Indhold DIY TÅGEKAMMER 1 EXOPLANET MYSTERIE BOKS 2 GAMMASTRÅLINGSPEKTROSKOPI 3 IMPULS 4 SUPERLEDERE 5 LYSETS HASTIGHED 6 DRIVHUSGASSER 7 LEG MED LYS 8
|
|
- August Poulsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Kære undervisere, Vi er Ungdomslaboratoriet (ULAB), og vi vil gerne tilbyde jeres elever (og jer!) et besøg I vores laboratorium, der ligger på Niels Bohr Instituttet! Denne brochure indeholder information om de forskellige forsøg, vi udbyder, samt om bookingproceduren. Udover ULAB-oplevelsen tilbyder Niels Bohr Instituttets ansatte en guidet tur af den historiske bygning inklusiv et spændende besøg i Niels Bohrs kontor. Vores vigigste opgave er at vække interessen for fysik i de unge på en sjov og ukonventionel måde. Vi ønsker at give indsigt både i rigtigt videnskabeligt arbejde og spektakulære naturfænomener. Gennem eksperimenter forsøger vi at udbygge elevernes intuitive forståelse af basale koncepter indenfor fysik og give dem et indblik i, hvor disse koncepter bruges i virkeligheden. ULABs filosofi er, at opgaver i laboratoriet skal løses vha. diskussioner med både instruktorer og klassekammerater samt klassens fysiklærere, for at give eleverne en bedre forståelse af de udførte forsøg. Vi håber, at se jer snart! ULAB-holdet
3 Indhold DIY TÅGEKAMMER 1 EXOPLANET MYSTERIE BOKS 2 GAMMASTRÅLINGSPEKTROSKOPI 3 IMPULS 4 SUPERLEDERE 5 LYSETS HASTIGHED 6 DRIVHUSGASSER 7 LEG MED LYS 8 BOOKING OG PRAKTISK INFO 9 ULAB-HOLDET 10
4 DIY TÅGEKAMMER Her er en simpel metode til at bygge en funktionsdygtig partikeldetektor. Udstyret er let tilgængeligt, således at eleverne kan forsøge at gentage forsøget hjemme! Ikke til at tro på? Billedet øverst til højre viser en model af tågekammeret, der består af en IKEA "Synas-boks, et par aluminiumsdele og et fundament af flamingo. Tilføj lidt tøris og tågekammeret er klar til brug. I tågekammeret kan eleverne se spor efter både ladede alfa- og betapartikler og endda efter myoner fra rummet! Billedet øverst til venstre viser sporene inde fra tågekammeret. Dette forsøg giver mulighed for at lære om stråling og partikeldetektorer og er egnet for elever i 9. klasse og opefter. På trods af, at vi beskæftiger os med komplekse koncepter, er den indsamlede data kvalitativ. Som en kontrast til tågekammeret viser vi endnu en måde at detektere stråling: Geigertælleren. Med balloner! Mens vi venter på, at tågekamrene aktiverer, skal eleverne lade balloner op. Disse balloner placeres forskellige steder i laboratoriet. Før vi opsummerer dagens øvelser, tester vi ballonerne med Geigertællerne. Hvorfor? Besøg os og find ud af det! 1
5 EXOPLANET MYSTERIE BOKS Vores hold har kreeret en 3D-printet planet-model, der kan vise, hvordan man finder exoplaneter - planeter uden for vores solsystem. Princippet i transitmetoden er at undersøge ændringen i en fjern stjernes lysintensitet over tid. Kepler-teleskopet indsamlede den slags data over mange måneder, men er nu erstattet af den nye TESS satellit. Metoden kan bestemme baneperioden af exoplaneter samt andre egenskaber såsom planetens størrlse og albedo. Planet-modellen består af en lyspære (stjerne) med udskiftelige 3Dprintede sfærer (planeter), og iolab lyssensoren fungerer som teleskopet. Det øverste billede til venstre viser et eksempel på lysintentistetsdata indsamlet vha. modellen. Dette forsøg anbefales til gymnasieelever. Forsøget giver mulighed for at arbejde med nye IT-apperater, nye astrofysiske koncepter, og giver desuden en dybere forståelse af, hvordan man laver forsøg indenfor astrofysikken. Lad os bringe stjernerne ned til jer i vores laboratorie - prøv vores exoplanet mysterie boks! 2
6 GAMMASTRÅLINGSPEKTROSKOPI Vi har sammensat en lille, simpel gammastrålingsdetektor, som muliggør at måle gammastråling fra adskillige kilder og bestemme energien af denne stråling. Deltagere vil lære om gammastrålingens mulige kilder og hvad den forstæller om atomkerner opbygning. Aktiviteter med NBI BiGS (Billige Gamma Spektrometre) kan udføres med forskellige læringsmål i sigte og på forskellige niveauer, fra et tretimers besøg, hvor uranium- og thoriumindholdet undersøges i forskellige objekter såsom bananer, til mere dybdegående forløb, hvor deltagere bygger deres egen detektor og bestemmer opløsningsgrad og effektivitet. Avancerede deltager kan vælge at bygge en modelleret PET scanner ved at bruge to af vores detektorer. Man kan måle en elektron-positron annihilering ved at vente på, at begge detektorer giver udslag inden for kort tid af hinanden. Dette forsøg illustrerer ikke bare, hvordan PET scannere fungerer, men giver også deltagere mulighed for at se eksperimentielt, at E=mc2. 3
7 IMPULS En måde at skabe et system (næsten) uden friktion er vha. hoverballs. Det giver mulighed for at opnå en forståelse af konceptet impuls. Vha. ipads og appen Physics Lab er det muligt at undersøge hoverballs, når de støder sammen under forskellige betingelser, idet appen tracker de givne hoverballs. Eleverne får stillet 2 hoverballs, en 1 meter lang lineal samt ipads til rådighed. De skal designe et eksperiment, der giver mulighed for at udforske egenskaber ved impuls under forskellige kollisioner. Der kan f.eks. være tale om et frontalt sammentstød eller en hoverball, der rammer en anden hoverball i hvile. Med dette eksperiment er der desuden mulighed for at genopfriske viden om forskellige typer af energioverførsler bl.a. som følge af rotation og friktion. Det er en meget åben øvelse, der giver eleverne frihed til at forme (og efterprøve) deres egne hypoteser samt opstille og designe deres forsøg. Eksperimentet er velegnet til elever fra 9. klasse og opefter, men bemærk at jo mindre erfaring eleverne har, jo mere vejledning (og dermed mindre frihed) kan være påkrævet for at give dem det fulde udbytte. 4
8 SUPERLEDERE Bestemte materialer har ingen modstand, når de er underafkølede, hvilket gør dem særligt interessante at undersøge. Eleverne vil i denne øvelse have mulighed for at lære om denne type materialer og teste ved hvilke temperaturer, disse materialers modstand bliver 0 Ω (dvs. deres kritiske temperatur, Tc ). Eleverne lærer om kredsløb og ledningsevne og får desuden lejlighed til at observere andre sjove og spændende fysiske fænomener med flydende nitrogen. For at bestemme Tc må eleverne sammensætte et kredsløb med to multimetre. Der er tale om et avanceret, kvantitativt forsøg, og andre delforsøg er derfor også inkluderet. Et af disse forsøg lader eleverne observere Meissner Effekten (billedet øverst til højre), hvor superlederen får en lille magnet til at svæve. Vi sørger også for skumfiduser, der kan dyppes i flydende nitrogen (LN2 ) og nydes frosne. Dette er en af vores mest komplekse øvelser, og er derfor mest egnet til elever på gymnasieniveau eller højere. Vi gør vores bedste for at give praktiske eksempler på kredsløb og magnetiske fænomener, der kan være lidt af en udfordring at forstå. Derudover er det bare sjovt at spise skumfiduser, der er blevet frosset med LN2! 5
9 LYSETS HASTIGHED Simple koncepter velkendt fra mekanik, kan hjælpe os til at bestemme lysets hastighed. Hastigheden af ethvert objekt er defineret som objektets forskydning pr. tidsenhed. I dette forsøg reflekterer vi en lyspuls og måler forsinkelsen fra lyset udsendes til det detekteres. Ved at variere afstanden kan eleverne aflæse forsinkelsen givet af oscilloskopet (se billedet øverst til venstre). Når mindst 10 sæt tids- og afstandsdata er indsamlet, er der bare tilbage at plotte dem! Hældningen af den resulterende lineære kurve er lysets hastighed. At opstille forsøgsopsætningen korrekt giver god træning inden for eksperimentelle metoder, især i at genkende kilder til usikkerhed. Spørgsmålet om, hvorfor den beregnede værdi af lysets hastighed ikke er præcis c, vil helt sikkert opstå, hvilket giver mulighed for en diskussion om, hvordan teoretiske metoder afviger fra virkeligheden. Brugen af oscilloskopet til dataindsamling er en god udfordring for eleverne, og kan afbalancere den mindre komplicerede teoretiske model, v = 2 d. t Grundet den tekniske natur af øvelsen anbefales den til elever på gymnasieniveau eller højere. 6
10 DRIVHUSGASSER Vi demystificerer konceptet klimaforandringer vha. en lyspære, et rør med luft og et multimeter. Denne kvalitative øvelse viser direkte effekten af drivhusgasser (CO2, CH4, H2 O), der interagerer med infrarødt lys. Med en lyssensor, der transformerer lysintensitet til en spændingsforskel, kan eleverne bestemme, hvor meget lys, der passerer gennem røret (se billedet øverst til venstre). Eksperimentet består af to trin, hvor eleverne tester drivhusgassernes evne til at absorbere UV og synligt lys i forhold til varme. Eksperimentet lader eleverne blive mere fortrolige med multimetre. Derudover skal eleverne indsamle og fortolke kvantitativ eksperimentel data. I løbet af øvelsen vil vi desuden diskutere vigtigheden af drivhuseffekten og de risici, der er ved at udlede for mange drivhusgasser i vores atmosfære. Vi kommer til at berøre generelle mønstre i interaktionen mellem lys og stof. Tidligere har vi udført denne øvelse både med universitetsstuderende og gymnasieelever, men den kan også være velegent til engagerede 9. klasses elever. 7
11 LEG MED LYS Vidste du, at gurkemeje i alkohol er fluoroscerende? Vidste du, at en grøn laser bliver rød i olivenolie? Prøv det! Kom til ULAB og leg med lys. Vi tilbyder en række forsøg med lys til yngre elever - normalt elever fra 9. og 10. klasse. Forsøgene er hovedsageligt kvalitative og har til formål at vække interessen for fysik hos de yngre elever. Forsøgene foretages i små grupper, der skifter mellem 3 forskellige arbejdsstationer. Ved hver station får grupperne det nødvendige udstyr til at foretage undersøgelser. Eksperimenterne inkluderer: Lys, der bevæger sig gennem forskellige medier, og hvordan dette påvirker lysets egenskaber, En undersøgelse af usynligt lys gennem infrarøde kameraer og vha. fluoroscerende og fosforescerende materialer, Forøgelse af kendskabet til det elektromagnetiske spektrum ved at undersøge spektrallamper. Og mere! 8
12 BOOKING OG PRAKTISK INFO Alle eksperimenterne tager 2.5 til 3 timer. For mere information om ULAB kan vores hjemmeside på NBI s side besøges. Hvis du har flere spørgmål, så kontakt Professor Ian Bearden på bearden@nbi.ku.dk. For at booke et forsøg skal voresregistrerings formular udfyldes. Hvis du ønsker at booke en guidet tur rundt på Niels Bohr Instituttet, udover dit besøg i ULAB, skal du kontakte Marta på gsl536@alumni.ku.dk og angive forventet dato og tidspunkt for besøget, samt antallet af elever og hvilket sprog, turen skal være på (dansk eller engelsk). En tur rundt på Niels Bohr Instituttet tager op til en time. En særlig tak går til Ola Jakub Joensen, Niels Bohr Instituttets Web Director, for billederne til denne brochure. 9
13 ULAB-HOLDET Prof. Ian G. Bearden Ian er partikelfysiker og professor på Niels Bohr Instituttet. Han samarbejder med CERN på projekter såsom ALICE detektoren og er derudover ansvarlig for kurser på både bachelor- og kandidatniveau på KU. Under hans ledelse fortsætter ULAB med at finde på nye og spændende måder at formidle fysik på samt udvikle undervisningsmodeller, der har opnået international interesse. Anna Kristina Jeg hedder Anna Kristina, jeg er 23 år gammel, og jeg er for øjeblikket i gang med min kandidatgrad i Fysisk Kemi ved KU. Kort sagt interesserer jeg mig for det område, hvor fysik og kemi mødes. Jeg kan godt lide at undervise, så ULAB har været en sjov udfordring, hvor jeg har fået lov til at øve mig i at undervise samtidigt med, at jeg har kunnet lege med noget sjov og sej fysik. Erik Jeg er specialestuderende på NBI s kvantefysiklinje. Min interesse for fysik ligger hovedsagligt i det eksperimentielle arbejde. Jeg elsker at kunne ændre og finpudse en opstilling og implementere nye designs. Derfor er mit hovedfokus lige nu på elektroniske systemer og optiske forsøg. Arbejdet ved ULAB tillader mig at finde på designs til spændende eksperimenter i fremtiden. Freja Jeg hedder Freja, jeg er 23 år, og jeg er i gang med min kandidatgrad i kvantefysik. Jeg har været nysgerrig omkring verden hele mit liv og har været ivrig efter at forstå naturlovene, der omgiver os hver dag. Min hovedinteresse ligger i kvantemekanikkens verden, hvor hverdagsintuitionen ikke længere kan bruges. Jeg elsker at dele spændende viden på kreative måder. 10
14 ULAB-HOLDET Jo Jeg hedder Jo, og jeg er 23 år gammel. Jeg er lige blevet færdig med mit bachelorprojekt i teoretisk kosmologi. Da jeg først så skønheden og mysterierne i vores univers, vidste jeg, at jeg var nødt til at beskæftige mig med astrofysik. Jeg elsker at formidle og fortælle om, hvor fantastisk fysik kan være, og ULAB giver god mulighed for at inspirere unge og arbejde med sjove og seje mennesker. Jonas Mit navn er Jonas, jeg er 22 år. Jeg er på mit tredje år af en bachelor i fysik med fokus på faststoffysik og simuleringer. Jeg elsker at undervise, og jeg elsker at eksperimentere. Hos ULAB har jeg muligheden for at kombinere de to på en meningsfyldt måde. I min fritid kan jeg godt lide at bygge elektronik, og derudover er jeg frivillig hos Roskilde Festival som software udvikler. Marta Jeg er Marta, og jeg er 23 år. Jeg læser geofysik, men min interesse inden for naturvidenskaben spænder vidt og bredt. For øjeblikket fokuserer jeg på miljøet. ULAB er en fantastisk mulighed for at lære, hvordan jeg kan dele min viden og mine ideer med andre i et sjovt og afslappet miljø. I min fritid danser jeg og eksperimenterer med forskellige typer af visual arts. Mikkel Mit navn er Mikkel Oglesby, og jeg er kandidatstuderende på fysik med sidefag i matematik. Min drøm er at undervise i gymnasiet. Det var min interesse i undervisning, der var drivkraften, da jeg blev en del af ULAB. Jeg elsker at hjælpe andre til at se skønheden i fysik. Jeg interesserer mig især for optik, bølger og termodynamik, men jeg er også vild med astronomi. 11
15 ULAB-HOLDET Nana Jeg hedder Nana og er 22 år. Jeg er fysikstuderende med særlig interesse inden for kvanteoptik og her på det sidste også for beregningsfysik. Jeg er lige blevet færdig med mit bachelorprojekt i kvanteoptik og jeg er nu begyndt på mit fjerde år på studiet. Jeg elsker at lege og eksperimentere med ting - og at lave fysik er den bedste måde at kombinere de to. Sif Hej, jeg hedder Sif, og jeg er 21 år. Jeg er 3.årsstuderende på fysik og matematik. Jeg har vidst, at jeg ville læse fysik, siden jeg var 13 år, hvor jeg ville være miljøforsker og redde verden fra klimaforandringer. Det, jeg især elsker ved fysik, er følelsen af klarhed, når man har forsøgt at forstå et bestemt koncept længe, og det endelig falder på plads. Troels Hej! Jeg hedder Troels, og jeg er 28 år. Jeg har en bachelorgrad i fysik og er nu igang med andet år af en bachelor i matematik. Jeg elsker at undervise og at dele min interesse for fysik med andre. Jeg planlægger at skulle undervise i gymnasiet, hvilket er grunden til, at jeg arbejder i ULAB. Udover mine studier inkluderer mine interesser film, historiefortælling generelt samt dyr og biologi. 12
Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse
Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse STX Fag og niveau Fysik C Lære Mads Lundbak Severinsen Hold 2.bp Oversigt over
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereUndervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs mereDemonstration af transitmetoden
Demonstration af transitmetoden Introduktion: Det kan være svært at observere exoplaneter direkte, derfor benytter man sig i langt højere grad af transitmetoden: Her udnyttes at exoplaneter der bevæger
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august-september
Læs mereSide 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2. Halvår 2017.
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2. Halvår 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereTILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Jens Holbech, Science and Technology 1 Klaus Mølmers bog Kvantemekanik atomernes vilde verden Jesper Nymann Madsen
Læs mereBilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet
Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereIntroduktion til Astronomi
Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Kolding Hfe Fysik C Steen Olsen Hc11fy
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX
Læs mereSTUDIERETNINGSPROJEKT 2010
Projektforslagene er udarbejdet i samarbejde med Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik STUDIERETNINGSPROJEKT 2010 Byg dit eget spektrometer Side 4 Hør matematikken Side 5 Den moderne vindmølle
Læs mereBilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet
Bilag 23 - fysik A Fysik A - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer
Læs mereFysik B stx, juni 2010
Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener
Læs mereNaturvidenskabelig metode
Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,
Læs mereVelkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab. din fremtid starter her
Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab din fremtid starter her Kære elev i folkeskolen AG Master Class er for dig, der er dygtig, ambitiøs og har en særlig interesse for at lære mere
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA NATUR- FÆNOMENER Indhold 3 Indledning 4 Naturfænomener i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Tal og mængder 8 Læringsområde Mønstre og former 10 Læringsområde
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereStudieretningen Matematik A - Fysik A - Kemi B
Studieretningen Matematik A - Fysik A - Kemi B Billedet til venstre viser et lille stykke af den 27 km lange accelerator LHC på Cern i Genève, hvor man forsøger at genskabe de fysiske egenskaber, som stoffet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2017 - juni 2019 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg Hfe Fysik B Claus Ryberg Nielsen
Læs mereStandardmodellen og moderne fysik
Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg Hfe Fysik B Claus Ryberg Nielsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2019 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik C Nicolai Volquartz
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX
Læs mereQuick startvejledning KUBO KODNING+
Quick startvejledning KUBO KODNING+ KUBO er verdens første undervisningsrobot baseret på puslespil, som er designet til at ændre elever fra passive forbrugere af teknologi til myndige skabere. Ved at simplificere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B Jesper Sommer-Larsen
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereDIN FREMTID STARTER HER. Velkommen til AG Premaster Class 2017/18 for klasse. Fransk, Engelsk & Naturvidenskab ALLERØD GYMNASIUM
DIN FREMTID STARTER HER Velkommen til AG Premaster Class 2017/18 for 8.-10. klasse Fransk, Engelsk & Naturvidenskab Kære elev i 8., 9. eller 10. klasse i Allerød AG Premaster Class er for dig, der er ambitiøs
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 juni 2017 Institution AARHUS TECH, Aarhus Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx
Læs mereMODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET
MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg Hfe Fysik B Claus Ryberg Nielsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)
Læs mereFAgLIg INFORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I. FYSiK. SCienCe.aU.dK
FAgLIg INFORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I FYSiK SCienCe.aU.dK 2 BACHELORUDDANNELSEN I FYSIK FYSIK I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i fysik. Her er en beskrivelse af uddannelsens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skolea ret 2017/2018 samt 2018/2019 Institution Erhvervsgymnasiet Grindsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereÅrsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole. Fagformål for faget fysik/kemi
Årsplan 2018/2019 for fysik/kemi i 9. klasserne på Iqra Privatskole Fagformål for faget fysik/kemi Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 10/11 Institution Uddannelsescenter Herning, Teknisk Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereFagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole
Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B 2. år Jesper
Læs mereTILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB
TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Annika B. Lindberg, ph.d. i biologi Kommunikationsafdelingen, Faculty of Science and Technology 1 INDHOLD Det nye Aarhus Universitet Tilbud til dig Samarbejde
Læs mere10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg
10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole er for dig, der gerne vil styrke din faglighed og samtidigt blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse. Et år
Læs mereFysik. Formål og perspektiv. Emneområder
Fysik Formål og perspektiv Mennesket har altid undret sig over naturen og været optaget af at erkende den. Gennem iagttagelser, eksperimenter og tænkning udvikler fysikerne stadig dybere erkendelse af
Læs mereLinjer i 7. 9. klasse - valget er dit.
Naturfagslinj en Linjer i 7. 9. klasse - valget er dit. Naturfag International Sundhed, Natur og Bevægelse Medier og Kommunikation Linjevalg skoleåret 2016/17 en ny måde at gå i skole på. I skoleåret
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereGEOLOGISK PROFILTEGNING
Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen
Læs mereSONG Stellar Observations Network Group
SONG Stellar Observations Network Group Frank Grundahl, IFA, 23. Januar - 2009 SONG gruppen: Jørgen Christensen Dalsgaard (PI), IFA Per Kjærgaard Rasmussen (PM), NBI Frank Grundahl (PS), IFA Hans Kjeldsen,
Læs mereEinsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse
Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte
Læs mereJuly 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook
Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at
Læs mereSynoptisk læreplan fysik CBA stx 2017
Synoptisk læreplan fysik CBA stx 2017 Fysiks læreplan i overblik En synoptisk opstilling af læreplanerne i fysik stx. Fysik stx C B A 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik
Læs mereDyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus
Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5
Læs mereUng til Ung formidling Til eleverne
Ung til Ung formidling Til eleverne Nærum Gymnasium Birkerød Gymnasium Folkeskoler RUDERSDAL KOMMUNE 2013-2014 Et samarbejde mellem folkeskoler og gymnasier i Rudersdal geografi, biologi, fysik/kemi og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereFysik A stx, august 2017
Bilag 98 Fysik A stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger, forklaringer og modeller
Læs mereNord. Science Akademi. Nysgerrighed, interesse og naturvidenskab. Møde andre elever. Foredrag. Eksperimenter. På tværs af gymnasier
Find os på Facebook Science Akademi Nord Foredrag Eksperimenter Møde andre elever På tværs af gymnasier Hassers Gymnasium Hasserisvej 300 Postboks 70 9100 Aalborg NysgerrighedinteresseognaturvidenskabNysgerrighedinteresseog
Læs mereVi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:
Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er
Læs mereSolformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior
Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Jesper Sommer-Larsen
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs mereKære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i: Fysik A Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Bøgerne er Vejen til fysik AB1 og Vejen til fysik A2 2. udgave, som kan købes hos http://www.hax.dk/ og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2020 Institution Rybners-HTX (Teknisk gymnasium), Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereNaturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:
Naturvidenskab Videnskab handler om at samle ny viden, så natur-videnskab er det ord, vi bruger om at samle ny viden om naturen. Når vi hører ordene videnskab eller naturvidenskab, er det første, der dukker
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2016 Skoleår 2015/2016 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik,
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners htx Fysik A Lars Husum (lmh) FYSIK 3.A.
Læs mereBliv klog på dit klima
1 Energitjenesten Nordjylland Gugvej 146B, 1 sal 9210 Aalborg SØ 2 Energitjenesten Midtjylland Klosterport 4E, 1.sal 8000 Aarhus C 3 Energitjenesten Midtjylland Lokalafdeling Bredgade 108 6900 Skjern 4
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Fysik C Mads Hoy Sørensen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E
Undervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E Termin August 2016 Juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Rybners HTX HTX Fysik B Jesper Pedersen (JEPE) Hold 2.E Oversigt over undervisningsforløb
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik A Knud Søgaard
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 3bdy fyb2
Udskrevet den 02.05.13 Undervisningsbeskrivelse for: 3bdy fyb2 Fag: Fysik C->B, STX Niveau: B Institution: Thisted Gymnasium og HF-Kursus (787023) Hold: 3bdy fyb2 Termin: Juni 2013 Uddannelse: STX Lærer(e):
Læs mereKvalifikationsbeskrivelse
Astrofysik II Kvalifikationsbeskrivelse Kursets formål er at give deltagerne indsigt i centrale aspekter af astrofysikken. Der lægges vægt på en detaljeret beskrivelse af en række specifikke egenskaber
Læs mereProgram for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D
Erhvervs praktik Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D MANDAG BIOLOGI 9.00 Registrering i Vandrehallen og derefter møde i holdets stamlokale D2 9.05 9.40 Introduktion
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereDen studerende skal i studiet anvende lærings- og arbejdsformer, der baserer sig på informations og kommunikationsteknologi.
11.2 Fysik/kemi Fagets identitet Fysik og kemi handler om menneskets udforskning og fortolkning af den fysiske verden og interaktion med verden lige fra subatomare fænomener til universet efter big bang.
Læs mereImpuls og kinetisk energi
Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution HF uddannelsen i Nørre Nissum, VIA University College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereInstitut for Fysik og Astronomi. Helge Knudsen
Formålet med IFA s besøgsservice At skabe interesse for fysik og astronomi generelt At yde inspiration til undervisningen i gymnasiet At udbrede kendskabet til forskning og studier ved IFA At få flere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2011 Gymnasiet HTX
Læs mereReferat. Referat AARHUS UNIVERSITET
Side 1/5 Mødedato: 22.01.2019 Mødested: 1520-731 Forum/emne: Uddannelsesudvalg Deltagere: Allan Hvidkjær Sørensen, Bjørk Hammer, Hans Kjeldsen, Ulrik Ingerslev Uggerhøj, Claus Normann Madsen, Julie Thiim
Læs mereFællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars
Fællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars Et flerfagligt undervisningsforløb med geografi, biologi og fysik/kemi. Læringsmål i forhold til læseplanerne for geografi, biologi og fysik/kemi (vejledende):
Læs mereFysik/kemi. Formål. Slutmål efter 9./10. klassetrin
Fysik/kemi Formål Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige
Læs mereInstitut for Fysik og Astronomi. Helge Knudsen
Formålet med IFA s besøgsservice At skabe interesse for fysik og astronomi generelt At yde inspiration til undervisningen i gymnasiet At udbrede kendskabet til forskning og studier ved IFA At få flere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Fysik B Henrik Jessen(HEJE)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-juni 2018 Skoleår 2017/2018 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 VUC Vest Esbjerg Afdeling, Uddannelse Stx
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard
Læs merePartikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.
Læs mereProgrammering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen
Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan
Læs mere