Søgaardsskolen Gentofte, januar 2006, skitseforslag under udvikling.

Transkript

1 Søgaardsskolen Gentofte, januar 2006, skitseforslag under udvikling. Gentofte, januar 2006, skitseforslag under udvikling K o l l i s i o n, Mejlgade 48C, 8000 Århus C, tlf: , CEBRA a/s, arkitekter maa, Mejlgade 51 A, 2. sal, 8000 Århus C, tlf: , fax: , cebra@cebra.info K o l l i s i o n

2 Proces og tanker bag projektet Søgårdsskolens værdiprogram har fungeret som det primære afsæt for forårets proces i Vi har i værdiprogrammet udtrykt en række klare holdninger til det pædagogiske grundlag for Søgårdsskolen med fokus på kerneværdierne: Fællesskab, respekt, selvværd, trivsel, motivation og tryghed. Værdiprogram [ side 2 af 13 ]

3 Proces og tankerne bag projektet I forbindelse med udarbejdelsen af værdiprogrammet, fi k vi også blomsten, der illustrerer grundprincipperne i hvordan værdierne omsættes til fysisk organisering. Blomsten illustrerer bl.a. ønsket om et centralt mødested, omgivet af en række aktiviteter, PUC som et centralt mødested, fi re afdelinger med hjemmebaser, centralt placerede områder til medarbejdere og ledelse samt differentierede udearealer. Søgaardblomsten

4 Proces og tanker bag projektet I arbejdet med at omsætte værdiprogrammet til en samlet disposition for de fysiske rammer, har vi inddraget såvel medarbejdere som elever og forældre. Første skridt på vejen var et dispositionsspil med medarbejdere og ledelse. Formålet var at kategorisere elementer fra blomsten og centrale begreber fra værdiprogrammet i forhold til en indbyrdes fysisk organisering. Efterhånden i processen nåede vi længere ned i materien og fi k disponeret sammenhænge mellem afdelinger, mellem afdelinger og fællesrum, mellem aktiviteter og udearealer etc. Foto fra workshop [ side 3 af 13 ]

5 Disposition og projektets udformning I løbet af processen blev det klart, at den eksisterende hovedbygning samt Søgården og hjørnevillaen kunne bevares. Samtidig var det et klart ønske, at skolen blev bundet sammen i en ny helhed. Derudover har Søgårdsskolen et behov for mere plads ikke mindst pga. den planlagte forøgelse af elevtallet. Ideen om en ny tilbygning mellem hovedbygning og villa blev derfor valgt som den bedste løsning. Luftperspektiv [ side 5 af 13 ]

6 Disposition og projektetes udformning A C.L Ibsensvej kort-tids-parkering Nybygning A Boldbane Vinkelmodellen, hvor den nye bygning placeres mellem hovedbygning og hjørnevilla, kræver inddragelse af grunden ud mod Paul Petersensvej. Dette behov blev endnu mere udtalt i forbindelse med etablering af parkeringspladser, der drastisk formindsker det tilgængelige udeareal. Samtidig har Søgårdsskolen på sigt stort behov for den ekstra plads villaen tilbyder, f.eks. til fysioterapi, talepædagog, ungdomsmiljø m.m Parkering Paul Petersensvej N situationsplan 1:750 [ side 6 af 13 ]

7 Adninistration A Café Medarbejderrum Musik Søtorv Gymnastiksal Svømmehal Værkstedsgård Terrasse Afdeling A Boldbane Parkering Disposition og projektets udformning I den nye bygning er Søtorvet skolens samlingssted. Søtorvet er samtidig placeret i sammenhæng med en ny gymnastiksal, der også giver mulighed for at afholde større arrangementer. Musik og drama er ligeledes placeret i tilknytning til Søtorvet. Afdeling A de mindste elever er placeret ved Søtorvet så området kan inddrages i GFO og med tæt kontakt til udearealer. En række andre fagaktiviteter er fl yttet til Søgården, hvor der er mulighed for en tæt relation til udearealerne. Medarbejdere og ledelse har en central placering i tilknytning til cafémiljøet i stueetagen. N Stueetagen [ side 7 af 13 ]

8 Perspektiv set fra gymnastiksal mod søtorvet

9 Perspektiv fra et grundrum

10 IT Depot Omklædning PUC Depot Disposition og projektets udformning Kælderplanet i hovedbygning udnyttes fortsat til bl.a. omklædning, depot, IT-installationer m.m. I de øvrige bygninger er kælderen ligeledes inddraget til depoter. En væsentlig ændring er inddragelsen af den gamle gymnastiksal til PUC. PUC en får tæt kontakt til stueetagen, bl.a. med et sænket dæk, en fremskudt bogcafé, trappe og elevator. PUC en har desuden direkte kontakt til udearealerne. Depot N Kælderplan [ side 8 af 13 ]

11 Perspektiv fra PUC

12 Disposition og projektets udformning Afdelingsplacering Et centralt ønske i disponeringen, har været et tæt samarbejde mellem afdelingerne, der sikrer et overlap mellem aldersgrupperne. Afdeling D Afdeling C PUC Søtorv Afdeling B Afdeling A Afdeling A Derfor har vi skabt en vertikal forbindelse mellem afdeling A og B, og mellem afdeling C og D. Samtidig er der en god horisontal forbindelse mellem afdeling B og C. 10 meter Snit A

13 Afdeling C Afdeling B Mødelokaler Disposition og projektets udformning På 1. sal har vi valgt at placere afdeling C i hovedbygningen med en god forbindelse til afdeling B i den nye bygning. Dermed fremmes samarbejdet mellem de to afdelinger. På hjørnevillaens 1. sal har vi placeret mødelokaler til afdelingerne. N 1 sal [ side 9 af 13 ]

14 Afdeling D Disposition og projektets udformning På hovedbygningens 2. sal har vi placeret afdeling D de ældste elever. Afdeling D får tæt kontakt med afdeling C på etagen nedenunder. De to afdelinger deler desuden en terrasse, der etableres i mellem hovedbygningen og gymnastiksalen. N 2 sal [ side 10 af 13 ]

15 kort-tids-parkering Disposition og projektets udformning Urtehave Udearealer - legeplads A Amfi scene Boldbane Parkering Sansehave Udekøkken Mooncar Velfungerende udearealer er et stort ønske i forbindelse med ombygningen. Søgårdsskolens børn har behov for differentierede udearealer, der styrker motorikken og indlæringen både i forbindelse med skole og GFO. Samtidig er der behov for afskærmede områder til afdelingerne. Det er desuden et stort ønske, at udearealerne rummer såvel grønne områder som arealer med fast underlag til f.eks. boldspil, mooncar og cykling m.m. N Udearealer [ side 11 af 13 ]

16 Arkitektur og formmæssige overvejelser Hovedgreb: villaens formsprog og typologi Søgårdsskolen er som bekendt placeret midt i et villakvarter. Det har derfor været et klart ønske fra alle interessenters side at skabe en skole, der passer ind i kvarteret både mht. formsprog og materialer. Udgangspunktet for nybygningen har derfor dels været at binde skolen sammen, dels at skabe en bygning, der formmæssigt tager afsæt i villaens kvaliteter. Skitse af hovedkoncept

17 En 1) facade uden forskydninger, som nybygningen har været skitseret ud mod C.L.Ibsensvej. Arkitektur og formmæssige overvejelser 2) Næste skridt; arbejde med forskydninger ud mod C.L.Ibsensvej. Facadeforskydninger. For at sikre, at nybygningen opleves som en række mindre villaer frem for en sammenhængende bygningskrop, har vi arbejdet med forskydninger i facaden. Disse forskydninger giver endvidere mulighed for etablering af mindre haver, nicher og skærmede kroge på begge sider af bygningen i tråd med ønsket om differentierede udearealer. 3) Evt. arbejde med variationer i gavlenes materialer, farver og overfl ader. Facadeskitse

18 Perspektiv nordfacade mod C.L Ibsensvej [ side 13 af 13 ]

19 Arkitektur og formmæssig overvejelser Facadeprincip Sydfacade Vi har valgt saddeltaget, som et genkendeligt element fra villakvarteret sat sammen og brugt på en innovativ måde. De eksisterende bygninger bliver med deres tyngde hjørnesten, der forankrer den lettere og mere uhøjtidelige nybygning. Nybygningens store trekantede glaspartier består af en variation af glastyper og forskellige grader af indkig og udkig. Nordfacade Sydfacade og nordfacade 10 meter [ side 12 af 13 ]

20 Grundrum A 37,5 m2 Personale 6,5 m2 Fællesareal 34,9 m2 Køkken 30 m2 Design og indretning stribekoncept Genkendelighed og tydelige funktioner er et samlende princip for designet, der imødekommer børnenes særlige behov. En løsning på dette kan være opstribning af områder vha. af farvede gulve, rumelementer m.m. Striberne skaber samtidig sammenhæng mellem nybygning og eksisterende bygninger og binder skolen sammen. Striberne sikrer dermed overblik og genkendelighed for børnene. Grundrum A Grundrum A 49,5 m2 Plan 1 sal. 1:250

21 Design og indretning Striber kan være mange ting Metafor Bakken Bakken Søen Klippen Som gennemgående designprincip vil striberne være med til at sikre såvel udfordringer i leg og læring som genkendelighed og ro i hverdagen. Klippen Søen Skitser af stribe koncept