NOTAT. Oplæg til drøftelse: Nuancerne i netværks og slægtsanbringelser
|
|
- Ejnar Astrup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT 4. januar 2017 Journal nr. Oplæg til drøftelse: Nuancerne i netværks og slægtsanbringelser Sagsbehandler SUJKR Indledning og baggrund Affødt af drøftelser omkring benchmarking mellem Frederikssund Kommune og ECO-sammenligningskommunerne samt 6-byskommunerne ønskes en mere nuanceret kortlægning af slægts og netværksanbringelser. Igennem de senere år er der kommet forøget interesse i at anvende slægts og netværksfamilier som indsats. Denne udvikling kan ses i lyset af tre forskellige forhold 1 : Omkostningseffektiviteten; flere undersøgelser peger i retning af at det er langt billigere for den enkelte kommune at anbringe i netværk og slægt end i de andre anbringelsestyper. Senest behandles de lavere enhedsomkostninger i den socialpolitiske redegørelse for Value for money; andre undersøgelser viser at børn og unge i slægts og netværksfamilier udvikler en mere hensigtsmæssig adfærd 3. Inddragelse af barnet/den unge i egen sag; med anbringelsesreformen fra 2006 blev det centralt at gøre barnet til en central aktør, hvor netværket blev vurderet for ressourcer, der 1 Netværksanbringelser hvordan øges antallet af netværksanbringelser? Afsluttende rapport. Metodecenteret 2 Socialpolitisk redegørelse 2016, s Netværksanbringelser hvordan øges antallet af netværksanbringelser? Afsluttende rapport. Metodecenteret
2 kan bidrager til at støtte dem og kontinuiteten i deres anbringelse 4. Fra 2007 til 2012 er der foregået en kraftig stigning i anvendelsen af netværks og slægtsanbringelser på nationalt plan både når der måles på andelen i forhold til det samlede antal anbringelser 5, og når der måles på andelen i forhold til familieplejeanbringelser 6. Stigningen dækker i midlertidig over betydelige variationer kommunerne i mellem, da en tredjedel af kommunerne i 2012 har oplevet et fald fra niveauet i Der er ikke umiddelbart nogen rammebetingelser, der kan forklare forskellene: mindre kommuner anvender generelt ikke denne anbringelsesform mere eller mindre. Det samme gør sig gældende ved kommuner med højere omkostningsniveauer, socioøkonomiske forhold eller høj anvendelse af almindelige eller professionelle plejefamilier 7. På denne baggrund udledes; at de lokale traditioner og normer umiddelbart er meget determinerende, for i hvor stor udstrækning denne anbringelsestype anvendes 8. Definition af netværks og slægtsanbringelser: Slægts og netværksanbringelser dækker over anbringelser hos familiemedlemmer eller andre fra den unges netværk. Det centrale er tilknytningen, og der behøver ikke at være biologiske bånd. Modsat de almene eller kommunale plejefamilier aflønnes der kun ift. de konkrete omkostninger, der er forbundet med anbringelsen og ikke igennem vederlag, og derudover godkender kommunalbestyrelsen kun anbringelsen ift. den konkrete anbragte og ikke med en generel godkendelse. Det er i særlig grad relationen og tilknytningen, der vægtes højest i godkendelsen, hvilket i praksis betyder at der kan lempes fra de krav, der generelt set stilles til plejefamilier 9. Børnene anbringes typisk grundet forældrenes personlige eller sociale kompetencer (fx psykiske udfordringer eller misbrug). I enkelte kommuner angives årsagerne som: forældrenes kriminalitet, livstruende sygdom, dødsfald eller at barnet har vanskeligheder ved at begå sig socialt. Fælles for anbringelserne i netværks og slægten er at en lavere problemophobning, således at der i sjældnere omfang er oplevet et voldsomt konfliktniveau eller vold mellem forældre, fysisk mishandling, grove omsorgssvigt og fraværende forældre 10 4 Netværksanbringelser hvordan øges antallet af netværksanbringelser? Afsluttende rapport. Metodecenteret 5 Fra 4,6 pct. til 7 pct. 6 Fra 9,6 pct. til 12,3 pct. 7 Netværksanbringelser hvordan øges antallet af netværksanbringelser? Afsluttende rapport. Metodecenteret, s Derfor har metodecenteret (Center for innovation og metodeudvikling en medlemsorganisation eget af Regioner og Kommuner) udarbejdet en komparativ caseanalyse af to kommuner, der har øget anvendelsen betragteligt. Netværksanbringelser hvordan øges antallet af netværksanbringelser? Afsluttende rapport. Metodecenteret 9 Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. Servicestyrelsen, s Netværksanbringelser hvordan øges antallet af netværksanbringelser? Afsluttende rapport. Metodecenteret, s. 6 2/6
3 Herunder beskrives hvilke rationaler, der ligger bag anvendelse af slægts og netværksanbringelse. De dokumenterede effekter ved anvendelsen belyses, ligesom der redegøres for mere individrettede erfaringer og opmærksomhedspunkter fra andre kommuner. Rationaler i netværks og slægtsanbringelserne På den ene side kan miljøskiftet til en almen eller kommunal plejefamilie i sig selv kan anses som gunstigt, fx igennem hensynet til at den negative sociale arv bedre kan brydes ved et sådant skifte. I et kvalitativt studie fra 2005 om 17 socialrådgivers vurderinger af netværks og plejefamilier fremhæves en betydelig skepsis over for slægts og netværksanbringelser. Dette skyldes en bekymring for om et barn ville blive fastholdt i et uhensigtsmæssigt familiemønster, samt at slægtsfamilierne ikke altid fremstod som særligt ressourcestærke 11. Derudover kan der være hensyn til at det tilbageblivende netværk fortsætter som understøttende, fremfor at dette bliver et omsorgsnetværk. Bryder en slægtsanbringelse sammen kan det have store omkostninger for barnet, der risikerer at miste relationen til familien og måske føle skyld over nedbruddet 12. Der er resultater, der peger i retning af den ordinære familiepleje er bedre til at bibeholde de svageste plejebørn i almene uddannelsesog beskæftigelsestilbud. Dette kædes sammen med at der oftere rækkes ud efter understøttende muligheder i den traditionelle familiepleje, ligesom disse anbragte er mere tilbøjelige til at modtage professionel hjælp mod psykisk sygedom. Modsatrettet peges der på at der er kvaliteten i relationerne og tilknytningen, der er afgørende for trivsel og udvikling 13. I vurderingen af netværks eller slægtsanbringelsen vurderes den fysiske/emotionelle omsorg for barnet, om der sørges for kontinuitet og konsekvens i barnets liv samt den emotionelle investering i barnet. Hertil skal det vurderes om en onkel eller lignede kan udvikle sig til at blive en tæt relation ud fra devisen om at relation og tilknytning er dynamiske. Der er foretaget tre studier af SFI (2009, 2010 og 2011), som nuancerer og præciserer nogle forhold knyttet til netværks og slægtsanbringelserne: Barnet føler sig hyppigere som en del af plejefamilien ved slægts og netværksanbringelser. Der opleves færre konflikter med 11 Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. Servicestyrelsen 12 Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. Servicestyrelsen, s Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. Servicestyrelsen 3/6
4 barnet i hverdagen, og der foregår færre nedbrud i anbringelserne (spørgeskemaundersøgelse 2009) Barnet har stærkere netværk under og efter anbringelsen, og ser hyppigere deres egne forældre, plejeforældrene efter anbringelsen, samt andre familiemedlemmer (spørgeskemaundersøgelse mellem anbragte i slægtspleje eller traditionel familiepleje 2011). Barnet eller den unge føler at den har nære voksne at snakke med og føler sig valgt til. Dette knyttes sammen med at placering i slægten betyder at relationer, tilhørsforhold og rolle udvikles og etableres (kvalitative interviews af børn, der enten har eller er anbragte i slægten 2010). Samtidig forbliver barnet oftere i eget nærmiljø. Der peges på at det kan være en fordel for barnet at undgå skoleskift, tab af venner og bekendte i nabolaget. Det kan være lettere for barnet at forklare at man bor hos mosteren eller farmoren, end at man bor i en fremmed familie, ligesom barnet bibeholder sin sociale status, således at det undgår at skulle navigere mellem forskellige sociale miljøer 14. På tværs af internationale studier beskrives netværksfamiliens kærlighed til barnet, som det mest centrale for at der skabes et godt anbringelsesforløb. På denne måde kan netværksanbringelserne ses som den anbringelsesform, der bedst sidestiller udsatte børn med jævnaldrene 15. Samtidig skaber dette ræsonnement helt særlige betingelser for administrationen og forvaltningen på området: Supervision og uddannelse gives i langt mindre udstrækning til netværks og slægtsfamilier, hvilket kan skyldes at familierne er forbeholdne ved at kontakte kommunen, eller an sagsbehandlere ikke vil forstyrre 16. Dette skal samtidig ses i lyset af at netværks og slægtsfamilierne i højere grad oplever konflikter med barnets biologiske familier, og at plejebarnets psykiske og sociale problemer forbedres i takt med kurser, supervision mv. Kurser mv. skal hjælpe til at tilknytningen fortsætter med at have en positiv effekt på anbringelsen. Det indbyrdes forhold i familien kræver administrativt fokus. I en godkendelsesproces kan der opstå store følelser såsom skyld, skam eller følelsen af utilstrækkelighed, fordi der er en historik i familien. Samtidig kan det netop grundet tilknytningen være vanskeligere at afbryde en netværks og slægtsanbringelse, såfremt det ikke går. Der opstår ændrede roller henimod en offentlig familie, hvor ressourcer og svagheder afdækkes. Denne bevægelse kan være svær at håndtere for familien, og der forgår roller og 14 Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. Servicestyrelsen, s Netværksanbringelser hvordan øges antallet af netværksanbringelser? Afsluttende rapport. Metodecenteret, s Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. Servicestyrelsen, s. 39 ff 4/6
5 positionsskift internt i familien, hos fx bedsteforældrene, der vælger at tage sig at et barnebarn. Bedsteforældrene kan få modsatrettede følelser, ift. deres eget barn, som måske ikke var en tilstrækkelig forælder, og der kan være hensynet til andre børnebørn. Det betyder ligeledes at samvær og tilsynet kan være vanskelig at styre for den offentlige forvaltning. I nogle situationer kan det være op til det enkelte barn selv at styre samværet, hvilket kan stille barnet i en loyalitetskonflikt. Anden familie/netværk. Såfremt anden familie eller netværket ikke inddrages i godkendelsesprocessen, så kan der opstå modstand ift. anerkendelse af den kommunale proces og beslutning. Det mere praksisorienterede perspektiv åbner op for en anden administrativ tyngde i godkendelsesprocessen og understøttelse af netværks og slægtsfamilierne, således at der ikke opstår nedbrud 17. På denne baggrund arbejder nogle kommuner med kontinuerlig anvendelse af metoder til inddragelse og afdækningen af ressourcer i netværket. Sådanne metoder er målrettet til at nuancere hvilke ressourcer, der er til stede i netværket (genogram, netværkskort, signs of safety, familierådslagning og netværksmøder). Fælles for den aktive indsats henimod at øge anvendelsen af slægts og netværksanbringelser er at processerne ud fra et administrativt perspektiv kan føles tidskrævende, omend tiden kan være godt givet ud 18. Effekter dokumenteret med forskningsresultater Når de forskellige danske, internationale og nordiske effektstudier sammenholdes kan der forventes en effekt ift. stabilitet i anbringelsen og bedre mental sundhed, foruden de økonomiske effekter. Effekterne er beregnet med udgangspunkt i et forsigtighedsprincip, fordi genstandsfeltet er præget af få danske effektstudier, og fordi undersøgelserne på tværs af landegrænser peger i lidt forskellige retninger. Evidensgrundlaget bag effekterne er dog konsistent på tværs af danske, nordiske og internationale studier, hvad angår stabiliteten i anbringelsen og relationer til forældre, om end det danske studie ikke viser signifikant forskel på slægtsanbringelse og familiepleje. Evidensgrundlaget bag effekter på uddannelse, beskæftigelse, kriminalitet og misbrug er mindre entydigt og mere svagt, men danske studier viser ikke signifikante forskelle på 17 Undersøgelser viser at der er mindre kontakt mellem slægts og netværksfamilier og forvaltningen, end for andre plejefamilier. Samtidig er der undersøgelser, der viser at i de familier, hvor samarbejdet med forvaltningen opleves som positivt, der opstår der langt færre nedbrud i anbringelserne. Inspirationsmateriale til arbejdet med netværksanbringelser. Servicestyrelsen 18 Netværksanbringelser hvordan øges antallet af netværksanbringelser? Afsluttende rapport. Metodecenteret, s. 24 5/6
6 slægtsanbringelser og familiepleje på uddannelse, beskæftigelse, kriminalitet 19. Sammenfattende regnes der med at: Den bedre mentale sundhed resulterer i at den anbragte kommer 25 pct. nærmere normalbefolkningen. De færre og kortere anbringelser resulterer i et lavere offentligt forbrug til ydelser på 50 pct. Mindre anvendelse af forebyggende foranstaltninger betyder 50 pct. lavere omkostninger for anbragte i denne anbringelsestype 20. Ligesom slægts og netværksanbragte klarer sig ligeså godt på en lang række andre variabler (uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet), som ordinært anbragte i familiepleje. Perspektiver i Frederikssund Kommune Familieafdelingen har løbende arbejdet med at øge andelen af slægts og netværksanbringelser, således at der primo januar 2017 er 9 i slægtsanbringelser ud af 49 plejefamilielignende anbringelser (18 %), og vil fortsat arbejde for at øge andelen. 19 AFRAPPORTERING ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE, Social og Integrationsministeriet marts 2012, s AFRAPPORTERING ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE, Social og Integrationsministeriet marts 2012, s. 56 6/6
Netværkspleje erfaringer
Netværkspleje erfaringer SFI konference 2011 Netværksanbringelser Marianne Folden Faglig leder, Netværksansvarlig Netværkspleje I forbindelse med anbringelsesreformen i 2006, blev der meldt et ønske, ud
Læs mereTale til samråd i SOU om netværksanbringelser
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her
Læs mereNetværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.
Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen
Læs mereBortadoption uden samtykke. - Adoptionsloven 9, stk. 2-4
Bortadoption uden samtykke - Adoptionsloven 9, stk. 2-4 Dagens program Velkomst og præsentation v/charlotte Veistrup De lovgivningsmæssige rammer for adoption Hvorfor adoption fremfor anbringelse? PAUSE
Læs merePROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013
PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 Oplæg JYFE d. 20.03.2014 Projektets formål 2årigt projekt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen netop afsluttet (2012-2013) Kvalificere inddragelsen af børn og
Læs mereSlægtsanbringelse det bedste for barnet? En pilotundersøgelse
30. september 2005 L:\TEKST\FORLAG\JM\Slægsanbringelse\rapport.doc/jp Slægtsanbringelse det bedste for barnet? En pilotundersøgelse af Jill Mehlbye akf forlaget september 2005 1 2 Forord Hovedformålet
Læs mereDrøftelse af opfølgning på netværksanbringelserne i 2016
Punkt 3. Drøftelse af opfølgning på netværksanbringelserne 2014-13095 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets drøftelse at sagsbeskrivelsen udgør opfølgning på
Læs mereAnbringelsesprincipper
Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-
Læs mereForskningsresultater om effekter af anbringelsestyper
Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr. 2014-13095 / 2014-13095-15 Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om obligatorisk brug af familierådslagning i anbringelsessager
Beslutningsforslag nr. B 111 Folketinget 2012-13 Fremsat den 9. april 2013 af Karina Adsbøl (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Karin
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereNetværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.
Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,
Læs mereBRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN
BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN METTE LARSEN: Antropolog, leder af VABU siden 2007 Forfatter til: Inspirationsmaterialer
Læs mereHVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009
HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende
Læs mereSagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 19-05-2017 Bilag 2: Business case Satspuljeansøgning fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune til puljen Mod en tidlig forebyggende og
Læs mereInspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE
Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage
Læs mereOvervejelser om en ny anbringelsesstrategi
Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet?
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Læs mereAnbringelse hos slægten
Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes
Læs mereUndersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet
Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?
Læs mereSamarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?
Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Mette Lausten VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd FORSKNINGEN SIGER: Uenighed om, hvorvidt kontakt tjener til
Læs mereNetværksanbringelser. Hvordan øges antallet af netværksanbringelser?
Netværksanbringelser Hvordan øges antallet af netværksanbringelser? NETVÆRKSANBRINGELSER Hvordan øges antallet af netværksanbringelser? Afsluttende rapport Konsulent Bent Berthold Schultz Bent.schultz@ps.rm.dk
Læs mereForundersøgelse og godkendelse
Forundersøgelse og godkendelse Lovgrundlag Typer af plejefamilier: Der findes tre forskellige typer af plejefamilier jf. Servicelovens 66 Alm. Plejefamilier Kommunale plejefamilier Plejefamilier er en
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereSLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009
SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009 1 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN 1. Undersøgelsen og datagrundlaget 2. Definition
Læs mereSammenbrud i anbringelser.
Punkt 4. Sammenbrud i anbringelser. 2012-12998. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, At analysen tages til efterretning. At initiativerne for at
Læs mereTemaaften om forældresamarbejde
Temaaften om forældresamarbejde SL fagligt selskab for udsatte børn og unge. Tirsdag den 16. januar 2018 Oplæg v/tilsynskonsulent Marianne Thiele, nygodkendelsesteamet, Socialtilsyn Øst. Læringsmål 4 De
Læs mereaktiviteter Der henvises til notat for afsluttende status, november 2013.
Aflastning i netværksplejefamilier. Skema til afsluttende status Som hjælp til besvarelse af skemaet til den afsluttende status er nedenfor gengivet de forventede resultater af projektindsatsen som beskrevet
Læs mereInternt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereNetværksanbringelser i Aalborg Kommune. Delrapport: Et kvalitativt studie af netværksplejefamiliers oplevelse
Netværksanbringelser i Aalborg Kommune Delrapport: Et kvalitativt studie af netværksplejefamiliers oplevelse af anbringelsen Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 METODE:... 7 KVANTITATIVT AFSNIT... 8 KVALITATIVT
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.3 Marts - April 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereBeskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge
Børne- og Familierådgivningen Ungeenheden Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge 2 Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge i henhold
Læs mereFamilieplejeundersøgelse
Familieplejeundersøgelse August & September 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske om, at kvaliteten
Læs mereTabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse
Bilag 1 april 2016 Tabeller til gennemgang af anbringelsessager april 2016 Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse Årsager Årsudgifter i mio. Gns.pris. i tusind Ant al Børn og unge med vidtgående
Læs mereSvendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Læs mereAnbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.
Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27
Læs mereAdoption uden samtykke
Socialudvalget 2014-15 L 121 Bilag 6 Offentligt Adoption uden samtykke Ekspertmøde i Folketingets Socialudvalg 19. marts 2015 2 Adoption uden samtykke Definition: En adoption, der gennemføres uden samtykke
Læs mereInspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE
Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar
Læs mereIndsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Læs mereVelkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads
Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads 6 læringsmål 1. Har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel. Løbende tilegne
Læs mereUnderretninger om børn og unge Antal og udvikling
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale
Læs mereAnkestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014
Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning
Læs mereAnbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid
SocialAnalyse Nr. 2 03.2017 Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid Fra 2010 til 2015 er der sket et fald i både antallet af anbragte børn og unge og i andelen af anbragte ud af alle
Læs mererettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)
rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige
Læs mereMentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie
Læs mereHvordan familie og netværk bliver inddraget i børnesager
Ankestyrelsens undersøgelse af Hvordan familie og netværk bliver inddraget i børnesager December 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Sammenfatning 2 1.1 Kommunernes aktuelle erfaringer (Del 1) 2 1.2 Kortlægning
Læs mereWorkshop om slægtsfosterhjem i Norden med fokus på Færøerne. slægtsfamiliens behov for oplæring, vejledning og opfølgning.
Workshop om slægtsfosterhjem i Norden med fokus på Færøerne slægtsfamiliens behov for oplæring, vejledning og opfølgning. På baggrund af NOFCA undersøgelsen Slektfosterhjem i Norden oplæring og opfølgning
Læs mereGodkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Godkendelsesrammen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Socialtilsyn Hovedstaden, Øst, Midt og Nord. Formålet med arbejdsgruppen har
Læs mereundersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.
Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge
Læs mereBilag 1, Socialtilsynet orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering
Bilag 1, orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering Den 1. januar 2014 træder lov om socialtilsyn i kraft, hvilket betyder, at fem kommuner i landet får ansvaret for at godkende
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om plejefamilier
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xxx 2019 om plejefamilier I medfør af 37, stk. 7, 39, stk. 6, og 42, stk. 7, i Inatsisartutlov nr. 20 af 26. juni 2017 om støtte til børn, fastsættes:
Læs mereKORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FORANSTALTNINGER TIL UDSATTE UNGE
KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FORANSTALTNINGER TIL UDSATTE UNGE TEA TORBENFELDT BENGTSSON LAJLA KNUDSEN VIBEKE LEHMANN NIELSEN HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? KONFERENCE OM DEN NYESTE FORSKNING OG KOMMUNALE
Læs mereUdsatte børn og unge. (Børns trivsel og sundhed) Den Sorte Diamant, 9 januar 2017 Birgitte Brøndum, Danmarks Statistik
Udsatte børn og unge (Børns trivsel og sundhed) Den Sorte Diamant, 9 januar 2017 Birgitte Brøndum, Danmarks Statistik 97.000 underretninger i 2015 66.300 i 2014 (sidste 9 måneder af 2014) 25% En underretning
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereGodkendelse af Indførsel af ny honoreringsmodel på plejefamilieområdet
Punkt 2. Godkendelse af Indførsel af ny honoreringsmodel på plejefamilieområdet 2017-001542 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at der indføres
Læs mereNOTAT: Analyse af styrkelse af familieplejeanbringelser
Social og Sundhed Familie og Børn Sagsnr. 63641 Brevid. 1680589 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Analyse af styrkelse af familieplejeanbringelser 28. november 2013 Kommissorium...
Læs mereHVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL ANBRAGTE BØRN I PLEJEFAMILIER SAMT DERES PÅRØRENDE
HVAD ER SOCIALTILSYN? INFORMATION TIL ANBRAGTE BØRN I PLEJEFAMILIER SAMT DERES PÅRØRENDE HVAD ER SOCIALTILSYN? Socialtilsyn er en offentlig myndighed. Socialtilsynets opgave er at føre et socialfagligt
Læs mereBilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier
Bilag 3 Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Indledning I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet, jf. 5 a i lov om socialtilsyn, skal følge ved godkendelse af nye
Læs mereUndersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012
Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048
Læs mereTilsynsenhedens Årsrapport 2013. Center for børn og forebyggelse Plejefamilier
TILSYNSENHEDEN Tilsynsenhedens Årsrapport 2013 Center for børn og forebyggelse Plejefamilier Afdelingsleder Pia Strandbygaard Tilsynsførende Else Hansen Tilsynsførende Dorthe Noesgaard Tilsynsførende Joan
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015
Notat Emne Udviklingen i antal anbringelser 2007 2014 Til Socialudvalget Aarhus Kommune Den 23. marts 2015 I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende områder.
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Plejebarnets relation til plejefamiliens børn 45746 Udviklet af: Irene Rasmussen
Læs mereFamilieplejernes faglighed og kompetencer
Familieplejernes faglighed og kompetencer August & september 2012 1. Indledning Barnets Reform har som erklæret mål, at familieplejeområdet skal prioriteres. Dels er der med reformen et politisk ønske
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs mereHelhedsorienteret familie indsats 3-12 år (23) år
Helhedsorienteret familie indsats 3-12 år 13 18 (23) år Lovgrundlag: Servicelovens 52,3,9, jfr. 52a, stk. 1 punkt 2 og 3. Rammer for projektet: Formål: Familier med børn i alderen 3 12 år - forankret i
Læs mereDAGPLEJEN SOM TILBUD TIL BØRN I SOCIALT UD- SATTE POSITIONER
Til Fagforbundet Fag og Arbejde (FOA) Dokumenttype Rapport Dato Maj, 201 -[Valgfri DET 1 - If no optional KOMMUNALE text is needed then remember to delete PERSPEKTIV the fields.] [Tekst - If no optional
Læs mereBeskrivelse af retningslinjer for netværksplejefamilier ansat af Varde Kommune, herunder procedurer for godkendelse, ansættelsesvilkår og tilsyn.
Beskrivelse af retningslinjer for netværksplejefamilier ansat af Varde Kommune, herunder procedurer for godkendelse, ansættelsesvilkår og tilsyn. Netværksplejefamilie Overordnet kan en netværksplejefamilie
Læs mereTILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer
TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1
Læs mereØ113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier
Socialforvaltningen BUDGETNOTAT Ø113 Ændrede ansættelsesforhold for plejefamilier Baggrund Socialudvalget besluttede d. 27. maj 2015 at tage en drøftelse af plejefamiliers ansættelsesforhold. Socialudvalget
Læs mereFamilieplejen. Kurser forår 2019
Familieplejen Kurser forår 2019 Arbejdet som familieplejer Obligatorisk grunduddannelse for alle, der ønsker at blive godkendt som familieplejer. Som plejefamilie skal I kunne varetage omsorgen for plejebarnet,
Læs mereJill Mehlbye, Inge Storgaard Bonfils & Karen Raft Andersen. Netværksanbringelser. Praksis og erfaringer i tre nordiske lande
Jill Mehlbye, Inge Storgaard Bonfils & Karen Raft Andersen Netværksanbringelser Praksis og erfaringer i tre nordiske lande Publikationen Netværksanbringelser Praksis og erfaringer i tre nordiske lande
Læs mereServiceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.
Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune. SERVICENIVEAUET FOR BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER I TØNDER KOMMUNE.... 1 Serviceniveau et vigtigt redskab på børn- og ungeområdet...
Læs mereProjekt Forstærkede plejefamilier
Projekt Forstærkede plejefamilier Overordnet formål Projektleder Gitte Ørum Madsen Dato August MR Børn har som et led i det overordnede projekt Ændring af anbringelsesmønster (-2014), som går ud på at
Læs mereSFl. Pli BERETNINGER FRA BØRN OG UNGE I SLÆGTSPLEJE. Socialudvalget SOU alm. del Bilag 128 Offentligt. Lit: /,; lé * L * -*'*
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 128 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Lit: /,; lé BERETNINGER FRA BØRN OG UNGE I SLÆGTSPLEJE * L * -*'* Pli "DET ER JO MIN FAMILIE!". BERETNINGER
Læs mereAlle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.
Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier
Læs mereSvar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:
Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel
Læs merePlejefamilieområdet. Spørgsmål og svar
Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?
Læs mereRedegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier
Redegørelse vedrørende udviklingen i antallet af anbringelser på børne- og ungeområdet samt redegørelse om netværksplejefamilier Børneudvalget besluttede i sit møde den 2. februar 2015 at få forelagt en
Læs mereNotat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.
Notat Emne Til Kopi til Udviklingen i antal anbringelser 2007 1. halvår Socialudvalget Aarhus Kommune Den 22. september I dette notat gives et overblik over udviklingen i antal anbringelser opdelt på følgende
Læs mereTak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller
Læs mereÅrsrapport for Familieafdelingen Allerød Kommune Januar 2018
Årsrapport for Familieafdelingen Allerød Kommune 2018. Januar 2018 1 Indledning Ledelsestilsynet, som udarbejdes i Familieafdelingen i Allerød kommune, forlægges for Børne- og skoleudvalget ½ årligt. Det
Læs mereSocialpolitik. Børn og unge
Socialpolitik Børn og unge Indledning Dette program omfatter børn og unge, som har specielle behov og adskiller sig fra normalområdet. Fælles for CenterPartiets politiske programmer på det sociale område
Læs mereBilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:
Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen
Læs mereSærligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.
Notat Til Til Kopi til Socialudvalget Orientering Aarhus Kommune Udvikling i antal anbringelser 2007-1. halvår Dette notat beskriver udviklingen på anbringelsesområdet i perioden 2007 til 1. halvår, herunder
Læs mereEvaluering af forebyggelsesstrategien 2018
Evaluering af forebyggelsesstrategien 2018 Det vi vil Udsatte børn og unge skal sikres de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Det kræver:
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2018
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2018 ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2018 Rambøll Management Consulting A/S CVR NR. 60997918 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Sammenfatning 5 3. Trivsel på anbringelsesstedet 9
Læs mereHjørring Kommune. Resumé. Sagsfremstilling
Resumé Hjørring Kommune Som et led i et større udviklingsarbejde på familieplejeområdet er der konstateret et behov for mere hensigtsmæssige og tidsbesparende arbejdsgange særligt omkring honorering til
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereLOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes
Læs mereAnbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie
Læs mereBilag 3 - Baggrundsanalyse
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT 11. marts 2019 Bilag 3 - Baggrundsanalyse Nærværende baggrundsanalyse beskriver udfordringerne i forhold til: 1. Økonomisk
Læs mereEmne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere
Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,
Læs mereProfessionel familiepleje
Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel
Læs mereBørne- og Kulturforvaltningen har drøftet tolkningen af beslutningen med formanden for Børne- og Undervisningsudvalget.
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Familie og Rådgivning Udmøntning af byrådets beslutning om færrest mulige skift i forbindelse med den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Dato: 13.10.2015
Læs mereGodkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Differentieret godkendelse af plejefamilier Højeste Børn m., der ligger udover, hvad børn i plejefamilier normalt har Kommunal plejefamilie
Læs mere