Idékatalog til klinisk undervisning i SUF for sygeplejerskestuderende på 4. og 6. semester

Transkript

1 Idékatalog til klinisk undervisning i SUF for sygeplejerskestuderende på 4. og 6. semester 1

2 Indhold Indledning Kernebegreberne klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Hvad gør man i praksis? Den kliniske undervisnings undertemaer og fokusområder Undertemaer på 4. semester Fokusområder på 6. semester 2

3 Indledning Med den reviderede sygeplejerskeuddannelse 2016 er der fokus på begreberne klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Hensigten med dette idékatalog er at inspirere til arbejdet med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab samt undertemaer og fokusområder på henholdsvis 4. og 6. semester i kliniske undervisningsforløb i Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune (SUF). Kataloget er et sammenskriv af fælles drøftelser blandt kliniske vejledere på det bydækkende netværksmøde i SUF, august 2017 forud for modtagelsen af studerende fra den reviderede uddannelse. Dette er således et foreløbigt inspirationsmateriale, der vil blive opdateret, efterhånden som nye erfaringer kommer til. God læse- og arbejdslyst, Studieunit 3

4 Kernebegreberne klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Hvad gør man i praksis? Her kan I finde idéer til, hvordan I kan samarbejde med de sygeplejerskestuderende om begreberne. Afklaring af begreberne Klinisk beslutningstagen Klinisk beslutningstagen kan beskrives som evnen til at træffe beslutninger på baggrund af viden om den konkrete patient, egen erfaring fra andre patientforløb, viden indhentet fra forskningen samt refleksion. Den kliniske beslutningstagen foregår altid i en specifik kontekst på både mikro-, meso- og makroniveau. Mikroniveauet vedrører sygeplejerskens relation med patient/borger og pårørende. Her spiller etik, omsorg og sygeplejerskens kompetencer ind på den kliniske beslutning. Mesoniveauet omfatter relationer og samarbejde blandt sygeplejersker og andre fagpersoner på klinikstedsniveau. Makroniveauet defineres af sygeplejeprofessionens egne rammer og samfundets vilkår for sundhedsvæsenet. 1 Nedenstående figur illustrerer den kliniske beslutningstagen. 1 Haase, Barbesgaard, Suhr, Hjortsø, Andersen og Kappel (2016): Nye begreber i sygeplejerskeuddannelsen. Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. I: Uddannelsesnyt. Fagligt selskab for undervisende sygeplejersker. Nr. 3, s

5 Klinisk lederskab Klinisk lederskab beskrives således: Sygeplejersken skal kunne danne sig overblik over plejesituationen, hun skal kunne planlægge plejen i den mest hensigtsmæssige rækkefølge, kunne samarbejde med patient, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere. Sygeplejersken skal også kende egne og kollegers faglige kompetencer med henblik på uddelegering og varetagelse af plejeopgaver. 2 De to begreber er overlappende, og klinisk beslutningstagen er en forudsætning for klinisk lederskab. Hvordan arbejder vi med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab i praksis? Hvad er de gode spørgsmål til den studerende på 4. semester? Borgerviden: Hvad ved borgeren selv om sin sygdom og situation? Hvordan vil du finde ud af, hvad borgeren ved? Hvor finder du viden, hvis borger ikke selv kan svare? Hvilke faktorer påvirker borgerens situation? Erfaringsbaseret viden: Sygeplejeprocessen Hvorfor gør vi, som vi gør? Sæt ord på observationer i forbindelse med eksempelvis sårbehandling hos en borger med diabetes. Hvad observerer du? Hvad ser du? Hvad lugter du? Ser du andre forhold hos borgeren, som kan have betydning for borgerens tilstand? Hvilke erfaringer fra lignende situation kan du drage nytte af i den konkrete situation? Hvordan vil du tilrettelægge indsatser i samarbejde med borgeren og andre samarejdspartnere? Forsknings- og evidensbaseret viden: Hvor kan du finde viden om eksempelvis procedurer? (PPS) Hvor og hvordan kan du finde relevant viden om borgerens situation? Hvilke teorier kan du anvende til analyse af borgerens situation? Handler vi ud fra bedste viden? Hvoran kan du inddrage KRAM-faktorer i forbindelse med indsatser hos borgeren? Spørgsmål til den studerende ang. klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab på et overordnet niveau: Tal med den studerende om, hvilke sygeplejefaglige problemstillinger, han/hun ser. Hvilke indsatser afføder problemstillingerne? Begrund hvordan du vil prioritere indsatserne? Hvilken viden kan du bringe i spil? 2 Haase, Barbesgaard, Suhr, Hjortsø, Andersen og Kappel (2016): Nye begreber i sygeplejerskeuddannelsen. Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. I: Uddannelsesnyt. Fagligt selskab for undervisende sygeplejersker. Nr. 3, s. 15 5

6 Når du har indhentet alle informationer, hvad vil du så prioritere? Hvad gør du først, næst og sidst? (ift. situationen) Efter analyse af situationen hvad kan vi forvente om for eksempel fire uger? Hvilken viden er vigtig forud for besøget? Hvad skal der ske fremadrettet? Hvis plan A ikke fungerer, hvad kan vi så gøre? Hvordan vil du prioritere fremadrettet? Hvordan dokumenterer du? Hvad er de gode spørgsmål til den studerende på 6. semester? Borgerviden: Hvad fortæller borgeren om sit liv og opvækst, der kan have betydning for hans/hendes situation? Hvis du forestiller dig borgeren som tiårig, hvad kunne han/hun så have gjort for at forebygge sin tilstand? Hvad var hans/hendes muligheder? Hvordan får vi viden om borgers liv og forudsætninger? Hvordan inddrager vi borgerens erfaringer? Hvad motiverer borgeren? Hvad er det gode liv for borgeren? Hvad tænker borgeren om sin tilstand i forhold til for eksempel et sår? Har han/hun interesse i, at såret heler? Er han/hun i virkeligheden ensom? Ser han/hun andre problemstillinger, vi ikke ser? Hvad er borgerens ønsker og værdier? Kan man finde borgerens drivkraft? Er der mål, som kan motivere borgeren? Hvilke pårørende er vigtige for borgers liv og tilstand? Erfaringsbaseret viden: Hvorfor er det en sygeplejerske, som varetager denne opgave? Tværfagligt hvem kan vi arbejde sammen med? Hvilke samarbejdspartnere har vi? Hvilke muligheder er der for borgeren i Københavns Kommune? Hvilke indsatser er mulige for ham/hende? Hvad er vores forforståelse i forhold til denne borger/gruppe af borgere? Har sygeplejerske/studerende oplevet lignende situationer? Hvilke erfaringer kan komme i spil i den konkrete situation? Forsknings- og evidensbaseret viden: Hvilken betydning har ernæringstilstand for borgerens tilstand i forhold til eksempelvis sårheling? Handler vi evidensbaseret? Spørge åbent til sygeplejen. For eksempel angående indsatser hvad fremmer, hvad hæmmer, at vi når målet? Hvor kan sygeplejersker hente evidensbaseret viden? (Standarder, forløbsprogrammer, vejledninger, kliniske retningslinjer, PPS, forskning mv.) Hvad ved vi om målgruppen? (Folkesundhedsvidenskab Sundhedsprofilen) Hvilke anbefalinger er der i forhold til de sygeplejefaglige problemstillinger? 6

7 Hvordan indvirker medicinen på borgers tilstand? Er der andre konkurrerende tiltag? Hvilken viden findes om velfærdsteknologi- telemedicin, hjælpemidler etc. Samfundsøkonomisk perspektiv: Hvordan sikrer sygeplejersken, at borgeren får bedst muligt lederskab over egen situation/tilstand? Kan borgeren indgå i et fællesskab, der gør ham/hende i stand til at håndtere sin situation bedre? Når vi ved, hvad borgeren vil, hvad har vi så af muligheder? Hvilke samarbejdspartnere? Hvilke spørgsmål kan du som studerende stille andre faggrupper, for at du kan udøve klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab? Hvilken viden har vi brug for? Når der er begrænsede ressourcer, hvilke indsatser vil du så prioritere at igangsætte? Hvordan skal vi vejlede? Hvem skal vi vejlede? Hvilke faggrupper? Hvornår er nok nok? (behandlingsniveau) Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab på 6. semester: De studerende skal kunne dokumentere fagligt korrekt under hensyntagen til tværfaglige samarbejdspartnere Selvledelse Delegeringspraksis og opgaveoverdragelse Indhente viden for at kunne træffe beslutninger og lede sygeplejen sygeplejefaglig vurdering som redskab til systematisk dataindsamling Give den studerende opgaver i forhold til at formidle viden og undervise kolleger og andre faggrupper, evt. andre studerende/elever udfordre eksisterende viden og praksis Forholde sig kritisk til metoders og procedurers betydning for sygeplejehandlinger- herunder konteksten som handlingerne udføres i Refleksion over etik og moral, retningslinjer, lovgivning og menneskesyn 7

8 Den kliniske undervisnings undertemaer på 4. semester Sygeplejerskeuddannelsen 2016 har tre undertemaer: Undertema 1: Møder i det kommunale sundhedsvæsen mellem borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle Undertema 2: Sammenhængende patient/borgerforløb Undertema 3: Livet med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i forskellige livssituationer og livssammenhænge Studieordningens 4. undertema Sundhedstilbud til udvalgte befolkningsgrupper: Børn og familier belyses i sundhedsplejen. I det følgende finder I inspiration til, hvordan de studerende i løbet af deres kliniske undervisning kan arbejde med de tre undertemaer. Undertema 1: Møder i det kommunale sundhedsvæsen mellem borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle - At reflektere over mødet med borgeren, herunder betydningen af alder, levekår, kultur, sprog, køn og social ulighed, og borgerens perspektiv på sundhed og sygdom. Hvor kan den studerende finde viden om ovenstående? Danmark, København og lokalområde i forhold til (ulighed i) sundhed (DK statistik, Sundhedsprofilen samt KKnet) Sundhedstilbud: Nationalt, København og lokalt Politikker i SUF: Hvilke og hvad bidrager de med? (Ældrepolitikken og Sundhedspolitikken) Borgerens autonomi Hvilke etiske overvejelser gør du dig om at være professionel i andres hjem? Når andres hjem er vores arbejdsplads? Hvordan håndterer den studerende egne fordomme om andre? Hvordan undgår vi som professionelle at stigmatisere borgerne og deres levevis/-vilkår? Hvordan forstår den studerende begrebet magtanvendelse? Relationens betydning for sygepleje Sundhedspædagogiske overvejelser - At deltage i samarbejder med pårørende, og reflektere over deres perspektiv på sundhed og sygdom. 8

9 Tavshedspligt hvordan? Hvilke oplysninger om borgeren må vi videregive til pårørende og andre samarbejdspartnere? Samtykke fra borgeren vedrørende oplysninger Hvordan håndteres etiske problemstillinger? Hvordan kan den studerende anvende borgerens og de pårørendes ressourcer? Hvordan håndterer den studerende borgere/pårørende, som selv har stor viden om deres sygdom? Livsforlængende/udsigtsløs behandling Hvad er borgerens behov/holdninger? - At reflektere over teknologiers betydning for mødet, fx dokumentationsredskaber, telemedicin, velfærdsteknologi, Fælles Medicin Kort (FMK). Teknologi: Hvordan arbejde sammen med borgeren om anvendelse af teknologi? Teknologien som arbejdsredskab Hvordan påvirker brugen af teknologi relationen? Medicinhåndtering: Hvilke love, regler og politikker findes der? Hvilke vejledninger og instrukser arbejder sygeplejersker efter? Hvor finder man de retningsgivende dokumenter? Tage udgangspunkt i den studerendes medicinlogbog og inddrage den viden de studerende har fra skolen og tidligere praktikker. De færdigheder de har med fra tidlige praktik/livet. De kompetencer som den studerende har ved at kombinere viden og færdigheder Reflekterende læringsperspektiver, før, under og efter. Undertema 2: Sammenhængende patient/borgerforløb - At få viden om det kommunale sundhedsvæsens opbygning og tilbud til borgerne lokalt, regionalt og nationalt Sundhedsvæsenets opbygning hvor er det kliniske undervisningssted placeret i sundhedsvæsenet? Den studerende kan få viden via studiebesøg for eksempel på aktivitetscentre, forebyggelsescentre, rehabiliteringscentre etc. Med udgangspunkt i en borgersituation kan den studerende undersøge borgerens møde med sundhedsvæsenet 9

10 Forebyggelseskonsulenter, U&R, TUE (kun Bispebjerg) at møde og læse om forskellige tilbud Hvordan arbejdes der med udgangspunkt i sundhedslov og servicelov? Hvilken betydning har forløbsprogrammer? Hvilken betydning har samarbejdsaftaler mellem kommuner og regioner? Benytte de kommunale tilbud i praksis for at skabe forståelse og sammenhæng for eksempel følges med en hjælper, assistent, forebygger, i sygeplejeklinik, U&R, visitation Nationale, regionale og kommunale tilbud samt tilbud fra frivillige organisationer og interesseorganisationer (for eksempel Ældresagen, Cykelvenner, Vågetjenesten, Røde Kors besøgsvenner etc.) - At få viden om og anvende klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af egen sygeplejepraksis i samarbejde med borgere og pårørende i forskellige kontekster fx sygeplejeklinik, rehabiliteringscentre, plejecentre, eget hjem eller på gaden. Studiebesøg på forskellige enheder Ikke bare udføre sygepleje ukritisk, men opfordre de studerende til at tænke ud af boksen skal der foretages ændringer i behandlingen? Generelt kritisk stillingtagen til praksis Også ift. forskning - kritisk vurdere forskning i forhold til borgerens situation - At reflektere over muligheder og begrænsninger for sammenhængende patient/borgerforløb, herunder også patientens/borgerens oplevelse af dette. Studiebesøg på eksempelvis et ambulatorium, Steno Diabetescenter, hos egen læge, speciallæge Støtte de studerende i at følge borgeren i forskellige sektorer/på tværs af SUF Kan også være i hjemmet, hvor de studerende kan møde forskellige faggrupper Hvilken forskning er der på området, og hvad viser den? - At indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Udveksling mellem afdelinger og sektorer. Det kunne være plejehjem, hjemmepleje, rehabiliteringscentre osv. De studerende kunne bytte praktiksteder for en uge fx mellem hjemmeplejen og plejehjem Eller en studerende fra et plejehjem tager imod en studerende fra hjemmeplejen i eksempelvis en 10

11 uge. Og så bytter de en anden uge. Det støtter også deres refleksion omkring borgernes forløb Inddrage erfaring og viden fra tidligere møder med andre sektorer Italesætte det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i forskellige plejesituationer Brug kataloget Sammenhængende borgerforløb Refleksionsseancer med andre faggrupper Deltage i tværfaglige konferencer - At arbejde med medicinhåndtering, herunder viden om rammedelegation Viden om hvilke dele af medicinhåndteringen der kan delegeres til andre faggrupper (Vejledning i medicinhåndtering og dokumentation samt Vejledning i delegation og opgaveoverdragelse) Viden om, hvordan andre faggrupper kan støtte behandlingen samt sygeplejerskens rolle heri Deltage i medicinhåndtering sammen med en sygeplejerske Vejlederen kan spørge ind til den studerendes viden om eksempelvis bivirkninger, virkninger, indikationer osv. Hvordan ser du sammenhæng mellem medicin og borgerens sundhedstilstand? Inddrag medicinlogbogen Farmaceuten kan inddrages i den studerendes arbejde med medicinhåndtering og viden Farmakologi læs op på relevante præparater Benytte PPS kliniske retningslinjer, øvelse i medicinregning i PPS Hvordan samarbejder vi med borgeren i forhold til medicin? Eksempelvis virkning, bivirkning osv.? Reflekter over sygeplejerskens rolle hvem samarbejder hun med? Hvordan er ansvarsplaceringen? Undertema 3: Livet med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge i forskellige livssituationer og livssammenhænge - At arbejde med klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab af sygepleje til udvalgte borgere med sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge fx demens, cancer, polyfarmaci, underernæring, kronisk sygdom og multisygdom Inddrage forskellige vidensformer i refleksionen. Brug huset visuelt Den studerende deltager ved tværfaglig konference Inddrag individuel studieplan præsentationsdelen, relevante dokumenter. Hvad har den studerende arbejdet med tidligere og hvordan? 11

12 Finde situation/borger der er egnet til en sygeplejeintervention (OSA) Sygeplejefaglig vurdering - At anvende viden om sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og palliation i klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Grundlæggende viden (fx Virginia Henderson) Faglig argumentation med udgangspunkt i viden om anatomi og fysiologi, hygiejniske principper og sygdomslære PPS kan give anledning til kritisk refleksion Tænke mere i progression (antal beboere, antal interventioner etc.) Indtænk den samfundsmæssige kontekst Inddrag forløbsprogrammer Kendskab til enhedens organisering af sundhedspersonale - At anvende og begrunde kliniske metoder fx motiverende samtale, screening, tidlig opsporing, funktionsvurdering og basale værdimålinger Tydelighed: Som vejleder at oversætte læringsudbytterne til praksis Anvende eksempelvis Braden score, VAS, NRS, MAI 10 og ernæringsscreening samt sygeplejefaglig udredning 12

13 Den kliniske undervisnings fokusområder på 6. semester Sygeplejerskeuddannelsen 2016 har ni fokusområder for studerende på 6. semester 3. I det følgende finder I inspiration til, hvordan de studerende i løbet af deres kliniske undervisning på 6. semester kan arbejde med fokusområderne. 1. Selvstændigt kunne udføre, kritisk vurdere, reflektere over og formidle klinisk beslutningstagen til systematisk at observere, diagnosticere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere og justere sygeplejeinterventioner i komplekse kontekster med integration af forskellige vidensformer i samspil med patient/borger og pårørende samt i og på tværs af sektorer Den studerende skal kunne identificere problemstillingerne i situationen konteksten er kompleks Undersøge og kende borgernes perspektiv og ønsker samt de pårørendes Hvilke muligheder er der for at arbejde systematisk? Indsatskatalog, delegeringspraksis, muligheder på tværs af sektorer, sygeplejeprocessen, sygeplejefaglig vurdering, screeningsredskaber, ICF Studerende kan arbejde med involvering ikke blot via dokumentations men også via fysisk samarbejde/samspil relationsteori Indsigt i egne faglige kompetencer delegere/videregive opgaver til beboer/borger/pårørende. Hvad ønsker borger? Findes der hjælpemidler/teknologi, der kan hjælpe borger til at blive mere selvstændig? Identificere problemstillinger igangsætte indsatser, inddrage andre faggrupper og samarbejdspartnere (ledelsesteori, handleanvisninger). Evaluere på indsats Begå sig i et praksisfællesskab Hvem er i teamet? Hvilke kompetencer har de forskellige? Hvordan delegere? Hvilke overvejelser? Hvem har ansvar for hvad? Hvilke retningsgivende dokumenter findes der? Hvordan anerkender den studerende andres kompetencer? Hvad kan vi lære af hinanden? Hvordan formidler man som studerende den nyeste, bedste viden til den rutinerede, gamle sygeplejerske eller assistent? Kunne forholde sig kritisk til relevansen af undersøgelse, behandling og observationer med udgangspunkt i borgerens situation 2. Selvstændigt kunne udføre og reflektere over klinisk beslutningstagen, herunder systematisk observere, diagnosticere, ordinere medicin inden for en rammedelegering, vurdere, prioritere, evaluere, justere, lede, koordinere, dokumentere og kommunikere på tværs af sektorer Retningslinjer Audit, indlæggelser/udskrivelser Sygeplejeprocessen Sundhedslov og servicelov, retningsgivende dokumenter i KK/SUF Den ældre medicinske patient (KL s dokument) ISBAR 3 Semesterbeskrivelse for 6. semester; Sygepleje kompleks klinisk praksis, Diakonissestiftelsen og Professionshøjskolen Metropol, juni

14 Patientsikkerhed, UTH Andre faggruppers kompetencer (delegering og opgaveoverdragelse) Kvalitetssikring i forhold til SUF s prioriterede indsats omkring medicinhåndtering Viden om andre sektorer samt faldgruber kommunikationen her imellem Kommunikationsaftalen (RH) 3. Selvstændigt kunne kritisk reflektere og håndtere klinisk lederskab af patient-/borgerforløb samt af pleje og behandlingsforløb i samspil med patient/borger, pårørende samt andre fagprofessionelle Kendskab til Københavns Kommunes tilbud og retningsgivende dokumenter Undervisning på tværs af enheder og faggrupper Fælles studiesamtale med andre studerende, hvor der reflekteres over hvilke fokusområder de har arbejdet med Deltage i tværfaglige konferencer/møder Borgerpræsentation Koordinerende funktion Ledelsesfunktion Tænke fag-fagligt handle tværfagligt 4. Kunne håndtere dilemmaer og forholde dig etisk, empatisk og refleksivt i plejesituationer præget af forskellige kulturelle, professionsmæssige, politiske, økonomiske og samfundsmæssige perspektiver samt intervenere inden for rammerne af gældende lovgivning Være opmærksom på behov og ønsker pårørende og borger (evt. dilemma), borgerinddragelse Handle med udgangspunkt i den enkelte borgers hverdagsliv og valg Hvordan kan vi være på forkant? Etiske dilemmaer i forhold til rammer for gældende lovgivning Løbende justere aftaler om behandlingsniveau Samarbejde med egen læge Hvad gør vi, hvis der ikke er en sygeplejerske til stede i døgndrift? Er der særlige overvejelser ift. fx administrationsform for medicin Undersøge/være opmærksom på uoverensstemmelse mellem gældende lovgivning og det udførte arbejde hvilke muligheder har man som sygeplejerske Viden om mangfoldigheden af menneskers værdier og opfattelser med baggrund i deres kulturelle, uddannelsesmæssige og økonomiske ressourcer Være kontekstbeskrivende i sin kommunikation God detektiv god dataindsamling og analyse Indtænke det kulturelle perspektiv hvad er borgerens behov og ønsker? Hvilke behov har de pårørende? Magtanvendelse, forholde sig kritisk ift. de forskellige lovgivninger samt den magt, der kan ligge i rollerne, som sundhedsprofessionelle har Refleksioner over behandlingsniveau udredning mv. samfundsmæssigt og økonomisk perspektiv Hvordan prioriterer vi? ud fra hvilke overvejelser og konsekvenser 14

15 Få øje på kasse- og systemtænkning. Kunne inddrage livsverdenstænkningen FSIII sprog konstituerer virkelighed Rehabilitering på hvis præmisser Ældrepolitikken og Sundhedspolitikken 5. Selvstændigt kunne kritisk reflektere og anvende sygdomsfaglig viden og medicinhåndtering til anvendelse og vurdering i klinisk beslutningstagen i pleje- og behandlingsforløb i komplekse patient-/borgerforløb og inden for rammedelegering kunne ordinere medicin Kendskab til A-B-C-D-E-principperne Tidlig opsporing Ønsker borgeren genoplivning svære samtaler livsforlængende behandling + lovgivning Medicinlogbog Samlet medicinoverblik læge Studerende tager del i udviklingsprojekter på det kliniske undervisningssted (fx forbedringsindsatsen eller SISAM) PPS 6. Være kritisk reflekterende over og påtage dig ansvar for brug og anvendelighed af kliniske metoder, teknologier, innovation, dokumentationsformer, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, der understøtter patient-/borgeroplevet sammenhæng i et samlet sundhedsvæsen Innovation borgerperspektiv, økonomi, funktionalitet Lokal/central kvalitetssikring implementering Personalemøder, kvalitetssikringsmøder Sygeplejefaglige udredninger Forbedringsindsatsen CURA generelle oplysninger, diagnoser, kliniske metoder UTH-systemet evt. deltage i kerneårsagsanalyser Velfærdsteknologi, fx skærmbesøg Deltage i audit Sygeplejefaglige optegnelser 7. At forholde dig kritisk reflekterende til egen virksomhed samt udvikle egne kompetencer Professionel tilgang Etiske/moralske perspektiver Kultur på stedet spejling Egen faglighed 8. Selvstændigt kunne anvende og vurdere teknologi, dokumentation og kvalitetssikring i plan- 15

16 lægning, udførelse og udvikling af pleje- og behandlingsforløb i og på tværs af professioner og sektorer Vær opsøgende om personalesammensætning og ressourcepersoner i organisationen Prioritering af opgaver og indsatser Palliativt forløb Indsatskatalog Viden på tværs, fx om udskrivelser og dokumentation Hvad er udskrivningskoordinators funktion? Hvad er forløbskoordination? Og hvis opgave er det? Relevante velfærdsteknologiske hjælpemidler PPS CURA FMK Tablets, computer, e-boks Ambulante behandlinger U&R enheden (på tværs af professioner) Forløbsprogrammer 9. Kunne anvende og vurdere forsknings- og udviklingsbaseret viden og resultater om kompleks klinisk virksomhed samt forholde dig kritisk undersøgende til kundskabsbaseret praksis i relation til kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Søge og finde forskning/nyeste viden Forholde sig til det, man læser/finder Hvordan anvender man denne viden ift. praksis? Projekter i kommunen. Forbedringsindsatsen Hvad er det? Hvem indgår? Fokus på bløde værdier. Hvordan kommunikerer vi? Hvordan arbejder vi ift. borgers autonomi? Hvilken forskning ligger på området? Bede den studerende udfordre sådan gør vi -praksis. Brug PPS. Udfordre PPS. Kontekst Udfordre den studerende. Hvorfor gør du? Hvor har du din viden fra? Selv være kritisk italesætte sin kritiskhed o Hjælpe den studerende til at få øje på problemstillinger. For eksempel: Sonde + kath. viden, praksis, kritisk refleksion; Fald viden, praksis, handling, kritisk refleksion; Tandsundhed viden, praksis, handling, kritisk refleksion Identificere problemstillinger, inddrage nyeste viden i indsastser Reflektere over mulige undersøgelsesmetoder/-tilgange 16