Forsøg og Arealanvendelse 2010 Forsøgsgårdene

Transkript

1 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Forsøg og Arealanvendelse 2010 Forsøgsgårdene Af Anne Grethe Larsen Forsøgstekniker Grøn Forvaltning

2 Indhold Markbog for Forsøgsgårdene i Taastrup 2010 Oversigts kort Marknumre 3 Højbakkegård Forsøg Snubbekorsgård Forsøg Rørrendegård Forsøg Bakkegården Forsøg Markplan Forsøgsgårdene Forfrugt / Sorter i Marker Værkstedsarealer ved Forsøgsgårdene Kontakt for oplysninger 29 2

3 Oversigts Kort Marknumre 3

4 4

5 Forsøg på Højbakkegård Institut eller Mark faggruppe Navn Projekttitel Forsøgnr Afgrødevidenskab Torben Toldam mark 11-1, kirsebær Botanik Wibke Wille Stjerneprogram Miljø, Ressourcer og Athanasios 3-dimensional scanning of canopy profiles in winter 12-0 Teknologi Chatzinikos/HWG wheat Plante- og Jordvidenskab Jan K. Schjørring Nye kvælstofgødskningsstrategier i vinterhvede Afgrødevidenskab Sven-Erik Jacobsen Quinoa ukrudtsforsøg Afgrødevidenskab Sven-Erik Jacobsen Quinoa, 3 x ukrudt Afgrødevidenskab Jørgen L. Christiansen Renavl Q Afgrødevidenskab Jørgen L. Christiansen Gamle og nye bygsorter Afgrødevidenskab Søren T. Jørgensen Høsttidspunktets betydning for spirekvalitet i smalbladet lupin Botanik Wibke Wille Stjerneprogram Botanik Jannie Olsen Højtæthedsafgrøder for ukrudtsundertrykkelse IGM, 15-0 Agrohydrologigruppen Klimastationen Klimastationen Plantebiologi, Disease control in a spatial uniformly sowing pattern of 15-0 Plantepatologi Mia Worsøe Hansen spring wheat Anne Merete Rask, Non-chemical weed control on 16-0 Skov og Landskab Anne Merete Rask hard surfaces Afgrødevidenskab Søren Severin Effekten af additiver tilsat Broadway Afgrødevidenskab Chr. R. Jensen Afgrødelære Afgrødevidenskab Claus G. Larsen Genbank med valnødder og kastanier Afgrødevidenskab Jørgen L. Christiansen Søde Quinoa Agrotech Brian Christensen Indholdsstoffer i dild akvavit Afgrødevidenskab Jens C. Streibig Logartimesprøjtning Zoologi Susanne Harding Demonstrationsparceller til Diagnostik-kursus m.v Afgrødevidenskab Christian Andreasen Den Intelligente Sprøjtebom Plante- og 19-0 Jordvidenskab Søren K. Rasmussen Mutationsforædling: bygsorter Alejandro Blas Comparison of maize spatial patterns to 19-0 Afgrødevidenskab Morente optimize maize growth

6 6

7 Forsøg Snubbekorsgård Mark Institut eller faggruppe Navn Projekttitel Forsøgnr Afgrødevidenskab Kristian Thorup- Kristensen Sammenligning af mellem- og efterafgrøder Institut for Grundvidenskab Kemi Jens Kvist Nielsen Vinterkarse Afgrødevidenskab Christian Andreasen Den Intelligente Sprøjtebom Risø Henrik Hauggaard- Nielsen BioConcens Risø Per Ambus BioConcens innovative urteagtige beplantninger på basis 25-1 Botanik Mona Chor af økologiske principper

8 8

9 Forsøg Rørrendegård Mark Institut eller faggruppe Navn Projekttitel Forsøgnr Rørrendegård Karin Kold Marker til Forsøgsdyrenhedens dyr Plante- og Jordvidenskab Lars Stoumann Jensen Udpiningsmarken Afgrødevidenskab Sven-Erik Jacobsen Quinoa gødskning CEP Helena Mejer mark 34, pløjning og parasitter 03-33A 35-0 ASETA Hanne Lipczak Jakobsen ASETA Afgrødevidenskab Sven-Erik Jacobsen Quinoa gødskning Q Afgrødevidenskab Jørgen L. Christiansen Renavl Q Miljø, Ressourcer og Teknologi Carsten Petersen mark 36, Agrovand

10 10

11 Forsøg Bakkegården Mark Institut eller faggruppe Navn Projekttitel Forsøgnr Miljø, Ressourcer og Teknologi BALANCE Bakkegårdsgruppen BALANCE 41-1 Miljø, Ressourcer og Teknologi Vibeke Langer Urtestriber 02-58U 42-1 Miljø, Ressourcer og Teknologi Vibeke Langer biodiversitet 02-58B 46-1 Plante- og Jordvidenskab Jakob Magid CRUCIAL, mark Plante- og Jordvidenskab Jakob Magid Crucial sponsor forsøg Landscenteret Janne Aalborg Jordpakningsforsøg

12 12

13 13

14 14

15 15

16 Forfrugt/ Markplan / Sorter

17 17

18 Forfrugt/ Markplan / Sorter 2010 Bakkegården

19 Værkstedsarealer!(!(!(!(!(!(!(!( 19

20 ØKOLOGISK VÆRKSTEDAREAL.Delvis finansieret af KØBENHAVNS UNIVERSITET Snubbekorsgård Mark 29 FOJØ-midler Implementeringsplan og forslag til afgrødevalg Marken har siden 1988 været dyrket med et malkekvægsædskifte med roer og høj andel af kløvergræs. Det er besluttet, at marken skal omlægges til et planteavlssædskifte med virkning fra Forsøgsår 2001 gl. sædskifte Mark års kløvergræs Mark års kløvergræs Mark 29-3 Byg/udlæg Mark 29-2 Roer Mark 29-1 Vinterhvede Forsøgsår omlægningsår Mark 29-5 Vinterhvede Mark 29-4 Vårhvede,rajgræs Mark års kløvergræs Mark 29-2 Ærter + 10% Byg,rajgræs Mark 29-1 Byg,rajgræs (roeførsøg) Forsøgsår 2003 Mark 29-5 Byg/ært, Rødkløverudlæg 2. omlægningsår Mark 29-4 Hestebønne/byg Rajgræs Mark 29-3 Vinterhvede, Rajgræs Mark 29-2 Havre + Rajgræs Mark 29-1 Ærter,rajgræs Mark 29-5 Rødkløver til frø Mark 29-4 Byg/ært, Rødkløverudlæg Forsøgsår 2004 nyt sædskifte Mark 29-3 Hestebønne/byg, Rajgræs Mark 29-2 Vinterhvede, Rajgræs Mark 29-1 Havre Mark 29-5 Havre Mark 29-4 Kl.Græs Forsøgsår 2010 Mark 29-3 Vårtriticale m. rødkløver udlæg Mark 29-2 Byg/Lupin m. Rajgræs Sneeglebælg Mark 29-1 Vinterhvede m. lucerne udlæg 20

21 21

22 Udpiningsmarken, værkstedsareal Rørrendegård Lars Stoumann Jensen, Professor Marken er drevet siden 1964 uden P og K gødskning men med moderat N. Fra er forsøget opdelt i 2x16 marker, med 2 forskellige sædskifter (samme afgrødefølge, men forskudt) med 7 (8) led (niveauer af N, P og K) og 2 gentagelser, i alt 32 parceller. Parcellernes størrelse er på 18 m (+2 m værn) x 100m. For beskrivelse af forsøgsdesign , se sidste side. I 2009 var der et specielt design med N gødskningniveauer for at måle eftervirkning af de tidligere 12 års opgødskning med P og K (samt org. N i husdyrgødning). Dette skal ikke gentages. Forsøgsdesign 2010 I modsætning til 2009, hvor der kun var hovedbehandlinger med N og miniparceller med PK og gyllefiber, så er der i 2010 kun hovedparceller med N-P-K, med et nyt forsøgsdesign, der dog baserer sig på designet fra Væsentlige ændringer: De to forskellige sædskifter for Nord og Syd delen af marken har aldrig været brugt og reducerer den sande replikation i forsøget. Fra 2009 er der samme afgrøde i Nord og Syd. Afgrøden for hele marken er i 2010 vårbyg (sort?) Den "manglende" 60N-0P-0K behandling, installeret i den vestlige del af marken som behandling H1 og H2 fra 2002 fungerer ikke på grund af mangel på randomisering (lavtliggende område der giver for lavt udbytte). Parceller H1 og H2 nedlægges, og indgår som del af omkringliggende markkant. Behandling A, 0N-0P-0K kan i stedet ændres til 60N-0P-0K. De nuværende 7 behandlinger, giver ikke tilstrækkelig differentiering i P og K opgødskning (analysetal for P er stadig alle lave). Nye behandlinger bør derfor afvige mere mellem N og PK, se nedenstående. K: N: P: (x) x x x x X X 10 X 20 X x 40 X Eksist. Hver hovedhandlingen splittes fra 2010 i 2, hvor den ene behandling fastholdes, mens den anden er øget, dvs fx 60N-0K-0K og 120N-0P-0K, se nedenstående oversigt og figur. Husdyrgødningsbehandlingerne differentieres også ved at splitte op i 2 hvor den ene fortsætter uforandret mens der i den anden tildeles samme mængde Ntot i gyllefiber (med langt højere P indhold end gylle) Ny 22

23 DY EY FY Gyl.fiber 75 GY Gyl.fiber150 GY Gyl.fiber150 GX Gylle 150 AX BX CX DX EX FX Gylle 75 GX Gylle 150 AY BY CY DY EY EX FY Gyl.fiber 75 AX BX CX DX EX EY FX Gylle 75 GX Gylle 150 AX BX CX DX FX Gylle 75 AY BY CY DY FY Gyl.fiber 75 GY Gyl.fiber150 KØBENHAVNS UNIVERSITET Udpiningsmarken 2010 Behandling N P K S Kilde AX Handelsgødning ny AY " BX " ny BY " CX " ny CY " DX " ny DY " EX " ny EY " FX 75 * ca.10 ca.75 Gylle ny FY 75 ca.40 ca.25 Gyllefiber GX 150 ca.20 ca.150 Gylle ny GY 150 ca.100 ca.50 Gyllefiber * : 75 kg total N for gylle svarer ca, 60 kg NH 4 -N 2010 forsøgs design for udvidet PK effekt Nye blokke Hidtidige gødningsbehandlinger ( ) H2 H1 G2 F2 E2 D2 C2 B2 A2 G1 F1 E1 D1 C1 B1 A1 GY Gyl.fiber150 FY Gyl.fiber 75 EY DY CY BY AY GX Gylle 150 FX Gylle 75 EX DX CX BX AX m I CY BY AY Nord II III Syd IV OBS: tidl. beh. H1 og H2 udgår af forsøget 320 m Total antal parceller til høst ændres derfor fra de tidligere : 8 behandlinger (A-H) x 2 gent. x 2 hoved blokke = 32 storparceller til 2010-: 14 behandlinger (AX-GY) x 4 hoved blokke = 56 storparceller. Ny bruttoparcellængde fra 2010 og fremefter er 50 m (N-S) x 20 m (V-Ø), nettoparcel er? m x 10 m (V-Ø) 23

24 Praktiske ting: Afgrøde = vårbyg Sort = ideelt en med relativ stor P følsomhed fx fra Gahoonias rodhårs studier men dette er der måske ikke fulgt op på forsøgsenhed kan derfor vælge. Gødningssåmaskine bredde er 12 m, så gødningbehandlinger anlægges jf. nedenstående tegninger (se spørgsmål) Gødninger udbringes inden såning, jf nedenstående plan. Der er 2 niveauer for N (60 og 120 kg N/ha), 4 niveauer for P (0, 10, 20, 40 kg P/ha), 4 niveauer for K (0, 60, 120 og 240 kg K/ha) og 2 niveauer af husdyrgødning (lav og høj, henh. for gylle Såning foretages med rotorharvesæt, efter udbringning af N, P, K gødning samt husdyrgødning Nettoparcel markering: Tidligere behandlingers (A1-H2) placering udmåles og markeres først når kornet er i vækst, hvor der også markeres nettoparceller (hver 10 m N-S) med glyphosatsprøjtede striber. Kontakt forsøgstekniker: Carsten Jørgensen mail: cari@life.ku.dk mobil:

25 Kl. Græs Vårbyg m. udlæg Vinterhvede Vårbyg/Ært 25

26 Mark 46, Crucial Elverdalsvej D1 spildevands-slam ACC C1 kvæggylle B1 grøngødning A1 komposteret husholdningsaffa ld ACC D2 human urin C2 komposteret husholdningsaffal d B2 kvægmøg A2 grøngødning Blok 1 D3 NPK C3 ugødet B3 spildevands-slam A3 dybstrøelse D4 komposteret husholdningsaffa ld ACC C4 kvægmøg B4 grøngødning A4 kvæggylle D5 dybstrøelse C5 spildevands-slam B5 ugødet A5 human urin Blok 2 D6 grøngødning C6 spildevandsslam ACC B6 NPK A6 komposteret husholdningsaffa ld D7 ugødet C7 VANDHUL B7 kvæggylle A7 kvægmøg Nye parceller til Sterkus og Biokompost D8 komposteret husholdningsaffa ld ACC D9 grøngødning C8 C9 dybstrøelse B8 human urin B9 grøngødning A8 NPK A9 spildevandsslam ACC Blok 3 D10 C10 komposteret husholdningsaffal d B10 A10 spildevandsslam Tørvevej Ole Rømers Vej 26

27 Sædskifte mark 20 4-årigt sædskifte 4-årigt sædskifte Vinterhvede, Havre, Vårbyg, Ærter Vinterhvede, Vinterhvede, Vinterbyg, Vinterraps I 2010 er der Vinterhvede i marken Sort: Hereford 27

28 28

29 Markbogen indeholder en oversigt over de forsøg der ligger på Forsøgsgårdene i Der er mulighed for uddybende oplysninger om arealanvendelsen, samt historik for arealanvendelsen i årene tilbage. For spørgsmål vedrørende benyttelse af forsøgsgårdene til forsøg, besøg eller andre formål kontakt driftschef Hanne Lipzak Jacobsen Tlf Mail: halj@life.ku.dk For spørgsmål vedrørende markbogen samt GIS og GPS ved forsøgsgårdene, kontakt forsøgstekniker Anne Grethe Larsen Tlf Mail: agl@life.ku.dk Forsøgsgårdenes drift, herunder også væksthusene, varetages af i alt 7 forsøgsteknikere, der alle er klar til at svare på spørgsmål samt rådgive ang. markforsøg. Desuden vil der til ethvert nyt forsøg blive tilknyttet en ansvarlig tekniker, der vil fungere som kontaktperson samt sørge for de tekniske dele af forsøget. Herunder er alle forsøgsteknikere listet med telefonnumre og s. Du er velkommen til at kontakte dem med alle spørgsmål vedrørende forsøg og drift af forsøgsgårdene. Anders Nørgård, forsøgstekniker: KFE, de økologiske arealer i mark 29, mark 36 Tlf: / , mail: andr@life.ku.dk Knud-Erik Knudsen, forsøgstekniker: den økologiske ejendom Bakkegården Tlf: / , mail: kek@life.ku.dk Carsten Jørgensen forsøgstekniker: Udpiningsmarken 33, Forsøgsladen og markforsøg. Mail: cari@life.ku.dk Jens E Christensen, forsøgstekniker: væksthusene, lysimeteranlægget og klimastationen Tlf: / , mail: jchr@life.ku.dk Jens Bertelsen, forsøgsformand: væksthusene, klimakamrene Tlf: , mail: jb@life.ku.dk Jesper Svensgaard, forsøgstekniker: måleudstyr og markforsøg Tlf: , mail: jesv@life.ku.dk Anne Grethe Larsen, forsøgstekniker: diverse markforsøg, GIS/GPS, forsøgsplacering m.m. Tlf: , mail: agl@life.ku.dk 29

30 30

31 31

32