Tilsynserklæring for Helsingør Privatskole 2015

Transkript

1 Tilsynserklæring for Helsingør Privatskole 2015 Af tilsynsførende Peter Følle Jensen Skolekode: København, d. 21. maj 2015 Baggrund for tilsyn Tilsynsdagen på Privatskole startede med en opsamling af, hvad skolen i det forgangne skoleår har haft særligt fokus på, hvilket i høj grad har været indførelse af læsebånd og timer til faglig fordybelse i hovedfagene dansk og matematik. Siden mit sidste besøg har skolen i høj grad indført Cooperative Learning som bærende element i undervisningen for at styrke elevernes kommunikative færdigheder. Skolen skal om et par uger flytte til større lokaler andetsteds i nærområdet. Denne nye, lyse og indbydende bygning har skolens bestyrelse og forældrekreds fået grundigt istandsat og opdateret, så den imødekommer kravene til de respektive fag i skolens virke samt børnenes behov for fysisk og kreativ udfoldelse. Skolen har i store træk taget reformen til sig, både hvad angår faglig fordybelse og bevægelse i undervisningen, og gradvist vil man bevæge sig yderligere i retning mod målstyret undervisning med læringsmål i fokus. Skolen vil i det kommende skoleår udvide klasserækken med 9. klassetrin.tilsynsrapporten er udfærdiget i henhold til Bekendtgørelsen om friskoler, hvor det fremgår, at tilsynet bl.a. skal omfattende følgende punkter: Vurdering af elevernes standpunkter i dansk, matematik, historie og engelsk. Vurdering af om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Vurdering af om skolen overholder kravet i lovens 1, stk. 2, pkt. 4, om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Vurdering af om undervisningssproget er dansk i alle fag undtaget religion og fremmedsprog.

2 Nedenstående er en oversigt over hvilke klasser og fag, jeg observerede undervisning i. Tilsynets forløb 6. kl. Historie Nejla 2. kl. Tagreed 7. kl. Sirin 4. kl. Matematik Mohammed 8. kl. Matematik Leyla 1. kl. Birsen 8. kl. Engelsk Nadia Iagttagelser i undervisningen Historie, 6. kl Efter opvarmning med en "bevægelsesdans", skal klassen arbejde med en opsamling af det stof, der er blevet arbejdet med gennem skoleåret. Eleverne træner strategier i faglig læsning gennem udvalgte historiske tekster. Det er tydeligt, at eleverne er vant til at arbejde sammen i grupper og bruge CL-strukturer som f.eks. "rollelæsning". Da eleverne for det flestes vedkommende har dansk som deres andetsprog, lægger skolen vægt på arbejdet med ordforrådstilegnelse, f.eks. ved at lære dem strategier til læseforståelse ved faglig læsning., 2. kl. Eleverne arbejder med forskellige værksteder, der alle har til formål at udvikle børnenes fonologiske opmærksomhed samt udvikle disse. I et værksted skal eleverne sortere ord i rimpar, mens andre arbejder med læseforståelse ved at forbinde ord til de rigtige billeder, ligesom et tredje værksted fokuserer på syntaks ved, at eleverne danner puslesætninger, der skal give mening. Dermed er der også et klart fokus på læseforståelse, så børnene både lærer at trække på de indre samt ydre ledetråde som læsestrategier. De sproglige aktiviteteter er i høj grad differentieret, så alle har mulighed for at blive mødt i netop deres egen zone for nærmeste udvikling.

3 , 7.kl Eleverne beskæftiger sig i denne lektion med litteratur, nærmere betegnet novellen "Et grundskud" af Henrik Pontoppidan (Fandango 7), og klassen diskuterer hvad der kendtegner tiden omkring det moderne gennembrud. Eleverne har læst teksten hjemme og i denne times rettes fokus på at træne flydende læsning, hvilket vil sige melodik, volumen, tempo og fortolkning - eller med andre ord sprogets prosodi (rytme og betoning). Dette er især stærkt nødvendigt for elever med andet modersmål end dansk. Timen bærer præg af engagement og fordybelse i teksten, og de fleste elever deltager aktivt og spørgelystent i den fælles analyse af teksten. Læreren retter ligeledes fokus på forståelse af førfaglige ord og udtryk. Tonen er uformel og humoristisk, og læreren lægger op til, at eleverne skal forholde sig undrende og reflekterende, ligesom der gøres meget ud af at bruge diverse læseforståelsesmodeller og visualiseringer af kernepunkter. Matematik, 4. kl. Klassen arbejder med repetition af matematikfaglige begreber, især geometri. Læreren starter timen med en kort opsamling af, hvad eleverne har arbejdet med. Dernæst skal eleverne træne disse begreber i en CLstruktur kaldet "vælg fra viften". Børnene går virkelig til biddet og elsker den konkurrenceprægede aktivitet. På denne vis forsøges vigtige begreber lagret i langtidshukommelsen, ligesom læreren er opmærksom på også at udvikle elevernes "matematiksprog", da især matematiske tekster ofte volder børn med andet modersmål end dansk vanskeligheder. Eleverne er tydeligvis også vant til at bruge høflighedsmarkører, som kommer til udtryk under gruppeaktiviteten. Matematik, 8. kl. I denne lektion skal eleverne arbejde gruppevis med den projektopgave, de for tiden er i gang med i matematiktimerne. De har skullet vælge at fordybe sig i forskellige problemstillinger indenfor faget, og det er et krav, at flere matematikfaglige områder skal indgå som f.eks. spejling, perspektivtegninger, geometri osv. Emnet skal afsluttes med en grafisk formidling for resten af klassen med et tilhørende produkt, der eksemplificerer det, eleverne har fordybet sig i. Denne opgave er bl.a. også for at træne eleverne i selve projektarbejdsformen, der vil møde i 9. klasse. Skolen har indkøbt materialet Kolorit, der udover matematikken også er opbygget således, at elevernes matematikfaglige ordforråd øges gennem de mange kommunikative opgaveformer., 1. kl.

4 Klassen arbejder med "Egon Mathisen" fra bogsystemet "Fandango", og læreren henleder børnenes opmærksom på, hvad det vil sige at følge et "spor" i en skønlitterær tekst. For at støtte forforståelsen vælger læreren at læse teksten højt for eleverne i første omgang, mens eleverne skal være aktive lyttere og imens følge bestemte spor i teksten, der skal illustrere imens. Der indlægges i løbet af timen små "powerbreaks" for at fremme elevernes koncentration. læreren har desuden udsmykket lokalet med gode illustrationer og huskeregler vedr. stumme bogstaver. Timen afsluttes roligt med fælles diskussions- og undrespørgsmål. Engelsk, 8. kl. Der arbejdes med bogsystemet "Crossroads", men i denne time skal eleverne arbejde med grammatiske aspekter af sproget i arbejdsbogen "Break". Eleverne vælger som udgangspunkt selv, hvorledes de vil arbejde, men da det er sidst på dagen, sidder alle stille og roligt og nørkler med opgaverne. Læreren agerer vejleder og er god til at komme med forklaringer undervejs, ligesom det er tydeligt, at læreren forsøger at opdrage eleverne til konsekvent at bruge engelsk som "classroom language". Konklusion Elevernes faglige niveau i fagene dansk, matematik, engelsk og historie vurderes til at være fuldt ud på niveau med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Denne vurdering er baseret mine egne observationer af elevernes faglige formåen under mine iagttagelser i de enkelte lektioner, samtaler med de enkelte lærere om elevernes standpunkt samt lærernes egne interne evalueringer. I øvrigt forefindes årsplaner, samlet evaluering m.m. på skolens hjemmeside. Generelt mærkede jeg, som på de tidligere besøg, en ganske bemærkelsesværdig grad af faglig fordybelse i de klasser, jeg besøgte. Skolen har en meget stor og veludstyret legeplads, der flittigt bliver brugt hele dagen. De gode muligheder for fysisk aktivitet, bevægelsesstunder i undervisningen, fagligt dedikerede lærere og demokratiske arbejdsformer som f.eks. CL er alle medvirkende faktorer til det rolige, faglige og venlige skolemiljø, der meget tydeligt præger skolens kultur og hverdag. Skolen mestrer at give eleverne en følelse af succes og ejerskab, ligesom lærerne virker dygtige til at bruge elevernes tyrkisksprogede baggrund som en ressource i undervisningen, f.eks. ved "konstrastive analyser" (sproglige sammenligninger) i fagene.

5 Det er helt afgørende for elevernes tilegnelse af et fagligt ordforråd på dansk, at de kan drage paralleller og sammenligne med de sprog, de allerede kender. På skolen har jeg som tidligere noteret mig, at der hersker en omsorgsfuld kultur, hvor man kerer sig om hinanden og prompte reagerer på alle former for mobning. Både i undervisnigen såvel som på legepladsen i frikvartererne bemærkes det, at eleverne er gode til på demokratisk vis og i en god tone at løse diverse uoverensstemmelser. På baggrund af mit besøg samt mine samtaler med skolelederen og lærere, er det min klare og meget tydelige vurdering, at Helsingør Privatskole lever op til de af Ministeriet for Børn og Unge stillede krav, hvilket vil sige, at undervisningen står med med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, både i forhold til det faglige niveau såvel som opdragelsen til et liv med frihed og folkestyre, ligesom de benyttede undervisningsmaterialer må siges at være af hensigtsmæssig faglig og pædagogisk kvalitet. Med venlig hilsen Peter Følle Jensen tilsynsførende