HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 17. september 2015 Sag 256/2014 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Casper Andreasen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Nykøbing Falster den 20. februar 2014 og af Østre Landsrets 22. afdeling den 3. september I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen, Jytte Scharling, Michael Rekling, Hanne Schmidt og Jens Kruse Mikkelsen. Påstande Dommen er anket af T med principal påstand om ophævelse af dommen og hjemvisning af sagen til fornyet behandling i byretten, subsidiært ophævelse af dommen og hjemvisning af sagen til fornyet behandling i landsretten, mere subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse. Forurettede, F, har nedlagt påstand om stadfæstelse af landsrettens dom om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens 26, stk. 1 og 2. Hun har endvidere tilkendegivet, at hun tilslutter sig anklagemyndighedens synspunkt, hvorefter sagen ikke bør hjemvises.

2 - 2 - Supplerende sagsfremstilling Inden hovedforhandlingen i landsretten sendte Ts daværende forsvarer, advokat Tage Siboni, den 4. juni 2014 følgende brev til statsadvokaten: T blev ved Retten i Nykøbing F's dom af 20. februar 2014 dømt for overtrædelse af straffelovens 210, stk. 1, jf. 21 og 210, stk. 3, jf. stk. 1. Han blev samtidig frifundet for tiltalen vedr Dommen var i forhold til anklagen relativt mild, idet der blev idømt 3 måneders ubetinget fængsel, som var udstået ved varetægtsfængslingen og yderligere 7 måneders fængsel betinget af samfundstjeneste. Én dommer dissentierede for frifindelse. Selvom T er klar over, at der ud fra anklagen kunne være faldet en betydeligt hårdere dom, har han valgt at anke, idet han hele tiden under sagen har fastholdt sin fuldstændige uskyld i anklagen. Dommen hviler på vidneforklaringen af forurettede. Anklagerens øvrige vidner er alle personer, som forurettede har fortalt om det, der skulle være foregået. Det var under sagen dokumenteret, at forurettede i to tidligere tilfælde har indgivet lignende anklager mod væsentligt ældre mænd. Det første tilfælde, som skete kort efter hendes 15 års fødselsdag, førte til tiltalerejsning, men tiltalte blev frifundet ved både byret og landsret. Uanset den retlige vurdering var der uden tvivl tale om noget, som forurettede opfattede som et meget ubehageligt overgreb. Under sin forklaring for byretten beskrev hun det 2. overgreb som noget, der stort set lignede det første overgreb. Hendes forklaring om det 3. overgreb (faderens) var også en nærmest fotografisk gengivelse af det, der er forklaret om det første overgreb (hvor der blev udvist en lidt aparte seksuel adfærd, som faderen så også skulle have udvist). Jeg har nu fået oplyst, at der er indgivet anmeldelse om et 4. overgreb fra en af faderens bekendte, der har hjulpet forurettede efter sagen. Under sagen for byretten kunne forurettede intet nærmere huske om, hvornår faderens overgreb var sket første gang, om det var sommer eller vinter, eller hvordan hun reagerede på det. Selv om det jo burde være kommet som et chok for hende, at faderen, der havde støttet hende under de tidligere sager, pludseligt udviste den samme krænker-adfærd som de andre. Forurettede er i øvrigt helt normalt fungerende. Hun kunne som svar på mine spørgsmål herom heller intet huske om, at der nogensinde var sket noget uventet, at den ene eller anden parts mobiltelefon havde ringet, at nogen ringede på døren, eller at broderen, der også befandt sig i lejligheden, havde afbrudt dem.

3 - 3 - Hun forklarede til gengæld, at erindringen om overgrebene kørte som en film i hovedet på hende. Hendes forklaring virkede mere som beskrivelsen af en drømmeagtig situation, som man oplever igen og igen, end som beskrivelsen af noget faktisk forekommet. Forurettede kan muligvis være præget af Post Traumatisk Stress Disorder eller en lignende psykologisk mekanisme, hvor hun er præget af det første overgreb. Jeg skal venligst forespørge anklagemyndigheden, om man har mulighed for at få afklaret, om forurettedes forklaring kan være præget af PTSD eller lignende. Jeg skal også anmode anklagemyndigheden om at undersøge, om det er korrekt, at der er indgivet en yderligere politianmeldelse fra forurettede side, og anmode om at et belysende materiale vedr. denne anmeldelse fremlægges i nærværende sag, ligesom det har været tilfældet for de to sager, der er gået forud for nærværende sag. De to tidligere sager om seksuelle overgreb mod F, som er omtalt i brevet fra advokat Tage Siboni, og som allerede indgik i sagens materiale, sluttede for den enes vedkommende med frifindelse, mens der i den anden sag blev meddelt påtaleopgivelse, men det fremgår ikke af nogen af sagerne, at Fs forklaringer er tilsidesat som utroværdige. Statsadvokaten afslog ved brev af 18. juni 2014 forsvarerens anmodninger. Advokat Tage Siboni anmodede herefter ved brev af 18. juli 2014 landsretten om at pålægge statsadvokaten at fremlægge yderligere beviser. Af brevet fremgår bl.a.: Med hensyn til fremlæggelse af et passende materiale til belysning af alle politianmeldelser, som forurettede efter byretssagen har indgivet vedr. overgreb eller krænkelser af seksuel karakter, anmodes landsretten om at pålægge statsadvokaten som led i bevisførelsen at fremlægge oplysning herom, herunder et sådant uddrag af politiets materiale, at det i et rimeligt omfang kan belyse indholdet af anmeldelsen eller anmeldelserne og status for politiets behandling heraf. Landsretten traf herefter forud for hovedforhandlingen ved kendelse af 13. august 2014 afgørelse om ikke at imødekomme advokat Tage Sibonis anmodning med følgende begrundelse: Landsretten finder, at der ikke foreligger omstændigheder, som giver grundlag for at imødekomme forsvarerens begæring, idet det anses for at være uden betydning for afgørelse af sagen, om der skulle foreligge nye anmeldelser fra forurettede.

4 - 4 - Inden hovedforhandlingen i Højesteret anmodede anklagemyndigheden om, at advokat Tage Sibonis beskikkelse blev tilbagekaldt. Af Højesterets kendelse herom af 11. marts 2015 (UfR ) fremgår: Påstande Anklagemyndigheden har anmodet om, at Højesteret tilbagekalder beskikkelsen af advokat Tage Siboni som forsvarer for T for Højesteret. T har nedlagt påstand om, principalt at anklagemyndighedens anmodning afvises, subsidiært at beskikkelsen af advokat Tage Siboni opretholdes, og mere subsidiært at advokat Tage Siboni tillades valgt som forsvarer i tilfælde af afbeskikkelse. Sagsfremstilling I 2012 og begyndelsen af 2013 var advokat Tage Siboni beskikket som bistandsadvokat for F i en straffesag, hvor der var rejst tiltale mod en stedbror til T for overtrædelse af straffelovens 223, stk. 2, jf. 224, ved at have haft andet seksuelt forhold end samleje med F kort efter, at hun var fyldt 15 år. Advokat Tage Siboni fremsatte i den forbindelse under hovedforhandlingerne begæring om dørlukning, og om at tiltalte blev ført ud under Fs forklaring, ligesom advokat Tage Siboni nedlagde krav om godtgørelse på Fs vegne. I den foreliggende sag, der med Procesbevillingsnævnets tilladelse er indbragt for Højesteret, er T ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 20. februar 2014, som stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 3. september 2014 mod sin benægtelse dømt for overtrædelse af straffelovens 210, stk. 1, jf. 21 og 210, stk. 3, jf. stk. 1, ved at have haft andet seksuelt forhold end samleje med sin datter, F, og forsøgt at opnå samleje med hende. I forbindelse med grundlovsforhøret blev advokat Tage Siboni beskikket som forsvarer for T. Af retsbogen fra grundlovsforhøret fremgår: Den beskikkede forsvarer oplyste indledningsvis, at han tidligere i en anden sag har været beskikket bistandsadvokat for den forurettede i nærværende sag, F, men at han ikke mente, at han var inhabil i nærværende sag. Advokat Tage Siboni opretholdt beskikkelsen under hovedforhandlingen i byretten og blev tillige beskikket under ankesagens behandling i landsretten. Anklagemyndigheden har ikke i forbindelse med by- og landsrettens behandling af sagen gjort gældende, at advokat Tage Siboni var inhabil, og hverken by- eller landsretten har af egen drift behandlet spørgsmålet. Den 7. januar 2015 blev advokat Tage Siboni beskikket som forsvarer for T for Højesteret. Anklagemyndigheden har den 12. februar 2015 anmodet om, at beskikkelsen tilbagekaldes.

5 - 5 - Anbringender Anklagemyndigheden har anført, at advokat Tage Sibonis forudgående rolle som bistandsadvokat for forurettede, F, i en tidligere sædelighedssag indebærer, at der er eller har været en reel eller i det mindste ikke helt fjern risiko for, at hans funktion som forsvarer i denne sag kan være påvirket af uvedkommende hensyn, ligesom omstændighederne i sagen er egnede til hos parterne og omverdenen at rejse tvivl om advokat Tage Sibonis habilitet som forsvarer. Der foreligger en interessekonflikt mellem tiltalte, T, og forurettede, idet disse har modsatrettede interesser i skyldsspørgsmålet, ligesom der er risiko for, at der kan blive inddraget uvedkommende viden om forurettede, som er opnået i forbindelse med hvervet som bistandsadvokat for hende. De tætte familiemæssige relationer mellem de tiltalte i begge sager og forurettede taler ligeledes herfor. Interessekonflikten i denne sag er analog med den situation, som er beskrevet i retsplejelovens 734, stk. 1, næstsidste led, hvorefter en advokat ikke må beskikkes som forsvarer, hvis han i en anden straffesag har været forsvarer for en sigtet, med hvis interesse i sagen den nu sigtede står i strid. Beskyttelsesinteressen er den samme, hvad end der er tale om en forsvarer eller bistandsadvokat. Bestemmelsen skal fortolkes i lyset af Advokatrådets vejledende advokatetiske regler, navnlig bestemmelsen i AER T har til støtte for den principale påstand om afvisning bl.a. anført, at advokat Tage Siboni allerede i forbindelse med grundlovsforhøret gjorde opmærksom på den mulige interessekonflikt. Ved ikke at rejse spørgsmålet om inhabilitet før under sagens behandling for Højesteret efter ankefristens udløb har anklagemyndigheden afskåret sig herfra. Det strider mod Ts retssikkerhedsgarantier, at Højesteret vil blive eneste og sidste instans, der bedømmer dette spørgsmål. Til støtte for den subsidiære påstand har T bl.a. anført, at der ikke er tilgået advokat Tage Siboni fortrolige oplysninger i den tidligere sag som bistandsadvokat, og der er intet, der indikerer, at der skulle have fundet et misbrug sted. De advokatetiske regler i AER er kun fakultative. Der er intet i ordlyden i retsplejelovens 734, der fører til, at der ikke burde være sket beskikkelse. Bestemmelsen kan ikke fortolkes udvidende, og en forsvarer og en bistandsadvokat kan ikke sidestilles. Til støtte for den mere subsidiære påstand har T bl.a. anført, at hvis Højesteret måtte komme frem til, at advokat Tage Siboni skal afbeskikkes, ønskes han i stedet som valgt forsvarer. Habilitetskravene til en valgt forsvarer er mere lempelige end for en beskikket forsvarer. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om en advokat er afskåret fra at blive beskikket som offentlig forsvarer eller virke som valgt forsvarer, hvis vedkommende har været beskikket som bistandsadvokat for den forurettede under en tidligere straffesag. Højesteret finder, at der ikke foreligger grunde, som afskærer anklagemyndigheden fra under sagens behandling for Højesteret at begære beskikkelsen af advokat Tage Siboni tilbagekaldt. Bestemmelsen i retsplejelovens 734, stk. 1, varetager ligesom andre bestemmelser i

6 - 6 - retsplejelovens kapitel 66 om sigtede og hans forsvar, herunder bl.a. 730 om sigtedes ret til at vælge en forsvarer grundlæggende retsplejemæssige hensyn til som led i en retfærdig rettergang at sikre et troværdigt effektivt forsvar for personer, der er sigtede i straffesager, jf. herved også artikel 6, stk. 3, litra c, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Bestemmelsen må således også ses i sammenhæng med retsplejelovens 126, hvorefter advokater skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik, og med Advokatrådets vejledende advokatetiske regler. Advokat Tage Siboni har været beskikket som bistandsadvokat for F i en tidligere straffesag, hvor der var rejst tiltale mod en stedbror til T for seksuelle overgreb begået mod hende. Advokat Tage Siboni er nu beskikket som forsvarer for T i en sag, hvor der er rejst tiltale mod T for seksuelle overgreb begået mod F. Under disse omstændigheder finder Højesteret, at der foreligger sådanne forhold, at advokat Tage Siboni ville være udelukket fra at handle i sagen som dommer, og han burde derfor ikke være beskikket som forsvarer for T, jf. retsplejelovens 734, stk. 1, jf. 61. Højesteret finder endvidere, at advokat Tage Siboni under disse omstændigheder ikke kan virke som valgt forsvarer i sagen, idet dette ikke vil være foreneligt med de ovenfor nævnte grundlæggende retsplejemæssige hensyn og hensyn til forurettede set i sammenhæng med retsplejelovens 126 og Advokatrådets vejledende advokatetiske regler. Herefter tager Højesteret anklagemyndighedens begæring om tilbagekaldelse af beskikkelsen af advokat Tage Simoni til følge, og Højesteret bestemmer endvidere, at advokat Tage Simoni ikke må virke som valgt forsvarer i denne sag. Thi bestemmes: Beskikkelsen af advokat Tage Siboni som forsvarer for T tilbagekaldes. Det tillades ikke, at advokat Tage Siboni vælges som forsvarer for T. Anbringender T har til støtte for den principale påstand navnlig anført, at det følger af Højesterets kendelse af 11. marts 2015, at han under hele sagens forløb har haft en forsvarer beskikket, der aldrig burde have været beskikket som forsvarer for ham. Hensynet bag inhabilitetsreglerne i retsplejelovens 734, stk. 1. jf. 61, er at sikre tiltalte et troværdigt og effektivt forsvar, der er uafhængig af modstridende interesser og andre uvedkommende hensyn. Den tidligere forsvarers forudgående rolle som bistandsadvokat for forurettede i en tidligere straffesag om seksuelt overgreb indebærer, at der var eller kunne have været en reel eller i det mindste ikke helt fjern risiko for, at hans funktion som forsvarer i sagen var påvirket af uvedkommende hensyn

7 - 7 - (sympati for sin tidligere klient eller intern viden om forurettede omfattet af tavshedspligten som bistandsadvokat), ligesom omstændighederne i sagen er egnet til hos parterne og omverdenen at rejse tvivl om den tidligere beskikkede forsvarers habilitet som forsvarer. Det følger også af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at tiltalte ikke alene har krav på bistand af en forsvarer, men på effektiv bistand, hvilket der kan rejses tvivl om, når forsvareren er inhabil. Til støtte for den subsidiære påstand har T anført, at sagen bør hjemvises til landsretten, fordi der er sket en rettergangsfejl, idet han i strid med retsplejelovens 729 a, stk. 3, blev nægtet aktindsigt i eventuelle politianmeldelser, som F efter byretsdommen måtte have indgivet vedrørende overgreb eller krænkelser af seksuel karakter. I en sag, hvor forurettedes forklaring er det eneste fældende bevis, og hvor tiltalte nægter sig skyldig, er der særlig grund til at fremlægge alle beviser, der kan belyse sagen, herunder parternes specifikke troværdighed. Retsplejelovens 185 og 871, stk. 4, var ikke til hinder for denne bevisførelse, navnlig fordi der ikke var tale om bevisførelse om Fs tidligere seksuelle adfærd, men om hendes adfærd i forbindelse med yderligere anmeldelser. Landsrettens afslag på den ønskede bevisførelse udgør en krænkelse af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 10. oktober 2013 (Topic mod Kroatien). Til støtte for den mere subsidiære påstand har T henvist til, at han var varetægtsfængslet i knap 3 måneder, at han ikke tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet eller seksualforbrydelser og til hans i øvrigt gode personlige forhold. Han har i den forbindelse henvist til de nye regler om samfundstjeneste, der trådte i kraft den 1. maj Anklagemyndigheden har navnlig anført, at beskikkelsen af advokat Tage Siboni som forsvarer for T for byretten og landsretten er en rettergangsfejl, men at fejlen ikke bør medføre en ophævelse af dommen og hjemvisning af sagen til byretten. Der er ikke grund til at antage, at beskikkelse af en anden advokat som forsvarer for T under sagens behandling for byretten og landsretten kunne have medført et andet resultat, jf. retsplejelovens 925, stk. 1. Advokat Tage Siboni synes fuldt ud at have varetaget Ts interesser og benyttet sig af sine beføjelser og muligheder for at få de oplysninger frem, der kunne tale til gunst for T i forhold til både skyldsspørgsmålet og sanktionsspørgsmålet. Der er således ikke sket en krænkelse af Ts ret til et effektivt forsvar, jf. artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

8 - 8 - Der er heller ikke grundlag for at hjemvise sagen til landsretten, idet det ikke er en rettergangsfejl, at landsretten afviste forsvarerens anmodning om aktindsigt i eventuelle politianmeldelser fra F om seksuelle overgreb, jf. retsplejelovens 729 a, stk. 3. Materialet er ikke tilvejebragt til brug for denne sag, og det er ikke af en sådan betydning for denne sag, at forsvareren alligevel burde have haft adgang til at gøre sig bekendt med oplysningerne som følge af det objektivitetsprincip, der gælder for anklagemyndighedens pligt til at fremlægge oplysninger, jf. også artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Formålet med den ønskede bevisførelse var ifølge den tidligere forsvarer at belyse Fs almindelige troværdighed. Efter retsplejelovens 185, stk. 1, sammenholdt med stk. 2, bør der udvises tilbageholdenhed med at tillade bevisførelse af den karakter, som der blev anmodet om, og som også vil vedrøre Fs seksuelle adfærd. Der er ikke i sagen indikationer for, at F har været utroværdig, og der er heller ikke i de to tidligere sager, hvor der var sket anmeldelse af to ældre mænd for seksuelle krænkelser af F og som indgår i materialet i denne sag indikationer for, at F har været utroværdig. Der er ikke grundlag for at nedsætte straffen, herunder at idømme T en i det hele betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, heller ikke efter de nye regler herom. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår for Højesteret, om sagen skal hjemvises til byretten som følge af, at T for byretten og landsretten har haft en forsvarer, som på grund af inhabilitet ikke burde have været beskikket, eller om sagen skal hjemvises til landsretten som følge af, at landsretten har nægtet forsvaret aktindsigt i eventuelle politianmeldelser om seksuelle overgreb, som forurettede, F, måtte have indgivet efter byretsdommen. Der er endvidere spørgsmål, om straffen skal formildes og om godtgørelse. Tidligere forsvarers inhabilitet Ved kendelse af 11. marts 2015 tilbagekaldte Højesteret beskikkelsen af advokat Tage Siboni som forsvarer for T og tillod ikke, at advokat Tage Siboni blev valgt som forsvarer for T. Dette skete under henvisning til, at advokat Tage Siboni havde været beskikket som bistandsadvokat for forurettede, F, i en tidligere sag, hvor der var rejst tiltalte mod en stedbror til T for seksuelt overgreb begået mod hende.

9 - 9 - Efter retsplejelovens 925, stk. 1, skal tilsidesættelse eller forkert anvendelse af regler for sagens behandling ikke medføre ophævelse af en anket dom, medmindre det må antages, at overholdelse af den pågældende regel kunne have medført, at sagen fik et andet udfald. Inhabilitetsreglerne for forsvarere har som led i en retfærdig rettergang til formål at sikre et troværdigt og effektivt forsvar for personer, som er sigtet eller tiltalt i en straffesag, jf. herved også artikel 6, stk. 3, litra c, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Højesteret finder derfor, at inhabilitet hos en forsvarer som udgangspunkt skaber en formodning for, at inhabiliteten kan have haft betydning for sagens udfald. T har imidlertid hele tiden været fuldt bekendt med advokat Tage Sibonis varetagelse af hvervet som bistandsadvokat for hans datter under den tidligere sag mod hans stedbror for seksuelle krænkelser begået mod datteren, og han har med denne viden selv anmodet om at få advokat Tage Siboni beskikket som sin forsvarer. Der foreligger endvidere ingen oplysninger, som indikerer, at advokatens forsvar i byretten og landsretten ikke var effektivt og tilrettelagt udelukkende i Ts interesse. At T selv har været tilfreds med advokatens indsats underbygges af, at T forud for Højesterets kendelse af 11. marts 2015 modsatte sig anklagemyndighedens anmodning om, at der skete tilbagekaldelse af beskikkelsen af advokat Tage Siboni som hans forsvarer på grund af inhabilitet. Højesteret lægger under de således foreliggende omstændigheder til grund, at der på trods af advokat Tage Sibonis inhabilitet ikke er sket en krænkelse af Ts ret til et effektivt forsvar, jf. artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at der ikke er grundlag for at antage, at beskikkelse af en anden forsvarer for T kunne have medført, at sagen fik et andet udfald. Hertil kommer, at inhabiliteten i sagen beror på advokatens tidligere varetagelse af forurettedes interesser, og at der derfor også er et hensyn at tage til F, som ikke ønsker, at der sker hjemvisning af sagen. Højesteret tager herefter ikke Ts principale påstand til følge.

10 Aktindsigt Efter retsplejelovens 729 a, stk. 3, har forsvareren adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen eller tiltalen angår. Dette gælder uden hensyn til materialets betydning for sagen. De oplysninger, som advokat Tage Siboni som forsvarer for T anmodede om aktindsigt i under sagens behandling for landsretten, er ikke tilvejebragt af politiet til brug for den sag, som tiltalen angår. Efter forarbejderne til bestemmelsen sammenholdt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 omfatter forsvarerens adgang til aktindsigt imidlertid alt materiale, som er af betydning for sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågældende sag. Ved vurderingen af betydningen for den foreliggende sag af det materiale, som der er anmodet om aktindsigt i, må det tages i betragtning, at materialet ikke kan antages at ville kunne kaste lys over de begivenheder, som T er tiltalt for. Hertil kommer, at forsvaret har haft adgang til bevisførelse vedrørende Fs troværdighed gennem fremlagt materiale vedrørende to tidligere sager angående seksuelle overgreb, som var anmeldt af F, samt ved førelse af vidner. Højesteret finder, at det på denne baggrund ikke kan anses for en rettergangsfejl, at landsretten har nægtet aktindsigt i eventuelle politianmeldelser, som F måtte have indgivet efter byrettens dom. Højesteret tager herefter ikke Ts subsidiære påstand til følge. Strafudmåling mv. Højesteret finder ikke grundlag for at nedsætte straffen, herunder at idømme en i det hele betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Højesteret tiltræder endvidere, at godtgørelsen til F er fastsat til kr. Konklusion Højesteret stadfæster herefter dommen.

11 Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes. T skal betale sagens omkostninger for Højesteret, idet statskassen dog endeligt afholder salæret for Højesteret til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat Tage Siboni.