OVERSIGT OVER OG EVALUERING AF HÅNDHÆVELSEN AF EU'S SOCIALLOVGIVNING INDEN FOR SEKTOREN FOR ERHVERVSMÆSSIG VEJTRANSPORT

Transkript

1 GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING B: STRUKTUR- OG SAMHØRIGHEDSPOLITIK TRANSPORT OG TURISME OVERSIGT OVER OG EVALUERING AF HÅNDHÆVELSEN AF EU'S SOCIALLOVGIVNING INDEN FOR SEKTOREN FOR ERHVERVSMÆSSIG VEJTRANSPORT SAMMENFATNING Opsummering Undersøgelsen analyserer håndhævelsen af den europæiske sociallovgivning inden for erhvervsmæssig vejtransport i de forskellige medlemsstater. De vigtigste emner er status for gennemførelsen af Unionens lovgivningsmæssige foranstaltninger, udførte kontroller og anvendte sanktioner. Efter en samlet analyse af den generelle håndhævelse af sociallovgivningen i EU angives detaljerede data om udførte kontroller, opdagede overtrædelser og anvendte sanktioner for forskellige år for specifikke casestudier. IP/B/TRAN/FWC/ /Lot1/C1/SC PE DA

2 Dette dokument er bestilt af Europa-Parlamentets Transport- og Turismeudvalg. FORFATTERE TRT Trasporti e Territorio Srl Enrico Pastori, Alessio Sitran, Caterina Rosa IRS Istituto per la Ricerca Sociale Manuela Samek, Nicoletta Torchio, Nicola Orlando CORTE Rémy Rusotto ANSVARLIG ADMINISTRATOR Piero Soave Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik Europa-Parlamentet 1047 Bruxelles, Belgien poldep-cohesion@europarl.europa.eu REDAKTIONEL BISTAND Nora Revesz SPROGUDGAVER Original: EN. Sammenfatning: BG, CS, DA, DE, EL, EN, ES, ET, FI, FR, HU, IT, LT, LV, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, SV. OM REDAKTØREN Skriv til følgende -adresse for at kontakte temaafdelingen eller abonnere på dens månedlige nyhedsbrev: poldep-cohesion@europarl.europa.eu Manuskript færdiggjort i august Bruxelles, Den Europæiske Union, Dette dokument er tilgængeligt på internettet på: ANSVARSFRASKRIVELSE De synspunkter, der gives udtryk for i dette dokument, er udelukkende forfatterens ansvar og afspejler ikke nødvendigvis Europa-Parlamentets officielle holdning. Eftertryk og oversættelse til ikkekommercielle formål er tilladt, forudsat at kilden angives, og udgiveren underrettes på forhånd og tilsendes et eksemplar.

3 Oversigt over og evaluering af håndhævelsen af EU's sociallovgivning inden for sektoren for erhvervsmæssig vejtransport SAMMENFATNING Formålet med undersøgelsen er at oplyse den parlamentariske debat om EU-lovgivningen inden for sektoren for erhvervsmæssig vejtransport ved at sammenfatte de nuværende praksisser i EU-medlemsstaterne for gennemførelsen af forordninger og kontrolprocedurer. Undersøgelsen giver først et overblik over den relevante EU-lovgivning og anvendelsen heraf på europæisk niveau og herefter en dybtgående analyse, der er baseret på erfaringerne fra 11 medlemsstater (Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Nederlandene og Det Forenede Kongerige). De pågældende medlemsstater blev udvalgt som casestudier for at sikre, at en betydelig del af markedet for erhvervsmæssig vejtransport var repræsenteret. Stikprøven består også af eksempler på små og store europæiske lande og gamle og nye medlemsstater samt lande med meget forskellige karakteristika, hvad angår markedet for erhvervsmæssig vejtransport. Der blev for de enkelte lande udført både kvalitative og kvantitative undersøgelser af: makroøkonomiske indikatorer, den måde, hvorpå EU-lovgivningen var indarbejdet i de nationale retssystemer, den måde, hvorpå sanktioner og bøder blev anvendt, og antallet af kontroller og opdagede overtrædelser. Endelig drager undersøgelsen konklusioner og kommer med anbefalinger til samt retningslinjer for fremtidige politiske drøftelser. EU-lovgivningen og håndhævelsen heraf inden for sektoren for erhvervsmæssig vejtransport De brede lovgivningsmæssige rammer, der blev indført oprindeligt, har gennemgået en meget varieret udviklingsproces, som har ført til den nuværende status for gennemførelse af lovgivningen inden for sektoren på nationalt niveau. Ikke desto mindre tyder medlemsstaternes erfaringer, som fremgik af høringen af de berørte parter, på, at EU-lovgivningen er blevet grundigt indarbejdet i de nationale lovgivninger og generelt er blevet anvendt korrekt fra begyndelsen (fra 2001 for EU-15 og herefter for EU-12 efter deres tiltrædelse af EU). Indarbejdelsen af direktiver ser ud til at være mere problematisk (særlig arbejdstidsdirektivet direktiv 2002/15/EF), mens forordningerne (561/2006 og 1071/2009) er blevet anvendt korrekt i alle medlemsstaterne. Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at en stor hindring for den effektive anvendelse af EU-lovgivningen er manglen på en fælles fortolkning heraf, hvilket betyder, at der endnu ikke er opnået fuld harmonisering i medlemsstaterne. Det fremgår især, når man ser på den type sanktionssystemer, der er indført i de enkelte medlemsstater, og deres karakteristika. Hvert land har sit eget system, der vurderer alvoren af én og samme overtrædelse forskelligt, og derfor anvender forskellige bøder. Hovedformålet med harmoniseringen bør således være en fælles forståelse af overtrædelsers alvor. Samarbejde mellem medlemsstater For at nå disse mål er der således et klart behov for at øge det eksisterende samarbejde mellem medlemsstaterne. Samarbejdet antager forskellige former: europæiske foreninger (f.eks. CORTE, TISPOL og ECR) og EU-finansierede projekter (f.eks. MIDT, VERA3 og TRACE). Der er tydeligvis også et stort behov for en fælles fortolkning og håndhævelse af forordningerne. I denne henseende bør indsatsen fokuseres på at sikre, at de ansatte i de retshåndhævende myndigheder alle uddannes efter samme standarder, således at de kan anvende forordning (EF) nr. 561/2006 korrekt. 3

4 Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik Kvantitativ analyse Igen nåede de fleste undersøgte medlemsstater som beskrevet i Kommissionens rapporter og afspejlet i de indsamlede data fra høringen af de berørte parter (tabel 1) op på det minimumsantal af kontroller, der kræves i henhold til direktiv 2006/22/EF, der fastsætter, at procentsatsen skulle hæves til mindst 2 % for 2009 og mindst 3 % for 2010 sidstnævnte procentsats skulle også finde anvendelse i 2011 og For de lande, der ikke nåede det relevante mål, var de anførte årsager mangel på ressourcer eller de specifikke anvendte tilgange til håndhævelsen, som begrænsede det antal kontroller, der kunne foretages på vejene. Det forekommer hensigtsmæssigt at fremme nye metoder til at samordne de retshåndhævende myndigheders og virksomhedernes indsats, som giver virksomhederne et større ansvar. Tabel 1: Samlet antal kontrollerede arbejdsdage ( ) Medlemsstat Kontrollerede arbejdsdage Kontroller Samlet antal standsede køretøjer FR (679 % af (+12,2 % sammenlignet med (72 % digitalt) DE (550 % af (+19,8 % sammenlignet med (62 % digitalt) NL (90 % af (-21,3 % sammenlignet med (33 % digitalt) IT (252 % af (-16,1 % sammenlignet med Data foreligger ikke PL (172 % af (+67,8 % sammenlignet med (18 % digitalt) RO (185 % af (-30,7 % sammenlignet med (15 % digitalt) SK (120 % af (+25,8 % sammenlignet med (40 % digitalt) SI (81 % af (+114,7 % sammenlignet med (20 % digitalt) SE (454 % af (-10,6 % sammenlignet med Data foreligger ikke UK (122 % af (+18,3 % sammenlignet med (23 % digitalt) Kilde: Forfatternes indsamling af data er baseret på resultaterne af høringerne af de nationale retshåndhævende myndigheder 1. 1 Data for Spanien er ikke medtaget, eftersom der ikke forelå tal for den seneste rapporteringsperiode ( ). 4

5 Oversigt over og evaluering af håndhævelsen af EU's sociallovgivning inden for sektoren for erhvervsmæssig vejtransport Omvendt opfyldte størstedelen af medlemsstaterne i undersøgelsen ikke målet for typen af udførte kontroller (på vejene og i virksomhederne, tabel 2). Det skyldes, at kontrollerne skal planlægges og håndteres, og at der skal afsættes ressourcer til denne type kontroller. De indsamlede oplysningerne om emnet indikerer, at kontroller i virksomhederne er mere effektive end vejsidekontroller, for så vidt angår antal kontrollerede arbejdsdage (og dermed opdagede overtrædelser). Det er imidlertid ikke muligt at påvise, at omkostningerne til denne type kontroller udgør den væsentligste hindring for en mere udbredt anvendelse heraf. Tabel 2: Kontrollerede arbejdsdage og kontroller fordelt på type kontrol (i %, ) Medlemsstat % arbejdsdage kontrolleret på vejene ( ) % arbejdsdage kontrolleret i virksomhederne ( ) % kontroller på vejene ( ) % kontroller i virksomhederne ( ) FR 91 % 9 % 96 % 4 % DE 91 % 9 % 96 % 4 % NL 84 % 16 % 71 % 29 % IT 74 % 26 % 97 % 3 % PL 66 % 34 % 95 % 5 % RO 68 % 32 % 90 % 10 % SK 41 % 59 % 63 % 37 % SI 50 % 50 % 91 % 9 % SE 67 % 33 % 89 % 11 % UK 85 % 15 % 99 % 1 % Gennemsnit 72 % 28 % 89 % 11 % Kilde: Forfatternes indsamling af data er baseret på resultaterne af høringerne af de nationale retshåndhævende myndigheder 2. Samlet set er antallet af opdagede overtrædelser (figur 1) steget støt gennem årene, og det skyldes uden tvivl til dels indførelsen af digitale fartskrivere, som har gjort det muligt at håndhæve lovgivningen mere effektivt. Det er bemærkelsesværdigt, at tallet ikke stiger proportionelt med antallet af kontrollerede arbejdsdage. Den lavere stigningstakt for antallet af opdagede overtrædelser set i forhold til antal kontrollerede arbejdsdage tyder på, at kontrollerne effektivt tilskynder chauffører og virksomheder til at overholde lovgivningen. 2 Jf. note 1, s

6 Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik Figur 1: Antal opdagede overtrædelser ( ) og forskelle sammenlignet med (i tusinder) 25% 20% 12.4% 15% 10% 5% 0% 2.9% 1.7% +2.3% +2.8% 1.1% +0.4% +0.9% +1.1% +0% FR DE NL IT PL RO SK SI SE UK Rate offences/wdc (2007 Rate offences/wdc ( ) Kilde: Forfatternes indsamling af data er baseret på resultaterne af høringerne af de nationale retshåndhævende myndigheder. Det er dog ikke nemt at sammenligne medlemsstaternes erfaringer eller data. Der er visse vigtige forskelle mellem dem, som vedrører følgende aspekter: om de har indført ny teknologi og specifikt den digitale fartskriver prioriteter inden for politik og håndhævelse og præference for vejsidekontroller frem for kontroller i virksomhederne eller omvendt. Alt det understreger de vanskeligheder, der er forbundet med at identificere konsekvente eller fælles tendenser blandt medlemsstaterne, særlig i forbindelse med undersøgelsen af antallet af opdagede overtrædelser. Vigtigste konklusioner Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at hver enkelt medlemsstat har sit eget specifikke håndhævelsessystem hvilket også er en af undersøgelsens vigtige konklusioner. Det er derfor ikke muligt at identificere specifikke bedst eller værst tænkelige scenarier eller at "opbygge" et benchmarksystem for håndhævelsen, som ville gøre det muligt at sammenligne medlemsstaternes erfaringer og praksisser. Især den måde, hvorpå håndhævelsen foregår, og dens positive virkninger er tæt forbundet med strukturen på markedet for erhvervsmæssig vejtransport i de enkelte medlemsstater. I lande, hvor store virksomheder er dominerende, kan kontroller i virksomhederne være en bedre tilgang til kontrol af nationale transportvirksomheder, mens vejsidekontroller sandsynligvis stadig er den bedste løsning på et fragmenteret marked med et stort antal små transportvirksomheder og en stor procentdel selvstændige chauffører. Desuden er vejsidekontroller stadig et meget effektivt afskrækkende redskab på et marked, hvor antallet af udenlandske operatører stiger, som det fremgår af Eurostats data. Indførelsen af den digitale fartskriver har helt sikkert været et vigtigt fremskridt, når det gælder om at sikre en mere effektiv håndhævelse og overholdelse af lovgivningen om køretid. Den digitale fartskriver har uden tvivl reduceret den tid, der bruges på kontroller, 6

7 Oversigt over og evaluering af håndhævelsen af EU's sociallovgivning inden for sektoren for erhvervsmæssig vejtransport men anvendelsen heraf kræver det rette udstyr og den rette uddannelse, og disse elementer har manglet i visse lande. Sammenfatning af anbefalinger Resultaterne af undersøgelsen danner grundlag for en række anbefalinger, der kan tjene som retningslinjer inden for specifikke områder, hvor der kan være behov for yderligere forbedringer af håndhævelsen. På den baggrund anbefaler forfatterne at fokusere på følgende områder: Oprettelse af et specifikt agentur med ansvar for håndhævelsen, som skal samarbejde med internationale partnere og foretage en nøjagtig analyse af kontrollerne og formidle resultaterne heraf. Det har vist sig at være en meget effektiv tilgang. Øgede ressourcer til håndhævelse og kontroller. Kommissionen kan bidrage til at nå dette mål ved f.eks. over for medlemsstaterne at fastlægge en minimumsstandard for det personaleantal og udstyrsniveau, der er nødvendigt for at udføre de krævede kontroller korrekt. Der bør foretages en analyse af omkostninger til og fordele ved håndhævelsesaktiviteter med henblik på at bestemme den reelle værdi af de udførte kontroller. Fortsatte investeringer i internationale udvekslinger af personale, som har vist lovende resultater. Anvendelsen af specifikke strategier for at opnå mere pålidelige og konsekvente resultater er også afgørende for at gennemføre håndhævelsespraksisser på en mere omkostningseffektiv måde. Samarbejde, under Kommissionens vejledning, kan føre til oprettelsen af et europæisk register over (mere) alvorlige overtrædelser og virksomheder, der overtræder lovgivningen. Et sådant register vil kunne danne grundlag for indførelsen af et fælles risikovurderingssystem. Flere uddannelsesprogrammer for ansatte i de retshåndhævende myndigheder om muligt ved at gøre uddannelse til en af indikatorerne for, hvor effektivt sociallovgivningen håndhæves. Øget harmonisering af sanktioner og bøder for at undgå forskelle i praksis mellem operatører og medlemsstater. Det er især afgørende, når det gælder fortolkning og klassificering af overtrædelsernes alvor og formulering af lovgivningen om den type sanktioner, der knytter sig hertil. Hvis antallet af overtrædelser stadig er for højt, kan der sikres en mere afskrækkende virkning ved at skærpe sanktionerne. Samtidig kan Kommissionen støtte medlemsstaterne i forbindelse med en kampagne, som skal øge kendskabet til de skærpede sanktioner. Parallelt med alle disse tiltag er teknologiske udviklinger og adgangen til redskaber, der gør det muligt at foretage hurtigere og mere nøjagtige kontroller, afgørende faktorer, hvis håndhævelsespolitikken skal blive en succes. Markedet for erhvervsmæssig vejtransport og mere generelt transportmarkedet er kendetegnet ved en skarp konkurrence, som kan føre til svigagtig adfærd hos visse transportvirksomheder, som forsøger at reducere deres omkostninger. Anvendelsen af en 7

8 Temaafdeling B: Struktur- og Samhørighedspolitik mere sikker teknologi og udviklingen af strategier til fremme af et mere effektivt samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder og transportvirksomhederne, der kontrolleres, er nøgleelementer, som vil bidrage til: strengere overholdelse af lovgivningen; bedre arbejdsvilkår i sektoren som følge heraf og; øget trafiksikkerhed. Nye forordninger, som måtte blive foreslået efterfølgende, bør tage hensyn til den potentielle økonomiske byrde for virksomhederne og i endnu højere grad for de agenturer, der har til opgave at håndhæve forordningerne. 8