Projektinitieringsdokument (PID)
|
|
- Lise Hansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektinitieringsdokument (PID) Gennemgang af grundlaget for afgrænsning, karakterisering og typeinddeling af kystvandene i vandområdeplanerne April 2018
2 Indhold 1 STAMDATA PROJEKTETS FORMÅL SCOPE OG AFGRÆNSNINGER LEVERANCER ORGANISERING TILRETTELÆGGELSE OG TIDSPLAN RISICI INFORMATIONSSIKKERHED INTERESSENTER OG KOMMUNIKATION Produkt: PID, version 2.3
3 1 Stamdata Stamdata Projektnavn Projektejer Projektets primære formål Gennemgang af grundlag for afgrænsning, karakterisering, og typeinddeling af kystvande i vandområdeplanerne. Harley Bundgaard Madsen Den øvrige organisering af projektet beskrives under punkt 9. Formålet med projektet er at gennemgå vandområdeplanernes karakterisering, typeinddeling og afgrænsning af kystvande. Projektet adresserer en række konkrete problemstillinger i forhold til den eksisterende karakterisering, typeinddeling og afgrænsning af kystvande, herunder eventuelle fejl og generelle forbedringsmuligheder, som kan have betydning for fastlæggelse af konkrete referencetilstande og hermed miljømål. Forhold som har betydning for fastlæggelsen af indsatsbehov for de enkelte kystvande. Projektet skal forbedre det faglige grundlag for vandområdeplanerne for tredje planperiode Det eksisterende tekniske grundlag gennemgås for samtlige danske kystvande med henblik på at vurdere den nuværende karakterisering, typeinddeling og afgrænsning samt betydningen for fastlæggelse af referencetilstand for de biologiske kvalitetselementer. Projektet forventes konkret at resultere i et opdateret teknisk grundlag bestående af regneark og GIS-lag der kan udgøre fundamentet for kystvande i vandområdeplanerne for tredje planperiode , herunder udarbejdelse af basisanalysen. Dette tekniske grundlag vil være justeret (i forhold til nugældende vandområdeplaner) med henblik på afgrænsning, karakterisering og typeinddeling. På baggrund af typeinddelingen fastlægges i udgangspunkt den typespecifikke referencetilstand, som danner grundlag for fastlæggelse af grænser mellem kvalitetsklasser for den økologiske tilstand (høj, god, moderat, ringe og dårlig). Især grænsen mellem god og moderat er central med henblik på opfyldelse af målet om god tilstand. Fastlæggelse af referencetilstanden gælder i udgangspunktet de eksisterende indikatorer ålegræs dybdeudbredelse og bunddyr (DKI), mens referencetilstand for makroalger, andre blomsterplanter end ålegræs samt klorofyl afventer færdiggørelse af andre projekter (projekt om udvikling og interkalibrering af makrofytindeks, samt projekt om videreudvikling af det marine modelkompleks). Interkalibrerede referencetilstande for makrofytter forventes først at foreligge medio 2019, og opdaterede referencetilstande for klorofyl forventes først at foreligge efteråret Det tekniske grundlag i nærværende projekt forberedes i størst mulige omfang til nye indikatorer samt nye/opdaterede referencetilstande, så disse oplysninger kan indarbejdes efterfølgende. Slutproduktet er således en teknisk ramme, der er udfyldt for
4 ålegræs og bunddyr, mens makroalger og andre blomsterplanter end ålegræs samt klorofyl afventer færdiggørelse af andre projekter. Nuværende fase Initiering 2 Projektets formål Den nuværende situation og formålet med projektet Der er i flere sammenhænge rejst spørgsmål til vandområdeplanernes afgrænsning, karakterisering og typeinddeling af kystvandene samt betydningen heraf for fastlæggelsen af de konkrete miljømål fx for klorofyl og for kvælstofindsatser i de enkelte kystvande. Miljøstyrelsen ønsker på den baggrund at gennemgå vandområdeplanernes karakterisering, typeinddeling og afgrænsning af kystvande samt fastlæggelse af referencetilstand for de biologiske kvalitetselementer, hvor det er muligt. Projektet gennemføres på baggrund af en forsknings- og udviklingskontrakt mellem Miljøstyrelsen og DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Som model for inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter anvendes tiltag 1-5 under rammeaftalen for Det er DCE i samarbejde med DHI, som gennemfører projektet for Miljøstyrelsen. Vandrammedirektivet foreskriver, at overfladevandområder karakteriseres som vandløb, søer, kystvande, overgangsvande eller som kunstige eller stærkt modificerede vandområder. Kategorien kystvande inddeles i typer (typologier) efter en række fysiske og kemiske deskriptorer som dybde, strømforhold, opholdstid, saltholdighed mm. Danmark har i de gældende vandområdeplaner 119 afgrænsede kystvande, beliggende inden for basislinjen plus 1 sømil, som er fordelt på 19 typer. Typeinddelingen og afgrænsningen af kystvandene har betydning for fastlæggelsen af referencetilstand (den uberørte tilstand med ingen eller kun meget ubetydelige tegn på ændring) for de enkelte typer af kystvande og hermed de konkrete miljømål for de biologiske kvalitetselementer i overensstemmelse med de normative definitioner i vandrammedirektivet (dvs. grænserne mellem kvalitetsklasserne), som skal gælde for de enkelte typer af kystvande. For ålegræs' dybdegrænse indgår i projektet konkret justerede referenceværdier som følge af justeret typologi og afgrænsning. Dette skal koordineres med et parallelt projekt om udvikling af et samlet makrofytindeks. Som supplement til typetilgangen er der for ålegræs i fjordene i et vist omfang anvendt vandområdespecifikke historiske referenceværdier, som grundlag for fastsættelse af konkrete miljømål, mens der for klorofyl er modelleret referenceværdier, som også gælder for specifikke vandområder eller typer afhængig af data/modelgrundlaget. Yderligere 14 kystvande er beliggende mellem 1-sømilegrænsen og territorialfarvandsgrænsen på 12 sømil, hvor der alene gælder det overordnede mål om god kemisk tilstand. Projektets hovedfokus vil være på følgende 3 forhold: Afgrænsningen af kystvande er et resultat af vandrammedirektivets definitioner af overfladevandområder i forhold til basislinjen og den gennemførte karakterisering og typeinddeling, hvorfor karakterisering, typeinddeling og afgrænsning af kystvande skal ses i sammenhæng. Karakteriseringen af kystvandområderne efter vandrammedirektivets relevante deskriptorer for kystvande, eller alternativt som kunstige eller stærkt modificerede vandområder er et andet forhold. Der er med henvisning til, at en række fjorde har fysiske modifikationer som dæmninger og sluser rejst kritik af den nuværende karakterisering.
5 Typeinddelingen af kystvande er kritiseret i forhold til den gruppering af kystvandstyper, som i et vist omfang blev gennemført med henblik på fastlæggelse af referencetilstande og miljømål for klorofyl. Denne gruppering af fjordtyper ligger til grund for beregningen af referencetilstand og konkrete klorofylmål for et større antal fjorde. Den internationale evaluering af de danske marine modeller (oktober 2017) konkluderer, at anvendelsen af en relativ grov" typologi fsva. klorofylreferencetilstande har ført til reduktionskrav, der ikke er optimale for de enkelte vandområder. Evalueringsrapportens anbefalinger om en mere vandområdespecifik tilgang vil være projektets udgangspunkt med henblik på i videst muligt omfang at have en differentieret og fagligt underbygget tilgang til grundlaget for definition af referencetilstande for fjorde og kystvande. Det adresseres fx at der specifikt i relation til fastlæggelsen af typespecifikke referenceværdier for klorofyl været rejst kritik af, at der har været anvendt en for grov typeinddeling, idet 8 kystvandstyper (fjordtyper) i den forbindelse er grupperet til 2 typer. Baggrund Typeinddelingen af kystvande bygger som nævnt på et grundlag udviklet af det tidligere DMU, herunder udvælgelse blandt vandrammedirektivets fakultative (valgfrie) deskriptorer samt et afstrømningsindeks. Der ønskes en faglig gennemgang af deskriptorerne, herunder en revurdering af afstrømningsindeksets anvendelighed i typeinddelingen af kystvande. I den sammenhæng indgår opmærksomhed på hvad de marine modelværktøjer må forventes kunne bruges til fx omkring vandudveksling, opholdstider og sæsonudsving. Af specifikke emner som vil indgå kan bl.a. nævnes: Karakterisering af en række lukkede nor/brakvandsområder, som er karakteriseret som kystvande, og som muligvis bør karakteriseres som søer (de overvåges som brakvandssøer i NOVANA). Miljøstyrelsen har gennemført en foreløbig analyse af ferskvandspåvirkning (sammenligning af salinitet), som indikerer, at en række kystvande kan være fejltypeinddelt set i forhold til de nuværende definitioner af kystvandstyper. Vurdering af, om det er det mest optimale sæt af deskriptorer og faktorer, der i dag anvendes til typeinddelingen herunder inddragelse af øvrige fakultative deskriptorer i vandrammedirektivet (bilag II) fx sedimentsammensætning. Dette belyses også i forhold til andre lande med sammenlignelige kystvande og betydningen for interkalibrering i fælles typeområder. Anvendelse af vandrammedirektivets hydromorfologiske kvalitetselementer i fastlæggelse af referencetilstand (høj tilstand) for kystvande samt betydningen for vurderingen af fysiske modifikationer (broer, dæmninger, sluser mv.) belyses, herunder forslag til faglige kriterier for karakterisering som stærkt modificerede vandområder. Den konkrete karakterisering af 6 kystvande som stærkt modificerede som følge af fysiske påvirkninger, herunder slusefjorde, havneanlæg og sejlrender. Anvendelse af typologien slusefjorde som en selvstændig typologi set i forhold til vandrammedirektivet. Eventuel anvendelse af aktuel tilstand som kriterium for afgrænsning samt vurdering af den nedre grænse for størrelsen af kystvandsafgrænsning, under hensyntagen til det forvaltningsmæssige formål med vandområdeplanlægningen jf. direktiv og CIS-vejledning.
6 Den ydre afgrænsning af kystvandene i vandområdeplanerne jf. definitionen af basislinjen plus 1 sømil og den officielle fastlagte basislinje ved Udenrigsministeriet. Referencegrundlaget for ålegræs dybdegrænse foreligger og indarbejdes i dette projekt, og koordineres med projekt om udvikling af samlet makrofytindeks. Referencetilstand for klorofyl afventer en videreudvikling af de marine modeller (nyt modelgrundlag til brug for beregninger forventes at foreligge medio 2019), mens makroalger og andre blomsterplanter afventer udviklingen af makrofytindekset (2018). Spørgsmålet om anvendelsen af type- og/eller stedspecifik referencetilstand indgår som element i denne gennemgang. Det system af deskriptorer, som hidtil er anvendt til at foretage typeinddeling og afgrænsning af kystvande, er udviklet af det tidligere Danmarks Miljøundersøgeler i Systemet vil blive undersøgt nærmere i projektet, og det skal afdækkes, om der er mere retvisende deskriptorer, som kan indgå som grundlag for en typeinddeling af kystvandene. Grundlaget fastlægges i overensstemmelse med vandrammedirektivet ligesom der vil være opmærksomhed på om sammensætningen af deskriptorer forvaltningsmæssigt er mere hensigtsmæssig end det nuværende system. Alle direktivets deskriptorer gennemgås således med henblik på udvælgelse af dem, der fagligt kan dokumenteres har en betydning. Ligeledes vil grundlaget for karakterisering af stærkt modificerede kystvande blive gennemgået. Karakterisering, typeinddeling og afgrænsning af kystvande opdateres, herunder også i videst muligt omfang fastlæggelse af referencetilstande. Hensigten er at evaluere det eksisterende grundlag med henblik på at etablere grundlaget for en mere vandområdespecifik tilgang og gennemføre forbedringstiltag i forhold til det faglige grundlag for kystvande frem mod vandområdeplaner for den tredje planperiode Med nærværende projekt gennemgås alle forhold vedr. karakterisering, typeinddeling og afgrænsning af kystvande, herunder også fastlæggelsen af referencetilstande for de enkelte kystvande, hvor det er muligt. Projektet vil hermed have væsentlig betydning for vandområdeplaner for den tredje planperiode , idet det berører det fundamentale grundlag for vandplanlægningen. Projektet vil afsøge muligheder for en mere differentieret tilgang, hvor der tages højde for de særlige forhold, der kan gøre sig gældende i de enkelte vandområder. I projektet skal det bl.a. afdækkes, om der måtte være andre måder at karakterisere, typeinddele og afgrænse kystvandene, som fagligt og forvaltningsmæssigt er bedre end det nuværende system. Arbejdet med vandplanlægning har således afdækket, at den foreliggende karakterisering og typeinddeling af kystvandene sine steder kan være fejlbehæftet med betydning for fastlæggelse af referencetilstand. Der etableres et nyt grundlag, som kan erstatte det nuværende system anvendt til typeinddeling af kystvandene (DMU 2005) navnlig i forhold til at afdække, om antallet af typer med tilhørende fakultative deskriptorer (direktivets bilag II) er dækkende/hensigtsmæssige i forhold til fastlæggelsen referencetilstande for de anvendte biologiske kvalitetselementer. Hensyn til hvilket detaljeringsniveau der ud fra faglige og forvaltningsmæssige hensyn er mest hensigtsmæssigt vil indgå. 1 Dahl, K. (Red.), Andersen, J.H. (Red.), Riemann, B. (Red.), Carstensen, J., Christiansen, T., Krause-Jensen, D., Josefson, A.B., Larsen, M.M., Petersen, J.K., Rasmussen, M.B. & Stand, J. 2005: Redskaber til vurdering af miljø- og naturkvalitet i de danske farvande. Typeinddeling, udvalgte indikatorer og eksempler på klassifikation. Danmarks Miljøundersøgelser. - Faglig rapport fra DMU nr
7 Projektet vil endvidere genbesøge den ydre afgrænsning af kystvande (basislinjen plus 1 sømil) samt inddelingen i kystvandområder. I projektet vurderes afslutningsvist hvilken betydning det opdaterede faglige grundlag må forventes at have for miljømålsværdier, tilstandsvurderinger, beregnede indsatsbehov samt usikkerheder forbundet hermed. 3 Scope og afgrænsninger Projektets formål er beskrevet ovenfor. Da projektet omfatter dele af grundlaget for næste generation af vandområdeplanerne forventes det at have betydning for og være afhængigt af andre forberedende arbejder. Følgende er identificeret foreløbigt: Karakterisering af øvrige kategorier af overfladevand, herunder vandløb og søer indgår ikke i projektet. Dog vurderes eksisterende kystvandområder med henblik på om der er grundlag for karakterisering som kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder, eller overgangsvande og søer (brakvandssøer). Der tages i projektet ikke stilling til om der er grundlag for udpegning af kystvandområder som kunstige og stærkt modificerede, herunder særligt om opnåelse af god økologisk tilstand vil indebære betydelig negativ indvirkning på den nuværende anvendelse. Hermed omfatter projektet heller ikke hvilket miljømål, der vil gælde de enkelte kystvandområder for næste generation af vandområdeplanerne.
8 4. Leverancer Projektet indledes med en workshop i januar 2018, med deltagelse af DCE, DHI, MFVM og MST samt orienteringsmøde med L&F marts Målet er at skabe en fælles forståelse for den forvaltningsmæssige ramme (vandrammedirektivet) og belyse det nyeste faglige grundlag inklusiv den internationale evaluering af de marine modeller. Der kan efterfølgende indarbejdes ændringer i nærværende PID. PID en indgår som grundlag for en forsknings- og udviklingskontrakt. Hovedleverancerne er en rapport indeholdende grundige beskrivelser af metode og resultater samt redegørelse for konkrete forslag til justeringer af karakterisering, typeinddeling og afgrænsning af kystvande. Endvidere indeholder rapporten forslag til justerede referencetilstande for de eksisterende indikatorer ålegræs dybdegrænse og bundfauna (DKI). Om muligt indgår referencetilstand for nye indikatorer i et nyt makrofytindeks for makroalger og blomsterplanter, som forventes færdigt med udgangen af Referenceforhold for klorofyl afventer videreudvikling af de marine modeller. Til rapporten knytter sig et teknisk grundlag i form af Excel regneark indeholdende alle relevante oplysninger for kystvandene samt MapInfo GIS-lag/tabeller, som beskriver kystvandenes afgrænsning. Indhold og struktur i det tekniske grundlag tager udgangspunkt i det eksisterende grundlag, herunder MiljøGIS, men skal specificeres nærmere af hensyn til format for vandområdeplanerne. Projektet kan overordnet skitseres i 5 faser: Fase 1. Kvalificering af projektgrundlaget. Afholdelse af en workshop med deltagelse af DEP, MST, DCE og DHI samt orienteringsmøde med L&F med henblik på fælles forståelse af projektet, herunder baggrund, fokusering og afgrænsning af projektets indhold og proces. Fase 2. Udredning af det faglige grundlag. Redegørelse for det naturfaglige grundlag, som ligger til grund for den eksisterende karakterisering, typeinddeling og afgrænsning af kystvande i vandområdeplanerne med udgangspunkt i DMU (2005). Redegørelse for nyeste viden med relevans for karakterisering, typeinddeling og afgrænsning af kystvande, herunder anvendelse af de marine modelværktøjer og problemstillingen omkring gruppering af typologier jf. den internationale evaluering (DCE og DHI). Fase 3. Gennemgang af det eksisterende grundlag (DCE og DHI). Med baggrund i faglige redegørelser samt nyeste viden gennemgås grundlaget for den eksisterende karakterisering, typeinddeling og afgrænsning af kystvande systematisk med henblik på at identificere forbedringsmuligheder. Fokus vil være på grundlaget for fastlæggelse af referencetilstand for de biologiske kvalitetselementer. Resultaterne fremstilles på overskuelig form inklusiv angivelse af forbedringsmuligheder. Fase 4. Udarbejdelse af nyt grundlag (DCE og DHI). På baggrund af de fremkomne anbefalinger udarbejdes et nyt forslag til karakterisering, typeinddeling og afgrænsning af kystvande inkl. fastlæggelse af referencetilsand for de biologiske kvalitetselementer i det omfang det er muligt for nærværende. Endvidere fastlægges, med udgangspunkt i foranstående, metodegrundlaget for en revurdering af klorofyl referencetilstand med henblik på efterfølgende at kunne indgå i marine modelværktøjer.
9 Fase 5. Rapportering (DCE og DHI). Om processen vedrørende nedenstående leverancer gøres der opmærksom på vigtigheden af præsentation og behandling/godkendelse af delleverancer i styregruppen samt interessentinddragelse i form af faglig referencegruppe og den følgegruppe, der forventes etableret til projektet. Forelæggelsesformen er i udgangspunktet PowerPoint præsentationer evt. suppleret med arbejdsnotater. Der forventes en iterativ proces omkring leverancer inden slutproduktet i form af en samlet rapport (dokumentation) med bilag (regneark og GIS) foreligger i endeligt udkast. Ovenstående forventes at kunne danne grundlag for en karakterisering, typeinddeling og afgrænsning af kystvande, der samlet set udgør et forvaltningsmæssigt bedre og mere hensigtsmæssigt grundlag for vandområdeplaner for den tredje planperiode Som grundlag for udarbejdelse af de konkrete leverancer henviser Miljøstyrelsen til: Bekendtgørelse om basisanalyser nr /06/2016 (herunder bilag 1-4). Bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og beskyttede områder tilstand og om naturovervågning af internationale naturbeskyttelsesområder nr /06/2016 (bilag 3, afsnit 1). Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand nr /12/2017 (bilag 1). Vandrammedirektivet (2000/60/EF) (herunder bilag 2 og bilag 5) samt tilknyttede EUvejledninger/CIS Guidance Documents: N 2 Identification of Water Bodies N 4 Identification and Designation of Heavily Modified and Artificial Water Bodies N 5 - Transitional and Coastal Waters - Typology, Reference Conditions and Classification Systems. MFVM leverer den nødvendige bistand omkring forståelse af bestemmelser i det nationale lovgrundlag og vandrammedirektivet. Dette vil ske efter behov og sideløbende med leverancerne. Leverancer og afhængigheder Leve- Beskrivelse Leveringstids- Afhængighe- Håndtering af afhængig- rance punkt der - Ansvarlig hed for leverance 1 Workshop (præsentationer, drøftelser, opsamling og referat) 2 Orienteringsmøde mellem MFVM og L&F 3a Vandområdeafgrænsning gennemgang/fortolkning af guidelines og eksisterende grundlag 3b Vandområdeafgrænsning etablering af kriterier for gennemgang 3c Vandområdeafgrænsning gennemgang af nuværende vandområdeafgrænsninger 3d Vandområdeafgrænsning konkret grundlag for fremadrettet Januar 2018 Marts 2018 April 2018 April 2018 Maj 2018 Maj 2018 DCE (MST) MFVM.
10 3e 3f 4a 4b vandområdeafgrænsning (delrapport) 5a til 5d afsluttes med PowerPoint/arbejdspapir og diskussion i styre- og følgegruppe Vandområdeafgrænsning - kommentering (MST/MFVM) Vandområdeafgrænsning delrapport og bilag (GIS-lag, tabeller) Dataindsamling- definition af databehov Dataindsamling- indsamling og behandling af data 5a Karakterisering af vandområder kriterier for gennemgang 5b Karakterisering af vandområder- Gennemgang og karakterisering af alle vandområder 5c Karakterisering af vandområder karakterisering af alle vandområder (delrapport, tabel) 5a til 5c afsluttes med PowerPoint/arbejdspapir og diskussion i styre- og følgegruppe 5d Karakterisering af vandområderkommentering (MST/MFVM) 5e Karakterisering af vandområder delrapport og bilag (GIS-lag, tabeller) 6a Typologisering gennemgang af deskriptorer og metodemæssige muligheder mhp typer med fælles karakteristika 6b Typologisering identifikation af variable/udvælgelse af deskriptorer (fokus på biol. kval elementer) 6c Typologisering - indsamling af suppl. (model) data og beregning af variable 6d Typologisering udførelse af similaritetsanalyse (fokus på biol. kval. elementer) 6e Typologisering gennemgang og typebestemmelse af alle vandområder 6f Typologisering - forslag til typologisering af vandområder (delrapport +tabel) 6a til 6f afsluttes med PowerPoint/arbejdspapir og diskussion i styre- og følgegruppe. På styregruppemøde tages stilling til om punkt 6h kan indeholdes i projek- Maj 2018 Juni 2018 Nov 2018 Marts 2018 April 2018 April 2018 Maj 2018 Maj 2018 Maj 2018 Juni 2018 Nov 2018 April 2018 Maj 2018 August 2018 Sept Okt Okt Okt MST/MFVM.. MST bidrager medovervågningsdata.. MST/MFVM.
11 6g 6h 6i 6j tets økonomiske ramme. Typologisering- kommentering (MST/MFVM) Referenceværdier for ålegræs dybdegrænse, bundfauna og om muligt Makrofytindex (nye indikatorer) til ny typologi Typologisering delrapport og bilag (GIS-lag, tabeller) Udkast til samlet rapport med bilag (regneark og GIS) Okt 2018 Okt.-Nov 2018 Nov Dec MST/MFVM 7 Forelæggelse og godkendelse Januar 2019 MFVM
12 Afhængigheder Afhængigheder er forhold mellem projektets leverancer, der er indbyrdes forbundne, således at ændringer i en leverance kan medføre ændringer for andre leverancer. Dette gælder inden for projektet dvs. afhængigheder mellem delleverancer samt udenfor projektet, hvor projektets hovedleverance (rapport og datagrundlag) kan have betydning for andre projekter. Nærværende projekt etablerer det faglige grundlag for dele af vandområdeplanerne , og kan potentielt hermed have betydning for fastlæggelse af konkrete miljømål, klassificering af tilstand og beregning af indsatser samt afgrænsningen af kystvande. Projektet er således af fundamental betydning for vandområdeplanlægningen for den tredje planperiode, idet den grundlæggende administrative enhed, som er genstand for konkret målfastsættelse, overvågning og tilstandsvurdering samt indsatser, er selve overfladevandområdet, og i dette tilfælde de enkelte kystvande. I forhold til en række andre projekter, som er igangsat eller forventes igangsat med henblik på at understøtte det faglige grundlag for vandområdeplaner for den tredje planperiode , kan nærværende projekt om karakterisering, typeinddeling og afgrænsning af kystvande også have afgørende betydning. Det drejer sig i udgangspunktet om følgende projekter: Anvendelsen af nye videreudviklede marine modelværktøjer på baggrund af anbefalinger fra den internationale evaluering af modelarbejdet. Basisanalysen for næste generation af vandområdeplanerne kan ikke gennemføres på et opdateret grundlag for kystvandområderne, før resultaterne af nærværende projekt foreligger. Det bemærkes at videreudvikling af de marine modeller først forventes i forbindelse med udarbejdelsen af vandområdeplanerne i Projekt om udvikling af samlet makrofytindeks (makroalger og blomsterplanter) som forventes gennemført med udgangen af I projektet indgår fastlæggelse af referencetilstand og konkrete miljømål for nye indikatorer samt eventuelt en opdatering af det eksisterende referencegrundlag for ålegræs i det omfang, gennemgangen af det historiske datamateriale fører til ny viden. Slutteligt bemærkes det, at der kan ske ændringer i leverancer som følge af politiske beslutninger. Dette forhold er ikke anført som en afhængighed, men analyseres som en risiko, der kan påvirke projektets leverancer. 5. Organisering Projektorganisation og styregruppe Projektet ledes overordnet af en styregruppe, som træffer afgørelse om projektets indhold og eventuelle justeringer af indhold og tids- og ressourceplan. Endvidere nedsættes en projektgruppe og en følgegruppe. Styregruppens medlemmer er: Fra DEP: KC Peter Østergård Have Fra MST: KC Harley Bundgaard Madsen og KC Sara Westengaard Guldagger Fra DCE: Institutleder Peter Henriksen Fra DHI Afdelingschef Mikael Kamp Sørensen
13 Til følgegruppen inviteres Landbrug og Fødevarer, SEGES, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danske Havne og KL/Kommuner. Projektleder fra Miljøstyrelsen, Morten Brozek, deltager som sekretær for styregruppen. Projektgruppens medlemmer er: Projektleder og projektgruppe i MST/MFVM Projektleder Navn og enhed Morten Brozek, Vandplanlægning Haraldsgade, MST Stig Eggert Pedersen, Vandplanlægning Fyn, MST Mette Lise Jensen, Vandplanlægning Haraldsgade, MST Oliver Ries, DEP Nicklas Schreiber Echsner-Rasmussen, DEP Ressource Projektleder og projektgruppe, DCE og DHI Projektleder, DHI, DHI Projektleder, DCE, DCE Navn og enhed Anders Chr. Erichsen Flemming Møhlenberg Karen Timmermann Jesper Christensen Jacob Carstensen Udbudsstrategi 6. Tilrettelæggelse og tidsplan Opgaverne i projektet udbydes ikke, men løses efter aftale af DCE med DHI som underleverandør. Miljøstyrelsen vurderer, at opgaverne har karakter af forskningsbaseret udviklingsarbejde, og at alene DCE og DHI råder over de nødvendige kompetencer i form af indsigt i det eksisterende grundlag for karakterisering, typeinddeling og afgrænsning baseret på den tidligere nævnte reference (DMU 2005) og de muligheder, der ligger i anvendelsen af de marine modeller samt nyeste viden, som kan lægges til grund for et nyt grundlag for karakterisering, typeinddeling og af-
14 grænsning. Projektet er udbudsvurderet af MST som har konkluderet, at projektet ikke er omfattet af udbudspligt efter udbudslovens 22 og, at det kan karakteriseres som forskning og udvikling og tildeles DCE og DHI pga. deres kendskab til det eksisterende grundlag og de marine modeller. Nærværende PID kan i endelig form godkendt af parterne udgøre grundlaget for en forskningsog udviklingskontrakt mellem Miljøstyrelsen og DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Kriterier for overdragelse af leverancer fra DCE til MST Overtagelseskriterier Overdrages til Ansvarlig for overdragelse Kvalitetssikrede beskrivelser og leverancer, som beskrevet i pkt. 7, leveranceplan MST DCE Tids- og milepælsplan Se leveranceplan, pkt Risici Risiko Konsekvens Handling Yderligere bemærkninger Der er risiko for, at projektets tidsplan ikke kan overholdes, hvis der opstår ressourcemæssige udfordringer hos DCE og DHI Projektets udfald kan pege på meget forskellige løsninger - fra mindre justeringer af det eksisterende grundlag til en omfattende revision af grundlaget. Hvis projektet forsinkes med mere end 3 måneder, vil der være risiko for, at resultaterne fra projektet ikke kan anvendes i basisanalysen for VP3. Hvis projektet peger på en omfattende revision af grundlaget risikeres en forøgelse af ressourceforbruget. MST vil være i tæt dialog med DCE og DHI om fremdriften i projektet. Eventuelle henvendelser fra med relation til projektet har en høj prioritering og vil blive behandlet hurtigst muligt. På baggrund af delrapporter træffes beslutning om projektets videre forløb. 8. Informationssikkerhed Projektets leverancer er omfattet af de gældende regler for offentlighedens adgang til miljødata. I projektet behandles i udgangspunktet ikke personoplysninger. Det er vurderet, at der ikke er behov for at tage særlige forbehold for informationssikkerhed i forbindelse med gennemførelse af projektet.
15 9. Interessenter og kommunikation Interessent/målgruppe Emne Ansvarlig Komm MFVM/MST DCE og DHI L&F og SEGES Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund Danske Havne Øvrige myndigheder: KL, kommuner Opdragsgiver (MST), medudførende part. Udførende forskningsog rådgivningsinstitutioner (analyser, metoder og resultater) Interessent Interessent Interessent Myndighedsopgaver
Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereVandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken
Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken IDA 14. marts 2016 Peter Kaarup Hvad indeholder Fødevare og Landbrugspakken vedr. vandplanlægning og vandløb? 1. At der skal ske en revurdering
Læs mereInterkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner
Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereOvervågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen
Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereÅlegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner
Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard
Læs mereBlåt Fremdriftsforum. Departementet Slotsholmsgade København K. Tirsdag d. 21/
Blåt Fremdriftsforum Departementet Slotsholmsgade 12 1216 København K Tirsdag d. 21/11-2017 Dagsorden 1) Velkomst, godkendelse af dagsorden og referat 2) Orientering om resultatet af den internationale
Læs mereEmne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Læs mereReferencetilstand - udfordringer
Referencetilstand - udfordringer Fjorde og havet Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Vesterhavet Martha Laursen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing Disposition Kvalitetselementerne
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereModelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande
Møde i Faglig Referencegruppe. Den 2. september 2013. IDA-huset. Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande Harley Bundgaard Madsen Den overordnede modelstrategi Marine problemstillinger
Læs mereVandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn
Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har
Læs mereStatus for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Status for vandplanerne Hvad er der sket, og hvor er vi nu i processen? Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition - Tidsplan for vandplanerne - Rammebetingelser for udarbejdelse af VP
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereNabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION
Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation 11.06.18 1 Rapportens formål og baggrund Overordnet formål Skabe indsigt og viden om andre EU-landes metoder
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereSådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereSidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Sidste nyt om vandplanerne Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Status for første og anden generations vandplaner Første generations planer er ved at blive opdateret på baggrund
Læs mereVandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)
Læs mereRapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)
Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering
Læs mereStatus for kommuner og vandråds opgaver om vandløb
Status for kommuner og vandråds opgaver om vandløb Blåt Fremdriftsforum 29. marts 2017 Kontorchef Peter Kaarup Opgaverne: Bekendtgørelse om vandråd af 2. marts 2017 Med udgangspunkt i bl.a. aftalen om
Læs mereHelhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner
Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort
Læs mereImplementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb
Implementering af Vandrammedirektivet i danske vandløb af Jens Skriver, Annette Baattrup- Pedersen, Nikolai Friberg, Morten L. Pedersen & Brian Kronvang Afd. for Ferskvandsøkologi, DMU Arbejdsgruppe for
Læs mereKonference om Vandløb og Vandråd
Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs mereStatus for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af indmeldinger fra kommune og vandråd i 2017
Status for Miljø- og Fødevareministeriets behandling af indmeldinger fra kommune og vandråd i 2017 16. januar 2019 Kontorchef Peter Kaarup Opgaverne: Bekendtgørelse om vandråd af 2. marts 2017 Med udgangspunkt
Læs mereHvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke
Læs mereHVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN
HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006
Læs mereStatus for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode
Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første
Læs mereTEKNIK OG MILJØ. Referat 3. vandrådsmøde for Vandråd Nissum Fjord Mødedato: 15. juni 2017
TEKNIK OG MILJØ Referat 3. vandrådsmøde for Vandråd Nissum Fjord Mødedato: 15. juni 2017 Mødeleder: Jens-Bernhard Knudsen, Karsten Filsø. Referent: Daniel Lindvig. Natur og Grønne Områder Enghavevej 10
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereVedrørende. Udkast til bekendtgørelser blev sendt i ekstern høring den 31. oktober 2014 med frist for at afgive høringssvar den 28. november 2014.
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-400-00082 NST-4800-00002 NST-4200-00028 NST-4200-00029 December 2014 Høringsnotat Vedrørende Udkast til bekendtgørelse om basisanalyser, udkast til bekendtgørelse
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereModo finem justificat?
Modo finem justificat? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Vandrammedirektivet sætter rammerne Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Departementet Vand og Hav Slotsholmsgade København K (Sendt elektronisk:
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Vand og Hav Slotsholmsgade 12 1216 København K (Sendt elektronisk: mfvm@mfvm.dk) Vingsted, den 25. januar 2019. Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til
Læs mereVandrådsarbejdet, forudsætninger og værktøjer
Vandrådsarbejdet, forudsætninger og værktøjer Nyborg 26. April 2017 Kontorchef Peter Kaarup Nedsættelse af vandråd: Bekendtgørelse om vandråd af 2. marts 2017 Der kan oprettes lokale vandråd til at rådgive
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereBekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1)
BEK nr 1433 af 06/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 6. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., By- og Landskabsstyrelsen, j. nr. BLS-400-00034 Senere ændringer
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereMøde den 2. november 2016 i Vandoplands-Styregruppens Politikergruppe
Oplandskommunerne i Isefjord og Roskilde Fjord oplandet REFERAT Center for Byg og Miljø Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø F 4646 4615 H www.lejre.dk Anne-Marie Geert Kristensen Natur og Miljø D
Læs mereVandråd Djursland. 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014
Vandråd Djursland 1. møde (etableringsmøde) Torsdag den 3. april 2014 1 Dagsorden 1. Velkomst ved mødeleder og udvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune 2. Præsentationsrunde af medlemmer, sekretariat
Læs mereSÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
Læs mereNOTAT. Vandplaner og havmiljø J.nr. NST Ref. sawgu Den 30. april Referat af 2. møde i Blåt Fremdriftsforum den 30.
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4203-00044 Ref. sawgu Den 30. april 2013 Referat af 2. møde i Blåt Fremdriftsforum den 30. april 2013 Deltagere: Helle Katrine Andersen, DANVA Lars Brinch Thysen,
Læs mereBekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse
Læs mereVidereudvikling af marine modeller Anders Erichsen, DHI Danmark Karen Timmermann, Aarhus Universitet
Videreudvikling af marine modeller Anders Erichsen, DHI Danmark Karen Timmermann, Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET Videreudvikling af marine modeller og/eller opfølgning på den internationale evaluering
Læs mereNOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017
NOTAT Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 11. september 2017 Notat om høring af udkast til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs mereStatus for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding
Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Vurdering af indvindingspåvirkning på vandføringen
Læs mereInternational Evaluering af vandplansmodeller
International Evaluering af vandplansmodeller Hvad er essensen set med briller Karen Timmermann Aarhus Universitet MANGE ENIGHEDER F.EKS Der er behov for flere indikatorer Behov for metoder som muliggør
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 4 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Haraldsgade 53 2100 København Ø (Sendt elektronisk svana@svana.dk) Vingsted,
Læs mereMiljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande
Læs mereBemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen
Bemærkninger til Naturstyrelsens retningslinjer for behandling af data for miljøfarlige forurenende stoffer i Basisanalysen 2013 Retningslinjer af 10. december 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for
Læs mereGodkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder
Punkt 9. Godkendelse af forslag til afgrænsning af vandløb, samt udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandområder 2017-031316 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget
Læs mereFejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar
Fejl og mangler ved vandområdeplanerne - inspiration til høringssvar Disposition Lidt om kvælstof Fejl og mangler Kortmateriale og baggrundsinfo Forkert identifikation Forkert udpegning (karakterisering)
Læs mereNye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.
Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner. Velkomst v/ Niels Vestergaard Salling, formand for
Læs mereÅlegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Læs mereArbejdet i vandrådene. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen
Arbejdet i vandrådene Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen Anden generations vandområdeplaner Nyt koncept for vandplanlægningen vedtaget 20. december 2o13 Med det nye koncept tilstræbes
Læs mereStatus og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken. Peter Kaarup Herning den 18. januar2017
Status og proces for arbejdet med vandløb, jf. Fødevare- og landbrugspakken Peter Kaarup Herning den 18. januar2017 Aftalen om en Fødevare- og landbrugspakke (FLP) FLP-aftale indgået mellem V-LA-K-DF den
Læs mereTEKNIK OG MILJØ. Referat 5. vandrådsmøde for Vandråd Nissum Fjord Mødedato: 11. september 2017 UDKAST
TEKNIK OG MILJØ Referat 5. vandrådsmøde for Vandråd Nissum Fjord Mødedato: 11. september 2017 UDKAST Mødeleder: Jens-Bernhard Knudsen Referent: Daniel Lindvig Natur og Grønne Områder Enghavevej 10 7400
Læs mereKØGE BUGT Vandråd 2017
KØGE BUGT Vandråd 2017 10. August 2017 SOLRØD KOMMUNE OG NIRAS Velkomst Velkomst, v/ Solrød Kommune og NIRAS 2 Dagsorden Velkomst, v/ Solrød Kommune og NIRAS. Godkendelse af dagsorden. Kort evaluering
Læs mere1. Velkomst ved mødeleder og miljø- og teknikudvalgsformand Jens Meilvang, Norddjurs Kommune.
Bentl Til medlemmerne af Vandråd Djursland Byg og Miljø Dato: 04. marts 2014 Reference: Lotta Sandsgaard Direkte telefon: 8959 4044 E-mail: lds@norddjurs.dk Journalnr.: 14/5317 Referat fra første møde
Læs mereDagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af forløbsplaner
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPSSBO Koordineret med: Sagsnr.: 1601025 Dok. nr.: 365099 Dato: 11-05-2017 Dagsordensmateriale til 8. styregruppemøde for digital understøttelse af
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om vandplaner
Rigsrevisionens notat om beretning om vandplaner August 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om vandplaner (beretning nr. 13/2013) 1. august 2017 RN 702/17 1. Rigsrevisionen følger
Læs merePROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereVelkommen til møde i Vandrådet Lillebælt-Jylland Dagsorden (forslag): 1. Godkendelse af dagsorden 2. Præsentation af rådets medlemmer 3. Sekretariatets rolle og funktion 4. Vandrådets leverance til kommunerne,
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereProjektoplæg. Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger
Projektoplæg Kontor/afdeling Center for energiadministration Dato 9. maj 2017 Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger Indledning Offentlige myndigheder er omfattet af energimærkningen
Læs mereKvantitativ bæredygtig vandindvinding. Statens rolle. Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil
Kvantitativ bæredygtig vandindvinding Statens rolle Naturgeograf, Ph.d. Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil SIDE 2 Grundvandsenheder i Styrelsen for Vand og Naturforvaltning Direktør Hanne Kristensen Vicedirektør
Læs mereAnalyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 12 Offentligt Analyser af kvælstof og fosfor teknisk gennemgang September 2017 Sagen kort Miljøstyrelsen har afdækket fejl i laboratoriet ALS Danmark
Læs mereKØGE BUGT Vandråd 2017
KØGE BUGT Vandråd 2017 14. September 2017 SOLRØD KOMMUNE OG NIRAS Velkomst Velkomst, v/ Solrød Kommune og NIRAS 2 Dagsorden 1. Velkomst, v/ NIRAS og Solrød Kommune. 2. Godkendelse af dagsorden. 3. Drøftelse
Læs meretinddragelse-i-vandplanerne/faglige-referencegruppe/.
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4209-0279 Ref. idaba Den 16. januar 2014 Opsummering af det 2. møde i Den Faglige Referencegruppe 19. december 2013 kl. 10-14 Deltagerlisten fremgår af bilag 1. PowerPoint-præsentationer
Læs mereNyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning Peter Kaarup. Den 29. september 2016
Nyt fra SVANA: Vandområdeplaner for anden planperiode Overvågning 2017-2021 Den 29. september 2016 Peter Kaarup Nyt fra SVANA Disposition 1. Status for vandplanlægningen 2. Vandløbsindsatsen i vandområdeplaner
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereRetningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner Intern arbejdsinstruks
Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2015-2021 Intern arbejdsinstruks 2014 Titel: Retningslinjer for udarbejdelse af vandområdeplaner 2015-2021 Redaktion: Naturstyrelsen Intern arbejdsinstruks
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Fejl og mangler ved det faglige grundlag for indsatsen i vandområdeplanerne 2015-2021 Der er beskrevet et kvælstofindsatsbehov
Læs mereMarint forvaltningsværktøj - marine vandplanmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen
Marint forvaltningsværktøj - marine vandplanmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Formål Udvikling af modelværktøjer med henblik på at forbedre det faglige
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereIndberetning af grundvandsdata. Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017
Indberetning af grundvandsdata Blåt Fremdriftsforum Den 30. marts 2017 Introduktion og kort overblik v/ Rasmus Moes 2 / Miljøstyrelsen Grundvandsovervågningen anno 1987 Effektovervågning i udvalgte oplande
Læs mereTEKNIK OG MILJØ. Referat 4. vandrådsmøde for Vandråd Nissum Fjord Mødedato: 22. august 2017
TEKNIK OG MILJØ Referat 4. vandrådsmøde for Vandråd Nissum Fjord Mødedato: 22. august 2017 Mødeleder: Jens-Bernhard Knudsen, Karsten Filsø. Referent: Daniel Lindvig. Natur og Grønne Områder Enghavevej
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereIndbydelse til at afgive tilbud på udarbejdelse af prisog levetidskatalog
Indbydelse til at afgive tilbud på udarbejdelse af prisog levetidskatalog Kontor/afdeling Center for forsyning Dato 10. november 2017 J nr. 2017-5414 Indledning Energistyrelsen indbyder hermed kvalificerede
Læs mereFaglig udredning om grødeskæring i vandløb
Projektbeskrivelse Faglig udredning om grødeskæring i vandløb Formål Formålet er at udarbejde en faglig udredning om grødeskæring med anbefalinger til, hvordan vandløb inden for gældende lovgivning kan
Læs merePlantekongres : Målrettet indsats
/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereSådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder
Sådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder Adjunkt Peter Stubkjær Andersen Københavns Universitet Plantekongres 2016 Herning Kongrescenter 21. januar 2016 Dias 1 Overblik over indlæg
Læs mereProcedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser
Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og
Læs mereIfølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om
4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord
22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som
Læs mereBilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog.
MBBL 27. august 2013 Bilag 5: Cover til håndtering af aktuelle emner fra GD2 s risikolog. GD2/Adresseprogrammet identificerer løbende en række risici, som har tværgående betydning for delprogrammets projekter.
Læs mere1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner
MST-001-01122 Ref. RASBO Den 8. marts 2018 Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner 1. Indledning Dette notat er en sammenfatning af hovedkonklusionerne af Miljøstyrelsens
Læs mereOpsummering af det 1. møde i Den Faglige Referencegruppe 2. september 2013, kl
Vandplaner og Havmiljø J.nr. NST-4209-0279 Ref. kfh Den 13. december 2013 Opsummering af det 1. møde i Den Faglige Referencegruppe 2. september 2013, kl. 13-16 Deltagerne fremgår af bilag 1. Alle de viste
Læs mere