1.1 Revisorkandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr 388 af 6. maj 2004 med senere

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2008

2 Side 2 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag Studienævns- og fakultetstilhørsforhold Adgangskrav og forudsætninger Uddannelsens formål Uddannelsens struktur Studieformen Uddannelsens indhold Evalueringsbestemmelser Merit Overgangsordninger Dispensationer Ikrafttræden og revision... 7

3 Side 3 1. Bekendtgørelsesgrundlag 1.1 Revisorkandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr 388 af 6. maj 2004 med senere Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc.aud. (candidatus/candidata mercaturae et auditoris). På engelsk: Master of Science in Business Economics and Auditing. 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold 2.1 Uddannelsen hører under Revisorkandidatstudienævnet ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 3. Adgangskrav og forudsætninger 3.1 Optagelsen på uddannelsen er betinget af 1) Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA), eller 2) Den økonomiske kandidatuddannelse, eller 3) Den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse med speciale i regnskab og økonomistyring eller i finansiering, jf. dog punkt Studerende, der optages efter 3.1, nr. 3) skal senest ved indstilling til prøverne i de valgfrie moduler, jf. punkt 7.6 have bestået de under punkt 3.4 angivne suppleringsprøver. 3.3 Ansøgere med en anden uddannelse end de i 3.1 nævnte kan af Det samfundsvidenskabelige Fakultet undtagelsesvis få tilladelse til at blive optaget på studiet. En sådan tilladelse forudsætter, at Studienævnet ud fra en konkret vurdering finder, at ansøgerens uddannelsesmæssige forudsætninger kan sidestilles med de i punkt 3.1 og 3.2 nævnte. Tilladelse kan betinges af, at ansøgeren består en eller flere supplerende prøver. 3.4 De under punkt 3.2 nævnte suppleringsprøver består af to moduler, henholdsvis Finansiering (10 ECTS) og Strategisk organisationsforandring og ledelse (10 ECTS). Eksamensformen og om der skal være ekstern eller intern censur fastlægges i forbindelse med udarbejdelse af semesterplanen, jf. punkt 7.8 nedenfor. 4. Uddannelsens formål 4.1 Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende til at udøve revision af private og offentlige virksomheder og institutioner. Uddannelsen omfatter den teoretiske del af uddannelsen til statsautoriseret revisor. 5. Uddannelsens struktur

4 Side Revisorkandidatuddannelsen er på 4 semestre, svarende til en studerendes arbejdsindsats i to hele studieår og er normeret til 120 ECTS. 5.2 Uddannelsen skal være afsluttet senest fem år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen. Såfremt der foreligger usædvanlige forhold, kan studienævnet dispensere fra fem års-fristen. 5.3 I uddannelsen indgår følgende tre elementer 1) Obligatoriske konstituerende moduler 75 ECTS 2) Valgfrie moduler 15 ECTS 3) Et speciale 30 ECTS 5.4 De obligatoriske moduler omfatter de to kernemoduler revision/regnskab (40 ECTS) og skatteret/erhvervsret (35 ECTS), der begge er af afgørende betydning for en statsautoriseret revisors virke. De obligatoriske moduler danner samtidig den nødvendige baggrund for uddannelsens valgfrie moduler og for udarbejdelsen af specialet. De enkelte elementer i de to kernemoduler fremgår af punkt 7 nedenfor. 5.5 Valgfrie moduler sammensættes af den studerende og kan udgøres af moduler, der er specielt udarbejdet til Revisorkandidatuddannelsen, eller af andre moduler fra indenlandske eller udenlandske institutioner, blot modulerne er fagligt relevante for en statsautoriseret revisors virke. Modulerne skal samtidig afspejle en faglig progression. 5.6 Revisorkandidatstudienævnet træffer under hensyntagen til kriterierne anført i afsnit 5.5 afgørelse om godkendelse af valgfrie moduler, der ikke udbydes af studienævnet selv. Studienævnet kan udstede generelle forhåndsgodkendelser af konkrete valgfrie moduler 5.7 Specialet består af en større selvstændig afhandling af relevans for en statsautoriseret revisors virke. Specialet skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. 6. Studieformen 6.1 Uddannelsens obligatoriske kernemoduler afvikles over 2½ semester. Undervisningen foregår i høj grad som forelæsningsbaseret diskussionsundervisning. 6.2 I alle obligatoriske kernemoduler lægges hovedvægten på indlæring og forståelse af de fundamentale principper og grundlæggende elementer i de enkelte moduler, således at en større del af det anvendelsesorienterede og konkrete er selvstudium. 7. Uddannelsens indhold 7.1 Som beskrevet i punkt 5.4 består den obligatoriske del af 2 kernemoduler. Kernemodulet revision/regnskab, består af modulet revision og modulet regnskab. Kernemodulet skatte- og erhvervsret består af modulet skatteret og modulet erhvervsret. Vægtningen af de enkelte moduler er således:

5 Side 5 Erhvervsret 15 ECTS Regnskab 20 ECTS o Heraf eksternt Regnskab 12 ECTS o Og internt regnskab 8 ECTS Skat 20 ECTS Revision 20 ECTS Valgfrie moduler 15 ECTS Speciale 30 ECTS 7.2 Erhvervsret Modulet erhvervsret indeholder mindst følgende særlige elementer: retskilder, selskabsret, insolvensret og finansieringsret. Modulet er baseret på, at de studerende har kendskab til den almindelige erhvervsret, svarende til HA/HD-niveau. Modulet afsluttes med en skriftlig 4 timers prøve, jf. nedenfor i punkt Regnskab Modulet regnskab er delt op i to delmoduler omfattende henholdsvis eksternt regnskab og internt regnskab. Tilsammen dækkes mindst følgende elementer: Økonomistyringssystemer, årsregnskabsteori og årsregnskabsregulering. Modulet afsluttes med en skriftlig 4 timers prøve i internt regnskab og en mundtlig prøve i eksternt regnskab, hvor der gives selvstændige delkarakterer. De to delkarakterer sammenvejes til en samlet karakter, hvor eksternt regnskab tæller 12/20 og internt regnskab 8/20, jf. nedenfor i punkt Skatteret Modulet skatteret indeholder mindst følgende særlige elementer: skatteprocessen, direkte skatter, herunder indkomstskatteret og indirekte skatter, herunder merværdiafgift og grønne afgifter. Modulet afsluttes med en skriftlig 6 timers prøve, jf. nedenfor i punkt Revision Modulet revision omfatter mindst følgende elementer: revisionsteori, revisionsret, revisionsregulering og revisionsteknik, revisionsprincipper og -metoder samt revisionserklæringer. Modulet afsluttes med en skriftlig 6 timers prøve, jf. nedenfor i punkt Valgfrie moduler Den studerende sammensætter valgfrie moduler til i alt 15 ECTS blandt de af Revisorkandidatstudienævnet dertil udbudte moduler. De enkelte valgfrie modulers vægtning er enten 5 eller 10 ECTS. Vægtningen af hvert modul sker i forbindelse med udarbejdelse af semesterplanen, jf. punkt 7.8. Hvert valgfrit modul afsluttes med en eksamen, jf. nedenfor i punkt Revisorkandidatstudienævnet kan i stedet godkende valgfrie moduler, der udbydes ved andre studieretninger ved Aalborg Universitet, ved andre danske videregående uddannelsesinstitutioner eller ved tilsvarende udenlandske institutioner, jf. nærmere punkt 9 nedenfor Der er ingen tidsmæssig binding på valgfrie moduler, jf. dog punkt 9.4 nedenfor.

6 Side Specialet Specialet udarbejdes og godkendes indenfor rammerne angivet i punkt 5.7 ovenfor. Der tilknyttes en vejleder til specialet Specialet kan udarbejdes af én eller to studerende. Hvis to skriver sammen skal den enkeltes bidrag kunne konstateres Specialet skal indeholde et resume på engelsk, hvis specialet er affattet på dansk Specialet skal være afleveret inden for seks måneder efter vejleders og studieleders godkendelse af opgaveformulering og vejledningsplan. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for denne frist tæller det som et eksamensforsøg. Vejleder og studieleder godkender en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg Specialet undergives en mundtlig bedømmelse, jf nedenfor i punkt 8.1 og Studievejledning og semesterplan De enkelte elementer er nærmere beskrevet i en studievejledning, der udarbejdes og godkendes af studienævnet. Herudover udarbejder den fagansvarlige for hvert af de obligatoriske fagmoduler en semesterplan, hvor det aktuelle pensum, eventuelle eksamensfastlæggelser, timeplan og så vidt muligt lokaleplacering for de enkelte elementer angives. Semesterplanen godkendes af studienævnet. 8. Evalueringsbestemmelser 8.1 Prøver og eksaminer Der afholdes i alt 6 eksterne prøver i de obligatoriske moduler samt i specialet, der alle bedømmes efter gældende karakterskala. I erhvervsret en 4 timers skriftlig prøve (karaktervægt 15/120) I regnskab en 4 timers skriftlig prøve i internt regnskab og en mundtlig prøve i eksternt regnskab, som begge skal bestås. De selvstændige karakterer i de to delprøver sammenvejes til en karaktervægt på 20/120, fordelt med 12/20 på eksternt regnskab og 8/20 på internt regnskab) I skatteret en 6 timers skriftlig prøve (karaktervægt 20/120) I revision en 6 timers skriftlig prøve (karaktervægt 20/120) Et mundtligt forsvar af specialet (karaktervægt 30/120) De enkelte valgfrie moduler afsluttes tillige med en prøve, der kan være mundtlig, skriftlig eller baseret på en mindre opgave, og som kan være med intern eller ekstern censur. Der gives

7 Side 7 karakter efter gældende karakterskala. Karaktervægten af hvert enkelt valgfrie moduler er enten 5/120 eller 10/120 og skal i alt udgøre 15/120. Den studerende skal ved samtlige prøver have opnået karakteren 2 eller derover for at bestå. 8.2 Generelle evalueringsbestemmelser Eksamensforløbet tilrettelægges ud fra det i studievejledningen anbefalede studieforløb. Ved alle prøver i de obligatoriske moduler og i specialet medvirker ekstern censor. I bedømmelsen af skriftlige prøver samt af specialet indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne. En usædvanligt god eller en usædvanligt dårlig sproglig præstation kan påvirke bedømmelsen. Studienævnet kan dispensere fra de sproglige krav for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse (f.eks. ordblindhed). Beståede prøver, jf. punkt 8.1, kan ikke tages om. Man kan højst deltage i en prøve, herunder aflevere speciale, 3 gange. Institutionen kan, hvis der foreligger usædvanlige forhold, tillade indstilling en fjerde gang. Mål og vurderingskriterier for de enkelte prøver findes i bilag 1 og på følgende link: 9. Merit 9.1 Beståede uddannelsesmoduler ved en institution, der udbyder revisorkandidatuddannelsen efter bekendtgørelse nr 388 af 6. maj 2004 med senere ændringer, ækvivalerer de tilsvarende uddannelsesmoduler ved Revisorkandidatstudiet ved Aalborg Universitet. 9.2 Beståede uddannelsesmoduler fra andre uddannelser ved Aalborg Universitet, ved andre danske eller udenlandske videregående uddannelsesinstitutioner kan efter studienævnets vurdering tillægges merit. 9.3 Er det meritgivende uddannelsesmodul bedømt efter en anden skala eller som bestået/ikke-bestået overføres det altid til eksamensbeviset med betegnelsen: bestået. Studienævnet træffer afgørelse af, om der kan gives merit, og om hvorvidt karakterer givet efter gældende karakterskala eventuelt kan overføres. 9.4 Ønskes valgfrie moduler meriteret ved uddannelsen, skal de nævnte suppleringsprøver være bestået forinden merit kan gives.

8 Side Overgangsordninger Alene beståede elementer fra 2001-ordningen kan overføres. For modulet regnskab gælder det, at eksternt regnskab og internt regnskab kan overføres som delmoduler. 11. Dispensationer Revisorkandidatstudienævnet kan dispensere fra reglerne i nærværende studieordning, medmindre en sådan dispensation vil stride imod bekendtgørelsesfastsatte krav. Fra sådanne krav kan alene videnskabsministeriet dispensere. 12. Ikrafttræden Nærværende studieordning er godkendt af dekanen for Det samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft med virkning fra 1. september 2008.

9 BILAG 1 MÅL OG VURDERINGSKRITERIER FOR DE ENKELTE FAG (opdateres løbende) Side 1 Eksternt regnskab...1 Erhvervsret...3 Internt regnskab...4 Revision...5 Skatteret...7 Valgfag International skatteret...7 Valgfag Omstruktureringer...8 Valgfag Udvalgte selskabsformer...9 Finansiering (suppleringsfag for studerende med HD)...10 Strategisk organisationsforandring og ledelse (suppleringsfag for studerende med HD)...10 Specialer på CM.Aud.-studiet...12 Læringsmål: Eksternt regnskab Målet er at de studerende - efter at have deltaget i undervisningen kan: - forklare hvorfra behovet for eksterne regnskaber og regulering stammer samt diskutere og vurdere argumenterne for/imod eksterne regnskaber og regnskabsregulering - forklare forskellen på ex ante teori/den formueorienterede teori og ex post teori/den præstationsorienterede teori, vurdere deres fordele og ulemper og relatere til reglerne i årsregnskabsloven og IFRS - beskrive de centrale aktører indenfor dansk og international regnskabsregulering, forklare deres rolle og væsentlige milepæle, der er opnået indenfor harmoniseringen af regnskabsreguleringen, vurdere fordele/ulemper ved international regulering samt analysere aktørernes konkrete påvirkning af gældende regulering - forklare hvilke virksomheder, der skal eller kan følge hhv. dansk og international regnskabsregulering og vurdere fordele/ulemper ved at følge de respektive regelsæt

10 - indplacere virksomheder korrekt i årsregnskabslovens byggeklodssystem - beskrive hvilke komponenter, elementer, skemaer og poster en årsrapport består af efter årsregnskabsloven og IFRS, forklare hvad disse indeholder og vurdere deres nytte for regnskabsbrugerne - beskrive opbygning og indhold af den regnskabsmæssige begrebsramme og analysere, forklare og vurdere betydningen af de valg, der er truffet på de enkelte niveauer i begrebsrammen Side 2 - forklare indholdet af årsregnskabslovens grundlæggende forudsætninger og vurdere deres betydning for regnskabets indhold og nytten for regnskabsbrugerne - forklare indholdet af de regnskabsmæssige definitioner på aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter og omkostninger, relatere til hhv. formueorienteret og præstationsorienteret teori samt argumentere for/imod om konkrete transaktioner og begivenheder opfylder definitionerne - beskrive gældende regler i de internationale regnskabsstandarder for indregning og måling af indtægter og omkostninger i forbindelse med salg af varer, serviceydelser og entreprisekontrakter, forklare deres virkemåde, anvende disse på konkrete eksempler, relatere til relevante alternativer og diskutere fordele/ulemper, samt sammenligne med dansk regulering og påpege konkrete forskelle og ligheder - beskrive gældende regler i de internationale regnskabsstandarder for indregning og måling af anlægsaktiver, omsætningsaktiver, forpligtelser og hensatte forpligtelser, forklare deres virkemåde, anvende disse på konkrete eksempler, relatere til relevante alternativer og diskutere fordele/ulemper, samt sammenligne med dansk regulering og påpege konkrete forskelle og ligheder - forklare formålet med pengestrømsopgørelser, hvordan de udarbejdes og præsenteres og deres indhold efter de internationale regnskabsstandarder, vurdere deres nytte for regnskabsbrugerne, sammenligne med dansk regulering og påpege forskelle og ligheder - beskrive gældende regler i de internationale regnskabsstandarder for omregning af transaktioner og regnskaber i fremmed valuta, forklare deres virkemåde, anvende disse på konkrete eksempler, relatere til relevante alternativer og diskutere fordele/ulemper, samt sammenligne med dansk regulering og påpege konkrete forskelle og ligheder

11 Side 3 - forklare hvorledes koncerner defineres regnskabsmæssigt, diskutere baggrunden for koncernregnskaber og deres nytte, samt detaljeret forklare hvorledes et koncernregnskab udarbejdes - beskrive gældende regler i de internationale regnskabsstandarder for indregning og måling af aktiebaserede betalinger, forklare deres virkemåde, anvende disse på konkrete eksempler, relatere til relevante alternativer og diskutere fordele/ulemper, samt sammenligne med dansk regulering og påpege konkrete forskelle og ligheder - forklare og diskutere hensigten med, nytten af og indholdet af centrale supplerende beretninger Vurderingskriterier: For at opnå karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets ovennævnte mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler, jf. karakterbekendtgørelsens 2. For beskrivelse af de øvrige karakterer henvises i det hele til karakterbekendtgørelsen. Erhvervsret Læringsmål: Efter endt undervisning skal den studerende være i stand til at redegøre for de EU-retlige og de nationale retskilder og disses indbyrdes sammenhæng. Den studerende skal herudover kunne anvende retskilderne korrekt indenfor de særlige områder faget i øvrigt rummer. Indenfor de tre særlige områder skal den studerende være i stand til i en ukendt case at identificere de retlige problemstillinger, analysere disse ud fra fagets metode og fremkomme med et begrundet forslag til løsning af den identificerede konflikt. Den studerende skal herved demonstrere evne til at anvende de relevante faktiske oplysninger i casen og sammenholde disse med de relevante retskilder. Disse færdigheder skal den studerende kunne demonstrere indenfor følgende områder: Selskabsret (især aktieselskabsretten) o Valg af virksomhedsform o Selskabers stiftelse, o Finansiering af selskaber o Bevarelse af selskabers kapital o Selskabets organisation, herunder reglerne om medarbejdere o Minoritetsbeskyttelse o Regnskab og revision o Ledelsens og ejernes straf- og erstatningsansvar o Selskabers omdannelse og ophør

12 Side 4 o Stiftelse, omdannelse og ophør af koncerner Finansieringsret o Former for pant, herunder pant i fast ejendom, løsørepant, virksomhedspant, pantets stiftelse, omfang og ophør, sikringsakt og forholdet mellem parterne. o Håndpant, tilbageholdsret, factoring, pant i fordringer og fordringspant, o Kreditaftaleloven, herunder især ejendomsforbehold i forbrugerog handelsforhold og forbuddet mod pant i kreditkøb. Insolvensret o Kaution, herunder stiftelse, ophør, regres, samt forholdet til konkurs o Andre støtteerklæringer o Individualforfølgning o Betalingsstandsning o Konkurs o Tvangsakkord. Vurderingskriterier: For at opnå karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets ovennævnte mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler, jf. karakterbekendtgørelsens 2. For beskrivelse af de øvrige karakterer henvises i det hele til karakterbekendtgørelsen. Internt regnskab Læringsmål: Fagets overordnede læringsmål er at udvikle den studerendes evne til selvstændigt at gennemføre en problem-identificerende og problemløsende anvendelse af de behandlede teorier og værktøjer på udvalgte virksomheds-scenarier. Specifikke delmål: Redegøre for idé, metode og anvendelse af Balanced Scorecard. Redegøre for cash to cash cycle modellen i det økonomiske perspektiv. Redegøre for virksomhedens interne værdikæde. Redegøre for kundeværdipakken og kundestrategier. Forklare begrebet kausalitet i relation til Balanced Scorecard s perspektiver og måltal. Redegøre for lead og lag indikatorer.

13 Side 5 Redegøre for og diskutere de problemstillinger, der vedrører virksomheders præstationsmåling inden for Balanced Scorecard s fire perspektiver. Redegøre for idé, formål, metode og anvendelse af ABC. Redegøre for operationel og strategisk ABM. Redegøre for begreberne cost driver, cost pool og cost driver rate. Forklare ABC s aktivitetshierarki. Redegøre for begreberne committet og fleksible ressourcer. Redegøre for begrebet Time Driven ABC. Redegøre for omkostningsstyringens idé og formål. Redegøre for relationerne mellem et produkts pris (P), kvalitet (Q) og funktionalitet (F), Redegøre for begrebet, indholdet og processen i Target Costing. Redegøre for begreberne og indholdet i Value engeneering og functional analysis. Redegøre for begreberne og indholdet i Kaizen Costing. Redegøre for motiver til profitcenterorganisering. Karakterisere de forskellige hovedtyper af decentrale enheder i form af profitcentre, omkostningscentre, indtægtscentre og investeringscentre. Redegøre for problematikken vedrørende profitcentres konflikterende præstationsmål. Diskutere fordele og ulemper ved brug af forskellige former for interne afregningspriser. Redegøre for begreberne ROI og EVA, herunder fordele og ulemper ved anvendelsen af disse. Redegøre for begrebet strategisk økonomistyring og vise forståelse for de særlige problemstillinger, der er relateret hertil. Vurderingskriterier: For at opnå karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets ovennævnte mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler, jf. karakterbekendtgørelsens 2. For beskrivelse af de øvrige karakterer henvises i det hele til karakterbekendtgørelsen. Revision Læringsmål Beskrive reguleringen af revisionsprofessionen i lovgivningen og i RS, samt vurdere brugerbehov for revisors forskellige ydelser

14 Side 6 Beskrive revisors samfundsmæssige funktioner samt relatere disse til erhvervsøkonomiske forhold Beskrive revisors arbejdsopgaver og relatere disse til reguleringen i lovgivning og standarder Beskrive de grundlæggende revisionsteoretiske begreber om væsentlighed, risiko og revisionsbevis, revisionshandlingers art og formål, samt revisionsmål, samt analysere og vurdere sammenhænge mellem disse grundlæggende begreber Beskrive revisionsprocessen og analysere og vurdere eksempler på dens grundlæggende komponenter i konkrete sammenhænge Analysere og vurdere problemstillinger på revisionsområder om sammenhænge mellem væsentlighed/ risici og valget af revisionshandlinger, herunder valg af generelle reaktioner på generelle risici og specifikke reaktioner på specifikke risici (test af kontroller og/eller substanshandlinger) Beskrive revisors arbejdsopgaver ud over revision review, andre erklæringsopgaver, herunder i relation til budgetter og offentlig revision med videre, samt beslægtede opgaver (assistance og aftalte arbejdshandlinger) Analysere og vurdere forskelle og ligheder mellem andre arbejdsopgaver og revision Beskrive revisionspåtegninger samt analysere og vurdere konkrete omstændigheders betydning for valget af rapportering Beskrive revisionsprotokoller samt analysere og vurdere konkrete omstændigheders betydning for valget af rapportering Beskrive andre erklæringer og rapporter, analysere konkrete omstændigheders betydning for valget af rapportering samt vurdere valgmuligheder på baggrund af faglige muligheder og brugerbehov Beskrive etiske regler, herunder grundlæggende etiske principper, trusler/sikkerhedsforanstaltninger og sammenhæng med revisorloven samt analysere og vurdere konkrete omstændigheder vedrørende trusler og sikkerhedsforanstaltninger Beskrive de almindelige betingelser for at ifalde strafansvar og enkelte sædvanligt forekommende økonomiske forbrydelser samt analysere ukomplicerede sager herom. Beskrive reguleringen af revisors strafansvar, erstatningsansvar og disciplinæransvar, samt analysere konkrete sager herom Vurderingskriterier:

15 Side 7 For at opnå karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets ovennævnte mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler, jf. karakterbekendtgørelsens 2. For beskrivelse af de øvrige karakterer henvises i det hele til karakterbekendtgørelsen. Skatteret Læringsmål: Formålet med undervisningen i faget er at give de studerende kompetence til at løse komplicerede skatteretlige problemstillinger og herved demonstrere opfyldelsen af følgende læringsmål: o Identificere og præcist forstå de skatte- og afgiftsretlige problemstillinger, som opgaven rummer o Beherske fagtermer og det skatteretlige begrebsapparat med stor sikkerhed o Inddrage og prioritere de relevante skatteretlige retskilder og metoder o Demonstrere evnen til at anvende disse på konkrete problemstillinger ved på en overbevisende måde at argumentere udtømmende for de juridisk korrekte løsninger, som er mulige o Undlade diskussion af irrelevante oplysninger, retskilder mv. Vurderingskriterier: For at opnå karakteren 12 skal den studerende ved eksamen demonstrere opfyldelsen af de opstillede læringsmål med ingen eller kun få uvæsentlige mangler eller utilstrækkeligheder. For beskrivelse af de øvrige karakterer henvises til karakterbekendtgørelse Valgfag International skatteret 5 ECTS point Læringsmål: Identificere og prioritere mellem relevante retskilder herunder redegøre for samspillet mellem intern dansk skatteret, dobbeltbeskatningsaftaler og EU-skatteretten Redegøre for centrale problemstillinger inden for den internationale skatteret Identificere relevante skattemæssige problemstillinger af international karakter og komme med begrundede løsningsforslag hertil i forbindelse med:

16 Side 8 - danske personer og selskabers etablering og opkøb i udlandet, - udenlandske personer og selskabers etablering og opkøb i Danmark, - ind- og udstationering af medarbejdere på tværs af landegrænser Evne til at vurdere om et selskab eller en persons skatteplanlægning er forsvarligt tilrettelagt Vurderingskriterier: For at opnå karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets ovennævnte mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler, jf. karakterbekendtgørelsens 2. For beskrivelse af de øvrige karakterer henvises i det hele til karakterbekendtgørelsen. Valgfag Omstruktureringer 10 ECTS point Læringsmål: Fagets formål er at give de studerende kendskab til de selskabsretlige og skatteretlige aspekter af en række omstruktureringssituationer og modeller. Endvidere er det formålet at give de studerende kendskab til metoder og værktøjer til brug for arbejdet med omstruktureringer. Efter endt undervisning skal den studerende være i stand til at løse en ukendt opgave inden for enten et selskabsretligt eller skatteretligt område. Løsningen skal omfatte Valg af den eller de model(ler), der løser det stillede problem Begrundelse for valget, herunder eventuelt for fravalget af alternative løsningsmetoder Redegørelse for kravene til at gennemføre den eller de valgte model(ler). Redegørelse for konsekvenserne af den eller de valgte model(ler). Redegørelse for den valgte models praktiske gennemførelse. Den studerende skal herved demonstrere evne til at anvende de relevante faktiske omstændigheder i opgaven og sammenholde disse med de relevante retskilder. Disse færdigheder skal den studerende demonstrere inden for følgende områder. Selskabsret: o Selskabsretlig omdannelse af personligt dreven virksomhed til selskab o Selskabsretligt ophør af selskab o Det selskabsretlige koncernbegreb og selskabsretlige konsekvenser af koncerndannelse o Fusion, spaltning og omdannelse i selskabsretligt perspektiv o Etablering af virksomhed i udlandet i selskabsretligt perspektiv o Skatteret o Skatteretlige selskabsformer og valget mellem disse

17 Side 9 o Skattefri eller skattepligtig stiftelse af selskaber o Likvidation af selskaber o Skattefri eller skattepligtig fusion eller spaltning af selskaber o Skattemæssige koncernbegreber, skattefrie eller skattepligtige måder at etablere en koncern på, samt skattemæssige konsekvenser af koncerndannelse o Skattefri eller skattepligtig overdragelse af aktier og øvrige skattemæssige regler af betydning for generationsskifte Vurderingskriterier: For at opnå karakteren 12 skal den studerende ved eksamen inden for det eksaminerede område tilvejebringe en tilfredsstillende løsning på den stillede opgave og kunne udtømmende redegøre for krav til og konsekvenser af den opstillede løsningsmodel, med ingen eller få uvæsentlige mangler. Den studerende skal endvidere vise forståelse for sammenhængen til den valgte løsningsmodel til den øvrige del af faget, jf. karakterbekendtgørelsens 2. For beskrivelse af de øvrige karakterer henvises i det hele til karakterbekendtgørelsen. Valgfag Udvalgte selskabsformer - regnskabsaflæggelse /revision 5 ECTS point Læringsmål Beskrive de fondsretlige karakteristika Analysere og sammenligne erhvervsdrivende fonde og almindelige fonde Redegøre for regnskabs- og revisionsmæssig regulering af fonde Redegøre overordnet for den skattemæssige regulering af fonde Beskrive de foreningsretlige karakteristika Analysere og sammenligne ideelle foreninger og økonomiske foreninger Redegøre for regnskabs- og revisionsmæssig regulering af foreninger Redegøre overordnet for den skattemæssige regulering af foreninger Analysere konkrete enheder for, om de er fonde eller foreninger Vurderingskriterier For at opnå karakteren 12 skal den studerende ved eksamen indenfor det eksaminerede område demonstrere udtømmende opfyldelse af fagets ovennævnte mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler, jf. karakterbekendtgørelsens 2. For beskrivelse af de øvrige karakterer henvises i det hele til karakterbekendtgørelsen.

18 Side 10 Finansiering (suppleringsfag for studerende med HD) Læringsmål: Identificere investeringskalkulens relevante betalingsrække under hensyn til de skattemæssige effekter Opstille investeringskalkulens relevante betalingsrække i såvel løbende som faste priser Analysere og udføre beregningen af enkeltstående investeringers fordelagtighed på grundlag af intern rentes metode og nutidsværdimetoden Foretage prioritering mellem alternative investeringer Redegøre for virksomhedens kapitalstruktur Redegøre for virksomhedens kapitalomkostninger Analysere finansieringskilder Estimere virksomhedens kapitalomkostninger for egenkapitalen Estimere virksomhedens kapitalomkostninger for langfristet gæld Udarbejde en økonomisk vurdering af leasingfinansieringen Redegøre for valg af finansieringskilder Vurderingskriterier: For at opnå vurderingen bestået skal den studerende demonstrere opfyldelse af fagets ovennævnte mål på et niveau, der tilsvarer karakteren 2 i karakter bekendtgørelsen. Strategisk organisationsforandring og ledelse (suppleringsfag for studerende med HD) Formål: Gennem analyse af en konkret strategisk organisationsforandring i en virksomhed at træne i at anvende teori og metode inden for området organisationsforandring Metodik: Undervisningen er bygget op omkring et projektarbejde, hvis problemstilling inden for området organisationsforandring den studerende vælger individuelt eller sammen i en gruppe. Problemstillingen hentes fra en virksomhed, den studerende har kendskab til, og eventuelt har tilknytning til. Projektet skal omfatte en organisationsanalyse med mindst to teoretiske / metodiske tilgange, og må gerne også omfatte forslag til løsning af den analyserede problemstilling i virksomheden. Metodikken har til formål at træne den studerende i at anvende flere organisatoriske synsvinkler på forandring i en konkret virksomhedscase. Resultaterne af denne analyse og eventuelle

19 Side 11 løsningsforslag skal præsenteres skriftligt i form af en artikel på maksimalt 10 sider og med de sædvanlige krav til form og opbygning, som gælder for et studenterarbejde på et universitetsstudium. Vurderingskriterier: For at opnå karakteren 12 skal den studerende ved eksamen demonstrere opfyldelsen af de opstillede læringsmål med ingen eller kun få uvæsentlige mangler eller utilstrækkeligheder. For beskrivelse af de øvrige karakterer henvises til karakterbekendtgørelsen.

20 Side 12 Specialer på CM.Aud.-studiet Målbeskrivelse og indarbejdede vurderingskriterier til karakteren 12: Den skriftlige del: Den studerende har opstillet en klar og præcis problemformulering, som giver plads til selvstændige analyser, teoretiseringer og refleksioner. Emnet/problemformuleringen skal have relevans for en statsautoriseret revisors virke. Den studerende foretager en relevant afgrænsning, hvor den studerende identificerer de helt centrale elementer i emnet. Den studerende viser overblik over det valgte emne ved at begrunde, hvad der er med i hovedopgaven, og hvad der ikke er med. Den studerende disponerer opgaven, så emnet forklares og analyseres i en logisk og hensigtsmæssig rækkefølge med en klar rød tråd, hvor hovedvægten er lagt på de dele, der er afgørende for at besvare den opstillede problemformulering Den studerende foretager en klar og præcis analyse af den formulerede problemstilling, hvor den studerende selvstændigt diskuterer, reflekterer over, undersøger, kritiserer og vurderer emnets problemstillinger, og på baggrund heraf når frem til velunderbyggede, selvstændige konklusioner. Den studerende forklarer og anvender præcist og stringent fagområdets definitioner, begreber, metoder og konventioner Den studerende analyserer den valgte problemstilling ved at inddrage og sammenstille relevant dansk og udenlandsk faglitteratur i det omfang, der er nødvendigt for en dybdegående analyse af emnet. Den studerende dokumenterer argumenter, tolkninger, beskrivelser og data fra andre kilder end den studerende selv i form af nøjagtige kildehenvisninger. Den studerende formulerer sig i et klart og flydende skriftsprog uden grammatiske fejl og stavefejl. Den mundtlige del: Den studerende kan udpege de centrale elementer i egen argumentation og besvare spørgsmål på en måde, der viser, at den studerende har overblik over det valgte emne, og behersker fagområdets definitioner, begreber, metoder og konventioner.