Opdræt af hangrise i Spanien
|
|
|
- Tove Asmussen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opdræt af hangrise i Spanien Miguel A. Higuera Director - Anprogapor Agerskov November 21 st 2016
2 Opdræt af ukastrerede hangrise i Spanien Bruxelles Deklarationen Den spanske svinesektor Hvorfor vi ikke kastrerer hangrisene Hvordan kan vi opdrætte ukastrerede hangrise Cost/benefit Markedet for hangrisekød Risici /problemer
3 ANPROGAPOR har været involveret siden begyndelsen på debatten PIGCAS PROJECT - 2/06/2010. Første møde i Bruxelles. Kastration af pattegrise - (European Declaration Proposal) - 1/09/2010. Pilotgruppe vedr. alternativer til kastration. Første møde - 13/10/2010. Pilotgruppe vedr. alternativer til kastration. Andet møde - 19/11/2010. Pilotgruppe vedr. alternativer til kastration. Tredje/sidste møde - ANPROGAPOR godkender Deklaration vedr. alternative til kirurgisk kastration af grise. - 25/02/2011. "European Partnership"vedr. kastration(møde) - 30/11/2011. Orner Konference /2013/2014. Møder: Ekspertgruppe vedr. alternativer til kastration
4 Europæisk Deklaration vedr. alternativer til kirurgisk kastration af grise 1.Januar 2012:kirurgisk kastration af grise skal, hvis det finder sted, udføres med langtidsvirkende smertebehandling og/eller bedøvelse ved anerkendte metoder. 1 Januar 2018: kirurgisk kastration af grise bliver forbudt. a) Anerkendte metoder til vurdering af ornelugt; b) Europæisk anerkendte referencemetoder for måling af hver af de forbindelser der har betydning for ornelugt; c)hurtige detektionsmetoder for ornelugt på slagterierne; d) Reduktion af ornelugt-forbindelser vha. avl og/eller management og fodring e) Produktionssystemer og management af hangrise under opdræt, transport og ved slagt for at minimere kønsrelateret og aggressiv adfærd.
5 Opdræt af ukastrerede hangrise i Spanien Bruxelles Deklarationen Den Spanske Svinesektor Hvorfor vi ikke kastrerer hangrisene Hvordan kan vi opdrætte ukastrerede hangrise Cost/benefit Markedet for hangrisekød Risici /problemer
6 Iberisk Svineproduktion Den Spanske Svinesektor Traditionelt produkter af høj kvalitet Intensiv og ekstensiv produktion Højt fedtindhold er påkrævet Kastration: 100 %
7 Tungsvine-produktion Den Spanske Svinesektor Tørret skinke (Serrano skinke) Højt fedtindhold påkrævet Hangrise: 100% kastreret
8 Konventionel produktion Den Spanske Svinesektor Kødfulde dyr kg før slagt Uden kastration: Hangrise
9 Den Spanske Svinesektor Total slagtesvin i 2015: Søer: Pattegrise(< 6 kg) ikke-kastrerede: Ibérico machos (kastrerede): Iberico hembras: Tungsvin hangrise (kastrerede): Tungsvin hungrise: Hangrise(konventionelle hangrise ukastrerede): Konventionelle hungrise: Total kastrerede: (19%), heraf er 3,4% immunokastrerede (kemisk kastration)
10 Opdræt af ukastrerede hangrise i Spanien Bruxelles Deklaration Den Spanske Svinesektor Hvorfor vi ikke kastrerer hangrisene Hvordan kan vi opdrætte ukastrerede hangrise Cost/benefit Markedet for hangrisekød Risici/problemer
11 Hvorfor vi ikke kastrerer hangrisene Før 80 erne 60% kastreret I 80 erne Ændring i svinekødmarkedet: Stigning i efterspørgslen på magre produkter I 80 erne Ændring i produktionen: Producenterne ønskede at øge effektiviteten
12 Hvorfor vi ikke kastrerer hangrisene Hangrise vs. kastrerede hangrise Kødaflejring (gr/dag) Foderforbrug (kg/kg) Sourse: R. Camppell
13 Hvorfor vi ikke kastrerer hangrisene Hangrise (vs. kastrerede hangrise) Kastration er en ubehagelig procedure også for landmanden. (Vi foretrækker ikke at gøre det) Kastration øger pattegrise-produktionsomkostningerne: Arbejdskraft Forebyggelse/profylakse 0,20 /pattegris (1,5kr) 0,05 /pattegris (0,4kr) 0,25 % Dødelighed 0,07 /pattegris (0,5kr.) Vægt reduktion Stigning i omkostninger 0,10 /pattegris (0,75kr) 0,42 /piglet (3,15kr.) SIP Consultors
14 Hvorfor vi ikke kastrerer hangrisene Hangrise (vs. kastrerede hangrise). Cont Ukastrerede hangrise har en god tilvækst. Som min. svarende til kastrerede hangrise. Bedre foderudnyttelse (2,2 vs. 2,9) Bedre udbytte af slagtekrop ( + 1,5-2 %) Mindre rygspæktykkelse( - 15 %) Større mørbrad (+ 10 %) Ukastrerede hangrise: positiv miljøeffekt. Reduktion af N og P udskillelse
15 Hvorfor vi ikke kastrerer hangrisene Hangrise (vs. kastrerede hangrise) Gender Weight Increase FCR Kg Feed (Consumption feed Difference ( ) Entire Males 89,36 2, ,84 45,96-4,97 Castrates 93,06 2, ,40 53,21 2,29 Females 84,23 2, ,56 47,16-3,77 Improvac 97,23 2, ,49 50,12 0,00 Gender Kg Sold /pig Gross Margin Net Margin Entire Males 110,21 126,74-4,18-1,18 Castrates 113,95 131,04-7,13-4,13 Females 106,10 122,02-10,10-7,10 Improvac 118,16 135,88 0,00 0,00 Source: Suis 71,2010; J. Fornos & J. Maes
16 Opdræt af ukastrerede hangrise i Spanien Bruxelles Deklaration Den Spanske Svinesektor Hvorfor vi ikke kastrerer hangrisene Hvordan kan vi opdrætte ukastrerede hangrise Cost/benefit Markedet for hangrisekød Risici/problemer
17 Hvordan kan vi opdrætte ukastrerede hangrise 1. Genetik X LW x LD Pietrain
18 Hvordan kan vi opdrætte ukastrerede hangrise 2. Fodersammensætning (for at reducere ornelugt) Ukastrerede hangrise:: Mindre ad libitum fodring Høj-energi foder Bedre udnyttelse af energi (+3 gr protein/mj/day) Mere knoglemasse(+ 4%) Castrate Entire Male Crude Protein 15,750 16,500 Crude Fat 3,530 4,295 Crude Fiber 4,662 4,409 Lys 0,814 0,851 Net E. (Mcal/kg) 2,240 2,300 Digestible E. (Mcal/kg) 3,155 3,210 Price ( /tnn) 255, ,483
19 Hvordan kan vi opdrætte ukastrerede hangrise 3. Kønssortering Mindre besætning Stor besætning
20 Hvordan kan vi opdrætte ukastrerede hangrise 4. Lavere belægningsgrad 1 1,2 m 2 pr. gris (105 kg) Reducerer social interaktion: aggression. Mulighed for flugt
21 Hvordan kan vi opdrætte ukastrerede hangrise 5. Ventilation, faciliteter, ventilation og stibund: OK! SKATOL!!
22 Hvordan kan vi opdrætte ukastrerede hangrise 6. Andre årsager: Reducer social interaktion så længe som muligt (for at udsætte kønsmodenhed) Kontrol af tarmbakteriefloraen (probiotica). For at reducere produktion af skatol. Slagtes før kønsmodenhed < 165 dage eller < 110 kg kropsvægt
23 Opdræt af ukastrerede hangrise i Spanien Bruxelles Deklaration Den Spanske SvineSektor Hvorfor vi ikke kastrerer hangrisene Hvordan kan vi opdrætte ukastrerede hangrise Cost/Benefit Markedet for hangrisekød Risici/problemer
24 Økonomisk analyse af cost/benefit ved ophør af kirurgisk kastration af grise
25
26 Scenarier for 2018
27 Cost/benefit for scenarie 1: Samme situation som i dag 1.januar 2018 (28% af hangrisene bliver ikke kastreret kirurgisk)
28 Cost/benefit for scenarie 3: 75% af hangrisene bliver ikke kastreret kirurgisk fra 1.januar 2018
29 Cost/benefit for scenarie 4: 95% af hangrisene bliver ikke kastreret kirurgisk fra 1.januar 2018
30 Opdræt af ukastrerede hangrise i Spanien Bruxelles Deklaration Den Spanske Svinesektor Hvorfor vi ikke kastrerer hangrisene Hvorfor vi kan opdrætte ukastrerede hangrise Cost/benefit Markedet for hangrisekød Risici/problemer
31 Markedet for hangrisekød Bedre kødkvalitet: Mindre fedtindhold Flere polyumættede fedtsyrer = Mere sundt kød Ukastreret hangris Kastreret hangris
32 Markedet for hangrisekød Negativ: ORNELUGT Ukastreret hangrisekød: Ikke til fersk kød Ikke til produktion af bacon Ikke til tørrede saltede produkter såsom Serrano skinke (f.x. mindre end 12 måneder i tørreskab eller ikke nok salt ORNELUGT RISIKO)
33 Markedet for hangrisekød Andre vigtige problemstillinger: Slagteriet skal bruge 1 medarbejder mere på slagtelinien 5 % af slagtekroppen fra ukastrerede hangrise er positiv for ornelugt Destination: Forarbejdede produkter (hovedsageligt kogte) Kvalitetsmærker: ingen brug af ukastreret hangrisekød ( Nul-risiko )
34 Opdræt af ukastrerede hangrise i Spanien Bruxelles Deklaration Den Spanske Svinesektor Hvorfor vi ikke kastrerer hangrisene Hvorfor vi kan opdrætte ukastrerede hangrise Cost/Benefit Markedet for hangrisekød Risici/problemer
35 Markedet for hangrisekød Risici / Problemer: Hvor meget kød fra ukastrerede hangrise kan accepteres af markedet/forbrugeren? Er forskellen i forbrugernes sensitivitet forskellige på tværs af regioner? Spanien mærker et fald i svinekød forbrug. Er det på grund af ornelugt? Høj-kvalitets svinekød er fra kastrerede grise. Hvordan kan vi kontrollere ikke-ønsket adfærd (aggressivitet) hos ukastrerede hangrise i slagtesvineperioden?
36 Tusind tak for opmærksomheden The end
Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP
Hangriseproduktion hvad sker der? Kongres 2012 Susanne Støier Director Meat Quality DMRI & Hanne Maribo Chefforsker, VSP Hangriseproduktion hvad sker der? Stop for kastration? Den politiske dagsorden Hangriseproduktion
Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP
Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere
HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER. Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016
HANGRISE - STATUS OG MULIGHEDER Hanne Maribo; chefforsker - Fodereffektivitet, VSP Askov 21 nov. 2016 TOPMØDE- DYREVELFÆRD TOPMØDE - DYREVELFÆRD SMERTELINDRING & BEDØVELSE HANGRISEPRODUKTION KONSEKVENSER
Hangrise og kastration update 2010
Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle
63. Kastration og hangrise. Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion
63. Kastration og hangrise Lotte Skade Dyrlæge, SEGES Svineproduktion Hanne Maribo Chefforsker, SEGES Svineproduktion 3 spor i DK Kastration Lokalbedøvelse Totalbedøvelse Hangriseproduktion Immunokastration
DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder
DanAvl - avlsfremgang og nye avlsmål Anders Strathe, ErhvervsPostDoc, PhD Tage Ostersen, Seniorprojektleder Programmet Status på avlsarbejdet Avl mod ornelugt Avl for moderegenskaber Programmet Status
Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise
Katalog over anvendelsesmuligheder for kød fra frasorterede hangrise SALTNING TEMPERATUR KOMPLEKSITET HANGRIS RØGNING MASKERING FERMENTERING FORTYNDING Indholdsfortegnelse 03 Indledning 04 Fortynding 05
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både
Kød fra produktion til opskæring. Svineproduktion. Sogrise Ornegrise. Galtegrise Orne
4 Kød fra produktion til opskæring Svineproduktion I Danmark produceres der hvert år ca. 25 millioner svin ud fra en bestand på 13,2 millioner. Heraf slagtes 23 millioner i Danmark, mens 2 millioner eksporteres
Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet [email protected]
Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet [email protected] Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima
Vurdering af alternativer til kastration af hangrise på forskellige markeder af relevans for den danske svinekødssektor
Vurdering af alternativer til kastration af hangrise på forskellige markeder af relevans for den danske svinekødssektor Foretaget af Professor Klaus G. Grunert Klaus G. Grunert er professor i marketing
MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS
MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS Lisbeth Shooter Projektleder Minus30 Afdelingsleder Patriotisk Selskab Danvet Årsmøde Brædstrup 13. Marts 2015 At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen
Cikorie virker mod ornelugt i kød
Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag
Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion
Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut
Stil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?
Sandbjerg, Aarhus, 22.-23. October april 2011 2010 Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Bent Ole Højberg, Borg Jensen DJF Bent Borg Jensen: Hvad er ornelugt? Presentation af projektet:
Rentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Fosterudvikling hos højtydende danske søer
Fosterudvikling hos højtydende danske søer Svinekongres 2019 Onsdag den 23. oktober Anja Varmløse Strathe, Adjunkt Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab 24-10-2019 2 Agenda Baggrund for undersøgelse
ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET
ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET UDFORDRINGER Udvaskning af næringsstoffer fra frilandsproduktionen Ammoniaktab fra staldene UDSPRING I FODRINGEN Kan ikke anvende syntetiske aminosyrer -> Råprotein-indholdet
Udviklingsaktiviteter i VSP
Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.
Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?
Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit
tilvækst) Gennemslag i produktionen
Avlsfremgang og omsætning SIDE 11 Tabel 1 - Avlsfremgangen de seneste fire år for hver egenskab og race samt gennemsnit for et D(LY)-slagtesvin. Race Tilvækst (0-30 kg), g/dag Tilvækst (30-100 kg), g/dag
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion
DANSK SVINEPRODUKTION ÅR 2025 Christian Fink Hansen, sektordirektør Svineproduktion 1.5.2017 2.. FRAVÆNNEDE GRISE PER KULD - STIGNINGEN FORTSÆTTER MANGE ÅR FREM! FREMTIDSGRISEN 2027? Forudsætning og fundament
Rapport. Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen
Rapport Kvalitetsbestemmelse af spæk og brystflæsk fra raps- og CLA-fodrede grise Lars Kristensen 26. april 2012 Proj.nr. 2001028 Version 1 LRK/MT Sammendrag Brug af alternative fodermidler som f.eks.
Screening af økologiske hangrise
Screening af økologiske hangrise MEDDELELSE NR. 955 Der er en høj frasortering af økologiske hangrise, og stor variation mellem besætningerne. Hvis der sorteres efter skatoltallet skulle der frasorteres
Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY
Årlig genetisk fremgang (gns. 3 år): 14,83 kr. DD LL YY Gennemsnit DLYslagtesvin Tilvækst 0 30 kg (g/dag) 21 12 18 19 Foderudnyttelse FEs/kg tilvækst) -0,04-0,03-0,03-0,036 Kødprocent 0,13 0,17 0,01 0,11
Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S
Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen Kasper Jeppesen Danvet K/S Køreplan: 3 hurtige: Fokus på reduktion i medicinforbrug Nye regler for alle. Optimering af produktionsapparatet eksemplificeret
Rapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi
Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet
Gainmax.Svinevet.dk Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden Dagsorden Hvor ligger produktiviteten i dag? Hvorfor Vejehold? Hvordan startede det? GainMax GainMax eksempler Opsumering Hvor
Er det lige fedt? 17-06-2015. Disposition
Er det lige fedt? Birthe Pedersen, Danish Crown Hanne Maribo, VSP Fodringsseminar 18. april 2013, Billund Disposition Hvad betyder fedtkvalitet? Hvad sker der når fedtet er for blødt? Hvordan måles fedtkvalitet?
GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER
Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag
Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning
Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til
PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN
PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Sorø d. 28. feb. 2018 VKST Årsmøde HVAD SER VI IND I? 2009-2016: Antibiotika 25% Produktion 11,6% 2018-2022: Produktion
Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?
Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget
TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET. 1.1. Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg.
Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET 1.1. Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg. 1.2. Hjemmel i henhold til aktivitetsbekendtgørelsen 11 1.3. Projektets
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
Fodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer. Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark
Danmarks arbejde med dyrevelfærd og syn på fremtidens udfordringer Per Henriksen Veterinærdirektør Danmark Fødevarestyrelsen Danish Veterinary and Food Administration (Jordbruksverket + Livsmedelsverket)
Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM
Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer
Evaluering af handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin
Evaluering af handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin 01.12.2015 Indhold Indhold 1. Resumé... 3 2. Indledning... 4 3. Evaluering... 5 3.1 Større overlevelse blandt pattegrise... 5 3.2 Større overlevelse
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 20. juni 2014 HANDLINGSPLAN FOR BEDRE DYREVELFÆRD FOR SVIN En dansk svineproduktion, hvor dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Erklæring fra Svinetopmødet
Bjarne Vest. COO Axzon A/S
Herning Svinekongres : Bjarne Vest Oktober 2015 1 Introduktion 51 år, polsk gift, har 2 børn på 7 og 13 år. Bjarne Vest COO Axzon A/S Har det grønne bevis fra Nordisk Landbrugsskole i Odense. Har boet
Når målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus
Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag
Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
MARKEDSNYT For svinekød
MARKEDSNYT For svinekød MARKEDSOVERVÅGNING 4. maj 2009 Uge 19 PRODUKTIONSSITUATIONEN Den forventede modtagelse af svin og søer på andelsslagterierne i denne uge sammenlignet med sidste uge er som følger:
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?
Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso
