Cikorie virker mod ornelugt i kød

Transkript

1 Cikorie virker mod ornelugt i kød Fire forsøg med fodring med rå og tørrede rødder viser, at 99 procent af typiske danske DLY-krydsnings-hangrise slagtet ved 100 kg forventes at være uden ornelugtssmag efter kun en til to ugers fodring med 10 eller mere procent tørret i foderet (Godt et al., 1996). Ornelugt i kødet er et problem, som findes hos 5-10 procent af danske, ukastrerede hangrise, når de slagtes ved 100 kg levende vægt. Derfor kastreres pattegrise rutinemæssigt. Det er et indgreb, både landmand og grise gerne vil være fri for landmanden, blandt andet fordi det er tidskrævende, og grisene, fordi det medfører stress, hvorfor kastration uden bedøvelse anses for et dyrevelfærdsproblem. Ornelugt skyldes først og fremmest lugtstoffet skatol, men også androstenon spiller en rolle især i samspil med skatols duftforstærkeregenskaber. Derfor har det stor virkning på spisekvaliteten, hvis skatolindholdet i spæk kan holdes lavt og helst under 0,16 ppm. (Godt et al., 1996). I dag er den danske frasorteringsgrænse på 0,25 ppm for hangrise. Fire forsøg med fodring med For at undersøge, om kan bruges som bioaktivt og økonomisk overkommeligt fodermiddel til økologiske grise, er der gennemført fire forsøg. Første forsøg omfattede fire forsøgsbehandlinger af fire ukastrerede hangrise og fire sogrise. To af forsøgsholdene fik 25 procent rå, hakket i foderet i fire, henholdsvis ni uger. Det andet forsøg omfattede fire forsøgsbehandlinger hver med otte hangrise. To af forsøgsholdene fik 25 procent henholdsvis rå og tørret i seks uger. Det tredje forsøg var et korttidsforsøg med fodring af hangrise i henholdsvis syv og 14 dage med 25 procent tørret og omfattede otte hangrise per behandling. Alle grise var individuelt opstaldede af statistiske og fodringstekniske årsager. Resultaterne i første, andet og tredje forsøg viste, at rå og tørrede rødder, tildelt i en mængde på 25 procent plus 70 procent økologisk, reducerede indholdet af skatol i både blod og spæk. Forskellen mellem de fodrede forsøgsgrise og de traditionelt fodrede, økologiske grise var meget markant, idet de fodrede grise havde skatolværdier i både blod og spæk, som ikke var signifikant afvigende fra nul. Det var uanset, om grisene blev fodret med i 1, 2, 3, 4, 6, 8 eller 9 uger før. I tredje forsøg blev skatolniveauet i blod stærkt reduceret allerede efter tre dages fodring. Fjerde forsøg, der omfattede 112 hangrise, var opbygget lidt anderledes. Hangrisene blev fodret i flokke på 4 hangrise med tørrede rødder i stigende mængder (2, og 20 procent) i én, to eller tre uger før (se tabel 1). Forsøget viste, at stigende mængder tørret reducerer skatolniveauet i blod og spæk proportionalt hermed, og at reaktionen var uafhængig af, om der var tale om én, to eller tre ugers fodring før (se tabel 2 og 3).

2 Tabel 1. Forsøgsdesign til bestemmelse af den nødvendige koncentration af tørret i foderet i 1, 2 eller 3 uger før på skatol i blod og spæk og spisekvalitet fra hangrise Antal dage fodret med Forsøgs-behandling % Kontrol 20 % tørret 20 % tørret 20 % tørret tørret 100 % plus 80 % plus 80 % plus 80 % Antal hangrise 8 hangrise 8 hangrise 8 hangrise 8 hangrise Forsøgsbehandling Kontrol 10 % tørret 10 % tørret 10 % tørret 100 % plus 90 % plus 90 % Antal hangrise 4 hangrise 8 hangrise 8 hangrise 8 hangrise Forsøgsbehandling % tørret Kontrol 100 % 5 % tørret 5 % tørret 10 % tørret plus 90 % 5 % tørret Antal hangrise 4 hangrise 8 hangrise 8 hangrise 8 hangrise Forsøgsbehandling Kontrol 100 % 2,5 % tørret 2,5 % tørret 2,5 % tørret 2,5 % tørret Antal hangrise 0 hangrise 8 hangrise 8 hangrise 8 hangrise 10 procent burde være tilstrækkeligt Skatol i blod og spæk, der er meget stærkt korrelerede (r= 0,80-0,98), kan reduceres til det niveau, man ønsker. Det er blot et spørgsmål om mængde og koncentration i. Resultaterne af det fjerde forsøg viser, at fodring med 10 procent tørret i en uge burde være nok til, at 99 procent af alle hangrise, slagtet ved 100 kg levende vægt, vil være uden ornelugt (se tabel 2 og 3) ifølge resultater fra Slagteriernes Forskningsinstitut (Godt et al., 1996). Det er et uafklaret spørgsmål, om 5 procent tørret er tilstrækkeligt til hangrise med usædvanligt højt, arveligt skatolniveau, idet skatolniveauet i spæk helst skal ligge under 0,16 ppm (se tabel 4). Bemærk gennemsnit og standardafvigelserne på rå data for skatol i spæk.

3 Tabel 2. Skatol i nakkespæk (µg/g) efter fodring i 1, 2 eller 3 uger før med forskellige mængder tørret i (Antal grise per behandling = 8) Procent Skatol i Standard Skatol i Standard Skatol i i nakkespæk error nakkespæk error nakkespæk 1 uges fodring 2 ugers fodring 3 ugers fodring Standard error 2,5 0,079 0,009 0,083 0,009 0,083 0,009 5,0 0,076 0,009 0,061 0,009 0,078 0,009 10,0 0,059 0,009 0,055 0,009 0,052 0,009 20,0 0,035 0,009 0,033 0,009 0,034 0,009 Der fandtes for skatol i spæk ingen vekselvirkning mellem antal uger grisene var fodret med og procent hangrisene var fodret med. Tabel 3. Skatol i nakkespæk (µg/g) efter fodring i 1, 2 eller 3 uger før med forskellige mængder tørret i Procent Antal grise Skatol i Standardfejl Skatol i Standardfejl Skatol i Standardfejl i per behandling blod efter fodring med i 3 dage µg/l blod ved µg/l nakkespæk ved µg/g ,53 a 0,67 3,01 c 0,41 0,118 e 0,011 2,5 24 1,69 ab 0,54 1,61 c 0,32 0,082 ef 0,009 5,0 23 2,77 a 0,55 1,12 d 0,33 0,072 f 0,009 10,0 23 2,28 a 0,55 0,93 d 0,33 0,055 g 0,009 20,0 24 1,65 b 0,54 0,68 d 0,32 0,034 h 0,009 a>b: p<0,05; c>d: p<0,01; e>f: p<0,01; f>g: p<0,05; e>g: p<0,001; g>h: p<0,001.

4 Tabel 4. Skatolgennemsnit på rådata i blod (µg/l) og nakkespæk (µg/g) og standardafvigelse fra fodrede og kontrolgrise Procent i Antal grise per Skatol i blod efter tre dages Skatol i blod ved Skatol i nakkespæk behandling fodring med ved µg/g ,67 1,50 3,08 3,52 0,12 0,09 2,5 24 1,69 0,93 1,61 1,02 0,08 0,03 5,0 23 2,78 2,62 1,13 1,06 0,07 0,03 10,0 23 2,29 4,26 0,93 1,15 0,06 0,03 20,0 24 1,65 2,42 0,68 0,45 0,03 0,02 Cikorie fremmer gavnlige bakterier Virkningen af n skal findes i en række mere eller mindre langkædede kulhydrater, hvoraf en del er de kulhydrater som tilsammen kaldes inulin (fruktaner). Disse kulhydrater ændrer fermenteringsmønsteret i tarmkanalen, således at der bliver tale om en kulhydratfermentering i stedet for en proteinfermentering, hvilket har indflydelse på hvilke slags bakterier, der kan trives i tarmmiljøet. Dannelsen af flere sundhedsfremmende bifido- og mælkesyrerbakterier på bekostning af bakterier, der fremmer væksten af infektionssygdomme, eller bakterier, der nedbryder aminosyrer til lugtstoffer som skatol, indol og p-cresol, er blandt andet konsekvensen. Ren inulin, der normalt ekstraheres fra rødder, er et meget dyrt produkt, sammenlignet med rødder. Rødderne har et højt indhold af inulin - op til procent - og indeholder desuden en række andre mindre langkædede kulhydrater samt en række bitterstoffer med forskellige positive egenskaber. Andre resultater med tørret viser en endog meget positiv indflydelse på dyrenes sundhedstilstand ved at kunne holde indvoldsorme og svinedysenteri i ave (Thomsen et et al., 2005). Det drejer sig om dyr, der går udendørs, og er meget mere udsatte for at optage forskellige parasitter og infektioner fra pattedyr, fugle og insekter. Hertil kommer, at også ser ud til at have en god indvirkning på kødets smag hos visse sogrise og galte, som ellers kan have afvigende grisesmag (ornelugt) blandt andet på grund af højt skatolniveau. Perspektiver Parallelt og sideløbende udførte forsøg med tørret viser, at der kan være meget store perspektiver i anvendelse af som tilskudsfoder til grise. Flere forskningsprojekter er på vej, hvor blandt andet rødders indflydelse på diarré og camphylobakter (zoonose) hos grise skal undersøges nærmere. Litteratur Godt, J., Kristensen, K., Poulsen, C. S., Juhl, H. J., and Bech, A. C A consumer study of Danish entire male pigs. Fleischwirtschaft 76: Hansen, L.L., Jensen, M.T., Mejer, H., Roepstorff, A., Thamsborg, S.M., Byrne, D.V., Karlsson, A.H., Hansen-Møller, J. & Tuomola, M., Influence of chicory roots (Cichorium intybus L) on boar taint in entire male and female pigs. Submitted to Animal Science. Draft version uploaded to Organic e-print, but not released on site.

5 Mejer, H., Roepstorff, A., Thamsborg, S.M., Hansen, L.L. and Bach Knudsen, K.E The effect of Cichorium intybus on helminth infections in pigs. Draft version uploaded to Organic e- print, but not released on site. Roepstorff, A., Mejer, H., Thomsen, L. E., Thamsborg, S.M., Byrne, D.V., Hansen, L.L., Bach Knudsen, K.E. & Møller K., Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød. FØJOnyt, nr. 3, juni Thomsen, L.E.; Bach Knudsen, K.E.; Jensen, T.K.; Christensen, A.S.; Møller, K. and Roepstorff, A The Effect of Fermentable Carbohydrates on Experimental Swine Dysentery and Whip worm Infections in Pigs. Working Paper. Flere oplysninger: Seniorforsker Laurits Lydehøj Hansen, Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Råvarekvalitet, tlf , LauritsLydehoj.Hansen@agrsci.dk.