DNV Gødstrup. Byggeprogram, etape 1

Transkript

1 DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 Dokumentnummer: DNV C BP 08 Byggeprogram_etape_1 Projekt: H10159 Rev. Dato Tekst Firma Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Version 1 ARK PL/FL/STAB JBJ WBN/SMO

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING Baggrund Visioner og målsætning 11 2 RESUMÉ Uafklarede forhold 17 3 FORUDSÆTNINGER Programgrundlag Ekspertpanelets forudsætninger Kommuneplan Lokalplan Arkæologi VVM Redegørelse Trafikanalyser Bæredygtighed, klimasikring og afledning 20 4 DESIGNGRUNDLAG Landskab Hovedgreb Sundhedsfremmende landskab Landskabelige elementer Den store ramme om hospitalet Parken mod syd Rumskabende hegn Oplevelsesstien Hospitalshaverne Arkitektur Hovedgreb/idé Fleksibilitet, elasticitet og generalitet Fremtidige udvidelser Ankomst og indgang Hovedindgang 27 DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 2

3 4.2.6 Foyer Basen/Klynger Behandlingsringen Sengetårne Serviceby Materialer Grønne elementer og landskab Helende arkitektur 31 5 FUNKTIONELLE OG TEKNISKE KRAV, ETAPE Tilretninger og ændringer i forhold til Programgrundlag og Ansøgning Indledning Programgrundlaget Ansøgningen Arealmæssige konsekvenser Medarbejderinddragelse Medarbejderinvolvering i tværgående funktioner Medarbejderinvolvering i klyngefunktioner Funktionsprogram Resumé Resultatet af funktionsprogrammeringen Trafik Overordnet trafikstruktur Adgangsveje Kollektiv trafik Stinet Cykelstinet Parkering Adgang ambulance Adgangsforhold servicebyen Særlige adgangsforhold Brandveje og beredskab Trafiksikkerhed Heliport 47 DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 3

4 5.6 Innovationsstald Klinisk hovedstruktur Forudsætninger Klinisk koncept Fysisk hovedstruktur Patientflow Patientforløb Logistik Funktion/logistik Koncept Affald AGV, rørpost, sengetransport m.v Tilgængelighed Udearealer Indearealer Præfabrikerede enheder Bygningsstruktur Konstruktioner Brandforhold Installationer Teknikrum og føringsveje Afløb og sanitet Afledning af overfladevand, bassiner og lokalt afledt regnvand Afledning af spildevand, herunder kritisk hospitalsspildevand Vand Varme Køling Luftarter og gasser Sprinkler Ventilation Elforsyning Belysning Kraftinstallationer 70 DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 4

5 Installationer for medicoteknik Overspændingsbeskyttelse IT Kommunikationssystemer AV installationer Sikringsanlæg Bygningsautomatik Transportanlæg Medicoteknik Definition af medicoteknisk udstyr Grænseflader Patientsikkerhed Hygiejne Energikrav Agenda Energiforsyning og koncept Energiramme og bygningsklasse Tæthed Energistyring Forbrugsmåling Dokumentation Overordnede kravspecifikationer bygningsdele Generelt (1) Bygningsbasis (2) Primære bygningsdele (3) Kompletterende bygningsdele (4) Overflader Inventar og særligt behandlingsudstyr Installationer Kunstnerisk udsmykning Bæredygtighed Miljørigtig projektering Miljøplan 91 DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 5

6 Bæredygtighedscertificering (DGNB) Status og det videre arbejde Indeklima Generelt Termisk indeklima Atmosfærisk indeklima Dokumentation Statisk elektricitet Lys og dagslys Akustisk indeklima Arbejdsmiljø DNV Gødstrups vision og arbejdsmiljøpolitik Drift og vedligehold Driftsmæssige forudsætninger Overensstemmelse mellem anlægs og driftsøkonomi Drifts og vedligeholdsprincipper Krav til aflevering af drifts og vedligeholdsvejledninger Økonomiske analyser Miljørigtig projektering Bygherreleverancer Udstyr Løst og fast inventar PROJEKTOMRÅDET Grunden Geotekniske undersøgelser Placeringsundersøgelse Parameterundersøgelse Optimeringsundersøgelse Grundvandsundersøgelser Grundvandssænkning Rensning og bortledning af grundvand Miljøundersøgelser Jorddisponering 107 DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 6

7 6.8 Klimaproblematik Afledning af overfladevand Afledning af spildevand og kritisk hospitalsspildevand GRÆNSEFLADER Vejdirektoratet BaneDanmark Herning kommune Forsyningsselskaber Afløb Vand Varme El Kommunikation Øvrige interessenter FORSYNINGER Eksisterende forsyninger Generelt Fremtidige forsyninger Generelt Ledningstracéer i terræn Intern forsyningsring Spildevand Overfladevand Vand Køling Varme El Kommunikation ADMINISTRATIVE FORHOLD Helhedsplan Fremtidige forventede ajourføringer af helhedsplan Etapeopdeling 120 DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 7

8 9.3.1 Samlet projekt Udearealer Delprojekter Udbudsstrategi Økonomiske overslag det samledes projekt Økonomiske overslag etape Tidsplan, samlet projekt Tidsplan, etape Forudsætninger for tidsplan, etape Indhold i etape Styringsmanual Organisationsplan Kommunikation Risikostyring BILAG 133 DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 8

9 1 INDLEDNING 1.1 Baggrund Regionsrådet i Region Midtjylland udpegede den 28. september 2011 CuraVita som totalrådgiver for DNV Gødstrup. CuraVita er et konsortium, der er sammensat af i alt syv selvstændige arkitekt og ingeniørfirmaer. Der er etableret en projektorganisation til at stå for arbejdet med DNV Gødstrup. Hospitalsledelsen i Hospitalsenheden Vest er bygherre for projektet DNV Gødstrup, og projektsekretariatet varetager den daglige ledelse af projektet. Bygherrerådgiver er Niras med Friis & Moltke som underrådgiver. Bygherren og dennes organisation skal sammen med CuraVita stå for udarbejdelsen af projektet til DNV Gødstrup. Samarbejdet blev påbegyndt i oktober 2011 med planlægningen af projektforløbet og udarbejdelse af Tilrettet Helhedsplan. Tilrettet Helhedsplan Den Tilrettede Helhedsplan tager udgangspunkt i konkurrenceprojektet og skal sikre, at DNV Gødstrup kan realiseres i henhold til de opstillede visioner og målsætninger, samt at DNV Gødstrup kan realiseres inden for de mål, der skal fastlægges for kvalitet, tid og økonomi og med et minimum af risici. Formålet med helhedsplanen er, at få et entydigt og gennemarbejdet grundlag for det videre arbejde med en rationel planlægning, detailprogrammering, projektering og udførelse af DNV Gødstrup. Den Tilrettede Helhedsplan vil undervejs i projekteringen blive opdateret med fastlagte intervaller, og den kommende opdatering i september 2012 sker på baggrund af godkendte Byggeprogram. Den Tilrettede Helhedsplan vil sammen med det godkendte Byggeprogram danne grundlag for dispositionsforslaget og den videre projektering af etape 1. Ansøgning til Ekspertpanelet Parallelt med udarbejdelsen af dette Byggeprogram er der udarbejdet Ansøgning om endeligt tilsagn. Ansøgningen er fremsendt til Ekspertpanelet primo maj 2012 og beskriver de patient og bemandingsmæssige forudsætninger baseret på hospitalets fremtidige profil samt ekspertpanelets fremskrivnings og dimensioneringsforudsætninger. Etapedeling DNV Gødstrup er udlagt for et bruttoareal på ca m² (inkl. Psykiatri), og projektet er opdelt i tre etaper. Etape 1 er på ca m² og består af akutafdelingen samt de kliniske klynger Thorax, kredsløbs, hormon og bevægeapparatklyngen, Abdominalklyngen og Familieklyngen, samt hovedparten af Intensiv og interventionsklyngen og Diagnostikklyngen foruden en del af fællesfunktionerne og Service og logistikklyngen. Etape 2 omfatter Psykiatriklyngen og er på ca m². Etape 3 omfatter Kræftklyngen, Neuroklyngen samt den resterende del af Diagnostikklyngen, Intensiv og interventionsklyngen samt den øvrige del af fællesfunktionerne og Service og logistikklyngen. Etape 3 er på ca m². Projektet for etape 1 er opdelt i en række forskellige faser: Byggeprogramfasen, indeholder følgende planlægningsaktiviteter: o Tværgående funktioner og klyngefunktioner, dvs. funktioner, opgaver og rum for enhederne. o Teknisk program: De overordnede principper for de tekniske løsninger. Dispositionsforslagsfasen, som indeholder følgende planlægningsaktiviteter: o Rumfunktioner, dvs. indhold i det enkelte rum. o Dispositionsforslag, dvs. de udtegnede løsninger. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 9

10 Projektforslagsfasen, indeholder det endelige projektforslag, hvor alle betydende beslutninger er taget. Forprojektfasen der danner grundlag for indsendelse af myndighedsandragende og myndighedernes godkendelse af projektet. Hovedprojektfasen der danner grundlag for de udførende entreprenørers prissætning for opførelse af byggeriet På nuværende tidspunkt forudsættes etape 1 opdelt i følgende tværgående delprojekter: DP1A Byggemodning og byggepladsanstilling. DP1B Byggepladsindretning. DP2 Hovedforsyninger i terræn ringforbindelse. DP3 Pælefundering og kælder. DP4 Anlæg, råhus og evt. præ fab enheder. DP5 Klimaskærm, tæt hus. Herudover forudsættes etape 1 opdelt i følgende geografiske delprojekter: DP6 Aptering og installationer afsnit 1B DP7 Aptering og installationer afsnit 1C DP8 Aptering og installationer afsnit 1D DP9 Aptering og installationer afsnit 1E DP10 Aptering og installationer afsnit 1F DP11 Aptering og installationer afsnit 1A Det første delprojekt DP1A, Byggemodning og byggepladsanstilling, har fremskudt byggestart september Byggeprogram, etape 1 Formålet med Byggeprogrammet, er at fastlægge de overordnede faglige rammer og koncepter, som skal være gældende i DNV Gødstrup, samt at definere de enkelte afdelingers og faglige fællesskabers behov for rum og arealer. På baggrund heraf opstilles et overordnet rum og arealprogram for projektet. Byggeprogrammet beskriver byggeopgavens forudsætninger og bygherrens krav og ønsker til byggeriets omfang, funktion, arkitektur, pris, tidsplan samt teknisk og miljømæssig kvalitet. Byggeprogrammet omfatter en beskrivelse af de tværgående funktioner, som er fælles for klyngerne, samt den konkrete rumplanlægning af klyngernes indhold og funktionsmæssige organisering. Desuden foreligger det samlede nettoareal for hele etape 1, samt et standardrumkatalog med specifikation af alle kendte standardrum med hensyn til type og størrelse af nettoareal. En væsentlig forudsætning for Byggeprogrammet har været den medarbejderinddragelse, der er foregået i første halvår af Her er de enkelte klyngers opgaver, funktioner, rum og nærhedsbehov blevet bearbejdet og fastlagt. En del af de foreslåede rumstørrelser er i samme periode udviklet og afprøvet i Innovationsstalden. Medarbejderinddragelsen har sikret det brede faglige input fra kliniske afdelinger og driftsafdelinger på regionshospitalerne i Herning og Holstebro, der er en nødvendig forudsætning for programmeringen og planlægningen af byggeriet. Desuden har det sikret ejerskab til DNV Gødstrup blandt medarbejdere og ledere. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 10

11 Det godkendte Byggeprogram udgør grundlaget for dispositionsforslaget. I dispositionsforslagsfasen videreudvikles rummene baseret på de størrelser, som er besluttet i Byggeprogrammet. Der vil også blive udført tættere studier af indretningen af rummene med henblik på møblering og logistik, og forskellige forsyningsprincipper og vognstørrelser for transport vil blive studeret. I denne fase vil det også være aktuelt at studere loftshøjder og hovedeføringstraceer for teknik over lofter. Forkortelser, der er anvendt i Byggeprogrammet er defineret i bilag 10.9 Forkortelsesliste. Byggeprogram for Etape 2, Psykiatrien, og Etape 3, Somatik, planlægges udarbejdet i første halvår af Visioner og målsætning Hospitalsledelsen ved Hospitalsenheden Vest (HEV) har i samarbejde med afdelingsledelseskredsen og HovedMedUdvalget (HMU) udarbejdet en vision for DNV Gødstrup. Visionen, der er styrende for planlægningen, lyder som følgende: DNV Gødstrup er patientens hospital. Hospitalet er effektivt, konkurrencedygtigt, kvalitetsbevidst og fokuserende på trivsel. Denne vision kan udfoldes til: Hospitalet sikrer gennem sin organisering og tilrettelæggelse af processer sammenhængende og sikre patientforløb med høj patientoplevet kvalitet og faglig kvalitet. Endvidere er hospitalet overskueligt og let tilgængeligt for patienter, pårørende og personale. Hospitalet opnår fremragende resultater til glæde for borgere og patienter ved at være en attraktiv og effektiv virksomhed, der kan rekruttere og fastholde kvalificerede og kompetente medarbejdere. Hospitalets kultur, nye arbejdsformer og valg af fysiske og teknologiske løsninger understøtter fleksibilitet, nærvær og samarbejde præhospitalt, tværsektorielt og med patienten. Hospitalet vil blandt sammenlignelige hospitaler være det foretrukne lærings og forskningshospital i Danmark kendetegnet ved, at innovation, kvalitetsudvikling, forskning og uddannelse går hånd i hånd med patientbehandlingen. Hospitalet deler sin viden med omverdenen. Hospitalet sikrer trivsel for patienter og medarbejdere ved at være funderet på evidensbaseret design, helende arkitektur og bæredygtige løsninger. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 11

12 2 RESUMÉ CuraVita er af Region Midtjylland valgt som totalrådgiver for DNV Gødstrup, og skal sammen med bygherren og dennes organisation stå for udviklingen og udarbejdelsen af projektet. Samarbejdet blev påbegyndt i oktober 2011 med planlægningen af projektforløbet og udarbejdelse af Tilrettet Helhedsplan, som omfatter et overordnet funktionsprogram, der fastlægger kapaciteter og arealer for DNV Gødstrup samt beskriver de overordnede faglige rammer og koncepter for de bygningsmæssige løsninger. Parallelt med udarbejdelsen af Byggeprogrammet er der udarbejdet Ansøgning om endeligt tilsagn. Ansøgningen er fremsendt til Ekspertpanelet primo maj 2012 og beskriver de patient og bemandingsmæssige forudsætninger baseret på hospitalets fremtidige profil samt ekspertpanelets fremskrivnings og dimensioneringsforudsætninger. Programgrundlaget for DNV Gødstrup af november 2010 har dannet det overordnede grundlag for Tilrettet Helhedsplan og for Ansøgning om endeligt tilsagn fra kvalitetsfonden. Programgrundlaget er baseret på 2007 aktivitets og bemandingsdata, som er fremskrevet til Det overordnede funktionsprogram er i forbindelse med udarbejdelsen af Byggeprogrammet revideret på grundlag af patientaktivitet i , inkl. konsekvenser af Region Midtjyllands omstillingsplan samt bemandingen i På dette grundlag er der foretaget en patient og bemandingsfremskrivning til 2018, der danner baggrund for opdateret kapacitets og arealberegning for DNV Gødstrup. Den opdaterede kapacitets og arealberegning har dannet grundlag for fastlæggelse af arealrammen i Byggeprogrammet. Byggeprogrammet for etape 1 beskriver byggeopgavens forudsætninger og bygherrens krav og ønsker til byggeriets omfang, funktion, arkitektur, pris, tidsplan samt teknisk og miljømæssig kvalitet. Projekteringen af etape 1 er opdelt i en række forskellige faser: Byggeprogramfasen, Dispositionsforslagsfasen, Projektforslagsfasen, Forprojektfasen og Hovedprojektfasen. Det godkendte Byggeprogram danner grundlag for det videre arbejde i dispositionsforslagsfasen. Som en del af Byggeprogrammet er der udarbejdet et funktionsprogram. I funktionsprogrammet fastlægges funktionsprincipper, nærhedsbehov og rumprogram for de funktionsområder, der er programmeret i forbindelse med Byggeprogrammet. Funktionsprogrammet sikrer overensstemmelse mellem arealforudsætningerne i overordnet funktionsprogram og det samlede areal i funktionsprogrammets rumprogrammer. En væsentlig forudsætning for Byggeprogrammet har været den medarbejderinvolvering, der er foregået i første halvdel af Medarbejderinddragelse har givet faglige og innovative indspil til de fysiske løsninger og har sikret en forankring af projektet i hele medarbejderkredsen. Hovedformålet for medarbejderinvolveringen i projektet har været: at sikre projektets funktionalitet og andre brugsrelaterede kvaliteter at sikre relevant informationsflow fra Hospitalsenheden Vest til CuraVita at skabe kundskab om motivation for og ejerskab til projektet, og dermed sikre et konstruktivt engagement i fagmiljøerne til fordel for projektet og derved for DNV Gødstrup. 13 medarbejdergrupper har medvirket i udarbejdelsen af funktionsprogrammet: fire medarbejdergrupper for de tværgående funktioner og ni medarbejdergrupper for klyngefunktionerne. Først blev DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 12

13 tværgående funktioner udarbejdet i løbet af 3 4 mødeserier. Resultatet heraf blev indarbejdet i programmeringen af klyngerne i løbet af 4 5 mødeserier. Medarbejdergruppernes opgave har været at fastlægge de enkelte klyngers opgaver, funktioner, nærhedsbehov og rum. En del af de foreslåede rumstørrelser er i samme periode udviklet og afprøvet i Innovationsstalden. Hver klyngegruppe har udarbejdet et forslag til rumprogram, som er præsenteret i en afsluttende deludredning for hver klynge. Derefter er klyngegruppernes forslag til Byggeprogram kvalitetssikret og sammenfattet i funktionsprogrammet. Arealrammen for hver klyngegruppe og det programmerede areal i Byggeprogrammet er vist i tabellen herunder (netto m²): Resultat af medarbejderinddragelsen i Byggeprogrammet Arealramme for Byggeprogrammet Programmeret areal KLG1: Akutklyngen KLG2: Intensiv og interventionsklynge KLG3: Billeddiagnostik og klinisk fysiologi KLG4: Laboratoriefunktioner KLG5: Thorax, kredsløbs, hormon og bevægeapparatklyngen KLG6: Abdominalklyngen KLG7: Familieklyngen KLG8: Fællesfunktioner KLG9: Service og logistikklyngen I alt, Byggeprogram Der er alt programmeret netto m² i Byggeprogramfasen, et areal som svarer til den samlede arealramme på m². Hovedparten af arealet etableres i etape 1. En del af arealet etableres i etape 3, herunder de dagkirurgiske funktioner, administration og ledelse samt del af foyer med auditorium og undervisningsrum. Det har i denne fase ikke været muligt på rumniveau, at fordele arealerne mellem etape 1 og etape 3. Fordelingen af arealer er afhængig af hvilke funktioner, der skal placeres i henholdsvis etape 1 og etape 3. Denne beslutning skal ske i samarbejde med DNV Gødstrup i dispositionsforslagsfasen. Den nuværende fordeling mellem etape 1 og 3 er ca m² i etape 1 og ca m² i etape 3. Det samlede DNV Gødstrup er planlagt med et bruttoareal på i alt ca m² (inkl. Psykiatri), og projektet er på nuværende stade opdelt i følgende etaper: Etape 1, Somatik, på ca m² Etape 2, Psykiatrien, på ca m² (ikke en del af Kvalitetsfondsprojektet) Etape 3, Somatik, på ca m² Etape 1 og etape 3 udgør i alt ca m², inkl. ca m² fra Psykiatrien. Etape 1 er underopdelt i en række tværgående eller geografisk afgrænsede delprojekter, der tilgodeser tidsplansmæssige og økonomiske forhold i forbindelse med såvel planlægning, entrering, udførelse DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 13

14 som ibrugtagning. Opdelingen må i de næste projekteringsfaser påregnes at blive justeret i forbindelse med, at den bygningsmæssige indretning og opdeling fastlægges samt under hensyntagen til den af bygherren udarbejdede udbudsstrategi. Det arkitektoniske koncept for nybyggeriet er skabt med inspiration i stedets markante landsskabskarakter og særligt tre stedlige forhold: Landskabets udstrakthed og horisontalitet. Den ubrudte himmels lethed. De levende hegns retninger og præcision. Med reference til det horisontale landskabs flader, dannes en tung, taktil base, hvori hospitalets ambulatorier, billeddiagnostik, operationsafsnit og kontorer placeres. Basen forankrer hospitalet til stedet og sikrer i sin hovedstruktur fleksibilitet og elasticitet for de indeholdte funktioner, der frit kan variere i grænseflader og størrelse. Oven på basen udlægges lette, horisontale skiver med sengeafdelinger. På samme måde som basens taktile karakter relaterer sig til landskabet, relaterer sengeafdelingernes lette, raffinerede og varierede udtryk sig til himlens lys og skyernes lethed. DNV Gødstrups konstruktive system, facadesystemer og føringstraceer for tekniske installationer vil blive organiseret og modulopdelt på en sådan måde, at ombygninger kan gennemføres uden at gribe ind i bygningernes hovedstruktur og sikrer hermed fleksibilitet i bygningsmassen. Søljer, drager og dæk dimensioneres, så der kan gennemføres tilbygninger, og det tekniske anlæg og føringer dimensioneres med en fleksibilitet, sådan at der kan ske udvidelser, uden at tekniske rum og føringstraceer skal ændres væsentligt. Herved sikres bygningens elasticitet i forbindelse med udvidelser eller indskrænkninger. Indretningen udformes på en sådan måde, at flest mulige rum har en generel karakter, så de kan anvendes af flere forskellige afdelinger og til flere forskellige formål. Hospitalets funktioner er inddelt i kliniske specialeklynger og tværgående klynger. I de tværgående klynger er de tunge specialområder planlagt som sammenhængende funktionsområder for at opnå en optimal driftseffektivitet. De tværgående klynger skal servicere de kliniske specialeklynger. Hvert patientforløb er som udgangspunkt forankret til én klinisk klynge, og patienten får dermed et skærmet og effektivt forløb inden for et afgrænset område. DNV Gødstrup lægger vægt på tilgængelighed for alle brugere af hospitalet dvs. patienter, pårørende, personale og studerende. Tilgængelighed er udpeget som fokusområde, og der stilles krav om, at der ved udarbejdelse af forslag til løsninger tages specielle hensyn til handicappede såvel svagsynede og dårligt gående under iagttagelse af retningslinjer og regler for tilgængelighed. I DNV Gødstrups målsætninger for patientsikkerhed er der følgende faktorer, som er betydende for patientsikkerheden: fleksibilitet, standardisering, gennemtænkt logistik, barrierer mod afbrydelser, støjreduktion, faldsikring, fremtidssikring af rum, enestuer, beskyttelse af selvmord og rengøringsvenlighed. Ovenstående faktorer er indeholdt i Byggeprogrammet, og vil blive indarbejdet som dele af den fysiske indretning mens andre vil være indeholdt i hospitalets procedurer. Bæredygtighed er fundamentalt for DNV Gødstrup. Hospitalet skal være sundt og behageligt med det formål at understøtte patienternes helbredelse og personalets arbejdsmiljø. Samtidigt må der ikke gås på kompromis med kravet om effektivitet og fleksibilitet. Økonomien skal på kort og lang sigt optimeres, både hvad angår energiforbrug samt øvrige driftsomkostninger. Bygningens miljøbelastning og DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 14

15 totaløkonomi skal samtidig vurderes i forhold til helhedens og de enkelte bestanddeles levetid, når der ses på råmaterialer, opførelse, drift, nedrivning og genanvendelse. DNV Gødstrup har opstillet en række overordnede fokusområder for bæredygtighed i projektet: Energiforbrug herunder inddragelse af vedvarende energi. Bygningsmaterialer ressourceforbrug, genanvendelse, arbejdsmiljø, indeklima m.v. Udendørs arealer og miljøbelastning. I den videre projektering omsættes disse fokusområder til målbare miljømål, der er tilpasset projektet. Fugleperspektiv. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 15

16 Nedstående budget omhandler Kvalitetsfondsprojektet (KF projekt). Det samlede KF projekt er medtaget i Byggeprogrammet, da fælles omkostninger, IT/apparatur og køb af byggegrund kun er budgetteret for det samlede KF projekt og ikke specifikt for etape 1. DNV Gødstrup Budget, etape 1 og 3 Rev Håndværkerudgifter Somatik Somatik KF Projekt Bygningsarbejder Etape 1 Etape 3 I alt Terrænarbejder P pladser og øvrige befæstede arealer Grønne arealer I alt Håndværkerudgifter ekskl. byggeplads, vinterforanstaltninger og reserver Drift og etablering af byggeplads * * Vinter og vejrligsforanstaltninger Byggepladsomkostninger, i alt Håndværkerudgifter ekskl. reserver Udførelsesrisiko, 3 % 3,0 % Entreringsrisiko, 4 % 4,0 % UFO, 8 % 8,0 % Reserver, i alt Afsat til ekstra fundering Fast inventar Håndværkerudgifter, i alt * : En del af denne budgetpost skal bruges til delprojekt 1B I forbindelse med udarbejdelse af den overordnede hovedtidsplan for byggeriets etape 1 er det fastlagt, at Akutfunktionen skal være etableret ved udgangen af Tidsplanen er udarbejdet med henblik på, at en række funktioner i etape 1 vil være færdige til indflytning / idriftsætning den og efter en 3 måneders indflytnings /idriftsætningsperiode være klar til klinisk ibrugtagning den DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 16

17 Med en 3 måneders forskydning vil de resterende funktioner være klar til en klinisk ibrugtagning den Der må i den efterfølgende proces forventes at skulle ske mindre tilpasninger af ovennævnte i takt med, at endeligt omfang og placering af de enkelte funktioner fastlægges. Den overordnede tidsplan for det samlede projekt fremgår af nedenstående figur. Etape 1 Somatik Programmering og projektering Udførelse Indflytning og klinisk ibrugtagning Etape 2 Psykiatrien Rådgiverudbud Programmering og projektering Udførelse Indflytning og klinisk ibrugtagning Etape 3 Somatik Rådgiverudbud Programmering og projektering Udførelse Indflytning og klinisk ibrugtagning Hovedtidsplan samlet projekt. 2.1 Uafklarede forhold Følgende forhold er ikke afklaret i forbindelse med udarbejdelse af Byggeprogram, etape 1: På logistik og forsyningsområder mangler der afklaringer vedrørende Servicebyen samt transportsystem. I dispositionsforslagsfasen skal det afklares, hvilke funktioner og arealer der skal ligge i Servicebyen og derved, hvilken fysisk udstrækning den skal have. Det skal ligeledes afklares, på hvilket niveau de primære funktioner skal placeres, og om der skal etableres rampe forløb til det tekniske forsyningsniveau. Som følge af ovenstående og af de opdaterede kapacitets og arealjusteringer pågår der en justering af arealet omkring akutmodtagelsen og servicebyen. Det er derfor muligt, at der i dispositionsforslagsfasen vil blive foretaget ændringer i udformningen af adgangsforholdene og disponering af arealer, herunder placeringen af Heliport og adgangsforhold til kapel. Det har i denne fase ikke været muligt på rumniveau at fordele arealerne mellem etape 1 og etape 3. Fordelingen af arealer er afhængig af, hvilke funktioner der skal placeres i henholdsvis etape 1 og etape 3. Denne beslutning skal ske i samarbejde med DNV Gødstrup tidligt i dispositionsforslagsfasen. Arealfordeling mellem etape 1 og etape 3, anlægsøkonomi: I forbindelse med udfærdigelse af anlægsøkonomien er der taget udgangspunkt i arealfordeling, dateret den I henhold til denne arealfordeling er det samledes areal steget med 2 % i forhold til den godkendte helhedsplan. Dette medfører, at anlægsbudgettet er steget tilsvarende. Når den endelig arealfordeling imellem etape 1 og 3 er fastlagt, kan anlægsøkonomien for etape 1 fastlægges. Akutafdelingen Konsekvens af ny akutkoncept. Koncept og overordnet udlæg af arealer for akutafdelingen efter nyt bygningskoncept skal afklares i dispositionsforslagsfasen. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 17

18 Laboratorieklyngen Udlæg og disponering af laboratoriefunktioner, affødt af ændret akutkoncept, skal afklares i dispositionsforslagsfasen. Nuklear medicinsk afdeling Udlæg og disponering af nuklear medicinsk afdeling affødt af ændret akutkoncept, skal afklares i dispositionsforslagsfasen. Tekniketage konceptafklaring ved flytning af teknik fra niveau +K1 til niveau +3. Herunder evt. placering af personale service og sterilcentral på etage +3 / tekniketage. Placering af Sterilcentral skal afklares i dispositionsforslagsfasen. Det er pt. ikke besluttet, om der skal etableres regionalt apotek i Region Midtjylland, og det er ikke besluttes om der skal etableres produktionskøkken på hospitalet. Bygningen er generelt disponeret for (minimums) fladelaste som beskrevet under Hertil skal tillægges specifikke belastninger, f.eks. MR scannere, som skal præciseres i rumprogrammet. Størrelse og placering af de specifikke belastninger er pt. ikke afklaret og skal afklares i dispositionsforslagsfasen. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 18

19 3 FORUDSÆTNINGER 3.1 Programgrundlag Der henvises til totalrådgivningsaftalens afsnit samt afsnit i dette Byggeprogram. 3.2 Ekspertpanelets forudsætninger Der henvises til Ekspertpanelets rapport fra november Her er der fremsat en række generelle anbefalinger vedrørende dimensionering af sygehusbyggeri, og anført specifikke anbefalinger for DNV Gødstrup. Anbefalingerne har dannet grundlag for udarbejdelsen af dette Byggeprogram. 3.3 Kommuneplan Herning Kommune har i 2010 udarbejdet kommuneplantillæg nr. 30 til Kommuneplan for et 66 ha stort areal, der omfatter hospitalsområdet samt yderligere areal vest for hospitalsområdet ud til den planlagte omfartsvej. Tillægget overfører hele arealet til et nyt rammeområde kaldet OF1, der udlægges til "Offentlige formål, Hospital ved Gødstrup". Tillægget giver mulighed for at bygge i op til 20 etager med en samlet bebyggelsesprocent på 50. Tillægget er vedtaget samtidig med lokalplan 54.0F1.1, som præciserer byggemulighederne. 3.4 Lokalplan Grundlaget for projektets område, bebyggelse og anlæg er lokalplan nr. 54.0F1.1, Hospital ved Gødstrup fra Lokalplanen inddeler området i tre delområdetyper med hver deres anvendelses og bebyggelsesregulerende bestemmelser. Idet lokalplanen er blevet udarbejdet parallelt med projektkonkurrencen for DNV Gødstrup, er der enkelte steder, hvor projekt og lokalplan ikke er overensstemmende. Der har været en indledende dialog med kommunen vedrørende disse afvigelser, og kommunen ser ingen hindring i at kunne dispensere herfra. 3.5 Arkæologi Herning Museum har i 2010 og 2011 udført arkæologiske udgravninger af projektområdet. Ved udgravningerne blev der bl.a. kortlagt diverse spor af hegn og skår, samt et hus fra bronzealderen med hegn, gruber og lerkar. I den sydlige del af projektområdet blev der fundet spor af et bopladsområde, der sandsynligvis stammer fra bronzealder og jernalder. Dele af projektområdet var ikke tilgængeligt under udgravningerne, da de indgik i beboet areal. Disse arealer vil blive kortlagt senest med udgangen af juni Med de gennemførte og planlagte undersøgelser vurderer museet, at alle arkæologiske anlægsspor er opmålt og registreret, og alle oldtidsfund er sikret, før anlægsarbejdet igangsættes. Inden for lokalplanens delområde III er der en eksisterende gravhøj, der er beskyttet iht. museumsloven. I den indledende dialog med museet er der blevet givet tilsagn om, at museet ikke ser nogen hindringer i, at terræn reguleres inden for beskyttelseszonen og op til 40 m fra fortidsmindets ydregrænse. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 19

20 3.6 VVM Redegørelse DNV Gødstrup Det Nye Hospital i Vest, VVM redegørelse og miljørapport, januar 2012 er udarbejdet af COWI i samarbejde med Herning Kommune og Region Midtjylland. Formålet med VVM redegørelsen og miljørapporten er at vurdere og om muligt undgå, mindske eller kompensere for miljømæssige konsekvenser ved projektet. Redegørelsen skal bidrage til at informere og inddrage offentligheden i beslutningsprocessen. Hørringsprocessen forventes afsluttet september Trafikanalyser Ifølge VVM redegørelsen forventes det nye hospital at skabe en daglig trafik på ca biler/døgn, hvoraf ca biler/døgn kan relateres til ikke akut patienttransport, ca biler/døgn til personale, ca biler/døgn til besøgende og ca. 300 biler/døgn til ambulancekørsel og varetransport. Trafikken til og fra hospitalet fordeler sig på de to adgange til projektområdet, hvilket forventes at medføre, at den udbyggede Gødstrupvej vil få en trafik, der svarer til ca biler/døgn og adgangsvejen fra Vesterholmvej ca biler/døgn. Trafiktal er beregnet for år Bæredygtighed, klimasikring og afledning Bæredygtighed er fundamentalt for DNV Gødstrup. Nedenfor redegøres for de bæredygtighedstiltag, der har indflydelse på indretningen af projektområdet med afledning og udligning af overfladevand samt afledning af spildevand. Miljømæssig bæredygtighed forudsætter, at man ved valg af materialer og metoder i både anlægs og driftsfasen arbejder struktureret med valg, der samlet over tid giver så bæredygtige løsninger, som økonomisk forsvarligt. Ved etableringen af byggepladsen er der arbejdet med bæredygtighed, idet investeringerne i tekniske anlæg samt driften heraf er samlet optimeret i forhold til energi, materialeforbrug og økonomi. Der er arbejdet med fremskudte investeringer i anlæg frem for etablering af midlertidige anlæg, hvor materialer spildes, og økonomien forringes. Som beskrevet efterfølgende er der ved planlægningen af byggepladsen samtænkt bæredygtige løsninger for afledning af overfladevand med lavest mulige ressourceforbrug, optimering af jordtransport, klimasikring af områder og bygninger med en stor grad af genanvendelse fra byggeplads til hospitalsdrift. Genanvendelse af materialer til belægninger Som grundlæggende princip optimeres belægningsopbygninger ved tilføjelse af kalk eller cement til eksisterende råjord for at opnå højere styrker, og for at muliggøre lokal genanvendelse frem for bortkørsel af ikke bæredygtig jord samt tilkørsel af sand/grus. På denne måde minimeres transportarbejdet og behovet for tilførsel af grusmængder. Som alternativ til stabilt grus kan indhentes pris på alternative genbrugsmaterialer f.eks. knust beton og knust beton/tegl. Asfaltmaterialer kan nedknuses på stedet og eventuelt indgå i stiopbygninger eller afhændes til leverandør igen. Bærelagsmaterialer fra byggepladsveje kan genanvendes under stier og permanente veje. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 20

21 Skurplads, materialeopbevaringsplads og midlertidige parkeringsarealer placeres på steder, som også i den permanente situation skal være befæstede. På denne måde genanvendes bundopbygning, og anlægsomkostninger, råstofressourcer og tidsforbrug minimeres. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 21

22 4 DESIGNGRUNDLAG 4.1 Landskab Hovedgreb Det landskabelige hovedgreb i konkurrencebesvarelsen refererer til egnens dominerende landskabelige karakter af grønne vidder med læhegn i skellene og små grupper af træbeplantninger samlet omkring fritliggende gårde. Der skabes et varieret landskabsrum omkring selve hospitalets klyngestruktur, hvor skovplantning, læhegn og lavere beplantninger beskytter hospitalets rekreative haverum, hovedindgang og grundens parkrum mod den altdominerende vestenvind. Den store indramning af DNV Gødstrup definerer endvidere rum for parkeringsarealerne omkring hospitalet. Hospitalets centrale placering på grunden danner to landskabelige sider en dynamisk/aktiv side og en rolig side en markant ankomstside og en rumlig parkside. Den landskabelige bearbejdning og udformning af trafikanlæg understøtter de to forskellige siders kvaliteter. Illustration af Hospitalet og landskabet Sundhedsfremmende landskab I de senere år har der været øget fokus på landskabets rekreative værdier i forhold til stress og helbred. God visuel kontakt til grønne omgivelser såvel som direkte naturkontakt er således dokumenteret havende en markant stressreducerende effekt og positiv virkning på effektiviteten og livsglæden ved det enkelte individ. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 22

23 Sundhedsfremmende landskab bygger designmæssigt på syv overordnede oplevelsesværdier, der modsvarer et differentieret behov hos brugerne: Naturpræget Kulturelt Åbent Socialt Rumdannende Artsrigt Trygt Fredfyldt I Hospitalslandskabet søges disse værdier indbygget og differentieret specifikt i forhold til de enkelte patientgrupper, pårørende og personale. Den endelige programmering og disponering af hospitalslandskabet skal afklares i forbindelse med medarbejderinvolveringen under dispositionsforslagsfasen Landskabelige elementer Fem landskabelige elementer udgør tilsammen rammerne for sunde, smukke og sundhedsfremmende landskabsrum for patienter, ansatte og besøgende. De fem elementer er: Den store ramme om hospitalet træbeplantninger. Parken mod syd lunde, enge og søer. De rumskabende hegn trærækker, hegn og hække. Oplevelsesstien forløb af frugttræer og lokal oplevelser. Hospitalshaverne terapi, rekreations og aktivitetshaver Den store ramme om hospitalet De store rumskabende beplantninger omkring hospitalet etableres som tætte blandingshegn og træbeplantninger af hjemmehørende træer og buske. De egnsbestemte beplantninger, der udplantes som skovplanter, består primært af stilkeg, hvidtjørn og sølvrøn og skaber, sammen med et udvalg af frugtbærende buske, en varierende og smuk ramme om hospitalet, der vil fremstå med skiftende udtryk året igennem. Første del af beplantningen udføres som beplantningsbælter mod hhv. Vesterholmvej og Gødstrupvej i forbindelse med byggemodning og byggepladsanstilling. Beplantning skal sammensættes og udtyndes således, at den mod vejsiden danner en klar kant med markante vejtræer, og mod hospitalssiden en åben kant, der kan udbygges til lunde. Den i lokalplanen beskrevne beplantning langs banen sammensættes og udformes jf. BaneDanmarks banenormer og lister over godkendte arter Parken mod syd Sydøst for hospitalet ligger det i lokalplanen definerede delområde III, der udlægges til hospitalspark. Parken, der udfolder sig omkring en eksisterende gravhøj, udformes som et engareal med lunde af hjemhørende træer og blomstrende busketter og indrettes med en række aktivitetsområder. Gravhøjen Gravhøjen er i forbindelse med rømningen af grunden blevet frilagt for beplantning og fremstår nu som en tydelig forhøjning. Landskabet iscenesættes af fire eksisterede træer, der skal søges bevaret i DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 23

24 den fremtidige disponering af parken. Højen er ganske underspillet og skal fastholdes som sådan i sin fremtidige fremtoning. Gravhøjen skal plejes jf. Kulturarvsstyrelsens retningslinjer for pleje af fortidsminder. Stier Fra hospitalets gårdrum gøres parken tilgængelig via et net af små stier, der i overgangen til hospitalet anlægges med faste belægninger og understøttende siddemuligheder. Stier anlægges jf. retningslinjer i DS håndbog 105, Udearealer for alle. Ydermere anlægges dele af stinettet, så det kan anvendes i forbindelse med brandredning jf. retningslinjer i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, april Den endelige udformning af brandvej og brandredningsarealer vil blive fastlagt i dialog med Herning Kommunale Beredskab under dispositionsforslagsfasen. Vådområde Parken beriges ydermere af det vandelement, der skabes, hvor de store regnvandsbassiner etableres mellem parken og hospitalet. Vandbassinerne formes til vådlandskab, der giver mindelser om de naturlige små søer, der tidligere var et karakteristisk element i landskabet. Vådområderne tilplantes med rørskov og vandtålende træer som elm og pil. Endelig udformning og beplantning af vådområderne fastlægges i dispositionsforslagsfasen. Aktivitetsområder Rundt omkring i stinettet etableres aktivitetsområder til adspredelse for patienter, pårørende og personale. I den del af parken, der knytter sig til Familieklyngen, etableres aktivitets og udforskningslommer med fokus på leg. Længere væk etableres sportsarealer for personalet. Den endelige programmering og disponering af parken afklares i forbindelse med medarbejderinvolveringen under dispositionsforslagsfasen Rumskabende hegn Parkeringsarealerne opdeles i mindre landskabsrum med rumskabende hegn, der som fingre vokser ud af de omkransende træbeplantninger og skaber et behageligt mikroklima. Hegnene etableres som tætte læhegn af sølvrøn eller lignende salttålende træer, der som træer med sidegrene plantes i græsklædte trug mellem parkeringsrækkerne. Læhegnenes orientering skal understøtte wayfinding på parkeringsarealerne og lede patienter og pårørende sikkert frem til stinettet, der forbinder videre til hovedindgangen. For at sikre et grønt udtryk på parkeringsarealerne, skal disse jf. lokalplanen som minimum tilplantes med 1 træ pr. 6 pladser Oplevelsesstien Oplevelsesstien er en viderebearbejdning af det i lokalplanen beskrevne offentlige stiforløb, der forbinder stationen med hospitalet og videre mod den kommende byudvidelse ved Helstrup. Stien, der er kombineret cykel og gangsti, skal jf. lokalplanen anlægges med en fast belægning i en minimums bredde af 3,5 m. Det nye stitracé, der føres øst om det samlede hospitalsbyggeri, skal yderligere give mulighed for, at cyklende fra Herning ved Bassumgårdvejs tilslutning til Gødstrup kan få en sikker adgang frem til hospitalets indgange og stationen. For at understrege oplevelsesstien plantes en struktur af varierede frugtbærende løvtræer, hjemhørende i det midt og vestjyske landskab. Beplantningen skal understøtte wayfinding i landskabet og DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 24

25 samtidig skabe et attraktivt landskabstræk, som byder fodgængere og cyklister, der ankommer fra Herning og omegn, velkommen til hospitalet. Hvor stien møder Vesterholmvejs forlængelse, anlægger kommunen en underføring, der sikre en uhindret og sikker kobling mellem hospitalets område og det nye byområde ved Helstrup. På vejplan etableres busstop for regionale busser, hvorfra patienter, pårørende og personale vil have adgang via stien og frem til hovedindgangen. Oplevelsesstiens forløb og udformning vil blive endelig fastlagt i dispositionsforslagsfasen Hospitalshaverne I klyngernes åbne side mod landskabet udformes en serie hospitalshaver, terapihaver og grønne opholdsrum, der hver især skal programmeres i overensstemmelse med klyngernes behov. Hospitalshaver, terapihaver og grønne opholdsrum knyttes til de mindre og klimatisk beskyttede rum mellem bygningerne og forbinder hospitalets foyer med det omkringliggende landskab. Haverne udformes med en glidende overgang fra have til sluttede træbeplantninger og fra have til parklandskab. Haverne skal fremstå som rolige, sanselige oplevelser med mulighed for både fælles og privatophold. De skal have et varieret og frodigt grønt udtryk, og der skal i disponeringen af haverne tages hensyn til patientsikkerhed og diskretion i forhold til hospitalets tilstødende funktioner. Hospitalshaverne skal udformes beplantnings og terrænmæssigt samt inventarsættes, så disse kan anvendes og motivere til genoptræning af motorik. Haverne er en væsentlig del af hospitalets helende arkitektur. Den endelige programmering og disponering af hospitalshaverne skal afklares i forbindelse med medarbejderinvolveringen under dispositionsforslagsfasen. 4.2 Arkitektur Hovedgreb/idé Det arkitektoniske koncept er skabt med inspiration i stedets markante landskabskarakter og særligt tre stedlige forhold: Landskabets udstrakthed og horisontalitet. Den ubrudte himmels lethed. De levende hegns retninger og præcision. Med reference til det horisontale landskabs flader dannes en tung, taktil base, hvori hospitalets ambulatorier, billeddiagnostik, operationsafsnit og kontorfunktioner placeres. Basen forankrer hospitalet til stedet og sikrer i sin hovedstruktur fleksibilitet og elasticitet for de indeholdte funktioner, der frit kan variere i grænseflader og størrelse. Oven på basen udlægges lette, horisontale skiver med sengeafdelinger og kontorfunktioner. På samme måde som basens taktile karakter relaterer sig til landskabet, relaterer sengeafdelingernes lette, raffinerede og varierede udtryk sig til himlens lys og skyernes lethed. Basen åbner sig mod omgivelserne og tillader landskabet at trænge ind til foyeren. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 25

26 Der arbejdes med tre primære områder for at tilvejebringe et menneskeligt hospital med et rigt og karakterfuldt arkitektonisk udtryk: Visuel opdeling af hospitalets samlede volumen. Stærk materialitet og variation i udtrykket. Begrønning. Nærværende og menneskelig arkitektur i en forståelig skala og i gedigne materialer er befordrende for patienters heling og ansattes generelle velbefindende. Oplevelsen af hospitalet som et sted med atmosfære og karakter er vigtig. Formulering af koncepter og kravspecifikationer i Byggeprogrammet tager udgangspunkt i programgrundlagets visioner og konkurrenceprojektet, samt bygger videre på de formulerede krav og bygningsmæssige intentioner heri Fleksibilitet, elasticitet og generalitet Fleksibilitet, elasticitet og generalitet er nøglebegreber i fremtidigt hospitalsbyggeri: Fleksibilitet omhandler bygningens evne til at kunne ændres og ombygges. Det konstruktive system, facadesystemer og føringstraceer for tekniske installationer organiseres og modulopdeles på en sådan måde, at ombygninger kan gennemføres uden at gribe ind i bygningernes hovedstruktur. Elasticitet omhandler bygningens evne til at kunne udvides eller indskrænkes. Søjler, bjælker og dæk dimensioneres, så der kan gennemføres tilbygninger, og det tekniske anlæg og føringer dimensioneres med en overkapacitet, således at der kan ske udvidelser, uden at tekniske rum og føringstraceer skal ændres væsentligt. Generalitet omhandler bygningens indretning. Indretningen udformes på en sådan måde, at flest mulige rum har en generel karakter, så de kan anvendes af flere forskellige afdelinger og til flere forskellige formål. I bygningsstrukturen for DNV Gødstrup prioriteres overordnet følgende områder inden for fleksibilitet: Tilpasningsparat struktur. Bygningsstrukturen kan tilpasses ændringer i organisationen, nye behandlingsforløb, nye tekniske krav eller ud fra nye brugerbehov. En arealeffektiv udnyttelse af rum. Der skal sikres fleksible rum i strukturen, der understøtter de forskellige behov i en moderne organisation. Omkostninger til flytninger, udvidelser eller ombygninger skal søges reduceret, hvorved den fleksible bygningsstruktur vil have en længere levetid. Ønsket om en kompakt struktur af hensyn til effektivitet, samtidig med en løs og åben struktur af hensyn til patienter og de nære helbredelsesgavnlige egenskaber, løses ved hospitalets hovedkoncept. Den hævede behandlingsring over foyerområdet skal sikre de bedste rammer for både de specialiserede fag og behandlingen, samtidig med at foyeren opleves åben, lys og rumlig. Høj forsyningssikkerhed ved behandlingsringen sikres gennem udbredt anvendelse af nye teknologier og automatiserede løsninger. Hovedkonceptet skal sikre korte afstande for transport af patienter, gående patienter og pårørende, samt personale. Ligeledes sikres kortest mulige transportveje for forsyninger. Byggeprogrammet er udarbejdet med fokus på generalitet, standardisering samt stor gentagelseseffekt. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 26

27 Opdelingen af hospitalsstrukturen i tunge behandlings og diagnostikafsnit, ambulatorier og sengeafdelinger giver optimale muligheder for elasticitet afdelinger og specialeafsnit imellem, så de enkelte funktionsområder både i det daglige og på sigt kan udveksle areal indbyrdes som behovene opstår. Der arbejdes med en række standardrum for både sengestuer, undersøgelses og behandlingsrum samt kontorer inden for modulet 3,6 m. Hertil er der generelt gode gangbredder og etagehøjder, hvilket yderligere forbedrer generaliteten og mulighederne for arealudveksling og funktionsændringer afdelingerne og specialeafsnittene imellem Fremtidige udvidelser Jf. lokalplanen kan der på projektområdet bebygges med i alt m². Etape 1, 2 og 3 omfatter tilsammen ca m². Herudover ønsker DNV Gødstrup en udvidelsesmulighed på ca m². Således at det samlede Hospital bliver i alt m². Bygningsstrukturen giver gode muligheder for udvidelser, hovedsageligt mod nord og syd, hvor klyngernes ambulatorieben kan forlænges og fortandes ud i landskabet. Ved en udvidelse af klyngerne kan der over den udvidede base etableres yderligere sengetårne. Udvidelsesmulighederne i områder ved heliport og psykiatri kan være begrænset, hvilket bør indgå i den fremtidige planlægning af den fremtidige udbygningstakt. Udvidelsesmulighederne vil blive identificeret i dispositionsforslagsfasen Ankomst og indgang DNV Gødstrup får to primære ankomstsituationer for patienter; en akut indgang og en elektiv indgang. Akutindgangen er placeret i hospitalets sydvestlige hjørne med egen tilkørselsvej. Indgangen vil være delt i en indgang for skadestue og lægevagt samt en indgang for ambulance og helikopter. På den nordlige side, midt for den fuldt udbyggede bygningsmasse, ligger hospitalets elektive indgang. Besøgende og patienter, som er indkaldt til planlagte forløb, ankommer til hovedindgangen fra parkeringsarealet eller via offentlige transportmidler. Den primære personaleparkering ligger på hospitalets sydside, og der vil være behov for en personaleindgang i tilknytning hertil. Personale som ankommer på cykel eller med offentlige transportmidler vil ankomme til bygningen både fra nord og syd. Disse personalegrupper benytter henholdsvis hovedindgangen og den sekundære personaleindgang fra syd. Der vil være behov for at sikre separat indgang for bloddonorer i foyerens vestlige ende eller eventuelt direkte ved laboratoriebygningen, hvor Klinisk Immunologisk Afdeling placeres. Ydermere ønskes parkeringsfaciliteter afsat til bloddonorer. Omfang, og hvorledes bloddonorer skal håndteres skal undersøges nærmere i dispositionsforslagsfasen. Dette sekundære indgangsparti kan eventuelt benyttes som primær indgang i udbygningsetape 1 og derefter fungere som decentral indgang. Prøvetagningsenheden modtager mere end 300 patienter om dagen og placeres i nærheden af denne indgang Hovedindgang Hospitalets hovedindgang trækkes ind mellem to bygningsklynger i et stort lægivende gårdrum. Her vil den elektive ankomst til hospitalet foregå. Indgangspartiet synliggøres i valg af bygningsmaterialer og landskabsbearbejdningen, så indgangen tydeligt markeres. Derudover skal der i næste fase udarbejdes et koncept for valg af skilte og princip for wayfinding. Der skal tages ekstra hensyn til handicappede, til gående patienter og pårørende, ligesom ankomst og afhentning med taxa skal foregå nemt og effektivt. I forbindelse med hovedindgangen etableres vindfang eller svingdøre for at undgå trækgener, ligesom der sikres gode adgangsforhold for handicappede. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 27

28 4.2.6 Foyer Foyerområdet etableres i mellemrummet mellem de somatiske klynger mod nord og syd samt laboratorieklyngen mod vest og det psykiatriske afsnit mod øst. Foyeren forbinder således alle bygningsafsnit i et samlende højloftet rum, der med stemnings og karaktergivende materialer, opleves lyst og imødekommende. Mellem foyeren og klyngerne trækkes naturen og dagslyset helt ind i foyeren via store glasindrammede atriumgårde. Foyeren vil opleves som et aktivt, men nemt overskueligt rum, med blandede funktioner som reception, venteområder, kantine, patientcafé og mindre butikker. Derudover etableres et stort auditorium, konferencerum og dedikerede børneområder. Nogle af disse funktioner kan indrettes i større voluminer, der nedbryder det lange rum i zoner og danner mellemrum til ophold og intimitet. Fra hovedreceptionen henvises patienter til klyngespecifikke receptioner, som ligger i umiddelbar nærhed til foyerrummet. Arealerne frem til hver enkelt klynge kan på denne måde benyttes som ventezone med udkig og adgang til gårdrummene. Ved hver klynge placeres et antal undervisnings /konferencerum og eventuelt en infofunktion, der vil være med til at eksponere og formidle hospitalets forskning for patienter og pårørende. På samme måde kan auditoriet placeres i umiddelbart nærhed af indgangen, som et synligt ikon for hospitalets forskning og vidensformidling. Kantinen opdeles i en separat personalekantine, der kan lukkes af mod foyerrummet, og en mere åben patientcafé med fælles madudsalg og tilhørende støtterum. Auditoriet disponeres med fladt gulv og mulighed for opdeling i flere lokaler for øget fleksibilitet. Både auditorium og kantine kan åbnes helt op mod foyeren og dermed øge kapaciteten og fleksibiliteten ved større arrangementer. Indretningen af foyeren disponeres, så det er nemt at orientere sig. Toiletkerner, trappe og elevatortårne placeres strategisk i det store rum samt ved de klyngespecifikke receptioner. Store indbydende trapper i foyeren forbinder op til behandlingsringens diagnostiske klynge samt dagkirurgien. Illustration af foyer. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 28

29 4.2.7 Basen/Klynger Foyeren strækker sig frem til hvert klyngeområde på hospitalet; klyngerne etableres som selvstændige bygningskroppe, som strækker sig væk fra den centralt beliggende foyer. Fløjene vil fra stueplan til tekniketage aftage i længde, for at skabe kontakt til det flade og udstrakte terræn omkring byggeriet. Bygningskroppene ligger med afstand til hinanden på stueplan, for at sikre gode lysforhold i foyeren og udsigt til naturen, men bliver på 1. og 2.sal bundet sammen via en transportring. Der sikres udvidelsesmuligheder for klyngefunktionerne placeret i basen af hensyn til en fremtidig fleksibilitet. Ambulatorierne til hver enkelt klynge placeres i stueplan, eller kan alternativt placeres på 1. sal eller 2. sal, hvor det vurderes ikke at være en hindring for patientgruppen Behandlingsringen Hævet over foyeren ligger operations og billeddiagnostiks afdeling og tilgangen hertil sker via en transportring, som løber på indersiden af alle klyngebygningerne. Transportringen vil sikre en hurtig transport af sengeliggende patienter mellem de enkelte specialer og medvirker til en afskærmning mod gående patienter og pårørende. På 1. sal ligger billeddiagnostisk afdeling med tæt forbindelse til akutmodtagelsen, flankeret af dagkirurgi, som ligger placeret på 1. og 2. sal over hovedindgangen. Over billeddiagnostikken ligger operationsafdelingen med god forbindelse til diagnostik og akut via dedikerede akutelevatorer. Udlæg af funktioner i nærhed til behandlingsringen skal sikre hospitalets optimale drift, korte arbejdsgange for personale mv Sengetårne De T formede sengetårne, som ligger over Akut, Thorax og Abdominalklyngerne, er adskilt fra basen af en tekniketage. Tilgangen til sengeetagerne sker via centrale elevator og trappekerner. Etagerne udformes som standardiserende, modulært opbyggede sengeetager, hvilket giver mulighed for sambrug mellem forskellige klynger og specialer. Den modulære opbygning kan ligeledes sikre, at funktionen kan ændres til en anden, hvis behandlingsbehov ændres i fremtiden. På hver sengeetage etableres en række multifunktionelle rum, der bl.a. kan fungere som sengestue for bariatriske patienter. Hvert sengeafsnit er placeret yderligt i hver bygningsfløj, mens støtterum og fællesfunktioner samles i midten af bygningen omkring elevator og trappekernen. Sengene er opdelt i grupper af ni, hvorved de bedste forudsætninger for optimale arbejdsrutiner kan sikres. I sengetårnet placeret over akutafdelingen disponeres med sengestuer tilknyttet akutafdelingens specialer. Derudover tænkes patienthotel og evt. administration placeret her Serviceby Alle leverancer til hospitalets specialer, samt køkken, sterilcentral og lignende, kommer til servicebyen. Vareforsyning sker over en lastrampe, med en fælles modtagelse for alle varegrupper. Ligeledes skal alt affald afhentes fra hospitalet via servicebyens affaldscentral. For ikke at øge antal af decentrale leverancer skal flest mulige leverancer indleveres gennem servicebyen Materialer Basen udføres i en mørklødig teglsten, der kan opmures med reliefvirkninger og fortandinger, så denne del af bygningsanlægget får et stedsforankret udtryk med reference til terrænet og jorden. Hvor DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 29

30 funktionen muliggør det, flyder de vandrette bånd i basen ud i større murflader for at understrege tyngden og fuldende motivet. Flere steder kompletteres facaderne med partier i træ eller lignende, hvor afskærmning for indblik eksempelvis gør det hensigtsmæssigt, eller kompositionen tilsiger det. Facaderne begrønnes stedvist, så overgangen mellem bygningerne og landskabet bliver varieret. Sengeafdelingernes facader er tilført et lag af opholdsterrasser og smalle servicebalkoner, som lægges udenpå selve klimaskærmen. Beklædningen på ydersiden og undersiden af disse foreslås være i skarptskårne, lyse naturanodiserede aluminiumspaneler eller lignende, og indersiden, hvor man opholder sig, kan beklædes med træ. Forkanten på terrasserne og balkonerne kan forskydes i plan, så balkonerne er smallest ved sengestuerne, så udsynet bevares, og der skabes et varieret spil i lys og skygge til facaderne Grønne elementer og landskab Basens tag som opholdsflade Basens forskellige tagflader udlægges partielt som bygningsnære opholdsarealer for patienter og personale. Tagfladerne kan belægges og beplantes og vil på den måde udgøre gode opholdszoner og vil samtidig være et smukt, grønt motiv set fra sengestuerne. Terrasserne i sengeafsnittene, de tværgående funktioner og ambulatorierne Der etableres terrasser, hvor det horisontale facadeudtryk varieres. Terrasserne kan indrettes som haver, der vil udgøre opholdsarealer for patienter, pårørende og personale. Udsigten vil flere steder være storslået, og kvaliteterne i forhold til de nærliggende hospitalsafsnit åbenlyse. Illustration af terrasse. Begrønning af facaderne Hvor bygningsvoluminerne møder terrænet, skabes mulighed for at facaderne partielt begrønnes for at underbygge basens relation til landskabet, hvorved udtrykket varieres, og der skabes en naturlig flydende overgang. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 30

31 Helende arkitektur Gennem de seneste år er bevidstheden om de fysiske rammers påvirkning på helingsprocessen øget markant. Forskningsresultater peger på, at arkitekturen kan understøtte lindring og helbredelse. En bevidsthed om dette og aktiv brug af en række virkemidler, kan betyde hurtigere restitution af patienter, færre liggedage og større velvære for patienter og personale. Helbredelse og behandlingens hastighed kan påvirkes ved bevidst at arbejde med forskellige arkitektoniske virkemidler. Når disse elementer optimeres fremadrettet i planlægningen, vil det få indvirkning på patienternes sindstilstand og dermed også deres helbredelse. Dette vil påvirke både patienters og personales fysiske adfærd positivt og begge parter vil opleve mindre stress samt bedre kontrol over egen situation. Dermed vil personalet føle større arbejdsglæde, og patienterne vil komme sig hurtigere. Eksempelvis betyder valget af én sengs stuer at patienten kan bevare sit privatliv, bedre muligheder for besøg og private samtaler, få ro og uforstyrret nattesøvn, der alt sammen mindsker stress. Patienten bevarer desuden egenkontrollen over lys, lyd, udluftning osv. Derudover forbedres patientsikkerheden da infektionsrisikoen mindskes, og antallet af patientflytninger nedbringes. Infrastruktur og god wayfinding, kan skabe ro i ankomstsituationen, mindske stress, skabe overblik og gøre det nemt for patienter og pårørende at komme rundt på hospitalet. Derudover kan fokus på god akustik mindske støjgener og dermed stress samt forbedre kommunikationen, ligesom fokus på indeklimaet kan mindske den luftbårne smitte og nedsætte gener ved dårlig luft. Gode dagslysforhold spiller også ind på patienternes velbefindende, opretholder døgnrytmen, mindsker risikoen for fejldiagnosticeringer og skaber adspredelse og velvære i form af udkig og adgang til natur og grønne gårdrum. Integration af kunst og valget af materialer, møbler og farver er med til at skabe visuelle oplevelser for patient, pårørende og ansatte, der igen mindsker stress og øger følelsen af velbefindende. I den videre proces skal der tages stilling til, hvilke fokuspunkter der skal indarbejdes i forhold til arbejdet med helende arkitektur. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 31

32 5 FUNKTIONELLE OG TEKNISKE KRAV, ETAPE Tilretninger og ændringer i forhold til Programgrundlag og Ansøgning Indledning Programgrundlaget for DNV Gødstrup af november 2010 danner det overordnede grundlag for udbygningen. Programgrundlaget var også udgangspunkt for konkurrenceprojektet og for Ansøgning om endeligt tilsagn fra kvalitetsfonden. Programgrundlaget og Ansøgningen er baseret på 2007 aktivitets og bemandingsdata, som er fremskrevet til På dette grundlag er der foretaget en kapacitets og arealberegning for DNV Gødstrup. Både patientfremskrivningen samt kapacitets og arealberegningen er baseret på Ekspertpanelets og Region Midtjyllands anbefalinger for demografisk fremskrivning, omstilling og effektivisering samt udnyttelsesgrader og arealstandarder. På basis af programgrundlaget og konkurrenceprojektet har hospitalets medarbejdere udarbejdet en klyngerapport, hvor der anføres en række funktionsprincipper for det nye DNV Gødstrup, samt en vurdering af behovet for senge, ambulatorier og andre funktioner. Forud for opstart af Byggeprogrammet blev der gennemført en opdatering af kapacitets og arealberegningen baseret på aktivitets og bemandingsdata fra , og som også inkluderer konsekvenserne af Region Midtjyllands omstillingsplan kapacitets og arealberegningen er udarbejdet efter samme hovedprincipper som Programgrundlaget og Ansøgningen kapacitets og arealberegningen har været ramme for medarbejderinddragelsen i Byggeprogrammet, der dog også har taget hensyn til klyngerapporten i muligt omfang. Hver klyngegruppe har udarbejdet et forslag til Byggeprogram, som er præsenteret i en afsluttende deludredning for hver klyngegruppe. Derefter er klyngegruppernes forslag til Byggeprogram justeret og sammenfattet i det opsummerende funktionsprogram, som er vist i bilag 10.1 til dette Byggeprogram. I dette afsnit opsummeres de væsentligste ændringer i Byggeprogrammet i forhold til Programgrundlaget og Ansøgningen Programgrundlaget Ansøgningen er meget tæt på programgrundlaget, de væsentligste forskelle vedrører: Funktionelle forhold Arealstandarder Den væsentligste funktionelle ændring er, at nefrologi flyttes fra Abdominalklyngen til Thoraxklyngen. Vedrørende arealstandarder er der foretaget nogle tilpasninger: Børnesenge reduceret fra 40 m²/seng til 35 m² pr. seng Specialrum i ambulatorier reduceret fra 50 m² til 45 m² Acceleratorer reduceret fra 260 m² til 210 m² Dagkirurgisk operationsstue reduceret fra 120 m² til 110 m² Kliniske kontorpladser reduceret fra 10 m² til 8 m²/plads. Byggeprogrammets ændringer i forhold til Programgrundlaget vil fremgå af næste afsnit, hvor ændringerne i forhold til Ansøgningen gennemgås. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 32

33 Et enkelt forhold i Programgrundlaget har haft betydning for Byggeprogrammet, men ikke for Ansøgningen. Det drejer sig om andelen af sengestuer med en størrelse egnet til patienter med særligt pladsbehov. Programgrundlaget anfører her 20 %, hvorimod det i forbindelse med Byggeprogrammeringen blev ændret til 10 %. Dette forhold har dog ikke betydning for arealbehovet i Ansøgningen eller i arealberegningen, da der her begge steder er anvendt en arealstandard for senge på 35 m²/seng Ansøgningen Funktionelle ændringer I dette afsnit beskrives de væsentligste funktionelle ændringer i Byggeprogrammet set i forhold til Ansøgningen. De væsentligste ændringer vedrører: Akutkonceptet Børn Kræftpatienter Billeddiagnostik Endoskopifunktionen Med Byggeprogrammet er det sket en ændring i hvordan de akutte patienter håndteres ved ankomst til akutmodtagelsen. Med Byggeprogrammet skal alle akutte patienter gennemgå et udredningsforløb i en akutplads i akutmodtagelsen, med henblik på hurtigst muligt at blive overført til et stationært sengeafsnit eller udskrevet. Behovet for akutpladser er beregnet til 39. I ansøgningen blev de potentielle korttidspatienter indlagt i en akutseng med henblik på udredning og færdigbehandling. Øvrige patienter blev overført til stationært sengeafsnit. Behovet for akutsenge er i ansøgningen beregnet til 60. Konsekvensen heraf er, at der i Byggeprogrammet er flere senge i klyngerne sammenlignet med ansøgningen. For børn er det i Byggeprogrammet forudsat, at alle indlagte patienter i alderen 0 17 år indlægges i børneafdelingen i Familieklyngen. Dette betyder, at indlagte børn inden for specialerne kirurgi, ortopædkirurgi og ØNH, som i ansøgningen var indlagt under specialet, i Byggeprogrammet er indlagt i børneafdelingen. For ambulante børn sker der ingen ændringer. Dette indebærer i praksis flere senge i Familieklyngen og færre i f.eks. Abdominalklyngen sammenlignet med ansøgningen. For Kræftklyngen er der i Byggeprogrammet indarbejdet den ændring, at der overføres 4 palliative senge til kræftklyngen, 3 senge fra intern medicin i Thoraxklyngen og 1 seng fra kirurgi i Abdominalklyngen. For Billeddiagnostik tages der i Byggeprogrammet hensyn til opretholdelse af de decentrale enheder i Ringkøbing, Lemvig og Tarm, hvilket der tages højde ved dimensioneringen af antal diagnostikrum. Dette betyder alt andet lige færre diagnostikrum sammenlignet med ansøgningen. Endoskopifunktionen var i ansøgningen placeret i Intensiv og interventionsklyngen, og er i Byggeprogrammet flyttet til Thoraxklyngen, Abdominalklyngen og Neuroklyngen. Dimensioneringsmæssige ændringer Dimensioneringsmæssige ændringer i forudsætningerne vedrører især følgende: Patientfremskrivningen Udnyttelsesgrader og arealstandarder DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 33

34 Bemandingsfremskrivning Studerende Patientfremskrivningen er gennemført efter samme principper som i Ansøgningen, blot med udgangspunkt i data og Region Midtjyllands omstillingsplan, som indebærer øget aktivitet til DNV Gødstrup. Desuden er der taget hensyn til udvikling af kræftspecialet, samtidig med at der er strammet op på nogle af omstillings og effektiviseringstiltagene. Ændringerne er i det væsentlige følgende: Kræft: der er indregnet en 10 % realvækst for onkologi og hæmatologi Øget omstilling til dagbehandling, 75 % af de elektive korttidsindlæggelser imod Ansøgningens 40 % Udnyttelsesgraderne svarer til Ansøgningens, bortset fra at der er regnet med 70 % udnyttelse af akutpladserne, hvor der i ansøgningen var regnet med 85 % belægning af akutsengene. Der er justeret i undersøgelses /behandlingstiderne for operation og billeddiagnostik baseret på erfaringsdata fra andre sygehuse. For billeddiagnostik er der desuden regnet med, at 70 % af undersøgelserne udføres i dagtiden imod Ansøgningens 60 %. Arealstandarderne svarer til Ansøgningen, bortset fra en reduktion for personaleomklædning, fra 0,8 m²/plads til 0,75 m²/plads. Bemandingen er fremskrevet til 2018 efter de samme principper som i Ansøgningen, dog er den gennemsnitlige effektivisering øget fra 12 % til 13 %. Antallet af studerende er øget til 375 samtidige imod Ansøgningens 300 samtidige studerende Arealmæssige konsekvenser Ovenfor omtalte ændringer i Byggeprogrammet har konsekvenser for arealrammerne for klyngerne. Klyngernes programmerede nettoareal i Byggeprogrammet sammenholdt med Ansøgningen og Programgrundlaget er følgende: Medarbejderinddragelsen i Byggeprogrammet Programmeret areal i Byggeprogrammet Arealramme fra Ansøgningen Arealramme fra Programgrundlaget KLG1: Akutklyngen KLG2: Intensiv og interventionsklynge KLG3: Billeddiagnostik og klinisk fysiologi KLG4: Laboratoriefunktioner KLG5: Thoraxklyngen KLG6: Abdominalklyngen KLG7: Familieklyngen KLG8: Fællesfunktioner KLG9: Service og logistikklyngen I alt, Byggeprogram DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 34

35 Det samlede areal for de klynger, som er programmeret i forbindelse med nærværende Byggeprogram svarer til Ansøgningens, men der er en ændret arealfordeling mellem klyngerne. Programgrundlagets samlede areal til de pågældende klynger er lidt højere. Forskellene kan forklares som følger: Akutklyngen. Det ændrede akutkoncept indebærer færre senge og dermed mindre personale og personalerelaterede arealer, hvilket sammenlagt betyder, at Akutklyngens areal i Byggeprogrammet er mindre end i Ansøgningen og i Programgrundlaget. Intensiv og interventionsklyngen: Den væsentligste ændring i Byggeprogrammet i forhold til Ansøgningen er flytning af endoskopifunktionen til Thoraxklyngen, Abdominalklyngen og Neuroklyngen. Arealet i programgrundlaget er noget højere, da der var regnet med betydeligt flere operationsstuer og dermed også støttefunktioner. Diagnostikklyngen: Arealforskellene her skyldes bl.a. at der i Byggeprogrammet er et mindre areal til kontorfunktioner, som følge af reduceret arealstandard. Thoraxklyngen: Forskellen mellem Byggeprogram og Ansøgning skyldes, at areal til projekter (bl.a. arbejdsmedicin) er medregnet i Thoraxklyngen i Ansøgningen. Dette areal er i Byggeprogrammet indeholdt i fællesfunktioner. I programgrundlaget er arealet lavere, bl.a. fordi nefrologi ikke var med i Thoraxklyngen. Abdominalklyngen: Arealet i Programgrundlaget er højere bl.a. på grund af nefrologi. Familieklyngen: Arealet til denne klynge er øget i Byggeprogrammet, hvilket især skyldes overførsel af indlagte børn inden for kirurgi, ortopædkirurgi og ØNH til familieklyngen. Fællesfunktioner: Arealet til disse funktioner er noget højere i Byggeprogrammet sammenlignet med Ansøgningen og Programgrundlaget, hvilket især skyldes, at alle klyngernes areal til undervisning og forskning samt omklædning er flyttet til dette funktionsområde i Byggeprogrammet. Dette gælder også de klynger, der ellers ikke indgår Byggeprogrammet, dvs. Kræftklyngen, Neuroklyngen og Psykiatriklyngen. Service og logistik: Forskellen skyldes især, at sterilcentralens areal er programmet under Intensiv og interventionsklyngen. 5.2 Medarbejderinddragelse Hovedformålet for medarbejderinvolveringen i projektet er: at sikre projektets funktionalitet og andre brugsrelaterede kvaliteter at sikre relevant informationsflow fra Hospitalsenheden vest til CuraVita at skabe kundskab om, motivation for og ejerskab til projektet, og dermed sikre et konstruktivt engagement i fagmiljøerne til fordel for projektet og derved for DNV Gødstrup. Medarbejderinvolveringen er planlagt således, at den sker på rigtigt kompetenceniveau i forhold til de opgaver, der skal løses. Dette indebærer, at hele medarbejderinvolverings organisationen ikke skal involveres i alt til enhver tid. Medarbejdergruppernes opgave er at rådgive i planlægningen af de funktioner, der berøres af udbygningen. Beslutninger træffes af Hospitalsledelsen efter indstilling fra Projektsekretariatet. Overordnede beslutninger træffes af Styregruppen. Medarbejdergrupperne er sammensat af repræsentanter for de funktioner, der er omfattet af planlægningen. Der er udpeget en klyngeformand for hver medarbejdergruppe til at koordinere gruppearbejdet og fungere som kontaktperson for den øvrige projektorganisation og totalrådgiver. Ud over medarbejdere har repræsentanter for projektsekretariatet, den kliniske projektleder og klinisk projektkoordinator indgået i medarbejdergrupperne, foruden arbejdsmiljøkoordinatorer og repræsentanter for patientsikkerhed og hygiejne. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 35

36 Byggeprogrammet omhandler tre hovedproblemstillinger, hvor medarbejderne har været involveret i planlægningen: Tværgående funktioner: Funktioner fælles for hele hospitalet eller flere klynger o Logistik, forsyning og affald o Ambulatorier og dagområder o Sengeområder Kontorområder, personaleservice, undervisning og forskning Klyngefunktioner: Funktioner specifikke for klyngerne i etape 1 Teknisk program: Tekniske standarder og løsninger fælles for hele hospitalet 14 medarbejdergrupper har medvirket i udarbejdelsen af Byggeprogrammet: fire medarbejdergrupper for de tværgående funktioner, ni medarbejdergrupper for klyngefunktionerne og en medarbejdergruppe til teknisk program. Sammenhængen mellem planlægningen af de tværgående funktioner, klyngefunktionerne og de tekniske funktioner er illustreret på figuren herunder. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 36

37 Først blev tværgående funktioner udarbejdet i løbet af 3 4 mødeserier. Resultatet heraf blev indarbejdet i programmeringen af klyngerne i løbet af 4 5 mødeserier. Parallelt hermed forløb planlægningen af teknisk program Medarbejderinvolvering i tværgående funktioner Tværgående funktioner er funktionsprincipper, løsninger og standardrum, der er fælles for hele hospitalet eller for flere klynger/enheder. Der har været fire medarbejdergrupper for de tværgående funktioner: Tværgående gruppe 1: Logistik, forsyning og affald Tværgående gruppe 2: Ambulatorier og dagområder Tværgående gruppe 3: Sengeområder Tværgående gruppe 4: Kontorområder, personaleservice, undervisning og forskning Tværgående funktionsprincipper for logistik, forsyning og affald er f.eks. principper for forsyning af forbrugsvarer, sterilvarer, medicin, linned, mad, etc. Desuden er fastlagt standardrum til logistik/forsyning/affald i sengeområder og ambulatorier/dagområder. For de øvrige tværgående funktioner (ambulatorier, dagområder og sengeområder, kontorområder, etc.) blev der beskrevet koncepter for området samt fastlagt standardrum i form af type og størrelse i nettoareal. Rummenes detaljerede indretning sker i dispositionsforslagsfase. Resultatet af arbejdet med de tværgående funktioner er efterfølgende indarbejdet i programmering af klyngerne Medarbejderinvolvering i klyngefunktioner For klyngerne i 1. etape er der udarbejdet et program for klyngens opgaver, funktioner, processer, nærhedsbehov og rum. 9 medarbejdergrupper har medvirket i udarbejdelsen af program for klyngerne: Klyngegruppe 1: Akutafdeling Klyngegruppe 2: Intensiv og interventionsklynge Klyngegruppe 3: Billeddiagnostik og klinisk fysiologi Klyngegruppe 4: Laboratoriefunktioner Klyngegruppe 5: Thorax, kredsløbs, hormon og bevægeapparatklyngen Klyngegruppe 6: Abdominalklyngen Klyngegruppe 7: Familieklyngen Klyngegruppe 8: Fællesfunktioner Klyngegruppe 9: Service og logistikklyngen For hver klynge er der beskrevet: Virksomhedsbeskrivelse og rammer, herunder funktioner og opgaver samt afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Kapacitetsbehov; herunder afvigelse i forhold til klyngearbejdsgruppernes rapport Evt. funktionsspecifikke standardrum Rumprogram Resultatet af medarbejdergruppernes arbejde er præsenteret i en rapport fra hver gruppe, som herefter er indarbejdet i nærværende Byggeprogram. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 37

38 5.3 Funktionsprogram Resumé Funktionsprogrammet fastlægger funktionsprincipper, nærhedsbehov og rumprogram for de funktionsområder, der er programmeret i forbindelse med Byggeprogrammet, og er vedlagt som bilag Funktionsprogrammet er baseret på de overordnede programretningslinjer fra Programgrundlaget og Overordnet funktionsprogram og konkretiserer og detaljerer kravene til de enkelte funktionsområder. Funktionsprogrammet danner grundlag for det videre arbejde med dispositionsforslagsfasen og hospitalets projektering. For hvert funktionsområde er der udarbejdet et rumprogram med det deraf følgende areal, således at det samlede areal er i overensstemmelse mellem arealforudsætningerne i Overordnet funktionsprogram. Det overordnede funktionsprogram er udarbejdet på grundlag af patientaktivitet i , inkl. konsekvenser af Region Midtjyllands omstillingsplan samt bemandingen i På dette grundlag er der foretaget en patient og bemandingsfremskrivning til 2018, der danner baggrund for opdateret kapacitets og arealberegning for DNV Gødstrup. Den opdaterede kapacitets og arealberegning har dannet grundlag for fastlæggelse af arealrammen for nærværende funktionsprogram. Programmeringen er gennemført i to faser, som beskrevet i afsnit 5.2: Tværgående funktioner Klyngefunktioner For hver de fire tværgående funktionsområder har der været en tværgående medarbejdergruppe, som sammen med programrådgiverne har udarbejdet en slutrapport. Disse rapporter foreligger i sin helhed som egne dokumenter. En lidt forkortet version af de fire tværgående rapporter indgår i funktionsprogrammet i bilag Tilsvarende har der været en klyngegruppe for hver af de ni klyngefunktioner, og for hvert område er der udarbejdet en slutrapport. Disse rapporter foreligger i sin helhed som egne dokumenter. En samlet og lidt forkortet version af rapporterne er vist i funktionsprogrammet (bilag 10.1). Alle klyngegrupper har været presset på den arealramme, der har været til disposition for programmeringen, og grupperne har forholdt sig åbent i forhold til nye måder at arbejde på, der kan tilgodese mindre behov for rum og arealer. Medarbejderne har vist samarbejdsvilje og gjort det muligt at enes om klyngespecifikke funktioner og fælles funktioner, således at arealrammen er overholdt i det samlede rumprogram. Som en helt naturlig del af den proces, der er foregået i klyngegrupperne, er der sket en omfordeling af visse arealer, hvilket har medført justeringer i arealrammen for den enkelte klyngegruppe. Medarbejdernes egne kommentarer er indarbejdet som et eget afsnit i slutrapporterne. Efter afsluttet programmering med de ni klyngergrupper, viste det sig, at summen af gruppernes rumprogrammer oversteg den arealramme, der er til rådighed for projektet med ca. 200 m2 netto. I forbindelse med udarbejdelsen af dette Byggeprogram er alle rumprogrammer blevet kvalitetssikret med hensyn til indhold og kapaciteter samt anvendelse af standardrum, på hvilken baggrund der er foretaget nogle justeringer, således at den samlede arealramme er overholdt. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 38

39 5.3.2 Resultatet af funktionsprogrammeringen For hver af de 9 klynger er der i funktionsprogrammet udarbejdet er rumprogram, hvor det samlede areal for alle klyngerne ligger inden for den fastlagte arealramme. Arealrammen for hver klyngegruppe og det programmerede areal i Byggeprogrammet er vist i tabellen herunder (netto m²): Resultat af medarbejderinddragelsen i Byggeprogrammet Arealramme for Byggeprogram Programmeret areal KLG1: Akutklyngen KLG2: Intensiv og interventionsklynge KLG3: Billeddiagnostik og klinisk fysiologi KLG4: Laboratoriefunktioner KLG5: Thorax, kredsløbs, hormon og bevægeapparatklyngen KLG6: Abdominalklyngen KLG7: Familieklyngen KLG8: Fællesfunktioner KLG9: Service og logistikklyngen I alt, Byggeprogram Der er alt programmeret netto m² i Byggeprogramfasen, et areal som svarer til den samlede arealramme på m². Hovedparten af arealet etableres i etape 1. En del af arealet etableres i etape 3, herunder de dagkirurgiske funktioner, administration og ledelse samt vestibule med auditorium, undervisningsrum og kantine. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 39

40 Byggeprogrammet skal også opfylde de kapacitetskrav, der er sat i de overordnede rammer i kapacitets og arealberegningen, og for de kliniske funktioner (senge, ambulatorier, specialrum, operationsstuer m.m.) er resultatet af programmeringen som følger: Resultat af medarbejderinddragelsen i Byggeprogrammet Normale senge Hotel senge Intensiv senge Akut pladser Dagpl. OP stuer Præ/post OP & hvile pl. Amb og specialrum Billedediagnostik og nuklear KLG KLG KLG3 46 KLG4 KLG KLG KLG KLG KLG9 I alt, Byggeprogram kapacitets og arealberegning Fødestuer Der er lidt færre normale senge end planlagt, hvilket skyldes, at Thoraxklyngen har 176 senge imod kapacitets og arealberegningens 181 senge. Antal hotelsenge, intensivsenge, akutpladser, operationsstuer og fødestuer svarer til den planlagte kapacitet. Ambulatorier omfatter alle undersøgelsesog behandlingsrum i ambulatorierne inkl. specialrum og endoskopirum, og der er programmeret 136 imod de planlagte 130 rum. Dertil kommer samtalerum. Dagpladser omfatter for hovedpartens vedkommende dialyse, foruden nogle i Familieklyngen. Dagpladser til kirurgiske patienter er indeholdt i Intensiv og interventionsklyngen. Der er programmeret 38 imod de planlagte 36. Antal præ /postoperative og hvilepladser omfatter opvågningspladser, pladser til opstilling af senge i operation og dagkirurgi samt hvilepladser til dagkirurgi. Der er programmeret 101 pladser imod de planlagte 76. For billeddiagnostik og nuklearmedicin/klinisk fysiologi er der programmet i alt 48 diagnostikrum, hvoraf 2 er placeret i Akutklyngen. Dette er ét mere end planlagt. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 40

41 For kontorpladser og møderumspladser er resultatet vist herunder: Resultat af medarbejderinddragelsen i Byggeprogrammet Kontorpladser Møderumspladser KLG1: Akutklyngen KLG2: Intensiv og interventionsklynge KLG3: Billeddiagnostik og klinisk fysiologi KLG4: Laboratoriefunktioner KLG5: Thorax, kredsløbs, hormon og bevægeapparatklyngen KLG6: Abdominalklyngen KLG7: Familieklyngen KLG8: Fællesfunktioner KLG9: Service og logistikklyngen I alt, Byggeprogram kapacitets og arealberegning Kontorpladser svarer til egentlige kontorer, dertil kommer arbejdspladser i receptioner, arbejdsstationer m.fl. Møderumspladser svarer til egentlige møderum, og konferencerum i billeddiagnostik og katastroferum i akutklyngen er ikke medregnet. Dertil kommer personalerum og undervisningsrum, som indgår som en fælles ressource til møder og undervisning. Kontorpladser og møderumspladser i service og logistikklyngen er ikke medregnet i ovenstående tabel, da de ikke er specificeret særskilt og indgår i arealrammen for klyngens funktioner. For alle klynger skal det beregnede antal pladser som minimum være programmeret, og gerne lidt over for at sikre en vis bufferkapacitet og for at tage højde for en vis usikkerhed i det fremtidige behov. Dette er tilgodeset i programmeringen, da der samlet set er programmeret flere kontorpladser og møderumspladser end vurderet i kapacitetsberegningen. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 41

42 Endelig ses på personaletoiletter og patienttoiletter, hvor der ifølge Arbejdstilsynets vejledning skal være 15 toiletter pr. samtidigt beskæftigede eller til stede. Programmeringsresultatet sammenlignet med det beregnede behov jf. Arbejdstilsynets vejledning er følgende: Resultat af medarbejderinddragelsen i Byggeprogrammet Personale toiletter Patient og besøgende toiletter KLG1: Akutklyngen KLG2: Intensiv og interventionsklynge KLG3: Billeddiagnostik og klinisk fysiologi KLG4: Laboratoriefunktioner 16 4 KLG5: Thorax, kredsløbs, hormon og bevægeapparatklyngen KLG6: Abdominalklyngen KLG7: Familieklyngen 17 3 KLG8: Fællesfunktioner KLG9: Service og logistikklyngen 25 1 I alt, Byggeprogram Beregnet behov jf. Arbejdstilsynets vejledning De programmerede personaletoiletter er ekskl. de toiletter, som etableres i tilknytning til omklædningsfaciliteter og vagtværelser. Programmerede patienttoiletter er i hovedsag tilknyttet receptionerne, men inkluderer også toiletter, som etableres i tilknytning til undersøgelsesrum, og som til dels er en del af undersøgelses /behandlingsfunktionen. Dette gælder i sær billeddiagnostik og Abdominalklyngen. Patient /pårørende toiletter tilknyttet sengestuer, hotelværelser og overnatningsrum for pårørende er ikke medregnet. Det beregnede behov for personale og patienttoiletter anses som et minimum, idet der som hovedregel regnes med et overskud af patienttoiletter dels af hensyn til tilgængelighed, men også fordi nogle toiletter er tilknyttet undersøgelses /behandlingsrum. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 42

43 Endelig ses på fordelingen af rengøringsrum og affaldsrum på klyngerne: Resultat af medarbejderinddragelsen i Byggeprogrammet Rengørings rum Affaldsrum Programmeret nettoareal KLG1: Akutklyngen KLG2: Intensiv og interventionsklynge KLG3: Billeddiagnostik og klinisk fysiologi KLG4: Laboratoriefunktioner KLG5: Thorax, kredsløbs, hormon og bevægeapparatklyngen KLG6: Abdominalklyngen KLG7: Familieklyngen KLG8: Fællesfunktioner KLG9: Service og logistikklyngen I alt, Byggeprogram Disse rum inkluderer rengørings og affaldsrum i skyllerumsunits, og det væsentlige her er en nogenlunde jævn fordeling af disse rum set i forhold til nettoarealet, hvilket vurderes at være tilfældet. 5.4 Trafik Overordnet trafikstruktur DNV Gødstrup trafikbetjenes af de fremtidige vejforbindelser Vestre Omfartsvej og Gødstrupvej via Vesterholmvejs forlængelse samt kollektivt via ny station på Herning Holstebro banen og centrale busstop for regionale busser. Hertil kommer gode og sikre forbindelsesmuligheder for cyklister via offentligt cyklestinet. Trafikstrukturen skal understøtte: Adgangsveje Høj tilgængelighed og overskuelighed God kollektiv betjening Let adgang for cyklister Vestre Omfartsvej føres vest om DNV Gødstrup, og der etableres tilslutning til hospitalsgrunden i det sydvestlige hjørne i form af en rundkørsel. Vesterholmvejs forlængelse forbinder Herning med Hospitalet og videre frem til Vestre Omfartsvej syd om Hospitalsgrunden. Adgang til hospitalets hovedindgang og parkeringsarealer går via Gødstrupvej og ny ankomstvej langs sydsiden af banen. Udover at give adgang til hospitalet forbinder adgangsvejen stationen og stationsforpladsen med det omkringliggende vejnet. Der skal etableres en klar skiltning med digital parkeringshenvisning i forbindelse med adgangsvejene. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 43

44 Vestre Omfartsvej Vestre Omfartsvej anlægges af Vejdirektoratet, og VVM redegørelsen for de alternative linjeføringer og vejtyper er pt. i høring. Det forventes afklaret i efteråret 2012, hvilken linjeføring og vejtyper Vejdirektoratet anlægger, og afledt heraf hvilken tilslutning der muliggøres for ankomst til hospitalet fra vest. Endelig udformning af trafikafviklingen i grundens sydvestlige hjørne afventer Vejdirektoratets beslutning og afklares i dispositionsforslagsfasen. Rundkørsel sydvest I den nuværende løsning antages det, at Omfartsvejen bliver en motorvejsløsning, og at der etableres en rundkørsel med 4 ben for tilslutning i grundens sydvestlige hjørne. Udover tilslutningsanlæg fra motorvejen, etableres ét ben til kobling med Vesterholmvejs forlængelse, ét ben til Serviceby og personale parkering samt ét ben for adgang til akutmodtagelsen for patienter visiteret af lægevagten. Dette ben vil på sigt kunne kobles til en ringforbindelse lokalt omkring hospitalet. Såfremt vejtypen bliver en motorvej eller motortrafikvej, anlægger Vejdirektoratetvejtilslutning fra vest til og med rundkørsel og tilslutningsanlæg. Ender Vestre Omfartsvej med at blive anlagt som hovedvej, påhviler det kommunen at forlænge Vesterholmvej frem til Omfartsvejen. Vesterholmvej og Gødstrupvej Vesterholmvejs forlængelse og opgraderingen af Gødstrupvej anlægges af Herning Kommune og er pt. under projektering. Ligeledes anlægges den nordlige ankomstvej frem til stationsforpladsen af Herning Kommune. Vejen er projekteret og forventes anlagt som erstatningsvej for gårdene vest for grunden sidst på sommeren Kollektiv trafik BaneDanmark etablerer i sommeren 2016 en station på Herning Hostebro banen. BaneDanmark står for opførelsen af den 150x8 m store perron samt standard elementer på perronen. Fra perron og frem til den nordlige ankomstvej etablerer Herning Kommune en stationsforplads med afsætningsplads, parkeringsanlæg for cykler og biler samt buslommer for lokal og regional bustrafik. Udover busstop ved stationsforpladsen skal der etableres busstop for regional bustrafik ved Vesterholmvej. Fra station og stationsforplads samt fra Vesterholmvej ledes patienter, pårørende og personale ad tydelige stiforløb frem til hospitalets hovedindgang Stinet Der etableres et sammenhængende stisystem på hospitalsgrunden, der sikre adgang til samtlige indgange i forbindelse med hospitalet. Stinettet består af en hovedsti og et netværk af mindre naturprægede stiforløb. Der etableres ikke stier langs adgangsveje. Stier befæstes, udformes og indrettes i henhold til Udearealer for alle jf Endelig udformning og dimensionering finder sted i dispositionsforslagsfasen. Dele af stinettet opbygges og dimensioneres, så disse kan anvendes som brandveje og brandredningsarealer jf Cykelstinet Det skal være attraktivt at benytte cykel som hoved transportmiddel frem til hospitalet. Dette sikres med gode cykelforbindelser og gode muligheder for cykelparkering for både ansatte og besøgende. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 44

45 I forbindelse med opførelsen af hospitalet etablerer Herning Kommune et cykelstinet frem til hospitalsgrunden via Bassumgårdvej. Ligeledes planlægges der for en underføring af den i lokalplanen udlagte sti fra stationen til udvidelsen af Helstrup under Vesterholmvej. Disse to koblingspunkter forbindes med hospitalets indgange og stationen, via et entydigt stinet internt på grunden. Hovedstiforbindelse benævnt oplevelsesstien skal således lede cyklister hurtigt og sikkert frem til deres respektive destinationer. Den endelige udformning af det interne stinettet afklares under dispositionsforslagsfasen. Cykelparkering Der skal etableres cykelparkering ved hovedindgangen og decentralt ved de forskellige personaleindgange. Personaleparkering etableres som overdækkede og aflåste cykelparkeringer jf. programgrundlaget. Cykelparkering til besøgende placeres centralt ved hovedindgangen. Dimensionering af cykelparkeringsanlæggene samt fordeling af det i lokalplanen anviste krav på 390 pladser vil finde sted under dispositionsforslagsfasen Parkering Parkeringen er for størstedelen anlagt på nordsiden af hospitalet i forbindelse med hospitalets elektive ansigt. Hertil kommer særskilt parkering i forbindelse med akutmodtagelse for patienter visiteret fra lægevagten, bloddorer, personaleparkering ved Servicebyen og særskilt parkering for psykiatrien. Lokalplanen fastsætter krav om, at der inden for området skal anlægges 1 parkeringsplads pr. 60 m² etageareal. Dette svarer til, at der anlægges i alt ca parkeringspladser ved afslutningen af hospitalets 3. etape. I forbindelse med etape 1 anlægges ca parkeringspladser fordelt med på nordsiden af byggeriet og 500 pladser ved personaleparkering syd og akutmodtagelsen. Alle pladser etableres på terræn. Parkering nord Parkeringen på nordsiden af byggeriet er inddelt i en afsætning og korttidsparkering ved hospitalets hovedindgang samt 3 store parkeringsafsnit for ambulante patienter, pårørende og personale. Jf. tidligere trafikanalyser, der er udarbejdet i forbindelse med VVM redegørelsen, er størstedelen af parkeringen brugt af personalet. Det skal ved inddelingen af parkeringsarealerne sikres, at ambulante patienter og besøgende tildeles parkering nærmest hovedindgangen. Parkeringsarealerne indrettes iht. tilgængelighedsspecifikationerne i afsnit 5.9. Parkeringsarealerne skal indrettes, så der generes så lidt søgetrafik som muligt. Den endelige fastsættelse af antal parkeringspladser herunder antal af handicappladser og inddeling af parkeringszoner skal afklares under dispositionsforslagsfasen. Følgende rettesnor anvendes ved inddeling af parkeringsarealerne: Fra hovedindgangen og ud skal tænkes afsætning handicappladser korttidsparkeringlangtidsparkering personaleparkering. Afsætning ved hovedindgangen I forbindelse med hovedindgangen skal der etableres et optimalt antal afsætningspladser for busser, handicapbusser, handicapbiler, specialtransporter og biler. Der skal ydermere etableres et optimalt antal korttidsparkeringspladser, herunder handicappladser, handicapbuspladser, pladser reserveret til politi og brandvæsen samt standpladser for taxaer. Parkerings og afsætningsarealerne indrettes iht. tilgængelighedsspecifikationerne i afsnit 5.9. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 45

46 Der skal i dispositionsforslagsfasen udarbejdes en nærmere analyse på personflow for at afklare det specifikke dimensioneringsgrundlag for afsætning og parkering ved hovedindgangen. Der skal endvidere udføres analyser af ankomstforhold ved udbygning af efterfølgende etaper. Parkering syd Parkering syd har fælles adgang med servicebyen i særskilt ben fra den sydvestlige rundkørsel. Parkeringsarealerne, der er placeret ved servicebyen, er forbeholdt personale. Fra parkeringsarealet er der adgang til hospitalgrundens interne stinet, som giver adgang til hospitalet fra syd. Parkeringsarealerne indrettes iht. tilgængelighedsspecifikationerne i afsnit 5.9. Akutmodtagelse visiteret af lægevagten Der er adgang til akutmodtagelsen visiteret af lægevagten fra særskilt ben i den sydvestlige rundkørsel. Skilte i forbindelse med indfaldsveje skal tydeligt markere tilkørselsforholdene. Der skal i dispositionsforslagsfasen udarbejdes en nærmere analyse på personflow for at afklare det specifikke dimensioneringsgrundlag for afsætning og parkering ved akutmodtagelsen Adgang ambulance Ambulancer ankommer til akutmodtagelsen fra Vesterholmvej, hvorfra der etableres separat højresvingsbane fra øst og venstresvingsbane med ambulancestyret signalanlæg fra vest med direkte tilkørsel til Akut, hvor ambulancen kan køre til akutmodtagelsens ambulancehal. Ambulancer skal sikres uhindret fremkommelighed med grønbølge gennem kryds på adgangsveje. Ambulancehallen skal indrettes med plads til 6 samtidige biler samt en reserveret plads til akutbilen. Ambulancer, der forlader hospitalet, kører ad en ensrettet kørevej fra ambulancehallen og frem til tilslutningsvej til rundkørslen. Der er således etableret en entydig og uhindret ambulancevej ind i området til de akutte kørsler, og en anden ambulancevej til de mere rolige kørsler, eksempelvis hjemkørsel, overførsel til hospice/ plejehjem etc. Som følge af arealjusteringer i forbindelse med 2010 tallene, pågår der en justering af arealet omkring akutmodtagelsen og servicebyen. Der vil derfor blive foretaget ændringer i tilkørselsforholdene for disse enheder i dispositionsforslagsfasen Adgangsforhold servicebyen Servicebyen har fælles adgang med parkering syd i særskilt ben fra den sydvestlige rundkørsel. Adgangsforholdene skal dimensioneres for store lastvognstog Særlige adgangsforhold En række faciliteter på hospitalets område kræver særlige adgangsforhold, der vil blive gennemgået under dette punkt. Det gælder laboratoriets bloddonorfaciliteter, kapellet, heliporten og isolationsstuer. Parkeringsområde for bloddonor/prøvetagning. Der skal etableres særskilt parkeringsområde for bolddonorer og prøvetagning i tæt forbindelse med hospitalets hovedindgang, udlagt som eksklusive parkeringsarealer. Endelig placering af parkeringsarealerne vil blive afklaret under dispositionsforslagsfasen. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 46

47 Heliport I forbindelse med heliporten skal der etableres to adskilte adgangsveje til brug for slukningsarbejde og til at flytte havareret helikopter til standplads for reparation. Adgangsvej etableres iht. Trafikstyrelsens regler for indretning af helikopterflyvepladser BL 3 8. Isolationsstuer Der skal etableres ekstern adgang til fire isolationsstuer, fordelt med to stuer ifm. akutmodtagelsen og to stuer ifm. intensivafdelingen. Der skal være adgang for ambulance i direkte forbindelse med stuerne. Endelig placering af isolationsstuerne og tilhørende adgangsforhold afklares under dispositionsforslagsfasen. Kapel Kapellet etableres i forbindelse med hospitalsparken. Der skal til kapellet etableres parkeringspladser i størrelsesordenen svarende til de eksisterende forhold ved Herning Sygehus. Afhentning af kister fra kapellet med rustvogn skal kunne ske afskærmet, så resten af hospitalet ikke har direkte udsyn hertil. Endelig placering af kapellet og tilhørende adgangsforhold afklares under dispositionsforslagsfasen Brandveje og beredskab Inden for lokalplanområdet skal der til fremføring af redningskøretøjer og brandkøretøjer anlægges brand og redningsveje. Brandveje anlægges som en integreret del af det samlede stinet og skal overholde alle tekniske krav i henhold til gældende udgave af "Brandsikring af byggeri" fra Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut samt Bygningsreglementet. Der skal i lokalplanenes delområde I og II sikres mulighed for opstilling af brandhaner. Den endelige udformning af brandvej og brandredningsarealer vil blive fastlagt i dialog med Herning Kommunale Beredskab under dispositionsforslagsfasen Trafiksikkerhed Det samlede Infrastrukturprojekt skal underlægges en trafikrevision på de enkelte projektfaser. 5.5 Heliport Landingsplads for helikopter etableres på terræn med mulighed for overdækket indgang direkte til akutmodtagelsen (FAM.) En del af de akutte patienter vil ankomme til hospitalet i helikopter, og det er vigtigt, at der sker mindst mulige patientflytninger. Design af landingsplads for helikopter skal overholde krav fra Statens Luftfartsvæsen samt internationale vejledninger, herunder skal følgende emner behandles i de efterfølgende faser og skal fastlåses i projektforslagsfasen: Fundering og belægning af heliport Drænings og afløbsforhold Olieudskilleranlæg Afisningsanlæg med separeret afløb Tilkørselsveje Brændstofdepot Sikkerhedszone Støjforhold / støjafskærmning Skiltning Kontrolrum DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 47

48 Indflyvnings og landingslys Radiofyr Strømforsyning evt. 400 Hz Radiokommunikationsanlæg / kommunikation med læger 5.6 Innovationsstald Innovationsstalden er i Byggeprogramfasen brugt aktivt til udviklingen af standardrum og afprøvning af de foreslåede rumstørrelser. Følgende rum, der er afprøvet i denne fase, er: Sengestue og bad Skylle, depot og rengøringsrum Bariatrisk sengestue og bad Ambulatorium Multifunktion akut modtagelse Fødestue Kuvøse rum Decentralt køkken / opvask / evt. mad OP stue Handicaptoilet Thorax Kontorarbejdsplads Arbejdsstation Intensive senge Børnestue og intensivstue I dispositionsforslagsfasen vil der blive udført studier af indretningen af rummene med henblik på møblering og logistik, og forskellige forsyningsprincipper og vognstørrelser for transport vil blive studeret. I denne fase vil det også være aktuelt at studere loftshøjder og hovedeføringstraceer for teknik over lofter. 5.7 Klinisk hovedstruktur Forudsætninger Følgende punkter i programgrundlaget ligger som forudsætninger for den kliniske hovedstruktur for DNV Gødstrup: Optimalt flow og effektive patientforløb. Pleje og behandling skal komme til patienten. Serviceydelser og funktioner skal være understøttende for patientforløbene. Det skal være nemt at komme til og fra destinationen. Robusthed til at optage ændringer. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 48

49 DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 49

50 5.7.2 Klinisk koncept De overnævnte principper er baggrunden for et klinisk koncept, der er en kombination af sammenhængende funktionsområder og opdeling i klynger. Hospitalets funktioner er inddelt i kliniske specialeklynger og tværgående klynger. I de tværgående klynger (intervention, diagnostik og akut) er tunge specialområder planlagt som sammenhængende funktionsområder for at opnå en optimal driftseffektivitet. Klyngerne skal servicere de kliniske specialeklynger. Hvert patientforløb er som udgangspunkt forankret til én klinisk klynge, og patienten får dermed et skærmet og effektivt forløb inden for et afgrænset område. Akutfunktionen er adskilt fra den elektive for at optimere patientforløbene på begge områder. Akutpatienten bliver hurtig behandlet og den elektive patient får behandling som planlagt i skærmede omgivelser Fysisk hovedstruktur Hovedelementet i det organiserende princip for DNV Gødstrup er transportringen på 1. og 2. sal. Dette giver en kompakt løsning med korte interne afstande, overskuelighed og adskilte patientforløb. Ambulante patienter kommer til behandlingsområder fra hospitalets hjerte, foyeren. Elektive patienter og akutpatienter kommer til behandlingsområder fra bygningens fingre via transportringen. Personalet vil få sin base med kontorer og møderum i tilknytning til transportringen. Altså centralt placeret mellem senge, ambulatorier og behandlingsområder. De kliniske klynger er hovedsagligt planlagt med sengeområder i de øvre etager og ambulatorier i stuen og 1. sal, men klyngerne har en fleksibel struktur, der gør det muligt at placere senge på de nedre etager såfremt dette er ønskeligt ud fra patientens behov for adkomst fra terræn. Klyngerne er indbyrdes placeret optimalt med hensyn til nærhedsbehov mellem klyngerne: Patientflow Akutklyngen har kort vej til diagnostik, intervention og intensiv. Familieklyngen har kort vej til akut, hvor akutte børn modtages. Thorax og Abdominal ligger ved siden af hinanden og har sammenhængende sengeområder. Intervention og diagnostik ligger samlet centralt mellem de kliniske klynger. Fødestuer i Familieklyngen ligger nær operation. DNV Gødstrup vil i stor grad få adskilt patientflow. Ambulante patienter vil hovedsagligt bevæge sig i foyeren og ambulatorier, som ligger i stuen, eller i billedediagnostik, dagbehandling og dagkirurgi på 1. sal. Den elektive patient har base i sin kliniske specialeklynge med skærmede sengeområder og egen transportkorridor til operation og diagnostik. Akutpatienten ankommer til egen indgang og en stor andel af akutpatienterne får hele sit forløb i akutklyngen. Nogle patienter bliver overført fra akut til de kliniske klynger via transportringen på 1.sal Patientforløb Den planlagte stationære patient Den elektive patient vil ankomme til specialeklyngens reception i vestibulen i stueplan, hvorfra patienten vises til indlæggelse i sengeafsnit, som primært er placeret i klyngens øverste etager. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 50

51 Patienter, der indlægges til planlagt operation, bliver transporteret fra sengeafsnit via sengeelevator og transportringen på 2. sal til den stationære operationsgang inklusive præ og post. Planlagte medicinske patienter, der indlægges til behandling i sengeafsnit, og eventuelt yderligere udredning f.eks. billeddiagnostiske undersøgelser vil på samme måde blive transporteret via elevator og transportring på 1. sal til billeddiagnostisk afdeling. Patienter, der ankommer samme dag som operationen skal foregå, vil kunne blive henvist direkte til modtageområdet for operation, og efterfølgende transporteret videre til sengeområdet i den kliniske klynge. Dagkirurgiske patienter og dagpatienter til billeddiagnostik Patienter der kommer til dagkirurgisk behandling eller røntgen, ankommer i hospitalets foyer og tager en centralt placeret elevator/trappe op til modtagelsen for dagkirurgi eller billeddiagnostik, som ligger på 1. sal. Her bliver patienten registeret i receptionen og kan benytte tilknyttede venteområder eller venteområder i den store foyer. Efter behandling/operation vil patienten opholde sig i tilknyttede opvågnings og hvileområder før udskrivning. Patienter til ambulant behandling eller dagbehandling: Patienter til ambulant behandling på hospitalet ankommer via hospitalets foyer til receptionen i specialeklyngen, hvor den ambulante behandling vil foregå. Dette inkluderer også dagbehandling, f.eks. dialyse og endoskopi. Ved behov for prøvetagning vil det foregå centralt i tilknytning til foyeren. Akutpatienter: Den akutte patient vil ankomme til Akutklyngen fra ydersiden enten via indgang for visiterede eller indgang for patienter med ambulance eller helikopter. Patienter til skadestuen eller lægevagt vil blive henvist til venteområder, der er inddelt i egne zoner for børn, voksne og psykiatriske patienter. Efter behandling tager patienten hjem uden at have været i kontakt med resten af hospitalet. I akutmodtagelsen vil patienter blive registreret og indlagt på et multifunktionsrum for triage, undersøgelse og behandling. Røntgenbilleder bliver taget i egne røntgenrum i akutmodtagelsen eller røntgenrum i Billeddiagnostikklyngen, der ligger umiddelbart ved siden af. Traumer bliver behandlet på egne traumestuer nær ankomsten. Nogle patienter bliver transporteret direkte til operationsstue eller intensivstue på 2. sal via akutelevator. Udskrivelse Patienter, der udskrives, og som skal transporteres med ambulance, transporteres til ambulancen via decentrale udgange eller via akutmodtagelsen. Øvrige patienter forlader hospitalet via den centrale foyer. 5.8 Logistik Funktion/logistik Det har været et mål for planlægningen af logistikken, at patienterne skal få en optimal behandling gennem mest mulig effektiv brug af arealer og gode arbejdsforhold for ansatte. Til grund for planerne ligger det princip, at ingen patient skal transporteres i tunnellerne i kælderen. Tunnellerne i kælderen er således forbeholdt vareforsyninger, logistik og teknik. Følgende dokumenter har dannet grundlag for projektet: Kommissorium for medarbejderinddragelsen DNV Gødstrup, dateret Tilrettet helhedsplan med overordnet funktionsprogram, dateret DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 51

52 Klyngegruppernes rapporter, datereret og runde 2, dateret Bilag til klyngegruppernes rapporter, dateret Programgrundlaget for DNV Gødstrup, november 2010 Pladskrav til svært overvægtige patienter/bariatriske patienter, Region Midtjylland, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, August 2010 Vision for kliniknære administrative arbejdspladser på DNV, oktober 2011 Politik for patientsikkerhed i projektet DNV Gødstrup, Kvalitet og udvikling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland, Janette Henriksen, dateret Politik for infektionshygiejniske forhold omkring projekt DNV Gødstrup, Infektionshygiejnisk enhed Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland, Anette Jensen og Ian Gottlieb, dateret Arbejdsmiljøpolitik, projektet DNV Gødstrup, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland, arbejdsmiljøkoordinator Bente Fjordside, dateret Designguide for hospitalsbyggeri i Region Midtjylland, Somatisk Sengestue, version 1, januar Rapport Brugerinvolvering i Det Ny Hospital i Vest, Kvalitet og Udvikling Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro, Region Midtjylland ved Jeanette Henriksen og Peter Barner Rasmussen, oktober Foreløbige logistiske overvejelser i relation til DNV Gødstrup, Projektsekretariatet DNV Gødstrup, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland, Ole Theilgaard og Bent Grausgaard, version 2, dateret Beskrivelse af Innovationsstalden DNV Gødstrup, Projektsekretariatet DNV Gødstrup, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland ved Bente Fjordside, dateret Designguide for FAM. (ASA senge flyttet) Patientgrundlag for 2010 tal Koncept Forsyningsstrukturen optimeres med udgangspunkt i aktiv forsyning internt og brug af fælles forsyningscenter eksternt. Alle varer skal leveres efter princippet om aktiv forsyning, hvor dette er hensigtsmæssigt. Varer leveres i størst mulig grad færdigpakket ud til brugerne, og der lægges op til mindst mulig omlæsning af gods. Det er vigtigt, at sterile forbrugsartikler håndteres og opbevares efter gældende standarder. Princippet for forsyning til hospitalet vil i stor grad være afdelingspakkelogistik via eksternt forsyningscenter. Arbejdsgange tilrettelægges, således at varme hænder ikke får opgaver knyttet til logistik og modtagelse af varer. Arbejdet bør udføres af eget personale med kompetence og afsat tid til opgaven. Bestillingssystem I denne fase er der ikke taget stilling til detaljerne omkring bestillingssystem for varer, men der planlægges med elektronisk bestilling. Varerne bestilles fra decentraliseret depot og registreres som modtaget i varemodtagelsen, når det ankommer Affald Affald sorteres nærmest muligt brugsstedet. Sorteret affald sendes som hovedregel med det automatiserede sorterings og suganlæg for affald. Der afsættes i forbindelse med affaldsindkastet et areal for containere/poser med risikoaffald og pap, der ikke kan håndteres af suganlægget. Specialaffald må håndteres på afdelingerne som i dag. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 52

53 5.8.4 AGV, rørpost, sengetransport m.v. I henhold til programgrundlaget skal automatiserede transport og produktionsløsninger overvejes og afvejes i forhold til økonomi, drift, hygiejne, arbejdsmiljø og andre krav for alle ikke direkte patientrelaterede opgaver. De automatiske systemer, som i hovedsagen er forudsat benyttet, er AGV, rørpost og automatiske sug og sorteringssystemer for affald og urent linned. AGV AGV er et helautomatisk transportsystem for transport af vogne. AGV enheden er en robot, som kører ind under en vogn, løfter denne op og transporterer den til rette sted. Vogne, som benyttes til AGV transport, må have en speciel udformet undervogn. Dette medfører, at vognene bliver tungere end dagens vogne. Systemet muliggør, at transporten af vogne kan programmeres for levering til specificeret sted til ønsket tid hele døgnet. Der er i Byggeprogrammet afsat plads for parkering af AGV transporter i lukkede rum med direkte adkomst fra elevator umiddelbart udenfor elevatorerne i alle afsnit. Rummene skal være placeret centralt i afdelingen for at minimere gangafstande. Det påregnes, at der som hovedprincip oprettes to afleveringspladser for AGV med vogn og en plads for parkering af returvogn på brugerstedet AGV systemet kræver ladestationer og værksted for AGV robotterne. Disse placeres i tunnellerne og i servicebyen. AGV robotten vil automatisk søge til en ladestation, når batterikapaciteten er lav. Rum/nicher/afsat tunnelareal, som er forberedt for AGV, vil med fordel kunne benyttes til manuel transport, hvis det af økonomiske årsager besluttes ikke at investere i AGV. Rørpost Rørpostsystemer har længe været brugt i skandinaviske hospitaler, men det har tidligere været begrænset, hvilke artikler der kan sendes i et rørpostanlæg. Nyere systemer giver væsentlig større muligheder for forsendelse, da dimensionen på sendepatroner er større, og styring af acceleration / nedbremsning er blevet væsentlig mere avanceret. Forsendelser, som helt eller delvis kan ske med rørpost er: Post. Blodposer. Prøver til laboratoriet. Medikamenter fra apoteket. (Kan kobles til automatisk forsyningsanlæg for medikamenter). Mindre nødforsyninger af instrumenter fra sterilcentralen. Moderne rørpostsystemer ved nyere store hospitaler har krav til, at 90 % af forsendelserne skal komme frem til modtager minimum 5 minutter efter forsendelse. De resterende 10 % inden for 8 minutter. Gennemsnitlig leveringstid er sat til ca. 2,5 minutter for et anlæg med meter med rør fordelt på 180 rørpoststationer. Der kan også lægges op til hurtigere levering, men dette vil kunne gå ud over leveringssikkerheden, da risikoen for fejlforsendelser øges med et hurtigere system. Den enkelte rørpoststation kræver ikke stor plads, men der skal afsættes arealer for rørpostcentraler i kælderen. I tilknytning til hver rørpoststation skal der afsættes plads til opbevaring af rørpostpatroner og et arbejdsbord for håndtering af forsendelser. For at sikre den fremtidige fleksibilitet afsættes der plads for mulig etablering af rørpoststationer i alle ekspeditioner og arbejdsstationer, så nye stationer som for eksempel i medicinrum kan integreres på DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 53

54 en enkel måde. Dette for at sikre husets generelle struktur og fleksibilitet i forhold til fremtidige ænændringer. Der vil i den videre proces blive nedsat en egen arbejdsgruppe, som skal arbejde med automatiske vareleveringssystemer. Automatisk sorterings og sugesystem for affald og nedkast for urent linned Der påregnes etableret et automatisk sorterings og sugesystem for affald i eget affaldsrum. Nedkast for linned placeres også i affaldsrum, hvilket placeres nært ved skyllerum. Specialaffald, som ikke går i affaldssug og dyner, må transporteres tilbage til affaldscentralen i vogne. Primært regnes med, at tomme tøjvogne kan benyttes. Rent linned Linned til patienter, sengetøj, dyner og puder transporteres ud til afdelingerne i AGV transporterede vogne, hvorfra personalet på den enkelte afdeling kan hente rent linned, patienttøj etc. til patienterne. Vognene placeres i nicher, hvor den bliver stående som et skab. Det bør etableres et skab ved siden af tøjvognen til placering af dyner og puder etc. Når ny vogn ankommer til afdelingen, tages det rene tøj, som er tilbage i vognen, og lægges på toppen i den nye vogn. Dette sikrer god cirkulation af tøjet. Den tomme vogn kan tage risikoaffald med fra affaldsrummet til affaldscentralen manuelt eller med AGV. Vognen tømmes og videresendes til vaskeriet. Tøj til personalet udleveres i automater tæt op ad personalegarderoberne. Det påregnes etableret et decentraliseret tøjudleveringssystem med tøjskabe, hvor personalets afhentning af tøj registreres ved indsyede sensorer i tøjet. Vogne eller skabe for returnering af tøj placeres ved de samme garderober. Ved returnering af tøj registreres dette via de indsyede sensorer. 5.9 Tilgængelighed Udearealer Tilgængeligheden på udearealer fastlægges i overensstemmelse med gældende standarder, vejledninger og anvisninger herunder DS Håndbog 105, Håndbog i tilgængelighed Vejdirektoratet og SBI anvisninger samt BR10. Tilgængelighed for færdselshandicappede omfatter bl.a. fokus på at færdsel på udearealer kan ske på lige vilkår med ikke færdselshandicappede. Indretning og udformning skal ske svarende til Kvalitetsniveau B, som opfylder kravene indeholdt i DS 3028 Tilgængelighed for alle. Færdselshandicappede omfatter primært: Bevægelseshæmmede. Synshandicappede. Hørehæmmede. Forståelseshæmmede. Ældre. Børn. Allergikere. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 54

55 Indretning og udformning af udearealer skal bl.a. omfatte vurdering af: Fodgængerområder. Hvilemuligheder. Adgangsforhold. Parkeringsforhold. Kollektiv trafikbetjening. Rekreative arealer. Fodgængereområder Der etableres et sammenhængende net af gangbaner langs veje, på tværs af vejforbindelser, stier, rekreative arealer og adgangsforbindelser til/fra parkeringsarealer, hvor færdselshandicappede kan færdes. Fodgængerarealer skal være jævne, skridsikre, retningsgivende og uden hindringer for passage. Eksempler på hindringer, der skal undgås, er bl.a. niveauspring større end 2,5 3,0 cm ved overgange og inventar i ganglinjer. Hvilemuligheder Der skal med passende afstand etableres hvilesteder med siddemuligheder. Adgangsforhold Adgange til bygninger skal ske niveaufrit. Eventuelle højdeforskelle mellem terræn og gulvkote udlignes med ramper (max. 1:20) i henhold til gældende regler. På udearealer, som ikke er adgangsveje frem til en bygning, bør hældning ikke overstige 1:14. Hvis ramper og serpentinerveje øger afstanden med mere end ca. 15 m, bør de suppleres med et mere direkte forløb, så gangbesværede kan gå kortest muligt. Eventuelle udendørs trappeanlæg skal udformes i henhold til anvisninger, herunder i forhold til antal trin i trappeløb, forholdet mellem stigning og grund, bredde, reposer, rækværk, synliggørelse af trinforkanter og opmærksomhedsfelter ved start og slut. Der skal være tydelig visuel og geometrisk adskillelse mellem arealer forbeholdt fodgængere og den øvrige trafik. Hvor adgangsvejene ikke er retningsgivende med naturlige ledelinjer, forsynes belægning med ledelinje og opmærksomhedsfelter. Byudstyr og inventar placeres i henhold til anvisninger, således at der er det nødvendige fritrumsprofil for uhindret passage. Adgangs og tilkørselsveje skal forsynes med nødvendig belysning til sikring af tryg og sikker færdsel, herunder virke retningsorienterende. Belysning skal eventuelt forsynes med afskærmede lyskilder, så blænding undgås. Ligeledes skal belysning udformes, så den er jævnt fordelt f.eks. ved overgang fra stærkt lys til mørke. Parkeringsforhold Der skal etableres parkeringspladser forbeholdt invalidekøretøjer i kortest mulig afstand fra mål. Parkeringspladser indrettes i overensstemmelse med SBI anvisninger. Kollektiv trafikbetjening Der skal sikres direkte og tilgængelige forbindelser mellem den kollektive trafik og mål. Ved stoppested o.l. etableres nødvendige ventefaciliteter i form af siddepladser, læskærme, informationstavler og belysning. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 55

56 Rekreative arealer Adgang til rekreative mål skal sikres tilgængelighed for alle via jævne kørefaste belægninger uden hindringer for passage samt raste og hvilemuligheder Indearealer Der lægges vægt på god tilgængelighed for alle brugere af hospitalet dvs. patienter, pårørende, personale og studerende. Tilgængelighed er udpeget som fokusområde, og der stilles krav om, at der ved udarbejdelse af forslag til løsninger tages specielle hensyn til handicappede såvel svagsynede og dårligt gående under iagttagelse af retningslinjer og regler for tilgængelighed. I programgrundlaget blev der stillet krav om korte afstande og overskuelighed, hvilket konkurrenceprojektet har illustreret. Det er ønsket, at god tilgængelighed er usynlig og sikres gennem løsninger, som tager hensyn til alle typer af brugere. Desuden er der fokuseret på gode adgangsforhold til tekniske anlæg, der skal serviceres. Fasedeling og styring af arbejdet med at sikre tilgængelighed Overordnet styring af tilgængelighed har en væsentlig prioritering i projektet på lige fod med øvrige udpegede fokusområder. Indarbejdelse af hensyn til tilgængelighed sker optimalt fra programmeringens start med stigende detaljering igennem projektets faser. I tidlig fase i projektet vil god tilgængelighed for indvendige områder som tidligere nævnt sikres gennem generelle bygningsmæssige løsninger med fokus på: Wayfinding og korte afstande. Logisk og overskuelig planløsning. Gode synlige kommunikationspunkter; trappe/elevatorkerner og receptioner/infopunkter. God synlig indgang og niveaufri overgang inde/ude. God kontakt med udearealer for at forbedre orienteringen. Indvendige kommunikationsveje med tilstrækkelig bredde. Rigtige rumstørrelser. I konkurrenceprojektet og Byggeprogramfasen har dette været væsentlige styrende elementer, og helhedsplanen viser nu en bygning med logisk organisering, korte afstande og god kontakt til udeområder. I Byggeprogramfasen er de enkelte rumstørrelser defineret, og der har været fokus på at vælge rigtige rumstørrelse, som giver plads til brugere med nedsat funktionsevne eller særligt behov for udstyr og pleje. Rummene skal være store nok til at opfylde funktionskrav og i enkelte situationer små nok til at opfylde krav om sikkerhed og tilgængelighed. På sengestuer og bad er det for eksempel vurderet som vigtigt, at der er kort afstand mellem indretning som giver støtte, f.eks. mellem seng og dør til bad. Rummene skal udformes, så alle brugere i størst mulig grad kan bevæge sig rundt uden hjælp eller ekstraløsninger. I Byggeprogramfasen er disse forhold afprøvet i Innovationsstalden. I dispositionsforslagsfasen vil der være yderligere fokus på: Rumindretning som sikrer plads til manøvrering af rullestole, senge og udstyr. Rumindretning som sikrer plads til plejepersonale. Dørbredder og gangbredder. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 56

57 Materiale og farvevalg som sikrer kontraster og god synlighed. Tilgængelighed til toiletter og bad inden for alle funktionsområder. I senere faser vil der fokus være på: Farvesætning og markering af søjler, trapper, døre og glasvægge. Akustiske forhold og loftsløsninger. Belysning. Detailudformning af fast inventar/receptionsskranker m.v. Ledelinjer i gulv i åbne arealer. Patientens mulighed for at styre sine omgivelser selv; belysning, åbne vinduer og døre m.v. Skiltning. Med udgangspunkt i disse aspekter vil der blive udarbejdet mere detaljerede tjeklister for de projekterende til benyttelse i de forskellige faser for at sikre, at tilgængelighedsaspekter varetages. Granskning af tilgængelighed Det er en tværfaglig opgave at indarbejde optimal tilgængelighed for brugerne. Indsatsen koordineres derfor i snævert samarbejde med de ansvarlige fagledere og ledere af delprojekterne. CuraVitas ledelse initierer i samarbejde med faglederne, at der planlægges faseopdelte granskninger af tilgængelighed, som dokumenteres i et notat, der tilgår DNV Gødstrup umiddelbart efter projektgranskningen. Forinden granskningen gennemføres, skal det angives, hvilket kvalitetsniveau granskningen skal foretages op imod. Lovgivning og regler Bygningsreglement 2010 med tilhørende SBI anvisning 230 omfatter krav til tilgængelighed i bygninger herunder krav til: Orientering. Adgangsveje og gange. Døre. Toiletter med og uden bad. Omklædningsrum. Sengestuer. Undersøgelsesrum. Brugerbetjente installationer/anlæg. Der er i BR10 angivet forskellige kvalitetsniveauer (A, B, C): Kvalitetsniveau C, der svarer til bygningsreglementets niveau. Kvalitetsniveau B, højere kvalitet, f.eks. svarende til DS 3028 (Dansk Standard, 2001c), SBi anvisninger m.m. Kvalitetsniveau A, der svarer til for eksempel behovene hos personer med stort plejebehov. Hvilket kvalitetsniveau, der benyttes vil være forskelligt afhængigt af, hvor i hospitalet man befinder sig. Alle områder hvor patienter skal kunne færdes, og selv skal kunne betjene døre og installationer, skal som minimum granskes op imod kvalitetsniveau B. I enkelte områder vil det være naturlig at DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 57

58 definere med kvalitetsniveau A. Hvilken standard, der skal lægges til grund skal defineres i samråd med bygherren i dispositionsforslaget Præfabrikerede enheder Præfabrikation og benyttelse af standardiserede løsninger har været intentionen fra projektets begyndelse. Ved at anvende ens og præfabrikerede løsninger for bygningselementer og rumløsninger kan der opnås en række gevinster både byggeteknisk, men også arbejds og driftsmæssigt. Byggeteknisk kan gentagelseseffekten, udnyttes og elementer kan produceres off site, således at byggetiden on site nedbringes. Intentionen ved benyttelse af masse producerede elementer er samlet set en kortere byggetid og en minimering af fejl. Områder for anvendelse af præfabrikerede løsninger kan på nuværende projektniveau afgrænses til følgende, hvor gentagelseseffekten er stor: Standardrum, plan og funktionsløsninger Konstruktioner, facader Installationer Samlede tekniske installations anlæg Projektet skal i de næste faser screenes for optimal udnyttelse og størst mulig brug af præfabrikerede enheder. Anvendelsen af præfabrikerede enheder muliggør, at fejl og udførelsesperioden på byggepladsen reduceres samtidig med, at der kan opnås en ensartet kvalitet ved de valgte løsninger. Omfanget og anvendelsen af præfabrikerede elementer og installationer skal analyseres og indarbejdes nærmere. I dispositionsforslagsfasen og efterfølgende faser, vil det blive undersøgt om områder som eksempelvis teknikskakte med fordel vil kunne etableres som præfabrikerede installationsskakte, der sammenstykkes af moduler, således at arbejdsprocessen flyttes fra byggepladsen til en produktionshal med fokus på industriel produktion. Der er flere rum, som er funktions, installations og størrelsesmæssigt identiske. Som eksempel er der stor gentagelseseffekt ved sengestuer. Denne gentagelse kan udnyttes til at montere identiske præfabrikeret installationsunits for: Installationslofter eller søjler med forsyninger. Installationsvægge eller paneler som indeholder luftarter, edb og elinstallation f.eks. i sengestuer. Præfabrikerede bad og toilet moduler. En analyse af præfabrikerede elementer vil blive gennemført ved at vurdere hvert element ud fra nedenstående kriterier: Flere identiske enheder med stor gentagelseseffekt. Tidsbesparelse i forhold til montage. Behov for fleksibilitet hvad er sandsynligheden for at rummets funktions ændres. Mulighed for nem indbygning i råhuskonstruktionen. Økonomi. Der tilstræbes, at anvende præfabrikerede elementer, som giver en høj karakter ved de ovenstående kriterier, således at der kan opnås en god totaløkonomisk løsning. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 58

59 Forudsætningerne i DNV Gødstrup er på flere områder optimale for anvendelse af præfabrikerede enheder i råhuskonstruktionen. Bygningsarealet er stort, der bygges på bar mark, og der planlægges med standardiserede rumløsninger, hvilket med den rette byggelogistik muliggør en hurtig montage af råhuset. Ved tidligt at fastsætte en ensartet modulering af huset sikres få byggetekniske varianter, ens dækspænd og et godt udgangspunkt for indarbejdelse af præfabrikerede væg og dækelementer, toilet/baderum, altaner og evt. portalelementer i facaden. Ved at tilrettelægge byggeriet efter et ensartet struktur sikres også størst mulig fleksibilitet i forhold til fremtidige udvidelser og ombygninger i eksisterende bygningsmasse Bygningsstruktur Konstruktioner Råhus Konceptet for bærende konstruktioner er valgt ud fra en grundidé om at kunne etablere et robust råhus baseret på samme enkle konstruktive system med bærelinier placeret i et regelmæssigt grid i langt hovedparten af områderne. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal der anvendes (standard) præfabrikerede elementer i størst muligt omfang. Således er bygningskomplekset i grundmodulet baseret på ensartede bygningskroppe, opbygget af langsgående bærelinier, dækspænd på tværs og med stabiliserende kerner. Det skal tilstræbes, at indvendige bærelinier udføres som bjælke/søjle systemer med regelmæssig søjleplacering, mens bærelinier i facader kan udføres som væg/sandwichelementer eller bjælke/søjle systemer. Bygningskomplekset disponeres således, at det konstruktive hovedsystem fra sengetårnene kan føres ned gennem de underliggende kliniske etager med et minimum af store udvekslingskonstruktioner eller tilsvarende ændringer af bærelinier. I specielle områder herunder foyer vil der være konstruktioner, der afviger fra de generelle konstruktionsprincipper. Samlet opnås et råhus med stor grad af bygbarhed, kort montagetid og med deraf optimal økonomi. Robusthed Det valgte konstruktionsprincip baseret på søjle/bjælkeløsninger i de indvendige bærelinier, skal generelt udføres således, at det giver størst mulig fleksibilitet både med hensyn til installationsføringer samt placering af ikke bærende vægge. Fremtidige ombygninger skal kunne udføres uden væsentlige indgreb i de bærende konstruktioner. Ved placering af lodrette bærende elementer skal der tages hensyn til muligheden for senere ændringer af indretningen, ligesom vægge og dæk skal udføres under hensyntagen til evt. senere udvidelse i føringsveje for installationer og logistik. Konstruktionerne skal være forberedt for føringsveje for installationer. Etagehøjder skal vælges under hensyntagen til at kunne sikre gode forsyningsveje over nedhængte lofter og/eller under hævede gulve. Der skal herunder tages hensyn til krydsende installationer, pilhøjder og udførelsesmæssige tolerancer. Således skal det ved design af dækkonstruktioner tilstræbes at undgå høje bjælker, da disse besværliggør fremføring af installationer. Konstruktioner forberedes for fleksibel hultagning (gennemføring af fremtidige installationer såvel vandret som lodret ved at indlægge zoner, der armeringsmæssigt og styrkemæssigt er forberedt for dette). DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 59

60 I forbindelse med design af åbninger skal der tages højde for størrelsen af det apparatur, som skal placeres i de enkelte rum/områder. Etape 1 disponeres således, at udvidelsen (etape 3) kan udføres som en selvstændig konstruktion (dvs. uden indgreb i etape 1), hvor sammenbygning med etape 1 kan ske umiddelbart inden ibrugtagningen af udvidelsen (etape 3). Jordbundsforhold og fundering Der er foretaget indledende geotekniske undersøgelser (placeringsundersøgelse) og arkivsøgning se Rapport 4 Geoteknisk undersøgelse (placeringsundersøgelse), udarbejdet af GEO. Rapporten konkluderer bl.a., at der forventes at blive tale om væsentlig ekstrafundering på store dele af arealet (A), der er udlagt til tungt byggeri (6 10) etager formentlig i form af pælefundering, men en pladefundering kan dog muligvis komme på tale og endvidere Grundvandsspejlet, der er stigende i sydlig retning, er indmålt 0,6 3,3 m under terræn Da hovedparten af bygningskomplekset er beliggende inden for delområde A, vil en betydelig del af bygningerne således være omfattet af ekstrafunderingen som beskrevet ovenfor. Bygningskomplekset skal funderes i overensstemmelse med den geotekniske rapport, herunder skal der tages højde for ændringer i funderingsnormen mellem de enkelte bygningsafsnit. Endvidere skal der foretages supplerende geotekniske undersøgelser se afsnit 6.2 for hermed at få fastlagt funderingsformen for de enkelte delområder samt få optimeret styrkeparametre. Vedr. sikring mod grundvand se afsnit 6.4. Normgrundlag Bærende konstruktioner dimensioneres i henhold til gældende normsæt (DS/EN). Alle bygninger henføres til konsekvensklasse CC3 (høj konsekvensklasse). Belastninger (generelle) Belastninger skal fastlægges i overensstemmelse med lastnormen, DS/EN 1991 med tilhørende nationale anneks. Ved dimensioneringen af bygningerne skal der som minimum regnes med følgende generelle belastninger for nyttelast og fri egenlast på etageadskillelser: Nyttelast: Fladelast inkl. gangarealer i kliniske områder: Fladelast i offentlige områder, hvor sammenstimlen kan optræde: Fladlast inkl. gangarealer i administrationsområde: Fladelast på trafikarealer: Fladelast i sengeafsnit qk = 5,0 kn/m² qk = 5,0 kn/m² qk = 5,0 kn/m² qk = 5,0 kn/m² qk = 2,5 kn/m² Fri egenlast: Lette skillevægge (ækvivalent til fladelast): Installationer i underliggende etage ophængt i dæk: Ophængte installationer over gang i underliggende etage: Loftkonstruktion i underliggende etage: Gulvbelægning: Taghaver/grønne tage: g = 1,0 KN/m² g = 0,5 KN/m² g = 2,0 KN/m² g = 0,20 KN/m² g = 0,15 KN/m² g = 1,50 KN/m² DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 60

61 Fast monteret udstyr (vent.agg. etc, ækvivalent til fladelast) på tekniketager Placering af en vilkårlig placeret enkeltkraft i kliniske områder, virkende på et areal på 1,0 x 1,0 m Fri egenlast omfatter belægninger, lette skillevægge, fast inventar, ophængte installationer, nedhængte lofter etc. g = 5,0 KN/m² g = 10 kn Specifikke belastninger herunder stort og tungt udstyr Ovennævnte kan betragtes som vejledende minimumsværdier for at sikre bygningen en vis robusthed med hensyn til fremtidig indretning. Under alle omstændigheder skal normkrav være overholdt. Ved dimensionering af bygværket herunder etagedæk, vægge m.v. skal der foretages en vurdering af specifikke/aktuelle belastninger herunder stort og tungt udstyr i de enkelte områder som specificeret i rumskemaer og/eller på lastplaner. Endvidere skal der også være taget højde for installeringen og udskiftning af det tunge udstyr. Stort og tungt udstyr kan f.eks være en MR scanner på 6 tons. Af andet tungt udstyr kan nævnes lifte, gondoler, maskingulvvasker etc. De specifikke/aktuelle belastninger skal være fastlagt i dispositionsforslagsfasen Brandforhold Brandsikringen udføres, så den opfylder funktionskravene i bygningsreglement Der skal i dispositionsforslagsfasen udarbejdes en samlet brandstrategi for DNV, som redegør for brandmæssig opdeling, passive og aktive brandsikringstiltag samt flugtvejs og indsatsforhold både i og udenfor bygningerne. Nedenstående forhold afklares i dispositionsforslagsfasen med relevante myndigheder: 5.12 Installationer Særligt flugtvejs og indsatsforhold gennem gårdrum. Muligheder for røgudluftning af indeliggende/lukkede rum. Antal og placering af redningselevatorer. Placering af brandmandspanel samt evt. kommandocentral. Evt. faste solafskærmninger skal koordineres med redningsåbninger. Mulighed for at udføre sprinkleranlæg uden tryktank eller med nedgravet tryktank. Udvendig brandhane Teknikrum og føringsveje Adgangsveje til teknikrum dimensioneres under hensyntagen til servicering og til transport af komponenter (f.eks. ved senere udskiftninger og udvidelser). Teknikrum og skakte må ikke placeres, så adgang kræver gennemgang i følsomme rum som behandlingsrum, sengestuer og lignende. Der skal være niveaufri adgang, evt. via elevator til teknikrum. Der skal disponeres således, at installationerne er let tilgængelige for servicering, udskiftning, vedligeholdelse m.v., og planlægges således, at der er plads til kendte og sandsynlige udvidelser (der afsættes disponible plads til ca % udvidelser). Installationsskakte skal være hensigtsmæssigt placeret i forhold til udfletning af installationer på etagerne samt tilgængelige for fremtidig drift og vedligeholdelse, herunder reparationer, uden omkringliggende bygningsdele beskadiges. Der anvendes præfabrikerede løsninger for installationer, DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 61

62 hvor det er muligt og hensigtsmæssigt i forhold til byggeøkonomi og fremtidig vedligehold. Fremtidige udskiftninger, reparationer og servicering skal kunne udføres uden væsentlig demontering af eksisterende bygningsdele. Rørinstallationer såvel som ventilation forventes etableret således, at det automatisk sikres, at andre områder ikke bliver berørt af service på eller omlægning af installationer og ventilation i en given enhed. Føringsveje disponeres således, at der er god adgang til installationer for vedligeholdelse og reparation. Til alle teknikarealer, herunder teknikrum, installationsskakte og nicher etc., skal der etableres adgangsmulighed på hver etage i fuld højde og med en åbningsbredde, der tilgodeser muligheden for at udskifte komponenter i eksisterende tekniske anlæg såvel som etablering af nye tekniske anlæg. Adgangsmuligheden etableres på en sådan måde, at anvendelsen deraf ikke generer den daglige drift af den enkelte enhed Afløb og sanitet Der er som grundprincip forudsat, at alt spildevand fra hele hospitalet ledes samlet til videregående rensning. Herved undgås etablering af et tostrenget system fra alle afdelinger. Alternativet kan være at etablerer et to strenget system for hele hospitalet. Det er erfaringen, at anvendelsen af medicin og hjælpestoffer skifter hurtigt over tid, hvorfor man ikke kan forudse, hvorledes det fremtidige separeringsbehov bør lokaliseres. Afdelinger flytter rundt, patienter bevæger sig rundt eller flyttes rundt mellem afdelingerne, og det vurderes derfor ikke realistisk at søge at modvirke denne mobilitet for at kunne styre spildevandsafledningen. I stedet sikres den fremtidige fleksible funktion af hospitalet gennem at lede alt spildevand samlet til rensning for medicinrester og hjælpestoffer på et særligt renseanlæg, indrettet til håndtering af disse stofgrupper. Medicintyper og hjælpestoffer ændres over tid i takt med, at der udvikles nye produkter og metoder. Der etableres et renseanlæg, der kan håndtere denne variation i stofferne. Der udføres separate afløb for specielle områder, hvis det under detailprojekteringen viser sig relevant for ganske enkeltstående processer i enkelte afdelinger. Disse områder forventes at blive defineret i næste fase. Det kan overvejes, om afledningen fra de enkelte bygningsafsnit skal indrettes således, at de skal lede en delstrøm fra særlige toiletter til et afløb, beregnet for særligt farligt spildevand. Dette vil i så fald være begrundet i usikkerheden om fremtidens lægemidler, idet dette ikke aktuelt menes nødvendigt. Kravene fra de statslige myndigheder er i dag i en beskrivelsesfase, og det vil derfor fremover vise, om dette er relevant. Kemiske afløb fra patologisk afd. og laboratorier skal føres til tanke. Tanken skal have mulighed for tilkørsel af lastbil til tømning. Der skal tages specielt hensyn til afløb fra områder, hvor der benyttes radioaktive stoffer. Der må ikke kunne ske bestråling af personer fra afløbsledninger Afledning af overfladevand, bassiner og lokalt afledt regnvand Intentionen er, at alt regnvand, der falder på hospitalets område, nedsives eller udnyttes, uden at det belaster kloaknettet. Over behandlingsbygningerne er det intentionen at etablere grønne tage, der vil virke som buffer ved store regnskyl og dermed forsinke belastningen til afledningssystemet. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 62

63 Under arbejdet med projektet er der udviklet alternative løsningsmuligheder for at opnå målet om bæredygtighed, idet nedsivning af alt overfladevand har vist sig vanskelig pga. jordbundsforholdene. Der etableres en løsning med kombineret nedsivning og afledning via bassiner, som sikrer, at vandløb, bygning og funktionalitet beskyttes optimalt. Hovedparten af overfladevand systemet etableres med modellering af terrænet i bassiner, trug, kanaler og vandløb, og anvendelse af egentlige ledninger er yderst begrænset. Afledningen fra tage og belægninger til overflade vandsystemet skal ske via åbne kanaler/trug/grøfter, evt. via støbte kanaler eller via rørlægning. Som udgangspunkt skal der være våde regnvandsbassiner på eksisterende og planlagte udløb. Disse vil sikre, at udledninger ikke giver anledning til erosion eller oversvømmelse af vandløb og omkringliggende arealer. Krav i spildevandsplanen for dimensioneringen af de våde regnvandsbassiner er: Forsinkelsesvolumen minimum 250 m³ pr. reduceret ha oplandsareal. Permanente våde volumen m³ pr. reduceret ha oplandsareal. Afløbsvandføring til recipient er maks. 1,6 l/sek. pr. reduceret ha oplandsareal. Afløbsvandføringen til recipienten fra bassinerne skal i henhold til Herning Kommunes krav samlet reduceres til 23 liter pr. sekund ved et befæstet areal som planlagt, psykiatrien er eksklusiv. Ved udformningen af regnvandsbassiner skal der af sikkerheds og driftshensyn etableres flade skråninger med et anlæg på mindst fem eller anden sikring eksempelvis med egnet beplantning, såfremt bassinet er beliggende i bynært område. Bassinerne skal dimensioneres ud fra følgende tre scenarier: Kravene i Herning Kommunes spildevandsplan, hensyn til forureningsreduktion, reduktion af hydraulisk belastning på vandløbet og omkringliggende arealer (ca. en 5 års hændelse). Hensyn til at hospitalets behandling af patienter ikke må forstyrres hyppigt af oversvømmelser på terræn, en 20 års hændelse. Klimasikring af bygninger, drift og værdier. Håndtering af ekstrem regn, en 100 års hændelse, hvor ekstrem nedbør skal kunne ledes til områder på hospitalsgrunden, og hvor der ikke er risiko for kritisk oversvømmelse. Disse hensyn er indarbejdet ved udformningen af terrænet som planlagt ved etableringen af byggepladsen, men skal trimmes når bygningernes placering samt brand og adgangsveje er endeligt fastlagt. Der er udarbejdet et særskilt notat dateret , der underbygger dimensionering af bassinerne i forbindelse med projektforslaget. Notatet er leveret til Herning Kommune som grundlag for behandlingen af tillæg til spildevandsplanen. Der er i lokalplanen forudsat en maksimal befæstigelsesgrad på 50 %. Den aktuelt planlagte er ca. 45 %. For at tage højde for kommende projektudvidelser er der ved dimensionering af overfladevand ved en 100 års regn forudsat den maksimalt tilladte befæstigelsesgrad. Der skal samlet etableres ca m 3 vådt bassin samt ekstra magasineringskapacitet i terræn. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 63

64 Hovedparten af anlægsarbejdet med etablering af bassiner samt terræn til stuvning er tilrettelagt, så det udføres samtidig med etableringen af byggepladsen. Dog således at etableringen af de sidste dele af bassinerne først kan færdiggøres, når byggepladsveje fjernes. Der er heri indregnet kapacitet til afledning af overfladevand fra følgende arealer parkering befæstede arealer (veje og stier) bebygget areal Omfanget af disse arealer vil blive fastlagt i dispositionsforslagsfasen Afledning af spildevand, herunder kritisk hospitalsspildevand Spildevandet fra hospitalet skal ledes til specialrensning for at fjerne medicinrester og hjælpestoffer. Der kan ikke stilles konkrete rensekrav til disse stoffer, da typer og koncentrationer ændrer sig over tid. Samtidig bevæger patienterne sig rundt mellem afdelingerne på en måde, som medfører, at det ikke er muligt at lokalisere afledningen af kritisk hospitalsspildevand til enkelte afdelinger. Endvidere er der et behov for at kunne omrokere afdelinger og funktioner, uden at skulle ændre de tekniske installationer. Det er derfor et grundprincip, at man ikke ønsker at foretage en opsplitning af spildevandet fra hospitalet i kritisk og ukritisk spildevand. Dette vil ikke være hverken økonomisk og miljømæssigt optimalt eller tilstrækkeligt fleksibelt. Udgifterne til etablering af interne dobbelte afløbssystemer opvejes ikke af merudgifterne til videregående rensning af den samlede mængde hospitalsspildevand frem for en delstrøm, ligesom materialeforbruget ved etablering af dobbeltsystemer vil øges væsentligt. Det vurderes derfor at være materiale og ressourcemæssigt den mest bæredygtige løsning, at etablere et et strenget spildevandssystem. Alt spildevand fra hospitalet ledes derfor samlet til specialrensning, som både skal kunne håndtere de særlige problemstoffer i spildevandet i form af eksempelvis medicinrester, cytostatika og kontraktstoffer, men også de stoffer der findes i almindeligt husspildevand. For at fjerne de miljøfremmede stoffer, der ligger over grænseværdierne, forudsættes der etableret et specialrenseanlæg, enten på egen matrikel eller på Herning Centralrenseanlæg. Dette vil formentlig blive i form af et højt belastet biologisk trin, der fjerner organisk stof, efterfulgt af en kemisk/fysisk behandling med ozon eller aktiv kulfilter, som fjerner medicinrester. Herefter indeholder spildevandet fortsat kvælstof og fosfor, som ret ukompliceret kan fjernes ved efterbehandling sammen med øvrigt spildevand på Herning Renseanlæg. Alternativt skal specialrenseanlæggets biologiske del udbygges, så dette også renser vidtgående for N og P. Det vil være en umulig opgave for miljømyndigheden Herning Kommune at fastsætte udledningskrav i en tilslutningstilladelse i form af koncentrationskrav til konkrete stoffer, da anvendelsen ændrer sig over kort tid. I stedet arbejdes med at fastlægge de overordnede krav til en teknisk løsning, der med stor sikkerhed kan reducere indholdet af de kritiske hovedgrupper af problemstoffer til et tilfredsstillende niveau, uanset at de specifikke stoffer udskiftes over tid. Rensningen kan ske ved en passende kombination af behandling med ozon, UV bestråling og aktivkulfiltrering. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 64

65 Der arbejdes mod en løsning med etablering af forrensningsanlæg, der forventeligt kunne opbygges i følgende trin: Forrensning af papir, plast m.v. (rist). Fjernelse af organisk forurening ved et højt belastet rensetrin for at fjerne organisk partikelbundet forurening. Herved følger en del af medicinrester og hjælpestoffer med over i spildevandsslammet. Den biologiske rensning og fjernelse af organiske partikler er en forudsætning for at kunne gennemføre en effektiv vidtgående rensning af problemstoffer på opløst form i hospitalsspildevandet. Fjernelse af problemstoffer i hospitalsspildevandet på opløst tilstandsform ved behandling med ozon, UV eller aktiv kul. Herefter efter behov supplerende rensning for kvælstof og fosfor, såfremt dette ikke er sket tilstrækkeligt i trin 1. Denne efterpolering kan evt. ske på kommunalt renseanlæg. Specialrenseanlægget kan valgfrit etableres på hospitalets grund eller f.eks. ved Herning Renseanlæg, afhængig af hvilken løsning der viser sig teknisk økonomisk optimal. Det forventes aktuelt, at DNV Gødstrup bliver ejer af dette anlæg, i tæt samarbejde med Herning Vand om driften. Renseanlægget skal som konsekvens heraf projekteres og etableres som en del af byggeprojektet. I byggepladsfasen etableres pumpeledning fra hospitalet til Herning Renseanlæg. Denne kan anvendes til direkte tilledning af hospitalsspildevandet til et specialrenseanlæg, etableret ved Herning Renseanlæg alternativt til pumpning til efterpolering her. Pumpestation og trykledning fra hospitalet til renseanlæg er dimensioneret, således at dennes kapacitet både passer med afledningen fra byggepladsen og efterfølgende for hospitalet. Denne vurdering baseres på oplysninger om typiske vandforbrug på større danske hospitaler samt en konkret vurdering af udviklingen af spildevandsmængden for det kommende hospital. Pumpekapaciteter er planlagt ud fra et maksimalt vandforbrug på m 3 /år, hvilket er tilstrækkeligt rummeligt til at håndtere eventuelle ændrede mængder vandforbrug på hospitalet, samtidig med at vandforbruget generelt er faldende. Det er forventningen, at afledningen vil være ca m 3 /år, baseret på nøgletal fra nuværende drift, andre hospitaler, fremskrevet til kapaciteten for det nye hospital. Der er i forbindelse med etablering af byggepladsen forberedt afledning af spildevand fra hospitalet til Herning Renseanlæg, idet der etableres en centralt placeret hovedpumpestation samt en løftestation. Der skal yderligere udbygges med et antal løfte pumpestationer, som skal placeres hensigtsmæssig i forhold til områdets funktion, ledningernes designkrav samt adgangsforhold til pumpestationerne. Pumpestationer til spildevand skal tilkobles Nobreakforsyningen Vand Vandområdet omhandler følgende områder: Koldt brugsvand Varmt brugsvand Behandlet vand koldt Behandlet vand varmt Dialysevand DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 65

66 Der udføres redundans på koldt brugsvand, dialysevand og behandlet vand til laboratorier. Der udføres ikke redundans på varmt brugsvand. Koldt brugsvand I dispositionsforslaget skal det besluttes, om almindelig brugsvand og vand til slangevindere/brandslangeskabe skal adskilles i to systemer for at undgå stillestående vand og problematik omkring brandsikring af installationer. Varmt brugsvand Varmtvandsproduktion skal ske decentralt ved de enkelte bygningsafsnit. Anlægsprincip for produktion af varmt brugsvand er gennemstrømningsvarmeveksler med opvarmning via fjernvarme. Alternativt er varmtvandsbeholder med opvarmning via fjernvarme. Principper for opfyldelse af acceptabel ventetid ved tapstedet kan enten ske ved cirkulation eller selvregulerende varmekabler. Der er belyst forskellige principper for at imødegå forurening fra legionella, herunder høj vandtemperatur, selvregulerende varmekabler, cirkulation af vand, ultrafiltrering, dosering med klordioxid og UV bestråling af vand. Endelig princip for varmt brugsvand vil blive afklaret i dispositionsforslaget. Behandlet vand herunder dialysevand Behandlet vand vil have forskellige krav til behandlingsgraden, og der skal derfor udføres decentrale enheder ved de enkelte bygninger. Anlæg placeres i tunnelniveau pga. service hensyn. Krav til kvalitet af behandlet vand, ledningsevne, temperatur og valg af produktionsanlæg afklares i dispositionsforslaget Varme Der skal undersøges mulige principper for anlæg til rumopvarmning og kombinationer af disse samt belyses fordele og ulemper for hvert enkelt. Dette skal danne grundlag for udvælgelsen af den kombination, som er optimal i forhold til de enkelte rumtypers indretning og brugsmønster. Principper for rumopvarmning er gulvvarme eller ventilation (zoneflader på de enkelte rum) og radiatorer, hvor andre løsninger ikke er hensigtsmæssige. Endelige principper vil blive afklaret i dispositionsforslaget. Varmeanlæg udføres ikke med redundans. Der benyttes ikke damp Køling Varmeafgivelsen fra maskiner skal fjernes direkte ved kilden, og det skal tilstræbes, at dette kan fjernes med vandsystemet, f.eks. ved vandkølede scannere. Der vil være forskellige krav til fremløbstemperatur på kølevandet afhængig af maskinkøling, komfortkøling til ventilation eller affugtning. Kølevandsforsyning udføres, så energiforbruget er så minimalt som muligt. Køleflader for komfortventilation dimensioneres efter temperatursæt C. Endvidere skal der indtænkes mulighed for frikøling. Køleflader til maskinkøling dimensioneres således, at der anvendes højst mulig fremløbstemperatur til kølefladen. Afhængig af scannertype etableres der maskinkøling af køleunit i undersøgelsesrum, operatørrum, betjeningsrum og teknikrum. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 66

67 Køl til komfort udføres som udgangspunkt ikke med redundans. Temperaturforhold for kølesystemet skal fastlægges i dispositionsforslaget Luftarter og gasser Luftarter og gasser omhandler følgende områder: Medicinsk trykluft Vakuum I dispositionsforslaget fastlægges om der er behov om forsyning af andre gasser end oplistet. Alle anlæg for produktion af gasarter udføres med fuld redundans (dobbelt forsyning af hensyn til sikkerheden) og opbygges med ringforbundne ledninger for at have redundante forsyninger over alt i bygningerne. Der udføres fællesareal til flaskedepot ved service byen. Ilt Der etableres ikke produktion af ilt på hospitalet. Forsyningen etableres med tanke samt to flaskecentraler. Medicinsk trykluft Der etableres to produktionsanlæg med elforsyning fra hver sin tavle. Hvert anlæg etableres med fuld redundans. Når behov samt flow er klarlagt, afklares i dispositionsforslaget, hvordan fordelingen skal være på kompressorerne. Vakuum Der etableres to produktionsanlæg med elforsyning fra hver sin tavle. Hvert anlæg etableres med fuld redundans. Når behov samt flow er klarlagt, afklares det i dispositionsforslaget, hvordan fordelingen skal være på vakuumpumperne Sprinkler Der skal etableres sprinkling. Niveauet fastlægges i forbindelse med udarbejdelse af brandstrategien. DNV ønsker sprinkleranlæg uden tryktank eller tryktank placeret i jord. Sprinkleranlæg skal sikres ved dobbelt vandforsyning, hvoraf den ene iht. DBIs retningslinie 251/4001 for hospitaler, skal udføres med tryktank. I samarbejde med vandforsyningen og Herning Beredskab foretages senest i projektforslagsfasen en vurdering af, om vandforsyningen kan sikres på anden vis end ved etablering af tryktank Ventilation Der etableres mekanisk ventilation for at sikre et behageligt termisk og atmosfærisk indeklima. Der ventileres udelukkede med friskluft. Ventilationsanlæg udføres så der opnås bedst hensigtsmæssige drift og minimale energiforbrug. Ventilationsanlæg etableres fortrinsvis som mekanisk balanceret ventilation med indblæsning og udsugning fra hvert rum, medmindre andet er specificeret i beskrivelse, rumskemaer m.v. Ventilation skal tilgodese krav og ønsker til indeklima i overensstemmelse med afsnittet om indeklima. Samtidig skal ventilationsanlæg opfylde tekniske krav til energi angivet under afsnittet bæredygtighed. Der etableres ventilation i forbindelse med: Komfortventilation i administrative områder, kontorer, sengestuer. Ventilation i ambulatorier, operationsstuer, sterile område og laboratorier. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 67

68 Specielle anlæg grundet krav til arbejdsmiljø, som f.eks. garageudsugningsanlæg i ambulancehal og autogasudsugning samt i eventuel produktionskøkken. Kontrolleret naturlig ventilation i forbindelsesområder. Ventilationsprincipper For at sikre fleksibiliteten og foranderligheden i bygningerne og samtidig opfylde de givne indeklimakrav, fastlægges ventilationsprincipperne således, at det er muligt at fortage ombygninger uden større indgreb i installationer eller konstruktioner. Med henblik på at minimere energiforbruget til ventilation udlægges ventilationssystemerne som behovstyrede ventilationsanlæg VAV anlæg, hvor temperatur, CO 2 sensorer og bevægelsesfølere (PIR) regulerer luftmængden til den aktuelle personbelastning og ønskede temperatur. I områder med krav til relativt fugtighed installeres fugtfølere. Anlæggene etableres som lavtryksanlæg, således at energiforbruget til lufttransport minimeres. Laboratorier udføres med autonom regulering pga. varierende udsugning for stinkskabe, beskyttede arbejdspladser, LAF bænke samt sikkerhedskabinetter. Alle anlæg ventilerer fortrinsvis efter opblandingsprincippet, hvor indblæsning sker gennem armaturer i loft og udsugning via armaturer i loft. I områder med stor varmebelastning eller forurening vurderes, om kilden kan indkapsles og evt. udsugning kan ske så tæt ved kilden som muligt. Indblæsning og udsugning sker via lyddæmpet trykfordelingsbokse placereret over loft med diffussorer tilpasset den aktuelle luftmængde og indblæsningstemperatur. I specielle områder som laboratorier, vaskeområder, operationsstuer m.v. udsuges den primære luftmængde via procesudsugningen. Grundudsugningen suppleres om nødvendigt med armaturer i loft til opretholdelse af det ønskede minimumsluftskifte. Indblæsningen sker gennem armaturer i loft. Operationsafsnit ventileres som konventionelle operationsstuer med indblæsning via diffus og turbulent filtreret luft uden brug af UDF eller LAF systemer. Ved UDF eller LAF systemer indblæses luften retningsbestemt med konstant parallel hastighed, således at der dannes en zone med ren indblæsningsluft over eksempelvis operationslejet med trykforskel, som vil forhindre indstrømning af omgivende luft. Region Midtjylland og DNV har besluttet, at UDF/LAF ikke skal benyttes på operationsstuer jf. notat Ventilation på operationsstuer en medicinsk teknologivurdering MTV, maj Anvendelse af gulvsug afhænger af omfanget af tunge gasarter, hvilket afklares i forbindelse med dispositionsforslaget. Rum med stor varmebelastning ventileres via egen zone eller eget ventilationsanlæg. Evt. mulighed for recirkulation af nedkølet luft bør overvejes. Ventilationsprincip i undersøgelsesrum vælges afhængig af det medicotekniske udstyr. Anvendelse af luftkølet medicoteknisk udstyr bør sammenholdes med direkte køling ved maskinen f.eks. vandkølede scannere kontra luftkølede scannere. Ved vandkøling fjernes varmen ved kilden og store luftskifter undgås. Forsyningsanlæg Ventilationsaggregater, der betjener kælder og niveau +1 til +4, placeres generelt i tekniketage på 3. sal., således at de er tæt på betjeningsområdet. Friskluftindtag sker via riste i facaden på tekniketagen. Luftafkast føres via skakt til afkast over tag på den respektive bygningsdel. Ventilationsaggregater, der betjener laboratoriebygning og sengetårnenes øverste etager tilstræbes placeret i tekniketagen i henhold til bygherres ønske. Teknikrum og føringsveje projekteres så der er god plads til service, udskiftning af komponenter og til at foretage luftmængdemålinger. Dette gælder ligeledes for adgangsveje. Forsyninger fremføres fra teknikrum via et antal lodrette skakte, placeret decentralt i bygningerne, til de enkelte etager. Fra skakte afgrenes til de etager, som de betjener, og der etableres etagevis afspærring. Dette sikrer, at DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 68

69 funktioner på over og underliggende etager ikke unødigt forstyrres ved ombygninger. Fra skakte føres ventilationskanaler skjult over nedhængte lofter i gangarealer. Der etableres ikke redundant forsyning af ventilation til operationsstuer. Køling Der ventileres efter princippet VAV luft efter behov, evt. behov for køling vurderes, når varme og forureningsbelastning er kendt. Aggregater Der tilstræbes at opdele betjeningsområder, således at anlægstørrelser med hovedluftmængder større end m 3 /h undgås. I forbindelse med dispositionsforslaget fastlægges det, om der skal anvendes store anlæg, som betjener et stort områder, eller om der skal anvendes mindre anlæg, som forsyner mindre områder. Ved store anlæg opstår flere udfordringer bl.a. begrænsninger ved anvendelse af behov styret ventilation, idet anlæg typisk kun kan neddrosles til ca. 25 % af nominel luftmængde. I forbindelse med dispositionsforslaget skal den nødvendige reservekapacitet i det enkelte anlæg fastlægges. Varmegenvinding Alle ventilationsanlæg udføres med varmegenvinding. Det tilstræbes at få så høj en genvindingsfaktor som muligt samtidig med, at risikoen for krydskontaminering og overførelse af forurenet luft minimeres. Dette løses i behandlingsområder og laboratorier ved total adskillelse mellem indblæsning og udsugning, dvs. varmegenvinding via væskekoblede batterier. I øvrige områder tilstræbes anvendelse af f.eks. rotorvekslere, modstrøms eller krydsvekslere. Ved valg af princip skal der ikke alene fokuseres på temperatureffektivitet ved varmegenvinding, men der skal også tages hensyn til elforbruget til drift af f.eks. pumpe i et væskekoblet batteri, elforbrug til rotorende veksler eller ekstra størrelse varmeflade ved anvendelse af modstrømsveksler pga. bypass. Princip for valg af varmegenvinding afklares i dispositionsforslaget. Brugerbetjening Der indsættes reguleringsenheder på sengestuerne m.v., således at patienterne har mulighed for at varierer den ønskede rumtemperatur inden for ±2ºC. I operationsrum, scannerrum, traumestuer m.v., hvor patienten kan være mere eller mindre afklædt, indbygges efter behov reguleringsenheder for justering af ønsket rumtemperatur. Der disponeres plads til zonekøle og varmeflader. Brandsikring Brandsikring af ventilationsanlæggene udføres iht. DS 428 Brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Princip for brandsikring fastlægges i overensstemmelse med den overordnede brandstrategi, hvor det fastlægges, om der skal anvendes røgudluftet kanalsystem. Styring og automatik Alle ventilationsanlæg skal styres og reguleres via egen undercentral tilkoblet centralt BMShovedcenter. Alle driftsalarmer skal signalers på betjeningspanel placeret efter aftale med driftspersonalet. Ventilation, rumbaseret Nødvendige luftskifter, temperatur og fugtkrav, trykforhold, speciel udsugning i form af punktsug, sugekasser, stinkskabe m.v. afklares i dispositionsforslaget. Krav til luftskifter er afhængig af krav til både termiske og atmosfærisk indeklima samt de arbejdsprocesser, der vil forgå i rummet. Bestemmelse af luftmængder til de enkelte stinkskabe, punktsug m.v. besluttes i samarbejde med brugerne/teknisk personale ud fra myndighedskrav, størrelse af stinkskabe, operationer i stinkskabe m.v. Samtidigheder for brugen af stinkskabe, punktsug m.v. med henblik på fastsættelse af DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 69

70 dimensionerende luftmængder på aggregater m.v. fastlægges i samarbejde med brugerne. Disse krav fastlægges i dispositions og projektforslaget Elforsyning Den primære elforsyning og nødelforsyning etableres af Energi Midt se afsnit Nobreakforsyning Nobreakanlæg etableres som større, decentrale anlæg, primært placeret i forbindelse med hovedskakte. Placeringer vælges ud fra, hvor tyngdepunktet i nobreak krævende belastninger er placeret. Anlæggene vælges med høj virkningsgrad og skal være modulopbyggede med n+1 redundans, og således at moduler er frit ombyttelige mellem anlæggene. Forsyning fra vedvarende energikilder I dispositionsforslagsfasen undersøges, hvorvidt der er krav til og/eller økonomisk incitament til at indarbejde en eller flere af nedennævnte teknologier: Belysning Solceller. Vindenergi. Ved valg af belysningsanlæg udnyttes den seneste teknologi med hensyn til energieffektive og dæmpbare lyskilder med god farvegengivelse og lang levetid primært LED baseret og med den seneste viden, hvad angår belysningens biologiske påvirkninger og mulighederne i forhold til helende arkitektur. Ved planlægning af belysningsløsninger arbejdes der med differentierede løsninger afhængig af den enkelte arbejds og/eller opholdssituation. Der skal f.eks. tages højde for, at der i sengestuer skal være en behagelig belysningsløsning for patienten, og samtidig være en belysning der muliggør, at der kan foretages undersøgelser. I valg af den enkelte belysningsløsning indgår følgende: Understøttelse af helende arkitektur. Anvendelse af dynamisk belysning. Anvendelse af farveskiftende belysning. Anvendelse af særligt natlys, så patientens døgnrytme forstyrres mindst muligt. Understøttelse af Wayfinding. Anvendelse af belysningsløsninger som bygningsintegreret kunst. Styring af belysningsanlæg med henblik på brugervenlighed og optimering af energiforbrug Kraftinstallationer Kraftinstallationer udføres som angivet i stærkstrømsbekendtgørelsen (SB) samt i hht. DS/HD :2012. Installationerne i de enkelte rum etableres i hht. rummets klassificering. I dispositionsforslaget udarbejdes et klassifikationsskema, der angiver, hvilken gruppe og klasse et rum på hospitalet tilhører. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 70

71 I dispositionsforslaget beskrives overordnet, hvilke tekniske installationer der skal installeres, samt hvilke krav der stilles til disse anlæg. F. eks. vil omfanget af skærmede installationer i enkelte rum eller i områder fremgå af ovennævnte klassifikationsskema. Installationsmateriel skal være CE mærket samt PVC og halogenfrti. Af hensyn til den fremtidige elsikkerhed skal det sikres, at der anvendes ensartede installationssystemer i alle delprojekter og etaper af hospitalet Installationer for medicoteknik For bestemmelse af omfanget for medicoteknisk udstyr, tages der udgangspunkt i Medicoteknisk Hvidbog Region Midtjylland For opretholdelse af forsyningssikkerheden til livsopretholdende udstyr, nobreak forsynes dette via UPS anlæg som beskrevet i pkt (61) Elfordeling og medicinsk område 2 forsynes via medicinsk IT system iht. SB afsnit 6a. De medicinske områder defineres af medicoteknisk afdeling i dispositionsforslagsfasen. Installationer, føringsveje samt indretning af teknikrum og behandlerrum til eksempelvis MR CT PET scanner samt røntgenudstyr m.m. koordineres i tæt samarbejde med medicoteknisk afdeling og de enkelte leverandører af udstyr. Der etableres hovedforsyning, netværk og føringsveje til de enkelte enheder iht. den enkelte leverandørs designmanualer Overspændingsbeskyttelse Lynbeskyttelse Lynbeskyttelsesanlæg omfatter den ydre beskyttelse: Sikring af at bygningen kan holde til et direkte lynindslag, og den indre beskyttelse: Sikring der minimerer risikoen for, at installationer eller udstyr bliver forstyrret eller tager skade som følge at et lynnedslag i eller i nærheden af installationen (se afsnit om transientbeskyttelse). Lynbeskyttelsesanlæg skal etableres iht. DS/EN til 4. Omfang afklares senest i projektforslaget. Transientbeskyttelse Transientbeskyttelse skal placeres hhv. i tilgange på hovedtavler (grov beskyttelse) og i tilgange på etagetavler (finbeskyttelse). Transientbeskyttelsesmoduler skal være udstyret med fjernindikering ved fejl, som føres f. eks. til BMS anlæg (Building Management System). Transientbeskyttelse skal etableres iht. DS/EN Udligningsforbindelser Potentialudligning og supplerende udligningsforbindelser udføres, som angivet i stærkstrømsbekendtgørelsen, SB afsnit 7A. I patientrelaterede rum etableres separate, lokale udligningsforbindelser iht. DS/HD :2012. I disse rum består installationen af udligningsforbindelser mellem jordingsplint placeret lokalt i forbindelse med rummet, og ledende metalgenstande, eksempelvis leje, operationslamper, units, stikkontakter, belysningsarmaturer, paneler, kulissestænger, loftkonstruktioner, ståldørkarme, ventilationskanaler, VVS anlæg, patientkraner m.v. Overgangsmodstand mellem stikkontakters jordkontakt og alle fremmed ledende dele samt bygningens overordnede beskyttelsesleder afhænger af det enkelte rums klassifikation, hvilket afklares i dispositionsforslaget. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 71

72 IT IT infrastruktur IT infrastrukturen opbygges med stor vægt på sikkerhed mod nedbrud. Infrastrukturen består derfor af to niveauer, hvor det øverste niveau kaldet backbonen udføres fuldt redundant. Dvs. med minimum to fysisk adskilte hovedkrydsfelter og serverrum, som er forbundet sammen med fiberringe ligeledes fysisk adskilte. Backbonen udbygges med fiberkabling mellem hovedkrydsfelter og underkrydsfelter udlagt i ringforbindelse via separate fremføringsveje. Underkrydsfelter skal således have forbindelser til mindst to hovedkrydsfelter. Den fysiske opbygning af backbonen sker med udgangspunkt i programgrundlaget af november 2010 med etablering af tre uafhængige fiberringe, en ydre ring i terræn langs ringvejen, en mellemring i tekniketagen og en indre ring mellem behandlingsbygningerne. Alle krydsfelter i bygningerne forsynes fra to uafhængige fiberforbindelser, en indført i hver ende af hver bygning. Det nederste niveau, kaldet acceskablingen, går fra underkrydsfelterne til accespunkter for arbejdsstationer m.v. Til stuer og alle kritiske funktioner fremføres acceskablingen fra to underkrydsfelter. Det undersøges i projektforslagsfasen om der generelt kan anvendes fiber til acceskablingen eller om hensynet til komponent tilgængeligheden, PoE m.v. vil gøre det fordelagtigt at bruge IT kobberkabling i visse situationer. I både backbonen og acceskablingen med fiber anvendes SM fiber (Single Mode). Til fremtidige udvidelser fremføres tomrør sammen med fiberkablerne mellem alle hovedkrydsfelter og underkrydsfelter. Standarderne DS/EN / 2, DS/EN / 2, EN skal som minimum overholdes. PoE (Power over Ethernet) IT strukturen skal supportere PoE forsyning af accespunkter. PoE skal være nødstrømsforsynet. Omfang af PoE forsyning af enheder ved anvendelse af modulære switche belyses i de efterfølgende faser. WLAN Der skal være fuldt dækkende Wireless LAN (Local Area Network) overalt på hospitalet. Kravene til afstand mellem Accesspoint s ved positionsbestemmelse undersøges i de efterfølgende faser. WLAN nettet forventes at blive den primære accessform for bærbare enheder, uanset om der er tale om tablets, telefoner etc. Printstrategi Bygherre udarbejder i dispositionsforslagsfasen printstrategi dækkende både 2D og 3D printning. Printstrategien danner basis for såvel antal og placering af lokaler for printerrum. Der skal tages hensyn til bl.a. arbejdsmiljø, tilgængelighed og datasikkerhed. Alm IT/kontor IT installationer i kontorafsnit tilrettelægges under hensyn til stor grad af fleksibilitet ved såvel udvidelser som ombygninger i daglig drift. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 72

73 Medicinsk IT Medicinsk IT skal opbygges som en del af hoved IT infrastrukturen. Dette muliggør, at der kan etableres direkte forbindelse mellem eksempelvis samtalerum og billeddiagnostik afdeling eller samtalerum og PACS / RIS server for hurtigere levering af billedmateriale m.m. Kabling for patientmonitorering koordineres og udføres i tæt samarbejde med den valgte leverandør, og omfanget tilpasses DNV s ønsker. Såfremt det er muligt, skal hoved IT infrastrukturen anvendes til kabling af trådløse sendere, slaveskærme m.m. Dette skal undersøges nærmere i projektforslagsfasen Alternativt kan der udføres et selvstændigt kobberbaseret netværk for monitorering på de enkelte afdelinger. Teknik IT Tekniske installationer foreskrives med tilslutning til IP baseret IT netværk. Der etableres særskilt teknik IT net for håndtering af bygningsinstallationer. Teknik IT kan sammenbygges med øvrig IT net efter DNV s ønsker. Dette afklares senest i forbindelse med projektforslaget Kommunikationssystemer Overfaldsalarm Der etableres overfaldsalarm som integreres med eksempelvis patientkald og akut team. Overfaldsalarm kombineres med tracking teknologi, så alarmsted kendes umiddelbart. Der vil i projekteringen blive lagt vægt på, at personale skal have så få elektroniske enheder at bære rundt på som muligt. Alarmeringsanlæg til akut team Der etableres alarmkald til akut team, som integreres med eksempelvis patientkald, telefon etc. Der etableres central logningsfunktion, der muliggør sporing og performance måling af akut team kald. Patientkaldesystemer Der etableres patientkaldesystem. Anvendelse af faste og/eller mobile kaldeenheder fastlægges i samarbejde med DNV senest ved projektforslag. Anlægget udstyres med mulighed for central logning af begivenheder i patientkaldesystemet. Trackingteknologier Trackingteknologi tænkes anvendt både til sporing af udstyr (Asset Management) men også i forbindelse med personale (tilkald) og patienter. Der findes en række forskellige teknologier for tracking, som der undersøges for hvad angår kvalitet, funktion, fremtidig support og pris med henblik på at indarbejde den mest optimale løsning for bygherren. Udfordringer vedrørende tracking af personer i relation til spørgsmål om håndtering af privatliv og databrug afdækkes i forhold til lovgivningen på området. SINE (SIkkerhedsNEttet) I forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslaget afklares med beredskabsmyndighederne i hvilket omfang, der skal udføres specielle tiltag for at sikre SINE dækning i hele bygningskomplekset. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 73

74 DECT (Digital European Cordless Telecommunications) Det skal nærmere og senest ved projektforslag, belyses om DECT er relevant som bærer af trådløs telefoni, eller om hhv. WLAN eller mobiltelefoni udgør en erstatning for DECT netværk. Mobilnet (offentligt net) Der etableres mobildækning på DNV via lokalt antennesystem. Koncept for anvendelse af mobilnet GSM/4G/LTE på hospitalets område skal besluttes i de efterfølgende faser, og senest ved projektforslag. Dækningsomfang og strålingsproblematikker, herunder indvirkning på medicinsk udstyr afdækkes i de efterfølgende faser, og senest ved projektforslag. I fald mobilnet anvendes som en del af hospitalets interne kommunikationsplatform, skal det besluttes, om nettet skal kunne fungere i autonom drift ved udfald af operatør(ernes) centrale mobilnet platform. Tablets/bærbar PC er Med indførelse af en række mobile tjenester for personale (og patienter) skal der lægges vægt på, at funktionerne integreres på så få enheder som muligt. Der sikres ligeledes fokus på enkel betjening, lang batteritid og mulighed for hurtig erstatning af defekte enheder samt efterfølgende mulighed for indkøb fra flere leverandører. Gennem det videre arbejde sikres fokus på succesfuld integration af funktioner på mobile enheder som tablets, mobiler, alarmtryk etc. Fastnettelefoni Der etableres fastnettelefoni implementeret som IP telefoni (InternetProtokol). Fastlæggelse af egentlig telefonpolitik, herunder om primær telefoni er trådløst baseret eller fast for DNV Gødstrup, skal gennemføres i projektforslag.. Personsøgere Personsøgning integreres i mobile enheder med anvendelse af tracking teknologi. Egentligt personsøgeranlæg med egne enheder forventes ikke etableret AV installationer Møde og konferencerum Der installeres AV teknik i møde og konferencerum m.fl. I konferencerum med tilhørerpladser etableres der teleslyngeanlæg jf. krav i bygningsreglement. Alle møde og konference faciliteter skal indeholde mulighed for integration af styring af lys, lyd, gardiner/lærreder med enkelt betjening. Informationssystemer Der etableres dynamiske informationssystemer for vejledning af såvel brugere som patienter. Udformningen af Informationssystemerne aftales med DNV, eksempelvis som infodisplays i forskellige størrelser afhængigt af læseafstand og informationsmængde. Patientunderholdning Systemer for patientunderholdning omfatter bl.a. TV, radio og internetadgang. Patientunderholdning etableres som skalerbare IP baserede services i stil med de nyeste hotel tv løsninger på markedet. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 74

75 Det skal i forbindelse med projektforslaget undersøges, om der er mulighed for brugerfinansiering af hele eller dele af installation. Elektronisk skiltning Dynamisk skiltning og wayfinding Behovet for elektronisk wayfinding skal afdækkes sammen med bygherren senest i projektforslagsfasen. Dette kan implementeres eksempelvis via RFID (Radio Frequency Identification), med skærme, som App s på tablets og lignende. Tilkaldesystemer / kø nummersystemer Afhængigt af afstanden mellem behandlingsafsnit og venteområde etableres der tilkaldesystem/ kønummersystem. Der skal lægges vægt på enkelthed i såvel brug og tilkaldesystemernes forståelse herunder behov for både visuel og audiobaseret tilkald samt brug af mobile enheder Sikringsanlæg Generelt CuraVita foreslår, at der udarbejdes en rikovurdering med henblik på at klarlægge, hvilke trusler og risici man ønsker at imødegå ved anvendelsen af adfærdsregulerende foranstaltninger, enten i form af procedurer eller tekniske installationer. Risikovurderingen udarbejdes i tæt samarbejde med klyngegrupper og driftspersonale, hvilket forventes at ske i dispositionsforslagsfasen. Med udgangspunkt i risikovurderingen udarbejder bygherren en overordnet sikringsstrategi for hele byggeriet. I sikringsstrategien fastlægges, hvilke sikrings og adgangsniveauer, der ønskes for de forskellige områder i byggeriet. Niveauerne kan være betinget af både områdets funktion og af den fysiske beliggenhed. I sikringsstrategien beskrives hvilke virkemidler, der anvendes for at reducere trusler og risici. Virkemidlerne kan være forretningsgange og procedurer eller tekniske installationer. I dispositionsforslaget beskrives overordnet hvilke tekniske installationer, der skal installeres, samt hvilke krav der stilles til disse anlæg. Dette sker både med hensyn til de enkelte anlæg og med hensyn til i hvor høj grad disse anlæg skal integreres med andre anlæg. ABA, ABDL og AVA anlæg Brandsikring udføres i henhold til brandstrategien. Det afklares senest i projektforslagsfasen, om der vil være skærpede krav fra bygherre. Som udgangspunkt forventes det, at der skal installeres fulddækkende ABA og talevarslingsanlæg i hele bygningskomplekset. Styring af ABDL døre forudsættes udført som en integreret del af ABA anlægget. ABA anlægget udføres som styrende anlæg i forbindelse med automatisk brandventilation. Omfanget af integration med f.eks. AV og patientunderholdningssystemer viderebearbejdes i dispositionsforslaget. Der etableres PC baseret managements sysstem for overordnet betjening af brandsikringsanlæggene. ADK og AIA anlæg ADK og AIA anlæg etableres som et integreret anlæg med fælles PC baseret brugerflade. Omfang afklares i sikringsstrategi. Adgangslæsere udføres i berøringsfri teknologi. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 75

76 Det skal klarlægges, om der er særlige behov for specielle aflåsningssystem i områder med særlige funktioner. AIA anlægget foreslås udført primært som skalsikring af delområder eller yderskal. Omfang afklares i bygherrens sikringsstrategi. Anlægget skal integreres med ITV anlæg. ITV anlæg Der etableres IP baseret ITV overvågning med central, netværksbaseret billedlagring. ITV anlægget integreres med AIA og ADK anlægget. Omfang afklares i sikringsstrategi. Rumslukningsanlæg Der etableres inert gas baseret rumslukningsanlæg. Aktivering af anlæggene sker via ABA anlægget og/eller manuelle tryk. Det skal afklares, for hvilke rumtyper der skal etableres rumslukningsanlæg. Eksempel på rumtyper er: Serverrum Hovedkrydsfeltrum Scanner rum Bygningsautomatik Bygherre udarbejder en samlet strategi for BMS anlæg, som foreslås opbygget via en sammensmeltning af CTS og IBI teknologi. Der etableres anlæg for bygningsautomatik (BMS). BMS skal sikre optimal styring og overvågning af bygningens tekniske installationer. Nøglefunktionerne er sikring af energieffektivitet, komfort og høj oppetid. BMS omfatter samordnet styring og overvågning af varme, køling, ventilation, naturlig ventilation, tekniske gasser, energi og flowmåling og belysning. Dertil kommer en række mindre anlæg, som indgår i denne styring. Energimåling Bygherren har krav til en meget tæt energiregistrering for at følge energiudviklingen. (El Vand Varme Køl). Der indarbejdes forbrugsmåling på medicinsk ilt og medicinsk trykluft. Måling foretages evt. på klynge niveau. Energiregistrering/styring sker p.t. i et fælles regionalt system Energy Key, og det ønskes, at bygherren tilsluttes denne registrering. Der ønskes en visualisering af en afdelings energiforbrug på den enkelte afdeling Transportanlæg Elevatorer Elevatorer skal i dispositionsforslagsfasen dimensioneres ud fra kapacitetsberegninger med hensyntagen til sengetransport, varetransport, persontransport og affaldstransport, hvilket bl.a. afhænger af valg af transportløsning (AGV, conveyer etc.). DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 76

77 I dispositionsfasen afklares, om der er behov for/krav til brandmandselevator i sengebygning, og om udvalgte elevatorer skal indgå i flugtvejsplanlægningen. Elevatorer udføres med soft start/stop og skal have præcist stop på alle etager af hensyn til senge og varetransport. Stop skal være uafhængig af elevatorens belastningsgrad. Stole og skaktdøre skal udføre med en fri dørhøjde på mm. Udvalgte elevatorer skal være med en fri dørbredde på mm (bariatriske patienter bl.a.) og en lasteevne på kg og skal have stop på tekniketager. Ved hvert elevatortårn skal personalet havde mulighed for at kalde én elevator direkte Medicoteknik Indkøb af apparatur, udstyr og andet teknisk inventar skal foregå i tæt dialog med Region Midtjyllands afdeling Indkøb & Medicoteknik samt den enkelte afdeling. Indkøb vil ske som bygherreleverance, men med udførelse af tekniske forsyningsinstallationer under respektive entrepriser. Indkøb & Medicoteknik, Region Midtjylland har udarbejdet en hvidbog Medico Tekniks Hvidbog 2012 som har til formål at skabe det nødvendige overblik over de forskellige felter inden for det medicotekniske fagområde. Indholdet tjener både et eksternt og et internt formål i relation til de respektive afdelinger. Eksternt i relation til samarbejdspartnere tjener hvidbogen som inspiration i anskaffelsessituationer, som grundlag for projektering i anlægssammenhæng, samt til at tydeliggøre hvilke kompetencer og ydelser samarbejdspartnere kan forvente af Indkøb & Medicoteknik. I dette projekt vil det typisk ske i forbindelse med anskaffelser og i form af rådgivning inden for røntgenbekendtgørelsen, ved klarlægning af snitfladen til hospitalets IT afdelinger samt som anbefalinger til hvorledes man kan løse opgaver inden for det telemedicinske område Definition af medicoteknisk udstyr Der henvises til notatet Det nye hospital i vest, DNV Gødstrup Programgrundlag, dateret november 2010, hvori medicoteknisk udstyr er defineret Grænseflader Der henvises til notatet Det nye hospital i vest, DNV Gødstrup Programgrundlag dateret november 2010, hvor i grænseflader til Regionens Medicoteknisk afdeling/mta og MTAs rolle i forhold til bygherre samt totalrådgiver er defineret. Ovennævnte notat definerer også MTAs aktiviteter ifm. medicoteknisk udstyr i udførelsesfasen. Der henvises i øvrigt til ovennævnte notat for forhold, der kan henføres til EMI (Elektro Magnetisk Interferens), grænseflader til IT, Telemedicin m.m Patientsikkerhed Patientsikkerhedsaspekter indgår i Byggeprogrammet på mange måder, og er dermed med til at opfylde DNV Gødstrups politik for patientsikkerhed. Ifølge politikken er Projektsekretariatet DNV Gødstrup ansvarlig for inddragelsen af gældende viden på patientsikkerhedsområdet i Byggeprogramfasen. Risikomanagerne har været inddraget i medarbejderinddragelsesprocessen såvel i de tværgående grupper som klyngegrupper, samt f.eks. i forbindelse med afprøvninger i Innovationsstalden. I DNV Gødstrups målsætninger for patientsikkerhed henvises der til følgende faktorer, som betydende for patientsikkerheden; fleksibilitet, standardisering, gennemtænkt logistik, barrierer mod afbrydelser, DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 77

78 støjreduktion, faldsikring, fremtidssikring af rum, enestuer, beskyttelse af selvmord og rengøringsvenrengøringsvenlighed. Ovenstående faktorer er indeholdt i Byggeprogrammet, som dele af den fysiske indretning mens andre dele vil være indeholdt i hospitalets procedurer som gældende praksis. Elementer som enestuer, fleksibilitet, standardisering og gennemtænkt logistik er omfattet af projektet som en del af konkurrenceprojektet og specificeret yderligere i Byggeprogrammet. Ligeledes er elementer til reduktion af støj og hindring af afbrydelser m.v. indarbejdet i løsningforslag, der konkretiseres i dispositionsforslagsfasen. Et konkret et tiltag, der forøger patientsikkerheden, er etablering af et forberedelsesrum i forbindelse med anlæggelse af blok (bedøvelse i rygmarven). Patientsikkerhed er en del af Sundhedsloven (kap. 61) og omfatter en forpligtigelse for bl.a. sygehusejere til at indberette utilsigtede hændelser. Indrapportering er ligeledes en del af Den Danske Kvalitetsmodel Hygiejne Hygiejneområdet er primært reguleret via guidelines, råd og anvisninger samt standarder. De lovgivningsmæssige krav er indeholdt i Patientsikkerhedsloven og Arbejdsmiljøloven. Patientsikkerhedsloven omhandler forpligtelse til at indrapportere utilsigtede hændelser. Arbejdsmiljøloven indeholder vejledninger omkring infektionsrisiko. Overholdelse af gældende retningslinjer m.v. har været en del af medarbejderinddragelsesprocessen og har resulteret i et tæt samarbejde mellem hygiejnesygeplejerskerne, DNV Projektsekretariatet og rådgiverteamet. Repræsentanter fra hygiejneorganisationen har deltaget i medarbejderinddragelsen i Byggeprogramfasen, hvilket har bidraget til at principper for hygiejne er blevet indarbejdet i funktionsprogrammet som grundlag for programkrav og bl.a. som opfyldelse af DNV Gødstrups politik på området. Ifølge Statens Serum Institut er Råd og Anvisninger om Nybygning og renovering af sygehuse, Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut, 1. udgave 2010 (høringsversion maj 2010) stadig gældende (ny udgave er undervejs). Af standarder på området er standarder fra Dansk Standard, primært standard 2451 (2 13), aktuel. Granskningsarbejdet udført af rådgiver er foretaget på baggrund af bidrag fra de Tværgående grupper og Klyngegrupper (delrapporter, referater og illustrationer) og gransket i forhold gældende retningslinjer og guidelines Energikrav Agenda 21 Lokal agenda 21 behandler og beskriver mål for Region Midtjylland som bæredygtig virksomhed. Indsatsområderne udpeges fra to perspektiver: dels tværgående organisatoriske indsatsområder, dels miljømæssige indsatsområder. For yderligere uddybning af fokusområder henvises til Lokal Agenda 21 Strategi og handlingsplan Det er et krav i henhold til lokalplanen, at bygningen opfylder Bygningsreglementets krav til lavenergibygninger og skal dermed iflg. BR10 som minimum opfylde kravet til Lavenergiklasse I forlængelse af Agenda 21 er der i programgrundlaget for DNV Gødstrup beskrevet en række fokusområder som er kategoriseret efter hvilken håndtering de skal tillægges i den kommende planlægning. Der lægges op til følgende tre kategorier: DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 78

79 Kategori 1: Krav Region Midtjylland stiller til bæredygtighed. Kategori 2: Forhold, der skal indarbejdes i projektet, men som skal godkendes under hensynstagen til økonomien. Kategori 3: Forhold, der bearbejdes, prissættes og efterfølgende behandles politisk inden de indarbejdes i projektet. Der kan i den videre dimensionering være forhold som enten omkategoriseres eller udelades, da de er lovkrav Energiforsyning og koncept Området ved DNV Gødstrup er udlagt til fjernvarme, men giver mulighed for anvendelse af alternative forsyningsformer ved opførelse af lavenergibyggeri. Der etableres køleanlæg med højtemperatur køling i ringledning som projekteres og etableres af DNV Gødstrup og med efterfølgende mulighed for at udbyde drift og vedligehold. Fjernkølingen udlægges som højtemperaturkøling for at opnå en høj virkningsgrad. Til proceskøl etableres decentrale køleanlæg, evt. som kompressions køl med varmegenvinding. Der arbejdes overordnet med en række løsninger for sammensætning af et endeligt koncept for energiforsyning, hvor samfunds og selskabsøkonomiske analyser indgår i dispositionsforslaget for valg af endelig løsning. Således klarlægges mulighederne for udnyttelse af varmegenvinding på køling til produktion af varme og varmt brugsvand eller udnyttelse af et fuldt ATES anlæg. For vurdering af de forskellige sammensætninger af energiforsyning er det vigtigt, at bygningens energibehov til køl såvel som varme kortlægges tidligt i dispositionsforslagsfasen. For kølebehovet er det desuden væsentligt at fastlægge fordelingen af høj og lavtemperaturkøling. I forbindelse med byggepladsen opsættes en husstandsvindmølle og der etableres ca. 250 m 2 solceller for egenproduktion af el, hvor vindmøllen anslås at have en årlig el produktion på kwh og solcellerne ca kwh. Både vindmøllen og solcellerne vil ved færdigt opført byggeri indgå som en del af DNV Gødstrups energikoncept og egenproduktion af el Energiramme og bygningsklasse Hospitalets energiforbrug skal som minimum opfylde kravene til Lavenergiklasse 2015 i Bygningsreglementet 2010 kap Opnåelsen af Lavenergiklasse 2015 kan blandt andet ske ved følgende virkemidler: Lavenergilyskilder, dagslysstyrring og bevægelsessensorer. Energieffektive ventilationsanlæg med høj varmegenvinding og lavt energiforbrug til ventilatordrift. Behovstyret ventilering (VAV). Højisoleret klimaskærm for minimering af opvarmningsbehov. 3 lags energiruder minimerer varmetabet og udnytter det passive varmetilskud fra solen. Optimeret strategi for cirkulation af varmt brugsvand. Udnyttelse bygningens termiske masse for udjævningen af temperatursving. På baggrund af notat "Lavenergiklasse 2015 kontra Bygningsklasse 2020" fra DNV Gødstrup og CuraVitas kommentar til notatet, er det besluttet, at arbejde videre med muligheden for opnåelse af Bygningsklasse 2020 i projektet. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 79

80 For at opnå Bygningsklasse2020 er det nødvendigt med aktive energiformer, hvor anvendelsen af solceller på nuværende tidspunkt anses som den bedste løsning totaløkonomisk set. Opnåelse af Bygningsklasse 2020 ligger uden for den nuværende anlægssum under Kvalitetsfonds midlerne, hvorfor det i dispositionsforslagsfasen afklares hvilken økonomi, der vil være til rådighed Tæthed Byggeriet skal tæthedsprøves inden aflevering. For opnåelse af Lavenergiklasse 2015 skal det således dokumenteres, at utætheder i klimaskærmen ikke overstiger 1,0 l/s pr.m 2 opvarmet etageareal ved trykprøvning på 50 Pa. Bygningsklasse 2020 forudsætter en skærpet tæthed af bygningen på 0,5 l/s pr. m 2 opvarmet etageareal. En skærpet tæthed vil stille større krav til omhyggelig udførelse, god planlægning såvel som tilsyn. Med de skærpede krav må der påregnes ekstra tid og større omkostninger. Med bygningens anvendelse in mente, undersøges det i dispositionsforslaget hvor vidt det udførelsesmæssigt vil være muligt at efterleve de skærpede tæthedskrav, og endvidere hvad de mulige ekstraomkostninger vil være Energistyring Der skal etableres energistyrring med henblik på at: Anlæggene kan være: Undgå fejl. Systemet skal kunne registrere merforbrug og lokalisere årsagen. Tidsbesparelse. Systemet skal kunne opsamle forbrugsdata. Energi og vandbesparelser. Planlægning og dokumentation af gennemførte besparelsesforanstaltninger. Køleanlæg (elforbrug). Ventilationsanlæg (el, varme og evt. køleforbrug). Varmeanlæg (radiatorblandekredse) Forbrugsmåling Der skal i dispositionsforslagsfasen udarbejdes en strategi for forbrugsmålere for registrering af forbrug af vand, el og varme til hele bygningen såvel som delområder, specialrum og anlæg Dokumentation Energirammen dokumenteres løbende gennem Be10 beregninger Overordnede kravspecifikationer bygningsdele Generelt Bygningen skal indrettes efter den til enhver tid gældende lovgivning, bestemmelser og vejledninger udarbejdet af Danske Regioner, Statens Byggeforskningsinstitut, Tilgængelighedsbestemmelser fra Erhvervs og Boligstyrelsen, Arbejdstilsynet og Bygningsreglementet. Nummeringen følger Sfbklassificeringen (1) Bygningsbasis Bygningsbasis herunder funderingsform dimensioneres i overensstemmelse med de geotekniske undersøgelser. I relation til dette skal der udarbejdes en geoteknisk projekteringsrapport. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 80

81 Ved valg af udformning og materiale skal der tages højde for miljøpåvirkninger herunder grundvandsforhold og radon (2) Primære bygningsdele (21) Ydervægge Ydervægge skal udføres af robuste materialer med lang levetid. Klimaskærmen bør udføres vedligeholdelses og servicevenlig så vedligehold og drift minimeres, og eventuelle hjælpemidler som f.eks. hejse eller lifte bør være en integreret del af bygningsværket, både teknisk og æstetisk. Bygningsdele skal ses i arkitektonisk sammenhæng med de øvrige dele af byggeriet og alle delelementer skal behandles som individuelle arkitektoniske elementer. Bygningens form og udseende bør indpasses harmonisk med omgivelserne, og specielt skal overgange mellem forskelligartede bygningsdele behandles med ekstra fokus. Tekniske anlæg som ventilationsanlæg eller andre synlige tekniske anlæg skal ikke alene opfylde de tekniske funktioner, men også integreres bygningsmæssigt og behandles som vigtige designelementer. Valg af udvendige overfladematerialer skal træffes således, at overflader og sammenbygninger er robuste og mest mulig vedligeholdelsesfri og lette at inspicere. Ud for hver etage ved installations og udstyrstunge områder skal der være demonterbare felter i facaden, som skal kunne anvendes både i udførselsfasen og efterfølgende i driftsfasen af byggeriet. (22) Indervægge Der skal generelt anvendes vægge, der er egnet til brug på et hospital, dvs. de skal være robuste og sikres mod stød. Omkring vådrum og i vådzoner skal der anvendes vægge, der er modstandsdygtige overfor fugt. Bærende skillevægge opføres i beton eller lign. Ikke bærende skillevægge opføres i letbeton eller som lette skillevægge af gipsplader på mineraluldsfyldt stålskelet. Begge vægtyper skal opføres i overensstemmelse med leverandørens anvisninger og med statiske og funktionelle (brand/lyd) egenskaber efter brugs og myndighedskrav. Vægge omkring installationsskakte skal som udgangspunkt udføres lette af hensyn til installationsføringer og fleksibilitet. Dog kan det være nødvendigt, at udføre vægsider tunge af hensyn til bygningsstabilitet m.v. Øvrige skillevægge skal vælges, så de i størst muligt omfang er de og genmonterbare eller udføres i vægsystemer, der billigt og enkelt kan fjernes og etableres på nyt. Skillevægge skal dimensioneres således, at inventar og installationer kan ophænges uden deformationer af væggen og uden ekstra foranstaltninger. Tilsvarende skal skillevægge konstrueres således, at det vil være muligt at indbygge installationer i væggene. Der stilles specielle krav til akustisk dæmpede flader i flere rum, hvor der blandt andet skal foretages talegenkendelse. Der er blandt andet tale om patientrelaterede rum så som sengestuer, opholds og spiserum, venterum og lignende. Endvidere ønskes lyddæmpende flader indtænkt i visse arbejdsrum og personaleopholdsrum, hvor lydniveauet kan være generelt højt, og hvor en dæmpning af lydniveauet vil reducere stress. Akustisk dæmpende elementer skal integreres i sammenhæng med intentionerne omkring Helende Arkitektur. I specielle rum skal der i væggene være strålingsbeskyttelse iht. sundhedsstyrelsens bekendtgørelse. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 81

82 Illustration af Hospitalet og landskabet. (23) Dæk I byggeriet er der fastsat følgende foreløbige etagehøjder: 4,5m i sengeetager over teknik etage 4,5m Teknik etagen 4,6m Basen med bl.a. ambulatorier 5,8 m i stueetage 4,5m Teknisk service, kælder niveau. Overstående etage højder skal kvalificeres nærmere i næste fase. Gangbredder Generelt bør gangbredder være udført med en hensigtsmæssig bredde for sengetransport. Min. bredde på min. 2,8 m. Der skal sikres, at der er mulighed for senge passage inkl. udstyr, og således at to bariatriske senge kan passere hinanden (1,3m x 2,3m) Installationstunge områder skal dimensioneres for den aktuelle belastning og svingninger af hensyn til friplacering af maskiner etc. Komfortkrav af hensyn til medicotekniske og laboratorieinstrumenter etc. skal respekteres. Etageadskillelser skal generelt dimensioneres for vilkårlig ophængning af installationer og maskiner samt etablering af huller. Etageadskillelser, hvor ventilations og køleanlæg er placeret, skal være dimensioneret for dynamisk belastning, og der skal sikres mod forplantning af vibrationer herfra. (24) Trapper og ramper Trapper og ramper skal udformes, så de er gode og hensigtsmæssige at bevæge sig på. Der skal indarbejdes en høj grad af tilgængelighed og trapper, ramper m.v. skal være egnede til hospitalsbrug og beregnet til gangbesværede personer, kørestole m.v. Trapper og ramper skal integreres designmæssigt som arkitektoniske elementer og ses i sammenhæng med bygningens øvrige bygningsdele. (26) Altaner Altaner bør udformes, så de er i funktionel forbindelse med områder inde i bygningen og derved sikre en høj brugsværdi for områderne. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 82

83 Altaner kan udføres, så de bidrager til at opfylde målet om at inddrage principperne bag Helende Arkitektur, hvor det netop er hensigten, at byggeriet på alle områder understøtter en hurtigere behandling. Altaner skal byggeteknisk udformes, så patientsikkerheden varetages bedst muligt, samtidig med at der sikres bedst muligt udsyn. Altaner bør bidrage positivt til og sikre et godt indeklima i kraft af sin solafskærmende virkning. Derudover vil det være driftmæssigt mest hensigtsmæssigt, at der indtænkes mulighed for optimering af servicering og vinduesvask og evt. udskiftning af bygningsdele. På altaner kan der ind tænkes rekreative og grønne elementer, der kan sikre et positivt miljø. (27) Tage Tage skal udføres delvist begrønnede og disponeres, så tagfladerne fremstår uden forstyrrende elementer. Tekniske anlæg, solcellepaneler m.v. skal integreres i tagfladen, så de fremstår harmoniske og følger husets øvrige struktur og arkitektoniske udtryk. Herved kan der sikres en robusthed over tid i forhold til bygningsmæssige ændringer, udskiftning og udbygning af installationer. Begrønning af tagene skal ske hensigtsmæssigt, så der sikres gode vækst forhold, samtidig med at de grønne områder bør være tilgængelige fra indvendige opholds og gangarealer samt rekreative zoner. (28) Øvrige primære bygningsdele Søjler udføres som udgangspunkt som betonelementsøjler. Dog kan der være områder, hvor det af konstruktive hensyn kan være nødvendigt at udføre søjlerne pladsstøbte eller som stålsøjler. Bjælker i indvendige bærelinier skal projekteres under hensyn til robusthed. I områder med pladsstøbte dæk skal det tilstræbes, at eventuelle bjælker udføres skjult som en del af dækkonstruktionen, mens bjælker, der understøtter huldæk skal udføres som stålhatprofil, hvor det er muligt. Installationsskakte Installationsskakte skal være tilgængelige for let inspektion, og det skal sikres, at der ved inspektion ikke sker uhensigtsmæssigt adgang til behandlingsrum. Det bør sikres at inspektionen kan ske uden at forstyrre personalets arbejdsgange og afdelingernes drift (3) Kompletterende bygningsdele Generelt Ved anvendelse af materialer hvor der er risiko for afgasning til indeklimaet, skal det sikres, at der vælges løsninger med minimal afgasning i driftsperioden. Der kan med fordel benyttes intelligente byggematerialer med indbygget gavnlig virkning for indeklimaet. Brug af sådanne materialer bør undersøges nærmere i dispositionsfasen. (31) Ydervægge, komplettering Vinduer og døre Vinduer og døre disponeres så der sikres bedst mulig udnyttelse af dagslys og optimale dagslys forhold i brugsrum. Opdeling af vinduesfelter og evt. blændpartier skal indpasses i byggeriets samlede udtryk og arkitektur. Vinduer og døre udføres i en kombination af træ/alu eller alu/alu og konstrueres, så de overholder kravene til byggeriets energiklasse. Vinduer og døre overfladebehandles, så der sikres lang levetid og risikoen for korrosion minimeres. Vinduer og døre forsynes med hensigtsmæssig automatik og låsesystemer. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 83

84 Hvor inddækninger er nødvendige udføres disse i kombination med øvrige vinduer og døre. Specielle krav afklares i senere fase. Solafskærmning Der skal som udgangspunkt etableres afskærmning for sol fra syd, øst og vest. Solafskærmningen skal integreres og følge de overordnede arkitektoniske linjer i byggeriet. Der kan benyttes en kombination af faste og bevægelige sollameller. Solafskærmning kan udføres som en del af altanerne på sengeetagerne, og kan udføres som en kombination af faste og fleksible partier. Ved evt. brug af solfilter i glas skal det sikres, at lysets farvesammensætning ikke ændres og lysets RA værdi ikke forringes væsentligt. For sengestuer skal der indtænkes brugerbetjent styring og kontrol af solafskærmningen. Endelig udformning og omfang fastlægges i senere fase. (32) Indervægge, komplettering Generelt: Alle materialer benyttet til komplementering skal vurderes i forhold til det konkrete funktionsområde og specielle krav vil blive identificeret i forbindelse med rumprogrammeringen. Materialer og overflader skal udføres robuste og kunne tåle mekanisk påvirkning i øvrigt. Døre m.v. Karme udføres med funktionelle egenskaber efter bruger og myndighedskrav. Døre udføres med en fri højde, så det sikres, at udstyr eksempelvis dropstativ m.v. kan passere uhindret. Døre til handicaptoiletter skal mindst have ét lysningsmål, så kravet til tilgængelighed kan opfyldes. I rum, hvor der betjenes patienter, bør døre mindst have et lysningsmål på 145 cm. Døre skal udføres som kørefri døre uden bundstykker til rum, hvor der køres med senge, transportvogne og lignende. De skal ligeledes udføres i en kvalitet, der minimerer behovet for vedligehold. Der bør ske en sikring mod beskadigelse på grund af kørestole eller senge. Af hensyn til handicapvenlighed skal døre i adgangsveje i større bygninger forsynes med døråbner, som kan åbnes med snoretræk, radar eller tryk. Der skal arbejdes med automatiserede døre, hvor det er hensigtsmæssigt for driften. Der skal i døre til sengestuer og badeværelser etableres automatiseret skydedøre jf. "Regionens designguide for somatiske sengestuer". (33) Dæk, komplettering Dæk udføres med afretningslag og i rum med afløb sikres fald mod afløb. Der sikres tilpas indbygningshøjde i slidlag/dæk til præfabrikerede enheder. Specielle krav afklares og fastlægges i dispositionsforslagsfasen. (34) Trapper, komplettering Trapper og ramper skal overholde bygningsreglementets krav til trapper, værn og håndlister. Designet af håndlister m.v. skal indarbejdes i bygningens samlede arkitektoniske udtryk. Der skal om muligt benyttes samme geometriske og æstetiske designspecifikationer for det samlede byggeri således, at der opnås et harmonisk og roligt miljø. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 84

85 (35) Lofter, komplettering Lofter skal opfylde æstetiske og akustiske krav samtidig med et højt krav til hygiejne, hvilket betyder, at der ikke må afgives støv eller kunne ophobes støv. Der skal være let tilgang til bagved liggende installationer, dvs. der skal indbygges partielle felter eller områder, hvor lofter kan demonteres. Materialer, overflader og ophængningssystemer skal kunne modstå de påvirkninger de måtte blive udsat for i de enkelte områder mekanisk, termisk og kemisk. (36) Altankomplettering Altaner skal udformes, så de indgår som harmoniske elementer i forhold til øvrige bygningsdele. Materialer og overflader skal udformes, så der sker mindst muligt misfarvning og uhensigtsmæssig begroning. Altaner skal sikres med værn og rækværk, hvor der er adgang for patienter, personale og pårørende. Specielle krav og ønsker afklares og fastlægges i dispositionsforslagsfasen. (37) Tage, komplettering Tekniske gennemføringer, ventilationstekniske anlæg og øvrige taganlæg skal integreres som en del af byggeriets arkitektoniske helhed og må ikke virke skæmmende. Eventuelle ovenlyskonstruktioner skal udføres med brudt kuldebro så risiko for kondens minimeres. Oplukkelige partier skal dimensioneres i henhold til myndighedskrav og krav til komfortventilation. Ovenlyskonstruktioner skal udformes på en sådan måde, at der ikke kan opstår risiko for kondensdryp. Oplukkelige partier, der ikke kan betjenes fra gulv, skal forsynes med automatisk eller mekanisk fjernbetjening for røg og/eller komfortventilation. Ovenlys som udsættes for solpåvirkning skal forsynes med effektiv solafskærmning efter nærmere beregninger af indeklimaforhold, herunder risiko for blænding ved arbejdspladser. Specielle krav til ovenlys afklares og fastlægges i dispositionsforslagsfasen. (38) Tekniske anlæg Øvrige tekniske anlæg skal integreres i bygningens design. Tekniske anlæg på terræn skal beklædes eller på anden vis udformes, så de ikke virker skæmmende (4) Overflader Generelt Samtlige materialer og løsninger skal kendetegnes af en høj kvalitet som sikrer robuste, vedligeholdelsesvenlige overflader med lang levetid. Den geometriske udformning af løsningerne bør i sig selv give lang holdbarhed og der skal generelt vælges materialer og kvaliteter, der bidrager funktionelt til den ønskede oplevelse. Materiale og kvalitetsvalg skal desuden sikre en homogen oplevelse af hele byggeriet. Alle overflader skal være glatte, således at der ikke kan ophobes støv. Væggene bør kunne tåle afvaskning med almindeligt rengøringsmiddel. I specielle områder bør overflader kunne tåle desinfektion med hospitalssprit 70 % og bag håndvaske bør overfladen kunne tåle langvarig påvirkning af koncentreret sæbe. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 85

86 Valget af materialer og materialesamlinger bør udføres hensigtsmæssigt og i forhold til den specifikke rumfunktion. Specielle krav identificeres i rumprogrammeringsfasen. (40) Belægninger og beplantninger i terræn Beplantning, belægninger og udendørsbelysning skal understøtte patientbehandlingen og udføres handicapegnet. Med udgangspunkt i Healing and Healthcare Architecture skal der være en mangfoldighed i rumoplevelser, belægningsformer, belægningsfarver, flora, fauna. Belægninger skal om muligt indtænkes i projektet som guidelines. Eksempelvis punkter i belægningen for blinde og svagtseende. Udendørsarealer skal anlægges vedligeholdelsesvenlige, så vedligehold og pasning kan udføres med et så lavt energi og ressourceforbrug som muligt, og alt vedligehold og pasning skal ske uden brug af pesticider. (41) Udvendige vægoverflader Ved valg af materialer skal der lægges vægt på robusthed, minimum af vedligehold, udskiftelighed, tilgængelighed og rengøringsvenlighed. Valg af materiale og farver skal indpasses i forhold til byggeriets samlede arkitektoniske profil. (42) Indvendige vægoverflader Vægoverflader skal vælges med fokus på hygiejniske, lydmæssige, klimatiske forhold. Overflader skal være lette at rengøre og skal kunne modstå mekaniske påvirkninger og skal kunne leve op til det rengøringskrav, der normalt er gældende for et hospital. Overfladerne skal være egnet til den aktuelle placering, afdelingens drift og rumfunktion. Beklædning, materialer og overfladebehandling skal kunne modstå de aktuelle påvirkninger og være egnet til regelmæssig rengøring. Vægoverflader skal generelt malerbehandles med glasfilt, sekundære rum og kældre afpasses efter det aktuelle rums funktion og anvendelse. Vægoverflader i vådrum beklædes med keramiske, glaserede fliser alt efter rumfunktion. Rum i vådzoner udføres med vådrumssikring i henhold til gældende regler. Krav til specielle områder afklares i senere fase. (43) Gulve, overflader Gulve skal udføres i forhold til aktuel rumfunktion og der skal tages hensyn til mekanisk belastning, skrid sikring, hygiejne, statiske elektricitet o. lign. Gulvoverflader skal være lette at rengøre. Overfladen skal være egnet til den aktuelle placering i det aktuelle rum. Gulvbelægninger skal generelt udføres i henhold til kravene til akustisk indeklima. Gulve i fællesområder så som foyerområdet i stueetager kan udføres som robuste naturstensgulve. Gulve i øvrige områder kan udføres i materialer som trægulve, linoleumsgulve, vinylgulve o.lign. svarende til rummets anvendelse og funktion. Gulvbelægninger og overfladehandling i birum og kældre afpasses efter det aktuelle rums funktion og anvendelse. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 86

87 (44) Trapper og ramper, overflader Støj og trinlyd skal begrænses mest muligt og gulvbelægninger på trapper skal søges lydniveaureduceret. (45) Lofter, overflader Ved valg af materialer skal der lægges vægt på robusthed, akustiske egenskaber, minimum af vedligehold, udskiftelighed, hygiejne, tilgængelighed og rengøringsvenlighed. Lofter uden akustisk beklædning kan udføres med malerbehandling egnet til den aktuelle anvendelse i de enkelte områder. (46) Altaner, overflader Altaner udføres i farve/nuance i sammenhæng med byggeriets øvrige udtryk. Der sikres ved overfladebehandling lang levetid og et minimum af vedligehold. Altanværn m.v. sikres for korrosion. (47) Tage, overflader Tage skal generelt udføres med isolerings og membranforhold tilpasset den aktuelle placering i bygningen med hensyn til indvendige temperatur og fugtforhold samt for overholdelse af energirammen for det samlede bygningsanlæg. Tagbelægninger skal vælges og specificeres i henhold til gældende anvisninger og være omfattet af forsikringsdækket garantiordning. (48) Øvrige overflader Rør og øvrige synlige installationer integreres i byggeriets samlede arkitektoniske udtryk med den dertil krævede overfladebehandling Inventar og særligt behandlingsudstyr Arealkrævende behandlingsudstyr I forbindelse med den videre projektering skal der etableres et udstyrsprogram. I første fase af udstyrsprogrammet medtages dog alene det dimensionsgivende udstyr så som røntgenapparatur, OP lejer og andet, der har en volumenmæssig afgrænsning, der kan have indflydelse på areal og rum rumdisponeringen (dispositionsforslagsfasen). I næste fase skal udstyrsprogrammet samt installationer hertil detaljeres og prissættes, således at omkostningskalkylen kendes mere præcist (projektforslagsfasen). Anvendelse af eksisterende behandlingsudstyr I forbindelse med udstyrsplanlægningen skal evt. overførsel og genanvendelse af eksisterende udstyr inddrages i planlægningen. Håndtering af løst inventar Der forventes i projektet en genanvendelsesgrad på ca. 80 % af eksisterende løst inventar. Håndtering af dette sker ved bygherre og er ikke en del af totalrådgivers ansvar Installationer Forbrugsmåling Alle målere skal være udført med modul for fjernaflæsning og tilsluttet hospitalets centrale energiregistreringssystem. Generelt Projektering og udførelse af tekniske anlæg skal udføres efter gældende normer, Arbejdstilsynets anvisninger, forskrifter og regulativer, forsyningsselskabers bestemmelser og øvrige myndighedskrav. Vejledende værdier i normer skal som minimum overholdes. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 87

88 Ved udformning, materialevalg og placering i bygning og terræn skal installationerne sikres lang levetid. Desuden kræves det, at reparation og udskiftning kan foretages uden væsentlige indgreb i andre bygningsdele. Der skal være let adgang til alle komponenter for betjening, aflæsning m.v. Føringsveje skal så vidt muligt placeres i let tilgængelige områder. Anlæggene skal leveres fuldt færdige inklusive automatik, afprøvede og idriftsat. Der skal overalt udføres let tilgængelige installationer af hensyn til vedligeholdelse, reparationer og evt. udskiftning. Fremtidigt servicearbejde i sengestuer og undersøgelsesrum skal begrænses mest muligt. Det er et krav, at de tekniske anlæg opbygges af komponenter i god kvalitet og med anerkendte fabrikater, således at det med en vis sikkerhed kan garanteres, at reservedele kan leveres i en rimelig årrække. Fordelingsledninger opdeles og fremføres hensigtsmæssigt i forhold til bygningsudformning og anvendelse. Lodrette installationsskakte udføres med lemme/døre i tilstrækkeligt omfang for udførelse af inspektion (52) Afløb og sanitet Der udføres separate systemer for spildevand og regnvand. Regnvand opsamles fra tage og befæstede arealer. Der udføres komplet afvanding af befæstede arealer. Afløbsinstallationer lægges i installationsskakte, over nedhængte lofter eller lignende og udføres som synlig/tilgængelig installation i materiale så støjkrav overholdes. Afløbssystemet skal udformes med kortest mulige vandrette strækninger for at sikre mod tilstopning. Lodrette faldstammer skjules i skakte og vægge. Installation udføres i et materiale så støj krav overholdes. (53) Vand Der etableres lækagekontrol ved hovedvandforsyningen. Hoved og fordelingsledninger lægges i teknikrum eller gange, i installationsskakte, over nedhængte lofter eller lignende og udføres som synlig/tilgængelig installation i rustfrit stål eller alupex. Synlige nedføringer til tapsteder skal generelt undgås. Skjulte nedføringer udføres som PEX rør i rør. Ved materialevalg, indbygningsmetode, dimensionering m.v. tages hensyn til, at der ikke må opstå korrosion. Ledningssystemet forsynes med afspærringsventiler for sektionsvis afspærring af anlægget. Brugsvandsledninger etableres således, at risikoen for stillestående vand minimeres. Det bør overvejes at etablere et separat rørsystem for slangevindere for at undgå forekomsten af ledningsstræk på de ledninger, der forsyner traditionelle sanitetsgenstande og hvor vandet kan stå stille. Der skal monteres slangevindere iht. myndighedskrav. Slangevindere skal være til indbygning i væg. Slangevindere i ambulancehal skal frostsikres. Der udføres de nødvendige brandstigrør. Vandkvaliteten på alle typer vand sikres så risikoen for legionella mindskes. (54) Luftarter Alle anlæg for produktion af gasarter udføres med fuld redundans (dobbelt forsyning af hensyn til sikkerheden) og opbygges med ringforbundne ledninger for at have redundante forsyninger over alt i huset. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 88

89 Alle udtag kodes og mærkes iht. anvisninger fra teknisk afdeling. Der etableres alarmbokse med tilslutning til CTS anlæg, afspærringsventiler og nødafspærringsbokse. Rørsystemer skal kunne udluftes. (55) Køling Ved mekanisk køling skal der indtænkes mulighed for frikøling, energioptimering og behov styring. Køl udføres som udgangspunkt ikke med redundans. (56) Varme Der etableres varmtvandsforsyning med forsyning via fjernvarme. Der etableres lækagekontrol ved hovedvarmeforsyningen. Overordnet krav til varme afklares når opvarmningsprincip er fastlagt. Anlæggene skal forberedes for lavtemperatur. Det skal undersøges om spildvarme fra forskellige processer kan genbruges. Varmeanlæg udføres ikke med redundans. (57) Ventilation Distributionsanlæg Alle kanaler skal udføres i varmt galvaniseret stålplade. Kanalsystemet tilstræbes udført med spiralfalsede kanaler. Kun hvor pladskrav gør det nødvendigt accepteres firkantede kanaler. Kanalsystemet udføres med mindst muligt tryktab. I områder med udsugning af dampe og ætsende kemikalier skal der anvendes et materiale, som er egnet til formålet. Kanaler som går gennem strålingsbeskyttelsen strålings afskærmes med en blyækvivalent i overensstemmelse med fysikerens anvisninger. Kanaler og armaturer i ventilationsanlæg udføres, så lyddæmpningen svarer til den krævede dæmpning mellem rum. Alle synlige kanaler skal være rengøringsvenlige. Der etableres teknisk isolering af ventilationskanaler i overensstemmelse med standarder og normkrav. Differenstryk I områder med krav til trykforhold bør det vurderes om der skal etableres slusefunktion med interlock og autonom rumtryksregulering, hvor udsugningsluftmængden reguleres afhængig af differenstrykket mellem lokal rumtryksføler og trykreferencen. Aggregater Ventilationsaggregater skal dimensioneres under hensyn til energiforbrug. Der skal anvendes sparemotorer og spareventilatorer i henhold til Elsparefondens indkøbsvejledning. Ventilatorer skal være direkte trukne. Ved variabel luftydelse skal der anvendes frekvensomformere. Der skal udføres varmegenvinding på alle anlæg til komfort. Indtagsdel med filter skal være med inspektion og bundbakke i rustfri stål af hensyn til korrosion. Der skal monteres termometre på indtags, afkast, indblæsnings og udsugningskanaler samt før og efter varmegenvinding således, at det er muligt at beregne virkningsgraden. Temperatur skal kunne registreres ved visende instrumenter samt via automatik system. Filtre skal være af glasfilter for opnåelse af minimalt trykfald og maksimal filtreringseffekt. Filtermaterialet og filterramme skal være genvindingsbart eller brandbart uden at afgive giftige gasser. Ventilationsaggregater forsynes med minimum F7 filter på luftindtag og F5/F7 filter på udsugning. I områder med høje krav til renhed filtreres indblæsningsluften yderligere gennem et F9 filter, som placeres som sidste komponent på tryksiden af indblæsningsventilatoren. Anvendelse af højere DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 89

90 filtreringsgrad fx gennem et HEPA filter vurderes i dispositionsforsalget. Anvendelse af HEPA filtreret afkast luft vurderes under projektforslaget. Varmeflader udlægges for lavtemperaturdrift. Køleflader udlægges for høj fremløbstemperatur på kølevandet. Kølefladernes placering afhænger af om betjeningsområdet har specielle krav til maksimal relativ fugtighed. Dimensionerende udetilstande Der skal anvendes følgende dimensionerende udetilstande: Sommer Temperatur 28 C og relativ fugtighed på 60 % Vinter Temperatur 12 C og relativ fugtighed på 90 % Styring og automatik Alle ventilationsanlæg skal styres og reguleres via egen undercentral tilkoblet centralt BMS hovedcenter. Alle ventilationsanlæg skal udstyres med automatikanlæg med minimum følgende faciliteter: Tidsstyring. Individuel behovsstyring. Temperaturstyring, alternativt CO2 styring. Ventilatorstyring, trinløs hastighedsregulering. Modulerede bypass over varmeveksler. Varmefladestyring. Frostsikring af varmeflade. Tilisningsvagt på varmeflader. Filtervagt. Brandtermostater. Registrering af driften. Alle driftsalarmer skal signaleres på betjeningspanel placeret efter aftale med driftspersonalet. (58) Sprinkler Der etableres sprinkler som angivet i brandstrategien. Dog sprinkles der ikke i serverrum og medikoteknisk tunge rum. Disse rum skal brandsikres på anden måde med blandt andet brandmeldeanlæg, dækning ved inaktiv gas, etc. (61) Elforsyning Der etableres fuld redundans i forsyning fra 60 kv niveau til hovedtavleniveau i bygningsafsnit (A+B forsyning). Generatoranlæg dimensioneres endvidere til 100 % belastning og fuld redundans. No breakanlæg modulopbygges og tilpasses i størrelse til det aktuelle behov. (61) Elfordeling Elfordeling sker fra to hovedtavler i hvert bygningsafsnit (klynge). Undertavler forsynes via skakte fra enten hovedtavle A eller B der er således ikke redundans på fordelingsniveau. Undertavler som forsyner kritisk udstyr vil endvidere få forsyning fra centrale no breakanlæg Kunstnerisk udsmykning Kunstnerisk udsmykning skal være en integreret del af bygningernes udtryk, form og farvesætning. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 90

91 For at sikre kvaliteten af valget af kunstnerisk udsmykning er det intensionen, at indgå en aftale med Statens Kunstfond om tilknytning af en kunstner med henblik på kunstnerisk rådgivning, som i samarbejde med bygherren og rådgiverteamet, kan udvælge og placere kunstværker i byggeriet samt tilse, at byggeriet får en udformning, der tilgodeser disse muligheder. Det overvejes i forlængelse heraf tilknytning af en billedkunstner, der vil skulle bidrage med en farvepalette som det samlede hospital farvesættes ud fra. I det videre forløb skal der endvidere tages stilling til hvordan kunstnerisk udsmykning kan understøtte de begreber og forudsætninger som er beskrevet i afsnittet om Helende Arkitektur. Det er planen, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal ansøge fonde om midler til f.eks. bygningsintegrerede kunstværker. Arbejdsgruppen skal endvidere udarbejde en indstilling til hvilke af de eksisterende kunstværker, der kan og bør genanvendes i nybyggeriet. Det videre forløb planlægges i de næste faser Bæredygtighed Bæredygtighed er fundamentalt for DNV Gødstrup. Hospitalet skal være sundt og behageligt med det formål at understøtte patienternes helbredelse og personalets arbejdsmiljø. Samtidigt må der ikke gås på kompromis med kravet om effektivitet og fleksibilitet. Økonomien skal på kort og lang sigt optimeres, både hvad angår energiforbrug samt øvrige driftsomkostninger. Bygningens miljøbelastning og totaløkonomi skal samtidig vurderes i forhold til helhedens og de enkelte bestanddeles levetid når der ses på råmaterialer, opførelse, drift, nedrivning og genanvendelse Miljørigtig projektering Det overordnede mål for arbejdet med bæredygtighed er at sikre at miljø og bæredygtighed indarbejdes optimalt inden for projektets rammer. For en systematisk indarbejdelse af miljø og bæredygtighed anvendes principperne for miljørigtig projektering. Bygherren har i programgrundlaget opstillet en række overordnede fokusområder for bæredygtighed i projektet 1 : Energiforbrug herunder inddragelse af vedvarende energi Bygningsmaterialer ressourceforbrug, genanvendelse, arbejdsmiljø, indeklima m.v. Udendørs arealer og miljøbelastning I den videre proces omsættes bygherres fokusområder til målbare miljømål, der er tilpasset projektet Miljøplan Miljøplanen hjælper med at holde fokus på, at de gode miljøhensigter ikke tabes på gulvet, men bliver undersøgt, vurderet og implementeret. Miljøplanen er et dynamisk arbejdsredskab i den miljørigtige projektering, og vil således ændre sig i takt med de beslutninger, der bliver taget i løbet af projektet. Skema der beskriver overordnede miljømål og virkemidler for DNV Gødstrup er vedlagt som bilag Tiltagene i bilag tager udgangspunkt i de i konkurrenceprojektet beskrevne miljømål og virkemidler. 1 G%C2%B0dstrup% pdf DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 91

92 Bæredygtighedscertificering (DGNB) I Danmark har det danske Green Building Council (DK GBC) besluttet at arbejde videre med den tyske certificeringsordning DGNB med henblik på at tilpasse den til danske forhold og gøre den til standard i Danmark. P.t. kan man DGNB certificere nye kontorbyggerier efter danske forhold. Disse kriterier ligger helt klar i en markedsversion til juni/juli Der er endnu ikke en dansk DGNB profil for hospitalsbyggeri. Kriterierne vil højst sandsynligt først blive udviklet når et hospital melder sig til at blive certificeret. Ved en DGNB certificering vurderes bygningen i forhold til omkring 50 kriterier fordelt på 6 hovedgrupper og tildeles et DGNB bronze, sølv eller guld certifikat afhængig af hvor mange points, der er opnået inden for hver hovedgruppe. En DGNB certificeret bygning sikrer, at bæredygtighed er indarbejdet inden for miljø, økonomi og social bæredygtighed, som vægtes ligeligt. Herudover er der også fokus på bygningens tekniske og procesmæssige kvalitet samt byggegrundens kvalitet. I den optimale DGNB proces er der fokus på bæredygtighed helt fra starten. Det er vigtigt at opstille mål inden for hver kategori, da man ikke alene kan opnå en høj score ved at sørge for at bygningen har et lavt energiforbrug. Udover energiforbrug skal man kigge på livscyklusvurdering af byggematerialer, genanvendelse, vandforbrug, bygningens totaløkonomi, fleksibilitet, indeklima, akustik, udearealer, adgangsforhold m.v Status og det videre arbejde DGNB Certificering Det specificeres senest i projektforslagsfasen af bygherre hvilke ydelser og dokumentation, der ligger udover den allerede indgåede ydelsesaftale ved en DGNB certificering. Herudover uddybes regionens fordele ved at få et certificeret byggeri. På dette grundlag træffes endelig beslutning om det videre forløb. Energi Se afsnit 5.16 Miljøplan Der arbejdes videre med miljøplanen, der detaljeres mht. ansvarlig for gennemførelse, status, undersøgelser og økonomi på de enkelte miljømål og virkemidler. Der oprettes en selvstændig miljøplan til vurdering af materialer, så det bedst muligt sikres, at der ikke anvendes uønskede eller farlige stoffer, der kan afgive sundhedsskadelige gasser og dampe. Materialerne vurderes ud fra en række parametre såsom miljømærke, MAL kode, afgasning m.v. Materialer med et anerkendt miljømærke eller indeklimamærket behøver ikke at blive undersøgt nærmere og vil blive markeret med grøn i planen. Materialer, hvor der skal findes et mindre miljøbelastende alternativ, markeres med rød. Miljøbelastende materialer, hvor der ikke er fundet et bedre og mere miljørigtigt alternativ markeres med gult. Miljøstyringsværktøj Det anbefales bygherren at anvende et miljøstyringsværktøj til styring af miljømål og virkemidler i projektet. På denne måde sikres det at alle arbejder på samme platform og gør det nemmere at håndtere de data, der skal håndteres for at miljømålene bliver opfyldt. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 92

93 Til hvert miljømål tilknyttes en fagansvarlig i systemet, der skal sikre at miljømålet gennemføres/vurderes ved opfyldelse af de opstillede virkemidler. Den fagansvarlige skal i løbet af processen dokumentere status på de enkelte miljømål og virkemidler Indeklima Generelt Generelt dimensioneres indeklimaet således at der opnås et sundt byggeri med et højt komfortniveau. Det generelle indeklima omfatter termisk indeklima, atmosfæriske indeklima, akustisk indeklima samt visuelt indeklima. Parametre vedrørende bygningens indeklima skal medregnes fra byggeriets designfase til ibrugtagning, i en integreret proces ligestillet med øvrige designparametre. De klimatiske parametre skal løbende vurderes, optimeres og dokumenteres i projekteringsforløbet. Generelt arbejdes der med individuelt tilpasset indeklima og indeklimastyring afhængigt af de enkelte rumtypers anvendelse, belastninger og krav. Det forudsættes, at byggeriets brugstid er 24 timer i døgnet Termisk indeklima I alle områder med længerevarende personophold skal der etableres et termisk indeklima af høj kvalitet, således at der generelt opnås høj tilfredshed hos både patienter og personale. Det generelle termiske indeklima dimensioneres i henhold til DS/EN Designtemperaturniveauet fordelt på områder specificeres i tabel 1. Overskridelser af de generelle specifikationer må maksimalt udgøre 5 % af brugstiden på årsbasis. Endvidere accepteres der toleranceoverskridelser jf. tabel 2 i perioder med ekstreme forhold eller høj udetemperatur. Aktiv køling i sengestuer skal undgås. Der skal udover opfyldelse af termiske krav være mulighed for manuel udluftning ved letbetjente vinduesgreb. Lokal termisk diskomfort Især personer med let stillesiddende og liggende aktivitet er følsomme over for lokalt ubehag, såsom træk, vertikal lufttemperaturforskel, varme eller kolde gulve samt strålingsasymmetri. Krav til disse parametre opstilles i henhold til DS/CEN/CR 1752, anneks A. Projekteringskategori fordelt på områder ses af tabel 1. Område Overordnet indeklima DS/EN Designtemp. Vinter [ C] Designtemp. Sommer [ C] Lokal termisk diskomfort DS/EN/CR 1752 Sengestuer Kat. I 22 ± 1,0 24,5 ± 1,0 Kat. A Ambulatorier/Venterum Kat. I 22 ± 1,0 24,5 ± 1,0 Kat. A Kontorer, mødelokaler Kat. II 22 ± 1,0 24,5 ± 1,5 Kat. B Tabel 1 Projekteringskriterier for termisk indeklima fordelt på områder DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 93

94 Temperaturer over [ C] Antal timer om året [h] Tabel 2 Tilladelige toleranceoverskridelser gældende for alle områder Projekteringsforudsætninger Kravene til termisk indeklima skal under vinterforhold opfyldes for en udetemperatur ned til 12 C. Overordnede interne belastninger er angivet i tabel 3. Disse benyttes, hvor belastningerne ikke er kendte. Det skal tilstræbes at opretholde en ensartet temperatur i rummet samt over døgnet. Eventuelle varmekilder placeres under vinduer for at minimere evt. kuldenedfald fra disse. Der er ønske om at etablere automatisk styret solafskærmning for alle vinduer, hvor der er placeret faste arbejdspladser eller anden form for ophold, herunder sengestuer. Afskærmningen placeres udvendigt eller integreret i ruden aht. rengøringsvenlighed. Såfremt der afskærmes med udvendigt afskærmningssystem, etableres en yderligere manuel afskærmning mod indkig samt til afhjælpning af blænding m.v. Der skal anvendes ruder med en g værdi på 0,50 eller mindre samt en U værdi på maksimalt 0,9 W/m 2. Belastning Arbejdende person Liggende person Bærbar computer Stationær PC + fladskærm Varmeafgivelse 100 W 80 W 25 W 150 W Belysning, primære rum 7 W/m 2 Belysning, sekundære rum 4 W/m 2 TV Monitor 100 W 150 W Tabel 3 Interne belastninger, hvor disse ikke kendes Atmosfærisk indeklima For at sikre et behageligt atmosfærisk indeklima skal partikler samt andre belastninger fra proces og personophold minimeres. Det forudsættes, at der over alt anvendes lavt afgassende byggematerialer, kategori M1, jfr. mærkningsordningen for byggematerialer. Materialer indeholdende PVC skal så vidt muligt undgås indendørs. Som fælles indikator for diverse bioeffluenter anvendes CO 2. For opretholdelse af et acceptabelt atmosfærisk indeklima, dimensioneres friskluftmængden jævnfør DS/EN Den overordnede luftkvalitet afhængigt af rumtype samt en accepteret overskridelse af CO 2 koncentrationen udenfor ses af tabel 4. Normalt fastsættes udekoncentration til 350 ppm. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 94

95 Desuden angiver tabel 4 vejledende minimumsluftmængder, som anlægget til det pågældende område skal kunne yde. Område Luftkvalitet DS/EN Mindste luftmængde [h 1 ] CO 2 konc. over udeniveau [ppm] Sengestuer Kat. I Ambulatorier/Venterum Kat. I Kontorer, mødelokaler Kat. II Gange o.l. (ingen ophold) Kat. II 0,5 500 Kat. B Toilet, bad Tabel 4 Acceptabel CO2 koncentration over udekoncentration Udsugning iht. BRkrav Dokumentation Der skal løbende foretages repræsentative og dynamiske analyser for dokumentation af det termiske og atmosfæriske indeklima. Disse udføres ved brug af et godkendt og dokumenteret simuleringsprogram og baseres på timeværdier for referenceåret DRY. Der skal foretages analyser således, at der forefindes repræsentative beregninger for alle rumtyper Statisk elektricitet Statisk elektricitet skal i videst muligt omfang undgås, bl.a. ved anvendelse af antistatiske belægninger og beklædninger. Der skal således tages videst muligt hensyn til statisk elektricitet ved valg af det rigtige udstyr/materiel til oplagring og transport af emner, som kan oplades. Der skal etableres en effektiv jording af udstyr til transport, behandling og oplagring af de materialer (isolatorer), der kan oplades med statiske spændinger. Der etableres separate lokale udligningsforbindelser jfr. DS/HD :2012. Høj temperatur og lav luftfugtighed medfører problemer med statisk elektricitet. Der skal derfor holdes en konstant relativ høj luftfugtighed og en konstant passende temperatur, specielt i lokaler, hvor emner bearbejdes eller håndteres. Vibrationer Konstruktioner skal dimensioneres således at komfortkravene som anført i DAS/EN 1990 FU:2010, tabel A1.4NA er overholdt. Generelt skal det tilstræbes at konstruktioner har en egenfrekvens på mindst 6 Hz Lys og dagslys Dagslys Dagslyset skal nuanceres og optimeres iht. bygningens udformning, rummenes funktioner samt forskellige personale og patientgruppers behov og ønsker. Udsigten til omgivelserne fra arbejdsrum, opholdsrum og patientstuer skal prioriteres højt og der skal afskærmes hensigtsmæssigt for generende sollysindfald. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 95

96 Alle lokaler med fast eller regelmæssigt ophold skal være velbelyste med dagslys. Dels så rummet er jævnt belyst med dagslys, dels så dagslyset i videst muligt omfang dækker behovet for belysning til udførelsen af de aktuelle funktioner. Med mindre lokalets funktion forhindrer det, skal der opnås en dagslysfaktor på 2 % i minimum ⅔ af rummet. Dog skal dagslysfaktoren som minimum være 2 % overalt på faste arbejdspladser. Af hensyn til optimal udnyttelse af dagslys og minimering af blændingsgener skal indvendige overflader bearbejdes i forhold til luminansspring og refleksioner. Ved bearbejdning af projektets dagslysforhold, sollys og udsigt skal den seneste viden om lysets biologiske påvirkninger, og muligheder i forhold til helende arkitektur, inddrages. Der skal bl.a. arbejdes med: Dagslysets kvalitative egenskaber, dvs. oplevelsen af dagslys i rum og dagslysets egenskab til at skabe rumlig variation som følge af vejret, døgnet og årstidernes. Dagslysets kvantitative forhold, dvs. mængden af dagslys i forskellige rum og dagslysets spektralfordeling. Sidstnævnte medfører, at der, ved valg af rudetyper i vinduer og ovenlys, skal tages hensyn til lystransmittans og minimal misfarvning af lyset, særligt i relation til betydning for lysets biologiske påvirkninger. Fleksibilitet i forhold til afskærmningsformer og justeringsmuligheder, både i forhold til solafskærmning og blændingsafskærmning. Hvor der er risiko for generende solindfald og/eller uhensigtsmæssige varmebelastning, afskærmes sollyset samtidig med at udsigten, i videst muligt omfang, bevares. Visuel komfort i forhold til forskellige brugerbehov som f.eks. personalets arbejdsfunktioner og patienternes sygdomskarakter og synsretninger. Visuel komfort omfatter bl.a. blændingsforhold, hensigtsmæssige luminansovergange og udelukkelse af generende reflekser i f.eks. skærme. At evt. solafskærmning kan betjenes /overstyres af personalet og i nogle områder af brugeren. Forskellige personale og patientgruppers dagslysbehov. Belysningsstrategi Der udarbejdes en samlet belysningsstrategi for hospitalets belysning, da belysningen har stor betydning for patienters og personalets sundhed og velvære, samt for oplevelsen af hospitalets fysiske rammer. Formålet med belysningsstrategien er at skabe overblik, helhedsperspektiv og strategisk grundlag for prioriteringen af projektets belysningsmæssige tiltag og den videre bearbejdning af belysningen som beskrevet i afsnittet Installationer. Belysningsstrategien skal tage udgangspunkt i projektets strategiske mål og værdier, og omsætte disse, samt projektets arkitektoniske visioner og kvaliteter til strategiske belysningstiltag, der sikrer, at belysningen planlægges og bearbejdes ud fra en velovervejet helhedsplan. Belysningsstrategien skal endvidere tage udgangspunkt i bygningens dagslysforhold, den skal afklare og sammenfatte forskellige personale og patientgruppe krav og ønsker til belysning, tage højde for drift og vedligeholdelsesforhold, for belysningens energiforbrug og for tekniske aspekter som f.eks. styringsprincipper. Generelt skal der arbejdes med energieffektive kunstlysanlæg, der ikke giver anledning til flimmer og medlyskilder, der understøtter en høj farvegengivelse. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 96

97 Akustisk indeklima For at opnå et godt indeklima er det nødvendigt at skabe gode akustiske forhold. Der udarbejdes en akustisk strategi, som sikrer, at de forskellige typer af rum sikres gode akustiske forhold samt at støjtransmission mellem rum og mellem støjfølsomme områder dæmpes tilstrækkeligt. Strategien skal ligeledes omfatte dæmpning af støj fra installationer, teknisk udstyr og trafik. Formålet med strategien skal være at sikre velvære og minimere stress for patienter og ansatte. Bygningskomplekset udføres, så det som minimum overholder krav vedr. støj og akustik i bygningsreglement 2010 med tilhørende standarder samt AT anvisning A.1.16 Akustik i arbejdsrum. Som udgangspunkt for den akustiske strategi, skal nedenstående lydkrav opfyldes. Sengestuer, værelse i patienthotel Efterklangstid T 0,6 sek Luftlydisolering mellem sengestuer og omgivende R w 48 db rum Dør mellem sengestuer og gang Lydklasse 35 db (DS 1082) Trinlydniveau fra omgivende rum Støj fra installationer Støj fra trafik L n,w 58 db L Aeq 30 db L den 33 db Operationsrum, undersøgelsesrum Efterklangstid Luftlydisolering mellem disse og omgivende rum Dør mellem disse rum og gang Trinlydniveau fra omgivende rum Støj fra installationer Støj fra trafik Foyer Efterklangstid Trinlydniveau fra omgivende rum Støj fra installationer Støj fra trafik T 0,6 sek R w 48 db Lydklasse 30 db (DS 1082). I rum med behov for samtaler af fortrolig karakter bør der dog som minimum anvendes døre i lydklasse 35 db. L n,w 58 db L Aeq 30 db. I operationsrum kan tillades højere støjniveauer, men disse bør dog begrænses mest muligt. L den 33 db Skal tilpasses rummets størrelse, men bør ikke overstige T = 1,2 sek Der bør indarbejdes lydabsorberende materiale i tilgængelige vægflader, brystninger o.l. L n,w 63 db L Aeq 35 db L den 38 db DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 97

98 I foyeren skal endvidere for receptionen gælde, at kravet i AT anvisning A.1.16 for receptionsområder som del af et større rum, skal opfyldes, dvs. A 0,9 gulvarealet. Det bør tilstræbes at placere lydabsorberende materiale tæt ved receptionisten. Gangområder Efterklangstid T 0,6 sek Trinlydniveau fra omgivende rum Støj fra installationer Støj fra trafik L n,w 63 db L Aeq 35 db L den 38 db Kontorer (1 4 pers), personalerum, opholdsrum, terapi/aktiveringsrum Efterklangstid T 0,6 sek Luftlydisolering mellem disse og omgivende rum R w 44 db. Eventuelle glasvægspartier mellem kontorer og gangområder skal udføres med R w 35 db Dør mellem disse rum og gang Lydklasse 30 db (DS 1082) Trinlydniveau fra omgivende rum Støj fra installationer Støj fra trafik Kontorlandskab > 4 pers Ækvivalent absorptionsareal Luftlydisolering mellem disse og omgivende rum L n,w 58 db L Aeq 30 db L den 33 db A 1,1 gulvarealet R w 44 db. Eventuelle glasvægspartier mellem kontorer og gangområder skal udføres med R w 35 db Dør mellem disse rum og gang Lydklasse 30 db (DS 1082) Trinlydniveau fra omgivende rum L n,w 58 db Støj fra installationer Støj fra trafik Mødelokaler, vagtværelse, stillerum Efterklangstid Luftlydisolering mellem disse og omgivende rum L Aeq 30 db L den 33 db T 0,6 sek R w 48 db. Eventuelle glasvægspartier mellem kontorer og gangområder skal udføres med R w 37 db Dør mellem disse rum og gang Lydklasse 35 db (DS 1082) Trinlydniveau fra omgivende rum L n,w 58 db Støj fra installationer Støj fra trafik L Aeq 30 db L den 33 db I større mødelokaler kan tillades en længere efterklangstid for at sikre en tilstrækkelig lydudbredelse i rummet. Der skal således sikres en taleforståelighed på STI 0,6 på alle pladser i lokalet. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 98

99 Eventuelle foldevægge til opdeling af mødelokaler udføres med R w 42 db. Auditorier Efterklangstid Taleforståelighed Luftlydisolering mellem auditorium og omgivende rum Dør mellem auditorium og gang/fællesrum Trinlydniveau fra omgivende rum Støj fra installationer Støj fra trafik Skal tilpasses rummets størrelse, men forventes at skulle være ca. T 0,8 1,0 sek Der skal sikres en taleforståelighed på STI 0,6 på alle pladser i salen. R w 55 db Tilpasses det forventede støjniveau i det rum, der grænser op til auditoriet, men der bør indtænkes lydsluse i adgangsvejen. L n,w 53 db L Aeq 30 db L den 33 db Køkkener Efterklangstid Café/Kantine Efterklangstid Støj fra installationer Støj fra trafik T 0,8 sek T 0,8 sek L Aeq 35 db L den 38 db Støj og vibrationer fra helikopter Det skal sikres, at patienterne og de ansatte beskyttes bedst muligt fra støj og vibrationer fra helikoptertrafik til og fra hospitalet. Dette er særlig vigtigt for støjfølsomme patienter i psykiatriafdelingen. Akutafdeling I akutafdelingen skal der ofres særlig opmærksomhed på effektiv akustisk dæmpning for at minimere stresspåvirkning af patienterne. Dokumentation Der skal udføres relevante lydberegninger eller simuleringer, der efterviser, at kravene til det akustiske indeklima er overholdt Arbejdsmiljø DNV Gødstrups vision og arbejdsmiljøpolitik Region Midtjylland ønsker, at DNV Gødstrup projekteres, planlægges og opføres under iagttagelse af en høj arbejdsmiljøstandard. Det ønskes, at det gode arbejdsmiljø skal tænkes ind således, at det kommer til gavn for både de mennesker, der skal arbejde i det færdige hospitalsbyggeri og for de, der skal være beskæftiget med at opføre byggeriet. Region Midtjylland har derfor formuleret en arbejdsmiljøpolitik. Politikken er beskrevet i en vision og målsætninger for arbejdsmiljøet på byggepladsen og i det færdige byggeri. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 99

100 Region Midtjyllands vision for projektet DNV Gødstrup er: DNV Gødstrup er patientens hospital. Hospitalet er effektivt, konkurrencedygtigt, kvalitetsbevidst og fokuserende på trivsel. I visionen set i forhold til arbejdsmiljøet, ønsker Region Midtjylland, at: DNV Gødstrup skal være et hospital, hvor trivsel, sikkerhed og sundhed prioriteres højt. Et godt arbejdsmiljø medvirker til høj patientoplevet og faglig kvalitet og styrker rekrutteringen og fastholdelsen af kvalificerede og kompetente medarbejdere. Målsætningerne for arbejdsmiljø, beskriver bl.a., at: Arbejdsmiljøhensyn skal være en del af beslutningsgrundlaget i helhedsplanens tilretning, udarbejdelse af Byggeprogram, projektering med dispositionsforsalg, projektforslag, udførelse og opfølgning. Arbejdsmiljøforhold skal inddrages i beslutninger og prioriteringer. Se bilag Arbejdsmiljø vedrørende proces og virkemidler Drift og vedligehold Driftsmæssige forudsætninger Matrice over ansvar/principper og opgaver i forbindelse med forsyning: Ansvarlig Område/principper De driftsmæssige forudsætninger tager udgangspunkt i den digitale aflevering af driftsdata indtastet i Region Midtjyllands drifts og vedligeholdssystem, som forventes afklaret primo (se Krav til aflevering af drifts og vedligeholdsvejledninger) samt ovennævnte matrice over ansvar og opgaver i forbindelse med forsyning. Hospitalets drifts og vedligeholdsstrategi tager afsæt i et styringsprincip som bygherre udarbejder på baggrund af projektforslaget. Der forventes i forbindelse med udarbejdelse af dispositionsforslag opstillede scenarier, som oplæg til bygherrens videre arbejde. Scenarierne skal afspejle grader af fleksibilitet og valgfrihed i forbindelse med in og outsourcing af større eller mindre mængder af driftsog vedligeholdsopgaver Overensstemmelse mellem anlægs og driftsøkonomi På baggrund af bygherres valgte drifts og vedligeholdsprincipper og programkrav udarbejder totalrådgiver driftskrav i tilknytning til dette. Driftskrav skal afspejle krav til oppetider, krav fra DDKM (Den Danske Kvalitets Model), sikkerhedsvurderinger, patientlogistik m.m. Driftskrav udarbejdes på baggrund af kendskab til installerede komponenter og systemer og risikovurderinger af disse. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 100

101 Totaløkonomiske beregninger foretages på udvalgte installationer (afklares i dispositionsforslagsfasen), hvor der er forskellige mulige løsninger, f.eks. traditionel køling versus ATES Drifts og vedligeholdsprincipper Hospitalets drifts og vedligeholdsstrategi tager afsæt i det drifts og vedligeholdssystem som bygherre vælger på baggrund projektforslaget. Regionen forventer bl.a. at inkludere følgende i Hospitalets drifts og vedligeholdsstrategi: Lovkrav, f.eks. fra stærkstrømsreglement. Krav til oppetid. Asset Management relaterede driftskrav. Patientsikkerhedsrelaterede krav. Særlige krav fra specifikke komponenter Krav til aflevering af drifts og vedligeholdsvejledninger Totalrådgiver udarbejder kravspecifikation, der beskriver den digitale indsamling af driftsdata til det nye hospital. Der indsamles drifts og vedligeholdsvejledninger, ajourførte driftsmæssige krav til såvel periodisk som timetællerbaseret vedligehold, samt krav til vedligehold af stillestående installationer, f.eks. motionering af varmeventiler om sommeren. Som led i den digitale aflevering indtaster entreprenører og leverandører driftsinformationer direkte i bygherres drifts og vedligeholdssystem (som forventes valgt primo 2013). Rådgiver assisterer bygherre i udarbejdelsen af liste over bygningsdele med tilhørende komponenter, der skal inddateres i drifts og vedligeholdssystemet. Der arbejdes som udgangspunkt med 150 bygningsdele med tilhørende komponenter. I samarbejde med bygherres driftsorganisation udarbejdes detaljeringsniveau /informationsniveauer på de enkelte bygningsdele. Der arbejdes som udgangspunkt med 4 informationsniveauer. Hvor niveau 1 er bygningsdele, der kræver lidt eller intet vedligehold, og bygningsdelen vil således vedligeholdes med afhjælpende vedligehold. Niveau 2 er bygningsdele som vedligeholdes ved forebyggende vedligehold hvilket kræver informationer om materialer brugermanualer, data/produktblade, garanti og anbefalinger om drift og vedligehold som planlægges. Niveau 3 er som niveau + stillingtagen til levetider og oprettende vedligehold. Niveau 4. er primært for tekniske installationer, bygningsdelen skal tilknyttes informationer som niveau 3 + PI diagram og indreguleringsrapporter samt præcis placering i form af driftstegning og dækningsområde Økonomiske analyser På baggrund af de driftsmæssige forudsætninger og de af bygherre valgte drifts og vedligeholdsprincipper gennemføres totaløkonomiske beregninger for valg af forsynings og distributionsprincipper. Totalrådgiver udmelder beregningsmodel for totaløkonomi. Driftsbudgetter udarbejdes med basis i tilgængelige nøgletal og erfaringsmateriale fra Regionen. Ved ændringer i projekt efter udførelse af totaløkonomiske beregninger, skal beregningerne opdateres Miljørigtig projektering I anlæg der projekter således, at der indgår driftsmæssige forudsætninger for opretholdelse af miljøkrav, skal disse indarbejdes i drifts og vedligeholdsvejledninger. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 101

102 5.23 Bygherreleverancer Bygherre vil i dispositionsforslagsfasen tage en mere generel stilling til, hvorvidt der ønskes bygherreleverancer indarbejdet i projektet og i hvilket omfang. Årsagen er, at byggeprojektets kompleksitet har indflydelse på bl.a. udbudsstrategi og dermed hvilke områder, der skal påtænkes bygherreleverance for, for at sikre det færdige byggeri en sikker drift og vedligeholdelsessituation. Endvidere kan nogle områder i forhold til patientsikkerhed fordre bygherreleverancer disse er dog ikke afklaret pt. Udstyr (ikke medicoteknisk) samt inventar, møbler mm der vil være bygherreleverance, skal være indeholdt under omkostningsdelen i det totale budget. Totalrådgiveren bistår bygherren ved udarbejdelse af kravspecifikationer vedrørende indkøb Udstyr Bygherre har en forventning om at kunne genbruge op mod 80 % af det eksisterende udstyr og inventar og er i nærværende fase ikke afklaret om hvilke typer af udstyr medico og teknisk der vil ske den primære udskiftning ved. Ifm. godkendelsen af ansøgningen til kvalitetsfondsprojektet er der afsat en fast ramme på 20 % til teknisk inventar og medicoteknisk udstyr. Omfanget og placeringen af teknisk inventar og medicoteknisk udstyr fastlægges endeligt i de efterfølgende projektfaser. Region Midtjylland har indkøbsaftaler på udstyr og inventar. Totalrådgiver varetager opdatering af tidsplan og økonomi samt koordinering ift. bestilling og levering, der udføres af Region Midtjyllands serviceafdeling. Inventarliste udarbejdes af totalrådgiver i forbindelse med opgørelse af brugernes inventarbehov Løst og fast inventar Bygherre har en forventning om at kunne genbruge op mod 80 % af det eksisterende løst og fast inventar, men har ikke i nærværende fase en afklaring på inventarets fremtidige placering, hvorfor omfanget samt placering af løst og fast inventar fastlægges endeligt i efterfølgende projektfase. Indkøb af løst inventar forventes at indgå som bygherreleverance. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 102

103 6 PROJEKTOMRÅDET 6.1 Grunden Projektområdet for DNV Gødstrup omfatter et 38 ha stort areal vest for Gødstrup svarende til et areal omfattet af lokalplan nr. 54.OF1.1. Arealet afgrænses af Herning Holstebro banen, Gødstrupvej og den planlagte forlængelse af Vesterholmvej. Områdets vestlige afgrænsning forløber omtrent i den nordsydgående del af Næstholtvej. Den planlagte Vestre Omfartsvej vil forløbe m vest for området. Området er tidligere anvendt til landbrugsdrift, og der har ligget én bedrift og fem beboelsesejendomme inden for området, som nu er nedrevet. Ligeledes er store dele af den eksisterende beplantning fjernet med undtagelse af en række større solitære træer omkring gravhøjen og den bevarede staldbygning, der anvendes til innovationsstald. I områdets sydøstlige del ligger en gravhøj, som bevares og friholdes for bebyggelse og beplantning. De tilstødende arealer mod nord, vest og syd består af åbne og relativt flade marker med åløb og spredt gårdbebyggelse. Nordvest for området ligger en større korn og foderstofvirksomhed, som markerer sig i landskabet med store bygningsvoluminer og udendørs oplag. Øst for området ligger den lille landsby Gødstrup ved bredden af den 46 ha store Gødstrup Sø. Terrænet inden for projektområdet er svagt kuperet med et fald fra syd til nord i den vestlige del og fra vest mod øst i den østlige del. Koterne ligger mellem 51,5 mod syd, 48,5 mod vest samt 46 nord og øst. Fra områdets nordøstgrænse er der en svag sænkning i landskabet langs den bæk, som løber mod nordnordøst til Herningholms Å. De største terrænforskelle ligger omkring ådalen, der ligger vest for projektområdet Som grundlag for projektet er grunden opmålt i lokalprojektion DKTM1 og i højdesystem DVR90. Tegningsgrundlag er tilgængeligt på byggeweb. 6.2 Geotekniske undersøgelser EN (Eurocode 7, del 1 generelle regler) og DKNA (Nationalt Anneks til Eurocode 7) anneks K, er der i afsnit K2 angivet en opdeling af de geotekniske undersøgelser i tre faser: Parameterundersøgelse, der typisk vil omfatte enkelte spredte undersøgelsespunkter, med henblik på skitsemæssigt at belyse funderingsforholdene. Placeringsundersøgelse, der typisk vil omfatte undersøgelser til fastlægges af funderingsformen og undersøgelserne føres så vidt, at de kan danne grundlag for et funderingsprojekt. Optimeringsundersøgelse, der udføres med henblik på en økonomisk optimering af et funderingsprojekt. Det fremfår af anneks K, afsnit K3 at projektet skal gennemføres i geoteknisk kategori 2 eller 3. I geoteknisk kategori 2 og 3 bør de geotekniske boringer udføres forholdsvis tæt, svarende til afstande på ca. 15 til 40 m afhængig af variationen i jordbunds og belastningsforholdene. Parameterundersøgelsen bør gennemføres i dispositionsforslagsfasen, således at der kan ske en fastlæggelse af funderings, grundvands og udgravningsforholdene og designparametre. Optimeringsundersøgelsen gennemføres normalt i projekt og hovedprojektfasen. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 103

104 6.2.1 Placeringsundersøgelse Der er foretaget indledende geotekniske undersøgelser (placeringsundersøgelse) af GEO, jr. geoteknisk rapport 4, dateret Det fremgår af denne rapport, at inden for eller tæt på byggefeltet for etape 1 er der udført 4 stk. geotekniske boringer til 8 15 m under terræn og 10 stk. CPT sonderinger som er udført til 23 27,5 m under terræn. Afstanden mellem bore og sonderingspunkterne er ca. 90 til 130 m. Afstanden mellem de geotekniske boringer er fra 100 m til 200 m. Der er gennemført en arkivsøgning, som har omfattet gennemgang af historiske kort, luftfoto og vandforsyningsboringer. Disse studier viser ingen tegn på tidligere anlægsaktiviteter som f. eks. opfyldte vandhuller og mergelgrave og lignende inden for byggefeltet. Der pågår udførelse af geotekniske undersøgelser for veje, pladser og bassiner udenfor byggefeltet, som forventes afsluttet medio maj Parameterundersøgelse De geotekniske undersøgelser ved parameterundersøgelsen skal med det aktuelle projekt og variationen i funderingsforholdene omfatte boringer pr. ca m og til dybder, der kan fastlægge designparametre for såvel direkte fundering, som pælefundering. Boringerne skal desuden fastlægge grundvandsforholdene i såvel overfladenære magasiner, som de lidt dybere liggende magasiner i de miocæne aflejringer. Med ovennævnte forudsætninger vil det medføre følgende undersøgelser: Bygningsafsnit 1A: Bygning i 2 etager med delvis kælder. 20 geotekniske boringer til 7 m under terræn. Boringerne udbygges med 25 mm pejlerør i kælderafsnittet. Bygningsafsnit 1B: Bygning i 2 til 6 etager med kælder. 20 geotekniske boringer til 9 m under terræn og 8 geotekniske boringer og 8 CPT sonderinger til 15 m under terræn. Boringerne udbygges med 25 mm pejlerør, enkelte boringer dog med 63 mm filterrør. Bygningsafsnit 1C: Bygning i 2 og 3 etager med kælder. 14 geotekniske boringer til 15 m under terræn. Boringerne udbygges med 25 mm pejlerør, enkelte boringer dog med 63 mm filterrør. Bygningsafsnit 1D: Bygning i 10 etager med kælder. 4 geotekniske boringer og 4 CPT sonderinger til 13 m under terræn og 6 geotekniske boringer og 6 CPT sonderinger til 20 m under terræn. Boringerne udbygges med 25 mm pejlerør, enkelte boringer dog med 63 mm filterrør. Bygningsafsnit 1E: Bygning i 3 til 6 etager med kælder. 5 geotekniske boringer og 5 CPT sonderinger til 13 m under terræn og 6 geotekniske boringer og 6 CPT sonderinger til 15 m under terræn. Boringerne udbygges med 25 mm pejlerør, enkelte boringer dog med 63 mm filterrør. Uden for Kvalitetsfondsprojektet er CFU, som i fald det skal udføres, vil forudsætte: Bygningsafsnit CFU: Bygning i 2 etager og uden kælder. 7 stk. geotekniske boringer til 7 m under terræn De geotekniske boringer udføres som forede eller uforede boringer iht. dgf bulletin 14. I forbindelse med borearbejdet bliver der registreret laggrænser og udtaget omrørte og intakte prøver til laboratorieforsøg og geologisk klassifikation. Der udføres in situ vingeforsøg til bedømmelse af de DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 104

105 trufne kohæsive jordarters styrkeegenskaber. CPT sonderingerne udføres til bedømmelse af jordarjordarternes styrkeegenskaber, primært for sandede aflejringer. Der udføres registrering af grundvandet i alle boringerne. I 10 af boringerne, udbygget med 63 mm filterrør, udføres der slug test for fastlæggelse af hydrauliske parametre. Slug test udføres ved at der momentant tilføres eller fjernes et kendt volumen vand fra/til boringen. Vandspejlet måles med tryk transducer/logger for eksempel 1 gang pr. sekund indtil vandspejlet er mindst 90 % retableret, dog minimum 15 minutter. De udtagne omrørte og intakte prøver beskrives og geologisk klassificeret iht. dgf bulletin 1. Der foretages en vurdering af materialernes egnethed til genanvendelse, herunder mulighederne for forstærkning af genanvendte materialer ved hjælp af kalk eller cementstabilisering. På udvalgte prøver foretages der bestemmelse af det naturlige vandindhold, kornstørrelsesanalyser, plasticitetsgrænser og permeabilitetsforsøg. På udvalgte intakte prøver udføres der specialforsøg i form af konsoliderings og triaxiale forsøg for fastlæggelse af styrke og deformationsparametre. Undersøgelserne afrapporteres i geotekniske rapporter for hvert bygningsafsnit. Afrapporteringen skal ske i henhold til EN1997 1, afsnit Optimeringsundersøgelse På grundlag af parameterundersøgelsen vil der blive gennemført en optimeringsundersøgelse, som i detaljer afgrænser jordbunds og funderingsforholdene og optimerer designparametrene. Denne undersøgelse udføres under projekt og hovedprojektfasen. 6.3 Grundvandsundersøgelser I forbindelse med byggeprojektet udføres undersøgelser for at kortlægge grundvandets strømning og hydrauliske parametre. I forbindelse med de geotekniske undersøgelser af byggepladsen er der indhentet et foreløbigt grundlag, men i forbindelse med den egentlig udførelse, skal dette grundlag udbygges. Det medfører udførelse af yderligere filtersatte boringer, hvor de hydrauliske egenskaber (lagenes vandledningsevne) vurderes ud fra slug tests. Det er vigtigt, at teste det niveau hvortil afsænkningen af grundvandet skal ske. Dette bestemmes af bundkoten for det fremtidige kælderniveau, tillagt 0,5 meter. Herudover skal afstrømningen i det øverste grundvandsmagasin bestemmes. Der er ikke nødvendigvis tale om et hydraulisk sammenhængende magasin. Det er sandsynligt, at der kan optræde hængende vandspejl uden egentlig, eller ringe, hydraulisk sammenhæng. På nuværende tidspunkt vides det, at den sydlige del af området er meget morænlerspræget i de øverste 5 10 meter (hvor der kan være risiko for hængende vandspejl), medens der i den nordlige del af interesse området er områder med mere sammenhængende sand i de øverste 5 10 meter. I nogle områder (f.eks. i den sydlige del) ses der en del sammenhængende lag af moræneler til relativ stor dybde (5 10 meter under terræn). Under dette moræneler, er der stedvist truffet et sandmagasin, som formentligt kan have en større udbredelse. Grundvandets tryk forhold i dette sandmagasin bør kortlægges, da der i områder, hvor bygge og anlægsprojektet kræver større udgravninger, vil være risiko for såkaldt grundbrud ved bortgravning af det overliggende materiale. Et grundbrud kan give anledning til store tekniske og økonomisk udfordringer, som i videst mulige omfang bør undgås. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 105

106 Derfor bør der i byggefeltet og andre steder, hvor der skal graves relativt dybt, og der er et adskillende lerlag, udføres boringer, som filtersættes i to niveauer, således at trykforskellen kan beskrives. Disse boringer skal formentligt udføres til mere end 20 meter under terræn. Såfremt der er risiko for grundbrud, etableres der inden udgravning anlæg til hindring, eksempelvis trykaflastningsboringer. Ovennævnte boringer kan for en dels vedkommende udføres i relation med de geoteknisk boringer, der etableres i forbindelse med det geotekniske projekt. Der må regnes med udførelse af ekstra 10 korte og ekstra 1 dybere supplerende ekstraboringer i forhold til det geotekniske projekt. Antallet af eventuelle aflastningsboringer kan ikke angives på det nuværende grundlag. Når mængderne er vurderet nærmere skal der søges om oppumpningstilladelse i overensstemmelse med retningslinjerne i vandforsyningsloven, samt udledningstilladelse i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. 6.4 Grundvandssænkning Der skal håndteres grundvand i forbindelse med projektet. Som bæredygtige løsning er det foreslået at etablere kældre som vandtætte konstruktioner idet alternativet er en permanent grundvandssænkning, med deraf følgende driftsomkostninger og energiforbrug. Grundvandssænkning skal foretages i de områder, hvor der etableres kælder under det nuværende grundvandsniveau og områder, hvor særlige forhold i infrastrukturen betinger det. I disse områder skal der etableres midlertidig grundvandssænkning og midlertidig håndtering af det oppumpede grundvand. Den endelige dimensionering af dette afhænger af de hydrogeologiske forhold, herunder især de hydrauliske parametre for de områder, der berøres. Parametrene fastlæggelse i forbindelse med detailundersøgelserne i forhold til den endelige bundkote af det fremtidige kælderniveau. I udgangspunktet etableres grundvandssænkningen med sugespidsanlæg, suppleret med grundvandsboringer, hvis dette viser sig at være nødvendigt. Mængder m.v. skal beregnes med baggrund i de hydrauliske detailundersøgelser samt den endelige byggedisponering, men på nuværende tidspunkt skønnes det, at den årlige mængde kan andrage op til m 3 i sænkningsperiodens anlægstidsrum. Spidsbelastninger forventes at kunne være i intervallet l/s før den stationære sænkning opnås, eller i tilfælde af områder med særlig høj hydraulisk ledningsevne. 6.5 Rensning og bortledning af grundvand Interesseområdet er et område, hvor der er risiko for okker dannelse ved sænkning af grundvandet. Det kan især erkendes på vandløbet i den nordlige del af området, der er klart okker påvirket. Dette kan skyldes tilledningen af drænvand fra området. I de tidligere gennemførte undersøgelser er der ikke viden om anden forurening af grundvandet. Det grundvand der oppumpes i forbindelse med grundvandssænkningen må derfor forventes, at skulle renses før udledning. De nærmere forhold omkring okkerpotentialet kortlægges i forbindelse med parameterundersøgelsen og er afhængige af grundvandets indhold af jern, ph med mere, de hydrauliske parametre, og den endelige disponering af bygningerne og kældre i byggeprojektet. Fra de geotekniske undersøgelser af byggepladsen er der indhentet indledende information, som antyder, at okkerpotentialet i jorden ikke er voldsomt, men at grundvandets indhold af jern er mellemhøjt til meget højt. Det forventes derfor, at eventuelle okker problemer i forbindelse med DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 106

107 grundvandssænkningen kan optræde meget lokalt og afhængigt af udbygningsraten. Grundlaget ududbygges i forbindelse med parameterundersøgelsen. Der etableres anlæg som inddrager de udlagte vådområder til brug i rensningen/fældningen af jern i grundvandet. Dette kombineres med ikke stationære anlæg til kalkning/neutralisering af ph, beluftning samt eventuelt sandfiltrering i det omfang, det er nødvendigt. Det rensede vand udledes og opholdes i de etablerede bassiner, før det tænkes udledt til ovennævnte vandløb. Den endelige dimensionering afventer de hydrauliske undersøgelser og okker analyser, men det forventes på nuværende tidspunkt, at anlægget skal dimensioneres til spidsbelastninger på l/s, med et gennemsnitligt forventet flow på 5 l/s i sænkningsperiodens forløb. Det endelig renseprojekt skal drøftes med og godkendes af Herning Kommune. 6.6 Miljøundersøgelser I forbindelse med udførelsen af de geotekniske undersøgelser for byggepladsen (DP1a), er de to områder, der er område klassificerede suppleret med enkelte miljøboringer. Med baggrund i de foretagne miljøanalyser og bygherrens opgravning af registrerede olietanke, er der i forhandling med Herning Kommune skabt en løsning, hvor område klassificeringen for begge områder kan ophæves, forudsat at bygherren fjerner et mindre område med forurenet jord ved Næsholtvej. Denne fjernelse skal i henhold til aftalen ske inden igangsætning af øvrige større jordflytninger, og der er tale om en bygherreleverance. Der er fremsendt et program for fjernelse af den forurenede jord, som er godkendt af Herning Kommune. Der forventes derfor ikke at skulle udføres yderligere undersøgelser for forurenet jord med mindre der opstår uforudsete situationer i forbindelse med anlægsarbejderne. Efter fjernelse af områdeklassificeringen kan området således disponeres frit, i forhold til den tidligere klassificering. Hvis der under anlægsarbejdet påvises uforudset forurening, skal gældende regler følges. 6.7 Jorddisponering Terrænet bliver i forbindelse med etableringen af byggepladsen modelleret således, at der både tages de fornødne klimahensyn ved placering af byggeri, veje og parkeringspladser, etablering af bassiner og afvandingstrug. Hovedparten af jordarbejdet udføres derfor i denne fase. Byggefeltet er forudsat med terræn i kote 46,7. Under bygninger er der forudsat fjernelse af muldlaget, opbygning med internt materiale til 0,3 meter under terræn, dog reguleret for udgravning til kældre. DNV Gødstrup Delprojekt nr. 1 Byggemodning og byggepladsanstilling Projektforslag 37. For grøfter og trug er der beregnet efter aktuelt bedste vurdering af højdekurver og bredde. Byggepladsvejen er forudsat etableret i samme niveau som bygningerne, dvs. kote 46,7, hvor der anlægges ny vej. Parkeringspladserne er planlagt med terræn i kote 46,5. Området i nord mellem banen og hospitalets område er ligeledes planlagt i kote 46,5. Vejkasser er planlagt opbygget i ca. 0,7 meters tykkelse, under parkeringsarealer dog i 0,6 meters tykkelse. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 107

108 Der planlægges en støjvold med en indbygning på m 3 jord. Denne kan være af ringe kvalitet. Arealet disponeret til kommende psykiatri forudsættes modelleret til kote 46,7, idet man herved kan forberede et evt. kommende byggeri uden at risikere at få et senere jordover skud, som nu kan bruges aktivt i opbygningen af parkeringsarealerne i nord. Der er foretaget en jordbalanceberegning, som dels har til formål at optimere indbygningen af overskudsjord som opstår i byggefelter, under belægninger, stier og vejen samt fra bassin og terrænmodellering, dels har til formål tidligst muligt at planlægge det fremtidige terræn på en måde, som sikrer bygninger og installationer mod enhver risiko for oversvømmelse. Det naturlige terræn har et fald fra sydøst mod nord på ca. 8 meter. Forslaget til terrænmodel indebærer, at terrænet udjævnes omkring kote 46,5. Byggefeltet omgives af et afvandingstrug mod syd, øst og nord, som kan rumme en 100 års hændelse uden at bygninger og installationer påvirkes, og på en måde som sikrer hospitalets fortsatte funktionalitet også mht. infrastruktur og funktion af parkeringspladser. Bygge feltet er samtidig hævet 0,2 meter over alt omliggende terræn. Dette er den bedst tænkelige klimasikring mod ekstrem regn. Jordmodellen sikrer samtidig, at de anlæg, der etableres til brug for byggefasen (byggeplads) placeres i rette kote, således at disse investeringer kan genanvendes i driftsfasen uden at skulle flyttes til et andet niveau eller anden placering. Der er ved etableringen af byggepladsen udarbejdet en jorddisponeringsplan, som skal sikre størst mulig genanvendelse og lokal indbygning af overskudsjord efter passende stabilisering, som en del af en miljømæssig og økonomisk bæredygtig løsning. Denne er baseret på en forudsætning om at overskudsjord kan genindbygges under veje og pladser. Da der er tale om moræneler og vekslende sandede og lerede materialer, vil en kalkstabilisering eller kalk /cementstabilisering blive nødvendig. Der er udarbejdet en plan for jordtilførsel, intern flytning samt evt. fraførelse i de tre etaper: Etablering af byggeplads, Under byggeriet samt Ved byggeriets afslutning. For hver af faserne skal jorddisponeringsplanen sikre den optimale udnyttelse af overskudsjord, således at der i hver fase tilstræbes størst mulig balance. Der vil opstå et overskud fra udgravningen til kældre tidligt i projektet samt ved færdiggørelse af bassiner og fjernelse af byggepladsveje ved byggeriets afslutning. Målet er, at der genanvendes mest mulig jord til genindbygning og anlæggelse af støjvolde samt lokale vejprojekter m.v. Områderegistreringen af de to delområder er efter forhandling med Herning Kommune ophævet, under forudsætning af, at bygherren fjerner et mindre volumen let forurenet jord fra matriklen ved adressen Næstholtvej 11 (Innovationsstalden). Denne del er et bygherreansvar. Der kan erfaringsmæssigt over så stort et areal påvises ikke forventet jordforurening. Jordhåndteringsplanen skal sikre, at der ikke sker uønsket sammenblanding af jord fra de eventuelt forurenede arealer til de ikke forurenede områder og omvendt, da det vil påføre bygherren unødige omkostninger. Der opstilles retningslinjer for den kommende entreprenør med henblik på at sikre den rette jordhåndtering herunder, at der kan redegøres for jordbalancen i området. 6.8 Klimaproblematik Interesseområdet ligger i et af de mest nedbørsrige områder i Danmark (ca. 900 mm/år nedbør). DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 108

109 Ved de fleste fremtidige scenarier forventes især vinternedbøren at stige. Den største grundvandsdannelse sker i vintermånederne, hvor fordampningen er mindst. Det er derfor ikke usandsynligt, i fald et af de stipulerede klimascenarier indtræder, at der kan ske en stigning i grundvandsspejlets beliggenhed i interesseområdet. På portalen for klimatilpasning er der vist beregninger for de forskellige klimascenarier. Med udgangspunkt i klimascenarierne er der efterfølgende foretaget beregninger af stigningen i grundvandsspejlet som følge af klimaændringer. Beregninger dækker imidlertid ikke projektområdet, men starter først et par kilometer vest for området. Her simuleres en stigning på ca. 0,3 0,5 meter i det øverste grundvandsspejls beliggenhed. Da der er tale om modelberegninger, er der tilknyttet usikkerhed til resultaterne. En given grundvandsstigning vil have betydning for effektiviteten af det regnvandshåndteringssystem, der etableres, herunder de valgte løsninger for nedsivning af overfladevand. En stigning i grundvandsspejlet vil reducere effektiviteten i de valgte nedsivningsløsninger samtidig med at nedbøren øges det stiller krav til en større sikkerhedsramme i de valgte løsninger. Herudover må det forventes, at der skal afledes større mængder gennem regnvandshåndteringssystemet. Afvandingssystemerne for overfladevand er allerede projekteret i forbindelse med anlæggelse af byggepladsen, og dette er sket med hensyntagen til den forventede udvikling af nedbørsmængder og stigende grundvandsspejl. Risikoen for permanent vand på jordoverfladen, er håndteret ved planlægningen af det samlede regnvandshåndteringssystem. Pladser og veje er placeret over kote 47, og dermed væsentligt over det registrerede grundvandsspejl i området, som generelt er minimum to meter under terræn. Der etableres bassiner og muligheder for stuvning i terræn af regnhændelser, som statistisk kun optræder som 100 års hændelser. Bygningerne er yderligere klimasikret ved at etablere dem som højest beliggende i forhold til de omliggende befæstede arealer med gulvkote 0,3 meter over terræn. Efter parameterundersøgelsen foretages en enkelt af det fremtidige grundvandsspejl beliggenhed (estimeret ved en stigning på 0,5 m i forhold til det nuværende niveau). Principielt gøres dette ved at tillægge det nuværende grundvandsspejl 0,5 meter, og illustrere, hvor på terræn dette giver anledning til problemer. Til denne beregning anvendes det fremtidige terræn. Dette gøres for at sikre, at de planlagte kanalsystemer kan håndtere fremtidige vandmængder. Ydermere foretages beregninger i forhold til de valgte LAR løsninger, hvor jordens kapacitet for optagelse af regnvand reduceres for at vurdere den fremtidige effektivitet af LAR løsningerne, og det valgte regnvandshåndteringssystem (bassiner og render). På denne baggrund vurderes det, om der er behov for yderligere tiltag for at klimatilpasse de valgte løsninger. Afledningen af overfladevand er planlagt således, at der bevidst ikke tilstræbes nogen større nedsivning i den sydligste del af området. Man ønsker at reducere den overfladiske nedsivning i dette område, hvor et lerlag giver risiko for at vandet ikke vil kunne passere lerlaget i ca. 2 meters dybde tilfredsstillende, hvilket kan give risiko for øget grundvandsstand og unødig øget vandtryk på kældre. Ligeledes vil man undgå vand i bærelag for veje og pladser. I den nordligste del af området, hvor der primært er sand, tillades nedsivning af overfladevand fra parkeringspladserne. En eventuel stigende grundvandsstand vil ikke give problemer, idet der placeres dræn og drænkanaler under/mellem parkeringspladserne og i afvandingstrugene i disse områder. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 109

110 6.9 Afledning af overfladevand Overfladevand fra det samlede projektområde skal i henhold til tillæg til spildevandsplan (under godkendelse i Herning Kommune) udledes via udligningsbassiner til vandløb og videre til Herningholm å. Der etableres tre bassiner i området et syd for hospitalet, et nord for bygningerne mellem parkeringspladserne samt et i det nordvestlige hjørne til vejvand fra den nye tilslutningsvej til Gødstrupvej. Afledningen af overfladevand vil blive et meget synligt element i området, både omkring bygningerne og i landskabet. Der skal ske en videre bearbejdning af hvorledes tagvand og overfladevand afledes fra bygninger og terræn til bassinerne, hvilket primært forudsættes at skulle ske i åbne bassiner for at sikre tilstrækkelig afledningskapacitet. Man skal herunder håndtere samspillet med intern trafik, brandveje samt stier Afledning af spildevand og kritisk hospitalsspildevand Der skal projekteres et specialrenseanlæg, der kan håndtere de tekniske krav som myndighederne må stille til rensningen. Anlæggets placering skal fastlægges endeligt i løbet af efteråret 2012, således at anlægget kan nå at være projekteret og etableret forinden hospitalets ibrugtagning. Hvis det viser sig hensigtsmæssigt at placere et specialrenseanlæg på hospitalets grund skal der tidligst muligt afsættes et tilstrækkeligt areal, både til anlægget og til forsyningsvejene hertil. Alternativet er etablering umiddelbart ved/på Herning renseanlæg, hvilket kan være attraktivt i forhold til at friholde hospitalsgrunden til aktiviteter, som er tættere relateret til hospitalets drift. Et lokalt anlæg kan medføre risiko for lugtgener samt aerosoler med luftbåren smittespredning, hvilket skal tænkes ind i forhold til afstand til bygninger. Der vil være et behov for tilkørsel med tunge køretøjer med kemikalier og til fjernelse af slam m.v. Herudover vil et specialrenseanlæg, alt efter udformning arbejde med eksempelvis ozon, hvilket kan indebære særlige krav til afstand til bygninger og aktiviteter. Der etableres et antal pumpestationer rundt om bygningsmassen, skønnet 5 6 i alt. Disse er planlagt udført som ikke synlige anlæg med alle installationer under terræn og på en måde, hvor de ikke bliver synlige elementer. De skal muligvis udstyres med lugtfjernelse og luftrensning i form af biobarkflisfiltre, som ligeledes placeres skjult under terræn. Afstanden til bygningerne kan derfor være ret kort, skønnet ned til 20 meter. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 110

111 7 GRÆNSEFLADER 7.1 Vejdirektoratet Vejdirektoratet har i 2011 offentliggjort forundersøgelser for Rute 18 Herning Holstebro, der bl.a. omfatter ny omfartsvej (Vestre Omfartsvej) mellem rute 15 og 18 vest om Gødstrup. Den nye omfartsvej forventes at få tilslutning af Vesterholmvejs forlængelse syd for DNV Gødstrup via en ny rundkørsel. VVM redegørelse er under udarbejdelse og forventes offentliggjort medio Adgang til DNV Gødstrup herunder servicebyen og akutmodtagelsen er på nuværende tidspunkt planlagt til at ske via ny rundkørsel. 7.2 BaneDanmark Sideløbende med planlægningen for DNV Gødstrup har BaneDanmark igangsat planlægningen af en ny station ved Gødstrup vest for Herning, umiddelbart sydvest for den enkeltsporede jernbane mellem Herning og Holstebro ca. 6 km vest for Herning Station. Selve stationsanlægget er VVM screenet i 2011 af Naturstyrelsen Aarhus. Det ny stationsanlæg omfatter en 150 m lang perron placeret langs det eksisterende spor. Perronen udstyres med de sædvanlige komponenter på stationer af denne type. Den nuværende overkørsel ved Gødstrupvej bevares, hvilket indebærer lukketider på 3½ minut to gange i timen ved ankomst af tog fra nord. Projektet omfatter løsning på afviklingen af trafikken ved banens krydsning med Gødstrupvej, og konsekvenserne af denne løsning er inddraget i VVMscreeningen, selvom det ligger uden for selve projektområdets afgrænsning, da det anses som en afledt effekt af selve perronprojektet. Anlægsarbejdet forventes at vare 3 6 måneder sideløbende med anlægsarbejderne på 1. etape af DNV Gødstrup. Forpladsen til stationen er påbegyndt VVM screenet af Herning Kommune Grænseflader mod vejprojektet (Herning Kommune/DNV Gødstrup) aftales i de næste faser. 7.3 Herning kommune Herning Kommune har i 2011 offentliggjort VVM redegørelse for forlængelse af Vesterholmvej. Forlængelse af Vesterholmvej forventes tilsluttet ny rundkørsel anlagt af Vejdirektoratet vest for DNV Gødstrup, jf. afsnit 7.1. Se grænseflader mod Vejdirektoratet og DNV Gødstrup på situationsplan T.T.DP01(X)X (er uploadet på byggeweb). Umiddelbart syd for jernbanen mellem Herning og Holstebro etableres endvidere ny vejforbindelse med tilslutning til Gødstrupvej som erstatning for den del af Næstholtvej, der inddrages til nyt hospitalsbyggeri. Den nye vejforbindelse tjener ydermere som adgangsvej til ny station og parkeringsarealer ved DNV Gødstrup. Mod vest tilsluttes ny vejforbindelse midlertidigt den eksisterende Næstholtvej. Vejanlægget finansieres af Herning Kommune og DNV Gødstrup efter aftalt fordelingsnøgle. Grænseflader mod BaneDanmark ved stationsarealer og mod DNV Gødstrup ved tilslutninger til nye P arealer og øvrige adgangsveje til hospitalet skal aftales nærmere i de næste faser. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 111

112 Herning Kommune er myndighed på spildevands og miljøområdet. Herning Kommune vurderer og godkender således via VVM proceduren de miljøbelastninger som projektet måtte medføre hhv. i byggefase og i driftsfase, både i forhold til bygge anlægsaktiviteten og i forhold til miljøbelastningen ved større udledninger af vand. Herning Kommune skal ansøges om godkendelse af tillæg til spildevandsplanen hhv. for byggefasen og for driftsfasen. For byggefasen igangsættes dette arbejde nu. For driftsfasen afventes en endelig fastlæggelse af rensningsmetode. Herning Kommune skal endvidere ansøges om en tilladelse til udledning af overfladevand fra privat udleder til recipient dels for overfladevandet, dels for vand fra grundvandssænkningen. Tilladelsen til udledning af vand fra grundvandssænkning forudsætter en ansøgning, der belyser hvorledes rensekravene hertil opfyldes. Tilladelsen til udledning af overfladevand behandles af Herning Kommune i forbindelse med ansøgning om godkendelse af tillæg til spildevandsplan for overfladevand, som er under behandling. Ansøgning om udledningstilladelse indsendes i april, og meddeles administrativt fra Herning Kommune i umiddelbar forlængelse af den endelige godkendelse af spildevandsplanen. DNV Gødstrup Delprojekt nr. 1 Byggemodning og byggepladsanstilling Projektforslag 26. Ansøgning om udledningstilladelse til vand fra grundvandssænkning kan først søges, når man kender opgaven og den nødvendige behandling bedre. Dvs. når geotekniske undersøgelser har dokumenteret forventet vandmængde og okkerindhold. Med ansøgningen skal der redegøres for hvorledes vandet fra grundvandssænkningen planlægges håndteret mht. fældning af okker. Der vil formentlig først være behov for at aflede grundvand på det tidspunkt udgravningen af den dybeste del af bassinerne opstartes. Herning Kommune skal endvidere håndtere en eventuel vandløbssag, såfremt det bliver nødvendigt at udvide vandløbet mod nord. Herning Kommune er bygningsmyndighed og skal sagsbehandle byggeprojektet, herunder også den brandtekniske byggesagsbehandling. 7.4 Forsyningsselskaber Afløb Herning Vand A/S, Ålykkevej 5, 7400 Herning Forsyningsselskabet håndterer afledning og rensning af spildevand og oftest også overfladevand for kloakerede ejendomme i Herning Kommune. Der foreslås en direkte udledning af overfladevand fra DNV Gødstrup til vandløb som en privat udledning. Dette skal godkendes af Herning Kommune, som meddeler udledningstilladelser, og er godkendelsesmyndighed for spildevandsplanen. Der skal muligvis efterfølgende ske en drøftelse med øvrige vandløbsejere for afklaring af fremtidig vandløbsprofil m.v. Herning Kommune fastlægger kravene til afledningen fra byggepladsen (og efterfølgende fra hospitalet) i en tilslutningstilladelse, herunder evt. krav til udligning af vandmængder, forrensning, olieudskiller osv. En tilslutningstilladelse er ikke en juridisk rettighed til at aflede en given vandmængde, hvis denne overstiger forudsætningerne i spildevandsplanen. Kravene kan altid blive skærpet, og udleder kan blive pålagt særbidrag. DNV Gødstrup Delprojekt nr. 1 Byggemodning og byggepladsanstilling Projektforslag 28. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 112

113 Herning Vand A/S er beslutningstager vedr. fastsættelse af tilslutningsbidrag, samt evt. forhandling om reduktion af driftsbidrag (vandafledningsbidrag) ved tilledning af spildevandet direkte til Herning Centralrenseanlæg. Muligheden for reduktion af tilslutningsbidrag ved direkte udledning af overfladevand følger direkte af Lov om betalingsregler for spildevand, og skal ikke godkendes af Herning Vand, såfremt Herning Kommune godkender den direkte udledning af overfladevand Vand Herning Vand er valgt af DNV som forsyningsselskab. Herning Vand forestår dimensionering, projektering og udførelse af vandforsyning med ringforbindelse og stikledninger. CuraVita leverer input til dimensionering af forsyningsledninger i form af effektskemaer for de ønskede forsyningspunkter. Dels i forbindelse med byggepladsindretning og dels i forbindelse med det kommende hospital i drift. Endvidere forestår DNV PS koordinering af det fælles ledningstracé, der etableres som en ring rundt om byggeriet samt stikledningstracéer fra ringforbindelse til bygningsafsnit Varme Energimidt er valgt af DNV som forsyningsselskab. Energimidt forestår dimensionering, projektering og udførelse af fjernvarmeforsyning fra transmissionsledning og ringforbindelse med stikledninger. Endvidere forestår Energimidt dimensionering, projektering og udførelse af vekslerstation som etableres i eget bygværk inden for området. CuraVita leverer input til dimensionering af anlægget i form af effektskemaer for de ønskede forsyningspunkter, dels i forbindelse med byggepladsindretning og dels i forbindelse med det kommende hospital i drift. Endvidere forestår DNV PS koordinering af det fælles ledningstracé, der etableres som en ring rundt om byggeriet samt stikledningstracéer fra ringforbindelse til bygningsafsnit El Energimidt er valgt af DNV som forsyningsselskab. Energimidt forestår dimensionering, projektering og udførelse af 10kV forsyningsanlæg fra eksisterende 60/10kV transformerstation, komplet med ringforbindelser, 10/0,4kV transformerstationer samt omkobling af stikledning mellem de to ringforbindelser (redundans). Endvidere forestår Energimidt dimensionering, projektering og udførelse af 10kV generatoranlæg som etableres i eget bygværk inden for området. CuraVita leverer input til dimensionering af anlægget i form af effektskemaer for de ønskede forsyningspunkter, dels i forbindelse med byggepladsindretning og dels i forbindelse med det kommende hospital i drift. Endvidere forestår DNV PS koordinering af det fælles ledningstracé, der etableres som en ring rundt om byggeriet samt stikledningstracéer fra ringforbindelse til teknikrum, typisk i forbindelse med tunnelsystem i kælder Kommunikation Når DNV har valgt leverandør af tele og datakommunikationsforbindelser, skal grænseflader afklares. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 113

114 Som udgangspunkt regnes der med, at der i entreprisen skal nedlægges føringsrør fra grundgrænse frem til ledningstracéer og at signalleverandøren trækker og afslutter deres kobber og / eller fiberkabel forbindelser i bygninger, eksempelvis i hovedkrydsfeltrum. 7.5 Øvrige interessenter Der foreligger en foreløbig oversigt over interessenter på Byggeweb Interessenter udgivet af DNV Gødstrup, Projektsekretariatet i forbindelse med udbud af totalrådgivning. Oversigten vil løbende blive ajourført af CuraVita i takt med at interessenter bliver identificeret. Illustration af hovedindgang. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 114

115 8 FORSYNINGER 8.1 Eksisterende forsyninger Generelt Spildevand Der er ingen eksisterende forsyning. Regnvand Der er ingen eksisterende forsyning. Der er fra projektområdet en mindre grøft, som afleder overfladevand mod nord under banen. Det fremtidige afløb fra bassinerne ledes til dette vandløb. Vand Eksisterende vandledninger på byggegrunden omlægges af Herning Vand inden opstart på byggepladsen. El 10kV anlæg Eksisterende 10kV anlæg på byggegrunden omlægges af Energimidt inden opstart på byggepladen. Stikledninger Eksisterende stikledninger til nedlagte ejendomme er demonteret. Evt. resterende stikledninger til ejendomme udenfor byggegrunden omlægges af Energimidt inden opstart på byggepladsen. Kommunikation Tele Eksisterende, krydsende telekabler på grunden omlægges af TDC inden opstart af byggepladsen. 8.2 Fremtidige forsyninger Generelt Alle lednings og kabelanlæg føres så langt som muligt i jord og der udføres en intern ledningstracé (ringledning), hvor køling, fjernvarme, el, fiberledninger og brugsvand føres. Det skal sikres, at der er redundans i alle anlæg, så forsyningssikkerheden er intakt. Dertil skal det sikres, at der kan ske yderligere tilslutninger på ringledningen og på stikledninger uden at dette påvirker driften. Interne distributionsanlæg udføres, så det er muligt at nødforsyne nabobygninger. Kritiske installationer skal kunne forsynes fra mindst to sider. Intern og ekstern produktion/distributionsanlæg opbygges af flere enheder for at give redundans i forsyningssikkerheden. Alle installationer skal kunne styres og overvåges centralt Ledningstracéer i terræn Ledningstracéer skal planlægges og koordineres med alle fag af hensyn til opnåelse af størst mulig driftssikkerhed og fleksibilitet ligesom de skal planlægges med henblik på let vedligeholdelse. Tracéer skal planlægges med minimum følgende installationer: 10kV ringforbindelser. Fjernvarme ringforbindelse. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 115

116 Køl ringforbindelse. Brugsvand ringforbindelse. Fiberledning ringforbindelse. Der skal tilsvarende etableres stikledningstracéer mellem ringledninger og bygning Intern forsyningsring Overordnet set sker den interne forsyning til hospitalet gennem horisontale og vertikale forsyningsringe. Stikledninger fra den ydre ringledning føres ind til teknikrum i kælderen, hvorfra de enkelte forsyninger tilsluttes den interne forsyningsring. Ilt produceres og o forsynes fra serviceområdet. Varmen føres ikke i den internee forsyningsring i kælderen, men tilsluttes de vertikale forsyningsringe direkte fra de udlagte teknikrum. De horisontale forsyningsringe føress gennem enn servicetunnel i kælderen som sikrerr et sikkert, økonomisk,, fleksibelt og fremtidssikret forsyningssystem. Fra teknikrum i kælderen forsynes de enkelte bygningssnit med en vertikal forsyningsring. Det ringforbundne system giverr mulighed for fleksibilitet samt udvidelse uden at det vil påvirke systemet samtidig med at det sikrer 100 % redundans. Teknikrummene for el og ventilationn er strategisk placeret på 3. etage og forsyner således de enkelte betjeningsområder på de over og underliggend de etager. Af følgendee to skitser ses princippett for det vertikale og horisontale ringsystem. (ikke gældende tegningsgrundlag). DNV Gødstrup Byggeprogram, etapee k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_ beskrivelser\02_byggeprogram\version 1\upload_ \dnv c bp 08 byggeprogram_etape_1.docx

117 8.2.4 Spildevand Formelt kræver en byggepladskloakering, at matriklen inddrages i det godkendte kloakopland, Det er besluttet at arbejde mod en løsning med etableringen af en overpumpningsledning,, direkte til Herning renseanlæg. Herning Vand bliver hermed spildevandsforsyningsselskab for hospitalet. Samme ledning og pumpestation anvendes til efterfølgendee afledning fra hospitalet. Der arbejdes på en afklaring af om dettee er den endelige løsningg samt for placeringen af specialrenseanlæg Overfladevandd Regnvand/overfladevand udledes direkte fra hospitalsgrunden til vandløb og er dermed et anliggende direkte mellem DNV Gødstrup og miljømyndigh heden Herning Kommune. Afledningen sker ikke via Herning Vand, hvorfor der ikke skal betales tilslutningsbidrag for overfladevand Vand Der etableres to uafhængige tilslutninger på ringledningen og det skal være muligt at afspærre ringledningen fra de to eksterne forsyninger. Hver tilslutning skal kunne levere 100 % af hospitalets behov og vandet leveres af Herning Vand A/S. Ringledningg etableres af Herning Vand A/S. Herning Vand A/ /S afslutter i en stophanee uden for hvert bygningssegment, hvorfra DNV Gødstrup overtager ejerforholdene. Derr etableres m³ måler på hver stik til hvert bygningssegment. På ringledningen skal der monteres de nødvendige afspærringsventiler og o kvarterventiler, som giver mulighed for forsyning fra to sider. Hvert bygningssegment forsynes med to vandstik. Det ene vandstik kan evt. ske fra intern forsyning. Vandet opdeles til brugs, brandvand og sprinkling inde i bygningerne. Brandhanerr i terræn forsynes fra ringledning eller stikledning. Det skal være muligt at afbryde delee af ledningsnettet uden at det påvirker driften. Dertil skal det være muligt at tilkoble tankvogne som nødforsyning og der skal sikres de nødvendige adgangsveje og føringsforhold for tankvognen. Ligeledes skal det sikres, at der er de nødvendige trykforøger pumper, sektionsventiler, styring osv. tilstede, så en sådan nødforsyning kan ske sikkert og effektivt. Disse anordninger samt den tekniske opbygningg gør, at der skal udarbejdes særlige retningslinjer, så kravene i den danske kvalitetsmodel kan efterleves og effektueres på enn tidssvarende måde. Brugsvandet skal sikres mod udefrakommende bakteriologisk forurening, evt. vha. ultrafiltrering. DNV Gødstrup Byggeprogram, etapee k:\h10159 gødstrup\10_tegninger_beskrivelser\10_07_ beskrivelser\02_byggeprogram\version 1\upload_ \dnv c bp 08 byggeprogram_etape_1.docx

118 Trykforøger pumper udføres som redundant installation (eksempelvis 3 pumpe installation), hvor hver enkelt har 100 % kapacitet for optimal forsyningssikkerhed. Projektsekretariatet DNV Gødstrup vurderer det ikke er nødvendigt at etablere eget vandindvindingsanlæg Køling Køleforsyningen til komfortkøl etableres med internt grundvandskøling. Køleanlægget placeres i bygning ved Innovationsstalden. Kølesystemerne dimensioneres som høj temperatur kølesystemer. Køleforsyningen skal føres i ringledningen og herfra føres ind til hvert enkelt bygningssegment. Dertil skal der sikres køleforsyning til hvert bygningssegment fra to sider samt mulighed for udvidelse. Den ene forsyning kan evt. ske fra intern forsyning. Brugsvand kan evt. bruges til nød køl ved kritiske behandlingsanlæg. Proceskøling produceres fra decentrale anlæg placeret i de forskellige bygningsafsnit Varme Der etableres en transmission/distribution veksler i bygning ved innovationsstalden, som forsynes med fjernvarme fra EnergiMidt. Herfra føres distributionsledningen (ringledningen) til DNV Gødstrup, som EnergiMidt har ejerskabet over. Fra ringledningen føres der stikledninger til hver bygningsenhed og DNV Gødstrup overtager ejerskabet af varmeledningerne inde i bygningerne. På ringledningen skal der monteres de nødvendige afspærringsventiler og kvarterventiler, som giver mulighed for forsyning fra to sider. Der er ikke behov for nødforsyning, da EnergiMidt garanterer, at der ikke vil opstå længerevarende afbrydelser og kortere afbrydelser ikke vurderes at være af kritisk karakter. Det skal vurderes om returvandet i kølingen kan udnyttes til produktion af varme og varmt brugsvand. Den endelige løsning vurderes på baggrund af total og samfundsøkonomiske analyser El 10kV forsyning EnergiMidt etablerer ny 10kV forsyning fra eksisterende 60/10kV transformerstation nord for byggegrunden. Forsyning etableres som to uafhængige ringe med 10/0,4kV transformerstationer anbragt centralt i forhold til den planlagte ringledningstracé og de naturlige indføringspunkter til de enkelte bygningsafsnit. Af hensyn til minimering af stikledningsdimensioner (anlægsudgifter) og tab i stikledninger (driftsudgifter) skal transformerstationer planlægges anbragt i terræn så tæt på bygningerne som muligt, dog med skyldig hensyntagen til arkitektoniske og landskabelige værdier. Forsyning til hvert bygningsafsnits hovedtavle skal være redundant, dvs. det skal være muligt at etablere fuld forsyning til tavlen fra en transformer på hver sin ring. Transformerstationer etableres brandmæssigt uafhængigt af hinanden (ring 1 og 2). Nødforsyning EnergiMidt etablerer 100 % dækkende 10kV generatoranlæg i bygning i forbindelse med innovationsstalden. Der etableres generatoranlæg på begge 10kV ringe. Generatoranlæg anbringes i brandmæssigt adskilte rum i samme bygning. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 118

119 Kommunikation I dispositionsforslagsfasen skal DNVs strategi for indføring af tele og dataforbindelser afklares således at der kan forberedes med tomrørsinstallationer fra grundgrænse til ringledningstracé og videre i stikledningstracér til bygninger. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 119

120 9 ADMINISTRATIVE FORHOLD 9.1 Helhedsplan Formålet med arbejdet i Helhedsplanen er at fastlægge de overordnede faglige rammer og koncepter, som skal være gældende i DNV Gødstrup, samt at definere de enkelte afdelingers og faglige fællesskabers behov for rum og arealer. Helhedsplanen skal således sikre, at DNV Gødstrup kan realiseres i henhold til de opstillede visioner og målsætninger samt at DNV Gødstrup kan realiseres inden for de mål, der skal fastlægges for kvalitet, tid og økonomi og med et minimum af risici. Den tilrettede Helhedsplan består af et overordnet funktionsprogram, som kan defineres som et overordnet rum og arealprogram for projektet, tegningsbilag samt en hovedtidsplan. 9.2 Fremtidige forventede ajourføringer af helhedsplan Den tilrettede Helhedsplan skal under hele det videre projektforløb for såvel etape 1, 2 og 3 ajourføres med de ændringer/justeringer, som måtte blive aftalt med projektsekretariatet. Tilretning og ajourføring af Helhedsplanen skal imødekomme de præciseringer, rettelser og ændringer, der måtte være indført fra projektsekretariatets side eller være fremkommet på anden måde. Da det forventes, at der sker præciseringer, rettelser og ændringer til Helhedsplanen som følge af bearbejdningen i hver projektfase, er det aftalt med projektsekretariatet at Helhedsplanen tilrettes efter hvert faseskift. Projektsekretariatet skal godkende den tilrettede Helhedsplan efter hvert faseskift før denne viderebearbejdes. 9.3 Etapeopdeling Samlet projekt Det samlede projekt DNV Gødstrup omfatter tre planlagte etaper indeholdende: Etape 1, Somatik, ca m². Akutklyngen, Familieklyngen, Diagnostikklyngen, Thorax kredsløbs, Hormon og bevægeapparatklyngen, Abdominalklyngen, hovedparten af Intensiv og interventionsklyngen, Kapel samt tilhørende fællesfunktioner, logistikarealer, teknikarealer og Servicebyen. Etape 2, Psykiatrien, ca m². Psykiatriklyngen. Etape 3, Somatik, ca m². Kræftklyngen, Neuroklyngen og den resterende del af Intensiv og interventionsklyngen samt tilhørende fællesfunktioner, logistikarealer og teknikarealer. Center for Forskning og Undervisning CFU, Kirkerum samt de fysiske rammer for cyklotron fremgår af tegningsmaterialet som reserverede arealer, der vil kunne aktiveres, hvis der på et tidspunkt er mulighed for etablering. Disse arealer indgår ikke i nærværende Byggeprogram. Etapeopdeling fremgår af bilag 10.8 til Byggeprogrammet Udearealer Etapedeling af udearealer skal ske under hensyntagen til den kliniske ibrugtagning af hospitalets etaper. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 120

121 I forbindelse med næste fase skal detaljerede grænseflader mellem etaperne fastlægges herunder placering af permanente og midlertidige indgange, trafikarealer og p pladser. Etapedeling af udearealer fremgår af bilag 10.8 til Byggeprogrammet. 9.4 Delprojekter Projektet skal underopdeles i tværgående og geografisk afgrænsede delprojekter, der dels tilgodeser de styringsmæssige krav, der fremgår af Styringsmanual og dels tilgodeser de krav om klinisk ibrugtagning af akutfunktionen, der fremgår af hovedtidsplanen angivet i kap Tværgående delprojekter omfatter hele den geografiske udstrækning af etape 1, mens geografisk opdelte delprojekter i videst muligt omfang er naturligt afgrænsede bygnings og funktionsafsnit. På nuværende tidspunkt forudsættes etape 1 opdelt i følgende tværgående delprojekter: DP1A Byggemodning og byggepladsanstilling. DP1B Byggepladsindretning. DP2 Hovedforsyninger i terræn ringforbindelse. DP3 Pælefundering og kælder. DP4 Anlæg, råhus og evt. præ fab enheder. DP5 Klimaskærm, tæt hus. Herudover forudsættes etape 1 opdelt i følgende geografiske delprojekter: DP6 Aptering og installationer afsnit 1B DP7 Aptering og installationer afsnit 1C DP8 Aptering og installationer afsnit 1D DP9 Aptering og installationer afsnit 1E DP10 Aptering og installationer afsnit 1F DP11 Aptering og installationer afsnit 1A Opdeling af og indholdet i de bygningsmæssige geografiske delprojekter, som foreligger på nuværende tidspunkt fremgår af bilag 10.8 til Byggeprogrammet. Opdelingen må i næste faser påregnes at blive justeret i forbindelse med at den bygningsmæssige indretning og opdeling fastlægges samt under hensyntagen til den af bygherren udarbejdede udbudsstrategi. 9.5 Udbudsstrategi Bygherren vil jf. Styringsmanualen pkt lade udarbejde en udbudsstrategi i samarbejde med bygherrerådgiveren. Udbudsstrategien vil blive grundlaget for den videre fastlæggelse af udbudsstørrelser, opførelses og byggehastigheder, udbudsgrundlag, udbudsprocedurer, entrepriseprincipper, rammeaftaler og optioner. 9.6 Økonomiske overslag det samledes projekt Nedstående budget er en tilretning af det økonomiske overslag som det fremgår af den tilrettede helhedsplan, DNV C rap xxx Tilrettet Helhedsplan, rev 4, dateret den DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 121

122 Nedstående budget omhandler Kvalitetsfondsprojektet (KF projekt). Det samlede KF projekt er medtaget i Byggeprogrammet, da fælles omkostninger, IT/apparatur og køb af byggegrund kun er budgetteret for det samlede KF projekt og ikke specifikt for etape 1. For detaljeret gennemgang af forudsætninger og bemærkninger til budgettet, henvises til Tilrettet Helhedsplan, kapitel 10. DNV Gødstrup Budget, etape 1 og 3 Rev Håndværkerudgifter Somatik Somatik KF Projekt Bygningsarbejder Etape 1 Etape 3 I alt Terrænarbejder P pladser og øvrige befæstede arealer Grønne arealer I alt Håndværkerudgifter ekskl. byggeplads, vinterforanstaltninger og reserver Drift og etablering af byggeplads * Vinter og vejrligsforanstaltninger Byggepladsomkostninger, i alt Håndværkerudgifter ekskl. reserver Udførelsesrisiko, 3 % 3,0 % Entreringsrisiko, 4% 4,0 % UFO, 8 % 8,0 % Reserver, i alt Afsat til ekstra fundering Fast inventar Håndværkerudgifter, i alt * : En del af denne budgetpost skal bruges til delprojekt 1B DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 122

123 Fælles omkostninger Omkostninger til landinspektør, projektweb, geo, udstilling, materiale, transport, o.a Omkostning til forsikring Omkostning til byggesagsbehandling Omkostning museum Omkostning til tilslutningsafgifter Bygherredrift af organisation Rådgiverhonorar generelt Fælles omkostninger, i alt IT/apparatur og løst inventar m.v. Medikoteknisk udstyr IT anlægsbudget, herunder interne systemer f.eks. wayfinding Apparatur herunder automatiserede anlæg som transportsystemer, affaldsanlæg m.m Løst inventar, inkl. flytning Teknisk inventar herunder elektroniske reolsystemer, overvågning, maskinel til daglig godshåndtering Innovative tiltag, test, rådgivning m.v IT/apparatur og løst inventar m.v., i alt Byggegrund Køb af grundareal, nedrivning m.v Byggegrund, i alt DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 123

124 Somatik etape 1 og 3 Håndværkerudgifter, i alt Fælles omkostninger, i alt IT/apparatur og løst inventar m.v., i alt Byggegrund, i alt Kvalitetsfondsprojekt, i alt Idéskitse. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 124

125 9.7 Økonomiske overslag etape 1 Det samlede budget fremgår af nedenstående skema. Priser er ved indeks 120,5 Byggeomkostningsindeks i alt. DNV Gødstrup Budget, etape 1 Rev Håndværkerudgifter Somatik KF Projekt Bygningsarbejder Etape 1 I alt Terrænarbejder P pladser og øvrige befæstede arealer Grønne arealer I alt Håndværkerudgifter ekskl. byggeplads, vinterforanstaltninger og reserver Drift og etablering af byggeplads * Vinter og vejrligsforanstaltninger Byggepladsomkostninger, i alt Håndværkerudgifter ekskl. reserver Udførelsesrisiko, 3 % 3,0 % Entreringsrisiko, 4 % 4,0 % UFO, 8 % 8,0 % Reserver, i alt Afsat til ekstra fundering Fast inventar Håndværkerudgifter, i alt * : En del af denne budgetpost skal bruges til delprojekt 1B DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 125

126 Anlægssum, Etape 1, opdelt i delprojekter, Delprojekt 1A: Byggemodning og byggepladsanstilling Delprojekt 1B: Byggepladsindretning prissat under "Drift og etablering" 0* Delprojekt 2: Hovedforsyninger i terræn ringforbindelse Delprojekt 3: Pælefundering, byggegrube og kælder Delprojekt 4: Anlæg, råhus og præ fab enheder Delprojekt 5: Klimaskærm, tæt hus Delprojekt 6: Afsnit 1B aptering og installationer Delprojekt 7: Afsnit 1C aptering og installationer Delprojekt 8: Afsnit 1D aptering og installationer Delprojekt 9: Afsnit 1E aptering og installationer Delprojekt 10: Afsnit 1F aptering og installationer Delprojekt 11: Afsnit 1A aptering og installationer Psykiatriens "andel" i etape Anlægssum, Etape 1, i alt * : Anlægsbudget for dette delprojekt tages fra budgetpost "Drift og etablering af byggeplads" Ændringer i det økonomiske overslag i forhold til Tilrettet Helhedsplan Ved revision fra budget i den tilrettede helhedsplan er der tilkommet to nye delprojekter og arealerne er afstemt med brugerne. Prisindeks Som det også er tilfældet med det økonomiske overslag i den tilrettede helhedsplan er priser opgjort til prisindeks 120,5 (I alt Byggeomkostningsindeks i alt, Byggeomkostningsindeks for boliger). Dette indeks svarer til pris og lønindeks 2009 (pl09). Indeks vil blive benyttet frem til endeligt tilsagn er bevilliget. Formålet med Byggeomkostningsindekset er at belyse udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig. Således kan man følge inflationsudviklingen inden for boligbyggeriet. Danmarks Statistik udarbejder ikke et egentligt omkostningsindeks for hospitalsbyggerier. Begrundelsen er at der bygges for få hospitaler om året, hvorfor datagrundlagt for et omkostningsindeks for hospitalsbyggeri vil blive for spinkelt. Ligeledes vil udarbejdelse af et sådan indeks vanskeligt kunne tage højde for regionale forskelle eller forskelle i materialesammensætninger og lignende. Disse forskelligheder håndteres i det almindelige byggeri, sådan som det er tilfældet i Byggeomkostningsindeks for boliger. Forventede reguleringer Indtil det endelige tilsagn er bevilliget, vil alle priser være ved samme indeks. Herefter skal der tages stilling til hvordan og ved hvilket indeks budgetter og økonomiske overslag skal opgøres. Indekset Byggeomkostningsindeks for boliger kan vise sig ikke at være retvisende for prisudviklingen for hospitalsbyggeri. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 126

127 Det må forventes at Byggeomkostningsindeks for boliger vil stige over tid. Der vil derfor være behov for at foretage en regulering af anlægssummen. Nedenstående graf viser hvordan udviklingen har været de sidste fem år. Den rette linje repræsenterer et gennemsnit over de sidste fem år. Figur. Den sorte streg viser udvikling i byggeindeks de sidste fem år. Den blå streg er en tilnærmet ret linjen over samme fem år. Den forventede omsætning på delprojekterne fordelt på år er kendt. Når den forventede omsætning fremskrives med den gennemsnitlige stigning fra de fem foregående år fås nedenstående forøgelse af anlægsbudgettet. Anlægsbudget Fremskrevet med forventet indeks serie Ved indeks 120 serie Ovenstående skema er gengivet i nedenstående diagram. 4000,0 3500,0 3000,0 2500,0 2000,0 1500,0 1000,0 500,0 0, Serie1 Serie2 Figur. Serie 1; Anlægsbudget fremskrevet med det forventede indeks. Serie 2; Anlægsbudget i henhold til ansøgning. X akse år under udførelsen. Y aksen mio. kr. Den faktiske anlægssum af kvalitetsfondsprojektet jf. ovenstående andrager kr. 3,56 mia. kr. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 127

128 Investerings oversigt Nedstående skema viser investeringsbehovet for ovennævnte budget DELSUM Sum per år Nedstående omkostninger er medtaget, dvs. Fælles omkostninger er ikke medtaget. Etape 1 Delprojekt Delprojekt Delprojekt Delprojekt Delprojekt Delprojekt Delprojekt Delprojekt Delprojekt Delprojekt Delprojekt Psy. andel i etape Fælles rådgivning Fordelt årligt Rådgivning It appr. Ved indflytning Byggegrund Start Etape 3 Udførelse DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 128

129 9.8 Tidsplan, samlet projekt Den overordnede tidsplan for det samlede projekt fremgår af nedenstående figur. Etape 1 Somatik Programmering og projektering Udførelse Indflytning og klinisk ibrugtagning Etape 2 Psykiatrien Rådgiverudbud Programmering og projektering Udførelse Indflytning og klinisk ibrugtagning Etape 3 Somatik Rådgiverudbud Programmering og projektering Udførelse Indflytning og klinisk ibrugtagning Hovedtidsplan samlet projekt. 9.9 Tidsplan, etape Forudsætninger for tidsplan, etape 1 Tidsplanen tager udgangspunkt i følgende forudsætninger: Styringsmanualens krav om ibrugtagning af akutmodtagelsen og dertil hørende funktioner ultimo Styringsmanualens krav om opdeling i etaper underopdelt i delprojekter, henholdsvis tværgående delprojekter i etapen og geografisk afgrænsede delprojekter. Tidsplaner er på nuværende, tidlige tidspunkt forbundet med den for fasen normale usikkerhed. I den videre proces skal tidsplanerne således yderligere kvalificeres, detaljeres og færdigbearbejdes med hensyn til entrepriseopdelinger og byggetider i takt med at projektets indholds og driftsmæssige kravspecifikationer fastlægges og under hensyntagen til den af bygherren udarbejdede udbudsstrategi Indhold i etape 1 I forbindelse med udarbejdelse af den overordnede hovedtidsplan for byggeriets etape 1, er det fastlagt som et vilkår, at Akutfunktionen skal være etableret ved udgangen af Tidsplanen er udarbejdet med henblik på, at følgende funktioner i etape 1 vil være færdige til indflytning/ idriftsætning pr og efter en 3 måneders indflytnings /idriftsætningsperiode være klar til klinisk ibrugtagning : Hele Akutklyngen. Ca. 50 % af Familieklyngen. Hele diagnostikklyngen ekskl. patologi og apotek. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 129

130 Intensivklyngen. Thoraxklyngen (medicinsk) ekskl. sengeafsnit fra niveau Abdominalklyngen (kirurgi) ekskl. sengeafsnit fra niveau Foyerarealer inkl. midlertidig hovedindgang. Logistik og service ekskl. køkken, apotek og hjælpemiddelcentral. Tilhørende teknikarealer og kælderarealer. Med en 3 måneders forskydning vil de resterende områder være klar til en klinisk ibrugtagning : Resterende ca. 50 % af Familieklyngen. Thoraxklyngens resterende sengeafsnit fra niveau i delprojekt 1D. Abdominalklyngens resterende sengeafsnit fra niveau Apotek, køkken, og hjælpemiddelcentral. Patologi. Det forventes, at der er behov for fastlæggelse af kliniske retningslinjer i forbindelse med modtagelse af akutte patienter, i og med, at der i første del af byggeriet kun vil være reduceret sengekapacitet til rådighed. Der må i den efterfølgende proces forventes, at skulle ske mindre tilpasninger af ovennævnte områder i takt med, at endeligt omfang og placering af de enkelte funktioner fastlægges. Tilpasningerne skal dog imødekomme, at der ved ibrugtagningen er de nødvendige akutfunktioner tilstede i overensstemmelse med intentionerne i det ovenfor beskrevne. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 130

131 Programmering og projektering Programmering Dispositionsforslag, samlet projekt Projektforslag, pælefund. og kælder Projektforslag, anlæg og råhus Projektforslag, samlet projekt Myndighedsprojekt, pælefund. m.v. Myndighedsprojekt, anlæg og råhus Myndighedsprojekt, samlet projekt Hovedprojektering, pælefundering Hovedprojektering, råhus m.v. Hovedprojektering, klimaskærm Hovedprojektering, aptering og inst. DNV godkendelse og opretning Hovedprojekt, pælefund. og kælder Hovedprojekt, anlæg og råhus Hovedprojekt, klimaskærm Hovedprojekt, aptering og inst Myndighedsbehandling Byggemodning og pladsanstilling Pælefundering og kælder Anlæg og råhus Samlet projekt Udbud og kontrahering Udbud og kontrahering, byggemodn. Udbud og kontrahering, pælefund. Udbud og kontrahering, råhus m.v. Udbud og kontrahering, klimaskærm Udbud og kontrahering, aptering m.v. Udførelse Udførelse, pælefundering og kælder Udførelse, råhus m.v.og klimaskærm Udførelse, aptering og installationer Indflytning og ibrugtagning Indflytning, akutfunktion Klinisk ibrugtagning, akutfunktion Indflytning, resterende områder Klinisk ibrugtagning, rest. områder Hovedtidsplan etape 1. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 131

132 9.10 Styringsmanual Der henvises til Projekthåndbog Organisationsplan Der henvises til Projekthåndbog Kommunikation Der henvises til Projekthåndbog Risikostyring Der henvises til DNV B XX 10 RIS Vejledning til risikostyring. DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 132

133 10 BILAG 10.1 Funktionsprogram 10.2 Rumkatalog, standard rum 10.3 Helhedsplan, beliggenhedsplan 1: Helhedsplan, situationsplan i målestok 1: Helhedsplan, arealgrundlag i målestok 1: Diagrammer Trafikdiagram Helhedsplan, flowdiagrammer 10.7 Helhedsplan, volumenmodel 10.8 Helhedsplan, arealfordeling delprojekt i målestok 1: 1500/1: Forkortelsesliste Arbejdsmiljø Miljøplan DNV Gødstrup Byggeprogram, etape 1 133