DNV Gødstrup. Byggeprogram Bilag 10.1 Funktionsprogram

Transkript

1 DNV Gødstrup Byggeprogram Bilag 10.1 Funktionsprogram Dokumentnummer: DNV C BP 08 Byggeprogram Funktionsprogram Projekt: Rev Dato Tekst Firma Udarbejdet Version 1 HOS APO/SMJ/ LAA Kontrolleret APO/LAA/ JBJ Godkendt WBN/SMO

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING Medarbejderinvolvering i tværgående funktioner Medarbejderinvolvering i klyngefunktioner 11 2 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER OG MEDARBEJDERINDDRAGELSE Virksomhedens formål og overordnede forudsætninger Medarbejderinddragelse Formål med medarbejderinvolvering i byggeprogramfasen Funktionsprogram som del af planprocessen Overordnet funktionsprogram Øvrige grundlagsdokumenter Arbejdsoplæg og deltagelse 19 3 TVÆRGÅENDE FUNKTIONER Formålet med tværgående funktioner 20 4 TVÆRGÅENDE GRUPPE (TVG 1): LOGISTIK, FORSYNING OG AFFALD Logistik, forsyning og affald Indkøbssystem og lagerstyring Vare flow transportsystemer Sterilvarer Medicin Linned Rengøring Sengehåndtering Køkken og kostkoncept Affald Hjælpemidler Standardrum 30 5 TVÆRGÅENDE GRUPPE (TVG 2): AMBULATORIER MED DAGOMRÅDER Ambulatorier og dagområder Funktionsbeskrivelse Patientforløb i ambulatoriet Patientrum Kontorer, møde, forsknings, undervisningsrum ved TVG Nærhedsbehov Standardrum Rumprogram for et ambulatorieområde Vigtige krav til bygnings og installationsteknik 36 6 TVÆRGÅENDE GRUPPE (TVG 3): SENGEOMRÅDE Sengeområde Innovationsstaldens vurdering af sengestuer Sengeområde 37 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 2

3 6.2 Hotelsenge Koncept for hotelsenge Vigtige krav til bygnings og installationsteknik Standardrum 47 7 TVÆRGÅENDE GRUPPE (TVG 4): KONTOROMRÅDE, PERSONALESERVICE, UNDERVISNING OG FORSKNING Kontorområde, personaleservice, undervisning og forskning Grundlæggende dokumenter Kontorområde Integration af kontorer og møderum i klynger/funktioner Standardrum Personaleservice Undervisning og forskning Vigtige krav til bygnings og installationsteknik Standardrum TVG 4: Kontorområde, personaleservice, undervisning og forskning 61 8 KLYNGEGRUPPERNE Klyngefunktioner Arealrammer for klyngegrupperne i byggeprogrammet Justeringer som følge af kvalitetskontrol i slutfasen af byggeprogrammet 64 9 KLYNGEGRUPPE 1 (KLG1) AKUTKLYNGEN Resumé Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Akutafdeling Funktioner og opgaver Afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Patientforløb børn i akutklyngen Nærhedsbehov Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Standardrum Akutpladser Vagtværelser Rumprogram og samlet areal Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen Pædiatri; kommentarer til funktionsprogrammet Formanden KLG1; kommentarer til funktionsprogrammet KLYNGEGRUPPE 2 (KLG2) INTENSIV OG INTERVENTIONSKLYNGEN Resumé Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet 85 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 3

4 Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Operation for indlagte patienter Funktioner og opgaver Afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov i prioriteret rækkefølge Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Standardrum Stationær opvågning Funktioner og opgaver Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov i prioriteret rækkefølge Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Dagkirurgi og hvilepladser Funktioner og opgaver Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov i prioriteret rækkefølge Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Intensive senge Funktioner og opgaver Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov i prioriteret rækkefølge Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Standardrum Anæstesiambulatorium Funktioner og opgaver Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov i prioriteret rækkefølge Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Sterilcentral Funktioner og opgaver Afgrænsning Arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Kontorer og møderum Funktioner og opgaver Rumprogram og samlet areal Specielle krav til miljø, bygninger, installationsteknik og apparatur Fleksibilitet og generalitet Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen KLYNGEGRUPPE 3 (KLG3) BILLEDDIAGNOSTIK OG NUKLEARMEDICIN/KLINISK FYSIOLOGI Resumé Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet 124 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 4

5 Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Billeddiagnostik Funktioner og opgaver Afgrænsning Nærhedsbehov Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Nuklearmedicin/klinisk fysiologi Funktioner og opgaver Afgrænsning Nærhedsbehov Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Kontorer og møderum Rumprogram og samlet areal Specielle krav til miljø, bygninger, installationsteknik og apparatur Fleksibilitet og generalitet Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen KLYNGEGRUPPE 4 (KLG4) LABORATORIEFUNKTIONER Resumé Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Klinisk biokemi Funktioner og opgaver Afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Behov for arkiv Klinisk immunologi Funktioner og opgaver Afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Behov for arkiv Klinisk mikrobiologi Funktioner og opgaver Afgrænsning mellem Mikrobiologisk Afdeling og kliniske afdelinger Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Institut for patologi Funktioner og opgaver Afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv 159 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 5

6 Nærhedsbehov Behov for arkiv Apotekets produktionslaboratorium Fælles funktioner Funktioner og opgaver Uddannelse og forskning Kontorer og møderum Nærhedsbehov Standardrum KLG Rumprogram og samlet areal Specielle krav til miljø, bygninger, installationsteknik og apparatur Arbejdsmiljø: Bygninger: Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen Vedr. depot og logistik: Vedr. arkiv Andre forhold KLYNGEGRUPPE 5 (KLG5) THORAX, KREDSLØBS, HORMON OG BEVÆGEAPPARATKLYNGEN Resumé Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Senge Funktioner og opgaver Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Ambulatorier og kliniske specialrum Funktioner og opgaver Nærhedsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Rumprogram Dagpladser Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Rumprogram og samlet areal Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen KLYNGEGRUPPE 6 (KLG6) ABDOMINALKLYNGEN Resumé Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Senge 199 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 6

7 Funktioner og opgaver Afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Ambulatorier og kliniske specialrum Funktioner og opgaver Afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Endoskopi Funktioner og opgaver Afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Standardrum Dagpladser Rumprogram og samlet areal Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen KLYNGEGRUPPE 7 (KLG7) FAMILIEKLYNGEN Resumé Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Senge Funktioner og opgaver Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Standardrum Ambulatorier og dagpladser Funktioner og opgaver, herunder afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Fødeafsnit Funktioner og opgaver Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv samt nærhedsbehov Standardrum Kontorer og møderum Funktioner og opgaver Nærhedsbehov 234 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 7

8 15.8 Rumprogram og samlet areal Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen KLYNGEGRUPPE 8 (KLG8) FÆLLES FUNKTIONER Resumé Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet Hotel og overnatning pårørende, somatik og psykiatri Ledelse og administration Funktioner og opgaver Patienthotel og overnatning pårørende Funktioner og opgaver, herunder afgrænsning Patientforløbsperspektiv og nærhedsbehov Kliniske støttefunktioner Funktioner og opgaver, herunder afgrænsning Nærhedsbehov Arbejdsmedicin Funktioner og opgaver, herunder afgrænsning Nærhedsbehov Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag/kapacitetsbehov Patientservice Funktioner og opgaver, herunder afgrænsning Nærhedsbehov Undervisning og forskning Funktioner og opgaver, herunder afgrænsning Nærhedsbehov Personaleservice Nærhedsbehov Rumprogram og samlet areal Specielle krav til miljø, bygninger, installationsteknik og apparatur Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen KLYNGEGRUPPE 9 (KLG9) SERVICE OG LOGISTIKKLYNGEN Resumé Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder Definitioner af forkorteler i dokumentet Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Personalservice Funktioner og opgaver Arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Transport og forsyning Funktioner og opgaver Nærhedsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering 272 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 8

9 17.5 Apotek Funktioner og opgaver Arbejdsperspektiv Nærhedsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Tekniske funktioner Funktioner og opgaver Arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Specielle krav til miljø, bygninger, installationsteknik og apparatur Apotek Depoter Rengøringsstationer for sengevaskemaskine, vognvaskemaskiner AGV Køkken Varemodtagelse/affaldscentral Teknisk areal Kantine/café Rumprogam og samlet areal Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen SAMLET AREAL OG KAPACITETER I BYGGEPROGRAMMET BILAG Bilag 1. Deltager oversigt TVG og KLG 287 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 9

10 1 INDLEDNING Hovedformålet for medarbejderinvolveringen i projektet er: at sikre projektets funktionalitet og andre brugsrelaterede kvaliteter; at sikre relevant informations flow fra Hospitalsenheden vest til CuraVita; skabe kundskab om, motivation for og ejerskab til projektet, og dermed sikre et konstruktivt engagement i fagmiljøerne til fordel for projektet og derved for DNV Gødstrup. Medarbejderinvolveringen er planlagt således, at den sker på rigtigt kompetenceniveau i forhold til de opgaver, der skal løses. Dette indebærer, at hele medarbejderinvolverings organisationen ikke skal involveres i alt til enhver tid. Medarbejdergruppernes opgave er at rådgive i planlægningen af de funktioner, der berøres af udbygningen. Beslutninger træffes af Hospitalsledelsen efter indstilling fra Projektsekretariatet. Overordnede beslutninger træffes af Styregruppen. Medarbejdergrupperne er sammensat af repræsentanter for de funktioner, der er omfattet af planlægningen. Der er udpeget en klyngeformand for hver medarbejdergruppe til at koordinere gruppearbejdet og fungere som kontaktperson for den øvrige projektorganisation og totalrådgiver. Ud over medarbejdere har repræsentanter for projektsekretariatet, den kliniske projektleder og klinisk projektkoordinator indgået i medarbejdergrupperne, foruden arbejdsmiljøkoordinatorer og repræsentanter for patientsikkerhed og hygiejne. Funktionsprogrammet omhandler to hovedproblemstillinger, hvor medarbejderne har været involveret i planlægningen: Tværgående funktioner: Funktioner fælles for hele hospitalet eller flere klynger o Logistik, forsyning og affald o Ambulatorier og dagområder o Sengeområder o Kontorområder, personaleservice, undervisning og forskning Klyngefunktioner: Funktioner specifikke for klyngerne i etape 1 13 medarbejdergrupper har medvirket i udarbejdelsen af funktionsprogrammet: fire medarbejdergrupper for de tværgående funktioner og ni medarbejdergrupper for klyngefunktionerne. Først blev tværgående funktioner udarbejdet i løbet af 3 4 mødeserier. Resultatet heraf blev indarbejdet i programmeringen af klyngerne i løbet af 4 5 mødeserier. 1.1 Medarbejderinvolvering i tværgående funktioner Tværgående funktioner er funktionsprincipper, løsninger og standardrum, der er fælles for hele hospitalet eller for flere klynger/enheder. Der har været fire medarbejdergrupper for de tværgående funktioner: 1. Tværgående gruppe 1: Logistik, forsyning og affald 2. Tværgående gruppe 2: Ambulatorier og dagområder 3. Tværgående gruppe 3: Sengeområder 4. Tværgående gruppe 4: Kontorområder, personaleservice, undervisning og forskning Tværgående funktionsprincipper for logistik, forsyning og affald er f.eks. principper for forsyning af forbrugsvarer, sterilvarer, medicin, linned, mad, etc. Desuden er fastlagt standardrum til logistik/forsyning/affald i sengeområder og ambulatorier/dagområder. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 10

11 For de øvrige tværgående funktioner (ambulatorier, dagområder og sengeområder, kontorområder, etc.) blev der beskrevet koncepter for området samt fastlagt standardrum i form af type og størrelse i nettoareal. Rummenes detaljerede indretning sker i dispositionsforslagsfase. Resultatet af arbejdet med de tværgående funktioner er efterfølgende indarbejdet i programmering af klyngerne. 1.2 Medarbejderinvolvering i klyngefunktioner For klyngerne i 1. etape er der udarbejdet et program for klyngens opgaver, funktioner, processer, nærhedsbehov og rum. 9 medarbejdergrupper medvirket i udarbejdelsen af program for klyngerne: 1. Klyngegruppe 1: Akutafdeling 2. Klyngegruppe 2: Intensiv og interventionsklynge 3. Klyngegruppe 3: Billeddiagnostik og klinisk fysiologi 4. Klyngegruppe 4: Laboratoriefunktioner 5. Klyngegruppe 5: Thorax, kredsløbs, hormon og bevægeapparatklyngen 6. Klyngegruppe 6: Abdominalklyngen 7. Klyngegruppe 7: Familieklyngen 8. Klyngegruppe 8: Fællesfunktioner 9. Klyngegruppe 9: Service og logistikklyngen For hver klynge er der beskrevet: Virksomhedsbeskrivelse og rammer, herunder funktioner og opgaver samt afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Kapacitetsbehov; herunder afvigelse i forhold til klyngearbejdsgruppernes rapport Evt. funktionsspecifikke standardrum Rumprogram Resultatet af medarbejdergruppernes arbejde er præsenteret i en rapport fra hver gruppe, som herefter er indarbejdet i nærværende funktionsprogramprogram. 2 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER OG MEDARBEJDERINDDRAGELSE 2.1 Virksomhedens formål og overordnede forudsætninger I Ekspertpanelets rapport af november 2010 Regionernes investerings og sygehusplaner. Screening og vurdering II. Afgivet af regeringens ekspertpanel. November 2010 refereres til Region Midtjyllands beslutning om at samle hospitalsfunktionerne i Vestjylland. De eksisterende hospitaler i Herning, Holstebro, Lemvig, Tarm og Ringkøbing skal nedlægges og funktionerne skal samles i et nyt hospital i Gødstrup, Det nye hospital i vest (DNV Gødstrup). Desuden skal der etableres et akuthus i Lemvig og et sundheds og akuthus i Holstebro. Hospitalsledelsen i Hospitalsenheden Vest har i samarbejde med HovedMEDudvalget (HMU) og afdelingsledelseskredsen udarbejdet en vision for projektet. Denne vil være styrende i den videre planlægning af DNV Gødstrup. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 11

12 DNV Gødstrup er patientens hospital. Hospitalet er effektivt, konkurrencedygtigt, kvalitetsbevidst og fokuserende på trivsel. Denne vision kan udfoldes til: Hospitalet sikrer gennem sin organisering og tilrettelæggelse af processer, sammenhængende og sikre patientforløb af høj patientoplevet og faglig kvalitet. Endvidere er hospitalet overskueligt og let tilgængeligt for patienter, pårørende og personale. Hospitalet opnår fremragende resultater til glæde for borgere og patienter ved at være en attraktiv og effektiv virksomhed, der kan rekruttere og fastholde kvalificerede og kompetente medarbejdere. Hospitalets kultur, nye arbejdsformer og valg af fysiske og teknologiske løsninger understøtter fleksibilitet, nærvær og samarbejde præhospitalt, tværsektorielt og med patienten. Hospitalet vil som Regionshospital være det foretrukne lærings og forskningshospital i Danmark, kendetegnet ved at innovation, kvalitetsudvikling, forskning og uddannelse går hånd i hånd med patientbehandlingen. Hospitalet deler sin viden med omverdenen. Hospitalet sikrer trivsel for patienter og medarbejdere ved at være funderet på evidensbaseret design, helende arkitektur og bæredygtige løsninger. 2.2 Medarbejderinddragelse Formål med medarbejderinvolvering i byggeprogramfasen Hovedformålet for medarbejderinvolveringen i byggeprogramfasen er: at sikre projektets funktionalitet og andre brugsrelaterede kvaliteter; at sikre relevant informations flow fra Hospitalsenheden vest til CuraVita; at skabe kundskab om, motivation for og ejerskab til projektet, kort sagt: at sikre et konstruktivt engagement i fagmiljøerne til fordel for projektet og derved for DNV Gødstrup. Medarbejderinvolveringen planlægges, således at den sker på rigtigt kompetenceniveau i forhold til arten af de opgaver, der skal beskrives. Dette indebærer at hele medarbejderinvolveringsorganisationen ikke skal involveres i alt, til enhver tid. Den enkelte medarbejder bør til dels have detailleret kendskab til de forskellige rumtyper i egen afdeling, og samtidig bør den pågældende have myndighed til at træffe de nødvendige afgørelser på vegne af funktionen Funktionsprogram som del af planprocessen Funktionsprogrammet indgår i planlægningen som et programdokument i byggeprogrammet, som igen danner grundlag for arbejdet i dispositionsforslagsfasen. Funktionsprogrammet skal sammenfatte de overordnede programretningslinjer fra overordnet funktionsprogram, samt føre programmet videre frem til et rumprogram. I funktionsprogrammet konkretiseres og detaljeres kravene til de enkelte funktioner, som tidligere er overordnet beskrevet i overordnet funktionsprogram. Areal og rumprogram sættes op for den enkelte funktion, men indenfor rammerne i overordnet funktionsprogram. Funktionsprogrammet skal sikre overensstemmelse mellem arealforudsætningerne i overordnet funktionsprogram og det samlede areal i funktionsprogrammets rumprogrammer. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 12

13 2.2.3 Overordnet funktionsprogram På grundlag af patientaktivitet i , inkl. konsekvenser af Region Midtjyllands omstillingsplan, samt bemandingen fra 2011 er der foretaget en patient og bemandingsfremskrivning til 2018, på hvilket grundlag der er foretaget en kapacitets og arealberegning for DNV Gødstrup. Dette afsnit er disponeret som følger: Patientfremskrivning Bemandingsfremskrivning Kapacitets og arealberegning Patientfremskrivning Patientfremskrivningen præsenteres herunder i form af Forudsætninger Patientaktivitet 2010 Patientgrundlag 2018 Forudsætninger. Fremskrivningen af patientaktiviteten til 2018 er baseret på en række forudsætninger, som svarer til ekspertpanelets anbefalinger: Fremskrivning baseret på demografisk udvikling Hensyntagen til realvækst på det ambulante område Omstilling til dagbehandling for elektive korttidsindlæggelser Indlæggelse i akutplads Omstilling til patienthotel Liggetidsreduktion Kilde til data er HEV (Staben og Økonomi), og data er indhentet via esundhed og InfoRM. Den demografiske fremskrivning tager hensyn til aldersfordeling og befolkningsudvikling, jf. Danmarks Statistik. Realvækst er en vækst som kommer ud over den demografiske som følge af epidemiologi, trends, patientforventninger m.m., og der er forudsat følgende: 10 % realvækst for onkologi og hæmatologi 25 % realvækst for ambulant og dagbehandling for alle specialer For omstilling til dagbehandling er det forudsat, at 75 % af elektive 1 og 2 døgnsindlæggelser kan omstilles til dagbehandling. For disse patienter regnes med et dagbesøg og 2 ambulante besøg. Alle akutte indlæggelser forudsættes indlagt i en akutplads i akutklyngen med henblik på udredning/observation/behandling. Den gennemsnitlige liggetid er vurderet til 6 timer. Omkring 40 % af kortidsindlæggelserne (op til 2 døgn) forudsættes at kunne udskrives fra akutpladsen. Resten overføres til normale sengeafsnit. For patienthotel forudsættes, at 3 % af sengedagene kan overføres hertil, samt at 25 % af de omstillede dagpatienter overnatter en gang i hotel. For den generelle liggetidsreduktion er forudsat følgende: 30 % reduktion af sengedagene for medicin, kirurgi, neurologi og rehabilitering Ortopædkirurgi og urologi: 18 % DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 13

14 Gynækologi, obstetrik, ØNH, pædiatri/børn 0 17, onkologi, hæmatologi, øje: 12 % Ved fremskrivningen er der desuden taget hensyn til: Alle børn i alderen 0 17 år inkl. indlægges i børneafdelingen i familieklyngen Ambulant behandling og dagbehandling for børn i alderen 0 17 år inkl. varetages af det pågældende fagområde Omstillingsplanens konsekvenser fremskrives til 2018 også under hensyntagen til befolkningsudviklingen i midt kommunerne Palliative senge flyttes fra kirurgi og medicin til onkologi, 1 seng fra kirurgi (abdominalklyngen) og 3 senge fra medicin (thoraxklyngen). I alt 4 senge flyttes til onkologi (kræftklyngen) Fremskrivningen illustreres herunder i form af tabeller. Patientaktivitet 2010 Patientaktiviteten i HEV i 2012 er vist i tabellen herunder Patientaktivitet Gnsn. liggetid Udskrivninger Sengedage Dagpatienter Øvrig ambulant Intern medicin , Med. gastroenterologi , Kirurgi , Gynækologi , Obstetrik , Ortopædkirurgi , Pædiatri/børn , Onkologi og hæmatologi , Urinvejskirurgi , Neurologi , ØNH , Audiologi Øje , Rehabilitering , Arbejdsmedicin Somatik i alt , Øvrig ambulant = ambulante konsultationer og ambulante endoskopier Intern medicin er inkl. reumatologi. ØNH er inkl. amtstandpleje. Obstetrik er ekskl. nyfødte Dagpatienter omfatter dialyse, kemoterapi og dagkirurgi. Data for pædiatri/børn 0 17 år i tabellen herover omfatter kun pædiatri. Antallet af børn i alderen 0 17 år som er medregnet under andre specialer, og som i DNV Gødstrup flyttes til børneafdelingen, udgjorde i 2010 følgende: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 14

15 Flytning af børn 0-17 år Patientaktivitet 2010 Udskrivninger Sengedage Intern medicin Med. gastroenterologi Kirurgi Gynækologi Obstetrik Ortopædkirurgi Pædiatri Onkologi og hæmatologi Urinvejskirurgi Neurologi ØNH Audiologi 0 0 Øje 3 3 Rehabilitering 0 0 Arbejdsmedicin 0 0 Somatik i alt Unge indlagt i gynækologi og obstetrik forbliver i specialet. Ved fremskrivningen flyttes ovennævnte udskrivninger og sengedage fra det pågældende speciale til børneafdelingen, i efterfølgende tabeller anført som pædiatri/børn Omstillingsplanens konsekvenser i 2010 data er opgjort til følgende: Patientaktivitet jf. omstillingsplan 2010 Udskrivninger Sengedage Dagpatienter Amb kons Intern medicin Med. gastroenterologi Kirurgi Gynækologi Obstetrik Ortopædkirurgi Pædiatri Onkologi og hæmatologi Urinvejskirurgi Neurologi ØNH Audiologi Øje Rehabilitering Arbejdsmedicin Somatik i alt Tabellen viser, hvor der tilføres aktivitet til HEV, respektive hvor der afgives aktivitet. Sammenlagt indebærer omstillingsplanen en aktivitetstilvækst til HEV. For ØNH i omstillingsplanen forudsættes, at 1/3 af de indlagte patienter er børn i alderen 0 17 år, en andel som svarer til HEV s. Dette tages der hensyn til ved fremskrivningen, således at disse ØNH patienter overføres til børneafdelingen. Patientgrundlag 2018 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 15

16 Det samlede resultat af patientfremskrivningen vises herunder: efter flytning af børn 0 17 år, omfordeling palliative senge og omstillingsplan Patientfremskrivning Øvrig Ambulant Udskrivninger Sengedage Dagpatienter Udskrivninger normal seng Sengedage normal seng Udskrivninger akutplads Sengedage hotel Udskrivninger i alt Dagpatienter Øvrig ambulant Intern medicin Med. gastroenterologi Kirurgi Gynækologi Obstetrik Ortopædkirurgi Pædiatri/børn 0-17 år Onkologi og hæmatologi Urinvejskirurgi Neurologi ØNH Audiologi Øje Rehabilitering Arbejdsmedicin Somatik i alt Ovenstående tabel kan sammenfattes som vist i tabellen herunder, som også viser udviklingen fra 2010 til Patientfremskrivning somatik demografi 2018 endelig fremskrivning Ændring i % fra 2010 til 2018 Udskrivninger, normal seng % Sengedage, normal seng % Gnsn. Liggetid i normal seng 3,4 3,5 3,1-8% Antal normale senge (85%) % Akutte indlæggelser via akutmodtagelse % Antal akutpladser (70%) 38 Udskrivninger fra akutplads Antal senge hotel (70%) 27 Udskrivninger i alt , , % Dagpatienter % Ambulante besøg % Der regnes med 85 % belægning for normale senge i stationære afsnit og 70 % belægning for akutpladser og hotelsenge. For sengetallet i DNV Gødstrup fås herefter: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 16

17 Senge 2018 Normale senge Hotelsenge Normale senge og hotelsenge Intern medicin Med. gastroenterologi Kirurgi Gynækologi Obstetrik Ortopædkirurgi Børn 0-17 år Onkologi og hæmatologi Urinvejskirurgi Neurologi ØNH Rehabilitering Somatik i alt Bemandingsfremskrivning Bemandingen er fremskrevet til 2018 og danner grundlag for dimensionering af de personalerelaterede funktioner, dvs. kontorer, møderum, kantine og omklædningspladser. Der tages udgangspunkt i 2011 bemandingen i årsværk, som er opgjort til: Bemanding 2011 (årsværk) Læger Øvrige I alt Intern medicin *) Gastromedicin Kirurgi Gynækologi/obstetrik Ortopædkirurgi, inkl. frikinik Pædiatri Onkologi og hæmatologi Urinvejskirurgi Neurologi, inkl. rehabiltering ØNH Audiologi Øje Arbejdsmedicin Somatik i alt Akut Anæstesi Billeddiagn & nuklearmed Laboratorier Fys/ergo Ernæring Apotek Parakliniske funktioner i alt Ledelse og administration Forskning Projekter ***) Lægesekretærelever Ansatte med løntilskud Driftsafd Teknisk afd Service i alt I alt *) inkl. reumatologi og rehabilitering. Hæmatologi (7 læger og 40 øvrige) og gastromedicin (5 læger og31 øvrige) er trukket ud. **) Inkl.friklinikkens personale ***) Arbejdsmedicin 17,47, Medicin: 4,29, Ortopæd: 4,21, Urologi: 1,0, Kirurgi: 2,77, Gynækologi: 0,02, Nuklearmed: 0,03, Apotek: 0,8, klin. Biokemi: 0,26, DNV: 5,41, fælles: 0,01 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 17

18 2011 bemandingen fremskrives til 2018 på grundlag af patientudviklingen fra 2010 til 2018, hvorefter der lægges en effektivisering på ca. 13 % ovenpå. Resultatet bliver: Bemanding somatik Diff i % Kliniske funktioner, somatik % Parakliniske funktioner % Administration og service % I alt % Denne bemanding lægges til grund for dimensionering af de personalerelaterede funktioner til somatik. Kapacitets og arealberegning På grundlag af patient og bemandingsfremskrivning til 2018 som anført ovenfor samt øvrige forudsætninger med hensyn til funktioner, udnyttelsesgrader og arealstandarder, resulterer den opdaterede arealberegning i et nettoarealbehov pr. klynge, som anført i tabellen herunder. Nettoarealet omregnes til brutto med en brutto/nettofaktor på 2,0 for somatiske klynger og 1,8 for psykiatriklyngen. Til sammenligning er vist de tilsvarende bruttoarealer i programgrundlaget og i ansøgningen til kvalitetsfonden. Arealer DNV Gødstrup Arealberegning baseret på data Programgrundlag Ansøgning Arealbehov Bruttoareal Bruttoareal Bruttoareal netto Akutklyngen Thorax-, kredsløbs-, hormon-, bevægeapp klyngen Abdominalklyngen Kræftklyngen Neuroklyngen Familieklyngen Psykiatriklyngen Intensiv- og interventionsklyngen Diagnostikklyngen Fællesfunktioner Logistik- og serviceklynge I alt Bruttoarealet i den arealberegningen baseret på data resulterer i ca m2 for det samlede DNV Gødstrup, hvilket svarer til arealet i ansøgningen til kvalitetsfonden. Nettoarealet fra arealberegningen har dannet grundlag for programmeringen af de klynger, som indgår i nærværende byggeprogram, dvs. alle klynger undtagen kræftklyngen, neuroklyngen og psykiatriklyngen. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 18

19 2.2.4 Øvrige grundlagsdokumenter Grupperne baserer sine forslag til løsninger på programgrundlagtes forudsætninger for projektet, og derudover har tidligere rapporter og udredninger for projektet været lagt til grund: Kommissorium for medarbejderinddragelsen DNV Gødstrup, dateret Tilrettet helhedsplan med overordnet funktionsprogram, dateret Klyngegruppernes rapporter, dato og runde 2 dato Bilag til klyngegruppernes rapporter dateret den Programgrundlaget for DNV Gødstrup, november Pladskrav til svært overvægtige patienter/bariatriske patienter, Region Midtjylland, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, August Vision for kliniknære administrative arbejdspladser på DNV, oktober Politik for patientsikkerhed i projektet DNV Gødstrup, Kvalitet og udvikling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland, Janette Henriksen, dateret Politik for infektionshygiejniske forhold omkring projekt DNV Gødstrup, Infektionshygiejnisk enhed Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland, Anette Jensen og Ian Gottlieb, dateret Arbejdsmiljøpolitik, projektet DNV Gødstrup, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland, arbejdsmiljøkoordinator Bente Fjordside, dateret Designguide for hospitalsbyggeri i Region Midtjylland, Somatisk Sengestue, version 1, januar Rapport «Brugerinvolvering i Det Ny Hospital i Vest, Kvalitet og Udvikling Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro, Region Midtjylland ved Jeanette Henriksen og Peter Barner Rasmussen, oktober 2010 og oktober Foreløbige logistiske overvejelser i relation til DNV Gødstrup, Projektsekretariatet DNV Gødstrup, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland, Ole Theilgaard og Bent Grausgaard, version 2, dateret Beskrivelse af Innovationsstalden DNV Gødstrup, Projektsekretariatet DNV Gødstrup, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland ved Bente Fjordside, dateret Arbejdsoplæg og deltagelse Organiseringen af arbejdet er baseret på Kommissorium for medarbejderinddragelsen, dateret den 6. februar I arbejdet med de tværgående funktioner har der været 4 tværgående grupper, som har haft 3 4 møder hver i perioden februar april Hver gruppe har haft medarbejdere. Projektsekretariatet har aktivt deltaget i processen. Grupperne har været støttet af 2 programrådgivere og 1 arkitekt fra CuraVita, som har deltaget i hvert møde. I arbejdet med klyngefunktionerne har der været 9 klyngegrupper, som har haft 4 5 møder hver i perioden marts maj Hver gruppe har haft medarbejdere. Projektsekretariatet har aktivt deltaget i processen. Grupperne har været støttet af 2 programrådgivere og 1 arkitekt fra CuraVita, som har deltaget i hvert møde. Derudover har der været afholdt arbejdsmøder med ud prøvning af standardrum i Innovation stalden. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 19

20 3 TVÆRGÅENDE FUNKTIONER 3.1 Formålet med tværgående funktioner Formålet med tværgående funktioner er fælles funktionsprincipper, løsninger og standardrum, der er fælles for hele hospitalet eller for flere klynger/enheder. Formålet er at sikre samordning på tværs af de funktionsinddelte klynger. De tværgående funktioner skal bidrage til, at der etableres gennemgående standarder og retningslinjer for alle de forhold, som bør være samordnet på tværs af funktions, organisations og specialebaserede grænser. Der er i projektet defineret 4 områder, hvor der er udarbejdet tværgående funktioner: Logistik, forsyning og affald Ambulatorier og dagområder Sengeområder og patienthotel Kontorområder, personaleservice, undervisning og forskning Det har vært et mål for grupperne, at patienterne skal have et fuldværdigt tilbud gennem mest mulig effektiv brug af arealer og gode arbejdsforhold for ansatte. Det har været vigtigt for grupperne at tage hensyn til universel udformning og tilgængelighed: God brugervenlighed Genialitet. Rum kan benyttes til forskellige funktioner Fleksibilitet. Tilpasningsmuligheder for ændringer i fremtidige funktioner og patientsammensætninger God udnyttelse af fællesarealer som f.eks. vestibuleområder Gruppen har ikke set på personalebehov og organisering af afdelinger. For hvert område har der været en tværgående medarbejdergruppe, som sammen med programrådgiverne har udarbejdet en rapport. Disse rapporter foreligger i sin helhed som egne dokumenter. En lidt forkortet version af rapporterne følger nedenfor. 4 TVÆRGÅENDE GRUPPE (TVG 1): LOGISTIK, FORSYNING OG AFFALD 4.1 Logistik, forsyning og affald Indkøbssystem og lagerstyring Funktionsbeskrivelse. Forsyningsstrukturen skal optimeres med udgangspunkt i aktiv forsyning internt, og brug af fælles forsyningscenter eksternt. Alt gods skal leveres efter princippet om aktiv forsyning, hvor dette er hensigtsmæssigt. Gods leveres i størst mulig omfang færdigpakket til brugerne, og der lægges op til mindst mulig omlæsning af gods. Det er vigtigt, at sterile forbrugsartikler håndteres og opbevares efter gældende standarder. Princippet for forsyning til sygehuset vil i stor grad være baseret på afdelingspakkelogistik via eksternt forsyningscenter. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 20

21 Det bør tilrettelægges således, at varme hænder i mindre grad skal have opgaver knyttet til logistik og modtagelse af gods. Arbejdet bør udføres af eget personale med kompetence og afsat tid til opgaven. Bestillingssystem. Der er endnu ikke taget stilling til detaljerne i bestillingssystem for varer, men der forudsættes elektronisk bestilling af gods. Alle skabe indrettes i efter ISO modul 40 x 60 cm. Skabsindretningen skal kunne benyttes til forskellige bestillingssystemer. Alt gods må have en lagerplads, og det er vigtigt, at udvalget af varer standardiseres/minimeres, før indflytning i det nye hospital. Det er beregnet, at der normalt bestilles varer en til to gange per uge afhængig af behov. Der vil være nogle afdelinger, der vil have helt specielle behov for vareforsyning. Godset bestilles fra decentraliseret depot og registreres som modtaget i varemodtagelsen. Nærhedsbehov Depot for forbrugslager pladsers nær AGV station, centralt i afdelingen, og således at gangafstande for personalet minimeres. Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse Nettoareal m 2 Depot, rent, stort Depot, forbrugsvarer 18 m Vare flow transportsystemer Funktionsbeskrivelse Varemodtagelse. Hospitalets varemodtagelse er i henhold til programgrundlaget etableret i servicebyen. Fra varemodtagelsen i servicebyen er der forbindelse via tunnel til elevatorer, som fører op til de enkelte klynger/afdelinger. Programgrundlaget angiver, at det er væsentligt, at levering af varer til DNV foregår via den centrale varemodtagelse. Begrundelsen for dette skal ses i lyset af de helt overordnede principper om sammenhæng, kvalitet samt professionalisme i opgaveløsningen. Det betyder at: håndtering og videre distribution af alle varer koordineres på hospitalsniveau forsyningsopgaven bør varetages af medarbejdere, der er dedikeret og uddannet til denne opgave. "de varme hænder" ikke er involveret direkte i forsyningsopgaverne. vareforsyning genererer en stor mængde emballage (pap/papir/plast). Hovedparten af emballagen skal forblive i vareforsyningsområdet, da det alternativt betyder håndtering og bortskaffelse i afdelingerne. Dog må sterilt gods videresendes i henhold godkendte procedurer. Udformningen af den centrale varemodtagelse i servicebyen behandles af klyngegruppe KLG 9, service og logistikklyngen, som programmerer servicebyen. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 21

22 Automatisk varelevering. I henhold til programgrundlaget skal valg af automatiserede transport og produktionsløsninger overvejes og afvejes i forhold til økonomi, drift, hygiejne, arbejdsmiljø og andre krav vedrørende alle ikke direkte patientrelaterede opgaver. De automatiske systemer, som fortrinsvis benyttes på skandinaviske hospitaler i dag, er AGV, Rørpost og automatiske sug og sorteringssystemer for affald og urent linned. AGV. AGV er et helautomatisk transportsystem til transport af vogne. AGV enheden er en robot, som kører ind under en vogn, løfter denne op og transporterer den til ret sted. Vogne, som benyttes til AGV transport, skal have en speciel udformet undervogn. Dette medfører, at vognene bliver tungere end dagens vogne. Systemet muliggør, at transporten af vogne kan programmeres til levering til specificeret sted og tid hele døgnet. AGV robotter, som skal benyttes til madtransport, skal leve op til særlige krav til speciel rengøring. Der er i det foreliggende projektforslag afsat opstillingspladser for AGV transporter i lukkede rum, med direkte adkomst fra elevator umiddelbart udenfor elevatorerne i alle afsnit. Rummene ligger på modsat side af elevatorens indgang for anden transport, og er som elevatorerne placeret centralt i afdelingen for at minimere gangafstande. Gruppen anbefaler, at der som hovedprincip oprettes to afleveringspladser for AGV med vogn, og en plads for opstilling af returvogn på brugerstedet. I arbejdet med dispositionsforslaget anbefales det, at tunnellerne føres ud til enden af alle fløje, for på den måde at sikre transport og føringsveje til fremtidige udvidelser. Illustration: AGV transporter (ikke gældende tegningsgrundlag) DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 22

23 Illustration: AGV leverings og hentestation AGV Systemet har behov for lade stationer og værksted til AGV robotterne. Disse kan med fordel placeres i tunnellerne og i servicebyen. AGV robotten vil automatisk søge til en lade station, når batterikapaciteten er lav. Rum/nicher/afsat i tunnel areal, som er forberedt til AGV med hente og leveringsstationer, vil også med fordel kunne benyttes til manuel transport, hvis det besluttes ikke at investere i AGV. AGV transporten er egnet for større forsendelser i vogne. Transporten er imidlertid relativt langsom og kan påvirke elevatorkapaciteten negativt. Supplerende leveringskoncept Conveyor. Som et supplement til et AGV system vurderes det at etablere et Conveyor system for leverancer af varer til afdelingerne. Conveyor systemet er hurtigere end et AGV system, og kan i større grad levere varen helt frem til forbrugsstedet, uden at anden trafik forstyrres. Conveyor systemet vil kræve egne små skakter for vertikal transport, hvilket betyder at trafikbelastningen på elevatorerne reduceres, fordi større dele af leverancerne ikke belaster de almindelige elevatorer. Hvis det i den videre proces besluttes, at placere sterilcentralen i forbindelse med operationsområdet, vil etablering af et conveyor system, eller eventuelt en automatisk lagerautomat i forbindelse med begge etager, kunne reducere arealbrugen i sterilcentralen, da behovet for vognopstillingspladser og generelle trafikarealer dermed kan reduceres. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 23

24 Rørpost. Rørpostsystemer har længe været brugt i skandinaviske hospitaler, men det har tidligere været begrænset, hvilke artikler som kunne sendes i et rørpostanlæg. Nyere systemer giver væsentlig større muligheder for forsendelse, da dimensionen på sendepatroner er større (typisk 160mm) og styring af acceleration / nedbremsning er blevet væsentlig mere avanceret. Forsendelser, som helt eller delvis kan foretages med rørpost er Post Blodposer Prøver til laboratorier Medikamenter fra apoteket. (Kan kobles til automatisk forsyningsanlæg for medikamenter) Mindre nødforsyninger af instrumenter fra sterilcentralen Moderne rørpostsystemer ved nyere store hospitaler kræver, at 90 % af forsendelserne skal komme frem til modtager minimum 5 minutter efter forsendelse. De resterende 10 % inden for 8 minutter. Gennemsnitlig leveringstid er sat til ca. 2,5 minutter for et anlæg med meter med rør fordelt på 180 rørpoststationer. Der kan også lægges op til hurtigere levering, men dette vil kunne gå ud over leveringssikkerheden, da risikoen for fejlforsendelser øger med systemets hastighed. Den enkelte rørpoststation kræver ikke megen plads, men der må afsættes areal til rørpostcentraler i kælderen. I tilknytning til hver rørpoststation, skal der afsættes plads til opbevaring af rørpostpatroner og et arbejdsbord til håndtering af forsendelser. For at sikre fremtidig fleksibilitet afsættes plads til mulig etablering af rørpoststationer i alle ekspeditioner og arbejdsstationer, så nye stationer f.eks. i medicinrum kan integreres på en enkel måde. Dette bør gøres, for at sikre fleksibilitet i forhold til fremtidige ændringer. Ud over 160 mm rørpostsystemet bør det overvejes at installere et 40 mm envejs rørpostsystem til transport af blandt andet blodprøver mellem prøvetagningssted og analyseapparaturet i laboratorierne. Formålet er at få etableret så automatiserede systemer som muligt, hvor eksempelvis blodprøver ikke skal berøres af menneskehånd fra afsendelse i rørpostsystemet til elektronisk svar foreligger. Der vil i den videre proces blive nedsat en egen arbejdsgruppe som skal arbejde med automatiske vareleveringssystemer. Automatisk sorterings og sug system for affald og urent linned. Der lægges op til et automatisk sorterings og sug system for affald og urent linned. Sug for linned placeres også i affaldsrum, hvilket integreres i skyllerumsunit sammen med rengøringsrum. Specialaffald, som ikke går i affaldssug og dyner, må transporteres tilbage til affaldscentralen i vogne. Primært tænkes det, at tomme tøjvogne kan benyttes. Enheder, der ikke har skyllerumsunit, må programmere eget affaldsrum. Transportveje/ tunneller og gange i kælderen. Tunneller og gange i kælderen er forbeholdt personel, vareforsyning og teknisk forsyning. Patienter, undtagen døde til kapellet, skal ikke transporteres i tunnellerne. Elevatorkapacitet. Der vil blive gennemført en logistikanalyse med vurdering af elevatorkapaciteten på baggrund av gods, patient, pårørende og personale flow. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 24

25 Nærhedsbehov AGV stationerne placeres i direkte forbindelse med elevator beregnet til AGV transporter. AGV vognen afsættes i lukket rum bag elevatorerne. Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse Nettoareal m 2 Affaldsrum Med indkastluger 4 m 2 Skyllerum, Uniten indeholder Skyllerum med ren og uren side, affaldsrum og samlet unit rengøringsrum med plads for 3 stk. rengøringsvogne 35 m Sterilvarer Funktionsprincipper De sterile engangsartikler kommer som alle andre varer til servicebyen, hvorfra de sterile artikler distribueres til det enkelte forbrugssted. Distributionen af disse følger dermed de normale forsyningsveje i hospitalet. Sterilt flergangsgods håndteres af sterilcentralen. Operationsafdelingen. Alle instrumenter og alt udstyr fra operationsafdelingen, som skal steriliseres, vaskes i sterilcentralen. Dette medfører, at udstyret pakkes ned på forbrugsstedet og sendes direkte til sterilcentralen for vask. Andre afdelinger. Da der er en tidsbegrænsning (2 timer for rustfrit stål og mindre for fleksible endoskop) for, hvor længe brugt udstyr kan stå før det vaskes, vil det for nogle funktioner i hospitalet, hvorfra der ikke er hyppige transporter til sterilcentralen, være aktuelt at forvaske lokalt, før oversendelse til sterilcentralen. Der bør tilrettelægges for dette i områder, som benytter sterilt cirkulationsgods. Placeringen af sterilcentralen er under vurdering. En regional arbejdsgruppe udreder muligheden for en regional sterilcentral lokaliseret udenfor hospitalet. Hvis dette bliver valgt som princip, vil der stilles krav om forhåndsvask af sterilt flergangsgods på alle afdelinger, før det sendes fra hospitalet. Nærhedsbehov Sterilcentralen bør have en beliggenhed, som understøtter hurtig transport af urene artikler til vask. Hvis sterilcentralen fortsat skal ligge i hospitalet, bør en lokalisering tæt integreret med operationsafdelingen vurderes. Ikke i servicebyen, som det er foreslået i programgrundlaget. Dette vil kunne reducere antal maskiner og arealbrug i sterilcentralen og operationsafdelingen Medicin Funktionsprincipper Medicinhåndteringen er under drøftelse i en regional arbejdsgruppe. Dersom der lægges op til en traditionel medicinhåndtering med medicinrum på den enkelte afdeling, skal det lægges tilrette for beskyttede arbejdspladser/stinkskabe for behandling af medikamenter. Et alternativ til den traditionelle model er, at alle medikamenter opbevares i det centrale apotek, og forsendes over til de enkelte afsnit med rørpost. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 25