DNV Gødstrup. Byggeprogram Bilag 10.1 Funktionsprogram

Transkript

1 DNV Gødstrup Byggeprogram Bilag 10.1 Funktionsprogram Dokumentnummer: DNV C BP 08 Byggeprogram Funktionsprogram Projekt: Rev Dato Tekst Firma Udarbejdet Version 1 HOS APO/SMJ/ LAA Kontrolleret APO/LAA/ JBJ Godkendt WBN/SMO

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING Medarbejderinvolvering i tværgående funktioner Medarbejderinvolvering i klyngefunktioner 11 2 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER OG MEDARBEJDERINDDRAGELSE Virksomhedens formål og overordnede forudsætninger Medarbejderinddragelse Formål med medarbejderinvolvering i byggeprogramfasen Funktionsprogram som del af planprocessen Overordnet funktionsprogram Øvrige grundlagsdokumenter Arbejdsoplæg og deltagelse 19 3 TVÆRGÅENDE FUNKTIONER Formålet med tværgående funktioner 20 4 TVÆRGÅENDE GRUPPE (TVG 1): LOGISTIK, FORSYNING OG AFFALD Logistik, forsyning og affald Indkøbssystem og lagerstyring Vare flow transportsystemer Sterilvarer Medicin Linned Rengøring Sengehåndtering Køkken og kostkoncept Affald Hjælpemidler Standardrum 30 5 TVÆRGÅENDE GRUPPE (TVG 2): AMBULATORIER MED DAGOMRÅDER Ambulatorier og dagområder Funktionsbeskrivelse Patientforløb i ambulatoriet Patientrum Kontorer, møde, forsknings, undervisningsrum ved TVG Nærhedsbehov Standardrum Rumprogram for et ambulatorieområde Vigtige krav til bygnings og installationsteknik 36 6 TVÆRGÅENDE GRUPPE (TVG 3): SENGEOMRÅDE Sengeområde Innovationsstaldens vurdering af sengestuer Sengeområde 37 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 2

3 6.2 Hotelsenge Koncept for hotelsenge Vigtige krav til bygnings og installationsteknik Standardrum 47 7 TVÆRGÅENDE GRUPPE (TVG 4): KONTOROMRÅDE, PERSONALESERVICE, UNDERVISNING OG FORSKNING Kontorområde, personaleservice, undervisning og forskning Grundlæggende dokumenter Kontorområde Integration af kontorer og møderum i klynger/funktioner Standardrum Personaleservice Undervisning og forskning Vigtige krav til bygnings og installationsteknik Standardrum TVG 4: Kontorområde, personaleservice, undervisning og forskning 61 8 KLYNGEGRUPPERNE Klyngefunktioner Arealrammer for klyngegrupperne i byggeprogrammet Justeringer som følge af kvalitetskontrol i slutfasen af byggeprogrammet 64 9 KLYNGEGRUPPE 1 (KLG1) AKUTKLYNGEN Resumé Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Akutafdeling Funktioner og opgaver Afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Patientforløb børn i akutklyngen Nærhedsbehov Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Standardrum Akutpladser Vagtværelser Rumprogram og samlet areal Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen Pædiatri; kommentarer til funktionsprogrammet Formanden KLG1; kommentarer til funktionsprogrammet KLYNGEGRUPPE 2 (KLG2) INTENSIV OG INTERVENTIONSKLYNGEN Resumé Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet 85 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 3

4 Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Operation for indlagte patienter Funktioner og opgaver Afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov i prioriteret rækkefølge Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Standardrum Stationær opvågning Funktioner og opgaver Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov i prioriteret rækkefølge Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Dagkirurgi og hvilepladser Funktioner og opgaver Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov i prioriteret rækkefølge Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Intensive senge Funktioner og opgaver Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov i prioriteret rækkefølge Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Standardrum Anæstesiambulatorium Funktioner og opgaver Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov i prioriteret rækkefølge Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Sterilcentral Funktioner og opgaver Afgrænsning Arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Kontorer og møderum Funktioner og opgaver Rumprogram og samlet areal Specielle krav til miljø, bygninger, installationsteknik og apparatur Fleksibilitet og generalitet Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen KLYNGEGRUPPE 3 (KLG3) BILLEDDIAGNOSTIK OG NUKLEARMEDICIN/KLINISK FYSIOLOGI Resumé Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet 124 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 4

5 Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Billeddiagnostik Funktioner og opgaver Afgrænsning Nærhedsbehov Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Nuklearmedicin/klinisk fysiologi Funktioner og opgaver Afgrænsning Nærhedsbehov Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Kontorer og møderum Rumprogram og samlet areal Specielle krav til miljø, bygninger, installationsteknik og apparatur Fleksibilitet og generalitet Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen KLYNGEGRUPPE 4 (KLG4) LABORATORIEFUNKTIONER Resumé Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Klinisk biokemi Funktioner og opgaver Afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Behov for arkiv Klinisk immunologi Funktioner og opgaver Afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Behov for arkiv Klinisk mikrobiologi Funktioner og opgaver Afgrænsning mellem Mikrobiologisk Afdeling og kliniske afdelinger Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Institut for patologi Funktioner og opgaver Afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv 159 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 5

6 Nærhedsbehov Behov for arkiv Apotekets produktionslaboratorium Fælles funktioner Funktioner og opgaver Uddannelse og forskning Kontorer og møderum Nærhedsbehov Standardrum KLG Rumprogram og samlet areal Specielle krav til miljø, bygninger, installationsteknik og apparatur Arbejdsmiljø: Bygninger: Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen Vedr. depot og logistik: Vedr. arkiv Andre forhold KLYNGEGRUPPE 5 (KLG5) THORAX, KREDSLØBS, HORMON OG BEVÆGEAPPARATKLYNGEN Resumé Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Senge Funktioner og opgaver Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Ambulatorier og kliniske specialrum Funktioner og opgaver Nærhedsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Rumprogram Dagpladser Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Rumprogram og samlet areal Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen KLYNGEGRUPPE 6 (KLG6) ABDOMINALKLYNGEN Resumé Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Senge 199 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 6

7 Funktioner og opgaver Afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Ambulatorier og kliniske specialrum Funktioner og opgaver Afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Endoskopi Funktioner og opgaver Afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Standardrum Dagpladser Rumprogram og samlet areal Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen KLYNGEGRUPPE 7 (KLG7) FAMILIEKLYNGEN Resumé Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Senge Funktioner og opgaver Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Standardrum Ambulatorier og dagpladser Funktioner og opgaver, herunder afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Fødeafsnit Funktioner og opgaver Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv samt nærhedsbehov Standardrum Kontorer og møderum Funktioner og opgaver Nærhedsbehov 234 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 7

8 15.8 Rumprogram og samlet areal Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen KLYNGEGRUPPE 8 (KLG8) FÆLLES FUNKTIONER Resumé Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet Hotel og overnatning pårørende, somatik og psykiatri Ledelse og administration Funktioner og opgaver Patienthotel og overnatning pårørende Funktioner og opgaver, herunder afgrænsning Patientforløbsperspektiv og nærhedsbehov Kliniske støttefunktioner Funktioner og opgaver, herunder afgrænsning Nærhedsbehov Arbejdsmedicin Funktioner og opgaver, herunder afgrænsning Nærhedsbehov Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag/kapacitetsbehov Patientservice Funktioner og opgaver, herunder afgrænsning Nærhedsbehov Undervisning og forskning Funktioner og opgaver, herunder afgrænsning Nærhedsbehov Personaleservice Nærhedsbehov Rumprogram og samlet areal Specielle krav til miljø, bygninger, installationsteknik og apparatur Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen KLYNGEGRUPPE 9 (KLG9) SERVICE OG LOGISTIKKLYNGEN Resumé Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder Definitioner af forkorteler i dokumentet Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Personalservice Funktioner og opgaver Arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Transport og forsyning Funktioner og opgaver Nærhedsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering 272 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 8

9 17.5 Apotek Funktioner og opgaver Arbejdsperspektiv Nærhedsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Tekniske funktioner Funktioner og opgaver Arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Specielle krav til miljø, bygninger, installationsteknik og apparatur Apotek Depoter Rengøringsstationer for sengevaskemaskine, vognvaskemaskiner AGV Køkken Varemodtagelse/affaldscentral Teknisk areal Kantine/café Rumprogam og samlet areal Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen SAMLET AREAL OG KAPACITETER I BYGGEPROGRAMMET BILAG Bilag 1. Deltager oversigt TVG og KLG 287 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 9

10 1 INDLEDNING Hovedformålet for medarbejderinvolveringen i projektet er: at sikre projektets funktionalitet og andre brugsrelaterede kvaliteter; at sikre relevant informations flow fra Hospitalsenheden vest til CuraVita; skabe kundskab om, motivation for og ejerskab til projektet, og dermed sikre et konstruktivt engagement i fagmiljøerne til fordel for projektet og derved for DNV Gødstrup. Medarbejderinvolveringen er planlagt således, at den sker på rigtigt kompetenceniveau i forhold til de opgaver, der skal løses. Dette indebærer, at hele medarbejderinvolverings organisationen ikke skal involveres i alt til enhver tid. Medarbejdergruppernes opgave er at rådgive i planlægningen af de funktioner, der berøres af udbygningen. Beslutninger træffes af Hospitalsledelsen efter indstilling fra Projektsekretariatet. Overordnede beslutninger træffes af Styregruppen. Medarbejdergrupperne er sammensat af repræsentanter for de funktioner, der er omfattet af planlægningen. Der er udpeget en klyngeformand for hver medarbejdergruppe til at koordinere gruppearbejdet og fungere som kontaktperson for den øvrige projektorganisation og totalrådgiver. Ud over medarbejdere har repræsentanter for projektsekretariatet, den kliniske projektleder og klinisk projektkoordinator indgået i medarbejdergrupperne, foruden arbejdsmiljøkoordinatorer og repræsentanter for patientsikkerhed og hygiejne. Funktionsprogrammet omhandler to hovedproblemstillinger, hvor medarbejderne har været involveret i planlægningen: Tværgående funktioner: Funktioner fælles for hele hospitalet eller flere klynger o Logistik, forsyning og affald o Ambulatorier og dagområder o Sengeområder o Kontorområder, personaleservice, undervisning og forskning Klyngefunktioner: Funktioner specifikke for klyngerne i etape 1 13 medarbejdergrupper har medvirket i udarbejdelsen af funktionsprogrammet: fire medarbejdergrupper for de tværgående funktioner og ni medarbejdergrupper for klyngefunktionerne. Først blev tværgående funktioner udarbejdet i løbet af 3 4 mødeserier. Resultatet heraf blev indarbejdet i programmeringen af klyngerne i løbet af 4 5 mødeserier. 1.1 Medarbejderinvolvering i tværgående funktioner Tværgående funktioner er funktionsprincipper, løsninger og standardrum, der er fælles for hele hospitalet eller for flere klynger/enheder. Der har været fire medarbejdergrupper for de tværgående funktioner: 1. Tværgående gruppe 1: Logistik, forsyning og affald 2. Tværgående gruppe 2: Ambulatorier og dagområder 3. Tværgående gruppe 3: Sengeområder 4. Tværgående gruppe 4: Kontorområder, personaleservice, undervisning og forskning Tværgående funktionsprincipper for logistik, forsyning og affald er f.eks. principper for forsyning af forbrugsvarer, sterilvarer, medicin, linned, mad, etc. Desuden er fastlagt standardrum til logistik/forsyning/affald i sengeområder og ambulatorier/dagområder. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 10

11 For de øvrige tværgående funktioner (ambulatorier, dagområder og sengeområder, kontorområder, etc.) blev der beskrevet koncepter for området samt fastlagt standardrum i form af type og størrelse i nettoareal. Rummenes detaljerede indretning sker i dispositionsforslagsfase. Resultatet af arbejdet med de tværgående funktioner er efterfølgende indarbejdet i programmering af klyngerne. 1.2 Medarbejderinvolvering i klyngefunktioner For klyngerne i 1. etape er der udarbejdet et program for klyngens opgaver, funktioner, processer, nærhedsbehov og rum. 9 medarbejdergrupper medvirket i udarbejdelsen af program for klyngerne: 1. Klyngegruppe 1: Akutafdeling 2. Klyngegruppe 2: Intensiv og interventionsklynge 3. Klyngegruppe 3: Billeddiagnostik og klinisk fysiologi 4. Klyngegruppe 4: Laboratoriefunktioner 5. Klyngegruppe 5: Thorax, kredsløbs, hormon og bevægeapparatklyngen 6. Klyngegruppe 6: Abdominalklyngen 7. Klyngegruppe 7: Familieklyngen 8. Klyngegruppe 8: Fællesfunktioner 9. Klyngegruppe 9: Service og logistikklyngen For hver klynge er der beskrevet: Virksomhedsbeskrivelse og rammer, herunder funktioner og opgaver samt afgrænsning Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov Kapacitetsbehov; herunder afvigelse i forhold til klyngearbejdsgruppernes rapport Evt. funktionsspecifikke standardrum Rumprogram Resultatet af medarbejdergruppernes arbejde er præsenteret i en rapport fra hver gruppe, som herefter er indarbejdet i nærværende funktionsprogramprogram. 2 OVERORDNEDE FORUDSÆTNINGER OG MEDARBEJDERINDDRAGELSE 2.1 Virksomhedens formål og overordnede forudsætninger I Ekspertpanelets rapport af november 2010 Regionernes investerings og sygehusplaner. Screening og vurdering II. Afgivet af regeringens ekspertpanel. November 2010 refereres til Region Midtjyllands beslutning om at samle hospitalsfunktionerne i Vestjylland. De eksisterende hospitaler i Herning, Holstebro, Lemvig, Tarm og Ringkøbing skal nedlægges og funktionerne skal samles i et nyt hospital i Gødstrup, Det nye hospital i vest (DNV Gødstrup). Desuden skal der etableres et akuthus i Lemvig og et sundheds og akuthus i Holstebro. Hospitalsledelsen i Hospitalsenheden Vest har i samarbejde med HovedMEDudvalget (HMU) og afdelingsledelseskredsen udarbejdet en vision for projektet. Denne vil være styrende i den videre planlægning af DNV Gødstrup. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 11

12 DNV Gødstrup er patientens hospital. Hospitalet er effektivt, konkurrencedygtigt, kvalitetsbevidst og fokuserende på trivsel. Denne vision kan udfoldes til: Hospitalet sikrer gennem sin organisering og tilrettelæggelse af processer, sammenhængende og sikre patientforløb af høj patientoplevet og faglig kvalitet. Endvidere er hospitalet overskueligt og let tilgængeligt for patienter, pårørende og personale. Hospitalet opnår fremragende resultater til glæde for borgere og patienter ved at være en attraktiv og effektiv virksomhed, der kan rekruttere og fastholde kvalificerede og kompetente medarbejdere. Hospitalets kultur, nye arbejdsformer og valg af fysiske og teknologiske løsninger understøtter fleksibilitet, nærvær og samarbejde præhospitalt, tværsektorielt og med patienten. Hospitalet vil som Regionshospital være det foretrukne lærings og forskningshospital i Danmark, kendetegnet ved at innovation, kvalitetsudvikling, forskning og uddannelse går hånd i hånd med patientbehandlingen. Hospitalet deler sin viden med omverdenen. Hospitalet sikrer trivsel for patienter og medarbejdere ved at være funderet på evidensbaseret design, helende arkitektur og bæredygtige løsninger. 2.2 Medarbejderinddragelse Formål med medarbejderinvolvering i byggeprogramfasen Hovedformålet for medarbejderinvolveringen i byggeprogramfasen er: at sikre projektets funktionalitet og andre brugsrelaterede kvaliteter; at sikre relevant informations flow fra Hospitalsenheden vest til CuraVita; at skabe kundskab om, motivation for og ejerskab til projektet, kort sagt: at sikre et konstruktivt engagement i fagmiljøerne til fordel for projektet og derved for DNV Gødstrup. Medarbejderinvolveringen planlægges, således at den sker på rigtigt kompetenceniveau i forhold til arten af de opgaver, der skal beskrives. Dette indebærer at hele medarbejderinvolveringsorganisationen ikke skal involveres i alt, til enhver tid. Den enkelte medarbejder bør til dels have detailleret kendskab til de forskellige rumtyper i egen afdeling, og samtidig bør den pågældende have myndighed til at træffe de nødvendige afgørelser på vegne af funktionen Funktionsprogram som del af planprocessen Funktionsprogrammet indgår i planlægningen som et programdokument i byggeprogrammet, som igen danner grundlag for arbejdet i dispositionsforslagsfasen. Funktionsprogrammet skal sammenfatte de overordnede programretningslinjer fra overordnet funktionsprogram, samt føre programmet videre frem til et rumprogram. I funktionsprogrammet konkretiseres og detaljeres kravene til de enkelte funktioner, som tidligere er overordnet beskrevet i overordnet funktionsprogram. Areal og rumprogram sættes op for den enkelte funktion, men indenfor rammerne i overordnet funktionsprogram. Funktionsprogrammet skal sikre overensstemmelse mellem arealforudsætningerne i overordnet funktionsprogram og det samlede areal i funktionsprogrammets rumprogrammer. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 12

13 2.2.3 Overordnet funktionsprogram På grundlag af patientaktivitet i , inkl. konsekvenser af Region Midtjyllands omstillingsplan, samt bemandingen fra 2011 er der foretaget en patient og bemandingsfremskrivning til 2018, på hvilket grundlag der er foretaget en kapacitets og arealberegning for DNV Gødstrup. Dette afsnit er disponeret som følger: Patientfremskrivning Bemandingsfremskrivning Kapacitets og arealberegning Patientfremskrivning Patientfremskrivningen præsenteres herunder i form af Forudsætninger Patientaktivitet 2010 Patientgrundlag 2018 Forudsætninger. Fremskrivningen af patientaktiviteten til 2018 er baseret på en række forudsætninger, som svarer til ekspertpanelets anbefalinger: Fremskrivning baseret på demografisk udvikling Hensyntagen til realvækst på det ambulante område Omstilling til dagbehandling for elektive korttidsindlæggelser Indlæggelse i akutplads Omstilling til patienthotel Liggetidsreduktion Kilde til data er HEV (Staben og Økonomi), og data er indhentet via esundhed og InfoRM. Den demografiske fremskrivning tager hensyn til aldersfordeling og befolkningsudvikling, jf. Danmarks Statistik. Realvækst er en vækst som kommer ud over den demografiske som følge af epidemiologi, trends, patientforventninger m.m., og der er forudsat følgende: 10 % realvækst for onkologi og hæmatologi 25 % realvækst for ambulant og dagbehandling for alle specialer For omstilling til dagbehandling er det forudsat, at 75 % af elektive 1 og 2 døgnsindlæggelser kan omstilles til dagbehandling. For disse patienter regnes med et dagbesøg og 2 ambulante besøg. Alle akutte indlæggelser forudsættes indlagt i en akutplads i akutklyngen med henblik på udredning/observation/behandling. Den gennemsnitlige liggetid er vurderet til 6 timer. Omkring 40 % af kortidsindlæggelserne (op til 2 døgn) forudsættes at kunne udskrives fra akutpladsen. Resten overføres til normale sengeafsnit. For patienthotel forudsættes, at 3 % af sengedagene kan overføres hertil, samt at 25 % af de omstillede dagpatienter overnatter en gang i hotel. For den generelle liggetidsreduktion er forudsat følgende: 30 % reduktion af sengedagene for medicin, kirurgi, neurologi og rehabilitering Ortopædkirurgi og urologi: 18 % DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 13

14 Gynækologi, obstetrik, ØNH, pædiatri/børn 0 17, onkologi, hæmatologi, øje: 12 % Ved fremskrivningen er der desuden taget hensyn til: Alle børn i alderen 0 17 år inkl. indlægges i børneafdelingen i familieklyngen Ambulant behandling og dagbehandling for børn i alderen 0 17 år inkl. varetages af det pågældende fagområde Omstillingsplanens konsekvenser fremskrives til 2018 også under hensyntagen til befolkningsudviklingen i midt kommunerne Palliative senge flyttes fra kirurgi og medicin til onkologi, 1 seng fra kirurgi (abdominalklyngen) og 3 senge fra medicin (thoraxklyngen). I alt 4 senge flyttes til onkologi (kræftklyngen) Fremskrivningen illustreres herunder i form af tabeller. Patientaktivitet 2010 Patientaktiviteten i HEV i 2012 er vist i tabellen herunder Patientaktivitet Gnsn. liggetid Udskrivninger Sengedage Dagpatienter Øvrig ambulant Intern medicin , Med. gastroenterologi , Kirurgi , Gynækologi , Obstetrik , Ortopædkirurgi , Pædiatri/børn , Onkologi og hæmatologi , Urinvejskirurgi , Neurologi , ØNH , Audiologi Øje , Rehabilitering , Arbejdsmedicin Somatik i alt , Øvrig ambulant = ambulante konsultationer og ambulante endoskopier Intern medicin er inkl. reumatologi. ØNH er inkl. amtstandpleje. Obstetrik er ekskl. nyfødte Dagpatienter omfatter dialyse, kemoterapi og dagkirurgi. Data for pædiatri/børn 0 17 år i tabellen herover omfatter kun pædiatri. Antallet af børn i alderen 0 17 år som er medregnet under andre specialer, og som i DNV Gødstrup flyttes til børneafdelingen, udgjorde i 2010 følgende: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 14

15 Flytning af børn 0-17 år Patientaktivitet 2010 Udskrivninger Sengedage Intern medicin Med. gastroenterologi Kirurgi Gynækologi Obstetrik Ortopædkirurgi Pædiatri Onkologi og hæmatologi Urinvejskirurgi Neurologi ØNH Audiologi 0 0 Øje 3 3 Rehabilitering 0 0 Arbejdsmedicin 0 0 Somatik i alt Unge indlagt i gynækologi og obstetrik forbliver i specialet. Ved fremskrivningen flyttes ovennævnte udskrivninger og sengedage fra det pågældende speciale til børneafdelingen, i efterfølgende tabeller anført som pædiatri/børn Omstillingsplanens konsekvenser i 2010 data er opgjort til følgende: Patientaktivitet jf. omstillingsplan 2010 Udskrivninger Sengedage Dagpatienter Amb kons Intern medicin Med. gastroenterologi Kirurgi Gynækologi Obstetrik Ortopædkirurgi Pædiatri Onkologi og hæmatologi Urinvejskirurgi Neurologi ØNH Audiologi Øje Rehabilitering Arbejdsmedicin Somatik i alt Tabellen viser, hvor der tilføres aktivitet til HEV, respektive hvor der afgives aktivitet. Sammenlagt indebærer omstillingsplanen en aktivitetstilvækst til HEV. For ØNH i omstillingsplanen forudsættes, at 1/3 af de indlagte patienter er børn i alderen 0 17 år, en andel som svarer til HEV s. Dette tages der hensyn til ved fremskrivningen, således at disse ØNH patienter overføres til børneafdelingen. Patientgrundlag 2018 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 15

16 Det samlede resultat af patientfremskrivningen vises herunder: efter flytning af børn 0 17 år, omfordeling palliative senge og omstillingsplan Patientfremskrivning Øvrig Ambulant Udskrivninger Sengedage Dagpatienter Udskrivninger normal seng Sengedage normal seng Udskrivninger akutplads Sengedage hotel Udskrivninger i alt Dagpatienter Øvrig ambulant Intern medicin Med. gastroenterologi Kirurgi Gynækologi Obstetrik Ortopædkirurgi Pædiatri/børn 0-17 år Onkologi og hæmatologi Urinvejskirurgi Neurologi ØNH Audiologi Øje Rehabilitering Arbejdsmedicin Somatik i alt Ovenstående tabel kan sammenfattes som vist i tabellen herunder, som også viser udviklingen fra 2010 til Patientfremskrivning somatik demografi 2018 endelig fremskrivning Ændring i % fra 2010 til 2018 Udskrivninger, normal seng % Sengedage, normal seng % Gnsn. Liggetid i normal seng 3,4 3,5 3,1-8% Antal normale senge (85%) % Akutte indlæggelser via akutmodtagelse % Antal akutpladser (70%) 38 Udskrivninger fra akutplads Antal senge hotel (70%) 27 Udskrivninger i alt , , % Dagpatienter % Ambulante besøg % Der regnes med 85 % belægning for normale senge i stationære afsnit og 70 % belægning for akutpladser og hotelsenge. For sengetallet i DNV Gødstrup fås herefter: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 16

17 Senge 2018 Normale senge Hotelsenge Normale senge og hotelsenge Intern medicin Med. gastroenterologi Kirurgi Gynækologi Obstetrik Ortopædkirurgi Børn 0-17 år Onkologi og hæmatologi Urinvejskirurgi Neurologi ØNH Rehabilitering Somatik i alt Bemandingsfremskrivning Bemandingen er fremskrevet til 2018 og danner grundlag for dimensionering af de personalerelaterede funktioner, dvs. kontorer, møderum, kantine og omklædningspladser. Der tages udgangspunkt i 2011 bemandingen i årsværk, som er opgjort til: Bemanding 2011 (årsværk) Læger Øvrige I alt Intern medicin *) Gastromedicin Kirurgi Gynækologi/obstetrik Ortopædkirurgi, inkl. frikinik Pædiatri Onkologi og hæmatologi Urinvejskirurgi Neurologi, inkl. rehabiltering ØNH Audiologi Øje Arbejdsmedicin Somatik i alt Akut Anæstesi Billeddiagn & nuklearmed Laboratorier Fys/ergo Ernæring Apotek Parakliniske funktioner i alt Ledelse og administration Forskning Projekter ***) Lægesekretærelever Ansatte med løntilskud Driftsafd Teknisk afd Service i alt I alt *) inkl. reumatologi og rehabilitering. Hæmatologi (7 læger og 40 øvrige) og gastromedicin (5 læger og31 øvrige) er trukket ud. **) Inkl.friklinikkens personale ***) Arbejdsmedicin 17,47, Medicin: 4,29, Ortopæd: 4,21, Urologi: 1,0, Kirurgi: 2,77, Gynækologi: 0,02, Nuklearmed: 0,03, Apotek: 0,8, klin. Biokemi: 0,26, DNV: 5,41, fælles: 0,01 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 17

18 2011 bemandingen fremskrives til 2018 på grundlag af patientudviklingen fra 2010 til 2018, hvorefter der lægges en effektivisering på ca. 13 % ovenpå. Resultatet bliver: Bemanding somatik Diff i % Kliniske funktioner, somatik % Parakliniske funktioner % Administration og service % I alt % Denne bemanding lægges til grund for dimensionering af de personalerelaterede funktioner til somatik. Kapacitets og arealberegning På grundlag af patient og bemandingsfremskrivning til 2018 som anført ovenfor samt øvrige forudsætninger med hensyn til funktioner, udnyttelsesgrader og arealstandarder, resulterer den opdaterede arealberegning i et nettoarealbehov pr. klynge, som anført i tabellen herunder. Nettoarealet omregnes til brutto med en brutto/nettofaktor på 2,0 for somatiske klynger og 1,8 for psykiatriklyngen. Til sammenligning er vist de tilsvarende bruttoarealer i programgrundlaget og i ansøgningen til kvalitetsfonden. Arealer DNV Gødstrup Arealberegning baseret på data Programgrundlag Ansøgning Arealbehov Bruttoareal Bruttoareal Bruttoareal netto Akutklyngen Thorax-, kredsløbs-, hormon-, bevægeapp klyngen Abdominalklyngen Kræftklyngen Neuroklyngen Familieklyngen Psykiatriklyngen Intensiv- og interventionsklyngen Diagnostikklyngen Fællesfunktioner Logistik- og serviceklynge I alt Bruttoarealet i den arealberegningen baseret på data resulterer i ca m2 for det samlede DNV Gødstrup, hvilket svarer til arealet i ansøgningen til kvalitetsfonden. Nettoarealet fra arealberegningen har dannet grundlag for programmeringen af de klynger, som indgår i nærværende byggeprogram, dvs. alle klynger undtagen kræftklyngen, neuroklyngen og psykiatriklyngen. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 18

19 2.2.4 Øvrige grundlagsdokumenter Grupperne baserer sine forslag til løsninger på programgrundlagtes forudsætninger for projektet, og derudover har tidligere rapporter og udredninger for projektet været lagt til grund: Kommissorium for medarbejderinddragelsen DNV Gødstrup, dateret Tilrettet helhedsplan med overordnet funktionsprogram, dateret Klyngegruppernes rapporter, dato og runde 2 dato Bilag til klyngegruppernes rapporter dateret den Programgrundlaget for DNV Gødstrup, november Pladskrav til svært overvægtige patienter/bariatriske patienter, Region Midtjylland, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, August Vision for kliniknære administrative arbejdspladser på DNV, oktober Politik for patientsikkerhed i projektet DNV Gødstrup, Kvalitet og udvikling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland, Janette Henriksen, dateret Politik for infektionshygiejniske forhold omkring projekt DNV Gødstrup, Infektionshygiejnisk enhed Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland, Anette Jensen og Ian Gottlieb, dateret Arbejdsmiljøpolitik, projektet DNV Gødstrup, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland, arbejdsmiljøkoordinator Bente Fjordside, dateret Designguide for hospitalsbyggeri i Region Midtjylland, Somatisk Sengestue, version 1, januar Rapport «Brugerinvolvering i Det Ny Hospital i Vest, Kvalitet og Udvikling Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Holstebro, Region Midtjylland ved Jeanette Henriksen og Peter Barner Rasmussen, oktober 2010 og oktober Foreløbige logistiske overvejelser i relation til DNV Gødstrup, Projektsekretariatet DNV Gødstrup, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland, Ole Theilgaard og Bent Grausgaard, version 2, dateret Beskrivelse af Innovationsstalden DNV Gødstrup, Projektsekretariatet DNV Gødstrup, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland ved Bente Fjordside, dateret Arbejdsoplæg og deltagelse Organiseringen af arbejdet er baseret på Kommissorium for medarbejderinddragelsen, dateret den 6. februar I arbejdet med de tværgående funktioner har der været 4 tværgående grupper, som har haft 3 4 møder hver i perioden februar april Hver gruppe har haft medarbejdere. Projektsekretariatet har aktivt deltaget i processen. Grupperne har været støttet af 2 programrådgivere og 1 arkitekt fra CuraVita, som har deltaget i hvert møde. I arbejdet med klyngefunktionerne har der været 9 klyngegrupper, som har haft 4 5 møder hver i perioden marts maj Hver gruppe har haft medarbejdere. Projektsekretariatet har aktivt deltaget i processen. Grupperne har været støttet af 2 programrådgivere og 1 arkitekt fra CuraVita, som har deltaget i hvert møde. Derudover har der været afholdt arbejdsmøder med ud prøvning af standardrum i Innovation stalden. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 19

20 3 TVÆRGÅENDE FUNKTIONER 3.1 Formålet med tværgående funktioner Formålet med tværgående funktioner er fælles funktionsprincipper, løsninger og standardrum, der er fælles for hele hospitalet eller for flere klynger/enheder. Formålet er at sikre samordning på tværs af de funktionsinddelte klynger. De tværgående funktioner skal bidrage til, at der etableres gennemgående standarder og retningslinjer for alle de forhold, som bør være samordnet på tværs af funktions, organisations og specialebaserede grænser. Der er i projektet defineret 4 områder, hvor der er udarbejdet tværgående funktioner: Logistik, forsyning og affald Ambulatorier og dagområder Sengeområder og patienthotel Kontorområder, personaleservice, undervisning og forskning Det har vært et mål for grupperne, at patienterne skal have et fuldværdigt tilbud gennem mest mulig effektiv brug af arealer og gode arbejdsforhold for ansatte. Det har været vigtigt for grupperne at tage hensyn til universel udformning og tilgængelighed: God brugervenlighed Genialitet. Rum kan benyttes til forskellige funktioner Fleksibilitet. Tilpasningsmuligheder for ændringer i fremtidige funktioner og patientsammensætninger God udnyttelse af fællesarealer som f.eks. vestibuleområder Gruppen har ikke set på personalebehov og organisering af afdelinger. For hvert område har der været en tværgående medarbejdergruppe, som sammen med programrådgiverne har udarbejdet en rapport. Disse rapporter foreligger i sin helhed som egne dokumenter. En lidt forkortet version af rapporterne følger nedenfor. 4 TVÆRGÅENDE GRUPPE (TVG 1): LOGISTIK, FORSYNING OG AFFALD 4.1 Logistik, forsyning og affald Indkøbssystem og lagerstyring Funktionsbeskrivelse. Forsyningsstrukturen skal optimeres med udgangspunkt i aktiv forsyning internt, og brug af fælles forsyningscenter eksternt. Alt gods skal leveres efter princippet om aktiv forsyning, hvor dette er hensigtsmæssigt. Gods leveres i størst mulig omfang færdigpakket til brugerne, og der lægges op til mindst mulig omlæsning af gods. Det er vigtigt, at sterile forbrugsartikler håndteres og opbevares efter gældende standarder. Princippet for forsyning til sygehuset vil i stor grad være baseret på afdelingspakkelogistik via eksternt forsyningscenter. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 20

21 Det bør tilrettelægges således, at varme hænder i mindre grad skal have opgaver knyttet til logistik og modtagelse af gods. Arbejdet bør udføres af eget personale med kompetence og afsat tid til opgaven. Bestillingssystem. Der er endnu ikke taget stilling til detaljerne i bestillingssystem for varer, men der forudsættes elektronisk bestilling af gods. Alle skabe indrettes i efter ISO modul 40 x 60 cm. Skabsindretningen skal kunne benyttes til forskellige bestillingssystemer. Alt gods må have en lagerplads, og det er vigtigt, at udvalget af varer standardiseres/minimeres, før indflytning i det nye hospital. Det er beregnet, at der normalt bestilles varer en til to gange per uge afhængig af behov. Der vil være nogle afdelinger, der vil have helt specielle behov for vareforsyning. Godset bestilles fra decentraliseret depot og registreres som modtaget i varemodtagelsen. Nærhedsbehov Depot for forbrugslager pladsers nær AGV station, centralt i afdelingen, og således at gangafstande for personalet minimeres. Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse Nettoareal m 2 Depot, rent, stort Depot, forbrugsvarer 18 m Vare flow transportsystemer Funktionsbeskrivelse Varemodtagelse. Hospitalets varemodtagelse er i henhold til programgrundlaget etableret i servicebyen. Fra varemodtagelsen i servicebyen er der forbindelse via tunnel til elevatorer, som fører op til de enkelte klynger/afdelinger. Programgrundlaget angiver, at det er væsentligt, at levering af varer til DNV foregår via den centrale varemodtagelse. Begrundelsen for dette skal ses i lyset af de helt overordnede principper om sammenhæng, kvalitet samt professionalisme i opgaveløsningen. Det betyder at: håndtering og videre distribution af alle varer koordineres på hospitalsniveau forsyningsopgaven bør varetages af medarbejdere, der er dedikeret og uddannet til denne opgave. "de varme hænder" ikke er involveret direkte i forsyningsopgaverne. vareforsyning genererer en stor mængde emballage (pap/papir/plast). Hovedparten af emballagen skal forblive i vareforsyningsområdet, da det alternativt betyder håndtering og bortskaffelse i afdelingerne. Dog må sterilt gods videresendes i henhold godkendte procedurer. Udformningen af den centrale varemodtagelse i servicebyen behandles af klyngegruppe KLG 9, service og logistikklyngen, som programmerer servicebyen. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 21

22 Automatisk varelevering. I henhold til programgrundlaget skal valg af automatiserede transport og produktionsløsninger overvejes og afvejes i forhold til økonomi, drift, hygiejne, arbejdsmiljø og andre krav vedrørende alle ikke direkte patientrelaterede opgaver. De automatiske systemer, som fortrinsvis benyttes på skandinaviske hospitaler i dag, er AGV, Rørpost og automatiske sug og sorteringssystemer for affald og urent linned. AGV. AGV er et helautomatisk transportsystem til transport af vogne. AGV enheden er en robot, som kører ind under en vogn, løfter denne op og transporterer den til ret sted. Vogne, som benyttes til AGV transport, skal have en speciel udformet undervogn. Dette medfører, at vognene bliver tungere end dagens vogne. Systemet muliggør, at transporten af vogne kan programmeres til levering til specificeret sted og tid hele døgnet. AGV robotter, som skal benyttes til madtransport, skal leve op til særlige krav til speciel rengøring. Der er i det foreliggende projektforslag afsat opstillingspladser for AGV transporter i lukkede rum, med direkte adkomst fra elevator umiddelbart udenfor elevatorerne i alle afsnit. Rummene ligger på modsat side af elevatorens indgang for anden transport, og er som elevatorerne placeret centralt i afdelingen for at minimere gangafstande. Gruppen anbefaler, at der som hovedprincip oprettes to afleveringspladser for AGV med vogn, og en plads for opstilling af returvogn på brugerstedet. I arbejdet med dispositionsforslaget anbefales det, at tunnellerne føres ud til enden af alle fløje, for på den måde at sikre transport og føringsveje til fremtidige udvidelser. Illustration: AGV transporter (ikke gældende tegningsgrundlag) DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 22

23 Illustration: AGV leverings og hentestation AGV Systemet har behov for lade stationer og værksted til AGV robotterne. Disse kan med fordel placeres i tunnellerne og i servicebyen. AGV robotten vil automatisk søge til en lade station, når batterikapaciteten er lav. Rum/nicher/afsat i tunnel areal, som er forberedt til AGV med hente og leveringsstationer, vil også med fordel kunne benyttes til manuel transport, hvis det besluttes ikke at investere i AGV. AGV transporten er egnet for større forsendelser i vogne. Transporten er imidlertid relativt langsom og kan påvirke elevatorkapaciteten negativt. Supplerende leveringskoncept Conveyor. Som et supplement til et AGV system vurderes det at etablere et Conveyor system for leverancer af varer til afdelingerne. Conveyor systemet er hurtigere end et AGV system, og kan i større grad levere varen helt frem til forbrugsstedet, uden at anden trafik forstyrres. Conveyor systemet vil kræve egne små skakter for vertikal transport, hvilket betyder at trafikbelastningen på elevatorerne reduceres, fordi større dele af leverancerne ikke belaster de almindelige elevatorer. Hvis det i den videre proces besluttes, at placere sterilcentralen i forbindelse med operationsområdet, vil etablering af et conveyor system, eller eventuelt en automatisk lagerautomat i forbindelse med begge etager, kunne reducere arealbrugen i sterilcentralen, da behovet for vognopstillingspladser og generelle trafikarealer dermed kan reduceres. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 23

24 Rørpost. Rørpostsystemer har længe været brugt i skandinaviske hospitaler, men det har tidligere været begrænset, hvilke artikler som kunne sendes i et rørpostanlæg. Nyere systemer giver væsentlig større muligheder for forsendelse, da dimensionen på sendepatroner er større (typisk 160mm) og styring af acceleration / nedbremsning er blevet væsentlig mere avanceret. Forsendelser, som helt eller delvis kan foretages med rørpost er Post Blodposer Prøver til laboratorier Medikamenter fra apoteket. (Kan kobles til automatisk forsyningsanlæg for medikamenter) Mindre nødforsyninger af instrumenter fra sterilcentralen Moderne rørpostsystemer ved nyere store hospitaler kræver, at 90 % af forsendelserne skal komme frem til modtager minimum 5 minutter efter forsendelse. De resterende 10 % inden for 8 minutter. Gennemsnitlig leveringstid er sat til ca. 2,5 minutter for et anlæg med meter med rør fordelt på 180 rørpoststationer. Der kan også lægges op til hurtigere levering, men dette vil kunne gå ud over leveringssikkerheden, da risikoen for fejlforsendelser øger med systemets hastighed. Den enkelte rørpoststation kræver ikke megen plads, men der må afsættes areal til rørpostcentraler i kælderen. I tilknytning til hver rørpoststation, skal der afsættes plads til opbevaring af rørpostpatroner og et arbejdsbord til håndtering af forsendelser. For at sikre fremtidig fleksibilitet afsættes plads til mulig etablering af rørpoststationer i alle ekspeditioner og arbejdsstationer, så nye stationer f.eks. i medicinrum kan integreres på en enkel måde. Dette bør gøres, for at sikre fleksibilitet i forhold til fremtidige ændringer. Ud over 160 mm rørpostsystemet bør det overvejes at installere et 40 mm envejs rørpostsystem til transport af blandt andet blodprøver mellem prøvetagningssted og analyseapparaturet i laboratorierne. Formålet er at få etableret så automatiserede systemer som muligt, hvor eksempelvis blodprøver ikke skal berøres af menneskehånd fra afsendelse i rørpostsystemet til elektronisk svar foreligger. Der vil i den videre proces blive nedsat en egen arbejdsgruppe som skal arbejde med automatiske vareleveringssystemer. Automatisk sorterings og sug system for affald og urent linned. Der lægges op til et automatisk sorterings og sug system for affald og urent linned. Sug for linned placeres også i affaldsrum, hvilket integreres i skyllerumsunit sammen med rengøringsrum. Specialaffald, som ikke går i affaldssug og dyner, må transporteres tilbage til affaldscentralen i vogne. Primært tænkes det, at tomme tøjvogne kan benyttes. Enheder, der ikke har skyllerumsunit, må programmere eget affaldsrum. Transportveje/ tunneller og gange i kælderen. Tunneller og gange i kælderen er forbeholdt personel, vareforsyning og teknisk forsyning. Patienter, undtagen døde til kapellet, skal ikke transporteres i tunnellerne. Elevatorkapacitet. Der vil blive gennemført en logistikanalyse med vurdering af elevatorkapaciteten på baggrund av gods, patient, pårørende og personale flow. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 24

25 Nærhedsbehov AGV stationerne placeres i direkte forbindelse med elevator beregnet til AGV transporter. AGV vognen afsættes i lukket rum bag elevatorerne. Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse Nettoareal m 2 Affaldsrum Med indkastluger 4 m 2 Skyllerum, Uniten indeholder Skyllerum med ren og uren side, affaldsrum og samlet unit rengøringsrum med plads for 3 stk. rengøringsvogne 35 m Sterilvarer Funktionsprincipper De sterile engangsartikler kommer som alle andre varer til servicebyen, hvorfra de sterile artikler distribueres til det enkelte forbrugssted. Distributionen af disse følger dermed de normale forsyningsveje i hospitalet. Sterilt flergangsgods håndteres af sterilcentralen. Operationsafdelingen. Alle instrumenter og alt udstyr fra operationsafdelingen, som skal steriliseres, vaskes i sterilcentralen. Dette medfører, at udstyret pakkes ned på forbrugsstedet og sendes direkte til sterilcentralen for vask. Andre afdelinger. Da der er en tidsbegrænsning (2 timer for rustfrit stål og mindre for fleksible endoskop) for, hvor længe brugt udstyr kan stå før det vaskes, vil det for nogle funktioner i hospitalet, hvorfra der ikke er hyppige transporter til sterilcentralen, være aktuelt at forvaske lokalt, før oversendelse til sterilcentralen. Der bør tilrettelægges for dette i områder, som benytter sterilt cirkulationsgods. Placeringen af sterilcentralen er under vurdering. En regional arbejdsgruppe udreder muligheden for en regional sterilcentral lokaliseret udenfor hospitalet. Hvis dette bliver valgt som princip, vil der stilles krav om forhåndsvask af sterilt flergangsgods på alle afdelinger, før det sendes fra hospitalet. Nærhedsbehov Sterilcentralen bør have en beliggenhed, som understøtter hurtig transport af urene artikler til vask. Hvis sterilcentralen fortsat skal ligge i hospitalet, bør en lokalisering tæt integreret med operationsafdelingen vurderes. Ikke i servicebyen, som det er foreslået i programgrundlaget. Dette vil kunne reducere antal maskiner og arealbrug i sterilcentralen og operationsafdelingen Medicin Funktionsprincipper Medicinhåndteringen er under drøftelse i en regional arbejdsgruppe. Dersom der lægges op til en traditionel medicinhåndtering med medicinrum på den enkelte afdeling, skal det lægges tilrette for beskyttede arbejdspladser/stinkskabe for behandling af medikamenter. Et alternativ til den traditionelle model er, at alle medikamenter opbevares i det centrale apotek, og forsendes over til de enkelte afsnit med rørpost. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 25

26 Ud over medikamenter har apoteket ansvar for distribution af infusionsvæsker til afdelingerne. Infusionsvæsker transporteres i vogne med AGV systemet. Der skal i de enkelte afdelinger i forbindelse med medicinrummet afsættes plads for vognene i nicher, så vognen kan fungere som lager. Medicinrum til 3 personer har ikke denne funktionen og depot for forbrugsvarer/evt. sterilt lager, må programmeres i tillæg. Urene vogne vaskes ved væskelageret, før de benyttes til ny transport. Nærhedsbehov Medicinrum pladsers så gangafstande til forbrugsstedet minimeres. Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse Nettoareal m 2 Medicinrum, 1 pl. Inkl. plads til opstilling af væskevogn. F. eks Ambulatorieområder 9 m 2 Medicinrum, 2 pl. Inkl. plads til opstilling af væskevogn. F. eks Sengeområde 15 m 2 Medicinrum, 3 pl. *) Inkl. plads til opstilling af væskevogn. F. eks Intensivområder 18 m 2 *) DNU standardrum Linned Funktionsprincipper Patienter. Rent linned. Linned til patienter, sengetøj, dyner og puder transporteres ud til afdelingerne i vogne, hvorfra personalet på den enkelte afdeling kan hente rent linned, patienttøj etc. til patienterne. Vognene placeres i nicher, hvor den bliver stående som et skab. Det bør etableres et skab ved siden af tøjvognen til placering av dyner og puder etc. Når ny vogn ankommer til afdelingen tages det rene tøj som er tilbage i vognen og lægges på toppen i den nye vogn. Dette sikrer god cirkulation af tøjet. Den tomme vogn kan tage risikoaffald med fra affaldsrummet til affaldscentralen med AGV. Vognen tømmes og videresendes til vaskeriet. Patienter. Urent linned. Urent linned sendes via det automatiske sorterings og suge anlæg tilbage til servicebyen, hvorfra det sendes til vask. Dyner og puder vaskes mellem hver patient. Personale. Tøj til personalet udleveres i automater tæt på personalegarderoberne. Det lægges op til et decentraliseret tøjudleveringssystem med tøjskabe, hvor personalets afhentning af tøj registreres ved indsyede sensorer i tøjet. Vogne eller skabe for returnering af tøj placeres ved de samme garderober. Ved returnering af tøj registreres dette via de indsyede sensorer. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 26

27 Illustration: Tøjudleveringsskab Nærhedsbehov Vogne med linned og patienttøj placeres integreret i de enkelte sengeområder. Automater for udlevering af rent personaletøj placeres i tilknytning til garderoberne. Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse Nettoareal m 2 Depot, niche *) Niche for placering af linned vogn. Tilhørende højskab. 2 m 2 *) DNU standardrum Rengøring Funktionsbeskrivelse I alle afdelingerne afsættes der plads for rengøringsvogne og tappepladser i tilknytning til skyllerummet. I sengeafsnit afsættes plads til 3 vogne. Rene mopper kommer med tøjet fra vaskeriet og skal opbevares ved rengøringsvognene. I afdelinger der ikke har skyllerum, må der programmeres egne rengøringsrum. Urene mopper sendes sammen med urent tøj til vaskeri. Udover behovet for lokalt placerede rengøringsvogne, vil der være behov for opbevaring af rengøringsmaskiner og udstyr til periodevis hovedrengøring. Dette placeres i forbindelse med decentrale service og rengøringsenheder. Disse lokaliseres sammen med arealer for sengevask og vedligehold af senge. Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse Nettoareal m 2 Rengøringsrum 4 m 2 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 27

28 4.1.7 Sengehåndtering Funktionsbeskrivelse Hospitalet planlægges ud fra det princip, at rengøring af senge foretages i senge centalen. Gruppen ønsker flere decentrale vaskesteder, som placeres nær elevatorerne. De decentrale sengecentraler tilknyttes decentrale værksteder og rengøringscentraler for opbevaring og vedligehold af større rengøringsudstyr. Senge strippes for alt sengetøj, dyner og puder før de transporteres til senge centralen for rengøring. Nærhedsbehov De decentrale sengecentraler placeres nær akutmodtagelsen/familieklyngen og abdominal/thoraxklyngen i tilknytning til elevator og tunnel Køkken og kostkoncept Funktionsbeskrivelse Kostkoncept. Der er lagt op til et kostkoncept med en kombination af kold og varmholdt mad, høj grad af egenproduktion, menuvalg, decentral udportionering af varm mad samt fleksibel mulighed for måltider uden for de gængse spisetider. Køkken/spiseopholdsrum. Køkken/spiseopholdsrum udformes, så der er plads til buffetvogn eller regenereringsvogn i forbindelse med spiserummet. Da en stor del af patienterne vil være sengeliggende, må buffetvognen placeres, så personalet på en enkel måde kan bringe mad til sengestuerne. Opvask håndteres i et eget afskærmet vaskerum i tilknytning til køkkenet. Madaffald transporteres til affaldscentralen i tom madvogn og placeres i et kølerum med afløbsmulighed for væske. Tom vogn transporteres til hovedkøkkenet med henblik på vask i automatisk kabinet vaskemaskine. Kantine. Det forudsættes at personalekantinen har et serveringsareal, men får mad leveret fra hovedkøkkenet. Patientcafé kan benytte samme serveringsareal. Gruppen anbefaler fælles spiseareal for personale og patienter/pårørende, men med afskærmede spisepladser for personalet. Nærhedsbehov Da en stor del af patienterne er sengeliggende, må buffetvognen placeres så personalet på en enkel måde kan bringe mad til sengestuerne. Kantine og patientcafé må ligge centralt i vestibuleområdet Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse Nettoareal m 2 Afsnitskøkken 16 m 2 Opvask Ved afsnitskøkken 10 m 2 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 28

29 4.1.9 Affald Funktionsbeskrivelse Affald sorteres nærmest muligt forbrugsstedet. Sorteret affald sendes som hovedregel med det automatiserede sorterings og suganlæg for affald. Der afsættes i forbindelse med affaldsindkastet et areal til containere/poser med risikoaffald og pap, som ikke kan håndteres af suganlægget. Specialaffald må håndteres af afdelingen selv som i dag. Nærhedsbehov Affaldsrum placeres centralt i afdelingen og gerne nær ved eller i forbindelse med skyllerum. Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse Nettoareal m 2 Affaldsrum Affaldsrum med nedkast for linned og affald. Opstillings plads for containere/poser med risikoaffald. 4 m 2 Dertil kommer skyllerumsunit som også indeholder affaldsrum, jf. tidligere Hjælpemidler Funktionsbeskrivelse Et minimum af hjælpemidler skal i udgangspunktet lagres i udstyrsdepotet på afdelingerne. Udstyr, der er i brug, skal fortrinsvis lagres på patientrummet. Hovedlager for hjælpemidler ligger i servicebyen. Hjælpemidler, som skal benyttes til hospitalets patienter, distribueres herfra. Patienter som udskrives fra hospitalet, og som har behov for hjælpemidler i hjemmet, tager disse med sig fra hospitalet ved hjemrejsen. Ud over det centrale hjælpemiddellager placeres der to decentrale lagre i forbindelse med sengelager/sengerengøring. Disse fungerer som bufferlagre i weekenden. Herudover har fysio og ergoterapien et nærlager for forskellige hjælpemidler til afprøvning. Efter brug returneres hjælpemidlerne til servicebyen. Ved hovedreceptionen etableres der et mindre lager for returnerede hjælpemidler. Hjælpemiddelcentralen skal have egen indgang for ind og udlevering af udstyr i servicebyen. Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse Nettoareal m 2 Depot, udstyr, stort *) 18 m 2 Depot, udstyr, lille 9 m 2 *) DNU standardrum DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 29

30 4.2 Standardrum Gruppen har behandlet følgende standardrum: Rum Kommentar/beskrivelse Nettoareal m 2 Depot, rent, stort Forbrugsvarer. Elektronisk bestilling af varer i rummet 18 m 2 Affaldsrum Med indkastluger for affald og linned 4 m 2 Skyllerum, samlet Uniten indeholder skyllerum med ren og uren side, affaldsrum og unit rengøringsrum med plads til 3 rengøringsvogne 35 m 2 Medicinrum, 1 pl. Plads til opstilling af væskevogn. F. eks Ambulatorieområder 9 m 2 Medicinrum, 2 pl. Plads til opstilling af væskevogn.) F. eks Sengeområder 15 m 2 Medicinrum, 3 pl. *) Plads til opstilling af væskevogn. F. eks Intensivområder 18 m 2 Depot, niche *) Niche for placering af linned vogn. Tilhørende højskab. 2 m 2 Afsnitskøkken 16 m 2 Opvask Ved afsnitskøkken 10 m 2 Depot, udstyr, stort *) 18 m 2 Depot, udstyr, lille 9 m 2 *) DNU standardrum DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 30

31 5 TVÆRGÅENDE GRUPPE (TVG 2): AMBULATORIER MED DAGOMRÅDER 5.1 Ambulatorier og dagområder Funktionsbeskrivelse Ambulatoriet behandler især patienter som skal have undersøgelse og/eller behandling uden behov for overnatning i hospitalet. Det fortsættes, at indlagte patienter får udført enklere undersøgelser på sengestuen. I ambulatoriets specialrum udføres også undersøgelser/behandlinger for indlagte patienter. Hospitalet har som mål, at der skal tages hensyn til patienter med særlig pladsbehov, som for eksempel bariatriske patienter. Dette gælder også i ambulatorierne. Ambulatorieområderne har tre hovedtyper af rum: Ambulatorium, standard Ambulatorium, fleksibelt for patienter med særligt pladsbehov, f.eks. bariatriske patienter Ambulatorium, specialrum. For at vurdere arealbehovet til visse typer af rum, har gruppen haft to arbejdsmøder i Innovationsstalden, hvor ambulatorierum, standard blev gennemgået. Gruppen er bekendt med, at andre projekter har vurderet mindre areal til dette rum, men gruppen mener, at det forslåede areal på 18 m2 vil sikre et mere patientvenligt ambulatorierum. Rummet skal sikrer hensyntagen til følgende elementer: Personalet modtager patienten med direkte øjenkontakt Plads til flere personer samtidigt: læge, sygeplejersker, studerende (øget antal i fremtiden) samt evt. terapeut Plads til pårørende Plads til opstilling/frastilling af forskellige apparater afhængig af speciale. I familieklyngen skal der være plads til et lege /observationsområde, hvor der er vist omklædningsplads i standardrummet. Plads til kørestolsbrugere Plads til forflytning af patienter fra f.eks. kørestol til leje af to plejere Fleksibilitet forskellige muligheder for placering af lejet vil give optimale muligheder for behandleren Ved at vestibulen benyttes som venteareal, reduceres behovet for venteareal decentralt. Gruppen har set på mulighed for at standardisere rumstørrelsen, således at ambulatorierum, standard og ambulatorierum, fleksibelt og specialrum i størst mulig omfang bliver arealmæssigt lige. Dette bør tilstræbes i det videre arbejde i klyngegrupperne, da det vil sikre fremtidig fleksibilitet. Specialrummene vil nødvendigvis ikke være identiske med hensyn til planløsning og udstyr, hvilket må tilgodeses i det enkelte funktionsområde. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 31

32 5.1.2 Patientforløb i ambulatoriet I fremtiden forventes det, at patienterne kommer til hospitalet, og får gennemført flere undersøgelser / behandlinger i samme besøg. Det forudsættes, at hovedparten af patienterne til undersøgelse kommer gående eller med kørestole via hovedindgangen. Der henvender de sig om nødvendigt til Informationen i vestibulen for at blive henvist videre. Det må forventes, at nogle patienter vil ankomme på båre fra plejehjem eller i seng fra sengeområdet. Transportveje for båre/seng er ikke behandlet af gruppen. Patientens første møde med ambulatoriet er receptionen som er placeret ved indgangen til ambulatorieområdet. Der kan være mange fagområder indenfor klyngegruppes ambulatorieområde, og gruppen foreslår, at der bør være plads til ca. 2 personer i front i receptionen for at betjene patienterne. Der må bemærkes, at gruppen ser mulighed for at registreringen af ankomne patienter, bliver forenklet i fremtiden, f.eks. ved at man kun skal indføre sygesikringskortet i en automat til elektronisk registrering af personlige data. Gruppen foreslår, at traditionelle venterum erstattes af hyggelige og gode siddegrupper med legeplads til børn i åbne zoner i fællesarealer. Det skal være tilgang til toiletter, HC toilet og puslepladser for børn. Det anbefales at indføre elektronisk kø system således at patienter der ønsker det, frit kan bevæge sig rundt i hospitalets fællesarealer i ventetiden. Kø systemet kan være informationsskærme, lamper som blinker, besked via mobiltelefon etc. I ventearealer bør der etableres informations units med mulighed for at bestille tid elektronisk, check af patientinformation etc. For at tilgodese specielle behov, f.eks. patienter som er gangbesværede eller svagtseende, bør der etableres ventearealet nær ambulatoriernes reception. God skiltning og afmærkning af rum, gerne elektroniske skærme hvor sundheds professionelles navn kan skrives, vil medføre, at mange patienter selv kan finne vej til det rette ambulatorierum. Gruppen ønsker at etablere en arbejdsstation inde i hver fagenhed med kontorplads til koordinerende sygeplejerske, sekretær, studerende og andre der måtte have behov for en PC plads. Det forudsættes at sygeplejersker har sine egne bærbare PC `er på rullebord som i dag. Arbejdsstationen skal være åben i front således at patienterne kan henvende sig der ved behov. Det må forventes at en del patienter må hjælpes fra ventezoner ind til ambulatoriet. Det skal være mulighed for, at personalet kan foretage dokumentation, se røntgenbilleder etc. inde på ambulatorierummene Patientrum Foruden ambulatorierummene har gruppen oprettet følgende standardrum: Dagplads/observation/venterum. Rummet kan indrettes med både seng, båre og hvilestol. Her kan også tomme senge placeres mens patienten er inde til undersøgelse, alt etter behov. Gruppen ønsker ikke at patienter skal vente på transport, ledigt rum etc. i seng/båre placeret i åben korridor. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 32

33 Dagplads kan også anvendes til behandling, f.eks. i onkologisk ambulatorium, hvor der gives kemoterapi. Samtalerum. For at aflaste ambulatorierummene bør der indrettes formidlingsrum/samtalerum. Rummene kan benyttes til tværfaglige samtalerum, lille møderum og til studerende. Antal rum vil variere indenfor de forskellige fagområder. Det skal være muligt at komme ind i rummet med kørestol. Toiletter. Det oprettes flere typer standardrum for toiletter til patienter (af TVG4). Gruppen foreslår at disse samles i klynger med 1 stk. Toilet/HC, 1 stk. toilet for kvinder og 1 stk. toilet for mænd med fælles forrum eventuelt med vaskefaciliteter. Det skal afsættes plads for toilet, HC med pusleplads (gerne nær ventearealer) og toilet/ HC for patienter med særligt pladsbehov. Dette bør være placeret tæt op mod ambulatorierum for patienter med særligt pladsbehov. Toiletter bør også placeres i forbindelse med dagplads/behandlingsrum. HC toiletter skal kunne tilgodese en god venderadius for kørestole. Støtterum Skyllerum med depot for forbrugsvarer/affaldsrum og rengøringsrum ved TVG 1. Gruppen mener der kan være behov for forskellige størrelser på skyllerum i ambulatorieområderne. Afdelinger med meget vask/desinfektion af udstyr har behov for meget plads både på uren og ren side af gennemstikmaskinerne. Nogle områder har behov for maskine med større vaskekapacitet end andre. Klyngegrupperne må vurdere om standardrummet har tilstrækkelig størrelse for det enkelte ambulatorium. Medicinrum ved TVG 1. Medicinrum bør placeres nær arbejdsstationerne. Størrelsen på rummet afhænger af det enkelte speciales behov. Det bør vurderes hvorvidt rum kan benyttes på tværs av specialerne. Depoter ved TVG 1. Hver klyngegruppe må vurdere behovet for depoter til udstyr og forbrugsartikler. Her benyttes standardrum som udarbejdet af TVG Kontorer, møde, forsknings, undervisningsrum ved TVG 4 Personalet skal have adgang til kontorpladser samt møde, forsknings og undervisningsrum. Gruppen anser en placering af disse rum i etagerne over ambulatorieområdet for hensigtsmæssig. Dette giver nærhed i vertikal retning, men om muligt ønskes et større møderum placeret på niveau med ambulatoriet. Arbejdsstation, personalerum og formidlings /samtalerum kan anvendes fleksibelt til f.eks. undervisning og morgenkonference. 5.2 Nærhedsbehov For ambulatorium området. Gruppen mener, at ambulatorierne er godt placeret på stueplan, centralt i hospitalet nær hovedindgang. Patientcafé, kiosk etc. må være synlig og tilgængelig for patienterne som kommer til ambulatorierne. Det anses som en styrke, at alle ambulatorier er placeret i samme bygningsmæssige søjle som sengeområderne. Dette gir en nærhed, som er vigtig for samarbejde og relationer på tværs af ambulatorier og sengeområder. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 33

34 Fællesarealerne til møder, undervisning, forskning og kontorer i 1. og 2. etage medfører, at nærhedsbehovet bliver opfyldt, og giver mulighed for tværfagligt samarbejde indenfor klyngegruppen. Gruppen vurderer, at nogle patientgrupper har større behov for nærhed til receptionen/hovedindgangen end andre. Dette gælder for eksempel svagtseende og ortopædkirurgiske patienter. Gruppen opfordrer hver klyngegruppe til at nogle specialrum placeres nær receptionen til disse patientgrupper. Der vil være mange patienter, som skal til blodprøvetagning før/efter konsultation. Den centrale prøvetagningsenhed i vestibulen bør placeres let tilgængelig for alle ambulatorieområderne. Der bør være en målsætning, at få reduceret antallet af decentrale prøvetagningssteder. I særlige tilfælde kan prøver også tages inde i ambulatorierummet. Interne nærhedsbehov i ambulatorieområdet. Receptionen skal have 2 3 arbejdspladser og have nærhed til kopirummet. Skyllerumsunit bør placeres centralt med nærhed til de ambulatorier/specialrum, som forventes at benytte mest udstyr. Medicinrum anbefales placeret nær arbejdsstationen. 5.3 Standardrum Gruppen har behandlet følgende standardrum: Rum Kommentar/beskrivelse Nettoareal m 2 Ambulatorium, standard *) Klinisk undersøgelse og behandling af patienter. Samtale med patient, journaloptagelse. Patienten skal kunne foretage omklædning i rummet. 18 m 2 Ambulatorium, fleksibel *) Samtalerum Klinisk undersøgelse og behandling af patienter med særligt pladsbehov, som for eksempel bariatriske patienter. Samtale med patient, journaloptagelse. Patienten skal kunne foretage omklædning med assistance i rummet. Rummet skal benyttes til formidling/samtaler for indtil 2 personer. Samtale evt. tværfaglig samtale med patient/pårørende, personale eller studerende. 24 m 2 12 m 2 Dagpladser Plads til 4 patienter. Ophold og hvile for patient i seng, båre eller liggestol etter behandling. Opstillingsplads for seng og båre med/uden patient som er til behandling i ambulatorieområdet. Arbejdsstation I ambulatorium. 4 arbejdspladser, 2 3 afskærmede og 1 2 placeret åbent i front. *) DNU standardrum 39 m 2 18 m 2 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 34

35 5.4 Rumprogram for et ambulatorieområde Gruppen har udarbejdet et forslag til rumprogram for et ambulatorieområde. I de tilfælde hvor der ikke er anført antal rum, er dette på grund af at antal rom kan variere efter fagområdets behov. Ambulatorieområde: Rum Kommentar/beskrivelse Antal rom Netto m 2 Reception *) Skranke med PC arbejdsplads for 2 personer m 2 Registrering af patient. Tidsbestilling. Modtage og udlevere rekvisitioner. Fordeling af post Print/kopi *) 1 2 m 2 Arbejdsstation Evt. 1 pr. 18 m 2 fagområde Ambulatorium, 18 m 2 standard *) Ambulatorium, fleksibel 24 m 2 *) Ambulatorierum Fleksibelt. Areal tilpasses rummets funktion 18 +/ m 2 Dagpladser 4 pladser hvile, observation 39 m 2 Samtalerum Formidling, samtale. Siddeplads for 4 5 personer, 12 m 2 PC arbejdsplads 1 person Skyllerum Ren og uren side 1 Rengøringsrum Plads til rengøringsvogne 1 35 m 2 Affaldsrum Med 2 indkastluger 1 Toilet, HC patient/besøgende 5 m 2 med pusleplads *) Toilet, HC patient/besøgende Mulighed for tilkaldelse af assistance. 5 m 2 *) Toilet, HC plejekrævende Fleksibelt. Ekstra bred dør. Benyttes til patienter 12 m 2 med særligt pladsbehov, f eks bariatriske patienter og til personer med store elektriske kørestole. Plads til vending af kørestolen i rummet. Plads til 2 medhjælpere Toilet patient/besøgende Mænd. Mulighed for tilkaldelse af assistance. 3 m 2 *) Toilet patient/besøgende Kvinder. Mulighed for tilkaldelse af assistance. 3 m 2 *) Toilet, personale *) Mænd 3 m 2 Toilet, HC personale 5m 2 *) Toilet, personale *) Kvinder 3 m 2 Depot, udstyr, stort 1 18 m 2 *) Depot, rent, stort Forbrugsvarer/udstyr 18 m 2 Depot, niche *) Plads for 1 linnedvogn og 1 aflastningsskab 2 m 2 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 35

36 Medicinrum, 1 pl. Evt. anden størrelse på rummet 9 m 2 Personalerum *) 14 personer, med tekøkken 1 20 m 2 Ventezoner Funktionen ift. patientophold før/under og efter undersøgelse og dagbehandling, ofte i følge med pårørende. Ophold for børn i åbne fællesarealer. Garderobeplads. "Infokiosk/serviceelement" *) DNU standardrum 5.5 Vigtige krav til bygnings og installationsteknik Det bør være korridorbredder der sikrer godt flow af gående og sengeliggende patienter, personale og udstyr. Rækværk langs alle vægge i gangzoner og fendring af døre og vægge, hvor tungt eller stort udstyr etc. transporteres. Undersøgelses /behandlingsrum skal have adgang til sædvanlige gasser og trykluft som ellers benyttes i hospitalet. De store specialrum kan have krav til supplerende gasser. Af hensyn til omkostningerne bør disse rum samles i området så vidt muligt. Det forudsættes, at der er trådløst internet adgang i alle rum. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 36

37 6 TVÆRGÅENDE GRUPPE (TVG 3): SENGEOMRÅDE 6.1 Sengeområde Innovationsstaldens vurdering af sengestuer Innovationsstalden har afprøvet størrelsen på en somatisk standard sengestue med tilhørende patientbad/toilet samt en somatisk standard fleksibel sengestue med tilhørende patientbad/toilet. Sengearbejdsgruppen i Innovationsstalden har anbefalet, at den somatiske standard sengestue er på 18 m² og tilhørende patientbad/toilet er på 7,3 m². For den fleksible sengestue er der anbefalet 24,7 m² og tilhørende patientbad/toilet er på 10,7 m². TVG3 lægger disse anbefalinger til grund i denne rapport, men har rundet antal m² til nærmeste hele antal m² per standardrum. Der henvises til Innovationsstaldens to rapporter: Standardrum Somatisk sengestue og bad/toilet ved sengestue DND Gødstrup udkast, version 1, datereret Standardrum Fleksibel somatisk sengestue med tilhørende bad/toilet DND Gødstrup udkast, version 1, datereret Sengeområde Begrebsafklaring Gruppen har lagt følgende begreber til grund for denne rapport: Et sengeafsnit; ca. 27 patient sengestuer. Rent organisatorisk kan et fagområde bestå af flere eller færre sengepladser, afhængig af behov, hvorfor tallet 27 er et cirka tal. Et sengeområde; 9 patient sengestuer fordelt på 8 normale sengestuer og 1 fleksibel sengestue. Sengeafdeling/klynge kan omfatte flere sengeområder eller flere sengeafsnit. Koncept for sengeafsnit I programgrundlaget fra november 2010 er der lagt til grund, at 80 % af sengene skal indrettes med standardstørrelse og 20 % skal have en størrelse, så de kan rumme patienter med særligt pladsbehov, f.eks. som følge af ekstra hjælpemidler, behandlings eller træningsudstyr. Hospitalsledelsen har i marts 2012 besluttet at 90 % af sengene skal indrettes med normal standardstørrelse og 10 % skal have en størrelse, så de kan rumme patienter med særligt pladsbehov. Med programgrundlagets forudsætning med en arealstandard på 35 m² pr seng inklusiv personale og støtterum for normale standard sengepladser, anbefaler TVG3, at der planlægges med to typer standard sengestuer; normale sengestuer; i alt 90 % og fleksible sengestuer; i alt 10 %. Gruppen foreslår, at et sengeafsnit består af ca. 27 senge og bliver fordelt på 24 standard sengestuer med tilhørende bad/toilet og 3 fleksible standard sengestuer med tilhørende bad/toilet. I Norge er der for nylig gennemført en studie af sengetun konceptet, som beskrevet i følgende rapport: Sengetun, et brukbart konsept? En evaluering av og planlegging og implementering av sengetunkonseptet af Marte Lauvsnes, Avdeling for Helse, SINTEF Teknologi og samfunn, dateret I rapporten er der i sammendraget redegjort for at: «Forskning og erfaringen med sengetun, dvs. gruppering av pasientenes sengerom i grupper på 7 9 med desentrale arbeidsstasjoner til hver gruppe, har vært positiv. Hensiktsmessige grupper, nærhet til pasientene og korte DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 37

38 gangavstander har ført til en bedre situasjon forr observasjon av pasientene, tidlig intervensjon for å hindre uønskede hendelser og økt tid til pasientrelatert arbeid.» Dette understøtter TVG3`s tanker og anbefaling, at et sengeafsnit med ca. c 27 sengestuer kan deles op i 3 sengeområder á 9 sengestuer med tilhørende personale sengestue i hvert sengeområdee á 9 sengestuer. Gruppen har illustreret dette i et funktionsdiagram på følgende og støtterum både decentralt og centralt i sengeafsnittet. En sengestue indrettes som fleksibel måde: Funktionsbeskrivelse Gruppen foreslår, at sengeafsnittet indeholder ca. 27 enestuer, patientopholdsrum og støtterum. Sengeafsnittene er generelt udformet med fokus på fleksibilitet og elasticitet. Sengeafsnittene skal s med få undtagelser indrettes til patienter i forskellige aldre og til sygdomme af forskellig alvorligheds og grad. Sengeafsnittet skal dække patientens behov for aktivitet, søvn og hvile, ernæring, privatlivv social kontakt. Derudover vil der til en vis grad foregå diagnostik, behandling og træningsaktiviteterr i sengeafsnittet. Fysioterapi og ergoterapi er integreret i sengeafsnittet med henblik på tværfagligt samarbejde. 10 % af sengene indrettes som fleksible standard sengestuer, så de kan rumme patienter med særligt pladsbehov, f.eks. som følge af ekstra hjælpemidler, behandlings eller træningsudstt tyr. Patienter med behov for overvågning og mere intensiv pleje og behandling, placeres i sengestuer nær en arbejdsstation. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 38

39 Patienter til en planlagt indlæggelse kommer via sengeafsnittets centralt placerede reception direkte til indlæggelse i sengeafsnittet. Pårørende kan være til stede sammen med patienten, og eventuelt overnatte på sengestuen. Ved behov kan overnatning også tilbydes på patienthotellet. Personalet arbejder i sengestuerne og i sengeafsnittets støtterum. Arbejdsstationen indrettes med skrive /kommunikationspladser og forsyningsfunktion, og vil være et kommunikationsknudepunkt for aktiviteter knyttet til dokumentation, bestilling, registrering, koordinering, overvågning, undervisning og service. Dokumentationsarbejde vil foregå på sengestuen sammen med patienten og evt. pårørende. Dokumentationsarbejde vil også foregå i arbejdsstationerne og i personale /konferencerum. Rapportering og tværfaglige konferencer (sygeplejerske, læge i studiehenseende i tæt relation til klinisk studie, fysio /ergoterapeut og studenter) kan foregå i personale /konferencerum, hvor der er plads til personer eller i det møderum, der indrettes fælles for 2 sengeafsnit (54 senge). Undervisning af studenter bør foregå på sengestuen og i afsnittets fleksible personalerum. Der skal være mulighed for mest mulig kommunikation og integrering af patienter/pårørende i behandling og pleje, men der er også behov for kommunikationssteder udenfor sengestuerne. Retningslinjer for forsyning af forbrugsvarer, medikamenter, tøj og væsker er skitseret i TVG 1 Logistik, forsyning, affald. Om dagen vil plejepersonalet være tilknyttet et sengeområde bestående af 9 sengestuer, mens der om aftenen/natten og i weekenden vil være reduceret bemanding, således af personalet er tilknyttet flere sengeområder. Derfor er det vigtigt med god oversigt og korte afstande indenfor et sengeafsnit. På grund af øgende patient kompleksitet og modtagelse af akutte patienter fra akutmodtagelsen hele døgnet, forventer gruppen, at der vil være behov for et større fremmøde på vagterne. Dokumentation og samtaler med patient vil foregå på sengestuen, da patienten har enestue. Undersøgelse og behandling vil også foregår på sengestuen hvis der ikke kræves specialrum eller udstyr. Er der behov for undersøgelser eller behandling, som kræver specialrum eller udstyr, transporteres patienten til ambulatorieområdet i stueetagen. Samtaler med pårørende kan finde sted i patientens sengestue eller i sengeafsnittets ørige støtterum. Sengestue med bad I Innovationsstalden er der afprøvet en somatisk sengestue og bad/toilet ved sengestue. Sengearbejdsgruppen har kommet frem til, at en sengestue på 18 m² og bad/toilet på 7 m² (7,3 m²) er tilstrækkelig. Sengeafsnittet organiseres i områder med 9 senge, alle enestuer hvoraf en er fleksibel med plads til patient med et særlig stort pladsbehov. Alle sengestuerne bør indrettes med rumdækkende loftslift til patient løft. Der er tilknyttet et bad med toilet/brusebad til hver sengestue, men uden loftslift. Alle toilet/bad som er tilknyttet sengestuerne, har handicapstandard, således at alle patientkategorier kan placeres fleksibelt i sengeområderne. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 39

40 De dårligste patienter med sammensatte og komplekse diagnoser ofte ældre patienter vil have behov for flere plejeressourcer, kontinuitet, trygge rammer og tættere opfølgning af personalet end andre patienter. Sengestuer for denne patientgruppe udformes i udgangspunktet som øvrige sengestuer, men placeres i nærheden af sengeområdets arbejdsstation. For enkelte sengeområder vil det være nødvendigt med delvis overvågning/intermedier standard i dele af sengeområdet. Også disse sengestuer kan også med fordel placeres i nærheden af arbejdsstationen. Følgende faktorer anses som afgørende for god udformning av sengestuerne: Hensigtsmæssig størrelse og udformning HC bad med toilet/brusebad tilknyttet alle sengestuer og med mulighed for god udluftning. Der indrettes patientløft/loftslift i alle sengestuer. Denne skal imidlertid ikke forlænges ud på badeværelset. Den fleksible standard sengestue skal have den samme indretning som de normale standard sengestuerne, og der må være godt med plads omkring sengen. Desuden skal de fleksible sengestuer indrettes med loftslift på toilet/bad.. Etablering af faciliteter for udskrivningskonference vis video på sengestuen. Fleksibel sengestue, patienter med særlig pladsbehov (bariatri). I Innovationsstalden er der afprøvet I Innovationsstalden er der afprøvet en sengestue for store patienter og sengearbejdsgruppen har kommet frem til at en sengestue på 25 m² (24,7 m²) og bad/toilet på 11 m² (10,7 m²) er tilstrækkelig. I vejledningspjecen Pladskrav til svært overvægtige patienter/bariatriske patienter, Region Midtjylland, Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø, August 2010 anbefales sengestue standard på 35 m² og et ekstra stort bad på 17 m². I arbejdet med at programmere et standard sengeafsnit med ca. 27 sengestuer er TVG3 kommet frem til en hensigtsmæssig arealfordeling mellem afsnittets sengestuer, personale og støtterum som understøtter afdelingens drift. TVG3 anbefaler, at der udover de normale standard sengestuer på 18 m² planlægges med fleksible standard sengestuer til patienter med særligt pladsbehov på 25 m² og med tilhørende bad på 11 m². Loftslift bør være en del af badet; jf. Innovationsstaldens anbefaling. Isolation. Hygiejnesygeplejersken har godkendt enestuer uden forrum til brug for patienter med kontaktsmitte. Som princip betyder det, at ingen sengestuer skal indrettes med forrum. Da sengeafsnittene planlægges udelukkende med enestuer kan man i princippet isolere et helt sengeafsnit ved Kohorte isolering i alle DNV Gødstrups sengeafsnit. Behov for isolation ved luftbåren smitte planlægges kun ved akutmodtagelsen, intensiv afdeling og neonatal afdelingen, og vil blive behandlet af de respektive klyngegrupper. Spise/ophold patienter. Der planlægges med et kombineret spise og opholdsrom for patienter i tilknytning til køkkenet. Fysio /ergoterapi kan integreres i dette område for at øge fleksibiliteten af disse aktivitetsrum. Der er vurderet, at mellem 50 % og 75 % af patienterne vil indtage deres måltider på sengestuerne, men dette vil variere med patientklientellet. I princippet henter patienten og/eller den pårørende selv maden, da dette er en træning i sig selv. Ikke selvhjulpne patienter uden pårørende får maden bragt af personalet (serviceassistent). DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 40

41 Maden leveres færdig fra et centralkøkken til sengeafsnittet, og der vil være minimale forberedelser og produktion af mad i afdelingens køkken. Madservering vil kunne foregå via en betjent disk eller madvogn med forskellige valgmuligheder for patienterne. De måltider som skal portioners af personalet, skal af hygiejniske årsager være skærmet for patienten. Imellem måltiderne skal der være en mulighed for, at patienterne kan forsyne sig selv med kaffe/te og et enkelt madtilbud. Køkkenfunktionen behandles i TVG1 Logistik, forsyning og affald. Spise/opholdsrum bør indrettes således, at det kan benyttes udenfor spisetiderne. Overnatning, pårørende. På DNV Gødstrup vil der kun være enestuer og med plads til overnatning for pårørende. Eventuelt overnatningsbehov for pårørende til patienter i akutmodtagelsen, intensivafdelingen og neonatal afdelingen behandles af de respektive klyngegrupper. Pårørende overnatning kan foregå i patienthotellet. Arbejdspladser for personalet Personalerum. Dokumentationsarbejde, organisering og koordinering af det arbejde, som ikke foregår ved patienten, vil foregå på arbejdsstationerne. Der skal være en indre og en ydre zone i arbejdsstationen til hvert sengeområde, hvor der er plads til 4 personer. Patientdokumentation foregår fortrinsvis ved patientsengen. Dokumentationsarbejde kan foregå i den lukkede del af arbejdsstationen. Desuden er der et personale /konferencerum med plads til studerende, og et teamkontor til fælles brug centralt beliggende i sengeafsnittet. I personalrummet er der behov for tekøkken og taskeskab til personalet og studenter. Personalerummet bør kunne udnyttes tværfagligt og fleksibelt sammen med konferencerum og teamkontor (afsnitsleders kontor) og give mulighed for videokonference. Disse standardrum er beskrevet under TVG4. Ud over de rum, som programmeres indenfor sengeafsnittets arealramme, kommer der areal til kontor/møderum fra arealrammen i TVG 4 kontorområde, personaleservice, undervisning og forskning. Om arbejdsstationerne: Arbejdsstationerne skal udformes således, at tavshedspligt og patientsikkerhed varetages på en forsvarlig måde Arbejdsstationerne skal have begrænset trafik og gennemgang Arbejdsstationerne placeres centralt i sengeområdet Arbejdsstationerne etableres med en indre og en ydre zone til forskellige arbejdsopgaver; i alt 4 arbejdspladser med 1 arbejdsplads i front og 3 arbejdspladser i bagkontoret (alternativt 2 arbejdspladser i front og 2 arbejdspladser i bagkontoret). Etablering af mulighed for teletolkning Om receptionsområdet (ekspedition). Receptionsområdet er sengeafsnittets ansigt udadtil. Området placeres centralt og hensigtsmæssigt i forhold til publikum som kommer til afsnittet. Receptionsområdet har direkte adgang til en større og lukket arbejdsstation i bag receptionsområdet. Dermed opnås en integreret løsning, der giver personalet mulighed til at opnå en større fleksibilitet imellem arbejdsplads og receptions funktionen. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 41

42 Der skal i receptionsområdet afsættes plads til forsendelse og modtagelse via rørpost. Der vil være mest personale tilstede i sengeafsnittene i dagtiden for alle faggrupper. De forskellige faggrupper har både sammenfaldende og forskellige behov for arbejdsstationer og møderum i arbejdet. Rummene som er til disposition pr. 9 eller 27 senge skal være fleksible i brug og indeholde nødvendig teknologi (godt med stikkontakter til opladning af Ipad `s og lignende), således at fleksibilitet og elasticitet sikres. Samtidig skal tavshedspligt og patientsikkerhed kunne varetages på en forsvarlig måde. Støtterum i sengeafsnittet (medicin, skyllerum, depot m.m.). Støtterum er fælles for et sengeafsnit, og omfatter blandt andet patientophold, arbejdspladser for personalet, lagerplads for udstyr, tøj, engangsudstyr og væsker. Det omfatter også skyllerum, lager for affald, rent depot, depot udstyr/lager og nicher til tøjvogne. Desuden er der medicinrum, hvor 2 3 personer kan arbejde samtidigt, foruden teamkontor, møderum og arbejdsstation. Der er et fysioterapi /ergoterapirum og et videokonferencerum pr. sengeafsnit. I sengeafsnit med store skyllerum, vil der ikke være behov for separate rengøringsrum. Rengøringspersonale har behov for adgang til skyllerummet med henblik på tømning og tapning af vand. Ren spand, klude/mopper til enkel vask, opbevares i ren zone i skyllerummet og/eller i lagerrum i kælderen. De fleste af støtterummene er fælles for 3 sengeområder, dvs. ca. 27 senge. Det er helt afgørende, at støtterummene placeres centralt i krydset, hvor de tre sengeområder mødes. Derudover skal der være plads til lagring af engangsudstyr, sengetøj etc. i lukkede skabe på sengestuerne eller alternativt i en vogn, som transporteres ind på sengestuen. Retningslinjer og standardrum for affaldshåndtering, rengøringsrum, tøjlevering, rengøring af senge, medicinrum mm, henvises til afsnit TVG1 Logistik, forsyning, affald. Køkkenfunktion i sengeafsnittet. Der etableres et stort køkken for et sengeafsnit (ca. 27 senge). I sengeafsnittene er der tilknyttet en serviceassistent om dagen, som har ansvar for køkkenfunktionen og rengøringsfunktionen. I køkkenet forberedes og produceres mad delvis baseret på halvfabrikata. Der indrettes separat rum til opvask. Se nærmere i afsnit TVG1 Logistik, forsyning og affald. Fysio og ergoterapi. Fysio /ergoterapi integreres i sengeafsnittet. Funktionen vil variere fra sengeafsnit til sengeafsnit afhængig af patientkategori. For at øge fleksibiliteten i afsnittet placeres fysio /ergoterapirummet i tilknytning til patientopholdsrum og køkken /spiserum. Træning kan forgå enten på sengestuen i aktivitetsrummet (fysio /ergoterapi) med apparatur eller kontorfaciliteter/fællesaktiviteter, f.eks. i grupper. Aktuelle temaer kan være informationsdag før operation og gennemgang af træningsprogram efter operation. Organisering af arbejdet. Ved hvert sengeafsnit er det behandlingsteamet, som har det daglige ansvar for planlægning, opfølgning og kontinuitet i behandlingen af den enkelte patient. For at sikre kontinuitet, og at patienten skal forholde sig til færrest mulige ansatte, bør plejepersonalet og læger dedikeres til bestemte sengeområder. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 42

43 Der vil være flest sygeplejersker/sundheds og plejemedhjælpere på arbejde om dagen, færre om aftenen og i nattevagt. Disse vil have et primært ansvar for patienterne indenfor et sengeområde. På nattevagt og i weekender antages det, at de vil have et fælles ansvar for patienterne ved flere sengeområder i et sengeafsnit. Sekretær antages kun at arbejde om dagen, evt. også om aftenen. Serviceassistenter med ansvar for køkkenfunktion og rengøring arbejder om dagen. Fysio /ergoterapi vil primært være tilgængelig frem til kl. 19 og i weekender. Lægerne er primært tilstede i sengeområderne om dagen og til dels om aftenen. Om natten er der kun opkald ved akut opståede hændelser. Sengeafsnittet på ca. 27 senge ejes og disponeres af det enkelte fagområde, men nogle afdelinger kan have behov for færre eller flere sengepladser, og grænserne mellem funktionerne må tilpasses derefter. Af hensyn til kontinuitet i behandling og ansvarsopfølgning, bør en patient som hovedregel være indlagt på det samme sengeområde under hele opholdet. Alle sengestuer benyttes imidlertid fleksibelt, og patienten skal ikke ligge på korridor, hvis der er ledige sengestuer. Nærhedsbehov Sengeafsnittene modtager akut indlagte patienter fra akutmodtagelsen hele døgnet. Nærhed til specialfunktioner, som benyttes ofte til indlagte patienter, vil være vigtige at tage hensyn til. Disse enheder benyttes i stor grad til undersøgelser, behandling og diagnostik for indlagte patienter indenfor både medicinske og kirurgiske fagområder. Et stort antal patienter skal dagligt transporteres i stol/seng til disse områder. Transportruterne må bidrage til nærhed, brugervenlighed eller hensyntagen til patientsikkerhed. Retningslinjer sengeafsnit Samtale, undersøgelse og til dels behandling foregår i sengerummet, hvor det er muligt af hensyn til patientens integritet og tavshedspligten. Der skal være et bad med toilet og bruser tilknyttet alle sengestuer med direkte adkomst fra sengestuen. Depot, skyllerum og andre støtterum som er fælles for flere sengeområder placeres centralt med bedst mulige adgang fra alle sengeområder. Køkken og spiseområde deles mellem 3 sengeområder á 9 senge der etableres et køkken på hver etage. For patienter serveres måltider i spiseområdet. Patienter, der ikke er i stand til at gå til spiseområdet, får maden serveret på sengestuen. Køkken og spiseområde kan ikke placeres i nærheden af støtterum som skyllerum og urent depot. Medikamenthåndtering foregår i fælles medicinrum. Dokumentationsarbejde foregår fortrinsvis hos patienten, i indre og ydre arbejdsstation, i teamkontor samt i konference /personalerum, hvor der også etableres arbejdspladser. Der bør være en indre og en ydre zone i arbejdsstationen for et sengeområde á 9 senge. Sengestuerne i nærheden af arbejdsstationerne skal udformes således, at der er mulighed for visuel observation af patienten fra arbejdsstationen. Arbejdsstationerne skal etableres med en indre og ydre zone til varetagelse af forskellige arbejdsopgaver og tavshedspligt. Fysio, ergoterapirum integreres i patientopholdsrummet. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 43

44 Det bemærkes fra medarbejdergruppen, at behovet for en adskilt ydre og indre zone i arbejdsstation er et absolut krav, hvis der skal udføres tilfredsstillende dokumentationsarbejde og andet arbejde som kræver ro, samtidig med at tavshedspligten overholdes. Derfor må arealrammen på 35 m²/seng ses på under et. Standardrum De forskellige fagområder kan have specielle behov tilknyttet udformning af sengeafsnittene både når det gælder arbejdsrum og patientrum. Dette kan have konsekvenser for både organisering og bemanding. TVG3 har drøftet følgende standardrum: Rum Kommentar/beskrivelse Nettoareal m² Sengestue, en sengs Toilet/ bad, sengestue Sengestue, fleksibel Toilet/ bad sengestue, fleksibel Ophold, hvile og træning til 1 patient. Plads til opbevaring af tøj. Plads til forbrugsartikler. Mulighed for indtagelse af måltider på stuen. Mulighed for at 1 pårørende overnatter. Klinisk undersøgelse og behandling af patient. Samtale med patient, journaloptagelse. Patienten skal kunne foretage omklædning i rummet. Udskrivningssamtale med videokonference. Rummet udstyres med rumdækkende loftslift, sengepanel og patientkald. Plads til 2 3 personale. Mulighed for personlig hygiejne. HC tilpasset. Plads til bækkenstol. Mulighed for tilkald af assistance. Rummet udstyres med patientkald. Plads til venderadius for kørestol. Plads for 2 3 personale. Ophold, hvile og træning til 1 patient. Plads til opbevaring af tøj. Plads til forbrugsartikler. Mulighed for indtagelse af måltider på stuen. Mulighed for at 1 pårørende overnatter. Klinisk undersøgelse og behandling af patient. Samtale med patient, journaloptagelse. Patienten skal kunne foretage omklædning i rummet. Udskrivningssamtale med videokonference. Rummet udstyres med rumdækkende loftslift, sengepanel og patientkald. Plads for 2 3 personale. Mulighed for personlig hygiejne. HC tilpasset. Plads til bækkenstol. Mulighed for tilkald af assistance. Rummet udstyres med patientkald og loftslift. Plads til venderadius for kørestol. Plads for 2 3 personale. 18 m² 7 m² 25 m² 11 m² Spiseopholdsrum, patienter *) 40 m² Spise/opholdsrum med mulighed for at spise ved spisebord og ophold i komfortabel siddegruppe. Evt. åben facade mod korridor. Også venteområde Terapi/aktiverin gsrum Toilet, HC, personale Fysio /ergoterapi. Patienttræning med apparater og/eller undervisning, evt. i grupper. Mulighed for integration med spise og opholdsrum. Indrettes med skydedør til spise opholdsrum. Benyttes af personale og pårørende. Tilpasset kørestolsbrug. Ekstra bred dør. Benyttes til personer med store elektriske kørestole eller andre hjælpemidler. Plads til venderadius for kørestol i rummet. Plads for 2 personale. Mulighed for tilkald af assistance. 18 m² Reception Åben skranke ud mod publikum med 1 2 arbejdspladser 12 m² 5 m² DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 44

45 Kontor, fleksible arbejdspladser ved skrivebord. Mulighed til samtale og videokonference pl. *) DNU standardrum 12 m² Standardrum program For standardsengeafsnit med normale senge er der endvidere udarbejdet et standard rumprogram med specifikation af antal rum i enheden, rumstørrelse i nettoareal og samlet nettoareal for enheden. Rumprogrammet benytter standardrum udarbejdet af tværgående funktioner for logistik, forsyning og affald samt tværgående funktioner for kontorområder, personaleservice, undervisning og forskning. Rum Antal m² Sum m² Sengestue, en sengs m² Toilet/bad, sengestue m² Sengestue, fleksibel m² Toilet/bad, sengestue, fleksibel m² Afsnitskøkken m² Opvask m² Spiseopholdsrum, patienter m² Terapi/aktiveringsrum m² Reception m² Print/kopi m² Kontor, 2 pl m² Kontor, 1 pl m² Personalerum m² Møderum 4 6 pl m² Andel af fælles møde, konferencerum m² Arbejdsstation m² Toilet, personale m² Toilet, HC, personale og besøgende m² DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 45

46 Medicinrum, 3 pl m² Depot, rent, lille m² Skyllerum m² Affaldsrum 35 m m² Rengøring m² Depot, udstyr, lille m² Depot, niche m² Nettoareal pr. sengeafsnit m² Programmeret areal: 35m2 nettoareal pr. sengestue 945 m² Fra fysio/ergoterapi 18 m² Fra fællesfunktioner kontor 44 m² (2 kontorer, dele 1 møderum med andet sengeafsnit) Totalt netto pr. sengeafsnit 1007 m² 6.2 Hotelsenge Koncept for hotelsenge Der etableres ca. 27 senge med hotelstandard. Her er der forudset en arealstandard på 23 m²/seng, da der ikke er behov for støtterum i samme omfang som for normale senge. Programgrundlaget har lagt en udnyttelsesgrad på 70 % til grund. En sygehusseng med hotel standard er en ordinær sygehusseng for indlagt patient, og som trænger sygehusets specialkompetence. Hotelsengestuer har ikke behov for tekniske installationer i sengestuen. Funktionsbeskrivelse Et internt patienthotel er et tilbud til indlagte patienter, som har behov for sygehusets specialkompetence og specialistbehandling, og som i hele, eller dele af behandlingsforløbet er selvhjulpne. Patienthotellet har som formål at stimulere patientens ansvar for egen sundhed, og mobilisere og styrke egne kræfter. Et patienthotel giver patienterne et tilpasset behandlingstilbud, giver større fleksibilitet og en mere driftseffektiv patientbehandling. Målet er at have strukturerede og forudsigelige patientforløb med høj faglig standard, som er tilpasset patientens behov. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 46

47 Ved etablering af «sengestue med hotelstandard vil man skabe et miljø, som i mindre grad sygeliggør patienten. Dette giver bedre mulighed for selvhjælp og enheden vil være bemandet minimalt; evt. kun med en receptionsdel. Al bespisning vil foregå i DNV Gødstrups patientcafé/kantine. Det er ikke diagnosen, men patientens grad af selvhjælp og behov for teknisk installation i hotelrummet som afgør, om patienten kan være i hotellet. Ved etablering af en hotelenhed, vil der være stor bredde i diagnosesammensætning, og patienterne vil tilhøre alle fagområder i DNV Gødstrup. Et sådant koncept fører til en reduktion af ejerskab til sengene i modsætning til de mere fagspecifikke sengeafsnit. Hotellet vil også kunne benyttes af foredragsholdere og andre gæster, som har behov for at overnatte ved DNV Gødstrup. Programmering af hotellet er foretaget af klyngegruppe 8; fællesfunktioner. Nærhedsbehov Nogle patienter er under behandling og forventes at gå til behandlingsenheden, hvor behandling/udredning foregår. Siden patienterne er tilknyttet flere forskellige fagområder og vil befinde sig i samme hotel, vil det kræve noget ændret logistik og struktur for at få gennemført udredning, undersøgelser og behandling. Der vil være kortere/længere afstande for patienterne at gå, for at komme til samtale med læge eller undersøgelse/behandling. Standardrum DNV Gødstrup patienthotel har følgende standardrum: Rum Kommentar/beskrivelse Nettoareal m² Værelse, patienthotel Ophold for 1 patient. Mulighed for at 1 pårørende 15 m² kan overnatte. Toilet/bad, patienthotelhotel 5 m² 6.3 Vigtige krav til bygnings og installationsteknik TVG3 gruppen anbefaler at patienthotellet i størst mulig grad får samme udformning som øvrige sengeafsnit for at kunne tilgodese generalitet, fleksibilitet og elasticitet. 6.4 Standardrum Opsummeret har TVG3 udarbejdet følgende standardrum: Rum Kommentar/beskrivelse Nettoareal m² Sengestue, en sengs Mulighed for pårørende overnatning på sofa. 1 høj lænestol/hvilestol, 1 spisebordsstol, 1 bord, 1 seng og 1 natbord. Loftslift. 2 skabe. 18 m² Toilet/bad, sengestue Bad/toilet HC tilpasset. 7 m² Sengestue, Mulighed for pårørende overnatning på sofa. 1 høj læne 25 m² DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 47

48 fleksibel Toilet/bad, sengestue fleksibel Spiseopholdsrum, patienter *) Terapi /aktiveringsr um stol/hvilestol, 1 spisebordsstol, 1 bord, 1 seng og 1 natbord. Loftslift. 2 skabe. Bad/toilet HC tilpasset med særlige krav. Loftslift. Patienter. Spisebord og spisestole. Siddegruppe. Åben facade ud mod korridoren (fjerne væg) Patienttræning med apparater og/eller undervisning, evt. i grupper. Plads til måtter på gulvet til liggende øvelser. 11 m² 40 m² 18 m² Værelse, patienthotel Toilet/bad, patienthotel Ophold for 1 patient. Mulighed for at 1 pårørende kan overnatte. 15 m² 5 m² *) DNU standardrum DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 48

49 7 TVÆRGÅENDE GRUPPE (TVG 4): KONTOROMRÅDE, PERSONALESERVICE, UNDER VISNING OG FORSKNING 7.1 Kontorområde, personaleservice, undervisning og forskning Tværgående gruppe 4 har udarbejdet tværgående funktionsprincipper og standardrum for følgende funktionsområder i DNV Gødstrup: Kontorområde, dvs. kontorarbejdspladser, møderum og støtterum Personaleservice, dvs. omklædning, vagtrum, kantine og personalerum Undervisning og forskning Indledningsvist beskrives grundlaget for dette arbejde i form af grundlæggende dokumenter, og materiale der mere er til inspiration. Derefter følger en funktionsbeskrivelse af hvert funktionsområde, idet der indledningsvist præsenteres de aktuelle forudsætninger og arealrammer for de funktionsområder TVG4 skal behandle Grundlæggende dokumenter Grundlag for arbejdet med de tværgående funktioner er ud over de overordnede dokumenter nævnt i afsnit 2.2 følgende: 1. Vision for kliniknære administrative arbejdspladser på DNV, oktober DNV arbejdsgruppen vedrørende forskning, uddannelse og udvikling. Referater og anbefalinger DNV arbejdsgruppen vedrørende forskning, uddannelse og udvikling har gennemført et udredningsarbejde, som har dannet grundlag for nærværende deludredning Kontorområde Generelle udviklingstrends De administrative funktioner i hospitaler er i høj grad blevet påvirket af den teknologiske udvikling i de seneste år. Elektronisk dokumenthåndtering har ført til og vil fortsat betyde ændringer i de daglige arbejdsprocesser. Denne udvikling vil påvirke såvel arbejdsopgaver som udformning af kontorområderne. I nyere hospitalsprojekter i St. Olavs Hospital i Trondheim, Nye A hus i Oslo, det nye Østfoldsygehus i Sarpsborg og Karolinska Sjukehuset i Stockholm ses helt nye principper for udformning af kontorområderne, med åbne kontorområder og fleksible ikke faste kontorarbejdspladser. Også i Danmark, hvor der for tiden i stor udstrækning planlægges med nybyggeri for hospitaler, er kontorfunktionerne i forandring. De kliniske funktioner vil påvirkes af ny teknologi indenfor informationsbehandling og dokumentation, aktuelt i form af talegenkendelse, samt på lidt længere sigt, ved at lægerne selv dokumenterer i journalerne. Det må forventes, at udviklingen kommer til at betyde, at informationsbehandling og dokumentation i fremtiden vil kunne ske mobilt overalt i hospitalet og direkte ved patienten. Arealeffektivitet og tekniske udfordringer. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 49

50 Samtidig som der lægges større vægt på fleksibilitet og indpasning af ny teknologi, er der stigende fokus på arealøkonomi. Udviklingen går i retning af mere åbne kontorløsninger, som har høj arealeffektivitet. Åbne kontorløsninger etableres ikke kun for at give højere arealeffektivitet. Åbne løsninger kan understøtte og bidrage til bedre kvalitet på arbejdspladsen og højere effektivitet. Nærhed til kolleger, som arbejder med tilsvarende problemstillinger, kan give mulighed for synergi og sparring. Dette skal sammenholdes med de ulemper åbne kontorløsninger kan give, dvs. der skal arbejdes med nye teknologiske løsninger til dæmpning af støj og sikring af afskærmning for den enkelte medarbejder, ligesom der skal sikres stillerum til projektarbejde, små møder, telefonsamtaler og andre situationer, hvor en medarbejder har behov for at arbejde uforstyrret i enrum. Nærhed og fleksibilitet I hospitaler er lokalisering af kontorfunktionerne ofte til diskussion, i hvilket omfang de skal være integreret i funktionsområderne af hensyn til arbejdsprocesserne, eller etableres som et samlet kontorområde. Dette er også et økonomisk spørgsmål, da kontorområder integreret i kliniske funktioner får en højere m2 pris, end hvis de er lokaliseret separat. Kontorområde integreret i de kliniske funktioner kan dog tjene som en bygningsmæssig buffer, som giver flere ændringsmuligheder i de kliniske arealer. For få kontorer i kliniske funktioner kan føre til at patientrum og undersøgelses /behandlingsrum bliver inddraget til kontorfunktioner. Alle disse hensyn må vejes op imod hinanden. Nærhed skal også ses i sammenhæng med dokumentation. Nye teknologiske løsninger bidrager til, at dokumentation, som opbevares elektronisk, ikke behøver opbevares i arkiver ved kontorområderne. Tilgængelighed til dokumentation via terminaler i sengestuer og bærbare trådløse enheder, vil reducere behovet for papirdokumentation. Ledelse i hospitaler Etablering af nye åbne og fleksible kontorområder er også en ledelsesmæssig udfordring, idet ledelsen i hospitalerne må gå foran her ligesom i andre forhold. Også ledende medarbejdere bør have arbejdsplads i åbne kontorløsninger, således at behov for møder med medarbejdere sikres via tilgængelige møderum, som er integreret i kontorområdet. Forudsætninger og arealrammer I den opdaterede kapacitets og arealberegning baseret på data er der foretaget en dimensionering af kontorer og møderum i DNV Gødstrup. Udgangspunktet er bemandingen i årsværk 2011, som fremskrives til 2018 som anført i afsnit 2.2. På dette grundlag foretages en vurdering af behovet for kontorpladser og møderumspladser som vist i en række tabeller herunder. Data for psykiatri svarer til helhedsplanen, både med hensyn til antal pladser og areal. Bemanding 2011 og 2018 samt beregning af antal kontorarbejdspladser vises herunder. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 50

51 DNV Årsværk 2011 Antal årsværk 2018 (beregnet) % som skal have kontorarbejdsplads Antal kontorarb. Pladser Kliniske afdelinger, somatik % 385 Psykiatri (jf. ansøgning) % 101 Parakliniske funktioner % 163 Akut % Anæstesi % Billdediagn & nuklearmed % Laboratorier % Fys/ergo 80 17% Ernæring 9 0% Apotek 21 0% Forskning % 7 Projekter % 36 Servicefunktioner *) % 0 Ledelse/administration % 83 Øvrige **) % I alt *) Driftsafdeling og teknisk afdeling. Kontorfunktioner til servicepersonale er indeholdt i arealet til relevant funktion **) Lægesekretærelever og ansatte med løntilskud Der regnes med kontorarbejdspladser svarende til 25 % af det kliniske personale, 17 % af det parakliniske og 100 % for forskning/projekter samt ledelse/administration. For servicepersonel er kontorfunktioner indeholdt i arealrammen. Sammenlagt 776 kontorpladser, ekskl. servicepersonel. Antal møderumspladser dimensioneres efter, at 1/3 af personalet i dagtiden (ca. 70 %) skal kunne være til møde samtidig. Sammenlagt resulterer beregningerne i et behov for 717 møderumspladser, ekskl. servicepersonel. De arealstandarder der anvendes er følgende: Kontorer (inkl. andel af støtterum og toiletter) o Klinisk personel 8 m2/plads o Ledelse/administration: 10 m2/plads pga. heldagsarbejde på kontorpladserne Møderumsplads: 1,8 m2/plads Det samlede areal til kontorfunktioner udgør ca m2 netto, ekskl. servicepersonel. Funktionsbeskrivelse og konceptuelle løsninger Kontorområdet omfatter kontorarbejdsplader og møderum, og understøtter opgaver indenfor administration og ledelse, kliniske opgaver, herunder ledelse og dokumentation, receptionsopgaver samt undervisning og forskning. Administration og ledelse er støtteopgaver for de primære funktioner i hospitalet, og omfatter overordnede ledelsesopgaver, løn/personale, økonomi/regnskab og en række stabsfunktioner. Disse medarbejdere udfører som regel hovedparten af deres arbejdsopgaver ved en kontorarbejdsplads, og har i de fleste tilfælde behov for fast kontorarbejdsplads og adgang til møderum. Personalet, der skal varetage de kliniske opgaver i tilknytning til patientbehandling og undervisning, har behov for adgang til kontorarbejdspladser og møderum integreret i de kliniske funktioner. Klinisk personale vil også have behov for kunne trække sig tilbage med henblik på faglig fordybning, kvalitetsudviklingsarbejde og andet kontorarbejde, som ikke udføres i de kliniske funktioner. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 51

52 Med kontorarbejdspladser menes her personlige kontorarbejdspladser, selv om arbejdspladsen som hovedregel ikke er fast. Kontorarbejdspladserne kan være integreret i klinikken eller lokaliseret i et samlet kontorområde. Dertil kommer dokumentationsarbejdspladser, som er integreret i de kliniske funktioner, og som dagen igennem benyttes af mange forskellige medarbejdere til løbende dokumentationsopgaver i forbindelse med det kliniske arbejde. Der vil i tilknytning til hovedindgang og vestibule, sengeområder, ambulatorier og andre større funktionsområder være behov for en reception. I receptioner er opgaven at modtage henvendelser fra patienter, pårørende og besøgende samt patientadministrativt arbejde, distribution af post mv. Kontorarbejdspladser foreslås etableret efter følgende hovedprincip: Kontorarbejdspladserne etableres som en kombination af åbne løsninger i kontorlandskab og cellekontorer, hvor cellekontorer er placeret med nærhed til de åbne løsninger o Åben løsning er her 4 kontorpladser i et rum og derover Som hovedregel er kontorpladserne (både i kontorlandskab og i cellekontorer) fleksible pladser Kontorarbejdspladser, både fleksible og faste tildeles ud fra funktion Faste kontorarbejdspladser tildeles til medarbejdere, som hele dagen arbejder i kontor, reception el. lign. I de åbne løsninger forudsættes en god afskærmning fra indblik og støj samt tilstrækkelig med stillerum og møderum. Der forudsættes gode muligheder for opbevaring af personlige effekter. Der er ikke behov for traditionelt 1 personkontor, men der vil være behov for arbejdsrum til en person, hvor medarbejdere med behov for det, kan trække sig tilbage Der etableres ikke kombinerede kontor/konsultationsrum Ovennævnte principper gælder både ledere og medarbejdere. Ledere bør være rollemodeller og benytte arbejdspladser i kontorlandskab ligesom medarbejderne. Det anses også som en fordel, at nogle ledere sidder sammen, samtidig med at der er nærhed til medarbejderne. Kontorløsningerne bør indrettes fleksibelt, således at det er let at rokere rundt. Dette gælder også de kontorløsninger som integreres i de kliniske funktioner. Kriterier for tildeling af kontorarbejdsplads skal være relateret til den funktion som udøves, og at funktionen kræver adgang til kontorarbejdsplads i et vist omfang. De personalekategorier, som vurderes at have behov for kontorarbejdsplads, er følgende: Medarbejdere i centrale administrations og ledelsesfunktioner Læger og andre akademiske medarbejder i klinikken (psykologer, fysikere, kemikere m.fl.) Sekretærer Ledende sygeplejersker, radiografer, jordemødre, terapeuter, bioanalytikere m.fl. Medarbejdere i kliniske støttefunktioner (f.eks. diætister, socialrådgivere, præst) Ledere i servicefunktioner Medarbejdere tilknyttet forskning, uddannelse og projekter DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 52

53 Dertil kommer de ovenfor nævnte dokumentationsarbejdspladser, som skal være integreret i de kliniske funktioner, og som igennem dagen benyttes at mange forskellige medarbejdere, f.eks. i sengeområder af læger, sygeplejersker og fysioterapeuter. Møderum skal tilgodese typisk gruppestørrelse, og større rum skal kunne opdeles i mindre. Fleksibilitet i anvendelsen er vigtig, møderum tilhører ikke bestemte specialer eller funktioner, men skal kunne udnyttes på tværs af alle funktioner med et mødebehov. Møderum bør ses i sammenhæng med undervisningsrum, for at sikre yderligere fleksibilitet i anvendelsen og en høj udnyttelsesgrad af rummene. Dertil kommer små møderum, som skal dække behovet for møder i mindre grupper, samt stillerum til korte møder og samtaler. Disse rum skal kunne anvendes mere ad hoc og efter løbende behov og skal være tilknyttet kontorlandskaber Integration af kontorer og møderum i klynger/funktioner Der er beregnet en arealpulje til kontorfunktioner for hver klynge. Dette areal omfatter areal til klyngens kontorer og møderum, inkl. støttefunktioner i form af kopirum og personaletoiletter. Nogle kontorfunktioner skal integreres i de kliniske områder, f.eks. i sengeområder, og omfanget heraf er behovsbestemt. Derudover vil kontorfunktionerne kunne etableres samlet eller i større/mindre grupper for klyngen. Nedenfor fremsættes forslag til principper for og omfanget af integration af kontorfunktioner til funktionsområderne. I det omfang, der integreres kontorfunktioner i funktionsområderne, skal arealet tilføres det respektive område fra klyngens arealpulje til kontorfunktioner. Kliniske klynger, sengeområder. Sengeafsnit etableres med 27 senge opdelt i 3 grupper, hver med 9 sengestuer. Det foreslås at integrere følgende kontorfunktioner i sengeafsnit: To kontorer, et med 1 arbejdsplads (10 m2) og et med 2 arbejdspladser (12 m2) til et sengeafsnit med 27 senge Et møderum med 6 pladser (12 m2) i hvert sengeafsnit og et møderum med 12 pladser (20 m2) fælles for to sengeafsnit. Sammenlagt overføres 44 m2 til hvert sengeafsnit fra kontorfunktionerne. Kontorarbejdspladserne i sengeområde vil typisk være arbejdsplads for ledende sygeplejerske, sekretær og evt. læge. Møderummene i sengeområde bør placeres i nærheden af personalerummet, så der er mulighed for koordinere brugen af disse rum, og således at møderum og personalerum kan benyttes fleksibelt til møder og undervisning af personale, studenter og patienter/pårørende. Derudover vil der i sengeområde være dokumentationsarbejdsplader, som benyttes fleksibelt af alle, samt en reception til modtagelse af patienter/besøgende. Disse funktioner er inkluderet i arealstandarden for sengeområde. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 53

54 Kliniske klynger, ambulatorier og dagområder For klyngernes ambulatorier og dagområder vil der være en række individuelle hensyn at tage, men generelt vil det være en fordel, om klyngens ikkeintegrerede kontorområder placeres med nærhed til ambulatorieområdet, da der er hyppig personaletrafik mellem ambulatorier og kontorfunktioner. Fællesfunktioner. Under fællesfunktionerne hører i relation til kontorfunktioner ledelse og administration samt fysio og ergoterapi. Ledelse og administration omfatter kontorer til samtlige medarbejdere, men det bør vurderes om hele området skal etableres samlet, eller om nogle funktioner (f.eks. controller opgaver) skal decentraliseres til klyngerne. En del af fysio og ergoterapivirksomheden decentraliseres til sengeområde, og det vil være naturligt, om de terapeuter der arbejder i sengeområdet, benytter de fælles dokumentationsarbejdspladser. Tilbage bliver så kontorfunktioner til de centrale fysio og ergoterapifunktioner. Øvrige klynger Intensiv og interventionsklyngen, diagnostikklyngen, akutområdet og service omfatter kontorfunktioner til de respektive områder. Nærhedsbehov Ved planlægning af nye hospitaler er kontorfunktionernes placering et kritisk spørgsmål, skal de være integrerede i den funktion de tilhører, eller skal en størst mulig del af funktionerne være samlet. Dette er også et økonomisk spørgsmål, da kontorarealerne bliver dyrere, hvis de skal integreres i de kliniske funktioner. Men integration af kontorer i de kliniske arealer, har også en fordel, idet kontorarealerne kan være en bygningsmæssig buffer, som giver udvidelses og ændringsmuligheder for de kliniske arealer. En knap kontorressource kan resultere i, at patient /behandlingsrum inddrages til kontorfunktioner. Alle disse hensyn skal vejes op imod hinanden. Nærhed skal også ses i sammenhæng med dokumentation. Nye teknologiske løsninger betyder, at dokumentation er tilgængelig via terminaler i patientrum eller via bærbare mobile enheder, og indebærer at dokumentation altid er til stede og kan håndteres overalt. Disse forhold påvirker kontorpladsernes arealbehov og arbejdsprocesserne Standardrum Standardrum til kontorfunktioner skal tage hensyn til hvor mange personer der skal opholde sig i rummet, samt det deraf følgende arealbehov. Det foreslås at etablere kontorlandskaber ud fra optimale arealkrav. Dette kan komme i konflikt med det forhold, at der lægges op til, at 80 % af hospitalets nuværende inventar skal genanvendes. Gruppen anfører, at f.eks. nuværende skriveborde i mange tilfælde er for store til de her foreslåede kontorstandarder. Rum Kommentar/beskrivelse Nettoareal m 2 Kontor, 1 pl. Fleksibel eller fast 10 m 2 Kontor, 2 pl. Fleksibel eller fast 12 m 2 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 54

55 Kontorlandskab, klinik 4 pl. Fleksibel kontorplads, med opbevaringsmoduler 20 m 2 Kontorlandskab, klinik 8 pl. Fleksibel kontorplads, med opbevaringsmoduler 40 m 2 Kontorlandskab, klinik, 12 pl. Fleksibel kontorplads, med opbevaringsmoduler 60 m 2 Kontorlandskab, stab, 4 pl. Fleksibel eller fast kontorplads 25 m 2 Kontorlandskab, stab, 8 pl. Fleksibel eller fast kontorplads 50 m 2 Kontorlandskab, stab, 12 pl. Fleksibel eller fast kontorplads 75 m 2 Stillerum 1 2 pl. Stillerum, integreret i kontorlandskab. Kortvarigt 5 m 2 ophold, fleksibel Stillerum 3 4 pl. Stillerum, integreret i kontorlandskab. Kortvarigophold, 7 m 2 fleksibel Print/kopi *) 2 m 2 Møderum 4 6 pl. Fleksibel, også til undervisning 12 m 2 Møderum 5 8 pl. Fleksibel, også til undervisning 15 m 2 Møderum 7 12 pl. *) Fleksibel, også til undervisning 20 m 2 Møderum pl. Fleksibel, også til undervisning 30 m 2 Møderum pl. *) Fleksibel, også til undervisning 40 m 2 *) DNU standardrum Personaleservice Personaleservice omfatter områder, som er forskriftsmæssigt reguleret via arbejdsmiljølovgivningen, men skal også sikre, at hospitalet kan tiltrække kompetente medarbejdere. Under hensyntagen til en forventet mangel på sundhedspersonel i de kommende år, bør der være specielt fokus på sidstnævnte. Denne tendens er international, og har også sin baggrund i det stigende antal ældre. Der stilles stadig stigende krav til personalet om kontinuerligt at holde sig opdateret indenfor medicinsk udvikling og ny teknologi. De stigende kvalitets og servicekrav, og det faktum at et hospital kan være en arbejdsplads, som er stressende for mange, har ført til øget opmærksomhed på, at personalet også har behov for omgivelser, som er stressreducerende og som bidrager til et godt arbejdsmiljø. Personaleserviceområderne påvirkes også af den teknologiske udvikling. Eksempler på dette er blandt andet automater og selvkørende robotter. Enkelte hospitaler har indført automater til personalets uniformer, hvor der foretages elektronisk identifikation af både medarbejder og uniform. Forudsætninger og arealramme Personaleservice omfatter alle de personalerelaterede funktioner i hospitalet, omklædningspladser, kantine, vagtrum, kontorer til tillidsvalgte. For disse funktioner er der i det overordnede funktionsprogram, foretaget en beregning af arealbehovet som vist herunder. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 55

56 Personaleservice Areal Reference/kommentar Tillidsvalgte 50 Kontorer, samtale Omklædning *) Se fodnote Kantine **) Se fodnote Vagtrum ***) 480 Se fodnote I alt *) Omklædning Alt personale (ekskl. led/adm) med 15 % tillæg for deltid. 385 studerende, heraf 100 til psykiatri. Antal pladser reduceret med 12 % pga felksibilitet i udnyttelsen Garderobeareal Tillæg for linneddepot til 172 personaletøj (rent/urent) Samlet areal **) Kantine Personale i alt + 15 % tillæg for deltid, gæster etc. 385 studerende, heraf 100 til psykiatri % af dem arbejder i dagtiden % bruger kantinen Antal pladser i kantinen (3 skift) 519 Areal kantinepladser 1090 Tillæg for serveringskøkken 218 Samlet areal ***) Vagtrum Vagtrum/hvilepladser 24 Samlet areal 480 Til tabellen herover knyttes følgende kommentarer: Antal omklædningspladser beregnes på grundlag af følgende forudsætninger: Al personale (årsværk) ekskl. ledelse og administration skal have adgang til omklædningsplads Der foretages et tillæg på 15 % for deltidsansatte Der foretages et tillæg på 385 samtidige studerende/elever Antal pladser reduceres med 12 %, idet omklædningspladserne er fleksible Arealstandarden er 0,75 m2/plads inkl. andel af toiletter/bad Tillæg for areal til depot for uniformer Resultatet heraf er ca omklædningspladser og et samlet areal på m2 netto. Antal kantinepladser beregnes på grundlag af følgende forudsætninger: Al personale (årsværk) Der foretages et tillæg på 15 % for deltidsansatte og gæster Der foretages et tillæg på 385 samtidige studerende/elever 70 % arbejder i dagtiden og 50 % anvender kantinen i tre skift Arealstandarden er 2,1 m2/plads Tillæg for areal til serveringskøkken (ingen produktion) Resultatet heraf er 519 kantinepladser og et samlet areal på m2 netto. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 56

57 Der er forudsat 24 vagtrum til overnattende/vagthavende personale Dertil kommer personalerum i de forskellige funktionsområder, som er indeholdt i arealerne for disse enheder. Personalerum er ikke dimensioneret specifikt i det overordnede funktionsprogram, men er en opgave som TVG4 skal varetage. Funktionsbeskrivelse Omklædning. Der er dimensioneret omklædningspladser, hvilket forudsætter ikke personlige garderobeskabe, og dermed at der benyttes moderne teknologi til omklædningsfunktionen. Dette kan indebære at personalet ved ankomst til omklædningsområdet i underetagen under den relevante klynge bliver henvist til et ledigt garderobeskab understøttet af informationsteknologi. Dette skal suppleres med skabe/bokse til fodtøj. Opbevaring af personlige effekter sker i taskebokse på arbejdsstedet. Alternativt kan der etableres personlige skabe, men kun til de medarbejdere som har mest brug for adgang til garderobeskab. Denne løsning er der gået videre med i programmeringen af omklædningsfaciliteterne i klyngegruppe 8. Areal til eventuel specialomklædning i sluser for funktioner med særlige hygiejnekrav, f.eks. operation, belastes arealmæssigt af den pågældende funktion. Der bør være garderobefaciliteter i tilknytning til vestibuleområdet og auditoriet, og areal hertil er indeholdt i de pågældende funktionsarealer. Kantine. Kantinen er fælles for hele DNV Gødstrup. Det er forudsat også at indrette en café til patienter/pårørende og besøgende i forbindelse med vestibuleområdet. Det foreslås at samordne kantine og patientcafé med rumopdeling i mindre grupper, og således at køkken/serveringsfaciliteter kan være fælles, og at hele rummet kan benyttes til andre formål, f.eks. i forbindelse med stormøder. I DNV Gødstrup vil der også være behov for servering i forbindelse med kurser og konferencer, som f.eks. afholdes i auditoriet. Kantinen/patientcaféen vil være en lokalemæssig ressource også i disse situationer, og skal kunne anvendes uden for normal dagarbejdstid. Kantinen er pt. dimensioneret med ca. 520 pladser til hele personalet med et tillæg for deltid, gæster og studerende. Patientcaféen er dimensioneret med 153 pladser. Køkkenet i servicebyen leverer mad til kantine/patientcafé. Vagtværelse. Nogle personalegrupper har behov for en overnatningsplads i hospitalet, og der skal derfor være vagtværelse/hvilepladser til læger og andet personale i fast vagt. Der er pt. afsat 24 pladser til fordeling mellem de vagthavende funktioner, f.eks. de kliniske specialer, operation, anæstesi, billeddiagnostik og laboratoriet. Flere andre faggrupper, f.eks. portører kan ligeledes have behov for vagtværelse. Tillidsvalgte. Funktioner til disse omfatter kontorer, som følger det generelle kontorkoncept. Der er pt. afsat 50 m2, hvilket giver mulighed for ca. 6 kontorpladser. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 57

58 Personalerum. Personalerum dimensioneres indenfor arealrammen for den tilhørende enhed, f.eks. sengeområder, ambulatorier, operation, intensiv, billeddiagnostik, servicefunktioner etc. De funktioner, som primært skal have personalerum, er de områder, hvor personalet ikke kan forlade arbejdspladsen, fordi det er indenfor et af sluset område, eller pga. døgnkontinuerligt arbejde. Grundlaget for personalerummets størrelse er det antal personer, der samtidig skal være til stede, idet det forudsættes, at rummet benyttes i 2 3 skift. Rekreation/træning. Der er pt. ikke afsat areal til rekreation og træning for personalet. Personaletoilet. Ifølge arbejdstilsynet skal der være mindst et toilet pr. 15 ansatte. Toiletterne er dels almindelige dels handicap toiletter. Nærhedsbehov Placeringen af omklædningsfaciliteter er væsentlig for personalelogistikken. Der må være kort afstand fra personaleindgang til omklædning og linneddepot/uniformsautomat og videre til arbejdssted. Kantine/patientcafé bør ligge centralt ved vestibuleområdet af hensyn til patienter og besøgende samt med nærhed til de centrale undervisningsarealer af hensyn til servering i forbindelse med arrangementer. Vagtrum bør ligge med nærhed til de akutte funktioner der betjenes, og nogle bør ligge i akutområdet. Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse Nettoareal m 2 Personalerum *) 14 pladser med tekøkken 20 m 2 Vagtværelse inkl. toilet/ bad *) 15 m 2 Toilet, personale *) 3 m 2 Toilet HC, personale *) 5 m 2 *) DNU standardrum Undervisning og forskning Forudsætninger og arealramme Undervisning og forskning er en central opgave for DNV Gødstrup, og vil være en integreret del af alle funktioner i hospitalet. Derudover er der planlagt en særlig bygning/funktion CFU som skal være med til at løfte DNV Gødstrups forskningsmæssige niveau. CFU en er ikke en del af nærværende opgave, som alene skal fokusere på de hospitalsnære undervisnings og forskningsfunktioner svarende til forudsætningerne i det overordnede funktionsprogram og den opdaterede kapacitets og arealberegning. Planlægningen de hospitalsnære undervisnings og forskningsfunktioner skal gennemføres her under den forudsætning, at CFU kommer, selv om den endelige finansiering ikke er på plads. Baseret på den opdaterede kapacitets og arealberegning er der afsat en arealramme som følger: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 58

59 300 m2 netto til et auditorium Ca. 700 m2 netto til undervisningsrum til personalet Ca. 500 m2 netto til forskning Det samlede areal afsat forskning og undervisning er således ca m2. I dette areal er ikke indeholdt areal til CFU. Funktionsbeskrivelse Undervisning omfatter undervisning af personale, herunder introduktion, oplæring og videreuddannelse. Desuden udføres undervisning af 385 samtidige studerende/elever, hvoraf de 100 er tilknyttet psykiatri. Undervisning foregår overalt i hospitalet, i alle funktioner, sengeområder, ambulatorier, operation, billeddiagnostik, laboratorier etc., og udføres i forskellige typer af rum: undersøgelsesrum, sengestuer, møderum osv. Dertil kommer de centrale undervisningsrum. Også hospitalets møderum og personalerum skal kunne inddrages til undervisningsformål. I det hele taget skal alle undervisningsrum, møderum og personalerum ses som en fælles ressource til møder og undervisning. I arbejdsgruppematerialet vedr. forskning anføres, at auditoriet i sin traditionelle udformning ikke er hensigtsmæssig bl.a. på grund af nuværende elektroniske/digitale muligheder. I stedet anbefales et multifunktionsrum i stor skala til 350 personer. Øvrige undervisningsrum skal være tilpasset i størrelse svarende til den hyppigste gruppestørrelse i hospitalet, hvilket er personer. Derudover vil det være hensigtsmæssigt, om mindre undervisningsrum kan lægges sammen til et større, respektive at større rum kan opdeles i flere mindre rum. Færdighedslaboratorier etableres i kommende CFU. Forskning er en integreret del at hospitalets virksomhed, udføres overalt og i alle typer af rum, hvor der er patienter og personale. I forbindelse med gruppens arbejde, er der indhentet oplysninger hos HEV s afdelinger om deres nuværende antal årsværk til forskning, og det nettoareal som pt. anvendes til formålet. Endvidere afdelingernes forventninger i Derudover er anført de apparaturmæssige behov samt fremtidige forskningsaktiviteter. Antal årsværk og areal opsummeres i tabellen herunder. Klynge Årsværk 2012 Årsværk Bemærkninger Akutområdet Akutafdelingen Thoraxklynge 43,5 45,5 47,5 Ortopæd, arb. med, kard, nefrologi *) Abdominalklynge 1 1 Urinvejskirurgi Kræftklynge Onkologi, hæmatologi Neuroklynge Neurologi Familieklynge Børneafdelingen Psykiatriklynge Regionspsykiatri, børne og ungdomspsyk. Fællesfunktioner 1 2 Fysio og ergoterapi Diagnostikklynge 1 5 Nuklearmedicin, patologi, klin. biokemi Antal årsværk i alt 55,5 56,5 66,5 75,5 Heraf er 10 deltidsforskere, som er regnet til 5 årsværk Areal Areal alle klynger m Kontorer, laboratorier, undersøgelses DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 59

60 rum Areal pr. årsværk i 19 m2 22 m2 gennemsnit *) 10 deltidsforskere i arbejdsmedicin er regnet som 5 årsværk. Dette må verificeres. Aktuelt er der en arealramme på ca. 500 m2, hvilket er under det halve af det opgjorte nuværende areal, og mindre end 1/3 af det vurderede fremtidige behov. Der må derfor ske en vurdering af, hvilke funktioner der skal etableres inden for arealrammen til DNV Gødstrup på ca. 500 m2, idet resterende arealer vil blive indpasset i det kommende CFU. Klyngegruppe 8 (fællesfunktioner) vil arbejde videre med dette spørgsmål. Integration af undervisning og forskning i klynger Grundlæggende er der behov for integration af både undervisning og forskning i klyngerne, da både undervisning og forskning udføres i de kliniske funktioner i klyngerne. I praksis vil en del af undervisningen blive udført i klyngernes møderum. Dette suppleres med centrale undervisningsfaciliteter. Således planlægges med et større auditorium eller multifunktionsrum til 350 personer i vestibuleområdet. Dette bør suppleres med flere undervisningsrum, så der kan skabes en fælles arena for undervisning i nærheden af vestibulen, som også kan håndtere større arrangementer. Her vil også nærliggende kantine og patientcafé kunne inddrages. Forskning skal være integreret i klyngerne, men for at sikre etablering af synergier og inspirerende forskningsmiljøer, vil det være hensigtsmæssigt med en geografisk samling af forskningsfunktioner for to eller flere klynger. Dette er allerede intensionen i projektet, hvor forskning er placeret i grænseområdet mellem de kliniske klynger. Klyngegruppe 8 (fællesfunktioner) vil arbejde videre med dette spørgsmål. Nærhedsbehov Der er nærhedsbehov mellem de centrale undervisningsrum indbyrdes for at sikre fleksibiliteten og nærhed til vestibuleområdet med den fælles kantine/patientcafé i tilfælde at bespisning i forbindelse med større arrangementer. Forskningsarealerne har nærhedsbehov til de kliniske funktioner og integreres der. Samtidig vil det være hensigtsmæssigt om forskningsområderne kan samles geografisk for f.eks. to eller flere klynger for at opnå større forskningsmiljøer. Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse Nettoareal m2 Møderum pl. Også til undervisning. Skal kunne opdeles 90 m2 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 60

61 7.2 Vigtige krav til bygnings og installationsteknik Der skal tages hensyn til afskærmning for indblik og støjdæmpning i kontorlandskaberne. 7.3 Standardrum TVG 4: Kontorområde, personaleservice, undervisning og forskning Rum Kommentar/beskrivelse Nettoareal m2 Kontor, 1 pl. Fleksibel eller fast 10 m 2 Kontor, 2 pl. Fleksibel eller fast 12 m 2 Kontorlandskab, klinik 4 pl. Fleksibel kontorplads, med opbevaringsmoduler 20 m 2 Kontorlandskab, klinik 8 pl. Fleksibel kontorplads, med opbevaringsmoduler 40 m 2 Kontorlandskab, klinik, 12 pl. Fleksibel kontorplads, med opbevaringsmoduler 60 m 2 Kontorlandskab, stab, 4 pl. Fleksibel eller fast kontorplads 25 m 2 Kontorlandskab, stab, 8 pl. Fleksibel eller fast kontorplads 50 m 2 Kontorlandskab, stab, 12 pl. Fleksibel eller fast kontorplads 75 m 2 Stillerum 1 2 pl. Stillerum 3 4 pl. Print/kopi *) Stillerum, integreret i kontorlandskab. Kortvarigt ophold, fleksibel Stillerum, integreret i kontorlandskab. Kortvarigt ophold, fleksibel 5 m 2 7 m 2 2 m2 Møderum 4 6 pl. Fleksibel, også til undervisning 12 m 2 Møderum 5 8 pl. Fleksibel, også til undervisning 15 m 2 Møderum 7 12 pl. *) Fleksibel, også til undervisning 20 m 2 Møderum pl. Fleksibel, også til undervisning 30 m 2 Møderum pl. *) Fleksibel, også til undervisning 40 m 2 Møderum pl. Også til undervisning. Skal kunne opdeles 90 m2 Personalerum *) Med tekøkken 20 m2 Vagtværelse inkl. toilet/bad *) Toilet, personale *) Toilet HC, personale *) *) DNU standardrum 15 m2 3 m2 5 m2 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 61

62 8 KLYNGEGRUPPERNE 8.1 Klyngefunktioner For alle klyngerne, undtagen kræftklyngen, neuroklyngen og psykiatriklyngen, er der udarbejdet et funktionsprogram for klyngens opgaver, funktioner, processer, nærhedsbehov og rum. 9 medarbejdergrupper har medvirket i udarbejdelsen: Klyngegruppe 1: Akutklyngen Klyngegruppe 2: Intensiv og interventionsklynge Klyngegruppe 3: Billeddiagnostik og klinisk fysiologi Klyngegruppe 4: Laboratoriefunktioner Klyngegruppe 5: Thorax, kredsløbs, hormon og bevægeapparatklyngen Klyngegruppe 6: Abdominalklyngen Klyngegruppe 7: Familieklyngen Klyngegruppe 8: Fællesfunktioner Klyngegruppe 9: Service og logistikklyngen Ovennævnte ni klyngegrupper omfatter hele DNV Gødstrup ekskl. neuroklyngen, kræftklyngen og psykiatriklyngen. Hermed er inkluderet nogle af de funktioner, som etableres i etape 3. For hvert område har klyngegruppen sammen med programrådgiverne udarbejdet en rapport. Disse rapporter foreligger i sin helhed som selvstændige dokumenter. En lidt forkortet version af rapporterne følger i de efterfølgende ni afsnit, der for hver klyngegruppe er disponeret som følger: Resumé Virskomhedsbeskrivelse og grundlag, herunder aktiviteter og kapaciteter ifølge kapacitets og arealberegning Klyngens funktionsområder Rumprogram og samlet areal Supplerende information, herunder særlige forhold vedr. byggeteknik, feksibilitet og elasticitet samt evt. kommentarer fra deltagere i gruppen. Efter afsluttet programmering med de ni klyngergrupper, viste det sig at summen af gruppernes rumprogrammer oversteg den arealramme, der er til rådighed for projektet med ca. 200 m2 netto, jf. tabel herunder: Medarbejderinddragelse i byggeprogrammet Arealramme for byggeprogrammet Programmeret areal i slutrapporter I alt, byggeprogram I forbindelse med udarbejdelsen af nærværende byggeprogram er alle rumprogrammer blevet kvalitetssikret med hensyn til indhold og kapaciteter samt anvendelse af standardrum, på hvilken baggrund der er foretaget nogle justeringer, således at den samlede arealramme er overholdt. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 62

63 8.2 Arealrammer for klyngegrupperne i byggeprogrammet Baseret på kapacitets og arealberegningen er der udarbejdet en arealramme for hver af de ni klyngegrupper. Undervejs i programmeringen viste det sig dog hensigtsmæssigt at foretage en omfordeling af nogle funktioner og dertil knyttede arealer: Endoskopifunktionen: 11 rum med et samlet areal på 495 m2 netto. Flyttes fra KLG2 intensiv og interventionsklyngen til o Thoraxklyngen: 1 endoskopirum (bronchoskopi): 45 m2 o Abdominalklyngen: 8 endoskopirum tilhørende klyngens specialer: 360 m2 o Neuroklyngen: 2 enskopirum til audiologi: 90 m2 Kontorfunktioner: Baseret på analyse af antal medarbejdere og kontorfunktioner flyttes 148 m2 til kontorfunktioner fra KLG2 intensiv og interventionsklyngen til KLG3 billeddiagnostik og nuklearmedicin Arbejdsmedicin: Flyttes fra KLG5 thoraxklyngen til KLG8 fællesfunktioner, samlet areal 254 m2 netto Fysio og ergoterapi: Funktioner svarende til 379 m2 netto etableres decentralt i følgende klynger: o Akutklynge: 24 m2 o Thoraxklynge: 108 m2 o Abdominalklynge: 18 m2 o Familieklynge: 43 m2 o Neuroklynge: 150 m2 o Kræftklynge: 36 m2 Obduktion: Programmeres med kapelfunktionen, arealet på 66 m2 flyttes fra KLG4 laboratoriefunktioner til KLG8 fællesfunktioner. Overnatning pårørende: 3 enheder (60 m2) flyttes fra KLG8 fællesfunktioner til KLG7 familieklyngen Omfordeling af 100 m2 fra KLG 9 service og logistik til KLG 3 billeddiagnostik og nuklearmedicin for at tilgodese ekstra arealbehov til nuklearmedicin/klinisk fysiologi Akut UL laboratorium flyttes fra KLG1 akutklynge til KLG3 billeddiagnostik og nuklearmedicin Overskydende areal til akutlab 40 m2 flyttes fra KLG1 akutklynge til KLG4 laboratoriefunktioner Sammenlagt er disse omfordelinger vist i tabel herunder, hvorefter de resulterende arealrammer for klyngegrupperne i byggeprogrammet fremgår: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 63

64 Medarbejderinddragelse i byggeprogrammet Oprindelig arealramme Endoskopi Kontorfkt Arbmed Fys/ergo Obduktion Overnatning pårørende Fra KLG9 til KLG3 Akut UL Akut lab Arealramme for byggeprogrammet KLG1 Akutklynge KLG2 Intensiv- og interventionsklynge KLG3 Billeddiagnostik og nuklearmedicin KLG4 Laboratoriefunktioner KLG5 Thoraxklynge KLG6 Abdominalklynge KLG7 Familieklynge KLG8 Fællesfunktioner KLG9 Service og logstikklynge I alt, byggeprogram Neuroklyngen Kræftklyngen I alt inkl. overførte arealer til neuro- og kræftklyngen Den samlede arealramme for klyngegrupperne i byggeprogrammeringen er m2 netto. Denne arealramme har dannet grundlag for klyngegruppernes programmering, og resultatet heraf er sammenfattet i de ni slutrapporter fra klyngegrupperne og sammenfattes herunder. Medarbejderinddragelse i byggeprogrammet Arealramme for byggeprogrammet Programmeret areal i slutrapporter KLG1 Akutklynge KLG2 Intensiv- og interventionsklynge KLG3 Billeddiagnostik og nuklearmedicin KLG4 Laboratoriefunktioner KLG5 Thoraxklynge KLG6 Abdominalklynge KLG7 Familieklynge KLG8 Fællesfunktioner KLG9 Service og logstikklynge I alt, byggeprogram Som det ses af tabellen, er det programmerede areal i klyngegruppernes slutrapporter ca. 200 m2 netto højere end arealrammen, på hvilken baggrund der er foretaget en gennemgang og kvalitetskontrol af rumprogrammerne, for at justere disse således at alle funktionskrav tilgodeses til et areal inden for arealrammen. 8.3 Justeringer som følge af kvalitetskontrol i slutfasen af byggeprogrammet Kvalitetskontrollen af rumprogrammerne har fokuseret på følgende forhold: Kliniske kapaciteter Kontorpladser og møderumspladser Toiletter Rengøringsrum og affaldsrum Standardrum Kliniske kapaciteter er antal senge, ambulatorier, operationsstuer, billeddiagnostiske rum etc. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 64

65 Disse er kontrolleret for alle klyngegrupper, og der er ikke foretaget justeringer i antal enheder på dette område. For kontorpladser og møderumspladser er der beregnet en ramme for hver klyngegruppe. Kontorpladser er her personlige kontorpladser, idet kontor /arbejdspladser i receptioner, kommandocentraler, arbejdsstationer etc. er ikke medregnet. Møderumspladser er tilsvarende egentlige møderum, og personalerum og undervisningsrum er ikke medregnet, men indgår som en fælles ressource til møder og undervisning. For alle klyngegrupper skal det beregnede antal pladser som minimum være programmeret, og gerne lidt over for at sikre en vis bufferkapacitet og tilgodese en vis usikkerhed i det fremtidige behov. Ifølge AT vejledningen skal der være et toilet pr. 15 samtidigt beskæftigede og antal patienter/pårørende/besøgende. På dette grundlag er der foretaget en beregning af det nødvendige antal toiletter baseret på: Den fremskrevne bemanding for 2018 med tillæg for deltidsbeskæftigede og studerende Antal maksimalt samtidige beskæftigede, dvs. i dagtiden Antal maksimalt samtidige ambulante patienter, svarende til antal ambulante og dagpatienter pr. time med tillæg for pårørende og besøgende En andel handicaptoiletter svarende til BR s anbefaling Antal samtidigt beskæftigede er opgjort herunder: Klynge Bemanding i alt Inkl. tillæg for deltid 15 % Bemanding i dagtiden i % Bemanding i dagtid Elever/studerende/andre er 375 elever/studerende (hvoraf 100 er tilknyttet psykiatri) samt 49 lægesekretærstuderende og ansatte med løntilskud. Det maksimalt samlede antal beskæftigede personale og elever/studerende udgør ca personer. Antal handicap toiletter baseres på følgende relation fra BR: Andre/elever /studerende Beskæftigede i dagtid Akut % Intensiv /intervention % BD og Nuklear % Laboratorier % Thorax % Abdominal % Familie % Kræft % Neuro % Psykiatri % Fælles % Service og logistik % I alt % Antal samtidigt beskæftigede eller besøgende Antal handicap toiletter 0 50 Min DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 65

66 På dette grundlag beregnes følgende behov for almindelige toiletter og handicap toiletter til beskæftigede: Antal toiletter pr. klynge Samtidigt beskæftigede i dagtiden Antal toiletter personale Fordeling i % Heraf handicap Heraf alm toiletter Akut ,6% 1 12 Intensiv /intervention ,9% 2 19 BD og Nuklear ,1% 1 9 Lab ,0% 1 13 Thorax ,9% 3 32 Abdominal ,8% 2 17 Familie ,2% 1 16 Kræft ,6% 1 12 Neuro ,9% 1 8 Psyk ,4% 3 29 Fælles ,5% 1 16 Service og logistik ,1% 3 33 I alt % Antal handicap toiletter er baseret på det samlede beskæftigede og herefter fordelt relativt på klynger. Antal toiletter til patienter beregnes på grundlag af ambulante og dagpatienter, da indlagte patienter alle har eget toilet/bad. Antal toiletter pr. klynge Samtidigt beskæftigede i dagtiden Amb i alt pr år Kommentar Amb pr. dag pr. time Inkl. 25 % tillæg for pårørende Tillæg for besøgende Amb ptt/pårørende og besøgende Akut Skadestue Intensiv /intervent Dagkirurgi BD og Nuklear Antal amb ptt Laboratorier Praksispatienter og bloddonorer Thorax Amb kons Abdominal Amb kons Familie alle kons Kræft Inkl. stråle Neuro Amb kons Psyk Amb kons Fælles Arbmed, central fys/ergo, klin ernæring, vestibule Service og logistik 516 I alt For besøgende er der regnet med 25 i ledelse/administration, 350 i auditoriet og 50 i øvrige centrale undervisningsrum, i alt 425. På det grundlag beregnes følgende behov for toiletter til ambulante/dagpatienter inkl. pårørende samt besøgende: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 66

67 Antal toiletter pr. klynge Antal amb ptt/pårørende og besøgende pr. time Antal toiletter patienter Antal afrundet Heraf handicap toiletter Heraf alm toiletter Akut 7 0, Intensiv /intervention 51 3, BD og Nuklear 103 6, Laboratorier 36 2, Thorax 108 7, Abdominal 42 2, Familie 40 2, Kræft 32 2, Neuro 33 2, Psyk 35 2, Fælles , Service og logistik I alt , Antal handicap toiletter er sat op for hver klynge. Ovennævnte nøgletal for antal personale og patientoiletter anses som et minimum, idet der som hovedregel regnes med et overskud af patienttoiletter dels af hensyn til tilgængelighed, men også fordi nogle toiletter er tilknyttet undersøgelses /behandlingsrum. Rengøringsrum og affaldsrum er kontrolleret med henblik på jævn fordeling over alle arealer. Endelig er der foretaget en kontrol af standardrum, at korrekt størrelse og type er anvendt. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 67

68 9 KLYNGEGRUPPE 1 (KLG1) AKUTKLYNGEN 9.1 Resumé Denne deludredning omhandler funktionsprogram for akutfunktoner ved DNV Gødstrup og er udarbejdet af klyngegruppe 1 (KLG1). I bilag 1 er der en oversigt over gruppens deltagere. Funktionsområderne omfatter præhospitale funktioner, aktmodtagelse, skadestue og lægevakt. I akutmodtagelse planlægges i tillæg til akut/traumerom multifunktionsrum til udredning/observation/behandling af akutte indlæggelser. Aktmodtagelsen har støttefunktionerne radiologi og laboratorievirksomhed. Enheden planlægges for alle akutte patienter inkl. børn og psykiatri. Akut klyngen har en arealramme på m² inkluderet arealer til kontorer og hospitalets totale antal vagtværelser i tillæg til de foran nævnte funktioner. Rumprogrammet er udarbejdet indenfor denne ramme. 9.2 Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet Akutafdelingen skal skabe rammerne for at borgere med uafklarede, akutte lidelser kan diagnosticeres kvalificeret og hurtigt med henblik på at opnå den rette behandling til den rette tid. I tæt samarbejde med den præhospitale organisation skal akutafdelingen udgøre en fælles indgang for de akutte patienter. Akutklyngen har følgende funktionsområder: Præhospitale funktioner Akutmodtagelse med akutpladser/multifunktionsrom Skadestue Lægevakt Billeddiagnostik, laboratorium Kontorfunktioner Personaleservice (vagtrum) Klyngens funktioner til personaleservice (omklædning), undervisning og forskning er programmeret af klyngegruppe 8 Fællesfunktioner og transport og forsyning er programmeret af klyngegruppe 9: logistik og service. Akutmodtagelse, skadestue og præhospitale funktioner Antal akutte indlæggelser i 2010 og fremskrevet til 2018 er vist i tabel herunder: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 68

69 Akutte indlæggelser somatik **) Thoraxklynge Abdominalklynge Kræftklynge Neuroklynge Familieklynge *) I alt *) Ekskl. obstetrik *) De akutte indlæggelser er fremskrevet til 2018 under hensyntagen til demografi og aldersfordeling Dertil kommer ca. 900 akutte psykiatriske indlæggelser. For skadestueaktiviteten forudsættes: Skadestuebesøg *) DNV Heraf i Holstebro DNV-Gødstrup *) Fremskrevet til 2018 med 25 %. Holstebro uændret Det forudsættes, at den nuværende aktivitet i Holstebro opretholdes. På det grundlag foretages en dimensionering af generelle undersøgelses /behandlingsrum i skadestue og akutmodtagelse. Der forudsættes en gennemsnitlig undersøgelses /behandlingstid på 1 time. For de akutte indlæggelser skal denne opholdstid i undersøgelses /behandlingsrum ses i forhold til, at alle disse patienter i gennemsnit opholder sig 6 timer i en akutplads (se senere). På dette grundlag fås følgende: Skadestue og akutmodtagelse Antal patienter 2018 Antal ptt i gnsn/døgn** ) Beregningsgrundlag for antal us/beh-rum Antal ptt i gnsn/time ***) Antal ptt i tidsrummet kl ****) Antal ptt i gnsn/time kl Gnsn. us/beh tid i timer Antal rum kl med 90 % udnyttelse Skadestue (amb besøg) ,6 60 6,0 1,0 7 Akutte indlæggelser *) ,4 74 7,4 1,0 8 I alt *) Ekskl. obstetrik **) 365 dage/år ***) 24 timer ****) ca. 70 % af døgnets patienter i tidsrummet 8-18 De 15 undersøgelses /behandlingsrum skal suppleres med triagepladser/multifunktionsrum, traumerum og akutpladser. Arealdimensioneringen resulterer i følgende: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 69

70 Akutfunktioner Areal m 2 netto Reference/kommentar Akutmodtagelse/skadestue Skadestue/akutmodt. med 15 us rum plus lægevagt. Ekskl. røntgen og lab Psykiatrisk akutmodtagelse 135 jf. programmet Ambulancepersonel 200 Ophold, personalefaciliteter, kattastroferum Heraf til Holstebro *) 100 I alt Ekskl. kontorer og møderum *) skadestuebesøg i Anslået 8000 skadestuebesøg i 2018, svarer til 2 rum Arealerne ovenfor inkluderer lægevagt og alle støtterum til akutmodtagelse/skadestue samt psykiatrisk akutmodtagelse og faciliteter til ambulancepersonel. Der fragår 100 m2 til Holstebro, således at den samlede arealramme til disse funktioner i DNV Gødstrup udgør m2 netto. Billeddiagnostik, satellitlaboratorium og kontorfunktioner er ikke medregnet. Billeddiagnostik og satellitlaboratorium Der integreres 3 billeddiagnostiske rum i akutmodtagelsen, og der er forudsat følgende: 1 konventionel røntgen 1 CT. 1 Ultralyd Akutlægen bruger mobilt ultralyd i US rom Det samlede nettoareal er 190 m2. Til satellitlaboratorium var der afsat 60 m2 netto, nu ændret til 25 m2 netto Akutpladser I akutmodtagelsen etableres akutpladser til udredning/observation/behandling af akutte indlæggelser i en periode svarende til 6 timer i gennemsnit. Dette gælder alle patienter inkl. børn og psykiatri. Eneste undtagelse er obstetrik. Ca. 35 % af patienterne forudsættes at kunne blive udskrevet fra akutpladsen, resten overføres til et stationært sengeafsnit. Antal akutpladser dimensioneres som følger: Akutte indlæggelser somatik *) Antal Antal akutpladser akutpladser beregnet ***) afrundet HEV akutte indlæggelser i alt Obstetrik i alt Heraf akutte obstetrik **) Akutte 1- og 2-døgnsindl ,6 23 Øvrige akutte indlæggelser ind via akutmodt ,2 15 Akutte indlæggelser via akut ,7 38 *) De akutte indlæggelser er fremskrevet til 2018 under hensyntagen til demografi og aldersfordeling **) Skønnes at udgøre 80 % af de obstetriske indlæggelser ***) 6 timers gennemsnitlig liggetid og 70 % belægning DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 70

71 Dertil kommer en plads til psykiatriske patienter, således at det samlede antal akutpladser udgør: Akutpladser Antal akutte indlæggelser Sengedage Akutpladser 70 % beregnet Akutpladser 70 % Det samlede areal udgør 1092 m2 netto, idet der regnes med 28 m2 pr. plads. Netto areal i alt Omstillede korttidsindlæggelser ,1 19 Psykiatri ,9 1 Øvrige akutte indlæggelser ,6 19 I alt , Kontorfunktioner i akutklyngen Kontorfunktioner omfatter kontorpladser og møderumspladser, og dimensioneringen af dette er baseret på en fremskrivning af bemandingen fra 2011 til 2018, jf. ovenfor. For akutklyngen er bemandingen forudsat opretholdt på 2010 niveau, dvs. 209 årsværk. Baseret på projekterfaringer og med udgangspunkt i kontorkonceptet for DNV Gødstrup jf. TVG4, hvor der som hovedregel indrettes fleksible kontorpladser, forudsættes at antal kontorpladser svarer til 17 % af bemandingen. Antal mødepladser svarer til at 1/3 af dagpersonalet (ca. 70 %) samtidig kan være til møde. Bemandingen resulterer i følgende antal beregnede kontorpladser og møderumspladser: Akut Parakliniske funktioner Antal enheder Netto kvm. Kontorer Mødepladser I alt Ovennævnte beregning resulterer i 35 kontorpladser og 48 møderumspladser og et areal på 370 m2 netto. Dertil kommer så receptionsarbejdspladser samt kliniknære arbejdspladser i funktionerne (skadestue, akutmodtagelse, akutpladser) som indgår i arealrammerne der. Vagtværelser Der skal være overnatningsmulighed for personale i vagt, dvs. vagtrum. Der er forudsat i alt 24 vagtrum á 20 m2, dvs. 480 m2 i alt Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Resume og konklusion runde 1 Akutområdet på DNV Gødstrup er forudsat at bygge på Region Midtjyllands akutkoncept. Det indebærer, at alle akutte patienter med få specifikke undtagelser skal modtages via Akutafdelingen. Denne præmis har været gennemgående for akutklyngens arbejde og generelt også i forhold til nærværende afrapportering. Det bemærkes endvidere, at der i dimensioneringen af Akutafdelingen ikke er medregnet akutte pædiatriske patienter, på trods af forudsætningen i programgrundlaget om, at også børn skal modtages via Akutmodtagelsen. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 71

72 Akutklyngen har uddybet programgrundlaget i forhold til de rum og rumtyper, der forventes at blive behov for i Akutafdelingen, herunder i forhold til ambulanceindkørsel, vagtlæge, undersøgelser, ventefaciliteter, røntgen og ambulatoriefaciliteter, mv. Akutafdelingen bør af hensyn til det gode patientforløb tilrettelægges ud fra nærhedsprincippet. Det indebærer, at mest muligt skal kunne håndteres tæt på patienten, herunder røntgen og laboratorieydelser. Nærhedsprincippet skal vurderes i relation til, hvor stamafdelingerne viser sig at være placeret i forhold til Akutafdelingen. Resume og konklusion runde 2 Resultat af 2. klyngerunde for Akutklyngen Område Senge US spus Dagpl Senge AkSe US spus Dagpl Senge i Akutafdelingen Resultat Uafklaret 60 Mål 72 60* Restudfordring Akutafdeling Funktioner og opgaver Akutområdet på DNV Gødstrup er forudsat at bygge på Region Midtjyllands akutkoncept. Det indebærer, at alle akutte patienter med få specifikke undtagelser skal modtages via Akutafdelingen. En betydelig del af hospitalets patienter vil få akutområdet som første kontakt til hospitalet, herunder traumepatienter, skadestuepatienter og vagtlægepatienter. Region Midtjylland vil modtage patienter i dedikerede akutafdelinger på baggrund af Patientens symptomer. I akutplanen fremgår det, at modtagelse, primær diagnostik og behandling af akutte patienter er en specialistopgave og at denne bør varetages under ledelse af speciallæger med særlig ekspertise inden for det akutte område. Akutområdet dækker følgende hovedområder: Ambulance/DPE/præhospitale tjenester Hovedindgang til akutområdet Lægevagten Triage og behandlingsrum Røntgen og laboratorium Øvrige rum Administrative faciliteter I det nye hospital varetages akutsenge i de klynger, som især benytter akutsengene, dvs. thorax, kredsløbs, hormon, bevægeapparatklyngen, kirurgiklyngen og neuroklyngen. På akutafdeling finnes der multifunktionsrum, ikke akutsenge. Administrative faciliteter, undervisning, personaleservice og transport og forsyning er beskrevet i TVG4 og TVG1. Radiologi og laboratorier er beskrevet i KLG3 og KLG4. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 72

73 9.3.2 Afgrænsning. Enklere tilstande og skader behandles ved en døgnåben Sundheds og akuthus i Holstebro. Fødende går i princippet direkte til fødeafdelingen, men registreres i akutmodtagelsen dersom det er tid til det. Patienter der kommer i følge med politi benytter egen indgang. Pr. I dag går PCI patienter direkte til DNV Skejby. Patienter med kendt luftsmitte skal ikke til DNV Gødstrup. Visiteret akutmodtagelse = lægevagt og akutkliniker kan tilse patienter som ikke skal tilses i akutmodtagelsen. Visse patienter skal direkte til relevant afdeling, TEX PCI patienter, psykiatriske patienter på rødt papir. Om 4 år, ved indflytningstidspunkt, så kan der være patienter som har andre forløb end det som foreligger i dag og det er vanskeligt at tage beslutninger om det i dag. PCI er en patientgruppe som måske skal behandles på DNV i fremtiden Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Akutmodtagelsen tager imod patienter med alle typer akutte skader og lidelser. Patienter med livstruende tilstande modtages i et akutrom/traumerum. Øvrige patienter bringes til triagering undtagen skadestue patienter. Akutmodtagelsen har to patienttyper med tildeles forskellige behov: voksne og børn. Voksne. Triagescore er når lægen skal se patient 0, 10,60,120 eller 240 min. Den somatiske patient modtages for vurdering og Tria gering. Afhængig af triagescore gives patienten behandling, lægges ind for observation, indlæggelse eller udskrivning. Den psykiatriske patient venter i eget skærmet område og modtages for vurdering. Derefter observation, indlæggelse eller udskrivning. Børn. Børn under 18 år tages imod fra hele Vestjylland. Triage udføres efter en pædiatrisk model. Derefter observation, indlæggelse i børneafdeling eller udskrivning. Børnene venter og behandles i skærmede områder. Præhospital funktion. Et præhospital funktion ivaretager primært kommunikation, fjerndiagnostik og initialisiering af behandling mod ambulancetjenesten. Akut syge og tilskadekomne patienter skal diagnosticeres og behandles hurtigst muligt og på relevant højt fagligt kompetenceniveau af et personale, der er dedikeret til indsatsen. Region Midtjyllands akutkoncept indebærer et nært samarbejde mellem Præhospitalet med AMK Vagtcentral, ambulancer, akutbiler og akuthelikopter, den akutte visitation via 112/alarmcentralen og almen praksis og Lægevagten samt akuthospitalerne med akutafdelingerne. I samarbejdet indgår i stigende grad benyttelse af telemedicinske teknologiske principper, herunder telemedicinsk konsultation mellem akutklinik og akutafdeling. Præhospital funktion skal have opvarmet garage med plads til en bil (brutto /trafikareal, er ikke programmeret indenfor KLG1 s arealramme). I tillæg kommer der vagtværelse, medicinrum og depoter. Visitation. Som led i visitationen (telefonvisitation før fremmøde indgår i akutkonceptet) tages der altid stilling til, om patienten mere hensigtsmæssigt kan betjenes via et subakut ambulant tilbud. Hospitalsvisitationen. Akut indlæggelse/ vurdering på hospitalerne i Region Midtjylland skal ske efter aftale med hospitalsvisitationen på det pågældende hospital. Hospitalsvisitationen giver vejledning og rådgivning til den indlæggende instans. Hospitalsvisitationen sender relevant besked videre til relevante parter og kan aktivere forskellige kald, eksempelvis traumeopkald. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 73

74 Modtagelse. Den akutte patient modtages af triage sygeplejerske eller det team, der i forvejen er tilkaldt til modtagelsen. Oversigtstavlen opdateres med triagefarve og øvrige relevante forløbsmæssige informationer. Kliniske data dokumenteres i Region Midtjyllands elektroniske patientjournal. I forlængelse af triagering sætter ansvarshavende akutlæge et relevant teamarbejde i gang med henblik på patientens diagnostiske afklaring, umiddelbare behandling og det videre forløb. I denne forløbsfase foretages undersøgelser, herunder ultralyd og billeddiagnostik, der har til hensigt at få opklaret den eller de sygdomme, patienten lider af og som har gjort situationen akut. Akutafdelingerne skal sikre at der lægges en behandlingsplan. Det er målsætningen at alle akutte patienter henvist til indlæggelse vil være tilset af læge i løbet af en time og der skal så vidt muligt foreligge en behandlingsplan for patienten i løbet af fire timer. Triage. Regionsrådet har vedtaget som servicemål, at alle akutte patienter skal triageres. Det valgte triagerings princip inddeler patienterne i fem kategorier, der styrer det umiddelbare patientforløb i akutafdelingen: Rød livstruende Orange haster Gul haster mindre Grøn haster ikke Blå tildeles patienter som ikke triageres Patienter med småskader gennemgår ikke triage og får ikke målet vitalparametre. I stedet adskilles disse patienter gennem at udspørge ved hjælp af en nærmere beskrevet vejledning. Patienter i blå spor3. Ved patienternes ankomst foregår en sortering, hvor ikke triage krævende patienter adskilles fra den øvrige patientstrøm. De ikke triage krævende patienter kommer ind i det blå spor; det er her vi finder mange af de tidligere skadestuepatienter. Patienter i blå spor har mange forskelligartede, men ofte mindre eller solitære skader. Der foretages en prioritering på faglige kriterier til omgående indsats eller behandling efter tur. Det blå spor bemandes med behandlersygeplejersker og læger. Lægevagten. Lægevagten integreres fysisk i akutafdelingerne og vagtlægen indgår i et samarbejde med det hospitalsansatte personale. Samarbejdet skal bidrage til, at patienterne oplever den akutte behandling mere integreret uanset om den foregår i Lægevagten eller i akutafdelingen. Integrationen af Lægevagten i akutafdelingen vil endvidere forbedre servicen for lægevagtspatienterne, idet venteområdet i akutafdelingen vil være overvåget. Patienter, hvis fysiske tilstand forværres, kan rykkes frem i ventekøen. Røntgen og laboratorium i akutklyngen. Billeddiagnostik og enkel prøvetagning, analyser i multianalysemaskine. (ABL). Der planlægges en CT samt et laboratorium med konventionel (thorax og skellet) røntgen. Ultralyd foretages i almindelige undersøgelsesrum hvor man bruger mobilt ultralyd. Generelt. Det er behov for at sikre én fælles indgang til akutområdet samtidig med, at indgang til Skadestue/Akutmodtagelse henholdsvis vagtlægekonsultation bliver separeret på et fornuftigt vis og gjort let overskuelig for patienter og pårørende. Videre stiller modtagelse af børn i akutafdelingen specielle krav og kompetencer mht. modtagelse, triagering, diagnosticering og behandling af akutte børn stiller krav. Det vil være hensigtsmæssigt at udnytte en række fællesfaciliteter på akutområdet, herunder eksempelvis ambulancehal. Pædiatrien har egen triagering, og der er behov for egne skærmede områder for børnepatienterne. En del av de samme forhold gælder den psykiatriske akutpati DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 74

75 ent, blandt andet behov for afskærmning i venteområdet og sikring i undersøgelsesrum. Triage Der er behov for at have særlige undersøgelsesrum til bestemte specialer og patienttyper der kræver særlig udstyr; eksempelvis øre, næse og halspatienter, gynækologiske patienter, øjepatienter etc. Multifunktionsrummene placeres med god oversigt til patienterne, og indrettes ensartet. Nogle rum området skal være både privat og oversigtlig. Dette garanterer multifunktionsrummene. tilpasses børn. Halvdelen av multifunktionsrummene har tilgang til bad og/eller toilet, samt pusle samt optrapning af vold vil kræve specielt opmærksomhed Patientforløb børn i akutklyngen Patientforløb for børn er illustreret plads. Sikkerhedsfaciliteterne i og omkring akutområdet som følge af det øgede volumen af akutte patienter herunder: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 75

76 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 76

77 9.3.5 Nærhedsbehov Akutklyngens nærhederr er illustreret herunder: Akutafdelingen bør af hensyn til dett gode patientforløb tilrettelægges ud fra nærhedsprincippet. Det indebærer, at mest muligt skal kunne håndteress tæt på patienten, herunder røntgen og laboratorie og ydelser. Akut /traumerom må være i umiddelbar nærhed av ambulanceindgang og CT scanning røntgen. Ambulancegaragen bør placeres i tæt relation til ambulanceport og skade/modtagelse. Der skal være separat indgang for akutte patienter og elektivee patienter der kommer til t hospitalett med ambulance. God logistik og hensigtsmæssig organisering af de fysiske rammer kan give bedre overblik og under hensigtsmæssigt i nærheden af akutafdelingen. Akutafdelingen har én indgang for patienter med behov for akut behandling. Indgangen er indrettet til støtte effektive arbejdsprocesser, samt patient flow. billeddiagnostik, laboratorium, klinisk biokemi bør placeres De øvrige hospitalsfunktioner, herunder at styre de forskellige patientstrømme ind i huset. Nærhedsprincippet skal vurderes i relation r til, hvor stamafdelingerne viser sig at være placeret i for hold til Akutafdelingen Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov For kapacitets og arealberegning baseret på 2010 data, ligger følgende forudsætninger til grund: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 777

78 Omstilling af akutte korttidsindlæggelser til akutplads 90 % af akutte 1 døgnsindlæggelser og 60 % af akutte 2 døgnsindlæggelser indlægges i akutplads mht. observation/færdigbehandling 6 timers liggetid pr. akut patient 40 % udskrives fra akutafdelingen med et ambulant besøg 60 % overføres til normal seng Øvrige akutte indlæggelser starter på akutmodtagelsen, hvorefter patienten går til stamafdeling Øvrige akutte indlæggelser over 2 dages liggetid indlægges i akutplads mht. diagnose/behandlingsplan før overførsel til normal seng 6 timers liggetid i akutplads Resultat antal akutpladser 38 pladser til somatik og 1 plads til psykiatri, i alt 39 pladser Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Baseret på beregningen i Overordnet funktionsprogram skal klyngen have i alt 16 specielle undersøgelses /behandlingsrum eksklusivt traumerum og lægevagt. Klyngearbejdsgruppens vurdering pr var 16 generelle undersøgelses /behandlingsrum og 3 specialrum. Klyngegruppen har præciseret at man ser det som optimalt for patientsikkerhed og rationel drift i akutmodtagningen at patienter der skal triageres, observeres og behandles får dette udført fra samme plads indenfor rimelig og nødvendig tid. Det opleves derfor ikke hensigtsmæssigt at patienten altid skal flyttes fra dette område etter 1 time. Område for triage og akutpladser vil derfor til dels ses under et Standardrum Der er benyttet standardrum der hvor det har været muligt. Der er imidlertid mange ensartede rum, eksempelvis multifunktionspladser. Disse kan med fordel standardiseres i senere programmering. Akutmodtagelsen kan deles i fire zoner 1. Ventearealer med nærhed til lægevagt, psykiatrisk kompetence samt behandlersygepleje. 2. Område med nærhed til røntgen af skelet/thorax. Behandling af skadestuepatienter af behandlersygeplejerske, KBU og akutlæger 3. Akutområdet, pladser for livstruende tilstand. 4. Område med rum som er fleksible fungerer for triage, undersøgelse og ved behov som obs. plads. Rummet kan bygges som halv måne. Lægevagten integreres i den fysiske ramme i akutafdelingens modtageområde. De fysiske rammer bør minimere risikoen for flaskehalse og begrænse risikoen for, at patienterne skal flyttes i afdelingen. Akutafdelingen bør være indrettet med henblik på et godt patient flow, således at langt de fleste patienter kan observeres og bliver mødt af de rette kompetencer uden at skulle flyttes unødig. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 78

79 9.4 Akutpladser Akutte senge er overført til de respektive klyngegrupper for sengeområder 9.5 Vagtværelser Det er fra personaleservice overført 460 m 2 for programmering af 24 vagtværelser med tilhørende bad. Vagtværelserne er ikke fordelt på funktionerne. 9.6 Rumprogram og samlet areal Som et resultat af gruppens arbejde er der udarbejdet et rumprogram for klyngegruppe 1, som resulterer i et samlet areal på m2 netto, jf. klyngegruppens slutrapport. I forbindelse med færdiggørelse af samlet byggeprogram og den gennemførte kvalitetskontrol, er der foretaget følgende justeringer til rumprogrammet for KLG1: Akutpladser: o 2 akutpladser indrettes som fleksible sengestuer egnet til isolation. Der er tilføjet to toilet/bad á 11 m2 o Multifunktionsrum anæstesi er reduceret fra 54 m2 til 36 m2 o Køkkenet er øget i størrelse svarende til standardrum for afsnitskøkken, og der er tilføjet opvask Skadestue og lægevagt: 1 skyllerumunit imod 2 i klyngegruppens rumprogram Kontorfunktioner: o Tilføjet 2 print/kopirum o Antal møderumspladser reduceret med 8 pladser, således at der nu er 64 møderumspladser imod klyngegruppens rumprogram med 72 pladser. De 20 pladser i det kombinerede møderum/katastroferum er ikke medregnet. Det beregnede behov er 48 møderumspladser Toiletter: o Der er reduceret med 8 patienttoiletter i reception /venteområde i forhold til klyngegruppens rumprogram med 18 patienttoiletter, således at der nu er i alt 10 toiletter imod et beregnet behov for 2 toiletter o Der er tilføjet 4 personaletoiletter i forhold til klyngegruppens 10 personaletoiletter. Det samlede antal er nu 14 toiletter imod et beregnet behov for 13 Standardrum: der er foretaget tilpasning til standardrum for depot På dette grundlag fås et rumprogram for klyngegruppe 1, der resulterer i et samlet areal på m2 netto. Rumprogrammet for akutklyngens delfunktioner vises i efterfølgende tabeller for: Akutmodtagelse og præhospitale funktioner Skadestue og lægevagt Diagnostisk støtte (radiologi og laboratorium) Andre funktioner (hospitalsvisitation, mors og vagtværelser) Kontorområde DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 79

80 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Akutmodtagelse Præhospitale Depot Lægebil, ambulance og præhospitale funktioner x Medicinrum 1 pl Inkl. plads til opstilling af funktioner væskevogn x Personalerum 14 pladser med tekøkken Sanering NBC, direkte indgang Sluse Sanering - NBC Akutmodtagelse Reception 3-4 arb.pladser Print/kopi Vestibule Selvhenvendere Venterum Voksne Venterum Børn Akut/traume 2-3 pladser Akut/traume 2-3 pladser, børn Arbejdsstation Kommandosentral Akutpladser Akutplads Multifunktion, børn. 2 pladser Akutplads Multifunktion, børn. 1 plads Akutplads Multifunktion, voksne. 1 plads Akutplads Multifunktion, voksne. 1 plads, Sengestue, fleksibel Akutplads, til isolation Sluse Til isolation Toilet/bad, sengestue, fleksibel Til isolation Behandling Anæstesi, multifunktion pladser x Toilet, patient/besøgende Forsyning og personale x Toilet HC, patient/besøgende Bad Til multifunktionsrum Bad Fleksibel, til multifunktionsrum x Arbejdsstation 4 arbejdspladser x Afsnitskøkken x Opvask x Medicinrum 1 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn x Depot, rent, lille Depot forbrugsvarer x Skyllerum samlet unit Skyllerum uren og ren side, affald og rengøring med plads til tre rengøringsvogne x Depot, udstyr, lille x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab til dy Niche Katastrofe x Stillerum 1-2 pl Kortvarigt ophold, fleksibel x Personalerum 14 pladser med tekøkken x Toilet, personale x Toilet HC, personale Delsum DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 80

81 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Skadestue og lægevagt Reception og vente Undersøgelse og behandling Forsyning og personale Reception 3-4 arbejdspladser Venterum Voksne Venterum Børn x Toilet, patient/besøgende x Toilet HC, patient/besøgende x Arbejdsstation Kommandocentral x Ambulatorium, standard Spotchech Skadestue Skadestue Gips, gennemlysning x Ambulatorium, standard Bl.a behandlingssygeplejerske x Ambulatorium, fleksibel Gyn, ØNH, øje, børn, psyk x Ambulatorium, fleksibel Brandskader x Ambulatorium, standard Lægevagt Terapi/aktivering Fysio/ergo x Ambulatorium, standard Voldtægtmodtagelse Vente Tilknyttet voldtægtmodtagelse x Medicinrum 1 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn x Skyllerum samlet unit Skyllerum uren og ren side, affald og rengøring med plads til tre rengøringsvogne x Depot, udstyr, stort x Depot, udstyr, stort Udstyr - hjælpemidler x Depot, rent, lille Depot forbrugsvarer x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab til dyner og puder x Personalerum 14 pladser med tekøkken x Toilet, personale x Toilet HC, personale Delsum 865 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 81

82 Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Delfunktion Funktion Standardrum Diagnostisk Radiologi CT-scanning støtte Manøvrerum Teknisk CT Omklædning Konventionel røntgen Thorax og skelet Manøvrerum Omklædning Toilet HC, patient/besøgende Niche Seng Laboratorium Prøvetagningsplads Laboratorium Prøver Delsum 173 Andre funkioner Hospitalsvisitation Hospitalsvisitation Mors Morsrum x Samtalerum Ophold Pårørende x Toilet, patient/besøgende x Toilet HC, patient/besøgende Vagtværelser x Vagtværelse inkl. toilet/bad x Personalerum Til vagtværelser Delsum 527 Kontorområde x Kontorlandskab, klinik 4 pl Sekretariat x Kontor 1 pl Fleksibel eller fast x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast x Kontorlandskab, klinik 4 pl Fleksible arbejdspladser x Print/kopi x Stillerum 1-2 pl Kortvarigt ophold, fleksibel x Møderum 5-8 pl Fleksibel, også til undervisning x Møderum pl Inkl. studerende x Møderum pl Fleksibel, også til undervisning x Møderum pl Katastroferum x Toilet, personale Delsum 390 Klyngegruppe 1 i alt Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen Pædiatri; kommentarer til funktionsprogrammet Notat ved Rikke Monrad Hansen Overlæge Børneafdelingen dateret den 5. maj 2012: Ang. Patientflow I afsnit Patientfremskrivning nævnes: en gennemsnitlig liggetid på 6 timer i akutmodtagelsen, at 35 % skal udskrives direkte fra akutmodtagelse, at liggetidsreduktionen for pædiatri er 12 %, at alle patienter fra 0 år t.o.m. 17 år indlægges i børneafdelingen Vi udskriver på nuværende tidspunkt ca. 60 % direkte fra børnemodtagelsen. Dette håndteres med 6 7 sengepladser og dækker pædiatriske patienter 0 år t.o.m 14 år. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 82

83 Vi har brug for kapacitet (senge) til at dække 6 timers liggetid for 60 % af alle patienter fra 0 år t.o.m. 17 år. Så forudsætningen er ikke 1341 udskrivninger/år men snarere 3437 udskrivninger/år (i henhold til skemaet øverst på side 8 i udkast 3) fra de pædiatriske senge i akutmodtagelsen! Det vil sige svarende til behovet hos intern medicin. Så vi vil få brug for nogle senge yderligere. De kan passende placeres i en slags bufferzone mellem de mindre børn og de voksenmedicinske patienter, mht. maksimal fleksibilitet. En liggetidsreduktion på 12 % er usikker, netop fordi vi allerede har stort fokus på at undgå indlæggelser. Det fremgår af skemaet øverst på s. 8 at den ambulante virksomhed for børn 0 17 øges til /år (dagpatient+ambulant), dvs. en øgning i ambulant virksomhed på 63 %, hvilket giver anledning til stor undren. Hvad er baggrunden for disse fremskrivninger Kommentarer til forslag til rumliste akut Man bør tydeliggøre hvilke rum der tilhører skadestuefunktion, hvilke der tilhører egentlig akutmodtagelse. Rummene i akutmodtagelsen bør være fleksible multifunktionsrum, med henblik på så få flytninger af patienten i forløbet som muligt. Samtlige rum med børnefunktion bør ligge i en fælles enhed. Heraf bør to rum være udstyret til modtagelse af betydeligt syge patienter. Der vil ofte være 7 10 personer på stuen. Med jævne mellemrum overflytter vi små børn til Skejby med det neonatale transportteam, som deltager på stuen i op til flere timer, med yderligere to personer samt stor transportkuvøse. Derfor mener vi disse to rum bør være på mindst 30 m2 (aktuelt har vi 36m2) De resterende rum bør være 24m2 mht. at kunne rumme patient, forældre evt. barnevogn, personale, diverse udstyr mm Formanden KLG1; kommentarer til funktionsprogrammet Notat ved Tommy Andersson ledende overlæge Akutafdelingen dateret den 5. maj 2012: Bemandingsfremskrivning Man har udgangspunkt 2011 for akutafdelingen 27 læger. Jag har følgende kritik / spørgsmål. Er det fast ansatte læger eller med vikar? Er KBU med? Akut læger vi har ordinere tjenester + ledende overlæge dvs. 13 KBU er reservelæge! = 29 + ledende overlæge dvs. 30 læger. Hver er `KBU fra Holstebro skal ikke disse KBU vare på akutmodtagelsen dvs. 8 læger som skal fra medicinsk afdeling. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 83

84 Det er og et problem om man vurderer KBU som 1,0 i produktion, vi har et nydt hold med 3 måneders interval. Min vurdering er at en KBU i produktion er ca. 0,3 og ikke 1,0 i produktion.. 16 KBU x 0,3 er då 4,8, Om vi som akutlæger skal vejlede supervisere så er vi ca. 0,8 dvs. 12 x 0,8 dvs. 9,6 læger dvs. ser vi ur produktion se er det då IKKE 27 læger i produktion uden 13,6 MIN VURDERING er at det skal vare 24 akut læger og udover dette 24 KBU. Antallet indlæggelser er i dag for akutafdelingen ca Holstebro og Herning dvs. som akutafdelingen har ansvar for 2018 er talen Dette er en stigning med 114 % til dette kommer skadestue med 25 % stigning besøg på skadestue i Holstebro, har man vurderet at det er kun behandlersygeplejer kompetens i Holstebro Man skriver det "forudsættes en gennemsnitlig undersøgelses /behandlings tid på en time (1) i skadestue. Det er meget lidt tid, har man materiale som støder dette, Den vagt organisation som er i dag trænger at revurderes, eksempel så kan man reducere flere vagter då man har kun et hospital dette er for till eksempel medicin. Man kan og reducere dvs. skal det vare en urologisk forvagt enligt min vurdering så skal denne funktion klares af akutafdelingen som og skal ha resurser dvs. personale Det man kan spare på andre afdelinger i vagter skal til akutafdelingen. Kommentarer til afsnit 2,4,4 slutrapporten: Man skal planere så at det er muligt at installere en MR scanner om det er et bedre alternativ tex ,1 Sidste er fejl fra Disse senge er derfor tilført akutafdelingen..., slet 3,3 Skal vare Övrige patienter bringes til triagering undantagen visse skadestue patienter. Voksne Triage score er hvor lang tid som man anbefaler at det skal vare til at læge undersøger patient dvs. rød = direkte, Orange min Gul = 60 min grøn 120 min og blå 240 min Under røntgen og Lab At Ni skriver efter analyser i multianalyse maskine som ABL: 3,5 40 % udskrives med et ambulant besøg?! Det er ikke alle som trænger et ambulant besøg 10 KLYNGEGRUPPE 2 (KLG2) INTENSIV OG INTERVENTIONSKLYNGEN 10.1 Resumé Dette afsnit omhandler intensiv og interventionsklyngen samt sterilcentralen som er udarbejdet af klyngegruppe 2 (KLG2). I bilag 1 er der en oversigt over gruppens deltagere. Operation for indlagte og dagkirurgiske patienter. 14 standard operationsstuer og 2 store stuer er programmeret for den stationære operationsgang, med alle birum. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 84

85 10 standard operationsstuer og 3 mindre stuer til oftalmologi, er programmeret for dagkirurgen, med alle birum. Præ og postoperativ afsnit for indlagte patienter. 3 sterile udpakningsrum for ortopædiske stuer, 7 forberedelsesrum til patient (for alle specialer udenom ØNH), et venteområde med plads til 4 senge er medtaget. Stationær opvågningen har 4 rum med plads til 6 senge i hver, med alle birum. Præ og postoperativ afsnit for dagkirurgiske patienter, inklusive hvilepladser. 2 sterile udpakningsrum for ortopædiske stuer, 5 forberedelsesrum til patient (for alle specialer udenom øre, næse, hals og øje). Reception, 7 garderober og 24 præ og postoperative hvilepladser er programmeret. 16 hvilepladser til opvågning er programmeret. Intensive senge. 19 en sengs stuer er programmeret, med alle birum. Anæstesiologiske ambulatorier. 5 standard undersøgelsesrum er programmeret. Der er ikke behov for birum. Sterilcentral. En sterilcentral med tilstrækkelig kapacitet er programmeret. Kontorer og møderum. Der er programmeret 50 funktionsnære kontorarbejdspladser og 12 kontorarbejdspladser decentralt. Det er programmeret 96 møderumspladser som skal placeres decentralt. Færdighedslaboratorium. Et rum til brug for oplæring, videreuddannelse og speciale opdatering er programmeret Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet Intensiv og interventionsklyngen omfatter operations og intensivfunktionerne samt dagkirurgi og anæstesiologisk ambulatorium. Klyngegruppe 2 varetager også sterilcentralen, som er en del af logistik og serviceklyngen. Funktionsområder som behandles i nærværende deludredning er: Operation for indlagte patienter og dagkirurgiske patienter Præ /postoperativ for indlagte patienter Præ /postoperativ for dagkirurgiske patienter, inklusive hvilepladser Intensive senge Anæstesiologiske ambulatorier Sterilcentral Kontorfunktioner og møderum Færdighedslaboratorium Alle funktionsnære birum er programmeret under de respektive funktioner, så som personalerum, lederkontorpladser, møderum, depoter, skyllerum, toiletter etc. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 85

86 Klyngens funktioner til personaleservice er programmeret af klyngegruppe 8 Fællesfunktioner. Operationsstuer Operationsaktiviteten i 2007 og 2010 er opgjortt til følgende: Der fremskrives til 2018 som følger: : Operationer for indlagte patienter inkl. udskrevne fra akutplads fremskrivess med operations en re frekvensen i 2010 Dagkirurgi er et resultat af fremskrivninf gen beskrevet ovenfor, hvor h der delss foretages alvækst på 25 % dels foretages omstilling af stationære patienter til dagbehandling Der fås følgende antal operationer for f 2018: På dette grundlag foretages en beregning af antal operationsstuer som følger: f DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 86

87 245 dage pr. år og 7 timer pr. dag 80 % af operationer for indlagte patienter udføres i dagtiden Operationstiderr Der er anvendt operationstider som vist i tabel herunder. Til sammenligning er vist tiderne fra Østfold sygehuset, og de som blev anvendt i programgrundlaget: Udnyttelsesgrader, undersøgelser og behandlinger Operation Kirurgi Urologi Ortopædkirurgi Gyn/føde ØNH Øje Medicinske fag Dagkirurgi Min pr. U/B Dage/år DNV Timer/ Kommentarer dag 80% i dagtiden 80% i dagtiden 80% i dagtiden 80% i dagtiden 80% i dagtiden 80% i dagtiden 80% i dagtiden Østfold Program- sygehus grund- lag På det grundlag beregnes følgende antal operationsstuer for indlagte patienter: For dagkirurgi beregnes DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 87

88 Sammenlagt fås et samlet behov for 29 operationsstuer og et samlet areal på 3350 m2. Dette areal inkluderer alle støtterum til operationsfunktionen, herunder reception, depoter, sluser etc. Præ og postoperative pladser og hvilepladser For de indlagte patienter til operation er der behov for præoperative pladser til modtagelse og præoperativ forberedelse og evt. supplerende vurdering samt til opstilling af senge. Efter operation er der behov for pladser til opvågning. Baseret på Danske Regioners anbefaling regnes med 2,5 præ og postoperative pladser pr. operationsstue. Med 16 operationsstuer til indlagte patienter skal der være 40 præ og postoperative pladser. Hvilepladser benyttes her til modtagelse og forberedelse af patienter til dagkirurgi samt til opvågning/hvile efter dagkirurgisk indgreb. Antal pladser baseres på antal dagkirurgiske operationer idet der er regnes med 245 dage pr. år 2 dagpatienter pr. plads pr. dag Dermed skal der være i alt 36 hvilepladser. Det samlede areal til disse funktioner udgør 1213 m2 netto, jf. tabel herunder: Operation Præ/postoperative pladser indlagte Opvågning Præ/postoperative pladser dagkir (inkl. hvilepl) Intensive og intermediere senge Det er forudsat at etablere 19 intensive senge som betjener hele hospitalet med intensive og intermediere funktioner. Kliniske specialrum i intensiv og interventionsklyngen Kliniske specialrum omfatter undersøgelses /behandlingsrum til anæstesi. Anæstesiambulatoriet anvendes til præoperativ vurdering. Sterilcentral Sterilcentralen er dimensioneret med et nettoareal på 750 m2, hvilket svarer til programgrundlaget. Areal Intern medicin Kirurgi Gynækologi/obstetrik Ortopædkirurgi Pædiatri/børn 0-17 år Onkologi og hæmatologi Urinvejskirurgi Neurologi ØNH Øje Rehabilitering I alt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 88

89 Dette areal inkluderer hoveddepot for sterile flergangsinstrumenter, depot for sterile engangsprodukter til procedurevogne, og kontor og mødefunktioner til sterilcentralen. Forudsætter at depotfunktionerne skal flyttes til operationsafsnittet dersom sterilcentralfunktionerne udliciteres. Kontorfunktioner i intensiv og interventionsklyngen Kontorfunktioner omfatter kontorpladser og møderumspladser, og dimensioneringen af dette er baseret på en fremskrivning af bemandingen fra 2011 til 2018, jf. ovenfor. For Intensiv og interventionsklyngen er bemandingen forudsat i hovedsag at være anæstesibemandingen, for hvilke der er beregnet 322 årsværk i Baseret på projekterfaringer og med udgangspunkt i kontorkonceptet for DNV Gødstrup jf. TVG4, hvor der som hovedregel indrettes fleksible kontorpladser, forudsættes at antal kontorpladser svarer til 17 % af bemandingen. Antal mødepladser svarer til at 1/3 af dagpersonalet (ca. 70 %) samtidig kan være til møde. Bemandingen resulterer i følgende antal beregnede kontorpladser og møderumspladser: Ovennævnte beregning resulterer i 42 kontorpladser og 57 møderumspladser og et areal på 438 m2 netto. Dertil kommer så arbejdspladser i receptioner samt kliniknære arbejdspladser i funktionerne (operation, intensiv m.fl.) som indgår i arealrammerne der Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Resumé fra rapporterne fra 22. november 2011 og 20. februar Stationær operation. Arbejdsgruppen vurderer behovet til 16 operationsstuer. For at sikre fleksibilitet bør stuerne indrettes ens, bortset fra de tilfælde hvor særlig indretning eller udstyr tilsiger, at dette ikke er muligt. For at sikre rationel drift med korte udskiftningstider anbefales det at etablere et venteområde med plads til 6 8 senge. Videre anbefales det at etablere anæstesiologiske forberedelsesrum i forholdet 1 rum for hver 2 operationsstuer. Nærhedsbehov til bl.a. sterilcentral, fødegang og stationær opvågning. Stationær opvågning. Nærhedsbehov til intensive senge idet opvågning og intensiv skal betragtes som en funktionel enhed. Dagkirurgi og hvilepladser. Arbejdsgruppen vurderer behovet til 12 dagkirurgiske operationsstuer. Af fleksibilitetshensyn bør operationsstuer til dagkirurgi og stationær kirurgi være ens. Arbejdsgruppen anbefaler at der afsættes 16 dagkirurgiske opvågningspladser suppleret med 32 hvilepladser. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 89

90 Intensive senge. Arbejdsgruppen vurderer behovet til 14 intensive og 5 intermediere senge. Af fleksibilitetshensyn bør intensiv og intermediere sengepladser bestykkes ens og tilbyde de samme muligheder for overvågning og behandling. Intensiv afsnittet bør indrettes med opholdsområde til pårørende. Anæstesiambulatorium. Arbejdsgruppen anbefaler at der etableres 5 undersøgelsesrum til præoperative tilsyn. Sterilcentral. Arbejdsgruppens anbefaler at der etableres en sterilcentral i tæt relation til de stationære og dagkirurgiske operationsstuer: Det vil minimere behovet for instrumentlager på operationsafsnittene. Vaskemaskine til urene instrumenter kan placeres i sterilcentralen, så de ikke tager areal fra operationsafsnittene. Der kan etableres dedikerede transportveje til brug for rent og urent gods. Det bevarer den lokale faglige sparring mellem sterilcentral og operationsafsnittene. Derved optimeres mulighederne for standardpakkede tårne til hver enkelt operationstype Operation for indlagte patienter Funktioner og opgaver DNV Gødstrup s status som akuthospital betyder, at der vil være aktivitet på operationsgangen med afvikling af akutte operationer hovedparten af døgnets timer samtlige årets dage. Under drøftelserne i klyngen har man set på hvordan operationsgang er organiseret i flere sammenligningsbare projekter. En række funktioner er drøftet med henblik på rumbehov. Receptionsfunktion steril zone Der etableres et område ved indgangen der varetager en receptionsfunktion. Denne ligger indenfor den sterile zone. I tilknytning til receptionen etableres også et print /kopirum i henhold til standardrum etableret av tværgående gruppe. Kommandocentral Centralt i operationsafdelingen skal der være en kommandocentral, hvor personalet kan have oversigt over aktivitet og progression for hver operation. Det kræves arbejdspladser til repræsentanter for forskellige specialer. En vigtig del af funktionen er at koordinere patient flow, og personalet må have oversigt over venteområdet indenfor sterilzone. Der etableres også et print /kopirum tilknyttet kommandocentralen. Lille garderobe For personale som hurtigt skal ind i operationsarealerne, skal der etableres en lille garderobe. Placering nært vagtrum og familieklyngen. For pårørende der skal have dækkende dragter, etableres der nicher med forhæng. Placering nært receptionen for at gi de pårørende hjælp og guide dem til rigtig stue. Venteområde indenfor steril zone DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 90

91 For at sikre rationel drift med korte udskiftningstider på operationsstuerne bør der indrettes med et venteområde med plads til 4 senge, således at patienter kan hentes til operationsgangen i god tid inden operationen. Personalet i kommandocentralen har tilsynsansvar for patienterne i venteområdet og koordinerer patient flow. Præoperativ forberedelse (forberedelsesrum) Klyngegruppen ønsker at etablere et forberedelsesrum for hver anden operationsstue, helst ikke imellem to stuer men liggende således at rummene kan benyttes af flere stuer om nødvendigt. Anæstesifunktion. I tillæg til spinal /epiduralindlæggelse og intubering, skal rummet benyttes til indlæggelse af neuromuskulære blok for enkelte typer av patienter, f.eks. ortopædiske patienter. Hygiejnefunktion. Patienterne overflyttes til operationsbord, patientens seng med linned transporteres ud til en opstillingsplads. Det tænkes at forberedelsesrummene bliver en slags sluse før operationsstuen, og løsninger for transport af senge/operationsbord må organiseres således at hygiejnefunktionen understøttes i størst mulig grad. Skiftestuefunktion. Forberedelsesrummene skal kunne benyttes til enkle indgreb så som indlæggelse av CVK og sårskift, samt tracheostomi. Annet. For at sikre ergonomiske forhold for de ansatte skal der i forberedelsesrum etableres en lofthængt planløfter for at lette overflytning af patient fra seng til operationslejet hvor patient ikke selv kan hjælpe til. Specialerne øre, næse, hals og oftalmologi trænger ikke forberedelsesrum præoperativt. For den stationære operationsgang betyder dette at 2 stuer ikke skal have forberedelsesrum. For dagkirurgien betyder det at der er = 5 stuer der ikke trænger forberedelsesrum. Opstilling af senge Der etableres opstillingsplads for senge, en for hver operationsstue. Nærhed til forberedelsesrum der hvor det findes, for øvrig nærhed til operationsstuen. Steril udpakning Klyngegruppen anbefaler indretning af 1 rum for hver anden operationsstue tiltænkt ortopædi. Størrelsen på rummet må tilpasses således at 2 personer kan arbejde med alle de assisterende borde og procedurevogne som skal bruges. Rummet vil også fungere som opstillingsplads for prosedurevogne som kommer fra sterilcentral. For at der fremadrettet skal kunde etableres flere ortopædiske stuer, er der programmeret 2 ekstra sådanne rum. Depot til procedurevogne De operationsstuer der har steril udpakningsrum, kan genbruge disse rum til opbevaring af procedurevogne fra sterilcentralen. Andre operationsstuer skal have en plads til at stille procedurevogne op tæt på stuen. Efter operation vil procedurevogn blive brugt til transport af urent gods til sterilcentral. Kirurgisk håndvask Lægevask benyttes om morgenen før første patient, vask imellem patienterne er i stor grad erstattet af spritvask. Klyngegruppen anbefaler indretning af en dobbelt kirurgisk håndvask for hver anden operationsstue. Operationsstuer (både dagkirurgisk og stationær kirurgi) DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 91

92 Alle operationsstuer samles på det nye hospital. Programgrundlaget lægger vægt på fleksibilitet. Det angives, at operationsstuerne principielt skal indrettes med ens grundudstyr, bortset fra de tilfælde hvor særlig indretning eller udstyr tilsiger, at dette ikke kan lade sig gøre. Følgende ønsker til særlig indretning er meldt ind fra de skærende specialer: Abdominalkirurgi Stuerne indrettes som integrerede stuer med faciliteter til laparaskopisk og endoskopisk kirurgi. Specialet forventer at mammakirurgi samt plastikkirurgi vender tilbage til hospitalsenheden. Man forventer ikke tilførsel af opgaver indenfor fedmekirurgi eller kar/thorax. Urinvejskirurgi Stuerne indrettes som integrerede stuer med faciliteter til laparaskopisk og endoskopisk kirurgi. Der skal være egne afløb i gulvet. Ortopædkirurgi Stuerne indrettes til protesekirurgi, dog ikke med laminart air flow. Specialet ønsker sig sterilt udpakningsrum. Gynækologi / Obstetrik Stuerne indrettes som integrerede stuer med faciliteter til laparaskopisk og endoskopisk kirurgi. Stuerne skal endvidere have adgang til faciliteter til modtagelse og behandling af nyfødte børn efter kejsersnit (asfyksirum). Øre, næse, halskirurgi Fastmonteret udstyr kræves. Nogle stuer kræver loftshængt øremikroskop, andre forberedes til CAS FESS kirurgi (computerassisteret kirurgi). Øjekirurgi kræver mindre areal per stue. I første omgang vil operationsstuerne som planlægges være standard operationsstuer med ens størrelse, med to undtagelser; 2 operationsstuer programmeres større (75 m 2 ) således at de kan specialindrettes med henblik på særlig pladskrævende laparoskopisk kirurgi og interventionskirurgi. Disse 2 stuer placeres i det stationære afsnit. 3 operationsstuer programmeres mindre (44 m 2 ) således at de kan specialindrettes med henblik på øjekirurgiske indgreb. Disse 3 stuer placeres i det dagkirurgiske afsnit. Medicin og anæstesirum Medicinfunktion. Operationspersonale blander bl.a. antibiotika; til dette skal der være en sikkerhedsbænk med aftræk. Anæstesifunktion. Der indrettes med aftræk således at anæstesiologiske forberedelser kan finde sted i en del af medicinrummet, kan genbruge aftræk i sikkerhedsbænken, dvs. fælles brug af sikkerhedsbænk mellem operations og anæstesipersonalet. Desuden er der behov for opbevaring og genopfyldning af anæstesi gasser på et af rummene. Klyngegruppen anbefaler indretning af 2 medicinrum for stationær operationsgang og 1 rum på dagkirurgisk operationsgang, størrelsen tilsvarende medicinrum for 2 personer som angivet i standardrumsoversigten. Hvert af rummene inkluderer en niche med plads til en væskevogn, denne er placeret ret udenfor rummet med egen adgang. Væskedepot Infusionsvæsker. Væske nicherne til medicinrummene er tænkt brugt til opbevaring af infusionsvæsker, og vogne fra apotek kan placeres der. Der etableres et varmeskab til væskerne ved hver væskevogn. Skyllevæsker og spritholdige væsker: Der etableres et centralt væskedepot med de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Placering skal være tæt på de urologiske stuer som kræver store mængder skyllevæske. Der etableres eget varmeskab for skyllevæsker af denne grund. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 92

93 Pleje af nyfødte børn efter kejsersnit Der bør indrettes to pladser til behandling af nyfødte børn efter kejsersnit i et eget rum. Der skal være nærhed mellem aktuelle operationsstuer og børnerummet, helst placeret mellem to operationsstuer. Rummet skal indrettes med de nødvendige faciliteter så som Sechers borde og kuvøser. To pladser på samme rum giver bemandingsmæssige fordele. Decentrale laboratoriefaciliteter Umiddelbar tilgang til laboratoriefaciliteter som blodgasanalyser og koagulationsundersøgelser er nødvendigt. Der etableres et rum til formålet som rummer ACT maskine, blodgasanalysator, og arbejdsbord med kum. Ben bank Der etableres areal til en ultrafryser som skal tage hånd om biologisk materiale som trænger nedfrysning. Fryseren skal temperaturovervåges og være tilknyttet nødstrømsskreds. Adgangskontrol til fryseren skal være på plads. Fryser skal ikke stå inde på operationsgangen men placeres i andre arealer der bliver overvåget. Selvom rummet er programmeret i KLG2 skal den fysiske placering af rummet ikke være i KLG2 områderne. Præparatklargøring Der etableres et rum med aftræk til klargøring af patologiske snit. Der skal være plads til en topmadet bækkenkoger og et lille arbejdsbord med kum og skylleslange (bruser), i tillæg til stinkskab for formalinaftræk med udsug. Affaldshåndtering, rengøringsvogne, skyllerum (inkl. endoskopi) og rent depot Disse funktioner kan løses med en skyllerumsunit, som tværgående gruppe 1 har programmeret. Uniten indeholder affaldsrum (affaldsskakt/tøj sug), opstillingsplads til rengøringsvogne, skyllerum med gennemgående vaskemaskine til bl.a. anæstetisk flerbrugsudstyr, og et rent depot. Endoskopivask. Skyllerumsfunktion for endoskoper kan dækkes af denne unit da der er plads til nødvendige instrument /skopivaskemaskiner, tørreskab og lignende. Bloddepot. I rent depot skal der placeres Hemosafe til blodprodukter til brug i kritiske situationer hvor leverance af blodprodukter ikke er tilstrækkeligt. Der er programmeret en Hemosafe i akutklyngen og en i Intensiv operastionsklyngen og det bør afklares i dispositionsforslagsfasen om der er behov for en eller to Hemosafe i akutområderne. Klyngen anbefaler at etablere en skyllerumsunit for det stationære afsnit og en skyllerumsunit for dagkirurgisk afsnit. Affaldsrummene kan fungere som buffer /backup løsning imellem de to afsnit, i tillæg til buffer /backup løsning for skyllerumsunit `er på intensivt afsnit og på stationær opvågning. Depot, implantater Der etableres et sterilt depot for implantater til ortopædiske operationer, tæt på ortopæditilpassede stuer. Eventuelt kan dette depot samordnes med det andet sterile depot. Depot, sterilt Alt der ikke fragtes i procedurevogn skal være tilgængelig i et sterilt depot centralt placeret. Virksomhedsanalyse afgør hvad der kommer med procedurevogn, et muligt udvalg af artikler i sterilt depot kan være; akutbakker, størrelsesafhængig engangsudstyr til både anæstesi og operation, kitler/frakker osv. Det forudsættes at procedurevogne sendes ned til sterilcentral da de ikke skal opbevares i sterilt depot. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 93

94 Depot, gips Et lille rum med plads til eget køleskab og gipsevogn, tæt på ortopædi tilpassede stuer. Kan evt. samordnes med andre depoter. Depot, operationsbord Forskellige operationsborde ( topper) og andet udstyr til oplægning og stabilisering af patient skal have et eget depot. Der er ikke tiltænkt særskilt areal til rengøring af operationsbord/ topper da dette gøres inde på stuerne. Depot, medicoteknisk udstyr og mobilt røntgenudstyr Den stationære operationsgang har betydelige mængder højteknologisk medicoteknisk udstyr. Dyrt udstyr som kan bruges på flere stuer, og udstyr der blot af til er behov for og kræver stor plads, må ha depotareal. Dette depot er også tiltænkt opstillingsplads til C og G buerne på afdelingen. Depot, linned Linned niche der rummer en linnedvogn. Nichen indeholder også skabe der kan bruges til at opbevare til dyner, puder, vendelagner etc. Cellekontorer Det foreslås etablering av et cellekontor for hver anden operationsstue til diktering. Cellekontorene kan enten etableres sammen eller nært den enkelte stue. Undervisning I operationsafsnittet genbruges fælles kontorarbejdspladser og møderumsfaciliteter til studerende. Det etableres et decentraliseret færdighedslaboratorium svarende til en stue på 27 m 2, placeret lige udenfor operationsgangen. Der skal være plads til fantomer og andet udstyr som bruges i undervisnings øjemed. Andre faciliteter forudsættes at findes centraliseret i et Centralt Forsknings og Undervisningsbyg (CFU). Personaletoiletter Der er programmeret 6 toiletter til personalet. Det tages sigte på et handicap toilet der kan benyttes af alle grupper. Personale og møderum For briefing forud for indgreb, vidensdeling, madpauser osv. Udstyres eventuelt med elektroniske tavler. Der er behov for at 50 personer kan være tilstedeværende samtidig. Skal have et minikøkken. Funktionsnære kontorpladser Operation er inddeles i 4 organisatoriske dele, dette giver behov for egnede lederkontorer i operationsafsnittet. Til fortrolig samtale mellem ledere og ansatte kan der evt. etableres et samtalerum. De funktionsnære kontorpladser skal bruge print /kopirum til receptionen eller kommandocentralen. I tillæg skal der etableres kontorlandskab med fleksible pladser for læger, sygeplejersker, samt studerende og andre som har behov for en kontorplads Afgrænsning Afgrænsning af opgave DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 94

95 Abdominalkirurgi. Man forventer ikke tilførsel af opgaver indenfor fedmekirurgi eller kar/thorax. Specialefordelingen kan betyde, at afdelingen vil få flere operationer for colorectal cancer, men antalsmæssigt vil det næppe overstige 30 operationer på årsbasis. Mammakirurgi med plastikkirurgi. Skal udføres ved hospitalsenheden da onkologisk behandling, inklusive kirurgi, tilfalder Hospitalsenheden i Vest (HEV) i større grad end i dag som følge af specialefordelingen. Ortopædkirurgi. Specialet forventer uændret aktivitet og operationsprocedurer. Øre, næse, halskirurgi. Aktiviteten vil øge som følge af nedlæggelse af aktivitet i Viborg, men man forventer uændrede operationsprocedurer. Urinvejskirurgi. Specialet forventer, at den kraftige forskydning i befolkningens alderssammensætning over mod flere ældre vil medføre en stigning i efterspørgslen på urologisk udredning og behandling. Antallet af endoskopiske og laparaskopiske operationer vil øge, men det betyder ikke at tidsforbruget på operationerne nedsættes, snarere tværtimod. Det forventes, at et mindre antal cystoskopier med biopsi (TUR B, TUR P, og cystoskopi med hexvix) omlægges til dagkirurgi. Øjenkirurgi. Specialet har ikke behov for operationsstuer på den stationære operationsgang. Snit mod øvrige hospitaler i DNV Indtil alle bygge etaper er udførte, er følgende snit angivet i programgrundlaget Regionshospitalet Herning: o Onkologi o Psykiatri Regionshospitalet Holstebro: o Akutklinik o Neurologi o Øjne o Brystkirurgi o Elektiv ortopædkirurgi o Døgndækket anæstesi o Psykiatri Regionshospitalet Lemvig: o Vil fortsætte uændret med neurorehabilitering o Derudover skal der etableres et akuthus Regionshospitalet Ringkøbing: o Ingen hospitalsfunktioner, fortsat akutklinik Regionshospitalet Tarm: o Ingen hospitalsfunktioner, fortsat kommunalt sundhedscenter Efter at alle etaper er færdige vil der stort set bestå snitflader ind mod sundhedshus som etableres til erstatning for dagens regionshospitaler. Snit mod øvrige enheder i Region Midtjylland DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 95

96 Hospitalsenheden i Vest (HEV) skal betjene den vestlige del af Region Midtjylland (ca borgere), foruden om Øre, næse, hals der skal dække både det vestlige og det midte område (ca borgere). Af hospitalsplanen (specialeplanlægning) fremgår det, at HEV har en særlig opgave i at udvikle funktioner inden for kræftkirurgi og klinisk onkologi. Af akutforløbet følger det, at HEV fortrinsvis skal varetage en række avancerede behandlinger inden for det elektive område, herunder indenfor specialerne oto rhino laryngologi, urologi, mammakirurgi, oftalmologi og ortopædisk kirurgi. Innovation og ud prøvende kirurgi der kræver særdeles meget plads til teknisk udstyr er det ikke planlagt for i DNV Gødstrup Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Indlagte operationspatienter Alle elektive, indlagte patienter møder op på sengeafsnittene og kommer derfra ned til operationsafsnittet. Efter vanlig postoperativ gang returneres patienten til sengeafsnittene. Akutpatienter Alle akutpatienter ankommer fælles akutmodtagelse og kommer derfra til operationsafsnittet. Efter almindelig postoperativ overvågning flyttes patienten til det aktuelle sengeafsnit. Illustration patient flow i stationær kirurgi Nærhedsbehov i prioriteret rækkefølge Operationsstue < > Stationær opvågning DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 96

97 Operationsstue < > Intensiv Operationsstue < > Sterilcentral Operationsstue < > Dagkirurgisk afsnit. En del udstyr og personale kan deles mellem stationære operationsstue og dagkirurgiske stue. Operationsstue < > Blodbank. Blodbank vil placeres fysisk sammen med laboratorierne. Blodprodukter er tænkt sendt med rørpost eller andre tekniske transportsystemer, med undtagelse af store forsendelser. Det er nødvendigt tilgang fra «krisedepot» i forbindelse med operation og akutmodtaget. Operationsstue < > Vagtfaciliteter Operationsstue < > Akutafdeling med traumemodtagelse Operationsstue < > Radiologisk afdeling Operationsstue < > Neonatalt afsnit/fødegang. En del af de nyfødte børn forløst ved kejsersnit skal transporteres til neonatal afsnittet. Transportvejen mellem de obstetriske OP stuer og neonatal afsnittet bør være kort. Illustration funktionssammenhæng Stationær kirurgi DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 97

98 Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Baseret på beregningen i Overordnet funktionsprogram skal klyngen have i alt 16 operationsstuer. Klyngearbejdsgruppens vurdering pr er 16 operationsstuer. Fordelingen mellem specialerne er dog ikke fordelt på samme måde mellem de overordnede rammer og klyngegruppens vurdering: Overordnet ramme Klyngerapport Abdominal 3 2,5 Gynækologi 4 2 Ortopædi 4 4 Pædiatri 1 0 Urologi 2 2,5 ØNH 2 5 Samme størrelse på operationsstuerne giver senere muligheder for ændringer i fordelingen mellem specialerne etter behov Standardrum Standard operationsstue skal have en størrelse der muliggør kirurgiske indgreb indenfor specialerne: Øre næse hals kirurgi, kræver en del udstyr men er ikke særdeles pladskrævende Urologisk kirurgi bør forberedes for robotassisteret kirurgi. Abdominalkirurgi inklusive mamma kirurgi. Gynækologisk /obstetrisk kirurgi. Ortopædkirurgi. Anbefalet operationsstuestørrelse er ud prøvet i Innovationsstalden, og skal etableres i både stationært operationsafsnit og i dagkirurgisk afsnit Stationær opvågning Funktioner og opgaver Opvågningsafsnittets primære opgave er overvågning og observation af ny opererede patienter. Efter behandling i opvågningen overføres patienten enten til et sengeafsnit (step down) eller til intensiv afsnit (step up). Sekundært skal opvågningsafsnittet kunne fungere som buffer for intensiv afsnittet i situationer med kapacitetsproblemer, dvs. der skal være mulighed for at have respiratorpatienter på stationær opvågning. Opvågningsafsnittet skal også benyttes til de patienter fra dagkirurgisk enhed der har behov for dette. Stationær opvågning skal i enkelte tilfælde bruges til stabilisering og forberedelse af kritisk syge patienter op til akut kirurgi. Stationært opvågningsafsnit døgnbemandes. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 98

99 Reception Receptionen til intensivafdelingen skal også bruges som reception for stationær opvågning. Sengerum Kan ordnes i enheder af 6 pladser i hvert rum. Børn har behov for egnede faciliteter hvorfor der indrettes 3 rum med kun 2 pladser i hver. Børnerummene kan også fungere som buffer for intensiv afdeling, noget der skal tage hensyn til i bestykningen af rummene. Patienttoilet Der er programmeret med 2 toiletter for de 6 sengerum. Medicin og væskedepot Medicinfunktion. Sygeplejersker blander bl.a. antibiotika, til dette skal der være en sikkerhedsbænk med aftræk. Klyngegruppen anbefaler indretning af et medicinrum med plads til 2 personer som angivet i rumkatalog for standardrum. Væskedepot. Til dette rum er der inkluderet en niche med plads til væsker, denne er placeret lige udenfor rummet og med egen adgang. Væskevognen skal indeholde alle de væsker der er behov for i afsnittet; Infusionsvæsker, skyllevæsker og spritholdige væsker og de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger skal være på plads. Der etableres eget varmeskab ved siden af væskedepotet. Affaldshåndtering, rengøringsvogne, skyllerum og rent depot Disse funktioner kan løses med en skyllerumsunit, jf. rumkatalog for standardrum. Uniten indeholder affaldsrum (affaldsskakt/tøj sug), opstillingsplads til rengøringsvogne, skyllerum med gennemgående vaskemaskine, og et rent depot. Affaldsrummet kan fungere som buffer /backup løsning for kirurgiafsnittene og for intensivafdelingen. Depot, medicoteknisk udstyr Det stationære opvågningsafsnit har noget medicoteknisk udstyr der kræver et depotrum. Depot, linned Nicher der rummer en linnedvogn hver. Hver niche indeholder også skabe der kan bruges til at opbevare til dyner, puder, vendelagener etc. Undervisning I stationær opvågning skal kontorarbejdspladser og møderumsfaciliteter til intensiv benyttes til studerende, altså fælles brug mellem stationær opvågning og intensiv afdeling. Pårørende: For pårørende er der tænkt fælles brug af rum med intensivafdelingen. På det stationære opvågningsafsnit er der programmeret 2 standard samtalerum som kan indrettes med sofa. Disse rum kan evt. bruges til fortrolig samtale mellem leder og personalet, dette gælder både for personalet på stationær opvågning og på intensivafdelingen. Personaletoiletter DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 99

100 Der er programmeret 2 toiletter på stationær opvågning. Der tages sigte på et handicap toilet der kan benyttes af alle grupper. Personale og møderum Denne funktion skal deles imellem intensiv og opvågningsafsnit og er specificeret under intensivafsnittet. Funktionsnære kontorpladser Opvågningen inddeles i en organisatorisk enhed og der er behov for egnede lederkontorer i dette afsnit. Til fortrolige samtaler mellem ledere og ansatte skal primært samtalerum i intensivafdelingen benyttes. I tilknytning til kontorene etableres der også et print /kopirum i samsvar med rumkatalog for standardrum Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Centralt står tanken om god patientlogistik, kort vej mellem operations, intensiv og opvågningsafdelinger, samt let adgang til elevator for flytning af patienter til sengeafsnittene. Fra operationsafdelingen bør der være direkte adgang til opvågningsafsnittet, og fra opvågningsafsnit bør der være direkte adgang til intensivafsnittet. Operationsafdelingen bør derfor lokaliseres på samme etage som opvågning og intensiv. Flow for både elektive og akutte patienter til/fra stationær opvågning, er: Almindelige forløb: Operation > stationær opvågning > sengeafsnit (i nogle tilfælde hjem) Tunge forløb: Operation > stationær opvågning > intensiv > sengeafsnit I enkelte akutte situationer kan dette flow tænkes: Akut > stationær opvågning > operation Intensiv > stationær opvågning > Sengeafsnit (step down) eller operation (step up) For dagkirurgiske patienter der kræver særlig overvågning: Dagkirurgisk afdeling > stationær opvågning > sengeafsnit/hotel (i nogle tilfælde hjem) Nærhedsbehov i prioriteret rækkefølge Opvågningsafsnittet < > Operationsafsnittet Opvågningsafsnittet < > Intensivafsnittet. Intensiv og opvågningsafsnit skal betragtes som en funktionel enhed. Det er typisk samme plejepersonale der arbejder hen over alle afsnit, og patienter kan flyttes mellem enhederne. Stærkt observationskrævende opvågningspatienter kan flyttes til intensive senge. I perioder med kapacitetsproblemer i intensivafsnittet kan der ligge intensivpatienter i opvågningsafsnittet. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 100

101 Opvågningsafsnittet < > Dagkirurgi. For de patienter der kræver en postoperativ observation ud over det der kan tilbydes i det dagkirurgiske afsnit Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Baseret på beregningen i Overordnet funktionsprogram skal klyngen have i alt 40 præ og postoperative pladser. Klyngearbejdsgruppens vurdering pr er 24 opvågningspladser. Klyngen har programmeret 24 opvågningspladser og mener det er forsvarligt at lægge sig lavere end forudsætningen i Overordnet funktionsprogram Dagkirurgi og hvilepladser Funktioner og opgaver Fra programgrundlaget af 2010: For at sikre den effektive drift bør dagkirurgi og andre operationer kunne adskilles, dog stadig med behovet for fleksibilitet for øje. Disse har behov for to forskellige typer af opvågningsfaciliteter. Operationsfaciliteterne ønskes dog placeret ryg mod ryg af hensyn til fleksibiliteten. Da dagkirurgisk afsnit bygges i etape 2, må det vurderes hvorvidt transport ringen som etableres i etape 1 skal adskille dagkirurgiske arealer og de øvrige operationsarealer. Det bør vurderes om denne skal udvides og føres rundt hele operations og dagkirurgiarealerne i etape 3. Der er ingen fundamentale forskelle på stationære og dagkirurgiske operationsstuer. Udviklingen vil formentlig gøre, at mange af de operationstyper der i dag fortages i stationært regi fremover vil overføres til dagkirurgi (eks. protesekirurgi). For at sikre den langsigtede fleksibilitet bør operationsstuer til dagkirurgi og stationær kirurgi være ens, det indbefatter samme renhedskrav og krav til udstyr. Af hensyn til rationel drift bør den samlede dagkirurgiske funktion ligge i ét plan. Ved en evt. opdeling over 2 plan er det vigtig at operationsstuerne, med depoter, ligger i samme etage, og i samme etage som den stationære operationsgang. Alle andre funktioner kan pladsmæssigt placeres i en anden etage hvor der er plads nok. Det må afklares hvordan flowet skal være før øjeafdelingernes patienter med hensyn til receptionsfunktioner. Oftalmologisk afdeling ønsker ikke at benytte samme reception som de øvrige dagkirurgiske patienter skal benytte, da patienterne møder centralt i øjenafdelingen. Dette flow kan være en udfordring at tage stilling til før etape 3 planlægges. Viser det sig nødvendigt at flytte nogle operationsstuer, er det de 3 stuer til øje som peger sig ud, da de har et andet forløb end de andre specialer (egne stuestørrelser, andre nærhedsbehov). Dersom øjestuer ikke placeres i samme etage som de andre dagkirurgiske stuerne, skal der etableres funktioner som dækker behovet for medicinrum, affaldsrum, skyllerum, sterilt depot og rent depot for de oftalmologiske operationsstuer. Birum som skal dække disse eventuelle funktioner er ikke programmeret og det må vurderes om ikke allerede programmerede birum kan benyttes (sandsynligvis kan ikke alle birum genbruges). DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 101

102 Operationsfunktioner i det dagkirurgiske afsnit er i det væsentlige magen til operationsfunktioner for indlagte patienter. Dette sikrer fleksibilitet da rummene som dækker en bestemt funktionalitet antages at blive ens i de to afsnit, dette vil også give en stor tryghed blandt personalet. For de patienter hvor der er behov for en step up til mere overvågning og behandling, skal dette ske ved at patienten overflyttes til stationære opvågning. Der er ikke planlagt med en egen tung opvågning for det dagkirurgiske afsnit, der er kun planlagt med hvilepladser som benyttes forud for indgrebet og til opvågning/overvågning light efter indgrebet. Receptionsfunktion steril zone Se afsnit om indlagte patienter til operation. Kommandocentral Se afsnit om indlagte patienter til operation. Præoperativ forberedelse (forberedelsesrum) Se afsnit om indlagte patienter til operation. På dagkirurgisk afdeling vil der normalt ikke være behov for ligeså mange forberedelsesrum som på stationært afsnit da der ikke er behov for skiftestuefunktion, ej heller hygiejnisk funktion. De funktioner som bliver igen er en anæstetisk funktion i lille skala. På grund af ligheder mellem dagkirurgisk og stationær operationsgang er der alligevel etableret hele 4 forberedelsesrum. Opstilling af senge Se afsnit om indlagte patienter til operation. Sengene på dagkirurgisk kan være enklere end de som er på sygehuset for øvrigt. Plads til opstilling må allikevel være lige store som på den stationære operationsgang. Der er ikke programmeret et eget areal til sengedepot da sengene enten vil være på opstillingspladserne eller på hvilepladserne. Steril udpakning Se afsnit om indlagte patienter til operation. Depot til procedurevogne Se afsnit om indlagte patienter til operation. Kirurgisk håndvask Se afsnit om indlagte patienter til operation. Operationsstuer Se afsnit om indlagte patienter til operation. Medicinrum og anæstesirum Se afsnit om indlagte patienter til operation. Væskedepot Se afsnit om indlagte patienter til operation. Præparatklargøring Se afsnit om indlagte patienter til operation. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 102

103 Affaldshåndtering, rengøringsvogne, skyllerum (inkl. endoskopi) og rent depot Se afsnit om indlagte patienter til operation. Rent depot skal på dagkirurgisk operationsgang også indeholde gipsedepot, dette er anderledes end i den stationære operationsgang, da dette er to forskellige depoter. Depot, sterilt og implantater Se afsnit om indlagte patienter til operation. Sterilt depot og depot til implantater er tænkt lagt sammen på dagkirurgisk afsnit. Depot, operationsbord Se afsnit om indlagte patienter til operation. Depot, medicoteknisk udstyr Se afsnit om indlagte patienter til operation om depot, medicoteknisk udstyr og mobilt røntgenudstyr. Depot, linned Se afsnit om indlagte patienter til operation. Cellekontorer Se afsnit om indlagte patienter til operation. Patienttoilet 2 toiletter etableres til patienter og pårørende. Personaletoiletter Se afsnit om indlagte patienter til operation. For det dagkirurgiske afsnittet planlægges der for 5 toiletter, det ene skal være et handicap toilet. Undervisning Se afsnit om indlagte patienter til operation. Personale og møderum Se afsnit om indlagte patienter til operation. For det dagkirurgiske afsnit dimensioneres et spiserum med plads til 30 personer. Funktionsnære kontorpladser Se afsnit om indlagte patienter til operation. Det dagkirurgiske afsnit er tænkt inddelt i 3 enheder. Præ og postoperative funktioner Det er den effektive patient flow tilføjet af de præ og postoperative funktioner der adskiller dagkirurgisk afsnit fra det stationære afsnit. Det gør at man ønsker alle dagkirurgiske patientforløb sluset igennem dagkirurgien. For øre, næse og hals betyder dette, at man skal se på hvordan de dagkirurgiske indgreb udføres efter at etape 3 er gennemført. Placering af øre, næse og hals stuerne ryg mod ryg, kun adskilt af transport ringen, kan give den nødvendige samdrift mellem den stationære operationsgang og dagkirurgien for øre, næse og hals personalet. Receptionsfunktion DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 103

104 For det dagkirurgiske afsnit skal receptionsfunktionen være ansigtet udad og ikke være placeret indenfor steril zone. Da dagkirurgiske patienter møder op ambulant er der behov for et receptionsområde, hvor patienten kan modtages og afvente det videre forløb. I tilknytning til reception etableres der også et print /kopirum i henhold til rumkatalog for standardrum. Der etableres en opstillingsplads for kørestole tæt på receptionen for at holde området fri. Sekretariatsfunktion Generelt forudsættes det at mange af sekretariatsfunktionerne bliver effektiviseret i det nye hospital. Der er behov for en sekretariatsfunktion til journalskrivning og serviceopgaver i receptionsområdet. Der etableres 4 pladser, gerne som back office til receptionen, print/kopi rum kan deles mellem disse. Venteområde for patienter og pårørende ved receptionen Området ved foyer er programmeret af klyngegruppe 8 Fællesfunktioner og indeholder områder med butikker og apotek. Cafe for patienter og besøgende er programmeret af klyngegruppe 9 Service og logistikfunktioner. Tæt på dagkirurgisk operation er det derfor kun behov for et lille antal pladser til at vente på, garderobe og hvileplads. For patienterne vil det meste af ventetid ske på hvilepladsen. Samtalerum og undersøgelsesrum Samtalerum til patientsamtaler ved ankomst og/eller udskrivning. I tillæg skal øjeafdelingen have tilgang til et undersøgelsesrum med spaltelampe, autorefraktor, iol apparatur m.m. således at lægen kan tage patienten ind både præ og post operativt. Garderober med tilgang til toilet Der skal etableres en garderobe for hver anden operationsstue.. For hver garderobe skal det være 4 skab til opbevaring af patientens klæder og ejendele. Patienttoilet Tilknyttet garderobearealet og hvilepladserne skal der være tilgang til patienttoiletter, som også benyttes af pårørende og andre besøgende. Depot, linned Niche der rummer en vogn med linned. Hvilepladser, præ /postoperativt Hvilepladserne anvendes til klargøring af patienten før operation. Efter det operative indgreb anvendes hvilepladserne igen, før skifte i garderobe med påfølgende hjemrejse. Hvileområdet skal have plads til pårørende. Hvilepladserne benyttes ikke til omklædning; dette øger fleksibiliteten på hvilepladserne, da alle patienter kan tage den plads som er ledig før indgreb og den plads som er ledig efter indgrebet. Et hvilerum, præ /postoperativt, skal også være indrettet til modtagelse af børn. Hvilepladser, opvågning Dagkirurgi disponerer ikke en egen tung overvågningsenhed, men en enhed som benytter samme rumtype som hvilepladserne, men bestykningen er anderledes. Specificering af om dette udstyr skal være fastmonteret eller mobilt besluttes i næste fase. Et hvilerum, opvågning, skal også være indrettet til modtagelse af børn. Medicinrum til hvilepladser på dagkirurgisk enhed DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 104

105 Der skal etableres et lille medicinrum tæt på hvilepladserne. Klyngen anbefaler at etablere et medicinrum med plads til 1 person, jf. rumkatalog for standardrum. Til medicinrummet er der inkluderet en niche med plads til de væsker der er behov for på afsnittet; infusionsvæsker, skyllevæsker og spritholdige væsker. I tillæg skal de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger være på plads. Der etableres eget varmeskab ved siden af væskedepotet. Personaletoiletter Der etableres ikke egne personaletoiletter i hvile og receptionsområdet, personalet skal benytte toiletter i andre afsnit Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv God patient flow er overordnet vigtigt for en effektiv dagkirurgisk enhed. Der må sikres god tilgængelighed for patienterne således at det er enkelt at finde frem. Illustration funktionssammenhæg Dagkirurgi De dagkirurgiske operationsstuer danner sammen med de dagkirurgiske hvilepladser en egen funktionel enhed. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 105

106 Det dagkirurgiske patientforløb er karakteriseret ved, at patienten møder fuldt forberedt frem til ambulant operation. Indikation på operationen er stillet ved et tidligere ambulant besøg, eventuelle supplerende undersøgelser og tilsyn er foretaget forud for operationsdagen. Patienten kan derfor opereres uden større forberedelser, og kan typisk forlade hospitalet igen få timer efter indgrebet. Dagkirurgi er adskilt fra stationær kirurgi for at ivaretage forudsigelig virksomhed, og patient flow for dagkirurgisk virksomhed skal ha egne linjer og generelt adskilles fra anden virksomhed. Ankomstregistrering, omklædning og undersøgelsesrum før indgrebet og udskrivelsessted er i umiddelbar nærhed til de dagkirurgiske operationsstuerne, og samtalerum benyttes både præ og postoperativt. Nærhedsbehov til andre eksterne funktioner som for eksempel røntgen, er mindre vigtig for dagkirurgi som for ambulatorisk virksomhed. Patienten skal være færdig udredet og klareret før ankomst til dagkirurgisk indgreb. Der kan være behov for røntgen postoperativ, men da bliver undersøgelsen foretaget ved afrejse. Patienten bevæger sig i en linje indenfor det dagkirurgiske område. Der planlægges ingen egen overvågningsenhed med overvågningspladser, og der benyttes mobilt overvågningsudstyr til de patienter som har behov for det. Illustration patient flow Dagkirurgi Nærhedsbehov i prioriteret rækkefølge Dagkirurgisk operationsstue < > Hvilepladser dagkirurgisk (med mobilt overvågningsudstyr) Dagkirurgisk operationsstue < > Sterilcentral. Der er en kontinuerlig trafik af gods mellem dagkirurgisk enhed og sterilcentralen: Urene instrumenter sendes fra dagkirurgien til sterilcentralen. Sterile instrumenter og forbrugsvarer sendes den modsatte vej. Sterilcentralen bør placeres således, at gods kan transporteres i elevator eller via automatisk transportsystem. Oftalmologisk afdeling (del av neuroklyngen) < > Dagkirurgiske operationsstue. Dagkirurgisk afd. ligger i umiddelbar nærhed af øjenambulatorier, helst på samme etage. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 106

107 Dagkirurgisk operationsstue < > Stationære operationsstuer. Synergi ved placering i relation til stationære stuer. Enkelte specialer ønsker at dele mobilt udstyr mellem stationært og dagkirurgisk afsnit. Dagkirurgisk operationsstue < > Stationær Opvågning. Et mindre antal dagkirurgiske patienter går til den stationære opvågning til postoperativ observation. Dagkirurgiske operationsstuer < > Foyer Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Baseret på beregningen i Overordnet funktionsprogram skal klyngen have i alt 13 dagkirurgiske operationsstuer. Klyngearbejdsgruppen vurderede behovet til 12 operationsstuer. Fordeling mellem specialerne er forskellig: Overordnet ramme Klyngerapport Abdominal 2 4 Gynækologi 1 2 Orthopædi 4 4 Urologi 1 1 ØNH 2 0 Oftalm. 3 1 Efterfølgende er der flyttet 4 øjenoperationsstuer (lokalanalgesi) fra neuroklyngen til Intensivklyngen. Nedgang på 3 operationsstuer skyldes forventning om øget belæg per stue i Overordnet funktionsprogram. Antal hvilepladser i Overordnet funktionsprogram er angivet til 36 pladser, dette afviger fra klyngerapporten hvor der er angivet 16 opvågningspladser og 32 hvilepladser. I arbejdet med funktionsprogrammet tolkes klyngerapportens tal som følger: 16 hvilepladser, opvågning, og 32 hvilepladser, præoperativt. Dette bliver 48 pladser til patient præ og postoperativt. Klyngen har taget sigte på et lavere antal hvilepladser. Dette er begrundet med at det per operationsstue antages 4 operationer per dag, og det giver maksimalt 52 patienter per dag. Det er programmeret med 40 hvilepladser (16 hvilepladser, opvågning, og 24 hvilepladser, præoperativt). Antal hvilepladser har en sammenhæng med god logistik i det dagkirurgiske patientforløbet. Selve operationsstuerne kan bruges til opvågning af dagens sidste patient, dette giver 13 ekstra pladser i buffer om nødvendigt Intensive senge Funktioner og opgaver Afdelingen er en kombineret kirurgisk og medicinsk intensivafdeling, og der etableres intensive pladser for overvågning og tungere intensivbehandling. Nogle av disse senge skal tilrettelægges for isolationspatienter. Intermediere senge etableres ikke da intensive pladser dækker denne funktion. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 107

108 Af hensyn til fleksibiliteten bør intensive sengepladser bestykkes ens og tilbyde de samme muligheder for medicinsk overvågning og intensiv behandling. Der er vigtigt med gode dagslysforhold for patienterne og for personalet som arbejder på intensivafdelingen. Alle intensive senge bør indrettes med vandtilførsel og afløbsforhold med henblik på hæmodialyse, evt. med lokalt renseanlæg. Receptionsfunktion Der etableres et område ved indgangen der ivaretager en receptionsfunktion. Denne ivaretager receptionsfunktionen til både intensivafdelingen og det stationære opvågningsafsnit. Placering skal være således at receptionen er det første pårørende og andre besøgende ser når de ankommer afdelingen. I tilknytning til reception etableres også et print /kopirum, jf. rumkatalog for standardrum. Sekretariatsfunktion Generelt forudsættes det at mange af sekretariatsfunktionerne bliver effektiviseret i det nye hospital. Det er behov for en sekretariatsfunktion til journalskrivning og serviceopgaver i receptionsområdet. Der etableres 4 pladser, gerne som back office til receptionen, print/kopi rum deles mellem disse. Opholdsområde til pårørende Intensivafdelingen bør indrettes med et opholdsområde til pårørende. Der skal være et åbent område med plads til 20 personer. I tillæg skal der være samtalerum til fortrolig samtale, som også kan være udstyret med behagelig sofa i tilfælde at opholdet til patient/pårørende trækker ud i tid. Samtalerummene skal benyttes til andre formål når de ikke er i brug. Dersom der er mange pårørende, må møderumsfaciliteter benyttes til den fortrolige samtale. For de pårørende skal der også være egne toiletter, inklusiv et handicap toilet. Arbejdsstation Der etableres en arbejdsstation i nærheden af hver af enhederne. Intensivstue Intensivstuerne anbefales etableret som en sengs rum med dør i mellem 2 stuer for fællesovervågning af to patienter når der er behov for det. Stuerne indrettes i 3 klynger af 6 enheder + 6 enheder + 7 enheder. Dokumentationsarbejdet forventes udført bed side da det er 1 sengsstuer med god plads til computer og skærme. Placering af de 3 klynger i en T form virker mest praktisk, i modsætning til placering på en lang række, hvor afstanden mellem enhederne kan blive uhensigtsmæssig lang, specielt i vagterne. Hver enhed skal have sin egen arbejdsstation. Dialyse på intensivstuerne er tænkt løst med mobile apparater, bestykning af rummene kommer i næste fase. Intensivstue til isolationskrævende patienter 2 intensive senge indrettes til behandling af infektionsmedicinske patienter med tilhørende sluse og skyllerum. Skyllerummet skal ivaretage desinfektionsbehovet gennem bestykning med dekontaminator, samt patienthygiejnisk behov med indretning af bruser og toilet. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 108

109 Patientbruser og toilet Intensiv patient skal have tilgang til tilpasset bruser og toilet, og der etableres et rum til dette. Medicinrum Medicinfunktion: Sygeplejersker blander bl.a. antibiotika, hvilket foregår i sikkerhedsbænk med aftræk. Klyngegruppen anbefaler indretning af 1 medicinrum med plads til 3 personer, jf. rumkatalog med standardrum. Væskedepot: For alle væskedepoter er det således at der ikke kommer paller op på adelingene, kun vogne. Er der behov for daglig påfyldning af væsker leveres væskevognen daglig og er behov for ugentlig påfyldning så foregår dette ugentlig. Leverance af vogne vil være variabelt ud fra virksomhedens behov. Der skal etableres en niche til infusionsvæsker som skal være nær intensivstuerne. Der skal etableres niche til skyllevæsker, spritholdige væsker og de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger skal være på plads. Der skal også etableres en niche til dialysevæsker. Decentrale laboratoriefaciliteter Umiddelbar tilgang til laboratoriefaciliteter som blodgas analyse og koagulationsundersøgelser er nødvendigt og der etableres et rum med plads til ACT maskine, blodgasanalysator og arbejdsbord med kum. Affaldshåndtering, rengøringsvogne, skyllerum og rent depot Disse funktioner løses med en skyllerumsunit som fraviger fra standard skyllerumsunit ved at den urene del af unit en programmeres større. Den ændrede unit indeholder affaldsrum (affaldsskakt/tøjsug), opstillingsplads til rengøringsvogne, et forstørret skyllerum med gennemgående vaskemaskine, og et rent depot. Bloddepot. I rent depot skal der placeres Hemosafe til brug i kritiske situationer hvor leverance af blodprodukter ikke er tilstrækkeligt. Der er planlagt med en Hemosafe i KLG1 og det bør udredes nærmere i næste fase om der er behov for flere Hemosafe til at betjene akutområderne. Affaldshåndtering I tillæg til affaldsskakt i skyllerumsunit etableres det 2 affaldsrum tilknyttet de 2 enheder der ligger længst væk fra skyllerumsunit en. Disse affaldsrum har vogne til affald, og fungerer som buffer og vil kræve manuel håndtering. Depot, medicoteknisk udstyr og andet udstyr Intensiv afdeling har betydelige mængder højteknologisk medicoteknisk udstyr. Dyrt udstyr som kan bruges på flere stuer, og udstyr der benyttes sjældent og kræver stor plads, må ha depotareal. I tillæg skal der være plads til lejringsudstyr, løftesejl etc. Dette er programmeret som et stort depot men kan evt. inddeles i 2 depoter. Depot, linned 2 nicher der rummer hver sin vogn til linned Hver niche indeholder også skabe der kan bruges til at opbevare til dyner, puder, vendelagner etc. Mad til patienterne Der etableres et køkken for at varme og forberede mad til patienterne. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 109

110 Undervisning I Intensivafdelingen benyttes fælles kontorarbejdspladser og møderumsfaciliteter til studerende. Andre faciliteter forudsættes at findes centraliseret i et Centralt Forsknings og Undervisningbygg (CFU). Personaletoiletter Det etableres 4 toiletter på det intensivafdelingen, samt 1 handicap toilet der kan benyttes af alle grupper. Personale og møderum For briefing forud for indgreb, videndeling, madpauser osv. Udstyres evt. med elektroniske tavler. Behov for plads til 30 personer samtidigt. Skal ha et minikøkken. Funktionsnære kontorpladser Intensivafdelingen inddeles i 3 funktionelle enheder, hvor giver behov for egnede lederkontorer på intensivafdelingen. Til fortrolig samtale mellem ledere og ansatte kan der evt. etableres et samtalerum. I tillæg skal der etableres kontorlandskab med fleksible pladser for læger, sygeplejersker, samt studerende og andre som har behov for en kontorplads Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Grunnet behovet for kontinuerlig patientovervågning og til dels små muligheder for personalet til at forlade afdelingen (eller patientsengen) må der planlægges med korte interne afstande og nærhed til støtterum som personaletoilet, pauseområde, depoter, arbejdsstationer og kontorer/møderom for rapportering, visit, diktering etc. Centralt står tanken om god patientlogistik, kort vej til og på samme plan som operationsstuer og opvågningsstuer, samt enkel adkomst til hejs for flytning af patienter til og fra akutmodtagelse og sengeafsnit. Videre bør intensivafdelingen have kort vej til birum som: Skyllerum Medicinrum Depot for medicinsk forbrugsmateriale (kan evt. deles med stationær opvågning) Depot for medicoteknisk udstyr (kan evt. deles med stationær opvågning) Vagtrum for ansatte Pårørenderum Det er videre vigtigt at virksomheden sikrer god ergonomi i arbejdet. Dette indebærer blandt andet at arbejdsstationer placeres i sigtelinje mod patienterne, således at patientobservationer kan dokumenteres elektronisk uden at personalet må vende sig helt bort fra patienten. Der bør videre være godt med plads rundt sengene, således at man kan bruge sengenære forflytningshjælpemidler. Videre er der behov for plads rundt patienten for placering av medicoteknisk udstyr. Det kræves hensigtsmæssige rumløsninger som ivaretager patientens integritet, hygiejnekrav, samt personalets behov for at ha oversigt over flere patienter samtidigt. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 110

111 Illustration funktionssammenhæg intensiv og intermedier Nærhedsbehov i prioriteret rækkefølge Intensiv < > Stationær opvågning. Intensivafdeling og det stationære opvågningsafsnit skal opfattes som en funktionel enhed som deler personaleresurser og en række funktioner, så som f.eks. receptionsfunktion. Intensiv < > Stationær operationsgang. Mange intensive patienter gennemgår multiple operative indgreb. Intensivafdelingen bør derfor placeres i kort afstand til den stationære operationsgang. Intensiv < > Vagtværelser. Der skal døgnet rundt være mulighed for umiddelbar assistance fra de vagthavende læger. Vagtfaciliteter med vagtværelser bør derfor placeres i kort afstand fra Intensiv afsnittet. Intensiv < > Røntgenafdeling. Intensivafdeling bør placeres i kort afstand af Røntgenafdeling. Intensiv < > Blodbank. Intensivafdelingen behandler patienter med akutte ukontrollerbare blødninger. Intensivafdelingen bør derfor placeres i kort afstand fra blodbanken, alternativt med automatiseret transportsystem der tillader transport af blod og blodprodukter uden unødig ventetid. Intensiv < > Akutafdeling og skademodtagelse. En væsentlig del af intensivafdelingens patienter kommer via Akutafdelingen. Intensivafdelingen bør derfor placeres i kort afstand af akutafdelingen. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 111

112 Intensiv < > Overnatning til pårørende Intensivafdelingen anbefales at have adgang til overnatningsmuligheder for pårørende, eventuelt i forbindelse med et patienthotel Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Baseret på aktuel beregning skal klyngen have i alt 16 intensivsenge og 5 intermediere senge. Klyngearbejdsgruppens vurdering pr er 14 intensivsenge og 5 intermediere senge. Der er besluttet at omgøre de intermediere senge til intensivsenge, således er der programmeret 19 intensive senge Standardrum Indenfor Intensivafdelingen, er der afprøvet en standard intensiv stue i Innovationsstalden Anæstesiambulatorium Funktioner og opgaver Alle patienter skal forud for operative indgreb have foretaget et anæstesiologisk tilsyn med en præoperativ vurdering. Det er en forudsætning for rationel drift, at dette tilsyn ikke foretages på selve operationsdagen. Der er to modstridende behov for lokaliseringer: Nærhed til dagkirurgi er fordelagtigt personalemæssigt og for de patienter som skal til dagkirurgi. Nærhed til ambulatorier er fordelagtigt for endoskopifunktioner og for patient flow. Begge momenter er vigtige, og ambulatoriet bør deles op. Undersøgelses og behandlingsrum Tilsynet kræver ikke meget ekstra udstyr, og et almindeligt standard ambulatorium, jf. rumkatalog for standardrum er programmeret. Siden der ikke vil være fuldt belæg på disse ambulatorier, kan de benyttes til anden ambulant virksomhed. Receptionsområde Der er behov for et receptionsområde hvor patienten kan modtages og vente på det anæstesiologiske tilsyn, denne funktion er forudsat håndteret af andre receptionsarealer og er ikke en del af rumprogrammet til KLG2. Sekretariatsfunktion Anæstesiambulatoriet har behov for sekretærbistand, denne funktion er forudsat håndteret af sekretariatet til det dagkirurgiske afsnit eller af intensivafdelingen. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 112

113 Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Tidligere blev præoperative tilsyn foretaget på sengeafdelingen dagen før operationen, men udviklingen har gjort, at næsten ingen patienter i dag er indlagt op til operative indgreb. I stedet stilles operations indikationen ved et for ambulant besøg, hvorefter patienten går hjem for at møde fastende på operationsdagen. Det er derfor hensigtsmæssigt, at det anæstesiologiske tilsyn kan udføres i umiddelbar tilknytning til det ambulatoriebesøg, hvor operationsindikationen stilles Nærhedsbehov i prioriteret rækkefølge Anæstesiologisk ambulatorium < > Dagkirurgi Anæstesiologisk ambulatorium < > Gastroenterologisk endoskopiafsnit. Anæstesi ambulatoriet bør placeres i nær relation til de afsnit der hyppigst stiller operationsindikationer. Anæstesiologisk ambulatorium < > De skærende specialers ambulatorier. Anæstesi ambulatoriet bør placeres i nær relation til de afsnit der hyppigst stiller operationsindikationer. Anæstesiologisk ambulatorium < > Klinisk biokemisk afdeling og billeddiagnostisk afdeling. Anæstesi ambulatoriet vil hyppigt ordinere supplerende undersøgelser som blodprøver og røntgenbilleder. Anæstesiologisk ambulatorium < > De skærende specialers sengeafdelinger. Der vil være udadrettet aktivitet fra anæstesiambulatoriet til de skærende specialers sengeafdelinger. Afstanden til sengeafdelingerne bør derfor være kort Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Baseret på aktuel beregning og vurdering skal klyngen have 5 undersøgelses /behandlingsrum til anæstesi. Dette er baseret på at anæstesiambulatoriet årligt skal foretage op mod præoperative tilsyn. Det gennemsnitlige tidsforbrug per konsultation skønnes til 15 minutter. Klyngearbejdsgruppens vurdering pr er 5 undersøgelses /behandlingsrum til anæstesi Sterilcentral Funktioner og opgaver Operationsafsnittene er den største bruger af sterilcentralen. I tillæg vil der komme en del sterilt flergangsgods fra ambulatorieområderne og noget gods fra sengeafdelingerne. Klyngen mener det må sikres at afdelingerne har vaskefaciliteter til vask av udstyr der ikke skal steriliseres, og til brug udenom åbningstiden for sterilcentralen. Fleksibelt endoskop er meget sensibelt og bør forvaskes i specialvaskemaskine på afdelingerne umiddelbart efter brug. Da operationsafsnittene er hovedaftager af genbehandlede instrumenter, finder klyngen det hensigtsmæssigt at placere sterilcentralen i umiddelbar nærhed af operationsafsnittene. Der bør etableres dedikerede transportveje til brug for rent og urent gods. Det vil minimere behovet for instrument lager på operationsafsnittene. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 113

114 De fleste vaskemaskiner til urene instrumenter kan placeres i sterilcentralen, så de ikke optager kvadratmeter i operationsafsnittene. Med umiddelbar nærhed menes at det sikres en god transport/flyd af instrumenter mellem enhederne således at: Tid fra brug av kirurgiske stålinstrumenter til vask ikke overstiger 2 timer. Der er hurtig transport av brikker/bakker ved ændringer i operationsprogrammet. De store vaskemaskiner skal repareres og udskiftes, for at facilere dette skal der være indgang til autoklav og vaskemaskinarealerne med dørbredde på minimum 150 cm. Sterilcentralen bør have en udvidet åbningstid, måske døgnbemandet. Modtagelse urent gods Vaskede artikler fra andre afdelinger end operationsafdelingen. Rengøring, sortering Instrumenter rengøres, sorteres og placeres i egnede vaskestativer for de forskellige maskiner. Forskellige vaskemaskiner etableres for at dække de nødvendige behov. Det forudsættes at der anskaffes stor gennemgående vaskemaskine. Der skal være desinfektionsmaskiner med automatiske ind og udlaster, ultralyd vaskemaskine og endoskopivaskemaskiner. Der afsættes videre plads for 2 stk. kabinet vaskemaskiner for desinfektion af vogne, instrumentcontainere og bakker. I det samme areal skal også affaldet håndteres. Pakkerum Pakning af containere, opbevaring af udstyr før pakning, registrering af indhold med skrivere for deklarations Printing. Autoklave Det skal være flere dampautoklaver med automatiske ind og ud lastning med tilgang til teknisk areal for placering av vakuumpumper og evt. dampgeneratorer. Depot, sterilt Opbevaring af det meste af sygehusets sterile en brugs og flerbrugsudstyr. Depot, rent Rene instrumenter, udgåede nagler/skruer, etc. Rengøring vogne Vaskemaskine med ind og ud lastning. Varemodtag med depot Store forsendelser fra sterilcentral ankommer, ud pakkes og placeres i et bufferdepot på vej ind i sterilt lager. Rengøring Det etableres rengøringsrum, et i steril zone og et i uren zone. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 114

115 Sluse Der etableres en sluse der har kapacitet til 2 3 personer mellem uren zone og steril zone. Personaletoiletter Det skal etableres et toilet per 15 personer på en arbejdsplads, og det skal være toiletter i både steril zone og uren zone. I tillæg kan det i rengøring af urent gods være behov for en personalebruser, denne etableres sammen med toilet i et handicaptoilet tæt på rengøringsrummet. Spise og møderum For briefing forud for indgreb, videndeling, madpauser osv. Udstyres måske med elektroniske tavler. Behov for at 20 personer kan være tilstede samtidigt. Skal ha et minikøkken. Funktionsnære kontorpladser Sterilcentralen er en enhed, dette giver behov for egnede lederkontorer Afgrænsning Region Midtjylland har besluttet at udlicitere dele af hospitalernes depotfunktion. For Hospitalsenheden Vest (HEV) planlægges implementering at ske fra Det vil medføre, at sterile engangsartikler fremadrettet vil blive leveret afdelingspakket fra en ekstern leverandør. Sterilcentralen dækker således ikke depotfunktion for sterile engangsartikler til sengeafsnittene. Om der ønskes at indføre standard procedurevogne til operationsafsnittene er det i hovedsag sterilcentralen der får tilført sterilt engangsgods for operationsprocedurer. Operationsafdelingerne vil ligeledes have behov for sterile engangsartikler for udstyr der er størrelsesafhængig (intuberingsudstyr, proteser, frakker, hansker etc.). Det er derfor programmeret noget mindre sterile depoter også i operationsafsnittenes rumprogram. Operationsafsnittene og eventuel udlicitering af hele sterilcentralen Genbehandling af operationsinstrumenter varetages i dag af sterilcentraler på de enkelte hospitaler i regionen. Der er ultimo 2011 blevet nedsat en regional arbejdsgruppe, som medio 2012 skal komme med forslag til organisering af den fremtidige sterilfunktion i Region Midtjylland. Derefter vil det blive afklaret, om HEV / DNV Gødstrup fortsat skal have egen sterilcentral eller om der vil blive iværksat en eller anden model for regional varetagelse af opgaven. Beslutninger omkring den fremtidige placering af sterilcentralen vil påvirke dimensioneringen af de to operationsafsnit i DNV Gødstrup. Begge enheder har behov for at tilført areal til sterilt depot og større areal til skyllerum (vaskefaciliteter). Hvor meget areal der skal flyttes er ikke beregnet, men det meste af depotfunktionen for sterile flerbrugsudstyr er i denne udredning placeret i sterilcentralen, noget der kræver meget god logistik af flerbrugsudstyr, en sådan logistik kan man forudsætte når sterilcentralen ligger i samme bygning og tæt på operationsafsnittene. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 115

116 Arbejdsprocesperspektiv Illustration funktionssammenhæng Sterilcentral Illustration vare flow Sterilcentral DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 116

117 Nærhedsbehov Sterilcentral < > Dagkirurgisk og stationære operationsstue. Sterilcentralen placeres enten lige ved siden af operationsafsnittene eller over/under operationsafsnittene, så der kan etableres direkte transport mellem operationsafsnit og sterilcentral med elevator. Sterilcentral < > Servicebyen Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering For at bedre kapacitet på sterilcentralen, er der behov for et øget areal til flere af funktionerne. Ekstra vaskemaskine, autoklaver, et større sterilt depot, og opstillingsplads for vogne er derfor programmeret. Sygehuset skal have 16 operationsstuer i stationær operationsafdeling, og 13 i dagkirurgisk afdeling når etape 3 er bygget. Klyngen har programmeret areal til et færdigt hospital med 29 stuer Kontorer og møderum Funktioner og opgaver Kontorpladser Klyngens kontorpladser er inddelt mellem de funktionsnære kontorer og decentrale pladser. De 50 funktionsnære pladserne er programmeret som ledelseskontorer og kontorer til studerende, læger og andre, og dækkes ind af de funktionelle arealer. Udover dette er programmeret 12 kontorpladser til øvrigt personale tilknyttet klyngen her. Møderumspladser Det er programmeret 96 møderumspladser der ikke trænger at være tæt på funktionsarealerne. I tillæg til disse har klyngen personale og møderum som kan benyttes til formålet, disse er dækket af funktionsarealerne. Personalerum for kontorpladser og møderum Der er ikke programmeret egne personalerum til de decentrale pladser, kantine eller øvrige personalerum skal benyttes Rumprogram og samlet areal Som et resultat af gruppens arbejde er der udarbejdet et rumprogram for klyngegruppe 2, som resulterer i m2 netto, jf. klyngegruppens slutrapport. I forbindelse med færdiggørelse af samlet byggeprogram og den gennemførte kvalitetskontrol er der foretaget følgende justeringer til rumprogrammet for KLG2: Operation: o For 14 operationsstuer er der tilføjet 3 m2 netto til teknik pr. operationsstue Dagkirurgi o For 10 operationsstuer er der tilføjet 3 m2 netto til teknik pr. operationsstue DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 117

118 Intensiv o Areal til sluse til isolationsstue er øget fra 5 til 6 m2 Kontorfunktioner: o Antal kontorpladser reduceret med 24, således at der nu er 64 kontorpladser imod et beregnet behov på 42 pladser. Dertil kommer kontorpladser i receptioner, kommandocentraler og back office kontorer til receptionerne o Antal print/kopirum i det fælles kontorområde reduceret fra 7 til 3. Dertil kommer print/kopirum i tilknytning til receptionerne o Antal møderumspladser reduceret med 20 pladser, således at der nu er 76 møderumspladser imod et beregnet behov for 57 Sterilcentral: Tilføjet to affaldsrum Standardrum: Der er foretaget tilpasning til standardrum for print/kopirum På dette grundlag fås et rumprogram for klyngegruppe 2, der resulterer i et samlet areal på m2 netto. Rumprogrammet for intensiv og interventionsklyngens delfunktioner vises i efterfølgende tabeller for: Operation Opvågning Dagkirurgi Hvilepladser Intensiv Anæstesiambulatorium Kontorområde Sterilcentral DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 118

119 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Operation Reception, x Reception 2 arbejdspladser kommandocentral Venteområde Plads til 4 senge og vente x Kontorlandskab, klinik 4 pl Kommandocentral x Print/kopi Operationsområd Patientforberedelsesrum Præoperative forberedelser, alle OP e inkl. forsyning stuer ekskl. ØNH Opstillingsplads., senge En til hver OP stue Steril udpakning Procedurevogne udpakkes i eget rum, ortopædi, 2 extra Oppstillingsplads 8 nicher til 8 stuer (alle ekskl procedurevogne ortopædi med 2 ektra rum) Kirurgisk håndvask Dobbelt vask 2, Operationstue Standard operationsstue, inkl. skabe og teknik Personale, kontorområde, undervisning Operationstue Stor operationsstue, inklusive skabe og konsolrum x Medicinrum 2 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn Varmeskab Varmeskab 0,5 3 2 Depot, væske Væskedepot, skyllevæske og spritholdige væsker Laboratorium, decentralisert ACT-maskine, blodgasanalysator x Skyllerum samlet unit Skyllerum uren og ren side, affald og rengøring med plads til tre rengøringsvogne Asfyksirum Til pleje af nyfødte Benbank Ultrafryser, kan placeres udenfor operationsgangen Præparatrum Klargøring af præparater til lab Depot, sterilt Til akutte operationer Depot, implantater Implantater Depot, gips Gipsudstyr Depot, operationslejer Lejringsudstyr (til operationsleje) Depot, udstyr MTU og RTG Depot, niche Linned x Kontorlandskab, klinik 4 pl Ledelse x Kontorlandskab, klinik 12 pl Fleksible arbejdspladser x Samtalerum Personalesamtaler Cellekontor 1 person, diktering 1, Færdighedslaboratorium Decentralt undervisningsrum Personalerum 50 pladser, med tekøkken x Toilet, personale x Toilet HC, personale Garderobe, personale Hasteomklædning Garderobe, pårørende Hasteomklædning personale og niche pårørende Delsum DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 119

120 Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Delfunktion Funktion Standardrum Opvågning Opvågningspladser inkl. Sengerum 6 pladser Sengerum 2 pladser tilpasset børn, evt forsyning bufferpladser intensiv Personale og kontorområde x Toilet, plejekrævende patient Fordeles mellem 6 rum x Samtalerum x Skyllerum samlet unit Skyllerum uren og ren side, affald og rengøring med plads til tre rengøringsvogne Depot, udstyr MTU x Medicinrum 2 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab til dyner og puder x Kontorlandskab, klinik 4 pl Ledelse x Print/kopi x Toilet HC, personale x Toilet, personale Delsum 414 Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Delfunktion Funktion Standardrum Dagkirurgi Reception og x Reception 2 arbejdspladser kommandocentral x Kontorlandskab, klinik 4 pl Kommandocentral x Print/kopi x Toilet HC, patient/besøgende Operationsområde Pasientforberedelsesrum Præoperative forberedelser, ikke øje inkl. og ØNH (4 stuer) forsyning Oppstillingsplads senger En til hver operationsstue Steril udpakning Procedurevogne udpakkes i eget rum, orthopædi Oppstillingsplads 9 nicher til 9 stuer (alle ekskl procedurevogne ortopædi) Kirurgisk håndvask Dobbelt vask Operationstue Standard operationsstue, inklusive skabe og teknik Personale og kontorområde Operationstue Operationsstue øje, inklusive skabe x Medicinrum 3 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn Varmeskab Varmeskab Depot, væske Væskedepot, skyllevæske og spritholdige væsker x Skyllerum samlet unit Skyllerum uren og ren side, affald og rengøring med plads til tre rengøringsvogne Præparatrum Klargøring af præparater til lab Depot, sterilt og implantater Til akutte operationer Depot, operationslejer Lejringsudstyr (til operationslejer) Depot, utstyr MTU x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab til dyner og puder Opphold personalrum 30 Med tekøkken Cellekontor 1 person diktering mv x Samtalerum Personalsamtaler x Kontorlandskab, klinik 4 pl Ledelse x Kontorlandskab, klinik 8 pl Fleksible arbejdspladser x Print/kopi x Toilet HC, personale x Toilet, personale Delsum DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 120

121 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Hvilepladser Reception og vente Hvileområde inkl. forsyning x Reception 2 arbejdspladser x Kontorlandskab, klinik 4 pl Back office til receptionen x Print/kopi Oppstillingsplads, kørestole Venteniche 2 pladser Ved receptionen 4 ventepladser Garderobe, patient Omklædning til og fra operation x Toilet, patient/besøgende Patienttoilet deles mellem garderoberne, inkl. besøgende x Toilet HC, patient/besøgende Patienttoilet deles mellem garderoberne, inkl. besøgende Samtalerum Patientsamtaler x Ambulatorium, standard Patientundersøgelser for øje-patienter Medicinrum 1 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn Varmeskab Varmeskab x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab til dyner og puder Hvilepladser, præoperativt 4 patienter, 1 af rummene tilpasses børn Hvilepladser, opvågning 4 patienter, 1 af rummene tilpasses børn Delsum 578 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Intensiv Reception x Reception 2 arbejdspladser x Kontorlandskab, klinik 4 pl Back office til receptionen x Print/kopi Intensivsenge x Arbejdsstation 4 arbejdspladser Intensivstue 1-sengs Bruser og toilet Plads til en badebåre, ilt, sug, og toilet Sluse, isolat Sluse- og desinfektionsrum Intensivstue, isolat 1-sengs med sluse Dekontaminator, isolat Bruser, toilet, vaskemaskine, gennemstiksskab x Medicinrum 3 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn Depot, niche Væskedepot, infusions-, skylle- og sprit-, dialysevæsker Laboratorium, decentralisert ACT-maskine, blodgasanalysator Skyllerum, affald og depot, Som standardunit men med en intensiv skyllerumsdel øget med 15 m2 Affaldsrum Ekstra rum uden affaldsskakt Depot, udstyr MTU og andet udstyr, kan evt. deles i 2 depot på x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab til dyner og puder x Afsnitskøkken x Opvask x Samtalerum Opphold pårørende 20 Pårørende opholdsrum, med tekøkken x Toilet, patient/besøgende x Toilet HC, patient/besøgende Personale og Opphold personalrum 30 Med tekøkken kontorområde x Samtalerum Personalesamtaler x Kontorlandskab, klinik 4 pl Ledelse x Kontorlandskab, klinik 12 pl Fleksible arbejdspladser x Toilet HC, personale x Toilet, personale Delsum DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 121

122 Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Delfunktion Funktion Standardrum Anæstesiambulatorium x Ambulatorium, standard Delsum 90 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Delsum 90 Kontorområde Fælles for x Kontorlandskab, klinik 4 pl Fleksible arbejdspladser operation, dagkirurgi, intensiv, x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast opvågning, x Kontor 1 pl Fleksibel eller fast hvilepladser og x Print/kopi anæstesiambulatorium x Toilet HC, personale x Toilet, personale x Møderum 7-12 pl Fleksibel, også til undervisning x Møderum pl Fleksibel, også til undervisning Delsum 238 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Sterilcentral Modtagelse urent Rengøring og sortering Med affaldshåndtering og vaskemaskine Pakkerum Autoklave Med ind- og udzone Sluse Mellem uren zone og steril zone Depot, sterilt Depot, rent Rengøring, vogne Varemodtag med udpakning Depot, engangsartikler Opstilling vogne Rene vogne x Rengøringsrum Et til steril zone og et til uren zone x Affaldsrum Ophold personale 20 Med tekøkken x Kontor 2 pl Ledelse x Print/kopi x Toilet HC, personale Personale, et i steril zone og et med bruser i uren zone x Toilet, personale Personale, et ekstra i steril zone Delsum 908 Klyngegruppe 2 i alt Specielle krav til miljø, bygninger, installationsteknik og apparatur Operationsstuerne kræver en god del lofthængt udstyr som fordrer solide tagkonstruktioner. I tillæg vil vægehængte arme til eks. skærmer kræve solid forankring. På operationsstuerne må det være tilstrækkeligt afskærmning således at fluoroskopi og anden røntgenaktivitet kan finde sted. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 122

123 Blodbank placeres fysisk sammen med laboratorierne. Blodprodukter kan sendes med rørpost eller anden transport løsning, med undtagelse af store forsendelser Fleksibilitet og generalitet Gennem at bruge samme standardrum for operationsstuerne søger man at sikre fleksibilitet i anvendelse av kirurgiske specialrum. Det samme gælder intensivstuer der har samme størrelser. Funktionsbeskrivelser til birum er ensrettede i funktioner i de forskellige afsnit for at rummene skal kunne benytte så ens som mulig på tværs af flere afsnit Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen Indlagte operationspatienter Affaldshåndtering, rengøringsvogne, skyllerum (inkl. endoskopi) og rent depot. Klyngen ønsker 2 standard skyllerum (Affaldshåndtering, rengøringsvogne, skyllerum og rent depot). CuraVita; der er programmeret 1 rum som vurderes at være tilstrækkeligt. Stationær opvågning Sengerum. Klyngen ønsker 2 rum med 12 pladser i stedet for 4 rum med 6 pladser. CuraVita; arealmæssig betyder det ikke noget, men teksten 4 rum med 6 pladser står i funktionsbeskrivelsen da CuraVita mener det er en bedre inddeling. Stationær opvågning Medicin og væskedepot. Klyngen ønsker ikke varmeskabe til væskerne. Cura Vita; dette kan måske tages bort i næste fase dersom det viser sig at ikke være nødvendigt. Stationær opvågning Rumprogram. Klyngen mener det er for lille depotareal. CuraVita; depot til udstyr er øget fra 24 til 30 m 2 for at imødegå dette. Dagkirurgi og hvilepladser Sekretariatsfunktion. Klyngen mener der skal være 6 pladser, der er programmeret 4 pladser. CuraVita mener sekretariatsfunktionerne reduceres fremover. Dagkirurgi og hvilepladser Hvilepladser, opvågning og Hvilepladser, præ /postoperativt. Klyngen ønsker 16 opvågning pladser og 32 hvilepladser, der er programmeret 16 hvilepladser, opvågning, og 24 hvilepladser, præ /postoperativt. CuraVita; dette fordi der ikke er patienter til at fylde 48 pladser. Intensiv afdeling Sekretariatsfunktion Klyngen mener der skal være 6 pladser, der er programmeret 4 pladser. CuraVita mener sekretariatsfunktionerne vil reduceres fremover. Intensiv afdeling Affaldshåndtering, rengøringsvogne, skyllerum og rent depot Klyngen ønsker 2 skyllerums unit er. CuraVita; der er programmeret 1 sådan rum med forstørret skyllerumsdel i operationsdelen som skal imødegå arealudfordringen på skyllerumsdelen. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 123

124 11 KLYNGEGRUPPE 3 (KLG3) BILLEDDIAGNOSTIK OG NUKLEARMEDICIN/KLINISK FYSI OLOGI 11.1 Resumé Dette afsnittet omhandler billeddiagnostik og nuklearmedicin/klinisk fysiologi som er en del af diagnostikklyngen og er udarbejdet af klyngegruppe 3 (KLG3). I bilag 1 er der en oversigt over gruppens deltagere. Som andre steder i DNV Gødstrup projektet, har klyngegruppe 3 (KLG3), som indeholder nuklearmedicin/klinisk fysiologi og billediagnostik, været presset på det areal der kunne anvendes. Der har været stor fokus på hvordan arealer kunne gøres til fællesarealer for de to områder. Brugerne i gruppen har forholdt sig særdeles åbent i forhold til nye måder at arbejder på der kunne tilgodese mindre behov for rum og arealer, herunder at afdelingsledelsen også skal kunne sidde i åbne kontorlandskaber. Man har ligeledes forholdt sig pragmatisk til nødvendigheden af antal undersøgelses og diagnostikrum, og sigtet på en effektiv arbejdsdag med udvidet åbningstid. Som en helt naturlig del af den proces der er foregået i denne og andre grupper, vil der ske en forskydning af den i første omgang udlagte arealramme for hele DNV Gødstrup projektet. Dette har tilgodeset billeddiagnostik med et antal helt nødvendige ekstra kvadratmeter, hvor specielt nuklearmedicin/klinisk fysiologi har været presset. I processen for at finde det rigtige antal rum og typer, samt størrelsen herpå, er lignende projekter undersøgt og sammenholdt med det billede der kan ses i hverdagen på afdelingerne. For at nå frem til antallet af rum og ikke mindst reduktionen i forhold til nuværende, er der arbejdet med en række helt nødvendige forudsætninger, der bl.a. omhandler nærhedskrav, patient og personale logistik og service forhold for udstyret. Gruppen har regnet sig frem til, at antallet af rum tilgodeser det år 2018 fremskrevne aktivitetsniveau. Det har dog ikke kunnet lade sig gøre at tilgodese alle undersøgelser indenfor 7 timers arbejdsdag 245 dage om året. For at få plads til alle undersøgelserne med det angivne minuttal pr. undersøgelse, har det været nødvendigt at arbejde med udvidet åbningstid, helt op til 11 effektive timer på CTscannerne. Det er værd at lægge mærke til den gevinst der kan være, ved at patienterne opholder sig mindst muligt i undersøgelsesrummene. Personaletantallet er reduceret frem til 2018 fra 144 til 137 fuldtidsstillinger (eksklusiv studerende mv.). Dette forhold kan konflikte med grundlaget for udvidet åbningstid for at øge antallet af undersøgelser pr. dag Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet I dette afsnit er der foretaget nogle ændringer i forhold til klyngegruppens slutrapport, idet der er beskrevet en revurderet fremskrivning af antal undersøgelser i nuklearmedicin og klinisk fysiologi til 2018 baseret på en dialog med afdelingen. Dermed er der også foretaget en ændret dimensionering af antal diagnostikrum til nuklearmedicin og klinisk fysiologi. Billeddiagnostik og nuklearmedicin/klinisk fysiologi er en del af diagnostikklynge som desuden inkluderer laboratorierne. Laboratoriefunktioner er behandlet af klyngegruppe 4. Billeddiagnostik og nuklearmedicin/klinisk fysiologi er diagnostiske funktioner, som betjener hele hospitalet og funktionsområderne er følgende: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 124

125 Billeddiagnostik Nuklearmedicin Kontorfunktioner Funktioner til personaleservice, undervisning og forskning er programmeret af klyngegruppe 8 Fællesfunktioner og transport og forsyning er programmeret af klyngegruppe 9: logistik og service. Billeddiagnostiske undersøgelser Antal billeddiagnostiske undersøgelser i 2010 er fremskrevet til 2018, som anført i tabellen herunder. Billeddiagnostik Antal us 2007 *) Antal us 2010 *) Fordeling i % 2010 Stigning fra 2007 til 2010 Antal 2018 **) % fordeling 2018 Antal us 2018 Røntgen, konv ,4% 3,8% 54,5% Angiografi ,0% -78,0% 0,5% CT*) ,4% 37,5% 20,0% MR ,6% 57,3% 10,0% UL ,7% 6,8% 15,0% I alt ,0% 13,0% ,0% *) Antal ydelser, ikke patientkontakter **) Fra 2007 til 2010 var væksten 13 %. Her forudsættes en vækst fra 2010 til 2018 på 35 % Til sammenligning er også anført 2007 aktiviteten, og stigningen fra 2007 til 2010 var 13 % aktiviteten er fremskrevet til 2018 med 35 %. Dette svarer til, at væksten fra 2007 til 2010 fortsætter til Undersøgelsernes fordeling i % på type i 2010 er vist. For fremskrivningen forudsættes en relativt større andel af CT og MR undersøgelser i 2018 sammenlignet med På dette grundlag beregnes antal billeddiagnostiske rum med følgende forudsætninger: 245 arbejdsdage pr. år og 7 timer effektiv udnyttelse pr. dag (jf. ekspertpanelets anbefalinger) 70 % af aktiviteten udføres i dagarbejdstiden (undtagen angiografier) Undersøgelsestider som anført i tabel herunder Der er anvendt gennemsnitlige undersøgelsestider som vist i tabel herunder. Til sammenligning er vist undersøgelsestider fra Østfold sygehuset og Oslo universitetssygehus. Udnyttelsesgrader, undersøgelser og behandlinger DNV Min pr. U/B Østfold sygehus Oslo universitetssygehus Billeddiagnostik Konv rtg Angiografi UL CT MR Resultatet af dimensioneringen vises i et senere afsnit. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 125

126 Nuklearmedicin/klinisk fysiologi I forbindelse med byggeprogrammeringen er der foretaget er revurdering af nuklearmedicinske/klinisk fysiologiske undersøgelser i 2018 og dermed også antallet af undersøgelsesrum. Med udgangspunkt i en korrigeret 2010 aktivitet fremskrives til 2018 som vist herunder, hvilket danner grundlag for en beregning af antal rum: Nuklearmedicin Antal us/år 2010 *) Antal us/år 2018 **) Heraf i dagtid Us/dag Min pr. Us ***) Us timer/dag Antal rum Antal us ,0 *) Antal undersøgelser 2010 korrigeret ifølge oplysninger fra afdelingen **) Fremskrevet med 35 % ***) Minutter/undersøgelse jf. registrering i afdelingen Antal rum er beregnet med følgende forudsætninger: 245 arbejdsdage pr. år og 7 timer effektiv udnyttelse pr. dag (jf. ekspertpanelets anbefalinger) Hele aktiviteten udføres i dagarbejdstiden Undersøgelsestid som registreret i afdelingen, 62 minutter pr. undersøgelse Resultatet er 9 rum, hvortil kommer et rum til PET/CT, som er medregnet under billeddiagnostik. Resultatet af denne dimensionering lægges til grund for det efterfølgende. Dimensionering af billeddiagnostik og nuklearmedicin/klinisk fysiologi I den opdaterede kapacitets og arealberegning baseret på data er der dimensioneret følgende antal diagnostikrum og nettoareal til billeddiagnostik og nuklearmedicin: Billeddiagnostik og nuklearmedicin Antal us/år Heraf i dagtid Us/dag Min pr. Us *) Us timer/dag Antal beregnet rum Afrundet Angående nuklearmedicin er ovenstående aktivitet og antal rum baseret på den opdaterede kapacitets og arealberegning, som giver en arealramme billeddiagnostik og nukleramedicin. Antal rum til nuklearmedicin inkl. klinisk fysiologi skal imidlertid øges fra 5 til 9, således at det samlede antal rum udgør 52. Angående billeddiagnostik går 2 rum fra som etableres i Holstebro, et rum til konventionel røntgen og 1 til ultralyd. Sideløbende med arbejdet i klyngegruppen undersøges der hvilke billeddiagnostiske undersøgelser der alternativt kan befinde sig i de decentrale enheder. Der er flere forhold i spil der skal afklares, herunder faglige og personalemæssige forhold. Netto areal Røntgen, konv ,8 15,4 15, Angiografi ,5 1,1 1,0 90 CT*) ,1 11,3 12, MR ,3 8,5 9,0 810 UL ,6 5,7 6,0 180 Nuklear ,1 4,2 5,0 450 I alt Arealerne er ekskl. kontorer og møderum 70% af undersøgelserne (røntgen, CT, MR og UL) foretages i dagtid *) Heraf en PET CT, med et arealtillæg på 30 kvm DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 126

127 Der er i KLG3 taget udgangspunkt i, at der ikke foretages ultralydsundersøgelser i Holstebro, men udføres i DNV Gødstrup, jævnfør aftale med HL hvoraf begrundelsen også fremgår. Den decentrale virksomhed i Ringkøbing, Lemvig og Tarm skal opretholdes på det nuværende niveau, hvilket optager i alt 4 diagnostikrum som vist herunder: Billeddiagnostik Antal us/år Heraf i dagtid Us/dag Min pr. Us *) Us timer/dag Idet denne aktivitet fastholdes, reduceres med 3 konventionelle røntgenrum i DNV Gødstrup. Sammenlagt bliver den billeddiagnostiske kapacitet i DNV Gødstrup: I alt 47 diagnostikrum til billeddiagnostik og nuklarmedicin/klinisk fysiologi Heraf er 3 rum placeret i akutmodtagelsen o I rum til konventionel røntgen o 1 rum til CT scanner o 1 rum til ultralydsundersøgelser Antal beregnet rum Ringkøbing ,5 2 Lemvig ,6 1 Tarm ,7 1 I alt ,7 4 Det oplyses fra brugerne, at der pr kun er et konventionelt knoglerum i Ringkøbing og ikke 2 som det fremgår af tidligere oplyste tal. Da rummene i alle de decentrale enheder, herunder også Ringkøbing, indgår i beregningen af den fremskrevne kapacitet i DNV Gødstrup skal DNV Gødstrup kunne håndtere undersøgelserne fra det nedlagte rum i Ringkøbing. Der er ikke mulighed for flere konventionelle rum i de planlagte arealer i KLG3. Forøgelsen af kapaciteten i Gødstrup kan gøres ved at tillægge areal svarende til et konventionel knoglerum, nedsættelse af undersøgelsestiden pr. rum, eller udvidelse af åbningstiden. Ultralyd i AKUT modtagelsen er i flyttet til KLG3, både areal og funktion, da AKUT primært anvender mobile ultralydsscannere. Kontorfunktioner til billeddiagnostik og nuklearmedicin/klinisk fysiologi Kontorfunktioner omfatter kontorpladser og møderumspladser, og dimensioneringen af dette er baseret på en fremskrivning af bemandingen fra 2011 til 2018, jf. ovenfor. For billeddiagnostik og nuklearmedicin nuklearmedicin/klinisk fysiologi er bemandingen i årsværk beregnet til 137. Baseret på projekterfaringer og med udgangspunkt i kontorkonceptet for DNV Gødstrup jf. TVG4, hvor der som hovedregel indrettes fleksible kontorpladser, forudsættes at antal kontorpladser svarer til 17 % af bemandingen. Antal mødepladser svarer til at 1/3 af dagpersonalet (ca. 70 %) samtidig kan være til møde. Bemandingen resulterer i følgende antal beregnede kontorpladser og møderumspladser: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 127

128 BD og nuklearmed Parakliniske funktioner Antal enheder Netto kvm. Kontorer Mødepladser I alt Ovennævnte beregning resulterer i 23 kontorpladser og 32 møderumspladser. Dimensioneringen af kontorfunktionerne for de parakliniske funktioner er foretaget samlet, og det viste sig nødvendigt undervejs i programmeringen at foretage en omfordeling af kontorer mellem KLG2 og KLG3, som vist i tabel herunder. Klyngegruppe KLG 3 Billeddiagnostik & nuklearmedicin jf arealberegning Tilført fra KLG2 pga. revurderet fordeling Ny KLG3 billeddiagnostik og nuklearmedicin Antal kontorpl Areal Antal møderumspl Areal Areal i alt Hermed fås en samlet ny kontorramme for KLG3: 37 kontorpladser og 51 møderumspladser. Dertil kommer så receptionsarbejdspladser og kliniknære arbejdspladser som indgår i arealrammen for diagnostikrummene Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Dette resume er hentet fra klyngegruppens rapport uden redigering. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at det for såvel patienter som personale giver mening, at samle specialerne patologi, klinisk biokemi, klinisk immunologi, klinisk mikrobiologi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin samt billediagnostik, i en eller anden form for fysisk sammenhængende klynge. Det er dog under forudsætning af, at de enkelte specialer bevarer deres vigtige relationer til samarbejdende specialer uden for klyngen. F. eks. vil det være meget hensigtsmæssigt for samarbejdet og af hensyn til en begrænsning af antallet af satellitter, at røntgen afdelingens CT og MR skannere placeres i klyngen ganske tæt på akutafsnittet, og at patologien får en placering i klyngen ganske tæt til den kirurgiske funktion. Det er endvidere arbejdsgruppens opfattelse at afdelingerne i Diagnostisk Klynge alle repræsenterer specialer med forholdsvis tungt medico teknisk udstyr som sammenholdt med flere lovmæssige bekendtgørelser stiller høje krav om specialindrettede funktionelle rum og faciliteter. Hertil kommer, at der rent logistisk stilles krav om helt specifikke indbyrdes placeringer mellem de forskellige funktionelle rum på de enkelte afdelinger forhold som umiddelbart gør det svært at skabe fleksibilitet og fællesskaber omkring rumudnyttelse. Alligevel er det lykkedes arbejdsgruppen, at påpege flere forhold af betydning for en bedre og mere rationel rum/arealudnyttelse i forhold til det aktuelle. Medvirken hertil er selvfølgelig af flere af specialerne i klyngen i forbindelse med DNV bliver forenet på kun én matrikel, hvilket i sig selv vil føre til en reduktion af f.eks. dobbeltfunktioner. Men herudover er der i rapporten påpeget adskillige tiltag mht. skabelse af fællesfaciliteter, multifunktionelle rum samt fleksible rumudnyttelser. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 128

129 Centralt i arbejdsgruppens overvejelser indgår det såkaldte Diagnostiske forum et tværfagligt diagnostisk reflektionsrum, hvor diagnostikere og klinikere kontinuerligt kan hente inspiration og faglig sparring. Alt i alt er det arbejdsgruppens opfattelse, at det er muligt med de i rapporten påpegede ideer og tanker at kvalitetssikre Programgrundlaget for DNV mht. pladsforholdene i Diagnostisk Klynge som helhed Billeddiagnostik Funktioner og opgaver Afdelingens tætteste samarbejdspartnere er de kliniske afdelinger samt praktiserende læger og klinikker. Ca. 40 % af undersøgelserne foregår som planlagte undersøgelser, de øvrige ca. 60 % som akutte. Patienter i dagstimerne fra kl er svarenden til 70 %. De akutte undersøgelser gør, at der skal være en vis overkapacitet af undersøgelsesrum. De akutte foregår både i dagtimerne og udenfor normal åbningstid. Generelt gælder det, at rummenes layout skal kunne tilgodese en travl og stressende hverdag. Dvs. de nuværende mange flytninger af senge og udstyr skal undgås, da det tager tid fra patienten. De mange udstyrsflytninger kommer primært pga. små rum og dårlige logistik, manglende multifunktionel udstyr. Samtidig skal dørplaceringer og døråbninger overvejes nøje, da det også kan bedre logistikken og anvendeligheden af rummet. Ventearealer skal overvejes i en udgave hvor der er en lille ventebuffer tæt på rummene, samt et centralt venteområder der måske automatisk kan levere patienter til de decentrale områder. Ved fysisk gennemgang af billediagnostisk afdeling i Holstebro og Herning, blev der udleveret noget information fra brugerne i afdelingen der konkret beskriver de eksisterende vanskelige forhold. Denne information tages med i dispositionsfasen. Det er vigtig information der vidner om en travl hverdag for personalet, hvor små ændringer kan gøre store udslag. Det opfordres, at alle er opmærksomme på disse forhold i den kommende brugerproces Afgrænsning For at der i den diagnostiske klynge kan findes tilstrækkelig kapacitet er der gjort en række forudsætninger herunder: Generelt: Udvidet åbningstid, hvor det bemærkes at det vil besværliggøre en yderlig udvidelse såfremt eventuelle ventelister skal bringes ned. Ventelister kan opstå på flere baggrunde, bl.a. øget fokus på specielle undersøgelser, men også hvis noget udstyr bryder ned. Udvidet åbningstid kræver ligeledes i et vist omfang, at hospitalets øvrige funktioner følger med, herunder patient og personale logistik og teknisk service. At der er nærhed og god logistiskfunktion mellem OP, Akutafdeling, nuklearmedicin/klinisk fysiologi og billediagnostisk afdeling. At der fokuseres på visitationsdelen, således den mest korrekte undersøgelsestype vælges første gang. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 129

130 Der skal være mulighed for at afvikle lægekonferencer som videokonferencer med to vejs interaktivitet med høj billedopløsning specielt på de kliniske informationer. Det forudsættes, at op til 30 % af alle konferencer kan foretages virtuelt via f.eks. videokonferencer. Herudover skal en vis del af alle konferencer foretages i den kliniske afdeling der serviceres. Primært billediagnostik: At der kan anvendes min 2 billeddiagnostiske rum(knogle og CT) i Akut området, der indrettes funktionelt i sammenhæng med billeddiagnostisk klynge, således de kan indgå som en anvendelig kapacitet i de daglige rutiner. At de billeddiagnostiske funktioner i Lemvig, Ringkøbing, Tarm og Holstebro specielt knogle/thorax opretholdes i et vist omfang og indgår som kapacitet. At alle rum gøres så fleksible som muligt, mht. udnyttelsesmuligheder, herunder udnyttelse af udstyr. At der ved arealbetragtningen ikke er indregnet søjler i rummene, og at eventuelle søjler i videst muligt omfang placeres i væggene. Søjler virker meget begrænsende på logistikken i rummet, herunder håndtering af senge, samt muligheder for røntgenrørets bevægelighed i rummet. At lofthøjden er tilstrækkelig stor specielt i knoglerummene, således røntgenrøret kan komme over en højde på min 2 meter ved underste kant. At der i knoglerum monteres gulvlifte til f.eks. knæundersøgelser lifthøjde op til 50 cm. At senge generelt kan håndteres i rummene uden der skal flyttes på øvrigt udstyr. At der på afdelingen eller i umiddelbar nærhed (få minutter) placeres min. 3 vagtværelser At den tætte dialog mellem forskellige personalegrupper skal optimeres gennem god logistik og rumplacering på afdelingen. Der skal være god plads til hjælpemidler så som støttepuder og stole. Det anbefales at dette findes i rummet og ikke central. Da det ofte er en tidsrøver at skulle hente fra depot. Flest mulige rum skal tilgodeses med dagslys for bedre arbejdsklima. Dog er det sådan, at der foregår meget diagnostik arbejde ved skærme, hvilket stille krav om mulig mørklægning. For UL (ultralydsrummene) skal der lægges stor vægt på patientadgang, håndtering af senge og leje i rummet. Der foretages mange forskellige undersøgelser der stiller store krav til rummet størrelse og indretning. Der er øget krav om skabsplads til utensilier. Der bør ind tænkes observationsrum for biopsipatienter, evt. i ventearealerne eller hvilerum. Generelt skal der ind tænkes nær og fjernventepladser. Nærventepladser da hverdagen er så booket, at der ikke er tid til at vente på en patient der skal gå et længere stykke. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 130

131 Nærhedsbehov. Placeringen af billeddiagnostisk afdeling i den foreslået geografisk centrale lokalisering, giver mulighed for en god logistik i forhold til de afdelinger der skal serviceres. Samtidig muliggør den centrale og samlede placering, det mindst mulige behov for udstyr og areal. Det anbefales fra gruppen, at undersøgelsesrummene knyttet til AKUT funktionen placeres i nærhed af billediagnostik, således undersøgelseskapacitet bedst muligt udnyttes, samt billediagnostisk afdelings øvrige rum kan være backup for AKUT funktionen. KAG/CT placeres i umiddelbart nærhed til Kardiologisk laboratorium, alternativt placeres en KAG/CT scanner i billeddiagnostisk afdeling Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov De beregnede rum der fremgår af det separate rumprogram er verificeret af KLG3 gruppen, og der er her en tro på rummene kan tilgodese aktiviteten der er fremskrevet til år Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Baseret på beregningsforudsætningerne skal klyngen have i alt 47 billeddiagnostiske og nuklearmedicin/klinisk fysiologiske rum inkl. rum i akutafdelingen. Klyngearbejdsgruppens vurdering pr udgør i alt 51 diagnostikrum, som vist i nedenstående tabel: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 131

132 Billeddiagnostik Behov 2018 Nuklearmedicin Gamma 2 Spect CT 2 PET CT 3 DBT 1 BMD 2 Arb EKG 1 LFU 1 Manometri 1 Delsum 13 Billeddiagnostik Gennemlysning 1 MR 7 CT 8 UL 7 Mammografi 3 Knogler & thorax 12 Delsum 38 I alt Nuklearmedicin/klinisk fysiologi Funktioner og opgaver Modsat billediagnostik er der her tale om funktionelle undersøgelser, fysiologiske forhold som flow og fysiologisk aktivitet. Langt de fleste undersøgelser er planlagte og er underlagt et meget velbeskrevet og detaljeret forløb. For en del af patientgruppen er der tale om meget vente/hvile tid hvor der kræves specielle strålebeskyttede ventepladser. Udviklingen peger på flere PET/CT er, hvor det er veldokumenteret at udføre en PET/CT scanning mindst en gang i et kræftforløb. Hertil skal lægges behovet for ikke onkologiske udredninger (demens, infektion, iskæmisk hjertelidelse), samt den stigning af udredninger der stammer fra undersøgelser der i dag foretages på andre modaliteter så som gammakamera. Der har vist sig en endog særdeles stor udfordring mht. at få arealramme til at passe. Det er overordnet besluttet, at den samlede arealramme for hele KLG3 området skal fordeles rimeligt mellem nuklearmedicin/klinisk fysiologi og billediagnostik. Ved fysisk gennemgang af nuklearmedicinsk afdeling i Herning, blev der opsamlet vigtig information der vidner om en travl hverdag for personalet, hvor små ændringer kan gøre store udslag. Det opfordres, at alle er opmærksomme på disse forhold i den kommende brugerproces. Det skal igen bemærkes, at der i nuklearmedicinsk afdelingen opnås den bedste strålingsbeskyttelse ved at holde afstand til strålingskilden. Dette forhold skal med i betragtning når arealerne indpasses i bygningsstrukturen Afgrænsning For at der i den diagnostiske klynge kan findes tilstrækkelig kapacitet er der gjort en række forudsætninger herunder: Generelt: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 132

133 Udvidet åbningstid, hvor det bemærkes at det vil besværliggøre en yderlig udvidelse såfremt eventuelle ventelister skal bringes ned. Ventelister kan opstå på flere baggrunde, bl.a. øget fokus på specielle undersøgelser, men også hvis noget udstyr bryder ned. Udvidet åbningstid kræver ligeledes i et vist omfang, at hospitalets øvrige funktioner følger med, herunder teknisk service i alle forhold. Udvidet åbningstid kan dog konflikte med den mulige levering af isotoper. At der er nærhed og god logistisk funktion mellem OP, Akutafdeling, Nuklearmedicin/klinisk fysiologi og billediagnostik. At der fokuseres på visitationsdelen, således den mest korrekte undersøgelsestype vælges første gang. Der skal være mulighed for at afvikle lægekonferencer som videokonferencer med to vejs interaktivitet med høj billedopløsning specielt på de kliniske informationer. Det forudsættes, at op til 30 % af alle konferencer kan foretages virtuelt via f.eks. videokonferencer Primært nuklearmedicin skal det bemærkes at: Udvidet åbningstid nedbringer behovet for udstyr og dermed diagnostikrum. Men det kræver levering af isotoper og sporstoffer i samme udvidede åbningstid. Konkret kan PET/CT reduceres fra 4 til 3, såfremt der kan scannes i udvidet åbningstid Det lægges til grund, at der skal være 3 PET/CT scannere i området for at tilgodese behovet i 2018 samt tilgodese et anvendeligt patient flow i forhold til en kommende cyklotron. En samling af manometri, ph måling, kompartmentrykmåling og jodoptagelsesmåling i et diagnostikrum, kan reducere det samlede antal bi undersøgelsesrum med 1 rum. Det er vigtigt at der tænkes på den samlede strækning de injicerede patienter skal gå, at de ikke er for tæt på personale eller andre patienter, at vejen fra injektion til scannerrum er kortest muligt herunder også placering af vente/hvilerum. Det er ligeledes vigtigt at holde sig for øje, at afstand er den vigtigste og mest effektive måde at begrænse strålingen på til omgivelserne. der ved arealbetragtningen ikke er indregnet søjler i rummene, og at eventuelle søjler i videst muligt omfang placeres i væggene. Søjler virker meget begrænsende på anvendeligheden og logistikken i rummet, herunder håndtering af senge. Senge generelt kan håndteres i rummene uden der skal flyttes øvrigt udstyr. Den tætte dialog mellem forskellige personalegrupper skal optimeres gennem god logistik og rumplacering på afdelingen Der skal være god plads til hjælpemidler så som støttepuder og stole. Det anbefales at dette findes i rummet og ikke central. Da det ofte er en tidsrøver at skulle hente fra depot. Flest mulige rum skal tilgodeses med dagslys for bedre arbejdsklima. Dog er det sådan, at der foregår meget diagnostik arbejde ved skærme, hvilket stille krav om mulig mørklægning. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 133

134 Nærhedsbehov Nem adgang til isotoper og sporingsstoffer, evt. via cyklotron på DNV Gødstrup. Eventuel cyklotron og laboratoriedel skal placeres så tæt på PET scannerne som muligt. Herudover skal hele patient og personale logistikken/flow granskes, da injicerede patienter skal holdes strålingsmæssigt isoleret, herunder små afstande mellem hot lab, hvilerum og scannere Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Dette er beskrevet under billeddiagnostik i afsnittet om produktionsvolumen, aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Dette er beskrevet under billeddiagnostik i afsnittet om kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Kontorer og møderum Gruppen har programmeret 244m 2 til kontorer og møderum som er tildelt fra KLG8. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 134

135 11.6 Rumprogram og samlet areal Som et resultat af gruppens arbejde er der udarbejdet et rumprogram for klyngegruppe 3, som resulterer i et samlet areal på m2 netto, jf. klyngegruppens slutrapport. I forbindelse med færdiggørelse af samlet byggeprogram og den gennemførte kvalitetskontrol, er der foretaget følgende justeringer til rumprogrammet for KLG3: Kontorfunktioner: o Tilføjet 2 print/kopirum Forsyning: Tilføjet et affaldsrum På dette grundlag fås et rumprogram for klyngegruppe 3, der resulterer i et samlet areal på m2 netto. Rumprogrammet for klyngegruppe 3 vises efterfølgende i tabeller for hver delfunktion: Billeddiagnostik Nuklearmedicin og klinisk fysiologi Fælles for billeddiagnostik og nuklearmedicin/klinisk fysiologi Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Billeddiagnostik Diagnostikområde Konv. røntgen inkl. forsyning Angio Også gennemlysning CT MR Forskellige typer anbefales UL UL Mammo-mammomater UL Ul-rum i forbindelse med Mammo Teknik for konv. rum Teknik for CT rum Teknik for MR rum Teknik for Angio rum Operatørrum/betjening CT Nærhedsbeskriverplads CT Operatørrum/betjening MR Nærhedsbeskriverplads MR Nærhedsbeskriverplads UL Plads til 2 udefoto og 1 UL Parkering udefoto Kabiner Omklædning Forrum/forberedelsesrum x Toilet, patient/besøgende Placeret i tilknytning til undersøgelsesrum x Toilet HC, patient/besøgende Placeret i tilknytning til undersøgelsesrum x Skyllerum samlet unit Skyllerum uren og ren side, affald og rengøring med plads til tre rengøringsvogne x Depot, rent, lille Depot forbrugsvarer Personale Personalerum 14 pladser med tekøkken x Toilet, personale x Print/kopi Delsum DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 135

136 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Nuklearmedicin og klinisk fysiologi Nuklearmedicinsk undersøgelsesområ de inkl. hotlab og forsyning Klinisk fysiologisk unversøgelsesområ de inkl. forsyning Fælles for klin fys og nuklear SPECT SPECT/CT PET/CT Teknikrum for SPECT teknik SPECT/CT PET/CT Operatørrum/betjening Præparationsrum, Tc-99m med tryksluse Optrækningsrum, F Injektionsplads 2 injektionsstole Forberedelsesrum, F Hvileplads, Tc-99m, liggende Hvileplads, F-18, liggende 12, Venteplads, Tc-99m, siddende Isotoplaboratorium Isotop depot/affaldsrum Jod-optagelse rum Nærhedsanalyse/tolkning/be skrive rum Isotopleveringsrum DBT rum 3 senge 2 DBT apparat & løbebånd BMD rum Arbejds-EKG rum LFU rum x Depot, rent, lille Depot forbrugsvarer x Medicinrum 1 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn x Toilet, patient/besøgende x Toilet HC, patient/besøgende x Personalerum 14 pladser med tekøkken x Toilet, personale x Toilet HC, personale Min. et med brusefacilitet pga. radioaktivitet x Print/kopi Delsum 905 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 136

137 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Fælles for billeddiagnostik og nuklarmedicin/klinisk fysiologi Reception, vente Reception 2 arbejdspladser Venteområder til modaliteter Venteplads for ikke Kunne være gangareal radioaktive Venterum liggende ptt se evt. standardrum 7 liggende + 10 hvile stole Kontrast ptt. kræver overvågning x Toilet, patient/besøgende x Toilet HC, patient/besøgende etalberes med bruser Kontorområde x Kontorlandskab, klinik 4 pl Mindst et af rummene skal have nærhed til scannerrum x Kontorlandskab, klinik 8 pl Sekretær-service x Print/kopi Fælles beskriverrum 4 arbejdspladser x Møderum 4-6 pl Fleksibel, også til undervisning x Møderum pl Fælles NUK/RTG x Møderum pl Til anvendelse for morgen briefning mv. x Stillerum 3-4 pl Kortvarigt ophold, fleksibel x Stillerum 1-2 pl Kortvarigt ophold, fleksibel Forsyning x Rengøringsrum x Affaldsrum Delsum 708 Klyngegruppe 3 i alt Specielle krav til miljø, bygninger, installationsteknik og apparatur Der er store og specielle krav til det tekniske setup, bygningsinstallationer og konstruktion. Her tænkes specielt på placeringen af MR scannere i funktionelle gode klynger, men også om disse påvirker bygningskonstruktionen. Påvirkninger (HF støj, lavfrekvent magnetisk stråling, vibration) fra MR scannerne i alle retninger, kan skade og/eller påvirke undersøgelser ved specielt PET/CT, SPECT/CT og SPECT kameraer, der i øvrigt i sig selv er ganske krævende at indplacere. Her er der tale om stråling i alle retninger ind og ud af rummet fra patienterne. Der er mange tekniske forhold der kan skabe store bygningsmæssige udfordringer. Generelt skal alle modalitetsrum være så fleksible som muligt da ændringer i undersøgelsestyper ofte resultere i ændringer af modalitetstyper. Dette kan ske hen over ganske få år. Udskiftningsfrekvensen på modaliteter er ca..4 5 år, nogle kun 3 4 år pga. den teknologiske forældelse. Derfor er det vigtigt, at indbringningsmuligheder overvejes grundigt samt at konstruktionen af bygningsmassen åbner mulighed for stor fleksibilitet mht. installationer og øvrig bygningsbelastning. For det nuklearmedicinsk område skal der være fokus på afstand til patienten og andre strålingskilder. Man beskytter sig bedst mod stråling ved at holde afstand, hvilket derfor taler for store rum. Der skal ligeledes være fokus på patienttoiletterne, da disse kan blive kontamineret. Der er for alle rum øgede krav til rengøring. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 137

138 11.8 Fleksibilitet og generalitet For at opnår stor fleksibilitet, bør undersøgelsesrum udformes på en måde, så de tilgodeser flest mulige undersøgelsesformer, så der ikke opstår flaskehalse ved øget undersøgelsesbehov eller nedbrud på udstyr. Det kan give visse udfordringer, da højspecialiserede undersøgelsesrum netop trækker i modsat retning og skal specialindrettes Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen I forbindelse med det foranstående arbejde i dispositionsfasen er der flere forhold der skal i betragtning. Det er ikke faldt ind i ovennævnte kategorier er medtaget nedenfor: Der er forudsat en reduktion i personale normeringen frem til 2018 kontra nuværende forhold. Udvidet åbningstid og længere driftstider peger dog i retning af øget personalebrug. Der er i materialet ikke taget højde for uddannelsesfunktionen i KLG3 området, hvilket giver mere personale i området. Simple skadepatienter må ikke kunne møde traumepatienter Personalets daglige gang i afdelingen skal primært foregå i egne arealer/gange og adskilles fra patienter og pårørende. Alle undersøgelses rum skal i viddets mulige omfang standardiseres og kategoriseres med henblik på muligheden for andet undersøgelsesudstyr i rummene. Vinduer mod det fri(dagslys) i scannerrum skal vurderes fra gang til gang Sengeadgang til alle rum skal vurderes Der ønskes et møderum for 60 personer, til brug for morgenbriefing Portørerne skal ind tænkes med en plads i afdelingen I vagt og personalelokaler skal der ind tænkes hvilestole til brug for vagt situationen Enkelte scannere giver i dag dårlige ventilationsforhold og træk. Dette forhold skal kunne håndteres bedre i de nye scannerum Vagtrum skal ligge med stor nærhed (3 5 min. gang) til afdelingen Venterum og ventearealer skal granskes nærmere. Der er afsat i alt 40 m2 til decentrale venterum(i BDA), under forudsætning af at ambulante patienter opholder sig andre steder indtil kort tid før selve undersøgelsen. Vagtstuerne skal indrettes med adgang til køkken, samt hvilestole som anvendes i forbindelse med vagten. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 138

139 12 KLYNGEGRUPPE 4 (KLG4) LABORATORIEFUNKTIONER 12.1 Resumé Dette afsnittet omhandler laboratorieklyngen og er udarbejdet af klyngegruppe 4 (KLG4). I bilag 1 er der en oversigt over gruppens deltagere. Deludredningen består af: En indledende del med virksomhedsbeskrivelse og grundlag for byggeprogrammet. En del som beskriver laboratoriefunktionerne med rumprogram. En opsummering med kommentarer fra deltagere i klyngegruppen. Klyngegruppe 4, laboratoriefunktioner, omfatter følgende funktionsområder: Klinisk biokemi Klinisk immunologi Klinisk mikrobiologi Patologisk institut Fælles funktioner Apotekets produktionslaboratorium Apoteket er først blevet tilknyttet klyngen i forbindelse med det nuværende arbejde. Det er kun produktionslaboratoriet som skal lokaliseres ved laboratorieklyngen. Medarbejderne har vist samarbejdsvilje og gjort det mulig å enes om fælles funktioner og fælles speciallaboratorier slik at arealrammen har vært mulig at nå. Det er sat som en præmis i programmet at automatisering skal erstatte manuelle analyser der det er muligt. Deludredningen ligger indenfor arealrammen, men har nogen udfordringer med areal til kontorer, personalerum og møderum. Disse arealerne er ikke fordelt på de enkelte funktioner, men står som en samling arealer som må fordeles i næste fase. Der er vigtig at en del kontorer og møderum er i nærhed av laboratorierne, da personale må være tilgængeligt. I grundlagsdokumenterne for areal til laboratorier er det beregnet at kun 80 % av personalet har behov for arbejdsplads samtidig. Dette gælder ikke Patologisk institut hvor 100 % af personalet er på arbejde samtidigt, da de ikke har vagter. Dette er kommenteret af medarbejderne i deres kommentarer. Alle laboratoriefunktionerne har behov for arkiv og depot for prøvemateriale og store batcher kemikalier. De har et lovmæssigt krav til opbevaring av dokumenter og materiale i optil 30 år, dette er bemærket af medarbejderne i opsummeringen og må løses med areal udenfor byggeprogrammet. Det er en almen bekymring for logistikløsning av leveranser og prøvemateriale, laboratoriefunktionerne har stort prøve flow og bruger store mængder kemikalier og utensilier. Det er også krav til modtagskontrol, opbevaring ved specifik temperatur og logføring af en del leveranser pga. akkreditering. Klyngegruppen forudsætter at dette løses med ny teknologi for logistik, og levering 4 5 gange i ugen. Samtidigt programmeres med nærdepot i laboratoriebygningen. Deludredningen beskriver de forskellige laboratoriefunktionerne, rumprogram og afdelingernes nærhedsbehov, og bør være et godt underlag for videre projektering. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 139

140 12.2 Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet Laboratoriefunktionerne er en del af diagnostikklyngen, som desuden inkluderer billeddiagnostik og nuklearmedicin. Billeddiagnostik og nuklearmedicin er behandlet af klyngegruppe 3. Laboratoriefunktionerne omfatter følgende funktionsområder: Klinisk biokemi (KBA) Klinisk immunologi (KIA) Klinisk mikrobiologi (KMA) Institut for patologi (PAI) Apotekets produktionslaboratorium Fælles funktioner Kontorer og møderum Vagtværelser og KBA akutlaboratorium i akutafdelingen er programmeret af klyngegruppe 1. Apotekets produktionslaboratorium og øvrig areal er programmeret af klyngegruppe 9. Arealet til laboratorierne er vurderet dels på grundlag af antal stillinger i 2018 dels baseret på erfaringer fra andre nyere projekter. Antal stillinger i laboratorierne pr er baseret på bemandingsfremskrivningen vurderet til: Stillinger Kl. biokemi Kl mikro Imm + blodbank Patologi I alt For 2011 haves kun den samlede bemanding for alle laboratorier bemandingen er fordelt relativt svarende til I tabellen herunder vises laboratoriearealet, idet der samtidig er anført det areal som etableres i akutafdelingen (et satellitlaboratorium) og det areal som overføres til Holstebro (1 donorplads). Arealet i akutafdelingen er programmeret af klyngegruppe 1. Arealet som overføres til Holstebro indgår ikke i KLG4`s rumprogram, men er overført som ekstra areal til funktionen. Donorpladser forventes opretholdt med 6 pladser i Holstebro i fremtiden. Procentandelen af stillinger er et udtryk for hvor stor en del af personalet der samtidig skal have laboratoriearbejdsplads. Dertil kommer areal til kontorfunktioner, dvs. kontorarbejdspladser og møderumspladser. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 140

141 Laboratorietype Antal enheder m 2 netto pr. enhed Areal m 2 netto Reference/kommentar Heraf Holstebro akutklyngen Medicinsk biokemi & immunologi Arbejdspladser % af fremtidige stillinger Speciallab/birum 100 Delsum 1402 Medisinsk mikrobiologi Arbejdspladser % af fremtidige stillinger Speciallab/birum 100 Delsum 377 Klinisk immunologi og blodbank Arbejdspladser % af fremtidige stillinger Tapning Delsum 451 Patologi Arbejdspladser % af fremtidige stillinger Obduktion Speciallab/birum 100 Delsum 540 Fælles for laboratorierne Præanalytisk sektion, 170 lager og prøvemotagelse m.m. Fælles maskinrum 150 Tillæg for decentral 200 prøvetagning og filialer 60 Delsum 520 Total Arealerne er ekskl. kontorer og møderum Til sammenligning kan anføres, at det tilsvarende areal til laboratorierne i det nye Østfoldsygehus er på ca m2 netto. Kontorfunktioner til laboratorierne Kontorfunktioner omfatter kontorpladser og møderumspladser, og dimensioneringen af dette er baseret på fremskrivningen af bemandingen fra 2011 til 2018, jf. ovenfor. For laboratorierne er beregnet en samlet bemanding på 201 årsværk som anført ovenfor. Baseret på projekterfaringer og med udgangspunkt i kontorkonceptet for DNV Gødstrup jf. TVG4, hvor der som hovedregel indrettes fleksible kontorpladser, forudsættes at antal kontorpladser svarer til 17 % af bemandingen. Antal mødepladser svarer til at 1/3 af dagpersonalet (ca. 70 %) samtidig kan være til møde. Bemandingen resulterer i følgende antal beregnede kontorpladser og møderumspladser: Laboratorier Parakliniske funktioner Antal enheder Netto kvm. Kontorer Mødepladser I alt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 141

142 Ovennævnte resulterer i 34 kontorpladser og 46 møderumspladser og et samlet areal til disse funktoner på 356 m2 netto. Dette inkluderer også toiletter og kopi/print rum. Det er programmeret med 1 toilet pr. 15 ansatte samt 1 handicap toilet tilgængelig i enheden Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Resumé af rapport fra oktober 2011 Arbejdsgruppen omfattede oprindeligt: Billeddiagnostiske afdelinger (røntgenafdeling og nuklearmedicin) Laboratoriefagene (biokemisk afd., immunologisk afd., mikrobiologisk afd. og patologisk institut) Gruppen er senere delt op og dette resumé vil derfor kun beskrive laboratoriefagene. Arbejdsgruppen kan i større eller mindre grad se sig selv i gruppen under forudsætning af, at de bevarer relation til samarbejdspartnere uden for klyngen. Det konkluderes i det indledende arbejde, at følgende faktorer gør det svært at skabe fleksibilitet og fællesskab omkring rumudnyttelsen: Laboratoriegruppen er karakteriseret ved at have meget og tungt medikoteknik udstyr Der er mange lovmæssige bekendtgørelser med høje krav om de funktionelle rum De rent logistiske krav om helt specifikke indbyrdes placeringer mellem de forskellige funktionelle rum på de enkelte afdelinger Det er dog lykkedes at finde frem til fællesudnyttelse af rum, jf. tabel over rumfordeling i rapport fra februar 2012 side 23 ff. Der er stor forskel på, hvor meget samarbejde og maskinfællesskab, der er mellem de enkelte afdelinger. Rent byggeteknisk er der dog enighed om, at det nok vil være en fordel at samle laboratoriespecialerne pga. krav til bl.a. udsugning. Ved opstilling af tabellerne er det fundet mere hensigtsmæssigt at fokusere på m² end på antal rum. I forbindelse med arbejdet har de enkelte specialer angivet de vigtigste udfordringer i forbindelse med DNV. Disse udfordringer er summariske: Klinisk biokemisk afdeling (KBA) Blodprøvetagning / EKG på kliniske afdelinger og kliniske ambulatorier o Skal ligge nær akutmodtagelsen o Nem adgang til kliniske afd. o Sikring af hurtig prøvetransport Blodprøvetagning / EKG på ambulante pt. (> 300 pt. / dag) o Mange forskellige pt. kategorier o Mange kommer med Falck eller taxa og skal afhentes igen o Mange skal videre til ambulant kontrol Modtagelse af prøver fra almen praksis (> 100 termokasser dagligt) o Let adgang til aflevering af prøvemateriale o Etablering af automatiseret præanalytisk udstyr DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 142

143 Analyserelaterede krav o Meget udstyr er pladskrævende og afgiver støj og varme o Let adgang til fjerndepot o Let og smidig transport fra fjerndepot til nærdepot (både stuetemperatur og køl) Klinisk immunologisk afdeling (KIA) Krav om adskillelse af produktionsfunktionen (donorer) og patientfunktionen Mange lovbestemmelser vedr. indretning, anvendelse og adgang til rummene Krav om max. 5 minutters transporttid fra immunologisk afdeling til blodforbrugende afdelinger. Mikrobiologisk afdeling (KMA) Tiltagende automatisering Tiltagende digitalisering medførende krav om fleksibel indretning af laboratorierummene Tiltagende brug af molekylærbiologiske metoder Opfyldelse af lovmæssige krav i forbindelse med opbevaring af kontrolbelagt materiale (jf. oprindelige rapport) Patologisk Institut (PAI) Rummene skal indrettes så transport af præparater igennem de forskellige trin i processen er kort. Sektionsstuen og kølerum til lig placeres i nærheden av kapellet, det medfører placering væk fra den øvrige afdeling. Frem til 2022 forventes cancerhyppigheden at stige med ca. 23 %, hvilket kræver plads til opbevaring af præparater mens de er under udredning. Muligheder for fælles faciliteter Der henvises til udarbejdede liste over de enkelte rum, se rumprogram fælles funktioner pkt. 8.2 og 8.3. Muligheden for fælles brug afhænger dog af placeringen af de enkelte rum. Resumé af rapport fra februar 2012 Efter 1. runde af arbejdet i klyngegrupperne var der en stor udfordring på grund af manglende m², specielt for patologisk institut, der er kraftigt reduceret i forhold til de nuværende forhold. Arbejdsgruppen omfattede oprindeligt: Billeddiagnostiske afdelinger (røntgenafdeling og nuklearmedicin og klinisk fysiologi) Hospitalsapoteket Laboratoriefagene (biokemisk afd., immunologisk afd., mikrobiologisk afd. og patologisk institut) Gruppen er senere delt op og dette resumé vil derfor kun beskrive laboratoriefagene. Laboratoriefagene gennemgik de primært udarbejdede lister over nødvendige rum med specielt henblik på, hvilke funktioner /rum, der kan være fælles for flere evt. alle specialer, samt hvilke funktioner / rum, der kan placeres i billigere m² udenfor laboratoriebygningerne. Der henvises til udarbejdet over liste over de enkelte rum inkl. størrelse og antal arbejdspladser knyttet til rummet. (Rapport fra februar 2012). DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 143

144 Resultat Arbejdet sluttede med at konkludere, der er et samlet areal behov på: 1. I laboratoriebygningerne: 6335 m² brutto (3167 m² netto) 2. Fællesrum i billige arkiv / depot: m² brutto ( m² netto) 3. Tilgængelige faciliteter i HEV: 220 m² brutto (110 m² netto) Ad 1) I programgrundlaget er angivet 6508 m² brutto i laboratoriebygningen Ad 2) Omfatter især arkiv og depotrum Ad 3) Omfatter fælles reception brug af central sengevask biobank Målet forudsætter, at der bevilges billige m², der opfylder flg. forudsætninger: En logistik og infrastruktur, der sikrer hurtig og sikker levering fra fjerndepot Tager hensyn til, at der kontinuerligt tilføres paraffinklodserr fra PAI til arkivering Papirarkiv fra Patologisk Institut indscannes til Patologisyste emet Specielle lovkrav til opbevaring fra Immunologisk og Mikrobiologisk afdeling overholdes Klinisk biokemi Funktioner og opgaver Dagens opgaver og funktioner. Klinisk Biokemisk afdeling udfører analysering af blod m.m. indenfor: Almen kemi Immunologi Hæmatologi Koagulation Specialanalyser DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 1444

145 Udstyr til biokemisk analysering er i dag fuldautomatiseret med begrænset bioanalytiker håndtering. Udstyrene er pladskrævende og afgiver en del støj og varme. For at sikre optimal drift (24/7) kræves stabil rumtemperatur (aktiv køling/ventilation). Overvågning af udstyr samt resultatvurdering bør ligge i et nærliggende, men separat rum. Analyseudstyrene er i dag stabile med god analysekvalitet. Analyserepertoiret er bredt og dækker analyser, som i dag ligger inden for både Klinisk Biokemi, Klinisk Immunologi og Klinisk Mikrobiologi. I en diagnostisk laboratorieblok kunne man forestille sig et stort fuldautomatiseret udstyr blev udnyttet af flere specialer (KIA, KMA). Prøve flow Blodprøvetagning og EKG på indlagte foregår på planlagte runder på de kliniske afdelinger. Blodprøvetagning og EKG udenfor runder herunder akutte opkald udføres hele døgnet efter afdelingernes behov. KBA samarbejder og tilgodeser accelererede patientforløb, hvorfor hurtig prøvetransporttid er nødvendig. Der foregår ambulant prøvetagning og EKG i tidsrummet fra på hverdage. Ambulatoriet håndterer blodprøvetagning på alle typer af patienter såvel voksne, børn, kørestolsbrugere, båretransporter og patienter med ledsagere. Blodprøver fra praksis modtages i dag primært i dag tiden, men vil fremover foregå i eftermiddagstimerne, hvorfor lette adgangsveje udenfor dag tid er nødvendigt. Prøvemodtagelse/registrering foregå i dag ved ankomsten til laboratoriet, men kunne med fordel foregå umiddelbart efter prøvetagning via elektronisk håndholdt udstyr, således at data bliver sendt til laboratoriets EDB system og analyseudstyret kan behandle prøven optimalt ved ankomst. Prøvetagningsvogne vil blive opbevaret i nærhed av prøvetagningsenhed og depot for prøvetagningsudstyr. Rengøring af vogne vil blive gjort i central sengevask; arealet er programmeret i KLG8. Det etableres et satellitlaboratorium i akutafdelingen, der er afsat 60 m2 i arealgrundlaget til dette. KLG4 mener dette er for meget da funktionen består af blodprøvetagning; elektrolytter, apparatur til syre base status og urincentrifuge. Der er også behov for plads til reagenser og spildvand. Klyngegruppen har vurderet et arealbehov på 25 m2, dette arealet er programmeret i KLG1, akutafdelingen. Status på apparatur En del af apparaturparken består af store sammenhængende analyselinjer: præanalytisk enhed, centrifuger, afpropper og analysemaskiner. Denne del forventes at flytte med til DNV med en udbygning af båndet/enheden. Derudover fuldautomatisk stand alone udstyr som forventes udskiftet inden 2016 til tilsvarende udstyr. Forventes at flytte med til DNV. Generelt er det store udstyr som afgiver varme og støjer hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at overvågning foregår i separate kontrolrum. Der henvises for flere detaljer i Rapporten for 2. klyngearbejde, dateret 20. februar DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 145

146 Akkreditering: KBA er akkrediteret, hvor hovedparten af analyserne er akkrediteret efter ISO Dette må der tages hensyn til ved udformning af laboratorierne. Eks. logføring af temperatur og tid. Krav til laboratorierum: Der skal tages hensyn til specielle forhold som kan være støj, lysforhold,, sterile forhold og udluftning. Eks. DNA analyser, HPLC og PCR som alle har behov for stinkskabe og LAF bænke i laboratorierne. En del laboratorier vil have krav til klassificering Afgrænsning Der er tendenser til kortere indlæggelses forløbb som vil medføre øget behov for: Diagnostisk samarbejdspartner i huset Mobilprøvetagning Telemedicin POCT (decentralt placeret udstyr) Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nærhedsbehov KBA har tætte samarbejdsrelationerr til følgendee specialer: Børneafdeling Akutafdeling Onkologisk/ /hæmatologisk afdeling/ /hjertemedicinsk afdelingg Intensiv afdeling Kliniske ambulatorier Dialyseafdeling Klinisk biokemi ønsker også tilgængelighed til psykiatriklyngen. Der skal tages hensyn til nærhed med de øvrige laboratoriespecialer (KIA, KMA, PAI) ), da man idag disponeret over ca. 500 m2 netto areal som fælles faciliteter. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 146

147 Let adgangsveje for indlevering fra almen praksis samt reagenser til analyseproduktion. Hensyn til kort gangafstand for ambulante patienter og derfor placering tæt ved en indgang til KBA med mulighed for korttidsparkering (drive in). Det må etableres et logistiksystem for indlevering fra almen praksis til fælles prøvemodtagning for KBA, KMA og KIA. Ønske om logisk skiltning og trafikveje. Det er bestemt at der skal være et transportsystt tem (hurtiggående system); dette kan evt. være rør forhold; dyrt i bemanding, vedligehold og servicekontrakter, ressourcer til at sammenholde/ensrette resultater på flere forskellige udstyr. Hurtig hjælp ved travlhed/projektprøver, hjælpp til børn og dårlige post. Det må udredes om det er mulig at sende blodprøver fra børn medd rørpost. Der er ikke planlagt decentrale laboratorier og decentrale ambulatorier.. Dette er begrundet i følgende patienter og bedre udnyttelse af bioanalytiker kapacitet Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov. Antal analyser udført i 2011 på Klinisk Biokemiskk afdeling (KBA), HEV fremgår i tabell herunder. Indlagt Amb Praksis Diverse* Total * Diverse: beregnede parameter. Ambulatorium: prøvetagning i KBA, ambulatorier. KBA forventer mere end 300 daglige kontakter for blodprøvetagning i ambulatorium. Der udføres ca patientkontakter (2010 opgørelse). I den opgørelse er ca. 30 % akut prøvetagning og analysering. Blodprøver fra ca praktiserende læger ankommer hver dag til analysering. I tillæg tager KBA alle blodprøver på de kliniske afdelinger og ambulatorier Behov for arkiv. Behov for 50 m2 til papirarkiv og 50 m2 til biobank materiale; projektprøver m.m. fuldautomatiseret i mikrotiterplader. Biobanken kan være fælles forr hele hospitalet. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 147

148 12.4 Klinisk immunologi Funktioner og opgaver Specialets hovedfunktion er Blodbanksvirksomhed og opdeles i henholdsvis en donordel og en pati entdel. Klar adskillelse Donordelenn omfatter donortapning, blodkomponentfremstilling (fraktionering) og lageropbevaring af 3 typer blodkomponenter i henholdsvis karantæne og frigivet lager. Patientdelen omfatter blodtypebestemmelser og forlig, blodtypeserologiske specialanalyser og udle vering af blodkomponenter samt blødningsudredning. Denne del indgårr i akut og vagtanalysepro er grammet og funktionenn er døgnbemandet. Aktiviteter i forbindelsee med tapning, fremstilling, håndtering og opbevaring af blodkomponenter omfattet af Blodforsyningsloven og underlagt Lægemiddelstyrelsens tilsyn. Der stilles bl.a. krav om fysisk adskillelse mellemm donordelen og patientdelen, ligesom der er særlige krav til rumtemperatur, adgangskontrol og hygiejne. Øvrige opgaver omfatter bl.a.: Monitorering af HIV patienter og kvalitetskontrol på blodkomponenter på flowcytometer. Fremstilling af testerytrocytter, der anvendes ved de blodtypeserologiske analyser. Håndtering, opbevaring og forsendelse f af Caput femur (knoglehoveder) i forbindelse med Vævscenter/ Knoglebanksfunktionen. Vævscenter/knoglebanksfunktionen er tilsvarende Blodbanksfunktionen omfattet af reglerr om kvalitetsstyring og er e underlagt Vævsloven og Lægemiddelstyrelsens tilsyn. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 148

149 Afgrænsning Donortapning skal udføres på DNV Gødstrup; også sikres fremadrettet. Der afsættes et passende rumareal indrettet til donortapning i lokaler i Holstebro. Der skal planlægges med 6 donortappeenheder, samtale, inter mobil tappetrailer samt i Holstebro, H således ensartet donortilgang og tappefrekvens viewrum, donortoilet og venterum. Venterummet skal være adskilt fra øvrig ø virksomhed. I dag dispo nerer man 120 m2 til hele funktionen. Der er kun afsat 30 m2 (1 donorplads) i arealgrundlaget til funk af arealet indgår ikke i projektet. Holstebro donortapnings pladser kommer i tillæg til de 6 planlagte donorpladser i DNV Gødstrup og i tillæg til trailer funktionen. Blodudlevering skal ske via bemandet udlevering i laboratorieområdet og o fra elektronisk styret blod automat (Hemosafe), der placeres tæt t på de blodforbrugende afdelinger i DNV Gødstrup. I dag sker tionen i Holstebro, men en forventer at dagens funktion med 6 pladser opretholdeso. Programmering ca. 50 % af blodudleveringerne i Herning og Holstebro via Hemosafe. Hvis DNV Gødstrup får et godt transportsystem i fremtiden, er der ikke behov for flere steder til placering af Hemosafe. Det vil være tilstrækkelig med et sted f.eks. i akutafdelingen.. Hemosafen skal stå i et aflåst rum; f.eks. i medicin de kli rummet. Der forventes etablering af rørpost system ellerr andet transportsystem af blodkomponenter til niske afdelinger i DNV Gødstrup. Der foreligger pt. ingen beskrivelse af den fremtidige behov for blodudlevering til Holstebro eller områdets fremtidige sundhedscentre Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Proces flow i donortapning Selvregistrering ved ankomst ved elektronisk udfyldelse af spørgeskema i venterumm Donorinterview i adskilt rum. Tapning, inkl. blodtryksmåling og Hb måling. Ophold i venterum før og efter tapning. Særlige forhold/krav/nærhedsbehov som må ivaretas: Adgang til P pladser tæt på. Adskilt fra patientområde. Elektronisk udfyldelse skal kunne ske beskyttet Venterum skal kunne overvåges mht. donorkomplikationer. Temperaturregulering og kontrol i tapperum: gr. C. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 149

150 Proces flow i fraktioneringsområdet: Indleveringg af donorprøver og fuldblod transporteret på særlige vogne (Compocoolvogne) Udpakningg og klargøring. Centrifugering i store kølecentrifuger. Fraktionering og filtrering på halvautomatiske fraktioneringsmaskiner. Indfrysningg af plasma ved 50 gr. (Blastfreezer). Karantæneopbevaring af plasma i 40 gr. frysere, Erytrocytsuspension i +4 gr. køleskab og Trombocytpool i +22 gr. Inkubator. Lageropbevaring efter frigivelse i 40 gr. CSL plasmafrysere/fryserum, 40 gr. patientplasma fryser, + 4 gr. erytrocyt køleskab/kølerum og +22 gr. Trombocyt inkubator. Særlige forhold/krav/nærhedsbehov som må ivaretages: Adgang til aflæsning af transportvogne med fuldblod (compocoolvogne) og pålæsning af tomme transportvognee til tappesteder samt afhentning af CSL plasma Adgangskontrol og sikring mod anden aktivitet på området Særlige krav til rengøring og hygiejne samt temperaturregulering og kontrol (+20 til +24 gr. C). Evt. fremtidige krav til ren rum. Fysisk adskillelse af ikke testet (karantæne) og testet (frigivet) blodkomponenter. Kølerum til nedkøling af compocoolvogne Arbejdsprocesser i laboratorieområdet: Modtagelse, håndtering og opbevaring af patientprøver. Blodtypebestemmelse og forlig. Blødningsudredning. Øvrige blodtypeserologiske analyser. Ekspedition/udlevering af blodkomponenter. Særlige forhold/krav/nærhedsbehov som må ivaretages: De nævnte processer indgårr også i akut at disse ligger samlet. Let adgang for afhentning/returnering af blod. og vagtfunktionen, der varetages af 1 person i vagtperiode, hvorfor det er hensigtsmæssigt Placering af udleveringskøleskabe tæt på de blodforbrugende afdelinger. Etablering af rørpost system til blodkomponenter. Øvrige arbejdsopgaver DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 150

151 Testerytrocyt/reagensfremstilling og analyser på Flowcytometer foregår på faste dage og rum kan deles med andre funktioner. Knoglebanksfunktionen skal ske i adskilt rum med egne opbevaringsfrysere Nærhedsbehov Nærhedsbehov er beskrevet under arbejdsprocesperspektiv. KIA har beskrevet behov for et vagtværelse i nærhed af laboratorierne fordi der skal kunne foretages udlevering af blodkomponenter alle 24 timer i døgnet. Der er behov for korte responstider ved traumekald, udlevering af akutpakker, hastetypebestemmelser og forlig samt analyser til blødningsmonotorering (Rotem). Der er pt. gennemsnitlig 3 opkald i vagtperioden efter kl. 23. Placering ved akutafdelingen kan ikke udnyttes. Vagtværelse kan være fælles med KBA Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Der tappes på ugebasis ca. 285 portioner donorblod i HEV, hvoraf de 69 tappes i Holstebro, 86 i Herning og 130 i mobiltrailer. Årsproduktionen ligger på ca portioner fuldblod. Fraktioneringstallet er det samme som antallet af tappede portioner dvs. ca. 285 portioner om ugen, der bliver til henholdsvis 285 portioner blod (SAGM) og 285 portioner plasma. Derudover fremstilles et specialprodukt Trombocytpool (TRC Pool) ud fra et splitprodukt der opstår ved fraktioneringen. Der fremstilles 25 TRC Pool om ugen/1300 pr år, hvoraf de 10 pr uge/500 pr. år afsendes til Skejby. Dette produkt er ligesom plasma steget i efterspørgsel og behovet vil kunne stige mere i fremtiden, efterhånden som der anvendes særlige transfusionspakker hvor disse produkter indgår. Vi forventer derfor at skulle producere flere TRC Pool og Plasma og indføre udstyr til bedre fraktioneringsmetoder. Dette har vi prøvet at tage højde for i forbindelse med lokaleberegningen til tappelokalet og fraktioneringsområdet. Holdbarhedstiden for de 3 produkter er følgende. SAGM: 5 uger ved 4 gr. C, Plasma: 3 år ved < 25 gr. C, TRC Pool: 7 døgn ved 22 gr. C. For plasma skal nævnes at der jf. afhentningsaftalen vedr. plasma til industrien bliver afhentet plasma hvert 14. dag og vores lokale i rumprogrammet er dimensioneret efter denne kapacitet Behov for arkiv. KIA har behov for areal til papirarkiv, ca. 50 m2 forventes at være dækkende for behovet. En del dokumenter skal opbevares i 30 år. Samtidigt forventes en digitalisering af papirarkivet; papirarkivet skal ikke flyttes. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 151

152 12.5 Klinisk mikrobiologi Funktioner og opgaver Specialets funktioner er delt i tre områder: Laboratoriediagnostik inkl. overvågning Der udføres laboratorieundersøgelser på materiale udtaget fra patienten. Materialet kan bl.a. være urin, diversee sterile væsker, fæces, ekspektorat,, podninger, blod samt hudskrab. I dag med overvejen af de manuellee arbejdsgange. Klinisk mikrobiologis sk laboratoriediagnostik er i Danmarkk domineret bakteriologi, i mindre omfang diagnostik af svampe og parasitter og meget lidt virusdiagnostik. Rådgivning Specialet har en ret betydelig aktivitet i form af rådgivning, overvågning af infektioner og antibiotika hvor resistens samt hospitalshygiejne. Lægerne i specialet har således i stort omfang kontorarbejde, også kontrol af svar bl.a. foregår. Dette kræver tæt placering af de rådgivende læger, til laboratoriet, da behandlingsforslag i høj grad afhænger af undersøgelserne i laboratoriet. Laboratoriefunktionen Bakterie, svampe og parasit prøve flow. Meget komplekst, tilpassess individuelt efter patientens symptomer og behandling: Prøve modtagelse > evt. op koncentrering > ud såning (en betydelig del d udsås i sterilfiltreret luft, laminar air flow, forhindrer forurening eller i stinkskab for beskyttelse aff den ansattee mod smitsomt materiale eller sundhedsskadelige kemikalier) > > fremstilling og farvningg af mikroskopipræparater > mikroskopi > aflæsning > Inkubering i forskellige gasblandinger (O 2, COO 2, fugt) og temperaturer > identifikation med biokemiske, immunologiske tests eller vækstforsøg og o massespektrometer > > evt. typning, antibiotikaresistensundersøgelse > sammenfatning af analysesvar til svar, svar til konfere for ring hos speciallæge i klinisk mikrobiologi, svar sendes til journal > evt. lægekontakt til afdeling tolkning og behandlingsforslag. Arbejd med svampe kræver eget udsug. Molekylærbiologisk arbejdes flow. (Sker i tre fysisk adskilte arbejdsområder). Prøvemodtagelse > oprensning af DNA/RNA > > genforstærkning > analysesvar > svar > evt. efter autovalidering eller svar til konferering hos speciallæge i klinisk mikrobiologi > svarr sendes til journal, evt. lægekontakt til afdeling for tolkning og behandlingsforslag. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 152

153 Antistoffer i blod Work flow. Prøvemodtagelse > opbevaring på køl > manuel eller robot pipettering af prøve til analyseapparatur > sammenfatning af analyseresultat til svar > svar til konferering hos speciallæge i klinisk mikrobiologi > svar sendes til journal, evt. lægekontakt til afdeling for tolkning og behandlingsforslag. Produktionstal/volumental Den aktuelle produktion ligger på ca. 90 tusinde prøver pr. år (2011). Efterspørgslen er historisk øget med ca. 5 8 % pr år. De senere års fokus på akutmedicin forstærker kun denne udvikling. Alene ud fra den aktuelle udvikling må det forventes at analysetallet 2020 vil være tusinde. Den teknologiske udvikling som allerede nu muliggør virus undersøgelser relativt hurtigt betyder at analysetallet må forventes nær fordoblet i forhold til En så stor øgning i produktionen er ikke mulig med det nuværende antal ansatte og på det nuværende areal, men nødvendiggør en meget betydelig teknologisk udvikling. Med uændret metodologi vil tætheden og intensiteten være en alvorlig trussel i arbejdsmiljøet, især for laboratorieerhvervet smitte. Maskinpark Maskinparken er aktuel inkubatorer, massespektrometer, mikroskoper, centrifuger, PCR udstyr. Udstyret klarer håndteringen af op imod 90 tusinde prøver årligt. For at klare større analysemængder på samme areal og ansatte, vil et teknologiskift være absolut nødvendig. Det blev bekræftet af hospitalsledelsen i første koordineringsmøde at der skal automatiseres så langt det er mulig at få til i laboratorieområderne. Indenfor få år vil en robot til ud såning være nødvendig. Indenfor en 5 10 årig horisont vil automatisering og digitalisering af bakteriologiske undersøgelser være afgørende for at dække analysebehovet. Analyserne vil med uændret stort indslag af håndværk ikke kunne rummes i de rammer der allerede er afsat for specialet klinisk mikrobiologi. En nærmere redegørelse for den udvikling er beskrevet herunder i afsnittet om specialiserede egne arbejdspladser. Analysebehov gennem døgnet Klinisk mikrobiologi udenfor universitetshospitalerne har groft set været tilgængelige for serviceydelser i tidsrummet klokken Med øget fokus på akutfunktionerne, øget specialisering og udvikling af hurtige patient forløb vil behovet for dækning øge, til en større del af døgnet, eller døgndækkende. Den teknologiske udvikling vil muliggøre meget kortere svartider (timer) for en række mikrobiologiske undersøgelser. Laboratorier/arbejdsopgaver som er specialiserede, egne arbejdspladser Arbejdet med mikroorganismer kræver egne arbejdspladser. Man skal ved dimensioneringen og i pladsbehovet indregne, at der er tale om mikroorganismer som allerede har vist deres evne, til at give sygdom. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 153

154 For at undgå laboratorieerhvervet smitte skal der indkalkuleres plads til, at opbevare mange kulturer på og rundt om, den egentlige arbejdsplads. Dvs. arbejdsbordet skal kunne rumme mange kulturer og muliggøre, at arbejdet organiseres effektivt, for eksempel med yderligere frasætningsplads på rulleborde i omgivelserne. Mikroskoper og stinkskab/laminar air flow bænk, skal være indenfor kort afstand da det er en forudsætning for diagnosticering af mikroorganismer. Ny teknologi muliggør digitalisering af bakteriologiske undersøgelser, hvorfor en del af disse arbejdspladser vil blive organiseret omkring løbende bånd og inkubatorer (varmeskabe), som automatisk kan aflæse bakteriologiske undersøgelser. Bioanalytikernes arbejde vil blive mere overvågende og kun udvalgte undersøgelser vil håndteres manuelt, på lignende måde, som afdelingen kender det i dag. Digitalisering af bakteriologiske undersøgelser se: Kan man stifte bekendtskab med et ledende selskab, som fremstiller apparatur til digitalisering og automatisering af mikrobiologi.? Gå evt. videre til Total Lab automation og kør filmen It s the sample that moves. Denne teknik er under installering i Hvidovere Hospital. Denne, eller lignende, teknik vil efter alt at dømme, være nødvendig for at kunne øge produktionshastigheden i takt med stigende efterspørgsel på analyser. Adgangskontrol og begrænsning For at hindre utilsigtet/kriminel handling med smitsomme mikroorganismer stilles der allerede krav om adgangskontrol og begrænsning til laboratorier, som arbejder med mikroorganismer som kan have en dobbelt anvendelse (diagnostik/bioterror). Samme krav stilles til opbevaring av tilsvarende materiale. Arbejdsmiljø, laboratorieerhvervet smitte Klinisk mikrobiologi indebærer en risiko for at prøven indeholder farlige patogen er. For Salmonella og Shigella bakterier ved vi, at risikoen for infektion er 5/1000 bioanalytiker/år i den type virksomhed, som der planlægges med Afgrænsning mellem Mikrobiologisk Afdeling og kliniske afdelinger Et mindretal analyser vil med enkel teknik kunne udføres patientnært. Patientnære analyser til mikrobiologi er endnu relativt dårligt udviklede. Man må forvente at kvaliteten forbedres, men også at positive resultater vil give anledning til bekræftende eller supplerende undersøgelser i Mikrobiologisk Afdeling, fx antibiotikaresistensundersøgelser eller typning af positive analyser Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Forandring i arbejdsprocesser, øget brug af maskiner En stor del af det manuelle arbejde i forbindelse med ud såning af prøver på kunstige næringssubstrater vil blive afløst af robot teknologi. Udsåningsrobot er allerede ansøgt i 2012 apparaturbudget. Denne udvikling er allerede sket flere steder i Danmark. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 154

155 Den igangværende udvikling peger entydigt på, at efter automatiseret ud u såning af prøverne, vill de efterfølgende arbejdsprocesser med aflæsning af analyserne i bakteriologiske undersøgelser, blive digitaliserede. De afledte behov vil være dels til apparatur og dels til arbejdsmiljø, dvs. dedikerede apparatur rum, hvor temperatur og luftfugtighed styres. Dette sammenfalder også med behovet for støjafskærmning. Forsyning af varer/forbrugsvarer og lagring I bakteriologien arbejdes med kunstige næringssubstrater. For forsyningssikkerhed og opretholdelse af substraternes næringsindhold, err der et betydeligt behov for kølekapacitet. Kølekapaciteten skal s sammen med opbevaringen af substrater også kunne klare opbevaring af a to døgns produktionen. Desuden vil der være behov for en eller anden form for lagerplads tæt ved v arbejdspladserne i afdelin til gen, med de mest nødvendige utensilier, der benyttes i laboratoriet. Vask og dekontaminering af udstyr I et mindre omfang er der behov forr vask og dekontaminering af flergangsudstyr, fugte kammer opbevaring af præparater, centrifuge dele mm, men i øvrigt tilstræbes brug b af engangsudstyr. Det vil være behov for vask og dekontaminator, men næppe autoklave. Denne funktion kann indgå i det fælles vaskeri som planlægges etableret Nærhedsbehov Klinisk Mikrobiologi kan i de ny bygninger placeres relativt uafhængig aff sengeafsnitt og ambulatorier, da der ikke kommer patienter til afdelingen. Prøver kan med fordel transporteres med rørpost, til t en fælles prøvemodtagelse. Intern rumafhængighed i funktionsområdet klinisk mikrobiologi De bakteriologiske undersøgelsers rum r bør være tæt placeret ved hinanden, for at kunne dele facilite rum med udstyr til digitaliseret bakteriologi. Desuden vil en tæt placering af rum med inkubatorer, massespektrometer, robot til ud såning af prøver smidiggøre arbejdsprocesserne. En betydelig del af analyserne i mikrobiologi fordrer tæt samarbejde mellem speciallæge i kliniskk mi ter. For eksempel stinkskab til farvning af præparater, fluorescens mikroskopi (mørkt rum), apparatur krobiologi og specialuddannede bioanalytiker. Laboratorium og kontorplads til vagthavende mikrobio logi læge bør derfor være inden for kort afstand, for at samarbejdet skal kunne fungere. Andre funkti f oner såsom daglig driftsleder, vil med fordel kunne placeres tæt på laboratoriet. Hensigtsmæssig placering i forhold til øvrige laboratoriespecialer For at hentee ud maksimal synergi mellem laboratoriespecialerne anbefales nærhed til biokemi og patologi. For visse analyser, vil der kunne være apparatur fællesskab med klinisk biokemi. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 1555

156 12.6 Institut for patologi Funktioner og opgaver PAI Patologisk Institut undersøger vævs og celleprøver fra Hospitalsenheden Vest samtt fra praktiserende læger og speciallæger i områder. Desuden foretages obduktionsvirksomhed for Hospitalsenheden Vest og områdets læger. Definitioner: Vævsprøve: sammenhængende vævsstykke kan variere fra få millimeter modtaget i glas på størrelse med blodprøveglas til hele nyrer, milte eller tarmstykker på cmm modtaget dækket af formalin i 5 l. spande. Vævsprøverr skal indenn det kan undersøges udskæres i passende størrelse, hvorefter vævsvæsker ne skal fjernes trinvist og erstattes med paraffinn hvorefter vævet skæress i 3 μm (tusinde dele millime på undersøgelsesglas eller i beholdere fra få milliliter til fleree liter væskee fra bughulee eller lungehuler. Celleprøverr skal ligeledes afvandes og farves inden de kan undersøges under u mikroskop. Undersøgelserne omfatter blandt andet: celleskrab fra livmoderhalsen i forbindelse med Folkeundersøgelsen mod Livmoderhalskræft finnålsaspirater, ud strygninger og væsker (cytologiske prøver) ter) snit og farves. Celleprøve: : prøver med løst liggende celler i væske eller afskrab fra overflader. Kan modtages tørret biopsier, der er små vævsprøver beregnet til at stille en eksakt diagnose operationspræparater med henblik på nøjagtig bestemmelse aff det fjernede (syge) vævv til brug for vurdering af endelig type af sygdom samt ud bredning til vurderingg af eventuel videder be re behandling, prognose og vurdering af kvaliteten af det kirurgiske indgrebb hasteundersøgelser enten cytologisk eller histologisk materiale mht. et hurtigt svar, eller afkræfter mistanke om kræft. frysesnit histologisk undersøgelse mens patientenn er bedøvett i forbindelse med operation. Kræver hurtigt svar og har betydning for det videree forløb af operationen. Frysesnit er en grov undersøgelse og skal altid efterfølges af sædvanlig histologisk undersøgelse obduktioner undersøgelse af afdøde med henblik på vurdering af dødsårsag, øvrige syg domme og evt. påvirkning som følge aff behandling. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 156

157 Patologisk Institut har undervisningsforpligtigelse i forhold til bioanalytikeruddannelsen og i uddan nelsen af yngre læger samt lægesekretærer. Instituttet forestår konference for de kliniske samar bejdspartnere. På instituttet er der ansat læger, bioanalytikere og lægesekretærer. Præparat flow Præparat flow for histologi, cytologi, frysesnit og obduktioner vises i illustration herunder. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 157

158 Produktionstal/volumental Prøveantal i 2010: i alt rekvisitioner fordelt på vævsprøver og celleprøver samt 23 obduktioner. I 2014 er planlagt screening for tarmcancer. Hvordan det vil forøge antallet af prøver er endnu uvist. Samtidig skønner Kræftens bekæmpelse, at antallet af nye kræfttilfælde vil stige markant. Frem til 2022 forventes antallet stige med over 23 %. Prøverne er prioriteres i haste, kræftpakke og rutineprøver, hvilket er bestemmende for, hvor hurtigt, der skal foreligge svar. Alt arbejde på Patologisk Institut foregår i dagtiden mandag til fredag. Akkreditering Patologisk Institut er akkrediteret efter DDKM. Her er det påkrævet, at personfølsomme data ikke er tilgængelige/synlige for ikke ansat personale. Afdelingen modtager ikke patienter men patientprøver med navn og cpr nr. Derfor er det hensigtsmæssigt, at instituttet placeres, hvor der ikke er gennemgang af patienter. Laboratorier/arbejdspladser som kræver egne arbejdspladser Det henvises til side i Rapport fra klyngearbejdsgrupperne fase 1 dateret 22. november Maskinpark fremadrettet Det nuværende laboratorium blev bygget for 10 år siden og er indrettet efter LEAN tankegangen med mindst mulig transport af prøvematerialet mellem de enkelte trin, og med strategisk placering af de enkelte arbejdspladser til de enkelte trin i processen. Der blev indkøbt meget nyt apparatur, hvoraf en del af det nærmer sig nedslidning, hvorfor der må forventes en løbende udskiftning frem mod DNV Gødstrup er indflytningsklar. Hvor det er muligt, vil der fremadrettet satses på at få manuelle funktioner afløst med automatisk udstyr Afgrænsning Eksternt i forhold til andre patologiske institutter i Region Midtjylland Folkeundersøgelse for livmoderhalskræft Randers udfører det præanalytiske arbejde samt evt. HPVanalyser (påvisning af virus i materialet) mens HEV selv udfører mikroskopi og svarafgivelse. Brystkræft udredning i HEV, men operation og brystpræparat behandles i Viborg. Internt i forhold til andre afdelinger i DNV Gødstrup Patologisk Institut er i programgrundlaget placeret i Diagnostikklyngen i forventning om, at laboratoriespecialerne har faglige fællesskaber. For tiden har Patologisk Institut kun bioanalytikeruddannelsen fælles med de øvrige laboratoriespecialer. På sigt må forventes samarbejde omkring de molekylærbiologiske teknikker. Patologien har i øjeblikket meget større samarbejdsflade med klinikerne. Rent byggeteknisk vil det nok være en fordel at samle laboratoriespecialerne pga. krav til f.eks. udsugning, men fremtidens krav til diagnostik skønnes samtidig at stille tiltagende krav til nærhed til operationsgang. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 158

159 Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Patologisk prøve flow Instituttet modtager ikke patienter. Patologisk prøve flow er beskrevet i tabellen herunder. Prøve flow Modtagelse Frys hasteundersøgelse Udskæring Vævspræparering Indstøbning Klargøring af præparater til mikroskopi Diagnostik Arbejdsfunktion / arbejdsproces Sortering Histologisk/cytologisk materiale U fikseret/ formalinfikseret væv Prioritering Kræftpakker, haster mm. Registrering via IT arbejdspladser Makroskopisk beskrivelse af vævet Hurtig vævspræparering nedfrysning Skæring og farvning af frosset væv Mikroskopi og telefonsvar Makroskopisk beskrivelse af vævet, diktat i Patologisystem til senere skrivning af sekretær. Udvælgelse af relevante vævsområder til diagnostik Vævsområderne registreres elektronisk i Patologisystem evt. også via foto Det udtagne væv pakkes i kapsler Kapsler med væv stabiliseres i vævpræpareringsmaskiner Vævet indstøbes i paraffin i dag manuelt, kan foregå automatisk Cytologisk materiale Centrifugering/ud strygning Farvning manuel/maskinelt Montering via dækglasmaskine Klarmelding via IT Histologisk materiale Skæring af paraffinblokke Histologisk farvning, manuelt/maskinelt Immunhistokemisk farvning maskinelt Montering via dækglasmaskine Klarmelding via IT Cytologisk materiale Mikroskopi foretaget af bioanalytiker og / eller patolog Supervision Svar i Patologisystem med diagnosekoder/stregkoder Histologisk materiale Mikroskopi foretaget af patolog, mikroskopisk beskrivelse via tale DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 159

160 genkendelse Supervision af yngre læger Bestilling af yderligere undersøgelser Sekretariat Arkiv Skriver makro og enkelte mikrodiktater ind i Patologisystemet Arkiverer og fremfinder bestilte præparatglas. Diverse sekretæropgaver Alle præparatglas arkiveres i 5 år Alle paraffinblokke arkiveres tidsubegrænset Biobank Journalarkiv Støttefunktioner. Depotrum (et til væsker og andet til utensilier), laboratorieopvask/rengøringsrum, reagensfremstilling, mørkekammer, undervisningsrum, konferencerum/bibliotek, personalerum, toiletter og omklædning. Desuden forefindes sektionsstue med tilhørende omklædning og kontorfaciliteter. Rummet må opdeles i ren (til klinikerne) og uren del. Omklædningsrum med bad kan benyttes af obducent og kapelassistent. 6 timers stue, kølerum og fremvisning regnes ikke at høre ind under Patologisk Instituts programgrundlag, men indgår i KLG8 Fællesfunktioner og programmeres i KLG8. Sektionsstuen placeres i nærhed til kapellet og kølerum til lig. Det må være tilgang til vaskemaskine i nærhed av sektionsstuen. Forsyning af varer/forbrugsvarer og lagring. Prøver fra Regionshospitalet Holstebro fragtes med portør eller piccoline til Patologisk Institut. Fra Regionshospitalet Herning fragtes prøver en gang dagligt med taxi. Ved DNV Gødstrup vil prøver fra praksis komme via praksistaxi ordningen eller med post til planlagt fælles prøvemodtag. Mens vævsprøver vil komme direkte til Patologisk institut. Alkohol, xylen og formalin mm. fragtes med lastbil til instituttets kemikaliedepot, hvor paller med 5L dunke kan køres direkte ind. Ved DNV Gødstrup kan Instituttet ha nærdepot av kemikalier i brandsikre kemikalieskab med udsug, mens de store batcher må lagres ved centralt depot og levering efter aftale. Utensilier og forsendelsesmateriale til rekvirerende afdelinger (fra 30 ml op til 10L plastspande) opbevares på depot i afdelingen. Papir med personfølsomme data samles i aflåst metalbeholder og makuleres. Bortskaffelse Vævsaffald fikseret i formalin. Bøtter/spande med restvæv og formalin gemmes i 4 uger i udsugningsskabe i udskærings laboratoriet. Samles herefter af portør i 60 l gule plastspande og transporteres med lastbil til forbrænding i specialovn udenfor sygehuset. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 160

161 Kemikalietank. Det må udredes hvad slags system for opsamling av formalin, xylen og sprit der skal planlægges. I dag har enheden en tank på 6000 liter med et arbejdsvolumen på liter, der err nedgravet i area på let foran indgangen. Den er monteret med 2 alarmer til Teknisk Afdeling. Den ene indikerer mangel vakuum i det dobbelte rørsystem, og den andenn indikerer fuld tank. Tømning af tanken sker 2 gange om året (marts og september), hvilket er bestiltt hos Kommunekemi. En lignende løsning bør etableres ved DNV Gødstrup. Skyllerum vask af udstyr Opvask i opvaskemaskine med efterfølgende tørring i tørremaskine. Skal ligge nær lokale for udskæ deles i ring og lokale for frys hasteundersøgelse på PAI pga. blod og u fikserett materiale. Skal kunne en ren og uren zone. Det planlægges et fælles skyllerum/ / vaskeri for alle enheder, lokaliseret i patologisk institut. Demonstrationer/konference På grund af præparaternes karakterr har afdelingen for at fungere effektivt mulighed for kontinuer brug lig adgang til eget flexirum, der err forsynet med mikroskop tilkoblet videokonferenceudstyr til for: Lægemøder med præparatkonsultation Konference med klinikere Konference med andre patologiske institutter Enhver situation, hvor man internt skal dele synet af et præparat med mere end én anden person ad gangen (diskussion af vanskeligt præparat, demonstration af ny farvning, demon stration af problematisk farvning) Rummet kan samtidig bruges til: Interne møder Ekstra PC pladser til kortvarige opgaver Lokalt bibliotek (mange diagnoser stilless ved at man ser et mønster i vævet og genkender det på billeder i bøger, atlass og tidsskrifter)). Der findes ikke nu og forventes ikke i nærmere fremtid at kunne foregå digitalt). Aktuelt behov ca. 60 hyldemeter Nærhedsbehov Nærhed til operationsafdeling er ønskelig mht. udtagelse af friske vævsprøver og evt. vurdering af resektionsrande på visse operationstyper. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 1611

162 Der er ikke aktuelt samarbejde med de øvrige laboratoriefag, men der må i fremtiden forventes samarbejde om molekylærbiologiske teknikker derfor ønskeligt med nærhed til mikrobiologernes molekylærbiologiske faciliteter Behov for arkiv. PAI har behov for arkivplads til papir/journal samt arkiv til parafinblokke med væv samt objektglas. Det er beskrevet og sendt forslag til KLG8: Fem nyeste år arkiveres på PAI og resten placeres på fjernlager (hos firmaet Hounisen). Ved udflytningen til DNV fylder arkivmaterialet til PAI ca. 125m2. Mængden af paraffinblokke vokser for hver dag svarende til ca. 2m2 pr år. Det er bestemt at papirarkivet ikke skal flyttes, men scannes ind før udflytning Apotekets produktionslaboratorium Apoteket er først blevet tilknyttet klyngen i forbindelse med det nuværende arbejde. Det er produktionslaboratoriet som flyttes til KLG4. Arealet er programmeret i KLG9, og overført til KLG4 sammen med nødvendig areal. En forventer synergi med funktioner i KLG4 for møderum, undervisningsrum og andre fællesrum i klyngen. Se afsnittet om KLG9 service og logistik Fælles funktioner Funktioner og opgaver Laboratoriespecialerne vil kunne have fælles sekretariat, prøvemodtagelse, fælles udnyttelse af rørpost, omklædningsfaciliteter, spise/pause lokale, køkkenfaciliteter og mødelokaler, for eksempel til undervisning og konferencer. Prøvemodtagelse. Prøvemodtagelse skal være fælles for hele KLG4, men PAI må have egen modtagelse for vævsprøver. KLG4 s indkomne svar på mail om prøvemodtagelse, transport af prøver og bearbejdelse av prøvematerialet kan ses i tabel herunder. Det er indlagt forslag til løsning ved DNV Gødstrup. Pga. laboratorieafdelingernes modtagelse af store mængder prøver flere ganger pr dag, og en stor del hasteprøver bør KLG4 have eget prøvemodtagelse. Indkøring og parkering må være tæt ved prøvemodtagelsen. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 162

163 Hvilket prøvemateriale Hvor ofte Tempr.bet.ved transport Hastighed for bearbejdelse Hvordan håndteres prøvematerialet i dag DNV Gødstrup KIA Blodprøver i plastbeholdere Internt fra de kliniske afdelinger. Dagligt fra Lægepraksis via KBA 20 til 24 gr. Hasteprøver Rutineprøver Personalet i KIA modtager prøverne via KBA eller rørpost. Nogle av prøverne videresendes med Kurér ordning til Viborg og Skejby. Eksterne prøver til fælles prøvemodtagelse. Interne prøver via rørpost/ transport system. Blodprøver fra bloddonorer i KIA s transportkasser Leveres 2 gange dagligt fra tappestederne. 20 til 24 gr. Hurtigst muligt for centrifugering og nedfrysning. (senest 6 timer fra tapningstidspunktet). Leveres direkte fra tappestederne til fraktioneringsstedet i KIA. Nogle af prøverne videresendes med Kurér ordningen til Skejby. Bør leveres direkte til fælles prøvemodtag. Frisktappet donorblod leveret på transportvogn Blodkomponenter transporteret i køletasker Leveres 2 gange dagligt fra tappestederne. Efter behov alle døgnets timer Opbevares i transportvogne med køleplader. 20 til 24 gr. Leveres direkte til KIA. Donorblodet skal være færdigforarbejdet inden 24 timer fra tappetidspunktet. 20 til 24 gr. Hurtigst muligt af hensyn til opbevaring og anvendelse Leveres direkte fra tappestederne til fraktioneringsstedet i KIA. Leveres direkte mellem blodbankerne via kurér ordning eller Taxa. Bør leveres direkte til fælles prøvemodtag. Bør leveres ind/ud fra fælles prøvemodtag KBA Blodprøver fra praksis, i transportkasser. PAT Vævsprøver i formalin, 15 ml. Uriner i fiksativ, op til 200ml. Objektglas m/ udstrygninger KMA Podninger, uriner, væsker, ekspektorat, væv og fæces. Alle i mindre portioner, kan fragtes med rørpost. Afhentet af transportfirma, ankommer En gang om dagen. Fra hospitalet i Herning, Holstebro eller Viborg. 1 2 gange daglig. 21 gr. Analyseres samme dag. Holdbarhed mindst 10 timer gr. Prøverne kan tåle forsinkelse, men svartidsgaranti skal efterleves. Fælles transportordning. Optimalt køl. Samme dag. I prøvemodtagelse hvor de håndteres i LAF bænke. Fremtid udsåningsrobot? Leveres til fælles prøvemodtag. Kan indgå i transportordning med levering til fælles prøvemodtag. Leveres i fælles prøvemodtag. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 163

164 Fælles analysehall og laboratorier. Det er planlagt fælles analysehal for KBA, KIA og KMA med kontrolrum/ PC station fælles. Andre funktioner som molekylærbiologiske laboratorier og rum for instrumenter, er også programmeret som fælles rum. Automatisering af analyser skal ligge som en præmis i programmet i henhold til koordineringsgruppen. Rumprogrammet tager højde for en øgning af automatisering i analyselinjen og mere fælles brug av instrumenter. Vaskeenhed for laboratorierne. Laboratorievaskemaskiner for alle laboratorieafdelinger samles i en fælles funktion, lokaliseret i patologisk Institut. Nærhed til udskæring og frys hasteprøver og nærhed til elevator. Der er behov for produktion af osmosevand til vaskemaskinerne. Dagens produktion af vand foregår i kælderen og løsning må afklares i neste fase av projektet Uddannelse og forskning. Undervisning af personale og studerende foregår overalt i hospitalet, i alle funktioner og udføres i forskellige typer af rum og laboratorier. Klyngerne kan anvende egne møderum og centrale undervisningsrum. Færdighedslaboratorier etableres i kommende CFU. Arealerne til undervisning og forskning er programmeret af klyngegruppe 8. KMA yder uddannelse af bioanalytiker studerende og uddannelsen af speciallæger. Arbejdet i mikrobiologisk afdeling, skal ske under hensyn til den særlige fare som arbejdet med mikroorganismer indebærer. Dette gælder også oplæring og uddannelsesopgaver. Patologisk Institut har undervisningsforpligtigelse i forhold til bioanalytikeruddannelsen og i uddannelsen af yngre læger samt lægesekretærer. Instituttet forestår også konference for de kliniske samarbejdspartnere. Forskning er en integreret del af hospitalets virksomhed, og udføres der det er patienter og personale. Oplysninger om nuværende afdelingers årsværk til forskning, og forventet årsværk i 2018 kan ses i tabel herunder. Klynge Årsværk 2012 Årsværk Bemærkninger Diagnostikklynge 1 5 Nuklearmedicin, patologi og klin.biokjemi 12.9 Kontorer og møderum Kontorfunktioner omfatter kontorpladser og møderumspladser, og dimensioneringen af dette er baseret på fremskrivningen af bemandingen fra 2011 til For laboratorierne er beregnet en samlet bemanding på 201 årsværk. Baseret på projekterfaringer og med udgangspunkt i kontorkonceptet for DNV Gødstrup jf. TVG4, hvor der som hovedregel indrettes fleksible kontorpladser, forudsættes at antal kontorpladser svarer til 17 % af bemandingen. Antal mødepladser svarer til at 1/3 af dagpersonalet (ca. 70 %) samtidig kan være til møde. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 164

165 Bemandingen resulterer i følgende antal beregnede kontorpladser og møderumspladser: Laboratorier Parakliniske funktioner Antal enheder Netto kvm. Kontorer Mødepladser I alt Ovennævnte resulterer i 34 kontorpladser og 46 møderumspladser og et samlet areal til disse funktoner på 356 m2 netto. Toiletter er inkluderet i kontorarealet. Kontorarbejdspladserne og mødepladserne er endnu ikke fordelt på de forskellige laboratoriespecialer, men sat op som rum af forskellig størrelse efter standardrumslisten. Fordeling af arealerne vil gøres i detaljeprojektet når en ved hvor enhederne vil blive placeret i forhold til hverandre og hvad de kan have fælles. Ved udformning af de planlagte møderum bør det tænkes på mulig sambrug af rum ved større personalesamlinger som f.eks. diagnostisk forum Nærhedsbehov Både PAI og KMA har arbejdsrum/kontor for læger som må ligge tæt ved laboratorierne pga. diagnostik. Det samme med arbejdsrum for driftsansvarlige bioanalytikere og opbevaring af manualer og logbøger. Antal toiletter er beregnet til 1 pr. 15 ansatte og 1 HC toilet pr. etage. Der er ønske om samling av toiletter i nærheden av møderum/undervisningsrum. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 165

166 12.10 Standardrum KLG4 Standardrum, tegningsnr. Rum Kommentar/beskrive lse m2 ARK kommentarer Affaldsrum Arbejdspladss m/mikroskop, patologer Depot, rent, lille Depot, rent, stort Kontor, 1 pl. Kontor, 2 pl. Kontorlandskab, klinik 4 pl Print/kopi Kølerum Møderum pl Møderum 7 12 pl Personalerum Prøvetagningsrum (blod + EKG) Rengøringsrum Møderum 4 6 pl Vagtværelsee incl.toilet/bad Toilet, personale Toilet, patient/besøgendee Toilet HC, personale Toilet, patient/besøgendee 4 Standardrum TVG1 12 KLG4 Depot forbrugsvarer Depot forbrugsvarer Fleksibell eller fast Fleksibell eller fast Fleksiblee arbejdspladss Standardrum TVG1 Standardrum TVG1 Standardrum TVG4 Standardrum TVG4 Standardrum TVG4 Standardrum TVG4 10 KLG4 Fleksibel, også til unde Fleksibel, også til unde 14 pladser med tekøkken Standardrum TVG4 Standardrum TVG4 Standardrum TVG4 KLG4 4 Standardrum TVG1 Fleksibel, også til unde 12 Standardrum TVG2 15 Standardrum TVG4 3 Standardrum TVG4 3 Standardrum TVG2 5 Standardrum TVG4 5 Standardrum TVG2 Skitse standardrum 2 Skitse standardrum 13 Arbejdsplads m/mikroskop Prøvetagningsrum (blod + EKG) DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 1666

167 12.11 Rumprogram og samlet areal Som et resultat af gruppens arbejde er der udarbejdet et rumprogram for klyngegruppe 4, som resulterer i et samlet areal på m2 netto inkl. obduktion, jf. klyngegruppens slutrapport. Når 66 m2 til obduktion fratrækkes er det samlede areal for klyngegruppens rumprogram m2. I forbindelse med færdiggørelse af samlet byggeprogram og den gennemførte kvalitetskontrol, er der ikke foretaget nogle justeringer til rumprogrammet for KLG4. På dette grundlag fås et rumprogram for klyngegruppe 4, der resulterer i et samlet areal på m2 netto. Rumprogrammet vises i efterfølgende tabeller for de enkelte delfunktioner: Klinisk biokemi (KBA) Klinisk immunologi (KIA) Klinisk mikrobiologi (KMA) Institut for patologi (PIA) Fælles funktioner Fælles speciallaboratorier Kontorområde Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Klinisk biokemi (KBA) Reception, vente, prøvetagning Reception/information/ventefaciliteter Prøvetagningsrum Blodprøvetagning og EKG, nær indgang x Toilet HC, patient/besøgende Afgivelse af spermieprøver x Samtalerum x Toilet, patient/besøgende Nærhed av prøvetagningsrum x Toilet HC, patient/besøgende Ved blodprøvetagning Forsendelse Pakkerum/forsendelse til eksterne laboratorier Sentrifugerum Almen kemi Analyser / Instrumentrum Støjende, varmeafgivende udstyr. Overvågning af udstyr Kontrolrum, almen kemi PC-station til almen kemi Hæmatologi Analyser / Instrumentrum Støjende, varmeafgivende udstyr. Overvågning af udstyr Kontrolrum, hæmatologi PC-station til hæmatologi Mikroskopi hæmatologi Ikke krav til mørke Koagulation Analyser / instrumentrum Fælles KBA og KIA. Støjende, varmeafgivende udstyr. Overvågning af udstyr Kontrolrum, koagulation PC-station, immunologi Immunologi, speciallab. Immunkemiske analyser/instrumentrum Vejerum HPLC, Tosch, Kryptor Diabetesdiagnostik. Manuelle analyser Urinlab Urinanalyser, mikroskopi Punktudsugning Prøvetagningsvogne Oppbevaring af vogne og EKG apparater. Nær depot Nærdepot Glas og utensiler til blodprøvetagnning Affaldsrum, nær x Personalerum 14 pladser med tekøkken Delsum 925 Laboratoriefunktioner Delfunktion Funktion Standardrum DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 167

168 Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Klinisk immunologi (KIA) Donortapning Venteområde til tappeenhed Venterum med PC-stasjon til registrering. Produktion donor. x Samtalerum Tappeenhed /prøvetagningsrum Produktion donor x Toilet HC, patient/besøgende Ved venterum tappeenhed Nærdepot, tappeenhed Produktion donor x Affaldsrum Fraktionering Nærdepot, tappeenhed Fraktionering x Affaldsrum Kølerum, ren Opbevaring af donormateriale. Produktion donor. Donormateriale skal opbevares adskilt fra patientmateriale. Nærhed til produktion og udlevering Rum til kummefrysere el. fryseskab Forrum/sluse fraktionering Opbevaring af donormateriale. Produktion donor. Donormateriale skal opbevares adskilt fra patientmateriale. Nærhed til produktion og udlevering Produktion donor. Med omklædning Delfunktion Funktion Standardrum Udpakningsrum Produktion donor Fraktionering Produktion donor. Rent rum Centrifugerum Produktion donor Indfrysningsrum Produktion donor Knoglebank Vævsbankvirksomhed Produktion donor Laboratoriefunktioner Udleveringsrum Med henblik på afhentning af blodkomponenter Kølerum, ren Donormateriale skal opbevares adskilt fra patientmateriale. Nærhed til produktion og udlevering Nærdepot Produktion laboratorie Blodtypelaboratorium Produktion patient. Udstyr og analyser forud for transfusion Speciallaboratorium Produktion patient. Udstyr til udredning af specialanalyser. P2 klassificeret x Affaldsrum x Personalerum 14 pladser med tekøkken Delsum 585 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 168

169 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Klinisk mikrobiologi (KMA) Prøvemodtagelse Modtagelse og opsætning af alm. bakteriologiske prøver. Arbejde i LAF bænke og stinkskabe Alm. bakteriologi Arbejde med bakteriekulturer Arbejde i stnkskabe, LAFbænke og brug af mikroskoper. Behov for gas, CO2 og O2 til inkubatorer. Undertryk Sluse bakteriologi Antibiotikaresistensbestemmelse Sterilteknik. Manuel proces Instrumentrum Centrifuger, netværksprinter Hudsvampediagnostik Undersøgelse for candida og skimmelsvampe, resistensbestemmelse. Svampesporer. Undertryk i rummet. Adskilt fra alm. Bakteriologi Sluse svampediagnoistik Bakteriediagnostik Tarmpatogene bakterier, tarparasitter. Arbejde med Salmonella og dysenteri udgør en fare for de ansatte. Mulig digitalisering. P2 klassificeret Sluse bakteriediagnostik tarmbakterier Rum til frysere Biobank, kulturer og prøver Biosikringsregler i forhold til kontrolbelagt materiale Rum til frysere Biobank, kulturer og prøver Biosikringsregler i forhold til kontrolbelagt materiale Depot, nær Nær lab.rum. Utensiler Arbejdsrum m/pc Rådgiving Arbejdsrum m/pc Driftsansvarlig Arbejdsrum m/pc Div. funktioner i KMA arbejdspladser Niche til hvidt tøj x Personalerum 14 pladser med tekøkken Affaldsrum, nær Delsum 350 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 169

170 Institut for patologi (PAI) Prøvemodtagelse/indlevering /registrering Udskæring Fryse/haste Plads til brandsikrede kemikalieskabe Histologi + cytologi laboratorium Instrumentrum/maskinrum Vævsmateriale. Cancerpakker Makrobænke m/ udsugning. Brug af organiske opløsningsmidler. Opsamlingssystem til formalin. Kemikalieskabe med udsugning Inkl C fryser, cryostat, mikroskop. Nær udskæring. Udsugning og udslag til kemikalietank Samlede funktioner. Klargøring af præparater til mikroskopi. Varmeprod.udstyr og maskiner. Behov for udsugning og køling, instrumenter i stinkskabe. Brug af organiske opløsningsmidler. Kemikalieskabe med udsugning. Opsamlingssystem for formalin, xylen og alkohol til tank ude Instrumentrum/maskinrum Cytologi diagnostik Mikroskopirum, 8 arbejdpladser Affaldsrum, nær Nærhed til lab og opvask Arbejdsrum mikroskopi læger Mikroskopiudstyr med diskutionstubus og PC Depot, nær Utensiler Mørkekammer Mikroskopirum Arkiv, nær Glas og blokk Sorteringsrum Til arkiv funktion. PC-station Flexirum Møder m/mikroskopi. Lokalt bibliotek Sekretariat 2 arbejdspladser Afdelingsrum Manualer, logbøger, PC. Nær lab x Personalerum 14 pladser med tekøkken Arbejdsrum 2 arbejdspladser. PC-stationer Delsum 745 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 170

171 Delfunktion Funktion Standardrum Fælles funktioner for KBA,KIA,KMA og PAI. Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Prøvemodtagelse Modtagelse, udpakning, registrering og sortering af prøvemateriale fra kliniske afdelinger,ambulatorier og indsendte prøver. Sekretariet Fælles KMA,KBA og KIA fra PAI Opvask Opvask af glasvarer, rack og prøvetagningskurve. Nær PAI og fryse/haste. Deles i ren og uren zone. Kølerum, nærdepot Rent, nylavede reagenser Fælles KMA og KBA Kølerum Urent. Bakteriekulturer. Fælles KMA og KBA. Let adgang til affaldshåndtering Rum til frysere - 80 og -20 C kummefrysere/evt. fryserum. Fælles KMA, KBA, KIA; PAI Rum til frysere - 80 og -20 C kummefrysere/evt. fryserum. Fælles KMA, KBA, KIA; PAI Kemikaliedepot /reagenslab Kemikalieskabe med udsugning. Vægte Delsum 270 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Speciallaboratori er fælles for KBA,KIA,KMA og PAI. Massespektrometri (MS) Molekylærdiagnostik 1 (pre- PCR) Fælles KBA og KMA. Udstyr i stinkskabe Reagens præparation. Fælles KMA,KIA pg PAI. Fælles for KMA, KBA, KIA, PAI. Overtryk Sluse Mol.diag Molekylærdiagnostik 2 Prøve præparation. Fælles for KMA, KBA, KIA, PIA. Overtryk Molekylærdiagnostik 3 PCR rum. Fælles for KMA, KBA, KIA, PIA. Undertryk Sluse Mol.diag Flowcytometri Imm.undersøgelse af patienter Fælles for KIA og KBA Immunologi Instrumentrum. Fælles for KIA, KBA, KMA Mikroskopirum Mørkt rum, brug af UV lys Fælles for KMA, KBA Delsum 156 Kontorområde Undervisningsrum Plads til mikroskop x Print/kopi KBA, KIA, KMA, PAI x Kontor 1 pl Fleksibel eller fast x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast x Kontorlandskab, klinik 4 pl Fleksible arbejdspladser x Møderum pl Fleksibel, også til undervisning x Møderum 7-12 pl Fleksibel, også til undervisning x Rengøringsrum Værdiskabe x Toilet, personale x Toilet HC, personale Delsum 459 Klyngegruppe 4 i alt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 171

172 12.12 Specielle krav til miljø, bygninger, installationsteknik og apparatur Arbejdsmiljø: Der skal tages hensyn til specielle forhold som kan være støj, lysforhold, sterile forhold og udluftning. Eks. DNA analyser, HPLC og PCR som alle har behov for stinkskabe og LAF bænke i laboratorierne. En del laboratorier vil have krav til klassificering. Generelt er det i alle afdelinger store udstyr som afgiver varme og støjer hvorfor det vil være hensigtsmæssigt at overvågning foregår i separate kontrolrum. Arbejdet med mikroorganismer kræver egne arbejdspladser. Man skal ved dimensioneringen og i pladsbehovet indregne, at der er tale om mikroorganismer som allerede har vist deres evne, til at give sygdom Bygninger: For at hindre utilsigtet/kriminel handling med smitsomme mikroorganismer stilles der allerede krav om adgangskontrol og begrænsning til laboratorier, som arbejder med mikroorganismer som kan have en dobbelt anvendelse (diagnostik / bioterror). Adgangskontrol vil være aktuelt også ved de andre afdelinger Akkreditering: KBA er akkrediteret, hvor hovedparten af analyserne er akkrediteret efter ISO Dette må der tages hensyn til ved udformning af laboratorierne. Eks. logføring av temperatur, tid. Patologisk Institut er akkrediteret efter DDKM. Her er det påkrævet, at personfølsomme data ikke er tilgængelige/synlige for ikke ansat personale. Afdelingen modtager ikke patienter, men patientprøver med navn og cpr nr. Derfor er det hensigtsmæssigt, at instituttet placeres, hvor der ikke er gennemgang af patienter Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen Vedr. depot og logistik: Der er ikke besluttet teknologi for logistik (jf. referat fra KLG 9 den 29. maj 2012) Dette findes uheldigt, da laboratoriefagene har stort prøve flow og skal indrettes efter de logistiske muligheder. Lab depot i servicebyen: Der opretholdes væskedepot mens der ikke skal oprettes nyt depotniveau for øvrige rum (jf. referat fra KLG 9 den 29. maj 2012) Dette giver anledning til overvejelser om fragt og leveringstid på ikke væsker. Kasser til laboratoriet skal modtages centralt (jf. referat fra KLG 9 den 29. maj 2012) Uafklaret, hvor / hvem / hvordan kasser fyldes og returneres Uafklaret hvem der modtager og kontrollerer varer, når de leveres til DNV og giver afdelingerne besked. Akkreditering, GMP og Lægemiddelstyrelsen kræver modtagekontrol og opbevaringskontrol af kritiske varer som blodposer, glas, reagenser og produkter Uafklaret hvordan bestilling afgives og leveringstid på varer fra depot Uafklaret, hvor mange produktionsdage, der skal være nærdepot til. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 172

173 Vedr. arkiv Funktion som påhviler personalet, men med arealer andre steder. Lab. drifter selv arkiv. Der afsættes 100m² til lab. arkiv. Ved evt. øget behov forudsættes det, at der opsættes et eksternt depot. (jf. referat fra KLG 9 den 29. maj 2012). Denne løsning giver anledning til bekymring, idet der bør være tale om betjent fjerndepot, da de enkelte afdelinger ikke har personale til jævnlig arkivering og fremfindelser. Skal afklares yderligere. PAI`s papirarkiv. Det er stadig uafklaret, om der skal indrettes fjernarkiv til gamle beskrivelser (skal gemmes altid) eller der bevilges penge til at skanne dem ind i patologisystemet Andre forhold Endelig afklaring af fordeling af møde, personale og undervisningsrum. I det tidligere klyngearbejde taltes om diagnostisk forum, hvor klinikere og laboratorielæger kunne mødes og diskutere svære cases. Der er lidt forskellig holdning til relevansen af dette. Emnet har ikke været taget op i denne runde fraset enkelte bemærkninger til sidste møde. Der er ikke umiddelbart m² til funktionen, men kan måske tænkes ind i udformning af de planlagte rum. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 173

174 13 KLYNGEGRUPPE 5 (KLG5) THORAX, KREDSLØBS, HORMON OG BEVÆGEAPPA RATKLYNGEN 13.1 Resumé Thorax, kredsløbs, hormon og bevægeapparatklyngen (THKBN klyngen eller Thoraxklyngen) og er udarbejdet af klyngegruppe 5 (KLG5). I bilag 1 er der en oversigt over gruppens deltagere. Arbejdsmedicinsk klinik er under møderækken blevet flyttet til andet klyngegruppe, og arealer til denne funktion indgår derfor ikke længere I KLG5. Som andre steder i DNV projektet, har gruppen været presset på det areal der kunne anvendes. Der har været stor fokus på hvordan arealer kunne gøres til fællesarealer, og stadig opretholde det enkelte speciales behov for ekstra eller unikke rum. Medarbejdergruppen har forholdt sig særdeles åbent i forhold til nye måder at arbejde på der kunne tilgodese mindre behov for rum og arealer. Man har ligeledes forholdt sig pragmatisk til nødvendigheden af antal undersøgelses og behandlingsrum, og sigtet på en effektiv arbejdsdag med de nye forudsætninger omkring øget udnyttelsesgrad og fleksibilitet. Bronkoskopifunktionen har klyngegruppen flyttet fra ambulatoriet til sengeafsnit, for at frigøre arealer til ambulatoriet. Den nuværende Diagnostisk enhed er et samarbejde mellem det medicinske og kirurgiske, og det er aftalt med abdominalklyngen at de gastrokirurgiske ambulatorierum placeres tæt op ad de medicinske ambulatorierum, og med denne placering kan diagnostisk enhed består uden yderligere tilførsel af arealer. Thoraxklyngen har afleveret arealer til Holstebro Sundhedscenter, og det har for gruppen været svært at finde ud af hvilke funktioner der skal ligge I Holstebro. Dette har vanskeliggjort arbejdet med rumprogrammet. I processen for at finde det rigtige antal rum og typer, samt størrelsen herpå, er lignende projekter undersøgt og sammenholdt med det billede der kan ses i hverdagen på afdelingerne. For at nå frem til antallet af rum og ikke mindst reduktionen i forhold til nuværende, er der arbejdet med en række helt nødvendige forudsætninger, der bl.a. omhandler nærhedskrav, patient og personale logistik og service forhold for udstyret. Medarbejdergruppen har fremsat forslag om at kardiologisk afdeling placeres over akutmodtagelsen. Dette giver en ønsket nærhed til akutmodtagelse, hvor kardiologerne har stort samarbejde. Samtidig vil to etager over akutmodtagelsen kunne rumme hele kardiologisk afdeling, således at afdelingen også internt holdes samlet. Gruppens forslag lyder ligeledes på at geriatrisk sengeafsnit placeres over kardiologisk afdeling og akutmodtagelsen. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 174

175 13.2 Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet THKBN klyngen omfatter specialerne lungemedicin, nefrologi, reumatologi, kardiologi, geriatri, endokrinologi, infektionsmedicin og ortopædkirurgi. Klyngen har følgende funktionsområder: Sengeafsnit Ambulatorier og specialrum Dagpladser Kontorfunktioner Klyngens funktioner til personaleservice, undervisning og forskning er programmeret af klyngegruppe 8 Fællesfunktioner og transport og forsyning er programmeret af klyngegruppe 9: logistik og service. Senge i thoraxklyngen På grundlag af det foranstående kan antal senge i de stationære sengeafsnit opgøres til følgende: Normale senge fordelt på klynger Thorax Sengedage (normale senge) Normale senge 85 % Intern medicin Ortopædkirurgi I alt Nettoareal Det samlede sengetal udgør 181 med et nettoareal på m2. Ambulant aktivitet i thoraxklyngen Antal ambulante besøg i 2018 er baseret på resultatet af patientfremskrivningen som anført ovenfor. På dette grundlag beregnes antal undersøgelses og behandlingsrum med følgende forudsætninger for rumudnyttelsen (jf. ekspertpanelets anbefalinger): 245 arbejdsdage pr. år og 7 timer effektiv udnyttelse pr. dag 45 min pr. undersøgelse/behandling i medicinsk specialer (her intern medicin) 30 min pr. undersøgelse/behandling i kirurgiske specialer (her ortopædkirurgi) PÅ dette grundlag fås følgende (ekskl. arbejdsmedicin): Ambulatorier, standardrum fordelt på klynger Ambulante kons/år Thorax Antal U/B rum Intern medicin Ortopædkirurgi I alt Nettoareal Ovennævnte beregning resulterer i 48 undersøgelses /behandlingsrum i klyngens ambulatorier og et nettoareal på m2. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 175

176 Herfra skal trækkes den aktivitet som overføres til Holstebro, svarende til 15 % af aktiviteten, dvs. 5 rum til medicin og 2 rum til ortopædkirurgi (210 m2). Dermed bliver antallet af ambulatorier i DNV Gødstrup bliver 41. Dertil kommer de kliniske specialrum, som typisk er rum med specialudrustning. Aktiviteten i disse rum er medregnet i ambulante aktiviteter og indgår som sådan i dimensioneringen ovenfor. Disse rum lægges til de ovenfor beregnede, og antallet er baseret på en skønsmæssig vurdering baseret på erfaringer fra andre projekter. Specialrum fordelt på Thorax klynger Antal specialrum Intern medicin 13 Ortopædkirurgi 3 I alt 16 Nettoareal 720 Dertil kommer et endoskopirum til bronchoskopi, som er overført fra intensiv og interventionsklyngen. Der regnes med 45 m2 pr. endoskopirum. De 17 specialrum inkl. bronchoskopirum resulterer i et nettoareal på 765 m2. Herfra skal trækkes 2 rum til medicin (60 m2) som etableres i Holstebro. Dermed bliver antallet af specialrum i DNV Gødstrup bliver 15. Sammenlagt etableres 56 undersøgelses /behandlingsrum i ambulatoriet i DNV Gødstrup med et samlet areal på m2 netto. Dagpladser i thoraxklyngen Herunder anføres forudsætninger og resultater fra dimensioneringen af dagpladser. Antal dagpatienter vedrører de medicinske fag og ortopædkirurgi. De medicinske dagpatienter omfatter for hovedpartens vedkommende dialysebehandlinger. For ortopædkirurgi er dagkirurgiske patienter og dagpladser/hvilepladser til disse patienter medregnet under Intensiv interventionsklyngen, KLG2. På dette grundlag beregnes antal dagpladser med følgende forudsætninger for rumudnyttelsen: 245 arbejdsdage pr. år 2 patienter pr. dagplads pr. dag På dette grundlag fås følgende: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 176

177 Dagpladser, fordelt på klynger Thorax Dagbesøg pr. år Antal dagpladser Intern medicin Ortopædkirurgi Nefrologi (dialyse) Somatik i alt Nettoareal 843 Ovennævnte beregning resulterer i 37 dagpladser, heraf 36 dialysepladser. Herfra skal trækkes de 3 dialysepladser (69 m2), som etableres i Holstebro, således at antal dagpladser i DNV Gødstrup bliver 34 med en arealramme på 774 m2. Kontorfunktioner i thoraxklyngen Kontorfunktioner omfatter kontorpladser og møderumspladser, og dimensioneringen af dette er baseret på en fremskrivning af bemandingen fra 2011 til 2018, jf. ovenfor. For denne klynge er beregnet følgende bemanding i årsværk inkl. arbejdsmedicin: Bemanding Thorax I alt Intern medicin *) 418 Ortopædkirurgi, inkl. frikinik 140 Arbejdsmedicin 23 I alt 581 *) Medicin inkl. reumatologi Baseret på projekterfaringer og med udgangspunkt i kontorkonceptet for DNV Gødstrup jf. TVG4, hvor der som hovedregel indrettes fleksible kontorpladser, forudsættes at antal kontorpladser svarer til 25 % af bemandingen. Antal mødepladser svarer til at 1/3 af dagpersonalet (ca. 70 %) samtidig kan være til møde. Bemandingen resulterer i følgende antal beregnede kontorpladser og møderumspladser: Thorax Kliniske funktioner Antal enheder Netto kvm. Kontorer Mødepladser I alt Ovennævnte beregning resulterer i 145 kontorpladser og 134 møderumspladser. Dertil kommer så kliniknære arbejdspladser i sengeområder, ambulatorier m.fl. som indgår i arealrammerne der. Arbejdsmedicin fragår med 23 stillinger med tilhørende kontorpladser samt 8 møderumspladser. Til den resterende thoraxklynge er der 123 kontorpladser og 127 møderumspladser med et samlet areal på m2 netto. Herfra går så nogle kontorpladser til de funktioner, der er i Holstebro, og der er forudsat overført 3 % af kontorarealet til Holstebro, hvilket svarer til 111 m2. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 177

178 Samlet kontorarealramme til DNV Gødstrup er således m2 netto Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Nedenstående resume er hentet fra klyngerapporterne. Resume og vigtigste konklusioner fra 1. Rapport Arbejdsgruppen har gennemgået patientforløb og har ud fra dette fået overblik over hvilke behov der er for funktionsrum i DNV Gødstrup. Sammen med dette arbejde har de kliniske afdelinger givet bud på de trends som ligger inden for specialet således at der kan tages højde for det i den nye helhedsplan. Samtidig har gruppen vurderet klyngens sammensætning. Der er enighed om at det er en stor og sammensat klynge, som indeholder store dele af den interne medicins specialer. Herudover er der tilføjet Ortopædkirurgi og Arbejdsmedicin. Nefrologien flyttes fra abdominalgruppen og vurderes som bedre placeret i Thorax klyngen på sigt. Infektionsmedicin er ikke været nævnt i programgrundlaget. Infektionsmedicin indføjes i TKHBNklyngen efter aftale med Hospitalsledelsen. Klyngens sammensætning vurderes herefter som meningsfuld. Kvalifikationen af programgrundlaget er udarbejdet for hvert speciale for sig. Der har været en del arbejde med at definere specialundersøgelsesrum og flere andre begreber fra programgrundlaget. Der skal fremover arbejdes mere med klyngebegrebet med henblik på at optimere understøttelsen af patientforløb i strukturen altså få maksimalt udbytte af klyngesammensætningen. Vigtigste resultater fra specialerne: Lungemedicin. Specialet får næsten fordoblet antallet af senge og skal i DNV i højere grad rumme sig selv idet patienterne tidligere lå mere spredt i det medicinske område. Programgrundlaget anerkendes med de bemærkninger og tilføjelser som fremgår af nedenstående. Arbejdsmedicinsk klinik (AMK). Overført til KLG8. Sekretariatet for TKHBN klyngen. Sekretariatsfunktionen vil formentlig undergå betydelige ændringer i arbejdsopgaver i de kommende år pga. digitalisering af mange arbejdsopgaver. Skrivearbejdspladser formodes lagt i rum a 3 4 arbejdspladser tæt på specialet. Sekretæropgaven kræver at der er ro omkring arbejdspladser, hvor telefoniske og andre henvendelser er en væsentlig del af arbejdet. Der er behov for egentlige stillerum til fordybelsesopgaver. Fysio /ergoterapi. Fysioterapi og ergoterapi går på tværs af alle klyngens specialer. I specialerne ortopædkirurgi, lungemedicin, kardiologi og geriatri er der særligt stort behov for genoptræning. Generelt bør træningsfaciliteter placeres tæt på eller integreret i specialerne. Større træningsfaciliteter med træningsmaskiner og træningskabiner kan placeres perifert da de ofte er støjende og fordi patienterne oftest er mobile. Programgrundlaget anerkendes med de forslag og bemærkninger som fremgår. Nyremedicin (nefrologi). Området er grundig gennemgået. I fremtiden bliver der formentlig behov for lidt færre senge ca. 14, mod 20, der er i drift i dag. Dette svarer til programgrundlaget forslag. På de øvrige områder er programgrundlaget også vurderet som rimeligt præcist. Programgrundlaget anerkendes med de forslag og bemærkninger som fremgår. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 178

179 Reumatologi (gigtsygdomme). Reumatologiens endelige placering foreslås sammenflyttet til DNV Gødstrup, såfremt dette er i overensstemmelse med specialeplanen. I forhold til i dag skal der derfor ske en betydelig merbemanding på lægesiden. Behovet for funktionsrum fremgår af skemaet under specialet og er totalt set lidt på niveau med de nuværende faciliteter. Programgrundlagets udgangspunkt er for lavt, såfremt hele reumatologien i midt vest skal placeres i DNV Gødstrup. Programgrundlaget må revurderes i lyset af den gældende speciale plan. Kardiologi (hjertemedicin). Kardiologi er et speciale hvor hovedparten af patienterne kommer akut. Dette skal afspejles i optimeringen i modtagelse af akutte hjertepatienter. Derfor er samarbejdet med akutmodtagelsen væsentlig. Man forestiller sig 16 senge integreret i akutafdelingen til modtagelse af uafklarede akutte hjertepatienter. Der er behov for lidt flere undersøgelsesrum end foreslået i programgrundlaget dog under forudsætning af at specialet skal foretage såkaldt PCI (ballonudvidelser). Programgrundlaget anerkendes stort set. Det endelige antal funktionsrum afhænger af specialet udvikling. Ortopædkirurgi. Liggetiden for patienter i det ortopædkirurgiske er faldet drastisk i de senere år. Den er nu så lav at den næppe kan nå længere ned. Det betyder at det nuværende antal senge formentlig vil være det fremtidige også. Man har brug for såkaldte flow stuer til alloplastiske operationer (hofteog knæproteser etc.), se bemærkninger neden for. Herudover kan Programgrundlaget anerkendes. Geriatri. Geriatriske patienter er som oftest ældre komplekse medicinske patienter med manifest eller truende funktionstab. Disse patienter har hidtil være dels spredt ud over det intern medicinske og ortopædkirurgiske område dels været huset i ca. 10 geriatriske senge i Herning. Programgrundlaget foreslår 32 senge til geriatri + intern medicin. Der ligger heri en vision om at specialet udbygges i DNV i retning af det faktiske behov for geriatrisk behandling. Udvidelser er kærkommen og Programgrundlaget anerkendes som helhed. Se dog bemærkninger og tilføjelser i klyngerapporterne. Endokrinologi (hormonsygdomme). Specialet er i tiltagende grad et ambulant speciale med dalende behov for senge. De vigtigste aktiviteter foregår i forskellige ambulante undersøgelses og konsultationsfaciliteter. Behovet for senge er lavt og er det samme som i dag. Antallet af funktionsrum er stort set som i dag, typerne skal nok justeres til behovet i DNV Gødstrup. Programgrundlaget anerkendes. Infektionsmedicin. Det infektionsmedicinske speciale fungerer i dag som en satellit for afdelingen i Skejby sygehus, med ambulant konsulentbistand derfra. Afdelingen anvender senge i det internmedicinske område i Herning i varierende antal. Det drejer sig om 4 8 senge. Specialet inkorporeres i Thoraxklyngen. Der skal i helhedsplanen indregnes senge og ambulant faciliteter, herunder behandlingsrum og isolationsfaciliteter. Programgrundlaget må revurderes i lyset af specialeplanen. Resume og vigtigste konklusioner fra 2. Rapport Arbejdsgruppen finder et nedsat behov for stationære senge nemlig 19 mindre. Til gengæld er der brug for yderligere 23 ambulatorierum + at det skal sikres at kardiologien har de fornødne rum til KAG undersøgelser samt til hjerte CT skanning. Overordnet set har klyngen løst opgaven, såfremt afgivet sengeareal kan konverteres til ambulantareal. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 179

180 13.3 Senge Funktioner og opgaver Infektionsmedicin Infektionsmedicinsk sengeafsnit modtager patienter med forskellige infektionssygdomme, såsom HIV, AIDS, tropesygdomme, hepatitis B/C og andre alvorlige infektionssygdomme. Lungemedicin Lungemedicinsk afdeling modtager primært cancer og KOL patienter. Cancerpatienter indlægges oftest sent i sygdomsforløbet til symptomlindring af forskellig art. KOL patienter kommer i det akutte forløb til indlæggelse, men vil i et vist omfang kunne behandles i akutmodtagelsen under forudsætning af, at der er speciallæge/sygeplejerske tilsyn. Bronkoskopifunktionen placeres i forbindelse med sengeafsnittet. Kardiologi Hjerteafdelingen i HEV (HSA) modtager årligt omkring 4300 visiterede akutte hjertepatienter, indenfor kategorierne akut koronart syndrom (AKS), arytmi, akut hjertesvigt, lipotymi med formodet kardial genese og kredsløbsustabil lungeemboli. En række patienter som visiteres til akut indlæggelse er præhospitalt vurderet/triageret/visiteret telemedicinsk. Under denne telemedicinske visitering besluttes det om patienten skal direkte på kardiologisk sengeafsnit eller modtages i akutmodtagelsen. 2 rum etableres som Hjerteklinik med størrelse som standard sengerum. Ortopædi Ortopædkirurgisk afdeling modtager akutte og elektive patienter til operation. Det er akutte patienter med hoftenære frakturer, bækkenfrakturer, hofteluxationer, amputation, håndskader og traumepatienter. Patienter med hoftenære frakturer er ældre mennesker, som oftest har komplekse medicinske eller geriatriske problemstillinger. De elektive patienter er primær hofte eller knæalloplastikker samt revisionsalloplastikker Sekretærfunktion Sekretærfunktionen udfører mange forskellige opgaver foruden at skrive journaler. Endokrinologi Afdelingens primære patientforløb omhandler patienter med diabetes, sygdom omkring thyreoidea, osteoporose og hypofyse/binyre/gonader. Afdelingen har ingen senge. Geriatri Geriatrien er det brede medicinske speciale, hvor komponenter af alle øvrige intern medicinske subspecialer hele tiden er i spil og skal gå op i en højere enhed. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 180

181 Herudover krydses også ofte grænser til helt andre specialer hyppigst både kirurgi, ortopæd kirurgi, gerontopsykiatri og neurologi. Geriatriske patienter er ofte skrøbelige patienter med helt egne symptombilleder, hvor tidlig og sufficient indgriben diagnostisk og behandlingsmæssigt er essentiel for et optimalt forløb set fra alle parters side. Nefrologi Det nefrologiske speciale diagnosticerer og behandler patienter med akutte og kroniske nyresygdomme, patienter med nyresygdom i forbindelse med andre sygdomme (bindevæv, hjerte, lever, endokrinologisk m.m), patienter med svær blodtryksforhøjelse og patienter med væske og elektrolytforstyrrelser. Afdelingen varetager akut dialysebehandling, kronisk dialysebehandling og plasmaferesebehandling ved HEV og varetager forberedelse til og efterbehandling/kontrol af nyretransplanterede. Kendetegnende for nefrologi er det forhold, at mange patienter har meget lange (ofte livsvarige) forløb med mange års kontrol og behandling i Nyremedicinsk Dagafsnit, efterfølgende dialysebehandling pga. terminalt nyresvigt, evt. nyretransplantation og efterfølgende ambulant kontrol. Neurologisk sengeafsnit forudser et stigende hjælpebehov, og hvad der til hører at hjælpemidler. Flere af afdelingens patienter er ligeledes hjertesyge, og nogle af disse patienter er så hjertesyge at de ligger på kardiologisk sengeafsnit. Ligeledes har neurologi stort samarbejde med endokrinologi. Reumatologi Reumatologisk afdeling har hovedsageligt ambulante patienter, og varetager undersøgelse, diagnostik og behandling af patienter med gigt, bindevævssygdomme, ryglidelser, muskelsygdomme og andre skelet sygdomme. Afdelingen har ingen døgnsenge i rumprogrammet, og ved behov for en seng anvendes seng hos nærliggende afdeling, dog har afdelingen brug for et antal dagspladser. Fysio /ergoterapi TKHB klyngen bliver den klynge der har det største indsatsområde for ergoterapi og fysioterapi i DNV Gødstrup. Det er fra denne klynge de store folkesygdomsgrupper skal betjenes. Fokus vil være patienternes rehabiliteringsmuligheder. De nære terapeutiske vurderings og træningsfacilliter forventes forankret i de enkelte sengeafsnit og ambulatorier, hvor det giver mening at tilknytte ergoterapi og fysioterapi Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Kardiologi Kardiologisk laboratorium er planlagt indenfor Thorax klyngen Nærhedsbehov Infektionsmedicin Infektionsenge kan placeres uafhængigt af andre specialer i klyngen, dog er der en vis nærhed til intensivafdelingen. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 181

182 Lungemedicin Sengeafsnittet har stor kontakt til medicinske afdelinger og intensiv afdeling. Terapeuter har store daglige opgaver med KOL patienter, så terapeuternes træningsfaciliteter og rum til forberedelse og dokumentation skal være i tæt forbindelse med lungemedicinsk sengeafsnit. Cancerpatienter ønskes placeret i tæt kontakt til onkologisk afdeling. Afdelingens kontorer bør ligeledes ligge i nærhed til sengeafsnittet. Kardiologi Der skal være nærhed til akutmodtagelsen, hvor kardiologisk personale skal bistå i behandlingen; kardiologisk ambulatorium, hvor også indlagte patienter skal undersøges (for eksempel ekkokardiografi); intensivafdeling og kardiologisk laboratorium. Ortopædi Afdelingen har tæt kontakt med akutmodtagelsen. Terapeuterne udfører et stort dagligt arbejde i sengeafsnittet, så terapeuternes træningsfaciliteter og rum til forberedelse og dokumentation skal være i tæt forbindelse. Store udstyrsdepoter i sengeafsnittet, da afsnittet bruger mange hjælpemidler. Tilgang til stort konferencerum i nærhed af sengeafsnit. Sekretærfunktion Sekretærfunktionen bør ligge centralt i sengeafsnittet, da funktionen har mange praktiske opgaver foruden skrivning. Endokrinologi Afdelingen har ingen endokrinologiske senge, men er fordelt på andre specialer. Geriatri Geriatriske sengeafsnit har speciel stor kontakt med sengeafsnit for neurologi og ortopædkirurgien, og kan dele etage/gang med disse specialer. Derudover bør geriatrien have nærhed til akutmodtagelsen, så geriatrikerne selv kan tilse deres patienter. Terapeuterne udfører et stort dagligt arbejde i sengeafsnittet, så terapeuternes træningsfaciliteter og rum til forberedelse og dokumentation skal være i tæt forbindelse med sengeafsnittet. Nefrologi Afsnittet har tæt samarbejde med nyremedicinsk dagafsnit og dialyseafsnittene, og bør derfor placeres i tæt kontakt med disse. Derudover er der med infektionsmedicinsk et tæt samarbejde. Afdelingen kan med fordel placeres på samme etage, med god intern og ekstern adgang, da de fleste patienter er kroniske patienter med årelange forløb. Reumatologi Afdelingen har ingen senge. Fysio /ergoterapi DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 182

183 Terapeuterne har stor daglig kontakt med ortopædkirurgisk, kardiologisk, lungemedicinsk (KOLpatienter) og geriatrisk afdeling, og terapeuternes træningsfaciliteter og andre rum skal placeres i tæt kontakt med disse afdelinger Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Baseret på beregningen i overordnet funktionsprogram skal klyngen have i alt 181 normale senge. Klyngearbejdsgruppens vurdering pr er 155 senge Ambulatorier og kliniske specialrum Funktioner og opgaver Infektionsmedicin Indgang og udgang skal indrettes/placeres så patienter kan komme diskret til og fra ambulatoriet. Lungemedicin Lungemedicinsk ambulatorium er inddelt i 3 mindre afsnit, der fungerer selvstændigt og er beliggende for sig selv, dog i umiddelbar nærhed: Vaccinationspatienter, der kommer i et stort antal samtidig og observeres siddende i tilhørende venteareal i 4 timer efterfølgende. Lungecancer patienter, der kommer i udredningsfasen og har et meget svært forløb med mange undersøgelser og samtaler komprimeret på ganske få dage. Her er oftest en del pårørende med patienten Lungeklinikpatienter, herunder er meget stort antal søvnapnø patienter. Denne inddeling har vist sig meget hensigtsmæssig for patientforløbene og effektiviteten i ambulatorierne. Samtalerum som benyttes til cancerpatienter bør være placeret således at patienter og pårørende kan forlade afdelingen, uden at være udsat for tilskuere fra et stort venteareal. Patienter der skal have taget en biopsi ligger på dagspladser. Kardiologi De fleste indlagte patienter får lavet en EKKO (Ultralydsscanning) og mange TEE (Transesophageal ekkokardiografi) i ambulatoriet. Derudover kommer der selvfølgelig mange ambulante patienter som også får foretaget bl.a. EKKO, TEE, kontrol af pacemaker, Holter optagelser, arbejdstest og vippelejetest. Det kardiologiske ambulatorium bør have stor nærhed til afdelingens sengeafsnit. Ortopædi I ambulatoriet foregår udredning, behandling og kontrol af patienter indenfor følgende kategorier: børneortopædi, fod og ankel, knæ, nakke/ryg, traume, infektion, tumor, skulder og hånd. I tillæg til disse undersøgelser bliver der foretaget; sårbehandling, fjernelse af sutur, tapning af led, reponering og gipsning. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 183

184 Sekretærfunktion Sekretærfunktionen udfører mange forskellige opgaver foruden at skrive journaler. Endokrinologi Ambulatoriet udfører undersøger, behandling og kontrol indenfor følgende kategorier; stofskiftesygdomme, osteoporose, diabetikere og fodsår. I forbindelse med besøget foretages blodprøver, urinprøve, blodtryk måles, inspektion af fødder og infektionssteder. Geriatri Geriatrisk team modtager patienter til undersøgelser, hvor afdelingens egne læger undersøger patienten, men der indgår typisk også undersøgelser fra andre specialer specialer (for eksempel røntgen, endoskopi, blodprøvetagning), derudover planlægges patientens forløb i tæt samarbejde med hjemmepleje, så der er stor kontakt ud af huset. Derfor vil mange af patienterne være i ambulatoriet gennem mange timer, og har brug for rum/faciliteter til at sidde og vente på næste undersøgelse, dette kan være som dagspladser. Nefrologi Kendetegnende for nefrologi er det forhold, at mange patienter har meget lange (ofte livsvarige) forløb med mange års kontrol og behandling i nyremedicinsk dagafsnit, efterfølgende dialysebehandling pga. terminalt nyresvigt, evt. nyretransplantation og efterfølgende ambulant kontrol. Peritonealdialyse udføres og styres i ambulatoriet. Reumatologi Reumatologisk afdeling har hovedsageligt ambulante patienter, og varetager undersøgelse, diagnostik og behandling af patienter med gigt, bindevævssygdomme, ryglidelser, muskelsygdomme og andre skelet sygdomme. Ultralydsscanning bruges til meget undersøgelse/behandling, men dette kan foretages i standardrum, dog med mulighed for mørklægning. Fysio /ergoterapi (er programmeret under fællesfunktioner, af KLG8) TKHB klyngen er den klynge der har det største indsatsområde for ergoterapi og fysioterapi i DNV. Det er fra denne klynge de store folkesygdomsgrupper skal betjenes. Fokus vil være patienternes rehabiliteringsmuligheder. De nære terapeutiske vurderings og træningsfacilliter forventes forankret i de enkelte sengeafsnit og ambulatorier, hvor det giver mening at tilknytte ergoterapi og fysioterapi Nærhedsbehov Infektionsmedicin Ingen nærhedsbehov til andre specialer. Lungemedicin Ambulatoriets tre funktioner bør være beliggende i umiddelbar nærhed af sengeafsnittet, hvilket har en meget stor synergieffekt i såvel patientforløb som personaleressourceforbrug. Der er ligeledes at nærhedsønske til gastromedicinsk afdeling. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 184

185 Endvidere vil der være et stigende behov for adgang til røntgenkonference med relevante specialafdelinger. Kardiologi Kardiologisk afdelingen bør være placeret tæt sammen, da der er stort trafik af personale og patienter mellem sengeafsnit, ambulatorium, kardiologisk lab, derudover har afdelingens personale stor kontakt med intensiv og akutmodtagelsen. Ortopædi Ortopædkirurgisk ambulatorium har nærhedsbehov. Sekretærfunktion Sekretærfunktionen bør ligge centralt i ambulatoriet, da funktionen har mange praktiske opgaver foruden skrivning. Endokrinologi Der er et tæt samarbejde med den nefrologiske funktion, og en placering i umiddelbar nærhed vil være ønskelig. Geriatri De geriatriske patienter i ambulatoriet kan have kontakt med mange forskellige specialer under deres besøg, som også kan ligge udenfor klyngen, såsom billeddiagnostik, endoskopi og blodprøvetagning. Nefrologi De fire nefrologiske enheder (sengeafsnit, ambulatorium, hæmodialyse og periteonaldialyse) samarbejder i et netværk, der afspejler kompleksiteten af den nefrologiske patient med dialysekrævende nyresvigt. Der er stor trafik mellem disse enheder og bør derfor ligge i tæt kontakt Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Baseret på aktuel beregning skal klyngen have i alt 43 ambulatorier i form af standard undersøgelses /behandlingsrum, hvortil kommer 14 specialrum. Klyngearbejdsgruppens vurdering pr er 74 ambulatorier og 10 specialrum Rumprogram I rumprogrammet for gruppens ambulatorierum er medregnet alle ambulatorierum, alle specialrum (bortset fra rum til bronkoskopi funktion) og den ene dagsplads som ligger i arealerne til intern medicin. Dialysepladser ligger under kapitlet for dagspladser. Se tabel i delkapitel Areal, samlet 13.5 Dagpladser Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Nefrologi Afdelingen 36 pladser til hæmodialyse. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 185

186 Innovationsstalden skal bruges til at afprøve forholdene omkring en dialyseplads. Reumatologi Afdelingen bruger dagspladser til transfusioner Nærhedsbehov Nefrologi De fire nefrologiske enheder (sengeafsnit, ambulatorium, hemodialyse og periteonaldialyse) bør ligge i tæt kontakt Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Baseret på aktuel beregning skal klyngen have i alt 37 dagpladser. Klyngearbejdsgruppens vurdering pr er 41 dagpladser Rumprogram og samlet areal Som et resultat af gruppens arbejde er der udarbejdet et rumprogram for klyngegruppe 5, som resulterer i m2 netto, jf. klyngegruppens slutrapport. I forbindelse med færdiggørelse af samlet byggeprogram og den gennemførte kvalitetskontrol, er der foretaget følgende justeringer til rumprogrammet for KLG5: Sengeområde o For hvert af de 6 sengeafsnit á 27 senge er der tilføjet et kontor med 1 plads og et HC personaletoilet. Dette svarer til standardrumprogrammet for senge o For det sengeafsnit med 25 senge, som deles med abdominalklyngen (14 senge til thoraxklyngen og 11 senge til abdominalklyngen), er der tilføjet et fuldt sæt støtterum svarende til standardrumprogrammet for senge. Thoraxklyngens andel udgør 155 m2 og er tilknyttet thoraxklyngen Ambulatorier o De 3 personalerum i fællesfunktioner er fælles for alle thoraxklyngen ambulatorier. Der er således ikke medregnet et særskilt personalerum til ortopædkirurgisk ambulatorium o Der er tilføjet et HC patient/besøgende toilet til receptionsområdet Dialyse o Der er reduceret med 1 dokumetationsplads, således at der nu er 33 dokumentationspladser svarende til antallet af dialysepladser o Personalerummet er reduceret fra 30 m2 til 40 m2 Kontorfunktioner: o Antal møderumspladser er reduceret med 17 i forhold til gruppens rumprogram, der indeholdt 156 møderumspladser. Antal møderumspladser er nu 139 imod et beregnet behov på 127 møderumspladser. o Der regnes ikke med særskilte personalerum til kontorområde, disse udgår Standardrum: der er foretaget tilpasning til standardrum for lille depot, samtalerum, medicinrum med 1 plads, kontor med 1 plads, kontor med 2 pladser samt kontorlandskab klinik med 4/8/12 pladser DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 186

187 På dette grundlag fås følgende rumprogram for klyngegruppe 6, der resulterer i et samlet areal på m2 netto. Indledningsvist vises rumprogrammet for støtterum til det sengeafsnit på 25 senge, der deles med abdominalklyngen: Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Sengeområde Funktioner til x Afsnitskøkken patient, x Opvask personale, x Spiseopholdsrum, forsyning for et patienter fælles x Reception 2 arbejdspladser sengeafsnit på 25 senge. x Print/kopi Thoraxklyngen x Kontor 1 pl Fleksibel eller fast (14 senge) og abdominalklyng x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast en (11 senge) x Personalerum 14 pladser med tekøkken x Møderum 4-6 pl Fleksibel, også til undervisning x Arbejdsstation 4 arbejdspladser x Toilet, personale x Toilet HC, personale x Medicinrum 3 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn x Skyllerum samlet Skyllerum uren og ren side, unit affald og rengøring med plads til tre rengøringsvogne x Depot, udstyr, lille x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab til dyner og puder Delsum 276 Heraf udgør thoraxklyngens andel 155 m2. Det samlede areal for thoraxklyngens rumprogram bliver på dette grundlag m2 netto, og rumprogrammet for thoraxklyngens delfunktioner vises i efterfølgende tabeller for: Sengeområde Ambulatorier Dialyse Kontorområde DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 187

188 Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Delfunktion Funktion Standardrum Sengeområde Infektionsmedicin x Sengestue, en-seng x Toilet/bad, sengestue x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab til dyner og puder Lungemedicin x Sengestue, en-seng x Toilet/bad, sengestue x Sengestue, fleksibel x Toilet/bad, sengestue, fleksibel Bronkoskopistue Skyllerum inkl. skopvask Depot, rent inkl. opbevaring af skoper x Dagpladser 4 pladser, også observation/hvile Kardiologi x Sengestue, en-seng x Toilet/bad, sengestue x Sengestue, fleksibel x Toilet/bad, sengestue, fleksibel x Medicinrum 2 pl I forb. med akutsenge Ortopæd-kirurgi x Sengestue, en-seng x Toilet/bad, sengestue x Sengestue, fleksibel x Toilet/bad, sengestue, fleksibel x Depot, udstyr, lille Geriatri x Sengestue, en-seng x Toilet/bad, sengestue x Sengestue, fleksibel x Toilet/bad, sengestue, fleksibel Nefrologi x Sengestue, en-seng x Toilet/bad, sengestue x Sengestue, fleksibel x Toilet/bad, sengestue, fleksibel x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab til dyner og puder Klyngesenge, buffer x Sengestue, en-seng x Toilet/bad, sengestue DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 188

189 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Sengeområde Fælles x Afsnitskøkken funktioner, patient for 6 x Opvask sengeafsnit x Spiseopholdsrum, patienter x Fys/Ergo (kommer fra KLG08) Fælles x Reception 2 arbejdspladser funktioner, personale for 6 x Print/kopi sengeafsnit x Kontor 1 pl Fleksibel eller fast x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast x Personalerum 14 pladser med tekøkken x Møderum 4-6 pl Fleksibel, også til undervisning x Arbejdsstation 4 arbejdspladser x Toilet, personale x Toilet HC, personale Fælles funktioner, forsyning for 6 sengeafsnit x Medicinrum 3 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn x Skyllerum samlet unit Skyllerum uren og ren side, affald og rengøring med plads til tre rengøringsvogne Thorax-klyngens andel af støttefunktioner svarende til 14 senge x Depot, udstyr, lille x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab til dyner og puder Delsum DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 189

190 Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Ambulatorier Delfunktion Funktion Standardrum Infektionsmedicin Venteområde Kræver diskretion, kan ikke deles Lungemedicin x Ambulatorium, standard x Ambulatorium, fleksibel x Samtalerum x Arbejdsstation 4 arbejdspladser x Depot, udstyr, lille Ambulatorium, standard x Ambulatorium, standard Spirometri x Ambulatorium, fleksibel Til løbebånd Ambulatorium, lille 1 rum til box x Depot, rent, lille Depot forbrugsvarer Kardiologi Venteområde x Toilet, patient/besøgende x Toilet HC, patient/besøgende x Ambulatorium, standard x Samtalerum Teamrum 5 arbejdspladser x Arbejdsstation 4 arbejdspladser Angiorum Kardiologisk lab Betjening Kardiologisk lab Forberedelse Kardiologisk lab Teknik Kardiologisk lab Omklædning, bad Kardiologisk lab Observation Kardiologisk lab x Ambulatorium, standard Hjerteklinik x Skyllerum samlet unit Skyllerum uren og ren side, affald og rengøring med plads til tre rengøringsvogne x Depot, rent, lille Depot forbrugsvarer x Depot, udstyr, stort x Medicinrum 2 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn x Møderum pl Fleksibel, også til undervisning DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 190

191 Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Delfunktion Funktion Standardrum Ambulatorier Ortopædkirurgi x Ambulatorium, standard Ambulatorium, special Sår/gipse x Arbejdsstation 4 arbejdspladser x Depot, rent, lille Depot forbrugsvarer x Depot, udstyr, lille Endokrinologi x Ambulatorium, standard Ambulatorium, special Sårstol, kan deles med ortopæd x Samtalerum Bandagist x Samtalerum x Arbejdsstation 4 arbejdspladser x Depot, rent, lille Depot forbrugsvarer Geriatri x Ambulatorium, standard x Ambulatorium, fleksibel Teamrum 5 arbejdspladser x Arbejdsstation 4 arbejdspladser x Toilet, patient/besøgende x Toilet, plejekrævende patient Nefrologi x Ambulatorium, standard x Ambulatorium, fleksibel x Samtalerum x Toilet HC, patient/besøgende Teamrum 5 arbejdspladser x Arbejdsstation 4 arbejdspladser x Depot, niche Væske Reumatologi x Ambulatorium, standard x Ambulatorium, fleksibel Registreringsniche Pt registrerer sig i database x Arbejdsstation 4 arbejdspladser Fællesfunktioner x Reception 2 arbejdspladser Venteareal x Toilet, patient/besøgende x Toilet HC, patient/besøgende x Dagpladser 4 pladser, også observation/hvile x Terapi/aktiveringsrum Fysio- og ergoterapi x Ambulatorium, standard x Medicinrum 2 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn x Medicinrum 3 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn x Skyllerum samlet unit Skyllerum uren og ren side, affald og rengøring med plads til tre rengøringsvogne x Depot, udstyr, stort x Personalerum 14 pladser med tekøkken x Møderum 4-6 pl Fleksibel, også til undervisning x Print/kopi x Toilet, personale x Toilet HC, personale Delsum DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 191

192 Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Delfunktion Funktion Standardrum Dialyse Behandlingsområde Reception 2 arbejdspladser, koordinator, inkl. forsyning Dialysestue, 5 pladser Dialysestue, 4 pladser Dialysestue, 3 pladser Dialysestue, 1 pladser Dialysestue, self care, pladser Dokumentation, 9 pladser Dokumentation, 4 pladser Dokumentation, 1 plads Teknikerværksted Vandbehandlingsanlæg CDS-anlæg (koncentrat) Patientophold m. Te-køkken x Toilet, patient/besøgende x Toilet HC, patient/besøgende x Samtalerum x Arbejdsstation 4 arbejdspladser x Medicinrum 1 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn x Depot, udstyr, stort x Depot, rent, lille Depot forbrugsvarer Depot, filter Niche, kørestolsvægt Niche, akutvogn x Depot, niche Transportvogn x Skyllerum samlet unit Skyllerum uren og ren side, affald og rengøring med plads til tre rengøringsvogne Personale, Personalerum kontorområde x Kontor 1 pl Fleksibel eller fast x Møderum 5-8 pl Fleksibel, også til undervisning x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast x Toilet, personale Delsum 821 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 192

193 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Kontorområde Fælles for alle x Kontor 1 pl Fleksibel eller fast specialer x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast x Kontorlandskab, klinik 4 pl Fleksible arbejdspladser x Kontorlandskab, klinik 8 pl Fleksible arbejdspladser x Kontorlandskab, klinik 12 pl Fleksible arbejdspladser x Kontorlandskab, klinik 4 pl Fleksible arbejdspladser x Kontorlandskab, klinik 8 pl Fleksible arbejdspladser x Kontorlandskab, klinik 12 pl Fleksible arbejdspladser x Stillerum 1-2 pl Kortvarigt ophold, fleksibel x Stillerum 3-4 pl Kortvarigt ophold, fleksibel x Møderum 4-6 pl Fleksibel, også til undervisning x Møderum 5-8 pl Fleksibel, også til undervisning x Møderum pl Fleksibel, også til undervisning x Toilet HC, personale x Toilet, personale Delsum 790 Klyngegruppe 5 i alt Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen Ingen kommentarer. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 193

194 14 KLYNGEGRUPPE 6 (KLG6) ABDOMINALKLYNGEN 14.1 Resumé Abdominalklyngens (KLG6) funktionsområder omfatter specialerne gastroenterologi, medicin, kirurgi, urinvejskirurgi, gynækologi og øre næse halssygdomme. Dette kapitel er udarbejdet af KLG6. I bilag 1 er der en oversigt over gruppens deltagere. Sengeområdet omfatter flere sengeafsnit og dækker de nævnte specialer. Disse er i væsentlig grad standardiserede afsnit med standardrum, med nogle undtagelser; nødvendige fleksible ambulatorierum. Ambulatorierne dækker de ovenfornævnte specialer, og er programmeret med tanke på fælles benyttelse af støttearealer. Endoskopifunktioner for disse er programmeret som en del af den ambulatoriske virksomhed. Abdominalklyngen har en arealramme på m 2 inkl. arealer til endoskopi og kontorer i tillæg til de foran nævnte funktioner. Rumprogrammet er udarbejdet indenfor denne ramme Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet Abdominalklyngen omfatter specialerne gastroenterologisk medicin, kirurgi, gynækologi, urinvejskirurgi og øre næse halssygdomme (ØNH). Klyngen har følgende funktionsområder: Sengeafsnit Ambulatorier og specialrum Dagpladser Kontorfunktioner Endoskopi Klyngens funktioner til personaleservice, undervisning og forskning er programmeret af klyngegruppe 8 Fællesfunktioner og transport og forsyning er programmeret af klyngegruppe 9: logistik og service. Senge i abdominalklyngen På grundlag af det foranstående kan antal senge i de stationære sengeafsnit opgøres til følgende: Normale senge fordelt på klynger Sengedage (normale senge) Abdominal Normale senge 85 % Med. gastroenterologi Kirurgi Gynækologi Urinvejskirurgi ØNH I alt Nettoareal DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 194

195 Det samlede sengetal udgør 92 med et nettoareal på m2. Sengene fra akutafdelingen er inklusive. ØNH sengene omfatter kun senge til voksne ØNH patienter. Ambulant aktivitet i abdominalklyngen Antal ambulante besøg i 2018 er baseret på resultatet af patientfremskrivningen som anført ovenfor. På dette grundlag beregnes antal undersøgelses og behandlingsrum med følgende forudsætninger for rumudnyttelsen (jf. ekspertpanelets anbefalinger): 245 arbejdsdage pr. år og 7 timer effektiv udnyttelse pr. dag 45 min pr. undersøgelse/behandling i medicinsk specialer (her intern medicin) 30 min pr. undersøgelse/behandling i kirurgiske specialer (her kirurgi, gynækologi, urinvejskirurgi og ØNH) PÅ dette grundlag fås følgende: Ambulatorier, standardrum Abdominal fordelt på klynger Ambulante kons/år Antal U/B rum Med. gastroenterologi Kirurgi Gynækologi Urinvejskirurgi ØNH I alt Ovennævnte beregning resulterer i 20 undersøgelses /behandlingsrum i klyngens ambulatorier og et nettoareal på 570 m2. Dertil kommer de kliniske specialrum, som typisk er rum med specialudrustning. Aktiviteten i disse rum er medregnet i ambulante aktiviteter og indgår som sådan i dimensioneringen af ambulatorierummene ovenfor. Specialrummene lægges til de ovenfor beregnede, og antallet er baseret på en skønsmæssig vurdering baseret på erfaringer fra andre projekter. Specialrum fordelt på klynger Abdominal Antal specialrum Med. gastroenterologi 2 Kirurgi 2 Gynækologi 3 Urinvejskirurgi 2 ØNH 3 I alt 12 Nettoareal 540 De 12 specialrum resulterer i et nettoareal på 540 m2. Det er besluttet, at endoskopirum hørende til Abdomionalklyngens specialer skal indgå i programmeringen her. Det samlede antal endoskopirum er beregnet til følgende: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 195

196 Speciale Antal endoskopier 2018 Antal endoskopi-rum beregnet Antal endoskopirum Intern medicin ,9 1 Med. gastroenterologi ,0 1 Kirurgi ,2 3 Urinvejskirurgi ,4 2 ØNH ,8 2 Audiologi ,5 2 Areal endoskopi Somatik i alt , Et bronchoskopirum etableres i Thoraxklyngen og 2 rum til audiologi i neuroklyngen. Tilbage bliver 8 endoskopirum i abdominalklyngen, med en samlet arealramme på 360 m2. Sammenlagt er der vurderet et behov for 40 undersøgelses /behandlingsrum i abdominalklyngen. Hertil er der en samlet arealramme på m2 netto. Dagpladser i abdominalklyngen Dagpatienter tilhørende denne klynges specialer er dagkirurgiske patienter, og disse patienter samt deres dagpladser/hvilepladser er medregnet i intensiv og interventionsklyngen. Derudover er der ikke i patientfremskrivningen vurderet behov dagkirurgisk aktivitet i klyngen. Kontorfunktioner i abdominalklyngen Kontorfunktioner omfatter kontorpladser og møderumspladser, og dimensioneringen af dette er baseret på en fremskrivning af bemandingen fra 2011 til 2018, jf. ovenfor. For abdominalklyngen er beregnet følgende bemanding i årsværk, idet det er forudsat, at den gynækologiske bemanding er lokaliseret i familieklyngen. Bemanding Abdominal I alt Gastromedicin 32 Kirurgi 108 Urinvejskirurgi 77 ØNH 76 I alt 292 Baseret på projekterfaringer og med udgangspunkt i kontorkonceptet for DNV Gødstrup jf. TVG4, hvor der som hovedregel indrettes fleksible kontorpladser, forudsættes at antal kontorpladser svarer til 25 % af bemandingen. Antal mødepladser svarer til at 1/3 af dagpersonalet (ca. 70 %) samtidig kan være til møde. Bemandingen resulterer i følgende antal beregnede kontorpladser og møderumspladser: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 196

197 Abdominal Kliniske funktioner Antal enheder Netto kvm. Kontorer Mødepladser I alt 706 Ovennævnte beregning resulterer i 73 kontorpladser og 68 møderumspladser. Dertil kommer receptionsarbejdspladser samt kliniknære arbejdspladser i sengeområder, ambulatorier m.fl. som indgår i arealrammerne der Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Hospitalsenheden Vest Plan og strategi Gl. Landevej Herning Abdominal-klyngen Indledning På baggrund af det kommissorium, der blev udsendt d. 23. december 2011, har Abdominalklyngen afholdt møde d. 20. januar Tilstede var: Formand Elsebeth Borg Esmarch, Hans-Jørgen Frederiksen(Kirurgisk afdeling), Palle Nielsen (Urinvejskirurgisk afdeling), Niels Thorsgaard (Med. Gastro), Ole Teglgaard (DNV sekretariatet), Jens Olaf Bruun Pedersen (DNV sekretariatet), Lone Geertsen (DNV sekretariatet), Thomas H. Baggesen (Strategi og Plan) Opgaven var en yderligere kvalificering af de tidligere indmeldte tal i forhold til anslåede behov for senge og undersøgelsesrum. Udgangspunktet for 2. gennemgang af kvalificeringen af programgrundlaget Der er taget udgangspunkt i de af Regeringens Ekspertpanel udmeldte standarder: Stigning i den ambulante aktivitet på 50% over 10 år. Gennemsnitlig åbningstid svarende til 7 timer om dagen, 245 dage om året. Årlig reduktion af gennemsnitlig liggetid på 2% (kirurgi) Årlig reduktion af gennemsnitlig liggetid på 4% (medicin) Gennemsnitlig belægningsprocent (ordinære senge på 85 %) Arealstandarder for enestuer på 33 35m 2 Endvidere lægges det til grund: at der vil kunne trækkes på et patienthotel indeholdende 40 senge. At OP/intensiv gruppen har meldt at opvågningspladserne 16 stk kan anvendes hele døgnet. At der i akutklyngen vil være omkring ca Abdominal klyngesenge. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 197

198 Resultat efter 2. gennemgang af kvalificeringen af programgrundlaget Arbejdsgruppen har i denne omgang kun taget stilling til en kvalificering af det i skemaet indeholdte. Kapacitet Antal ordinære senge Antal dag pladser Antal under søgelses - rum Antal special under søgelses rum Program grundlag Kvalificering af 20/1-12 Program grundlag Kvalificering af 20/1-12 Program grundlag Kvalificering af 20/1-12 Program grundlag Kvalificering af 20/1-12 Kirurgi Urologi Gastro * 1 2 enterologi Gynækologi ** 1 2 Otologi Fælles I alt * Der er her usikkerhed om hvor snitfladerne ligger imellem dagafsnit og undersøgelsesrum er lagt. Der er her lagt til grund at en del af dagafsnittets patienter tilses i disse undersøgelsesrum. ** Her vil også være behov for et hvilerum, der dog ikke behøver at have samme størrelse som undersøgelsesrum Der er en forventning om at dagpladser i et vist omfang vil kunne placeres med flere i det samme rum, ligesom de vil kunne deles på tværs af specialerne. Abdominalklyngen Programgrundlaget kapacitet Arealberegning 2012 Kapacitet Klyngearbejds gruppens rapport (Første rapport) Kvalificering af 20. januar 2012 (2. kvalificering) Forskel imellem første rapport og 2. kvalificering Senge Undersøgelsesrum Special undersøgelserum Dagpladser Som det fremgår af skemaet vurderes behovet for senge for at være mindre (-9) end det der fremgår af arealberegningen Mens der fortsat ses for at være et større behov for undersøgelsesrum end det fremgår af Arealberegningen 2012 ligesom der også vurderes at være et større behov for dagpladser. Antagelsen er fra gruppen, at m 2 kan konverters fra sengestuer, til undersøgelsesrum. Ses der på m 2 antallet, vil de 9 sengestuer svare til 306 m 2, 8 undersøgelsesrum svarende til 240 m 2, 1 specialundersøgelsesrum 50 m 2, dagplads 15 m 2. Overskydende plads fra sengestuer og specialundersøgelsesrum: 356 m 2 Ekstra behov for plads til undersøgelsesrum og dagpladser: 285 m 2 Rest / overskydende 71 m 2 Konklusion Under forudsætning af at m 2 er ombyttelige imellem sengestuer og ambulatorier, finder Abdominalklyngen således, at det burde være muligt, at holde sig inden for de angivne forudsætninger. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 198

199 14.3 Senge Funktioner og opgaver Et sengeafsnit; ca. 27 patient sengestuer. Rent organisatorisk kan et fagområde evt. bestå af flere eller færre sengepladser, afhængig af behov, hvorfor tallet 27 er et cirka tal. Et sengeområde; 9 patient sengestuer fordelt på 8 normale sengestuer og 1 fleksibel sengestue. Sengeafdeling/klynge kan omfatte flere sengeområder eller flere sengeafsnit. Der skal være et bad med toilet og bruser tilknyttet alle sengerum med direkte adkomst fra sengestuen. Gastroenterologisk medicin Enheden har i princippet kun akutte patienter, og behandler en sammensat gruppe patienter bestående af patienter med gastroenterologiske og hepatologiske problemstillinger; bl.a. akut abdomen, akutte blødninger, pancreatitis, patienter med inflammatoriske tarmsygdomme, patienter med alkoholisk svigt, levercoma og cancerpatienter (også i terminal fase). De sidst nævnte grupper kan have en relativt høj plejefaktor og længere liggetid. Patienter med alkoholisk svigt kan have behov for afskærmning. Enkelte akutindlæggelser behandles som dagpatienter. Kirurgi Ca. 70 % af de kirurgiske patienter ankommer akut. De kirurgiske patienter omfatter patienter i det postoperative forløb som kan være behandlet for colon /rectumkirurgi, colecystitis og appendicitis. Indgrebene kan være både som åben kirurgi og som laparaskopiske indgreb. Her ivaretages også terminale patienter. Enkelte patientgrupper som i dag er indlagte, f.eks. pga. sårpleje kan i fremtiden behandles som dagpatienter. Gynækologi Gynækologi behandler indlagte patienter med problemstillinger fra observation af medicinske aborter (efter uge 10) til pleje af patienter med terminal cancer. Den dagkirurgiske virksomhed omfatter blandt andet patienter med prolapskirurgi, inkontinensproblematik og blødningsproblematik. Urinvejskirurgi Af de urinvejskirurgiske patienter er ca. 40 % akutte indlæggelser. Problemstillinger omhandler blandt andet urinretention, nyresten og prostatasygdomme. Mange af de indlagte postoperative patienter har blæreskylning og kateter og er mindre mobile. Imidlertid ser man for sig at flere patienter end der i dag vil kunne benytte sig af patienthotellet. Øre næse halssygdomme (ØNH) Akutte patienter. Alle akutte patienter på øre næse halsafdelingen modtages i dagtiden i Øreambulatorium. Efter kl til næste dag kl modtages de i dag på sengeafsnittet, hvor der er et specielt rum indrettet til undersøgelse af øre næse hals patienter. Henvisningen foregår ved, at vagthavende læge bliver kontaktet af henvisende læge, det kan være speciallæge i praksis eller en almen mediciner i praksis. Der er også 112 udrykninger. Her er det lægen i lægeambulancen, der kontakter vagthavende og det besluttes, om patienten skal modtages på Øreoperationsgangen, hvis det er akutte, livstruende tilstande, det drejer sig om. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 199

200 Når patienten ankommer, bliver patienten triageret og såfremt tilstanden kræver indlæggelse, sker dette med det samme og patienten indlægges på Øre næse hals afdelingen, hvor der er specielt uddannede sygeplejersker, som tager imod patienten og observerer efterfølgende. Alle patienterne bliver så i løbet af ganske kort tid vurderet af speciallæge, som har bagvagtsfunktionen. Alle patienter, som bliver visiteret til indlæggelse, har brug for at ligge over 6 timer, og de fleste ligger 24 timer til 48 timer og mere på ØNH afdeling efter akut indlæggelse. Alle patienter, der kan behandles ambulant bliver med det samme behandlet og der tages stilling til videre kontrol. Der er ikke nogen af disse patienter der har behov for at ligge på afdelingen fra 2 6 timer. Alt bliver clearet af indenfor et par timer, hvis det kan udføres som ambulant behandling. 30 % af alle øre næse hals patienter kommer akut. Når patienten er indlagt, bestilles narkosetilsyn, såfremt patienten skal opereres og operationen foregår hurtigst muligt og altid indenfor 6 8 timer. Samtlige patienter får foretaget blodprøver, får foretaget røntgenundersøgelse, CT, MR skanninger, høreprøver, får foretaget forskellige skopier samt ultralydsundersøgelse med biopsier og lign. udført af vagthavende øre næse halslæge, inden det besluttes om pt. skal opereres. Undersøgelse og behandling af øre næse hals patienter kræver højt specialiseret uddannelse, da man skal kunne betjene ultralydsskanninger, diverse skoper, rhinoskoper, hypofaryngoskoper, laryngoskoper, øsofagoskoper, bronkoskoper samt undersøge med otomikroskop og vurdere høreprøver og lignende. Elektive patienter. Af elektive patienter er ca operationer i generel anæstesi om året. En stor del af de elektive operationer kan foregå som dagkirurgiske indgreb, operation og udskrivelse indenfor ca. 12 timer, mens en del patienter også indlægges i sengeafsnit og forbliver indlagt et døgn eller mere. Patientforløbet er følgende. Henvisning modtages elektronisk. Vagthavende overlæge viserer patienten elektronisk samme dag. Patienten bliver vurderet til akut indlæggelse, kræftpakkeforløb, indenfor 14 dage, indenfor 4 uger og mellem 1 3 måneder og over 3 måneder. Når denne visitation er foretaget, indkaldes patienten til forundersøgelse ved øre næse halslæge. Mange patienter visiteres til specialuddannet øre næse halslæge indenfor forskellige fagområder, dvs. ørekirurgi, næse bihulekirurgi og tumorkirurgi. Patienten møder så op til forundersøgelse. Her skrives der journal. Der tages relevante blodprøver og der bestilles relevante billeddiagnostiske undersøgelser, podninger og der tages finnål og ultralydsskanning og forskellige skopier. Patienten får så tilbudt operationstid, hvor han selv har indflydelse på, hvilken dag det foregår. Patienten får med det samme sit operationstidspunkt udleveret. På operationsdagen modtages patienten fastende på vores sengeafsnit. Patienten bliver så opereret og patienten overflyttes enten til stationær afdeling eller til dagkirurgisk afsnit. Alle patienter får ambulant kontrolbesøg, min. 1 besøg, hvor suturer fjernes, der skiftes forbinding, gives evt. histologisvar, m.m. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 200

201 Øre, næse, halsafdelingen råder i dag over 20 øre næse hals pladser. 12 stationære og 8 dagkirurgiske senge. Såfremt det akutte modtageafsnit i DNV Gødstrup kun kan have patienten indlagt i 6 timer, vil det selvfølgelig øge behovet for sengepladser på Øre, næse halsafdelingen. Hvis patienterne skal modtages på en central visitationsafdeling, er der behov for at uddannet ørenæse halslæge vurdere disse patienter. Øre, næse, halsafdelingen har en andel akutte indlæggelser på %. Afdelingen behandler kun voksne patienter. Disse omfatter i hovedsak luftvej obstruktioner og blødninger. For de elektive patienter er infektioner, tracheostomipatienter, postoperative observationer og cancerpatienter en væsentlig del af patientgruppen. Sidstnævnte har til dels et stort plejebehov, derunder også terminal pleje. For øre, næse, halspatienter i sengeområderne er det nødvendig med en relativt tung udstyrspark for den daglige visitation Afgrænsning Abdominalklyngen diagnosticerer, undersøger, behandler og plejer voksne patienter med kirurgiske, urologiske, gynækologiske, medicinske gastro /hæmatologiske og otologiske sygdomme efter regionens specialefordeling. Dette foretages i ambulatorier og sengeafsnit. Børn under 18 år med tilsvarende sygdomme indlægges på børneafdelingen. Abdominalklyngen har brug for at have skærmede senge til patienter, der er terminalt syge, har misbrugsproblemer eller andet. Patienter med aktivt onkologisk forløb behandles i onkologihuset. Der er brug for skærmede senge til patienter, der er terminalt syge, har misbrugsproblemer eller andet Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Her eksemplificeres et typisk elektivt patientforløb for den kirurgiske patient. De afdelinger patienten kommer i kontakt med i forløbet er udhævet: Coloncancer. Diagnosticeres efter henvisning ved sigmoideoskopi i kirurgiskambulatoriet eller koloskopi i endoskopisk afsnit. Der tages biopsi, og patienten informeres om indlæggelse, de planlagte undersøgelser og operation. Patienten visiteres til indlæggelse efter klinikkens regler. Ved visitationen bestilles CTscanning af abdomen og thorax i røntgen afdelingen. Under indlæggelsen foretages: 1. dag: Journaloptagelse og blodprøver tages i laboratoriet UL skanning af hepar og thoraxrøntgen, hvis det ikke er taget ambulant. Røntgenafdelingen Anæstesitilsyn i anæstesiambulatoriet. Information (se Præoperativ). 2. dag: Operation. Operationsafdelingen, derefter intensivafdelingen videre til sengeafdelingen DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 201

202 Akutforløb Appendicitis Diagnose Indlægges på akutafdelingen Diverse parakliniske undersøgelser (leukocyttal, CRP, urinundersøgelse laboratoriet, røntgenundersøgelse røntgenafdelingen.) kan medvirke til at forøge/mindske mistanken om appendicitis, men afgørende for operationsindikationen er forløbet og de kliniske fund inklusiv rektaleksploration og hos fertile kvinder gynækologisk undersøgelse. Ved operationsindikation indledes operationen med laparoskopi på operationsafdelingen undtagen hos børn under 15 år, og hvis man finder kontraindikationer. Efter operation er patienten en tid på opvågningen. Patienten overflyttes til sengeafdelingen, udskrives efter 1 døgn. Ved perforeret appendicit gives antibiotika i 3. døgn, her kan patienten overnatte på patienthotellet Nærhedsbehov Vigtigt for såvel patienter som sundhedspersonale, at der er korte afstande imellem de primære funktioner, såsom senge, ambulatorier og OP stuer. Den gynækologiske enhed beskriver nærhedsbehov til fødegang, obstetrik, og operation. for gynækologisk patienter; der skal være undersøgelsesmuligheder tæt på sengeafdelingen. Øre, næse, halsafdelingen har behov for nærhed til undersøgelsesrum med specialudstyr til visitationer i sengeafdeling, samt til ambulatorier, operation og børneafdeling. Gastroenterologisk enhed har behov for nærhed til akutafdeling, thoraxklyngen, endoskopi, operationsgang og akutambulatoriet. Nærheds behov illustreres således: Samspil mellem gastromedicinsk og gastrokirurgisk afdeling: Ca. 30 % af de akutte patienter i akutafdelingen har behov for fælles med/kir vurderng mhp optimal visitation, planlægning og behandling. Stort set intet fælles for de indlagte patienter Akutafdeling Stationære sengeafsnit Diare Alkohol - Leversygdomme Anæmi Vægttab - Pakkeforløb Kronisk tarmbetændelse Blødning Icterus Abd. smerter Kirurgiske sygdomme Alkohol Leversygdomme Diare Smertetilstande Blødning Kirurgiske sygdomme Illustration nærheder gastromedicinsk og gastrokirurgisk afdeling DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 202

203 Kirurgi har nærhed til radiologi, endoskopi, operation, intensiv og akutafdeling. Urologi har behov for nærhed til operationsgangen og postoperativ Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Se virksomhedsbeskrivelsen i samme kapitel Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Baseret på beregningen i Overordnet funktionsprogram skal klyngen have i alt 87 normale senge. Klyngearbejdsgruppens vurdering pr er 81 senge. Inklusive sengene fra akut estimeres behovet til 100 senge Ambulatorier og kliniske specialrum Funktioner og opgaver Ambulatoriet behandler i hovedsag patienter som trænger undersøgelse og/eller behandling uden behov for overnatning i sygehuset. Der forudsættes at indlagte patienter vil få enklere undersøgelser inde på sengerummet. I ambulatoriets specialrom vil der foregå undersøgelser/behandlinger også for inde liggende patienter. Hospitalet har som mål at der skal tilrettelægges for bariatriske patienter, også i ambulatorierne. Der planlægges med et fælles endoskopiafsnit/ambulatorium i abdominalklyngen, hvorved endoskopi aktivitet for kirurgisk gastroenterologi, medicinsk gastroenterologi, urologi, gynækologi samt otologi samles under et. Fælles brug af receptionsfunktion og hvilepladser vil være vigtigt for at opnå effektiv udnyttelse af arealerne. I fremtiden forventes det at patienterne kommer til sygehuset og får udrettet flere undersøgelser/ behandlinger i samme hospitalsbesøg. Der lægges til grund at hoveddelen af patienterne der skal unde søges kommer gående eller med kørestol via hovedindgangen, henvender sig om nødvendig til informationen i vestibulen for at blive henvist videre ind i bygget. Der kan forventes at der kan komme patienter på bårer fra plejehjem eller i seng fra sengeafdelingerne. Transportvejer for seng/båre er ikke behandlet av gruppen. Patientens første møde med ambulatoriet er receptionen som er placeret ved indgangen til ambulatorieområdet. Der kan være mange fagområder indenfor klyngegruppers ambulatorieområde, og gruppen foreslår derfor at der bør være plads for ca. 6 personer i front af receptionen for at betjene patienterne. Der må bemærkes at gruppen ser mulighed for at registreringen af ankomne patienter bliver forenklet i fremtiden, for eksempel at man kun skal trekke sygekortet i en automat for elektronisk registrering af nødvendige data. Gruppen foreslår at traditionelle venterum erstattes med hyggelige og gode siddegrupper i åbne zoner i fællesarealer. Der må være tilgang til toiletter for mænd, kvinder, HC toilet og tilgang til puslepladser for børn. Der opfordres til at indføre elektronisk kø system således at patienter der ønsker det frit kan bevæge sig i sygehusets fællesarealer i ventetiden. Kø systemerne kan være informationskærmer, brikker som blinker, besked via mobiltelefon etc. I ventearealer bør der etableres informations uniter med mulighed for at bestille timer elektronisk, tjekke patientinformation etc. For at i møde se specielle behov som for eksempel patienter som er gangbesværet eller har synsproblemer, må der etableres siddearealer nær ambulatoriernes reception. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 203

204 Der er planlagt til sammen 36 ambulatorier ekskl. ndoskopirum. Gastroenterologisk medicin Sammedagsambulatorium, betjent af speciallæger i gastroenterologi, multidisciplinært samarbejde andre specialer, specielt multidisciplinære team i Århus, lungemedicin og onkologi. Videreudredning og behandling af akutte patienter, primært efter henvisning og vurderet i akutafdelingen eller akutambulatoriet. Udredning af patienter i cancerpakkeforløb. Behandling af patienter med behov for hyppige/daglige kontakter, herunder intravenøs medicinering og invasive procedurer, f.eks. laparocentese. Observation af patienter efter invasive indgreb (leverbiopsi, ERCP mm.) Konsultationen har op til en times varighed, og ofte flere aktiviteter (billeddiagnostik, blodprøver, invasive procedurer, samtale) på samme dag. Udstrakt sambrug mellem ambulatorium og dagplads. For gastomedicin er der i rumprogrammet anført 4 ambulatorier, standard og 2 ambulatorier, fleksibel. Gastromedicin har nogen dagbehandling, og de to ambulatorier, standard vil kunne omdannes til 4 dagpladser. Dermed vil gastromedicin have 4 dagpladser og 4 ambulatorier. Dertil kommer 1 endoskopirum. Kirurgi Ved Kirurgisk ambulatorium udføres kontroller af alle voksne kirurgiske patienter samt udredning og behandling af patienter som er henvist fra andre hospitaler. De fleste patienter som planlægges indlagt ved en af de kirurgiske sektioner og de fleste der skal til dagkirurgi, undersøges først ved ambulatoriet. Mange patienter der har været kirurgisk behandlet ved hospitalet følges op et stykke tid etter operationen. Der er planlagt i alt 3 ambulatorier, standard og 4 ambulatorier, fleksibel til kirurgi, herunder skiftestue med direkte adkomst til toilet/omklædning. Dertil kommer 1 endoskopirum. Gynækologi Ambulatoriet tager imod patienter der er henvist til specialist, samt kvinder der trænger øjeblikkelig hjælp undersøgelse. Der er planlagt 2 ambulatorier, standard og 5 ambulatorier, fleksibel til gynækologi. Alle rum skal have direkte tilgang til toilet/omklædning. Der må være udsug i et af rummene for evakuering av afgasser fra diatermi og conusindgreb. I tilknytning til gynækologisk ambulatorium etableres et terapi/aktiveringsrum til fysio og ergoeterapi. Gynækologi har desuden et undersøgelsesrum i sengeområde. Urologi Ved urologisk ambulatorium udføres kontroller af patienter (præ og postoperativt) samt udredning, behandling og mindre kirurgiske indgreb hos patienter med urinvejslidelser. Der er planlagt 9 ambulatorier for urologi inkl. rum til urodynamik. Et af toiletterne skal være specialrum for flowmåling og må være større end et almindeligt toilet (7 m2). Se kommentar i afsluttende delkapitel fra gruppen. Dertil kommer 4 endoskopirum. Øre næse halssygdomme (ØNH) ØNH har behov for et undersøgelsesrum i sengeområdet for at kunne ivaretage stuegang og visitation med specialudstyr. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 204

205 I ambulatoriet er der behov for specialrum til bl.a. høretest og endoskopier. Der er planlagt 4 ambulatorier og 5 specialrum for ØNH. Endoskopi Der planlægges alene med et fælles endoskopiafsnit/ambulatorium i abdominalklyngen, hvorved skopi aktivitet for kirurgisk gastroenterologi, medicinsk gastroenterologi, urologi, gynækologi samt otologi samles under et. Fælles brug af receptionsfunktion og hvilepladser vil være vigtigt for at opnå effektiv udnyttelse af arealerne. Hovedparten af patienterne til endoskopiafsnittet kommer ambulant. Der er derfor behov for et receptionsområde, hvor patienter kan modtages og afvente det videre forløb. Der er behov for en sekretariatsfunktion til: booking, journalskrivning og serviceopgaver i receptionsområdet. Dette formodes brugt sammen med øvrige ambulatoriefunksjoner. Undersøgelserne i endoskopiafsnittet foretages typisk med anæstesiologisk assistance enten i form af sedation eller som generel anæstesi. Nogle af endoskopirummene skal derfor indrettes til anæstesi med alle de nødvendige installationer og anæstesiapparater, mens andre stuer kan være noget mindre i areal for andre typer af endoskopier. Der er behov for et hvileområde, hvor patienter efter undersøgelser i sedation kan observeres indtil de er klar til hjemsendelse. Der planlægges ikke selvstændige opvågningsfaciliteter i endoskopiafsnittet. Patienter der har været i generel anæstesi må derfor overføres til det stationære opvågningsafsnit for postoperativ overvågning. Endoskopi afsnittet bør placeres i kort afstand til den stationære opvågning. Der skal etableres skyllerum der har de nødvendige vaskemaskine for forskellige typer endoskoper så som flerkanals gastroskoper, flexcystoskoper osv.; jf. KLG Afgrænsning Gynækologi: De børn der kommer i gynækologisk ambulatorium er primært unge piger, der er uønsket gravide. Deres alder går helt ned til 14 år. I ambulatoriet kan der komme børn helt ned til 1 års alderen med diverse problemer ved genitalier. Alle børn ses i klyngens ambulatorium, i det speciale de hører til. Unge over 15 indlægges i specialesenge Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Gastroenterologisk medicin Gastroenterologisk driver et sammedagsambulatorium, betjent af speciallæger i gastroenterologi, multidisciplinært samarbejde andre specialer, specielt multidisciplinære team i Århus, lungemedicin og onkologi. Der foretages videreudredning og behandling af akutte patienter, primært henvist og vurderet i akutafdelingen eller akutambulatoriet. Udredning af patienter i cancerpakkeforløb. Behandling af patienter med behov for hyppige/daglige kontakter, herunder intravenøs medicinering og invasive procedurer, f.eks. laparocentese. Observation af patienter efter invasive indgreb (leverbiopsi, ERCP mm.). Der ydes også telefonservice uden for dagarbejdstid. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 205

206 Booking forgår Ad hoc, afhængig af problemstilling. Patienterne møder ofte kl til blodprøve, røntgenundersøgelse, endoskopi, biopsi eller lignende med efterfølgende svar samme dag. Patienter til specialambulatorium. Ofte er derr flere aktiviteter (billeddiagnostik, blodprøver, invasive procedu rer, samtale) på samme ne møder med intervaller fra daglig til minimumm hver 4.uge.. Ved længere intervallerr overgår patienten dag. Illustration patientforløb Kirurgi Se også kapitel om ambulant og sengeforløb forr kirurgiske patienter; er ikke adskilt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 206

207 Gynækologi Henvisning fra praktiserende læger /speciallæger årligt ca heraf ca akutte Visitation i gynækologisk regi Henvisning sendes elektronisk. Visiteres dagligt efter gældende visitationsregler Patienten bookes til ambulatoriet i henhold til ventegruppe og der sendes indkaldelses brev og patientinformationer, Egen læge får kvitteringssvar på de elektroniske henvisninger. Forundersøgelse i gynækologisk Ambulatorium. Kræftpakke: (20 pt./md.) Ventegrp 1 (100 pt/md)+akutte 300 Ventegrp 2 (300 pt./md.) Ventegrp 3 (350pt/md) Kontrol i ambulatoriet Ca. 20% Indlæggelse på A2 til observation eller Operation: Patienten bookes til Operation: Stationær Operationsgang Ca. 8 % Gøres klar til elektiv operation i DKE Ca. 12% Afsluttes uden operation Ca. 60 % Illustration patientforløb gynækologi DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 207

208 Visitering af patienter til DKE eller A2 PT Til DKE Booke tid til operation Informere om operation og risici. Udlevere foldere om indgrebet og DKE tjekke oplysningsskema (MRSA) + medicinseddel Måle blodtryk og screene MRSA Dokumentere i EPJ hvis blodprøver/ekg er nødvendige, bestilles disse via EPJ og patienten sendes i lab. Journalen skrives med det samme og patienten -Går til anæstesitilsyn i DKE Pt. til A2- som møder fastende Booke tid til operation Informere om operation og risici Udlevere foldere om indgrebet og A2 Måle blodtryk og screene MRSA Dokumentere i EPJ hvis blodprøver/ekg er nødvendige, bestilles disse via EPJ og patienten sendes i lab. Journalen skrives med det samme og patienten går til anæstesitilsyn Tid til operation får ved Erna, Inge Hansen eller Lisbeth Pt. til A2 til journalskrivning Booke en tid til operation og journalskrivning ca. 10 dage præopr. Informere kort om operation og risici udlevere foldere om operation og A2 Patienten følger herefter samme plan som klargøring til at møde fastende Akutte patienter Til operation samme dag: Booke en tid på operationsprogrammet melde til opkoordinator På tlf Udlevere foldere om indgrebet og A2 Gøre klar til anæstesitilsyn, Bestille diverse blodprøver Meldes til A2 Rekvirere portør med seng hvis det er nødvendigt Tid i DKE fås hos: Lene C eller Lisbeth. Illustration visitering af patienter Urologi Beskrivelse af det ambulante forløb for patient med benign prostatahypertrofi: Tidslinje Handling/tiltag Involveret personale Bemærkninger Henvisning modtages og registreres Sekretær Visitation Ledende overlæge Booking inkl. bestilling af blodprøver Sygeplejerske/sekretær 1. ambulante BPH udredning Ambulatoriesygeplejerske Patienten skal i nogle besøg Urinstix tilfælde lade vandet 3 Flow og residualurin gange i dette forløb, Evt. dobbelt voiding hvilket kræver let adgang Samtale ud fra VVS/DANPSS til toiletforhold, og tæt kontakt med ambulatoriepersonalet Evt. urodynamisk un Sygeplejerske med specialfunktion Kræver toilet med plads til flowapparat og prøvetagning Patienter under 60 år DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 208

209 dersøgelse 2. ambulante besøg 3. ambulante besøg TRUS behandlingsplan Forundersøgelse Journaloptagelse inkl. Operationsindikation Indlæggelsessamtale Information om præ og postoperativt forløb, inkl. Risici og mulige komplikationer TOKS, diverse screeninger, Urinprøver Blodprøver og evt. EKG Anæstesiologisk tilsyn Læge Læge Plejepersonale Bioanalytiker Anæstesilæge Evt. portør Kræver specialudstyr og lokale Kræver specialudstyr Indlæggelse med operation: Ambulant kontrol ½ års kontrol flow og residualurin måling samtale VVS/Dan PSS Ambulatoriesygeplejerske Eventuel support fra læge Beskrivelse af forløb for patient med benign prostatahypertrofi, hvor der findes indikation for operation: 1. ambulante besøg Henvisning modtages og registreres Visitation Booking inkl. bestilling af blodprøver BPH udredning Urinstix Flow og residualurin Evt. dobbelt voiding Samtale ud fra VVS/DANPSS Sekretær Ledende overlæge Sygeplejerske/sekretær Ambulatoriesygeplejerske Patienten skal i nogle tilfælde lade vandet 3 gange i dette forløb, hvilket kræver let adgang til toiletforhold, og tæt kontakt med ambulatoriepersonalet Kræver toilet med plads til flowapparat og prøvetagning Evt. urodyna Sygeplejerske med spe Patienter under 60 år DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 209

210 misk undersøgelse cialfunktion Kræver specialudstyr og lokale Kræver specialudstyr 2. ambulante besøg TRUS behandlingsplan Læge 3. ambulante Forundersøgelse Læge besøg Journaloptagelse inkl. Plejepersonale Operationsindikation Bioanalytiker Indlæggelsessamtale Anæstesilæge Information om præ og Evt. portør postoperativt forløb, inkl. Risici og mulige komplikationer TOKS, diverse screeninger, Urinprøver Blodprøver og evt. EKG Anæstesiologisk tilsyn Indlæggelse (patienten Praktisk klargøring til operation Plejepersonale møder (seng, tøj, TED, ) Portør fastende på Køres på OP OP personale operationsdagenkateter, Operation her anlægges skylle Opvågningspersonale IV adgang Opvågning Postoperativt Tilses når tilbage i afdelingen Plejepersonale forløb i sengeafdelingen TOKS Opererende læ Postoperativ status ge/stuegangslæge Observation af skyl, almen tilstand Resten af døgnet Observation af skyl/diurese Mobilisering Ernæring Smertebehandling Væskebalance Personlig hygiejne Postoperativ information 1. postoperative Stuegang, plan, information, Læge, plejepersonale døgn udskrivelse Seponering af kateter Observation af vandladning Måling af residualurin Hjælp til personlig hygiejne efter behov Booking til ½ års kontrol Ambulant kon ½ års kontrol Ambulatoriesygeplejer Eventuel support fra DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 210

211 trol flow og residualurin måling samtale VVS/Dan PSS ske læge Forløb for akut indlagt patient med nyresten: Tidslinje Handling/tiltag Involveret personale Henvisning modtages Vagtlæge/urologisk forvagt Bemærkninger Akut modtagelse (Holstebro) Modtagelse i sengeafdelingen Ved afkræftelse af stendiagnose Ved ikke operationskrævende sten Ved operationskrævende sten Triage Blodprøver Urinprøver Journaloptagelse Stillingtagen til CTurografi (henvisning skrives) Ankomststatus TOKS Observation af smerter, TOKS, almen tilstand Holdes fastende til efter svar på CT scanning Vurdering af eventuel anden diagnose og eventuel overflytning Fortsat observation Information og udskrivelse, og evt. henvisning til kontrol CTurografi efter 14 dage mhp. Spontan stenpassage. Medgives evt. medicin Information om fund og plan Klargøring til OP Operationsanmeldelse Anæstesitilsyn Evt. supplerende blodprøver/ekg Praktisk klargøring til operation (seng, tøj, TED, ) Køres på OP Operation, her anlægges evt. JJ Sygeplejerske Bioanalytiker Urologisk forvagt Læge Plejepersonale Læge Plejepersonale Læge Plejepersonale Evt. bioanalytiker Anæstesilæge Portør Operationspersonale Opvågningspersonale DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 211

212 Postoperativt forløb i sengeafdelingen kateter, KAD, og IV adgang Opvågning Tilses når tilbage i afdelingen TOKS Postoperativ status Observation af evt. kateter, IV væske, smerter, almen tilstand Evt. IV antibiotika Nogle timer/resten af døgnet, afhængig af almen tilstand og alder Observation af evt. kateter/vandladning Mobilisering Ernæring Smerter Personlig hygiejne ved behov Postoperativ information samt information om plan Udskrivelse Information om plan Observation af smerter, observation af vandladning, evt. efter kateterseponering evt. vurdering af medicin Videre behandlingsplan ESWL: henvisning til Viborg URS: intern henvisning JJ kateter: henvisning til eget ambulatorium Plejepersonale Læge Læge Plejepersonale Kan foregå samme dag, eller dagen efter afhængig af almene tilstand, hjemlige forhold, evt. kateter/genetablering af vandladning Beskrivelse af forløb for patient med benign prostatahypertrofi, der indlægges til elektiv kirurgi: Tidslinje Handlinger/tiltag Involveret personale Bemærkninger Indlæggelse (patienten møder fastende på operationsdagen) Postoperativt forløb i sengeafdelingen Praktisk klargøring til operation (seng, tøj, TED, ) Køres på OP Operation her anlægges skyllekateter, IV adgang Opvågning Tilses når tilbage i afdelingen TOKS Postoperativ status Plejepersonale Portør OP personale Opvågningspersonale Plejepersonale Opererende læge/stuegangslæge DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 212

213 1. postoperative døgn Observation af skyl, almen tilstand Resten af døgnet Observation af skyl/diurese Mobilisering Ernæring Smertebehandling Væskebalance Personlig hygiejne Postoperativ information Stuegang, plan, information, udskrivelse Seponering af kateter Observation af vandladning Måling af residualurin Hjælp til personlig hygiejne efter behov Booking til ½ års kontrol Læge, plejepersonale Nærhedsbehov Urologisk ambulatorium må ha umiddelbar nærhed til toiletter og gynækologisk ambulatorium. Gastroenterologi med ambulatorier og dagpladser, må have nærhed. Alle speciale har nærhedsbehov til anæstesi ambulatoriet Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Se virksomhedsbeskrivelsen Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Baseret på aktuel beregning skal klyngen have i alt 32 ambulatorier i form af standard undersøgelses /behandlingsrum og spesialrum, ekskl. endoskopirum. I det aktuelle rumprogram er der anført 36 ambulatorier og specialrum. Klyngearbejdsgruppens vurdering pr er 29 ambulatorier og 14 specialrum Endoskopi Funktioner og opgaver Der planlægges alene med et fælles endoskopiafsnit/ambulatorium i abdominalklyngen, hvorved skopi aktivitet for kirurgisk gastroenterologi, medicinsk gastroenterologi, urologi, gynækologi samt otologi samles under et. Sambrug av receptionsfunktion og hvilepladser vil være vigtigt for at opnå effektiv udnyttelse af arealerne. Støttearealer programmeres i sambrug med ambulatorierne. Receptionsområde DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 213

214 Hovedparten af patienterne til endoskopiafsnittet kommer ambulant. Der er derfor behov for et receptionsområde, hvor patienter kan modtages og afvente det videre forløb. (fælles) Sekretariat Der er behov for en sekretariatsfunktion til: booking, journalskrivning og serviceopgaver i receptionsområdet. (fælles) Anæstesi Undersøgelserne i endoskopiafsnittet foretages typisk med anæstesiologisk assistance enten i form af sedation eller som generel anæstesi. Nogle af endoskopirummerne skal derfor indrettes til anæstesi med alle de nødvendige installationer og anæstesiapparater, mens andre stuer kan være noget mindre i areal for andre typer af endoskopier. Venteområde med opstillingsplads senge Etter modtagelsen skal patienterne vente på at komme til undersøgelse i egnede lokaliteter, gerne med et lille tekøkken. For patienter der kommer fra sengeafsnittene må sengene opstilles. Hvileområde og opvågning Der er behov for et hvileområde, hvor patienter efter undersøgelser i sedation kan observeres indtil de er klar til hjemsendelse. Der planlægges ikke selvstændige opvågningsfaciliteter i endoskopiafsnittet. Patienter der har været i generel anæstesi må derfor overføres til det stationære opvågningsafsnit for postoperativ overvågning. Endoskopi afsnittet bør placeres i kort afstand til den stationære opvågning. Skyllerum Der skal etableres skyllerum der haver de nødvendige vaskemaskine til forskellige typer endoskopier så som flerkanals gatroskopier, flexcystoskopier osv. Møderum/pauserum For briefing forud for indgreb, videndeling, madpauser osv. Udstyres måske med elektroniske tavler. Behov for at 12 personer kan være tilstede samtidigt. Skal ha et minikøkken. I tillæg etableres et møderum med tilsvarende kapacitet, skal også bruges til undervisning. (fælles) Afgrænsning Endoskopi er en heterogen gruppe af indgreb, der også fremover vil blive foretaget i vidt forskellige kliniske sammenhænge: Lungemedicin bronkoskopi Medicinsk gastroenterologi og abdominal kirurgi sigmoideoskopi Medicinsk gastroenterologi gastroskopi, coloskopi og ERCP Urinvejskirurgi flexcystoskopier Øre, Næse Hals undersøgelse af næse og svælg Gynækologi undersøgelse af indre organer DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 214

215 Af disse endoskopier er bronkoskopi en undersøgelse der kræver røntgenapparatur og skærmning, og dermed bør man se på disse rum særskilt. Bronkoskopistuerne programmeres derfor af klyngegruppe 5 Thoraxklyngen, inklusive støtterum til depot, vask osv. De øvrige endoskopier skal placeres tæt på de abdominale ambulatorier. Endoskopiske specialrum der indgrebene kun undtagelsesvis kræver anæstesiologisk assistance, bliver programmeret i klyngegruppe 6 Abdominalklyngen. Dette gælder otoskopier, gynækologiske endoskopier, cystoskopier og sigmoideoskopier, samt ph manometri/kapselendoskopi. Deludredningen fra klyngegruppe 2 omhandler derfor alene det dedikerede gastoenterologiske endoskopiafsnit der varetager indgreb som gastroskopi, coloskopi og ERCP. For at sikre fleksibilitet mellem specialerne bør der udformes endoskopistuer som er så lige bygningsmæssig som muligt Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Patienter til endoskopi kommer både ambulatorisk og fra sengeafsnittene. Anæstesi gis evt. i de respektive ensdoskopirum. Der planlægges ikke selvstændige opvågningsfaciliteter i endoskopiafsnittet. Patienter der har været i generel anæstesi må derfor overføres til det stationære opvågningsafsnit for postoperativ overvågning Nærhedsbehov Endoskopirum < > Gastroenterologisk ambulatorium. Der kan opnås betydelig synergi ved at placere endoskopiafsnittet i nær relation til de gastroenterologiske ambulatorier. Endoskopirum < > Anæstesi ambulatoriet. Et stort antal af patienterne til endoskopiafsnittet møder frem på henvisning fra egen læge uden forudgående kontakt til hospitalet. Disse patienter skal gennemgå en præoperativ anæstesiologisk vurdering inden undersøgelsen. Endoskopiafsnittet bør placeres i kort afstand fra anæstesiambulatoriet. Endoskopirum < > Stationære opvågningsafsnit Endoskopirum < > Stationære operationsgang Endoskopirum < > Skyllerom Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Specialerne forventer, at den kommende screening for colorektal cancer vil betyde væsentlig flere undersøgelser. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der i DNV afsættes 7 endoskopirum til et dedikeret gastroenterologisk endoskopiafsnit Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Baseret på aktuel beregning og vurdering skal klyngen have i alt 8 endoskopirum. Klyngearbejdsgruppens vurdering pr er 7 endoskopirum til gastroskopi/coloskopi/ercp. Der blev ikke kalkulered antal rum til bronkoskopier, sigmoideoskopier, otoskopier, cystoskopier da disse blev anset som del af specialernes ambulatorierum. Tallene kan da ikke sammenlignes. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 215

216 Standardrum De endoskopiske stuer i det abdominale ambulatorieområdet skal være mest mulig ens, måske skal der etableres et endoskopisk standardrum tilpasset anæstesiologisk apparatur og et mindre endoskopisk standardrum hvor sådant udstyr ikke er påkrævet? 14.6 Dagpladser Baseret på aktuel beregning skal klyngen ikke have dagpladser. Dagpladser til de kirurgiske specialer er intensiv og interventionsklyngen. Der er dog mulighed for at etablere 4 dagpladser til gastromedicin. Klyngearbejdsgruppens vurdering pr er 14 dagpladser Rumprogram og samlet areal Som et resultat af gruppens arbejde er der udarbejdet et rumprogram for klyngegruppe 6, som resulterer i m2 netto, jf. klyngegruppens slutrapport. I forbindelse med færdiggørelse af samlet byggeprogram og den gennemførte kvalitetskontrol er der foretaget følgende justeringer til rumprogrammet for KLG6: Sengeområde o For det sengeafsnit med 25 senge, som deles med thoraxklyngen (11 senge til abdominalklyngen og 14 senge til thoraxklyngen), er der tilføjet et fuldt sæt støtterum svarende til standardrumprogrammet for senge. Abdominalklyngens andel udgør 121 m2 og er tilknyttet abdominalklyngen Ambulatorier o Gastromedicin. 2 ambulatorier, standard kan ændres til 4 dagpladser, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Kontorfunktioner: o Der er reduceret med et stillerum på 7 m2 o Der er tilføjet et møderum med 8 pladser, således at antal møderumspladser nu er 77 imod et beregnet behov på 73 møderumspladser. Standardrum: der er foretaget tilpasning til standardrum for personalerum På dette grundlag fås følgende rumprogram for klyngegruppe 6, der resulterer i et samlet areal på m2 netto. Indledningsvist vises rumprogrammet for støtterum til det sengeafsnit på 25 senge, der deles med thoraxklyngen: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 216

217 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Sengeområde Funktioner til x Afsnitskøkken patient, x Opvask personale, x Spiseopholdsrum, forsyning for et patienter fælles x Reception 2 arbejdspladser sengeafsnit på 25 senge. x Print/kopi Thoraxklyngen x Kontor 1 pl Fleksibel eller fast (14 senge) og abdominalklyng x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast en (11 senge) x Personalerum 14 pladser med tekøkken x Møderum 4-6 pl Fleksibel, også til undervisning x Arbejdsstation 4 arbejdspladser x Toilet, personale x Toilet HC, personale x Medicinrum 3 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn x Skyllerum samlet Skyllerum uren og ren side, unit affald og rengøring med plads til tre rengøringsvogne x Depot, udstyr, lille x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab til dyner og puder Delsum 276 Heraf udgør abdominalklyngens andel 121 m2. Det samlede areal for abdominalklyngens rumprogram bliver på dette grundlag m2 netto, og rumprogrammet for abdominalklyngens delfunktioner vises i efterfølgende tabeller for: Sengeområde Ambulatorier Kontorområde DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 217

218 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Sengeområde Sengeafsnit 1 x Sengestue, en-seng x Toilet/bad, sengestue x Sengestue, fleksibel x Toilet/bad, sengestue, fleksibel x Afsnitskøkken x Opvask x Spiseopholdsrum, patienter x Reception 2 arbejdspladser x Print/kopi x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast x Kontor 1 pl Fleksibel eller fast x Personalerum 14 pladser med tekøkken x Møderum 4-6 pl Fleksibel, også til undervisning x Arbejdsstation 4 arbejdspladser x Toilet, personale x Toilet HC, personale x Medicinrum 3 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn x Depot, rent, stort Depot forbrugsvarer x Skyllerum samlet unit Skyllerum uren og ren side, a x Depot, udstyr, lille x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab til dyner og puder Sengeafsnit 2 x Sengestue, en-seng x Toilet/bad, sengestue x Sengestue, fleksibel x Toilet/bad, sengestue, fleksibel x Afsnitskøkken x Opvask x Spiseopholdsrum, patienter x Reception 2 arbejdspladser x Print/kopi x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast x Kontor 1 pl Fleksibel eller fast x Personalerum 14 pladser med tekøkken x Møderum 4-6 pl Fleksibel, også til undervisning x Arbejdsstation 4 arbejdspladser x Toilet, personale x Toilet HC, personale x Medicinrum 3 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn x Depot, rent, stort Depot forbrugsvarer x Skyllerum samlet unit Skyllerum uren og ren side, affald og rengøring med plads til tre rengøringsvogne x Depot, udstyr, lille x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab til dyner og puder Sengeafsnit 3 - x Sengestue, en-seng senge x Toilet/bad, sengestue x Sengestue, fleksibel x Toilet/bad, sengestue, fleksibel DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 218

219 Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Delfunktion Funktion Standardrum Sengeområde Funktioner til x Afsnitskøkken patient, personale, x Opvask forsyning: 27 x Spiseopholdsrum, patienter senge i x Reception 2 arbejdspladser sengeafsnit 3 x Print/kopi x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast x Kontor 1 pl Fleksibel eller fast x Personalerum 14 pladser med tekøkken x Møderum 4-6 pl Fleksibel, også til undervisning x Arbejdsstation 4 arbejdspladser x Toilet, personale x Toilet HC, personale x Medicinrum 3 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn x Depot, rent, stort Depot forbrugsvarer x Skyllerum samlet unit Skyllerum uren og ren side, affald og rengøring med plads til tre rengøringsvogne x Depot, udstyr, lille x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab til dyner og puder Abdominalklyngens 121 andel af støttefunktioner svarende til 11 senge i sengeafsnit 3 Undersøgelsesrum x Ambulatorium, standard Gyn i sengeafsnit 3 x Ambulatorium, standard ØNH Delsum DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 219

220 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Ambulatorier Gastro x Ambulatorium, standard 2 ambulatorier kan ændres til 4 dagpladser x Ambulatorium, fleksibel Procedurer, tester Endoskopi Sigmoideum, mammae Kirurgi x Ambulatorium, standard x Ambulatorium, fleksibel Korte skopier Ambulatorium Endoskopi, ERC x Toilet HC, Med omklædning patient/besøgende Gynækologi x Ambulatorium, standard x Ambulatorium, fleksibel Hysteroskopi, conisatio m.m. x Terapi/aktiveringsrum Fysio- og ergoterapi x Toilet HC, patient/besøgende Med omklædning Urologi x Ambulatorium, standard x Ambulatorium, standard Urodynamik, cystoskopi x Ambulatorium, standard Endoskopi Toilet, HC Flow ØNH x Ambulatorium, standard x Ambulatorium, fleksibel Skopier, audiologi, tale.us x Toilet, patient/besøgende Fælles x Reception 2 arbejdspladser Vente Niche Vente Niche, senge x Toilet HC, patient/besøgende x Samtalerum x Arbejdsstation 4 arbejdspladser x Skyllerum samlet unit Skyllerum uren og ren side, affald og rengøring med plads til tre rengøringsvogne x Medicinrum 1 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn x Medicinrum 3 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn x Depot, rent, stort Rent/sterilt/udstyr Præparater x Depot, niche Væske, niche x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab til dyner og puder x Personalerum 14 pladser med tekøkken x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast x Kontor 1 pl Fleksibel eller fast x Print/kopi x Toilet, personale x Toilet HC, personale Delsum DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 220

221 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Kontorområde x Kontorlandskab, klinik 4 pl Fleksible arbejdspladser x Stillerum 1-2 pl Kortvarigt ophold, fleksibel x Stillerum 3-4 pl Kortvarigt ophold, fleksibel x Møderum 5-8 pl Fleksibel, også til undervisning x Møderum pl Fleksibel, også til undervisning x Print/kopi x Toilet, personale Delsum 431 Klyngegruppe 6 i alt Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen Abdominalklynge 6 har gennem de 4 afholdte møder været præget af stor frustration. De to første møder var præget af, at vi stadig arbejdede med 2007 aktivitetstal. Vi havde ikke mulighed for konkret at forholde os til sengeantal, ambulante stuer eller andet. Derudover var der ingen afklaring på antallet af senge i akutafdelingen, der skulle dedikeres til klynge 6. På 2. møde blev det klart at hele akutprincippet blev ændret, fra det vi kender i dag med en gennemsnitsindlæggelse på 24 timer til 6 timer. Dette betyder, at klynge 6 skal indeholde korttids senge til akutte patienter, der formodes udskrevne indenfor 24 timer. Dette for at undgå for megen uro på sengeafdelingen. Den kirurgiske og gastromedicinske endoskopifunktion var placeret i klynge 2. Dette gav anledningen til mange diskussioner, om den manglende synergieffekt ved placering udenfor klynge 6. Samt en klar holdning blandt klyngens medlemmer, at ambulante patienter ikke skal ind på operationsafdelingen. Patienthotelfunktionen har været til diskussion på flere planer både på vore møder samt enkeltmands møder med formændene for at finde argumenter for et vist antal patienthotelsenge. Dette har bevirket stor usikkerhed om antallet af stationære senge i klyngen. Samtidig har børneafdelingen meldt ud at alle unge over 14 år skal indlægges på børneafdelingen. Dette er klynge 6 s speciallæger ikke enige i. På 3. møde kom 2010 aktivitetstallene. Dette gav igen anledning til frustration, idet der ikke umiddelbart var nogen, der kunne omsætte 2010 tallene til antallet af senge og ambulante stuer. Der var ingen gennemsigtighed. Efter 3. møde blev der afholdt et møde angående endoskopifunktionens beliggenhed. Her blev det besluttet at den kirurgiske og gastromedicinske skopifunktion skulle placeres sammen med klynge 6 s ambulante funktion. Dette gav på 4. møde anledning til stor undring over antallet af skopistuer og manglende hvilepladser, der var overført fra klynge 2. Den gastromedicinske sengeafdeling har som udgangspunkt intet klar tilhørs forhold til klynge 6 og ønsker at komme i klynge 5. Niels Thorsgaard har på hvert eneste møde klart givet udtryk for, at byggeprogrammet ikke stemmer overens med virkeligheden. Den store udfordring er stadig dagfunktionen. Det er i tabellen anført, at gastroenterologi i 2010 havde 0 dagpatienter, det er ikke korrekt. Citat 2.4.5: Dagpatienter tilhørende denne klynges specialer er dagkirurgiske patienter, og disse patienter samt deres dagpladser/hvilepladser er medregnet i intensiv og interventionsklyngen. Derudover er der ikke i patientfremskrivningen vurderet behov dagkirurgisk aktivitet i klyngen. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 221

222 Deres behov fremadrettet er (3 ambulatorierum, 1 specialundersøgelsesrum (hvis vi placeres tæt op ad gastromedicinsk ambulatorium) samt 4 dagpladser som supplement til de dagpladser som gas med får (4 styk). Derudover kontorfaciliteter til sygeplejersker, sekretærer mm. ØNH afdelingen har ved hvert eneste møde påtalt, at fusionen med Viborg ØNH gør, at aktivitetstallene ikke er korrekte. De er på trods af mange henvendelser fra Bjarne Jørgensen til HL og CuraVita ikke blevet rettet. Disse tal må rettes til for at give bygge og rumprogram valide tal at arbejde ud fra. Kirurgisk afdeling har fremført, at der ikke er ambulante stuer til mammaefunktionen der skal tilbageføres til DNV, idet DNV skal være kræftcenter. Der er ikke berammet ambulante stuer til stomifunktionen. Møde 4 gav ikke den forventede store afklaring og validering af de ambulante stuer. Vi har ud fra de givne forudsætninger forsøgt at sammensætte et rumprogram, men at vi finder det tildelte areal utilstrækkeligt til gennemførelse af den forventede produktion. Endoskopi rumprogrammet blev slet ikke diskuteret, da det først blev overgivet fra klynge 2 i går. Klyngens medlemmer mener, at deres indflydelse kan ligge på et meget lille sted. Klyngens medlemmer kan således ikke stå inde for bygge og rumprogrammet i dets helhed. Kommentar specielt til Punkt 3.2: Abdominalklyngen har brug for 100 senge til dens respektive specialer. Der skal indrettes et afsnit til observation af klyngens akutte patienter. I akutafdelingen vil patienten kunne ligge op til 24 timer for afklaring og behandling inden de kommer til moderafdelingen. Således at sengeafsnittene ikke skal modtage pt. i alle døgnets 24 timer. Dette vil kræve en større normering end i dag på grund af den øgede monitorering på de akutte indlagte patienter. Samt en øget normering til sengeafsnittenes yderligere komplicerede patienter. Der skal i sengeafsnittene være mulighed for specielle undersøgelses rum. Klyngegruppen forudsætter at børn mellem 15 og 17 år indlægges i klyngen. Gastroenterologi har vedlagt følgende aktivitetstal: mda og MAA Journaler pr. mdr. pr. dag mda MAA Forløb Henvist fra e.l Henvist fra sygehusafdeling Afsluttet til Egen læge Specialeambulatorium Indlæggelse stationær afdeling Ingen kontrol 626 Sygdomsgrupper Infektionssygdomme Cancerudredning verifikation ej befundet Anæmi Stofskifte Hjerte-kar DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 222

223 Mave-tarm Lever-galdeveje Diverse Gastroenterologi Henvisninger * amb kontakter Amb CPR Skopi 2075 I alt Baseret på aktuel beregning og vurdering skulle klyngen have i alt 9 endoskopirum. Klyngearbejdsgruppens vurdering pr er 7 endoskopirum til gastroskopi/coloskopi/ercp. Der blev ikke kalkulered antal rum til bronkoskopier, sigmoideoskopier, otoskopier, cystoskopier da disse blev anset som del af specialernes ambulatorierum. Tallene kan da ikke sammenlignes. (fra kgl. 2) DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 223

224 Mindmap fra KLG 6 etter kvalificering DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 224

225 15 KLYNGEGRUPPE 7 (KLG7) FAMILIEKLYNGEN 15.1 Resumé Dette afsnittet omhandler familieklyngen og er udarbejdet af klyngegruppe 7 (KLG7). I bilag 1 er der en oversigt over gruppens deltagere. Funktionsprogrammet for familieklyngen omfatter funktioner for obstetriske patienter og børn. Familieklyngen indeholder alle funktioner for obstetriske patienter, dvs. såvel svangre som barselspatienter. Funktioner for børn omfatter alle indlagte børn og unge i alderen 0 17 år inklusive samt ambulante børn inden for pædiatri. Det gynækologiske speciale er lokaliseret i abdominalklyngen, men de gynækologiske læger er kontormæssigt inkluderet i familieklyngen. Familieklyngen indeholder således sengeområder til svangre og barselspatienter samt til børn inklusive neonatalpatienter. Desuden ambulatorier for obstetriske og pædiatriske patienter samt et fødeafsnit og kontorområde. Der forudsættes nærhedsbehov mellem fødeafsnit og operation, ved at disse funktioner er placeret på samme etage. Internt er der nærhedsbehov mellem fødeafsnit og barselssenge, og 4 af barselssengene er placeret i fødeafsnittet. Der er desuden nærhedsbehov mellem barselssengene og neonatal, og 3 af barselssengene placeres nær neonatal for at have kort afstand for indlagte mødre til neonatalpatienter. Der er endvidere nærhedsbehov mellem børnesengene og akutafdelingen, og disse bør være placeret på samme etage. Ambulatorier for obstetrik og pædiatri foreslås placeret på samme etage, hvilket giver mulighed for fælles udnyttelse af rum og dermed effektivitet i arealudnyttelsen Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet. Familieklyngen omfatter specialerne obstetrik og pædiatri. Ifølge programgrundlaget skal familieklyngen varetage obstetriske tilstande samt alle sygdomme hos børn, inkl. neonatologi. I familieklyngen behandles obstetriske patienter, dvs. svangre og barselspatienter, samt børn i alderen 0 17 år. Gynækologiske patienter varetages af abdominalklyngen. Alle indlagte børn i alderen 0 17 år indlægges i børneafdelingen, undtagen børn som indlægges pga. gynækologiske eller obstetriske problemstillinger. Desuden varetages ambulant og dagbehandling af pædiatriske børn. Ambulante børn og dagpatienter inden for de kirurgiske fagområder varetages af det pågældende speciale. Akutte obstetriske patienter går direkte til fødemodtagelse i familieklyngen. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 225

226 Akutte børn går alle til den centrale akutmodtagelse med henblik på udredning, behandling og evt. observation. En del patienter forudsættes udskrevet fra akutmodtagelsen. Resten overføres til børneafdelingen. Dette gælder såvel pædiatriske børn som kirurgiske børn Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet Klyngen har følgende funktionsområder: Sengeafsnit Ambulatorier og specialrum Dagpladser Fødeafsnit Kontorfunktioner Klyngens funktioner til personaleservice, undervisning og forskning er programmeret af klyngegruppe 8 Fællesfunktioner, og transport og forsyning er programmeret af klyngegruppe 9: logistik og service. Senge i familieklyngen På grundlag af det foranstående kan antal senge i de stationære sengeafsnit opgøres til følgende: Normale senge fordelt på klynger Sengedage (normale senge) Familie Normale senge 85 % Obstetrik Pædiatri/børn 0-17 år I alt Nettoareal Det samlede sengetal udgør 61 med et nettoareal på m2. De pædiatriske senge inkluderer senge til neonatal, og der er indhentet data for aktiviteten i neonatalafsnittet. Disse data er fremskrevet til 2018 med befolkningsudviklingen svarende til de gravide, dvs. med et fald på 3,6 %, samt med en liggetidseffektivisering på 12 % som øvrig pædiatri. Herefter fås: På dette grundlag skal der være 15 senge til neonatal og 20 senge til øvrige børn. Neonatal 2010 Udskrivninger Sengedage Udskrivninger Sengedage Udskrivninger Sengedage Patienter Antal senge med 85 % Ambulant aktivitet i familieklyngen Der udføres ambulant aktivitet i familieklyngens specialer inden for en række områder: Obstetrisk ambulatorium: elektive patienter til konsultationer i ambulatoriet Akut obstetrisk ambulatorium: akutte obstetriske konsultationer som udføres døgnet rundt. Barselsklinik Jordemoderkonsultationer, inkl. akupunkturbehandlinger Hørescreening af nyfødte DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 226

227 Familieambulatorium: Gravide med misbrug og børn Pædiatrisk ambulatorium Ambulant fysio /ergoterapi Der er indhentet data for de ambulante aktiviteter som ikke er omfattet af de officielle statistikker. Herefter er data fremskrevet til 2018 under hensyntagen til befolkningsudviklingen i aldersgruppe og tillagt en realvækst på 25 %. Derefter er antal rum dimensioneret baseret på 245 arbejdsdage pr. år, gennemsnitlige undersøgelsestider og 7 timers effektiv drift pr. dag. For det akut obstetriske ambulatorium er der regnet med 245 dage/år og 10 timer/dag. Resultatet heraf er sammenfattet i tabellen herunder. Ambulant aktivitet familieklynge Antal kons Antal kons 2018 *) Min/kons Timer/dag Antal rum beregnet Antal rum Obstetrisk ambulatorium ,7 7 Akut obstetrisk ambulatorium **) ,9 2 Barselsklinik ,2 4 Jordemoderkonsultationer ***) ,9 2 Hørescreening ,6 2 Familieambulatorium * ,2 3 Føde/barsel i alt ,5 20 Pædiatrisk ambulatorium ,3 6 Fysio-/ergoterapi *****) ,7 1 Pædiatri i alt ,9 7 Familieklyngen i alt *) 3,5 % reduktion i aldersgruppen år. 25 % realvækst **) Disse konsultationer udføres døgnet rundt. Der beregnes rum baseret på 245 dage og 10 timer pr. dag ***) 1000 gravide i Førstegangskon á 40 min + 3,5 kons á 20 min + efterfødselskons á 30 min. I alt 5,5 us pr. gravid á 26 min ****) Data for 2014: 70 gravide/år á 20 konsultationer børn. I alt 3325 kons i Fremskrives til 2018 med 12,5% *****) Data for 2011: 110 børn á 3 besøg, 192 børn á 1-5 besøg, børn á 5-10 besøg. I gennemsnit ca. 940 besøg. Besøgstid fra ½ - 1½ time I kapacitets og arealberegningen er der forudsat i alt 26 rum og et nettoareal på 900 m2. Heri er ikke inkluderet rum til fysio og ergoterapi. Fødestuer Der er foretaget følgende dimensionering for antal fødestuer: Fødsler år 2010 Fødsler år 2018 *) Det samlede nettoareal er på 490 m2. Fødsler pr. dag **) Gns. timer på fødestue pr. fødsel Timer pr. dag Beregnet antal stuer Foreslået antal stuer Fødestuer ,08 15,0 166,1 6,92 7 *) Fremskrives med gennemsnitlig befolkningsudvikling i aldersgruppen år **) Baseret på et tillæg på 13% for sæsonsvingninger og 20% tillæg for døgnvariation, samt en udnyttelse på 24 timer/døgn DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 227

228 Dagpladser i familieklyngen For denne klynge er der alene foretaget omstilling af elektive pædiatriske korttidspatienter efter de principper som anført under patientfremskrivningen, hvilket resulterer i knap 700 dagpatenter. Dertil er der behov for 2 dagpladser, idet der regnes med følgende dimensioneringsforudsætninger: 245 dage pr. år 2 patienter pr. plads pr. dag Dagpladser, fordelt på klynger Dagbesøg pr. år Familie Antal dagpladser Obstetrik Pædiatri Somatik i alt Nettoareal 30 Kontorfunktioner i familieklyngen Kontorfunktioner omfatter kontorpladser og møderumspladser, og dimensioneringen af dette er baseret på en fremskrivning af bemandingen fra 2011 til 2018, jf. ovenfor. For familieklyngen er beregnet følgende bemanding i årsværk, idet det er forudsat, at den gynækologiske bemanding er lokaliseret i familieklyngen. Bemanding Familie I alt Gynækologi/obstetrik 172 Pædiatri 99 I alt 271 Baseret på projekterfaringer og med udgangspunkt i kontorkonceptet for DNV Gødstrup jf. TVG4, hvor der som hovedregel indrettes fleksible kontorpladser, forudsættes at antal kontorpladser svarer til 25 % af bemandingen. Antal mødepladser svarer til at 1/3 af dagpersonalet (ca. 70 %) samtidig kan være til møde. Bemandingen resulterer i følgende antal beregnede kontorpladser og møderumspladser: Familie Kliniske funktioner Antal enheder Netto kvm. Kontorer Mødepladser I alt Ovennævnte beregning resulterer i 68 kontorpladser og 63 møderumspladser. Dertil kommer receptionsarbejdspladser samt kliniknære arbejdspladser i sengeområder, ambulatorier m.fl. som indgår i arealrammerne der. Arealrammen for kontorfunktioner dækker også personaletoiletter, og ifølge Arbejdstilsynets vejledning skal der være et toilet pr. 15 samtidigt beskæftigede. For familieklyngen er der vurderet et behov for 17 personaletoiletter heraf 1 handicap toilet: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 228

229 Antal toiletter pr. klynge Samtidigt beskæftigede i dagtiden Antal toiletter personale Heraf handicap Heraf alm toiletter Familie Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Fra den afsluttende klyngerapport af 22. november 2011 opsummeres herunder vedrørende familieklyngen. Arbejdsgruppen konkluderer, at det giver god mening at samle obstetrik og pædiatri i en familieklynge. Dette understøtter behovet for samarbejde mellem de to specialer og følger den internationale tendens at samle børn og deres forældre i hospitalet. Klyngerapporten anfører en række trends inden for området, for obstetrikken anføres f.eks. at trenden går imod flere ambulante fødsler for ukomplicerede tilfælde, suppleret med jordemoder hjemmebesøg at den føtale medicin må forventes at videreudvikles, og at det vil kræve fortsat kompetenceudvikling på området, f.eks. inden for scanninger at der er behov for koordineret modtagelse/ambulatorium for gravide og fødende For pædiatrien anføres: at det er en udfordring for sengekapaciteten med sæsonvariationerne inden for pædiatrien, både for neonatalogi og øvrige børn at der i stigende grad må tages hensyn til overnattende forældre til såvel neonatalpatienter som til større børn. Klyngerapporten peger desuden på, at programgrundlaget ikke tager specifikt højde for føde/svangre modtagelse og jordemodercenter, samt at der i programgrundlaget er for få ambulatorier og sengestuer Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering De kapaciteter der er indregnet i nærværende rumprogram i familieklyngen sammenlignet med klyngearbejdsgruppens rapport er opsummeret herunder: Senge: rumprogrammet indeholder 61 senge imod klyngegruppernes rapport på 69 senge Ambulatorier: rumprogrammet indeholder 27 undersøgelses /behandlingsrum, hvilket svarer til klyngegruppernes rapport Dagpladser: rumprogrammet indeholder 5 dagpladser, hvor klyngegruppernes rapport ikke indeholdt dagpladser Senge Funktioner og opgaver Familieklyngen har følgende typer af sengeområder: Obstetrik o Barselssenge o Svangre senge DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 229

230 Børn o Neonatal o Øvrige børn Både obstetriske patienter og børn kan indlægges i patienthotellet Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag og kapacitetsbehov Af de 26 obstetriske senge indrettes 22 sengestuer for barsel, idet 4 sengestuer til svangre integreres i fødeafsnit. Tre af de 22 sengestuer foreslås placeret med nærhed til neonatalafsnittet, for at have kort afstand for de indlagte mødre tii neonatalpatienter. Børnesenge omfatter 15 senge til neonatal og 20 senge til øvrige børn samt et område med fællesfunktioner. Neonatalafsnittet inkluderer overnatningsrum til forældre til indlagte børn, og her er der overført areal svarende til 3 overnatningsrum med bad/toilet fra klyngegruppe 8 fællesfunktioner Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Obstetrik Patienterne ankommer til fødemodtagelse, som ligget tæt på fødestuerne. Efter fødsel overføres patienten til barselafsnit. En del patienter udskrives nogle timer efter fødsel. Nogle få patienter kan overføres til hotel. Der skal være kort afstand fra fødestuer til operation af hensyn til akut sectio. Børn Der er to hovedgrupper af patienter i børneafdelingen: Syge nyfødte og/eller for tidligt fødte Børn og unge i alderen 0 17 år Aldersgrænsen sættes op til 17 år, for at kunne varetage børn med kroniske sygdomme op til denne aldersgrænse. Unge som debuterer med kronisk sygdom i alderen år, bør udredes i samarbejde med de respektive afdelinger for voksne. Der er to hovedforløb for patienter til børneafdelingen: Akutte patientforløb Elektive patientforløb Børn med akut tilstand går til akutmodtagelse og bliver enten udskrevet derfra eller overført til børneafdelingen med en behandlingsplan. De planlagte indlæggelser går direkte til sengeområdet. Patienter til neonatal kommer direkte fra fødeafsnittet eller overflyttes fra andre sygehuse. Nogle patienter indlægges elektivt Standardrum Der er udarbejdet standardrum til sengeområdet for obstetrik og børn. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 230

231 Obstetrisk sengeområde For det obstetriske sengeområde anvendes de generelle standardrum for sengestue og toilet/bad til de fleste sengestuer. Der er derudover regnet med to fleksible sengestuer med tilhørende toilet/bad. Børnesengeområde For neonatal anvendes En sengsstue 18 m² Familierum 25 m² Toilet/bad 7 m² 2 sengsstue 30 m² For senge til øvrige børn ønsker afdelingen alene anvendt de fleksible sengestuer for at have plads til både mor og far på sengestuen, og for kunne tage hensyn til årstidsvariationerne. I nærværende forslag til rumprogram er der taget hensyn til dette for 17 af de 20 sengestuer. 3 af sengestuerne er på 18 m². Der er anvendt følgende rumstørrelse til sengestuer, toilet/bad og forrum: En sengsstue 18 m² Toilet/bad 7 m² Sengestue fleksibel 25 m² Toilet/bad fleksibel sengestue: 11 m² Sengestue, intensiv 27 m² Forrum/sluse til isolationsstue 6 m² 15.4 Ambulatorier og dagpladser Funktioner og opgaver, herunder afgrænsning Der udføres ambulant aktivitet i familieklyngen inden for følgende områder: Obstetrik o Obstetrisk ambulatorium o Akut obstetrisk ambulatorium o Barselsklinik o Jordemoderkonsultationer inkl. hørescreening af nyfødte Familieambulatorium Børn o Pædiatrisk ambulatorium o Fysio og ergoterapi Obstetrisk ambulatorium er til planlagte konsultationer for gravide. Det akut obstetriske ambulatorium modtager gravide til akut konsultation døgnet rundt. Rum til akut obstetrisk ambulatorium og barselsklinik er lokaliseret under fødeafsnit. Barselsklinikken modtager barselspatienter med forskellige typer af problemstillinger, f.eks. patienter med amme problemer eller med behov for væskebehandling. Nogle af disse patienter opholder sig så længe i barselklinikken, at det er dagpatienter. Der etableres derfor også en dagplads i barselsklinikken. Barselsklinikken er lokaliseret i sengeområdet. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 231

232 Der er jordemoderkonsultationer flere byer i området: Holstebro, Lemvig, Struer, Ringkøbing, Tarm, Ikast, Brande og Herning. Aktiviteten i Herning overføres til DNV Gødstrup. Jordemoderkonsultationerne består af undersøgelser i graviditeten og en efterfødselsundersøgelse. Der udføres hørescreening af de nyfødte. Der tilbydes endvidere akupunkturbehandling af de gravide. Dertil kommer fødselsforberedelse for alle førstegangsgravide. Familieambulatoriet dækker hele den vestlige del af regionen. Familieambulatoriet følger gravide med misbrug af stoffer, alkohol og medicin. De gravide følges indtil barnet er 7 år. Det pædiatriske ambulatorium modtager pædiatriske patienter i alderen 0 17 år til ambulante konsultationer/undersøgelser/behandlinger. I forbindelse med pædiatrisk ambulatorium etableres nogle dagpladser. Derudover arbejder fysio og ergoterapeuter med tværfaglig og monofaglig vurdering af børn i det pædiatriske ambulatorium, med henblik på behandling af børn med forskellige vanskeligheder. Børn tilhørende øvrige specialer på hospitalet går til ambulatorierne der Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv Patienter til ambulatorier i familieklyngen går ind via hovedindgangen og henvender sig i klyngens reception svarende til det generelle ambulatoriekoncept. Gravide og barselspatienter er for hovedpartens vedkommende planlagte patienter, som går direkte til relevant ambulatorium. De gravide som ankommer akut, henvender sig til det akut obstetriske ambulatorium, som er lokaliseret med nærhed til fødemodtagelsen. Pædiatriske børn går direkte til pædiatrisk ambulatorium Fødeafsnit Funktioner og opgaver Fødeafsnittet modtager gravide til fødsel, og patienterne ankommer til fødemodtagelsen. Fødeafsnittet modtager også patienter til akut obstetrisk ambulatorium samt barselspatienter til ambulant besøg. Efter fødsel henvises patienten til barselsafsnit eller går hjem. Kan evt. også overføres til patienthotel. Fødende til planlagt kejsesnit overføres fra fødemodtagelse til operation og kommer derefter på barselsafsnit. Fødende til akut kejsersnit transporteres fra fødeafsnit til operation Patientforløbs og arbejdsprocesperspektiv samt nærhedsbehov Det er helt afgørende at der er nærhed mellem fødeafsnit og operation, dvs. kort vej fra fødeafsnit til operation og helst kun horisontal transport. Desuden skal der være nærhed mellem fødeafsnittet og barselsafsnit/obstetriske senge, jf. senere. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 232

233 Standardrum Der er arbejdet med standardrum til fødeafsnittet, og der er arbejdet med opstilling af fødestue i Innovationsstalden. For nærværende rumprogram er der regnet med fødestuer på 42 m² samt 7 m² til toilet/bad Kontorer og møderum Funktioner og opgaver Kontorarbejdspladser foreslås etableret efter følgende hovedprincip: Kontorarbejdspladserne etableres som en kombination af åbne løsninger i kontorlandskab og cellekontorer, hvor cellekontorer er placeret med nærhed til de åbne løsninger o Åben løsning er her 4 kontorpladser i et rum og derover Som hovedregel er kontorpladserne (både i kontorlandskab og i cellekontorer) fleksible pladser Kontorarbejdspladser, både fleksible og faste tildeles ud fra funktion Faste kontorarbejdspladser tildeles til medarbejdere, som hele dagen arbejder i kontor, reception el. lign. I de åbne løsninger forudsættes en god afskærmning fra indblik og støj samt tilstrækkelig med stillerum og møderum. Der forudsættes gode muligheder for opbevaring af personlige effekter. Der er ikke behov for traditionelt 1 personkontor, men der vil være behov for arbejdsrum til en person, hvor medarbejdere med behov for det kan trække sig tilbage Der etableres ikke kombinerede kontor/konsultationsrum Ovennævnte principper gælder både ledere og medarbejdere. Ledere bør være rollemodeller og benytte arbejdspladser i kontorlandskab ligesom medarbejderne. Det anses også som en fordel, at nogle ledere sidder sammen, samtidig med at der er nærhed til medarbejderne. Kriterier for tildeling af kontorarbejdsplads skal være relateret til den funktion som udøves, og at funktionen kræver adgang til kontorarbejdsplads i et vist omfang. De personalekategorier, som vurderes at have behov for kontorarbejdsplads, er følgende: Medarbejdere i centrale administrations og ledelsesfunktioner Læger og andre akademiske medarbejder i klinikken (psykologer, fysikere, kemikere m.fl.) Sekretærer Ledende sygeplejersker, radiografer, jordemødre, terapeuter, bioanalytikere m.fl. Medarbejdere i kliniske støttefunktioner (f.eks. diætister, socialrådgivere, præst) Ledere i servicefunktioner Medarbejdere tilknyttet forskning, uddannelse og projekter Dertil kommer de arbejdspladser i de kliniske funktioner, f.eks. arbejdsstationer og receptioner. Møderum skal tilgodese typisk gruppestørrelse, og større rum skal kunne opdeles i mindre. Fleksibilitet i anvendelsen er vigtig, møderum tilhører ikke bestemte specialer eller funktioner, men skal kunne udnyttes på tværs af alle funktioner med et mødebehov. Møderum skal ses i sammenhæng med undervisningsrum, for at sikre yderligere fleksibilitet i anvendelsen og en høj udnyttelsesgrad af rummene. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 233

234 Dertil kommer små møderum, som skal dække behovet for møder i mindre grupper, samt stillerum til korte møder og samtaler. Disse rum skal kunne anvendes mere ad hoc og efter løbende behov og skal være tilknyttet kontorlandskaber. Personaletoiletter er indeholdt i kontorstandarden, og der skal være 1 toilet pr. 15 samtidigt beskæftigede. Følgende kontorpladser, møderum og toiletter er foreslået integreret i funktionsområderne: Sengeområde: o 7 arbejdspladser fordelt på tre kontorer til 1 person og to kontorer til 2 personer o 2 møderum á 6 pladser og et møderum á 20 pladser o 4 personaletoiletter Ambulatorier o 4 arbejdsplader fordelt på to 2 personers kontor o 1 møderum med 12 pladser o 2 personaletoiletter Fødeafsnit o 4 kontorpladser fordelt på to 2 personers kontor o 1 møderum med 20 pladser o 2 personaletoiletter I alt er der etableret 15 kontorarbejdspladser, 64 møderumspladser og 8 personaletoiletter i funktionsområderne. Tilbage bliver der 53 kontorpladser og 9 personaletoiletter til familieklyngens kontorfunktioner Nærhedsbehov For familieklyngen er der flere væsentlige krav til nærhed. Det vigtigste er eksternt, og vedrører Nærhedsbehov mellem fødeafsnit og operation kort afstand og på samme etage af hensyn til akut sectio. De væsentligste øvrige eksterne nærhedsbehov er følgende: Nærhedsbehov mellem sengeområde for øvrige børn og akutmodtagelsen, for at minimere transportafstanden for de børn som overføres fra akutmodtagelsen til børneafdelingen. Nærhedsbehov mellem fødeafsnit og obstetrisk ambulatorium, idet det akutte obstetriske ambulatorium er integreret i fødeafsnit Nærhedsbehov mellem barselsafsnit og de gynækologisk funktioner i abdominalklyngen af hensyn til gynækologisk læger. Derudover er der en række interne nærhedsbehov, som kan opsummeres som følger: Nærhedsbehov mellem fødeafsnit og barselssenge, dels af hensyn til patientforløbet men også fordi der er et tæt samarbejde og integration af rum mellem disse funktioner Nærhedsbehov mellem barsel og neonatal af hensyn til de kvinder, som er indlagt i barselsafsnit, men som har deres barn indlagt i neonatal Nærhedsbehov mellem fødeafsnit og neonatal, for at minimere transportafstanden for de nyfødte som overføres fra fødeafsnit til neonatal Nærhed mellem neonatal senge og sengeområde for øvrige børn, af hensyn til samarbejdsrelationer og visse fælles funktioner (f.eks. reception, kontorer, møderum) DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 234

235 Nærhed mellemm pædiatrisk ambulatorium og sengeområde for øvrige børn af hensyn till sam arbejdsrelationer Nærhedsrelationerne både de interne og eksterne er opsummeret på nedenstående skitse: 15.8 Rumprogramm og samlett areal Som et resultat af gruppens arbejdee er der udarbejdet et rumprogram for klyngegruppe 7, som resul er der terer i m2 netto, jf. klyngegruppens slutrapport. I forbindelse med færdiggørelse af samlet s byggeprogram og den gennemførte kvalitetskontrol foretaget følgende justeringer til rumprogrammet for KLG7: Standardrum: der er foretaget tilpasning til standardrum for affaldsrum og rengøringsrum På dette grundlag fås et rumprogramm for klyngegruppe 7, der resulterer i et samlet areal på m2 netto. Rumprogrammet for klyngens delfunktioner vises i efterfølgende tabeller for: : Sengeområde Ambulatorier og dagpladserr Fødeafsnit Kontorområde DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 235

236 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Sengeområde Obstetriske x Sengestue, en-seng senge (22) inkl. x Toilet/bad, sengestue sengestuer som placeres x Sengestue, fleksibel nær neonatal. x Toilet/bad, sengestue, fleksibel Barselsklinik. Dagplads Barselsklinik x Ambulatorium, standard Barselsklinik x Afsnitskøkken x Opvask x Spiseopholdsrum, patienter x Reception 2 arbejdspladser x Print/kopi x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast x Kontor 1 pl Fleksibel eller fast x Personalerum 14 pladser med tekøkken x Møderum 4-6 pl Fleksibel, også til undervisn x Arbejdsstation 4 arbejdspladser x Toilet, personale x Medicinrum 3 pl Inkl. plads til opstilling af væ Mælkekøkken x Skyllerum samlet unit Skyllerum uren og ren side, affald og rengøring med plads til tre rengøringsvogne x Depot, udstyr, stort x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab ti DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 236

237 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Sengeområde Neonatalsenge x Sengestue, en-seng (15) x Toilet/bad, sengestue Sengestue, 2-sengs Akut modtagestue x Værelse, patienthotel x Toilet/bad, patienthotel Familierum x Toilet/bad, sengestue Spiseopholdsrum Patienter og forældre x Personalerum 14 pladser med tekøkken x Arbejdsstation 4 arbejdspladser Mælkekøkken x Medicinrum 2 pl Inkl. plads til opstilling af væ x Depot, rent, lille Depot forbrugsvarer Skyllerum x Depot, udstyr, stort x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab ti Senge, øvrige x Sengestue, en-seng børn (20) x Sengestue, fleksibel x Toilet/bad, sengestue x Toilet/bad, sengestue, fleksibel Sengestue intensiv Toilet/bad, sengestue Sluse Isolation Procedurestue Legestue Spiseopholdsrum Patienter og forældre x Personalerum 14 pladser med tekøkken x Arbejdsstation 4 arbejdspladser x Medicinrum 2 pl Inkl. plads til opstilling af væ Mælkekøkken x Depot, rent, lille Depot forbrugsvarer Skyllerum x Depot, udstyr, stort x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab ti Fælles for x Afsnitskøkken senge til børn x Opvask x Reception 2 arbejdspladser x Print/kopi x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast x Kontor 1 pl Fleksibel eller fast x Møderum 4-6 pl Fleksibel, også til undervisn x Møderum pl Fleksibel, også til undervisn x Toilet, personale x Affaldsrum x Rengøringsrum Delsum DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 237

238 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Ambulatorier og dagpladser Obstetrik, barsel, jordemoder, familie Pædiatri og fysio-/ergoterapi Fælles for familieklyngens ambulatorier og dagpladser Ambulatorium, ultralyd Obstetrisk amb x Ambulatorium, fleksibel Obstetrisk amb x Ambulatorium, standard Jordemoderkonsultationer x Ambulatorium, standard Hørescreening nyfødte Ambulatorium/møderum Fødselsforberedelse x Ambulatorium, standard Familieambulatorium x Samtalerum Fælles x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast x Arbejdsstation 4 arbejdspladser x Ambulatorium, standard Ambulatorium, fleksibel x Dagpladser 4 pladser, også observation/ Undersøgelse/træning Skal kunne deles i to Samtalerum x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast x Arbejdsstation 4 arbejdspladser Reception Venteområde Med et område til børn x Toilet, patient/besøgende x Toilet HC, patient/besøgende med pusleplads x Print/kopi x Personalerum 14 pladser med tekøkken x Møderum 7-12 pl Fleksibel, også til undervisn x Toilet, personale x Medicinrum 1 pl Inkl. plads til opstilling af væskevogn x Skyllerum samlet unit Skyllerum uren og ren side, affald og rengøring med plads til tre rengøringsvogne x Depot, udstyr, stort x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab ti Delsum 847 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 238

239 Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Delfunktion Funktion Standardrum Fødeafsnit Fødemodtagelse x Reception 2 arbejdspladser Venteområde inkl. 4 senge til x Ambulatorium, standard Akut obstetrisk svangre og akut ambulatorium obstetrisk amb x Sengestue, en-seng x Toilet/bad, sengestue x Arbejdsstation 4 arbejdspladser Fødestuer Fødestue Toilet/bad Tilknyttet fødestue x Arbejdsstation 4 arbejdspladser Fælles x Print/kopi fødeafsnit x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast Personalerum Fælles med barsel x Møderum pl Fleksibel, også til undervisn x Toilet, personale x Medicinrum 1 pl Inkl. plads til opstilling af væ x Skyllerum samlet unit Skyllerum uren og ren side, affald og rengøring med plads til tre rengøringsvogne x Depot, udstyr, stort x Depot, niche Plads til 1 vogn og 1 skab ti Delsum 744 Kontorområde Kontorområde x Kontorlandskab, klinik 4 pl Fleksible arbejdspladser gynækologi, x Kontorlandskab, klinik 8 pl Fleksible arbejdspladser obstetrik og pædiatri x Kontorlandskab, klinik 12 pl Fleksible arbejdspladser x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast x Stillerum 1-2 pl Kortvarigt ophold, fleksibel x Stillerum 3-4 pl Kortvarigt ophold, fleksibel x Print/kopi x Toilet, personale x Toilet HC, personale Delsum 349 Klyngegruppe 7 i alt Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen Ingen kommentarer fra klyngen. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 239

240 16 KLYNGEGRUPPE 8 (KLG8) FÆLLES FUNKTIONER 16.1 Resumé Dette byggeprogram for klyngegruppe 8 Fællesfunktioner omfatter en række funktioner, som for hovedpartens vedkommende er fælles for hele DNV Gødstrup, herunder ledelse og administration, patienthotel, vestibulefunktioner, præst og kapel samt forskning, undervisning og personaleservice. Klyngegruppe 8 har endvidere behandlet fysio og ergoterapi for somatikken, klinisk ernæring og arbejdsmedicin. Forskningsfunktioner er ekskl. CFU. Ledelse og administration omfatter hospitalets øverste ledelse og stabsfunktioner. Patienthotellet er beregnet for selvhjulpne patienter samt til overnatning for pårørende, som ikke kan overnatte på sengestuen. Vestibulefunktionerne er lokaliseret ved hovedindgangen og omfatter den centrale information, butikker og vente/opholdsfaciliteter. Præst og kapelfunktion inkluderer bl.a. faciliteter til præst og refleksion samt kirkerum, bårerum og støttefunktioner til kapellet. Obduktionsfunktionen med støtterum er overført fra KLG4 laboratorierne. Undervisningsfunktionerne omfatter et multifunktionsrum med 350 pladser, som kan udvides ved inddragelse af vestibuleområdet, samt flere mindre undervisningsrum. Forskningsfunktionerne omfatter de kliniknære funktioner. CFU er ikke vurderet. Personaleservice indeholder kontorer for tillidsvalgte i vestibuleområdet samt garderober til personalet. Garderoberne er forudsat personlige, men kun til de medarbejdere, som har mest brug for det, dvs. klinisk og paraklinisk personale samt servicepersonel. Fysio og ergoterapi for somatik omfatter for hovedpartens vedkommende funktioner, som er decentraliseret til klyngerne. Dertil kommer en central træningssal og kontorfunktioner. Klinisk ernæring omfatter bl.a. et undervisningskøkken. Arbejdsmedicin har en ambulatoriefunktion samt kontorfunktioner for personalet Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder og arealramme baseret på 2010 patientaktivitet. Denne deludredning omhandler fælles funktioner og er udarbejdet af klyngegruppe 8 (KLG8). I bilag 1 er der en oversigt over gruppens deltagere. Fællesfunktionerne omfatter en række funktionsområder, som er fælles for hele DNV Gødstrup: Ledelse og administration, somatik Patienthotel og overnatning pårørende Kliniske støttefunktioner til somatik (fysio /ergoterapi inkl. kontorfunktioner samt klinisk ernæring) Arbejdsmedicin Patentservice (vestibulefunktioner og præst/kapel inkl. obduktion) Undervisning og forskning DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 240

241 Personaleservice (omklædning, kontorer tillidsvalgte) Patientcafé programmeres af KLG9. Ledelse/administration, somatik Ledelse og administration for det somatiske hospital er dimensioneret med 83 årsværk, som vist herunder: DNV Årsværk 2011 Antal årsværk 2018 (beregnet) Det tilsvarende kapacitets og arealbehov er: % som skal have kontorarbejdsplads Der er forudset 83 kontorpladser og 56 mødepladser samt et arkiv med en samlet arealramme på m2 netto Hotel og overnatning pårørende, somatik og psykiatri Antal kontorarb. Pladser Ledelse/administration % 83 Ledelse/adm Antal enheder Areal standard Netto kvm. Kontorer Mødepladser *) 56 1,8 100 Arkiv **) 100 I alt *) Baseret på at en 1/3 af personalet i dagtiden (100%) skal kunne holde møde samtidig, inkl. et gæstetillæg på 100% **) Skøn Patienthotellet skal benyttes af både somatiske og psykiatriske patienter. For patienthotellet er der foretaget følgende dimensionering: Hotelsenge Senge Hotelsenge Nettoareal I alt For overnatning pårørende er der forudsat 15 pladser som vist herunder: Patientservice Areal i Reference/kommentar m 2 netto Overnatning, pårørende pladser til patienter i akutte senge, intensiv, neonatal 3 overnatningsrum med toilet/bad overføres til forældreovernatning i familieklyngens neonatalafsnit. Kliniske støttefunktioner samt kontorfunktioner De kliniske støttefunktioner er fysio og ergoterapi, som betjener både somatiske og psykiatriske patienter, samt klinisk ernæring, som antages helt overvejende at betjene somatiske patienter DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 241

242 Det samlede areal til disse funktioner er baseret på arealberegningen: Klinisk støtte Areal i m 2 netto Fysio-/ergoterapi kvm somatik hvoraf 230 kvm decentraliseres (30 kvm/48 senge) og 100 kvm centralt. 170 kvm psyk. Klinisk ernæring 180 Inkl. patientundervisning. Se fodnote I alt 680 Ekskl. kontorer til fys/ergo, ellers inkl. kontorer Klinisk ernæring Kontorer og møderum 140 Diætkøkken Reference/kommentarer Arealet i tabellen ovenfor til fysio og ergoterapi vedrører både somatik og psykiatri, og 2/3 af arealet tilknyttes somatiske funktioner. De somatiske funktioner til fysio og ergoterapi omfatter såvel decentrale funktioner som centrale funktioner. Fysio og ergoterapi til psykiatri behandles ikke nærmere i dette notat. Kontorfunktioner til klinisk støtte er baseret på en fremskrivning af bemandingen fra 2011 til 2018, som beskrevet ovenfor. For fysio og ergoterapi til somatik samt til klinisk ernæring er beregnet følgende bemanding i årsværk: DNV Årsværk 2011 Antal årsværk 2018 (beregnet) Fys/ergo Ernæring 10 9 Baseret på projekterfaringer og med udgangspunkt i kontorkonceptet for DNV Gødstrup jf. TVG4, hvor der som hovedregel indrettes fleksible kontorpladser, forudsættes at antal kontorpladser til fysio og ergoterapi svarer til 17 % af bemandingen. Antal mødepladser svarer til at 1/3 af dagpersonalet (ca. 70 %) samtidig kan være til møde. For klinisk ernæring er kontorfunktioner indeholdt i arealrammen. For fysio og ergoterapi tilknyttet somatik fås følgende antal beregnede kontorpladser og møderumspladser: Fysio-/ergoterapi Parakliniske funktioner Antal enheder Netto kvm. Kontorer Mødepladser I alt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 242

243 Ovennævnte beregning resulterer i 14 kontorpladser og 19 møderumspladser. Dertil kommer de tværgående kliniknære arbejdspladser i sengeområder og ambulatorier. Arbejdsmedicin Arbejdsmedicin omfatter dels kliniske funktioner dels projektrelaterede funktioner. Personalet tilknyttet sidstnævnte er i bemandingsopgørelsen i afsnit opført under projekter. Bemanding i årsværk for 2011 og fremskrevet til 2018 er følgende for arbejdsmedicin: Bemanding arbejdsmedicin Læger Øvrige I alt Læger Øvrige I alt Klinik 7,4 13,3 20,8 8,1 14,5 22,6 Projekter 1,1 16,4 17,5 1,1 16,4 17,5 I alt 8,5 29,7 38,2 9,1 30,9 40,0 Dertil kommer et antal selvfinansierede stillinger, således at det samlede antal årsværk aktuelt udgør ca. 45. De kliniske funktioner er indtil nu indregnet i Thoraxklyngen, hvor der er foretaget en dimensionering af antal ambulante standardrum baseret på en gennemsnitlig undersøgelsestid på 45 min. Der er regnet med en kontorarbejdsplads til alle årsværk. På det grundlag overføres følgende areal fra Thoraxklyngen til KLG8: Arbejdsmedicinske funktioner i Thoraxklyngen Antal Arealstandard (m2/plads) Areal m2 netto Kontorpladser Møderumspladser 8 1,8 14 Ambulatorier I alt 254 På grund af afdelingens samlede størrelse målt i årsværk etableres 36 ordinære kontorarbejdspladser og 2 arbejdspladser i receptionen, hvilket giver sammenlagt 38 pladser i hospitalsfunktionen. Afdelingen anfører, at undersøgelsestiden i ambulatoriet er fra 1 til 3 timer, og hvis der forudsættes 2 timer i gennemsnit fås følgende dimensionering: Arbejdsmedicin 2018 Ambulante konsultatio ner/år Amb/dag Min pr. U/B *) U/B timer/dag Antal beregnet U/B rum Afrundet Arbejdsmedicin , ,4 2,2 3 *) Mellem 1 og 3 timer ifølge oplysninger fra afdelingen. Her forudsat 2 timer i gennemsnit På det grundlag skal der være 3 undersøgelsesrum. Dette tages der hensyn til i det efterfølgende rumprogram. Patientservice DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 243

244 Patientservice omfatter vestibulefunktioner ekskl. café samt præst og kapelfunktioner. Disse funktioner betjener hele hospitalet dvs. både somatik og psykiatri. Arealrammen er følgende (inkl. kontorfunktioner): Patientservice Areal i Reference/kommentar m 2 netto Vestibule, information, butikker mm 300 Skøn, inkl. en del af foyer Præst og kapel 600 Inkl. fremvisningsrum, kølerum og rituelt vaskerum. Reference GP Kolding Dertil kommer obduktionsfunktionen, som overføres fra KLG4. Undervisning og forskning Undervisnings og forskningsarealer inkluderer alene det areal som er integreret i hospitalsfunktionerne. CFU er ikke medregnet, men det skal forudsættes, at CFU kommer. Undervisningsarealerne betjener både somatik og psykiatri, og til undervisning er der afsat følgende arealramme: Undervisning Areal i netto m 2 Reference/kommentar Auditorium *) 300 Se fodnote Bibliotek Undervisning personale 707 0,2 kvm pr. stilling Undervisning, studerende Indeholdt i funktionsarealer I alt *) Et rum med 200 pladser (1,2 kvm pr. plads) + depot Arealet inkluderer et auditorium eller multifunktionsrum som TVG4 anbefaler. Desuden er der undervisningsrum, som skal ses i sammenhæng med hospitalets møderum og personalerum, som alle skal betragtes som en fælles ressource til møder og gruppeundervisning af både personale og studerende. Færdighedslaboratorier forudsættes etableret i CFU. Baseret på aktuel bemanding 2011 er der til forskning (inkl. projekter) afsat følgende arealramme til somatik og psykiatri: Forskning Areal i netto m 2 Reference/kommentar Forskning 76 7 stillinger á 11 kvm til Projekter stillinger á 11 kvm I alt 476 Personaleservice, somatik og psykiatri Personaleservice omfatter areal til tillidsvalgte samt hele omklædningsarealet til DNV Gødstrup. Det er her forudsat, at hele personalet ekskl. administration/ledelse har adgang til et garderobeskab. Der er regnet med 15 % tillæg for deltid og med 375 samtidige studerende. Garderobeskabene er ikke personlige. Der er forudsat fleksibilitet i udnyttelsen, således at personalet ved ankomst henvises til et ledigt garderobeskab ved hjælp af teknologiske løsninger. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 244

245 Personaleservice Areal Reference/kommentar Tillidsvalgte 50 Kontorer, samtale Omklædning *) Se fodnote *) Omklædning Alt personale (ekskl. led/adm) med 15 % tillæg for deltid. 385 studerende, heraf 100 til psykiatri. Antal pladser reduceret med 12 % pga felksibilitet i udnyttelsen Garderobeareal Tillæg for linneddepot til 172 personaletøj (rent/urent) Samlet areal I det efterfølgende kapitel 9 foreslås dog en anden garderobeløsning, hvor skabene er personlige. Toiletter Arealrammerne for de forskellige funktioner som anført tidligere dækker også personale og patienttoiletter, og ifølge Arbejdstilsynets vejledning skal der være et toilet pr. 15 samtidigt beskæftigede eller patienter/besøgende. Bemandingen tilknyttet fællesfunktionerne udgøres af ledelse/administration, fysio /ergoterapi, klinisk ernæring, arbejdsmedicin, forskning og projekter samt præst/kapel. Det forudsættes, at alle disse arbejder i dagtiden. Med 15 % tillæg for deltid bliver det samlede antal beskæftigede i fællesklyngens funktioner 303 personer. Antal personaletoiletter bliver herefter: Antal toiletter pr. klynge Samtidigt beskæftigede i dagtiden Antal toiletter personale Heraf handicap Heraf alm toiletter Fælles Antal handicaptoiletter er beregnet baseret på den samlede bemanding (5 toiletter pr beskæftigede) og derefter fordelt relativt på klynger. Antal samtidige patienter og besøgende udgøres dels af patienter til de kliniske funktioner fysio /ergoterapi, klinisk ernæring og arbejdsmedicin inkl. ledsagende pårørende. Dertil kommer besøgende i øvrigt, hvor der er anslået følgende: ledelse/administration (25), kapellet (40), auditoriet (350), øvrige centrale undervisningsrum (50). Sammenlagt resulterer det i 32 toiletter til patienter/pårørende og besøgende i fællesfunktionerne, jf. tabel herunder. Antal toiletter pr. klynge Amb i alt pr år Kommentar Fælles Arbmed, central fys/ergo, klin ernæring Amb pr. dag pr. time Inkl. 25 % tillæg for pårørende Tillæg for besøgende Amb ptt/pårørende og besøgende Antal toiletter patienter Heraf handicap toiletter Heraf alm toiletter DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 245

246 16.3 Ledelse og administration Funktioner og opgaver Hospitalets øverste ledelse (Hospitalsledelsen) har i dag lokaler i tæt tilknytning til den administrative og udviklingsmæssige støttefunktion (Staben). Denne fysiske tilknytning og relation har i mange sammenhænge en række positive aspekter, som fremtidens hospital ligeledes forventes at videreudvikle. Der planeres derfor efter en model, hvor Hospitalsledelsen og Staben har en fysisk tæt relation, og hvor de faglige og samarbejdsmæssige relationer udnyttes maksimal i hverdagen. De fysiske rammer skal derfor understøtte en fleksibel og faglig foranderlig hverdag, hvor opgavernes konkrete løsning skal afspejles i de kontormiljøer, som skal understøtte disse. Kontormiljøet skal understøtte en fysisk rammeanvendelse, som sikrer de bedste faglige miljøer i hverdagen samt optimale rammer for samarbejdet med de øvrige ledelser i enheden. Der planlægges derfor med en samlet stabsfunktion i tæt funktionelt samarbejde med Hospitalsledelsen, og med fysiske rammer som understøtter samarbejdet med de øvrige ledelser i enheden Patienthotel og overnatning pårørende Funktioner og opgaver, herunder afgrænsning Det er besluttet at etablere et patienthotel i DNV Gødstrup, hvor indlagte patienter uden egentligt plejebehov kan indlægges før eller efter udredning/behandling, og hvor dagpatienter kan overnatte før og evt. efter dagkirurgi eller anden dagbehandling. I forhold til indlagte patienter er det grundlæggende tanken, at en sygehusseng med hotelstandard er en ordinær sygehusseng. Hotelsenge skal hermed erstatte normale senge i et vist omfang. I forhold til dagpatienter skal hotelmuligheden være med til at sikre, at patienten kan overføres fra stationær behandling til dagbehandling. Også psykiatrien ser gavn af et patienthotel i forbindelse med dagpatientydelser, og der er ikke behov for bemanding, idet disse patienter er selvhjulpne. Alternativt vil patienten indlægges i et døgnafsnit. Pårørende vil også kunne overnatte her, f.eks. i de tilfælde hvor de ikke kan overnatte i patientens sengestue. Det drejer sig om intensivpatienter, akutte patienter og visse neonatalpatienter. Forældre til neonatalpatienter skal kunne overnatte i nærheden af deres barn, og tre overnatningsrum er overført til forældreovernatning i familieklyngen. Hotellet kan også benyttes til gæsteovernatning. Det forudsættes, at den centrale information i vestibulen kan fungere som reception for patienthotellet, f.eks. til udlevering af nøgle. Mht. bespisning er det forudsat, at overnattende i patienthotellet kan benytte den fælles kantine/patientcafé. Dermed vil hotellet være uden egen bemanding. Gruppen stiller sig tvivlende til konceptet for patienthotellet, idet man er af den opfattelse, at patienter som kan overnatte uden plejebehov udskrives. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 246

247 Der er rettet forespørgsel til de kliniske afdelinger om deres behov for og syn på patienthotel. Med hensyn til brug af patienthotel med minimal bemanding anfører afdelingerne udredningspatienter, patienter til dagkirurgi og patienter med lang transportvej Patientforløbsperspektiv og nærhedsbehov Patienthotellet bør placeres centralt i forhold til de kliniske klynger, som forventes at levere patienter til hotellet. I et vist omfang vil alle klynger kunne benytte hotellet. De største forbrugere formodes at være thoraxklyngen og abdominalklyngen. Nærhedsbehov er illustreret på figuren herunder. Abdominalklyngen Alle klynger Thoraxklyngen Let adgang til brugere af hotellet Stationær & dagbehandling Overførsel Patienthotel Udskrivelse Behandling i eget hjem Let adgang til bespisning og reception Kantine/ café Information Illustration brugere af patienthotel 16.5 Kliniske støttefunktioner Funktioner og opgaver, herunder afgrænsning De kliniske støttefunktioner i relation til fællesfunktioner omfatter Fysio og ergoterapi Klinisk ernæring Fysio og ergoterapi Det forudsættes, at en del af opgaverne decentraliseres til klyngerne, idet træning og aktivering udføres på sengestue eller i de tilknyttede terapi/aktiveringsrum. Terapeuterne benytter dermed også de decentrale arbejdsplader i sengeområder og ambulatorier til dokumentation og andre opgaver. Baseret på indspil fra fysio og ergoterapi er der vurderet følgende behov for behandlingsfunktioner: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 247

248 Fysio /ergoterapi behandlingsfunktioner somatik m2 netto Kommentar Akutklyngen 24 1 rum á 24 m2 Thoraxklyngen Sengeområde rum á 36 m2 Ortopædkir amb 36 2 standardrum á 18 m2 Abdominalklyngen Gynækologisk amb 36 2 rum á 18 m2 Kræftklyngen 36 To rum á 18 m2 som kan slås sammen Familieklyngen 43 1 rum på 43 m2 som kan deles i to Neuroklyngen 150 Diverse træningsfaciliteter Fællesareal 100 Træningssal I alt 569 Det forudsættes, at der decentraliseres funktioner til akutklyngen og de kliniske klynger. Centralt er der behov for en træningssal. Derudover er der behov for støttefunktioner i form kontorpladser, depot m.v. Klinisk ernæring Klinisk ernæring er samlet i ernæringsenheden, hvor kliniske diætister varetager diætbehandling af både indlagte og ambulante patienter. Indlagte patienter tilses på sengestuen og ambulante patienter kommer til konsultation i ernæringsenhedens samtalerum. Ernæringsenheden omfatter desuden et undervisningskøkken samt kontorfunktioner Nærhedsbehov Ernæringsenheden har nærhedsbehov til kardiologi og endokrinologi, dvs. thoraxklyngen. Også fysioog ergoterapi har nærhedsbehov til thoraxklyngen. En mulighed kunne være at samordne fysio /ergoterapi, ernæringsenheden og de ambulante funktioner i thoraxklyngen, med henblik fælles udnyttelse af visse funktioner, f.eks. reception/ventepladser og møderum Arbejdsmedicin Funktioner og opgaver, herunder afgrænsning Arbejdsmedicin modtager ambulante patienter til undersøgelse og behandling og udfører udviklingsog projektrelaterede opgaver. De arbejdsmedicinske og arbejdspsykologiske ambulante konsultationer er udrednings og behandlingssamtaler, og afdelingen har behov for en samlet placering af alle funktioner, dvs. både ambulatorium, kontorer og udviklingsfunktioner Nærhedsbehov Afdelingen arbejder selvstændigt og har ikke særlige nærhedsrelationer til øvrige kliniske områder. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 248

249 Produktionsvolumen/aktivitetsgrundlag/kapacitetsbehovv Efterfølgende opstilles et forslag til rumprogramm for de arbejdsmedicinske funktioner. Med dette forslag er der 3 undersøgelses /behandlingsrum foruden 2 samtalerum til den d ambulante aktivitet. Ellers er der mulighed for i alt 38 kontorarbejdspladser inkl. 2 pladser i reception Patientservice Funktioner og opgaver, herunder afgrænsningg Patientservicefunktionerne omfatter følgende: Vestibulefunktioner Præst og kapel Vestibulefunktionerne Vestibulefunktionerne omfatter de faciliteter, som indrettes i vestibule/ /foyer området, f.eks. en cenkan tral information/reception, butikker, venteområder med toiletter, opstillingsareal till kørestole. Den centrale information er placeret ved hovedindgangen, og patienter/pårørende/ /besøgende henvende sig der, for at få anvist vej. Informationen varetager også receptionsfunktion for patientho nær vestibuleområdet, hvor også de primære ventezoner er beliggende. I ventetiden kann de ambulante patienter også benytte vestibuleområdet. Princippet i adgangsvejen for ambulante patienter ved ankomst til hovedindgangen er illustreret på tellet og telefonomstillingsfunktion.. Ambulante patienter ankommer via hovedindgangen og vil gå til klyngens reception, der ligger figuren herunder. Illustration Princippet i adgangsvejen for ambulante patienter DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 249

250 Butikker omfatter typisk en kiosk og en hæveautomat, men det foreslås også at oprette et apotek, hvor der kan købes og udleveres medicin og gives grundig information om o den medicinske behandling. Tilstedeværende af et apotek vil betyde, at patienterne kan få den ordinerede medicin med hjem, og patienter/pårørende og andre ventende i vestibulen kan få svar på medicinrelaterede spørgsmål. Apo teket kan være på privat basis eller et sygehusapotek. Præst og kapelfunktion Præst og kapelfunktion skal der være i DNV Gødstrup. Præstefunktionen omfatter et lille kontorom råde med plads til to præster med tilhørende samtalerum. Ellers vil patientsamtaler r foregå på senge Kapelfunktionen indeholder bårerum til fremvisning, rituelt vaskerum, sekstimersrus m og en række støttefunktioner. Obduktionsstuen med støtterum skal også placeres i kapellet, k og rummene er over stuen. Tilknyttet præstefunktionen er et reflektionsrum, som kan benyttes på tværs s af religioner. ført fra KLG4 laboratoriefunktioner. Kapelfunktionen inkluderer også et kirkerum, som har sin egen anlægsøkonomi, og som derfor ikke indgår i arealrammen Nærhedsbehov For vestibuleområdet kan nærhedsbehovene illustreres som vist herunder: Illustration Vestibuleområdet og nærhedsbehovene Præstetjenesten med kontorer, samtalerum og reflektionsrum bør væree placeret centralt i hospitalet, f.eks. i forbindelse med vestibuleområdet. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 250

251 16.8 Undervisning og forskning Funktioner og opgaver, herunder afgrænsning Undervisnings og forskningsfunktionerne omfatter her de funktioner, som etableres centralt, dvs. som en fælles ressource for hele hospitalet. Undervisning Undervisning omfatter undervisning af personale, herunder introduktion, oplæring og videreuddannelse. Desuden udføres undervisning af 385 samtidige studerende/elever, hvoraf de 100 er tilknyttet psykiatri. Undervisning foregår overalt i hospitalet, i alle funktioner, sengeområder, ambulatorier, operation, billeddiagnostik, laboratorier etc., og udføres i forskellige typer af rum: undersøgelsesrum, sengestuer, møderum osv. Dertil kommer de centrale undervisningsrum. Tværgående gruppe 4 anbefaler, at et auditorium i sin traditionelle udformning ikke er hensigtsmæssigt bl.a. på grund af nuværende elektroniske/digitale muligheder. I stedet anbefales et multifunktionsrum i stor skala til 350 personer. Med et multifunktionsrum kan det f.eks. være muligt at tilpasse størrelsen det pågældende arrangement, ligesom den tilstødende vestibule kan inddrages ved større arrangementer. Princippet er illustreret herunder. 2 x 150 pl. 350 pl. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 251

252 +500 pl. Illustration Principper for indretning af multifunktionsrum Øvrige undervisningsrum skal være tilpasset i størrelse til den hyppigste gruppestørrelse i hospitalet, hvilket er personer. Derudover vil det være hensigtsmæssigt, om mindre undervisningsrum kan lægges sammen til et større, respektive at større rum kan opdeles i flere mindre rum. Der bør være fleksibilitet i udnyttelsen af hospitalets undervisningsrum og møderum, jf. tidligere. Færdighedslaboratorier etableres i kommende CFU. Forskning Forskning er en integreret del at hospitalets virksomhed, og udføres overalt og i alle typer af rum, hvor der er patienter og personale. I forbindelse med TVG4 s arbejde, er der indhentet oplysninger hos HEV s afdelinger om deres nuværende antal årsværk til forskning, og det areal som pt. anvendes til formålet. Endvidere afdelingernes forventninger i Derudover er anført de apparaturmæssige behov samt fremtidige forskningsaktiviteter. Aktuelt er der en arealramme på ca. 500 m2, hvilket er under det halve af det opgjorte nuværende areal, og mindre end 1/3 af det vurderede behov. Der må derfor ske en prioritering af, hvilke funktioner der skal etableres inden for arealrammen til DNV Gødstrup på ca. 500 m2, idet øvrige arealer må afvente CFU Nærhedsbehov Der er nærhedsbehov mellem undervisningsrummene indbyrdes for at sikre fleksibiliteten og til vestibuleområdet, samt den fælles kantine/patientcafé i tilfælde at bespisning i forbindelse med større arrangementer. Forskningsarealerne har nærhedsbehov til de kliniske funktioner og integreres der Personaleservice Personaleservice omfatter kontorer til tillidsvalgte samt garderobefunktionen. Arealrammen er baseret på ca garderobeskabe med forudsætning om, at alle medarbejdere (ekskl. administration/ledelse) med tillæg for deltidsansatte samt studerende har adgang til et garderobeskab. Der forudsættes fleksibelt brug, dvs. skabene er ikke personlige. En anden mulighed er at etablere personlige skabe, men kun til de medarbejdere som har mest behov herfor. Medarbejdere, som især har behov for adgang til garderobeskab, er: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 252

253 Plejepersonel, terapeuter m.fl. i de kliniske og parakliniske afdelinger Servicepersonel Elever/studerende Læger i et vist omfang Personale som arbejder i administration/ledelse, forsknings og projektrelaterede funktioner samt psykiatrisk personale har mindre behov for garderobeskab. På dette grundlag er der foretaget en beregning af behovet for garderobeskabe for to alternative scenarier: 1. Garderobeskabe til 50 % af lægerne i kliniske og parakliniske afdelinger samt alle øvrige ansatte i disse afdelinger samt til servicepersonel og studerende 2. Garderobeskabe til 100 % af lægerne i kliniske og parakliniske afdelinger samt alle øvrige ansatte i disse afdelinger samt til servicepersonel og studerende I alternativ 1 skal der være ca garderobeskabe og alternativ 2 ca garderobeskabe, jf. tabel herunder. Bemanding 2018 inkl. deltid Garderober Læger Øvrige Øvrige inkl. 15 % tillæg for deltid Der er således en arealbesparelse ved at etablere personlige garderobeskabe til de medarbejdere, som har mest behov herfor. De medarbejdere, som har behov for uniform men ikke garderobeskab, f.eks. en del af lægerne, må hente ren uniform i garderobeområdet. Baseret på erfaring fra Vestfold sygehuset i Norge, kan der indrettes 169 garderobeskabe på 100 m2. Heri er indeholdt 258 skoskabe, jf. skitse i bilag 5. Dertil kommer tilknyttede toiletter og bad, hvor der her er forudset tre toiletter og to bad. Disse toiletter kommer ud over det beregnede behov for personaletoiletter. På dette grundlag foreslås 22 garderober á 169 skabe med tilknyttede toiletter og bad. Dermed etableres i alt garderobeskabe, et antal der er tæt på alternativ 2 herover. For garderobeløsningen er forudsat anvendt uniformsautomater, hvilket har mange fordele i form af mindre forbrug af tøj, og med mulighed for automatisk genbestilling. Løsningen forudsætter, at der opstilles tøjskabe til udlevering af uniformer og returskabe til opsamling af urene uniformer. Disse skabe samles i depotrum, der indrettes i tilknytning til garderoberne. Hvert tøjskab indeholder 100 stk. tøj og returskabe kan opsamle 150 stk. tøj. Der skal i givet fald foretages en detaljeret vurdering af antal skabe. For nærværende er forudsat et depotrum på 30 m2 for hver garderobe med 169 pladser, og hvor hvert depotrum indeholder 5 tøjskabe og 3 returskabe. I alt Garderober alt 1 Garderober alt 2 Læger (50%) Øvrige I alt Øvrige Læger (100%) Kliniske afdelinger, somatik Paraklinik Adm/ledelse Forskning/projekter Service mm Psykiatri Studerende I alt I alt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 253

254 Nærhedsbehov Kontorer til tillidsvalgte skal placeres centralt gerne med tilknytning til vestibuleområdet. Personalegarderoberne placeres med nærhed til arbejdsstedet, hvilket i praksis vil sige i underetagen under den relevante klynge Rumprogram og samlet areal Som et resultat af gruppens arbejde er der udarbejdet et rumprogram for klyngegruppe 8, som resulterer i m2 netto, jf. klyngegruppens slutrapport. I forbindelse med færdiggørelse af samlet byggeprogram og den gennemførte kvalitetskontrol er der foretaget følgende justeringer til rumprogrammet for KLG8: Fysio /ergoterapi og klinisk ernæring: affaldsrum og rengøringsrum deles med en anden afdeling Arbejdsmedicin: patienttoilet ændret til et HC patient toilet. Vestibule: venteområde med vrimleareal reduceret fra 150 m2 til 110 m2 Personaleservice: tilføjet 3 rengøringsrum til omklædningsfaciliteterne På dette grundlag fås et rumprogram for klyngegruppe 8, der resulterer i et samlet areal på m2 netto. Rumprogrammet for klyngens delfunktioner vises i efterfølgende tabeller for: Ledelse og administration Hotel og pårørende overnatning Kliniske støttefunktioner, somatik (fysio og ergoterapi, klinisk ernæring) Arbejdsmedicin Patientservice (vestibulefunktioner, præst/kapel) Undervisning og forskning Personaleservice Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Ledelse og administration Kontorområde x Kontorlandskab, stab 4 pl Fleksible eller faste arbejdspladser x Kontorlandskab, stab 12 pl Fleksible eller faste arbejdspladser x Stillerum 1-2 pl Kortvarigt ophold, fleksibel x Stillerum 3-4 pl Kortvarigt ophold, fleksibel x Møderum 7-12 pl Fleksibel, også til undervisning x Møderum pl Fleksibel, også til undervisning x Møderum pl Fleksibel, også til undervisning x Print/kopi Personale, x Personalerum 14 pladser med tekøkken forsyning Personalerum, stort x Toilet, personale x Toilet HC, personale x Depot, rent, lille Depot forbrugsvarer x Depot, niche Garderober x Affaldsrum x Rengøringsrum Delsum 893 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 254

255 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Hotel og pårørende overnatning Overnatning x Værelse, patienthotel 27 værelser til hotel og 12 til pårørende overnatning x Toilet/bad, patienthotel x Toilet HC, patient/besøgende Forsyning x Depot, rent, lille Depot forbrugsvarer x Affaldsrum x Rengøringsrum Delsum 802 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Kliniske støttefunktioner, somatik Fysio- og ergoterapi, decentrale funktioner (medregnes ikke i KLG8 arealet) Fysio- og ergoterapi, centrale funktioner Terapi/ak tiveringsrum, ak utk lynge Terapi/ak tiveringsrum, sengeområde thoraxklynge Terapi/ak tiveringsrum, ortopædkirurgisk amb Terapi/ak tiveringsrum, gynækologisk amb Terapi/ak tiveringsrum, kræftklynge Terapi/ak tiveringsrum, familiek lynge Forudsætter nærhed mellem de medicinske sengeområder Terapi/ak tiveringsrum, neurok lynge Træningssal x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast x Kontorlandskab, klinik 4 pl Fleksible arbejdspladser x Depot, udstyr, stort Klinisk ernæring x Samtalerum Samtalerum, stort Undervisningskøkken 4 arbejdsstationer. Siddeplads til 20 patienter. Nærhed til et møderum Fælles fysio- /ergoterapi, klinisk ernæring x Kontor 1 pl Fleksibel eller fast x Kontorlandskab, klinik 8 pl Fleksible arbejdspladser x Reception 2 arbejdspladser Venteområde x Toilet, patient/besøgende x Personalerum 14 pladser med tekøkken x Print/kopi x Møderum 5-8 pl Fleksibel, også til undervisning x Møderum 7-12 pl Fleksibel, også til undervisning x Toilet, personale x Affaldsrum Deles med en naboafdeling 4 0,5 2 x Rengøringsrum Deles med en naboafdeling 4 0,5 2 Delsum 424 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 255

256 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Arbejdsmedicin Reception, vente x Reception 2 arbejdspladser Venteområde x Toilet HC, patient/besøgende Ambulatorium Ambulatorium Samtalerum x Depot, rent, lille Depot forbrugsvarer x Depot, udstyr, stort x Affaldsrum Deles med en naboafdeling 4 0,5 2 x Rengøringsrum Deles med en naboafdeling 4 0,5 2 Kontorområde, x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast personale Print/kopi x Stillerum 1-2 pl Kortvarigt ophold, fleksibel x Møderum 5-8 pl Fleksibel, også til undervisning x Personalerum 14 pladser med tekøkken Mulighed for sammenlægning med møderum x Toilet, personale Delsum 413 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 256

257 Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Patientservice Delfunktion Funktion Standardrum Vestibulefunktioner Information 4 arbejdspladser. Åben og afskærmet del. Med telefonomstilling og tekøkken x Print/kopi Tilknyttet information Venteområde 40 pladser. Opdelt i nicher Inkl. vrimleareal Opstilling kørestole 20 pladser Toilet, patient/besøgende x Toilet HC, patient/besøgende x Toilet HC, patient/besøgende med pusleplads Butikker F.eks. kiosk, apotek. Inkl støtterum x Toilet, personale x Affaldsrum x Rengøringsrum Præst x Samtalerum x Kontor 1 pl Fleksibel eller fast x Print/kopi Reflektionsrum Tilknyttet præst Kapel Venteområde x Toilet, patient/besøgende x Toilet HC, patient/besøgende Kirkesal 40 pladser. Egen finansiering 80 1 Bårekapel 12 pladser. Plads til fremvisning Rituelt vaskerum Vask af døde Kiste ilægningsrum Omklædning Præst/imam Obduktionsstue Overført fra KLG Sluse/forrom sektionsstue Overført fra KLG Omklædning Overført fra KLG x Kontor 2 pl Kapelassistenter x Print/kopi x Toilet, personale x Depot, rent, lille Depot forbrugsvarer x Depot, udstyr, stort Sekstimers rum 10 pladser Kølerum Opbevaring af lig, inkl bariatriske. 30 pladser, heraf 5 til frys x Affaldsrum x Rengøringsrum Delsum 756 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 257

258 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Undervisning og forskning Undervisning Multifunktionsrum 350 pladser x Møderum pl Også til undervisning. Skal kun x Møderum pl Fleksibel, også til undervisning x Toilet, patient/besøgende x Toilet HC, patient/besøgende x Depot, udstyr, stort Forskning Akutklyngen 20 Thoraxklyngen 200 Abdominalklyngen 110 Kræftklyngen 30 Neuroklyngen 30 Familieklyngen De konkrete rum specificeres 30 Psykiatriklyngen efterfølgende 40 Intensiv- og interventionsklyng 20 Diagnostikklyngen, laboratorie 20 Diagnostikklyngen, 20 billeddiagnostik og nuklearmedicin Delsum Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Personaleservice Kontorer x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast tillidsvalgte (lokalisering i x Kontorlandskab, stab 4 pl Fleksible eller faste arbejdsplad vestibuleområdet) x Toilet, personale Omklædning Garderober 169 garderobeskabe og skabe til sko Bad 2 bad pr. garderobe Toilet 3 toiletter pr. garderobe Rum for udlevering og 3 returskabe og 5 tøjskabe opsamling af uniformer pr. rum x Rengøringsrum Delsum Klyngegruppe 8 i alt Specielle krav til miljø, bygninger, installationsteknik og apparatur Det skal anføres, at der ved den mere detaljerede udformning og indretning af kontorlandskaber skal sikres hensyntagen til støj og afskærmning Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen Arbejdsmedicin har følgende generelle spørgsmål/kommentarer: 1. Arbejdsmedicinsk klinik har i dag et forholdsvist stort bibliotek. Tiden går jo mod digitalisering af opslagsværker og lærebøger, men hvad skal vi gøre af vores bøger? Jeg er sikker på, at vi i en enkelt reol kan samle de værker, vi fortsat ønsker at have tæt på os, men er der planer om at samle bøger/biblioteker på et centralt sted? DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 258

259 2. Adgang til brug af vagtværelser. Arbejdsmedicinsk klinik er karakteriseret ved en personalegruppe med mange langdistancependlere (Odense, Ålborg, Kolding, Århus). Af rekrutteringshensyn vil der være særdeles vigtigt, at vi fortsat kan tilbyde ad hoc overnatningsmuligheder. Kunne man forestille sig at klyngen kunne have nogle værelser? I sammenhæng med CFU ville det også være relevant at have overnatningsmuligheder for gæsteforskere/samarbejdspartnere. Hvis ikke decentrale værelser så sikring af tilstrækkelig samlet vagtværelseskapacitet. Fysio og ergoterapi har følgende kommentar: Byggeprogrammets skal beskrive træningsfaciliteter under fællesfunktioner. Der er tale om to projekter somatik (kvalitetsfondsmidler) og psykiatri (regionale midler). Træningsarealer for somatikken er beskrevet i de respektive klyngerrapporter, især thorax, neuro, familieklyngen og CFU. Vi har angivet somatikkens behov og psykiatri har angivet psykiatriens behov. Vi mener at vores angivelser ligger indenfor arealet beskrevet under fællesfunktioner, som vi opfatter som de behov vi har i somatikken. Når vi derefter i rumskemaerne kobler træningsfunktioner/ områder med, kontor, kontorlandskaber, depoter, samtalerum, klinisk ernæring sammen med ergo/fysioterapi og vente /receptionsområder så bliver tal, forudsætninger for det ene og det andet ret surrealistisk rent forståelsesmæssigt! Det vigtige er, at fastholde intentionerne om at tilgodese patienterne, og at vi fremover skal arbejde teambaseret, patientnært og tværfagligt. Det skal det færdige byggeri understøtte! Det konkrete: Det blev drøftet at fastholde 100 m2 til en træningssal og 150 m2 til neuroklyngen, hvilket betød at der så måtte der ske reduktioner andre steder klippe en hæl og hugge en tå. Da vi er en tværgående funktion, betyder det en vis usikkerhed på hvad vi siger ja til, idet jeg kan være usikker på : Der reduceres i fælles træningsfunktioner nær sengeafsnit fra 4 til 2 under forudsætning af at hjertemedicin, lungemedicin og MSA kan dele om én træningsfunktion på 36 m2, men de kan næppe ske på samme etage. Det betyder at de sengenære træningsfunktioner i et vist omfang kun kan tilgås med transport med tab af nærhed mv. til følge jvf. ovenstående. Træningsfunktioner fastholdes i neuroklyngen og kan ikke være under 150 m2. Til sammenligning har vi for få år siden etableret os i Lemvig med langt flere m2 til rådighed til i dag max 18 patienter. der i fremtiden skal rumme 40 fordi alle neurologiske senge samles ét sted samt evt. også ambulatoriefunktioner. En træningssal på 100 m2 er et minimum, hvis den skal være anvendeligt til opgaven. Til sammenligning har vi to i Herning. Salen i Holstebro er på 150 m2. I alt råder vi i dag over 3 sale. Ved godt at behovet bliver anderledes i fremtiden, men fx har vi netop indgivet beskrivelser på evidensbaseret intensiv træning af patienter i onkologiske og hæmatologiske forløb. I rumprogrammet er der angivet diverse andre funktioner, som jo ikke er træningsfunktioner, men diverse støttefunktioner. Det skal huskes at indtænke det tværgående personale i senge og ambulatorieafsnit. Alene i thoraxklyngen andrager det terapeuter og op mod 30 studerende. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 259

260 17 KLYNGEGRUPPE 9 (KLG9) SERVICE OG LOGISTIKKLYNGEN 17.1 Resumé Hovedparten af de administrative rum og hoveddepoter er placeret i servicebyen. Det er endvidere lagt til rette for en klynge af rum som multifunktionsrum (medicoteknisk, teknisk, hjælpemiddel og IKT), sengevask med tilhørende depoter, hjælpemiddeldepot, rengøringsrum for store maskiner med god tilgængelighed fra hver klyngegruppe. Gruppen mener, at det vil give en bedre service i et system, hvor patienten bliver sat i centrum i behandlingskæden. Denne gruppes arbejde er ikke afhængig af, hvilke automatiske transportsystemer der vælges i det nye hospital. Det er eksempelvis tilrettelagt for automatisk gående vogne (AGV), men hvis man ændrer det til manuel transport, kan det programmerede areal også anvendes til dette. Såfremt der overvejes en conveyor løsning som supplement til (eller substitution af) AGV`er, skal der være opmærksomhed på særlige krav vedrørende vareelevatorer/skakte, tunnelforbindelser med mere. Dette vil blive overvejet og udredet nærmere i den videre proces. Gruppen har fastholdt grundprincippet med hensyn til, at alt gods skal ankomme via varemodtagelsen, og den mener, at hospitalet skal have en jævn strøm af gods ind til brugerområderne, hvilket forudsætter en god elevatorkapacitet. Alle vogne, som skal i retur, enten til vaskeri eller til eksternt forsyningslager samt sorteret affald, skal sendes ud fra hospitalet via affaldscentralen. Køkkenet i servicebyen skal forsyne hele hospitalet og kantinen med mad. Der vil blive lagt vægt på frisklavet mad, og forsyningsfrekvensen vil være 3 gange per døgn per brugerområde. Der er tilrettelagt for en stor fælles café/kantine med afskærmede pladser for gæster og personale fra patienter/besøgende. Der bør etableres udgang til friareal fra området. Apoteket har udlevering af medicin og væsker fra servicebyen og produktionslokaler for cytostatika i laboratoriebygningen Virksomhedsbeskrivelse og grundlag Funktionsområder Service og logistikklyngen omfatter en række funktionsområder som betjener hele DNV Gødstrup: Kantine og patientcafé Serviceopgaver/transport og forsyning Køkken Apotek, inkl. væskelager Rengøring, inkl. sengeredning Tekniske funktioner (IKT, medicoteknisk og teknisk afdeling) Hjælpemiddelcentralen Definitioner af forkorteler i dokumentet I dokumentet er følgende forkortelser benyttet: AGV er automatisk gående vogne. Det vil sige at vogne bliver transporteret med hjælp af en robot som der placeres under vognen DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 260

261 DNV er det nye hospitalet i vest Gødstrup TVG er tværgående gruppe der har arbejdet med å udarbejde plan og standardrum som er fælles for mange afdelinger ved hospitalet KLG er klyngegrupper som specifikt arbejder med forskellige brugerområder Kantine og patientcafé Der er afsat areal til en central kantine for hele personalet i DNV Gødstrup samt til en patientcafé i vestibuleområdet. I forbindelse med arbejdet med tværgående funktioner, anbefales der at samordne kantine og patientcafé med et fælles buffetområde samt også gerne et fælles spiseområde, men med afskærmede spiseområder for personalet. Kantinen er dimensioneret med 519 pladser og m 2 netto som følger: Personaleservice Areal Kantine **) **) Kantine Personale i alt + 15 % tillæg for deltid, gæster etc. 385 studerende, heraf 100 til psykiatri % af dem arbejder i dagtiden % bruger kantinen Antal pladser i kantinen (3 skift) 519 Areal kantinepladser 1090 Tillæg for serveringskøkken 218 Samlet areal Det er forudsat at halvdelen af personalet i dagtimerne benytter kantine i tre skift. Patientcaféen er dimensioneret med 153 pladser og 387 m2 netto: Patientservice Areal i m 2 netto Patientcafeteria *) 387 *) Cafeteria Antal ambulante/dag patienter/time % pårørende % anvender samtidigt 153 arealstd. kvm pr plads 2,1 Areal til pladser 322 Tillæg for køkken/buffet 64 Areal i alt 387 Der er medregnet, at halvdelen af antal patienter/time inkl. 25 % tillæg for pårørende skal kunne sidde i caféen. Transport og forsyning For transport og forsyning er der forudsat følgende nettoarealramme (inkl. kontorfunktioner): DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 261

262 Transport og forsyning Areal i m 2 netto Reference/kommentar Centralkøkken Produktionskøkken. Arealet til det nuværende køkken i Herning er ca kvm netto Varemodtagelse 250 Varemodtagelse. Brutto 300 jf. arealer til servicebyen. Afd bn 1,2 (skøn) Centrale depoter/lagre 170 Til forbrugsvarer, sterilvarer. Brutto 200 kvm jf. arealer til servicebyen. Afd bn 1,2 (skøn). HFP Østfold 550 kvm til varemodtagelse og centrale lagre Affaldshåndtering kvm brutto jf. servicebyen. Afd bn 1,2 (skøn). HFP Østfold: 400 kvm Transport, portør, vagt, post 400 Portørcentral, vagt, post, opstilling af vogne. HFP Østfold: 500 kvm Arkiv 200 Diverse arkivering (skøn) Hjælpemiddeldepot kvm brutto jf. arealer til servicebyen. Afd bn 1,2 (skøn) I alt Alle arealer er inklusiv kontorer og arbejdspladser til personalet Apotek For apotek inkl. væskelager er der forudsat følgende netto arealramme (inkl. kontorfunktioner): Apotek Areal i m 2 netto Reference/kommentar Apotek 400 jf program. Svarer til det nuværende areal i Herning Væskelager 200 I alt 600 Inkl. kontorer og møderum Rengøring Rengøring omfatter centrale rengøringsfunktioner og depoter for rengøringsmaskiner og materialer. Decentrale rengøringsrum er indeholdt i funktionsområdernes arealer. Desuden er der areal til sengeredning og vask/reparation samt linneddepot. Arealrammen er som følger (inkl. kontorfunktioner): DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 262

263 Rengøringsfunktioner Areal i m 2 Reference/kommentar netto Rengøring 400 Moppevask, lager for rengøringsmaskiner, materiale, kontor for rengøringsleder og opholdsrum. HFP Østfold 400 kvm Sengevask og sengeredning 150 Arealet svarer til decentral sengeredning (i sengerum) med begrænset nødlager og vask/reparation. HFP Østfold 400 kvm Linneddepot 300 HFP Østfold 300 kvm I alt 850 Alle arealer er inklusiv kontorer og arbejdspladser til personalet. Tekniske funktioner De tekniske funktioner omfatter drift og vedligehold, it drift samt medicinsk teknik. Der er ikke afsat areal specifikt til telefonomstilling, hvilket forudsættes at kunne indpasses i et receptionsareal, f.eks. i vestibulen. Der er ikke afsat areal specifikt til gartnerfunktion og materialer. Arealrammen er vist nedenunder og er inkl. kontorfunktioner. Tekniske funktioner Areal i m 2 Reference/kommentar netto Drift og vedligehold, it-drift 700 Teknisk afdeling, inkl. kontorer og værksteder.itdrift med kontorer, værksteder, depot. Areal jf. servicebyen. HFP Østfold: 700 kvm Medicinsk teknik 200 HFP Østfold: 200 kvm Telefoncentral/omstilling Gartnerfunktion, snerydning og biler I alt 900 Ekskl. varmecentral og anden teknisk forsyning. Alle arealer er inklusiv kontorer og arbejdspladser til personalet Resumé fra klyngearbejdsgruppernes rapporter Resumé fra rapporterne: 22. november 2011 og 20. februar Klyngegruppen har lagt et stort arbejde i udredning af nye automatiserede transportmuligheder i et nyt hospital. Dette arbejde er ikke afsluttet og skal videreføres. I denne rapport lægges der til grund, at der bliver etableret AGV transport og rørposttransport. Gruppen har anbefalet standardisering af de fleste birum, både med hensyn til funktion, størrelse og beliggenhed i klyngerne. Dette arbejde blev fulgt op i TVG 1, hvor standardrum er udarbejdet. KLG 9 har implementeret standardrum i den grad det har været muligt. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 263

264 Ved hjælp af ny lagerstyringsteknologi har klyngegruppen ment, at det er muligt at reducere depotstørrelserne. Dette ligger som forudsætning for arealberegning, dog er der taget hensyn til fremtidig planlagt liggetid og patientgrupper, som vil være i nyt hospital. Det er præciseret, at der skal være dedikeret personale til at løse logistikopgaverne i det nye hospital. Det forventes, at dette bliver fulgt op via organisationsudviklingen. Man afventer en konklusion i forhold til de regionale overvejelser for Apotek og sterilcentral. Ændringer i forudsætningerne for disse områder vil have betydning for areal og kapacitetsberegning for disse områder. Detaljer fra gruppens tidligere arbejder er lagt til grund der, hvor det er hensigtsmæssigt Personalservice Funktioner og opgaver Personaleservice omfatter de funktioner, der ikke er decentraliseret til de øvrige klynger, dvs.: Areal for kontorer og møderum til ansatte i servicebyen Kantine og patientcafé Kontorer/stillerum/møderum etc. for personale i servicebyen Der etableres et fælles kontor og mødeområde i servicebyen. Receptionen er fælles med hjælpemiddelcentralen og er ment for besøgende til hospitalet. Receptionen ligger fysisk placeret i hjælpemiddelenheden. Personalet skal sikres et pauserum med minikøkken, idet afstanden fra servicebyen til kantineområdet og mødelokaler i forskellige størrelser er forholdsvis lang. Kantine og patientcafé Der skal være et fælles buffet /café /kantineområde for personale, patienter og pårørende. I buffeten skal der serveres både varm og kold mad. Maden skal leveres fra hospitalets hovedkøkken i servicebyen, og det forudsættes, at der sikres en god transportvej. Der beregnes 519 siddepladser til personale og 153 siddepladser til patienter/pårørende. Siddepladser til personale skal være afskærmet fra siddepladser til patienter/pårørende, og der skal være egne zoner, hvor det er muligt at tage imod gæster til bespisning. I fremtiden ønsker man, at pårørende/besøgende skal spise i caféen i stedet for i afdelingerne som i dag. Der skal tilrettelægges for arbejdsfrokoster i kantineområdet. Desuden skal kantine /caféområdet kunne anvendes i forbindelse med arrangementer i auditoriet, som også er lokaliseret i vestibuleområdet. I den forbindelse har det også været drøftet, at kantinen skulle kunne sammenlægges med auditoriet til særligt store arrangementer Arbejdsprocesperspektiv Kontorer/stillerum/møderum etc. for personale i servicebyen DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 264

265 Enheden skal have kontorer, der kan anvendes af alle som arbejder i servicebyen. Nogle kontorpladser vil være faste arbejdspladser, mens andre skal kun benyttes af dem, der har brug for en pc plads. Mange vil få deres opgaver tildelt i servicebyen inden de går på arbejde i hovedhuset. Følgelig er der planlagt faste og midlertidige kontorpladser i tråd med de tværgående retningslinjer. Kantine og patientcafé Varm mad forsynes fra hovedkøkken. I rumprogrammet er der afsat et areal, som senere i processen skal inddeles i et detaljeret rumprogram. Det forventes, at dette vil ske ved hjælp af en køkkenrådgiver Nærhedsbehov Kontorer/stillerum/møderum etc. for personale i servicebyen Bør placeres i nærheden af garderober i servicebygningen, gerne i etagen over garderoberne. Receptionen som ligger i hjælpemiddelcentralen, bør placeres med nærhed til kontorområdet. Kantine og patientcafé Enheden skal ligge centralt i vestibulen, godt synlig fra hovedindgangen. Den bør have en egen udgang til udearealer/have. Selve beliggenheden til kantinen i vestibuleområdet prioriteres som vigtig, men nærhed til auditoriet og store fælles møderum er ønskeligt Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Kontorer er etableret i henhold til tidligere forventninger. Kantine/café er i overensstemmelse med beregninger fra KLG 8 Fællesfunktioner Transport og forsyning Funktioner og opgaver Centralkøkken Varemodtagelse Centrale depoter Affaldscentral Serviceafdeling Hjælpemiddelcentral AGV (automatisk gående vogne) Rørpost Centralkøkken Områdets kerneopgave er at producere mad til patienter og ansatte. Maden til patienterne leveres varmholdt i madvogne og fordeles via de enkelte afsnits køkkener. Det vægtes højt, at maden er af en god kvalitet, og derfor har køkken kantineområdet også en egen bager og slagter, hvorved mange varer kan forarbejdes fra bunden af. Der er mange ansatte i området, som ledes af en cheføkonoma. Han/hun planlægger, sammen med en række nøglepersoner, drift, indkøb, menuplanlægning og rådgivning i forhold til afsnittene. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 265

266 De primære faggrupper i området er: økonomaer, ernæringsassistenter, køkken og kantinemedhjælpere, bagere og slagtere. Bestillingen af mad varetages lokalt i de enkelte afsnit via et it system (dankost). Produktionen foretages på baggrund af bestillingerne. Der planlægges for 3 madtransporter med AGV per brugerområde per dag. Brugerområder er sengeområder, andre områder der skal have patientmad samt kantine/café området. Kantinedriften, herunder mødeservering, varetages ligeledes af området. Bestilling af mødeservering foretages elektronisk via Pronestor. Råvarerne ankommer til varemodtagelsen, og modtages via rampen og transporteres direkte ind til varemodtagelsen for køkkenområdet. Emballagen fjernes og varerne placeres i depoter for køl, frys eller tørvarer. Herfra transporteres maden manuelt ind til hovedkøkken for produktion. Der tages højde for, at udstyr der skal i retur til leverandør, vil blive udleveret via køkkenets varemodtagelse. Maden bliver transporteret i egne madvogne, specielt for varm, kold, frossen eller tør mad ud til brugerne 3 gange om dagen. Der planlægges en madvogn af hver type til hver brugerafdeling, og disse skal være tilpasset AGV og skal sikres en opstillingsplads i alle de områder, der har mad til patienter/pårørende. Der bør også være et lille lastebånd for AGV vogne i køkkenområdet. Urene madvogne, der kommer i retur til hovedkøkkenet, indeholder madaffald som skal tømmes i særlige affaldsrum tæt på køkkenområdet. Urene vogne bliver rengjort i en automatisk vognvaskemaskine med manuel ind og udlastning. Vognene vil som udgangspunkt være dedikeret til et bestemt område, og der beregnes ikke lagerplads for vogne som hovedsageligt vil være i flow mellem køkken og afdeling. Der skal sikres opstillingspladser for rene og urene vogne i forbindelse med vask. Det forudsættes, at området bliver detaljetegnet sammen med køkkenrådgiver senere i processen. Varemodtagelse Alt gods som skal til hospitalet kommer via varemodtagelsen. Der skal etableres ramper og mulighed for at modtage semitrailere. Det forudsættes, at forbrugsgods ankommer til hospitalet fra et eksternt depot og at tøj kommer fra et eksternt vaskeri. Bruger bestiller godset elektronisk, hvilket vil ankomme til hospitalet i vogne som er færdigpakket per brugersted. Godset bliver registreret som modtaget i varemodtagelsen, og eventuelle restleverancer registreres. Fim. varemodtagelse fjernes mest mulig emballage fra godset, inden det bliver transporteret videre til lokale depoter/bestillingssted. Transportindpakning bør ikke fjernes fra sterilt gods, men andet gods kan åbnes ind til afdelingsforpakning. Karton transporteres til affaldscentralen til kartonkomprimator. Det planlægges, at leverandøren flytter transportbilerne over til ramper ved affaldscentralen for afhentning af vogne, der skal i retur. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 266

267 Noget gods vil imidlertid leveres med eksempelvis post eller budvogn. Dette gods bliver opbevaret i eget depot i varemodtagelsen, mens man venter på videre transport med AGV, som skal til det samme brugersted. Der skal sikres opstillingsplads for paller. Det forventes, at der vil komme ca. 100 kasser per dag med blodprøver etc. fra lægekontorer til laboratoriet. Dette gods skal have prioritet iht. videreforsendelse, da der er krav til temperatur for opbevaring af godset og tidsbegrænsning i forhold til transporttid, før prøverne bliver analyseret. De kasser, der skal i retur, skal sikres en opstillingsplads i varemodtagelsen. Gruppen ser det som en fordel, at kasserne kan leveres i retur samtidig som godset bliver leveret. Der skal etableres 2 stk. pc pladser Plads til gaffeltrucks og palletrucks der skal lades Plads til sparkecykler med og uden godsplatform Depot for gods som skal crossdockes AGV transport/opstillingspladser Opstillingspladser for fyldte vogne, der skal ud til brugersteder Opstillingspladser for tomme kasser fra laboratoriet Vogne som er klare for udsendelse til afdelingerne, sættes direkte på et AGV transportbånd, og vognene transporteres så snart der er en ledig AGV robot. Centrale depoter Der er mange typer depoter i hospitalet. Nogle rumtyper er nærmere omtalt under andre fagenheder. Depoter under klyngerne. Gruppen har fulgt indspil fra TVG 1 i forhold til at lave en samling af forskellige depoter og multiservicerum under hver klynge. Gruppens forslag er, at rumklyngen etableres under henholdsvis thoraxklyngen/abdominalklyngen og akutmodtagelsen/familieklyngen. Der skal være depot/opstillingsplads for: Urene senge, der kommer færdigrenset for sengetøj, dyner og puder fra afdelingerne. Depot for rene senge, der er klare til brug. Her skal der opbevares standardsenge, specialsenge og børnesenge. Gruppen forudsætter, at en seng der kan have en patient på ca. 200 kg er en bariatrisk seng. Tøjdepot etableres til sengetøj, dyner, puder og madrasser. Depotet har også plads til ekstra tøjvogne, der skal stå i buffer for brug i afdelinger på helligdage etc. Depot for hjælpemidler, som også servicerer ergo, fysioterapi og afdelingerne. Her kan afdelingerne fælles benytte udstyr, der ikke anvendes dagligt på sengeområderne. Det forventes, at en stor del af udstyret kan opbevares inde på sengestuerne, da der kun er enestuer. Dette medfører, at depot for udstyr på det enkelte sengeområde kan minimeres. Der beregnes plads til bariatrisk udstyr. 1 stk. depot for 2 liters kolber med ilt for patienttransport. (Hoveddepot for gaskolber ligger i servicebyen). Der skal etableres et depotrum for opbevaring og ladning af rengøringsmaskiner i hver klynge med servicerum. Gruppen forventer flere rengøringsmaskiner, end hvad der anvendes i dag. Der skal tilrettelægges for tapning og tømning af rengøringsmaskiner i rummene. Centrale depoter i servicebyen Hoveddepot for blandingsgasser og ilt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 267

268 Depot for brandfarlige væsker. Dette er til brug for laboratorieområderne og kan udgå, hvis man finder løsninger for opbevaring af væsker i tanke udendørs. Gruppen forudsætter, at der opbevares iltkolber til brug for transport af patienter på afdelingerne på en måde, der er i overensstemmelse med brand/byggekrav. Hvis der er behov for egne depoter, foreslår gruppen, at disse etableres ved den aktuelle afdeling. Det er vigtigt, at man følger et hovedprincip om, at der ikke skal etableres flere lagerniveauer på hospitalet. Af denne grund afsættes der ikke areal til eksempelvis depoter for laboratorieudstyr, som i dag ankommer til hospitalet på paller. Det er vigtigt, at hospitalets aftale med et eksternt forsyningscenter indeholder mulighed for, at noget af udstyret kan leveres efter behov fra en bestemt palle. Dette kan være udstyr, der eksempelvis afhænger af det samme batchnummer, således at man ikke behøver at kalibrere maskiner unødigt i et nyt hospital. Laboratoriet har programmeret det nødvendige areal, som dækker behov for nærlager og forventede forsyninger til dette iht. behov. Depot for katastrofe og beredskabsudstyr ved akutmodtagelsen. Dette skal være til opbevaring af materialer og udstyr, der skal anvendes i forbindelse med katastrofer. Her tænkes på skilte, afspærringsmaterialer, dragter og evt. supplerende renseudstyr. Rummet skal derudover indeholde udstyr, der benyttes til anæstesipersonale ved udrykning til skadested med mere. Affaldscentral Affald skal sorteres nærmest mulig brugerstedet. Plastikposer med sorteret affald transporteres til affaldscentralen via affaldsdug. Der skal sikres plads til store opsamlingscontainere, en for hver fraktion der skal sorteres. Risikoaffald må ikke sendes via sug, men skal transporteres til affaldscentral fra affaldsrum i tom tøjvogn med AGV. Der etableres et særskilt lager for risikoaffald i affaldscentralen. Her vil også specialaffald fra laboratorier og andre områder blive placeret. Madaffald vil ankomme til køkkenområdet med AGV madvogn. Madaffaldet placeres i eget affaldsrum med køl for mellemlagring inden affaldet transporteres ud fra hospitalet. Det skal være muligt at adskille væske fra affaldet. Tomme vogne fra eksternt varedepot og fra vaskeri placeres på egne opstillingspladser, mens man venter på retur til hhv. eksternt varelager og vaskeri. Der skal sikres plads til følgende i affaldscentralen: Opstilling af vogne, der skal i retur til vaskeri. Opstilling af vogne, der skal i retur til eksternt varedepot. 2 arbejdspladser med pc. Spuleslanger og kumme. Depot for biologisk affald med køl og adgangskontrol. Depot for risikoaffald og specialaffald. Plads til karruseller fra affaldssug og containere til opsamling af sorteret affald. Plads for tøj sug med container etc. for opsamling af urent tøj. Kartonpresse Sakselifter Lille garderobe med toilet og håndvask. Depot for udstyr, der skal kasseres/returneres etc. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 268

269 Serviceafdelingen Serviceområdets kerneopgaver ligger i dag inden for: Rengøring Servicearbejde Portørarbejde Depot og arkivdrift Tøj Reception Afdelingens mangfoldige opgaver løses af en række ansatte, der bl.a. fordeler sig på følgende faggrupper: Portører, servicemedarbejdere, hospitalsserviceassistenter, receptionister, sekretærer. Ledelsesopgaven varetages af 11 serviceledere. Rengøring. Der er planlagt et decentralt rengøringsrum på alle sygeafdelinger, ambulatorier og andre brugerområder. Rengøringsvogne opbevares lokalt i disse rum. Rene mopper kommer med tøjvogne fra vaskeri og opbevares i rengøringsrummene. Urene mopper returneres til vaskeriet sammen med andet urent tøj. Det forudsættes, at der laves et eget oplæg for tilførsel og retur af mopper til områder, der ikke har tøjleverancer. Store rengøringsmaskiner og eventuelle vaskebiler skal opbevares centralt, og der afsættes depoter under klyngerne. Rummene skal have tappe og udslagsmuligheder for store og små rengøringsmaskiner. Senge skal rengøres centralt. Rum til dette programmeres i det areal, der ligger under klyngegrupperne. Alle senge skal rengøres i en kabinet vaskemaskine for senge. Der afsættes plads til en maskine per klynge med servicerum. På ren side af maskinen vil sengen blive redt op for senere opstilling på lager for rene senge. Her vil også hospitalets specialsenge blive opstillet. Det forudsættes, at der arbejdes videre med logistik af senge som nødvendigvis skal transporteres fra thorax/abdominalklyngen til akut/familieklyngen, idet der vil være større behov for rene senge ved akutafdelingen. Flest urene senge vil komme til rengøring i thorax/abdominalklyngen. Servicearbejde. Arbejdsopgaverne vil være madservering, opvask, bestilling af depotvarer og mad med mere. Servicemedarbejderne vil have arbejdsopgaver både i servicebyen og i klyngegrupperne. Kontorpladser, møde og pauserum sikres sammen med medarbejdere i servicebyen. Portørarbejde. Arbejdsopgaverne vil hovedsageligt være transportopgaver og patientforflytninger. Kontorpladser, møde og pauserum sikres sammen med medarbejdere i servicebyen. 2 stk. vagt og overnatningsrum sikres sammen med andre vagt og overnatningsrum ved akutmodtagelsen. Nær akutmodtagelsen etableres der et lille vagtrum/kontor, som kan benyttes af vagthavende portører aften og nat. Rummet skal kunne benyttes af andre ved behov, når afdelingen ikke selv bruger rummet. Arkiv. Gruppen har ikke komplet oversigt over, hvad der totalt skal arkiveres ved det nye hospital. Der beregnes ikke areal til journalarkiv og røntgenbilleder, men der afsættes 100 m 2 til arkiv for laboratoriet i servicebyen. Det forudsættes at der fremskaffes det nødvendige støtteareal eksternt til eventuelle fjernlagre ved behov. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 269

270 Post. Post bliver hovedsageligt sendt ud fra Viborg ligesom i dag. Der skal etableres en enhed for behandling af post ind og ud af hospitalet. Post, som kan transporteres via rørpost, sendes med denne. Postpakker crossdockes i varemodtagelsen og sendes med AGV til bruger. Det forudsættes, at laboratoriet pakker egen post, mens andet gods kan pakkes centralt inden udsendelse. Der beregnes ikke, at post skal scannes på nyt hospital. Tøj. Alle afdelinger, som har behov for patienttøj, sengetøj, dyner og puder har det opbevaret i egne depoter/vogne. Denne gruppe vil oprette linneddepot ved sengeredningsrummet under klyngerne. Der skal være plads i rummet til ekstra madrasser, dyner og puder samt sengetøj. Det skal også være muligt at opbevare tøjvogne til sengeafdelingerne, der skal stå som buffer ift. helligdage. Alt, hvad hospitalet skal opbevare af tøj centralt, skal opbevares her. Personaletøj skal opbevares i elektroniske tøjskabe. Indlevering af urent tøj planlægges i tilhørende oplæg for dette. Dette er programmeret under fællesfunktioner. Hjælpemiddelcentral Hjælpemiddelenheden fungerer som hovedlager for patient hjælpemidler. Hjælpemidlerne er til brug før, under og efter et behandlingsforløb, men kun som en del af en behandling. Kerneopgaverne i Hjælpemiddelenheden er: Under indlæggelsen: at understøtte patienternes funktionsniveau at lette plejen af patienten at mindske arbejdsbelastningen for personalet Efter indlæggelsen: at levere hjælpemidler som led i behandlingen af patienten Der er i enheden ca. 8 ansatte, og den ledes af en ergoterapeut. Faggrupperne i afdelingen består af: terapeuter, teknikere, sekretærer og servicepersonale. Udlån af hjælpemidler registreres i et database system. Når udstyret leveres via sygeafdelingerne, bliver det registeret der i det samme computersystem. Hjælpemiddelcentralen udleverer rent udstyr og får nyt rent udstyr samt urent brugt udstyr ind. Der bør være forskellige zoner for ind og udlevering af rent og urent udstyr. I det nye hospital skal stomi udstyr udleveres i hjælpemiddelcentralen, og der oprettes et eget depot til dette. Nyt udstyr leveres til afdelingen via ramper i varemodtagelsen, anden ind og udlevering sker i egne zoner lige ved receptionen i hjælpemiddelcentralen. Ekspeditionen bør ligge godt synlig i servicebyen, skærmet fra lasteramper og let tilgængelig i forhold til parkeringspladser for publikum. Ekspeditionen er fælles for hele servicebyen. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 270

271 Der skal afsættes plads til automatisk vaskemaskine til småudstyr. Urene senge transporteres til sengevask ved klyngegrupperne. Arbejdslifte skal placeres lige i nærheden af vaskeplads. Hovedværkstedet planlægges i servicebyen, men satellitværksteder skal placeres sammen med værksteder for medicoteknisk afdeling og it afdelingen i særlige multirum under klyngerne. Afdelingen ønsker et paternosterdepot til småudstyr, der skal udleveres med hjælpemidler ligesom i dag. Sygeafdelingerne anvender hjælpemidler, der er placeret i udstyrsdepoter i afdelingen og fra et bufferlager tæt ved afdelingen. Bufferdepotet benyttes også af fysio og ergoterapien til opbevaring af udstyr, der skal afprøves ved optræning af patienterne. Disse depoter påfyldes af personale fra hjælpemiddelcentralen. I det nye hospital vil der blive etableret hjælpemiddeldepoter sammen med opstillingspladser for senge, værksteder, rengøringsrum og sengevask enhed under akut/familieklyngen og abdominal/thorax klyngen. Hoveddepotet skal erstatte dagens 2 store depoter for opbevaring af udstyr. Der tilstræbes, at arealet kan minimeres ved, at depoterne samles og at det kan være muligt at placere noget udstyr i højden. Der bør tages højde for, at nogle patienter vil indlevere udstyr via hovedindgangen. Der etableres følgeligt et lille depot til dette i vestibulen. Dette må gerne placeres i forbindelse med opbevaringsrum for kørestoler etc. i vestibulen. AGV Der skal afsættes pladser for modtagelse/sending af AGV vogne til samtlige brugerområder ved alle elevatorer i klyngerne og ved caféen i vestibulen. Gruppen forudsætter, at dette indgår i bruttoarealet og programmerer følgeligt ikke opstillingspladser for AGV vogne. I servicebyen skal der afsættes plads for lastebånd for AGV vogne i varemodtagelse, køkken og væskelager ved apoteket. AGV stationer skal etableres i affaldscentralen. Værksted for AGV samles ved de andre værksteder, hvis det er hensigtsmæssigt. Ladepladser for AGV er planlagt i korridorer og indgår i bruttoarealet. Rørpost Gruppen lægger til grund at der vil være rørpost i nyt hospital. Det foreslås at der lægges op til rørpostpatroner på 160 mm på hele hospitalet. Der kan eventuelt lægges op til 40 mm på visse områder, til for eksempel blodprøver. Det bør udredes videre om der skal være vaskefaciliteter til rørpostpatroner. Afgrænsning. Gruppen har ikke afsat noget areal til centrale rørpostfunktioner, men beregner at rørpoststationer implementeres i bygget i aktuelle rum på lige linje med de andre klyngegrupper Nærhedsbehov Centralkøkken Nær ramper DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 271

272 Varemodtagelse Nær ramper og med direkte adgang til tunnelsystemet. Depoter Under klyngerne ved abdominal/thorax klyngen samt ved akut/familieklyngen. Affaldscentral Nær ramper Serviceafdeling Centralt i servicebyen Hjælpemiddelcentral I servicebyen: Tæt ved parkeringsplads for publikum I hovedbygningen: Tæt ved multirum for teknik og elevatorområde for klyngegrupperne. I vestibulen: Tæt ved hovedindgangen AGV Alle brugere, som skal have tilført gods, skal sikres opstillingspladser for AGV. Rørpost Placeres i receptioner, centralt i servicebyen/apotek/centralkøkken, kontorer i forbindelse med klyngernes arbejdsrum ved klyngegrupperne Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at sammenligne med klyngearbejdsgruppens vurdering pr Apotek Funktioner og opgaver Apotekervarer er: Mediciner Intravenøse væsker Mediciner Mediciner fra medicinaldepot leveres til varemodtagelsen på paller og kasser. Brede tærskelfrie døre sikrer indlevering af store paller med palletrucks og gaffeltrucks. Den nødvendige loftshøjde skal sikres, hvor det kræves. Godset bliver modtaget af apotekets eget personale, registreret og pakket ud, inden det transporteres videre ind i apoteksområdet. Gods, som skal i retur til leverandør, forventes udleveret samtidig med modtagelse af gods. Der stilles specifikke krav både til sikkerhed og hygiejne for apoteker enhederne. Hygiejnekravene er særlig høje i produktionslokaler for cytostatika, og der skal derfor medfølge et 100 m 2 stort teknisk areal til denne enhed. Sikkerhed betyder her ekstra sikring af vægge, vinduer, adgangskontrol med logføring etc. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 272

273 Der er som udgangspunkt tænkt, at alle typer mediciner skal transporteres med rørpost ud til afdelingerne. Hvis mediciner skal transporteres med rørpost, skal der anskaffes en robot til åbning og lukning af rørpostpatroner af hensyn til personalet, der ikke skal udsættes for meget ensidigt arbejde, hvilket ikke vil være i tråd med en HMS venlig arbejdsplads. Rørpostkapaciteten skal være særlig stor, og der skal stilles krav til rørpostsystemet om, at det er muligt at sende cytostatika, uden at indholdet ødelægges. Det kan være gunstigt at have eget loop mellem apotek og medicinrum. Der er eksempelvis krav til legitimation for afhentning af A præparater. Brugergruppen forudsætter, at krav til hygiejne sikres ved anvendelse af rørpostsystem. Behov for eventuelle vaskestationer skal undersøges. Nogle brugersteder vil have mange forskellige slags mediciner i store mængder. Her vil det være mest praktisk at sende disse i vogne med AGV eller manuelt. Der planlægges ikke for samtidig transport af mediciner og væsker. Intravenøse væsker Intravenøse væsker er defineret som medicin og skal derfor distribueres via apoteket, hvor der oprettes et centralt væskedepot. Væskedepotet skal have opstillingspladser for både rene tomme og rene fyldte AGV vogne, samt urene vogne, der kommer i retur fra afdelingerne. Urene vogne, som vender tilbage til apoteket fra afdelingerne rengøres manuelt med spritaftørring, inden de lastes op og returnerer tilbage til afdelingerne. Vognene bør have ISO 40 x 60 cm modul, således at man kan laste over bakker til skabe, hvis der anvendes små mængder på brugerstedet Arbejdsperspektiv Servicebyen Mediciner. Der skal oprettes kontorer/arbejdspladser i enheden. Disse bør ligge samlet. Et kontor med 2 3 arbejdspladser skal have glasvæg med dør ud til væskelageret. Lægemiddellager skal indrettes med hylder og der skal være plads til trådkurve vogne. Det forudsættes, at der kan være en 6 meter høj paternoster i rummet. I lageret skal der placeres frysere. Tæt indtil lageret skal der være et kølerum. Enheden skal have plads til påfyldning af rørpost og evt. conveyor kasser. Væsker. Der skal afsættes plads til et stort væskelager med plads til påfyldning af væskevognene. Rummet bør indrettes med en eller anden form for pallereol og med plads til en modvægtstruck til at løfte pallerne op med. Trucken har opstilling og ladeplads ude i varemodtagelsen. Laboratoriebygningen Der skal produceres cytostatika, og der oprettes store produktionslokaler med teknikrum (ca. 100 m 2 der ikke er programmeret). Der stilles meget strenge krav til renhed i disse lokaler. Teknikrum (sterilt luft) må gerne placeres i en teknik etage. Der skal være depoter med køleskabe og et særligt rum til påfyldning af rørpost systemet/conveyor kasser. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 273

274 Der skal afsættes plads til Akut kasse produktionsrum (laboratorierum) og Forsøgsmedicins produktionsrum (laboratorium). Derudover er der behov for 2 enekontorer og 1 tomandskontor for personer med ledelsesansvar. 3 tremandskontorer med plads til en del opslagsværker, som bruges fast i farmaceutarbejdet. Dette medfører, at der ikke forventes fuld mobilitet fra alle arbejdspladser. 5 kontorarbejdspladser kan godt sammenlægges med de mikrobiologiske læger og andre i laboratorieklyngen Nærhedsbehov Servicebyen Apotekets arealer skal have nærhed til AGV station, og der skal være kort afstand til rampen/varemodtagelsen, hvor kontor farmakologen skal ud og afhente/modtage lægemidler. Laboratorieklyngen For lokaler i laboratorieklyngen ønskes der nærhed til mikrobiologisk laboratorium og nuklearmedicin. Disse enheder ligner mest hinanden bygningsmæssigt, og en nærhed kan give byggebesparelser nu og større fremtidig fleksibilitet Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Areal er afsat i henhold til forslag udarbejdet af klyngearbejdsgruppens vurdering pr Tekniske funktioner Funktioner og opgaver It afdeling It afdelingen vil have ca. 9 ansatte i det nye hospital. Disse vil have ansvar for den lokale it support. Afgrænsning. Der er ikke taget højde for en eventuel placering af regionalt computercenter på DNV, dvs. det servicemiljø og de ca. 20 regionale medarbejdere, som i dag sørger for den regionale it drift fra lokaler på Regionshospitalet Holstebro. Teknisk og medicoteknisk afdeling Teknisk afdeling og Medicoteknisk afdeling vil foruden kontorpladser have behov for adgang til værksteder med tilhørende udstyrsdepoter. Hovedværksteder med tilhørende depoter vil være i servicebyen. Et vist areal til værksteder ønskes placeret i service depotrummene under klyngegrupperne fleksible multirum. Overvågning af tekniske funktioner på nyt hospital I henhold til dagens trend har gruppen afsat arealer til en fremtidig driftscentral for overvågning af alle hospitalets driftssystemer. Gruppen forudsætter et videre arbejde i forhold til planlægning af fremtidig driftsovervågning. Gartnerfunktion/snerydning og biler DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 274

275 Gruppen forudsætter, at dagens ordning med leasing af gartnertjenester vil fortsætte. Der afsættes imidlertid plads til opbevaring af udstyr til brug udendørs og til bilerne. Det drejer sig om udstyr som traktorer med børster, græsklippere etc. Gruppen ser for sig, at der kan være et depot i selve servicegården. Lige i nærheden skal der afsættes 2 3 parkeringspladser for hospitalets biler. Det forudsættes, at ambulancerne bliver afspulet i en ny ambulancehal Arbejdsprocesperspektiv It afdeling Enheden har behov for kontorpladser, værksted, serverrum og udstyrsdepot. Lokalt serverrum bør være ca. 25 m 2 (med køl og nødstrøm) til brug for blandt andet lokale forskningsprojekter. It funktionen skal placeres hensigtsmæssigt i servicebyen i sammenhæng med teknisk afdeling og medicoteknisk afsnit. Der skal være plads til varemodtagelse, kontorarbejdspladser, værksted/lager, serverrum og affaldshåndtering. Teknisk og medicoteknisk afdeling Enhederne har behov for kontorpladser, værksted og udstyrsdepot. Der oprettes fleksible multirum under henholdsvis thorax /abominalklyngen og familie/akutklyngen. Dette vil være faste arbejdspladser med krav til dagslys! Formål med fleksible multirum: at undgå unødige transporter af udstyr, senge m.v. mellem afdelinger og servicebyen for at reducere transporttid. at undgå/reducere transporter af medicoteknisk udstyr, som af tekniske og kvalitetsmæssige årsager helst ikke skal transporteres for langt. at løse mindre reparations og vedligeholdelsesopgaver tættere på brugsstedet. at opnå synergi mellem de forskellige medarbejdere og funktioner, f.eks. mellem teknikere, it medarbejdere og hospitalsserviceassistenter. Forudsætningen har som udgangspunkt været, at der etableres 2 fleksible multirum i kælderniveau under selve hospitalet et multirum under akutområdet og et multirum under thorax klyngen. De to multirum kan indrettes/målrettes til de afdelinger/funktioner, som ligger placeret nærmest. Arealmæssigt kan multirummene være ens, men funktioner og etablering kan være forskellig. Multirummene tænkes primært anvendt til de opgaver og ting, som indgår i en fast driftscyklus. Større enkeltstående opgaver tænkes at foregå i de relevante centrale funktioner i servicebyen. Eksempler på opgaver og funktioner, der kan løses i et multirum: Mindre reparationer af senge samt andet kørende materiale. Årlige sikkerhedseftersyn af senge kan være muligt. Diverse lovpligtige eftersyn af materialer og apparatur. Tilpasning (indstilling og ombygning) af kørestole. Test og reparationslaboratorium for it personale. Adgang for eksterne teknikere til reparation, service og vedligehold af diverse udstyr. Eksempler på udstyr og apparatur i multirum: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 275

276 Lift Håndværktøjer Reservedele Sug/trykluft Vand og afløb It netværk Udstyr og apparatur kan deles mellem beslægtede fagområder. Der påtænkes ikke at være faste arbejdspladser i multirummene, og der påtænkes ikke at være mødelokale, reception, pauserum eller lignende i relation til multirum. Den enkelte medarbejder kan, afhængig af den konkrete opgave, opholde sig i en større eller mindre del af arbejdsdagen i et multirum. Man skal være opmærksom på muligheden for dagslys i multirummene i henhold til arbejdsmiljølovgivningen. Dialyseværksted tænkes integreret i et af multirummene. Dette multirum bør placeres i transportmæssig nærhed til dialyseafsnittet, evt. via elevator. Dialyseafdelingen er placeret i thorax klyngen. Multirummene tænkes placeret i nærheden af automatisk sengevask for at sikre løbende vedligehold (f.eks. smøring) af senge uden at skulle transportere sengene til servicebyen. Ved behov for større reparation (f.eks. svejsning eller spuling) skal senge og andet udstyr transporteres til servicebyen. I forbindelse med sengevask og opredning må der forventes at blive etableret faste arbejdspladser og dermed krav om dagslys Nærhedsbehov Medicoteknisk, teknisk og IKT afdelingerne anses som en samarbejdende enhed i nyt hospital og placeres derfor samlet i bygningen. Multirum bør ligge tæt ved relevante depoter. Der kan være depot til iltflasker, hjælpemiddeldepot, depot til medicoteknisk udstyr m.v Kapacitetsbehov sammenlignet med klyngearbejdsgruppens vurdering Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at sammenligne med klyngearbejdsgruppens vurdering pr Specielle krav til miljø, bygninger, installationsteknik og apparatur Apotek Flere apotekerrum har krav til rumtemperatur på under 25 grader. Temperaturen skal overvåges. Rummene skal være indbrudssikre, både vægge og vinduer er underlagt særlige sikkerhedskrav. Enheden skal have adgangskontrol med logføring i forhold til de personer, der har været i rummene. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 276

277 Rum, som anvendes til cytostatika produktion er underlagt særlig strenge hygiejnekrav. Der skal afsættes plads til et teknikrum på 100 m 2, som skal overholde blandt andet krav til renlighed og temperatur. Teknikrummet ligger ikke inden for programarealet. Apoteket har et paternosterdepot, der ikke er programmeret med areal i mere end en etage Depoter Depot for gasser og sprit skal være brandsikre. Store depoter bør ligge mod ydervæg. Hjælpemiddelcentralen har et paternosterdepot, der ikke er programmeret med areal i mere end en etage. Der er flere affaldsdepoter, der kræver køling af hele rummet. Der kræves adgangskontrol på depot for biologisk affald Rengøringsstationer for sengevaskemaskine, vognvaskemaskiner Der skal være udsparinger i gulv til denne maskintype. Der anvendes sjældent renset vand i disse maskiner. God transportvej, som sikrer transport ind og ud af store maskiner AGV Der vil være særlige krav til bygningen (som for eksempel om føringskabler skal ligge i eller over gulvbelæg), hvis AGV vælges som et transportmiddel. Dette må klarlægges videre i byggeprocessen Køkken Aftræk, udsparinger i gulv og eventuelt vaskeudstyr, der behøver trykluft etc. skal afklares senere i processen ved hjælp af en køkkenkonsulent Varemodtagelse/affaldscentral Afgrænsede zoner, der har adgangskontrol Teknisk areal Der gøres særlig opmærksom på et stort areal til teknik i affaldscentralen og i apotekets produktionslokaler for cytostatika i laboratoriebygningen. Der er behov for serverrum til IT Kantine/café Siddepladserne bør sikres en direkte udgang til et udeareal, der også kan anvendes til bespisning. Gruppen har lagt stor vægt på fælles brug af alle lokaler, hvor dette er muligt. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 277

278 17.8 Rumprogam og samlet areal Som et resultat af gruppens arbejde er der udarbejdet et rumprogram for klyngegruppe 9, som resulterer i m2 netto, jf. klyngegruppens slutrapport. I forbindelse med færdiggørelse af samlet byggeprogram og den gennemførte kvalitetskontrol er der foretaget følgende justeringer til rumprogrammet for KLG9: Patient og personaleservice: Patienttoiletter i forbindelse med patientcaféen udgår, da de er medregnet i klyngegruppe 8. Affaldsrum: Tilføjet 4 affaldsrum til fælles brug Standardrum: tilpasning tl standardrum for depot, lille På dette grundlag fås et rumprogram for klyngegruppe 9, der resulterer i et samlet areal på m2 netto. Rumprogrammet for klyngens delfunktioner vises i efterfølgende tabeller for: Patient og personaleservice (patientcafé og kantine) Apotek o Centrale funktioner i servicebyen o Decentrale funktioner i forbindelse med laboratorierne Decentrale funktioner til rengøring, tansport og forsyning samt tekniske funktioner o Lokaliseret i tilknytning til akutklyngen og familieklyngen o Lokaliseret i tilknytning til thorax og abdominalklyngen Transport og forsyning (centrralkøkken, varemodtagelse, centrale depoter/lagre, affaldscentral, portører, post, arkiv, hjælpemiddelcentral) Tekniske funktioner (værksteder, drift, gartner/snerydning/biler) Kontorområde Fælles affaldsrum Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Patient- og personaleservice Patientcafé Patientcafé 153 pladser Kantine Modtagelse af mad Opvask Spiseareal 519 pladser. Inkl gæstepladser Serveringsareal Med kassafunktion, plads til køleskabe m.m. x Depot, rent, lille Toiletpapir, papirhåndklæder etc x Rengøringsrum Delsum 843 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 278

279 Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Delfunktion Funktion Standardrum Apotek Centrale Modtagelse af varer apoteksfunktioner Depot, infusionsvæsker Inkl rengøring og opstilling af vogne Kontor, 3 personer Glasvæg med dør ud til væske lageret. Kort afstand til rampe/varemodtagelse, hvor kontor-farmakonomen skal ud og afhente/modtage lægemidler. Depot, lægemidler På hylder og i trådkurve vogne, der forudsættes en 6 meter høj paternoster. Plads til fryser Depot, køl Pakkerum Med Rørpost alt conveyer x Rengøringsrum x Toilet HC, personale Apoteksfunktioner Produktion, cytostatica Tillæg af 100 kvm med teknisk i rum laboratoriet Deopt med køleskab Pakkerum Med rørpost eller conveyer Produktion, akutkasse Produktion, forsøgsmedicin x Kontor 1 pl Med lederansvar x Kontor 2 pl Med lederansvar Kontor, 3 personer Kontor 5 pladser Nogle af disse kontorarbejdspladser kan godt tænkes sammen med de mikrobiologiske læger og andre i laboratorieklyngen. x Samtalerum 5 pladser inkl pc plads x Toilet HC, personale x Print/kopi x Rengøringsrum Delsum 709 DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 279

280 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Decentrale Akut- og funktioner til familieklynge rengøring, transport og forsyning, tekniske funktioner Thorax- og abdominalklynge x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast Depot, børnesenge Depot, rene senge Vaskemaskine, senge Deles i to zoner, opredning af seng på ren side Opstilling, urene senge Depot, linned Inkl plads til madrasser og symaskine/mærking af tøj Depot, rengøringsmaskiner Med vaskefaciliteter Depot, udstyr Hjælpemidler Multirum IT drift, medicinsk teknik m.m Depot, værksted Til multirum Depot, gaskolber x Toilet HC, personale x Toilet, personale Kontor, ID kort Foto af nyansatte, printe ID kort x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast Depot, specialsenge Barriatriske, ståsenge etc Depot, rene senge Vaskemaskine, senge Opstilling, urene senge Depot, linned Inkl plads til madrasser og symaskine/mærking af tøj Depot, rengøringsmaskiner Med vaskefaciliteter Depot, udstyr Hjælpemidler Multirum IT drift, medicinsk teknik, dialyse Depot, værksted Til multirum Depot, gaskolber x Toilet HC, personale x Toilet, personale Delsum DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 280

281 Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Transport og forsyning Delfunktion Funktion Standardrum Centralkøkken Udpakkingsrum, mad x Kontor 1 pl Lederfunktion x Kontorlandskab, klinik 4 pl Fleksible arbejdspladser x Samtalerum x Print/kopi Personalerum 16 pladser x Toilet HC, personale x Toilet, personale Modtagelse af mad Køkken Inkl støtteareal Lager, mad køl Lager, mad tør Lager, mad frys Lager, udstyr Opvask Lager, urent Med køl Opstilling, urene madvogne Vognvask Vognvask, ren zone Med køl Pakkerum, mad x Depot, udstyr, stort Diverse gods Lager, madaffald Med køl x Rengøringsrum Varemodtagelse x Kontor 2 pl Åben arbejdsplads Varemodtagelse Inkl AGV opstilling Opstilling, trucks etc. Med ladepladser Lager, gaskolber Brandsikkert Lager, småpakker Sluseport, varemodtagelse Sluse med sakselift, varemodtagelse x Toilet, personale DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 281

282 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Transport og forsyning Centrale depoter/lagre Depot, sprit Brandsikkert Depot, gaskolber Blandingsgasser og ilt Brandsikkert Depot, beredskabsudstyr Katastofeudstyr, udrykningsudstyr etc. Ved akutklyngen Affaldscentral x Kontor 2 pl Fleksibel eller fast x Toilet, personale Garderobe Med håndvask og bruser Affaldscentral Ekskl. teknisk areal Depot, risikoaffald Inkl specialaffald Sluse, affaldcsentral Opstillingspladser, tomme Linnedvogne og vogne til eksternt vogne forsyningsenter Depot biologisk affald Med køl og adgangskontrol Depot, udstyr i retur/kassation Portører Vagtrum/kontor 3 arbejdspladser. Med PC pladser og siddegruppe Post Postsortering x Print/kopi x Toilet HC, personale Arkiv Arkiv Til brug for laboratoriet Hjælpemiddel Ekspedition Med vindfang og ventezone central, Betjener hele servicebyen servicebyen Indlevering, urent gods Udlevering, rent gods Inkl. indlevering af nyt gods Rengøring Med vaskemaskine til tøj og kabinetvaskemaskine Depot. stomiudstyr Depot, udstyr Loftshøjde til pallereoler,, inkl depot for udstyr til barriatriske pasienter x Toilet HC, patient/besøgende x Toilet, personale x Print/kopi Værksted Med depot og paternoster Hjælpemiddel Depot, hjælpemidler Indlevring af småudstyr central, vestibule Delsum DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 282

283 Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Tekniske funktioner Delfunktion Funktion Standardrum Værksteder Værksted, AGV inkl. medicinsk Værksted Grov og fin, med PC teknik arbejdspladser Depot, IKT Depot, værksteder Depot, urent Affaldsrum x Toilet HC, personale x Toilet, personale Drift Driftscentral Overvågning af interne driftssystemer Gartnerfunktion, Depot, udstyr Udstyr og materiel til udendørs snerydning og biler arbejde samt biler Delsum 686 Delfunktion Funktion Standardrum Rum Kommentar/beskrivelse m2 netto Antal rum Areal i alt Kontorområde Fælles for alle x Print/kopi delfunktioner x Kontor 1 pl Med lederfunktion Hjælpemiddelcentralen, drift/service, teknisk afdeling Kontor, 5 personer Drift/serviceafdelingen x Toilet, personale x Toilet HC, personale x Møderum pl Også til undervisning. Skal kunne opdeles x Personalerum Med tekøkken. Placeres samlet x Kontorlandskab, klinik 8 pl IT afdelingen x Kontorlandskab, klinik 4 pl Teknisk afdeling Kontorpladser Teknisk afdeling, drift/serviceafdeling x Samtalerum 5 pladser, inkl 1 PC arbejdsplads x Kontor 2 pl Fælles brug x Kontorlandskab, klinik 8 pl Fælles brug x Rengøringsrum x Affaldsrum Delsum 534 Fælles affaldsrum for hele klyngen x Affaldsrum Delsum 16 Klyngegruppe 9 i alt Eventuelle kommentarer fra deltagere i klyngegruppen Hele gruppen, brugere og rådgivere står samlet bag den indleverede rapport. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 283

284 18 SAMLET AREAL OG KAPACITETER I BYGGEPROGRAMMET I de foregående afsnit er der for hver klyngegruppe anført et rumprogram og det resulterende samlede areal. Det samlede areal programmeret i byggeprogrammet sammenlignet med den gældende arealramme er vist herunder: Medarbejderinddragelse i byggeprogrammet Arealramme for byggeprogrammet Programmeret areal i byggeprogrammet Arealdifference KLG1 Akutklynge KLG2 Intensiv- og interventionsklynge KLG3 Billeddiagnostik og nuklearmedicin KLG4 Laboratoriefunktioner KLG5 Thoraxklynge KLG6 Abdominalklynge KLG7 Familieklynge KLG8 Fællesfunktioner KLG9 Service og logstikklynge I alt, byggeprogram Den samlede arealramme var ca m2 netto, hvilket svarer til det samlede programmerede areal i byggeprogrammet. Byggeprogrammet skal også opfylde de kapacitetskrav, der er i de overordnede rammer i kapacitetsog arealberegningen. For de kliniske funktioner (senge, ambulatorier, specialrum, operationsstuer m.m.) er resultatet af programmeringen som følger: Resultat af medarbejderinddragelsen ibyggeprogrammet Normale senge OP stuer Præ-/post OP & hvilepl Hotelsenge Intensivsenge Akutpladser Ambulatorier Dagpladser Billeddiagnostik og nuklear Fødestuer KLG1 Akutklyngen 39 2 KLG2 Intensiv- og interventionsklyngen KLG3 Billeddiagnostik og nuklearmedicin KLG4 Laboratoriefunktioner KLG5 Thoraxklyngen KLG6 Abdominalklyngen KLG7 Familieklyngen KLG8 Fællesfunktioner 27 3 KLG9 Service og logistikklyngen I alt, byggeprogram kapacitets- og arealberegning DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 284

285 Der er lidt færre normale senge end planlagt, hvilket skyldes at thoraxklyngen har 176 senge imod kapacitets og arealberegningens 181 senge. Antal hotelsenge, intensivsenge, akutpladser, operationsstuer og fødestuer svarer til den planlagte kapacitet. Ambulatorier omfatter alle undersøgelses og behandlingsrum i ambulatorierne inkl. specialrum og endoskopirum, og der er programmeret 136 imod de planlagte 130 rum. Dertil kommer samtalerum. Dagpladser omfatter for hovedpartens vedkommende dialyse, foruden nogle i familieklyngen. Dagpladser til kirurgiske patienter er indeholdt i intensiv og intervetionsklyngen. Der er programmeret 38 imod de planlagte 36. Præ /postoperative og hvilepladser omfatter opvågningspladser samt pladser til opstilling af senge i operation og dagkirurgi samt hvilepladser til dagkirurgi. Der er programmeret 101 pladser imod de planlagte 76. For billeddiagnostik og nuklearmedicin/klinisk fysiologi er der programmet i alt 48 diagnostikrum, hvoraf 2 er placeret i akutklyngen. Dette er et mere end planlagt. For kontorpladser og møderumspladser er resultatet vist herunder: Resultat af medarbejderinddragelsen ibyggeprogrammet Kontorpladser svarer til egentlige kontorer, dertil kommer arbejdspladser i receptioner, arbejdsstationer m.fl. Møderumspladser svarer til egentlige møderum, og konferencerum i billeddiagnostik og katastroferum i akutklyngen er ikke medregnet. Dertil kommer personalerum og undervisningsrum, som indgår som en fælles ressource til møder og undervisning. For både kontorpladser og møderumspladser er der programmeret flere pladser end vurderet i kapacitetsberegningen. Kontorpladser *) Møderumspladser *) KLG1 Akutklyngen KLG2 Intensiv- og interventionsklyngen KLG3 Billeddiagnostik og nuklearmedicin KLG4 Laboratoriefunktioner KLG5 Thoraxklyngen KLG6 Abdominalklyngen KLG7 Familieklyngen KLG8 Fællesfunktioner KLG9 Service og logistikklyngen I alt, byggeprogram kapacitets- og arealberegning *) Kontorpladser og møderumspladser er ekskl. service og logistik klyngen Endelig ses på personaletoiletter og patienttoiletter, hvor der for begge typer skal være 15 toiletter pr samtidigt beskæftigede eller tilstede. Programmeringsresultatet sammenlignet med det beregnede behov jf. ovenfor er følgende: DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 285

286 Resultat af medarbejderinddragelsen ibyggeprogrammet Personaletoiletter i alt Patient og besøgende toiletter i alt KLG1 Akutklyngen KLG2 Intensiv- og interventionsklyngen KLG3 Billeddiagnostik og nuklearmedicin KLG4 Laboratoriefunktioner 16 4 KLG5 Thoraxklyngen KLG6 Abdominalklyngen KLG7 Familieklyngen 17 3 KLG8 Fællesfunktioner KLG9 Service og logistikklyngen 25 1 I alt, byggeprogram Beregnet behov jf. Arbejdstilsynets vejledning Personaletoiletter er ekskl. de toiletter, som etableres i tilknytning til omklædningsfaciliteter og vagtværelser. Patienttoiletter er for hovedpartens vedkommende tilknyttet receptioner til ambulatorier, men inkluderer også toiletter, som etableres i tilknytning til undersøgelsesrum, og som til dels er en del af undersøgelses /behandlingsfunktionen. Patienttoiletter tilknyttet sengestuer, fødestuer, hotel og overnatning for pårørende er ikke medregnet. Endelig ses på fordelingen af rengøringsrum og affaldsrum på klyngerne: Resultat af medarbejderinddragelsen ibyggeprogrammet Rengøringsrum Affaldsrum Programmeret nettoareal KLG1 Akutklyngen KLG2 Intensiv- og interventionsklyngen KLG3 Billeddiagnostik og nuklearmedicin KLG4 Laboratoriefunktioner KLG5 Thoraxklyngen KLG6 Abdominalklyngen KLG7 Familieklyngen KLG8 Fællesfunktioner KLG9 Service og logistikklyngen I alt, byggeprogram Disse rum inkluderer rengørings og affaldsrum i skyllerumsunits, og det væsentlige her er en nogenlunde jævn fordeling af disse rum set i forhold til nettoarealet. DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 286

287 19 BILAG 19.1 Bilag 1. Deltager oversigt TVG og KLG Tværgående gruppe 1: Logistik, forsyning og affald DNV G. medarbejdere Initialer Funktion Afdeling Jens Peter Østergaard JPØ Driftschef / Formand Driftsafdeling Ole Teglgaard OTE Chefkonsulent DNV Gødstrup Vibeke May VMA Sygeplejerske / AmiR Onkologisk afd. Inger Engedal (RHE) IEN Ledn.bioanalytiker, KBA KBA+KIA Martin S. Johansen MSJ Udv. og Kv.konsulent Driftsafd. Conny Grave Storgaard CGS Økonoma Køkkenet Kurt Nielsen KNI Portør Serviceområdet Anders Knudsen AKN Hospitalsapoteker Hospitalsapoteket Alex Glob Kallerup AGK Teknisk medarb. Hjælpemiddelenhed Thorkil Vandborg TVA Afdelingsleder Teknisk afdeling Gitte Møller GMØ ledn.bioanalytiker Patologisk Institut Marianne Bjørn MBJ Sygeplejerske / FTR B siden, HMU Rita Staunstrup Kirkegaard RSK Sosu assistent / AmiR B siden, HMU DNV G. PS (Møder ved behov) Anette Jensen AJE Hygiejnesygeplejerske Bente Fjordside BFJ Arb.miljøkoordinator Jeanette Henriksen JHE Kvalitetskonsulent Jens Oluf Bruun Pedersen JBP Projektleder Lone Geertsen LGE Klinisk koordinator Palle Hurwitz PHU Arkitekt maa CuraVita Elizabeth Kimsås EKI Rådgiver Torje Pedersen TPE Rådgiver Karsten Westmark KWE Arkitekt Johannes Eggen JEG Arkitekt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 287

288 Tværgående gruppe 2: Ambulatorier og dagområder somatik DNV G. medarbejdere Initialer Funktion Afdeling Sten Husted SHU Ledn. Overlæge / Formand Medicinsk afdeling Lone Viggers LVI Ernæringschef Ernæringsenheden Lene Olesen LOL Ass.afd.sygeplejerske Urinv.kir.: June Ejlersen JEJ Afdelingslæge Nuklearmed.afd. Karina Bach Falsig KBF Stedfortræder Røntgenafd. Peter Olesen POL Overlæge Gyn. Obst.afd. Gurli Wolf GWO Afd.sygeplejerske Børneafd. Sanne Pedersen SPE Ergoterapeut Fys. Ergoterapiafd. Hanne Bundgaard HBU Afd.sygeplejerske Onkologisk afd. Niels Nielsen NNI Overlæge Kirurgisk afd. Susan Arac SAR Afdelingslæge Øjenafd. Aase Thesbjerg (RHL) ATH Afd. bioanalytiker KBA+KIA Niels Thorsgaard NTH Overlæge Medicinsk afd. Susanne Gammelgaard SGA Afd. sygeplejerske Ortopædkir.afd Annitta Ramsgaard ARA Fysioterapeut / TR B siden, HMU Hanna Rudmose HRU Sygeplejerske / AmiR B siden, HMU DNV G. PS (Møder ved behov) Anette Jensen AJE Hygiejnesygeplejerske Bente Fjordside BFJ Arb.miljøkoordinator Jeanette Henriksen JHE Kvalitetskonsulent Jens Oluf Bruun Pedersen JBP Projektleder Lone Geertsen LGE Klinisk koordinator Palle Hurwitz PHU Arkitekt maa Ole Teglgaard OTE Chefkonsulent CuraVita Elizabeth Kimsås EKI Rådgiver Stig Morten Jensen SMJ Rådgiver Tine Fonnesberg TFO Arkitekt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 288

289 Tværgående gruppe 3: Sengeområder somatik inkl. integreret fysioterapi og ergoterapi samt patienthotel DNV G. medarbejdere Initialer Funktion Afdeling Margrethe Povlsgaard MPO Ledn.overspl. / Formand Onkologisk afd. Lone Viggers LVI Ernæringschef Ernæringsenheden Marianne Svejstrup MSV Ass.afd.sygeplejerske Urinv.kir.afd. Sonja Hougaard SHO Afd. sygeplejerske Børneafdeling Peter Seebach PSE Chefterapeut Fys. Ergoterapiafd. Line Kjeldgaard LKJ Sygeplejerske / Hygiejne Onkologisk Afd. Karsten Margon KMA Afd. sygeplejerske Kirurgisk afd. Pernille Jørgensen PJØ Sygeplejerske ØNH afd. Karoline Meldgaard Pedersen KMP Overlæge Medicinsk afd. Hanne Christensen HCR Sygeplejerske Neurologisk afd. Helle Hindkjær Østergaard HHØ Afdelingssygeplejerske Ortopædkir.afd. Bettina Hvas Busk BHB Ergoterapeut / FTR B siden, HMU Tine Kaas Jepsen TKJ Sygeplejerske / AmiR B siden, HMU Anne B. Langsted Pedersen ALP Overlæge Medicinsk afd. Deirdre Mary Maguire Toft DMT Ledende terapeut Fys. Ergoterapiafd. DNV G. PS (Møder ved behov) Anette Jensen AJE Hygiejnesygeplejerske Bente Fjordside BFJ Arb.miljøkoordinator Jeanette Henriksen JHE Kvalitetskonsulent Jens Oluf Bruun Pedersen JBP Projektleder Lone Geertsen LGE Klinisk koordinator Palle Hurwitz PHU Arkitekt maa Ole Teglgaard OTE Chefkonsulent CuraVita Anne Poulsen APO Rådgiver Stig Morten Jensen SMJ Rådgiver Hanne Hemsen HHE Arkitekt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 289

290 Tværgående gruppe 4: Kontorområder, personaleservice, undervisning og forskning. DNV G. medarbejdere Initialer Funktion Afdeling Lasse Plougstrup Hansen LPH HR chef / Formand Staben Anne Kruse AKR Sekretær Urinv.kir.afd. June Ejlersen JEJ Afdelingslæge Nuklearmed.afd. Nora Jacobsen NJA Ledn.sekretær Røntgenafdeling Gitte Østergaard Poulsen GØP Udd. og udv.ergoterap Fys. Ergoterapiafd. Lone Langkjær Lauritsen LLL Lægesekretær Kirurgisk afd. Lene Birgitte Hansen LBH Bioanalytikerunderv. KIA KBA+KIA Erling Bjerregaard Pedersen EBP Professor, overlæge Medicinsk afd. Birgitte Egholm Jacobsen BEJ Kl. sygepl.spec. Medicinsk afd. Mattijs Bolder MBO Hovedudd.læge Ortopædkir.afd Jan Ole Olesen JOO Serviceleder Driftsafd. Kurt Rasmussen KRA Ledn.overlæge Arbejdsmed.klinik Mindaugas Pleckaitis MPE Afdelingslæge Patologisk Institut Agnethe Clemmensen ACL Udviklingskonsulent Regionspsyk. Vest Hans Jørgen Søgaard HJS Overlæge Regionspsyk. Vest Kate Gahner KGA Sekretær / TR B siden, HMU Dorthe Niewald DIN Økonomimedarbejder / AmiR B siden, HMU DNV G. PS (Møder ved behov) Anette Jensen AJE Hygiejnesygeplejerske Bente Fjordside BFJ Arb.miljøkoordinator Jeanette Henriksen JHE Kvalitetskonsulent Jens Oluf Bruun Pedersen JBP Projektleder Lone Geertsen LGE Klinisk koordinator Palle Hurwitz PHU Arkitekt maa Maj Britt Stobberup MBS Arbejdsmiljøkonsulent Ole Teglgaard OTE Chefkonsulent CuraVita Lise Aagaard LAA Rådgiver Hanne Høifødt HHØ Rådgiver (Anne Poulsen) APO Rådgiver (Stig Morten Jensen) SMJ Rådgiver Lina Hyll LHY Arkitekt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 290

291 Klyngegruppe 1: Akutområdet DNV G. medarbejdere Initialer Funktion Afdeling Tommy Jan Gunnar Andersson TJA Ledn.overlæge / Formand Akutafd. Morten Christopher Petersen MCP Overlæge Akutafd. Maria Bentzen MBE Afd.sygeplejerske Akutafd. Lone Kasch LKA Sygepl., Akutmodt. Akutafd. Sidsel Elisabeth Bøggild Ipsen SBI Overlæge Gyn. Obst.afd. Michael Godsvig Lindvig MGL Fysioterapeut Fys. Ergoterapiafd. Lene Møller Holm LMH Afd.sygeplejerske Kirurgisk Afd. Lene Sofia Sørensen LSS Afdelingsbioanalytiker KBA+KIA Heidi Møller HMØ Afd.sygeplejerske Onkologisk afd. Steen Elkjær Husted SEH Ledn.Overlæge Medicinsk afd. Tonny Hansen THA Ledn.overlæge Røntgenafd. Rikke Monrad Hansen RMH Overlæge Børneafd. Matthijs Bolder MBO Hovedudd.læge Ortopædkir.afd. Birgitte Spandet Jensen BSJ Afd.sygepl. Psykiatri Lisbeth Jørgensen Poulsen LJP Sosu assistent / FTR B siden, HMU Anette Maabjerg AMA Sygeplejerske / AmiR B siden, HMU DNV G. PS / Bygherrerådgiver (Møder ved behov) Anette Jensen AJE Hygiejnesygeplejerske Bente Fjordside BFJ Arb.miljøkoordinator Jeanette Henriksen JHE Kvalitetskonsulent Jens Oluf Bruun Pedersen JBP Projektleder Lone Geertsen LGE Klinisk koordinator Ole Teglgaard OTE Chefkonsulent Palle Hurwitz PHU Arkitekt maa Niels Erik Thomsen NET Arkitekt maa Søren Andersen SAN Arkitekt maa CuraVita Cristina Østergaard CØS Rådgiver Stig Morten Jensen SMJ Rådgiver Hanne Hemsen HHE Arkitekt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 291

292 Klyngegruppe 2: Intensiv og interventions klynge DNV G. medarbejdere Initialer Funktion Afdeling Michael Lindhardt Rasmussen MLR Ledn.overlæge / Formand Anæstesi.afd Hans Henrik René Christensen HRC Overlæge Anæstesi.afd. Heidi Stenild Nielsen HSN Sygeplejerske Anæstesiafd. Inger Østerby Mouritsen IØM Sygeplejerske Anæstesiafd. Carsten Byrjalsen CBY Ledende overlæge Gyn. Obst.afd. Niels Hald NHA Overlæge / Vedr. OP Kirurgisk afd. Palle Nielsen PNI Ledn.overlæge Urinvejskir.afd. Karina Willemoes KWI Chefbioanalytiker, KBA KBA+KIA Nina Kjær NKJ Suppleant for Karina Ingrid Møller Thomsen IMT Overlæge Medicinsk afd. Bjarne Gobert Jørgensen BGJ Ledn.overlæge ØNH afd. Helle Hindkjær Østergaard HHØ Afd.sygeplejerske Ortopædkir.afd Alma Katrine Jensen AKJ Sygeplejerske / FTR B siden, HMU Ann Iren Hansen AIH Sygeplejerske / AmiR B siden, HMU Randi Nørum Pedersen RNP Social- & Sundhedsass. Anæstesiologisk afd. Kirsten Sørensen KSØ Afd.sygeplejerske Anæstesiologisk afd. DNV G. PS / Bygherrerådgiver (Møder ved behov) Anette Jensen AJE Hygiejnesygeplejerske Bente Fjordside BFJ Arb.miljøkoordinator Jeanette Henriksen JHE Kvalitetskonsulent Jens Oluf Bruun Pedersen JBP Projektleder Lone Geertsen LGE Klinisk koordinator Ole Teglgaard OTE Chefkonsulent Palle Hurwitz PHU Arkitekt maa Niels Erik Thomsen NET Arkitekt maa Søren Andersen SAN Arkitekt maa CuraVita Ole Faafeng OFA Rådgiver Torje Pedersen TPE Rådgiver (Elizabeth Kimsås) EKI Rådgiver Tine Fonnesberg TFO Arkitekt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 292

293 Klyngegruppe 3: Billeddiagnostik og klinisk fysiologi DNV G. medarbejdere Initialer Funktion Afdeling Jesper Carl Aagaard Mortensen JAM Ledn.overlæge / Formand Nuklearmed.afd. Hanne Birgit Falkesgaard HFA Ledn.oversygepl. Røntgenafdeling Tonny Hansen THA Ledn.overlæge Røntgenafdeling Helle Kyrval HKY Afdelingslæge Akutafdeling Inge Hove Bjerregaard IHB Ass.afd.sygepl., ASA Akutafdeling Claire Anne Fynbo CAF Hospitalsfysiker Nuklearmed. afd. Helle Bang Rønnest (RHL) HBR Bioanalytiker Nuklearmed. afd. June Hede JUH Afd. sygeplejerske Røntgenafdeling Else Merete Ebbensgaard EME Læge Røntgenafdeling Stine Taudahl Søndergaard STS Bioanalytiker Nuklearmed. afd. Troels Niemann TNI Overlæge Medicinsk afd. Hanne Berg Fog HBF Afdelingssygeplejerske Medicinsk afd. Marianne Bjørn MBJ Sygeplejerske / FTR B siden, HMU Erik Bøndergaard EBØ Bioanalytiker / AmiR B siden, HMU Dennis Baun Christensen DBC Overlæge/radiolog Røntgenafdeling DNV G. PS/Bygherrerådgiver (Møder ved behov) Anette Jensen AJE Hygiejnesygeplejerske Bente Fjordside BFJ Arb. miljøkoordinator Jeanette Henriksen JHE Kvalitetskonsulent Jens Oluf Bruun Pedersen JBP Projektleder Lone Geertsen LGE Klinisk koordinator Ole Teglgaard OTE Chefkonsulent Palle Hurwitz PHU Arkitekt maa Niels Erik Thomsen NET Arkitekt maa Søren Andersen SAN Arkitekt maa CuraVita Ole Faafeng OFA Rådgiver Carsten Dollerup CDO Rådgiver Hanne Hemsen HHE Arkitekt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 293

294 Klyngegruppe 4: Laboratoriefunktioner DNV G. medarbejdere Initialer Funktion Afdeling Steen Jensen SJE Ledn. overlæge/formand Patologisk Institut Karen Roed KRO Afd. bioanalytiker/uth Patologisk Institut Birgit Thorkildsen Olesen BTO Bioanalytiker Patologisk Institut Annebirthe Bo Hansen ABH Ledn. overlæge KBA+KIA Karina Willemoes KWI Chefbioanalytiker KBA+KIA Charlotte Lindegaard Hansen CLH Ledn. bioan, KIA KBA+KIA Kirstine Marie Flæng Pedersen KFP Bioanalytikerunderv. KIA Helle Bang Rønnest HBR Bioanalytiker Nuklearmed. afd. Marianne Hedegaard Søndergård MHS Ledn. bioanalytiker Mikrobiologisk afd. Tanja Maagaard Petersen TMP Bioanalytiker Mikrobiologisk afd. Philip Hojrizi PHO Farmaceut / Kval.mm. Hospitalsapoteket Annette Toft Jacobsen ATJ Bioanalytiker / FTR B siden, HMU Louise Bierkampf Gjørup LBG Bioanalytiker / AmiR B siden, HMU Mona Hoffmann Rosenbeck MHR Ledende bioanalytiker KBA DNV G. PS / Bygherrerådgiver (Møder ved behov) Anette Jensen AJE Hygiejnesygeplejerske Bente Fjordside BFJ Arb. miljøkoordinator Jeanette Henriksen JHE Kvalitetskonsulent Jens Oluf Bruun Pedersen JBP Projektleder Lone Geertsen LGE Klinisk koordinator Ole Teglgaard OTE Chefkonsulent Palle Hurwitz PHU Arkitekt maa Niels Erik Thomsen NET Arkitekt maa Søren Andersen SAN Arkitekt maa CuraVita Anne Poulsen APO Rådgiver Hanne Høifødt HHØ Rådgiver Torben Kjær TKJ Arkitekt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 294

295 Klyngegruppe 5: Thorax, kredsløbs, hormon, bevægeapparatklyngen DNV G. medarbejdere Initialer Funktion Afdeling Bodil Overgaard Akselsen BOA Ledn. overspl./formand Medicinsk afd. Lone Viggers LVI Ernæringschef Ernæringsenheden Peter Seebach PSE Chefterapeut Fys. Ergoterapiafd. Hanne Sloth HSL Ergoterapeut Fys. Ergoterapiafd. Jesper Nørgaard Bech JNB Overlæge Medicinsk afd. Anne Birgitte Langsted Pedersen ALP Overlæge Medicinsk afd. Jens Aage Lindberg JAL Overlæge Medicinsk afd. Henny Færge Rabjerg HFR Afd. sygeplejerske Medicinsk afd. Hanne Berg Fog HBF Afd. sygeplejerske Medicinsk afd. Susanne Gammelgaard SGM Afd. sygeplejerske Ortopædkir. afd. Pernille Staal Thiessen PST Spec. ansv. sygepl. Ortopædkir. afd. Tina Andersen TAN Sekretær Ortopædkir. afd. Annette Askjær Dam AAD Sygeplejerske / FTR B siden, HMU Mette Cramer Jensen MCJ Sygeplejerske / AmiR B siden, HMU Steen Elkjær Husted SEH Ledende overlæge Medicinsk afd. DNV G. PS / Bygherrerådgiver (Møder ved behov) Anette Jensen AJE Hygiejnesygeplejerske Bente Fjordside BFJ Arb. miljøkoordinator Jeanette Henriksen JHE Kvalitetskonsulent Jens Oluf Bruun Pedersen JBP Projektleder Lone Geertsen LGE Klinisk koordinator Ole Teglgaard OTE Chefkonsulent Palle Hurwitz PHU Arkitekt maa Niels Erik Thomsen NET Arkitekt maa Søren Andersen SAN Arkitekt maa CuraVita Elizabeth Kimsås EKI Rådgiver Jakob Duus JDU Rådgiver Maria Nørgaard Jensen MNJ Arkitekt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 295

296 Klyngegruppe 6: Abdominalklyngen DNV G. medarbejdere Initialer Funktion Afdeling Elsebeth Borg Esmarch EBE Ledn. oversygepl. / Formand Kirurgisk Afd. Mogens Harrits Jepsen MHJ Overlæge Kirurgisk afd. Heidi Beate Christensen HBC Overlæge Gyn. Obst.afd Niels Toft Mikkelsen NTM Overlæge Urinvejskir.afd. Bjarne Gobert Jørgensen BGJ Ledende overlæge ØNH afd. Niels Thorsgaard NTO Overlæge Medicinsk afd. Elin Randrup ERA Sosu assistent / FTR B siden, HMU Inger Bækgård IBÆ Sygeplejerske / AmiR B siden, HMU DNV G. PS / Bygherrerådgiver (Møder ved behov) Anette Jensen AJE Hygiejnesygeplejerske Bente Fjordside BFJ Arb. miljøkoordinator Jeanette Henriksen JHE Kvalitetskonsulent Jens Oluf Bruun Pedersen JBP Projektleder Lone Geertsen LGE Klinisk koordinator Ole Teglgaard OTE Chefkonsulent Palle Hurwitz PHU Arkitekt maa Niels Erik Thomsen NET Arkitekt maa Søren Andersen SAN Arkitekt maa CuraVita Christina Østergaard CØS Rådgiver Stig Morten Jensen SMJ Rådgiver (Anne Poulsen) APO Rådgiver Maria Nørgaard Jensen MNJ Arkitekt (Johannes Eggen) JEG Arkitekt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 296

297 Klyngegruppe 7. Familieklyngen DNV G. medarbejdere Initialer Funktion Afdeling Ann Fogsgaard AFO Chefjordemoder / Formand Gyn. Obst.afd. Jane Heidi Boris JHB Overlæge Gyn. Obst.afd. Bente Hansen BHA afd. sygeplejerske Gyn. Obst.afd. Dagny Solveig Kloster Pedersen DKP Ledn. oversygepl. Børneafdeling Lisbeth Velling Andersen LVA Afd. sygeplejerske Børneafdeling Yrsa Nedergaard Lauridsen YNL Sygeplejerske / Patients. Børneafdeling Deirdre Mary Toft Maguire DTM Ledn. terapeut Fys. Ergoterapiafd. Britt Hauris Akhas BHA Jordemoder / FTR B siden, HMU Dorte Elisabeth Lejbølle DEL Sygeplejerske /AmiR B siden, HMU DNV G. PS / Bygherrerådgiver (Møder ved behov) Anette Jensen AJE Hygiejnesygeplejerske Bente Fjordside BFJ Arb. miljøkoordinator Jeanette Henriksen JHE Kvalitetskonsulent Jens Oluf Bruun Pedersen JBP Projektleder Lone Geertsen LGE Klinisk koordinator Ole Teglgaard OTE Chefkonsulent Palle Hurwitz PHU Arkitekt maa Niels Erik Thomsen NET Arkitekt maa Søren Andersen SAN Arkitekt maa CuraVita Lise Aagaard LAA Rådgiver Hanne Høifødt HHØ Rådgiver Hanne Hemsen HHE Arkitekt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 297

298 Klyngegruppe 8: Fællesfunktioner DNV G. medarbejdere Initialer Funktion Afdeling Lasse Plougstrup Hansen LPH HR chef / Formand Staben Anne Kruse AKR Sekretær Urinv. kir. afd. June Anita Ejlersen JAE Afdelingslæge Nuklearmed. afd. Nora Boni Jacobsen NBJ Ledn. sekretær Røntgenafdeling Gitte Østergaard Poulsen GØP Udd. & udv. ergoterapi Fys. Ergoterapiafd. Lone Langkjær Lauritsen LLL Lægesekretær Kirurgisk afd. Lene Birgitte Hansen LBH Bioanalytiker KIA KBA+KIA Erling Bjerregaard Pedersen EBP Professor, overlæge Medicinsk afd. Birgitte Egholm Jacobsen BEJ Kl. sygepl. spec. Medicinsk afd. Mattijs Bolder MBO Hovedudd. læge Ortopædkir. afd Jan Ole Olesen JOO Serviceleder Driftsafdeling Kurt Rasmussen KRA Ledn. overlæge Arbejdsmed. klinik Mindaugas Pleckaitis MPL Afdelingslæge Patologisk Institut Dagny Solveig Kloster Pedersen DKP Ledende oversygepl. Børneafdeling Deirdre Mary Maguire Toft DMT Ledende terapeut Fys. Ergoterapiafd. Kirstine Guld Frederiksen KGF Klinisk diætist Ernæringsenheden Lene Kjær LKJ Afd. Spl. BUC Liselotte Højriis Jeppesen LHJ Sygeplejerske Ortopædkir. afd Agnethe Clemmensen ACL Udviklingskonsulent Regionspsyk. Vest Hans Jørgen Søgaard HJS Overlæge Regionspsyk. Vest Kate Gahner Larsen KGL Sekretær / TR B siden, HMU Dorthe Niewald DIN Økonomimedarbejder / AmiR B siden, HMU Anette Kærgaard AKÆ Overlæge Arbejdsmed. klinik DNV G. PS / Bygherrerådgiver (Møder ved behov) Anette Jensen AJE Hygiejnesygeplejerske Bente Fjordside BFJ Arb. miljøkoordinator May Britt Stabberup MBS Arb. miljøkonsulent Jeanette Henriksen JHE Kvalitetskonsulent Jens Oluf Bruun Pedersen JBP Projektleder Lone Geertsen LGE Klinisk koordinator Ole Teglgaard OTE Chefkonsulent Palle Hurwitz PHU Arkitekt maa Niels Erik Thomsen NET Arkitekt maa Søren Andersen SAN Arkitekt maa CuraVita Lise Aagaard LAA Rådgiver Stig Morten Jensen SMJ Rådgiver Torben Kjær TKJ Arkitekt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 298

299 Klyngegruppe 9: Service og logistikklyngen DNV G. medarbejdere Initialer Funktion Afdeling Jens Peter Østergaard JPØ Driftschef / Formand Driftsafdeling Ole Teglgaard OTE Chefkonsulent DNV Gødstrup Vibeke May VMA Sygeplejerske / AmiR Onkologisk afd. Inger Engedal (RHE) IEN Ledn. bioanalytiker, KBA KBA+KIA Martin S. Johansen MSJ Udv. og Kv. konsulent Driftsafdeling Conny Grave Storgaard CGS Økonoma Køkkenet Kurt Nielsen KNI Portør Serviceområdet Anders Knudsen AKN Hospitalsapoteker Alex Glob Kallerup AGK Teknisk medarb. Hjælpemiddelenhed Thorkil Vandborg TVA Afdelingsleder Teknisk afdeling Gitte Møller GMØ ledn.bioanalytiker Patologisk Institut Marianne Bjørn MBJ Sygeplejerske / FTR B siden, HMU Rita Staunstrup Kirkegaard RSK Sosu assistent / AmiR B siden, HMU DNV G. PS / Bygherrerådgiver (Møder ved behov) Anette Jensen AJE Hygiejnesygeplejerske Bente Fjordside BFJ Arb. miljøkoordinator Jeanette Henriksen JHE Kvalitetskonsulent Jens Oluf Bruun Pedersen JBP Projektleder Lone Geertsen LGE Klinisk koordinator Palle Hurwitz PHU Arkitekt maa Niels Erik Thomsen NET Arkitekt maa Søren Andersen SAN Arkitekt maa CuraVita Elizabeth Kimsås EKI Rådgiver Torje Pedersen TPE Rådgiver Karsten Westmark KWE Arkitekt DNV Gødstrup Bilag 10.1 Funktionsprogram 299