Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Magistraten Mødet den kl Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Godkendelse af ændring af organiseringen i Borgmesterens Forvaltning Løn-og 2 Personalekontoret (ØKA) og HR & Arbejdsmiljø samt udpegning af ledelsesrepræsentant til Hoved-MED 3 Godkendelse af Natura 2000-handleplaner Godkendelse af udviklingsstrategi og miljøvurdering for Stigsborg Havnefront samt udviklingsplan for 1. etape 5 Godkendelse af lokalplan Boliger, Fyrkildevej, Smedegård (2. forelæggelse) Godkendelse af 3. status/afrapportering på strategien "Tryg Aalborg - en mere tryg kommune" 7 Godkendelse af Leasingaftaler vedrørende indkøb af elektronisk nøglesystem til borgere med nødkald Godkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo Godkendelse af vedtægter for KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg Eventuelt Godkendelse af referat 39

3 Tid Mandag 20. marts 2017, kl Sted Boulevarden 13, Repræsentationslokale 1 Afbud Til stede Øvrige deltagere Hans Henrik Henriksen, Lasse Puertas Navarro Olsen, Mai-Britt Iversen, Thomas Kastrup-Larsen, Mads Duedahl Johansen, Niels Thomas Krarup, Tina French Nielsen Christian Roslev, Jørgen Litske Petersen Øvrige oplysninger

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Beslutning: Godkendt. kl Side 1 af 139

5 Punkt 2. Godkendelse af ændring af organiseringen i Borgmesterens Forvaltning Løn-og Personalekontoret (ØKA) og HR & Arbejdsmiljø samt udpegning af ledelsesrepræsentant til Hoved-MED Borgmesterens Forvaltning indstiller, at Magistraten godkender, at organiseringen i Borgmesterens Forvaltning ændres, således at HR & Arbejdsmiljøafdelingen nedlægges som afdeling, og opgaver og medarbejdere overføres til Løn- og Personalekontoret i Økonomisk Afdeling, og at kontorchef Torben Risager, Løn- og Personalekontoret, som daglig sikkerhedsleder udpeges som ledelsesrepræsentant i Hoved-MED (HMU). Beslutning: Godkendt med virkning fra den 20. marts kl Side 12 af 39

6 Sagsbeskrivelse HR- og arbejdsmiljøområdet er et strategisk område for Aalborg Kommune. Aalborg Kommunes fælles HRenhed blev etableret den 1. januar 2017 med tre medarbejdere og en daglig leder, og fusionerede den 1. oktober 2011 med Arbejdsmiljøafdelingen. I dag består den samlede afdeling af fire konsulenter og en vakant lederstilling (niveau II-lederstilling). HR & Arbejdsmiljøafdelingen er en meget lille afdeling, der i sin nuværende størrelse ikke anses for at være bæredygtig. Løn- og Personalekontoret varetager for tiden projektledelse i forhold til lederudviklingsprogrammet Talent Nord og sekretariatsopgaver for afdelingen. Kontorchef Torben Risager har overtaget formandsposten i Personale- og Ledelsesgruppen (PL Gruppen). Endvidere har Løn- og Personalekontoret overtaget den tværgående koordinering af kontorelevområdet i 2015 fra HR & Arbejdsmiljø, og arbejdsskadeområdet er i 2016 flyttet fra HR & Arbejdsmiljø til Juridisk Kontor i Borgmesterens Forvaltning. For at sikre sammenhæng mellem HR-strategi og opgaveløsning, og for at øge den tværorganisatoriske anvendelse af specialistkompetencerne på HR-området foreslås, at HR & Arbejdsmiljø overføres til den større enhed, Løn- og Personalekontoret. Før ændringen består Borgmesterens Forvaltning af følgende organisatoriske enheder: Borgmesterkontor (Sekretariat, Kommunikation, Event), IT Center og følgende fire afdelinger: HR & Arbejdsmiljø Business Aalborg AaK Bygninger Økonomisk Afdeling (Økonomikontor, Juridisk Kontor, IT & Digitalisering, Finanskontor, Borgerservice, Løn- og Personalekontor, Kantine, Rengøring og Portnere) Efter ændringen består Borgmesterens Forvaltning af følgende organisatoriske enheder: Borgmesterkontor (Sekretariat, Kommunikation, Event), IT Center og følgende fire afdelinger: Business Aalborg AaK Bygninger Økonomisk Afdeling (Økonomikontor, Juridisk Kontor, IT & Digitalisering, Finanskontor, Borgerservice, Løn- og Personalekontor incl. HR- og arbejdsmiljøopgaver, Kantine, Rengøring og Portnere) Som en konsekvens af ændringen ændres MED-strukturen i Borgmesterens Forvaltning. HR & Miljøafdelingens hidtidige personalemøde med MED-status nedlægges, og medarbejderne vil fremover være under Økonomisk Afdelings LMU. HMU har i mødet den 3. marts 2017 godkendt denne ændring. Niveau II-lederstillingen holdes vakant. kl Side 23 af 39

7 Bilag: Magistraten Fremtidig organisering af HR og Arbejdsmiljø kl Side 34 af 39

8 Punkt 3. Godkendelse af Natura 2000-handleplaner By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender høringssvar, som er indkommet ved den offentlige høring af Forslag til Natura 2000-handleplaner , samt godkender de endelige Natura 2000-handleplaner Mariann Nørgaard var fraværende. Beslutning: Anbefales. kl Side 15 af 39

9 Sagsbeskrivelse Forslag til Natura 2000-handleplaner har været i offentlig høring i perioden 20. oktober 15. december De endelige handleplaner skal offentliggøres senest den 20. april Handleplanerne udmønter de statslige Natura 2000-planer, som blev offentliggjort den 20. april Aalborg Kommune har andel i 6 Natura 2000-områder. Handleplanerne er udarbejdet i tæt samarbejde med de kommuner, som vi deler områderne med, og der er udarbejdet én handleplan pr. område. Behandling af indkomne høringssvar i offentlighedsfasen er ligeledes sket i samarbejde med nabokommunerne. Hver kommune er ansvarlig myndighed for gennemførelse af de dele af handleplanen, der dækker kommunens geografiske område, dog undtaget de skovbevoksede fredsskovspligtige arealer, som Miljøstyrelsen er myndighed på. Offentlige lodejere som f.eks. Naturstyrelsen kan vælge at gennemføre den statslige Natura 2000-plan i egne drifts- og plejeplaner. Aalborg Kommune har modtaget i alt 5 besvarelser til handleplanforslagene, og desuden har nabokommunerne fået høringssvar, som alene vedrører handleplanlægningen i deres del af de fælles Natura områder. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (nu Miljøstyrelsen) har sendt bemærkninger til alle seks handleplaner og én indsigelse, som vedrører planen for område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Aage V. Jensen Naturfond og Friluftsrådet har sendt bemærkninger til planen for område nr. 17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov. Agri Nord har sendt bemærkninger om handleplanlægningen og indsatsen i Natura 2000-områderne generelt og bemærkninger vedrørende Lille Vildmose. Endelig har en privatperson sendt bemærkninger angående løse hunde og katte i områderne. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning har gjort indsigelse mod, at handleplanen for område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal ikke tilstrækkeligt beskriver den indsats, der skal ske for fjordterne og dværgterne. Forvaltningen har været i dialog med styrelsen, og det er aftalt, at indsigelsen frafaldes, hvis Aalborg Kommune undersøger mulighederne for afgræsning af 2 holme i Limfjorden, og at kommunernes vurdering af, at der ikke kan laves specifik indsats for dværgterne, fremgår af planen. Forvaltningen har udarbejdet en hvidbog med resumé af de indkomne høringssvar og forslag til besvarelse af dem samt indstilling til den politiske behandling af høringssvarene. Bilag 1: Hvidbog med kommunernes behandling af høringssvar. Bilag 2: De høringssvar, som Aalborg Kommune har modtaget fra Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Agri Nord, Friluftsrådet, Aage V. Jensen Naturfond og Svend Nielsen, Vodskov. Bilag 3-8: Natura 2000-handleplanerne. kl Side 26 af 39

10 Bilag: Magistraten Bilag 1 - Høringssvar Natura 2000-område nr. 14 (Hvidbog) Bilag 2 - Samlet PDF over høringssvar (Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning) Bilag 3 - Handleplan Natura område nr. 14 Bilag 4 - Handleplan Natura 2000-område nr. 15 Bilag 5 - Handleplan Natura 2000-område nr. 17 Bilag 6 - Handleplan Natura område nr. 18 Bilag 7 - Handleplan Natura område 19 Bilag 8 - Handleplan Natura 2000-område nr. 218 kl Side 37 af 39

11 Punkt 4. Godkendelse af udviklingsstrategi og miljøvurdering for Stigsborg Havnefront samt udviklingsplan for 1. etape By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender udviklingsstrategien for Stigsborg Havnefront og udviklingsplanen for 1. etape som grundlag for investorafsøgning samt kommune- og lokalplanlægning, og den sammenfattende redegørelse til miljøvurderingerne af de tre forslag fra parallelopdraget for Stigsborg Havnefront. Beslutning: Anbefales. kl Side 18 af 439

12 Sagsbeskrivelse Aalborg Kommune og Aalborg Havn A/S har ønsket at udarbejde en udviklingsplan for Stigsborg Havnefront, som vist på kortet ovenfor. Udgangspunktet for arbejdet har været den vision for Stigsborg Havnefront, som blev politisk vedtaget i maj Der blev i perioden 16. juni 17. oktober 2016 afholdt et parallelopdrag, hvor tre tværfaglige rådgiverhold udarbejdede forslag til udviklingsplaner. De tre hold var Effekt, Transform+Sleth og Vandkunsten. I byrådets møde den 12. december 2016 (punkt 13) blev det besluttet at benytte Team Vandkunstens hovedgreb som grundlag for udarbejdelsen af en endelig udviklingsplan for Stigsborg Havnefront herunder en detaljeret plan for første etape. Der har været afholdt borgermøder om Stigsborg Havnefront den 6. april 2016 og den 3. november 2016, og der afholdes et igen den 23. marts 2017, hvor borgere får lejlighed til at høre om planerne og stille spørgsmål. Formål og baggrund Nu fremsendes en overordnet udviklingsstrategi for hele Stigsborg Havnefront til politisk godkendelse sammen med en detaljeret udviklingsplan for byudviklingens 1. etape. Formålet med udviklingsstrategien er at sætte den overordnede retning for byudviklingen. Udfordringerne er store og tidsperspektivet rækker langt. Ingen kender konjunkturer, marked, teknologi, behov og arkitektur om 20 til 30 år. Derfor er der med strategien lagt vægt på at skabe et byplanmæssigt og økonomisk robust men også dynamisk - skelet for områdets udvikling. Hensigten er, at udviklingsstrategien sammen med den detaljerede plan for 1. etape skal skabe grundlag for afsøgning af investorer til dannelse af et udviklingsselskab samt være afsættet for udarbejdelsen af kommuneplantillæg og lokalplan for 1. etape. Udviklingsstrategiens indhold kl Side 29 af 439

13 Udviklingsstrategien sætter fokus på Stigsborg havnefront som en sammenhængende del af midtbyen omkring fjorden. Intensionen er, at udviklingen af Stigsborg Havnefront på én gang skal skabe sin egen fortælling, supplere de øvrige havnefronter og samtidig drage nytte af erfaringerne fra udviklingen af dem. Ambitionen er også, at Stigsborg Havnefront skal være et mønstereksempel på fremtidens bæredygtige og SMAR- TE bykvarter. Konkret udfoldes fire delstrategier: 1. Aalborg ved fjorden 2. Grøn, blå og smart 3. Levende og unik 4. Urbant boligkvarter. Desuden beskriver udviklingsstrategien en række retningsgivende principper for indholdet af fremtidige planer, hvad angår bebyggelse, mobilitet, byrum og landskab. Indholdet af udviklingsplanen for 1. etape Området øst og nordøst for Aalborg Kommunes forvaltningsbygning på Stigsborg Brygge afgrænses som byudviklingens 1. etape. Udviklingsstrategiens planprincipper er for dette delområde udmøntet i en mere detaljeret plan. Planen er udarbejdet i en nøje afvejning mellem intentionerne om den gode by og økonomisk realiserbarhed. Udviklingsplanen for 1. etape tegner konturerne af et delområde, som kan blive et centralt omdrejningspunkt for hele Stigsborg Havnefront. Her tænkes skole, innovative erhverv og lokale butikker integreret i et urbant boligkvarter. Endvidere er det intensionen, at den rekreative cirkelbro Ringen og fjordparken skal være vigtige attraktioner for 1. etape. Miljøvurdering Aalborg Kommune har miljøvurderet parallelopdragets tre alternative forslag til udviklingsplaner jævnfør Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. De tre miljørapporter er nu udbygget med én sammenfattende redegørelse. Her beskrives, hvordan de modtagne bemærkninger mv. er taget i betragtning, hvordan miljøhensyn er integreret i planerne, hvorfor disse planer er valgt på baggrund af de tre vurderede alternativer, og hvordan kommunen vil overvåge de væsentlige påvirkninger af planen. Økonomi Aalborg Kommune er sammen med Aalborg Havn de primære grundejere på Stigsborg Havnefront og har således væsentlige økonomiske interesser i byudviklingen samt væsentlige udgifter forbundet med planlægning og klargøring af området. Intensionen er at etablere et udviklingsselskab i samarbejde med private investorer, som får til opgave at varetage grundejerinteressen. kl Side 310 af af 439

14 Bilag: Magistraten Udviklingsplan for 1 etape af Stigsborg Havnefront Udviklingsstrategi for Stigsborg Havnefront Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering af udviklingsplaner for Stigsborg Havnefront kl Side 411 af af 439

15 Punkt 5. Godkendelse af lokalplan Boliger, Fyrkildevej, Smedegård (2. forelæggelse) By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender lokalplan endeligt med nedenstående ændringer. Forslag til ændringer i lokalplan For at sikre mulighed for en fleksibel og hensigtsmæssig indretning af garager og carporte anbefaler By- og Landskabsforvaltningen, at indsigelse vedrørende byggefelternes størrelse imødekommes gennem en mindre tilretning af kortbilag 2: - Dybden på byggefelter til garager øges fra 12 til 16 m øst for Fyrkildevej, vest herfor øges de med 1 m. - Indpasning af byggefelter til garager i 2 etager justeres (samme omfang). Beslutning: Anbefales. kl Side 12 af af 539

16 Sagsbeskrivelse 1. forelæggelse By- og Landskabsudvalgets møde 10. november 2016 (punkt 5) Magistratens møde 21. november 2016 (punkt 7) Byrådets møde 28. november 2016 (punkt 5). Forslaget har været offentliggjort i perioden 7. december 2016 til og med 1. februar Link til digitale planer Lokalplan Oversigtskort Formål og baggrund Lokalplanens formål er at muliggøre omdannelse af det eksisterende boligområde ved Fyrkildevej gennem en kombineret indsats med renovering og fortætning. Indsatsen skal skabe flere forskellige boligtyper og boformer i området, herunder en ny type erhvervsboliger, som er boliger med tilknyttet erhvervsareal til f.eks. kontor, værksted eller lignende ikke miljøbelastende erhverv, der er foreneligt med delområdets hovedformål, boliger og rekreative formål. Den administrative organisering af erhvervsboligerne er under udarbejdelse og skal godkendes særskilt af kommunen. kl Side 213 af af 539

17 Med lokalplanen lægges vægt på at højne såvel æstetik, kvalitet og funktionalitet af bebyggelse og friarealer, således at området gøres attraktivt for en bredere beboer- og brugerskare. Lokalplanens indhold Lokalplanen omfatter den 3. og sidste renoverings-etape i Himmerland Boligforenings helhedsplan for Kildeparken 2020, der i alt omfatter 3 boligafdelinger. Der er tidligere godkendt lokalplaner for helhedsplanens 2 øvrige renoverings-etaper for afdelinger ved hhv. Blåkildevej og Ravnkildevej, hvor renoveringsarbejderne pågår. Den samlede helhedsplan gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden og Aalborg Kommune og er særskilt godkendt af byrådet. Afdelingen ved Fyrkildevej rummer i dag ca. 420 almene boliger. I forbindelse med renoveringen er der mulighed for at øge det samlede antal boliger til ca. 470, bebyggelsesprocenten vil dog kun stige fra ca. 35% til ca. 37%. Hovedindholdet i Fyrkildevejs omdannelse er således ombygning af den eksisterende bebyggelse, og det er primært i det sydlige område, mellem Astrupstien og Sundheds- og Kvartershuset, at lokalplanen giver mulighed for fortætning med nybyggeri, herunder mulighed for påbygning af en 3. etage med tagboliger. Det er også i dette område, der gives mulighed for indpasning af erhvervsboliger, som nabo og hængsel til det fremtidige Tornhøj Bydelscentrum ( kickstart-området ) omkring Astrupstien og tunnelen ved Humlebakken. Boligområdet har en markant grøn karakter, og i arbejdet med lokalplanen er det derfor vægtet højt at sætte rammer for en omdannelse, der også understøtter bebyggelsens landskabelige kvaliteter. Området vejbetjenes internt fra Fyrkildevej, der er tilsluttet Humlebakken mod syd. Lokalplanen giver mulighed for en fremtidig forlængelse af Fyrkildevej mod nord/vest med tilslutning til Ravnkildevej. Derved vil vejen få ny betydning som forbindelse for kørende trafik, på tværs af Kildeparken. Intentionen bag er at give muligheder for at understøtte bydelens interne mobilitet, og i den sammenhæng at understøtte mere liv og dermed mere tryghed i det offentlige rum. Ophævelse af lokalplan og byplanvedtægt Lokalplanområdet er delvist omfattet af Lokalplan Sundhedshus, Fyrkildevej, Smedegård, godkendt den 14. juni Lokalplanen udlægger området til erhvervsformål. Ved den endelige godkendelse og offentliggørelse af Lokalplan ophæves Lokalplan i sin helhed. Lokalplanområdet er endvidere delvist omfattet af byplanvedtægt nr. 32 vedrørende et område syd for Smedegårdsvej, vedtaget den 26. februar Lokalplanen udlægger området til boligformål i form af tæt-lavog etageboliger. Ved den endelige godkendelse og offentliggørelse af Lokalplan ophæves Byplanvedtægt nr. 32 inden for det område, der er omfattet af Lokalplan Miljøvurdering Kommunen har ikke modtaget bemærkninger til miljøscreeningen og sin afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljørapport. Økonomi Gennemførelsen af lokalplanen skønnes ikke at medføre direkte udgifter for kommunen. Indsigelser og bemærkninger Der er modtaget følgende henvendelser: 1. Erhvervsstyrelsen 2. COWI, Visionsvej 53, 9000 Aalborg, p.v.a. bygherre, Himmerland Boligforening A/S 3. Ditte Marie Fosmann & Joakim Fernström, Rebildparken 31, 9220 Aalborg Øst Henvendelserne er behandlet i rækkefølge nedenfor. 1. Bemærkning fra Erhvervsstyrelsen vedrørende kommunen skal huske at opdatere kommuneplanens bilag M, med hensyn til øget boligrummelighed. kl Side 314 af af 539

18 Svar: Taget til efterretning 2. Indsigelse fra COWI p.v.a. bygherre vedrørende behov for diverse justeringer af byggefelter til garager. Svar: Imødekommet. Jævnfør den seneste projektudvikling er der opstået behov for mindre justeringer af byggefelternes dybde mv. De ønskede justeringer vurderes ikke at medføre negative konsekvenser med hensyn til udformning og kvaliteten af omkringliggende veje og pladser. 3 a. Indsigelse fra Ditte Marie Fosmann & Joakim Fernström vedrørende indretning af erhverv, der kan give støjgener. Svar: Delvist imødekommet. Den nye type erhvervsbolig er en bolig, som i forbindelse med renoveringen gives mulighed for at få påbygget et mindre erhvervsareal, tiltænkt eksempelvis kontor, cykelværksted eller lignende formål, som jf. kursivteksten i bestemmelse 3.1 skal være foreneligt med delområdets hovedformål: boliger og rekreative formål. Lokalplanens mulighed for at indrette erhvervsboliger vurderes derfor ikke at påføre området miljømæssige gener, herunder øget støjbelastning, ud over de positive: Flere levende og inviterende facader ud mod strøget mellem Astrupstien og den kommende Sundhedsplads, og lidt flere servicetilbud til gavn for lokalområdet og besøgende. 3 b. Indsigelse fra Ditte Marie Fosmann & Joakim Fernström vedrørende mulighed for forlængelse af Fyrkildevej og eventuel senere tilslutning til Ravnkildevej. Svar: Ikke imødekommet. Bebyggelserne i Kildeparken og naboområder er oprindeligt indrettet ud fra et princip om at adskille de bløde trafikanter fra biltrafikken. Bevæggrunden var at øge trafiksikkerheden for de bløde.i dag er man blevet opmærksom på, at der desværre også følger nogle mindre heldige og utilsigtede konsekvenser med, når der konsekvent arbejdes med et system af overordnede veje, i kombination med blinde, interne forsyningsveje til boligerne. Herunder at lokalområdets sammenhængskraft svækkes, f.eks. fravælger mange den lokale dagligvarebutik, da (om-)vejen ofte leder forbi indkøbs- og servicetilbud, som ligger på vejen længere væk fra lokalområdet. Forskning viser samtidig, at mindre færdsel og liv i det offentlige rum giver en øget oplevelse af utryghed, når man færdes i det offentlige rum. Det er derfor en generel ambition i forbindelse med fremtidig byudvikling og omdannelse i Aalborg Øst at arbejde på at styrke en mere sammenbindende intern infrastruktur, der samtidig kan understøtte og sammenbinde områdets lokale bydelscentre og mødesteder. I den forbindelse er det vigtigt, at veje og forbindelser baserer sig på et shared space-princip, dvs. veje og forbindelser indrettes, så forskellige former for trafikanter trygt kan færdes sammen, dette med et særligt fokus på trafiksikkerheden for de bløde trafikanter. Konkret i forhold til muligheden for forlængelse af Fyrkildevej og evt. tilkobling til Ravnkildevej er muligheden endvidere i tråd med den godkendte helhedsplan bag renoveringen af hele Kildeparken 2020, hvor ambitionen bl.a. er, at moderniseringen skal medvirke til at bebyggelserne åbner sig mere op mod og hægter sig på den omgivende by. Jf. lokalplanens bestemmelser 8.2 og 8.3 om Fyrkildevej sikrer lokalplanen, at der skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, og at der ved en eventuel forlængelse af Fyrkildevej skal etableres afskærmende beplantning mod nabo-grønningen. Dermed burde en eventuel forlængelse af vejen ikke ødelægge eksisterende udfoldelsesmuligheder for områdets beboere eller skabe mindre trafiksikre forbindelser. Kommunen er enig i indsigers pointe vedrørende behovet for fortsat at have fokus på at flere tilskyndes til at vælge cyklen frem for bilen - såvel i lokalområdet, som i hele Aalborg kommune. kl Side 415 af af 539

19 Bilag: Magistraten Forslag til Lokalplan Boliger, Fyrkildevej, Smedegård Indsigelser i samlet PDF kl Side 516 af af 539

20 Punkt 6. Godkendelse af 3. status/afrapportering på strategien "Tryg Aalborg - en mere tryg kommune" Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Byrådet godkender, At følgende udgør 3. Status/afrapportering på strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune gældende for perioden fra den 13. februar 2016 til den 20. januar 2017, herunder at Aalborg Kommune tilslutter sig Nordic Safe Cities Charter, at supplere Tryg Aalborg en mere tryg kommune med endnu 3 tryghedsfremmende indsatser. Indsatserne er følgende: Tryghedsambassadører, Demensindsatser og Projekt En Vej Ind, og at der i 2017, arbejdes hen mod en Version 2 Tryg Aalborg en mere tryg kommune som beskrevet. Beslutning: Anbefales. kl Side 17 af af 1039

21 Sagsbeskrivelse I 2013 indgik magistrat og politiledelse et samarbejde om en mere tryg kommune i Aalborg. Strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune blev resultatet heraf. Strategien løber i byrådsperioden Status/afrapportering foregår én gang årligt på fællesmøde mellem politiledelse og magistrat. Idet der i 2017 ikke afholdes fællesmøde mellem magistrat og politiledelse, forelægges denne afrapportering Magistraten og politiledelsen selvstændigt. Afrapporteringen forelægges ligeledes byrådet. Samarbejdet er organiseret i en styregruppe, tovholdergruppe, planlægningsgruppe og de enkelte indsatsgrupper. Tovholdergruppen består af styregruppe og tovholdere for den samlede strategi, Planlægningsgruppen består af alle parter i organiseringen. Indsatsgrupperne er de enkelte indsatsers samarbejdsfora. Planlægningsgruppen mødes to gange årligt og gennemgår Politiets Tryghedsindeks, status på indsatserne, formidling, måling og andre aktuelle emner. Tovholdergruppen og indsatsgrupperne mødes efter behov. Strategien Tryg Aalborg en mere tryg kommune skal ses i sammenhæng med Nordjyllands Politi og Aalborg Kommunes øvrige strategier og tryghedsfremmende indsatser. Tryg Aalborg en mere tryg kommune er nu øget fra 8 til 12 tryghedsfremmende indsatser, der favner en bred tilgang til tryghed. De otte oprindelige indsatser i strategien, foretager årligt en afrapportering af status og aktiviteter, der er foretaget det forgangne år. Indeværende status/afrapportering indeholder en kort sammenskrivning af afrapporteringerne fra indsatsområderne. De detaljerede afrapporteringsskemaer er vedlagt i bilag. Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks udkommer årligt og anvendes som en overordnet indikator på udviklingen af trygheden i strategiperioden. Tryghedsindekset udkom i december 2016 og viste, at trygheden i Nordjylland er høj. Trygheden i Aalborg Kommune, for 2016, er fortsat højt. 89,5 procent svarer, at de føler sig trygge i deres nabolag mod 89 procent i 2015 og 87 procent i Aalborg er dermed kun overgået af Århus når det gælder tryghed i de 5 største byer i Danmark. I de to særligt udsatte boligområder i Aalborg Kommune, er der et lille fald i trygheden. Selvom dette fald ikke er signifikant, så vil den tryghedsskabende indsats Tryg Bydel samskabe for at få fastholdt den høje grad af tryghed. Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning, at de to kl Side 218 af af 1039

22 områder, fra 1. januar 2017, ikke længere er på listen over særligt udsatte boligområder (liste over ghettoområder). Politiets Tryghedsindeks kan ses her: Kendskab til Tryg Aalborg en mere tryg kommune Der arbejdes løbende, i fællesskab på tværs af organiseringen, med at tilføre viden/koordinere/samarbejde og udbrede kendskabet til strategien gennem foredrag, arrangementer, møder mv. I 2016 kan nævnes følgende eksempler: - Beredskabet for antiradikalisering i Aalborg og hermed også "Tryg Aalborg - en mere tryg kommune" er blevet medlem af Kommunenetværket Nordic Safe Cities. Det er Nordisk Ministerråd, der arbejder for fælles nordiske løsninger, der står bag Programmet Nordic Safe Cities. Nordic Safe Cities har til formål at skabe større tryghed i Norden ved at forhindre radikalisering og voldelig ekstremisme. Kommunerne skal bruge netværket til at udvikle indsatsområder, der kan bidrage til at forstærke den enkelte kommunes strategi, løse fælles udfordringer og indhente viden og ideer fra forskere, eksperter, civilsamfund og kolleger på tværs af de nordiske grænser. Kommunenetværket Nordic Safe Cities vil udarbejde og underskrive en håndbog, som omfatter en vision om at bekæmpe radikalisering og ekstremisme, konkrete tiltag, som skal implementeres i kommunerne, og en klar strategi for vejen frem i Borgmester Thomas Kastrup-Larsen skal holde tale på møde i Nordic Safe Cities den 7. marts Talen skal omhandle, hvorledes der i Aalborg arbejdes for en mere tryg kommune, og hvorledes Aalborg forebygger radikalisering og voldelig ekstremisme. Styregruppen foreslår Magistraten og byrådet, at Aalborg Kommune tilslutter sig Nordic Safe Cities Charter. Nordic Safe Cities Charter er igangsat af Nordisk Ministerråd. Ved at tilslutte sig Nordic Safe Cities Charter bliver kommunen medlem af Sikre byers nordiske netværk. Man tilkendegiver hermed, at arbejde for at skabe trygge og sikre kommuner for alle borgere. Der er fokus på samarbejde og samskabelse om sikkerhed, tillid, tolerance, modstandskraft og tryghed i et bredt og helhedsorienteret perspektiv. Netværket er for politiske beslutningstagere og praktikere og der er mulighed for, at deltage i diverse aktiviteter og vidensdeling. Det vil ligeledes være muligt at invitere civilsamfundet til at deltage i aktiviteterne. Det koster ikke noget at være medlem af Nordic Safe Cities Charter. - Landsbyggefonden anbefaler samarbejde med Tryg Aalborg i forbindelse med tryghedsskabende indsatser Tryghed og trivsel i De Boligsociale Helhedsplaner i Aalborg. - Strategien og hjemmesiden for Tryg Aalborgs en mere tryg kommune er på Det Boligsociale Danmarkskort, et interaktivt kort der indeholder boligsociale initiativer og kommunale indsatser som inspiration til andre kommuner - Tryg Aalborg har, via vicepolitiinspektør Henrik Skals, anbefalet ansøgning til TrygFonden omkring brug af termiske kameraer langs havnefronten, for at styrke sikkerheden og hermed trygheden. - Nordjyllands Beredskab indgår fremadrettet i samarbejdet i indsatserne Tryg Bydel og Tryghedsvandringer, samarbejdet forventes udvidet. - Vi har haft besøg fra Grønland og Sverige, af repræsentanter fra henholdsvis det grønlandske politi og fra Det svenske Kriminalpræventive Råd de ønskede inspiration om Trygt Natteliv. Der har efterfølgende været omtale af indsatsen Et trygt Natteliv i Brå Kriminalitetsforebyggende Råds blad i Sverige. kl Side 319 af af 1039

23 - I februar 2016 deltog Tryg Aalborg, blandt andet sammen med Aalborg Kommunes Ældreråd og Antiradikaliseringsindsatsen, i lanceringen af TrygFonden og CERTA rapporten Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme. Et eksplorativt studie af modstandskraft i udvalgte danske lokalmiljøer. Heraf fremgår det blandt andet, at det er de stærke, lokale fællesskaber samt samarbejder på tværs af civilsamfund og myndigheder, der er afgørende for det forebyggende arbejde mod radikalisering. - Oplæg/undervisning på bl.a. Aalborg Universitet, politiseminar, konferencer og møder om samarbejdet i Tryg Aalborg en mere tryg kommune. - Generel medieomtale af Tryg Aalborg en mere tryg kommune. Her gøres opmærksom på, at al medieomtale er omtalt i medsendte afrapporteringsskema Formidling. Nye indsatsområder Da tryghedsindsatsen konstant følger udviklingen i samfundet, har det løbende været vigtigt at tilpasse Tryg Aalborg - en mere tryg kommune herefter. I 2015 blev Antiradikalisering en prioriteret tryghedsskabende indsats. Siden sidste afrapportering er de 3 indsatser: Sikkerhed på Havnefronten, Introforløb for flygtninge og Tryg Bydel blevet prioriterede tryghedsskabende indsatser der indgår i Tryg Aalborg en mere tryg kommune. Sikkerhed på Havnefronten : Initiativer, der højner sikkerheden på havnefronten, højner ligeledes oplevelsen af tryghed. Aalborg Kommune, Nordjyllands Politi, Nordjyllands Beredskab, Aalborg Havn, AAU m.fl. har haft et mangeårigt samarbejde og fokus på sikkerheden. Indsatsen er innovativ og på mange fronter førende i verden på det sikkerhedsmæssige udviklingsarbejde omkring havnen. Tovholder på indsatsen er Afdelingsleder Henrik Jess Jensen, Aalborg Kommune. Introforløb for flygtninge : Aalborg modtager pt. flygtninge, der bliver bosat i Aalborg Kommune. Der er behov for, med henblik på, at skabe den bedste integration af disse mange nye borgere i kommunen - at have fokus på tryg og tillidsfuld dialog og samarbejde om denne opgave. Tovholder for indsatsen er konsulent Gurli Fuglsang Joensen, Aalborg Kommune. Tryg Bydel : Her er fokus på at skabe trygge bydele i fællesskab med lokale borgere, boligorganisationer og lokale nøglepersoner, for i fællesskab at skabe mere trygge boligområder og bydele, og hermed en mere tryg kommune. Denne indsats er ligeledes blevet en del af de 2 nye Boligsociale Helhedsplaner i Løvvangen og Grønneparken. Tovholder for indsatsen er politikommissær Diana Larsen, Nordjyllands Politi. Da indsatserne ikke er indskrevet i strategien, foretages der ikke en selvstændig status/afrapportering heraf. De respektive indsatser udvikles, samskabes, måles og evalueres i det/de respektive regi/-er indsatsen er forankret. Styregruppen og planlægningsgruppen er enige om, at foreslå Magistraten og politiledelsen at supplere Tryg Aalborg en mere tryg kommune med endnu 3 tryghedsfremmende indsatser. Indsatserne er følgende: Tryghedsambassadører, Demensindsatser og Projekt En Vej Ind. Tryghedsambassadører : Medarbejdere i Hjemmeplejen og Rengøringsenheden bliver uddannet som tryghedsambassadører. Der er pt. 320 medarbejdere der er uddannet og har gennemført over tryghedsbesøg i Aalborg Kommune. Under besøgene bliver boligen gennemgået for risici i forhold til fald- og brandulykker mv. Der uddannes flere tryghedsambassadører. Indsatsen underbygger sikkerheden og hermed trygheden i de hjem, som Hjemmeplejen og Rengøringsenheden kommer i. Demensindsatser : I Aalborg Kommune var borgere i 2013 ramt af demens og i 2020 forventes dette at stige til Der er taget forskellige initiativer til at gå i dialog med civilsamfundet om at skabe viden omkring demenssygdommen En af indsatserne er blandt andet Demensven. Alzheimer Foreninger har lavet et partnerskab med Rema1000 og Musikkens Hus. Ældre- og Sundhedsafdelingen har oprettet samarbejder omkring demensvenner med bl.a., Politiet, forskellige butikker, kirker, skoler, borgere og private firmaer. Aalborg Kommune har i dag demensvenner, kl Side 420 af af 1039

24 målet er Den større viden omkring demenssygdomme kan være med til at skabe større tryghed for borgere med en demenssygdom og deres pårørende. Projekt En Vej Ind : Indsatsen påbegyndes i 2017 og har til formål at reducere tilstedeværelsen af problemskabende ungdomsgrupper i Aalborg Kommune, minimere rekruttering til rocker- og bandemiljøer samt forebygge at kommunens unge tiltrækkes af kriminelle miljøer. Projektet er målrettet unge i alderen år, som er i risiko for at blive rekrutteret til rocker- og bandemiljøer. Indsatsen skaber tryghed for den enkelte unge og det omkringliggende samfund. Indsatsområder i Tryg Aalborg en mere tryg kommune Formidling Formidling er en vigtig del af strategien for at øge den oplevede tryghed blandt borgerne. Der har været overvældende positiv respons fra borgerne på både subsite og sociale medier. Tryg Aalborgs Hjemmeside bliver ofte besøgt, i seneste måling er der unikke besøgende på en måned. Formidling af Tryg Aalborg og de enkelte indsatser er anvendt i høj grad i denne afrapporteringsperiode. Der er synergi mellem AAKs facebook-side og brug af Twitter, vi rammer forskellige målgrupper. Som eksempel stammer 479 besøg på Tryg Aalborgs Platform fra Facebook. Vi holder momentum og lykkes med at linke mellem pressemeddelelser, sociale medier og hjemmeside. Tryg Aalborgs Hjemmeside fungerer som en stærk, samlende platform, der kan samle særlige målgrupper, især fagpersoner, ligesom at fremtidig omtale kan henvises dertil for mere information. Hjemmesiden har en løbende værditilvækst, idet der kontinuerligt lægges mere information derpå. Et trygt natteliv Initiativet holder stadig fokus på at fastholde den høje tryghed i nattelivet. Den generelle kriminalitetsudvikling omkring nattelivet i midtbyen går da også den helt rigtige vej. På seneste netværksmøde for platformene, i oktober 2016, var der flere platforme, der tilkendegav, at deres initiativer pt. afventer de store politiske beslutninger omkring byens rum, særligt beslutningerne omkring afløseren for letbanen. Forebyggelsesplatformen har fået tilsagn fra Skoleforvaltningens kommunikationsafdeling til at udvikle et forebyggende formidlingsmateriale, der kan anvendes til ungdomsuddannelserne i forhold til unges adfærd i nattelivet. Materialet forventes at være klar til brug ved skolestart 2017/2018. Restaurationskompagniet opkøbte i løbet af året en stor del af restaurationerne i midtbyen. De nye ejere blev præsenteret for initiativet, og de gik omgående med ind i arbejdet omkring et trygt natteliv. Brobygningsforløb Din vej Brobygningsforløb Din vej er blot én af mange indsatser i Aalborg Kommunes beskæftigelsesplan. Der er i 2016 gennemført 9 hold á 12 ugers varighed med i snit deltagere pr. hold. Der er planlagt for samme antal hold i Målet er, at mindst 2/3 af de unge der har gennemført forløbet, bliver afklaret til valg af uddannelse eller kommer i ordinær beskæftigelse. Målet for 2016 er nået. Da den eneste indgang til forløbet er gennem den unges socialrådgiver, sker den primære formidling i Uddannelseshuset. Vejledere fra Din vej tilstræber derfor, at besøge Uddannelseshuset hver torsdag. Besøgene fortsætter i Nye socialrådgivere modtager ligeledes en orientering om forløbet af en af vejlederne. Skalborg Borgerhjælp Skalborg Borgerhjælp er en frivillig indsats og et eksempel på, at civilsamfundet underbygger trygheden ved at skabe netværk og give en hjælpende hånd, hvor der er behov. Der er ikke opsat mål for foreningen, den hviler i sig selv og gør nytte der, hvor der er behov og ud fra de midler, de har til rådighed. Skalborg Borgerhjælp havde i hjælpere. Antallet af hjælpere i 2016 er ikke opgjort. Skalborg Borgerhjælp formidler gennem foldere, opslag og hjemmesider. Foreningen tilbyder hjemmebesøg, hjælp til praktiske opgaver, hjælp til indkøb og arrangement i kirke og sommerudflugt. Foreningens fokus har primært været baseret på at arrangere indkøbsture til det lokale supermarked. Bussen har ikke været i drift siden november Bestyrelsen gør sig derfor overvejelser om foreningens videre eksistens, hvilket vil blive drøftet i løbet af første kvartal kl Side 521 af af 1039

25 Mit Kvarter Fri-tid Projektet har til formål at forbedre livskvaliteten for personer med handicap i Aalborg og omegn, ved at inddrage frivillige borgere, lokale organisationer og virksomheder til forskellige sociale aktiviteter. Der arbejdes ud fra tre overordnede koncepter: Koordinering af besøgstjeneste/matche frivillige der kan hjælpe med at stå for gruppe-aktiviteter på eksempelvis botilbud for handicappede/et Fri-tid kort som kan benyttes på en række lokale kulturelle steder, og giver gratis entré for en ledsager. Projekt Fri-tid har gennem 2 omgange været finansieret gennem Ældre- og Handicapforvaltningens innovationspulje. Projektet har med udgangen af 2016 fået tildelt midler fra TrygFonden til hvervning af frivillige på handicapområdet. Der er gennemført 50 1:1 relation mellem frivillige og personer med handicap. Ved årsskiftet er der ca. 25 aktive 1:1 relationer og 20 frivillige er involveret i 8 igangværende gruppe/fællesaktiviteter. Samtidig er der 30 virksomheder/kulturinstitutioner der samarbejder om Fri-tid kortet. En ny netværkscafé er startet i december 2015, med aktiviteter én gang pr. måned. Projektmedarbejdere og frivillige koordinerer og faciliterer cafeen. Desuden er der gennem projekt Fri-tid blevet tilknyttet frivillige til forskellige gruppeaktiviteter i bl.a. botilbud, opstart af en IT-café som udelukkende drives af frivillige. Der er involveret frivillige til 10 forskellige fællesaktiviteter, og der arbejdes på at starte flere gruppeaktiviteter gennem projektperioden. I forbindelse med opstarten af projekt Fri-tid, er der til formidling udviklet en ny hjemmeside og en facebookside bl.a. til formidling af nyt kommunikationsmateriale. Derudover er der lavet infokampagner på infoskærme på biblioteker og i bybusser med formål at hverve nye frivillige. Rusmiddelseminar/Forebyggelsesseminar I Aalborg Kommunes folkeskoler er forebyggelsesseminarerne i gang på 3. år i alle 6. og 8. klasser. Her får eleverne nyeste viden om alkohol, rygning og rusmidler, og de udarbejder deres egne informationskampagner om dette. Indsatsen bærer efterhånden præg af større rutine, idet de involverede interessenter efterhånden har oparbejdet en vis erfaring med metoden. De forebyggende forløb vurderes generelt som en positiv indsats af både elever og fagprofessionelle, og effekten synes også at kunne spores i bl.a. rusmiddelundersøgelsen, som i nyeste udgave beretter om generelt faldende tal i forhold til unges forbrug af rusmidler, alkohol og tobak. Årsagerne til dette er naturligvis flere, men det vurderes at forebyggelsesseminarerne også har en andel i resultatet. For nuværende er der i indsatsen en del fokus på, at implementere social pejling som metode på seminarerne. Metoden er veldokumenteret som redskab i forebyggende undervisning, og der pågår udvikling af undervisningsmateriale til seminarerne, bl.a. inspireret af SSP arbejdet andre steder i landet. Drop-out-elever en styrket indsats Den styrkede indsats over for drop-out-truede elever fortsætter med stor fokus på og bevågenhed om elevernes fravær. Der er i oktober 2016, 143 drop-out-truede elever. Fælles for hovedparten af eleverne er, at de har højt fravær, men stadig kommer i skole i et eller andet omfang. Der er således tale om en forebyggende indsats for at undgå drop-out, hvor eleven slet ikke kommer i skole. For 11 elever er der reelt tale om drop-out det vil sige, at eleverne ikke har været i skole i en længere periode. Der arbejdes fortsat på at få eleverne tilbage i skole. Skolerne har iværksat handlinger, eller er i gang med det, i forhold til alle 143 elever. Tryghedsvandringer Indsatsen handler om at skabe tryghed i nærområderne i fællesskab med samråd og andre relevante aktører. Det handler om samskabelse. Det er samrådene selv der inviterer, koordinerer og planlægger rute. Vandringen foretages, når samrådet og lokale aktører kan og ønsker, hvilket er vigtigt for civilsamfundets ejerskab af vandringen og efterfølgende arbejde. kl Side 622 af af 1039

26 I 2016 har der været fokus på at inddrage relevante ad hoc personer fra kommune og politi på vandringer. Målingens baseline foretages via spørgeskema før vandring og spørgeskema/fokusgruppeinterviews efter vandring. Under vandring benyttes ligeledes deltagende observationer. Indsatsen Tryghedsvandringer anvender formidling aktivt. Der har vist sig en meget stor tilfredsstillelse for samrådene, at kunne være med til at understøtte trygheden. Indsatsgruppen har evalueret indsatsen og vurderer, at vandringerne giver rigtig god mening i forhold til kontakt mellem civilsamfund via samråd mv., Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune. Vandringerne giver bl.a. den spinoff effekt, at vi bliver kontaktet for vej ind i respektive forvaltning, ved eksempelvis bekymringssager. Det er en fordel, at vandringerne koordineres og varetages af de forskellige parter fra Nordjyllands Politi og 3 forvaltninger i Aalborg Kommune. Det giver et godt tværfagligt samarbejde og en kvalificering, og helhed i vejledning på vandringen, ydermere er der en god mulighed for bredde og kvalificering i efterfølgende vejledning. Indsatsgruppen ønsker, at tryghedsvandringerne fortsat skal være en indsats i Tryg Aalborg Version 2. I forbindelse med at Tryg Aalborg har indgået samarbejde omkring en landsdækkende kampagne om Nabohjælp i foråret 2017, vil indsatsgruppen anvende denne kampagnes materiale i forbindelse med indsatsen Tryghedsvandringer. Tryg Aalborg en mere tryg kommune version 2 I sidste afrapportering orienterede vi om, at vi i efteråret 2016 ville drøfte, hvorledes Version 2 Tryg Aalborg en mere tryg kommune skulle udformes. Version 2 Tryg Aalborg en mere tryg kommune skal godkendes, i relevante fora, efter det nye byråd er indtrådt og skal forløbe i byrådsperioden Overvejelserne var at udforme en mere dynamisk version af den fælles tryghedsindsats i forhold til kommende indsatser. Målene forventede vi fastholdt, idet de vurderedes som helt centrale i forhold til at bevare Aalborg Kommune som en særdeles tryg kommune. Styregruppen og Planlægningsgruppen er enige om, at foreslå Magistraten og politiledelsen at der i 2017 arbejdes hen mod en Version 2 Tryg Aalborg en mere tryg kommune med følgende fokus: Tryghed er et helt grundlæggende behov for alle mennesker. Det er en menneskeret at kunne være tryg. Samarbejde og samskabelse er det, der flytter noget også når det gælder tryghed. Tryg Aalborg vil fortsat række hånden ud til foreninger, frivillige, boligorganisationer og alle andre engagerede borgere. Kun ved at vi løfter i fællesskab, kan vi sikre, at Aalborg Kommune forbliver en meget tryg kommune. Tryg Aalborg en mere tryg kommune, er en tryghedsstrategi mellem Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune, der har eksisteret siden Strategien er kommet for at blive og Nordjyllands Politi og Aalborg Kommune vil fortsætte det fælles handlingsorienterede udviklingssamarbejde i Tryg Aalborg regi i næste byrådsperiode Version 2 skal være endnu mere dynamisk; verden er dynamisk og foranderlig og dette ønsker vi afspejlet i den nye version. Samskabelse og facilitering Vi vil have fokus på samskabelse, involvering og inddragelse af civilsamfundet i tryghedsskabende initiativer. Vi har et tæt samarbejde med Nordjyllands Beredskab i flere indsatser. Vi vil ligeledes inddrage andre samarbejdsparter eks. Psykiatrien, Regionen, Hjemstavnsforeninger, forskere, fonde og virksomheder. I den nye strategi vil det være muligt, at trække på Tryg Aalborg, både hvad angår facilitering, procesforløb og samskabelsesindsatser via relevante metoder og co-creation forløb (metode for samskabelse) i forhold til tryghedsskabende indsatser. Alle i Planlægningsgruppen bliver introduceret til co-creatorprocesser og hver indsats kan tilbyde at facilitere processer vedr. samskabelse af tryghedsskabende initiativer. Det ønskes at Planlægningsgruppen påbegynder introduktion til co-creation i Kommunikation Den nye strategi skal være interaktiv og have et stort fokus på det kommunikative. Formidlingen får derfor et fremtrædende fokus i forhold til eksisterende som nye indsatser. Vi skal formidle, hvorledes vi hurtigt og effektivt handler i fællesskab med inddragelse af relevante aktører. I formidlingen lægges der vægt på, at fremstillingen er nuanceret og virkelighedsnær, så borgerne ikke føler sig utrygge på et forkert grundlag. Formålet er, at formidlingen i samspil med de enkelte indsatser i strategien skal medvirke til at øge den oplevede tryghed blandt borgerne i kommunen. Den interaktive strategi/platform vil, være tilgængelig på Tryg Aalborgs hjemmeside der er tilknyttet Aalborg Kommunes hjemmeside Tryg Aalborg, som vi kender til i dag, skal udover at afspejle de eksisterende og nye initiativer og indsatser, bruges aktivt som et formidlingsværktøj for at nå ud til alle samarbejdspartnere og borgere. Formidlingen skal ske via hjemmesiden og forskellige andre kommunikationskanaler, herunder Aalborg Kommunes Facebook og kl Side 723 af af 1039

27 Nordjylland Politis Twitterprofil, trykte medier mv., så informationen når ud til forskellige målgrupper i kommunen. Måling I den nye version af Tryg Aalborg en mere tryg kommune følges, måles og evalueres trygheden i kommunen via Politiets tryghedsindeks. Politiets tryghedsindeks skal, som tidligere, danne grundlaget for udvælgelse af nye indsatser, samt anvendes som måleredskab for udviklingen af trygheden blandt borgerne. Politiets tryghedsindeks anvendes som den overordnede indikator for tryghedsudviklingen. Gennem tryghedsindekset dokumenteres og synliggøres trygheden blandt borgerne i relation til kriminalitet og adfærd, der skaber utryghed. De respektive indsatser udvikles, samskabes, måles og evalueres i det/de respektive regi(er) indsatsen er forankret i. Målene i Tryg Aalborg en mere tryg kommune version 2 er: Borgerne i Aalborg Kommune skal fortsat opleve en høj tryghed I Aalborg Kommune skal der være en nedgang i adfærd, der skaber utryghed Borgerne i Aalborg Kommune skal have større fodfæste på arbejdsmarkedet, i uddannelse eller i andre aktiviteter, der giver den enkelte en meningsfuld hverdag Børn og unge skal ydes en tidlig forebyggende indsats, således at alle børn og unges trivsel og udvikling sikres Der skal skabes større social bæredygtighed i Aalborg Kommune ved at inddrage borgere, erhvervsliv, boligorganisationer og frivillige organisationer i samskabelse om en tryg kommune. Under hvert mål vil der på Tryg Aalborg en mere tryg kommune være en beskrivelse af: Hvad gør vi allerede på området? Hvad skal vi have fokus på? Nye indsatser på området, som netop ved at benytte interaktivt værktøj kan suppleres, når der er behov. Organisering: Styregruppen Socialchef ved Aalborg Kommune og vicepolitiinspektør/leder af Borgerservice ved Nordjyllands Politi. Koordinationsgruppe Repræsentanter fra Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi. Kommunikationskonsulenter og tovholdere. Koordinationsgruppen er et forum for koordinering, vidensdeling og udvikling af eksisterende og nye indsatser enkelte koordinationsmedlemmer/indsatsansvarlige er ansvarlige for, at vurdere hvornår der skal nye indsatser på Tryg Aalborg, og hvornår der bør formidles. Alle involverede forvaltninger og Nordjyllands Politi skal have en igangværende indsats i hele perioden. Alle koordinationsmedlemmer kan tilbyde at yde facilitering af samskabelsesprocesser vedr. tryghedsskabende initiativer. Koordinationsmedlemmerne er ansvarlige for egne prioriterede indsatser. Koordinationsgruppen mødes to gange årligt, for at koordinere den samlede strategi og sikre fremdrift. Tovholdere Repræsentant for Socialafdelingen/netværkskoordinator, repræsentant for Lokalt Forebyggelsescenter i tæt samarbejde med kommunikationskonsulenter. Tovholderne faciliterer Styregruppen og Koordinationsgruppen og arbejder med den kommunikative del af Tryg Aalborg. Tovholderne holder møder med styregruppen forinden koordinationsmøder og ved behov. Status/afrapportering Afrapporteringsforum indbefatter ledelsesmæssige repræsentanter fra Aalborg Kommune og Nordjyllands Politi. Afrapportering sker én gang årligt umiddelbart efter Tryghedsindekset er udkommet (ca. december måned) således retning kan udpeges. Styregruppen afrapporterer. kl Side 824 af af 1039

28 Økonomi Indsatserne i strategien udføres for eksisterende midler. Vurderes det, at der skal afsættes midler til særlige tiltag i forhold til at opfylde målene, afklares dette hos de ansvarlige parter, eller der søges om eksterne midler. Forløb Strategien Version 2 Tryg Aalborg en mere tryg kommune forløber i byrådsperioden Arbejdet påbegyndes efter godkendelse af strategioplægget i relevante fora. Bilag: Afrapporteringsskemaer for indsatsområderne i Tryg Aalborg en mere tryg kommune Beskrivelse af Nordic Safe Cities Charter kl Side 925 af af 1039

29 Bilag: Magistraten 3 Afrapportering Et trygt natteliv.pdf 3. Afrapportering Formidling.pdf 3. Afrapportering Brobygningsforløb - Tryg Aalborg.pdf 3. Afrapportering Skalborg Borgerhjælp.PDF 3. Afrapportering Rusmiddelseminar.pdf 3. Afrapportering drop-out.pdf 3. Afrapportering Tryghedsvandringer.pdf 3 Afrapportering Mit Kvarter Fri-tid.pdf Nordic Safe Cities Charter 2017.pdf kl Side af 10 39

30 Punkt 7. Godkendelse af Leasingaftaler vedrørende indkøb af elektronisk nøglesystem til borgere med nødkald Ældre- og Handicapudvalget indstiller, at Magistraten godkender, at der indgås leasingaftale vedrørende indkøb af elektronisk nøglesystem til borgere med nødkald med en løbetid på 5 år, idet aftalen overstiger kr. årligt. Hans Peter Beck var fraværende. Beslutning: Godkendt. kl Side 127 af af 239

31 Sagsbeskrivelse Af Aalborg Kommunes kasse- og regnskabsregulativ fremgår, at Magistraten skal godkende leasingaftaler, hvis beløbet overstiger kr. årligt. Ældre- og Handicapforvaltningen står overfor at afslutte et udbud af indkøb et nyt elektronisk nøglesystem til borgere med nødkald. Indkøbet skønnes at indebære en årlig leasingudgift på 1,5 mio. kr. i 5 år. Baggrund I forbindelse med byrådets godkendelse af budget 2014 den 10. oktober 2013, blev det besluttet, at Ældreog Handicapforvaltningen skulle etablere et udbud vedrørende elektronisk nøglesystem hos borgere med nødkald. Systemet skulle anskaffes via leasingaftale. I budgetoplægget indgik en budgetbrik vedrørende udbud af et nyt elektronisk nøglesystem til borgere med nødkald, hvilket var medtaget på baggrund af nedenstående udfordringer med det eksisterende system: Systemet er teknologisk forældet Systemet er administrativt tungt at håndtere Systemet har sikkerhedsmæssige udfordringer. De samlede udgifter til etableringen af et nyt system blev skønnet til 5-7 mio. kr. Leasingydelsen blev i den godkendte budgetbrik fastsat til 1,5 mio. kr. årligt. I udbudsprocessen er det efterfølgende konstateret, at projektet ikke kan gennemføres inden for den skønnede pris på 5-7 mio. kr. Den skønnede pris ligger nu i stedet på ca. 7,5 mio. kr. Når dette nye skøn kombineres med den fastsatte ramme på 1,5 mio. kr. i årlig leasingydelse, bliver løbetiden på ca. 5 år. Herefter ejes udstyret af forvaltningen. Da det vurderes, at det leasede udstyr har en levetid, som minimum svarer til leasingperioden, er der ikke en risiko for at afdrage på udstyr, der ikke længere kan anvendes. Ældre- og Handicapudvalget har den 8. marts 2017 godkendt valg af vindende tilbudsgiver. kl Side 28 af af 239

32 Punkt 8. Godkendelse af status på Sundhedspolitik , ultimo Sundheds- og Kulturudvalget indstiller, at byrådet godkender status på Sundhedspolitik , ultimo Mads Duedahl var fraværende. Beslutning: Anbefales. kl Side 129 af af 639

33 Sagsbeskrivelse Med vedtagelsen af Sundhedspolitikken for , blev det besluttet, at byrådet hver andet år skal have status for sundhedspolitikken. Hermed følger status for de første to år af arbejdet med sundhedspolitikken. Aalborg Kommunes Sundhedspolitik blev vedtaget af byrådet den 16. januar 2015 og bygger videre på et stærkt fundament lagt af de to tidligere sundhedspolitikker. Sundhedspolitikken går et skridt videre og hæver ambitionerne for at imødegå de kommende års udfordringer på sundhedsområdet. Det kommer blandt andet til udtryk ved byrådets beslutning om, at kommunen skal implementere anbefalingerne på grundniveau fra fem af Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker. Dette er et vidtgående og ambitiøst mål, som illustreres ved, at der er 72 anbefalinger på grundniveau i de fem forebyggelsespakker, som i forvaltningerne bliver til 169 sundhedsindsatser. Derudover er der fire pejlemærker i sundhedspolitikken, som sætter skarpt fokus på kommunens handlemuligheder. Under hvert pejlemærke er der formuleret en række indsatser, som forvaltningerne i særlig grad fokuserer på i politikperioden ud over forebyggelsespakkernes anbefalinger. De fire pejlemærker i sundhedspolitik og de fem forebyggelsespakker er: Pejlemærker Sunde rammer Lighed i sundhed Mental sundhed Sundhed i fællesskab Forebyggelsespakker Alkohol Tobak Fysisk aktivitet Mad og måltider Mental sundhed Arbejdet med de konkrete indsatser under de fire pejlemærker og implementeringen af forebyggelsespakkerne foregår i de enkelte forvaltninger. Derfor tager denne status for politikperiodens første 2 år, fra 2015 til og med 2016, udgangspunkt i forvaltningernes egen vurdering af implementeringsarbejdet. Hver forvaltning har vurderet, om de har en konkret indsats under pejlemærkerne, samt i hvilken grad forvaltningerne har implementeret indsatser på baggrund af forebyggelsespakkernes anbefalinger. Det skaber et overblik over, hvilke dele af pejlemærkerne, der har haft størst fokus, og hvilke der i højere grad kan prioriteres i den resterende del af politikperioden. Det giver ligeledes et billede af, hvor langt Aalborg Kommune samlet set er med at implementere indsatser på baggrund af anbefalingerne i forebyggelsespakkerne, og hvor langt implementeringen er kommet i den gældende politikperiode. Der er derfor fokus på indsatserne under de fire pejlemærker, samt øvrige aktiviteter, der er igangsat under den nuværende politikperiode fra 2015 og frem til nu. Udover dette har forvaltningerne en lang række øvrige aktiviteter, som også kan relateres til de fire pejlemærker og sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Der er stor sammenhæng mellem de foregående sundhedspolitikker, de fire pejlemærker i Sundhedspolitikken og anbefalingerne i forebyggelsespakkerne. Det er et resultat af, at Aalborg Kommune i de sidste ti år har arbejdet målrettet med at fremme borgernes sundhed. Nogle af anbefalingerne fra forebyggelsespakkerne var således allerede implementeret i en eller flere forvaltninger ved politikkens vedtagelse. Dog har der ikke tidligere været samme grad af systematik i forhold til at få anbefalingerne fuldt implementeret i hele forvaltningen eller i alle relevante forvaltninger. Her har forebyggelsespakkerne bidraget som et særdeles vigtigt værktøj. Der er i politikken opstillet en række konkrete målsætninger for politikperioden. Det er mål indenfor fysisk aktivitet, rygning, BMI, alkohol, selvvurderet helbred og mental sundhed. Politikperiodens længde er tilpasset således, at det er muligt at vurdere disse mål ved politikperiodens udløb, idet data for målene indsamles hvert fjerde år i Sundhedsprofilundersøgelserne. Sundhedsprofilundersøgelsen 2017, som netop er i gangsat, vil således være grundlag for vurderingen målopfyldelsen af de konkrete målsætninger. Nedenfor vil den samlede status for kommunens implementeringsarbejde indenfor pejlemærkerne og forebyggelsespakkerne blive beskrevet. I det tilhørende bilag er det muligt at få et mere detaljeret indblik i, hvor langt arbejdet med at omsætte politikken er kommet. Status sundhedspolitikken Arbejdet med sundhedspolitikken hviler på det store arbejde, som forvaltningerne allerede har lavet i tidligere politikperioder. Således står politikken på et stærkt fundament, idet der allerede er taget stort ejerskab til kl Side 230 af af 639

34 sundhedsopgaven. Forvaltningerne har fortsat det store arbejde på sundhedsområdet, ved i stor udstrækning, at udmønte sundhedspolitikkens målsætninger og integrere sundhedsopgaverne i forvaltningernes kerneopgave. Det betyder, at sundhedsindsatsen når en stadig bredere del af Aalborg Kommunes borgere. Sundheds- og Kulturforvaltningen vurderer, at arbejdet med udmøntning af sundhedspolitikken forløber tilfredsstillende, og at udmøntningen hovedsageligt sker gennem inddragelse af anbefalingerne fra forebyggelsespakkerne i løsningen af kerneopgaven, samtidig med at der er rettet fokus på de vedtagne indsatser under pejlemærkerne. Således er det overordnede resultat, at 95% af indsatser afledt af forebyggelsespakkerne er igangsat eller er fuldt implementeret. Dertil kommer, at alle forvaltninger arbejder med de relevante pejlemærker i sundhedspolitikken. Det er Sundheds- og Kulturforvaltningen vurdering, at arbejdet med de konkrete indsatser under de fire pejlemærker er rigtig godt i gang i alle forvaltninger. Forvaltningerne vurderer i det indsamlede materiale, at der arbejdes med konkrete initiativer under samtlige 32 indsatser under pejlemærkerne. Forvaltningerne har dog stadig en række områder, hvor der er potentiale for at styrke og arbejde videre med indsatsen. I forhold til forebyggelsespakkerne er det Sundheds- og Kulturforvaltningens vurdering, at arbejdet med implementeringen af forebyggelsespakkernes anbefalinger på grundniveau er rigtig godt i gang i kommunen. Det hører dog med til billedet, at forebyggelsespakken Mad og Måltider ikke har haft samme grad af fokus som de andre fire pakker. Der er også stor forskel på, hvor mange anbefalinger, der er relevante for de enkelte forvaltninger (se figur), og på hvor langt den enkelte forvaltning er nået både i forhold til planlægning og implementering af de enkelte anbefalede indsatser (se bilag). Det, at både indsatserne under pejlemærkerne og implementeringen af forebyggelsespakkerne er så godt i gang på tværs i kommunen, vidner om, at Aalborg Kommune med succes har formået at integrere sundhedsområdet i alle forvaltningsområder. Antal indsatser fra forebyggelsespakkerne FB; 46 SK; 38 ÆH; 26 BL; 14 SUN; 45 Status på Pejlemærker fra Sundhedspolitikken Sunde rammer: Sunde rammer handler om indretning af - og tilgængelighed til - det fysiske rum samt om at beskytte børn og unge i forhold til eksempelvis røg og alkohol. Ud af ni indsatser under pejlemærket Sunde rammer vurderer de relevante forvaltninger i høj grad at have konkrete indsatser til beskyttelse af børn og unge mod røg og alkohol. Derudover vurderes det, at der har været et stærkt fokus på at skabe sunde fysiske rammer. Det er muligt i den resterende politikperiode yderligere at styrke indsatser inden for sund mad i kommunale institutioner og idræts- og kulturtilbud, samt at øge informationen om sundhed målrettet børn og unge i foreninger. Lighed i sundhed: Uligheden i sundhed er en af de største sundhedsudfordringer. Der er fortsat et stort behov for, at vi prioriterer, så alle kommunens borgere har mulighed for at leve et sundt liv. Lighed i sundhed er det pejlemærke, som forvaltningerne vurderer, man er kommet længst med i første halvdel af politikperioden. Fire ud af syv af indsatserne vurderes i høj grad at være igangsat. Som eksempel kan nævnes de fremskudte sundhedsindsatser i udsatte boligområder og en særlig indsats i tandplejen i forhold til tidlig opsporing. I den resterende del af politikperioden er det muligt yderligere at fokusere på sunde vaner for de borgere, kommunen har i deres varetægt døgnet rundt, eksempelvis på botilbud. Derudover vil der i den resterende politikperiode blive et øget fokus på lighed i sundhed, idet forvaltningerne, i regi af styregruppen Det Nære Sundhedsvæsen, har udvalgt en række nye indsatser, som skal medvirke til at skabe mere lighed i sundhed. kl Side 31 af af 639