Prækvalifikationsansøgning - Boligsocial Helhedsplan. Høje Gladsaxe

Transkript

1 Prækvalifikationsansøgning - Boligsocial Helhedsplan Høje Gladsaxe Januar

2 1. Problemkompleks Høje Gladsaxe er et boligområde, hvor de fleste beboere er tilfredse med deres boliger og de omkringliggende grønne områder. Indenfor en radius af en kilometer findes en række faciliteter for udfoldelse af et godt fritidsliv med både kultur- of idrætstilbud. Ikke desto mindre har området en række udfordringer, som har en negativ indflydelse på, hvordan det er at leve, bo og færdes i Høje Gladsaxe, og hvordan omverdenen ser på boligområdet. Ifølge Politiets tryghedsindeks er kun 68% af beboerne i Høje Gladsaxe trygge. Borgerne i området oplever et større omfang af nabolagsproblemer vedrørende kriminalitet mod den personlige sikkerhed og hensynsløs adfærd, sammenlignet med borgerne i hele Københavns Vestegns politikreds. Den væsentligste årsag til utrygheden i området er, at en stor gruppe unge udviser en uhensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum. Det er fx blevet almindeligt at se unge ryge hash i det offentlige rum og især i indkøbscenteret. Området er både præget af forbrug og salg af stoffer. Den organiserede kriminalitet, som har været etableret i området de sidst 10 år med forskellige bander, er nu blevet mere struktureret omkring den hollandske gruppe, Satudarah. Bandemedlemmerne er til tider meget synlige i Høje Gladsaxes indkøbscenter især i weekenderne. De voksne unge mænd, der tilhører banden nyder en status i området, som medfører en negativ udvikling, da nogle teenagers ser dem som rollemodeller. De yngre ser bandeaktiviteterne som en mulighed for at få adgang til økonomiske resurser og social status i deres område. Kvarteret er også præget af negativ social arv, da mange forældre i Høje Gladsaxe ikke har resurser eller tradition for at følge op på deres børns skole- og fritidsliv, hvilket giver en gruppe unge frit spil til at begå kriminalitet og skabe en indbyrdes kultur, der fører mere til modborgerskab end til medborgerskab. De sidste år har den lokale skole været udsat for gentagne indbrud; biblioteket i indkøbscentret har været nødt til at lukke adgang til brugerne udenfor åbningstiderne. Nettobutikken i indkøbscentret har ligeledes været tvunget til at begrænse sine åbningstider i en periode på grund af tyveri og chikane fra lokale unge. Det største problem med de unges adfærd er, at det bidrager til, at det offentlige rum i Høje Gladsaxe forbliver tomt. Mange beboere undgår at færdes især i indkøbscenteret men også generelt i fællesarealerne for at undgå at opleve de unges negative adfærd. Det betyder, at dagsorden i det offentlige rum sættes netop af dem, der sætter deres negative præg på bydelen. En anden målgruppe, der præger livet på gaden i boligområdet er de mange psykisk syge og misbrugere, der bor i boligområdet, og som regelmæssigt samles på bænkene langs parkeringspladsen eller ved det lille indløbscenter. På denne måde fortsætter området at have et dårligt image og endnu flere mennesker undgår at færdes i Høje Gladsaxe. Den beskrevne negative effekt forstærkes af områdets fysiske udformning, hvor der er for få funktioner, der tilskynder beboerne eller udefrakommende til at færdes i kvarterets gader. Og netop et tomt offentligt rum er generelt den største årsag til utryghed. Indkøbscentret er et særligt problematisk sted. Både på pladsen foran centeret og på bagindgangen ved skolen samt indvendigt i selve butikscenteret fremstår rummet nedslidt og ikke imødekommende. Indtrykket forværres af, at flere butikslokaler står tomme, og at de beboere, der mest færdes i centeret er ovennævnte ungegrupperinger eller socialt udsatte. Indkøbscenteret er tænkt til at være kvarterets nerve, og 2

3 stedet, hvor det ville være oplagt at møde sine naboer, når man køber ind, går på biblioteket eller ved andre aktiviteter. Dette er ikke tilfældet i Høje Gladsaxes centeret, hvor den gennemsnittelige beboer undgår at færdes. 2. Indsatsområder Boligorganisationerne og kommunen satser på at gennemføre indsatser indenfor Landsbyggefondens 4 indsatsområder: Tryghed og trivsel, Kriminalpræventive indsatser, Job og Uddannelse samt forebyggelse og forældreansvar. De overordnede mål med den boligsociale helhedsplan i årene er: At andelen af borgere, der føler sig trygge i Høje Gladsaxe stiger frem til At tilskynde den bredeste skar af gennemsnitlige beboere til at generobre det offentlige rum ved i fællesskab at skabe mulighed for nye funktioner og nye aktiviteter i gaderne. At tilskynde flere unge fra Høje Gladsaxe til at deltage i de mange fritidsaktiviteter, der findes udenfor bydelen i Gladsaxe kommune. At få flere unge til at tage en uddannelse og/eller bliver tidligt introduceret til arbejdslivet. At skabe forældrebevågenhed omkring kvarterets ungdomslivet og bringe forældrene tættere på deres børn dagligdag i skolen, daginstitutionerne og fritidsliv. 2.1 Tryghed og trivsel I dag er det især unge mænd med uhensigtsmæssige adfærd, der sætter dagsordenen i det offentlige rum i Høje Gladsaxe. Dette medfører usikkerhed og utryghed på områdets øvrige beboere, der oftest vælger ikke at færdes i området. I stedet vælger resursestærke beboere fritidsliv og indkøb, der forgår udenfor bebyggelsen. Mange arealer omkring højhusene står for ofte tomme. Et tomt offentligt rum og grupper af unge mænd, der hænger ud medfører utryghed. Helhedsplanens mål med dette indsatsområde er at give så mange beboere som muligt mulighed for at generobre det offentlige rum, sådan at det bliver besværligt for organiserede kriminelle grupper og unge med uhensigtsmæssig adfærd at sætte dagsordenen i området. Arealerne i og omkring Høje Gladsaxe tilhører både boligorganisationerne og Gladsaxe kommunen. Den boligsociale helhedsplan vil organisere sin tryghedsindsats i tæt samarbejde med Gladsaxe kommune, som har en strategi for social balance med ambitiøse mål på tryghedsområdet. Vi ser især muligheder for boligsociale tryghedsindsatser, der spiller sammen med kommunens ønsker om at gøre grønne områder og pladser til attraktive mødesteder med et synligt byliv og at anvende kommunale arealer og bygninger som motor for bydelenes aktiviteter. At alle beboere inviteres til at gennemføre lokale projekter med henblik på at indrette fællesarealerne og skabe flere funktioner og aktiviteter i det offentlige rum. At eksisterende frivillige grupper og foreninger i og omkring Høje Gladsaxe tilskyndes til at afholde åbne arrangementer, der er synlige i det offentlige rum At yde en vedvarende indsats over for socialt udsatte beboere i Høje Gladsaxe 3

4 At udvikle beboerhusets funktioner, sådan at aktivitetsgrupperne blandes mere sammen, og der kommer faste dage med beboercafé åben for alle beboere At byens arena tilføres flere funktioner med steder, hvor det er oplagt for beboerne at mødes til fx idrætsrelaterede aktiviteter At øge samarbejdet med ejeren af indkøbscenteret, sådan at ikke udlejet lokaler bruges af frivillige aktiviteter (fx genbrugssalg, café, basar) Metode og organisering: Medarbejderne i den boligsociale helhedsplan samarbejder med driften og afdelingsbestyrelserne samt relevante eksterne partnere om en massiv beboerinddragelse i samtlige fem afdelinger med henblik på at inddrage beboerne i udviklingen af kvarterets offentlige rum via lokale tiltag, der tilfører rummet nye funktioner, som er interessante for alle generationer. Der kan være tale om legepladser, nyttehaver, små loungeområder, alt efter hvad beboerne ønsker. De eksisterende beboernetværk og foreninger bringes i spil med events i de nye indrettede steder. Helhedsplanen skal arbejde med nye inddragelsesmetoder, der motiverer beboerne til at sætte deres præg på områder, som de føler sig en del af uden nødvendigvis at skulle tage stilling til hele områdets problemer (fx begrænsede arealer ved opgangene eller temaaktiviteter). Desuden ønsker vi via helhedsplanen at fastholde en lokalindsats med henblik på at tilbyde psykisk syge og misbrugere dagaktiviteter i nærhed af deres bopæl i det lokale i det lokale tilbud Skur 2 i samarbejde med Gladsaxe Kommune. 2.2 Kriminalpræventive indsatser Denne indsats er særligt målrette unge, der er i risikozone for at blive tiltrukket af den kultur, der hærsker omkring bandemiljøet og andre satellitgrupper med uhensigtsmæssig adfærd. Den boligsociale indsats samt de lokale kommunale indsatser unge til unge og jobrådgivningen har tilsammen et bredt netværk blandt målgruppen i kvarteret. Flere og flere unge i stadig tidligere aldre vil blive koblet disse netværk og aktiviteter men henblik på at forhindre, at flere unge, som er i en skrøbelig situation og risikerer at blive frakoblet arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet bliver inddraget i aktiviteter, der er med til at gøre dem som medborgere og ikke tilslutte sig de grupper, der skaber utryghed i området. Princippet omkring denne indsats er, at jo mere en aktiv fritidsliv de unge får, jo flere chancer har de for at blive medborgere. At fremme aktiviteter, der bringer unge tættere på et liv som medborgere, og som inciterer dem til et aktivt fritidsliv At arbejde målrettet for at få målgruppen ud af de lokale miljøer for at integrere dem i et ungeliv i det omgivende samfund. At udvikle områdets idrætsprofil som er i tråd med den lokale skoles målsætninger på området At inddrage unge i Høje Gladsaxe i deres egen kompetenceudvikling til gavn for området At bygge bro mellem kvarterets ungdom og diverse slags myndigheder (fx Politiet; beboerdemokratiet; det politiske system mm.) Metode og organisering Indsatserne omkring kriminalpræventive aktiviteter koordineres tæt med indsatsen omkring forældreansvar, idet et af de store mål for denne helhedsplan er at skabe forældrebevågenhed omkring ungelivet. De krimi- 4

5 nalpræventive indsatser bygger videre på det arbejde, der er lavet de sidste to år med netværk blandt målgruppen i projekterne unge-til-unge, ungeråd og jobrådgivningen. Metoden er generelt at tage udgangspunkt i de unges egne kompetencer og motivation, og at sørge for at disse bringes i spil i forhold til at skabe konstruktive aktiviteter, der er til gavn for hele området. Disse ungenetværk aktiveres og kobles til de indsatser, der udrulles i indsatsområderne Tryghed og Trivsel, samt Job og Uddannelse. Ungenetværkene vil bl.a. stå for events, som er åbne for alle beboere. Dette med henblik på at give dem, den anerkendelse og selvtillid, der skal til for at blive indsluset i aktiviteter i det omgivende samfund, men også for at komme i uddannelse, fritidsjobs eller ordinære beskæftigelse. Helhedsplanens medarbejdere vil sætte fokus på unge allerede i alderen 12-13, og sørge for at de får noget input i deres fritid, der sætter dem på spor af konstruktive aktiviteter. 2.3 Job og uddannelse Både boligorganisationerne og kommunen ønsker at gøre en særlig indsats for at øge tilknytningen til arbejdsmarkedet for de borgere, der ikke er i job eller i uddannelse. Høje Gladsaxe er et boligområde hvor uddannelses niveau er markant lavere end i resten af Gladsaxe kommune. Mange forældre har ikke en uddannelse, og kender ikke de muligheder, der reelt findes for deres børn. Den kulturelle barriere spiller også en rolle her, da 60% af beboerne mellem 7-17 år i Høje Gladsaxe har en anden etnisk baggrund end dansk. Hvis nogle af områdets unge beboere skal have en chance for at bryde den sociale arv er det vigtigt at de møder voksne, der kan vejlede dem gennem de muligheder, der findes på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystem. At bistå kvarterets unge i deres fremtidsplaner om job og uddannelse At sikre at kvarterets unge, der ikke har resursestærke familier introduceres tidligt til arbejdsmarkedet At finde nye alternative måder at skabe arbejdspladser og afklaringsforløb samt udvikle de unges kompetencer i Høje Gladsaxe Metode og organisering: I den nuværende helhedsplan arbejder koordinatoren for job og uddannelse i den fremskudte kommunale indsats under Gladsaxe kommunes ungeenhed. I denne helhedsplanen ønsker vi at bygge videre på den erfaring, der er opbygget hidtil, sådan at det stadig er muligt for unge i Høje Gladsaxe at få rådgivning om uddannelse og hjælpe til at finde fritidsjobs eller komme i almindelig beskæftigelse. Indsatsen er rettet mod de 16-30årige som har behov for at blive guidet i deres valg af uddannelse eller jobsøgning. Indsatsen vil også køre med frivillige resurser, der hjælper unge med at finde fritidsjobs i området. Det er også hensigten i denne indsats, at aktiviteter omkring CSR i Høje Gladsaxe udvikles videre og kobles til socialøkonomiske tiltag i boligområdet frem til tiltagene handler om at skabe økonomiske aktiviteter som gennemføres af unge til gavn for hele bydelen. 2.4 Forebyggelse og forældreansvar 5

6 I Høje Gladsaxe meddeler skolen, at mange forældre til de elever, der bor i området ikke deltager i skolehjemme samarbejdet. For den største del af disse forældre er både sociale og kulturelle barrierer for, at deres familie kan forankres i lokalsamfundet med alt det, det indebærer af kontakt til skole, offentlige myndigheder, lokaldemokratiet, fritidsforeninger mm. Når forældre ikke har resurser til at koble deres familie til lokalsamfundet er der stor chance for, at deres børn hellere vil få for vane at deltage i de aktiviteter, der gør dem til aktive medborgere. Der er brug for indsatser, der bringer forældrene tættere på lokalsamfundets aktører, hvor det boligsociale projekt bidrager til kommunens mål om at afprøve nye familierettede indsatser, for at give sårbare familier de bedste betingelser for at støtte op om deres børns opvækst. At øge samarbejdet mellem Høje Gladsaxes forældre og daginstitutioner samt skolen. At styrke det fælles ansvar ved at uddanne og opmuntre forældre/voksne til som frivillige at støtte op om andre forældre med færre resurser At sikre tidlig indsats med forældreforløb Metode og organisering Helhedsplanens medarbejdere sikrer, at der udvikles en indsats for forældre af begge køn allerede inden deres børn, når en alder, hvor de risikerer at tilslutte sig ungegrupperinger, der sætter negativt præg på boligområdet. Dette kan ske ved at etablere et samarbejde med landsdækkende organisationer som fx Bydelsmødre og foreningen Baba, med henblik på at tilrettelægge forløb for Høje Gladsaxes forældre. Forløbene tilrettelægges af helhedsplanens medarbejdere i tæt samarbejde med de lokale daginstitutioner og skolen med henblik på at sikre en kobling mellem forældrene og de voksne, der har kontakt med deres børn til hverdag. Arbejdet med forældrene skal bruges til at bringe dem tættere på de lokale offentlige institutioner og foreninger men også tættere på hinanden, så der opbygges et fælles ansvar for kvarterets børn og unge. Princippet omkring disse aktiviteter er at få forældrene til at mødes om emner, der vedrører børn og familier og at skabe tryghed nok forældrene imellem til, at flere voksne i kvarteret tør gå ind til unge med negativ adfærd. Dette vil vi gøre ved at opbygge et foreningsliv omkring forældregrupper, der vil arbejde med de sociale udfordringer, der præger områdets ungdomsliv. 3. Organisation Administrativ bestyrelse Bestyrelsen består af medlemmer fra den administrative ledelse i boligorganisationerne og Gladsaxe kommune. Bestyrelsens opgaver: Ansvar for opfølgning på den strategiske samarbejdsaftale med fælles målsætninger for kommunen og boligorganisationerne. At sikre en entydig ledelse af helhedsplanen samt faglig sparring for sekretariatslederen. At sikre opbagning bagud i organisationerne samt effektivt samarbejde på tværs af organisationerne. Mødefrekvens er 2-4 gange årligt Sekretariatslederen fungerer som sekretær for bestyrelsen. 6

7 Politisk følgegruppe Ved siden af den administrative bestyrelse er en politisk følgegruppe. Medlemmerne af følgegruppen er folkevalgte repræsentanter fra deltagende organisationer. Den politiske følgegruppes opgaver er: At drøfte og kvalificere retning og prioriteter i helhedsplanen At bringe politiske prioriteter til den administrative bestyrelse At medvirke til at sikre politisk opbagning i deltagende organisationer Mødefrekvens er 2-4 gange årligt Sekretariatslederen fungerer som sekretær for bestyrelsen. 4. Medarbejderresurser Denne prækvalifikationsansøgning bygger på en økonomisk ramme, der omfatter et team med 1 projekleder og 4 medarbejdere på fuldtid og en deltidsstilling. Teamet dækker aktiviteterne i alle indsatsområder, men det er ikke relevant på nuværende tidspunkt at sætte titel på de forskellige stillinger, da dette skal afspejle de forskellige aftaler, der skal indgås mellem boligorganisationerne, Gladsaxe kommune og de øvrige eksterne partnere, når helhedsplanen udarbejdes, og de forskellige aktiviteter skal udformes. 7