TOQQISSISIMANEQ NALIGIINNERLU - PIFFISSANNGORLUINNARPOQ TIDEN ER INDE TIL TRYGHED OG LIGHED

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "TOQQISSISIMANEQ NALIGIINNERLU - PIFFISSANNGORLUINNARPOQ TIDEN ER INDE TIL TRYGHED OG LIGHED"

Gerda Axelsen
5 år siden
Visninger:

1 TOQQISSISIMANEQ NALIGIINNERLU - PIFFISSANNGORLUINNARPOQ TIDEN ER INDE TIL TRYGHED OG LIGHED INUIT ATAQATIGIIT KOMMUNE KUJALLEQ KOMMUNALBESTYRELSIMUT QINERSINEQ 4. APRIL 2017 INUIT ATAQATIGIIT KOMMUNE KUJALLEQ

2 Toqqissisimaneq naligiinnerlu - piffissanngorluinnarpoq Toqqissisimaneq naligiinnerlu pilersissallugit Kujataani Inuit Ataqatigiit piareersimavugut. Inunnik sullissinerup tamanit sallinngortinneratigut tamanna angussavarput. Aningaasat sulisullu amerlanerpaat inunnik sullissinermut atussallugit piffissanngorpoq. Meeqqat Meeqqat akornanni toqqissisimaneq naligiinnerlu pisariaqarluinnalersimapput. Taamaammat sulissutigissavavut makku: Meeqqeriviit oqunnatillu naammattunik ilinniarsimasunillu sulisullit - taamaammat najugaq Kujataa qimannagu isumaginninnermut ilinniarneq angussavarput. Atuarfik ilinniarsimasunik ilinniartitsisulik - aamma nunaqarfinni. Taamaammat ilinniartit sisut ajunngitsorsiaqarnissaat sulissutigissavarput - aningaasatigut imaluunniit ineqarnikkut Meeqqat ikiortariallit ikiorneqassapput - Isumaginnittoqarfinni sulisut ilinniarsimasut naammattut pigilissavavut. Taanna anguniarlugu sulisut ilinniaqqinnissamut kajumissaatissaqassapput maanilu sulilernissamut kajumissaatissaqassapput ilaatigut soorlu makkuninnga: sulinngiffeqarneq pillugu isumaqatigiissutit pitsaasut, ineqarnikkullu qularnaarinerit. Angajoqqaat angajoqqaatut pikkorissarneqassapput akisussaaffimmik tamakkiisumiktigusisinnaanngorlugit - taakkuuppummi akisussaaffimmik annerpaamik tigummiartut Angajoqqaat kikkulluunniit aningaasanoornermut atornerluinernullu allanutkatsorsartikkumasut katsorsarneqassapput. Ajornartorsiutip angissusia, sorlai, periarfissallu sukumiisumk qaammarsaatigineqassapput. Meeqqat soqutigisaminnut, soorlu timersornermut, nipilersornermut, efterskolemut, aningaasatigut ikiorneqarnissaminnut allatigullu tapersersorneqarnissaminnut periarfissaqassapput kikkut tamarmik naligiimmik periarfissaqaqqullugit. Atuarfinni isumaginninnermi siunnersortinik atorfinitsitsinissaq sulissutigeqqissavarput. Inuusuttut Inuusuttut toqqissisimasut naligiinnermillu pingaartitsisut Kujataa siuarsassavaat: Meeraanerminnit nalaatanik nassataqarsimagunik ikiorneqarnissamut periarfissaqassapput -taamaammat ilaqutariinnik sullissivinni psykologinut akissaqassaagut Perorsagaanerminni amigaateqarunik naleqquttumik siunnersorneqassapput Inuttut soqutigisaqarpata pissakinneq pissaqassuserluunniit apeqqutaassanngillat, pisaria- 2

3 qartitsisut aningaasatigut allatigullu ikiorneqarsinnaassapput Ilinniagaqarnissamut sukumiisumik siunnersorneqassapput - taamaammat Majoriami allanilu inuusuttunut siunnersortit amerlissavavut Ilaqutariittut aallartissagunik inuttut aningaasatigullu ikiorneqarluarnissaat isumagissavarput - inuusuttummi siunissaraavut. Ilinniagaqarunik Kujataanut uteqqinnissaminnut pissutissaqarluassapput Kommunimi allanilu atorfissaqartippavut, misilittagaqalernissaannut ikiussavavut inissaqarluarnissaallu qularnaassallugu. Utoqqaat Utoqqaat toqqissillutik naligiimmillu pineqarlutik utoqqalisarsinnaassapput - Kujataani sumiikkaluarunilluunniit. Utoqqarnut inissiat naammattut pilersinneqassapput, angerlarsimaffimminnilu naammattumik ikiorneqarsinnaassapput - sulisoqassallutillu ilinniarsimasunik. Taamaammat utoqqarnik sullissinermut immikku pikkorissaanerit ilinniartitsinerillu aallutissavut Utoqqaat pisinnaannginnerusut utoqqaat illuiniilerunik saariagassaqassapput utoqqaat illuinik sammisaqartitsinermut pikkorissaanerit ilinniartitsinerillu pingaartitarissavavut Utoqqaat inuiaqatigiinni iluaqutaasutut misigiuassapput. Meeqqerivinniit, atuarfinniit, ilinniarfinniillu pulaartoqartarnissaat aaqqissuutissavarput. Tunniussassaqaqaat inuusuttullu ilisimasanik pissarsinissartik pisariaqarteqaat. Suliumasut akileraartarnikkut eqaatsumik aaqqissuussiffigineqarnissaat nuna tamakkerlugu qinikkat suleqatigalugit angussavarput. Utoqqaat aapparisaminnut aningaasatigut pituttorsimassanngillat, ataqqinarlutik utoqqalissapput. Tamanna nuna tamakkerlugu qinikkat suleqatigalugit angussavarput. Inuussutissarsiorneq Inuussutissarsiorneq inuussutissarsiortut ilisimanerpaavaat - taamaammat Inuussutissarsiornermi Siunnersuisoqatigiit sutigut tamatigut suleqatigineqassapput. Qinikkat kommunilu inuit ikiortariallit isumagissavaat, inuussutissarsiortut inuussutissarsiutinik ingerlatsissapput. Isorliunerusunili aningaasaliisussat amigartillugit kommunit inuussutissarsiornermut annerusumik akuusinnaanissaat nuna tamakkerlugu qinikkat suleqatigalugit angussavarput. 3

4 Ineqarneq Ineqarneq toqqissisimanermut aallarniutaavoq - taamaammat inissiat naammattut pigineqarnissaat angussavarput. Inuillu namminerisaminik illutaarnissaannut periarfissiutissavavut ilaatigut nunaminertanik atugassanngortitsinikkut sanaartorfiginissaannullu piareersaanikkut. Isorliunerusuni illutaarnissaq kikkunnut tamanut periarfissanngortissavarput nuna tamakkerlugu qinikkat suleqatigalugit. Angallanneq Inuit qanillugit isumannaatsumik angallanneq pissaaq. Angallanneq aaqqissuunneqassaaq inuit akilersinnaasaannik. Namminersortut periarfissaqartilluarneqassapput, taakkuli pisinnaanngippata angallannikkut isumaqatigiissutit atorneqassapput. Angallannikkut isumaqatigiissusiortarneq kommunerujussuarnit tiguneqartariaqarpoq. Toqqissisimaneq atukkatigullu naligiinneq annerusoq anguniarlugit ilungersussaagut - Kujataani Inuit Ataqatigiinnik qinersigit 4

5 Tiden er inde til tryghed og lighed Kujataani Inuit Ataqatigiit er klar til at skabe tryghed og lighed. Dette opnår vi ved at opprioritere den sociale indsat frem for alt. Tiden er kommet til at der bruges mest mulige midler og personale til omsorgsområdet. Børn Tryghed og lighed blandt børn er blevet meget påtrængende. Derfor vil vi arbejde for: Daginstitutioner uden skimmelsvamp og med fuld bemanding af uddannet arbejdskraft Derfor skal Decentral pædagoguddannelse i Sydgrønland etableres. Folkeskole med uddannede lærere også i bygderne. Derfor skal vi arbejde for at indføre særlig tillæg til lærere det være sig enten via lønnen eller boligen. Børn med behov skal hjælp skal hjælpes Vi skal have dækket vores behov for uddannet arbejdskraft på socialområdet. For at opnå dette skal der være incitament for at personalet videreuddanner sig, ligesom det skal være attraktivt at arbejde i vores kommune. Dette kan bl.a. opnås gennem: attraktive overenskomster og sikre boligforhold. Forældre skal tilbydes forældrekurser, sådan at disse kan løfte det fulde ansvar for det er dem der står med det største daglige ansvar Forældre med problemer med ludomani samt andre misbrug og som ønsker behandling skal tilbydes behandling. Der skal være oplysningsarbejder omkring problemerne, problemernes omfang, problemernes rod og muligheder for at frigøre sig for disse. For at tilbyde lige muligheder skal børn tilbydes aktivitet inden for deres interesse, såsom idræt, musik og efterskole, hvor der tilbydes økonomisk hjælp samt andet hjælp. Vi arbejder videre med at etablere socialrådgivere i skolerne. Unge Ungdom i tryghed der værdsætter lighed skal udvikle Sydgrønland: Hvis de har problemer i deres barndom i bagagen, skal disse have hjælp derfor skal vi have råd til at have psykologer i familiecentre. Hvis de har uopfyldte behov gennem deres opvækst skal de modtage rådgivning. Unge skal kunne dyrke deres interesser, uanset deres levestandard, unge med behov skal tilbydes økonomisk hjælp samt andet hjælp. 5

6 De skal have fyldestgørende rådgivning omkring uddannelser derfor skal vi opnormere ungerådgivere i Majoriaq samt andre steder Vi vil sørge for at disse modtager personlig og økonomisk hjælp når de etablerer familie for ungdommen er vort fremtid. Hvis de har en uddannelse skal de have motivation for at vende tilbage til Sydgrønland vi har brug for dem i kommunen skal i andre institutioner, vi hjælper dem med at få erfaringer og sikrer dem en god bolig. De ældre De ældre skal have en alderdom i tryghed og hvor de får ligelig service hvor end de måtte bo i Sydgrønland. Der skal etableres ældreboliger der svarer til behovene, ligesom de skal modtage fyldestgørende service i deres hjem der skal være uddannet arbejdskraft. Derfor skal vi varetage kurser samt uddannelser indenfor ældreområdet. Svage ældre skal tilbydes aktivitets i alderdomshjemmene vi vil prioritere kurser samt uddannelser inden for aktiviteter i alderdomshjem. De ældre skal til enhver tid kunne føle at de er til gavn for samfundet. Vi skal bane vej for besøg i daginstitutioner, folkeskoler samt uddannelsessteder. De har meget at tilbyde og de unge har stor behov for at få viden. Vi skal i samarbejde med landspolitikerne opnå en fleksibel skattebetaling for ældre som udfører arbejde. De ældre skal ikke være økonomisk bundne til deres samlevere/ægtefæller, de skal have en alderdom i værdighed. Det skal vi opnå gennem samarbejde med landspolitikerne. Erhvervslivet Dem som har mest viden om erhvervslivet er erhvervslivet selv derfor skal der være en samarbejde med Erhvervsrådet på alle områder. Politikere samt kommunen skal tage sig af folk med behov for hjælp, erhvervslivet skal drive erhverv. Så længe der stadig er behov for investorer i yderområder, skal vi i samarbejde med landspolitikerne opnå kommuners større engagement i yderområderne. 6

Boligforhold Bolig er første skridt i et liv i tryghed derfor skal vi opnå at opfylde boligbehovet. Vi skal hjælpe folk til at få deres eget hjem gennem tildeling af byggearealer samt byggemodning.

7 Boligforhold Bolig er første skridt i et liv i tryghed derfor skal vi opnå at opfylde boligbehovet. Vi skal hjælpe folk til at få deres eget hjem gennem tildeling af byggearealer samt byggemodning. Vi skal i samarbejde med landspolitikerne give mulighed for at få en bolig i yderområderne. Trafik Sikre trafikmuligheder skal tilbydes i tæt samarbejde med befolkningen. Trafikken skal struktureres således, at folk har råd til at benytte sig af trafiktilbuddene. Der skal være gunstige muligheder for erhvervslivet og såfremt disse ikke kan opfylde behovene, skal der benyttes servicekontrakter på trafikområdet. Storkommunerne skal stå for servicekontrakterne. Vi skal arbejde hård for tryghed samt lighed i livsvilkårene Stem på Kujataani Inuit Ataqatigiit. 7

8 INUIT ATAQATIGIIT Kommune Kujalleq INUIT OQARTUSSAAQATAASUT 8 ATAQATIGIINNEQ QANILAARNERLU

Relaterede dokumenter

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd kujataa syd Aqqaluaq Egede Narsaq 226976 aqqaluaq@ia.gl aqqaluaq.ia.gl Bena Olsen Nanortalik 490218 613978 bena@ia.gl bena.ia.gl Kujataani Inuit Ataqatigiit