Sct. Knuds værktøjskasse til større skriftlige opgaver

Transkript

1 Sct. Knuds værktøjskasse til større skriftlige opgaver

2 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse Indledning Opgavens layout Opgavens omfang Opgavens indhold Titelblad/forside Engelsk resume (Abstract) Indholdsfortegnelse Indledning Opgavens hovedafsnit (brødtekst) Konklusion Litteraturliste Bilag Henvisninger, noter og citater Henvisninger Citater Aflevering af opgaven Rapportskrivning i naturvidenskabelige fag Hent mere inspiration Litteraturliste: Bilag A Abstract Bilag B Taksonomier Bilag C - Nøgleordsforklaringer Bilag D Kildekritik (hjemmesider) Bilag E litteraturliste, links mv Redigeret: oktober 2017/MF (8. version) Tak til BJ for hjælp til kapitel om naturvidenskabelige rapporter Forsidens billede: html 2

3 1. Indledning Denne værktøjskasse kan du bruge, når du skriver større skriftlige opgaver som fx. dansk/historieopgaven i 1.g (DHO), studieretningsopgaven i 2.g (SRO), studieretningsprojektet i 3.g (SRP) og naturvidenskabelige rapporter. Værktøjskassen indeholder nogle formelle retningslinjer for skriftlige opgaver og giver dig også nogle gode råd med på vejen. Vær opmærksom på, at fagene har forskellige traditioner og metoder ved opgaveskrivning. I de enkelte fag og i samarbejde mellem fagene vil din lærer selvfølgelig gennemgå særlige fagspecifikke krav til skriftlige opgaver. Men spørg din lærer, hvis du er i tvivl! 2. Opgavens layout Dit layout skal være som angivet nedenstående En venstremargen på 2 cm. En højremargen på 2 cm. Linjeafstand 1,5 Bund og top ca. 3 cm Skriftstørrelse 12 Skrifttype: Times New Roman Sidetal (bemærk, at side 2 er siden med dit abstract/resume. Derefter følger indholdsfortegnelsen på side 3 og indledningen på side 4. Forsiden er uden sidetal) 3. Opgavens omfang Dansk og/el. historieopgaven (DHO): 1.g, ca. 6-8 sider Studieretningsopgaven(SRO): 2.g., 6-8 sider Studieretningsprojektet (SRP): 3.g, sider (sidetal fremgår af den formelle opgaveformulering) En side indeholder 2400 anslag inklusive mellemrum 1. Fodnoter tæller ikke med i anslag. OBS: Titelblad/forside, Abstract, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag tæller ikke med i opgavens sidetal. 4. Opgavens indhold Titelblad/forside Abstract Indholdsfortegnelse Indledning Hovedkapitler Konklusion Litteraturliste Skolen har en standardskabelon Engelsk resumé (gælder ikke DHO) Rækkefølge af afsnit med sidetal Kort præsentation af opgavens emne og problemstillinger mm. Inddeles i afsnit, som viser taksonomiske niveauer Opsamling af opgavens hovedpunkter og dermed svaret på opgaveformuleringen Liste over anvendt litteratur, tekster mv. til opgaven 1 Ved studieretningsprojekter, hvor det skriftlige produkt indeholder større mængder af symbolsprog, kan disse dele af besvarelsen opgøres ud fra deres omfang på de givne sider uden at tælle antal enheder (jf. læreplan for studieretningsprojekt). Det betyder med andre ord, at en side er en side, og at denne er defineret som ovenstående (gælder 2017-ordningen). 3

4 Bilag (evt.) 4.1. Titelblad/forside Vedlægges i nummereret rækkefølge Der skal altid være en forside, der indeholder opgavens fulde titel (område og opgaveformulering), dit og skolens navn, klasse, vejleder(e) og dato for aflevering. På din forside skal din opgaveformulering angives Engelsk resume (Abstract). For elever startet den 1. august 2017 laves resumeet på dansk Resuméet er en miniudgave af opgavebesvarelsen, der udarbejdes på engelsk (For elever startet den 1. august 2017 laves resumeet på dansk), og det fylder typisk linjer indeholder en beskrivelse af opgavens: o formål/problemstilling o anvendte metoder o resultater og konklusioner indeholder ikke citater eller kildehenvisninger skrives i ét afsnit laves efter opgaven er skrevet placeres umiddelbart før (eller lige efter) indholdsfortegnelsen. Det indgår i bedømmelsen af opgaven, om dit abstract er: en relevant sammenfatning af opgaven overskueligt disponeret og indholdsmæssigt sammenhængende skrevet på forståeligt og korrekt engelsk Eksempler på abstract Hovedområder: Eksempler på Abstract Humaniora/ samfundsvidenskab: Irakkrigen og massemedierne Humaniora: Henrik Ibsens Et Dukkehjem The study examines the role of the American mass media in the conflict in Iraq. 67% of the Americans supported the war in Iraq because of the way the war was presented in the media. American reporters lived together with the U.S. troops and they could therefore present the war to the Americans from the front lines. The paper discusses if this was just the American Government s way of bringing its own version of the war in Iraq. The role of the mass media is investigated through analyses of news shown on American television and on various American websites. It is concluded that the Americans were very much influenced by the media in their support of the war. This paper analyses Nora, the main character in "A Doll's House" and examines her most important character traits. The paper describes Nora s two sides. On the inside she is really a business woman but when she is together with her father and husband, she plays the role of the little doll. Women s social status at the time is described and related to Nora s situation and to Mrs. Linde s situation (Nora s friend). Parallels are drawn to Forraadt ( Betrayed ) by the Norwegian writer Amalie Skram, and it is shown that there are many similarities between the problems of today's women and the women that lived in the era of the novel. Finally, the paper concludes that Nora is actually a strong, flexible, and proud woman. 4

5 Naturvidenskab: Børn og fedme This paper explores the significant rise in childhood obesity and the resulting health problems that result from poor nutrition and lack of exercise, which can be life threatening. It is explained why childhood obesity is becoming a significant public health issue, with medical and psychological consequences that persist into adulthood. The paper supplies data and statistics relevant to this particular topic. Depending on how overweight in children is defined, at least 11% and possibly as many as 25% of Danish children and adolescents are deemed obese. The health risks surrounding obesity are described, including diabetes, high blood pressure, and heart problems. The correlation between television and obesity in children is examined and discussed and it is concluded that there is evidence that the risk for childhood obesity doubles every two hours per day that the child watches television Indholdsfortegnelse I indholdsfortegnelsen skal alle afsnitsoverskrifter opføres, og de skal svare til de overskrifter, du anvender i selve opgaven. Meningen er, at man skal kunne overskue dispositionen og nemt kunne finde frem til bestemte afsnit i opgaven. Bemærk, at den første medtællende side er siden med din indledning. Den side er derfor side Indledning Indledningen skal for det første give læseren lyst til at gå i gang med at læse opgaven. Derfor kaldes en indledning også en appetitvækker. Tænk på, at det er vigtigt, at du allerede i indledningen er i stand til at fange din læsers interesse. Hvorfor er det et vigtigt emne? Hvorfor er det interessant? Hvad er konteksten? For det andet skal du i indledningen præsentere emnet og forklare, hvilke problemstillinger du vil behandle ud fra selve opgaveformuleringen og i hvilken rækkefølge men du skal ikke afskrive opgaveformuleringen fra forsiden! Du fremlægger også i indledningen, hvordan du vil besvare opgaven fx dine anvendte metoder eller teorier (fx kildekritisk, analyse, undersøgelse, hypoteser, forsøg osv.) Du kan desuden i indledningen angive relevante tekster eller teoretikere, som du vil bruge i opgaven - eks. kilder, hvis du skriver en historieopgave - eller du kan, hvis der er behov for det, tilknytte kommentarer til din(e) litteratur/tekster. Hvem er jeg? Hvem bør jeg være? Og hvordan finder jeg svaret når virkeligheden konstant ændres? Disse tanker er typiske for individet i den postmoderne storby. Postmodernismen har siden 1980 erne 1 vendt op og ned på alt hvad før hen var kendt og skabt en utilregnelig virkelighed, hvis fragmentering gennemsyrer alt. Individet kastes ind i et uendeligt tomrum skabt af en selvmodsigende sammensmeltning af foranderlige indbildninger og en krævende virkelighed, der tvinger individet til at tage stilling til hvem det er. Spørgsmålet er netop derfor hvilke forventninger man kan have til identitetens selvstændighed, når alt forandres? Denne opgave vil beskæftige sig med hvilke udfordringer den postmoderne storby skaber for individets identitetsdannelse. For at få en forståelse af postmodernismen indeholder opgaven en kort redegørelse af den litterære periode med særligt fokus på den eksisterende virkelighedsopfattelse. Derefter redegøres der for identitetsdannelse i henholdsvis Tyskland og Storbritannien. Efterfølgende vil ( ) Opgavens hovedafsnit (brødtekst) Efter indledningen besvarer du ved hjælp af dit materiale den opgave, som titlen og opgaveformuleringen opstiller. I disse afsnit skal du redegøre, analysere og vurdere, diskutere eller perspektivere. Analysen tager udgangspunkt i opgavens vigtigste data (fx indgår litteraturanalyser, kildekritik, spørgeskemaernes data, forsøg, udregninger mm.) Giv hvert afsnit en overskrift, som røber noget om indholdet. 5

6 Sørg desuden for, at dine delkonklusioner er tydelige, så læseren ved, hvad du har fundet ud af. Du kan bruge nedenstående eksempler på meta-sprog til at binde din opgave sammen: som tidligere nævnt ( ), så man, hvordan udviklingen ( ), I det foregående blev resultatet ( ), så i det følgende vil jeg komme ind på ( ), Jeg vil i det følgende belyse, hvordan ( ) I nedenstående tekstboks kan du læse et kort uddrag af et hovedafsnit. 3. Analyse af 1984, Das Leben der Anderen og Es ist 15 Uhr 3.1 Winstons (1984) og Wieslers (Das Leben der Anderen) personlige udvikling: [ ] I starten er Wiesler partitro og loyal, da han oprigtigt tror på det socialistiske system i DDR. Han tror oprigtigt på nødvendigheden af at afsløre og straffe potentielle modstandere af regimet, hvilket medfører, at han er fuldt ud dedikeret til sit job i Stasi. Derfor har han stor fokus på statens fjenders arrogance, når han underviser på Stasi-universitet Stasi-Hochschule, da han begynder sin undervisning med at påstå, at Die Gegner unseres Staates sind arrogant 1. Da han har fuldt tiltro til systemet, lukker han ned for sine menneskelige sider ved forhør for at beskytte systemet. Derfor er han usympatisk og umenneskelig i starten, da han afhører en mand - der tilbageholder information om Republikflucht - ved at nægte ham søvn og true med det kommer til at gå ud over hans familie. Da en elev - i klassen han underviser påpeger, at disse forhørsmetoder er umenneskelige, sætter han et lille kryds ud for denne elevs navn. Han har fokus på at udrydde alt modstand mod den stat, som han har tiltro til. Winston på den anden side er i hemmelighed imod systemet. Hans had og foragt mod systemet skyldes, at han selv kan se the Partys propaganda med sine egen øjne, da det er ham, der omskriver historien, samtidig føler han sig overvåget og konstant forfulgt. Men han tør ikke at vise sin modstand, fordi han frygter the Thought Police, som er det hemmelige politi, hvis opgave er at afsløre og straffe tankeforbrydere. Blot det at hans tanker er uenige med systemet medfører, at han frygter the Thought Police, da han godt ved, at Thoughtcrime does not entail death: thoughtcrime is death 1. Til trods for hans viden omkring thoughtcrime betyder, at man bliver skudt, skriver han i sin dagbog: DOWN WITH BIG BROTHER 1, som er lederen af the Party Konklusion Konklusionen er en kort sammenfatning af de problemstillinger, du har berørt, og de resultater, du er nået frem til. I konklusionen tilføres ingen ny information. Se et uddrag af en konklusion i tekstboksen til højre. Den postmoderne storby vanskeliggør identitetsdannelsen for novellernes individer. Generelt kommer det til udtryk at individet har svært ved at danne et civiliseret norm- og dannelsesmønster grundet den foranderlige verden. Dette skaber et forventningspres om tilpasning for ikke at forsvinde bag storbyen. Kombineret med en forestilling om at alt er muligt, udsættes individet for en vanskelig frisættelse. Individet forsøger dog stadig at realisere sig selv ved hjælp af nye valg, tilkendegivelser og selviscenesættelser. Realiseringen kommer oftest til udtryk gennem skrøbelige identiteter, da disse typisk er påtagede og centreret omkring ydre iscenesættelser. Individet har svært ved at forholde sig til andre følelser end sine egne, hvilket for de engelske tekster kommer til udtryk via individer der anonymt isolerer sig fra omverdenen. For de tyske tekster gælder det, at individerne konstant forsøger at stifte relationer, hvilket forhindres grundet frygten for kontroltab. Identiteten i begge fag bliver derfor aldrig i stand til at bryde løs fra storbyens greb, og personernes ulykke bliver beskyldt byen. Samlet set kan personernes adfærd ses som et forsøg på at forholde sig til den flygtige verden. [ ] 6

7 4.7. Litteraturliste Litteraturlisten er en samlet fortegnelse over de materialer, du har anvendt i din opgave. Titlerne opføres alfabetisk efter forfatternes efternavn og med angivelse af titel, forlagets navn og udgivelsesår Litteraturlisten må kun indeholde materialer, som du har anvendt til din besvarelse af opgaven. OBS: I nedenstående eksempel angiver parentesen blot type af tekst og skal selvfølgelig ikke angives i litteraturlisten! Et færdigt eksempel på en litteraturliste finder du længere nede i afsnittet Sådan gør du, når en bog er skrevet af en forfatter: Blaksteen, Vibeke, Væbnet med ordenes vinger, København: Gyldendal, Hvis en bog er skrevet af flere forfattere: Jessen, Keld B., m.fl. Romantik og realisme, Herning: Systime,1984. Når en bog har to forfattere: Mathiassen, Søren og Svend-Aage Nielsen, Born in the USA, Holsted: Futurum, Når en bog har en redaktør: Mørch-Hansen, Anne (red.), City: noveller om unge i storbyen. København: Høst, Når en bog foreligger i oversættelse: Pound, Ezra, ABC for læsere, Overs. af Jørgen Sonne, Fredensborg: Arena, Når bogen er et værk i flere bind: Russell, Bertrand. Vestens Filosofi. 2 bd, Overs. af Elsa Gress, København: Munksgaard, Hvis det er en artikel: Olsen, Ib A., Mit bidrag til samlingen i Ole A. Ibsen (red.), En samling artikler, København: Forlagte, 1977, s., En artikel i en avis: Nørgaard, Henry, Einstein får atter ret, Politiken 11. september 1995, 1. sektion, s. 6. Links (husk at oplyse, hvornår du har besøgt siden) En generel hjemmeside: BlogsforBush.com. Blogs for Bush: The White House Of The Blogsphere En artikel fra en side uden specifik forfatter: Journalism.org. The Debate Effect, How the Press Covered the Pivotal Period, 21. October 2004, En artikel fra en side med specifik forfatter: Funder Tore D., Mobiltelefoni, Mediefabrikken, Dagbladet Information, Billeder Munch Edvard, Skriget, 1895.: Gombrich, E.H.: Kunstens historie. 5.udg., Gyldendal, side

8 Film Trier, Lars Von: Dogville, Eksempel på en færdig litteraturliste, hvor alle materialer opstilles i alfabetisk orden: Blaksteen, Vibeke, Væbnet med ordenes vinger, København: Gyldendal, Funder Tore D., Mobiltelefoni, Mediefabrikken, Dagbladet Information, Jessen, Keld B., m.fl. Romantik og realisme, Herning: Systime,1984. Journalism.org. The Debate Effect, How the Press Covered the Pivotal Period, 21. October 2004, besøgt den Mathiassen, Søren og Svend-Aage Nielsen, Born in the USA, Holsted: Futurum, Munch Edvard, Skriget, 1895.: Gombrich, E.H.: Kunstens historie. 5.udg., Gyldendal, side Bilag Du kan i din opgave vedlægge bilag fx kort, statistikker, billeder, illustrationer osv., hvis du henviser til disse i selve opgaven. Du skal altid angive kilder på dine bilag. Hvis du vedlægger illustrationer, skal du huske at kommentere illustrationerne. 5. Henvisninger, noter og citater Når man skriver opgaver, får man brug for at inddrage materiale fra andre kilder som fx bøger, artikler, aviser og materiale fra internettet. Derfor skal du lære, hvordan man citerer, omskriver, sammenfatter og henviser korrekt. Der findes en hovedregel: Du må aldrig overtage materiale, som er skrevet af andre og foregive, at det er dit eget arbejde. Dette kaldes plagiat, og der er på alle uddannelser alvorlige sanktioner for den slags. I forbindelse med afleveringen vil din opgave blive kontrolleret for plagiat Henvisninger Det er helt naturligt, at du inddrager synspunkter, oplysninger og andet materiale fra bøger mv., som du har læst, men du skal tydeligt angive, hvor du har det fra. Hver gang du refererer eller citerer en andens synspunkter, skal du lave en henvisning. Det skal desuden være tydeligt markeret, hvornår det er dig selv, som mener eller analyserer noget, og hvornår du benytter materiale fra andre kilder. Du kan henvise til dit materiale på to forskellige måder: 1. Under teksten nederst på siden (som fodnote). 2. I teksten (som parentesnote) Uanset hvilken metode du vælger, skal du første gang, du henviser til kilden, skrive hele titlen på fx bogen eller artiklen og angive sidetal. Anden gang skriver du forfatterens efternavn og angiver sidetal. Du kan se et eksempel herunder: 1 Lindø, Anna Vibeke: Samtalen som livsform, Forlaget Klim 2002 s Bang, Jørgen Chr.: Dansk Dialektisk Sprogteori et ufærdigt råudkast om deixis, metafor & modalitet som basale aspekter af sproget, SDU 2001 s Lindø s Bang s Bang s. 20 8

9 Du kan også lave såkaldte kommenterende noter eks. vedrørende begreber, personer osv., men vær varsom med at benytte disse indholdsmæssige noter, da det skal være muligt for læser at forstå fremstillingen uden at læse den kommenterende note. Ved en kommenterende note placeres denne umiddelbart efter begrebet eller personen Citater Citater bruges til at fremhæve eller dokumentere et synspunkt. 2 Når du citerer, skal det fremgå tydeligt, at der er tale om et citat. Et citat er en nøjagtig gengivelse af en tekst, dvs. stavet og sat op på nøjagtig samme måde som i teksten. Fremmedsproget litteratur skal citeres på originalsproget, ikke i oversættelse. Hvis du springer passager over i citatet, skal du markere dette, f.eks. ved (...), dette kan angives først og sidst i en sætning, eller hvis en passage midt i et citat udelades. Vælg enten at referere andres synspunkter med dine egne ord eller med direkte citater. Du må ikke vælge mellemformen mellem referat og citat, hvor du blander dine egne formuleringer med kildens. Det skal kunne ses, hvad du selv har fundet ud af og formuleret, og hvad du har fundet et andet sted. Hvis forskellen mellem dine egne og andres tanker ikke er klar, kan du mistænkes for snyd, og i værste fald kan dette føre til afvisning af opgaven. Husk, at tidligere bedømte opgaver ligeledes betragtes som kildemateriale f.eks. opgaver i DHO, SRO og AT. Det skal også fremgå tydeligt, hvis du citerer DIG SELV fra andre opgaver Hver gang du refererer eller citerer en andens synspunkter, skal du lave en henvisning. Almindelige, almengyldige oplysninger behøver du ikke at dokumentere; men når du citerer direkte fra din primærlitteratur eller refererer bestemte sider, skal du i en note med sidetalshenvisning vise, hvor citatet eller referatet stammer fra, så læseren kan finde stedet i teksten. Eksempel: citat I løbet af 1980 erne og 90 erne kom mikro-sociologien for alvor i brug. Såvel universiteter og private virksomheder i det senmoderne samfund kastede sig over detaljestudier af livsformer og livstil: Hverdagslivets vanemønstre og forbrugets sociale og kulturelle koder blev genstand for opmærksomhed. 1 1 Nielsen, Geert A og Schmedes Louise: Madkultur Værsgo, Columbus, 2008, s. 32 eller: I løbet af 1980 erne og 90 erne kom mikro-sociologien for alvor i brug. Såvel universiteter og private virksomheder i det senmoderne samfund kastede sig over detaljestudier af livsformer og livstil: Hverdagslivets vanemønstre og forbrugets sociale og kulturelle koder blev genstand for opmærksomhed. (Nielsen & Schmedes, 2008, s. 32) Korte citater (under én linje) placeres inde i teksten i citationstegn (el. i kursiv), mens længere citater kan skrives i et indrykket afsnit ved indrykning og linjeoverspring både før og efter citatet. Desuden benyttes mindre linjeafstand og mindre skrift. 2 Se også under afsnit om noter 9

10 5. Aflevering af opgaven DHO afleveres i Lectio som PDF SRO afleveres i Lectio som PDF SRP afleveres i netprøver som PDF. Du kan læse om aflevering i Netprøver i skolens manual, der ligger under SRP på Skriftlighedsportalen. 10

11 6. Rapportskrivning i naturvidenskabelige fag Anvisninger og gode råd, når du skal skrive rapporter i de naturvidenskabelige fag. Skrivning af naturvidenskabelige rapporter repræsenterer en såkaldt fakta-genre. Genrebegrebet generelt sætter fokus på skrivningens funktion i en faglig sammenhæng. Videnskabelige artikler inden for naturvidenskab og sundhedsvidenskab er opbygget i en internationalt accepteret fast struktur: Den såkaldte IMRAD-struktur. IMRAD står for: Introduction, Methods/Material, Results and Discussion I gymnasieudgaven er IMRAD-strukturen opdelt i flere delafsnit, som du kan se af tabellen side 12. Rapportgenren i gymnasiet er kendetegnet ved, at man skriver fokuseret og præcist. Men hvordan gør man det? Nedenstående teksttrekant viser idéen. Trekanten har den brede basis øverst for at vise, at de øverste niveauer har størst betydning ved produktion af tekst. 3 Skrivesituationen og genren er det styrende niveau, som præger de øvrige niveauer: valg af indhold og struktur (overskrifter, afsnit, tabeller, grafer mm.) sætningsniveauet: brug af fagbegreber, verbaltider og former ordvalg: faglige udtryk og - vendinger i sprogbrugen (ikke hverdagssprog) 3 Krogh, 2010, Dyste,

12 Den naturvidenskabelige skrivning er kendetegnet ved objektivitet, hvor det skrivende jeg generaliseres af et forsker vi (skrivning i aktiv). Tricket ved fokuseret naturvidenskabelig skrivning i aktiv er, at du barberer alle sætninger ned, så der ikke forekommer overflødige ord. Det betyder ikke, at du gør alle sætninger korte, eller undlader detaljer og skriver overfladisk. Det betyder, at alle ord fortæller. Her kommer et par gode råd: Du skriver i fremtid (Futurum), når du beskriver, hvad du vil undersøge i dit eksperiment. Du skriver i datid (præteritum), når du beskriver hvad du gjorde og hvilken metode du benyttede. Du skriver i nutid (præsens), når du beskriver veletablerede fakta. Eksempler: Du bygger sætningerne op efter skabelonen subjekt, verbum, objekt ( ) fx Vi vil undersøge sammenhængen mellem... Vi etablerede måleopstillingen som vist på figur ( ). Vi målte sammenhørende værdier af tryk P og temperatur T for luften i cylinderen. Du er konkret og bruger fagbegreber fx Måleresultaterne blev sat ind i et koordinatsystem med temperaturen ud ad førsteaksen og trykket op ad anden aksen (henvis til din graf). Målepunkterne ser ud til at ligge på en ret linje, hvorfor vi laver en lineær regression på datasættet. Regressionsværdierne er indsat ved grafen. Man ser ( ). Du bruger (fag)stærke verber fx Klodsen accelererer ned ad skråplanet ( ). Vandmolekylerne diffunderer gennem cellemembranen ( ) Elektronerne anslår gasatomerne i spektrallampen ( ). Når du redigerer, skal du være opmærksom på overflødige ord og sætninger. Spørg dig selv: Er dette ord eller denne sætning nødvendig for forståelsen? Hvad sker, hvis jeg tager det ud? Ofte vil du se, at du ikke behøver ordet. Opbygningen af en naturvidenskabelig rapport er ikke helt fast, men følger ofte nedenstående skabelon. Skabelonen beskriver for hvert afsnit: Hvad skal medtages, Hvordan kan det gøres, Hvorfor skal det gøres 4. Se næste side 4 Inspiration Fredericia Gymnasium 12

13 Afsnit Hvad Hvordan Hvorfor Forside Skal indeholde navn(e), dato, titel Kort og præcist Modtager skal kende afsender Introduktion Formål Hvad er velkendt undersøger/efterviser du Kortfattet, fokuseret præcist Modtageren kan hurtig se, hvad rapporten handler om Teori Relevant teori Opstil evt. hypotese om sammenhænge mellem konkrete uafhængige(e) og afhængig(e) variable Opskriv og belys formler. Forklar hvad symbolerne betyder (henvis evt. til sider i navngiven lærebog) Modtageren får de nødvendige begreber til at forstå den senere databehandling Metode: Udstyr og udførelse En detaljeret beskrivelse af dit udstyr, og hvorledes du udførte forsøget Fokuseret og præcist beskrevet prosa, hvor du henviser til en indsat tegning eller et billede af opstillingen (brug smartphone) Modtageren kan (hvis han ønsker det) eftergøre dit forsøg for at kontrollere gyldighed (validitet) Måleresultater & observationer Skema med rå måledata. Skemaets hoved skal indeholde symbolerne for de fysiske størrelser, der er målt og deres enheder Ledsag skemaet med forklarende tekst Modtageren får let ved at forstå og overskue data. Databehandling Beregninger: Vis kun ét eksempel af hver type beregning. Sæt alle beregnede resultater ind i et skema. Beregnede data kan evt. indsættes i det eksisterende skema med måleresultaterne. (skema indeholder nu målte og beregnede størrelser). Grafer Delkonklusioner Ledsag beregningseksempler med forklarende tekst. Forklar modtageren hvad dine grafer viser, og hvilke fysiske størrelser du bestemmer (ud fra hældningskoefficient, skæring med akser etc.). Modtageren kan følge med i din tankegang, i databehandlingen og dine delkonklusioner. Analyse og vurdering af resultater Tolkning af grafer og opstilling af matematisk model (formel) Vurdering af fundne værdier af fysiske størrelser (sammenlignet med tabelværdier, relativ afvigelse) Usikkerhedsvurdering, -beregning Vis beregningseksempler Forklar hvorledes resultaterne passer med teorien (var der påvirkninger, der ikke er medtaget i teorien: fx gnidning). Modtageren kan følge din analyse og forstå baggrunden for din tolkning af data og opstilling af en model. 13

14 Fejlkilder Konklusion Konkluder i relation til formålet. Prosa, hvor du konkluderer på forsøgets resultater (ikke på selve forsøget). Litteraturlister En oversigt med anvendt litteratur mv. Kilde: BJ, Sct. Knuds Gymnasium, september 2012 Konklusionen kan indeholde et meget kort resumé af resultaterne fra analyse og vurderingsafsnittet Se de generelle krav i denne værktøjskasse s. Modtageren kan hurtigt se, om der er kommet interessante resultater ud af eksperimentet. Så modtager kan finde relevante materialer. 7. Hent mere inspiration Om opgaveskrivning generelt: Studieretningsprojektet (diverse links): Studieretningsprojektet (for gymnasieelever): SRO: Gode råd til gymnasieelever (fx taksonomi, talepapir, metode mv.): Kildekritik: (video findes i 3 dele) 14

15 (Om at skrive en kildekritisk analyse blog af Sune Weile) 8. Litteraturliste: Gundelach Peter: Rapportskrivning, Gyldendal 1985 Heimbürger Hanne: Knæk studiekoden, Gyldendal 2012 Ludvigsen, Lise: Studievaner, Systime 2014 Rienecker Lotte og Jørensen Peter Stray, Den gode opgave, Samfundslitteratur, 2005 Sørensen Henning: Almen studieforberedelse, Frydenlund, 2006 Links: (besøgt d ) Bilag A Abstract Ordliste til abstract Dansk Engelsk Dansk Engelsk artikel article analyse analysis analysere analyse emne subjekt diskussion discussion diskutere discuss kilde source fortolkning interpretation fortolke interpret opgave paper konklusion conclusion konkludere conclude novelle short story sammenligning comparison sammenligne compare roman novel perspektiv perpective 15

16 perspektivere put into perspective sskuespil play undersøge find out Kilde: Studievaner på STX, Systime Formål Hvorfor? De tre hovedpunkter i et engelsk resumé: Hvilken problemstilling ville du undersøge eller teste (din hypotese)? Gå tilbage til din opgaveformulering og sørg for, at der er overensstemmelse hermed. Formulér formålet præcist og sammenhængende. Eksempler på indledninger: This study tests... The study investigates Metode Hvordan? This paper examines... Hvad gjorde du, og hvordan gjorde du det? Skriv i korte, præcise vendinger. 3. Resultater og konklusioner Hvad fandt du ud af? Hvad er resultatet af din undersøgelse/analyse? Hvad har du konkluderet? Eksempler på afslutninger: There is a significant relationship between..... The results show that in 85% of the cases... It is shown that Raymond Carver is strongly influenced by... Sproglige tips: Forhold dig objektivt Undgå de personlige stedord jeg eller vi : Skriv ikke: I investigate the incidence of Skriv i stedet: The study investigates Tid Normalt skrives i præsens (nutid). 16

17 Imperfektum (datid) kan evt. bruges til at beskrive metoden (hvad man har gjort). Variér dit sprog Gentag ikke blot nøgleord og -sætninger fra selve besvarelsen. Find en ny måde at sige det på. Naturvidenskabeligt eller humanistisk fag? Resuméets udformning bærer præg af, hvilket område du skriver inden for: Humanistisk fag (fx litterær analyse) What the study set out to do What themes you identified in the literature How you integrated these themes to reach your conclusions What conclusions did you draw Naturvidenskabeligt fag (fx empirisk undersøgelse) What the study set out to do What method(s) you adopted What results were achieved What conclusions can be drawn What recommendations your research leads you to make.) Tænk på din læser! Et sidste godt råd: Det engelske resumé er læserens (censors!) førstehåndsindtryk. Det vil derfor være en rigtig god idé at sælge sig selv bedst muligt: Sørg for at alle niveauerne i Blooms taksonomi er repræsenteret (redegørelse, analyse, vurdering), så du demonstrerer overfor læseren at din besvarelse er dybtgående, velovervejet og gennemarbejdet. Hovedområder: Eksempler på Abstract 5 5 Læse mere om Abstract på 17

18 Humaniora/samfundsvidenskab: Irakkrigen og massemedierne 6 Humaniora: Naturvidenskab: The study examines the role of the American mass media in the conflict in Iraq. 67% of the Americans supported the war in Iraq because of the way the war was presented in the media. American reporters lived together with the U.S. troops and they could therefore present the war to the Americans from the front lines. The paper discusses if this was just the American Government s way of bringing its own version of the war in Iraq. The role of the mass media is investigated through analyses of news shown on American television and on various American websites. It is concluded that the Americans were very much influenced by the media in their support of the war. Henrik Ibsens Et Dukkehjem This paper analyses Nora, the main character in "A Doll's House" and examines her most important character traits. The paper describes Nora s two sides. On the inside she is really a business woman but when she is together with her father and husband, she plays the role of the little doll. Women s social status at the time is described and related to Nora s situation and to Mrs. Linde s situation (Nora s friend). Parallels are drawn to Forraadt ( Betrayed ) by the Norwegian writer Amalie Skram, and it is shown that there are many similarities between the problems of today's women and the women that lived in the era of the novel. Finally, the paper concludes that Nora is actually a strong, flexible, and proud woman. Børn og fedme This paper explores the significant rise in childhood obesity and the resulting health problems that result from poor nutrition and lack of exercise, which can be life threatening. It is explained why childhood obesity is becoming a significant public health issue, with medical and psychological consequences that persist into adulthood. The paper supplies data and statistics relevant to this particular topic. Depending on how overweight in children is defined, at least 11% and possibly as many as 25% of Danish children and adolescents are deemed obese. The health risks surrounding obesity are described, including diabetes, high blood pressure, and heart problems. The correlation between television and obesity in children is examined and discussed and it is concluded that there is evidence that the risk for childhood obesity doubles every two hours per day that the child watches television. 6 Indsæt evt. overskriften Abstract. 18

19 Bilag B Taksonomier Kilde: Taksonomiske niveauer spørgsmål på de enkelte trin 7 Viden: Hvordan vil du beskrive? Hvad er? Hvem er? Hvad skete der? Forståelse: Hvad er hovedtanken i? Hvad er det bedste svar? Hvordan vil du opsummere? Anvendelse: Hvordan vil du bruge? Hvordan vil du vise, du har forstået? Hvad ville der ske hvis? Analyse: Hvordan er x relateret til y? Hvilket motiv har x til at? Hvilke beviser kan du finde for den påstand? Syntese: Hvordan fortolker du? Hvorfor udtaler x sig på den måde? Hvilke forandringer ville du lave for at løse? Kan du konstruere en model som ville forandre vores syn på? Vurdering: Er du enig i at? Hvad er din mening om? Hvordan ville du have gjort hvis? Hvorfor er det bedre at? SOLO Især i naturfagene bruger man en anden taksonomi, nemlig den såkaldte SOLO- taksonomi (Structure of Observed Learning Outcome) Her bruger man 5 trin, som beskriver abstraktionsniveauer:

20 Kilde: Første trin (præstrukturel): du kender mange fakta, men kan ikke binde de enkelte dele sammen til en struktur. Andet trin (unistrukturel): du forstår de mest indlysende og logiske sammenhænge, men forstå ikke helt deres sammenhæng. Tredje trin (multistrukturel): du kan se mange sammenhænge, men har ikke en forståelse for den overordnede sammenhæng. Fjerde trin (relationel): du ser relationerne mellem de enkelte dele og den store sammenhæng. Femte trin (udvidet abstrakt): du kan generalisere og bruge din viden i andre sammenhænge. 8 Bilag C - Nøgleordsforklaringer 1: referér... / skriv et referat af... :Et referat af en tekst er en kortfattet og neutral gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt og i dit eget sprog sammenfatte det væsentlige på en måde, der er loyal overfor teksten. 2: resumér... / skriv et resumé af...:et resumé af en tekst er en meget kortfattet, neutral og loyal gengivelse af de absolutte hovedpointer i teksten. Resumeet følger tekstens egen opbygning og struktur. Du skal vise, at du kan fremdrage det allervæsentligste i teksten. 3: beskriv...: En beskrivelse er en ordnet opregning af, hvad du f.eks. umiddelbart kan se på en figur eller læse i en tekst, eller det er en kort og systematisk gennemgang af et fænomen, f.eks. 8 Heimbürger, Knæk Studiekoden, s

21 kunne det i biologi være kvælstofs kredsløb. Det er vigtigt, at beskrivelsen netop er ordnet eller systematiseret efter et eller andet princip, der i sammenhængen er fornuftigt fagligt begrundet, og ikke blot en mekanisk opremsning af væsentligt og uvæsentligt mellem hinanden. 4: gør rede for... / giv en redegørelse for...: En redegørelse for en teksts indhold er en fornuftigt fagligt begrundet sammenfatning af, hvad den handler om, og hvori dens hovedsynspunkter består. Her bruger du dine egne ord frem for tekstens, og du følger ikke (som i resumé og referat) nødvendigvis tekstens egen disposition. Start f.eks. gerne med tekstens konklusion og vis derefter, hvorledes teksten støtter eller bygger op til denne konklusion. Husk, at det stadig skal være en loyal gengivelse. I en redegørelse må du ikke give udtryk for egne holdninger! Man kan også redegøre for andet end teksters indhold. Du kan f.eks. blive bedt om at gøre rede for fremgangsmåden ved en bestemt kemisk analysemetode; dér skal du ordnet sammenfatte denne metodes væsentligste trin og herunder selv vælge, hvilke detaljer der skal udelades for at undgå, at det bliver for omstændeligt. I historie eller samfundsfag kan du blive bedt om at redegøre for hovedpunkterne i et historisk forløb. 5: karakterisér... / giv en karakteristik af...: En karakteristik er endnu mere styret og udvælgende end en beskrivelse. Når du skal karakterisere f.eks. en fiktiv person, en fortæller eller et emne, skal du fremhæve netop de specielle og særprægede træk, som i sammenhængen er særlig interessante eller betydningsfulde. 6: analysér... / giv en analyse af...: En analyse er en grundig og metodisk undersøgelse. Du skal vise, at du kan gøre præcise iagttagelser af de betydningsfulde og særlige træk ved dit materiale. Det er vigtigt, at en analyse ikke består af en ustruktureret opremsning af detaljer. Du skal have en idé om, hvor dine iagttagelser skal lede dig hen (fokus) og lade dét skinne igennem undervejs. En analyse af en litterær tekst er en undersøgelse af tekstens indhold og form (virkemidler). Hvad handler teksten om, og hvordan handler den om det? En analyse af en graf eller en tabel består af en forklaring af sammenhængen (evt. årsagssammenhængen) mellem de processer og mekanismer grafen illustrerer. 7. fortolk... / giv en fortolkning af... : En fortolkning af en litterær tekst er et bud på, hvad tekstens mening eller betydning er. Hvordan vurderer teksten selv sine personer og sit tema? Har teksten et budskab? Du bør nøje undersøge, hvilken tolkning der på den bedste måde får enkeltiagttagelserne fra analysen til at hænge sammen. Mange tekster kan lægge op til flere forskellige tolkninger, og det er ikke sikkert, at du skal vælge én og kun én mulig tolkning. 8. kommentér...: Når du skal kommentere noget, skal du skrive, hvad man på et fagligt grundlag kan mene om f.eks. nogle synspunkter eller om et forslag til en forsøgsopstilling. Det er vigtigt, at kommentarerne er relevante i forhold til det kommenterede. Du skal huske at argumentere. 9: perspektivér...: I en perspektivering sættes et emne eller en tekst ind i en eller flere større, mere overordnede sammenhænge. Et kemisk emne vedr. fødevarehygiejne kan f.eks. sættes i et forbrugerpolitisk perspektiv og en litterær tekst kan sættes ind i et (litteratur) historisk perspektiv. 10: diskutér...: En diskussion indebærer, at synspunkter fra forskellige kilder stilles op overfor hinanden og kritisk vurderes på grundlag af nogle kriterier, som tydeligt angives. I nogle fag kan én 21

22 af parterne evt. være dig selv, hvis diskussionen skal handle om noget, du selv har en opfattelse af og - vel at mærke - din opfattelse er relevant i sammenhængen. 11: vurdér... eller tag stilling til...: En vurdering er en stillingtagen til et emne eller en problemstilling, hvor det er vigtigt, at du meget præcist angiver, hvilke kriterier du lægger til grund. Du skal f.eks. nøje angive, hvilke særlige træk ved en tekst der gør, at den passer til karakteristikken romantisk", eller hvilke elementer ved en lovgivning der gør den effektiv eller ineffektiv osv. Bilag D Kildekritik (hjemmesider) Formål - Hvad er formålet med siden? - Er det varesalg? Præsentationsformål? Agitation? Information? - Måske er der flere forskellige formål? Afsender - Hvem er afsender? - Hvad er afsenderens hensigt? - Er det en officiel eller en privat side? - Kan man kontakte forfatteren / organisationen / webmaster? - Hvor hører "roden" af URL'en hjemme? Tekstdokumentation - Er oplysningerne rigtige? - Hvordan er tekstens udsagn underbygget? - Hvordan er klarheden i afsender/modtager forholdet - Budskabet - Åben/lukket argumentation - Kildehenvisninger i teksten - Annotering af links (Er de udvalgt med en særlig baggrund og hensigt?) - Tendens/grundopfattelse i teksten. - Er der plads til drøftelse og andre synspunkter? - Hvornår er siden sidst opdateret? Se evt. filmen om kildekritik (der findes 3 afsnit): 22

23 Bilag E litteraturliste, links mv. Litteraturlisten opstilles alfabetisk efter forfatterens efternavn eller på anden systematisk vis fx kronologisk. OBS: Parentes viser blot type af tekst og skal selvfølgelig ikke angives i litteraturlisten! Litteraturliste: Blaksteen, Vibeke, Væbnet med ordenes vinger, København: Gyldendal, (En bog skrevet af én forfatter) Mathiassen, Søren og Svend-Aage Nielsen, Born in the USA, Holsted: Futurum, (En bog med to forfattere) Jessen, Keld B., m.fl. Romantik og realisme, Herning: Systime,1984. (En bog skrevet af flere forfattere) Mørch-Hansen, Anne (red.), City: noveller om unge i storbyen. København: Høst, (En bog skrevet med en redaktør) Pound, Ezra, ABC for læsere, Overs. af Jørgen Sonne, Fredensborg: Arena, (En bog i oversættelse) Russell, Bertrand. Vestens Filosofi. 2 bd, Overs. af Elsa Gress, København: Munksgaard, (Et værk i flere bind) Artikler Olsen, Ib A., Mit bidrag til samlingen i Ole A. Ibsen (red.), En samling artikler, København: Forlagte, 1977, s., Nørgaard, Henry, Einstein får atter ret, Politiken 11. september 1995, 1. sektion, s. 6. (En artikel i en avis) Links (husk at oplyse, hvornår du har besøgt siden) BlogsforBush.com. Blogs for Bush: The White House Of The Blogsphere. (En generel hjemmeside) Journalism.org. The Debate Effect, How the Press Covered the Pivotal Period, 21. October 2004, (En artikel fra en side uden specifik forfatter) Funder Tore D., Mobiltelefoni, Mediefabrikken, Dagbladet Information, (En artikel fra en side med specifik forfatter) Billeder 23

24 Munch Edvard, Skriget, 1895.: Gombrich, E.H.: Kunstens historie. 5.udg., Gyldendal, side 565. Film Trier, Lars Von: Dogville, Anden litteratur, som du har fundet om emnet, men ikke benyttet kan evt. opføres som supplerende litteratur 24