VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI
|
|
|
- Laura Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI 1. Formål og anvendelse Forandringsteorien er et dynamisk arbejdsredskab, der kan hjælpe jer til at afstemme fælles mål og tilgang for jeres indsats. Gennem opstilling af en forandringsteori kan I opnå et fokuseret overblik over jeres indsats samt forestillinger om, hvordan de forskellige elementer i jeres indsats bidrager til de ønskede virkninger for målgruppen. Dette er samtidig en proces, hvorigennem I som projektgruppe når frem til en fælles forståelse af, hvad I vil opnå med jeres indsats, og hvilke trin på vejen I skal igennem for at opnå de ønskede virkninger. Under udviklingen af indsatsen kan forandringsteorien anvendes til evaluering og dermed bruges til at se, om indsatsen bevæger sig i den ønskede retning. Samtidig kan forandringsteorien også løbende tilpasses, når erfaringer gør jer klogere på indsatsen og de virkende mekanismer. 2. Forberedelse Forandringsteorien og den fælles forståelse omkring indsatsen opnås bedst gennem inddragelse af alle relevante aktører; ledere, medarbejdere, frivillige m.fl. I kan for eksempel udvikle forandringsteorien sammen på en fælles workshop. I udviklingen af en forandringsteori skal I udfolde jeres viden om indsatsen. Det gælder både viden fra forskning og evalueringer samt jeres erfaringer fra praksis og arbejdet med målgruppen. Denne viden skal I bruge til at skabe et overblik over, hvordan en indsats skal gennemføres for i sidste ende at føre til de ønskede forandringer for målgruppen. Deltagerne på en forandringsteori-workshop kan forberede processen ved at tænke over, hvilke aktiviteter jeres indsats skal indeholde, og ikke mindst hvilke visioner og mål jeres indsats skal indeholde. Processen for udviklingen af en forandringsteori foregår bedst i et lokale med en tavle eller væg, hvor I kan opstille forandringsteorien vha. post-its eller lignende. Derudover kan I forbedrede jer ved at vælge en facilitator og en referent til øvelsen. Facilitatoren styrer processen, mens referentens opgave er at dokumentere centrale drøftelser og overvejelser. 1/5
2 3. Fremgangsmåde: Udvikling af forandringsteori Trin 1: Målsætninger og udfordringer for at opnå forandring Start med en fælles drøftelse af de strategiske målsætninger for jeres fælles indsats. Hvad er det for en forandret situation, I ønsker at skabe for jeres målgruppe? I kan også med fordel drøfte, hvilke udfordringer der kan være for at opnå jeres målsætninger for målgruppen. Trin 2: Indsatsens målgruppe Dernæst skal I i fællesskab drøfte og afgrænse målgruppen. I vil formentlig forud for udviklingen af forandringsteorien have en klar forestilling om, hvilken målgruppe indsatsen henvendes imod. Det er dog stadig relevant at konkretisere målgruppen og drøfte særlige karakteristika for målgruppen. Dette for at blive endnu skarpere på, hvilken målgruppe jeres indsats kan hjælpe, og hvilken målgruppe jeres indsats ikke kan nå. Desuden bidrager dialogen til at sikre, at alle relevante aktører er enige om målgruppen for indsatsen. Trin 3: Sæt ord på de langsigtede virkninger, resultater og mellemliggende trin Herefter skal den egentlige forandringsteori udarbejdes. Her skal I fokusere på, hvem indsatsen i sidste ende skal skabe en forandring for. Udviklingen af forandringsteorien starter bagfra med de varige virkninger, der ønskes hos borgeren. Med et skarpt fokus på de langsigtede virkninger kan I opstille de mellemliggende trin på vejen, som skal opnås, for at jeres aktiviteter skaber de ønskede varige virkninger for målgruppen. I bevæger jer tilbage i forandringsteorien ved først at beskrive de langsigtede virkninger som følge af indsatsen. Det er blivende ændringer i målgruppens adfærd, som I ønsker at skabe. Dernæst fokuserer i på de mellemliggende trin på vejen, der fx kan være ændrede holdninger eller begyndende prøvehandlinger på ny adfærd hos målgruppen. Endelig sætter i fokus på de kortsigtede resultater for jeres målgruppe. Det er den umiddelbare respons, som målgruppen skal opleve af jeres indsats. Processen for dette gøres bedst ved, at I sætter jer sammen to og to og brainstormer på ovenstående trin for trin og nedfælder jeres drøftelser på post-its. Dette kan med fordel opdeles i tre seancer, hvor I drøfter henholdsvis de langsigtede virkninger, mellemliggende trin og målgruppens umiddelbare respons på indsatsen. Mellem hver seance samles der op i plenum, hvor jeres post-its samles og struktureres efter følgende model. 2/5
3 Trin 4: Aktiviteter under indsatsen Når det er klart, hvilke trin på vejen jeres målgruppe skal opnå, skal I finde ud af, hvilke konkrete aktiviteter indsatsen skal indeholde, for at de mellemliggende trin på vejen tages, og de ønskede resultater opnås. Når I har fundet frem til de aktiviteter, I tror på kan skabe den ønskede respons hos målgruppen, kan I udarbejde en beskrivelse af de enkelte aktiviteter. Det bidrager til at give jer et fælles billede af indsatsens indhold, herunder hvem der skal udføre de forskellige aktiviteter. Trin 5: Opstil endelig forandringsteori Når alle post-its er samlet på en tavle eller flip-over, under henholdsvis målsætninger, langsigtede resultater, mellemliggende trin og aktiviteter, vil I formentlig have brug for at sortere og prioritere mellem jeres post-its, så den endelige forandringsteori er en overskuelig og skarp visualisering af jeres indsats, og hvad denne rummer. Dette gøres i plenum ved at gennemgå, hvordan aktiviteterne er sammenhængende med kortsigtede resultater, mellemliggende trin, langsigtede resultater og til sidst jeres målsætninger. I kan tydeliggøre forandringsteorien ved at tegne pile mellem de forskellige dele. 4. Opsamling Efter workshoppen er det vigtigt, at man samler op på den udviklede forandringsteori. En del af opsamlingen består af at udarbejde en visuel forandringsteori, som illustrerer koblingen mellem aktiviteter, kortsigtede resultater, mellemliggende trin, langsigtede resultater og målsætninger. Dette kan med fordel gøres digitalt, eksempelvis i PowerPoint. Dette gør det nemt løbende at redigere og tilpasse forandringsteorien på baggrund af løbende erfaringer. Udover den visuelle opsamling på forandringsteorien er det ligeledes vigtigt, at de beslutninger og overvejelser, der er gjort under forandringsteoriprocessen vedrørende strategiske målsætninger, målgruppe og resultater, samles i én beskrivelse af forandringsteorien. Beskrivelsen skal ligeledes udfolde koblingen mellem aktiviteter, kortsigtede resultater, mellemliggende trin, langsigtede resultater og målsætninger. Dette gør det muligt at vende tilbage til de overvejelser, der ligger bag den visuelle forandringsteori, der er et forsimplet men klart overblik over indsatsen. 3/5
4 5. Det videre arbejde med forandringsteorien Når I står tilbage med en forandringsteori, har I et fælles billede af mål og tilgang for jeres indsats. Nu er det vigtigt at sætte forandringsteorien i spil: Brug den til at sprede viden til centrale aktører om indsatsens formål, forventede resultater og aktiviteter. Det sikrer, at alle arbejder i samme retning. Husk at genbesøge forandringsteorien løbende for at reflektere over, hvorvidt I når jeres mål med indsatsen. Hvis I oplever, at forandringsteorien ikke stemmer overens med jeres erfaringer fra virkeligheden, er det vigtigt, at den bliver justeret. Udarbejd en implementeringsplan, som kan hjælpe med at have øje for en række faktorer, som er vigtige for at igangsætte og fastholde de forandringer, der ønskes i forbindelse med indsatsen (se værktøj 4). 6. Et eksempel: Forandringsteori for indsatsen Powerkids Nedenfor kan I se et eksempel på en forandringsteori. Eksemplet stammer fra indsatsen Powerkids, som er ét af i alt otte projekter under Puljen til fremme af samarbejder mellem kommuner og frivillige organisationer. Powerkids er etableret som et samarbejde mellem Ungdommens Røde Kors (URK) og Sundhedsplejen Nord, Aarhus Kommune. Målgruppen er børn og unge i alderen 9-13 år, hvis forældre er skilte, og som oplever vanskeligheder med at håndtere forældrenes skilsmisse. Indsatsen består af et gruppesamtaleforløb samt gruppeaktiviteter. 4/5
5 Figur 1: Den visuelle forandringsteori for indsatsen Aktiviteter Kort sigt Mellemlang sigt Lang sigt Målsætninger Målgruppen af børn og unge Otte gruppesamtaler (to måneder) Gruppeaktiviteter og/eller opfølgende møder Møder stabilt op til aktiviteter Møder andre i samme situation og ser deres reaktioner Møder et fortroligt, omsorgsfuldt og anerkendende rum Børn og forældre får indsigt i barnets situation Lærer værktøjer til at håndtere det, der er svært Fastholde brug af tillærte værktøjer Positive oplevelser i et fritidsliv Udtrykker følelser, vilkår og tanker Øver sig i at danne relationer til andre (mentalisering) Bedre nattesøvn og mere udhvilet Forældre involverer sig Opsøger og er sammen med andre på en positiv måde Trivsel og mental tilstedeværelse i skolen Øget selvværd Har knyttet venskaber Større tillid til omgivelserne Accept af livsvilkår At sikre, at flere børn mestrer deres liv og livsvilkår og derved oplever større trivsel og tryghed i deres dagligdag 5/5
Procesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11
EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).
Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
EVALUERING AF PROJEKTER
EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Systematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
BAGGRUND METODEBESKRIVELSE
134 Styr på relationerne Beskrevet med input fra pædagog Elsebeth Petersen og souschef Inger- Lis Nielsen, Tjærbyvejens Børnehave, Randers Kommune samt leder Helle Eskildsen, Hover-Torsted Børnehus, Ringkøbing-Skjern
BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse
Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling
Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole
Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen
Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER. indledning
00 UNDERVISNINGSEKSEMPLER Velkomst og LANDKORT OVER OPLÆGGETS FORMÅL OG BUDSKABER indledning Introduktion til kursets formål og fokusområder Velkomst, herunder anerkendelse af forældrenes beslutning om
Undervisning og gæstelærere
Undervisning og gæstelærere 2015-16 Undervisning og gæstelærere 2015-16 Side 1 Til lærere, pædagoger m.fl. Dette katalog indeholder en oversigt over de tilbud, der udbydes til skolerne i første halvdel
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Barnets Bedste R D O MK A E T I
Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres
Opsamling på erfaringsworkshop
Opsamling på erfaringsworkshop Puljen til efterværn og netværksgrupper 1. februar 2017 Oplevede resultater Overordnet oplever projekterne resultater hos de unge, som er knyttet til sociale kompetencer
Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Sådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Ledelsesgrundlag. Maj 2016
Ledelsesgrundlag Maj 2016 1 Indledning I efteråret 2015 blev det besluttet at igangsætte arbejdet med et nyt ledelsesgrundlag for Trekantområdets Brandvæsen Alle afdelingschefer og sektionsledere har udarbejdet
Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Kend din kerneopgave og kerneydelserne. - fra strategi til hverdags værdi
Kend din kerneopgave og kerneydelserne - fra strategi til hverdags værdi Fokus Vælg på kerneydelserne dit fokus KERNEOPGAVEN Kerneopgaven er omdrejningspunktet for enhver handling i organisationen. Den
Skabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Samarbejde. Kortlægning af relationel koordinering i grupper. Drejebog til lederen. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Forbedringsafdelingen Kortlægning af relationel koordinering i grupper Drejebog til lederen Fakta Mål: Forberedelse: At få et billede af samarbejdsevnen i afdelingen, og hvor der bør sættes
Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd)
Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd) Navn: Mor: Dato for udfyldelse: dd.mm.åååå Institution/dagpleje Cpr: Far: Dato for evaluering: dd.mm.åååå Kontakt i PP: Kontakt i institution/dagpleje
Den vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv
Workshop nr. 405 tirsdag den 20. november 2018 kl. 10:15-11:30 Dialogbaseret psykisk APV i et fremmende perspektiv Oplægsholder: Henrik Dreyer-Andersen, HR-og arbejdsmiljøkonsulent, Region Sjælland, Koncern
Undervisningstilbud 2016-17. - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme
Undervisningstilbud - fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme 2016-17 Side 1 Kære læser - lærere, pædagoger m.fl. Vi kan med stolthed præsentere forebyggelseskataloget 2016/17 som
Problembehandling. Progression
Problembehandling Progression Problemløsning Problemløsning forudsætter at man står overfor et problem som man ikke har en færdig opskrift til at løse. Algoritme Når man har fundet frem til en metode eller
Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012.
Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening September 2012 Maj 2012 Dagens program kl. 13.30-17.00 13:30: Åbning af workshop Introduktion
URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM
URK MENTORING SOM EFTERVÆRN PÅ JULEMÆRKEHJEM DE NÆSTE 20 MIN VIL JEG TALE OM: - Kort præsentation af URK/mig - Mentoring i Ungdommens Røde Kors (Hvad er en URK Mentor?) - Resultater på mentorområdet i
Skilsmissegruppe Arden Skole
Skilsmissegruppe Arden Skole Indskoling 1 Indhold Hvorfor skilsmissegruppe?... 3 Til mor og far... 4 Hvad er skilsmissegruppe?... 5 Rammer for skilsmissegruppen... 6 Voksne der deltager i skilsmissegruppen...
Prøvenummer 3 Kommunikation marts 2007
Af Prøvenummer 3 Indholdsfortegnelse: Indledning / Metodebeskrivelse s.2 Case s.2 Problemstilling s.3 Teori s.3 Analyse Opsamling / Handleforslag s.4+5 s.5+6 Litteraturliste Indledning / Metodebeskrivelse:
Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder. Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune
Datadrevet ledelse i udviklingen af udsatte boligområder Kommunaldirektør Bo Rasmussen, Gladsaxe Kommune Udfordringen og visionen Udfordringen: Et boligområde i social ubalance En skæv beboersammensætning
TOPI. - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller
TOPI - erfaringer med understøttelse af fælles sprog på tværs af fagligheder og roller Syv opsporingsmetoder 1. Regelmæssig ekstern sparring og supervision af alle frontmedarbejdere som led i en løbende
BØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Lean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.
Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret
Projektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.
Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en
VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE
VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE Indledning Formålet med effektkæden er at have et værktøj til at planlægge og styre vores indsatser efter, hvad der giver effekt for borgerne. Samtidig kan effektkæden bruges
Styrk det tværfaglige samarbejde!
Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen
MIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge
MIT KOMMENDE SKOLEBARN Aut.psykolog Louise K. Junge LOUISE JUNGE Uddannet psykolog i 2008 Siden 2009 ansat i Svendborg PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Særligt optaget af børns udvikling og al det
Social kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen. HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017
Social kapital på arbejdspladsen - Sæt tillid på dagsordenen HK-Klubben Aalborg Universitet 9. maj 2017 Hvem er jeg? Mads Kristoffer Lund, Projektleder og udviklingskonsulent Arbejdsmiljøsekretariatet,
Guide til forandringsteori og resultatopfølgning
Guide til forandringsteori og resultatopfølgning Sådan bruges skabelonen 22.november 2018 Formål Formålet med forandringsteorien er at opstille en klar teori om, hvordan projektet forventes at skabe den
Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?
Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? 13.09.2014 Af Maria Rye Dahl, Chefkonsulent i DAMVAD Sessionens program 1) Værktøjet og dets brugbarhed 2) Gruppesummen med udg.pkt.
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning
Skabelon til dokumentation af resultater i de sociale helhedsplaner en vejledning Om skabelonen... 1 Sådan udfyldes skabelonen.. 6 Referencer og inspiration til videre læsning... 11 Skabelon til dokumentation
Børne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Kommunikationsstrategi 2022
Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi
Om evaluering af projekter og programteori
Om evaluering af projekter og programteori Søren Andkjær, Lektor Ph.d. Trine Top Thagaard Wengel, Videnskabelig Ass. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
