Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd)

Transkript

1 Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd) Navn: Mor: Dato for udfyldelse: dd.mm.åååå Institution/dagpleje Cpr: Far: Dato for evaluering: dd.mm.åååå Kontakt i PP: Kontakt i institution/dagpleje Udfyldt af: Indsatsplan nummer: Placering på børnelinjen: SMTTE for indsatsen beskrives. Se vejledning for de enkelte punkter efter skabelonen. Sammenhæng Beskriv kort og præcist barnets udfordring, som det ser ud i øjeblikket, i det omfang det er relevant for denne indsats. Evaluering Udfyldes først fra indsatsplan nr. 2 og fremefter. Der evalueres på de læringsmål, der var beskrevet i den tidligere indsatsplan. Vejledning fra PP eller andre Beskriv kort hvilke anbefalinger der er givet fra PP konsulenter el. andre, ift. barnets læring, udvikling og trivsel Barnets læringsmål Målet formuleres i forhold til, det aktuelle problem/udfordring, der er fokus på. Mål er rettet mod en progression i barnets udvikling, læring og/eller trivsel. Brug S.M.A.R.T.E. mål eller GoalGrid til målfastsættelse. Indsats Skriv, hvilke indsatser der planlægges. Indsatser er direkte handlinger og aktiviteter, I vil iværksætte med barnet, der understøtter, at barnet opnår de ønskede mål for læring, udvikling og trivsel. Evt. myndighedsafgørelse beskrives også her. 1

2 Tegn Beskriv, hvilke tegn hos barnet/i barnets adfærd der viser, om læringsmålet er nået. Hvilke handlinger skal barnet kunne udføre? Hvad skal barnet kunne sige, gøre, vise? Evt. andre indsatsplaner Krydshenvisninger til andre indsatsplaner for barnet. Forældrenes indsats Beskriv kort, hvilke tiltag og aktiviteter forældrene iværksætter hjemme, der skal understøtte, at det ønskede læringsmål opnås. Herunder fx henvendelser til læge. Institutionens yderligere indsats Her beskrives eventuelle tiltag omkring barnet, fx henvendelser til udredning hos tværfaglige samarbejdspartnere mv. Dato: Underskrift forældre: I forbindelse med støtte efter Dagtilbudslovens 4, stk. 2 har jeg modtaget klagevejledning. 2

3 Vejledning til indsatsplanen Det er vigtigt, at alle punkterne udfyldes hver gang. Dette sikrer, at notatpligten overholdes, at institutionens arbejde kan dokumenteres over for tværfaglige samarbejdspartnere, og at der er en systematik i det skriftlige arbejde. Indsatsplanerne revideres løbende. Hver gang barnet drøftes, både internt med forældrene og med eksterne samarbejdspartnere, skal det resultere i en revideret indsatsplan. Iværksættelse af indsatser, der beskrives i indsatsplaner, sker altid i samarbejde med forældrene. Når indsatsplanerne bliver ændret, fx på et stuemøde, skal forældrene orienteres. Indsatsplanerne skal udfyldes kortfattet og præcist. Udfyldte indsatsplaner indeholder personfølsomme oplysninger og skal opbevares utilgængeligt for andre end dem, der reelt og absolut har brug for dem. Som udgangspunkt skal indsatsplaner opbevares aflåst og utilgængeligt for udenforstående. Hvis indsatsplanerne opbevares digitalt, må de ikke opbevares på et gruppedrev. Herunder gennemgås de forskellige rubrikker i indsatsplanen. Sammenhæng Punktet bruges til en kort beskrivelse af barnets aktuelle trivsel og udfordringer i institutionen samt den struktur og de relationer, barnet indgår i. Beskriv faktorer i institutionen, der kan have indflydelse på barnets aktuelle situation og særlige udfordringer, i forhold til de problematikker, indsatsplanen vedrører. Fx gruppestørrelse og gruppesammensætning, tid i institutionen, faktorer hos personalet; relationer til barnet, faktorer hos barnet; fx en diagnose, placering på børnelinjen. På den første indsatsplan beskrives dette generelt, og i de efterfølgende indsatsplaner beskrives udviklingen siden sidste indsatsplan. Både udviklingen hos barnet og i barnets kontekst. Vær opmærksom på, at dette afsnit ikke må blive for omfangsrigt. Undgå at lade teksten gå videre fra den ene indsatsplan til den anden, skriv kun det nye og henvis til tidligere indsatsplaner. Under dette punkt beskrives også, på hvilken baggrund indsatsplanen udarbejdes. Sker det efter sparring med PP? Har der været møde med forældrene? Er det på et stuemøde eller et personalemøde? Evaluering Punktet bruges til at beskrive evalueringen af mål og indsats fra sidste indsatsplan. Hvis det er første indsatsplan for barnet, udfyldes feltet ikke. Evalueringen skal give jer viden om barnets læring, og hvordan I skal tilrettelægge den pædagogiske praksis bedst muligt den næste tid. Det evalueres, om barnet har nået det ønskede læringsmål. Og om de besluttede indsatser har virket efter hensigten. For at kunne evaluere skal målet være klart. Brug evalueringsspørgsmål i form af tegn for læring i en spørgende sætning. Med formuleringen af tegnene giver I evalueringen retning. Fx er det ønskede mål nået? Hvis ja, hvordan og med hvilket resultat? Har det afledt noget nyt? Hvis nej, hvad er årsagen? Hvad gjorde vi i stedet? Hvad kom der ud af det? Det anbefales at evaluere indsatsen efter 2-4 uger for børn mellem 0-2 år og efter 4-8 uger for børn mellem 3-5 år. 3

4 Mål I indsatsplanen fastsættes målet før indsatsen og i samarbejde med forældrene. En indsatsplan skal indeholde et eller flere sammenhængende mål. Målet skal være direkte rettet mod læringsmål for barnet dvs. mål for barnets læring, udvikling og trivsel. Målet formuleres i forhold til det aktuelle problem/den aktuelle udfordring, I har fokus på. Brug gerne S.M.A.R.T.E. MÅL, Goal-Grid samt læringsstjernen til at fastsætte mål (se beskrivelse i bilag). Indsats Her beskrives den praktiske, pædagogiske indsats i institutionen. Forældrenes indsats i hjemmet beskrives i punktet "Forældres indsats". Indsatsen kan både være direkte med barnet og indirekte i barnets kontekst, fx struktur og relationer. Under punktet beskrives tydeligt, hvem der har hvilket ansvar; pædagog, inklusionspædagog, forældre, PPmedarbejder, leder mv. Jo mere detaljeret I beskriver dette, jo nemmere vil det være for jer at arbejde med, og jo nemmere kan I følge op på, hvilke aktiviteter, metoder og andre indsatser der virker, og hvad der ikke virker. Indsatserne skal være relevante i forhold til det mål, I vil nå. Der skal være sammenhæng mellem mål, tegn og indsats. Hvis der bevilges støtte efter Dagtilbudslovens 4, stk. 2, i forbindelse med indsatsen, beskrives dette her (timer, periode mv.) Tegn Hvilke konkrete ændringer hos barnet vil man gerne se som et resultat af mål og indsats? Der skal være en direkte sammenhæng mellem mål og tegn. Tegnene er indikatorer på, om man når sine mål og dermed en konkretisering af målene. Hvilke tegn hos barnet eller i barnets adfærd vil vise, om målet er nået? Hvad skal barnet sige, gøre, vise eller kunne? Tegnene er samtidig jeres rettesnor ift. evaluering, når de sættes ind i en spørgende sætning. Så I gør det opfølgende arbejde lettere for jer selv, når I er grundige her. Evt. andre indsatsplaner Hvis I arbejder med flere indsatsplaner samtidig, kan der med fordel noteres emner for disse her, således I til hver en tid har et samlet overblik over indsatsplaner på barnet. Forældrenes indsats Her beskrives de indsatser, forældrene vil iværksætte i hjemmet for at understøtte, at barnet når det ønskede læringsmål. Det kan være bestemte aktiviteter, en anden struktur eller henvendelser til læge o.l. Institutionens yderligere indsats Aftaler om kontakt til fx tværfaglige samarbejdspartnere, ansøgninger om støtte, indstilling til specialrådgivning osv. noteres her. Noter ligeledes, hvem der er ansvarlig for dette. Underskrift Hvis der bevilges støtte efter Dagtilbudsloven 4 stk.2, skal forældrene modtage klagevejledning. Dette skal dokumenteres via afkrydsning og underskrift. 4

5 Bilag beskrivelse af målformuleringsværktøjer S.M.A.R.T.E mål S. specifikt Formuler målet kort, præcist og specifikt. Målet skal med andre ord afgrænses. Hvis målet er meget overordnet, så overvej at bryde det ned til noget mere håndgribeligt. Eksempler på spørgsmål: Hvad er dit mål? Beskriv med så få ord som muligt, hvad dit mål er? M. målbart gør målet målbart, så du præcist ved, hvornår du har nået dit mål. Fx "Ole skal være mere rolig under måltidet", det er svært at måle, hvornår Ole er mere rolig. Skriv fx i stedet "Ole skal kunne sidde stille ved måltidet i min. 3 minutter". Så bliver målet målbart. A. Attraktivt, accepteret Målet skal være i overensstemmelse med jeres værdier. Det skal være vigtigt og relevant for barnet, for jer og for forældrene. Hvorfor er dette mål vigtigt? R. realistisk Er målet realistisk? Hvad kan forhindre, at målet nås? Hvad kan I selv gøre, for at målet nås, og hvad er afhængigt af andre? Er der noget, der kan forhindre, at målet nås? T. tidsbestemt Hvornår vil I nå målet? Sæt en dato for, hvornår der evalueres første gang. Det anbefales at evaluere indsatsen efter 2-4 uger for børn mellem 0-2 år og efter 4-6 uger for børn mellem 3-5 år. E. effekten Forestil jer, hvordan det vil være at have nået målet. Hvilken forskel vil det gøre at have nået målet? Goal-Grid/eller mål-matrix Kan med fordel kombineres med SMARTE MÅL-modellen, men kan også stå alene. Goal-Grid er en proces, man let kan involvere andre i, fx forældrene. Beholde: Hvad gør barnet allerede, som er værdifuldt/godt, i forhold til de udfordringer der er. Hvilke ting og tiltag gør I, forældrene, andre allerede, der har god effekt i forhold til barnets udfordringer? Det kan fx være bestemte aktiviteter, måder et rum er indrettet på, den måde man taler med barnet på osv. Eliminere: Her nærmer vi os, hvad der skal forandres. Her undersøges og reflekteres, for at præcisere målet. Opnå: Her formuleres mål for barnets læring. Her kan SMARTE MÅL anvendes. Undgå: Vær her djævlens advokat hvad kan gå galt, hvor er der usikkerhed ift. den plan, vi lige har lagt (er den realistisk, hvad hvis pædagogen er syg osv., hvad nu hvis )? Læringsstjernen Læreplansmål og læringsmål i læringsstjernen kan med fordel anvendes som baggrund for konkretiserede læringsmål for barnet. 5