Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan. 4. semester. Afsnit U-seng, Herning

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Afsnit U-seng, Herning

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland (BUC) er en afdeling under Psykiatri og Social. Vi har det overordnede ansvar for den sygehusbaserede indsats for børn og unge med psykiatriske problemstillinger. Vi har en række sengeafsnit, men den overvejende del af vores behandling sker ambulant. BUC er ét samlet center for børne- og ungdomspsykiatri i regionen, og har afsnit i både Risskov, Herning og Viborg. BUC varetager den tværfaglige udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. Vi varetager desuden udredning og behandling af børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser. I udredningen og behandlingen inddrager vi patientens familie og netværk og samarbejder med andre hospitalsafdelinger samt kommunerne i regionen. Link til hjemmeside: -auh-risskov/om-borne--og-ungdomspsykiatrisk-center/ 3 Sygeplejefaglige forhold 3.1. Patient-/borgerkategorier Afsnit U-seng er en ungdomspsykiatrisk sengeafdeling. Her døgnindlægges unge mellem 14 og 18 (21) år med symptombilleder af en sådan kompleksitet, at indsatsen skal foregå under indlæggelse. De unge indlægges både elektivt og akut, og indlæggelsesvarigheden varierer fra en enkelt overnatning til flere måneder, alt afhængigt af den unges vanskeligheder og behov. De unge kan indlægges via henvisning fra f.eks. egen læge eller psykolog, ambulatoriet, de kan møde op i den psykiatriske skadestue eller de kan blive overflyttet fra vores afsnit i Risskov. Indlæggelserne kan foregå frivilligt eller med tvang i henhold til psykiatriloven. Afsnittet har hovedfunktion i forhold til behandlingen af unge med psykiatriske lidelser. Afdelingen består af 6 åbne pladser med mulighed for skærmning. 2/9

3 3.2. Typisk kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De unge har mange forskellige problemstillinger, og kan indlægges til udredning/diagnosticering, behandling (f.eks. medicinjustering) eller stabilisering. Diagnoserne kan f.eks. være psykose, depression, mani, personlighedsforstyrrelse, spiseforstyrrelse, ADHD, autisme, OCD, angst, Skizofreni mv. Tilhørende problematikker kan være selvskadende/selvdestruktiv adfærd og misbrug. De unge kan være potentielt livstruede og/eller personfarlige. Typisk indlægges den unge på baggrund af en periode med dårlig trivsel, evt. manglende udvikling, samt emotionelle og sociale vanskeligheder. Mange har kognitive og kommunikative vanskeligheder. De unge har brug for tryghed og forudsigelighed, mange profiterer af særlige rammer og struktur. De unge og deres familier befinder sig ofte i en kriselignende tilstand, hvor de har brug for støtte og redskaber til at kunne mestre egne symptomer og vanskeligheder. Sygeplejen tager afsæt i den enkelte patients sygeplejefaglige problemstillinger, og planlægges i samarbejde med den unge, dennes pårørende og øvrige netværk for eksempel personale fra bosted eller bostøtte. Sygeplejerskens konkrete opgaver planlægges på baggrund af indlæggelsens formål, og fremgår af behandlingsplanen. Sygeplejersken har bl.a. en vigtig rolle i den tværfaglige udredning, hvor observationer fra miljøet fremlægges på de ugentlige behandlingskonferencer. Der er en daglig sparring mellem de forskellige personalegrupper og miniteams planlægger behandlingstiltag, som sygeplejersken udfører og evaluerer løbende. Dette kan f.eks. være opfølgning af medikamentel behandling, eller forskellige miljøterapeutiske indsatser. 3.3 Metoder i klinisk praksis Der arbejdes i afdelingen miljøterapeutisk med en relations- og ressourceorienteret tilgang. Den unge betragtes som værende hovedaktør i eget liv, og dermed vores primære samarbejdspartner i tilrettelæggelse og udførelse af behandlingen. Herudover inddrages i høj grad patientens sociale netværk. I det daglige arbejdes tværprofessionelt og tværsektorielt, hvor flere forskellige faggrupper indgår i samarbejdet omkring/med den enkelte patient. Større beslutninger træffes til de ugentlige behandlingskonferencer. Sygeplejen består i at styrke den unges mestring af eget liv. Dette bidrager til øget livskvalitet og kan forebygge fremtidige indlæggelser. Den unge betragtes som et individ med potentialer, og gives værktøjer til bedre selv at kunne håndtere sin situation. Målene kan være kortsigtede og langsigtede. I afdelingen fokuseres på patientinddragelse og nedbringelse af tvang. Der arbejdes bl.a. med mestringsanalyse, psykoedukation, social færdighedstræning og mentalisering, for at styrke 3/9

4 patientens ansvar og indflydelse på eget liv. Der anvendes et redskab "Min konference" som inddrager den unge i tilrettelæggelse af behandlingen, ud fra personlige ønsker og mål. Kommunikativt gøres især brug af principperne for bl.a. aktiv lytning, den motiverende samtale og deeskalering. Der arbejdes ud fra principperne i Safewards. Der anvendes bl.a. metoder som Brøset, suicidal risikovurdering, skemaer til bivirknings- og ernæringsscreening mm. Observationer af patienterne i miljøet er centralt. Der anvendes ICD-10 diagnosesystem til diagnosticering. Der afholdes ofte et netværksmøde i forbindelse med udskrivelsen, hvortil en beskrivelse af den unges støttebehov kan udarbejdes. Desuden afholdes løbende forældresamtaler. Sygeplejersken har en vigtig rolle i at viderebringe observationer og erfaringer fra afdelingen. Centralt indhold på 4. semester Patient-/sygeplejeperspektivet Patient-/sygeplejerelation, fx: Indgå i kontaktpersonsfunktion og miniteam omkring patienten, udøve miljøterapi, opstarte, vedligeholde og afslutte nye og kendte relationer. Patientoplevelser, fx: Deltage i eftersamtaler, benytte de fem grundspørgsmål, samtaler om patientens livsverden, afholde husmøde, samarbejde om LUP-undersøgelse, forhåndstilkendegivelse. Patient/borger og pårørendeinvolvering, fx: Løbende informere og formidle til patienten, støtte patienten til at identificere behov og ønsker, udarbejde behandlingsplan, fælles beslutningstagning, kontakte og formidle til pårørende, forældresamtaler. psykoeducation, netværksmøder, dagsstrukturskema, miljøterapeutisk skærmning. Etiske dilemmaer, fx: Identificere og handle på etiske dilemmaer, opgaver i forbindelse med tvangsforanstaltninger, overholde tavshedspligt, grænsesøgende adfærd, patientinddragelse, kognitive vanskeligheder. Kommunikation, vejledning og undervisning Den svære samtale, fx: Observere opførelse og/eller opretholdelse af tvang, formidling af overvejelser og behandlingsbeslutninger til den unge og pårørende, samtale om indre følelser, anvende kommunikative teknikker som aktiv lytning, spejling og mentalisering. Interkulturel kommunikation, fx: Identificere, respektere og kommunikere med afsæt i kulturelle forskelle. Digitalt medieret kommunikation, fx: 4/9

5 Deltage i videomøder, formidle om psykinfo og sundhedsapp s, intranet, webmail, Klinisk Logistik. Vejledning og undervisning, fx: Modtagelse af patient, skoletilbud, udarbejde dagsstruktur, præsentere alternativer, tilbyde støtte til ADL. Sundhedspædagogik, fx: Understøtte den unges og forældres sundhedsadfærd, tilrettelægge, afholde og evaluere aktiviteter på gruppe- og individniveau, identificere sundhedsrisici og iværksætte sundhedsbevarende og - fremmende tiltag. Patientuddannelse, fx: Deltage i patientgrupper, udarbejde mestringsanalyse og støtte patienten til anvendelse, psykoeducation, kognitive skemaer, social færdighedstræning, deltage i afdelingens miljøterapi med afsæt i den enkeltes forudsætninger. Sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Klinisk beslutningstagning og lederskab, fx: Identifikation og prioritering af sygeplejebehov, skærmningsniveauer, justering af behandlingsplaner, risikovurdering, bevare overblik og fordele opgaver samt koordinere med kollegaer og samarbejdspartnere, bidrage til struktur i miljøterapien. Velfærdsteknologi og sundhedsinformatik, fx: Pædagogiske hjælpemidler, diverse app's, piktogrammer, Klinisk Logistik, videomøder. Mental sundhed og sygdom, fx: Indhente anamnese, kendskab til og observation af psykopatologi, udarbejde ressourceblomst med den unge, identificere udfordringer og stressorer, kende patientens vurdering og ønske til egen sundhed og sygdom. Mestring, fx: Udarbejde og støtte til benyttelse af mestringsanalyse, støtte under social færdighedstræning, tilbyde alternativer i forpinte og akutte situationer, vurdere behov for nærhed og afstand til den unge. Social ulighed, religiøse og kulturelle forskelle, fx: Kulturelle sygdomsopfattelser, roller, stigmatisering. Børn, unge og familie, fx: Familiedynamikker, anvende viden om tilknytnings- og udviklingspsykologi, social arv. Sundhedsfremme, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og pallierende sygepleje Observation af psykopatologi, tidlig opsporing, udredning, planlægning og justering af sygepleje, psykoedukation, mestringstrategier. 5/9

6 Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde Samarbejde med pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeut, læger, psykologer, socialrådgiver, sekretærer, serviceassistenter, ambulatorier, voksenpsykiatrien, intern skole, socialpsykiatriske bosteder, sagsbehandlere, patientrådgivere m.fl. Forskningsmetoder Metoder til kvalitets-, innovations-, udviklings- eller forskningsarbejde E-dok, udvikling af interne procedurer, kvalitetsnøgleperson, indsatser i forbindelse med nedbringelse af tvang (NADA, sanserum, Safewards), inddragelse af den unge i dokumentationen, tavlemøder, arbejdsgrupper, klinikker. Studiekompetence Personlig og social udvikling, fx: Opnå øget selvindsigt igennem den mentaliseret baserede tilgang. Fremme selvstændighed gennem øget viden og færdigheder og ansvar, indgå i team samarbejde, indgå i patient- og pårørende samarbejde. Informationskompetence, fx: Selektion af information til klinisk studiested, klinisk vejleder, VIA. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Som studerende i U-seng vil du indgå i miniteams omkring patienterne, og dermed varetage en stor del af kontaktpersonsfunktionen. Du vil få mulighed for at følge samt få indflydelse i at koordinere og lede patientforløbs forskellige faser fra indlæggelse til udskrivelse. Da afdelingen rummer patienter med mange forskellige psykiatriske diagnoser og problemstillinger, vil du med fordel kunne fordybe dig i de enkelte diagnoser undervejs, samt diagnosernes betydning for den unge. Du vil få mulighed for at udvikle viden, færdigheder og kompetencer gennem ungdomspsykiatrisk udredning og behandling. Du vil bl.a. få mulighed for at indgå i og varetage det miljøterapeutiske arbejde; f.eks. morgen- og aftenmøder, ture ud af huset, mv. Du får mulighed for at foretage planlagte og ikke-planlagte observationer i miljøet, samt bidrage til at disse anvendes i behandlingen. Du vil jævnligt deltage i behandlingskonferencer, hvor du deltager i drøftelserne omkring den unge. 6/9

7 Du kommer ikke til at indgå direkte i akut anvendelse af tvang eller akut magtanvendelse, men du vil stifte bekendtskab med bl.a. psykiatriloven og dennes anvendelse, samt varetage udvalgte opgaver i forbindelse hermed. Uddannelsens 4. semester retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning. Du har især fokus på professionsfaglig-, tværprofessionelt- og tværsektorielt samarbejde, patientinddragelse, sygdomssammenhænge, etiske- og juridiske dilemmaer samt interventioner til at bevare og styrke mental sundhed. I U-seng får du bl.a. mulighed for dette gennem følgende aktiviteter: Deltagelse i fordeling af kontaktpersoner, arbejdsopgaver mv. under vagtskifte, ajourføring af Klinisk Logistik tavler. Få indblik i morgen- og middagskonference, særligt med fokus på mulige overflytninger, planlægning ift. elektive indlæggelser, mv. Tage del i kvalitets- og udviklingsarbejde sammen med afdelingens kvalitetsnøgleperson, evt. at deltage i kvalitetsgruppemøde og tavlemøder. Deltage i netværksmøder, og have særligt fokus på patientinddragelse samt etiske- og juridiske dilemmaer, samt samarbejdet mellem faggrupper og sektorerne. Samarbejde med øvrige faggrupper, og opnå indsigt i deres arbejde og funktion. Opnå forståelse for nationale, regionale og lokale organisatoriske- og politiske niveauers betydning for klinisk praksis. Herunder få kendskab til ledelsesperspektiver i afsnittet. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger. 7/9

8 Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet. Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver 8/9

9 Deltager aktivt og får godkendt obligatoriske forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 9/9