Vejledning til Forandringskompasset på børne- og ungeområdet 10

Transkript

1 Vejledning til Forandringskompasset på børne- og ungeområdet 0 Forandringskompasset er Socialforvaltningens effektstyrings- og læringskoncept, som gør det muligt systematisk at følge med i borgerens trivsel og udvikling på en række områder. Der er to formål med Forandringskompasset:. Det er et praksisorienteret dialogværktøj til både myndighedspersonale og institutionstilbud, som gennem et fælles sprog og en fælles systematik får mulighed for at tale om og fokusere på borgernes trivsel og udvikling over tid.. Det er et redskab, som skal generere ledelsesinformation og dermed understøtte ledelsesdialogen i forhold til, hvordan Socialforvaltningen kan skabe bedre resultater for borgerne. 0 0 Side 0

2 Forandringskompassets opbygning På børne- og ungeområdet arbejdes der med tre Forandringskompasser, som er inddelt efter de seks fokusområder i servicelovens 0 og tre aldersgruppers generelle livsbetingelser, behov, udfordringer, udviklingsstadier osv. Nedenstående figur viser, hvilke dimensioner man som sagsbehandler eller institutionstilbud skal arbejde med i henhold til de seks fokusområder i Serviceloven samt barnets/den unges alder. De hvide felter betyder, at dimensionen ikke skal vurderes for den pågældende aldersgruppe. De tre Forandringskompasser på børne- og ungeområdet Fokusområde i serviceloven 0- år - år -() år Udvikling og adfærd Familieforhold Skole-, daginstitutions og beskæftigelsesforhold Sundhed Fritidsforhold og venskaber Følelseshåndtering Kognitiv udvikling Sproglig udvikling Motorisk udvikling Relationen mellem barnet/den unge og barnets/den unges forældre Det private netværks samlede støtteniveau Trivsel i daginstitution Sundhed Fritidsaktiviteter, leg og venner Sociale kompetencer Faglig udvikling Fravær Selvstændighed og egenomsorg Andre relevante forhold Kriminalitet og bekymrende adfærd Side

3 Hvornår skal jeg udfylde Forandringskompasset? Forandringskompasset udfyldes af sagsbehandler som en integreret del af 0-undersøgelsen. I forbindelse med alle opfølgninger på foranstaltningen og handleplanen ( og mdr. efter iværksættelse af en foranstaltning), institutionernes udviklingsplan samt ved lukningen af sagen. Inden iværksættelse af foranstaltningen (indskrivning på et institutionstilbuddet) skal sagsbehandler fremsende barnets/den unges handleplan og Forandringskompas til institutionstilbuddet. Ved alle opfølgninger på foranstaltningen og handleplanen ( og mdr. efter iværksættelse af en foranstaltning) skal sagsbehandler og institutionstilbud udfylde hver sit Forandringskompas. Med institutionstilbud menes der de tilbud, som hører under Drifts- og udviklingskontoret for børn og unge (DU Børn). Institutionstilbuddet fremsender udviklingsplan med Forandringskompas dage inden den lovpligtige opfølgning på foranstaltningen og handleplanen ( og mdr. efter iværksættelse af en foranstaltning) til sagsbehandler. Nedenstående grafik viser, hvornår i processen henholdsvis sagsbehandler og institutionstilbud skal udfylde og fremsende Forandringskompasset. Sagsbehandler udfylder barnets/den unges første Forandringskompas, som integreret del af 0-undersøgelsen Sagsbehandler i handlegruppen fremsender barnets/den unges første Forandringskompas til institutionstilbud sammen med handleplanen Sagsbehandler udfylder Forandringskompas som integreret del af. mdr. opfølgningen på foranstaltningen og handleplanen Sagsbehandler udfylder Forandringskompas, som integreret del af. mdr. opfølgningen på foranstaltningen og handleplanen Sagsbehandler udfylder det sidste Forandringskompas, når sagen lukkes. Undersøgelsesfase Handleplansfase, myndighedsafgørelse mv. mdr. mdr. Side Institutionstilbud fremsender udviklingsplan med Forandringskompas til sagsbehandler dage inden. mdr. opfølgningen på foranstaltningen og handleplanen Institutionstilbud fremsender udviklingsplan med Forandringskompas til sagsbehandler dage inden. mdr. opfølgningen på foranstaltningen og handleplanen

4 Hvordan vurderer jeg i de enkelte dimensioner? Du laver vurderingen ved at fuldende dimensionens udsagn med en af de fem valgmuligheder (gradueringer), så det mest præcist beskriver, i hvilken grad barnet/den unge er i udvikling og trivsel indenfor dimensionen. For eksempel: Barnets evne til at indgå i sociale relationer bidrager i meget høj grad til barnets trivsel og udvikling. Derefter sætter man et kryds i ét af udsagnets to tilhørende afkrydsningsfelter; her i enten eller Sociale kompetencer Barnets evne til at indgå i social relationer bidrager til barnets trivsel og udvikling I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 0 Udfordringer: Ressourcer: Dimensionerne Fravær (- år) og Kriminalitet og bekymrende adfærd (- år) adskiller sig fra de andre dimensioner ved at have udvidede vejledende eksempler. Fravær: De vejledende eksempler for fravær bygger på SSDs (Skole, Socialforvaltning og Daginstitution) vejledning i bekymrende fravær. Kriminalitet og bekymrende adfærd bygger på SSPs (Skole, Socialforvaltning og Politi) enkeltsagskoncept. Side

5 Skal jeg begrunde vurderingen skriftligt? Som udgangspunkt er det ikke hensigten, at vurderingerne i Forandringskompassets dimensioner skal begrundes skriftligt. Der kan dog i nogle tilfælde være god grund til at begrunde/præcisere den enkelte vurdering. For eksempel:. Hvis man har været meget i tvivl om, hvor barnet/den unge skulle ligge på skalaen.. Hvis dimensionen ikke præcist indfanger barnets/den unges udfordringer og/eller ressourcer.. Når der er behov for at sætte fokus på ressourcerne i forbindelse med en negativ vurdering. Du kan med fordel tage afsæt i tekstboksen ressourcer og udfordringer, når du drøfter Forandringskompasset med barnet/den unge og dennes familie. På den måde kan du sætte fokus på det, der fremmer og begrænser i forhold til en videre positiv udvikling. I samarbejdet med kollegaer og andre samarbejdspartnere kan det være hensigtsmæssigt at uddybe ens vurderinger ved kort at skitsere ressourcer og udfordringer i tekstboksen. Det kan både lette overleveringen og drøftelserne af barnet/den unge. Skal jeg altid vurdere alle 0 dimensioner? Du skal altid udfylde samtlige 0 dimensioner i Forandringskompasset. Hvis det i 0-undersøgelsen vurderes af sagsbehandler, at der er konkrete forhold, som betyder, at et eller flere områder/dimensioner ikke er relevante at undersøge i forhold til det pågældende barn eller den unge, skal du sætte kryds ved 0. Det er vigtigt, at du noterer i tekstboksen ressourcer og udfordringer, når du har vurderet 0 på grund af denne undtagelse. Jf. Servicelovens 0 stk. og, der angiver, at undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og ikke må være mere omfattende, end formålet tilsiger. Side

6 Hvad skal jeg bygge vurderingen på? Når du skal udfylde Forandringskompasset, skal du bruge den information, som du allerede har indhentet i forbindelse med udarbejdelsen af 0-undersøgelsen, opfølgningerne og udviklingsplanen. Informationen kan for eksempel indhentes fra:. Relevante fagpersoners udtalelser (fx skole, daginstitution, institutions-/foranstaltningstilbud, læge, PPR/psykolog, SSP, sundhedsplejerske). Den løbende dialog med barnet/den unge og barnets/den unges familie og netværk. Egne observationer. Opfølgningsmøder og det personrettede tilsyn. Oplysninger fra netværksmøde Vurderingen skal bygge på en analyse af, hvad den indhentede information siger om barnets/den unges situation/status i sin trivsel og udvikling inden for den pågældende dimension. Forandringskompasset og de enkelte vurderinger skal ses som et supplement til den kvalitative, socialfaglige vurdering af barnet/ den unge. Hvordan skal jeg inddrage familien og barnet/den unge? Forandringskompasset er en integreret del af 0-undersøgelsen, alle opfølgninger på foranstaltningen og handleplanen ( og mdr. efter iværksættelse af en foranstaltning) samt institutionens udviklingsplan. Det betyder, at: Forandringskompasset skal forelægges for familien og barnet/den unge sammen med de øvrige dokumenter i sagen i forbindelse med partshøringen. Forandringskompasset skal ligesom de øvrige relevante dokumenter i sagen fremsendes til familien og barnet/den unge i forbindelse med undersøgelsen, opfølgningen og ved lukningen af sagen. Side

7 Hvordan kan tallet bruges til en dialog om forandring og udvikling? Når du vurderer barnet/den unge på en dimension og sætter dit tal på skalaen, skal du huske at formidle til barnet/den unge og familien, at dette tal er din vurdering på baggrund af den samlede viden, som du har om barnet/den unge som situationen er lige nu. Uddyb din vurdering (tallet) med de udfordringer du ser sammenholdt med de ressourcer, barnet også har. Dine begrundelser skal helst være så konkrete og detaljerede som muligt, og med angivelse af, hvor du har oplysningerne fra. For at gøre vurderingen mere dynamisk og brugbar for forældrene og barnet/den unge kan du uddybe dit tal ved at have en dialog med barnet/den unge og forældrene omkring følgende spørgsmål: Fx: Du har sat dit kryds ved : Hvad skal du se barnet/den unge gøre for, at du kan komme højere op og sætte dit kryds ved? Konkrete beskrivelser af, hvordan du vil kunne se/høre, om barnet nu er på Hvad gør barnet for at være på? Hvad gør forældre og familien for at støtte barnet? Hvad gør andre (foranstaltningstilbuddet) for at støtte barnet? Hvis du tidligere har sat dit kryds på fx, så beskriv hvilken udvikling du har set barnet/den unge gennemgå der medfører, at du nu er på Hvad krævede det af barnet/den unge og familien at komme op på? Hvem har hjulpet til? Hvad har de gjort, der var til hjælp? Side

8 Hvordan ser det endelige Forandringskompas ud? Når du har udfyldt de 0 dimensioner i Forandringskompasset, vil vurderingerne blive bearbejdet i det kommende IT-systems effektmodul. Den grafiske model viser, hvordan barnet/den unge har udviklet sig over tid: Følelseshåndtering. måling Kriminalitet og bekymrende adfærd 0 Selvstændighed og egenomsorg. måling. måling 0 0 Sociale kompetencer 0 Relation mellem den unge og den unges forældre Fritidsaktiviteter og venner Det private netværks samlede støtteniveau 0 Sundhed Faglig udvikling Side Fravær

9 Forandringskompassets dimensioner Udvikling & adfærd Følelseshåndtering (0- år) I denne dimension skal det vurderes, i hvilken grad barnets/den unges forståelse, håndtering og evne til at udtrykke egne følelser bidrager til barnets/den unges trivsel og udvikling. Vurderingen skal foretages i relation til barnets/den unges alder, modenhed samt evt. pubertet. I vurderingen kan man fx trække på udtalelser fra barnet/den unge selv, familien, daginstitution, skole, SFO/klub, psykolog/ppr samt institutions-/foranstaltningstilbud. Kognitiv udvikling (0- år) I denne dimension skal det vurderes, i hvilken grad barnet har en aldersvarende kognitiv udvikling, dvs. barnets tænkemåde og forståelse af omverdenen set i relation til barnets alder. I vurderingen kan man fx trække på udtalelser fra barnets familie, daginstitution, skole, psykolog/ppr samt institutions-/foranstaltningstilbud. Sproglig udvikling (0- år) I denne dimension skal det vurderes, i hvilken grad barnet har aldersvarende sproglig udvikling, dvs. barnets kommunikative formåen/sproglige færdigheder set i relation til barnets alder. I vurderingen kan man fx trække på udtalelser fra barnets familie, daginstitution, skole, talehørepædagog (og lign.), psykolog samt institutions-/foranstaltningstilbud. Motorisk udvikling (0- år) I denne dimension skal det vurderes i, hvilken grad barnet har aldersvarende motorisk udvikling. Vurderingen skal foretages både i forhold til barnets fin- og grovmotorik samt praktiske færdigheder. I vurderingen kan man fx trække på udtalelser fra barnets familie, daginstitution, sundhedsplejerske, læge, fysioterapeut (og lign.) samt institutions-/foranstaltningstilbud. Selvstændighed og egenomsorg (- år) I denne dimension skal det vurderes, i hvilken grad den unge er selvhjulpen i dagligdagen i forhold til sin alder, og herunder om den unge kan handle selvstændigt og er i stand til at drage egenomsorg. I vurderingen kan man fx trække på udtalelser fra den unge selv, familien, skole, klub samt institutions-/foranstaltningstilbud. Side

10 Familieforhold Relation mellem barnet/den unge og barnets/den unges forældre (0- år) I denne dimension skal det vurderes, i hvilken grad relationen mellem barnet/den unge og barnets/den unges forældre bidrager til barnets/den unges trivsel og udvikling. Ved forældre forstås begge biologiske og/eller adoptivforældre. Det er en vurdering af, hvordan den samlede relation til forældrene bidrager til barnets/den unges trivsel og udvikling. Det er ikke et gennemsnit af relationen mellem hhv. barnet/den unge og den ene forælder og relationen mellem barnet/den unge og den anden forælder. Vurderingen af forældrene kan godt ligge i hver sin ende af skalaen, såfremt den ene forælder eksempelvis bidrager meget positivt til barnets/den unges trivsel og udvikling, mens den anden forælder bidrager i mindre grad. Hvis sidstnævnte forælders beskedne bidrag til barnets/den unges trivsel ikke har nogen særlig betydning for barnets/den unges generelle trivsel og udvikling, kan vurderingen af den samlede relation mellem barnet/den unge og forældrene godt befinde sig i den positive ende af skalaen. Hvis der kun er én forælder, skal vurderingen alene foretages i relation til forholdet mellem barnet/den unge og denne forælder. Hvis der ikke er nogen forældre, skal vurderingen foretages ift. familiemedlemmer eller personer tilhørende det private netværk, som varetager rollen som værge/forældre og/eller har forældremyndigheden. Vurderingen må ikke foretages ift. en medarbejder fra institutionstilbuddet og/eller plejefamilien. I vurderingen kan man fx trække på udtalelser fra barnet/den unge selv, familien, sundhedsplejerske, psykolog/ppr, familiekonsulent, en hjemme-hos er samt institutions-/foranstaltningstilbud.. Det private netværks samlede støtteniveau til barnet/den unge (0- år) I denne dimension skal det vurderes, i hvilken grad barnets/den unges private netværk bidrager til barnets/den unges trivsel og udvikling, dvs. i hvilken udstrækning det samlede private netværk (forældre, familie og venner) er i stand til at hjælpe barnet/den unge med de udfordringer, som barnet/den unge måtte have. I vurderingen kan man fx trække på udtalelser fra barnet/den unge selv, familien, psykolog og familiekonsulent samt institutions-/foranstaltningstilbud. Vurderingen kan med fordel bygge på barnets/den unges genogram og/eller netværkskort i sagsbehandlers processkema. Side 0

11 Skole-, daginstitutions- og beskæftigelsesforhold Trivsel i daginstitution (dagpleje, vuggestue, børnehave eller lign.) (0- år) I denne dimension skal det vurderes, i hvilken grad barnets trivsel i daginstitutionen eller dagtilbuddet bidrager til barnets generelle trivsel og udvikling. I vurderingen kan man fx trække på udtalelser fra barnet selv, familien, daginstitutionstilbuddet, PPR, daginstitutionssocialrådgiveren samt institutions-/foranstaltningstilbud. Herunder relevant dokumentation som en pædagogisk handleplan, PPV eller lign. Faglig udvikling i skole, arbejde, praktik eller uddannelse (- år) I denne dimension skal det vurderes i, hvilken grad barnets/den unges faglige udvikling er på et aldersvarende niveau. Hvorvidt barnets/den unges faglig udvikling er på et aldersvarende niveau beror på en samlet faglig vurdering af, hvor barnet/den unge ligger i forhold til sin alder. Hvis barnet/den unge ikke er tilknyttet, indskrevet eller på venteliste til skole, arbejde, praktik eller uddannelse, og der ikke foreligger en konkret plan med en indskrivningsdato, kan der maksimalt opnås en vurdering på. Hvis barnet/den unge er vurderet af fagpersoner til at have indlæringsvanskeligheder, skal dette markeres i afkrydsningsfeltet. I vurderingen bør man trække på skoleudtalelser(en klasselærers eller kontaktpersons vurdering) samt dokumentation som standpunkts- og eksamenskarakterer, elevplaner eller PPV. Fravær (- år) I denne dimension skal det vurderes, hvor ofte barnet/den unge har et stabilt fremmøde i skole, uddannelses- eller beskæftigelsesforløb. Går barnet/den unge i folkeskole, skal det vurderes i den venstre kolonne om barnet/den unge har ulovligt fravær, og hvorvidt dette fravær er bekymrende fravær. Vurderingen af unge, som ikke er i den skolesøgende alder, skal tage udgangspunkt i eksemplerne i den højre kolonne. I vurderingen skal man trække på udtalelser fra skole, uddannelsessted, praktik- eller arbejdsplads fx fra en klasselærer eller kontaktperson. Vurderingen af fravær skal tage udgangspunkt i nedenstående vejledende eksempler og bygger på Københavns Kommunes pjece: Vejledning for håndtering af bekymrende fravær. Ulovligt fravær er fravær, som skolen ikke har givet lov til eller på anden vis er blevet orienteret om. Bekymrende fravær er fravær af et vist omfang, hvor skolen ikke har givet lov eller på anden vis er blevet orienteret om fraværets årsag. Hvis dette ulovlige fravær har et omfang på: Mindst sammenhængende fraværsdage, dage i en periode på 0 skoledage eller dage i en periode på 0 skoledage... skal skolen tage aktivt stilling til, om fraværet er bekymrende, og hvordan skolen vil handle på fraværet. Fravær i mindre omfang kan også være bekymrende, f.eks. hvis en elev ofte kommer og går i skoletiden, eller hjemmet orienterer om fraværets årsager, men at det alligevel vurderes at handle om bekymrende faktorer. Side

12 Score Graduering Barnet/den unge går i folkeskole Den unge har afsluttet. Klasse 0 Altid Barnet/den unge har ikke haft ulovligt fravær. eller Den unge passer sit arbejde, praktik, uddannelse eller lign. uden nævneværdigt fravær. Ofte Barnet/den unge har haft ulovligt fravær, som dog ikke har større negativ indvirkning på den unges faglige og/eller sociale udvikling. eller Den unge passer sit arbejde, praktik, uddannelse eller lign., men har behov for motivation og opbakning ift. fx. et stabilt fremmøde. Af og til Barnet/den unge har haft bekymrende fravær, som har en moderat negativ indvirkning på den unges faglige og/eller sociale udvikling. eller Den unge er tilknyttet arbejde, praktik, uddannelse eller lign., men har et væsentligt fravær. Sjældent Barnet/den unge har haft bekymrende fravær, som har en stor negativ indvirkning på den unges faglige og/eller sociale udvikling. eller Den unge møder ikke op på sit arbejde, praktikplads, uddannelsessted eller lign. Aldrig Barnet/den unge har haft bekymrende fravær, som har en massiv negativ indvirkning på den unges faglige og/eller sociale udvikling. eller Den unge er hverken tilknyttet arbejde, praktik, uddannelse eller lign. Side

13 Sundhed Sundhed (0- år) I denne dimension skal det vurderes, i hvilken grad barnets generelle sundhedstilstand bidrager til barnets trivsel og udvikling. Sundhedstilstand dækker over både fysisk og psykisk sundhed. For de større børn og de unge dækker sundhed også over barnet/den unges forbrug af alkohol eller illegale rusmidler, som kan påvirke barnets/den unges trivsel og udvikling. Hvis der er forhold i sundhedsdimensionen, som påvirker barnets/den unges trivsel og udvikling negativt, skal det markeres i afkrydsningsfelterne. Påvirkningen kan relatere sig til barnets/den unges ) fysiske sundhed og/eller ) psykiske sundhed og/eller ) forbrug af alkohol og illegale rusmidler. Din vurdering af, om barnet/den unges forbrug af alkohol/illegale rusmidler påvirker trivsel og udvikling negativt, kan tage udgangspunkt i en vurdering af tre forhold: Omfanget (type/mængde) af forbrug af alkohol/illegale rusmidler (samt lightergas, sovemedicin, smertestillende medicin) Forbrugets indflydelse på arbejde/uddannelse eller lign. Involvering i miljøer/netværk, hvor der er et bekymrende forbrug af alkohol og/eller illegale rusmidler (Kilde: U-turn) I vurderingen kan man fx trække på udtalelser fra barnet/den unge selv, familien, læge, sundhedsplejerske, fysioterapeut, psykolog/psykiater samt institutions-/foranstaltningstilbud. Fritidsforhold og venskaber Fritidsaktiviteter, leg og venner (0- år) I denne dimension skal det vurderes, i hvilken grad barnets/den unges fritidsaktiviteter, leg og venner bidrager til barnets/den unges trivsel og udvikling. I vurderingen kan man fx trække på udtalelser fra barnet/den unge selv, familien, daginstitutionstilbud, SFO/klub, et konkret fritidstilbud, skole, SSP, gadeplansmedarbejdere samt institutions- og/eller foranstaltningstilbud. Sociale kompetencer (0- år) I denne dimension skal det vurderes, i hvilken grad barnets/den unges evne til at indgå i sociale relationer bidrager til barnets/den unges trivsel og udvikling, og i hvilken grad barnet/den unge har velfungerende venskaber og relationer (også i forhold til personale), som bidrager positivt til den unges trivsel og udvikling. I vurderingen kan man fx trække på udtalelser fra barnet/den unge selv, familien, daginstitutionstilbud, skole, SFO/klub, PPR/psykolog samt institutions-/foranstaltningstilbud. Side

14 0 0 0 Andre relevante forhold Kriminalitet og bekymrende fravær (- år) I denne dimension skal det vurderes om og i hvilken grad, den unge begår kriminalitet og har bekymrende adfærd. Vurderingen skal foretages med udgangspunkt i nedenstående vejledende eksempler, som er opbygget efter SSPs enkeltsagskoncept ( For at kunne vurdere eller under skal der således have været afsagt dom, rejst sigtelse eller være sket en indberetning til Døgnvagten for kriminalitet begået af den unge. Mistanke om kriminalitet, som ikke er registreret af politiet, kan derfor ikke resultere i en lavere vurdering end. Udover fx domme, sigtelser samt indberetninger til Døgnvagten kan man i sin vurdering fx trække på udtalelser fra barnet/den unge selv, familien, skole, klub, SSP, gadeplansmedarbejdere samt institutions- og/eller foranstaltningstilbud. Vurderingen kan med fordel bygge på en vurdering fra det lokale SSP-samarbejde. Side

15 Graduering Score Vejledende eksempler Meget enig 0 Ingen eller minimal bekymrende adfærd Den unge er ikke kriminel, dvs. der er ingen sigtelser, domme eller indberetninger Den unge har ingen eller minimal bekymrende adfærd Kriminalitet er ikke udbredt blandt den unges venner Delvis enig Bekymrende adfærd (SSP niveau ) Den unge observeres hænge ud på gaden sen aften Den unge ses i periferien af utryghedsskabende ungegrupperinger (fra niveau eller ) Færden omkring hashmiljøer, hashrygning og lign. Tidlig debut med alkohol Delvis uenig Førstegangskriminalitet (SSP niveau ) Simpelt tyveri Hærværk Besiddelse af hash loven om euforiserende stoffer Overtrædelse af våbenloven typisk besiddelse af kniv Uenig Gentagen alvorlig kriminalitet (SSP niveau ) Indbrud beboelse, virksomheder, butikker Groft hærværk Salg af stoffer loven om euforiserende stoffer Trusler om vold Deltager i tæskehold Meget uenig Personfarlig kriminalitet (SSP niveau ) Vold Røveri Overfald Anvendelse af våben Side