Inddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen

Transkript

1 Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid det primære ansvar for, at deres børn har en tryg opvækst og gives de bedst mulige livsbetingelser. Furesø Kommunes indsats omkring børn og unge med behov for særlig støtte skal altid være et supplement til og ikke en erstatning for forældrenes varetagelse af forældreopgaven. Udgangspunktet for at skabe de bedst mulige resultater i arbejdet omkring børn og unge med behov for særlig støtte er, at forældrene og barnet/ den unge inddrages aktivt og gøres ansvarlig i løsningen af deres vanskeligheder. Med andre ord skal de involverede fagpersoner samarbejde med forældrene og barnet/ den unge og ikke om dem. Børn, unge og forældre, som har behov for støtte i kortere eller længere perioder af deres liv, skal derfor altid mødes med blik for de resurser og muligheder, de selv besidder. Når distriktsteamet inddrages i en sag vedrørende et barn eller en ung, skal samarbejdet og sagsbehandlingsprocessen tilrettelægges på en måde som aktivt inddrager forældrene og barnet/ den unge gennem hele forløbet. Dette for at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag i sagen, og som led i at forældrene og barnet/ den unge oplever at blive taget alvorligt og have den størst mulige indflydelse på beslutninger vedrørende deres eget liv. Fremgangsmåde, metoder, og initiativer til realisering af målsætningen I alle sager skal der så tidligt som muligt og fra det første kendskab til bekymring omkring et barn eller en ung gøres tiltag til dialog og samarbejde med forældrene. Den personlige kontakt er afgørende for at skabe det bedst mulige kendskab til familien og for at kunne iværksætte de bedst mulige tiltag til støtte. Kontakten og samarbejdet med familien sker derfor primært ved samtaler og samarbejdsmøder i den konkrete sag. Fast kontaktperson og tovholder i distriktsteamet Ofte vil der være mange involverede fagpersoner i en sag omkring et barn eller en ung, der har behov for særlig støtte. For at sikre kontinuitet, helhed og en god kontakt og kommunikation med familien vil der altid så tidligt som muligt blive udpeget en tovholder på sagen i distriktsteamet. Tovholderen fungerer som fast kontaktperson for forældrene og barnet/den unge i det samlede sagsforløb og varetager en koordinerende funktion i forhold til kommunikation og involvering af øvrige samarbejdspartnere. Der vil således være en løbende kontakt mellem tovholderen på sagen og de fagpersoner, som har ansvaret for at tilrettelægge indholdet i de konkrete tiltag til behandling og støtte. Samarbejdsmøder og samtaler med forældrene og barnet/ den unge Tovholderen er ansvarlig for, at der tidligst muligt indkaldes til det første samarbejdsmøde med forældremyndighedsindehaveren. Under hensyn til den konkrete situation og barnet/ den unges alder og modenhed deltager barnet/ den unge som udgangspunkt selv på mødet. På mødet kan desuden deltage relevante samarbejdspartnere, der kan medvirke til at afdække barnet/ den unges situation og behov for støtte. Antallet af professionelle fagpersoner, der deltager på mødet, skal altid afvejes i forhold til den konkrete situation. Forældrene og barnet/ den unge skal altid have mulighed for at give deres bud på, hvem det vil være relevant deltager på samarbejdsmødet.

2 På det første samarbejdsmøde med forældrene og barnet/ den unge: Afdækkes situationen mht.: - Forældrenes, barnet/ den unges og eventuelle fagpersoners oplevelse af vanskelighederne - Nuværende resurser hos forældrene og barnet/ den unge - Resurser i den øvrige familie og netværket - Forudgående indsatser i barnet/ den unges skole, dag- eller fritidsinstitution - Eventuelle tidligere tiltag til støtte Der indhentes samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år til at indhente informationer til brug for den videre sagsbehandling Der træffes aftale om, hvordan der gåes videre med sagen. Fx udvidet indsats og tiltag til støtte i skole, dag- eller fritidsinstitution, yderligere social- eller psykologfaglig undersøgelse mv. Der aftales fremtidige samtaler og samarbejdsmøder i sammenhæng med de næste led i sagsbehandlingen Samtaler og samarbejdsmøder i det videre sagsbehandlingsforløb afholdes som minimum ved: Social- og psykologfaglige undersøgelser Samtaler med forældrene og barnet/ den unge tilrettelægges som del af undersøgelsesarbejdet. Resultatet af en undersøgelse skal altid forelægges på et personligt møde med forældrene og barnet/ den unge. - Her aftales den videre formidling af undersøgelsens resultater. Til støtte for dialogen med forældrene og barnet/ den unge udarbejdes skriftligt informationsmateriale, der giver et overblik over indhold og forløb for social- og psykologfaglige undersøgelser (færdiggjort juni 2007). Udarbejdelse af handleplan Forældrene og barnet/ den unge, samt relevante samarbejdspartnere indkaldes til et møde vedr. udkast til handleplan og forslag til foranstaltninger. Unge der er fyldt 15 år, skal give selvstændigt samtykke til og underskrive handleplanen. Opfølgning og revision af handleplan Opfølgning på handleplanen sker altid i dialog med forældrene og barnet/ den unge. Samtaler vedrørende opfølgning på handleplanen finder som minimum sted 2 gange årligt. Generelt vedrørende samarbejdsmøder I familier med fælles forældremyndighed indkaldes begge forældre til samarbejdsmøderne. Ved eventuelle uoverensstemmelser mellem forældrene tages der altid udgangspunkt i barnets situation men der tales så vidt muligt med begge forældre, og eventuelt ved separate møder. Det skal altid sikres, at forældrene og barnet/ den unge opnår forståelse for de involverede fagpersoners forskellige funktioner og roller, og der skal gøres opmærksom på notatpligt i forhold til drøftelsen på mødet. For socialrådgiveren vil der være tale om både en myndighedsfunktion og en støttende funktion i forhold til forældrene og barnet/ den unge. Uanset at der i sagen træffes en myndighedsbeslutning, som ikke stemmer overens med familiens egen forståelse af behovet for støtte, skal der i videst muligt omfang være en dialog og et samarbejde med forældrene og barnet/ den unge. 2

3 Børnesamtalen 48 Socialrådgiveren skal personligt have en samtale/kontakt med barnet uanset alder. Børnesamtalen tilrettelægges og gennemføres afhængigt af barnets alder og modenhed, og under hensyn til sagens karakter. Formålet med samtalen er at give indblik i barnet/ den unges perspektiv og vurdering af egen situation. I Furesø Kommune afholdes børnesamtale: Så vidt muligt som del af det indledende undersøgelsesarbejde Altid inden der træffes afgørelse om foranstaltninger Ved opfølgning på foranstaltninger Ved ophør af foranstaltninger Børnesamtalen skal altid planlægges grundigt med hensyn til: Hvor samtalen skal foregå, vurdering af om der er forhold omkring barnet, der skal tages særligt hensyn til, og der skal være tydelighed omkring rammen for og formålet med samtalen. Barnet/ den unge skal orienteres om notatpligt i forhold til samtalen, og skal samtidig vejledes om mulighed for at have en bisidder med ved samtalen. Succeskriterier Med henblik på at sikre kontinuitet og helhed i samarbejdet og kommunikationen med forældrene og barnet/ den unge, skal der ved alle henvendelser til distriktsteamet - hvor der vurderes at være behov for yderligere undersøgelse af behov for støtte - senest 5 arbejdsdage fra henvendelsen udpeges en tovholder i distriktsteamet I alle sager er der som del af opstarten og den indledende vurdering af behov for støtte afholdt samarbejdsmøde med forældremyndighedsindehaveren(e) og barnet/ den unge I den efterfølgende sagsbehandling er der som minimum afholdt samarbejdsmøder med forældrene og barnet/ den unge i forbindelse med: Undersøgelse af behov for støtte og udarbejdelse af handleplan, samt ved opfølgning og revision af handleplanen, og ved ophør af foranstaltning Barnet/ den unge deltager som udgangspunkt selv på samarbejdsmøderne Der er gennemført en eller flere samtaler med barnet/ den unge (børnesamtalen 48) i sager, hvor der iværksættes undersøgelse, foranstaltning eller hvor en foranstaltning er ophørt. Dokumentation for samtalerne skal fremgå af journalen. Samarbejdsmøderne tilrettelægges på en måde, som gør at forældrene og barnet/ den unge bliver inddraget og respekteret i forhold til deres oplevelse af problemer og mulige løsninger i sagen. Konsekvenser for sagsbehandlingen Sagsbehandlingspraksis: På det ugentlige sagsfordelingsmøde gennemgås alle henvendelser til distriktsteamet med henblik på vurdering af behov for videre psykolog-, social- og tværfaglige tiltag i sagen, og senest 5 arbejdsdage 3

4 fra henvendelsen tildeles en tovholder på sagen. Ved akutte henvendelser sker tildeling af tovholder umiddelbart i forlængelse af henvendelsen. Når distriktsteamet modtager en henvendelse om bekymring for et barn eller en ung, og der vurderes at være behov for yderligere afdækning af behov for støtte, skal der senest 10 arbejdsdage fra henvendelsen være truffet aftale om dato for første samarbejdsmøde med forældremyndighedsindehaveren og barnet/ den unge - Ved mistanke om misbrug eller overgreb gælder skærpede retningslinier, og der skal senest 2 dage fra henvendelsen afholdes et møde med forældremyndighedsindehaveren I både psykolog- og socialfaglige undersøgelser skal forældrenes og barnet/ den unges perspektiv tillægges stor vægt og deres holdning til iværksatte tiltag til støtte skal fremgå af handleplanen Alle samarbejdsmøder og samtaler med forældremyndighedsindehaver og barnet/ den unge skal dokumenteres i journalen Hvis det ikke vurderes muligt at afholde børnesamtalen i henhold til den ovenstående beskrivelse skal dette fremgå og begrundes i journalen I tilfælde hvor der er modsatrettede interesser i en sag vedrørende et barn eller ung med behov for særlig støtte, tages der altid afsæt at varetage barnet/ den unges vilkår og situation I situationer, hvor der ikke kan opnås samtykke fra forældrene skal der være skærpet opmærksomhed på at forældrene får de relevante informationer om tiltag og beslutninger i sagen. I anbringelsessager skal der være skærpet opmærksomhed på, at forældremyndighedsindehaveren i videst muligt omfang inddrages i sagen og får de relevante informationer om barnet/ den unges hverdag. I anbringelsessager skal forældrene have tilbud om støtteperson og udarbejdelse af egen handleplan Som led i at skabe de bedste rammer for inddragelse af barnet/ den unge og forældrene skal overvejes behov for at inddrage relevante samarbejdspartnere og fagpersoner i sagsbehandlingen og samarbejdsmøderne. Det kan fx være personer fra skole-, daginstitution, fritidsinstitution eller det øvrige netværk som forældrene eller barnet/ den unge har en god kontakt til, behov for tolkebistand mv. Opfølgning og evaluering I Furesø Kommune indgår opfølgning på sagsbehandlingen og de iværksatte tiltag til støtte som en integreret del af sagsbehandlingsprocessen. Gennemgang af sager i distriktsteamet Igangværende sager tages løbende op til drøftelse og kvalificering på distriktsteammødet og faggruppemødet Den enkelte sagsbehandler har i den daglige sagsbehandling adgang til sparring hos distriktslederen og den socialfaglige konsulent i distriktsteamet Minimum 1 gang årligt tages den enkelte sag op til en dybdegående gennemgang af sagsbehandler, distriktslederen og den socialfaglige konsulent i distriktsteamet. 4

5 En gang årligt udarbejder distriktslederen og den socialfaglige konsulent i distriktsteamet en samlet status på igangværende sager i distriktet. Denne status er baseret på oplysninger om de enkelte sager. På baggrund af den årlige status kan iværksættes tiltag til yderligere opfølgning og evaluering af udvalgte fokuspunkter. Et fast punkt i de forskellige typer af sagsopfølgning er status på inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet/ den unge. Opfølgningen tager afsæt i de beskrevne succeskriterier og sagsbehandlingspraksis. Med henblik på faglig kvalificering og udvikling af god praksis for inddragelse vil der være fokus på omfanget såvel som indholdet og tilrettelæggelsen af de konkrete tiltag til inddragelse. 5