Kvartalsstatistik. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Budget og Styring 25.5./SIMJAC Gladsaxe Kommune Kvartalsstatistik Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 1. Kvartal Kvartalsstatistikken vedrører målgrupperne: a-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, ressourceydelsesmodtagere, sygedagpengemodtagere, personer i fleksjob og på ledighedsydelse samt personer på førtidspension. I flere af figurerne foretages sammenligning med klyngekommunerne. Klyngerne varierer i forhold til ydelserne. J. nr..1.a26 1 Sag: /413 4

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse A-dagpenge...3 Figur 1.1 Antal a-dagpengemodtagere pr. 1. borgere... 3 Figur 1.2 Antal forløb fordelt på varighed i uger Kontanthjælp...5 Figur 2.1 Antal kontanthjælpsmodtagere pr. 1. borgere... 5 Figur 2.2 Antal fuldtidspersoner... 5 Figur 2.3 Antal forløb fordelt på varighed i år... 6 Figur 2.4 Antal borgere på uddannelseshjælp... 6 Kommentarer til figur 2.1, 2.2, 2.3 og Sygedagpenge...8 Figur 3.1 Antal sygedagpengemodtagere pr. 1. borgere mellem år... 8 Figur 3.2 Antal forløb fordelt på varighed i uger Fleksjob og ledighedsydelse...1 Figur 4.1 Antal modtagere af ledighedsydelse pr. 1. borgere... 1 Figur 4.2 Antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse... 1 Figur 4.3 Ledighedsydelsesforløb fordelt på varighed Førtidspension...13 Figur 5.1 Antal førtidspensionister pr. 1. borgere Figur 5.2 Antal fuldtidspersoner Ressourceforløb...15 Figur 6.1 Antal ressourceforløbsydelsesmodtagere pr. 1. borgere Figur 6.2 Antal fuldtidspersoner på ressourceforløb Tema: Nytteaktivering...17 Figur 7.1 Antal fuldtidspersoner i nytteaktivering Figur 7.2 Antal personer i nytteaktivering Figur 7.3 Andel uddannelseshjælpsmodtagere i nytteaktivering J. nr..1.a26 2 Sag: /413 4

3 1. A-dagpenge Figur 1.1 Antal a-dagpengemodtagere pr. 1. borgere ,2 Antal ledige a-dagpengemodtagere pr. 1. borgere (16-66 år) Gladsaxe i forhold til klyngen. 24,5 24,9 24,2 22,6 22,3 22,8 21,4 21, 22,5 22,7 22,3 21, Jul Gladsaxe Klyngekommunerne Forskel mellem Gladsaxe og klyngerne Kilde: og Danmarks Statistik Opdateret: SIMJAC Klyngen for a-dagpenge: Egedal, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hillerød og Lejre. Figur 1.2 Antal forløb fordelt på varighed i uger Antal a-dagpengeforløb fordelt på varighed Kun forløb der fortsat var aktive på de enkelte måneders sidste dag er medregnet i månedsopgørelsen Jul uger uger uger 52+ uger Kilde: Opdateret: SIMJAC J. nr..1.a26 3 Sag: /413 4

4 Kommentarer til figur 1.1 og 1.2 Der er i øjeblikket forsinkelse på data angående a-dagpenge i Jobindsats.dk. Derfor er de nyeste data fra. Figur 1.1 viser antallet af a-dagpengemodtagere i Gladsaxe Kommune og klyngekommunerne. Fra december 213 til december er antallet af a-dagpengemodtagere (pr. 1. borgere mellem år) overordnet set faldet. Der er således 1,3 færre a-dagpengemodtagere pr. 1. borgere i Gladsaxe Kommune, hvis man sammenligner december 213 med december. De seneste 13 måneder har Gladsaxe Kommune haft flere a-dagpengemodtagere end klyngekommunerne, og forskellen mellem Gladsaxe og klyngen har været relativt stabil. Figur 1.2 viser antallet af a-dagpenge forløb fordelt på varighedslængden. Den overordnede tendens følger opgørelsen over fuldtidspersoner (figur 1.1). Der er således sket et fald i antallet af forløb i. Faldet skyldes primært et fald i antallet af korte forløb -4 uger samt forløb med en varighed på uger. Antallet af langvarige a-dagpengeforløb (over 1 år) er stort set uændret fra november 213 til november, mens der har været en stigning i antallet af forløb med en varighed på 5 til 26 uger. J. nr..1.a26 4 Sag: /413 4

5 2. Kontanthjælp Figur 2.1 Antal kontanthjælpsmodtagere pr. 1. borgere ,8 29,6 29,9 29,4 28,8 Antal kontanthjælpsmodtagere pr. 1. borgere (16-66 år) Gladsaxe i forhold til klyngen. Jul 27,7 27,5 26,9 26,8 26,9 26,3 26,5 26,3 Gladsaxe Klyngekommunerne Forskel mellem Gladsaxe og klyngerne Kilde: og Danmarks Statistik Opdateret: SIMJAC Klyngen for kontanthjælp: Ballerup, Esbjerg/Fanø, Gladsaxe, Guldborgsund, Haderslev, Herlev, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Langeland, Norddjurs, Ringsted, Svendborg, Tønder, Vordingborg, Aabenraa og Aarhus. Figur 2.2 Antal fuldtidspersoner Antal fuldtidspersoner på kontanthjælp Opdelt på jobparat og aktivitetsparat Jul Aktivitetsparat Jobparat Kilde: Opdateret: SIMJAC J. nr..1.a26 5 Sag: /413 4

6 Figur 2.3 Antal forløb fordelt på varighed i år Kilde: Opdateret: SIMJAC Figur 2.4 Antal borgere på uddannelseshjælp Kilde: og Danmarks Statistik Opdateret: SIMJAC Klyngen for uddannelseshjælp: Ballerup, Esbjerg/Fanø, Gladsaxe, Guldborgsund, Haderslev, Herlev, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Langeland, Norddjurs, Ringsted, Svendborg, Tønder, Vordingborg, Aabenraa og Aarhus. J. nr..1.a26 6 Sag: /413 4

7 Kommentarer til figur 2.1, 2.2, 2.3 og 2.4 Figur 2.1 viser, at der har været en faldende tendens i antallet af kontanthjælpsmodtagere pr. 1. borgere i de seneste 13 måneder. I marts var der således 3,8 kontanthjælpsmodtagere pr. 1. borgere i Gladsaxe, mens det i marts er reduceret til 26,3 kontanthjælpsmodtagere pr. 1. borgere. Gladsaxe Kommune havde i perioden marts til juli en højere andel af kontanthjælpsmodtagere sammenliget med klyngen. Fra august til marts har Gladsaxe derimod en lavere andel af kontanthjælpsmodtagere ift. klyngen, og denne forskel har i perioden været stigende. Faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere skal ses i relation til, at en del af disse i stedet er overgået til ressourceforløb. Figur 2.2 viser antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp i Gladsaxe opdelt på jobparate og aktivitetsparate. I og er der en faldende tendens, der er lig tendensen i figur 2.1. Der er således sket en reduktion i antallet af kontanthjælpsmodtagere på sammenlagt 22 fuldtidspersoner fra marts til marts. Dette fald skyldes både en reduktion i antallet af jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er faldet med henholdsvis 51 fuldtidspersoner og 169 fuldtidspersoner fra marts til marts. Faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere skal ses i relation til, at en del af disse er overgået til ressourceforløb. Varigheden af kontanthjælpsforløb vises i figur 2.3. De seneste 13 måneder er det samlede antal af forløb faldet, hvilket svarer til tendensen i figur 2.1 og 2.2. Der har således været en reduktion fra 132 forløb i februar til 117 forløb i februar. Faldet skyldes en nedgang i antallet af forløb på samtlige varighedsperioder. I figur 2.4 ses antallet af borgere under 3 år, som er på uddannelseshjælp. Antallet af uddannelseshjælpsmodtagere i Gladsaxe er samlet set faldet de seneste 13 måneder. Der har således været en reduktion på 5,9 personer pr. 1. borgere. I samme periode har klyngen reduceret antallet med 2,4 personer. Gladsaxe har således klaret sig relativt bedre end klyngen de seneste 13 måneder. Gladsaxe har generelt færre uddannelseshjælpsmodtagere end klyngekommunerne. Opdelt på visitationskategori fremgår det, at dette skyldes en lavere andel aktivitetsparate unge, mens Gladsaxe har en højere andel af uddannelsesparate og åbenlyst uddannelsesparate ift. klyngen. J. nr..1.a26 7 Sag: /413 4

8 3. Sygedagpenge Figur 3.1 Antal sygedagpengemodtagere pr. 1. borgere mellem år Antal sygedagpengemodtagere pr. 1. borgere (16-66 år) Gladsaxe i forhold til klyngen ,2 16,6 16,8 16,4 15, 14,3 14,6 16,3 17,2 16,7 15,1 14,6 12, Jul Gladsaxe Klyngekommunerne Forskel mellem Gladsaxe og klyngerne Kilde: og Danmarks Statistik Opdateret: SIMJAC Klyngen for sygedagpenge: Ballerup, Fredensborg, Fuersø, Gladsaxe, Hillerød og Roskilde. Figur 3.2 Antal forløb fordelt på varighed i uger Kilde: Kilde: Opdateret: SIMJAC J. nr..1.a26 8 Sag: /413 4

9 Kommentarer til figur 3.1 og 3.2 Figur 3.1 viser antallet af sygedagpengemodtagere pr. 1. borgere (16-66 år). Der har i perioden fra marts til marts været en faldende tendens i antallet af sygedagpengemodtagere. Således er der sket et fald fra 17,2 sygedagpengemodtagere pr. 1. borgere i marts til 12,3 sygedagpengemodtagere pr. 1. borgere i marts. Gladsaxe Kommune har generelt færre sygedagpengemodtagere end klyngekommunerne. Forskellen mellem Gladsaxe og klyngen er steget markant fra november til marts. I figur 3.2 ses det, at der sket et samlet fald i antallet af forløb med en samlet ledighedsvarighed på - 4 uger, 5-26 uger og uger fra februar til februar. Derimod er der sket en stigning i antallet af sygedagpengeforløb med en samlet ledighedsvarighed på over 52 uger i samme periode. J. nr..1.a26 9 Sag: /413 4

10 4. Fleksjob og ledighedsydelse Figur 4.1 Antal modtagere af ledighedsydelse pr. 1. borgere 6, Antal ledighedsydelsemodtagere pr. 1. borgere (16-66 år) Gladsaxe i forhold til klyngen. 5, 4, 3, 4,3 4,2 4,3 4,2 3, 3, 3, 2,8 4,7 4,5 4,4 4,5 4,5 4,5 4,3 4,3 4,4 3,1 3, 2,9 2,8 2,8 2,9 2,9 3, 2,7 2, 1,, Jul Gladsaxe Klyngekommunerne Forskel mellem Gladsaxe og klyngerne Kilde: og Danmarks Statistik Opdateret: SIMJAC Klyngen for ledelsesydelse: Dragør/Tårnby, Fredensborg, Gladsaxe, Hedensted, Hvidovre, Odder, Rebild, Ringsted, Skanderborg, og Aarhus. Figur 4.2 Antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse Antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse Jul Fleksjob Ledighedsydelse Kilde: Opdateret: SIMJAC J. nr..1.a26 1 Sag: /413 4

11 Figur 4.3 Ledighedsydelsesforløb fordelt på varighed Antal ledighedsydelsesforløb fordelt på varighed Jul Gladsaxe: -4 uger Gladsaxe: uger Gladsaxe: 5-26 uger Gladsaxe: Over 52 uger Kilde: Opdateret: SIMJAC J. nr..1.a26 11 Sag: /413 4

12 Kommentarer til figur 4.1, 4.2 og 4.3 Figur 4.1 viser antallet af ledighedsydelsesmodtagere pr. 1. borgere (16-66 år). Over hele perioden ligger antallet af ledighedsydelsesmodtagere pr. 1. borgere relativt stabilt mellem 2,7 og 3,1. Gladsaxe har sammenlignet med klyngekommunerne en markant lavere andel af ledighedsydelsesmodtagere pr. 1. borgere, og forskellen er steget de seneste 13 måneder. I marts har Gladsaxe Kommune 1,7 færre ledighedsydelsesmodtagere pr. 1. borgere ift. klyngekommunerne. Figur 4.2 viser, at antallet af personer på ledighedsydelse og i fleksjob samlet set er steget fra 578 i marts til 59 i marts. Dette skyldes en stigning i antallet af fuldtidspersoner i fleksjob med 29 fra marts til marts, mens der i tilsvarende periode har været et fald i antallet af ledighedsydelsesmodtagere på 17 fuldtidspersoner. Figur 4.3 viser, at der har været et mindre fald i antallet for ledighedsydelsesforløb med en varighed på -4 uger, 5-26 uger og over 52 uger i de seneste 13 måneder. Antallet af forløb med en varighed på er uændret fra februar til februar. J. nr..1.a26 12 Sag: /413 4

13 5. Førtidspension Figur 5.1 Antal førtidspensionister pr. 1. borgere Antal førtidspensionister pr. 1. borgere (16-66 år) Gladsaxe i forhold til klyngen. 5,8 5,6 5,3 5,4 5,4 5,2 49,8 49,6 49,4 49,2 49,2 48,9 48, Jul Gladsaxe Klyngekommunerne Forskel mellem Gladsaxe og klyngerne Kilde: og Danmarks Statistik Opdateret: SIMJAC Klyngen for førtidspension: Dragør/Tårnby, Fredensborg, Gladsaxe, Hedensted, Hvidovre, Odder, Rebild, Ringsted, Skanderborg og Aarhus. Figur 5.2 Antal fuldtidspersoner 2.4 Antal fuldtidspersoner på førtidspension Jul Kilde: Opdateret: SIMJAC J. nr..1.a26 13 Sag: /413 4

14 Kommentarer til figur 5.1 og 5.2 Figur 5.1 viser, at antallet af førtidspensionister pr. 1. borgere (16-66 år) er faldet stabilt fra 5,8 i marts til 48,6 i marts. Gladsaxe Kommune har generelt færre førtidspensionister sammenlignet med klyngekommunerne, og forskellen mellem Gladsaxe Kommune og klyngekommunerne har ligget relativt stabilt over de seneste 13 måneder. Figur 5.2 viser, at antallet af fultidspersoner på førtidspension er faldet stabilt fra i marts til i marts, hvilket svarer til et fald på 94 fuldtidspersoner i perioden. J. nr..1.a26 14 Sag: /413 4

15 6. Ressourceforløb Figur 6.1 Antal ressourceforløbsydelsesmodtagere pr. 1. borgere Antal personer i ressourceforløb pr. 1. borgere (16-66 år) Gladsaxe ift. klyngen 5, 4, 3,5 3,9 4,2 4,4 4,6 3, 2, 1,,3,6,7 1, 1,5 2, 2,3 2,9, -1, Jul Gladsaxe Klyngen Forskel mellem Gladsaxe og klyngen Kilde: og Danmarks Statistik Opdateret: SIMJAC Klyngen for ressourceforløb: Ballerup, Esbjerg/Fanø, Gladsaxe, Guldborgsund, Haderslev, Herlev, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Langeland, Norddjurs, Ringsted, Svendborg, Tønder, Vordingborg, Aabenraa og Aarhus. Figur 6.2 Antal fuldtidspersoner på ressourceforløb 25 Antal fuldtidspersoner der modtager ressourceforløbsydelse i Gladsaxe Kommune Jul Kilde: Opdateret: SIMJAC J. nr..1.a26 15 Sag: /413 4

16 Kommentarer til figur 6.1 og 6.2 Figur 6.1 viser antallet af fuldtidspersoner i ressourceforløb pr. 1. borgere (16-66 år) for Gladsaxe og klyngen. Antallet af personer i ressourceforløb pr. 1. borgere er steget fra,3 i marts til 4,6 i marts i Gladsaxe. I perioden marts til maj havde Gladsaxe en lavere andel ressourceforløb end klyngen. Fra juni til marts ligger Gladsaxes andel derimod over klyngen og forskellen er steget markant. Gladsaxe har således i marts en dobbelt så stor andel i ressourceforløb ift. klyngen. Figur 6.2 viser, at antallet af fuldtidspersoner på ressourceforløb har været stigende siden marts, og er dermed lig ovenstående tendens. I marts var der således 15 fuldtidspersoner i ressourceforløb, hvilket er steget til 23 fuldtidspersoner i marts. Det forventes, at antallet af ressourceforløb vil stige yderligere de kommende måneder. J. nr..1.a26 16 Sag: /413 4

17 7. Tema: Nytteaktivering Temaet i denne kvartalsstatistik er nytteaktivering. Nytteaktivering er udvalgt, da det er temaet i Beskæftigelsesministeriets 2. nyhedsbrev (Perspektiv på arbejdsmarkedet) i. I nyhedsbrevet beskrives det, at nytteaktivering har en positiv effekt i forhold til at få unge hurtigere i job og uddannelse. Yderligere er nytteaktivering særligt relevant i øjeblikket, da et af budgetønskerne til budget vedrører oprettelsen af et servicekorps bestående af ledige i nytteaktivering. Nedenstående figur 7.1 viser udviklingen i antal fuldtidspersoner i nytteaktivering i perioden januar-november. Figur 7.1 Antal fuldtidspersoner i nytteaktivering 25 Antal fuldtidspersoner i nytteaktivering Jul Kilde: Opdateret: SIMJAC Af figur 7.1 fremgår det, at antallet af fuldtidspersoner i nytteaktivering har svinget meget fra måned til måned. Der var således flest personer i nytteaktivering i perioden april til juni, mens niveauet ligger noget lavere i de øvrige måneder. En del af dette udsving kan forklares ved, at der er stor forskel på, hvor mange der visiteres til nytteaktivering, og hvor mange der faktisk møder op. Grunden til dette er, at nytteaktivering i særlig grad anvendes i forhold til de unge modtagere af offentlig forsørgelse, der i mange tilfælde stopper på offentlig forsørgelse eller finder ordinær uddannelse eller job, umiddelbart før eller i begyndelsen af deres nytteaktiveringsforløb. J. nr..1.a26 17 Sag: /413 4

18 Figur 7.2 Antal personer i nytteaktivering Kilde: og Danmarks Statistik Opdateret: SIMJAC Klyngen for alle ydelser: Ballerup, Favrskov, Fredensborg, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Gribskov, Hedensted, Høje-Tåstrip, København, Odder og Rebild. Figur 7.2 viser antallet af personer i nytteaktivering pr. 1. borgere i befolkningen. Af figuren fremgår det, at Gladsaxe havde en større andel borgere i nytteaktivering i perioden april til juni sammenlignet med klyngen. Fra juli til november har Gladsaxe derimod haft en lavere andel i nytteaktivering sammenlignet med klyngen. J. nr..1.a26 18 Sag: /413 4

19 Figur 7.3 Andel uddannelseshjælpsmodtagere i nytteaktivering 4,% 3,8% Procentandel uddannelseshjælpsmodtagere i nytteaktivering Gladsaxe ift. klyngen 3,5% 3,2% 3,1% 3,% 2,5% 2,% 1,5% 1,3% 1,6% 1,6% 2,4% 2,5% 2,5% 2,7% 2,% 1,6% 1,3% 1,%,5%,% Jul Gladsaxe Klyngen Forskel mellem Gladsaxe og klyngen Kilde: og Danmarks Statistik Opdateret: SIMJAC Klyngen for uddannelseshjælp: Ballerup, Esbjerg/Fanø, Gladsaxe, Guldborgsund, Haderslev, Herlev, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Langeland, Norddjurs, Ringsted, Svendborg, Tønder, Vordingborg, Aabenraa og Aarhus. Figur 7.3 viser andelen af uddannelseshjælpsmodtagere i nytteaktivering. I Gladsaxe Kommune anvendes nytteaktivering især i forbindelse med de unge ledige på uddannelseshjælp, hvorfor det er relevant at se isoleret på denne gruppe. Af figuren fremgår det, at Gladsaxe har en større andel af deres uddannelseshjælpsmodtagere i nytteaktivering sammenlignet med klyngen. Forskellen mellem Gladsaxe og klyngen er størst i perioden april til juni, hvor antallet af fuldtidspersoner i nytteaktivering også var højest (jf. figur 7.1). Fra december til marts er forskellen mellem Gladsaxe og klyngekommunerne blevet mindre, således at Gladsaxe og klyngekommunerne stort set har den samme andel af uddannelseshjælpsmodtagere i nytteaktivering i marts. J. nr..1.a26 19 Sag: /413 4