Kvartalsstatistik. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Kvartalsstatistikken vedrører målgrupperne: a-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere,

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Økonomi og Styring /SIMJAC Gladsaxe Kommune Kvartalsstatistik Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 4. kvartal Kvartalsstatistikken vedrører målgrupperne: a-dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, ledige i ressourceforløb, sygedagpengemodtagere, ledige i jobafklaringsforløb, fleksjobbere og ledighedsydelsesmodtagere, førtidspensionister samt integrationsydelsesmodtagere. I flere af figurerne sammenlignes med klyngekommunerne. Klyngerne varierer i forhold til ydelserne. 1

2 Indhold 1. A-dagpenge...3 Figur 1.1 Andel a-dagpengemodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne... 3 Figur 1.2 Antal a-dagpengeforløb fordelt på varighed Kontanthjælp & Uddannelseshjælp...5 Figur 2.1 Andel kontanthjælpsmodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne... 5 Figur 2.2 Antal fuldtidspersoner... 5 Figur 2.3 Antal kontanthjælpsforløb fordelt på varighed... 6 Figur 2.4 Andel uddannelseshjælpsmodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne Sygedagpenge & Jobafklaringsforløb...9 Figur 3.1 Andel sygedagpengemodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne... 9 Figur 3.2 Antal sygedagpengeforløb fordelt på varighed... 9 Figur 3.3 Antal fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb Figur 3.4 Andel jobafklaringsforløb, Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne Fleksjob & Ledighedsydelse...12 Figur 4.1 Andel ledighedsydelsesmodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne Figur 4.2 Antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse Figur 4.3 Antal ledighedsydelsesforløb fordelt på varighed Førtidspension...15 Figur 5.1 Andel førtidspensionister, Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne Figur 5.2 Antal fuldtidspersoner Ressourceforløb...17 Figur 6.1 Andel ledige i ressourceforløb, Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne Figur 6.2 Antal fuldtidspersoner i ressourceforløb Integrationsydelse...19 Figur 7.1 Andel ledige på integrationsydelse, Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne19 Figur 7.2 Antal fuldtidspersoner på integrationsydelse Tema: Den aktuelle beskæftigelsessituation...21 Figur 8.1 Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Tabel 8.1 Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, fordelt på brancher Figur 8.2 Fremskrivningen af beskæftigelsen i RAR Hovedstaden Tabel 8.2 Rekrutteringssituationen

3 1. A-dagpenge Figur 1.1 Andel a-dagpengemodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne 25 Antal a-dagpengemodtagere pr borgere (16-66 år) Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne 20 18,5 19,2 19,5 19,4 19,0 18,2 18,1 18,0 18,4 18,8 19,3 18,9 18, Jul Gladsaxe Kommune Klyngekommunerne Forskel mellem Gladsaxe og klyngen Kilde: og Danmarks Statistik Klyngen for a-dagpenge: Egedal, Furesø, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hillerød og Lejre. Figur 1.2 Antal a-dagpengeforløb fordelt på varighed Antal a-dagpengeforløb fordelt på samlet ledighedsvarighed Kun forløb der fortsat var aktive på de enkelte måneders sidste dag er medregnet i månedsopgørelsen Jul 0-4 uger uger uger 52+ uger Kilde: 3

4 Kommentarer til figur 1.1 & 1.2 Figur 1.1 viser andelen af a-dagpengemodtagere i Gladsaxe Kommune og klyngekommunerne. Fra december til december er andelen af a-dagpengemodtagere pr borgere (16-66 år) faldet marginalt. Der er således 0,1 færre a-dagpengemodtagere pr borgere (16-66 år) i Gladsaxe Kommune ved sammenligning af december med december. De seneste 13 måneder har Gladsaxe Kommune haft en højere andel a-dagpengemodtagere sammenlignet med klyngekommunerne. Gladsaxe Kommune har fra oktober til december nærmet sig niveauet i klyngekommunerne, men har fortsat en højere andel af a-dagpengemodtagere ved årets udgang. Figur 1.2 viser antallet af a-dagpengeforløb fordelt på den samlede ledighedsvarighed på tværs af ydelser. Den overordnede tendens følger opgørelsen over andelen af a-dagpengemodtagere (figur 1.1). Set over hele perioden har der været en stigning i antallet af forløb fra 825 forløb i november til 850 forløb i november. Dette dækker over en stigning i antallet af a-dagpengeforløb med en sammenlagt ledighedsvarighed på 0-4 uger, 5-26 uger og uger. Derimod har der været et fald i antallet af forløb med en varighed på over 1 år. 4

5 2. Kontanthjælp & Uddannelseshjælp Figur 2.1 Andel kontanthjælpsmodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne 40 Antal kontanthjælpsmodtagere pr borgere (16-66 år) Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne ,4 25,3 25,3 25,0 24,4 24,4 24,3 22,3 22,2 22,4 22,5 22,7 22,6 0 Jul Gladsaxe Kommune Klyngekommunerne Forskel mellem Gladsaxe og klyngen Kilde: og Danmarks Statistik Klyngen for kontanthjælp: Ballerup, Esbjerg/Fanø, Gladsaxe, Guldborgsund, Haderslev, Herlev, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Langeland, Norddjurs, Ringsted, Svendborg, Tønder, Vordingborg, Aabenraa og Aarhus. Figur 2.2 Antal fuldtidspersoner Antal fuldtidspersoner på kontanthjælp Opdelt på jobparat og aktivitetsparat Jul Aktivitetsparat Jobparat Kilde: 5

6 Figur 2.3 Antal kontanthjælpsforløb fordelt på varighed Antal kontanthjælpsforløb fordelt på samlet ledighedsvarighed Kun forløb der fortsat var aktive på de enkelte måneders sidste dag er medregnet i månedsopgørelsen Jul 0-4 uger 5-26 uger uger Over 52 uger Kilde: Figur 2.4 Andel uddannelseshjælpsmodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne Kilde: og Danmarks Statistik Klyngen for uddannelseshjælp: Ballerup, Esbjerg/Fanø, Gladsaxe, Guldborgsund, Haderslev, Herlev, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Langeland, Norddjurs, Ringsted, Svendborg, Tønder, Vordingborg, Aabenraa og Aarhus. 6

7 Kommentarer til figur 2.1, 2.2, 2.3 & 2.4 Figur 2.1 viser, at der har været en faldende tendens i andelen af kontanthjælpsmodtagere i de seneste 13 måneder. I december var der således 25,4 kontanthjælpsmodtagere pr borgere i Gladsaxe Kommune, mens det i december var reduceret til 22,6 kontanthjælpsmodtagere pr borgere (16-66 år). Gladsaxe Kommune har i hele perioden haft en lavere andel af kontanthjælpsmodtagere sammenlignet med klyngen, men forskellen er blevet mindre i perioden juli til december. Det store fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere i juli skal ses i relation til, at en stor del af disse er overgået til integrationsydelse, jf. kapitel 7. Figur 2.2 viser antallet af fuldtidspersoner på kontanthjælp i Gladsaxe Kommune opdelt på jobparat og aktivitetsparat. Fra februar til august var der en faldende tendens i antallet af kontanthjælpsmodtagere, mens antallet af kontanthjælpsmodtagere steg fra august til november. Samlet er der fra december til december sket en reduktion på 95 fuldtidspersoner. Dette fald skyldes en reduktion i antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere, mens antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er uændret i perioden. Faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere skal ses i relation til, at en del af disse er overgået til integrationsydelse (jf. kapitel 7). Den samlede ledighedsvarighed på tværs af ydelser for kontanthjælpsforløb fremgår af figur 2.3. De seneste 13 måneder er det samlede antal af forløb faldet, hvilket svarer til tendensen i figur 2.1 og 2.2. Der har således været en reduktion fra forløb i november til 969 forløb i november. Faldet skyldes især en nedgang i antallet af forløb med en samlet ledighedsvarighed på over et år. Af figur 2.1, 2.2 og 2.3 kan det aflæses, at der har været en stigning i andelen og antallet af kontanthjælpsmodtagere fra juni-juli til november-december. Denne stigning kan tilskrives sæsonudsving. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er således generelt lavest umiddelbart efter sommerferien, hvorefter der er en stigende tendens frem mod årets afslutning. Af figur 2.4 fremgår andelen af uddannelseshjælpsmodtagere fordelt på visitationskategori. Andelen af uddannelseshjælpsmodtagere i Gladsaxe Kommune er samlet set faldet markant de seneste 13 måneder. Der har således været en reduktion på 8,2 uddannelseshjælpsmodtagere pr borgere (16-29 år) i perioden. I samme periode har klyngen reduceret andelen med 5,7 uddannelseshjælpsmodtagere. Gladsaxe Kommune har således haft en relativt bedre udvikling end klyngekommunerne de seneste 13 måneder. Gladsaxe Kommune har i hele perioden haft færre uddannelseshjælpsmodtagere end klyngekommunerne. Opdelt på visitationskategori fremgår det, at dette primært skyldes en lavere 7

8 andel aktivitetsparate unge, men Gladsaxe Kommune har i december også en lavere andel uddannelsesparate og åbenlyst uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp. 8

9 3. Sygedagpenge & Jobafklaringsforløb Figur 3.1 Andel sygedagpengemodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne ,9 15,2 15,5 Antal sygedagpengemodtagere pr borgere (16-66 år) Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne 14,7 13,9 13,0 13,2 12,5 12,5 12,6 12,7 12,7 12,4 Jul Gladsaxe Kommune Klyngekommunerne Forskel mellem Gladsaxe og klyngen Kilde: og Danmarks Statistik Klyngen for sygedagpenge og jobafklaringsforløb: Ballerup, Fredensborg, Fuersø, Gladsaxe, Hillerød og Roskilde. Figur 3.2 Antal sygedagpengeforløb fordelt på varighed Kilde: Kilde: 9

10 Figur 3.3 Antal fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb 250 Antal fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb Jul Kilde: Klyngen for sygedagpenge og jobafklaringsforløb: Ballerup, Fredensborg, Fuersø, Gladsaxe, Hillerød og Roskilde. Figur 3.4 Andel jobafklaringsforløb, Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne Antal jobafklaringsforløb pr borgere (16-66 år) Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne 5 4 3,9 3,9 3,8 4,2 4,4 4,7 4,5 4,3 4,4 4,3 4,0 4,0 3, Jul -1 Gladsaxe Kommune Klyngekommunerne Forskel mellem Gladsaxe og klyngen Kilde: og Danmarks Statistik Klyngen for sygedagpenge og jobafklaringsforløb: Ballerup, Fredensborg, Fuersø, Gladsaxe, Hillerød og Roskilde. 10

11 Kommentarer til figur 3.1, 3.2, 3.3 & 3.4 Figur 3.1 viser andelen af sygedagpengemodtagere i Gladsaxe Kommune og klyngekommunerne. Der har over de seneste 13 måneder været et fald fra 14,9 sygedagpengemodtagere pr borgere (16-66 år) i december til 12,4 sygedagpengemodtagere pr borgere (16-66 år) i december. Gladsaxe Kommune har generelt en lavere andel af sygedagpengemodtagere sammenlignet med klyngekommunerne. Faldet i andelen af fuldtidspersoner på sygedagpenge skal ses i relation til, at en del af disse er overgået til jobafklaringsforløb (jf. figur 3.3 og 3.4). Af figur 3.2 fremgår det, at der er sket et samlet fald i antallet forløb på alle varighedslængder fra november til november. Faldet i antallet af sygedagpengeforløb skal ses i relation til, at en del af sygedagpengemodtagere er overgået til jobafklaringsforløb (jf. figur 3.3 og 3.4). Figur 3.3 viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb. Fra februar til maj var der en tilvækst i antallet af fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb. Fra maj til december har der været en nedgang i antallet af ledige i jobafklaringsforløb på sammenlagt 37 fuldtidspersoner. Figur 3.4 viser andelen af jobafklaringsforløb i Gladsaxe Kommune og klyngekommunerne. I lighed med udviklingen i figur 3.3 steg andelen af ledige i jobafklaringsforløb fra 3,8 ledig i jobafklaringsforløb pr borgere (16-66 år) i februar til 4,7 i maj. Fra maj til december er der derimod et fald i andelen af ledige i jobafklaringsforløb på 0,9 ledige i jobafklaringsforløb pr borgere. Gladsaxe Kommune havde i perioden december til august en højere andel af ledige i jobafklaringsforløb sammenlignet med klyngekommunerne. I perioden august til december havde Gladsaxe Kommune derimod en lavere andel af ledige i jobafklaringsforløb sammenlignet med klyngekommunerne. 11

12 4. Fleksjob & Ledighedsydelse Figur 4.1 Andel ledighedsydelsesmodtagere, Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne 6,0 5,0 Antal ledighedsydelsemodtagere pr borgere (16-66 år) Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne 4,4 4,4 4,5 4,5 4,5 4,4 4,5 5,0 4,7 4,6 4,5 4,5 4,7 4,0 3,0 2,8 2,8 2,8 2,9 2,9 3,0 3,0 3,2 3,1 3,1 3,2 3,2 3,3 2,0 1,0 0,0 Jul Gladsaxe Kommune Klyngekommunerne Forskel mellem Gladsaxe og klyngen Kilde: og Danmarks Statistik Klyngen for ledelsesydelse: Dragør/Tårnby, Fredensborg, Gladsaxe, Hedensted, Hvidovre, Odder, Rebild, Ringsted, Skanderborg, og Aarhus. Figur 4.2 Antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse Antal personer i fleksjob og på ledighedsydelse Jul Fleksjob Ledighedsydelse Kilde: 12

13 Figur 4.3 Antal ledighedsydelsesforløb fordelt på varighed Antal ledighedsydelsesforløb fordelt på varighed Jul 11 Gladsaxe: 0-4 uger Gladsaxe: 5-26 uger Gladsaxe: uger Gladsaxe: Over 52 uger Kilde: 13

14 Kommentarer til figur 4.1, 4.2 & 4.3 Figur 4.1 viser andelen af ledighedsydelsesmodtagere i Gladsaxe Kommune og klyngekommunerne. Set over hele perioden har der været en stigning i andelen af ledighedsydelsesmodtagere i både Gladsaxe Kommune og klyngekommunerne. Gladsaxe Kommune har sammenlignet med klyngekommunerne en markant lavere andel af ledighedsydelsesmodtagere pr borgere (16-66 år). Forskellen mellem Gladsaxe Kommune og klyngekommunerne er blevet lidt mindre fra december til december. I december havde Gladsaxe Kommune 1,4 færre ledighedsydelsesmodtagere pr borgere i forhold til klyngekommunerne. Figur 4.2 viser, at antallet af personer på ledighedsydelse og i fleksjob samlet set er steget fra 603 i december til 671 i december. Dette skyldes en stigning i antallet af fuldtidspersoner i fleksjob med 46 og en stigning i antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse med 22 fra december til december. Figur 4.3 viser, at der samlet set har været en stigning i antallet af ledighedsydelsesforløb på alle varighedsintervaller. Dette hænger sammen med, at der er sket en stigning i antallet af personer på ledighedsydelse (jf. figur 4.1 og 4.2). 14

15 5. Førtidspension Figur 5.1 Andel førtidspensionister, Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne 70 Antal førtidspensionister pr borgere (16-66 år) Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne ,5 47,1 46,8 46,7 46,5 46,4 46,2 45,9 45,8 45,8 45,3 45,2 45, Jul Gladsaxe Kommune Klyngekommunerne Forskel mellem Gladsaxe og klyngen Kilde: og Danmarks Statistik Klyngen for førtidspension: Dragør/Tårnby, Fredensborg, Gladsaxe, Hedensted, Hvidovre, Odder, Rebild, Ringsted, Skanderborg og Aarhus. Figur 5.2 Antal fuldtidspersoner Antal fuldtidspersoner på førtidspension Jul Kilde: 15

16 Kommentarer til figur 5.1 & 5.2 Figur 5.1 viser, at Gladsaxes andel af førtidspensionister pr borgere (16-66 år) er faldet stabilt fra 47,5 i december til 45,1 i december. Gladsaxe Kommune har generelt en markant lavere andel af førtidspensionister sammenlignet med klyngekommunerne, og forskellen mellem Gladsaxe Kommune og klyngekommunerne er stort set uændret set over de seneste 13 måneder. Figur 5.2 viser, at antallet af fultidspersoner på førtidspension er faldet stabilt fra i december til i december, hvilket svarer til et fald på 78 fuldtidspersoner i perioden. 16

17 6. Ressourceforløb Figur 6.1 Andel ledige i ressourceforløb, Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne Antal personer i ressourceforløb pr borgere (16-66 år) Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne 7,0 6,0 6,4 6,4 6,4 6,5 6,5 6,5 6,3 6,2 6,2 6,0 6,1 6,2 6,2 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Jul Gladsaxe Kommune Klyngekommunerne Forskel mellem Gladsaxe og klyngen Kilde: og Danmarks Statistik Klyngen for ressourceforløb: Ballerup, Esbjerg/Fanø, Gladsaxe, Guldborgsund, Haderslev, Herlev, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Langeland, Norddjurs, Ringsted, Svendborg, Tønder, Vordingborg, Aabenraa og Aarhus. Figur 6.2 Antal fuldtidspersoner i ressourceforløb Antal fuldtidspersoner i ressourceforløb Jul Kilde: 17

18 Kommentarer til figur 6.1 & 6.2 Figur 6.1 viser andelen af fuldtidspersoner i ressourceforløb i Gladsaxe Kommune og klyngekommunerne. Gladsaxe Kommunes andel af personer i ressourceforløb pr borgere (16-66 år) er faldet fra 6,4 i december til 6,2 i december. Gladsaxe Kommune har i de seneste 13 måneder haft en større andel ledige i ressourceforløb sammenlignet med klyngekommunerne. Denne forskel lå relativt stabilt mellem december til april, mens forskellen er blevet mindre fra april til december. Gladsaxe Kommune har således haft en mere gunstig udvikling relativt til klyngekommunerne set over de seneste 13 måneder. Figur 6.2 viser, at antallet af fuldtidspersoner i ressourceforløb samlet set er faldet med 6 fuldtidspersoner over de seneste 13 måneder, og er dermed lig ovenstående tendens fra figur 6.1. I december var der 284 fuldtidspersoner i ressourceforløb, hvilket var faldet til 278 fuldtidspersoner i december. 18

19 7. Integrationsydelse Figur 7.1 Andel ledige på integrationsydelse, Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne 8,0 7,0 6,0 5,0 Antal personer i integrationsydelse pr borgere (16-66 år) Gladsaxe i forhold til klyngekommunerne 4,0 3,0 2,7 2,8 2,7 3,0 3,0 3,0 2,0 1,0 0,3 0,3 0,3 0,4 0,5 0,6 0,9 0,0 Jul Kilde: og Danmarks Statistik Klyngen for ressourceforløb: Ballerup, Esbjerg/Fanø, Gladsaxe, Guldborgsund, Haderslev, Herlev, Holbæk, Horsens, Kalundborg, Langeland, Norddjurs, Ringsted, Svendborg, Tønder, Vordingborg, Aabenraa og Aarhus. Figur 7.2 Antal fuldtidspersoner på integrationsydelse 160 Gladsaxe Kommune Klyngekommunerne Forskel mellem Gladsaxe og klyngen Antal fuldtidspersoner på integrationsydelse Jul Kilde: 19

20 Kommentarer til figur 7.1 & 7.2 I kvartalsstatistikken for 3. kvartal indgik integrationsydelse som tema. Baggrunden var, at antallet af integrationsydelsesmodtagere var steget kraftigt. Den kraftige stigning var et resultat af indførelsen af kravet om 7 ud af 8 års ophold, der medfører, at man som ledig skal have haft ophold inden for rigets grænser (Danmark, Grønland og Færøerne) i 7 af de seneste 8 år for at være berettiget til kontant- og uddannelseshjælp. Lever man ikke op til dette krav, vil man i stedet blive tilkendt integrationsydelse, der i udgangspunktet er en ydelse på SU-niveau. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget godkendte, at integrationsydelse fremadrettet skulle indgå fast i kvartalsstatistikken (jf. BIU , punkt 55). Figur 7.1 viser andelen af fuldtidspersoner på integrationsydelse i Gladsaxe Kommune og klyngekommunerne. Gladsaxe Kommunes andel af personer på integrationsydelse pr borgere (16-66 år) er steget fra 0,3 i december til 3,0 i december i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Kommune har i de seneste 13 måneder haft en markant lavere andel af integrationsydelsesmodtagere sammenlignet med klyngekommunerne. Fra juli, hvor reglen om 7 ud og 8 års ophold trådte i kraft, til december er forskellen mellem Gladsaxe Kommunes andel af integrationsydelsesmodtagere og klyngekommunernes andel blevet mindre. Gladsaxe Kommune har dog fortsat markant færre integrationsydelsesmodtagere sammenlignet med klyngekommunerne. Figur 7.2 viser, at antallet af integrationsydelsesmodtagere er steget fra 15 fuldtidspersoner i december til 133 fuldtidspersoner i december, og er dermed lig ovenstående tendens fra figur

21 8. Tema: Den aktuelle beskæftigelsessituation Temaet for nærværende kvartalsstatistik er den aktuelle beskæftigelsessituation. Af kvartalsstatistikkens øvrige kapitler fremgår det, at antallet af ledige på/i a-dagpenge, førtidspension, jobafklaringsforløb, kontanthjælp, ressourceforløb, sygedagpenge og uddannelseshjælp er faldet, når december sammenlignes med december. Det vidner om, at beskæftigelsessituationen generelt er blevet forbedret, så de ledige har nemmere ved at finde arbejde. I det følgende gennemgås udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, fremskrivningen af beskæftigelsen samt rekrutteringssituationen. Der foretages i den sammenhæng sammenligninger på tværs af De Regionale Arbejdsmarkedsråd (herefter benævnt RAR områder). Gladsaxe Kommune er en del af RAR Hovedstaden. Figur 8.1 Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 3. kvartal til 3. kvartal 2,5% 2,0% 2,1% 1,7% 1,5% 1,4% 1,4% 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,7% 0,5% 0,3% 0,0% Kilde: RAR Hovedstaden Nøgletal for arbejdsmarkedet, uar 2017 Af figur 8.1 fremgår det, at der har været en positiv udvikling i antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i samtlige RAR områder, når 3. kvartal sammenlignes med 3. kvartal. Figuren illustrerer samtidig, at der er store forskelle mellem udviklingen i RAR områderne. RAR Hovedstaden har oplevet den relativt mest gunstige udvikling med en stigning i antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere på 2,1 %. Dette er 0,7 procentpoint bedre end udviklingen i hele landet, hvor der er sket en stigning på 1,4 %. RAR Vestjylland har haft den relativt mindst gunstige udvikling med en stigning på 0,3 %, hvilket er 1,8 procentpoint dårligere end udviklingen i RAR Hovedstaden. 21

22 Tabel 8.1 Fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, fordelt på brancher Udviklingen i fuldtidsbeskæftigelsen, fordelt på brancher, 3. kvartal - 3. kvartal Branche 3. kvartal 3. kvartal Udvikling i antal Udvikling i procent Bygge og anlæg ,1% Ejendomshandel m.m ,7% Erhvervsservice ,3% Finansiering og forsikring ,9% Handel og transport m.v ,3% Industri m.m ,7% Information og kommunikation ,7% Kultur og anden service ,7% Landbrug m.m ,0% Offentlige erhverv ,1% Uoplyst ,1% Alle erhverv ,1% Kilde: RAR Hovedstaden Nøgletal for arbejdsmarkedet, uar 2017 Tabel 8.1 ligger i forlængelse af figur 8.1. Af tabellen er det muligt at aflæse den absolutte og den procentuelle ændring i antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, fordelt på brancher. Af figuren fremgår det, at de største absolutte stigninger er sket inden for Erhvervsservice (4.649 fuldtidsbeskæftigede), Handel og transport m.v. (3.963 fuldtidsbeskæftigede) samt Information og kommunikation (2.465 fuldtidsbeskæftigede). De største procentuelle stigninger er forekommet inden for Bygge og anlæg (5,1 %), Information og kommunikation (4,7 %) samt Erhvervsservice (4,3 %). Det er kun inden for Landbrug m.m. og Offentlige erhverv, at der har været et fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i perioden. Figur 8.2 Fremskrivningen af beskæftigelsen i RAR Hovedstaden 7,0% Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer Udvikling fra til ,0% 5,8% 5,0% 4,7% 4,0% 3,0% 2,0% 3,7% 3,1% 1,0% 0,0% Bygge og anlæg Privat service Industri I alt Offentlig service Landbrug m.m. 0,6% 0,3% Kilde: RAR Hovedstaden Nøgletal for arbejdsmarkedet, uar

23 Figur 8.2 viser en fremskrivning af beskæftigelsen i RAR Hovedstaden fordelt på sektorer. Der forventes samlet set en stigning i beskæftigelsen på 3,1 % fra til udgangen af 2017, hvilket svarer til flere beskæftigede. Hovedparten af denne stigning skyldes en stigning i beskæftigede inden for Privat service på 4,7 %, hvilket svarer til flere beskæftigede. Den største procentuelle stigning forventes inden for bygge- og anlægssektoren med en stigning på 5,8 %, svarende til flere beskæftigede. Yderligere forventes en stigning i beskæftigelsen inden for Industrien på 3,7 %, svarende til flere beskæftigede. Inden for Offentlig service og Landbrug m.m. forventes moderate stigninger i beskæftigelsen på henholdsvis 0,6 % og 0,3 %. Tabel 8.2 Rekrutteringssituationen Forgæves rekrutteringer* Nyopslåede stillinger** Arbejdskraftreserven*** Jobratio**** Arbejdskraftreserven*** RAR Hovedstaden RAR Hovedstaden RAR Hovedstaden RAR Hovedstaden Gladsaxe Kommune Erhvervsgruppe Antal stillinger Antal stillinger Antal personer Stillinger pr. ledig Antal personer Akademisk arbejde , Bygge og anlæg ,42 23 Design, formgivning og grafisk arbejde ,01 10 Elever ,40 66 Hotel, restauration, køkken, kantine ,09 17 Industriel produktion ,04 30 It og teleteknik ,17 20 Jern, metal og auto , Kontor, administration, regnskab og finans ,08 15 Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje ,05 22 Ledelse ,15 24 Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning ,03 2 Nærings- og nydelsesmiddel ,08 73 Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde ,21 74 Rengøring, ejendomsservice og renovation , Salg, indkøb og markedsføring ,13 60 Sundhed, omsorg og personlig pleje ,46 2 Tekstil og beklædning ,01 81 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde ,10 25 Træ, møbel, glas og keramik ,06 10 Undervisning og vejledning ,21 8 Vagt, sikkerhed og overvågning ,62 3 I alt , Kilde: Arbejdsmarkedskontor Øst - Rekrutteringssituationen i Østdanmark, ember *Antallet af forgæves rekrutteringer i perioden juli-oktober. **Gennemsnitligt antal nyopslåede stillinger pr. måned i perioden september-november. ***Antal jobparate ledige (unikke personer) i november inden for den givne erhvervsgruppe. ****Nyopslåede stillinger pr. ledig i arbejdskraftsreserven. 23

24 Tabel 8.2 indeholder en række informationer om rekrutteringssituationen i RAR Hovedstaden samt arbejdskraftreserven i Gladsaxe Kommune, fordelt på de enkelte erhvervsgrupper. Det er vigtigt at bemærke, at erhvervsgrupperne er overordnede kategorier, der dækker over flere typer af stillinger og ledige. Det vil sige, at der inden for erhvervsgrupperne ikke nødvendigvis er et match mellem et givent stillingsopslag og de kompetencer, der er blandt de ledige. Jobrotation er udtryk for antallet af nyopslåede stillinger pr. ledig i arbejdskraftreserven. Hvis der er et relativt højt antal nyopslåede stillinger pr. ledig i arbejdskraftreserven, er det en indikator for, at der er ved at opstå flaskehalse. Hvis der derimod er relativt få nyopslåede stillinger pr. ledig i arbejdskraftreserven er det udtryk for, at der inden for den givne erhvervsgruppe er et relativt højt antal ledige i forhold til efterspørgslen. Den højeste jobratio er registeret inden for erhvervsgrupperne: Vagt sikkerhed og overvågning (0,62 job pr. jobklar ledig), Sundhed, omsorg og personlig pleje (0,46 job pr. jobklar ledig) samt Bygge og anlæg (0,42 job pr. jobklar ledig). Disse tre erhvervsgrupper tegner sig for 24,7 % af de nyopslåede stillinger samt 20,4 % af de forgæves rekrutteringer, hvilket underbygger, at der er en risiko for flaskehalse inden for disse erhvervsgrupper. Interessant er det yderligere, at antallet af ledige i Gladsaxe Kommune inden for disse tre erhvervsgrupper med højest jobratio kun udgør 3,1 % af arbejdskraftreserven. Sidstnævnte kan have konsekvens, at Jobcentret og Ungeenheden vil blive udfordret i forhold til imødekomme den efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft, der er blandt virksomhederne. 24