Høringsnotat Forslag til varmeplan

Transkript

1 Høringsnotat Forslag til varmeplan 1. Høringssvar fra Annette Sponholtz borgere i Låsby Nej tak til fjernvarme i Låsby. Opremsning af kommentarer fra underskriftsindsamling på nettet: Det bliver dyrt. Ikke endnu en opgravning. Ikke endnu en omkostning til boligejerne. Vi er glad for naturgas. Øget CO2-udledning forårsager ikke opvarmning. Da mange borgere ikke ønsker fjernvarme til Låsby, og der heller ikke står nogen og vil etablere fjernvarme til Låsby, vil fjernvarme ikke komme til Låsby de første mange år. Fremtidig fjernvarme til Låsby tages ud af planen. 2. Høringssvar fra Tanja Velling Laursen, Låsby Nej tak til fjernvarme i Låsby. Indkørsel gravet op til naturgas i 2007 og senere til kloakseparering. Begge dele var en større investering. Ønsker ikke endnu en opgravning og større investering. 3. Høringssvar fra Rikke Vedel, Låsby Ønsker ikke fjernvarme. 4. Høringssvar fra Niels Erik M. Jensen, Låsby Nej tak til fjernvarme til Låsby. Ikke rentabelt. Ikke endnu en opgravning af byen. Hvis den enkelte vil skifte, skal det være til grøn energi, som ikke er afbrænding med energispild. 5. Høringssvar fra Michael Dyrlund, Låsby Nej tak til fjernvarme til Låsby. For dyrt for den enkelte. Byen skal ikke graves op igen. Fjernvarme er ikke en god løsning med træflis, som fremstilles i fjerne lande og transporteres hertil. Det må forurene mere end et nyt gasfyr.

2 6. Høringssvar fra Kaja Fischer Jensen, Låsby Nej tak til fjernvarme i Låsby. Fået nyt gasfyr, som fungerer upåklageligt og sparer mange penge på opvarmning. 7. Høringssvar fra Heidi Thygesen Nej tak til fjernvarme i Låsby. Frygter tvungen tilslutning på et senere tidspunkt. Tilfreds med naturgas. Stor udgift. Fremtiden for tilskud til varmeværker er usikker, dermed er økonomien for et nyt værk det også. 8. Høringssvar fra John Arentoft, Låsby Nej tak til fjernvarme i Låsby. Ønsker ikke endnu en påtvungen omkostning. Hvem skal betale retablering af vejene? 9. Høringssvar fra Jane M Jensen, Låsby Nej tak til fjervarme i Låsby. Det er ikke rentabelt og det er en stor udgift for den enkelte borger. 10. Høringssvar fra Pia Kanne, Låsby

3 Nej tak til fjernvarme i Låsby. Ønsker valfrihed. 11. Høringssvar fra Henrik Borchmann, Låsby Nej tak til fjernvarme i Låsby. 12. Høringssvar fra John Mortensen, Låsby Låsby kan IKKE forvente fjernvarme. Det bør ændres i varmeplanen. Alle varmeprojekter bør være uden tilslutningspligt. Det bør skrives ind i varmeplanen. Hvis man alligevel laver tilslutningspligt, bør der være en solidarisk økonomisk hæftelse for varmeprojektets ledelse, konsulenter og rådgivere og byrådsmedlemmer, som stemmer for tilslutningspligten. Det har baggrund i de dårlige eksempler på varmeværker, hvor økonomien ikke har holdt, og boligejerne har fået en meget stor varmeregning større end forventet. Varmeplanen bør være mere klar i fht om områder kan få fjernvarme eller ikke, så boligejere ikke fejlinvesterer. Beregninger for fjernvarme i Låsby har ikke hold i virkeligheden. Johns gasforbrug er vedlagt som bilag. John forstod på borgermødet, at beregningerne bygger på, at Låsby bliver 3 gange så stor som i dag. Fremtidens boliger bliver lavenergiboliger. Ældre huse vil blive revet ned. Så varmeforbruget er ikke så stort, som forudsat i Planenergis beregninger. Der er gode alternativer til fjernvarme. Gassen vil blive mere grøn. Der er hybridgasfyr, som nedbringer varmeforbruget. Nye varmepumper er meget effektive. Varmepumper vil blive billigere. Varmepumper har ikke samme varmespild, som fjernvarme, da det kun skal transporteres få meter. Hvorfor opføre et varmeværk, når der er så gode alternativer. Hvad er god brugerøkonomi? For et lille hus med et lavt varmeforbrug, kan en investering have en meget lang tilbagebetalingstid. Låsby kan ikke forvente fjernvarme, da ingen i Låsby ser ud til at ville have det; ingen vil investere i det, heller ikke Galten Varmeværk, da det ikke er rentabelt.

4 13. Høringssvar fra Claus Beyer, Låsby Beregninger af brugerøkonomien i Låsby er alt for høje for naturgassen; ca kr. for høje pr. husstand. Derfor er konklusionen i Planenergis beregninger forkert. Fremtiden er på sol og vind, dvs. strøm. Det er spild at omdanne strømme til varme, som sendes i rør med varmetab, når boligerne kan få strømmen ind direkte, og så lave varmen selv. Hvorfor have et mål om CO2-neutralitet i 2020, når regeringens plan sigter mod 2050? Kommunen bør vente. Tilslutningspligt bør ikke komme på tale, ligesom politikerne lovede på borgermødet den 3. oktober. Et nyt lille varmeværk til Låsby vil ikke være rentabelt. Et økonomisk uføre vil der kun være de ca. 600 boligejere til at betale. Det er uansvarligt. Konsulenterne fra Planenergi er ikke uvildige, da de på deres hjemmeside skriver, at de ligesom kommunens politikere vil fremme anvendelsen af ressourcebesparende og miljøbevarende systemer, og. vi vil fortsat presse på for at øge ambitionerne om større reduktion i anvendelsen af fossile brændstoffer. De, der beregner økonomien for projektet, bør kun se på økonomien. 14. Høringssvar fra Kirsten og Henning Henningsen, Låsby Planenergis beregninger er forkerte, der er ikke økonomi i fjernvarme i Låsby, og planerne om central varmeforsyning i Låsby bør skrinlægges. Der er disse fejl i Planenergis beregninger: - Minimumstilslutning på 73% er urealistisk uden tvangstilslutning. - Mange har udskiftet deres gamle naturgasfyr med et kondenserende naturgasfyr, som endnu ikke er tilbagebetalt. - Der mangler en klar beregning af fordelene for den enkelte forbruger. Investeringer skal kunne tilbagebetales på højst 8-10 år. - Samfundsøkonomisk tilbagebetalingstid på 27 år er uhørt lang tid, og er hasardspil med skatteydernes penge. - Der mangler beregninger af andre alternativer som solceller og husstandsvindmøller. Elprisen vil falde, hvis ikke det var for tilskudsordninger. - Der bør analyseres på andre måder at nedbringe CO2-udledningen på. Fx færre trailerture, hvis Låsby får sin egen genbrugsstation, i stedet for at skulle køre til Ry. - Vi er bange for en gentagelse af historier med dårlig økonomi i små decentrale varmeværker.

5 - Der mangler følsomhedsanalyser for ændringer i forudsætningerne. - Forbrugstal for varme er alt for høje. Mange har et lavere forbrug bl.a. pga. energiforbedringer og supplerende varmekilder. Man bør beregne på faktiske forbrugstal. - Planenergi er ikke uvildig, da de har en formålsparagraf om at fremme anvendelsen af ressourcebesparende og miljøbevarende systemer. Det kan være med til at fremme en central løsning. Men decentrale løsninger kan opfylde de samme formål; det mangler der beregninger af. 15. Høringssvar fra Karen og Knud Nielsen, Låsby Nej tak til fjernvarme i Låsby. Stor udgift for den enkelte husejer. Byen skal ikke graves op igen. Husene bliver usælgelige med endnu en udgift. Når naturgas skal udskiftes er det meget bedre med varmepumper med strøm fra de vindmøller, som skal op ved Låsby. 16. Høringssvar fra Renosyd Varmeplanen er en fin ramme for den fælles hensigtserklæring om et fremtidigt samarbejde mellem Skanderborg-Hørning Fjernvarme og Renosyd. Planen er en god strategisk ramme for videreudvikling af samarbejdet om varmeforsyning i Region Midtjylland og udviklingen af en bæredygtig energiforsyning i Skanderborg Kommune. Renosyd oplister en række indsatser og formuleringer fra varmeplanen, som understøtter dette. De øvrige høringssvar giver ikke anledning til at ændre i nogle af de formuleringer, som Renosyd fremhæver som positive. Ingen ændringer på baggrund af høringssvaret. 17. Høringssvar fra HMN-naturgas Om konvertering til fjernvarme i Låsby og Skovby: Samfundsøkonomien ved konvertering til fjernvarme i Låsby og Skovby er tvivlsom og skal belyses nærmere. HMN stiller gerne data til rådighed og deltager gerne i møde om beregningsforudsætninger for en nærmere beregning. Hvis et projekt med realistiske forudsætninger viser positiv og robust samfundsøkonomi for fjernvarme, vil HMN ikke modsætte sig. Om tilslutningspligt:

6 De ældre områder af Låsby og Skovby har tilslutningspligt for ny bebyggelse via ældre godkendte varmeprojekter. Hvis tilslutningspligten skal ophæves ønsker HMN at blive løst for forsyningsforpligtelsen. Områder med tilslutningspligt via lokalplaner kan Skanderborg Kommune ophæve efter Planlovens bestemmelser. Tilslutningsbekendtgørelsen anviser mulighed for dispensation. Her er kommunalbestyrelsen myndighed. Gasnettet bliver mere og mere grøn i takt med, at der kommer mere biogas ind på nettet. Hvis markedet for naturgasafsætning reduceres, vil det blive vanskeligere for naturgasselskaberne at bidrage til den grønne omstilling. Man kan også fremme omstillingen til grøn gas ved at købe grøn-gas certifikater. Administrationen vil meget gerne samarbejde med HMN-naturgas om at få retvisende beregninger, når der laves konverteringsprojekter indenfor HMN s forsyningsområde. Ved konverteringer fra naturgas til fjernvarme vil forsyningspligten overgå fra naturgasselskabet til fjernvarmeselskabet. I sådanne områder kan der derfor være både naturgas og fjernvarme i en (lang) overgangsperiode, hvis begge selskaber er interesserede i det. Men kun den ene part har pligt til at forsyne området; og en eventuel tilslutningspligt for forbrugeren kan kun være til den forsyning, som samtidig har pligten til at forsyne området med varme. Som HMN fremhæver, så er kommunen myndighed i forhold til dispensationer til tilslutningspligten. Ved få henvendelser om alternative opvarmningsformer er dispensationer at foretrække. Hvis der kommer mange henvendelser, og kommunen alligevel er til sinds at dispensere, kan det være relevant at ophæve tilslutningspligten. Administrationen indstiller at: - Fremtidig fjernvarme til Låsby tages ud af planen - Indsatsen om ophævelse af tilslutningspligt til individuel naturgas ændres til, at kommunen vil se positivt på henvendelser om dispensation, når det er til fordel for klima og miljø. 18. Høringssvar fra Aarhus Kommune / AffaldVarme Aarhus Fjernvarme Målene i varmeplanen er i fin overensstemmelse med de strategiske målsætninger for samarbejdet i Varmeplan Aarhus. Godt at samarbejdet mellem Skanderborg og Varmeplan Aarhus fortsat vil sikre effektiv energiudnyttelse og forsyningssikkerhed. Aarhus Kommune ser frem til dialog om varmeforsyningen mellem Låsby og Aarhus. De øvrige høringssvar giver ikke anledning til at ændre nogle af de formuleringer, som AffaldVarme Aarhus fremhæver som positive. Ingen ændringer på baggrund af høringssvaret.

7 19. Høringssvar fra Carsten Vigen Hansen, Galten Hvis kommunen aktivt vil arbejde for at private har mulighed for at anvende grundvandsvarmepumper, bør kommunen rette henvendelse til SVANA for at få ændret reglerne, så der ikke længere er proportionsforvrængning i forhold til forbrugt mængde vand til private husstande og krav til grundvandsmodel. Carsten har ret i, at der stilles omfattende krav til grundvandsberegninger i forbindelse en ansøgning om grundvandsvarmepumpe til en privat husstand. Skanderborg Kommune har behandlet én ansøgning i nyere tid; her har det kunnet lade sig gøre at finde løsninger, så beregningerne ikke var nødvendige. Skal reglerne ændres på nationalt plan, kræver det et større benarbejde, som Skanderborg Kommune ikke vil prioritere pt. Ingen ændringer i planen på baggrund af høringssvaret. 20. Høringssvar fra Hans Peter Kristiansen, Tørring Tulstrup De er nogle stykker i Tørring-Tulstrup området, der har ældre oliefyr, som skal udskiftes i den nærmest tid med en anden varmekilde. De kunne forstå fra borgermødet, at fjernvarme til området er betinget af, at Knudsøskolen og plejehjemmet Søkilde går med. Derfor håber de på en udmelding fra kommunen, inden de skal udskifte oliefyret. Det er rigtig, at Søkildes varmeforbrug er så stort, at varmeforsyningen på Søkilde er afgørende for, om de øvrige bygninger i Tørring og Tulstrup vil kunne få fjernvarme. Søkilde forventes solgt indenfor få år. Det er ikke til at vide, hvad en fremtidig ejer vil bruge området til, og om bygningerne vil blive bevarede. Der er ingen tvivl om, at området vil være mere værd, hvis der var fjernvarme. Men det kan være en unødvendig investering, hvis en kommende ejer ikke vil gøre brug af det og heller ikke vil honorere investeringen i fjernvarme. Det samme gælder investering i andre alternative varmekilder, som fx varmepumper. Det vil sige, at investeringer i alternative varmekilder på Søkilde indtil videre afventer ønsker fra en kommende ejer. Det kan betyde, at private i Tørring og Tulstrup er nødt til at vælge en anden energiform end fjernvarme i mellemtiden, fordi de SKAL udskifte deres oliefyr pga. alder. Fremtidig fjernvarme til Tørring-Tulstrup tages ud af planen.