INDHOLD. Kapitel Kapitel 9.66 Kapitel 10 69

Transkript

1

2 INDHOLD 1: Introduktion...3 Autentisk dansk...3 Mundtlighed og skriftlighed...3 Grammatik, øvebog og onlineopgaver...4 Udtale...4 Materialets opbygning 5 Så kan du lære det: et opgavekatalog 5 2: Kommentarer til de enkelte kapitler...6 Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel : Lyd- og videoudskrifter Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel 9.66 Kapitel : Uddelingstekster, krydsord mv Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel : Facitliste til øvebog Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Så kan du lære det - Lærervejledning 2018 Gyldendal A/S, København Forfattere: Einar Pihl Helleland og Frank Sebastian Hansen Forlagsredaktion: Lars Schmidt Møller Denne lærervejledning må printes og kopieres til brug for lærere og kursister på de institutioner, der anvender lærebogssystemet Så kan du lære det. lærdet.gyldendal.dk

3 1: Introduktion Så kan du lære det Dansk for fortsættere er et lærebogsmateriale i dansk, der primært henvender sig til voksne udlændinge, der lærer dansk på Danskuddannelse 3 Modul 3. Lærebogsmaterialet består af en grundbog, en øvebog og et website, lærdet.gyldendal.dk, hvor man kan tilgå alle lyd- og videofiler til materialet. Websitet indeholder derudover mere end 100 selvrettende grammatikopgaver plus denne lærervejledning. Bagerst i lærervejledningen finder man alle lyd- og videoudskrifter, uddelingstekster, diverse ekstra opgaver til brug i klassen (krydsord mv.) samt en facitliste til grammatikøvelserne i øvebogen. På lærdet.gyldendal.dk findes desuden en liste med alle de verber, der bruges i materialet. Listen foreligger i pdf-format, og man kan ved hjælp af søgefunktionen søge efter enkelte verber. Verberne optræder i alfabetisk rækkefølge, og alle uregelmæssige verber er bøjet i hovedtiderne. Autentisk dansk I Så kan du lære det præsenteres kursisterne for et dagligdagssprog med fokus lagt på et moderne og autentisk dansk, da vi mener, at det er afgørende for danskkursisters tilegnelse af et godt dansk, at de møder så meget autentisk sprog som muligt så tidligt som muligt i deres danskuddannelsesforløb. Til dette formål indeholder materialet en del autentiske interviews i udskriftsform og ikke mindst en lang række videoer, hvor kursisterne præsenteres for et 100 % autentisk og ikkeredigeret dansk. De optrædende i videoerne taler frit fra leveren og har ikke fået stukket et manuskript i hånden, så her møder kursisterne både hurtig og langsom tale, tydelig og mindre tydelig udtale og forskellige danske accenter og først og fremmest møder de et dansk, som ikke er konstrueret i hovederne på to lærebogsforfattere. Langt de fleste af de optrædende i videoerne i Så kan du lære det er indfødte danskere, men enkelte steder har vi valgt at præsentere kursisterne for videointerviews med herboende udlændinge, der alle taler et ganske godt dansk, selvom deres accent og små sproglige svipsere her og der hurtigt røber, at de ikke er opvokset i Danmark. Vi mener, det er utrolig vigtigt, at kursisterne udsættes for mange forskellige former for dansk herunder dansk, som det kan lyde i munden på en herboende italiener eller russer for det er den virkelighed, kursisterne møder uden for sprogskolen. Nogle af videoerne og enkelte af interviewteksterne kan være sprogligt udfordrende for kursisterne, så det er vigtigt at præcisere over for sine kursister, hvor vigtigt det er for dem at blive udsat for andet dansk end sprogskolelærerdansk : De skal lære at forholde sig til dansk, som det rent faktisk tales af danskerne uden for sprogskolens mure. Husker man at italesætte dette i klassen, er det vores erfaring, at kursisterne er overordentligt glade for både videoerne og interviewteksterne. I lærervejledningen under 2: Kommentarer til de enkelte kapitler, gøres der mere konkret rede for, hvordan man med fordel kan arbejde med videoerne og interviewteksterne, så man får det størst mulige udbytte af dem. Mundtlighed og skriftlighed Centralt i Så kan du lære det står arbejdet med kursisternes mundtlige udtryksfærdigheder, og det fylder derfor også mest i samtlige kapitler i bogen. Hvert kapitel indeholder en række forskelligartede mundtlige opgaver; nogle af disse er relativt bundne, men langt de fleste er friere mundtlige opgaver, med vægten lagt på mere produktive frem for rent reproduktive øvelsestyper. Så kan du lære det Lærervejledning 3

4 Arbejdet med kursisternes skriftlige færdigheder er et andet fokusområde i Så kan du lære det. Der er oftest adskillige skriftlige opgaver i hvert kapitel i grundbogen og derudover en del skriftlige øvelser i øvebogen der alle tager udgangspunkt i det pågældende kapitels tema og ordforråd. De skriftlige opgaver er typisk placeret som afsluttende opgave i arbejdet med et givent tema, så ud over at styrke kursisternes skriftlige færdigheder betyder disse mange skriftlige opgaver også, at kursisterne får endnu en mulighed for at arbejde med det ordforråd, de allerede har arbejdet med mundtligt i samme kapitel. Den skriftlige repetition af det mundtlige forarbejde kan således være med til at styrke kursisternes generelle sprogfærdigheder yderligere. Grammatik, øvebog og onlineopgaver Lærebogsmaterialet indeholder en del grammatisk arbejde, da vi mener, at en vigtig forudsætning for tilegnelsen af et godt dansk er, at kursisterne opnår et solidt kendskab til de mest grundlæggende grammatiske principper i sproget. Mange steder i de enkelte kapitler er der eksplicit fokus på nogle specifikke grammatiske fænomener, der optræder i de forskellige tekster i det givne kapitel, og i de fleste tilfælde har vi suppleret med relativt udførlige grammatikforklaringer, der kan være en stor hjælp for både kursisterne og læreren. Alle grammatikforklaringerne optræder samlet bagerst i grundbogen. Øvebogen giver kursisterne lejlighed til at arbejde mere systematisk med de grammatiske fænomener, der er i fokus i lærebogsmaterialet. Når der i grundbogen er fokus på et væsentligt grammatisk emne, vil der derfor oftest være en henvisning til en eller flere øvelser om samme emne i det tilsvarende kapitel i øvebogen. Enkelte steder er der ikke en direkte korrelation mellem indholdet i et givent kapitel i hhv. grundbog og øvebog, men som udgangspunkt er der et tæt parløb mellem grundbog og øvebog, både hvad angår indhold og opgaverækkefølge. I hvert kapitel i øvebogen er der tit flere øvelser om samme grammatiske emne, således at kursisterne får rig mulighed for at konsolidere deres forståelse af et givent grammatisk emne, og derudover går mange af de grammatiske fokuspunkter igen i flere af øvebogens kapitler. Dette betyder, at læreren i mange tilfælde kan vælge at springe øvelser over, hvis han/ hun skønner, at det i en given klasse ikke er nødvendigt med flere øvelser om samme emne, eller hvis tiden er knap. Som nævnt ovenfor findes der desuden mere end 100 selvrettende grammatikøvelser på websitet lærdet.gyldendal.dk. Disse selvrettende onlineopgaver betragter vi primært som et supplement til den almindelige klasseundervisning og en måde, hvorpå kursisten på egen hånd kan finpudse sin grammatiske kompetence. Udtale I øvebogen er der til hvert kapitel en diktat, hvor kursisterne skal angive sætningstryk, men ser man bort fra denne øvelse, er der ingen særskilte udtaleøvelser i lærebogsmaterialet. Basale udtaleøvelser med fokus på enkeltlyde osv. er enormt vigtige, men hører efter vores mening hjemme på modul 1 og 2, ikke modul 3. Dette betyder dog ikke, at vi ikke mener, udtaleundervisning er vigtigt. Tværtimod er vores klare holdning, at udtale er noget, man arbejder med, når som helst det viser sig nødvendigt eller hensigtsmæssigt i undervisningen, og ikke blot noget, man får overstået med en ti-minutters øvelse og så ellers ikke bekymrer sig mere om resten af den pågældende mødegang. Det er klart, at der kan være nogle perioder i undervisningen, hvor det er mindre oplagt at rette kursisterne end andre, Så kan du lære det Lærervejledning 4

5 og hvor kursisterne skal have lov til fx at træne fluency uden alt for mange afbrydelser fra lærerens side. Men vi mener, det er aldeles afgørende for tilegnelsen af en god udtale, at man som lærer hele tiden er opmærksom på kursisternes udtale og retter, kommenterer, forklarer og øver både med den enkelte kursist og i plenum. Hvis man ønsker at lave mere systematisk udtalearbejde, indeholder lærebogsmaterialet rigtig mange længere tekster, som med fordel også kan bruges til udtalearbejde på flere forskellige måder: Man kan fx lade hver enkelt kursist læse et kort afsnit op i plenum og rette udtalen, man kan sætte kursisterne sammen to og to og bede dem rette hinandens udtale, når de læser et afsnit i teksten højt for hinanden, og man kan også bede dem om at fokusere på bestemte vokallyde, d-varianter, stød, rytme, melodi eller noget helt andet i det pågældende afsnit. Materialets opbygning Grundbogen består af 10 kapitler, hvor kursisterne får mulighed for at arbejde med relevante emner som fx arbejde, familie, hverdagsliv, ungdomskultur og danskernes omgangsformer. Man kan arbejde med kapitlerne uafhængigt af hinanden, men vi vil dog anbefale, at man arbejder med kapitlerne i den rækkefølge, de optræder i materialet. De fleste kapitler inkorporerer mange ord, udtryk og grammatiske forhold, som er blevet præsenteret i tidligere kapitler, så hvis man fx vælger at starte med kapitel 8, risikerer man at skulle bruge en masse tid på at forklare noget, der er blevet præsenteret i et tidligere kapitel, som man ikke har gennemgået. Som bogen skrider frem, bliver sproget desuden gradvist mere komplekst, og generelt bliver mange af opgaverne i kapitlerne ligeledes mere krævende, så også af denne grund er det en god idé at arbejde med kapitlerne i den rækkefølge, de optræder i materialet. Ordforrådet i Så kan du lære det er ganske omfattende, og derfor indgår der en del ordforrådsarbejde i materialet, bl.a. i form af krydsordsopgaver og et tilbagevendende indslag i hvert kapitel, Ord og udtryk, hvor kursisterne får lejlighed til at arbejde mere systematisk med nogle af de centrale verber og verbalfraser i det enkelte kapitel. I det hele taget er der en del repetition i materialet: repetition af ordforråd og grammatik, både i grundbog, øvebog og onlineøvelser. Og da senere kapitler i både grund- og øvebog repeterer ordforråd og grammatik, der er blevet introduceret i tidligere kapitler, er dette endnu en god grund til så vidt muligt at gennemgå kapitlerne i den rækkefølge, de optræder i. Så kan du lære det: et opgavekatalog Lærebogsmaterialet er ganske omfangsrigt, og selv på undervisningsforløb med mange lektioner til rådighed vil man næppe kunne nå at lave samtlige opgaver og øvelser i materialet. Dette er et bevidst valg fra vores side: Så kan du lære det er først og fremmest tænkt som et opgavekatalog, hvor læreren plukker de opgaver og øvelser ud, som han skønner vil være mest relevante at arbejde med i forhold til den konkrete gruppe kursister, hun/ han står over for. Det er vigtigt at gøre dette klart for kursisterne første mødegang, så de ikke forventer at skulle gennemgå samtlige opgaver i materialet og dermed bliver frustrerede over ikke at kunne nå det hele. Så kan du lære det Lærervejledning 5

6 2: Kommentarer til de enkelte kapitler Kapitel 1: En oplevelse, jeg aldrig vil glemme Fokus I dette første kapitel præsenteres kursisterne for en række fiktive såvel som faktiske personer, der fortæller om nogle af deres store og små oplevelser, og kapitlet indeholder flere øvelser, hvor kursisterne skal fortælle om egne oplevelser. Vi har generelt valgt at fokusere på sjove, spændende, interessante og uforglemmelige oplevelser, da vi mener, det er vigtigt at give kursisterne en følelse af, at de allerede fra første side træder ind i en ny og spændende verden her på modul 3. I arbejdet med emnet oplevelser er det klart, at kursisterne i vidt omfang vil gøre brug af et berettende sprog og bruge verber i både datid, førnutid og førdatid, så i kapitlet indgår der en del eksplicit arbejde med verbernes tider, både i grundbogen og i øvebogen. I det hele taget fylder arbejdet med verbernes tider en hel del i lærebogsmaterialet, da en korrekt brug af verbernes tider er en forudsætning for at kunne berette nogenlunde sammenhængende om både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder. Hvad øvrig grammatik angår, skal kursisterne i dette kapitel også arbejde med adjektiver især superlativ samt verberne synes, tro og mene. Ordforrådet i kapitlet er ret stort, og kursisterne møder en del nye verber, så det er en god idé allerede denne første mødegang at kopiere listen med verber og uddele den til kursisterne, så de har den at støtte sig til. (Listen ligger på websitet som en pdf-fil). 1. Store øjeblikke, side 4 Som flere af de øvrige kapitler i bogen starter kapitlet med en ordforrådsopgave, hvor kursisterne to og to skal finde ord til at beskrive, hvad de ser på en række billeder. Det er vigtigt at understrege over for kursisterne, at der ikke er nogen rigtig eller forkert fortolkning af billederne, men at de blot skal bruge deres fantasi; her handler det om at producere så meget sprog som muligt. Det er altid en god idé at afslutte disse ordforrådsopgaver med en fælles opsamling i plenum, hvor læreren skriver alle interessante, nye ord og udtryk på tavlen, der er kommet i spil i kursisternes gruppesamtale, og eventuelt supplerer med andre relevante ord/ udtryk. 2. Overskrifter, side 4 I denne opgave skal kursisterne to og to lave en passende overskrift til hvert billede. Det er en god idé at minde kursisterne om, at de gerne må være lidt kreative og prøve at hæve sig over det rent beskrivende sprog: De skal prøve at lave nogle korte, fængende (avis)overskrifter og ikke blot skrive en alenlang sætning om, hvad de konkret ser på billederne. Har kursisterne dette for øje, kan der ofte komme nogle rigtig gode og sjove overskrifter i spil. 3. En oplevelse, jeg aldrig vil glemme, side 5 Ud over at træne kursisternes læseforståelse er denne opgave med til at udbygge kursisternes ordforråd og præsentere dem for nogle eksempler på, hvorledes man kan fortælle om nogle oplevelser, man har haft. Dette kan tjene som inspiration, når de senere i kapitlet ad flere omgange skal berette om egne oplevelser. Teksterne i denne opgave er også udgangspunkt for det efterfølgende arbejde med adjektiver (opgave 6 og 7, side 7 og 8). Så kan du lære det Lærervejledning 6

7 De seks monologer i opgaven er indtalt, så hvis tiden tillader det, kan man med fordel vælge at afspille dem i klassen, inden kursisterne påbegynder tekstarbejdet to og to. 4. Ord og udtryk, side 7 Dette er en opgave, der går igen i samtlige kapitler i Så kan du lære det. Formålet med opgaven er at give kursisterne mulighed for at arbejde med diverse højfrekvente verbaludtryk, som er noget, mange kursister har svært ved. I alle kapitler i lærebogsmaterialet optræder opgaven Ord og udtryk i direkte forlængelse af en længere tekst/ nogle længere tekststykker, hvori verbaludtrykkene indgår; i dette første kapitel er verbaludtrykkene således hentet fra monologerne i 1. En oplevelse, jeg aldrig vil glemme (side 5). Som i alle øvrige Ord og udtryk i Så kan du lære det er de verbaludtryk, der er fokus på, markeret med stiplet linje i den tekst, de optræder i. Det er vigtigt at understrege over for kursisterne, at dette er en mundtlig og ikke en skriftlig opgave; de får efterfølgende mulighed for at arbejde med samme verbaludtryk skriftligt i øvebogen (Øvebog 1.1). Som beskrevet i instruktionerne i grundbogen lægger vi op til, at kursisterne to og to hjælper hinanden med at forstå, hvad de enkelte verbaludtryk betyder. Er tiden knap, kan læreren i stedet kort forklare verbaludtrykkenes betydning og derefter lade kursisterne lave eksempler for hinanden to og to; det vigtigste er, at kursisterne får øvet sig i at anvende verbaludtrykkene i en noget friere mundtlig form. Langt de fleste DU3-kursister bruger engelsk som referencesprog, når de lærer dansk, så inden de går i gang med den mundtlige øvelse (delopgave B), er det en god idé kort at gøre dem opmærksomme på en grundlæggende forskel mellem dansk og engelsk, som kommer til udtryk i de to sidste eksempler under verbaludtrykkene at glæde sig til og at være glad for: I modsætning til engelsk kan præpositioner i dansk efterfølges af infinitiv eller en atledsætning Jeg glæder mig til at se dig, Jeg glæder mig til, at jeg skal på ferie, Jeg er rigtig glad for at arbejde som pilot, Lige der var jeg glad for, at hvalhajer kun spiser små fisk! Ganske mange af de verbaludtryk, der optræder i Ord og udtryk i senere kapitler, har ligeledes eksempler med præposition efterfulgt af hhv. infinitiv og at-ledsætninger. 5. På børnehjem i Caracas, side 7 Dette er en første af mange uddelingstekster i Så kan du lære det. Det primære formål med denne opgavetype er ordforrådsindlæring, men derudover er disse uddelingstekster også med til at skærpe kursisternes læseforståelse, og de får øvet sig i at stille adækvate og grammatisk korrekte spørgsmål på dansk og svare på dem. 6. Adjektiver, side Superlativ, side 8 Som det er tilfældet i de seks monologer i 1. En oplevelse, jeg aldrig vil glemme (side 5), er det ofte oplagt at bruge en masse adjektiver især adjektiver i superlativ når man vil berette om en oplevelse, man har haft. I forlængelse af arbejdet med førnævnte monologer får kursisterne derfor mulighed for her at arbejde lidt med adjektiver, særligt adjektiver i superlativ. Dette kan de så trække på, når de senere i kapitlet ad flere omgange skal fortælle om nogle af deres egne oplevelser. Her på modul 3 har kursisterne givetvis allerede haft fokus på adjektivers former tidligere i deres danskuddannelsesforløb, men da adjektivernes endelser til stadighed volder mange kursister store problemer, er dette en kærkommen lejlighed til at få repeteret og konsolideret den korrekte brug af adjektiver. Det er derfor en god idé at gennemgå den medfølgende grammatikforklaring, inden kursisterne går i gang med opgaverne (3. Adjektiver, side 166). Så kan du lære det Lærervejledning 7

8 I øvebogen er der ligeledes mulighed for at arbejde mere systematisk med adjektiver (Øvebog ). 8. Med Rambo i junglen, side 8 Som med de korte monologer i 1. En oplevelse jeg aldrig vil glemme (side 5) giver denne dialog kursisterne et eksempel på, hvorledes man kan berette om en oplevelse, man har haft; noget, de kan trække på senere i kapitlet, når de selv skal berette om egne oplevelser. Teksten er relativt lang og vil for nogle kursister byde på en del nyt ordforråd, så vi anbefaler, at man arbejder med den i flere faser: Først læses teksten hjemme, og den efterfølgende mødegang snakker kursisterne to og to om arbejdsspørgsmålene til teksten (C. Arbejdsspørgsmål, side 11), inden de gennemgås i plenum. Kursisterne har også mulighed for at lytte til teksten hjemme og dermed notere sig diverse udtalefænomener i teksten. Til teksten er der også knyttet lidt eksplicit ordforrådsarbejde (9. Ord og udtryk, side 12). 10. Synes, tro og mene, side Synes og tro, side 12 I teksten 8. Med Rambo i junglen (side 8) optræder verberne synes, tro og mene flere gange, og da mange kursister har problemer med at anvende disse verber korrekt, får de her mulighed for at arbejde lidt med dem. For en del kursister kan især verbet mene være svært at få helt styr på, da det rent betydningsmæssigt lægger sig midt imellem synes og tro. Derfor er det en rigtigt god idé at gennemgå grammatikforklaringen, inden de to opgaver laves (5. Synes, tro, mene og tænke, side 170). I grammatikforklaringen har vi valgt også at medtage verbet tænke, da det indholdsmæssigt er et nært beslægtet verbum, som kursisterne har mødt mange gange før, men som de måske aldrig har fået en nærmere forklaring af. Som opfølgning herpå er der i øvebogen en øvelse, hvor kursisterne skal arbejde lidt mere systematisk med både synes, tro, mene og tænke (Øvebog 1.6). 12. Verbernes tider, side 13 I denne opgave skal kursisterne først kigge på verberne i det første afsnit i 8. Med Rambo i junglen (side 8) og snakke om, hvorfor verberne har de tider, de har (Afsnittet er markeret med grønt). I delopgave B skal de så indsætte de manglende tider af verberne i skemaet (Verberne er alle hentet fra 8. Med Rambo i junglen). Kursisterne skal prøve at indsætte de manglende tider uden at kigge på den liste med verbernes bøjning, som de har fået udleveret (Listen med verbernes tider ligger som pdf-fil på websitet). Er tiden knap, kan læreren alternativt udfylde skemaet sammen med kursisterne i plenum. Formålet med denne opgave er først og fremmest at give kursisterne lejlighed til at reflektere lidt over, hvornår vi bruger hvilke tider af verberne. Her er der især fokus på det berettende sprog om fortidige begivenheder, hvorfor der i dialogen i 8. Med Rambo i junglen primært er brugt datid (og enkelte steder førdatid). I både 14. At fortælle om en rejse, side 14, og 16. En rejseoplevelse, side 15, får kursisterne efterfølgende mulighed for selv at fortælle om forskellige begivenheder i fortiden, og de får således også mulighed for at øve sig i brugen af verber i datid og førdatid (og evt. førnutid og andre tider). Det er som altid en god idé at gennemgå grammatikforklaringen, inden kursisterne laver opgaven (4. Verbernes tider, side 168). 14. At fortælle om en rejse, side 14 Når kursisterne har lavet delopgave A, er det en god idé at tage en hurtig opsummering i plenum for at sikre sig, at de har forstået, hvorfor José og Melinda bruger de tider af verberne, de gør. Og har man ikke allerede gennemgået grammatikforklaringen vedrørende verbernes tider i forbindelse med Så kan du lære det Lærervejledning 8

9 opgave 12. Verbernes tider (side 13), er det oplagt at gøre det her (4. Verbernes tider, side 168). 15. Det var bare rigtig, rigtig nederen, side 15 Dette er den første blandt mange videoopgaver i Så kan du lære det. For mange kursisters vedkommende vil det givetvis også være første gang i undervisningen, de får til opgave at skulle forstå helt almindelige danskere på gaden, der taler uden manuskript og taler mange forskellige slags dansk. I starten kan dette virke noget overvældende for kursisterne, så det er vigtigt at præcisere, at de ikke nødvendigvis skal kunne forstå alt, de hører i videoerne, blot at de så vidt muligt skal kunne svare på spørgsmålene til videoerne. Som med alle øvrige videoer i materialet stilles der her nogle forholdsvis nemme spørgsmål, som langt de fleste kursister vil kunne svare på uden større problemer. Til stort set samtlige videoer i lærebogsmaterialet hører der også en lille boks med ordforråd, dvs. ord, der optræder i videointerviewene, og som vi skønner vil være ukendte for de fleste kursister. Idéen er, at læreren kort forklarer ordene i ordboksen, inden kursisterne arbejder med videoerne, således at de er bedre rustede til mødet med det ufiltrerede autentiske sprog. Generelt anbefaler vi, at videoerne i Så kan du lære det altid gives for som hjemmearbejde, da der er stor forskel på, hvor mange gange de enkelte kursister har behov for at se videoerne for at kunne svare på spørgsmålene. Når spørgsmålene til videoerne er blevet gennemgået i plenum den efterfølgende mødegang, er det en rigtig god idé at give videoudskriften til kursisterne og derefter afspille videoerne i klassen; på den måde får de lejlighed til at få svar på de sidste tvivlsspørgsmål til hver enkelt video. (Alle videoudskrifter findes i lærervejledningens kapitel 3: Lyd- og videoudskrifter). 20. Mundtlig præsentation, side 19 De fleste kapitler i Så kan du lære det indeholder en eller flere opgaver, hvor kursisterne hjemme skal forberede en kort mundtlig præsentation om et givent emne, og i dette kapitel skal kursisterne forberede en kort mundtlig præsentation, hvor de fortæller om en særlig interessant, anderledes eller sjov oplevelse, de har haft. Som med alle øvrige mundtlige præsentationer i lærebogsmaterialet er opgaven efterfulgt af en skriftlig opgave, hvor kursisterne får til opgave at skrive om samme emne. I den forbindelse er det vigtigt at præcisere over for kursisterne, at de ikke må kigge på deres skriftlige opgave, mens de giver deres mundtlige præsentation: Dette er ikke en oplæsningsøvelse, men en øvelse i at kunne fortælle nogenlunde sammenhængende uden manuskript om et givent emne. De må dog gerne kigge på de eventuelle stikord, de har skrevet hjemme. 22. Krydsord, side 19 Som i de fleste øvrige kapitler i grundbogen afsluttes kapitel 1 med en krydsordsopgave, hvor kursisterne skal forklare en række ord for hinanden, der alle er taget fra de forskellige tekster i kapitlet. Formålet med opgaven er ikke kun konsolidering af nyt ordforråd, men også repetition af eksisterende ordforråd, da kursisterne ofte må trække på hele deres aktive ordforråd, når de skal forklare de forskellige ord for hinanden. Kursisterne er typisk meget glade for denne opgavetype; man bør dog være varsom med at lade kursisterne lave opgaven, hvis man i det forudgående arbejde med kapitlet har sprunget en eller flere af teksterne over, da kursisterne ellers kan komme ud for at skulle forklare og ikke mindst gætte ord, de ikke kender. Så kan du lære det Lærervejledning 9

10 Øvebog 1.1, side 4 Som nævnt ovenfor indeholder hvert kapitel i grundbogen en opgave, Ord og udtryk, hvor kursisterne arbejder mundtligt med en række verber og verbaludtryk, der optræder i en af kapitlets bærende tekster. I samtlige af øvebogens kapitler findes der som her en tilsvarende øvelse med de samme verber og verbaludtryk, hvor kursisterne får mulighed for at arbejde med dem i skriftlig form. Tanken er, at øvelsen gives for som hjemmearbejde: Kursisterne skriver sætningerne færdige på et stykke papir, og afleverer til læreren den efterfølgende mødegang (eller sender besvarelsen via mail, hvis der benyttes elektronisk aflevering). I forlængelse heraf er der en lille ekstra opgave kaldet skriftligt hjemmearbejde, hvor kursisterne selv skriver to eksempler med verberne/ verbaludtrykkene ud over de i øvebogen angivne sætninger. Øvebog 1.11, side 11 Som i alle øvrige kapitler i øvebogen afsluttes øvebogens kapitel 1 med en skriveøvelse, der er tænkt som en øvelse i procesorienteret skrivning: Først skal kursisterne to og to skrive en tekst sammen baseret på noget sprogligt input fra kapitlet (ordene i boksen), og når de er færdige med at skrive teksten, giver de den til parret til venstre for dem, der retter og kommenterer. Til sidst diskuterer hvert kursistpar så de rettelser og kommentarer, de har fået. Alternativt kan kursisterne aflevere deres tekst direkte til læreren, der retter med den rettenøgle, der bruges i undervisningen; herefter får hvert kursistpar deres tekst tilbage, kigger på rettelserne, skriver teksten igen og afleverer til læreren. En anden arbejdsgang er at indsamle kursisternes skriftlige besvarelser, vælge et par af dem ud og gennemgå dem i plenum sammen med kursisterne. Og endelig kan man også blot bruge disse afsluttende skriveøvelser som almindeligt individuelt hjemmearbejde. Kapitel 2: Tak skal du have Fokus Det overordnede formål med kapitel 2 er at give kursisterne mulighed for at arbejde med et vigtigt aspekt af dansk kultur, nemlig høflighed og omgangsformer i Danmark. I kapitlet præsenteres kursisterne således for forskellige tekster, hvor dette emne tematiseres, og de får efterfølgende mulighed for at arbejde med emnet i forskellige mundtlige og skriftlige opgaver i båden grundbogen og øvebogen. I forlængelse af dette er der et eksplicit metalingvistisk fokus på det sprog, danskerne bruger, når de omgås hinanden; her skal kursisterne bl.a. forholde sig til, hvorledes danskerne hilser på hinanden, og hvilke høflighedsfraser og andre sproglige virkemidler der signalerer forskellige grader af høflighed i dansk. 1. Hej! side 20 Mange af opgaverne i Så kan du lære det rummer et eksplicit komparativt element, hvor kursisterne skal sammenligne forhold i Danmark med andre lande, de kender. Dette er også tilfældet i denne indledende opgave, hvor kursisterne skal sammenligne måder at hilse på i hhv. Danmark og andre lande, de kender. I den forbindelse er det vigtigt at gennemgå boksen med ordforråd nederst på siden i plenum, inden kursisterne snakker sammen, da den indeholder en række relevante ord og udtryk, som kursisterne ikke nødvendigvis kender på forhånd. Og som altid er det en god idé at tage en fælles opsamling til sidst, hvor læreren skriver alle de relevante nye ord og udtryk på tavlen, der måtte være kommet i spil i gruppesamtalerne, og eventuelt supplerer med andre relevante ord/ udtryk. 2. Sprog og høflighed, side 21 I de 13 korte dialoger i denne opgave bliver kursisterne præsenteret for nogle af de Så kan du lære det Lærervejledning 10

11 mange forskellige høflighedsfraser og sproglige strategier, danskerne anvender, når de ønsker at være mere eller mindre høflige over for hinanden. Hvad ordforrådet angår, er dialogerne ikke så krævende, men typisk går der alligevel en del tid med opgaven, så man kan med fordel give kursisterne dialogerne for som hjemmearbejde, inden de to og to arbejder med de efterfølgende arbejdsspørgsmål til dialogerne. Vær særlig opmærksom på, at ordet velbekomme bruges på tre forskellige måder i dialog 10, 11 og Jeg er ikke sikker på, om, side 22 Mange kursister har svært ved at bruge dette særdeles højfrekvente udtryk korrekt; selv på modul 5 hører man tit kursister sige fx Jeg er ikke sikker, hvis. Formålet med denne lille mundtlige øvelse er derfor at give kursisterne mulighed for at arbejde lidt mere systematisk med udtrykket, så de forhåbentlig husker at bruge det korrekt fremover. (Eksemplet her er hentet fra dialog 5 i 2. Sprog og høflighed, side 21). 4. Modalverber og høflighed, side 23 De fem spørgsmål i boksen er løftet fra dialogerne i 2. Sprog og høflighed (side 21), og illustrerer, hvordan vi på dansk kan gøre spørgsmål med modalverber en smule mere høflige ved at tilføje negationen ikke. I denne lille mundtlige øvelse får kursisterne således lejlighed til at øve disse højfrekvente kombinationer af modalverbum + ikke. Som med alle andre opgaver af denne type i lærebogsmaterialet er det vigtigt at understrege over for kursisterne, at det er en mundtlig opgave: De skal ikke skrive eksempler, men blot lave så mange eksempler, de kan, mundtligt. Inden kursisterne går i gang med opgaven, anbefaler vi, at man kort gennemgår den medfølgende grammatikforklaring (8. Modalverber, side 172). Modalverbernes betydning i dansk er et overordentlig komplekst emne, så for ikke at overbebyrde kursisterne her på modul 3 med en udtømmende beskrivelse af modalverbernes mange mulige betydninger har vi i denne grammatikforklaring valgt kun at fokusere på de mest frekvente betydninger. Vær opmærksom på, at modalverberne turde og burde givetvis vil være ukendte for mange af kursisterne, så det er vigtigt at tage sig god tid til at forklare især disse to. I forlængelse af denne opgave indeholder øvebogen til kapitel 2 yderligere tre øvelser med fokus på modalverber (Øvebog ), ligesom der i flere af øvebogens senere kapitler er øvelser med modalverber. 5. Imperativ, side 23 I dansk bruges der tit imperativ i forbindelse med ordrer, instrukser eller opfordringer, så i denne lille mundtlige øvelse får kursisterne mulighed for at øve sig lidt i brugen af imperativ. Igen er det en god idé at gennemgå den dertilhørende grammatikforklaring, inden kursisterne sættes til at løse opgaven (4. Verbernes tider, afsnit F, side 168). De fire eksempler i boksen er hentet fra dialogerne i 2. Sprog og høflighed (side 21). Opgaven følges op af to øvelser med imperativ i øvebogen (Øvebog ). 6. At bede om noget, side 24 Formålet med denne opgave er at give kursisterne lejlighed til at øve sig i at anvende nogle af de mange forskellige høflighedsfraser, danskerne gør brug af, når de beder om noget. Som der står skrevet i boksen med eksempler, kan man bede om noget på mange forskellige måder, så når man indledningsvis gennemgår disse eksempler, bør man huske at understrege, at de ingenlunde udgør en udtømmende liste over mulige måder at bede om noget på. Så kan du lære det Lærervejledning 11

12 Når kursisterne to og to har lavet rollespillene i delopgave A, kan man hvis tiden tillader det lade forskellige kursistpar spille rollespillene igen i plenum. Når kursisterne i delopgave C har spillet det nye rollespil, som de har fået af et andet par i klassen, kan man ligeledes lade dem sende rollespillene videre til næste par, så de på den måde får gennemspillet flere af de nye rollespil forfattet af deres klassekammerater. I øvelse 2.6 i øvebogen skal kursisterne skrive fire dialoger, hvor en person beder en anden om noget; på denne måde får de også mulighed for at arbejde med denne type sproghandling skriftligt (Øvebog 2.6). 7. Tak for kaffe!, side 26 I disse 12 korte monologer fortæller nogle udlændinge lidt om, hvordan de oplever høflighed og omgangsformer i Danmark. Formålet med denne tekstopgave er først og fremmest at give kursisterne en masse relevant ordforråd og præsentere dem for en række forskelligartede synspunkter, som de kan trække på, når de efterfølgende skal diskutere arbejdsspørgsmålene til monologerne (side 26). Inden kursisterne sættes til at snakke sammen om monologerne, er det en god idé kort at gennemgå den lille boks med forslag til, hvordan de kan begynde deres svar på arbejdsspørgsmålene (side 28). Det er værd at bemærke, at de foreslåede sætninger i boksen alle er med for og ikke fordi; dette har vi valgt, da rigtig mange kursister har tendens til at overforbruge ledsætningskonjunktionen fordi og ofte helt glemmer, at vi har også har den glimrende hovedsætningskonjunktion for i dansk. 9. En dansker i Berlin, side 29 Denne videoopgave består af blot et enkelt, kort videoindslag og et enkelt efterfølgende arbejdsspørgsmål, så man kan vælge at lave opgaven i klassen, hvis tiden tillader det. Som med alle øvrige videoopgaver i kapitlet vil vi dog anbefale, at kursisterne ser videoen hjemme, inden den gennemgås i klassen, da det som tidligere nævnt er meget individuelt, hvor mange gange kursisterne har brug for at se en given video for at kunne svare på de tilhørende arbejdsspørgsmål. 10. Sådan er danskerne, side 30 Vi har valgt at lade de 13 udsagn om danskerne, som kursisterne her skal tage stilling til, være noget generaliserende og kulturelt stereotype, da det ofte afføder nogle interessante diskussioner i klassen, når tingene sættes lidt på spidsen. I forbindelse med gruppediskussionen (delopgave A) er det endvidere en god idé at inddele kursisterne i grupper, hvor så forskellige kulturelle baggrunde som muligt er repræsenteret, da kulturelt betingede forskelle i opfattelsen af danskerne ofte fører til de mest frugtbare diskussioner. Opgaven kan være noget tidskrævende særligt hvis man vælger også at lave delopgave B og C så det er vigtigt at afsætte god til opgaven. 12. Blive-passiv, side 32 I denne opgave bliver kursisterne præsenteret for blive-passiv, da denne passivform er meget hyppigt forekommende i dansk (De to eksempler i boksen er hentet fra to af monologerne i 7. Tak for kaffe!, side 26). Selvom passiv er et ganske velkendt grammatisk fænomen for langt de fleste DU3- kursister de kender det fx fra engelsk vil dette for manges vedkommende være første gang, de får lejlighed til at beskæftige sig med det lidt mere systematisk i dansk, så det er vigtigt at huske at gennemgå grammatikforklaringen om blive-passiv grundigt, inden kursisterne går i gang med opgaven (6. Passiv, side 171). Opgaven følges op af en skriftlig øvelse med blive-passiv i øvebogen (Øvelse 2.9). I grammatikforklaringen er der også knyttet nogle kommentarer til s-passiv, men vi Så kan du lære det Lærervejledning 12

13 anbefaler, man venter med at forklare s-passiv til kapitel 7, hvor kursisterne får lejlighed til at arbejde mere systematisk med denne passivkonstruktion. Som det fremgår af grammatikforklaringen, har vi valgt ikke at sige noget om s-passiv efter modalverber, ligesom vi hverken nævner værepassiv eller få-passiv. Denne tilgang har vi valgt, da kursisterne her på modul 3 efter vores mening har mere end nok at gøre med at få styr på blive-passiv samt den simple form for s-passiv i nutid, som de møder i ordrer, instruktioner og opfordringer; de øvrige passivkonstruktioner kan man med fordel vente med at introducere til modul Kindkys og krammere, side 34 I disse tre videoer møder kursisterne tre herboende udlændinge, der fortæller lidt om høflighed og omgangsformer dér, hvor de kommer fra, og hvorledes det adskiller sig fra Danmark. Ud over at træne kursisternes lytteforståelse kan denne videoopgave også give kursisterne noget værdifuldt input, som de kan trække på, når de i de to efterfølgende opgaver selv skal fortælle lidt om høflighed og omgangsformer der, hvor de kommer fra (14. Mundtlig præsentation, side 34, og 15. Skriftligt hjemmearbejde, side 35). 16. Ud på gulvet, side 35 I denne øvelse får kursisterne til opgave at forklare en række ord for hinanden, der alle er taget fra de forskellige tekster i kapitlet. Som med de mange krydsordsopgaver i Så kan du lære det er formålet med denne ud-på-gulvetøvelse ikke kun konsolidering af nyt ordforråd, men også repetition af eksisterende ordforråd, da kursisterne ofte må trække på hele deres aktive ordforråd, når de skal forklare de forskellige ord for hinanden. Som med krydsordsopgaverne bør man være varsom med at lade kursisterne lave opgaven, hvis man i det forudgående arbejde med kapitlet har sprunget en eller flere af teksterne over, da kursisterne ellers kan komme ud for at skulle forklare og ikke mindst gætte ord, de ikke kender. Øvebog 2.10, side 16 Dette er den første blandt mange øvelser i øvebogen, hvor der arbejdes med emnet tekstsammenhæng. En del kursister har svært ved at bruge korrekte sammenhængsmarkører i dansk, så formålet med denne type øvelse er at give kursisterne mulighed for at øve sig i at få en tekst til at hænge godt sammen ved hjælp af adækvate sammenhængsmarkører. Øvebog 2.11 og 2.12, side 17 Mange kursister har svært ved at anvende tidsudtryk korrekt, så det får de mulighed for at øve i disse to øvelser og i mange andre øvelser med tidsudtryk i øvebogens øvrige kapitler. Hvor øvelse 2.11 i høj grad også er en øvelse i tekstsammenhæng, er øvelse 2.12 primært en mundtlig øvelse, da det er vigtigt, at kursisterne også får lejlighed til at øve sig i korrekt anvendelse af diverse tidsudtryk i en noget friere mundtlig form. Kapitel 3: Familien Danmark Fokus I dette kapitel skal kursisterne arbejde med emnet familieliv og familieformer. Kapitlet byder på flere tekster, der viser nogle forskellige familieformer i Danmark, og derudover indeholder kapitlet tekster, hvor nogle udlændinge fortæller om forskellene mellem familiekulturen i Danmark og andre lande. I forlængelse af disse mange tekster er der en række mundtlige og skriftlige opgaver, hvor kursisterne får rig mulighed for at arbejde med emnet. Det grammatiske fokus i kapitlet er brugen af ledsætningskonjunktionerne da og når, Så kan du lære det Lærervejledning 13

14 konjunktionen/ adverbiet så, inversion samt de ofte sammenblandede ord både og begge. 1. Hvad er en god familie?, side 37 Som altid med denne type mundtlig opgave er det en god idé at tage en fælles, afsluttende opsamling i plenum; på den måde kan læreren sikre sig, at kursisterne har forstået det sproglige input, og det er samtidig en kærkommen lejlighed til at få snakket om alle væsentlige nye ord og udtryk, kursisterne møder i citaterne. Endelig kan læreren evt. supplere med andre relevante ord og udtryk, som kursisterne måske ikke kender (Her kunne det fx være ord og udtryk som kernefamilie, sammenbragt familie, alenefar/-mor, halv-/ sted-/ pap-/ bonussøster, skilsmisse/ at være (fra)skilt, tillid/ at have tillid til, tryg/ at føle sig tryg osv.) 2. Et helt nyt liv, side 38 I forhold til emnet familieliv i Danmark byder denne dialog på et ordforråd, der indeholder en masse relevante ord og udtryk. For en del kursisters vedkommende vil mange af disse ord og udtryk være nye, og da selve læsefasen derfor vil være ret tidskrævende, anbefaler vi, at teksten læses derhjemme, inden kursisterne to og to kigger på de efterfølgende arbejdsspørgsmål. 4. Så, side 40 Formålet med denne opgave er at give kursisterne mulighed for at arbejde lidt mere systematisk med ordet så, der optræder utrolig ofte i dansk, særligt i talesproget, men som samtidig volder mange kursister en masse kvaler, da ordstillingen efter så som bekendt afhænger af, om ordet bruges som adverbial eller konjunktion. Som altid anbefaler vi, at man gennemgår grammatikforklaringen, inden kursisterne sættes i gang med opgaven (1. Så, side 40). I forlængelse af opgaven er der endvidere to øvelser med så i øvebogens kapitel 3 (Øvebog ). 5. Da og når, side 41 Kursisterne har givetvis arbejdet med da og når tidligere i deres danskuddannelsesforløb, men mange bruger til stadighed de to konjunktioner forkert. Formålet med denne lille øvelser er derfor at give dem mulighed for at få øvet sig i den korrekte brug af de to konjunktioner. De fire første sætninger i boksen er taget fra 2. Et helt nyt liv (side 38); det femte ekstra eksempel skal illustrere, at man også bruger når om noget, der skete flere gange i fortiden. Husk at gennemgå grammatikforklaringen, inden kursisterne sættes i gang med opgaven (9. Ledsætningskonjunktionerne NÅR og DA, side 174). I forlængelse af opgaven er der en øvelse med da og når i øvebogens kapitel 3 (Øvebog 3.5) 6. Inversion, side 42 I denne opgave skal der arbejdes lidt mere systematisk med inversion, et grammatisk grundforhold i dansk, som mange kursister har svært ved. Som altid er det vigtigt at huske at gennemgå den medfølgende grammatikforklaring, inden kursisterne sættes i gang med opgaven (23. Inversion, side 184). Og husk at understrege over for kursisterne, at det er en mundtlig opgave: De skal ikke skrive eksempler, men blot lave så mange eksempler, de kan, mundtligt. 8. Et ungt par: Anna og Mathias, side 42 Dette er en af de længere videoer i lærebogsmaterialet, så alene af den grund er det en god idé at lade kursisterne se videoen hjemme, inden de to og to snakker om arbejdsspørgsmålene til videoen. Erfaringsmæssigt er dette en af de mere krævende videoer i lærebogsmaterialet, da Anna og Mathias bruger en del ord og udtryk, Så kan du lære det Lærervejledning 14

15 som vil være nye for mange af kursisterne, og dertil kommer, at særligt Anna taler relativt hurtigt. Som med alle øvrige videoer i Så kan du lære det har vi derfor valgt at stille rimelig simple spørgsmål til videoen, som langt de fleste kursister vil kunne svare på uden alt for store problemer. Det er vigtigt at huske at gennemgå boksen med ordforråd, når opgaven introduceres, så kursisterne er bedre klædt på til mødet med Anna og Mathias. 9. Jeg har ikke nogen mand at være skuffet over, side 43 I denne interviewtekst fortæller en dansk kvinde lidt om livet som selvvalgt alenemor. Dette er en af de mange autentiske interviewtekster i lærebogsmaterialet; dog har vi ændret interviewpersonens navn, bopæl og arbejde m.m., da hun ønsker at være anonym. Teksten får sat fokus på lidt mere utraditionelle familieformer og afføder ofte nogle gode diskussioner i klassen; dog er ordforrådet så krævende, at vi anbefaler, at teksten gives for som hjemmearbejde. Som med de fleste andre længere tekster i grundbogen er teksten indtalt, så kursisterne på den måde kan lytte til interviewet derhjemme og gøre sig nogle notater vedrørende udtalen. (Vi bør for en god ordens skyld nævne, at indtaleren i dette tilfælde ikke er identisk med den faktiske interviewperson). 12. Både og, begge (to) og begge dele, side 46 Både og begge optræder meget hyppigt i dansk, men en del kursister har til tider svært ved at bruge dem korrekt, så her får de lejlighed til at arbejde med de to ord lidt mere systematisk. Husk at gennemgå grammatikforklaringen, inden kursisterne to og to går i gang med opgaven (17. BÅDE OG, HVERKEN ELLER, BEGGE/ BEGGE TO og BEGGE DELE, side 178). De fire eksempler i boksen er hentet fra interviewteksten 9. Jeg har ikke nogen mand at være skuffet over (side 43). 13. To udlændinge fortæller, side 46 De to uddelingstekster er autentiske interviews med to herboende udlændinge, der fortæller lidt om, hvordan de oplever familiekulturen i Danmark sammenlignet med der, hvor de selv kommer fra. Modsat de fleste andre uddelingstekster i lærebogsmaterialet, hvor kursisterne læser og laver spørgsmål til samme tekst, får de her to forskellige tekster, som de skal læse derhjemme: Nogle af kursisterne læser tekst A, andre læser tekst B, og den efterfølgende mødegang finder de så en partner, der har læst den anden tekst, og genfortæller deres tekster for hinanden. Det er vigtigt at understrege over for kursisterne, at de ikke nødvendigvis skal genfortælle samtlige detaljer i det læste, men at de primært skal fortælle om de ting i teksten, de synes er væsentligst eller mest interessant. De må gerne skrive stikord, som de kan støtte sig til, når de skal genfortælle teksten. 16. Mundtlig præsentation, side 47 Dette er den første blandt flere lignende opgaver i Så kan du lære det, hvor kursisterne skal interviewe en dansker om et givent emne, og hvor de selv har ansvaret for at lave de spørgsmål, de ønsker at stille i interviewet. Hvis der er kursister i klassen, der ikke har mulighed for at interviewe en dansker, må de selvfølgelig gerne interviewe en udlænding i stedet; det vigtigste er, at de får lavet et interview og efterfølgende præsenteret det i klassen. Det er vigtigt at understrege over for kursisterne, at de ikke må nedskrive hele interviewet, men at de blot skal skrive stikord, når deres interviewperson svarer. Et af de mange formål med opgaven er at give kursisterne mulighed for at træne fluency, når Så kan du lære det Lærervejledning 15

16 de fortæller om deres interviewperson i klassen, og en sådan fluency-træning går fløjten, hvis de blot sidder og læser op fra et færdigskrevet interview. 17. Familien i fremtiden, side 47 Denne uddelingstekst er baseret på et autentisk interview med fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, der fortæller lidt om, hvordan fremtidens familie kunne tænkes at se ud. Ordforrådsmæssigt er teksten relativt krævende, så vi anbefaler, at den gives for som hjemmearbejde. 19. År 2050, side 47 I denne opgave skal kursisterne være kreative og hjælpe hinanden med at stykke en lille historie sammen om en fiktiv familie i år Opgaven afslutter kapitlet og er således en anledning for kursisterne til at trække på hele det ordforråd, de har mødt i kapitlet. Igen er det vigtigt at huske at præcisere over for kursisterne, at de blot skal skrive stikord, som de kan støtte sig til, når de efterfølgende skal fortælle om deres fremtidsfamilie i plenum. Kapitel 4: Arbejde i Danmark Fokus Temaet i dette kapitel er arbejde, herunder arbejdspladskultur, uskrevne regler på det danske arbejdsmarked, jobansøgninger og jobsamtaler. Det primære formål med kapitlet er at udbygge kursisternes viden og ikke mindst ordforråd om det at arbejde i Danmark, således at de er bedre rustet til mødet med det danske arbejdsmarked. Det grammatiske fokus i kapitlet er konjunktionerne der og som samt brugen af de nært beslægtede substantiver mennesker, folk og personer. 1. Hvad laver du?, side 48 Det primære formål med denne indledende tekstopgave er at træne kursisternes læseforståelse, samtidig med at de i de korte monologer præsenteres for en masse relevante ord og udtryk, de kan gøre brug af i diverse opgaver senere i kapitlet. I særdeleshed indeholder monologerne mange adjektiver og verber, som er gode at bruge, når man skal beskrive et arbejde, og i den efterfølgende ordforrådsopgave, 2. Adjektiver og verber om arbejde (side 50), er der fokus på netop adjektiver og verber om arbejde (Se kommentarer nedenfor). 2. Adjektiver og verber om arbejde, side 50 I denne opgave skal kursisterne tre og tre snakke om, hvilke adjektiver og verber man kan bruge om en række bestemte job. Formålet med opgaven er at give kursisterne mulighed for at udbygge deres ordforråd, så de kan udtrykke sig mere nuanceret og præcist om emnet arbejde. Det er en god idé at tage en fælles afsluttende opsamling i plenum, hvor læreren skriver alle de relevante adjektiver og verber på tavlen, som er kommet i spil i gruppearbejdet, og eventuelt supplerer med andre relevante adjektiver og verber om de pågældende job. Det betyder selvfølgelig, at opgaven ender med at være noget tidskrævende, men det er efter vores mening tid givet godt ud, da det er med til at konsolidere kursisternes ordforråd. Sætningerne med adjektiver og verber i de to bokse er alle taget fra 1. Hvad laver du? (side 48). 3. Hun arbejder som, side 50 I denne lille mundtlige øvelse skal kursisterne tre og tre hjælpe hinanden med at fortælle en lille historie om en fiktiv person, der har et af jobbene på listen i 2. Adjektiver og verber om arbejde (side 50). Det primære formål med øvelsen er således at give kursisterne mulighed Så kan du lære det Lærervejledning 16

17 for at anvende nogle af de mange verber og adjektiver, de netop har snakket om i den forudgående opgave, i en noget friere mundtlig form. I forbindelse med den afsluttende mundtlige præsentation i plenum er det vigtigt at understrege over for kursisterne, at de gerne må skrive stikord om deres fiktive person, som de kan støtte sig til, men ikke hele sætninger. 4. Mit arbejde, side 51 I denne mundtlige øvelse kan kursisterne selv vælge, om de vil fortælle om deres nuværende job eller et tidligere job, de har haft; har man god tid til rådighed, kan man alternativt bede dem om at fortælle om både et nuværende og et tidligere job, da de på den måde får øvet sig i at bruge verber i flere forskellige tider. I forlængelse af denne mundtlige opgave er der en skriftlig opgave, hvor kursisterne får mulighed for at fortælle om samme emne på skrift (5. Skriftligt hjemmearbejde: Mit arbejde, side 51). 6. Ledsætningskonjunktionerne der og som, side 51 I denne mundtlige øvelse får kursisterne lejlighed til at øve sig i brugen af de to højfrekvente ledsætningskonjunktioner der og som. Inden kursisterne laver øvelsen, bør man huske at gennemgå grammatikforklaringen (11. Ledsætningskonjunktionerne SOM og DER, side 174). Endvidere kan det være en god idé kort at forklare forskellen mellem ledsætningskonjunktionerne at og der/ som, da nogle kursister (især dem med engelsk som modersmål) kan have en tilbøjelighed til at blande disse sammen. I forlængelse af denne mundtlige øvelse er der to øvelser i øvebogen, øvelse , hvor kursisterne kan fortsætte det mere systematiske arbejde med der og som. Vær opmærksom på, at den mundtlige delopgave B i øvelse 4.2 kan være noget tidskrævende, så er tiden knap, kan delopgaven springes over. Vores erfaring er dog, at kursisterne er ret glade for denne mundtlige delopgave, så det er som regel tid givet godt ud. 7. Mennesker, folk og personer, side 51 For en del kursister kan det være svært at afgøre, hvornår man siger mennesker, hvornår man siger folk, og hvornår man siger personer, så det får de mulighed for at arbejde lidt med her. Som altid med denne type opgave bør man starte med at gennemgå grammatikforklaringen, inden kursisterne sættes til at løse opgaven (20. MENNESKER, FOLK og PERSONER, side 180). I forlængelse af denne opgave er der en øvelse i øvebogen, hvor kursisterne skal arbejde mere systematisk med mennesker, folk og personer (Øvebog 4.3). 8. Det bedste ved mit arbejde, side 52 I denne videoopgave fortæller seks danskere lidt om, hvad det bedste ved deres arbejde er. Alle videoindslag er ganske korte, men vi anbefaler som altid, at man først lader kursisterne se videoerne hjemme, inden man snakker om dem i klassen, da det varierer meget fra kursist til kursist, hvor mange gange de har behov for at se en given video for at kunne svare på arbejdsspørgsmålene. Og husk at gennemgå boksen med ordforråd, når opgaven introduceres. Baggrunden for det andet arbejdsspørgsmål er, at Tinus den sidste af de seks interviewpersoner på intet tidspunkt fortæller, hvad han helt præcis laver, så her må kursisterne selv gætte sig til, hvad det kunne være. Det er ret underordnet, om de gætter rigtigt eller ej; det vigtigste er, at de prøver at argumentere for, hvorfor de tror, han laver dette eller hint. Afslutningsvis kan man så vise kursisterne Tinus egen hjemmeside, hvoraf det fremgår, hvad han laver (tinus.dk). Så kan du lære det Lærervejledning 17

18 9. Det bedste ved, side 52 Formålet med denne lille mundtlige øvelse er at give kursisterne mulighed for at øve sig i brugen af præpositionen ved, her i den hyppigt anvendte kombination det + adjektiv + ved som i Det gode/ bedste/ mærkelige/ irriterende/ sjove/ mest interessante/ ved min nabo/ danskerne/ at være lærer er, at. De to sætninger i boksen er begge taget fra 1. Hvad laver du? (side 48). 10. Jeg er blevet fyret!, side 53 I denne opgave skal kursisterne læse de syv korte dialoger, kigge på ordene/ udtrykkene i boksen på side 53 og indsætte dem i den rigtige form i dialogerne. Dialogerne er spækket med diverse relevante ord og udtryk om forskellige aspekter af arbejdslivet, så ud over at træne kursisternes læseforståelse har opgaven til formål at bibringe dem et relevant ordforråd, de efterfølgende kan trække på, når talen falder på emnet arbejde. Inden kursisterne sættes til at lave opgaven, er det vigtigt at huske at gennemgå boksen med ordforråd. Opgaven er tænkt som klassearbejde, men har man et mere intensivt undervisningsforløb med et begrænset antal lektioner til rådighed, kan opgaven alternativt gives for som hjemmearbejde. 11. Samtale, side 56 Formålet med de fem samtalespørgsmål i denne mundtlige opgave er at give kursisterne mulighed for at øve sig i at anvende det ordforråd om arbejde, de netop har mødt i den forudgående opgave, 10. Jeg er blevet fyret! (side 53). Hvis tiden tillader det, kan man med fordel tage en fælles opsamling til sidst og skrive alt relevant, nyt ordforråd på tavlen. 13. At arbejde i Danmark, side 56 I denne opgave møder kursisterne nogle udlændinge, der ganske kort fortæller om, hvordan de oplever arbejdspladskulturen i Danmark. Sproget i monologerne er rettet lidt til her og der, men ellers er monologerne ganske autentiske. Det primære formål med opgaven er at tematisere nogle forskellige aspekter af dansk arbejdspladskultur og i den forbindelse udstyre kursisterne med nogle relevante ord og udtryk, de kan trække på, når de i delopgave C skal snakke om, hvordan de selv oplever arbejdspladskulturen i Danmark. 15. Uskrevne regler på det danske arbejdsmarked, side 58 I denne opgave møder kursisterne integrationskonsulent Mehmet Yüksekkaya, der fortæller lidt om de uskrevne regler, der hersker på det danske arbejdsmarked. Kursisterne er typisk meget glade for denne opgave, givetvis fordi de udmærket ved, at en af forudsætningerne for at klare sig godt på en arbejdsplads er, at man har en smule indsigt i de uskrevne regler, der gør sig gældende på arbejdsmarkedet. Teksten er ikke så lang, men vi anbefaler alligevel, at den gives for som hjemmearbejde, da den sprogligt er noget krævende. I forlængelse af denne opgave indeholder øvebogen en kombiøvelse, øvelse 4.9, hvor kursisterne først træner tekstsammenhæng (delopgave A) og dernæst snakker om de modsatrettede holdninger til dansk arbejdspladskultur, der kommer til udtryk i de to tekster (delopgave B). 19. En jobansøgning, side 61 I denne opgave præsenteres kursisterne for et eksempel på, hvorledes en dansk jobansøgning kan se ud. Vi har valgt at skrive en ultrakort og sprogligt ikke alt for svær jobansøgning; det er trods alt kun modul 3. Det overordnede formål med opgaven er at give kursisterne lejlighed til at gøre sig nogle overvejelser om hhv. formelt og uformelt sprogbrug samt diskutere, hvordan man Så kan du lære det Lærervejledning 18

19 skriver en god ansøgning. Derudover kan jobansøgningen tjene som inspiration, når kursisterne i den efterfølgende opgave, 20. Børnehaven Solsikken (side 62), selv skal skrive en jobansøgning (Se kommentarer nedenfor). 20. Børnehaven Solsikken, side 62 I denne opgave skal kursisterne to og to skrive en jobansøgning, og i den forbindelse har vi valgt at skrive et jobopslag med en stilling, der normalt ikke kræver en længere, sprogligt avanceret ansøgning. Som det fremgår af instruktionerne, er opgaven opdelt i tre faser: Først skriver hvert kursistpar en ansøgning, dernæst aflever de deres ansøgning til parret til venstre for dem, der retter den og giver den tilbage, og til sidst gennemgår hvert kursistpar de eventuelle rettelser, de har fået. Således er dette også en øvelse i mere procesorienteret skrivning. 22. Rollespil, side 63 Formålet med denne mundtlige opgave er at give kursisterne mulighed for at øve sig i at være til en jobsamtale, hvor samtalen foregår på dansk; en situation, mange af dem sikkert vil komme ud for før eller senere i løbet af deres arbejdsliv i Danmark. Når kursisterne to og to har lavet rollespillene i delopgave A, kan man hvis tiden tillader det lade forskellige kursistpar spille rollespillene igen i plenum. Når kursisterne i delopgave C har spillet det nye rollespil, som de har fået af et andet par i klassen, kan man ligeledes lade dem sende rollespillene videre til næste par, så de på den måde får gennemspillet flere af de nye rollespil forfattet af deres klassekammerater. Kapitel 5: Krop og motion Fokus Temaet i dette kapitel er krop og motion, herunder sportsgrene og motionsvaner, kropsdelenes navne, når man er syg eller kommet til skade og verber og adverbier om bevægelse. Det primære formål med kapitlet er at udbygge kursisternes ordforråd, så de bedre kan sætte ord på, hvad der sker i og med kroppen, når man bevæger sig, når man dyrker sport, når man er syg, når man kommer til skade osv. Kapitlet indeholder mange ord og udtryk, der vil være nye for de fleste kursister, og derfor er der også en del ordforrådsarbejde i kapitlet som fx både en ud-på-gulvet-opgave om ordforråd midtvejs i kapitlet og en afsluttende krydsordsopgave. I det hele taget er kapitlet ganske omfattende, så man må regne med at skulle bruge en del tid på kapitlet. Men igen: Så kan du lære det bør først og fremmest betragtes som et opgavekatalog, og har man et undervisningsforløb med relativt få lektioner til rådighed, står det én frit for kun at lave de opgaver, man skønner er mest relevante, og så springe de resterende over. Med hensyn til grammatisk fokus i kapitlet får kursisterne her bl.a. lejlighed til at arbejde med substantivernes former, mange/ flere/ meget/ mere osv. og retnings- og stedsadverbier. 1. Sportsgrene og motionsformer, side 64 Det primære formål med denne indledende kombiopgave er at træne kursisternes læseforståelse, samtidig med at de i de korte monologer præsenteres for en masse relevante ord og udtryk om kroppen og motion, som de kan gøre brug af i diverse opgaver senere i kapitlet. Der kommer typisk en hel del nye ord i spil i arbejdet med denne opgave især i forbindelse med delopgave C, hvor kursisterne selv skal prøve at finde ord til at beskrive, hvad de forskellige personer i monologerne godt kan lide ved den sport/ motionsform, de dyrker så det er en god idé at tage en afsluttende fælles opsamling i plenum, hvor læreren skriver alle Så kan du lære det Lærervejledning 19

20 relevante, nye ord og udtryk på tavlen. Opgaven er tænkt som klassearbejde, men man kan alternativt give kursisterne til opgave at læse (og lytte til) monologerne hjemme først. Inden kursisterne to og to går i gang med opgaven, kan man med fordel afspille monologerne i klassen, da kursisterne på den måde kan gøre sig nogle notater vedrørende udtalen. 2. Det er en sport/ motionsform, hvor, side 66 I denne lille opgave får kursisterne lejlighed til at arbejde videre med det ordforråd, de netop har mødt i 1. Sportsgrene og motionsformer (side 64). Derudover sætter opgaven fokus på den hyppige brug af adverbiet hvor som en art relativt pronomen: Kursisterne kender hvor som stedsadverbium ( Hvor bor du? ) og gradsadverbium ( Hvor meget koster den? ) fra modul 1 og 2, men for en del af dem er det givetvis nyt, at hvor tillige ofte optræder som konjunktion i en relativsætning, hvor det i stedet betyder i hvilken situation ( Det er en sport, hvor man bruger en ketsjer ) eller i hvilket tidsrum/ på hvilket tidspunkt ( i oktober, hvor bladene bliver gule, orange, røde og brune ). 7. Der er mere end én spiller på holdet, side 67 Som med de fleste øvrige uddelingstekster i lærebogsmaterialet skal kursisterne læse teksten hjemme, lave fem spørgsmål til den og stille spørgsmålene til hinanden to og to den efterfølgende mødegang. Hvad delopgave C i denne opgave angår, er det en god idé at tage en fælles opsamling i plenum, hvor læreren med en streg inddeler tavlen i to halvdele: På hver tavlehalvdel skriver læreren så hhv. de fordele og ulemper ved at dyrke sport professionelt, som kursisterne har talt om i deres tremandsgrupper, og supplerer evt. med flere relevante ord/ udtryk. 8. Selvom og alligevel, side 68 Formålet med denne lille mundtlige øvelse er at give kursisterne mulighed for at øve sig i brugen af de to højfrekvente ord selvom og alligevel. Vi har valgt at lægge opgaven her, da begge ord optræder flere gange i den uddelingstekst, som kursisterne netop har arbejdet med (7. Der er mere end én spiller på holdet, side 67). Som altid er det en god idé kort at gennemgå grammatikforklaringen, inden kursisterne laver opgaven (14. SELVOM og ALLIGEVEL, side 176). I forlængelse af denne øvelse får kursisterne lejlighed til at arbejde mere systematisk med selvom og alligevel i øvebogen (Øvebog 5.3). 9. Danskernes motionsvaner, side 68 I denne opgave præsenteres kursisterne for lidt faktuel information om danskernes motionsvaner og får samtidig en kærkommen lejlighed til at arbejde lidt med de højfrekvente adjektiver mange, meget, få og lidt i både positiv, komparativ og superlativ form. Som altid er det en god idé kort at gennemgå grammatikforklaringen, inden kursisterne laver opgaven (2. MANGE, MEGET, FÅ og LIDT, side 165). Opgaven falder i to dele: Først er der en indsætningsøvelse, hvor kursisterne skal indsætte mange, meget, få eller lidt i den rigtige form (delopgave A), og sidenhen skal de så snakke om nogle af de markante forskelle i de to tabeller mellem hhv. mænds og kvinders motionsvaner og forskellige aldersgruppers motionsvaner (delopgave B). Samtidig giver disse informationer om danskernes motionsvaner kursisterne et basalt vidensgrundlag for den efterfølgende mundtlige opgave, 10. Motionsformer i Danmark og andre lande (side 69). Så kan du lære det Lærervejledning 20

21 I forlængelse af denne opgave er der en øvelse i øvebogen, hvor kursisterne får lejlighed til at arbejde mere systematisk med mange, meget, få og lidt (Øvebog 5.4). 11. Gæt en sportsgren, side 69 Det primære formål med denne opgave er træning af eksisterende ordforråd samt indlæring af nyt. I arbejdet med at spørge ind til og gætte diverse sportsgrene bliver kursisterne ofte nødt til at trække på en stor del af deres aktive ordforråd, og samtidig vil de typisk få brug for en masse ord og udtryk om sport og motion, som de ikke kender i forvejen. For at hjælpe kursisterne godt på vej er der derfor en boks bestående af ord og udtryk, som kursisterne får brug for undervejs, når de skal gætte en given sportsgren. Vi anbefaler, at man gennemgår boksens ordforråd i plenum, inden kursisterne går i gang med opgaven. Et alternativ til denne opgave er at bede kursisterne om hjemme at forberede to-tre korte præsentationer om forskellige sportsgrene: Den efterfølgende mødegang sidder de i små grupper og fortæller om deres sportsgrene uden at nævne navnene på de enkelte sportsgrene; de andre i gruppen lytter, og når præsentationen er slut, skal de så prøve at gætte, hvilke sportsgrene der er tale om. Kursisterne må gerne skrive nogle stikord til hver præsentation. 12. Kroppen, side Kropsdele, side 71 For at kunne tale mere præcist og nuanceret om kroppen på dansk er kursisterne nødt til at vide, hvad de enkelte kropsdele hedder. Det får de mulighed for at lære i disse to opgaver, hvor de i 13. Kropsdele præsenteres for de danske navne på 36 forskellige kropsdele, samtidig med at de på billederne i 12. Kroppen kan se, hvor på kroppen de enkelte kropsdele er placeret. I 13. Kropsdele er der primært fokus på udtale: Læreren læser navnene på de 36 kropsdele op, kursisterne gentager i kor, og læreren retter eventuelle udtalefejl. Kropsdelene optræder på listen efter bøjningsform, så dette er samtidig en god lejlighed til at knytte nogle kommentarer til substantivernes bøjningsmønstre. Senere i kapitlet skal kursisterne så arbejde mere systematisk med, hvornår man bruger hhv. bestemt og ubestemt form (16. Substantivernes former, side 74). Det er næppe sandsynligt, at kursisterne lærer at huske navnene på samtlige 36 kropsdele ved blot at have set dem på nærværende liste og på billederne, så disse to opgaver følges op af en række andre opgaver og øvelser i kapitlet, hvor kursisterne på forskellig vis kan arbejde videre med dette nye ordforråd om kroppen; se nedenfor for uddybende kommentarer. 14. Hvad hedder kropsdelen?, side 72 I denne opgave skal kursisterne arbejde sammen to og to og skrive den rigtige kropsdel på de tomme felter i sætningerne. Formålet med opgaven er at give dem mulighed for at arbejde videre med de 36 forskellige kropsdele, de netop har mødt i de to forudgående opgaver, 12. Kroppen (side 70) og 13. Kropsdele (side 71). Bemærk, at et par af de kropsdele, de skal bruge overarm i sætning fire og underarm i sætning fem ikke er at finde på listen i 13. Kropsdele; de optræder dog begge i sætning tre, så kursisterne bør ikke have for store problemer med sætning fire og fem. 15. Ud på gulvet, side 75 I denne øvelse får kursisterne til opgave at forklare en række ord for hinanden, der alle er taget fra første halvdel af kapitlet. Som med de mange krydsordsopgaver i Så kan du lære det er formålet med denne ud-på-gulvet-øvelse ikke kun konsolidering af nyt ordforråd, men også repetition af eksisterende ordforråd, da kursisterne ofte må trække på hele deres aktive ordforråd, når de skal forklare de forskellige ord for hinanden. Så kan du lære det Lærervejledning 21

22 Som med krydsordsopgaverne bør man være varsom med at lade kursisterne lave opgaven, hvis man i det forudgående arbejde med kapitlet har sprunget en eller flere af kapitlets opgaver over, da kursisterne ellers kan komme ud for at skulle forklare og ikke mindst gætte ord, de ikke kender. 16. Substantivernes former, side 74 For en del kursister kan det være svært at få helt styr på, hvornår man bruger hhv. bestemt og ubestemt form af substantiverne i ental og flertal, så formålet med denne opgave er at give dem mulighed for at arbejde lidt mere systematisk med dette grammatiske emne. Som altid er det en god idé at gennemgå grammatikforklaringen, inden kursisterne går i gang med opgaven (15. SUBSTANTIVERNES FORMER, side 176). I forlængelse af denne opgave er der en øvelse i øvebogen, hvor kursisterne får lejlighed til at arbejde videre med substantivernes former (Øvebog 5.5). 17. Av, av, av!, side 76 Denne omfattende opgave består af tre delopgaver. I delopgave A skal kursisterne indsætte verberne i den rigtige tid i de syv dialoger. Delopgaven kan laves i klassen, men da den erfaringsmæssigt kan være ganske tidskrævende, anbefaler vi, at den gives for som hjemmearbejde. Inden kursisterne får opgaven for, er det en god idé at huske dem på, at de i tre tilfælde skal bruge et verbum i passiv (Sætningerne, hvori disse tre passivformer optræder, er markeret med (*)). Ud over at give kursisterne mulighed for at øve sig i brugen af verbernes tider er formålet med delopgave A konsolidering af eksisterende ordforråd samt indlæring af nyt. Det gennemgående tema i de syv dialoger er uheld, ulykker og sygdom når kroppen kommer til skade eller er syg og her møder kursisterne en del ord og udtryk, som de givetvis ikke kender i forvejen. Delopgave B er en ordforrådsopgave. Her optræder mange af de centrale ord og udtryk i delopgave A, suppleret med en masse andet relevant ordforråd om at være syg eller være kommet til skade. Ud over at præsentere nyt ordforråd er der i denne delopgave fokus på udtale: Læreren læser alle ord og udtryk op i plenum (og forklarer/ kommenterer betydning undervejs), kursisterne gentager i kor, og læreren retter og kommenterer udtale. I delopgave C får kursisterne endelig lejlighed til at arbejde mundtligt med alt det nye ordforråd, de har mødt i delopgave A og B, både i arbejdet med at beskrive billederne, og når de i de efterfølgende arbejdsspøgsmål skal fortælle om egne erfaringer med sygdom, uheld og ulykker. I forlængelse af arbejdet med verbernes tider i delopgave A er der endvidere tre øvelser i øvebogen, hvor kursisterne får lejlighed til at arbejde videre med forskellige tider af verbet (Øvebog ). 19. Verber om bevægelse og position, side 80 Når vi i dansk beskriver de bevægelser, vi foretager, når vi anbringer kroppen i en bestemt kropsstilling, eller når vi ønsker at beskrive selve kropsstillingen mere præcist, gør vi meget tit brug af de verber, der er i fokus i denne opgave: lægge sig/ ligge, sætte sig/ sidde, rejse sig/ stå og stille sig/ stå. Formålet med denne lille opgave er således at give kursisterne mulighed for at arbejde lidt mere systematisk med disse verber om bevægelse og position. Inden kursisterne går i gang med opgaven, er det en god idé at gennemgå den korte dialog i boksen og kommentere de markerede verber. I forlængelse af denne opgave er der en øvelse i øvebogen, hvor kursisterne får lejlighed til at arbejde videre med disse verber om bevægelse og position (Øvebog 5.9). Så kan du lære det Lærervejledning 22

23 20. Retnings- og stedsadverbier, side 81 I dansk bruger vi meget ofte de små retningsog stedsadverbier (hen/ henne, op/ oppe, ud/ ude osv.), når vi ønsker at fortælle om et bestemt sted eller en bevægelse mod et bestemt sted i relation til vores nuværende position eller en anden position: Når fx en person i Aarhus siger ned og nede i sætningerne Jeg skal ned til Sønderborg i weekenden og Mine forældre bor nede i Sønderborg, så er det netop for at signalere, at Sønderborg ligger syd for vedkommendes nuværende position, Aarhus. Kursisterne er typisk godt bekendte med disse retnings- og stedsadverbier fra modul 1 og 2, men da en del af dem stadig har vanskeligt ved at bruge dem korrekt, får de her mulighed for at arbejde lidt mere systematisk med dem. Som altid er det en god idé at gennemgå grammatikforklaringen, inden kursisterne går i gang med opgaven (18. RETNINGS- OG STEDSADVERBIER, side 179). Kapitel 6: Der, hvor jeg bor Fokus I dette kapitel skal kursisterne arbejde med emnet bolig, herunder forskellige boligtyper og måder at bo på, møbler og inventar, byliv og yndlingssteder i byen. Det primære formål med kapitlet er at udbygge kursisternes ordforråd om emnet, så de kan udtrykke sig mere præcist og nuanceret om dette fundamentale aspekt af hverdagslivet. Hvad det grammatiske fokus i kapitlet angår, får kursisterne her bl.a. lejlighed til at arbejde med sammenligninger, hypotesedannelser (af typen Hvis jeg vandt i Lotto, ville jeg købe en Ferrari ), det ubestemte pronomen nogen/ noget/ nogle og adverbierne jo og da. 1. Boligformer, side 84 Som med alle andre kapitler i Så kan du lære det, der indledes med en billedopgave, har denne opgave det dobbelte formål at spore kursisterne ind på kapitlets overordnede emne samt udbygge deres ordforråd. Særligt i arbejdet med det første arbejdsspørgsmål vil kursisterne typisk få brug for en del ord og udtryk, som mange af dem måske ikke kender i forvejen, fx hjemløs og parcelhus, så det er en god idé at afslutte opgaven med en fælles opsamling i plenum, hvor læreren skriver alle de relevante nye ord og udtryk på tavlen, der er kommet i spil i kursisternes gruppesamtale, og evt. supplerer med andre relevante ord/ udtryk. 2. Steder i byen, side 85 Langt størstedelen af kursisterne på DU3 er bosiddende i en by og bruger byen mere eller mindre aktivt, så i denne opgave får de en kærkommen lejlighed til snakke om emnet byliv og deres egen brug af byen, både i forhold til den by, de aktuelt bor i, og byer mere generelt. Det primære formål med opgaven er at give kursisterne mulighed for ikke blot at konsolidere deres eksisterende ordforråd om emnet, men også udbygge det. Til opgaven er der således tilføjet en ordforrådsboks med relevante ord, som kan være kursisterne en hjælp i arbejdet med at skulle beskrive billederne. Det er en god idé at understrege over for kursisterne, at arbejdsspørgsmål 1 ikke handler om at kunne identificere de faktiske steder, de ser på billederne; billederne har udelukkende til formål at illustrere nogle steder, der er typiske for en by. 6. Jeg er simpelt hen så træt af vores lejlighed, side 87 Denne opgave falder i to dele. I delopgave A skal kursisterne læse de seks korte dialoger, kigge på ordene/ udtrykkene i boksen på side 87 og indsætte dem i den rigtige form i dialogerne. Så kan du lære det Lærervejledning 23

24 (Husk at gøre kursisterne opmærksomme på, at nogle af ordene/udtrykkene skal bruges flere gange). Dialogerne er spækket med diverse relevante ord og udtryk om emnet boligformer og måder at bo på, så ud over at træne kursisternes læseforståelse har opgaven til formål at udbygge deres ordforråd om emnet. Delopgave B følger op med en mundtlig opgave, hvor kursisterne skal diskutere fordele og ulemper ved forskellige boligformer og ved at bo hhv. i byen og på landet. Inden kursisterne sættes til at lave opgaven, er det vigtigt at huske at gennemgå boksen med ordforråd. Opgaven er tænkt som klassearbejde, men har man et mere intensivt undervisningsforløb med et begrænset antal lektioner til rådighed, kan opgaven alternativt gives for som hjemmearbejde. 10. Rollespil: sammenligninger, side 92 For at kunne udtrykke sig om forskelle er man nødt til at kunne sammenligne. Formålet med denne mundtlige opgave er derfor at give kursisterne mulighed for at øve sig i at lave sammenligninger med hhv. komparativ + end og så som. Før kursisterne går i gang med opgaven, er det en god idé kort at gennemgå boksen med eksempler på sammenligninger, herunder at minde kursisterne om, at vi normalt bruger mere/ mindre sammen med tal (som i de tre sidste eksempler i boksen). Opgaven er tænkt som rollespil, men er man i tidsnød, kan man i stedet blot gennemgå de fire situationer i plenum, hvor læreren og kursisterne hjælpes ad med at lave sammenligningerne. 11. Min bolig og mit kvarter, side 93 Som med alle andre opgaver i lærebogsmaterialet, der indeholder en ordforrådsboks, er det vigtigt at gennemgå ordene/ udtrykkene i boksen, inden kursisterne går i gang med opgaven, så de er bedre klædt på til at snakke om arbejdsspørgsmålene. Husk at minde kursisterne om, at de også skal prøve at snakke om fordele og ulemper ved det sted, de bor, for når man skal tale om fordele og ulemper, vil det ofte være oplagt at lave sammenligninger, og derved får kursisterne lejlighed til at repetere de sammenligningskonstruktioner, de netop har gjort brug af i den forudgående opgave, 10. Rollespil: sammenligninger (side 92). 15. Til salg, side 94 I denne mundtlige opgave skal kursisterne kigge på tre boligannoncer og afgøre, om de ville købe de tre boliger, og hvilken af boligerne de ville købe, hvis de skulle købe én af dem. Det primære formål med opgaven er at give kursisterne mulighed for at træne argumentation på dansk, da de er nødt til at begrunde deres valg og fravalg af bolig. Derudover får de her føjet nogle vigtige ord og udtryk om boligen til deres ordforråd (beliggenhed, grund osv.), samtidig med at de præsenteres for eksempler på det ofte ret klichefyldte sprog, der huserer på det danske boligmarked (fx velholdt, håndværkertilbud). 16. Solgt!, side 95 I denne opgave skal kursisterne arbejde sammen to og to og agere ejendomsmæglere: De skal selv lave en boligannonce og derefter forsøge at sælge deres bolig til et andet kursistpar i klassen. Opgaven giver kursisterne lejlighed til at anvende det ordforråd om boligen, de netop har arbejdet med i den forudgående opgave, 15. Til salg (side 94). Hvis tiden tillader det, er det en god idé at tage en afsluttende opsamling i plenum, hvor hvert kursistpar fortæller, om de har købt og/ eller solgt, og hvorfor/ hvorfor ikke. 18. Hypoteser, side 96 I de to arbejdsspørgsmål i 15. Til salg (side 94) møder kursisterne to hypotesekonstruktioner Så kan du lære det Lærervejledning 24

25 med verbet i datid: Ville I købe boligen? og Hvilken af boligerne ville I vælge, hvis I skulle købe én af dem? Sådanne hypotesekonstruktioner, der peger på en principielt mulig fremtid, er uhyre frekvente i dansk, så i denne opgave får kursisterne lejlighed til at arbejde lidt mere systematisk med denne type hypotesekonstruktion. 19. Linda og Bjørn i Ikea, side 94 I denne dialog præsenteres kursisterne for en del nye ord om møbler og inventar, som er vigtige bestanddele i enhver bolig. Ud over at bidrage til kursisternes ordforråd om boligen er formålet med opgaven også at fokusere på adverbierne jo og da (delopgave B) samt det ubestemte pronomen nogen/ noget/ nogle (delopgave C). Kursisterne er stødt på både jo og da og nogen/ noget/ nogle mange gange før, da disse ord er særdeles hyppige i dansk, og her får de lejlighed til at arbejde med dem lidt mere systematisk. Som altid er det en god idé at gennemgå grammatikforklaringerne, inden kursisterne går i gang med delopgave B og C (7. JO og DA, side 172 og 19. Det ubestemte pronomen NOGEN/ NOGET/ NOGLE, side 180). Dialogen er relativt kort og sprogligt ikke så krævende, så opgaven kan laves som rent klassearbejde: Dialogen afspilles i klassen, mens kursisterne sideløbende læser teksten, og kursisterne går efterfølgende i gang med delopgave B og C. Er tiden knap, kan dialogen dog gives for som hjemmearbejde. Øvebogens kapitel 6 indeholder desuden en øvelse, hvor kursisterne kan arbejde videre med nogen/ noget/ nogle (Øvebog 6.3). 22. Rollespil: Hvad skal vi tage med?, side 99 I dette rollespil præsenteres kursisterne for en masse forskelligt boliginventar, og de skal så prøve at blive enige om, hvad de skal tage med i deres nye lejlighed. Ud over at give dem nogle nye ord om inventar til deres ordforråd har opgaven også til formål at give dem mulighed for at træne argumentation på dansk, da de i tilfælde af uenighed er nødt til at argumentere for, hvorfor visse af de afbildede ting skal med og andre ikke. Det er en god idé at tage en afsluttende opsamling i plenum, hvor læreren skriver alle relevante nye ord og udtryk på tavlen, særligt i forbindelse med delopgave B, hvor kursisterne skal snakke om, hvilke adjektiver man kan bruge til at beskrive de forskellige ting på billederne. Dette gør selvfølgelig, at opgaven kan ende med at være noget tidskrævende, men det er efter vores mening umagen værd, da beherskelsen af et stort repertoire af adjektiver betyder, at kursisterne vil kunne udtrykke sig mere præcist om et givent emne. 23. Hvad skal vi give dem?, side 100, og 24. Efter brylluppet, side 101 Det primære formål med disse to opgaver er at konsolidere og udbygge kursisternes ordforråd om møbler og inventar; derudover får kursisterne også trænet lytteforståelse i opgave 24. De to opgaver kan laves uafhængigt af hinanden, men hænger alligevel sammen, for så vidt som de to hovedpersoner, Julie og William, går igen i begge opgaver. Kapitel 7: Velbekomme Fokus I dette kapitel skal kursisterne arbejde med emnet mad, herunder madvaner og madkultur, økologi og dansk landbrug, køkkenudstyr og madlavning. Det primære formål med kapitlet er at udbygge kursisternes ordforråd og viden om emnet, så de kan udtrykke sig mere præcist og nuanceret om ikke kun deres eget forhold til mad, men også madvaner og madkultur mere generelt. Hvad det grammatiske fokus i kapitlet angår, Så kan du lære det Lærervejledning 25

26 får kursisterne her lejlighed til endnu engang at arbejde med da og når (som i kapitel 3) og flere/ mere og færre/ mindre (som i kapitel 5), og der er også fokus på brugen af hvis og om samt s-passiv. 1. Madvaner, side 105 Som med alle andre kapitler i Så kan du lære det, der indledes med en billedopgave, har denne opgave det dobbelte formål at spore kursisterne ind på kapitlets overordnede emne samt udbygge deres ordforråd. Det er som altid en god idé at tage en afsluttende opsamling i plenum, hvor læreren skriver alle de nye ord og udtryk om mad og madvaner på tavlen, der er kommet på bordet i kursisternes gruppesamtale, og evt. supplerer med andre relevante ord og udtryk. 2. Fakta om danskernes madvaner, side 106 Denne opgave præsenterer kursisterne for en række fakta om danskernes madvaner og falder i to dele: I delopgave A skal kursisterne indsætte mere eller flere i de første 10 sætninger og færre eller mindre i de næste 10, og i delopgave B skal de snakke om, om der er nogen af informationerne, der overrasker dem. Som nævnt ovenfor har kursisterne allerede haft mulighed for at arbejde med flere/ mere og færre/ mindre i kapitel 5 (9. Danskernes motionsvaner, side 68), så dette er en fin lejlighed til at få repeteret et grundlæggende grammatisk fænomen tællelige vs. utællelige substantiver som ofte volder kursisterne en del besvær. Husk, at kursisterne også kan læse en kort forklaring af brugen af mange, meget, få og lidt på side Man sparer så meget tid, side 111 I denne tekstopgave møder kursisterne Jakob, Oscar og Emilie, der snakker lidt om, hvor og hvordan de køber deres mad. Ud over at træne kursisternes læseforståelse er formålet med opgaven at udbygge kursisternes ordforråd og i særdeleshed præsentere dem for en række relevante ord og udtryk om mad og madindkøb. Teksten er relativt lang og indeholder en del ord, som for mange kursisters vedkommende vil være nye, så vi anbefaler, at teksten læses hjemme. Det er en god idé at gennemgå de to bokse, der optræder umiddelbart efter teksten, inden kursisterne kaster sig over arbejdsspørgsmålene (side 112): Den første boks indeholder en række relevante ord, som kursisterne kan få brug for i arbejdet med arbejdsspørgsmålene til teksten, og den anden boks er en påmindelse om nogle faste præpositionsforbindelser i forhold til bestemte typer indkøbssteder. 12. Hvis og om, side 113 Mange kursister har problemer med at anvende de højfrekvente konjunktioner hvis og om korrekt, så det får de mulighed for at arbejde med i denne lille opgave. I modsætning til de fleste andre grammatikopgaver i grundbogen, hvor vi anbefaler, at man gennemgår grammatikforklaringen først, er idéen her, at kursisterne starter med at kigge på eksemplerne i boksen og snakke om, hvornår man bruger hhv. hvis og om, og først derefter gennemgår man så grammatikforklaringen på side 174. Kursisterne har ganske givet arbejdet med hvis og om tidligere i deres danskuddannelsesforløb, så her mener vi, de skal have muligheden for selv at formulere nogle regler for brugen af hvis og om. Er tiden knap, kan læreren dog også vælge blot at forklare eksemplerne i boksen i plenum. De fire sætninger i boksen er taget fra teksten i 10. Man sparer så meget tid (side 111). I øvebogen har kursisterne mulighed for at arbejde mere systematisk med brugen af hvis og om (Øvebog 7.1). Så kan du lære det Lærervejledning 26

27 13. Da og når, side 113 Kursisterne har allerede arbejdet med da og når i kapitel 3 (side 41), men da mange af dem til stadighed har svært ved at anvende de to konjunktioner korrekt, får de her lejlighed til at arbejde med dem igen. Som med den forudgående grammatikopgave med hvis og om anbefaler vi, at man venter med at gennemgå grammatikforklaringen på side 174, til kursisterne har haft mulighed for selv at formulere nogle regler for brugen af da og når. Er tiden knap, kan læreren dog også vælge blot at forklare eksemplerne i boksen i plenum. De to første sætninger i boksen er taget fra teksten i 10. Man sparer så meget tid (side 111), mens den tredje sætning skal illustrere, at man også bruger når om noget, der skete flere gange i fortiden. I øvebogen har kursisterne mulighed for at arbejde mere systematisk med brugen af da og når (Øvebog 7.2). 14. Dansk landbrug og fødevareproduktion, side 114 Denne opgave falder i to dele: Delopgave A er en klassisk øvelse i lytteforståelse, hvor kursisterne hører en række fakta om dansk landbrug og fødevareproduktion og skriver de rigtige tal på de tomme felter. Delopgave B er en mundtlig opgave, hvor kursisterne får mulighed for at snakke om de informationer, de møder i delopgave A, samt snakke om fødevareproduktion og fødevareimport og -eksport i andre lande, de kender. Der vil typisk dukke en masse nye ord om mad og fødevarer op i delopgave B, så hvis tiden tillader det, kan det være en god idé at tage en fælles opsamling til sidst, hvor læreren skriver alle nye, relevante ord på tavlen. 15. Man har en stor frihed, side 115 I denne video møder kursisterne 27-årige Andreas, der fortæller lidt om livet som økologisk landmand. Andreas kan til tider godt være lidt svær at forstå, så i modsætning til alle andre videoopgaver i Så kan du lære det har vi her valgt at skrive hele videointerviewet ud i grundbogen, så kursisterne kan læse udskriften, samtidig med at de ser videoen. Seks steder i videoudskriften har vi dog udeladt en kortere sætning, og disse seks sætninger skal kursisterne så lytte sig frem til og skrive på de tomme felter (delopgave A). Har man god tid og en sprogligt stærk kursistgruppe kan man vælge at lave opgaven i klassen, hvor videoen afspilles to-tre gange og kursisterne sideløbende udfylder de tomme felter. Som med alle andre videoopgaver i lærebogsmaterialet vil vi dog anbefale, at videoen gives for som hjemmearbejde, både fordi den er relativt lang, og fordi der er stor forskel på, hvor mange gange de enkelte kursister har behov for at se den for at kunne skrive de manglende sætninger. 16. Hygge i samtalekøkkenet, side 117 I denne dialog bevæger vi os ud i køkkenet og udbygger kursisternes ordforråd om køkkener, køkkenudstyr og madlavning, samtidig med at kursisterne endnu engang får skærpet deres læseforståelse. I flere af de efterfølgende opgaver er der ligeledes fokus på at udvide kursisternes ordforråd om køkkenudstyr, service og madlavning, alt sammen for at gøre kursisterne bedre i stand til at kunne sætte ord på en central del af hverdagslivet. Dialogen er relativt lang og byder på en del nye ord og udtryk, så vi anbefaler, at kursisterne læser den hjemme, før de snakker om arbejdsspørgsmålene på side I hvert fald, side 119 Kursisterne er helt sikkert stødt på dette hyppigt brugte udtryk tidligere i deres danskuddannelsesforløb, så her får de kort forklaring af, hvad det betyder. At vi har lagt denne lille opgave her, skyldes, at udtrykket optræder i dialogen i den forudgående opgave, 16. Hygge i samtalekøkkenet, side 117 (Det andet eksempel i boksen er således hentet fra denne dialog). I forlængelse heraf indeholder Så kan du lære det Lærervejledning 27

28 øvebogen en øvelse, hvor kursisterne får mulighed for at arbejde lidt mere systematisk med i hvert fald (Øvebog 7.8). 19. I køkkenet På bordet, side 120 I disse to ordforrådsopgaver får kursisterne lejlighed til at arbejde med en masse relevante ord om køkkeninventar/-udstyr og service. Som det fremgår af opgaveinstruktionerne i grundbogen, skal kursisterne beskrive en række af de genstande, der optræder på listerne, for hinanden uden at sige, hvilken genstand de beskriver, og deres partner skal så prøve at gætte, hvilken genstand der er tale om. Som med bogens mange krydsords- og ud-på-gulvetopgaver er formålet med opgaven således ikke kun konsolidering af nyt ordforråd, men også repetition af eksisterende ordforråd, da kursisterne ofte må trække på hele deres aktive ordforråd, når de skal forklare de forskellige ord for hinanden. Det er en god idé at bede kursisterne læse ordene i de to opgaver hjemme, inden opgaven laves i klassen, således at både dén, der forklarer, og dén, der gætter, er godt bekendte med ordenes betydning, når de går i gang med opgaven. 21. Når man laver mad, side 121 I denne todelte ordforrådsopgave præsenteres kursisterne for en lang række centrale verber om madlavning samt en række substantiver om køkkenudstyr. Delopgave A er primært en udtaleøvelse, hvor læreren læser verberne og substantiverne op, kursisterne gentager i kor, og læreren retter eventuelle udtalefejl. I delopgave B skal kursisterne mundtligt lave en masse sætninger for hinanden, hvor de bruger nogle af disse mange nye ord om madlavning og køkkenudstyr; på den måde får de lejlighed til at øve sig i at anvende dette nye ordforråd. Det er en god idé kort at gennemgå boksen med eksempler, så kursisterne er godt klædt på til den mundtlige opgave. 23. Opskrifter, side 122 Kursisterne er blevet præsenteret for blive-passiv i kapitel 2, og nu er turen så kommet til s-passiv. Kursisterne vil givetvis have set s-passiv mange gange før, bl.a. i brugsanvisninger, instruktioner og opskrifter, så formålet med denne opgave er at give dem mulighed for at arbejde lidt mere systematisk med dette højfrekvente grammatiske fænomen. I tråd med kapitlets tema om mad og madvaner er der her fokus på den frekvente brug af s-passiv i opskrifter: Først gennemgår læreren i plenum de to versioner af samme sandkageopskrift den ene version med imperativ, og den anden med s-passiv og derefter skal kursisterne kigge på den efterfølgende opskrift på verdens bedste brød. Hele opskriften er skrevet med verberne i imperativ (version 1), og kursisterne skal så skrive version 2 færdig, denne gang med verberne i s-passiv. I øvebogen er der to øvelser, hvor kursisterne får mulighed for at arbejde videre med hhv. imperativ og s-passiv i opskrifter (Øvebog ). 24. En god ret, side 124 Det er vigtigt at understrege over for kursisterne, at dette først og fremmest er en mundtlig øvelse, og at de derfor ikke skal skrive den opskrift, de har valgt at fortælle om (De må dog gerne skrive stikord). Man bør ligeledes præcisere over for kursisterne, at de her ikke behøver bruge imperativ eller s-passiv; det vigtigste med denne opgave er, at de får arbejdet med nogle af de mange nye ord og udtryk om madlavning, som de har mødt i kapitlet, i en noget friere mundtlig form. I boksen har vi valgt nogle ret simple retter, som kursisterne erfaringsmæssigt ikke har Så kan du lære det Lærervejledning 28

29 større problemer med at skulle fortælle om her på modul 3. Har man en gruppe sprogligt stærke kursister kan man godt lade dem tale om andre retter end dem, vi har foreslået i boksen, men da opskrifter meget hurtigt bliver sprogligt ganske komplicerede, vil vi generelt anbefale, at man blot holder sig til de foreslåede retter. Kapitel 8: Fritidsinteresser Fokus Temaet i dette kapitel er fritidsinteresser. Hvad vi går og laver i fritiden, er en væsentlig del af hverdagslivet, så det overordnede formål med dette kapitel er at udbygge kursisternes ordforråd om emnet, så de kan udtrykke sig mere præcist og nuanceret om ikke kun deres egne fritidsinteresser, men også andre gængse fritidsinteresser. Vi kommer vidt omkring i kapitlet og møder en masse mennesker med mange forskellige fritidsinteresser, og kapitlet byder også på en del mundtlige og skriftlige opgaver, hvor kursisterne får mulighed for at arbejde med emnet. Hvad det grammatiske fokus i kapitlet angår, får kursisterne blandt andet lejlighed til at arbejde med refleksive verber samt de beslægtede verber at møde og at mødes. 1. Mine fritidsinteresser, side 126 Det primære formål med denne indledende opgave er at spore kursisterne ind på kapitlets overordnede emne samt udbygge deres ordforråd. Det er som altid en god idé at tage en afsluttende opsamling i plenum, hvor læreren skriver alle de nye ord og udtryk om fritidsinteresser på tavlen, kursisterne har anvendt i deres gruppesamtale, og evt. supplerer med andre relevante ord og udtryk. Denne opgave er en mundtlig øvelse; i den efterfølgende opgave, 2. Skriftligt hjemmearbejde: Mine fritidsinteresser (side 127), får kursisterne mulighed for at arbejde skriftligt med de samme arbejdsspørgsmål. 4. Det kilder lidt i maven, side 128 Ud over at træne kursisternes læseforståelse har denne opgave til formål at præsentere kursisterne for en række fritidsinteresser og samtidig udbygge deres ordforråd om emnet. Og så er dette den tredje opgave i Så kan du lære det, hvor kursisterne to og to skal lave en passende overskrift (De to første overskriftsopgaver er i kapitel 1, side 4 og kapitel 5, side 64). Det er en god idé at minde kursisterne om, at de gerne må være lidt kreative og prøve at hæve sig over det rent beskrivende sprog: De skal prøve at lave nogle korte, fængende (avis)overskrifter og ikke skrive en længere smøre om, hvad der sker i de fem monologer. Har kursisterne dette for øje, kan der ofte komme nogle rigtig gode og sjove overskrifter i spil. 5. Interview, side 129 I denne opgave bliver der stillet et spørgsmål til hver af de fem personer i de fem monologer i 4. Det kilder lidt i maven (side 128), og kursisterne skal så to og to skrive et adækvat svar. Når alle kursistpar er færdige, præsenterer de deres svar i plenum. Hvis man har rigtig god tid, kan man eventuelt supplere med en ekstra øvelse, hvor kursisterne arbejder sammen to og to og laver ét ekstra spørgsmål til én af personerne i de fem monologer: Når de er færdige, skriver de deres spørgsmål på tavlen, alle kursistpar skriver et passende svar på de nye spørgsmål, og til sidst præsenterer hvert kursistpar deres svar i plenum. 7. At møde og at mødes, side 130 Tvillingeverberne at møde og at mødes er meget frekvente i dansk, men en del kursister har svært ved at anvende dem korrekt, så her Så kan du lære det Lærervejledning 29

30 får de muligheden for at arbejde lidt med dem. Når vi har valgt at lægge opgaven her, skyldes det, at verberne optræder i to af monologerne i 4. Det kilder lidt i maven (side 128). Som altid anbefaler vi, at man starter med at gennemgå den medfølgende grammatikforklaring (21. Verberne at møde og at mødes, side 182), og dernæst kan kursisterne to og to lave øvelsen med at møde og at mødes i øvebogen (Øvebog 8.3). 8. Refleksive verber, side 131 Kursisterne er helt sikkert stødt på refleksive verber mange gange før i deres danskuddannelsesforløb, så denne opgave skal primært ses som repetition af dette fænomen. I den første boks er der tre sætninger med et refleksivt verbum; sætningerne er alle taget fra monologerne i 4. Det kilder lidt i maven (side 128). I den anden boks bliver kursisterne mindet om det refleksive pronomens bøjningsformer, og i den tredje boks kommer så inputtet til den egentlige opgave, hvor kursisterne to og to skal lave så mange sætninger med de refleksive verber i boksen, som de kan. Det er som altid med denne type opgave en god idé at huske kursisterne på, at dette er en mundtlig opgave, hvor de ikke skal skrive, men blot snakke. De refleksive verber i den tredje boks er alle hentet fra de første otte kapitler i Så kan du lære det, og således er dette også en ordforrådsøvelse, hvor kursisterne får lejlighed til at repetere og konsolidere deres eksisterende arsenal af refleksive verber. I øvebogen får kursisterne mulighed for at arbejde videre med de refleksive verber (Øvebog 8.4). 11. Rollespil, side 132 I denne opgave skal kursisterne først spille de tre rollespil to og to (delopgave A) og dernæst skrive et nyt rollespil, som kursistparret til venstre for dem derefter skal spille (delopgave B). Når kursisterne to og to har lavet rollespillene i delopgave A, kan man hvis tiden tillader det lade forskellige kursistpar spille rollespillene igen i plenum. Når kursisterne i delopgave B har spillet det nye rollespil, som de har fået af et andet par i klassen, kan man ligeledes lade dem sende rollespillene videre til næste par, så de på den måde får gennemspillet flere af de nye rollespil forfattet af deres klassekammerater. 14. På krybdyrsmesse i Rødovre, side 133, og 15. Danskerne og deres kæledyr, side 134 Som med mange andre befolkninger i verden bruger mange danskere en stor del af deres fritid på deres kæledyr, så derfor har vi valgt at lave disse to opgaver, hvor kursisterne præsenteres for en masse relevante ord og udtryk, som de fremover kan trække på, når talen falder på emnet kæledyr. I videoen i opgave 14 møder kursisterne to danskere, der holder nogle lidt anderledes kæledyr (hhv. afrikanske dværgpindsvin og slanger), og i opgave 15 skal kursisterne først lytte og indsætte de rigtige tal på de tomme felter (delopgave A) og derefter diskutere de seks arbejdsspørgsmål to og to (delopgave B). I arbejdet med opgave 15 er det en god idé at tage en afsluttende fælles gennemgang af de seks arbejdsspørgsmål i delopgave B, hvor læreren skriver alle de relevante, nye ord og udtryk på tavlen, der er kommet i spil i kursisternes gruppesamtale. Dette kan godt gøre opgaven noget tidskrævende, men det er efter vores mening godt givet ud, da der ofte dukker rigtig mange gode ord og udtryk op, som kursisterne kan føje til deres ordforråd, især i arbejdet med det sjette og sidste arbejdsspørgsmål ( Har I nogen gode råd til, hvordan man passer en hund/ kat/ fugl/ akvariefisk/ kanin/ slange/? ). Så kan du lære det Lærervejledning 30

31 17. Frederikssund vikingespil: Sagnet om Helga, side 136, og 18. Lidt om vikingerne, side 137 Mange kursister ved ikke så meget om dansk historie, før de flytter til Danmark, men de har næsten alle hørt om vikingerne. Normalt er de fleste kursister også meget interesserede i at vide noget mere om denne del af Danmarkshistorien, så det får de mulighed for i disse to opgaver. I de to videoer i opgave 17 kommer kursisterne en tur til vikingespillet i Frederikssund: I den første video fortæller tre besøgende lidt om, hvorfor de er til vikingespil, og i den anden video møder kursisterne to danske amatørskuespillere, der har valgt at bruge en stor del af deres fritid på at medvirke i vikingespillet. Opgave 18 består af tre korte uddelingstekster med en række historiske oplysninger om vikingerne og vikingetiden. Nogle af kursisterne får tekst 1, nogle tekst 2 og nogle tekst 3; de læser deres tekst hjemme, den efterfølgende mødegang finder de en partner, der har læst en af de andre tekster, og de genfortæller så deres tekster for hinanden. Når de er færdige, finder de en ny partner, der har læst den tredje tekst, og de genfortæller deres teksten for hinanden. Alternativt sætter kursisterne sig sammen tre og tre fra starten alle med en forskellig tekst og genfortæller deres tekster for hinanden. 19. Et stykke historie, side 137 I forlængelse af arbejdet med vikingerne i opgave 17 og 18 skal kursisterne her forberede en kort mundtlig præsentation, der handler om en konkret historisk begivenhed eller periode i det land, de kommer fra. Når vi i instruktionerne i grundbogen skriver, at kursisterne skal lave noget research om emnet, er det en god idé at præcisere over for kursisterne, at det er helt i orden at bruge Wikipedia og lignende kilder og på samme måde er det selvfølgelig ikke et krav, at kursisterne benytter sig af dansksproget kildemateriale; det er trods alt kun modul 3. Det vigtigste er, at de får fortalt om en konkret historisk begivenhed eller periode i det land, de kommer fra, på dansk. Kapitel 9: Historier Fokus Dette kapitel handler om de historier, der fortælles i bøger, film, reklamer, nyhedsmedier osv. Det overordnede formål med kapitlet er at give kursisterne lejlighed til at arbejde med forskellige former for historiefortælling, så de bliver mere bevidste om, hvordan man skruer en god, sammenhængende historie sammen. Således indeholder kapitlet blandt andet flere forskellige mundtlige såvel som skriftlige opgaver, hvor kursisterne selv skal fortælle forskellige slags historier. I arbejdet med at fortælle historier vil kursisterne naturligvis skulle bruge et berettende sprog og dermed også flere forskellige tider af verberne, så et andet formål med kapitlet er at give kursisterne endnu en lejlighed til at øve sig i den korrekte brug af verbernes tider. Hvad ny grammatik i kapitlet angår, får kursisterne denne gang lejlighed til at arbejde med hvem vs. hvem der (og hvad vs. hvad der osv.). 1. Bøger og film, side 138 I denne indledende kombiopgave skal kursisterne først beskrive, hvad de ser på billederne, og dernæst snakke om deres egne læse- og filmvaner. Et par af arbejdsspørgsmålene Har jeres læsevaner ændret sig? / Har jeres filmvaner ændret sig? lægger op til brug af datid, førnutid og evt. førdatid, så med opgaven får kursisterne også lejlighed til at øve sig i at anvende forskellige tider af verberne. Derudover er opgaven med til at konsolidere og udbygge kursisternes ordforråd. Det er som altid en god idé at tage en Så kan du lære det Lærervejledning 31

32 afsluttende opsamling i plenum, hvor læreren skriver alle de relevante nye ord og udtryk på tavlen, der er kommet i spil i kursisternes gruppesamtale, og evt. supplerer med andre relevante ord. I forbindelse med det sidste arbejdsspørgsmål Hvilke adjektiver kan man bruge til at beskrive bøger og film? kan læreren evt. supplere med følgende adjektiver (hvis ikke allerede kursisterne selv har nævnt dem): god, dårlig, interessant, fed, fængende, sjov, kedelig, romantisk, fascinerende, trist, deprimerende, (u)realistisk, velskrevet, klichéfyldt, trist, sørgelig, underholdende, opløftende, dramatisk, morsom, skæg, uhyggelig, skræmmende, nervepirrende, gribende, rørende, bevægende, mærkelig, underlig, anderledes, forvirrende, langtrukken, spændende, (u)forudsigelig, rystende, chokerende, sentimental, tragisk, komisk, farverig, voldsom, voldelig, fjollet, vulgær, plat, tankevækkende, søvndyssende, foruroligende, provokerende, uforglemmelig, klassisk, nyskabende, skuffende, overraskende 2. Der er jo forskel på virkelighed og fiktion, side 139 I denne dialog møder kursisterne to venner, der snakker lidt om deres læse- og filmvaner. Det femte og sidste arbejdsspørgsmål til dialogen lægger op til, at kursisterne skal finde de mange kraftudtryk, der bruges i dialogen, så ud over at træne læseforståelse og ordforråd har opgaven til formål at fokusere lidt på nogle af de mange kraftudtryk, vi har i dansk, og som kursisterne sikkert allerede er stødt på flere gange før. Dialogen er relativt lang og byder på en række ord og udtryk, der vil være ukendte for mange af kursisterne, så det anbefales, at teksten gives for som hjemmearbejde. Husk i den forbindelse at minde kursisterne om, at det er en god idé også at lytte til indtalingen, mens de læser dialogen derhjemme, så de kan gøre sig nogle notater vedrørende udtalen. Og har man god tid til rådighed, kan man ligeledes vælge at afspille dialogen i klassen, så kursisterne får lejlighed til at (gen)høre dialogen, inden de snakker om den to og to. 4. Hvem og hvem der, side 141 I denne opgave præsenteres kursisterne for et grammatisk fænomen, som de fleste af dem ikke kender fra deres eget sprog, nemlig det fænomen, at vi i dansk tilføjer der, når hvem/ hvad/ hvilken og hvor er subjekt i en ledsætning. Det er vigtigt, at kursisterne får mulighed for at arbejde lidt med dette, da det er så utrolig frekvent i dansk, men for mange af dem tager det ofte lidt tid, før de helt forstår denne grammatiske konstruktion, så det er vigtigt at afsætte god tid til opgaven. Vi har valgt at lægge opgaven netop her, fordi konstruktionen hvem der optræder et par gange i dialogen i den forudgående opgave, 2. Der er jo forskel på virkelighed og fiktion, side 139 (De tre sætninger i boksen er alle taget fra denne dialog). Som altid med ny grammatik anbefaler vi, at man indleder med at gennemgå grammatikforklaringen i plenum (22. Hvem (der), hvad (der), hvilken (der), hvad for en (der) og hvor ( ) der, side 183). Herefter laver kursisterne to og to den tilhørende opgave i øvebogen (Øvebog 9.3). Bemærk, at vi i grammatikforklaringen ikke kun taler om hvem/ hvem der, men også de andre højfrekvente konstruktioner hvad/ hvad der, hvilken/ hvilken der, hvad for en/ hvad for en der og hvor/ hvor ( ) der, ligesom øvelse 9.3 i øvebogen gør brug af alle de forskellige konstruktioner. Der kan være kursister, der til at begynde med har lidt svært ved at løse opgaven i øvebogen (Øvebog 9.3), ganske enkelt fordi de ikke har helt styr på, hvad en hovedsætning er, og hvad en ledsætning er. Derfor kan det være en overordentlig god idé at starte med at bruge 5-10 minutter på at repetere/ forklare forskellen på hovedsætninger og ledsætninger, inden kursisterne laver opgaven i øvebogen, således Så kan du lære det Lærervejledning 32

33 at de er tilstrækkeligt klædt på til at løse opgaven. 5. Til gengæld, side 142 Kursisterne har ganske givet mødt det højfrekvente adverbial til gengæld mange gange før, men de har måske aldrig arbejdet med det særlig systematisk; det får de så muligheden for i denne lille opgave, hvor læreren først forklarer eksemplet i boksen (der er hentet fra 2. Der er jo forskel på virkelighed og fiktion, side 139), og kursisterne derefter laver øvelse 9.4 i øvebogen. Hvis tiden tillader det, kan øvelsen laves i klassen, men er tiden knap, gives øvelsen for som hjemmearbejde. 6. Diskussion, side 142 I denne mundtlige opgave skal kursisterne tre og tre diskutere en række udsagn, der alle handler om bøger og film. Formålet med opgaven er primært at give kursisterne lejlighed til at øve sig i at argumentere på dansk. I den forbindelse er det vigtigt kort at gennemgå den medfølgende boks og opfordre kursisterne til at gøre brug af fraserne i boksen. Når det mundtlige arbejde er færdigt, kan man evt. også bede kursisterne vælge to-tre af diskussionspunkterne og kommentere dem skriftligt (skriftligt hjemmearbejde). Har man god tid til rådighed og har man fagligt stærk klasse kan man også vælge nogle af diskussionspunkterne ud og inddele klassen i små grupper à 3-4 personer, hvor to grupper arbejder med ét af de udvalgte diskussionspunkter, to andre grupper arbejder med et andet, to andre grupper igen arbejder med et tredje osv.: For hvert af de udvalgte diskussionspunkter gælder det, at de to grupper skal indtage modsatrettede synspunkter, således at den ene gruppe skal være enig i udsagnet, mens den anden skal være uenig. De to grupper skal hver især finde argumenter for deres synspunkter, og til sidst skal de så fremføre deres argumenter i plenum. Afslutningsvis kan man så tage en fælles snak i plenum, hvor de øvrige kursister i klassen også kan give deres besyv med. Denne måde at arbejde med diskussionspunkterne på er noget mere tidskrævende, men omvendt får kursisterne rigtig god mulighed for at øve sig i at anvende et mere argumenterende sprog. 10. Teksttyper, side 144 I denne opgave er der fokus på forskellige teksttyper: Først skal kursisterne matche de ni tekststykker med teksttyperne i den afsluttende boks ( Teksttyper ), og dernæst skal de snakke om, hvad der karakteriserer sproget/ stilen i de ni tekster. Det primære formål med opgaven er at skærpe kursisternes bevidsthed om, hvilke sproglige virkemidler der typisk gøres brug af i en række specifikke tekstgenrer, således at de også bliver mere bevidste om de sproglige og stilistiske valg, de selv træffer, når de skriver forskellige slags tekster på dansk. Samtidig lægger opgaven op til, at kursisterne skal gøre brug af et mere ræsonnerende sprog de skal ræsonnere sig frem til, hvilke teksttyper der er tale om så inden de sættes i gang med opgaven, er det en god idé kort at gennemgå den indledende boks ( Prøv at bruge følgende udtryk, når I snakker sammen ), der indeholder nogle simple udtryk, der er typiske for det mere ræsonnerende sprog. 11. Reklamer, side 146 Kursisterne har netop stiftet bekendtskab med en typisk reklametekst i 10. Teksttyper (tekststykke 2, side 144), og i denne opgave skal de så selv forfatte en ultrakort reklametekst. Det primære formål med opgaven er at give kursisterne mulighed for at prøve kræfter med en tekstgenre, som de fleste af dem næppe er vant til at bruge. Med en så specifik genre som reklamer, hvor det først som sidst handler om at sælge et produkt, er kursisterne nødt til hele tiden at overveje deres sproglige og stilistiske Så kan du lære det Lærervejledning 33

34 valg, og dette kan være med til at skærpe deres sproglige bevidsthed mere generelt. 12. Nyheder, side 146, og 13. Jeg vil beskrive den uretfærdighed, der er i verden, side 147 Som med den forudgående opgave (11. Reklamer, side 146) ligger disse to opgaver i forlængelse af et af de tekststykker, kursisterne netop har arbejdet med i 10. Teksttyper (side 144), i dette tilfælde tekststykke 1, der er et brudstykke fra en typisk nyhedsartikel. Hvor opgave 12 er en kortere mundtlig diskussionsopgave, består opgave 13 af en uddelingstekst, som kursisterne skal arbejde med på en lidt anden måde, end de ellers er vant til i lærebogsmaterialet: I teksten der er et interview med den danske journalist Thomas Aue Sobol er interviewerens spørgsmål klippet ud, og kursisterne skal så to og to skrive nogle adækvate spørgsmål. Ud over at træne kursisternes læseforståelse mere generelt er opgaven således en øvelse i tekstsammenhæng, idet kursisterne skal forfatte nogle spørgsmål, der får interviewteksten til at hænge sammen. 13. Prinsessen på ærten (1835): Et eventyr af Hans Christian Andersen, side 148 Langt de fleste DU3-kursister har hørt om H.C. Andersen mange af dem har også læst noget af ham men de færreste har læst noget af ham på dansk. Det får de så mulighed for her, hvor de skal arbejde med et af Andersens korteste og mest letlæselige eventyr, Prinsessen på ærten. (Vi har forenklet og moderniseret sproget enkelte steder). Opgaven er tænkt som klassearbejde, hvor eventyret afspilles en eller to gange i klassen, hvorefter kursisterne snakker om arbejdsspørgsmålene (delopgave C). Alternativt kan eventyret gives for som hjemmearbejde. Ud over det åbenlyse formål at præsentere kursisterne for en af de vigtigste skikkelser i dansk kulturhistorie skal arbejdet med Prinsessen på ærten i denne opgave forberede dem på den efterfølgende opgave, 14. Der var engang (side 150), hvor de to og to selv skal skrive et eventyr (se kommentarer nedenfor). Bemærk, at der i det femte og sidste arbejdsspørgsmål i delopgave C er fokus på verbernes tider i eventyret; formålet med dette rent grammatiske arbejdsspørgsmål er udelukkende at give kursisterne en venlig påmindelse om, hvornår vi bruger datid, førnutid og førdatid. 14. Der var engang, side 150 I denne opgave skal kursisterne to og to skrive et ultrakort eventyr, der begynder med Der var engang og slutter med og de levede lykkeligt til deres dages ende. Ordene i ordforrådsboksen er udelukkende tænkt som inspiration, så det er vigtigt at præcisere over for kursisterne, at de ikke behøver bruge dem. Erfaringsmæssigt er opgaven noget tidskrævende, men det er efter vores mening umagen værd: Én ting er, at kursisterne typisk er meget glade for opgaven; hvad vigtigere er, får de her endnu en lejlighed til at øve sig i brugen af forskellige tider af verbet, da de fleste verber i et eventyr typisk vil være i datid, samtidig med at de måske også får brug for verber i førdatid og førnutid (for ikke at tale om nutid, infinitiv og/ eller imperativ). Som det fremgår af instruktionerne i grundbogen, skal kursisterne læse deres eventyr højt i klassen, når de har skrevet det færdigt (delopgave B). Har man god tid til rådighed, kan man eventuelt lægge lidt procesorienteret skrivearbejde ind før denne afsluttende præsentationsrunde: Når kursisterne har skrevet deres eventyr, giver de det til kursistparret til venstre for dem, der retter det og giver den tilbage; derefter gennemgår hvert kursistpar de eventuelle rettelser, de har fået, og først derefter læser de deres eventyr højt i plenum. Som en sidste arbejdsfase kan kursisterne til sidst aflevere deres eventyr til læreren, der retter og giver tilbage. Så kan du lære det Lærervejledning 34

35 Øvebogen til kapitel 9 indeholder yderligere to eventyr, hvor kursisterne skal arbejde med forskellige former for tekstsammenhæng: I Lotto-millionæren (Øvebog 9.5) skal de indsætte de rigtige sammenhængsmarkører (konjunktioner/ adverbialer), og i En tur i livets rutsjebane (Øvebog 9.11) skal de skrive de replikker, der mangler, for at få eventyret til at hænge sammen. Kapitel 10: Børn og unge i Danmark Fokus Temaet i dette sidste kapitel er børn og unge i Danmark, herunder børneopdragelse, ungdomsliv og unges brug af sociale medier. Formålet med kapitlet er ikke kun at udbygge kursisternes ordforråd om børne- og ungdomsliv mere generelt, men også at bibringe dem lidt viden om, hvad det vil sige at være barn og ung i dagens Danmark. Kapitlet er ganske varieret og byder på mange forskelligartede mundtlige og skriftlige opgaver, hvor kursisterne får rig mulighed for at arbejde med emnet. Som det eneste kapitel i Så kan du lære det introduceres der ingen ny grammatik i kapitlet. De fleste af øvelserne i øvebogens kapitel 10 er ligeledes repetition af grammatiske emner, kursisterne har mødt i tidligere kapitler. 1. Opdragelse, side 152 Det primære formål med denne indledende opgave er at spore kursisterne ind på et af kapitlets hovedemner, (børne-)opdragelse, samt udbygge deres ordforråd om emnet. Det er som altid en god idé at tage en afsluttende opsamling i plenum, hvor læreren skriver alle de nye ord og udtryk om opdragelse på tavlen, kursisterne har anvendt i deres gruppesamtale, og evt. supplerer med andre relevante ord og udtryk (som fx at gøre rent, at skælde ud/ få skældud, at være kræsen, at spise op, at være/ blive forkælet, at forkæle, at få lommepenge, at være (u)rolig, at sidde stille, at opføre sig pænt/ ordentligt/ dårligt, at række hånden op/ fingeren i vejret, at være uopdragen/ velopdragen, at larme, at være larmende, at opdrage (på) nogen). 2. Jeg synes selv, jeg er ret forkælet, side 153 I denne opgave møder kursisterne seks danske gymnasieelever, der meget kort fortæller om deres syn på opdragelse og om, hvordan de selv er blevet/ bliver opdraget. Sproget er rettet en smule til her og der, men ellers er de seks monologer ganske autentiske. Monologerne indeholder en del ord og udtryk, der for mange kursisters vedkommende vil være ukendte, så vi anbefaler, at de gives for som hjemmearbejde, inden kursisterne går i gang med at diskutere arbejdsspørgsmålene (delopgave C). Det primære formål med denne opgave er at give kursisterne et relevant ordforråd om emnet opdragelse, som de kan trække på, når de skal berette om deres egen opdragelse samt deres syn på opdragelse mere generelt. Kursisterne plejer at være meget glade for at arbejde med emnet opdragelse, så det er vigtigt at afsætte god tid til opgaven, også fordi der denne gang er ganske mange arbejdsspørgsmål og derudover en del nyt ordforråd, kursisterne skal forholde sig til. Umiddelbart efter arbejdsspørgsmål 7 er der således en boks med en række adjektiver og udtryk, som kursisterne kan gøre brug af i besvarelsen af spørgsmålet; det anbefales, at læreren kort gennemgår og forklarer boksen, inden kursisterne kaster sig over arbejdsspørgsmålene. På samme måde er det en god idé kort at gennemgå de to afsluttende ordforrådsbokse, inden kursisterne kigger på arbejdsspørgsmålene. Så kan du lære det Lærervejledning 35

36 5. Da jeg var barn, side 156 I denne lille mundtlige opgave skal kursisterne to og to snakke om deres barndom ud fra fire arbejdsspørgsmål. Det primære formål med opgaven er at give kursisterne lejlighed til endnu engang at øve sig i at berette om fortidige hændelser og derved få brugt verber i datid og førdatid (og eventuelt førnutid). I besvarelsen af de fire arbejdsspørgsmål vil kursisterne ofte begynde med adverbielle ledsætninger af typen Da jeg var barn, og Da jeg var teenager, osv. En del kursister glemmer dog tit, at sådanne adverbielle ledsætninger altid efterfølges af inversion i hovedsætningen, så i forlængelse af denne opgave er der en mundtlig øvelse i øvebogen, hvor kursisterne to og to skal øve inversion efter adverbielle ledsætninger (Øvebog 10.7). 8. Diskussion, side 157 I denne mundtlige opgave skal kursisterne tre og tre diskutere en række normative udsagn om, hvordan børn og unge bør opdrages. Det primære formål med opgaven er at give kursisterne mulighed for at øve sig i at argumentere på dansk; til det formål er det en god idé kort at gennemgå boksen med forslag til, hvordan kursisterne kan svare ( Prøv at svare sådan her: ), inden de går i gang med opgaven. Har man god tid, kan man eventuelt supplere med en ekstra opgave, hvor kursisterne tre og tre selv laver to normative udsagn om, hvordan børn og unge bør opdrages; når de har lavet deres udsagn, skriver de dem på tavlen, og alle kursistgrupper diskuterer til sidst de nye udsagn. 10. Om børn og unge i Danmark, side 158 I denne mundtlige opgave skal kursisterne to og to snakke om en række fakta om børn og unge i Danmark. Ud over at bibringe kursisterne noget mere viden om børn og unge i Danmark har opgaven til formål at udbygge deres ordforråd, idet de ofte får brug for en del nye ord i arbejdet med at besvare de otte arbejdsspørgsmål. Det er som altid en god idé at tage en afsluttende opsamling i plenum, hvor læreren skriver alle de nye ord og udtryk om opdragelse på tavlen, kursisterne har anvendt i deres gruppesamtale, og evt. supplerer med andre relevante ord og udtryk. 11. Rollespil: Hvad skal vi gøre?, side 159 I denne opgave skal kursisterne arbejde sammen tre og tre og først spille de tre rollespil, der alle handler om nogle situationer, hvor forældre og deres barn/ børn står over for et dilemma, og hvor de derfor skal prøve at blive enige om, hvad de skal gøre (delopgave A). I delopgave B skal kursisterne være mere kreative og selv lave et rollespil, som kursistgruppen til venstre for dem efterfølgende skal spille. Når kursisterne tre og tre har lavet rollespillene i delopgave A, kan man hvis tiden tillader det lade forskellige kursistgrupper spille rollespillene igen i plenum. Når kursisterne i delopgave C har spillet det nye rollespil, som de har fået af en anden kursistgruppe i klassen, kan man ligeledes lade dem sende rollespillene videre til næste kursistgruppe, så de på den måde får gennemspillet flere af de nye rollespil forfattet af deres klassekammerater. 12. Nye måder at være sammen på, side 160 I denne opgave møder kursisterne fem af de seks gymnasieelever, de allerede har mødt én gang før i kapitlet (2. Jeg synes selv, jeg er ret forkælet, side 153). I de fem monologer i opgaven fortæller de unge lidt om deres brug af sociale medier og om, hvad de synes er hhv. godt og dårligt ved de sociale medier. Langt de fleste DU3-kursister er selv flittige brugere af diverse sociale medier, så ud over at give dem et lille indblik i danske unges forhold til sociale medier har denne opgave til formål at udstyre Så kan du lære det Lærervejledning 36

37 dem med et ordforråd, som de kan trække på, når talen falder på sociale medier. Monologerne er relativt lange og indeholder en del nye ord og udtryk, så det anbefales, at kursisterne først læser dem hjemme, inden de snakker om dem i klassen. Den medfølgende boks præsenterer kursisterne for lidt fakta om danske unges brug af sociale medier; her kan man evt. bede kursisterne tage stilling til følgende ekstra spørgsmål: A) Er der nogen af informationerne i boksen, der overrasker jer? og B) Er situationen den samme, når man kigger på de unges brug af sociale medier der, hvor I kommer fra? 16. Det er fedt at være ung i dag, side 163 I denne videoopgave møder kursisterne de to gymnasieelever Emily og Anna, der fortæller lidt om, hvordan det er at være ung i dag (Kursisterne har allerede mødt Emily og Anna i 2. Jeg synes selv, jeg er ret forkælet, side 153, og 12. Nye måder at være sammen på, side 160). Emily og Anna fortæller begge en hel del om alt det, der kan være hårdt ved at være ung i dag, men Anna får også fortalt lidt om, hvad der er godt ved at være ung i dag, og hvad det bedste er i hendes liv lige nu. I forlængelse af dette kan man eventuelt slutte opgaven og bogen af med en lille ekstra mundtlig opgave, hvor kursisterne tre og tre skal fortælle hinanden om alt det i deres eget liv lige nu, der er godt og gør dem glade. Som med alle øvrige videoopgaver i kapitlet vil vi anbefale, at kursisterne ser videoen hjemme, inden den gennemgås i klassen, da det som tidligere nævnt er meget individuelt, hvor mange gange kursisterne har brug for at se en given video for at kunne svare på de tilhørende arbejdsspørgsmål. får de mulighed for at arbejde lidt mere systematisk med disse to højfrekvente sætningsindledere. Man kan eventuelt supplere med en lille skriftlig opgave, hvor kursisterne selv laver et par simple dialoger, hvor de bruger det er, fordi, samt et par dialoger, hvor de bruger det er derfor, (at). (En sådan skriftlig opgave kan enten gives for som hjemmearbejde eller hvis tiden tillader det laves parvis i klassen). Øvebog, øvelse 10.10, side 74, og øvelse 10.11, side 75 I disse to øvelser er der fokus på være og have som verber, der udtrykker en tilstand, og blive og få som verber, der udtrykker en forandring. Kursisterne har givetvis arbejdet med disse semantiske forskelle før, men da mange af dem har tendens til at bruge verberne forkert særligt er der mange, der bruger have, når de skal bruge få får de her mulighed for at arbejde lidt mere systematisk med dem. Husk at gennemgå og forklare eksemplerne i de indledende bokse, inden kursisterne laver øvelserne. (NB: Når vi i den indledende boks i øvelse skriver, at blive bl.a. bruges til at beskrive en forandring, er det blot for at tydeliggøre, at blive også kan bruges i situationer, hvor det ikke betyder forandring (i fx sætninger som Jeg bliver hjemme i dag og Hun blev siddende ). Øvebog, øvelse 10.3, side 70 Mange kursister har en tendens til at sige det er, fordi, når de i virkeligheden mener det er derfor, (at), så i denne lille øvelse Så kan du lære det Lærervejledning 37

38 3: Lyd- og videoudskrifter KAPITEL Det var bare rigtig, rigtig nederen, side 15 Video 1: Bettina Jeg hedder Bettina, jeg kommer fra Aalborg. Æh, vi har lige været en uge i Berlin, hvor der der det er en rigtig fantastisk by, æhm, der er kultur, der er historie og shopping, æh shopping, det var nok det, vi brugte mest af vores tid på. Video 2: Kathrine Jeg hedder Katrine, jeg kommer fra Hvidovre, og min bedste rejseoplevelse, det var, da jeg var med mine forældre i Barcelona. Æh, vi havde ikke rigtig set hinanden så meget, og æh jeg havde været på efterskole og sådan, så det var rigtig rart at bruge noget tid sammen med dem og min lillesøster, for den sags skyld så, øh ja, det var rigtig rart. Min værste rejseoplevelse, det var nok engang, hvor jeg var i Berlin med mine forældre, rigtig teenagesur og tvær, jeg ville egentlig bare gerne være derhjemme og være sammen med alle mine venner Og så regnede det, og alt havde lukket, og det var bare sådan lige helligdagene, så det var bare rigtig, rigtig nederen. Video 3: Laura Jeg hedder Laura, og jeg kommer fra København. Øhm, min bedste rejseoplevelse må nok være på Bali, øhm, hvor vi havde en turguide, som tog os med hjem i hans egen by, og han viste os, øh, deres tempel til sådan en meget speciel aften, hvor at vi blev velsignet af hans, øh, mor og sådan noget, men vi forstod overhovedet ikke, hvad hun sagde Det var en meget speciel og intim oplevelse, og min værste rejseoplevelse, det må nok være, øh, Palma i Mallorca, for jeg synes, det ikke rigtig havde nogen charme. Video 4: Martin Jeg hedder Martin og kommer fra København. Min bedste rejse, det var en spontan tur til Venedig. Æh, sad torsdag aften på en pub og blev tilbudt at komme med til Venedig dagen efter. Købte flybilletten, kom af sted, og landede dagen efter klokken syv, tog en færge ind til byen og direkte til fest, hjem at sove, op igen, mere fest, på en båd, rundt i Venedigs kanaler, til Redentore, tror jeg, det hedder. Video 5: Melanie Jeg hedder Melanie, og jeg er 22 år gammel og er her fra København og min bedste rejseoplevelse, det var for et år siden, da jeg tog et halvt år til New York for at, øh, være i praktik som, øh, interkulturel og international socialrådgiver øh, og der arbejdede jeg i Brooklyn, øhm, og havde med hjemløse at gøre. Så kan du lære det Lærervejledning 38

39 17. Hej John!, side 16 Jeg vil ikke sige, at jeg husker dagen, som om det var i går, men den 20. og 21. juni 1965 vil altid have en stor plads i min hukommelse og i mit hjerte. Jeg var 15 år og en stor Beatles-fan, ligesom millioner af andre unge over hele verden. På det tidspunkt boede jeg i Paris sammen med min familie, og det var her, hvor jeg sammen med 6000 andre var til koncert med The Beatles i Palais des Sports. Det var en kæmpe oplevelse, men det var også lidt ærgerligt, at man ikke kunne høre ret meget af koncerten: De mange unge fans skreg nemlig helt vildt højt, især pigerne, så for det meste kunne jeg kun høre trommerne! Men jeg kunne heldigvis se alle fire Beatler på scenen, og især Paul McCartney og John Lennon så rigtig søde ud. Det blev endnu bedre dagen efter. Mine veninder og jeg var i skole, men vi kunne næsten ikke vente, til skoledagen var slut klokken 15, for så ville vi tage ind til Hotel George V., der ligger tæt på Triumfbuen. Det var her, de fire Beatler boede, og mine veninder og jeg håbede, at vi kunne se dem igen. Da vi stod foran hotellet, lød der pludselig en masse pigeskrig, da Paul, George, Ringo og John kom ud fra hotellet. De fleste piger løb direkte hen til Paul og George, og da jeg så, at John pludselig gik for sig selv, løb jeg hen til ham. Jeg glemmer aldrig hans charmerende smil, og at han havde sin pegefinger stukket ned i en åben Cola-flaske. Selvom jeg var rystende nervøs, sagde jeg Hi John! How are you?, og så gav jeg ham et postkort, hvor der allerede var en påtrykt autograf af George Harrison. John smilede, da han så postkortet, og så tog han en rød tusch frem fra sin jakke og skrev sit navn på billedet, og derefter satte han sig ind i den ventende bil. Jeg var lige ved at besvime, for jeg havde haft et øjeblik helt alene sammen med det menneske, som jeg så mest op til i hele verden. Så kan du lære det Lærervejledning 39

40 1.2 Diktat (Øvebog, side 4) 1. I starten var jeg faktisk lidt overrasket over, hvor dyrt det er at bo i Danmark. 2. Det gjorde et kæmpe indtryk på mig, da jeg så Den Kinesiske Mur. Jeg havde aldrig nogensinde set noget så imponerende. 3. Jeg glæder mig vildt meget til at møde Charlottes nye kæreste. Jeg har hørt, han er rigtig sød og en flot fyr. 4. Rikke fortalte mig, at hun er virkelig glad for, at der er så mange grønne områder i byen. Så kan du lære det Lærervejledning 40

41 KAPITEL 2 9. En dansker i Berlin, side 29 Goddag, jeg hedder Christian Bretton-Meyer. Jeg bor i Berlin og er dansker. Der er forskel på at at bo i Tyskland og og bo i Danmark, øh en af måderne, man er man er måske mere høflig i Tyskland. Man er Des, indtil man er blevet dus Og, øh, det skal man lige finde ud af, hvornår er man det ene, og hvornår er man det andet, øh og i Danmark, der er man dus med alle I trafikken er tyskerne mere utålmodige, de de går ret meget op i deres biler, øh, så der er et andet hierarki i forhold til i Danmark, hvor i Danmark, der er det cyklerne, der er højest i hierarkiet, så er det gående, og så er det biler, hvor her, der er det bilerne, og så er det cyklister og gående, der sådan er, øh, længere nede i hierarkiet. Øh, eksempelvis når man skal dreje til højre i bil, så kigger man sig ikke over skulderen, man drejer bare, fordi at cyklerne, de stopper, øh, det skal man lige vænne sig til. Der er Danmark jo meget på, at man skal vente, til alle cyklister er kørt forbi. Så kan du lære det Lærervejledning 41

42 13. Kindkys og krammere, side 34 Video 1: Lorenza Hej! Jeg hedder Lorenza, jeg kommer fra Italien og er 18 år gammel. Øhm, jeg er i gang med Studieprøven, fordi jeg gerne vil studere her i Danmark, og bor nu på Frederiksberg. Italienere, de går rigtig meget op i høflighed øh, når de møder en på gaden, som de kender, så giver de hånden, og, øh, de hilser og siger pænt goddag, og de kysser på kinderne, eventuelt Det kan både være mænd og kvinder, der kysser på kinderne, og, øh, man kan selv vurdere, om man gerne vil eller ej. Øh, i Italien bliver det betragtet som uhøfligt, hvis man, øh øh, hvis man ikke holder øjenkontakt, mens man snakker, og hvis man ikke giver hånden, når man hilser på en person. Øh, i forhold til, øh, høflighed og omgangsformer så er danskerne meget mere afslappede, men de er også tilbageholdende i forhold til, øh, fysisk kontakt, så det sker tit, at de ikke giver hånden eller ikke kysser på kinderne. Video 2: Ayla Jeg hedder Ayla, jeg kommer fra New Zealand Og i New Zealand giver man kun hånd i til hinanden i formel, øh øh, situation, for eksempel når man mødes for første gang på arbejde, øhm, ellers hvis man er til for eksempel en fest, og man møder, øh, nye folk, øh, skal man bare sige hej eller give et kram. Vi siger ikke så meget tak, øh, i New Zealand som i Danmark. Øh, for eksempel siger man ikke, øh, tak for sidst, øh, når man mødes igen øh, vi vil helst sige, øh, det er godt at se dig, eller vi fortsætter bare med samtalen. Og nogle gange, øh, føles det, som om at, øh, newzealændere er mere høflige end danskere. Øh, for eksempel, øh, folk, der ikke kender hinanden i forvejen, øh, smiler til hinanden i, øh, på gaden, øh og man snakker også meget mere med for eksempel, øh, kassemedarbejdere eller, øh, butiksassistenter, øh, end i Danmark. Video 3: Vera Hej, jeg hedder Vera, og jeg kommer fra, øh, Rusland. Øh, efter min mening, øh, er folk lidt mere formelle i, øh øh, Rusland end i Danmark, men vi hilser på hinanden på, øh, det samme den samme måde, man gør i Danmark. Øh, man, øh, giver hånd til hinanden, og vi kan også, øh øh, kysse hinanden på kinderne, øh, tre gange. Men der er to, øh, måder at henvende sig til andre folk, øh, med du eller med De, og det kommer an på, hvor godt man kender hinanden. I Rusland siger man tak, men ikke så, øh, tit, som man gør i Danmark. Og der er også, øh, andre ord for, øh øh, selv tak eller, øh, velbekomme. Men det f det kan føles, øh, lidt, som om, øh, russerne er, øh, lidt, øh, mere uhøflige. Men det er ikke sådan, vi har bare andre ord. Øhm, i Rusland er, øh, mænd lidt mere galante end, øh, i Danmark, så, øh, hvis man, øh, går sammen med en dame, så vil man, øh, åbne, øh øh øh, døren eller, øh øh, trække stolen, øh, ud. Men, øh, generelt, øh, er, øh, danskere, øh, lidt mere høflige end, øh øh, russerne, øh, til hverdag, og der er en en stor chance at, øh, høre undskyld, hvis man, øh, rammer hinanden på gaden, for eksempel.

43 2.8 Diktat (Øvebog, side 14) 1. Jeg synes, det er svært at vænne sig til, at danskerne altid er så direkte, for det er jeg slet ikke vant til fra Japan. 2. Jeg har brug for en ny vinterfrakke. Den gamle er overhovedet ikke varm nok her i Danmark. 3. Jeg kan altså ikke finde ud af, hvornår man skal sige velbekomme. Så kan du lære det Lærervejledning 42

44 KAPITEL 3 8. Et ungt par: Anna og Mathias, side 42 Jeg hedder Mathias, og jeg er 23 år. Jeg kommer oprindeligt fra Herlev, men bor lige nu på Frederiksberg. Jeg hedder Anna, og jeg er 24 år gammel, og jeg bor på Frederiksberg, øh, jeg læser international politik og handel på Roskilde Universitet. Mig og Anna har været kærester i 10 måneder nu, sådan officielt øh, og i lidt over et år, uofficielt. Men mig og Anna, vi mødte hinanden i, øh, på vores arbejdsplads, og, øh og kendte hinanden der et år, inden at, sådan at vi begyndte at se hinanden og, øh, efter et lille års tid og en masse skriven frem og tilbage, så begyndte vi at se hinanden lidt mere seriøst. Mig og Mathias, vi mødte hinanden på vores fælles arbejdsplads ude hos, øh, Audi, øhm, hvor han arbejdede som mekaniker, og jeg sad som værtinde, øhm og efter noget tid frem og tilbage, fandt vi ud af, at vi godt kunne lide hinanden og vi skulle prøve noget lidt mere seriøst. Vi har boet sammen i syv måneder nu, cirka siden november. Vi valgte at flytte sammen, fordi at vi, øh vi bare tog chancen og sprang ud i det og, øh, det var så nyt på det her tidspunkt, så vi følte lidt, at, øh at der ikke var noget at miste ved det. Enten gik det rigtig godt, eller også så, øh, gik det rigtig skidt, men vi tog simpelthen bare chancen og kastede os ud i det. Vi besluttede os for at flytte sammen, fordi at Mathias stod faktisk til at skulle flytte ud af sin lejlighed, øhm, og så jokede vi lidt frem og tilbage om, at det kunne være meget hyggeligt at flytte sammen øh, og jeg stod med min egen lejlighed herinde og så fandt vi ud af, at det ville faktisk være det perfekte match, hvis vi så boede sammen, fordi vi var sammen hver dag alligevel. Vores hverdag har ændret sig i den grad, at vores liv er blevet i hvert fald for mit vedkommende er blevet meget mere, øh, struktureret og, øh faste rammer, hvor at at før var man var det ligesom det eneste, man skulle tage stilling til, var bare at at stå op og gå på arbejde, man tænkte ikke rigtig videre nu tænker man sådan lidt mere, at altså når man står op, så skal man også ligesom tænke over, hvad hvad skal vi have at spise til aften, og hvad kunne vi godt tænke os at lave, og så det er blevet et meget mere struktureret liv. Det bedste ved at bo sammen er, øh, helt klart trygheden i det, og, altså, hvis man er hvis man er glad for hinanden, er det jo fantastisk at se hinanden hver dag. Det bedste ved at bo sammen er, at jeg hver morgen får lov til at vågne ved siden af min allerbedste ven. Så kan du lære det Lærervejledning 43

45 Madlavning, det er vi faktisk rigtig gode til at lave sammen. Vi kan godt lide at stå i køkkenet sammen og fordele opgaverne i køkkenet. De huslige pligter herhjemme er meget ligeligt fordelt. Vi, øh, er rigtig gode til at gøre ting sammen, øhm, og på den måde var jeg også rigtig overrasket over, at jeg har fundet en mand, som tog rigtig meget initiativ til at gøre ting selv vasker tøj, gør rent, vasker op, laver mad, handler ind, alt sådan noget så på den måde er det faktisk rigtig ligeligt fordelt. Nogle gange er det faktisk måske Mathias, der laver mere, end jeg gør. Om ti år tror jeg, vi bor i et rigtig hyggeligt hus, sammen med vores børn, og stadig er høje på kærlighed og stadig er bedste venner. Så kan du lære det Lærervejledning 44

46 3.2 Diktat (Øvebog, side 19) 1. Vi har lige brugt en masse penge på at renovere vores nye lejlighed. 2. Jeg savner min familie i Spanien rigtig meget, men jeg har desværre ikke tid til at besøge dem så tit. 3. Jeg er ked af, at jeg ikke var til dansk sidste gang, men jeg skulle arbejde over. Jeg har nemlig en vigtig deadline på fredag. Så kan du lære det Lærervejledning 45

47 KAPITEL 4 8. Det bedste ved mit arbejde, side 52 Video 1: Ea Hej, jeg hedder Ea, jeg kommer fra Amager. Det bedste ved mit arbejde, jeg arbejder hos Ismejeriet på Kongelundsvej, øhm, jeg er åbne-lukke-ansvarlig, og det bedste ved mit arbejde, det er at, øhm, sørge for, mine kollegaer får en god dag, og at kunderne altid får den bedste betjening. Video 2: Elsebeth Jeg hedder Elsebeth, og jeg kommer fra Vanløse. Det bedste ved mit arbejde nu er det flere år siden, jeg er gået på pension var, at jeg havde kontakt med andre mennesker. Video 3: Emma Jeg hedder Emma, øh, jeg bor i Nordvest i København. Øh, til dagligt arbejder jeg inde på Penthouse som garderobepige. Øh, det bedste ved mit arbejde er helt klart de søde gæster og mine dejlige kollegaer. Video 4: Golnaz Øh, jeg hedder Golnaz, og jeg bor på Østerbro i København. Øh, jeg arbejder som læge på en hjerteafdeling, og, øhm, det bedste ved mit arbejde, det er at, øhm, se, at man får lov at påvirke folks liv og redde liv og hjælpe folk med at få et bedre helbred, samtidig med man behandler dem som et et ordentligt menneske, det er meget livsbekræftende. Video 5: Mario Hej, mit navn er Mario, jeg kommer fra Nordvest, København. Det bedste ved mit arbejde, det er, at jeg er filmfotograf, jeg møder en masse nye mennesker, kommer ud til fede locations, møder fede skuespillere, fede fotografer, fede musikere alt sammen, og, øh, det bedste af det hele er, man møder dem alle sammen i hjertet af København. Video 6: Tinus Jeg hedder Tinus, og jeg er fra Valby. Noget af det allerbedste ved mit arbejde, det er, at jeg kan få lov til at være mig selv 110 procent. Der er ikke nogen begrænsninger, jeg er min egen chef det er også dårligt nogle gange, hvis man ikke er god til at holde sig selv i ørerne. Øhm, jeg kan få lov til at se ud, som jeg gerne vil, jeg kan få lov til at være lige så tosset, gakket og kreativ, jeg overhovedet har lyst til, øh, og så får jeg endda penge for det. I love it! Så kan du lære det Lærervejledning 46

48 4.6 Diktat (Øvebog, side 27) 1. Jeg ved ikke rigtig, hvor længe jeg bliver her i Danmark. Det kommer an på, om jeg kan finde et lidt mere spændende job. 2. Hvis du virkelig gerne vil lære danskerne at kende, så er jeg bange for, at du er nødt til at lære dansk. Så kan du lære det Lærervejledning 47

49 KAPITEL 5 6. Man bliver presset ud over det, man selv tror man kan, side 67 Jeg hedder Amalie, og jeg er 17 år gammel. Jeg går i gymnasiet her i Birkerød, og, øh, i min fritid, der bokser jeg rigtig meget. Jeg har gået til boksning i tre et halvt år og har bokset lige under halvtreds kampe og jeg er, øh, blevet nordisk mester, øh, dobbelt dansk mester og Sjællandsmester. Jeg, øh, prøvede boksning for første gang i en efterårsferie sammen med en veninde, og så blev jeg bare grebet af den intense træning og kondi konditionstræningen, og, øh, så et halvt år efter, så startede jeg, øhm øh, til at gå til det, sådan som fritidssport. Jeg kan virkelig godt lide den intense træning, øhm, det der med, at man kommer op, og man bliver presset helt, øh, ud til grænserne, selv, øh, presset, øhm, ud over det, man selv tror man kan. Øh, når jeg fortæller folk, jeg er bokser, så, øh, kigger de lidt mærkeligt på mig og tænker Hvordan kan Hvordan kan du det? Øhm, det er, ja, det er en meget, øh, mandig sport, øhm, og jeg ser ikke så mandig ud, så, øh, det kommer som en overraskelse for de fleste. Jeg træner, øhm, hver dag, øhm, og jeg træner en blanding af boksetræning, altså tekniktræning, og, øh, konditionstræning og en smule styrketræning også. Mine madvaner har ændret sig, efter jeg er begyndt til boksning, jeg er begyndt at tænke mere over, hvad det er, jeg propper i min krop, øhm, fordi jeg skal have mad, der giver mig energi, så jeg kan, øhm, vinde de titler, jeg gerne vil vinde. Jeg er begyndt at spise rigtig mange grøntsager og lægge mærke til, at jeg får de grøntsager, jeg har brug for og drikke rigtig meget vand, det er en ting, som jeg har været rigtig, rigtig dårlig til, øhm, men når man træner så meget, så bliver man simpelt hen nødt til at have nok vand i kroppen øh, ellers så får man det dårligt, og det værste af det hele, det er, man først finder ud af, man får det dårligt, når man, øh når man så står inde i træningslokalet og lige pludselig, øh, bliver sådan en lille smule svimmel. Øhm, mine sportslige ambitioner har været at komme til EM og, øh, hvad hedder det nu, det kunne da være fedt, hvis man kunne komme til OL. Så kan du lære det Lærervejledning 48

50 21. Københavns maraton, side 82 Kimmie: Jeg hedder Kimmie, og jeg er 31. Jeg kommer oprindeligt fra Holstebro, men har boet i København de sidste seks år, tror jeg, det er ved at være. Øh, jeg har løbet fem maraton i alt. Lige nu er jeg træt og, øh men jeg har det godt og er glad for at være kommet hel i mål i hvert fald, så nu glæder jeg mig bare til at få benene lidt opad og og slappe af. Tiden betyder, øh, nogle gange noget for mig, øh andre gange så synes jeg, det er lige så vigtigt at løbe og og bare nyde det og måske hjælpe nogle andre til at løbe en god tid. Løbet derude i dag, det var rigtig varmt, det var, øh det var også blæsende, så, øhm, så det var ikke sådan det helt optimale løbevejr, øhm, men det var dejligt, at det alligevel sådan var varmt, og det ikke regnede. Anders: Mit navn er Anders Lund Nielsen, øh, jeg er 65 år, øh, og kommer fra Aarhus, øh, i Østjylland. Øh, jeg startede med at løbe de lange ture, og i ja, lige før jeg blev 61, øh, der startede jeg med at løbe helmaraton. Det er vist min nummer 17 i dag. Nu skal jeg lige, øh, hjem at have et bad på hotellet, og så skal jeg, øh, køre med bus, øh, til, øh, Jylland, øh, til min familie. Stine: Jeg hedder Stine, jeg er snart 32, og jeg kommer fra Valby i København. Jeg har valgt at løbe et maraton, fordi jeg manglede en udfordring i år, og øhm, jeg har prøvet det før, jeg synes, det er sjovt. Jeg oplevede løbet, øh, som der var en rigtig god stemning ude på ruten, og det var fedt vejr, og øhm, jeg klarede varmen okay, jeg havde frygtet den lidt, men øhm, det gik godt, og jeg sørgede for at få væske og salt og energi, så jeg synes, det var rigtig sjovt. Den bedste oplevelse var stemningen nede omkring Rådhuspladsen, der var, øh, mega god stemning og fed musik. Peter: Jeg hedder Peter. Jeg er 46 år gammel, jeg kommer fra Vildbjerg mellem Herning og Holstebro i Jylland. Jeg løber maraton, fordi jeg elsker at udfordre min krop. Det er nummer 120, jeg har løbet i dag, så det skulle være en festdag, derfor har jeg løbet i kostume. Det første løb jeg i 2008 her i København. Jeg har det rigtig godt, jeg plejer at løbe meget stærkere, end jeg har gjort i dag, så øh så det at kunne løbe og klappe ca børn i hænderne, og voksne, det har været helt fantastisk. Løbet i København er er specielt, jeg kommer her hvert eneste år. Københavnerne kommer ud, og specielt når solen skinner, så får, øh så får vi løbere virkelig virkelig opbakning af de glade mennesker rundt i byen. Og så det at løbe i kostume i dag og kunne, øh, give lidt smil tilbage til københavnerne, det har været helt perfekt. Så kan du lære det Lærervejledning 49

51 5.2 Diktat (Øvebog, side 33) 1. Jeg kom til at tage det forkerte tog i morges, så jeg kom for sent på arbejde. 2. Jeg har altid haft lyst til at købe en båd. Sådan en stor, fed luksusyacht til mange millioner kroner. 3. A: Gider du ikke lige hjælpe mig med at vaske op? B: Desværre, skat jeg bliver nødt til at lave mit hjemmearbejde, for ellers kan jeg ikke bestå modultesten. 4. Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til at svømme. Jeg kunne også godt tænke mig en ny racercykel. Så kan du lære det Lærervejledning 50

52 KAPITEL 6 3. Mit yndlingssted i byen, side 86 Video 1: Asger Mit favoritsted her i København er i området omkring Sankt Hans Torv, øh, fordi jeg bor der, jeg føler mig hjemme, og jeg synes, der er et helt fantastisk caféliv og en helt fantastisk mangfoldighed. Video 2: Cecilie Øhm, det bedste sted i byen her i København, det er nok de grønne områder og de fine parker, vi har. Video 3: Ea Øhm, mit favoritsted i byen, det er på Amager. Amager, det er også en del af byen, det er en café, der hedder Wulff og Konstali, hvor du kan få, øh, den bedste brunch i byen. Video 4: Elsebeth Øh, mit favoritsted er der, hvor jeg bor. Et meget fint kvarter med en blandet sammensætning af både yngre med børn og ældre. Video 5: Golnaz Mit yndlingssted i København, og det bedste ved København for mig, det er nok området omkring Gothersgade og Borgergade og Grønnegade, hvor jeg altid synes, der er en puls og liv, øh, uanset hvilken dag på ugen man er der, og hvornår man er der, der er mennesker, der farer forbi og masser af farver og farverige mennesker, så Video 6: Laura Mit yndlingssted i København er nok på Nørrebro øh, for jeg synes, det er fedt, at der så mange forskellige kulturer, der bliver blandet, men man synes alligevel, det er en ret, sådan, ægte københavnerstemning. Video 7: Mario Mit yndlingssted i København, det er, øh, helt klart Zoo Bar for tiden, på grund af at de har deres fede hiphop-temaer, de har en god vibe derinde, folk er altid venlige. Video 8: Martin Mit favoritsted i byen, det er Sankt Hans Torv. Der er en lille café, der hedder Kaffeplantagen, som jeg kommer ret ofte på. Jeg synes, det er sindssygt hyggeligt at sidde dernede og arbejde, der er sådan en eller anden stemning dernede, der gør, at at det er okay at sidde der en halv dag med tre kopper kaffe. Video 9: Melanie Jeg kan rigtig godt lide Nørrebro her i København, øhm, fordi jeg godt kan lide den multikulturelle, øhm befolkning og stemning, der er. Der er rigtig mange gode madsteder, øh, der er rigtig mange shoppingmuligheder og, øh barer og genbrugsbutikker og så videre. Så kan du lære det Lærervejledning 51

53 14. Das boot, side 94 Mit navn er Ricky, og jeg bor her på vores husbåd sammen med min kone og mine to børn i i København, Københavns Sydhavn. Jeg er 45 år og er uddannet skibsingeniør og arbejder for det danske forsvar. Vi har boet på på husbåden i knap otte år og gik i gang med projektet i, øh Båden er en, øh, en, øh, en gammel pram, som vi fandt nede i Hamburg. Den er bygget i Grunden til, vi gik i gang med et husbådsprojekt eller hvorfor vi i det hele taget ville bo på en husbåd, øh er det, at det ligger nok lidt i mit blod, jeg er jo skibsingeniør. Øh, det er en god måde at bo i byen på og samtidig have lidt luft omkring sig. Samtidig så bruger vi vandet meget, vi svømmer og sejler i kajak. I Københavns havn er vandet så rent, så vi kan svømme i havnen så hele sommerperioden igennem, der er børnene, når det er godt vejr, nogle gange i vandet to-tre gange om dagen. Øh, jeg er selv vinterbader, så jeg bruger vandet hele året. Vi har aldrig fortrudt, at vi valgte at flytte på en husbåd men det har været et utrolig stort arbejde. Hvis vi vidste, hvad der lå forude, så er jeg ikke sikker på, vi havde energi til at gå i gang med det. Nu har vi boet på båden i otte år, og vores børn er opvokset her og jeg er helt sikker på, at den dag, vi bor alene og vi er blevet gamle og gået på pension, der bor vi stadig på husbåden. Så kan du lære det Lærervejledning 52

54 24. Efter brylluppet, side 101 William: Hold op, hvor har vi fået mange gode gaver, hva?! Julie: Ja, det er helt vildt. Man burde gifte sig lidt oftere. Tænk på alle de bryllupsgaver, man ville få! William: Julie, vær nu seriøs for en gangs skyld. Vi har fået næsten alt det, der stod på vores ønskeliste. Julie: Ja, og også en del, der ikke stod på ønskelisten! Så vidt jeg husker, ønskede vi os ikke nogen motionscykel William: Nej. Men Bjarne fortalte mig til festen, at han snart skal flytte sammen med sin kæreste, og de har ikke plads til motionscyklen i deres nye lejlighed. Julie: Okay. Men hvorfor skal vi så have den? Synes han måske, vi er for tykke? William: Nej, hold nu op! Det er da fint at have en motionscykel. Så kan vi altid få lidt motion hjemme foran fjernsynet! Julie: Ja, ja Men jeg synes, det var superfedt, vi fik den nye Playstation 4. William: Ja, den blev du glad for. Det kunne jeg godt se. Jeg er nu mere begejstret for den støvsuger, vi fik af Henrik. Den bliver vi glade for. Julie: Hvem var det egentlig, der gav os den der gule dørmåtte? Jeg vidste slet ikke, Louis Vuitton laver dørmåtter. Det er sgu da en mærkelig gave at give, synes du ikke? William: Nå, den! Den fik vi af min kollega Susanne. Hun er helt vild med Louis Vuitton. Julie: Prøv lige at se alle de gryder og pander og køkkenknive, vi har fået. Vi kunne jo åbne en restaurant i morgen, hvis vi ville. William: Det er bare så fedt med så mange lækre køkkenting! Vores køkken bliver super tjekket! Julie: Jeg aner virkelig ikke, hvad vi skal bruge alle de mærkelige knive til. William: Gud, se her, Julie: Vi har også fået to lamper! De er ikke lige min smag. Dem synes jeg altså, vi skal bytte. Julie: Jamen, det er jo to PH-lamper! De koster en formue! William: Ja, det ved jeg godt, men Julie: Og de er fra tante Margrethe, så dem er vi altså nødt til at beholde! Hun tilgiver os aldrig, hvis vi bytter dem. William: Hmm. Ok. De kan stå inde på gæsteværelset så. Men det her stribede gulvtæppe, det er virkelig grimt! Det nægter jeg simpelthen at have liggende i stuen. Julie: Nå, jeg synes da, det er meget flot. Det giver også lidt farver og noget liv til de hvide vægge. William: Nej, det er jeg altså ikke enig i. Jeg vil hellere have nogle farverige billeder på væggene. Julie: Bare det ikke bliver din søsters abstrakte amatørmalerier. Jeg bliver helt svimmel, når jeg ser, hvordan hun blander alle farverne sammen i ét stort kaos. William: Nej, nu stopper du! Karina har faktisk lovet os et stort maleri til vores stue, helt gratis. Jeg har allerede set det, og det er virkelig flot. Det hedder Farverne danser på himlen. Julie: Det er løgn! Så kan du lære det Lærervejledning 53

55 6.2 Diktat (Øvebog, side 41) 1. A: Hvor er det egentlig, du bor henne? B: Jeg bor på Vesterbro. A: Er du glad for at bo der? B: Ja, det er et fedt sted med mange barer og caféer men jeg er lidt træt af, at der tit er ret meget larm i weekenden. 2. A: Jeg synes faktisk, min mand ligner ham der skuespilleren, der spiller James Bond hvad er det nu, han hedder? B: Daniel Craig. Nej, det gør han altså ikke. Jeg synes mere, han ligner Danny De Vito. A: Ej, hvor er du ond! B: Det jo bare for sjov! Så kan du lære det Lærervejledning 54

56 KAPITEL 7 3. Lorenza om madkulturen i Danmark, side 108 I Italien har vi en meget kendt madkultur, og vi spiser på bestemte tidspunkter og den vigtigste måltid, det er frokost. I Italien spiser man mest pasta, øh, det spiser man nærmest hver dag. Min yndlingsret, det er min mors lasagne og det er typisk for en italiener, tænker jeg. I Italien spiser man tre gange om dagen, øhm, altså til morgenmad, frokost og aftensmad. Man spiser frokost derhjemme, øhm, det vil sige, man får fri fra skolen eller fra arbejdet, og så tager man hjem, og så spiser man øh, forret, hovedret, øh, en salat eller lignende ved siden af. Vi går normalt ud at spise til aftensmad. Vi tager ud på pizzeria, og så spiser man pizza, selvfølgelig, med noget vin og, øh, med venner eller familie. Det var lidt svært at vænne mig til dansk mad i starten, men endelig så kan så kan jeg meget godt lide koldskål. Men jeg kan faktisk ikke så godt lide leverpostej. Noget, jeg savner her i Danmark, det er friske, smagfulde tomater eller appelsiner, som man ikke kan få her i Danmark. Så kan du lære det Lærervejledning 55

57 9. Wefood, side 110 Jeg hedder Bassel Hmeidan, jeg arbejder i Folkekirkens Nødhjælp som projektleder for Wefood, Danmarks første butik for overskudsmad. Folkekirkens Nødhjælp er en nødhjælpsorganisation, som har erfaring med genbrugsbutikker og vil gerne overflytte den erfaring til butikker med overskudsmad. Så vi har startet projektet, der hedder Wefood, der handler om at samle fødevaredonationer, øh, sammen med en hel masse frivillige, få dem solgt og sende overskuddet videre til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med verdens fattigste. Vi har valgt at åbne en forretning med overskudsmad, fordi vi har en kolossal, øh, overskudsmad i Danmark, vi har ca tons madspild. I Wefood får vi mad fra supermarkeder, fra leverandører, fra transportvirksomheder og fra importvirksomheder, det er vidt forskelligt, hvor vi får maden fra. Øh, og vores leverandører, de får den goodwill, øh, når man samarbejder med en organisation som Folkekirkens Nødhjælp, og de er med til at kæmpe imod madspild i Danmark. Der kommer mange forskellige mennesker i Wefood, for det meste er det pensionister og studerende, øh, men ellers vi ser rigtig mange børnefamilier og, øh og unge mennesker. Når man handler i Wefood, så sparer man ca. 30 til 70 % af prisen, det kommer an på varens tilstand, og, øh, når varerne er ved at udløbe, så giver vi dem væk til kunderne ganske gratis. Jeg tror, at der kommer rigtig mange flere forretninger med overskudsmad i fremtiden, og det er, fordi vi har et stort madspildproblem i Danmark, som, øh, vi skal gøre noget ved. Så kan du lære det Lærervejledning 56

58 14. Dansk landbrug og fødevareproduktion, side I 1966 arbejdede der inden for landbrug og gartneri i Danmark. I 2014 var det kun % af dem, der arbejder inden for landbrug og gartneri i dag, er mænd, og 20 % er kvinder. 2. Ud af Danmarks samlede areal på km 2 er de 61 % landbrugsjord, dvs ha. En hektar (ha.) er m I 1990 var der i alt landbrug i Danmark, og hvert landbrug havde i gennemsnit 35,1 ha. landbrugsjord. I 2014 var der kun landbrug. Til gengæld havde de gennemsnitligt 69,9 ha. landbrugsjord. 4. Der er ca malkekøer i Danmark i dag, og de leverer ca. 5,3 mia. kg mælk årligt. I 1984 producerede en malkeko i gennemsnit kg mælk om året; i 2014 var tallet kg. 5. Danmark eksporterer fødevarer for 152 mia. kr. årligt. Det største eksportmarked er Tyskland, der hvert år køber danske fødevarer for 28,2 mia., mens Sverige køber for 14,4 mia. og Kina for 17,7 mia. 6. I 2014 blev der slagtet i alt 18,8 mio. svin og 103 mio. kyllinger i Danmark. Der blev også produceret 61 mio. kg æg. 7. Den danske korn- og planteproduktion udgør lidt over halvdelen af den danske landbrugsjord, i alt ha. Omkring 75 % af korn- og planteproduktionen bruges til foder i husdyrproduktionen. 8. Der er i alt økologiske landbrug i Danmark i dag, dvs. 6,7 % af alle landbrug. 9. I Danmark er der i alt sukkerroedyrkere, der årligt producerer ca ton sukker. 10. De danske landmænd modtager hvert år omkring 7 mia. kroner i landbrugsstøtte fra EU. 11. Danske minkavlere producerer omkring 17,9 mio. minkskind hvert år. Det svarer til 22 % af den samlede minkproduktion i verden. Så kan du lære det Lærervejledning 57

59 15. Man har en stor frihed, side 115 Jeg hedder Andreas, og jeg er 27 år gammel. Øh, jeg driver en, øh, økologisk malkegård, øh, sammen med min far. Vi har ca. 60 malkekøer lige nu og udvider snart til 200 Øh, gården har været i min familie i seks generationer. En typisk arbejdsdag starter omkring kl. fem om morgenen, hvor at køerne skal ind, og, øh, derefter bliver de malket, og så bliver de fordret Øh, når de så er fordret, så holder vi normalt en pause, øh, og får lidt kaffe og så videre, og, øh, så er det i gang igen, øh, så skal fodr øh, køerne, øh, fodres. Ja, så, øh, har vi selvfølgelig middagspause kl. 12, hvor vi spiser middagsmad, mig og min far, og øh, så, øh, arbejder vi videre, øh, til omkring kl. 15, hvor vi igen har en lille pause, øh, og efter det skal køerne så hentes ind fra markerne og skal malkes igen, og det er vi cirka færdige med kl , og, øh, så er arbejdsdagen faktisk forbi. Øh, i min fritid kan jeg godt lide at spille fodbold og også se fodbold. Øh, ud over det 1 bruger jeg også meget tid med mine kammerater, hvor vi, øh, laver forskellige ting, øh, roder lidt med biler og sådan. Jeg valgte, øh, at blive landmand, øh, hvad hedder det blandt andet på grund af at jeg jo er opvokset på landet og, øh, har den her familiegård, som jeg er en del af. Øh, jeg har aldrig været hundrede procent sikker på, jeg skulle være landmand og har også taget en gymnasial uddannelse, øh, men efter gymnasiet arbejdede jeg lidt forskellige steder, øh, uden for landbruget og fandt ud af, at det var sådan set landbruget, jeg gerne ville. Så, øh, 2 jeg startede i praktik hos min far og derefter på landbrugsskole og blev rigtig glad for det og, øh og så blev jeg landmand. Det bedste ved at være landmand er jo, man har en stor frihed, og, øh, 3 man har jo selvfølgelig naturen tæt på sig og dyrene, og, øh, på mange måder så bestemmer man selv over sin, øh, arbejdsdag. Vi har valgt at have en økologisk produktion, øh, da min far, han valgte at lægge om i 1995, øh, fordi han syntes, at det økologiske passede godt til vores, øh, størrelse på bedriften og og også sendte et godt signal ud til naboer og så videre. Jeg tror, grunden til, at øh, flere landmænd lægger om til økologi, er, øh, for det første fordi der er en stor efterspørgsel på økologi, og det gør jo, at, øh, priserne stiger, og derved 4 vil landmændene jo selvfølgelig gerne producere de varer, de får højest pris for. Folk mener, at det er meget hårdt at være landmand, og det kan man jo godt sige på sin vis. Der er selvfølgelig lange arbejdsdage, og, øh, i sæsonerne arbejder man måske timer i døgnet, og det kan da være hårdt, men, øh øh, jamen, 5 friheden gør jo også, at man er glad for arbejdet, og det er ens eget, så man kan jo se, hvad man ligesom får ud af det, når man knokler hårdt. Om 25 år regner jeg stadig med at være landmand. Øh, om det er økologisk, om det er køer, det det kan jeg ikke sige, men det regner jeg da med. Hvis jeg en dag får børn, så, øh, må de 100 procent selv bestemme, om de vil være landmand eller ej; 6 det er et valg, de skal tage, og ikke noget, jeg skal presse dem ud i, øh Der er ingen tvivl om, at jeg, øh, er sikker på, de vil elske livet på landet, men men har de lyst til noget andet, så, øh, så er det deres valg. Så kan du lære det Lærervejledning 58

60 26. Copenhagen Cooking & Food Festival, side 125 Video 1: Anja Hej! Jamen, jeg hedder Anja, og jeg kommer fra Næstved, øh, men bor her i København på ottende år. Jeg er her, fordi at jeg faktisk, øh, har en bod her, øh, med spiselige insekter så vi prøver at bryde nogle grænser, øh, kulturelt set. Jeg går rigtig meget op i madlavning, øhm, jeg går også rigtig meget op i ernæring, jeg har læst human ernæring på universitetet og laver mad, øh, ja, stort set hver dag, øh derhjemme, meget, meget forskelligt, både, øh, fra hele mad fra hele verden og, øh, og også fra det danske køkken. Jeg har rigtig mange, øh, livretter, øh, fra hele verden, øh jeg kan rigtig godt lide boller i karry, men jeg kan også rigtig, øh, rigtig godt lide chili con carne. Video 2: Jan Hej, jeg hedder Jan, og jeg kommer fra Vanløse. Jeg er ret vild med mad, og de senere år har jeg ikke spist dyr, så nu prøver jeg at undgå dyr, men det er svært her, når man er her, for der er så mange lækre dyr at spise. Jamen, jeg går meget op i madlavning og laver selv en del mad, hovedsagelig uden dyr, og jeg har fundet ud af, hvor fantastisk mange retter man kan lave ud af planter og frugter og grønt og alt muligt. Min livret, det før, da jeg spiste dyr, da var det hummer, og nu er det blevet risotto. Video 3: Karen Jeg hedder Karen, og jeg er fra København. Jeg er her i dag, dels fordi at jeg bor lige ved siden af og var nysgerrig, fordi det så spændende ud og så, øh, fordi at jeg synes, det er inspirerende at, sådan, se noget om mad. Når det handler om madlavning, så er det ikke, øh, rigtig noget, jeg kan sige, jeg går op i men alligevel så kan jeg godt blive fanget af, sådan, bestemte så pludselig får jeg lyst til at lære at bruge nye grøntsager, eller jeg får lyst til lige i øjeblikket har jeg lyst til at prøve at lave mad uden kød, øh, uden at være vegetar, men bare fordi det vil jeg gerne lære. Så det er ikke sådan noget jeg, jeg laver faktisk jeg er ikke den hjemme, der laver mest mad, det er min mand. Jeg har faktisk ikke nogen livret, ikke fordi at jeg ikke, sådan, nyder mad, men mest fordi at jeg synes, at mad det, det kommer lidt an på, hvad for et humør jeg er i, hvad for noget mad jeg egentlig har lyst til. Video 4: Kirsten Jeg hedder Kirsten, jeg kommer fra Valby. Jeg er her i dag, fordi jeg selvfølgelig går op i, øh, gode råvarer og, øh, også godt kan lide at få inspiration til nye retter øh, også for at se i hvilken retning trenden går. Til hverdag, så går jeg op i at lave, øh, maden fra bunden selv, altså jeg er ked af at købe forbehandlede, øh, produkter, så, øh jeg hakker og snitter og laver min mad selv og, øh, altid af friske, gode råvarer. Det er svært at lige nævne én livret, for jeg har rigtig mange livretter. Øh, jeg rejser rimelig meget, så, øh et af de lande, jeg har været mest imponeret over maden, det er Vietnam, fordi de for det første anretter maden superflot, og så er det friske råvarer, og der er altid noget surt og noget sødt og noget stærkt og noget crunchy så, øh, lige de kombinationer synes jeg smager rigtig godt. Så kan du lære det Lærervejledning 59

61 7.5 Diktat (Øvebog, side 50) 1. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at prøve at dykke. Det er noget, jeg altid har drømt om. 2. Jeg håber snart, jeg får råd til at købe en større lejlighed, for jeg vil gerne have noget mere plads. 3. A: Jeg kunne altså rigtig godt tænke mig at cykle rundt på Bornholm til sommer. Lyder det ikke som en god idé? B: Aj, det gider jeg sgu ikke, skat jeg synes hellere, vi skal tage til Gran Canaria eller sådan noget. 4. Jeg har sparet op i to år, så nu har jeg endelig fået råd til en ny motorcykel. Så kan du lære det Lærervejledning 60

62 KAPITEL 8 3.Det er faktisk helt vildt hårdt, side 127 Jeg hedder Sidsel, og jeg er 9 år, og jeg går til ridning her. Jeg har gået til ridning i et halvt år nu. Jeg begyndte at gå til ridning, fordi at jeg syntes, det så rigtig sjovt ud, og så kan man blive bedre og bedre. Jeg har en yndlingshest, der hedder Kaso, og han er meget stor, og han er, sådan, elegant, og han kan godt finde ud af at springe og det der. Der er nogle, der er bange for at springe, fordi at man kan falde af i springet, og så kan det gøre helt vildt ondt men jeg er ikke bange for at springe. Det er både drenge og piger, der går til ridning, men det er nok mest piger. Der er nogle drenge, der er bange for at ride, men det er, sådan de tror ikke, det er så hårdt og sådan. Det er faktisk helt vildt hårdt. Hernede på rideskolen er vi gode veninder, vi er næsten ikke uvenner. Det er kun, når der sker nogle små ting. Og så, selvom vi rider meget, så er der også tid til at lege og sådan. Jeg tror, jeg kommer til at gå til ridning ret lang tid endnu. Det er i hvert fald ikke begyndt at blive kedeligt endnu. En dag vil jeg rigtig gerne have min egen hest, fordi det kunne være ret sjovt. Jeg vil gerne have en stor hest, for når man bliver voksen, så kan man ikke ride på de små heste længere. Når man går til ridning, skal man altid huske, at man ikke må stå bag ved hesten, for den kan sparke en. Og så skal man huske at spænde gjorden helt vildt meget ind, for i går, der faldt jeg af hesten, fordi sadlen, den vippede ned, og så, ja jeg slog mig lidt, men det er gået over nu. Så kan du lære det Lærervejledning 61

63 14. På krybdyrsmesse i Rødovre, side 133 Jacobine: Jeg hedder Jacobine, og jeg kommer fra Slagelse. Jeg er inde til Rødovremessen for at fremvise mine eksotiske pattedyr. Det er afrikanske pygmæpindsvin, vi har med i dag. Jeg har, øh, seks af de voksne afrikanske pindsvin derhjemme, og så har vi unger en tre-fire gange om året. Jeg synes, det er spændende at have nogle lidt anderledes kæledyr, som der ikke er så mange andre, der har og, øh, så kan jeg godt lide, at man, sådan, skal have lidt mere viden om dem, og man kan læse en masse om dem. Afrikanske dværgpindsvin bider ikke. De kan stikke, hvis de bliver bange, men de styrer selv deres pigge, så hvis de bliver bange eller føler sig truede, så ruller de sig sammen og kan stikke ligesom de danske. Men ellers lægger de bare piggene ned og er helt bløde, og så kan man sagtens ae dem. Jeg synes ikke, det er så krævende at have afrikanske pindsvin. De kræver et bur, der er minimum 100 gange 50 centimeter, og så kræver de minimum 22 grader hele året rundt. Peter: Hej, jeg hedder Peter, jeg er fra Aalborg, og jeg holder slanger. Jeg har voksne dyr, der har jeg ca. 25 slanger, øh har haft lidt flere, men, øh, er begyndt at sælge lidt ud. Jeg har slangerne i, øh, ude som en del af i et ekstra rum ude i min garage, øh fruen er ikke så glad for, de er inde i huset. Jeg holder krybdyr, fordi at, øh at de er super fascinerende, øh, og meget anderledes end end hund og kat og fugl og At holde liv i slangerne og holde slanger, det kræver faktisk ikke, øh, specielt meget. Man kan der er selvfølgelig begynderdyr, og der er ekspertdyr, øh, og vælger man sådan en fætter som den her, så, øh, så kræver det faktisk bare en lille smule varme, lidt lys, og at man har sat sig lidt ind i, øh, pasningen. Det her, det er en kornsnog. Det er en af de allerbedste begynderslanger. Den har et rigtig roligt temperament. Altså, de slanger, vi må holde i Danmark, er ikke er ikke farlige at holde på nogen måder, øh man kan sige, jo større slangen er, jo mere ondt gør det jo selvfølgelig, hvis man skulle være uheldig at blive bidt. Jeg ved godt, at mange synes, at slanger er ulækre, men øhm hvis man holder dem rigtigt, så er de faktisk, øh, dejlig bløde og varme og, øh ret misforståede, synes jeg. Så kan du lære det Lærervejledning 62

64 15. Danskerne og deres kæledyr, side Flere og flere danskere har kæledyr. I dag har mere end husstande et eller flere kæledyr. 2. Danskerne bruger flere og flere penge på deres kæledyr. I 2010 var tallet 3,6 milliarder kroner. 3. Hunden er det mest populære kæledyr. Ca husstande har en eller flere hunde, og der er i alt ca hunde i Danmark. 4. Ca husstande har en eller flere katte. I alt er der mellem og katte i Danmark. 5. Omkring husstande har både hund og kat. 6. Ca husstande har fugle, og omkring husstande har akvariefisk, har kaniner, og har marsvin. 7. I ca husstande finder man en lang række andre dyr som kæledyr. 8. Danskerne sætter flere og flere kæledyr ud. Dyrene bliver typisk puttet i papkasser og sportstasker, som ejerne så sætter i vejkanter, på parkeringspladser eller på rastepladser. I 2015 blev dyr sat ud af deres ejere, heraf katte. Så kan du lære det Lærervejledning 63

65 17. Frederikssund vikingespil: Sagnet om Helga, side 136 Video 1: Lulu, Rikke og Claus Rikke: Jamen, vi er til vikingespil i dag, fordi at, øh, vi skulle på en familietur med nogle venner, og, øh, vi kender Wilma, som spiller med i, øh, vikingespillet, så vi skal op at se hende og, øh, spise lidt god mad og have en hyggelig aften med familien. Øh, jeg tror, at vikingerne er populære, fordi der er så meget historie omkring dem, øh, og fordi de, øh der er et eller andet, øh, omkring, øh, den måde, de altid vinder på, sådan lidt brutale og, øh, lidt mystiske og, øh, jeg tror, der er mange, der ser op til den måde, de, øh de har levet på. Claus: Jeg er til vikingespil i dag, fordi at det er en familietradition. Jeg var første gang til vikingespil som dreng, med mine forældre, og, øhm den tradition fører vi så videre med mine børn. Video 2: Benjamin og Clara Benjamin: Jeg har valgt at være med i vikingespillet, øh, fordi det er en mulighed for at spille skuespil, og, øh, fordi det er en mulighed for at få en, øh, en reservefamilie, en meget stor reservefamilie, med en masse forskellige mennesker, øh, der kommer ja, fra meget forskellige baggrunde. Det allermest positive, jeg har fået med ved at være med i vikingespillet, det er helt klart, at jeg har mødt en forfærdelig masse dejlige, søde mennesker og fået et hav af nye venskaber og bekendtskaber. Jeg er blevet klogere på på mig selv, synes jeg faktisk, jeg er blevet lidt sådan mere åben. Clara: Jeg hedder Clara, og jeg spiller Helga i Sagnet om Helga. Jeg har været med i vikingespillet i 12 sæsoner i år, jeg startede, da jeg var ti nej, ni. Øh, der er rigtig mange fede ting, jeg har taget med fra vikingespillet. Noget af det første, det var hele sammenholdet, sådan, en stor familie, første gang jeg var fuld, det var nede på vikingepladsen og jeg var 13 år, og dagen efter så fik jeg skældud af 20 voksne. Altså, alle passer på en. Jeg tror, det fedeste, det, jeg synes er fedest lige nu, jeg har prøvet, det er at fægte. Det har jeg fået lov til i år. Jeg er sådan en krigerkvinde det er sjovt. Jeg håber, at publikum tager en god oplevelse med hjem, og at de nyder det og så, øhm måske også i år, at de får et lidt andet syn på kvinder, fordi det er sådan lidt specielt i år, at der at de også får lov til at slås, og at det er en kvindelig hovedrolle i det hele taget øh, det synes jeg er meget fedt. Jeg tænker, at vikinger kan være så populære, fordi at, øh at det er meget langt fra det samfund, vi har i dag. Så det er, sådan, spændende, det er noget, øhm sådan, det er eksotisk på en eller anden måde, fordi det er sådan noget med at bruge sine kræfter og tage ud at plyndre og spise nogle svampe i stedet for at sidde bag ved sin laptop eller et eller andet. Så kan du lære det Lærervejledning 64

66 8.2 Diktat (Øvebog, side 55) 1. Søren var lige ved at græde af glæde, da hans kone fortalte ham, han skulle være far. 2. Jeg ville ønske, jeg havde tid til at mødes med mine venner lidt oftere, men jeg har alt for travlt på arbejdet. 3. Da vi var kommet ud til stranden, opdagede jeg, at jeg havde glemt at tage mit badetøj med. 4. Jeg gider ikke bruge tid på at være sur. Som min ekskone altid sagde: Smil til verden, og verden smiler til dig! 5. Jeg bruger mest bilen til at køre til Jylland og besøge familien. Her i København cykler jeg altid eller tager bussen. Så kan du lære det Lærervejledning 65

67 KAPITEL 9 7.Bogforum, side 145 Video 1: Helen Jeg hedder Helen, og jeg er 68 år, og jeg kommer fra Aarhus. Jeg er her i dag, fordi jeg synes, det er utrolig spændende at høre om de dels de nye bøger, der er kommet, høre forfatterne fortælle, blive interviewet, øh og for at sådan at at se ja, simpelthen at se og høre, hvad der hvad der sker, og hvad der er. Jeg læser mest skønlitteratur og også en del, øh, historiske romaner. Jeg læser bøger, fordi jeg lærer noget, jeg slapper af ved det, og jeg synes, det er spændende at høre om forskellige ting og om forskellige situationer, forskellige spil, livets, øh, gang, altså. Video 2: Helle Jeg hedder Helle, jeg er 26 år gammel, og jeg kommer fra Sønderjylland. Jeg er på Bogforum, fordi jeg interesserer mig for litteratur, øhm Jeg er nysgerrig omkring, hvad der sker i branchen og jeg er her for at se, om jeg kan opdage nogle nye forlag og finde nogle gode tilbud. Jeg læser det meste primært skønlitteratur, øhm Jeg følger meget med i de små forlag. Jeg læser bøger, fordi at det er en måde at lære noget om andre mennesker på og sine egne følelser på, øhm Man kan altid genkende eller lære noget nyt om mennesker ved at læse en bog. Video 3: Jesper Jeg hedder Jesper, 38 år og fra Middelfart. Jeg er her, fordi at, øh, jeg skal have bøger, masser af bøger, elsker bøger, en god bog er noget af det vigtigste for mig. Jeg elsker at læse alle mulige bøger, alle mulige genrer, øh, men primært er det historiske romaner, øh, science fiction, fantasy, øh en del krimier også øh, men ellers er det er jeg åben for alt. Der er nogle bøger, jeg ikke læser, det er kærlighedsromaner, det holder jeg mig langt fra. Jeg har det heller ikke særlig godt med biografier der har jeg brændt nallerne et par gange på nogle rigtig kedelige, lange, tunge bøger, hvor jeg tænkte: Hvorfor sidder jeg og læser det? Video 4: Karoline Jeg hedder Karoline, jeg er 17 år gammel, og jeg kommer fra Odense. Øh, jeg er kommet til Bogforum her i dag, fordi at jeg godt kan lide at læse, og jeg vil gerne møde alle de forfattere, der er her i dag. Øhm, jeg læser meget fantasy og science fiction. Jeg læser fantasy og science fiction, fordi at jeg godt kan lide at læse om nogle helt nye verdener end bare den almindelige verden. Video 5: Oscar Jeg hedder Oscar, jeg er 13 år gammel og kommer fra Tølløse. Jeg er her i dag sammen med min mor for at jeg interesserer mig for bøger, og så, ja så er jeg bare her for at have det hyggeligt. Jeg læser, øh, fantasybøger, fordi at, øh, det er ligesom det, der interesserer mig bedst, og så kan jeg ligesom selv skabe min egen verden. Så kan du lære det Lærervejledning 66

68 19. Birgithe Kosovic: En dansk forfatter, side 151 Jeg hedder Birgithe Kosovic, og jeg er romanforfatter, har skrevet fire bøger. Jeg ved faktisk ikke helt, hvorfor jeg valgte at blive romanforfatter, jeg har altid gerne villet skrive og være forfatter. Min far var en rigtig god historiefortæller, han fortalte mange historier fra sin familie, min far er fra Jugoslavien så det var nogle meget voldsomme historier, og det var jo en gave, hvis man godt kan lide at fortælle og lytte til en historie. Jeg kan huske, da jeg skrev første gang i skolen, og vi havde lært alfabetet, bogstav for bogstav, og skulle skrive for første gang og så havde jeg bare den her fornemmelse af, at en dag, så skal jeg skrive romaner. Min arbejdsdag ser sådan ud, at den er faktisk meget fast struktureret. Jeg står op klokken 8 og laver morgenmad til min mand og mig, og når klokken er 10, som regel, så sidder jeg ved mit skrivebord, og så skal jeg helst ikke møde nogen mennesker overhovedet i løbet af hele dagen, og heller ikke om aftenen. Meget tit så synes jeg, at det er svært at skrive, og det er også svært for mig at koncentrere mig i så lang tid ad gangen, så jeg har brug for mange pauser, og det betyder også, at hvis jeg skal have en effektiv skrivedag, så skal jeg faktisk være rigtig meget alene, jeg skal ikke se nogen mennesker, jeg skal ikke have nogen aftaler, jeg skal sådan set bare gå ud at lave en kop kaffe eller sætte en vaskemaskine over eller lave noget mad, øh ofte så oplever jeg, at mine bedste timer er dem, der kommer, når det bliver mørkt, og derfor sætter jeg også rigtig meget pris på vinteren den danske vintertid, den er virkelig god for en romanforfatter. Det kan godt være lidt ensomt at være forfatter, men, øhm og jeg er ikke, jeg er ikke sådan en person, som godt kan lide at være alene hele tiden, så da jeg begyndte at skrive fuldtid, så kunne jeg faktisk godt undre mig lidt over, at jeg ikke altid var så glad længere, fordi, øh, jeg, jeg savnede i virkeligheden at være sammen med andre mennesker. Så kan du lære det Lærervejledning 67

69 9.2 Diktat (Øvebog, side 62) 1. Jeg var hos lægen, fordi jeg havde nogle problemer med ryggen. Han anbefalede, at jeg begyndte at svømme. 2. Vi har overvejet at sælge vores hus og flytte til Spanien, efter vi er blevet pensionister. Men måske kommer vi til at savne rugbrød og vennerne i golfklubben? 3. De fleste eventyr ender som regel godt. 4. Jeg græd helt vildt, da jeg så Titanic første gang. Den ender så trist. Så kan du lære det Lærervejledning 68

70 KAPITEL Om børneopdragelse, side 156 Video 1: Inger og Søren Det er min hustru, Inger, og jeg hedder Søren, og vi kommer fra Sydsjælland ved uden for Næstved, i en lille by, der hedder Karrebæksminde og vi har en enkelt dreng og, øh, opdragelsesmæssigt med ham, det har vel egentlig bare været efter god gammeldags skik, hvor, øhm, de skal have to ting, det er mad og kærlighed og så kommer resten sådan set af sig selv. Selvfølgelig skal der sættes grænser for børn øh, og det har vi jo gjort med succes. Børn gør egentlig, hvad deres forældre selv gør og hvis man selv tager sikkerhedsselen på i bilen, så gør børnene det også, når de bliver voksne. Og omvendt er det jo også, hvis forældrene er nogle fjolser og ikke opfører sig ordentligt, så bliver børnene også sådan. Video 2: Lene Jamen, jeg hedder Lene, og jeg er fra Helsingør og jeg forsøgte at opdrage mine børn på en anden måde end den, jeg selv havde oplevet jeg blev opdraget på. Øh, jeg synes selv, jeg blev opdraget meget strengt og derfor så ville jeg selvfølgelig give min børn noget mere frihed og øhm, flere muligheder. Video 3: Marianne Jeg hedder Marianne, og jeg bor på Frederiksberg. Jeg har ét barn, og ham har jeg prøvet at opdrage til at være et demokratisk individ og ansvarlig, øh og hensynsfuld over for andre. Video 4: Mette og Johnny Hej, jeg hedder Johnny, det er min kone, Mette, vi bor på Frederiksberg Øh, i forhold til børneopdragelse er det vigtigste for os, øh, rummelighed, og at vores barn vokser op og forstår, at der er andre end hendes far og mor og dem, der ligner hendes far og mor. Så kan du lære det Lærervejledning 69

71 16. Det er fedt at være ung i dag, side 163 Video 1: Emily Jeg hedder Emily, jeg er 17 år gammel og går i 2. g på Frederiksborg Gymnasium. Øh, nogle af de ting, som jeg synes er hårde ved at være ung i dag, er, at der er rigtig meget pres på de unge, især til at tage enormt meget ansvar ved blandt andet at skulle gå i skole og have et hjemmeliv og et arbejde og lektier, så der er meget lidt, sådan, tid til at lave, sådan, ja, personlige ting eller have fritid og især folk, der har fritidsaktiviteter og arbejde, synes jeg har rigtig mange ting at tænke på og, øh, det synes jeg lægger et enormt pres på de unge til, at de skal være voksne, fra de nærmest er 15 år gamle, fordi der er lidt en forventning om, at man har et arbejde, eller man klarer det godt i skolen. Øh, jeg synes også, der ligger et pres i at skulle have sociale medier og konstant være opdateret på dem, blandt andet at man hele tiden holder øje med, om nu veninden har skrevet, eller om der er et nyt billede, man skal huske at like og jeg synes især også, at man personligt bliver lidt stresset, hvis man har lagt et nyt billede op og så, om der kommer nok likes på det, eller om ens venner kommenterer. Video 2: Anna Jeg hedder Anna, og jeg er 17 år gammel, og jeg går i 2. g. Øh, jeg synes, at det er fedt at være ung i dag, men på mange måder er det også rigtig hårdt øhm, især gymnasiet presser mig meget, fordi jeg synes, vi har mange lektier for. Hvis man samtidig gerne vil have et job og gå til en sport, så kan det være rigtig svært at nå det hele. Jeg går til gymnastik tre til fire gange om ugen, og så arbejder jeg én gang om ugen som gymnastikinstruktør. Vi har altid omkring fire timers lektier for og det kan være rigtig svært, hvis man har fri klokken fire, at nå at lave fire timers lektier og så tage til træning og så tage på arbejde. Jeg synes, det er fedt, at vi har rigtig mange muligheder for at kommunikere med hinanden over sociale medier, men på den anden side så kan det også være svært, øh, at administrere alle sociale medier, øhm der er pres fra mange sider, både gymnasiet, men også de sociale medier, på den måde at man skal vise sig selv fra sin bedste side hele tiden, øh, og det kan godt være en udfordring. Men jeg er rigtig glad for at være ung i dag, vi har så mange muligheder, både for at tage ud at rejse, for at få lige den uddannelse, vi vil have. Det bedste i mit liv lige nu, det er min kæreste. Vi har været kærester i cirka halvandet år, og jeg er rigtig glad for ham øh, det betyder rigtig meget for mig at have en kæreste, og det er rigtig dejligt at have én, som står mig så tæt, og som jeg kan fortælle alt til. Så kan du lære det Lærervejledning 70

72 10.2 Diktat (Øvebog, side 68) 1. A: Har du brug for noget hjælp? B: Ja, jeg ved ikke rigtig, hvad for en af de her to skjorter, jeg skal vælge. A: Hvad med den lyserøde her? Den er rigtig lækker, synes jeg, og så passer den rigtig godt til de bukser her! 2. Det kræver en masse træning, hvis man gerne vil løbe et maraton. 3. For mig er det vigtigste, at man kan stole på hinanden og tale åbent om alting. 4. Min chef kræver rigtig meget af sine medarbejdere. Han kræver for eksempel, at vi tjekker vores i weekenden. Så kan du lære det Lærervejledning 71

73 4: Uddelingstekster, krydsord mv. KAPITEL 1 5. På børnehjem i Caracas, side 7 Carina på 26 fortæller: Da jeg var færdig med gymnasiet for otte år siden, tog jeg et sabbatår, før jeg begyndte at studere medicin. Jeg trængte til en pause fra bøgerne, og så ville jeg også gerne ud og se lidt af verden. Jeg er født og opvokset i Danmark, men min far kommer fra Venezuela, så jeg besluttede, at jeg ville tage til Venezuela og bo og arbejde der i et halvt års tid, så jeg kunne lære lidt mere om det land, min far kommer fra. Jeg havde ikke sparet så mange penge op til turen, men jeg kunne heldigvis bo gratis hos min fars storesøster, Lupita, der bor i Caracas sammen med sin mand, José. Jeg skulle ikke betale husleje, men til gengæld aftalte vi, at jeg skulle arbejde 15 timer om ugen som frivillig på et børnehjem i udkanten af byen, hvor Lupita arbejdede. Dagen efter jeg var ankommet, tog jeg med Lupita hen på børnehjemmet, hvor jeg skulle arbejde det næste halve år. Der boede omkring 60 forældreløse børn på børnehjemmet, og jeg kan tydeligt huske mit første møde med børnene: De smilede og så glade ud, også selvom mange af dem ikke havde haft den bedste start på livet, og de grinede højt, når jeg prøvede at sige noget til dem på spansk. Jeg kunne godt tale lidt spansk, men jeg har aldrig rigtig talt særlig meget spansk med min far, så børnene syntes, det var rigtig sjovt, hver gang jeg sagde noget forkert. Når jeg var på arbejde, brugte jeg det meste af tiden på bare at være sammen med børnene. Vi spillede spil og legede en masse forskellige lege, og vi tegnede og sang. Jeg underviste også nogle af de ældre børn i engelsk et par gange om ugen. En gang imellem kunne det godt være lidt hårdt at arbejde der, for der var nogle af børnene, der havde haft et virkelig hårdt liv, før de flyttede ind på børnehjemmet. Der var en del af dem, der var ret traumatiserede, så det var ikke altid så nemt at trøste dem, når de var kede af det. Men vi voksne prøvede altid at give børnene masser af kærlighed og opmærksomhed, og jeg tror, at det var den vigtigste grund til, at de generelt var ret glade. Det var en meget livsbekræftende oplevelse at arbejde på børnehjemmet, og jeg lærte virkelig, hvor vigtigt det er for børn at have nogle voksne, der tager sig af dem og giver dem noget kærlighed og tryghed. De fleste, der arbejder som frivillige på et børnehjem i udlandet, arbejder typisk i et halvt eller helt år på børnehjemmet, og så rejser de hjem igen bagefter. Derfor kan det tit være et problem, hvis man får et meget tæt forhold til børnene, for så risikerer man, at de bliver meget kede af det, når man rejser hjem igen. På det børnehjem, hvor jeg arbejdede, boede der to 4-årige tvillinger, Carlos og Diego, og dem blev jeg altså totalt vild med lige med det samme. Carlos og Diego var bare så søde og charmerende, så vi fik et helt specielt forhold til hinanden. Det var planen, at jeg kun skulle være i Venezuela i et halvt års tid, Så kan du lære det Lærervejledning 72

74 men det endte med, at jeg blev der og arbejdede på børnehjemmet i næsten et år, og det var især på grund af tvillingerne, at jeg besluttede at blive der et halvt år mere. Det er syv år siden, jeg kom hjem fra Caracas. Det var ret hårdt at sige farvel til børnene på børnehjemmet, især til mine to små drenge, Carlos og Diego. Så da jeg tog hjem til Danmark, lovede jeg de to tvillinger, at jeg ville gøre alt for at holde kontakten. For seks år siden blev Carlos og Diego adopteret af en familie i Birmingham i England, og de sidste seks år har jeg så besøgt dem i Birmingham to-tre gange om året. De har det rigtig godt, for nu er de en del af en dejlig familie, og de har fået en masse nye venner. De taler begge to flydende engelsk, så når jeg besøger dem, taler vi både spansk og engelsk sammen. Og selvom de har fået en ny familie, kalder de mig stadig tia Carina tante Carina. I dag arbejder jeg som børnelæge på Odense Universitetshospital. Jeg blev færdig med min uddannelse for et halvt år siden, og allerede en uge efter jeg var blevet færdig, fik jeg arbejde på børneafdelingen. Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville være læge, men det var først efter min tur til Venezuela og oplevelserne på børnehjemmet, at jeg fandt ud af, at jeg ville arbejde som børnelæge. Så kan du lære det Lærervejledning 73

75 13. Tusind mails over Atlanten, side 14 Kasper på 37 fortæller: Da jeg var 19, blev jeg kæreste med en rigtig sød pige, der hed Sanne. Vi var kærester i næsten 10 år, så jeg var 28, da vi gik fra hinanden. Vi elskede hinanden, men vi var også ret forskellige. Vi ville nogle meget forskellige ting i livet, og til sidst var vi simpelthen bare vokset fra hinanden. De næste par år levede jeg det vilde singleliv. Jeg gik i byen med mine venner næsten hver weekend, og en gang imellem tog jeg hjem sammen med en sød pige, som jeg havde mødt i byen. Men efter noget tid blev jeg træt af singlelivet. Jeg savnede at have en kæreste, som jeg kunne hygge mig med i hverdagen og dele en masse fede oplevelser med. For 7 år siden var jeg så tre uger i Mexico sammen med en af mine gode venner, der hedder Andreas. Den sidste aften før vi skulle hjem, var vi på diskotek i Acapulco, og det var her, jeg mødte Rosita for første gang. Hun sad ved et bord sammen med nogle veninder, og hun var den smukkeste kvinde, jeg nogensinde havde set. Jeg gik hen til hende og spurgte hende, om hun ville danse, og det ville hun gerne. Normalt hader jeg at danse, men da jeg fik øje på Rosita, fik jeg pludselig helt vildt lyst til at danse. Jeg er absolut ikke nogen konge på et dansegulv, men den aften gik det faktisk meget fint med at svinge hofterne til musikken! Da vi havde danset lidt, sad vi og snakkede sammen i flere timer. Dengang kunne jeg overhovedet ikke tale spansk, men Rosita var ret god til engelsk hun var faktisk meget bedre end mig så det gik helt fint med at snakke sammen. Jeg kan huske, at jeg syntes, at hun var rigtig dejlig. Hun havde de dejligste brune øjne og det mest fantastiske smil, og når hun grinede, blev jeg helt blød i knæene. Og jeg kan også huske, at jeg syntes, at hun havde en virkelig fed humor. Kaspersito, du danser som en sovende viking!, sagde hun med et drillende smil. Da klokken var omkring to om natten, tog Andreas og jeg tilbage til vores hotel for at sove et par timer, for vi skulle nemlig med et fly ret tidligt om morgenen. Inden jeg sagde farvel til Rosita, gav jeg hende min mailadresse og sagde, at hun meget gerne måtte skrive til mig, hvis hun havde lyst. Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg gjorde det, for hun boede jo i Mexico, og jeg boede i Danmark men jeg kunne bare ikke få hende ud af hovedet, så jeg tænkte: Hvorfor ikke? Allerede et par dage efter jeg var kommet hjem til Danmark, fik jeg en lang mail fra Rosita og så begyndte vi at maile sammen. I starten vidste jeg ikke rigtig, hvor seriøst det var, men vi blev ved med at skrive til hinanden. Jeg tror faktisk, vi skrev mere end tusind mails til hinanden! Vi chattede også nogle gange på Facebook, og vi begyndte også at tale sammen på Skype. Vi blev efterhånden ret glade for hinanden, så efter 4-5 måneder blev vi enige om, at vi skulle ses igen. Året efter tog jeg så tilbage til Mexico for at mødes med Rosita. Hun arbejdede som laborant i en medicinalvirksomhed, men hun havde et par ugers ferie på det tidspunkt, så vi havde masser af tid til at være sammen. Jeg havde lejet et værelse på et hotel, for jeg viste jo ikke helt, hvordan det ville gå, men efter et par dage flyttede jeg ind hos Rosita, hvor jeg boede i resten af ferien. Vi var meget forelskede i hinanden, så da jeg skulle hjem til Danmark, besluttede vi, at Rosita skulle prøve at flytte til Danmark, så vi kunne være sammen hver dag. Så kan du lære det Lærervejledning 74

76 Nu er det næsten seks år siden, Rosita flyttede til Danmark. Hun flyttede ind hos mig i min lejlighed i Viborg, og efter et års tid fik hun et rigtig godt job på et apotek, hvor hun stadig arbejder. For fem år siden blev vi gift, og nu bor vi sammen i et lille hus i udkanten af Viborg sammen med vores to dejlige børn, Emilio og Esther, og vores hund, Hugo. Så kan du lære det Lærervejledning 75

77 19. En helt anden verden, side 19 Rosalia på 31 fortæller: Jeg er uddannet biolog og arbejder som forsker på universitetet. I sommeren 2012 boede og arbejdede jeg en måned i regnskoven i Cameroun, hvor jeg skulle undersøge, hvordan klimaændringer påvirker planterne i regnskoven. Selvom jeg kun var der en måneds tid, var det en helt uforglemmelig tur, og jeg lærte ikke kun en masse om regnskoven, men også en masse om mig selv. Jeg rejste derned sammen med en kollega fra mit institut på universitetet. Vi fløj til Yaoundé, som er hovedstaden i Cameroun, og derfra kørte vi i jeep på nogle små, meget primitive veje ind til en lille by midt inde i regnskoven, der hedder Mindouvou. Her skulle vi bo i nogle små containerhuse, der tilhørte et fransk firma, der fælder træer i regnskoven. I den næste måneds tid lavede vi feltarbejde i regnskoven, hvor vi bl.a. indsamlede blade, som vi skulle bruge til vores forskning. Det meste af tiden boede vi i vores containerhuse, men sommetider tog vi også på nogle længere ture, og her sov vi i telt midt inde i regnskoven. Jeg blev meget overrasket over, hvor hårdt det var at gå rundt i regnskoven. Vegetationen var meget tæt, og der var blade og rødder overalt, så vi måtte hele tiden rydde vejen foran os med macheteknive. Det var også tit svært at orientere sig i regnskoven, fordi der var planter til alle sider. Faktisk mistede vi orienteringen flere gange hver dag, sommetider i op til tre timer, og det kunne godt være ret stressende. Man er virkelig sårbar, når man går rundt i regnskoven, og det var lidt skræmmende at opleve. Der lever en masse dyr i Camerouns regnskov der lever fx både gorillaer og elefanter men dem så vi aldrig, for dyrene skjulte sig godt i den tætte vegetation. Men selvom vi ikke kunne se dyrene, kunne vi godt høre dem. Jeg var faktisk meget overvældet af lydene fra dyrene, især om natten, hvor lydene fra dyrene var så høje, at det var meget svært at sove. Når vi skulle besøge et bestemt sted i regnskoven, snakkede vi altid først med indbyggerne i den nærmeste landsby og brugte noget tid sammen med dem, før vi rejste ind i deres del af regnskoven. Jeg lærte, at forholdet til andre mennesker er meget vigtigt i Cameroun. Du skal snakke med folk og bruge tid sammen med dem. Jeg lærte også, at camerounerne har et andet forhold til tid, end vi har i Europa. Camerounerne er ikke så punktlige fx måtte vi tit vente i to-tre timer, selvom vi havde lavet en aftale med folk. Og nogle gange, når vi besøgte de små landsbyer i regnskoven, ville indbyggerne meget gerne sidde og drikke te og snakke med os hele dagen, og det havde vi ikke altid tid til. Man kan sige, at camerounerne er rige på tid, mens vi europæere er fattige på tid vi har aldrig tid nok. I dag er det nogle år siden, jeg kom hjem fra Cameroun. Jeg husker det stadig som en rejse til en helt anden verden, og den gav mig en masse spændende oplevelser og et nyt perspektiv på nogle ting. Jeg har lært at slappe mere af og ikke have så travlt hele tiden, og det har betydet, at jeg næsten aldrig er stresset mere. Jeg har også lært, at det er rigtig vigtigt at have nogle gode relationer til andre mennesker, både i arbejdslivet og i privatlivet. Og så har jeg også fået mere respekt for de kolleger, der laver meget feltarbejde i regnskoven. Feltarbejde er ikke så prestigefyldt som forskning, men nu ved jeg, hvor krævende det er at bo og arbejde i regnskoven. Så kan du lære det Lærervejledning 76

78 Rejsen har faktisk også givet mig et nyt perspektiv på det med familie: Før rejsen havde jeg ikke rigtig tænkt på at få børn, men i Cameroun var der så mange børn overalt, så nu tænker jeg, at hvis folk i Cameroun kan klare sig i regnskoven med syv-otte børn, så kan jeg nok også klare et barn eller to i byen! Så kan du lære det Lærervejledning 77

79 22. Krydsord, side 19 A S M I L E 1 S M U K 6 15 S P Æ N D E N D E 7 S A F A R I 4 3 T I G E R 5 O R A N G U T A N G 19 U L Æ K K E R F L Y V E V R E D 17 S O M M E R F U G L 21 L Ø B E Så kan du lære det Lærervejledning 78

80 22. Krydsord, side 19 B J 8 R 18 S A 2 11 S E D L K H C J A A K 1 U 6 O 15 S N N E N 7 A R E S G S D 4 U E E E Æ E H T 3 G T K V O U 5 O H A G 19 L E L L R V D H A N F T A 9 F H E L 16 J R O J 13 V D U Ø N 17 S O G L 21 L B E Så kan du lære det Lærervejledning 79

81 KAPITEL Ud på gulvet, side 35 (Til læreren: Klip ud, og giv en seddel til hver enkelt kursist) ET KNUS EN TILMELDINGSBLANKET ET SØM EN HAMMER TØMMERMÆND EN KUNDE EN KØ EN INDKØBSPOSE EN VELKOMSTDRINK ET DANSEGULV Så kan du lære det Lærervejledning 80

82 EN UDLÆNDING EN BEFOLKNING AT KRAMME AT HILSE (PÅ NOGEN) AT CHILLLE AT GIVE HIGHFIVE AT REPARERE ÆRLIG HØFLIG NYSGERRIG UFORMEL SELVSTÆNDIG EN CHOKOLADECROISSANT EN POLTERABEND Så kan du lære det Lærervejledning 81

83 KAPITEL 3 7. Krydsord, side 43 A F O R Æ L D R E V U G G E S T U E 15 S T R E S S 2 9 G O D N A T H I S T O R I E 12 3 F A M I L I E 11 T V I L L I N G E S Ø S T E R 13 P E N S I O N I S T 5 B A R N E B A R N Så kan du lære det Lærervejledning 82

84 7. Krydsord, side 43 B 10 8 B 14 K A B Æ R A L N 1 R E E S D E B A 7 V E Y K Ø M O L 15 R S R M G S K N E N 9 O S O E H R Ø N H 12 J 3 F L S E A E L O K V R E 11 V E E N K N 13 E S D T 5 E I D 2 Så kan du lære det Lærervejledning 83

85 13. To udlændinge fortæller, side 46 Tekst A Vi er ikke venner med vores forældre Satomi Matsuura er 31 år og kommer fra Yokohama i Japan. For to år siden flyttede hun til Danmark, og i dag arbejder hun som tekniker på Københavns Universitet. Hun har også fået en dansk kæreste, Asger, som hun flyttede sammen med for nogle måneder siden. Hvorfor valgte du at flytte til Danmark? Det er der mange danskere, der spørger mig om. Men i Danmark kan man som japaner få et års ophold, hvor man kan gå på højskole eller arbejde, og jeg syntes, Danmark lød som et spændende land. Hvad er de største forskelle mellem dansk og japansk familiekultur? Generelt har japanere mere respekt for de ældre i samfundet og for deres forældre og bedsteforældre. Vi er heller ikke venner med vores forældre, sådan som jeg nogle gange ser her i Danmark. I Japan vil forældrene gerne give gode råd til deres børn, og børnene følger normalt forældrenes råd. Hvor meget betyder familien i Japan? Den betyder rigtig meget i Japan. Men samtidig er det meget svært at blive gift i Japan, fordi alle arbejder så meget. Folk har næsten ikke tid til at finde sig en kæreste. Derfor er der også rigtig mange japanere, som bliver gift meget sent i dag. Er det socialt acceptabelt at bo sammen i Japan, uden at man er gift? De fleste flytter først sammen, når de er blevet gift. Men først skal man jo finde sig en kæreste, og hvis man så ønsker at blive gift, er det helt almindeligt, at både mandens og kvindens forældre skal acceptere forholdet, før de kan blive gift. I Danmark er det almindeligt, at både mænd og kvinder laver fx mad, passer børn og klarer husarbejdet. Hvordan er det i Japan? I mine forældres generation er det mændene, som arbejder, og kvinderne, som går hjemme. Men i min egen generation arbejder både mænd og kvinder for det meste. Men der er stadig mange japanske kvinder, som vælger at gå hjemme, når de får børn. Det er mere accepteret at være husmor i Japan end i Danmark, tror jeg. I Japan er det normalt også stadig kvinderne, som klarer opgaverne i hjemmet også selvom de arbejder. Er der noget, du har undret dig over ved den danske familiekultur? Jeg synes, at det er dejligt, at danske familier fx hjælper hinanden med at flytte. Jeg kan godt lide, at mine svigerforældre hjælper os med de praktiske ting. Det ser man ikke så tit i Japan. Forholdet til mine svigerforældre er også meget afslappet, og det kan jeg rigtig godt lide. Jeg synes også, det er godt, at forældre i Danmark ikke blander sig i, hvem deres børn er i forhold med. Jeg kan generelt rigtig godt lide, at danskerne er så afslappede. Det kan jeg lære meget af. Man behøver ikke altid være så perfektionistisk. Så kan du lære det Lærervejledning 84

86 Men der er også noget, jeg ikke kan forstå. For eksempel synes jeg, det er ret mærkeligt, at min svigermor siger sin mening, hvis hun har hørt, at min kæreste og jeg har diskuteret et eller andet. I Japan ville ens forældre aldrig nogensinde blande sig. Er der nogen ting fra Japansk kultur, som din kæreste har haft svært ved at vænne sig til? Han kan slet ikke forstå, at mine forældre skal godkende ham, før vi kan blive gift. Har han mødt dine forældre? Ikke endnu. Men vi skal til Japan til jul, og her skal han møde min forældre for første gang. Det bliver spændende. Er din kæreste så nervøs for at møde dem? Nej, det tror jeg ikke. Men han synes, det er lidt ubehageligt, fordi han ved, hvor meget det her møde betyder for mine forældre. Hvad er fordelene og ulemperne ved at have en partner fra en anden kultur? Der er mange ulemper! Men det sværeste er nok, at fordi jeg bor i Danmark, så synes jeg nogle gange, at min japanske kultur bliver undervurderet, fordi jeg ikke kan forklare min kultur godt nok. Jeg synes fx, at det er okay, hvis en kvinde vælger at blive hjemme og passe sine børn. I Danmark er der mange, der synes, at det er helt forkert, hvis en kvinde vælger at gå hjemme frem for at have en karriere. Men jeg synes, kvinderne selv må bestemme, hvad de vil med deres liv. Det skal andre ikke blande sig i. Jeg synes, at fordelen ved at have en kæreste fra en anden kultur er, at jeg kan opleve mange nye ting og lære en masse om, hvordan man kan leve sit liv på en anden måde end den, jeg kender fra Japan. Når man kommer fra to forskellige kulturer, kan man også give sine børn de bedste ting fra begge kulturer, og det tror jeg er en stor styrke. Så kan du lære det Lærervejledning 85

87 13. To udlændinge fortæller, side 46 Tekst B Det er berigende at bo sammen med nogen, der er anderledes Monica Fredensborg er 38 år og kommer fra New Zealand. Hun mødte sin danske mand, Brian, for 13 år siden, da han var udvekslingsstuderende i New Zealand. Efter et par år flyttede Monica og Brian til USA, fordi Brian fik et arbejde som forsker i Santa Barbara i Californien. Monica og Brian boede og arbejdede i USA i otte år, og for tre år siden flyttede de så til Danmark. De bor i Nivå lidt nord for København sammen med deres to små drenge. Hvorfor flyttede I til Danmark? Vi har altid snakket om, at hvis der var mulighed for at flytte til Danmark eller tættere på Brians eller min familie så ville vi gøre det, for vi har ikke nogen familie i USA. Hvad er nogle af forskellene mellem familiekulturen i Danmark og i New Zealand, hvor du kommer fra? Jeg synes faktisk, at det kan sammenlignes rigtig meget, for en af de værdier, jeg kan se i både Danmark og New Zealand, er, at man bliver selvstændig i en ung alder. Når man bliver 18 år, så er man voksen. I min egen familie var det ikke helt sådan, for min mor kommer fra Indonesien, og i Indonesien bliver børn hjemme, så længe de kan. Så jeg var 20 år, da jeg flyttede hjemmefra. Og min lillebror, ja, han var næsten 25. Så det er almindeligt, at de unge i Indonesien bor hjemme, også når de er 20 eller 25? Ja, indtil de bliver gift. Har du oplevet nogen konflikter mellem dine indonesiske rødder og din opvækst i New Zealand? Altså, da jeg var teenager, ville min mor hele tiden vide, hvor jeg var, hvem jeg var sammen med, og hvornår jeg kom hjem. Og mine venner, deres forældre spurgte dem aldrig. De havde ikke så mange grænser. I Danmark et det ikke længere normalt, at tre generationer bor sammen. Hvordan er det i New Zealand? Det er lidt anderledes. Vi bor ikke sammen med vores bedsteforældre, men jeg synes, man kan sige, at familien i New Zealand bruger mere tid på at tage sig af de ældre. Hvad med kønsrollerne i familien? Er der nogen forskelle her mellem Danmark og New Zealand? Jeg tror, at det er næsten det samme. Jeg tror måske, at der er større forskel mellem generationerne end mellem de to lande, for både min svigerfar og min far har meget traditionelle manderoller. Så de har ansvaret for huset og haven, og vores mødre, de har ansvaret for at lave mad og købe ind og være sammen med børnene. Men min mand, han kan godt lave mad. Og han vasker også gulv hvis jeg beder ham om det. Er der noget ved danskernes familiekultur, der har været svært for dig at vænne dig til? Så kan du lære det Lærervejledning 86

88 Det synes jeg ikke. Min mands familie har været meget imødekommende. Den eneste ting er, at de altid kommer ti minutter før en aftale. De er altid meget tidlige! Jeg er vant til fra New Zealand, at vi kommer til tiden eller måske fem minutter senere. Vi er lidt mere afslappede. Er der noget ved danskernes familiekultur, du godt kan lide? Ja, når man fejrer noget i Danmark når man har en familiefest, fx så er der flere traditioner. Det er virkelig hyggeligt, synes jeg. Og så synger man også en masse sange, og det gør vi ikke i New Zealand. Hvad er fordelene og ulemperne ved at have en partner fra en anden kultur? Jeg synes, at en fordel er, at det er berigende at bo sammen med nogen, der er anderledes. Og jeg synes, at det er godt at prøve at bo sammen med nogen, der tænker lidt anderledes. Og så er der også nogle anderledes traditioner, som er sjove eller hyggelige. En ulempe kan være, hvis der ikke er god kommunikation i forholdet, for det kan føre til misforståelser eller konflikter. Så kan du lære det Lærervejledning 87

89 17. Familien i fremtiden, side 47 Det er svært at sige, hvordan fremtidens familie ser ud: Vil familien betyde mere eller mindre for os i fremtiden, end den gør i dag? Bliver grænserne mellem arbejdsliv og familieliv mere og mere flydende? Og vil kernefamilien stadig være den mest almindelige familieform om 50 år? Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen har kigget på familierne i Danmark i dag, og hun ser tre klare tendenser, som kan sige noget om, hvordan fremtidens familien ser ud: 1. Familien er vigtigere end karrieren Man hører tit folk sige, at familien er vigtigere end karrieren. Alligevel er der i dag rigtig mange, der prioriterer arbejdet over familien og derfor bliver enormt stressede, fordi de ikke har tid nok til både familie og karriere. Som Anna Skare Nielsen siger: Jeg hørte for nylig en erhvervspsykolog, der sagde, at det er super nemt at få arbejdslivsbalance altså det der med, at du skal have balance mellem dit arbejde og dit familieliv. Han sagde, at du bare skal bruge en tredjedel af dit liv på dit arbejde, og så skal du bruge en tredjedel af dit liv på din familie, så skal du bruge en tredjedel af dit liv på at sove og en tredjedel af dit liv på dig selv. Og det er jo så det, der bliver problemet: Du har simpelt hen ikke nok tid. Men ifølge Anne Skare Nielsen vil den næste generation, der kommer ind på arbejdsmarkedet, ikke gå på kompromis med familielivet. I fremtiden vil folk prioritere familien over arbejdet: I fremtiden er der mange, der vil sige: Jeg vil ikke gå på kompromis med dem, jeg elsker. Hvis jeg skal arbejde hårdt, har jeg brug for at kunne holde nogle pauser gennem livet i stedet for at vente med alt det, jeg gerne vil, til den dag, jeg går på pension. Den bedste forsikring, jeg kan have i mit liv, er at have en familie. Ikke penge eller status, men en familie. 2. Venner bliver familie Flere og flere vælger at blive skilt, og i dag er det næsten 45 % af alle danske ægteskaber, der ender i en skilsmisse. Hvis den udvikling fortsætter, kan det blive svært for kernefamilien at overleve, og i fremtiden vil man kunne opleve, at både venner og kollegaer bliver en del af familien: Rigtig mange mennesker vil begynde at lave sociale familier med deres kollegaer, deres nære venner eller deres naboer. Det kunne fx være tre singleveninder, der køber en stor lejlighed sammen, sådan at de kan være fælles om økonomi og klædeskab [ ], eller fire fædre, som bor sammen på en stor husbåd [ ], eller otte pensionister, der bor i hyggeligt kollektiv med fælleshave og fælles hjemmepleje. Det, man absolut ikke skal være, er at være alene. Det er simpelt hen så dyrt og træls og skidt for den sociale hjerne at være alene. 3. Nærvær i lokalfælleskab Ifølge Anne Skare Nielsen vil vi i fremtiden også være mere interesserede i vores lokalmiljø og de lokale fællesskaber, end vi er i dag: Så kan du lære det Lærervejledning 88

90 Der vil være en tendens til både ude på landet, men også inde i storbyerne at man begynder at tage sig meget mere af hinanden. I dag tror folk, at kommunen er en bygning. I fremtiden er det vores fælleskab. Mindre borgerservice og mere borgeraktivering. Hvis du bor på Vesterbro i København, så er det i dag meget trendy, at du kender navnene på de beboere, der bor omkring dig, og at du kan låne nede hos grønthandleren, hvis ikke du har fået nok penge med. At være en del af et fællesskab betyder, at man er fælles om noget at man deler noget. Og i fremtiden vil den moderne deleøkonomi brede sig til flere og flere områder, og altså også familien: Man deler ting. Man deler måske en bil, eller man deler sit tøj, eller man deler sommerhus eller man deler hele det her med at være en familie. Så kan du lære det Lærervejledning 89

91 KAPITEL Krydsord, side 56 A L A N D M A N D 11 P S Y K O L O G 6 3 P O L I T I B E T J E N T F R I S Ø R 7 M E D A R B E J D E R S A M T A L E 5 P A R K E R I N G S V A G T 13 F O T O M O D E L Så kan du lære det Lærervejledning 90

92 12. Krydsord, side 56 B 8 R E P N A O O N 11 L V S I A Ø 6 T T L G I I E N K O D I J D 2 A E N E N O A 1 F R S R G B G D A S P 7 E R A E L B M N 5 I E T G N J A E G D L 13 E E R Så kan du lære det Lærervejledning 91

93 KAPITEL 5 7. Der er mere end én spiller på holdet, side 67 Luis De Sousa er vokset op i havnebyen Salvador i Brasilien. Da Luis var 17, fik han et tilbud om at blive professionel fodboldspiller i den danske fodboldklub Esbjerg FB. Det var et tilbud, han ikke kunne sige nej til. Siden han var en lille dreng, havde han drømt om, at han en dag kunne leve af at spille fodbold, og nu gik hans drøm i opfyldelse. Luis var allerede som lille dreng et stort fodboldtalent. Som 10-årig begyndte han på et fodboldakademi, hvor han både gik i skole og spillede fodbold seks dage om ugen. Som mange andre drenge drømte han om, at han en dag kunne få en professionel kontrakt med en af de europæiske storklubber: FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United eller Bayern München. Da Luis var 15, blev han inviteret til prøvetræning hos den spanske klub FC Sevilla. Han var rigtig glad for at være i Sevilla, for det gik godt på fodboldbanen, og han scorede også en del mål. Men selvom træneren roste ham efter prøvetræningen, blev han ikke tilbudt nogen kontrakt: Jeg var fantastisk med en bold. Jeg var offensiv, meget teknisk og elskede at drible. Men jeg havde ikke så meget selvtillid, og så var jeg heller ikke ret stor dengang. Jeg var faktisk meget mindre end de fleste af mine holdkammerater. Selvom alle sagde, jeg var rigtig god, så troede jeg ikke nok på mig selv dengang. Jeg var også langt hjemmefra, og jeg savnede min familie og mine venner rigtig meget, fortæller Luis. I stedet for at blive i Europa og forsøge at få kontrakt med en anden klub tog Luis tilbage til Brasilien. Her fortsatte han på fodboldakademiet i Salvador, og efter en kamp, hvor han scorede tre mål, gik det pludselig stærkt: En træner fra Esbjerg FB havde set kampen, og kort efter blev Luis tilbudt en kontrakt med den danske klub. Først havde Luis ikke rigtig lyst til at rejse til et fremmed land, som lå langt så væk fra Brasilien. Men da han havde snakket tingene igennem med sine forældre, valgte han alligevel at sige ja tak til tilbuddet fra Esbjerg FB. Seks uger senere stod Luis på en frosthård fodboldbane i Vestjylland. Det var i begyndelsen af marts, og det var hundekoldt. Jeg havde aldrig prøvet at spille fodbold under sådan nogle forhold med hue og vanter før, men det gik godt, og jeg fik hurtig en plads på førsteholdet og begyndte at score mål. Selvom Luis havde succes på fodboldbanen, var der flere ting, som var svære for ham i starten, bl.a. sproget: Så kan du lære det Lærervejledning 92

94 Det danske sprog var ret svært for mig lige i begyndelsen, så tit kunne jeg ikke forstå, hvad træneren eller mine holdkammerater sagde. Men efter en måned flyttede jeg ind hos en dansk værtsfamilie, og det var altså en virkelig stor hjælp. Vi talte altid dansk sammen, så efter et halvt år var jeg blevet rigtig god til det. Det var heller ikke altid så nemt at få nye venner: I starten havde jeg ikke så mange danske venner. Jeg var mest sammen med de andre udenlandske spillere i klubben. Nu har jeg mange gode danske venner men danskerne kan godt være ret lukkede, så det tager tid at blive venner med dem. De går heller ikke så meget ud sammen. De foretrækker at være hjemme og hygge sig. I Brasilien er det meget nemmere at blive venner med nogen, for der snakker alle med hinanden, også med folk, de ikke kender. Og så går brasilianerne også ud hele tiden. De mødes altid på en café eller en bar eller en restaurant. Så der sker altid en masse ude i byen. Også på fodboldbanen skulle Luis vænne sig til en masse nye ting: For brasilianerne er fodbold først og fremmest en leg som også meget gerne må være smuk at se på og man ville hellere spille 3-3 end spille kedeligt og vinde 1-0. Sådan er det slet ikke i Danmark, for her spiller man defensivt og meget taktisk. Jeg skulle også lære, at holdet er det vigtigste i Danmark. Der er mere end én spiller på holdet, og hvis man ikke kæmper for holdet, får man ikke succes i dansk fodbold. Luis lærte at spille fodbold på den danske måde, og han havde succes og scorede mange mål. Uheldigvis brækkede han anklen i en kamp og var derefter skadet i syv måneder. Da han endelig kom tilbage fra sin skade, havde Esbjerg FB skiftet træner, og kort efter blev han solgt til den svenske klub AIK Stockholm. Her spillede han i én sæson, inden han fik en kontrakt med den danske klub AaB, og her spiller han stadig i dag. Luis savner sommetider familien, vennerne og kulturen i Brasilien. Alligevel er han glad for at spille i Danmark: Så længe jeg spiller og scorer mål, er jeg glad. Så betyder det ikke så meget, hvilken taktik jeg skal følge. Og så har jeg lært, at jeg er nødt til at arbejde hårdt for holdet, hvis jeg skal spille hver gang og have succes som fodboldspiller her i Danmark. Så kan du lære det Lærervejledning 93

95 15. Ud på gulvet, side 73 (Til læreren: Klip ud, og giv en seddel til hver enkelt kursist) ET HUMØR EN KAMP ET KONKURRENCEMENNESKE EN NÆSE SELVTILLID BOKSNING YOGA EN ALBUE EN TUNGE EN HALS Så kan du lære det Lærervejledning 94

96 ET KNÆ EN LÆBE EN TÅ EN ANKEL ET LÅR ET ØRE EN SKADE ØM AT TABE AT VINDE AT TRÆNE AT GRÆDE Så kan du lære det Lærervejledning 95

97 22. Jeg konkurrerer med mig selv, side 83 Thomas Kurdahl er 47 år og bor i Viborg med sin kone og deres to sønner på 14 og 16 år. Han arbejder som økonomichef i en kemivirksomhed, og her har han arbejdet i de sidste 15 år. Når han ikke arbejder, dyrker han masser af sport. Han dyrker nemlig ekstremsport, så han bruger op til 20 timer om ugen på enten at løbe, cykle eller svømme. Han har gennemført tre ironman*, og nu er han i gang med træningen til sin fjerde. Thomas har ikke altid dyrket så meget sport. I mange år løb han 4-5 kilometer et par gange om ugen og spillede lidt tennis en gang imellem, men for syv år siden besluttede han, at han ville løbe et maraton. Han begyndte at træne, og han opdagede hurtigt, at han fik det meget bedre både fysisk og psykisk, når han trænede og var i god form. Vennerne og familien forstod ikke helt, hvorfor han pludselig ville løbe 42,195 km. De syntes faktisk alle sammen, det var lidt mærkeligt. Nye udfordringer Min kone siger for sjov, at jeg fik en midtvejskrise, da jeg blev 40, og at det var derfor, jeg ville løbe et maraton. Men for mig handlede det mest om, at jeg gerne ville tabe mig lidt, for jeg var holdt op med at ryge og havde taget seks-otte kilo på. Og så handlede det også om, at jeg gerne ville have nogle nye udfordringer. På det tidspunkt havde jeg allerede været økonomichef i otte år, og det er tit et ret ensformigt job, så jeg trængte til at udfordre mig selv. Et maratonløb er en stor udfordring, men da jeg først havde løbet et par maratonløb, ville jeg også prøve en ironman. Karina Lorentzen er idrætspsykolog og kønsforsker, og hun har i flere år forsket i ekstremsport. Hun er ikke overrasket over, at helt almindelige mænd som Thomas Kurdahl pludselig beslutter sig for at ville gennemføre en ironman. For år siden var der meget få, der løb maraton. Men i dag er der over , der løber Copenhagen Marathon hvert år i maj. I dag handler det meget om, at man skal udfordre sig selv hele livet, og når man først har løbet et par maraton, så er en ironman det næste naturlige mål. Mange mænd begynder at dyrke ekstremsport, når de er sidst i 30 erne. På det tidspunkt har de fået en karriere, og så søger de typisk nye udfordringer inden for fx sport. Rigtige mænd dyrker ekstremsport 75% af deltagerne ved det årlige ironman-arrangement i København er mænd. Ifølge Karina Lorentsen er der flere grunde til det: Det giver prestige, når man kan skrive på sit CV, at man dyrker ekstremsport. Man er noget specielt, og man viser, at man har styrke og selvdisciplin og er en målrettet person. Og ligestillingen mellem kvinder og mænd har også betydet, at mænd ikke har den samme rolle i familien som tidligere. I dag deles man om pligterne og udgifterne i en familie, og manden må derfor finde andre steder, hvor han kan vise, at han er stor og stærk. Ved at dyrke ekstremsport viser manden over for sig selv og måske også over for sin kone at han fysisk og psykisk er på toppen. Gennem sin sport kan han få lov til at være macho. Så kan du lære det Lærervejledning 96

98 Thomas Kurdahl er ikke enig med Karina Lorentzen. Han mener ikke, at han dyrker ekstremsport for at føle sig mere maskulin eller være en machomand. For mig handler min sport især om to ting: For det første har jeg altid været meget konkurrenceorienteret, og når jeg skal gennemføre en ironman, konkurrerer jeg med mig selv. Og for det andet er jeg alene, når jeg træner. Jeg skal hverken være økonomichef eller ægtemand eller far. Så er jeg bare Thomas, der giver den fuld gas på cyklen eller i svømmehallen. Om Thomas får en midtvejskrise, når han fylder 50, aner han ikke. Jeg tror ikke, jeg er typen, som pludselig køber en rød sportsvogn eller farver håret sort. Men jeg er begyndt at tænke på at løbe et ultraløb, der hedder Marathon Des Sables. Det er et løb på 250 kilometer i Marokkos ørken, og det kunne jeg godt tænke mig at prøve. Det er ikke sikkert, det er så realistisk men nu må vi se. Jeg bliver i hvert fald aldrig nogen sofakartoffel. Der skal ske noget i mit liv. * En ironman består af tre discipliner: Man skal svømme 3,8 kilometer, cykle 180 kilometer og løbe et maratonløb på 42,195 kilometer. Man skal gennemføre konkurrencen uden pauser mellem de tre discipliner. Så kan du lære det Lærervejledning 97

99 24. Krydsord, side 83 A K 15 M R A N O O N R E T P 14 S U 17 G 5 I I 9 L 4 H L S O G 12 M L Å P N T O E N O D S D R S 11 K L 6 T T K Ø E S A V J D H 18 N A T 8 A D L E L 10 E M 16 R R E 13 Så kan du lære det Lærervejledning 98

100 24. Krydsord, side 83 B D O M M E R S K A D E S T U E H O L D S P O R T 12 M U S K E L 11 6 F I T N E S S I N S T R U K T Ø R 18 T A N D 8 M A V E 10 P L A S T E R 16 R Y G Så kan du lære det Lærervejledning 99

101 KAPITEL 6 8. Man skal være god til at gå på kompromis, side 91 Annemette Egerod er 61 år og underviser udlændinge i dansk på Studieskolen i København. For cirka 40 år siden var hun med til at starte et kollektiv i København. Hvorfor flyttede du i kollektiv? I slutningen af 1970 erne var det helt almindeligt at bo i kollektiv. Jeg var i starten af 20 erne, og jeg boede alene på det tidspunkt. Jeg havde også en kæreste, men vi havde ikke lyst til at flytte sammen endnu, og han ville absolut ikke bo i kollektiv. Jeg syntes, det var kedeligt at bo alene, og jeg havde samtidig en eks-kæreste, som jeg stadig var gode venner med. Min eks-kæreste og jeg havde længe talt om at flytte i et kollektiv sammen, og da vi mødte tre andre, der også gerne ville bo i kollektiv, lejede vi en stor 210 m 2 lejlighed på Amagerbrogade og satte den i stand sammen. Det var en god måde at starte et kollektiv på. I kollektivet var vi to kvinder og tre mænd, og vi havde hver vores værelse. Vi havde også to kæmpe stuer, hvor vi kunne hygge os sammen, og så havde vi et fælles køkken og et fælles bad. Vi havde også et værelse, som var vores garderobe, og hvor alt vores tøj var. Tøjet var fælles, så man kunne bare tage det tøj, man gerne ville have på. Det blev jeg lidt træt af efter et stykke tid. Men det var faktisk også ret praktisk, for mænd og kvinder gik næsten i det samme slags tøj i 1970 erne, så man kunne altid finde noget i garderoben, man kunne tage på. I kollektivet delte vi huspligterne, og fx skulle man lave mad til hele kollektivet i en hel uge, og man skulle også gøre stuerne, køkkenet og badeværelset rent en gang imellem. Hvor længe boede du i kollektivet? Jeg boede der i tre år. Jeg havde stadig den samme kæreste, og på et tidspunkt ville vi gerne prøve at flytte sammen. Og han havde stadig ikke lyst til at flytte i kollektiv, og på det tidspunkt var jeg faktisk også blevet lidt træt af at bo i et. Hvad var du træt af? Jeg var blevet træt af, at de andre ikke havde samme holdning til rengøring og oprydning som mig. Det var tit mig, som endte med at gøre rent, fordi der var beskidt, og det blev jeg altså virkelig træt af. I dag hører man tit om, hvordan folk levede det vilde liv i kollektiverne dengang med hashrygning og vilde fester, og at folk dyrkede en masse sex med en masse forskellige partnere. Var det også sådan i jeres kollektiv? Nej, her var vi nok et lidt kedeligt kollektiv! Vi drak en del øl og holdt også ret mange fester, men vi røg ikke hash, og vi tog ingen stoffer, og vi havde heller ikke sex med hinanden. Men vi var stadig meget åbne. Man gik fx fra sit værelse og ud på badeværelset uden at have tøj på. Det var helt almindeligt. Så kan du lære det Lærervejledning 100

102 Hvad var det bedste ved at bo i kollektiv? Det var enormt fedt at bo sammen med nogle andre studerende. Vi læste forskellige ting, og vi lærte meget af hinanden. Det var også rigtig hyggeligt, at der altid var nogen hjemme, man kunne snakke med. Man var aldrig ensom. Hvilke politiske holdninger var der i kollektivet? Vi var alle sammen meget venstreorienterede, og på et tidspunkt flyttede der en franskmand ind i kollektivet, som ikke var særlig venstreorienteret, og det skabte nogle intense diskussioner. Hvad er det vigtigste, hvis tingene skal fungere et kollektiv? Man skal være meget tolerant. Man kan ikke være enige alle sammen om alting, så man skal være god til at gå på kompromis. Er du stadig sammen med den fyr, som du flyttede sammen med efter kollektivet? Nej! Vi flyttede sammen i et hus og det var simpelthen så kedeligt! Og helt ærligt: En fyr, der ikke vil bo i kollektiv, når han er ung, hvor sjov er han egentlig? Vores forhold holdt i fem-seks år, men til sidst var det blevet for kedeligt. Har du nogensinde overvejet at flytte ind i et kollektiv igen? Ja, jeg har faktisk talt med min mand som jeg nu har været gift med i 25 år om, at vi en dag skal flytte i en slags bofællesskab sammen med vores vennepar. Det skal være et bofællesskab, hvor man har sit eget hus, men hvor der også er et fælles hus, hvor man laver mad og spiser sammen med de andre bofæller. Og jo ældre jeg bliver, jo mere kan jeg faktisk forestille mig at bo i sådan et bofællesskab. Jeg synes, det er hyggeligt at bo sammen med nogle, man godt kan lide, og som man har nogle ting tilfælles med. Det kunne være spændende at finde en tom byggegrund og så bygge vores egne huse og et fælleshus sammen. Så kan du lære det Lærervejledning 101

103 13. Fra Istedgade til Helsingør, side 93 Rosa Iversen på 90 år fortæller om de steder, hun har boet i sit liv. Indsæt NÅR eller DA: Jeg er lige blevet 90, og min fødselsdag blev fejret hjemme hos min ældste søn og hans kone. Det var en rigtig dejlig dag, hvor jeg så alle mine otte børnebørn. Det er jo ikke så tit, jeg ser dem alle sammen på samme tid, så det var jeg meget glad for. De havde også skrevet en sjov sang til mig, og jeg må indrømme, at jeg græd lidt, 1 de alle sammen rejste sig op og begyndte at synge for mig. Jeg har problemer med mine knæ og hofter og har svært ved at gå, så derfor solgte jeg min lejlighed i Helsingør for tre år siden og flyttede på plejehjem. Plejehjemmet ligger i udkanten af Helsingør, og her har jeg et værelse på 16 m 2. Jeg kan rigtig godt lide at bo her, for personalet er meget søde, og maden er rigtig god. 2 jeg lige var flyttet ind, skulle jeg vænne mig til, at der altid er en masse mennesker omkring mig. Men nu synes jeg bare, det er hyggeligt, at der altid er nogen at snakke med. Jeg kan godt lide at sidde og hygge mig med de andre beboere, 3 jeg er nede i fællesstuen. Tit ser vi fjernsyn sammen, og nogle gange hører vi også musik og synger nogle sange. Hver tirsdag eftermiddag spiller jeg bridge med Rita, Holger og Karl. Det er rigtig hyggeligt, synes jeg. Vi spiller ikke om penge; vi spiller bare for sjov. Og det sjoveste er, 4 Holger taber. Han er tidligere politibetjent, og han bliver virkelig sur, 5 han taber i bridge. 6 jeg vinder, kalder han mig den heldige københavner, fordi jeg er født i København. Jeg blev født på Rigshospitalet den 17. januar Jeg var mine forældres første barn, og min mor fortalte mig senere, at der var hundekoldt om vinteren i den lejlighed i Istedgade, som vi boede i. 7 jeg fortæller folk, at jeg er opvokset i en toværelses lejlighed i Istedgade, hvor der ikke var toilet inde i lejligheden, men ude på bagtrappen, så tror de altid, at mine forældre var meget fattige. Men det var de slet ikke. Min far var tømrer og havde sit eget tømrerfirma på Gl. Kongevej, og min mor var hjemmegående. Min fars tømrerfirma gik faktisk så godt, at vi flyttede ind i et meget fint rækkehus på Frederiksberg, 8 jeg var 8 år gammel. Rækkehuset havde fire værelser og et stort badeværelse med karbad, og jeg var meget stolt, 9 jeg fik mit eget værelse. Vi boede i rækkehuset i fem år, men så blev min far alvorligt syg, og derfor var han desværre nødt til at sælge firmaet. Vi havde ikke længere råd til at bo i rækkehuset, så vi flyttede ind i en lille treværelses lejlighed tæt på Frederiksberg Have. Jeg kan godt huske, at vi ikke havde særlig meget plads der var jo både min mor og far og mine to brødre og mig selv men det var nu alligevel en skøn lejlighed. 10 jeg var 21, mødte jeg Jørgen, og året efter altså i 1949 blev vi gift. Jørgen havde sit eget bageri på Nørrebrogade, så vi flyttede ind i en treværelses lejlighed med udsigt over Sortedams sø. 11 vi blev gift, arbejdede jeg som sekretær på et advokatkontor, men 12 jeg Så kan du lære det Lærervejledning 102

104 blev gravid, holdt jeg op med at arbejde. Jørgen og jeg fik to dejlige drenge sammen, Jens-Ole og Knud, og vi boede på Nørrebro, indtil drengene var otte og ti år. En dag, hvor vi sad og spiste aftensmad, foreslog Jørgen, at vi skulle køre ud til Brønshøj og kigge på et hus, der var til salg. To dage efter havde vi skrevet under på købsaftalen, og to måneder senere flyttede vi ind. Jeg elskede det hus! Det var gult med et rødt tag, og vi havde både kælder, stueetage og førstesal. Drengene fik hver deres værelse nede i kælderen, og Jørgen og jeg havde et skønt soveværelse oppe på første sal med udsigt over vores dejlige have, der var fuld af gamle frugttræer. Vi boede i Brønshøj i 17 år, men 13 drengene var flyttet hjemmefra, havde vi ikke brug for al den plads. Jørgen og jeg var også begyndt at blive lidt trætte af havearbejdet, og 14 man ejer et hus, er der også en masse praktisk arbejde, man skal lave. Fx skal man male vinduerne og dørene en gang imellem, og der er også mange udgifter, 15 man er husejer. Derfor blev Jørgen og jeg til sidst enige om at sælge huset, og et halvt år efter flyttede vi ind i en lejlighed i Helsingør. Vi havde ikke lyst til at flytte tættere på København, og vi syntes, Helsingør var en hyggelig by, som hverken var for stor eller for lille. Helsingør ligger også tæt på havet, og vi havde altid gerne villet bo tæt på vandet, så vi kunne gå nogle lange ture langs havet. Vi købte en moderne treværelses lejlighed, der lå lige midt i Helsingør. I starten savnede jeg vores have, men om sommeren lejede vi tit et sommerhus forskellige steder i Danmark og holdt ferie dér i én eller to uger. På den måde så vi både Vestjylland, Sønderjylland, Sydfyn og Bornholm, og vi havde nogle virkelig dejlige ferier. 16 Jørgen døde for 13 år siden, flyttede jeg ind i en toværelses lejlighed her i Helsingør, og jeg kunne ikke drømme om at bo andre steder end her i byen. Det kan godt være, at Holger kalder mig en københavner, men jeg synes nu selv, jeg er blevet en ægte helsingoraner. Så kan du lære det Lærervejledning 103

105 20. Dansk arkitektur og møbeldesign, side 98 Tekst A Dansk møbeldesign Danske møbler er kendte over hele verden. Møbelarkitekter som Hans J. Wegner, Finn Juhl, Børge Mogensen, Arne Jacobsen og Verner Panton tegnede alle deres berømte møbler i årene En periode, som man i dag kalder dansk møbeldesigns guldalder. Frem til 1940 blev alle møbler produceret af små snedkermestre, men efter 2. Verdenskrig begyndte forskellige møbelfabrikker at masseproducere de arkitekttegnede møbler. Det betød, at møblerne blev så billige, at danskere fra middelklassen også fik råd til at købe dem. Det var FDB (Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger), som gennem deres butikker solgte de arkitekttegnede møbler til danskerne. Møbelarkitekten Børge Mogensen var leder af FDB s møbeltegnestue fra , og han skabte nogle af sine største klassikere i samarbejde med FDB. Møbelarkitekterne Hans J. Wegner og Arne Jacobsen arbejdede også i en periode for FDB s møbeltegnestue. I 1950 erne var der en optimisme og tro på, at man kunne skabe en ny og bedre verden. Det var en ny tid med en masse nye idéer, der også påvirkede de danske møbelarkitekter, der især blev påvirket af den arkitekturstil, som hedder funktionalisme. De danske møbelarkitekter ønskede, at møblernes form skulle følge deres funktion. Møblerne skulle have rene linjer og glatte flader og ingen overflødig dekoration. Funktionalismens møbler var lyse, lette og enkle, og de danske møbelarkitekter ville skabe møbler, som både var praktiske, smukke og billige. I 1950 erne begyndte man at tale om Danish Design, og store mængder af møbler blev eksporteret til Vesteuropa og især til USA. Ved præsidentvalget i 1960 sad John F. Kennedy og Richard Nixon begge i Wegners The Chair i en berømt TV-duel, og bagefter blev stolen meget populær i USA. Nogle af de mest berømte danske møbler fra dansk møbeldesigns guldalder er Børge Mogensens Tremmesofa, Arne Jacobsens Ægget, Hans J. Wegners The Chair og Finn Juhls Høvdingestol. I løbet af de sidste 100 år har danske arkitekter tegnet over møbler, og funktionalismens møbelklassikere er stadig meget populære. Men møblerne er ikke billige: I dag koster Arne Jacobsens Ægget op til kroner, mens man skal betale kroner, før man kan sætte sig i sin egen nyproducerede Høvdingestol. DE UNGE MØBELARKITEKTER Nogle af de unge danske møbelarkitekter i dag synes, det er irriterende, at de altid bliver sammenlignet med fortidens berømte møbelarkitekter. Det kunne man fx se, da en gruppe unge danske møbelarkitekter for nogle år siden åbnede en møbeludstilling på kunst- og designmuseet Trapholt i Kolding og satte ild til nogle af Wegners møbler. Så kan du lære det Lærervejledning 104

106 Flere af de unge danske møbelarkitekter er dog også inspireret af funktionalismen. Den danske møbelarkitekt Christina Strand, der bl.a. er kendt for sin stol Rex, har nogle helt klare regler, når hun designer møbler: I mine møbler skal der være en klar sammenhæng mellem form og funktion. Min inspiration finder jeg i stilheden og i det tomme rum. Store tanker bliver ikke tænkt i et tivoli. EN NY TREND En ny trend i dansk møbeldesign er bæredygtighed. Sebastian Jørgensen er møbelarkitekt og manden bag firmaet We Do Wood, der designer møbler, som både er bæredygtige i produktion og materialer. We Do Woods møbler er lavet af bambus, fordi bambus er den træsort, som hurtigst vokser op igen. Sebastian Jørgensen designer bl.a. møbler til børn. Et af hans mest kendte møbler er stolen Lilly s Chair. En stol, som er skabt i et simpelt og funktionelt design. Jeg er utrolig glad for grafisk enkelhed og stramme linjer. Der bliver let rodet på et børneværelse. Jeg elsker ting, der giver øjet en pause, og som rydder op i den visuelle larm, fortæller Sebastian Jørgensen. Så kan du lære det Lærervejledning 105

107 20. Dansk arkitektur og møbeldesign, side 98 Tekst B Gamfratesi GamFratesi er et af de mest populære navne inden for moderne møbeldesign i dag. Ægteparret Stine Gam fra Danmark og Enrico Fratesi fra Italien mødte hinanden i 2005, da de begge var arkitektstuderende, og i 2007, da de var færdige med deres studier, startede de sammen tegnestuen GamFratesi. Stine og Enrico arbejder med interiør, arkitektur og møbeldesign, og de har vundet masser af internationale priser og udstillet over hele verden. Her fortæller de lidt om deres arbejde: Hvorfor valgte I at studere arkitektur? Enrico: Det gjorde jeg, fordi jeg syntes, det var interessant at forstå, hvordan store bygninger og det rum, bygningerne er i, arbejder sammen. Men i dag er jeg mere interesseret i design, for når man som designer arbejder med produkter i en mindre skala, er man tættere på materialet. Så vi arbejder både med interiør og møbler, og vi forsøger at kombinere de to ting. Og udstillinger er en anden del af vores arbejde. Fx har vi et samarbejde med Kulturministeriet, hvor vi laver udstillinger om dansk møbeldesign, både i Danmark og i udlandet. Stine: Jeg valgte at studere arkitektur, fordi jeg var meget fascineret af møbelhåndværk. Jeg troede faktisk i lang tid, at jeg skulle være møbelsnedker. Jeg har også været i praktik som møbelsnedker, men jeg blev overrasket over, at man som møbelsnedker ikke selv designer møblerne; man producerer dem bare. Så jeg fandt ud af, at jeg gerne ville være designer. Jeg valgte så den klassiske arkitektuddannelse, og derfor var jeg væk fra det med møbler i nogle år, men jeg kom alligevel tilbage til det. Er der forskel på jeres tilgang til arkitektur og design? Stine: Vi har to lidt forskellige tilgange arkitektfaget, som nok er typiske for vores kulturer, og det har været inspirerende i vores samarbejde. Enrico har en lidt mere intellektuel, teoretisk tilgang til arkitektfaget, som er meget typisk italiensk, og jeg er meget glad for at stå på et værksted og lave modeller og sådan noget. Men vi har lært enormt meget af hinanden. Dansk design er kendt i hele verden. Hvordan vil I definere dansk design? Enrico: Det handler først og fremmest om ærlighed. Når man fx kigger på en dansk stol, så er der en ærlighed i kombinationen af konstruktion, materialer og funktionalitet. Og der er et ærligt forhold til mennesker: Det klare formål med stolen er, at den skal bruges af mennesker. Der er mange problemer i samfundet i dag, og derfor tror jeg, at folk leder efter noget enkelt og ærligt. Og så er produkterne også af høj kvalitet. Det er møbler, som man kan bruge hver dag. Så der er mange grunde til, at dansk design er så populært. Så kan du lære det Lærervejledning 106

108 Er der noget særligt dansk eller særligt italiensk ved jeres produkter? Enrico: Vi arbejder ud fra nogle af principperne bag dansk design enkelthed, funktionalitet, materialer men vi har samtidig en konceptuel tilgang til det, vi laver, som er meget italiensk. Stine: Der er altid noget meget dansk ved det, vi laver: det gode håndværk og materialerne og kvaliteten. Og alligevel er der også noget følelse i det, som er typisk italiensk. Noget, der forstyrrer harmonien lidt. Men det skal ikke være for meget. Hvad betyder det for jeres arbejde, at I også privat danner par? Stine: Altså, det er jo et arbejde, som er meget følelsesbetonet. Det er ikke bare et arbejde, men også noget, som man tager med sig hjem. På den måde føler vi, vi er heldige, at vi kan dele det, både når der sker noget godt, og når der sker noget dårligt. Og selve arbejdssituationen bliver også mere intim. Vi kan være mere åbne over for hinanden. På den anden side kan det selvfølgelig være svært at lade arbejdet ligge og tænke på noget andet. Men vi kan jo begge to rigtig godt lide vores arbejde, så det er okay. Så kan du lære det Lærervejledning 107

109 25. Krydsord, side 103 A 3 H 1 5 U 2 S 9 S S P L P L I O E E S P U K B J J 13 E P D V E L E G B 10 E S A L U O M I R I 14 L R A G T G 15 V D R T E G H L S K R E 6 A A 12 S E N V M T D H N P O 16 E E E 8 L D B A 18 D Så kan du lære det Lærervejledning 108

110 25. Krydsord, side 103 B H U S B Å D E J E N D O M S M Æ G L E R B O F Æ L L E S S K A B 14 M Ø B E L A R K I T E K T 15 6 P A R K 12 S P I L L E S T E D 16 T E G N E S T U E 8 L Æ D E R S O F A 18 D E P O S I T U M Så kan du lære det Lærervejledning 109

111 KAPITEL 7 7.Verdensmestre i økologi, side 109 Lotte Holm er professor i madsociologi på Institut for fødevarer og ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Hun forsker i sociale og kulturelle aspekter af mad og spisning, og hun har især undersøgt danskernes forhold til mad og sundhed. I dette interview fortæller hun lidt om danskernes madvaner: Hvordan spiser danskerne deres måltider? De fleste danskere spiser tre hovedmåltider om dagen: morgenmad, frokost og aftensmad. Morgenmaden er typisk noget, man spiser lidt hurtigt. Og tit spiser man morgenmaden alene, fordi man skal hurtigt ud ad døren. Frokosten er speciel i Danmark, fordi mange danskere selv tager mad med på arbejde eller i skole. En stor del af middelklassen arbejder steder, hvor man får varm mad i en kantine, men arbejderklassen er stadig selv nødt til at have en madpakke med på arbejde. De fleste skolebørn skal også have madpakker med i skolen, og skoledagene er i dag blevet så lange, at børnene nogle gange skal have tre madpakker med for at kunne klare sig igennem en skoledag. De fleste børn får rugbrød med i madpakken, og det er godt for sundheden, for der er mange fibre og kerner i rugbrød. Hvad med aftensmaden? Aftensmaden spiser man typisk derhjemme sammen med sin familie klokken 18 eller Inden for de sidste femten år er der sket en enorm udvikling i Danmark i antallet af mænd, der laver mad. I 1997 var det kun i 19 procent af de danske hjem, hvor manden lavede aftensmaden, men i 2012 var tallet 30 procent. Det er en stor stigning, og det mest interessante er, at det er mænd i alle aldersgrupper og inden for alle samfundslag, som laver mad i dag. Er der nogen fødevarer, danskerne spiser mere af i dag end tidligere? Vi spiser mange flere grøntsager! Kampagner har fået folk til at spise grøntsager, og supermarkederne er også blevet meget bedre til at have mange forskellige grøntsager på hylderne. I Danmark er det også blevet mainstream at spise økologiske grøntsager. Vi ved, at folk, der faktisk ikke går seriøst ind for økologi, også køber økologiske produkter, fordi de ligger fremme i almindelige supermarkeder. Danskerne er verdensmestre i at spise økologiske fødevarer. Hvordan kan det være? Det skyldes især, at den store supermarkedskæde Coop (SuperBrugsen, Kvickly, Irma og Fakta) begyndte at sælge økologiske varer billigt i løbet af 1990 erne. Og i forhold til de fleste andre lande kan man i dag også købe økologiske varer i discount-supermarkederne i Danmark. Men selvom Danmark ligger helt i top, når det handler om at købe økologiske varer, så udgør økologiske varer stadig kun otte procent af det samlede salg af fødevarer i Danmark. Hvem er det, der spiser økologisk? Den typiske økologiske forbruger er den veluddannede kvinde, der bor i storbyen. Er danskernes madvaner blevet sundere eller mere usunde? I de sidste 15 år er de blevet sundere. Folk spiser flere grøntsager og mindre fedt. Så kan du lære det Lærervejledning 110

112 Spiser danskerne meget kød? Vi spiser rigtig meget kød! Det er relativt billigt at spise kød i Danmark, og vi er vant til at spise store portioner. En dansk mand spiser i gennemsnit 172 gram kød om dagen, mens en kvinde spiser 99 gram. Det er markant mere end i de fleste andre lande. Hvad spiser danskerne mindre af i dag end tidligere? Vi spiser færre kartofler. Og det er faktisk et sundhedsproblem, fordi man får mange C-vitaminer, når man spiser kartofler. Spiser danskerne mere takeaway i dag? Ja, det gør vi, men der er sket en ændring i, hvilken slags mad man køber som takeaway. I dag findes der i de større danske byer meget sund takeaway. Til gengæld er det næsten kun middelklassen, som køber den sunde takeaway, for priserne er ret høje. Hvad kan staten gøre for at få folk til at spise sundere? For nogle år siden fik vi i Danmark en skat på fedt, og det betød, at danskerne købte færre af de usunde produkter, fordi priserne steg. Undersøgelser har vist, at prisen på et produkt er vigtig, når folk overvejer, om de vil købe en vare. Da man introducerede letmælken i Danmark, var den nærmest umulig at sælge, fordi den kostede det samme som sødmælken. Men da staten gjorde letmælken billigere end sødmælken, begyndte folk at købe letmælk i stedet for sødmælk. Man kan selvfølgelig ikke få folk til at købe gulerødder, hvis det er softice, de vil have. Men inden for samme produktgruppe kan staten effektivt ændre folks forbrug ved at sænke eller hæve priserne. Hvordan tror du, danskernes madvaner vil forandre sig i fremtiden? Jeg tror, at danskerne vil spise mindre kød i fremtiden. Kødproduktion er skyld i meget CO 2 -forurening, og det er der meget fokus på globalt. Der er også en større risiko for at få forskellige kræftsygdomme, når man spiser meget kød, så det vil sikkert også få danskerne til at skære ned på deres kødforbrug. Så kan du lære det Lærervejledning 111

113 27. Krydsord, side 125 A K O M F U R 12 1 S T E G E P A N D E F Ø D E V A R E 15 S K A L D Y R 4 5 S K Å L 7 O P V A S K E M A S K I N E G A F F E L 9 F R I K A D E L L E R 11 K Ø L E S K A B Så kan du lære det Lærervejledning 112

114 B 27. Krydsord, side L 14 S A 13 M U N 12 Å P 1 D F L P 6 B I T E 2 3 Ø R S I O K U 15 K D P O G E S L H K R K 7 O A N Å R G 8 N I V I I G D V 17 A F 9 R L R T Y E E D R 11 E Så kan du lære det Lærervejledning 113

115 KAPITEL 8 9. Madspild og socialt udsatte: Katharina fortæller om sit frivillige arbejde, side 131 Katharina er 31 år og kommer fra Tyskland. Hun har boet i Danmark i 5 år og arbejder som forsker inden for medicinalteknologi. I det sidste års tid har hun arbejdet som frivillig i København, og her fortæller hun lidt om sit frivillige arbejde: Hvad laver du i dit frivillige arbejde? Jeg arbejder som frivillig chauffør i en ngo, der hedder fødevarebanken. Jeg kører ud med en kølebil fra vores lager i København Nordvest og leverer fødevarer til forskellige organisationer, der arbejder med socialt udsatte i København. De fødevarer, vi leverer, er overskudsmad fra bl.a. fødevareproducenter og supermarkeder. Ca. 40 % af overskudsmaden er mejeriprodukter, 35 % er frugt og grønt, og resten er pålæg, kød og morgenmadsprodukter. Hvor mange timer om ugen arbejder du som frivillig? Jeg plejer at køre to vagter om ugen, mandag formiddag og mandag eftermiddag. Vores vagter plejer at være enten formiddagsvagter eller eftermiddagsvagter, så jeg kører to forskellige ruter om mandagen. Hvilke organisationer for socialt udsatte leverer I fødevarer til? Det er fx Røde Kors, Kirkens Korshær, Kvindehjemmet på Jagtvej og Mændenes Hjem i Istedgade. Jeg leverer fødevarerne til organisationerne, så jeg har ikke selv direkte kontakt med brugerne, altså de socialt udsatte. Jeg tager ud med kølebilen, så åbner jeg kølebilen og viser fødevarerne til en af de ansatte, og så snakker vi om, hvilke fødevarer de gerne vil have, og hvor meget. Om de skal have 15 liter mælk eller 20 liter, eller om de kunne tænke sig lidt grønkål i dag Det er alt sammen kvalitetsmad og før udløbsdatoen. Hvorfor valgte du at begynde at arbejde for fødevarebanken? Der var to hovedårsager: Den første var, at jeg gerne ville bruge mit dansk uden for sprogskolen, for på det tidspunkt gik jeg på et intensivt danskkursus på en sprogskole i København. Den anden hovedårsag var, at jeg hader madspild det er noget, jeg synes er rigtig ærgerligt. Jeg tog til et informationsmøde for forskellige frivillige organisationer, og jeg syntes bare, at fødevarebanken var den mest imponerende. I dag har fødevarebanken mere end 100 frivillige i København, så det er en kæmpestor organisation, og vi leverer omkring 600 tons mad om året. Er dit dansk blevet bedre, efter at du er begyndt at arbejde for fødevarebanken? Ja, helt sikkert! Selvfølgelig har jeg lært rigtig meget om fødevarer, for vi arbejder jo med fødevarer hele dagen, men vi er altid to eller tre personer, når vi kører ud med kølebilen, og jeg plejer altid at køre ud med danskere, så derfor taler vi dansk hele tiden. Vi snakker, når vi kører, og vi snakker også med de mennesker, vi kører ud til og de fleste, der arbejder i den her sektor, er danskere. Betyder det noget for dig, at det ser godt ud på dit cv, at du har arbejdet som frivillig? Nej, egentlig ikke. Men hvis jeg gerne vil arbejde i fødevareindustrien senere, så kan jeg selvfølgelig godt fortælle, at jeg har arbejdet med fødevarer i mit frivillige arbejde. Så kan du lære det Lærervejledning 114

116 Hvilke fordele og ulemper er der ved at arbejde som frivillig? For mig personligt har der næsten kun været fordele. Jeg har lært rigtigt meget dansk, og jeg har lært rigtig meget om danske fødevarer og fødevareindustrien. Jeg har også lært rigtig meget om dansk kultur, for man kører jo ud med danskere, og de fleste af dem er pensionister mest mænd på omkring 65 og det er meget spændende, for så har man en dialog med folk på ens forældres alder, og de har et helt andet syn på livet. Så det er spændende. Og så er det selvfølgelig også en fordel, at man kommer ud af huset. En mulig ulempe ved frivilligt arbejde kan være, at det nemt kan tage for meget tid, og det kan være et problem, hvis man samtidig har et fuldtidsarbejde eller er på jagt efter et fuldtidsarbejde. Er der andre fordele? Ja, jeg synes også, det giver rigtig meget personligt. De fleste, som arbejder inden for det sociale område, er meget søde og venlige mennesker, og det er jeg ikke så vant til som forsker. Forskere kan sommetider være meget uintelligente i deres mellemmenneskelige relationer. Nogle forskere kunne godt være mere opmærksomme på, hvordan de påvirker andre mennesker. Så for mig personligt har det været en rigtig god oplevelse at arbejde som frivillig. Så kan du lære det Lærervejledning 115

117 16. Verdens største Iron Maiden-fan, side 135 Kælderen er på 250 m 2, og alle vægge er dækket af plakater, vinylplader og elektriske guitarer. Rundt omkring på gulvet står der flere uhyggelige plastic-monstre, og midt i kælderen står et stort, rødt billardbord. 43-årige Rasmus Stavnsborg, der til daglig arbejder som ammunitionsrydder i Forsvaret, flyttede for få måneder siden ind i et nyt hus i Solrød med sin familie. I deres gamle hus var der nemlig ikke længere plads til hans kæmpe Iron Maiden-samling. Rasmus interesse for det engelske heavy metal-band Iron Maiden begyndte, da han var 8 år. Han lånte en dag en af sin storebrors vinylplader, og på coveret var der et billede af et monster, som han syntes så virkelig sejt ud. Pladen var med Iron Maiden, og siden den dag har han været kæmpe fan af Iron Maiden. Som teenager begyndte Rasmus at købe plakater, postkort og T-shirts og andre Iron Maiden-ting, og snart blev han Danmarks største Iron Maiden-samler. Næsten 6000 forskellige Iron Maiden-objekter har han samlet sig gennem årene. Hans samling er dermed den største i verden, og i 2014 blev han optaget i Guinness Rekordbog. Rasmus kalder selv kælderen for sit drengerøvsrum, og når han skal slappe af, sætter han sig ned i sin hjemmebyggede bar og skruer helt op for Iron Maidens musik. Nogle mennesker går en tur i skoven og lytter til fuglesang. Andre dyrker yoga eller mediterer i fred og ro. Når jeg skal slappe af, så hører jeg Iron Maiden for fuld styrke, fortæller han. I dag tjekker han ebay flere gange dagligt, og når han ser noget med Iron Maiden, han ikke har i sin samling, får han stadig et kick: Når jeg leder efter en ny Iron Maiden-ting på nettet, er det, ligesom når en jæger går på jagt. Og når jeg køber en ting, er min puls helt oppe, og jeg kan stadig mærke et sus i kroppen, når jeg hænger mit nye trofæ op på væggen i kælderen. Rasmus aner ikke, hvor mange penge han har brugt på sin hobby gennem årene, for han har aldrig villet vide det. Hans fascination af Iron Maiden har givet ham mange venner over hele verden, og han har indtil videre været til 196 Iron Maiden-koncerter. Venskabet med de andre Iron Maiden-fans betyder meget for ham. Når han rejser, har han altid et gratis sted at sove, og når Iron Maiden giver koncert i Danmark, er familiens hus altid fyldt med headbangende Iron Maiden-fans fra hele verden. Rasmus kone og 9-årige datter har det fint med hans hobby. Datteren synes, at det er sjovt at vise sin fars samling frem for sine veninder, og Rasmus kone tager sommetider med til koncerterne. Da vi mødte hinanden, fortalte jeg hende, at hun aldrig måtte sige: Du må vælge mellem mig eller Iron Maiden! For så ville jeg helt sikkert vælge Iron Maiden, griner Rasmus. Så kan du lære det Lærervejledning 116

118 18. Lidt om vikingerne, side 137 Tekst 1 o Vikingerne levede i Skandinavien fra ca. 800 til ca o o o o o Vikingerne tog på mange plyndringstogter rundt omkring i Europa og bosatte sig i bl.a. England, Irland, Skotland, Frankrig, Rusland, Baltikum, Island, Færøerne, Grønland og det sydlige Italien. De tog også på plyndringstogter til Portugal, Spanien, Nordafrika og forskellige områder ved Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Og så brændte de Paris af flere gange Når vikingerne var på plyndringstogter, sejlede de i deres berømte vikingeskibe. Faktisk var deres skibe den vigtigste årsag til, at de havde så stor succes med deres plyndringstogter, for på det tidspunkt var vikingeskibene de bedste skibe i verden: De var meget hurtige og smalle og havde en relativt flad bund, og det betød, at vikingerne kunne sejle deres skibe op ad smalle floder og helt op på stranden og derefter løbe direkte mod fjenden i et overraskelsesangreb I begyndelsen af det 11. århundrede var hele England en del af vikingernes imperium. Vikingerne bosatte sig også i Newfoundland i Canada omkring år 1000 og var således i Amerika næsten 500 år før Columbus Vikingerne var også dygtige handelsfolk, der sejlede ud og handlede med andre folk i store dele af Europa, og de havde handelsforbindelser helt til Indien og Kina Man hører ofte, at vikingerne var barbariske og brutale mennesker, men faktisk var de fleste skandinaver i vikingetiden fredelige bønder, der levede af landbrug. Andre levede af fiskeri. Der var også en masse dygtige håndværkere i vikingetiden, især smede og tømrere Så kan du lære det Lærervejledning 117

119 18. Lidt om vikingerne, side 137 Tekst 2 o o o o I vikingetiden talte folk i de skandinaviske lande forskellige varianter af oldnordisk. Moderne dansk ligner ikke oldnordisk ret meget, og de færreste skandinaver i dag kan forstå nordiske sprog fra før 1500-tallet. Kun i Island bruger indbyggerne i dag et sprog, der ligner vikingernes sprog en lille smule Både i England og Frankrig er der i dag mange stednavne, der kommer fra oldnordisk, og som viser den indflydelse, vikingerne havde. I England er det fx stednavne, der ender på -by, -thorpe, -toft, -beck, -thwaite, -dale, -kirk, -scough, -holm, -ness og -borough, og i Normandiet i Frankrig kan man møde oldnordiske låneord i stednavne, der ender på -tot, -lon, -ron, -dal, -bec, -tuit, -hus, -vic, -beuf, -bot og -but Vikingerne tog også mange andre ord med sig til England, som stadig bruges i engelsk i dag, fx knife (dansk: kniv), husband (dansk: husbond), law (dansk: lov), window (dansk: vindue), slaughter (dansk: slagter), flat (dansk: flad), same (dansk: samme), take (dansk: tage) og they (dansk: de) Sproget i vikingetiden var primært et mundtligt sprog, men vikingerne havde også et skriftsystem inspireret af latin runer som de bl.a. brugte til at dokumentere vigtige begivenheder på skrift. Omkring år 965 rejste Harald Blåtand den berømte Store Jellingsten ved Jelling i Jylland. På denne runesten står der, at Harald Blåtand var blevet konge af hele Danmark, og at han havde gjort danerne (danskerne) kristne Så kan du lære det Lærervejledning 118

120 18. Lidt om vikingerne, side 137 Tekst 3 o o o o o Vikingerne havde deres egen religion, asatro, og troede på de gamle nordiske guder, aserne (Odin, Thor, Loke, Freja osv.). Kristendommen blev indført i Danmark i slutningen af det 10. århundrede, men selvom flere og flere blev kristne, var der stadig mange vikinger, der holdt fast i deres asatro Seks ud af ugens syv dage er opkaldt efter gamle nordiske guder og gudinder: mandag betyder Månens dag (guden Måne), tirsdag betyder Tyrs dag (guden Tyr), onsdag betyder Odins dag (guden Odin), torsdag betyder Thors dag (guden Thor), fredag betyder Friggs dag (gudinden Frigg) og søndag betyder Solens dag (gudinden Sol). Lørdag betyder vaskedag og er ikke opkaldt efter en gud eller gudinde I vikingetiden var der ikke ligestilling mellem kønnene, som vi kender det i dag. Alligevel havde vikingetidens kvinder mere frihed end i mange andre kulturer på det tidspunkt. Fx kunne de selv bestemme over, hvad de ejede, og de kunne også blive skilt fra deres mand, hvis de var blevet trætte af ham. Der var også mange selvstændige forretningskvinder i byerne, der typisk producerede tekstiler til handel De vikinger, man møder i populærkulturen, bærer altid hjelme med horn, men i virkeligheden havde vikingernes hjelme slet ikke horn, for det ville have været meget upraktisk i en krig. Hvis hjelmene havde haft horn, ville det fx have været meget nemmere for fjenden at slå hjelmen af en viking I dag bruges ordet viking også om en meget modig, stærk eller hårdfør person fx en, der går i shorts året rundt. Og vinterbadere, der hopper i havet om vinteren, kaldes også vikinger Så kan du lære det Lærervejledning 119

121 21. Ud på gulvet, side 137 (Til læreren: Klip ud, og giv en seddel til hver enkelt kursist) EN RIDESKOLE EN HUNDEHVALP EN VINYLPLADE ET SILKELOMMETØRKLÆDE EN KIKKERT EN STEMME EN GAMER ET PINDSVIN EN SLANGE ET KÆLEDYR Så kan du lære det Lærervejledning 120

122 ET VIKINGESKIB EN YNDLINGSHEST EN KONKURRENCE EN LÆNESTOL EN AKVARIEFISK AT SAMLE (PÅ NOGET) AT LANDE AT BIDE AT KILDE JALOUX STOLT AT ØVE SIG Så kan du lære det Lærervejledning 121

123 KAPITEL Jeg vil beskrive den uretfærdighed, der er i verden, side 147 Arbejd sammen to og to: Læs teksten, og skriv de manglende spørgsmål 40-årige Thomas Aue Sobol blev uddannet journalist, da han var 28. Inden han fyldte 35, havde han modtaget to af de fornemste danske journalistpriser: Kristian Dahls Mindelegat og Timbuktu Prisen. 1...? Det fandt jeg ud af, da jeg tog på en klassisk rygsækrejse til Mellemamerika, da jeg var 20. På den rejse læste jeg forskellige danske rejsebogsforfattere, bl.a. Carsten Jensen og Thomas Boberg, og jeg blev meget fascineret af deres oplevelser, og måden de skrev om dem på. Jeg besøgte også Chiapasprovinsen i det sydlige i Mexico, og her så jeg, hvor dårligt den indianske befolkning blev behandlet, og det gjorde et stort indtryk på mig. Jeg rejste videre rundt i Mellemamerika, hvor jeg så en stor ulighed og en masse social uretfærdighed. Mens jeg rejste, skrev jeg min første artikel, som handlede om undertrykkelsen af den indianske befolkning. Artiklen blev trykt i Berlingske Tidende, og jeg opdagede, at jeg var god til at skrive, og at jeg gerne ville fortsætte med det ? Min journalistik er først og fremmest drevet af en social indignation. Siden jeg blev færdiguddannet fra journalisthøjskolen, har jeg som journalist prøvet at udfordre magthaverne, uanset om det er store virksomheder eller diktaturstater. Jeg har bl.a. arbejdet i Myanmar under diktaturet og i Kina, Afrika og Mellemøsten. Jeg har skrevet en masse afslørende artikler, dvs. artikler, hvor jeg har afsløret ting, magthaverne ikke vil have, folk skal vide. Min drivkraft har hele tiden været at beskrive den uretfærdighed, der er i verden. 3...? Jeg kan især godt lide at lave mere eksperimenterende journalistik. Lige nu laver jeg fx nogle onlinebaserede, interaktive dokumentarer en slags oplevelsesjournalistik hvor publikum bliver engageret på en anden måde, end når de læser en artikel. I mine interaktive dokumentarer, der hedder Deadline Athen og Deadline Syria, skal brugeren selv træffe en masse valg. Brugeren styrer en journalist virtuelt i en slags computerspil. Journalisten rejser rundt forskellige steder i verden, og det er så brugeren, der skal bestemme, hvad journalisten skal gøre. Man kan kalde det en slags digitalt rollespil, Så kan du lære det Lærervejledning 122

124 hvor brugeren spiller journalist, og hvor brugeren opdager, at der er mange etiske spørgsmål i arbejdet som journalist ? Altså, den største fordel er nok, at det er en rigtig god måde at fange unge læsere på. De unge i dag læser næsten ikke avis, og i en interaktiv dokumentar er de på hjemmebane og bliver interesseret i de dilemmaer, som findes i den virkelige verden. Det er en meget effektiv måde at måde at møde de unge på ? God journalistik handler om at afsløre eller beskrive ting, som ellers ikke ville være kommet frem. Det er her, at journalistik kan gøre en forskel ? Det er, når journalisten ikke tænker på, hvem modtageren er. Det er også, når journalisten fx kun beskriver den ene side af en sag. Jeg synes også, at man skal kunne mærke, at journalisten er interesseret i det, han/ hun skriver om. Ellers bliver det kedeligt at læse ? Det er, når artiklen tager læseren med ind i nye og ukendte miljøer. En god artikel skal altid overraske ? Det bedste er, at man som journalist har adgang til miljøer og mennesker, som almindelige mennesker ikke har adgang til. Som journalist har du verdens bedste undskyldning for at møde alle mulige forskellige mennesker. Det er spændende. Så kan du lære det Lærervejledning 123

125 20. Krydsord, side 151 A 5 F S 1 I N S S K 6 L 7 Y K L U M K H U 15 U E I L 14 E R E T S 8 N A D K V N P S S 9 S E 2 I I T S T A N N L 10 R I E R T G L U K M T Y E K E A I R 4 R T R K Ø E 12 R L Så kan du lære det Lærervejledning 124

126 20. Krydsord, side 151 B H E L T H O V E D R O L L E 8 F A N T A S I 2 K R I M I 9 10 K Æ R L I G H E D S R O M A N 4 F O R F A T T E R 12 R E K L A M E Så kan du lære det Lærervejledning 125

127 KAPITEL Krydsord, side 163 A M O B B E O P D R A G E L S E 3 U N G D O M 11 S E L V S T Æ N D I G 5 P U B E R T E T 7 F O R K Æ L E T 13 E G O I S T I S K Så kan du lære det Lærervejledning 126

128 17. Krydsord, side 163 B 4 F 6 8 R Æ T I R 9 O 12 H L L S 2 E I 14 E 10 E 1 P D G S R B L L M A A V I A N R T 3 G 11 L T N I T L D L E 5 T O L R A M I 7 L D K 13 E Så kan du lære det Lærervejledning 127

129 5: Facitliste til øvebog KAPITEL Adjektiver I januar sidste år var min mand og jeg på en rigtig 1 dejlig ferie i Australien sammen med nogle af vores gode venner, Rasmus og Lise, og deres to 2 små piger. Der var ikke nogen af os, der havde været i Australien før, så vi glædede os alle sammen til at få en masse 3 nye, 4 spændende oplevelser. Vi fløj med et 5 nyt, 6 australsk flyselskab, der hedder Kangaroo Airlines. Det var en ret 7 lang flyvetur det tog faktisk næsten et døgn at komme derned så vi var alle sammen ret 8 trætte, da vi landede i Sydney. De første par dage boede vi på et 9 hyggeligt, 10 gammelt hotel i centrum af Sydney. Det var meget 11 dejligt at være et par dage i Sydney, og vi så en masse seværdigheder, blandt andet det 12 berømte operahus, som er tegnet af den 13 danske arkitekt Jørn Utzon. Den tredje dag, vi var der, fik Rasmus og Lises 14 ældste datter madforgiftning, så vi blev i Sydney en dag ekstra. Da hun var blevet rask, lejede vi den 15 største bil, vi kunne finde en bil med plads til 7 personer og så kørte vi sammen nordpå langs den 16 australske østkyst. Vi så en masse kænguruer, mens vi korte nordpå, både 17 store og 18 små. Det var faktisk lidt 19 sjovt, for Rasmus og Lises 20 yngste datter var lidt bange for kænguruerne, men til gengæld var hun 21 vild med de krokodiller, vi så på vej nordpå. Da vi var kommet til Airlie Beach i Queensland, tog vi ud til Great Barrier Reef for at snorkle, og det er altså noget af det 22 mest fantastiske, jeg nogensinde har oplevet: Der var både 23 røde, 24 gule og 25 grønne koraller og en masse fisk i alle 26 mulige farver og vi så også en gruppe 27 legesyge delfiner og et par 28 store, 29 flotte havskildpadder. Jeg har snorklet ved de 30 danske kyster mange gange, men det er altså lidt 31 mere spændende at snorkle ved Great Barrier Reef! I januar er det 32 mørkt og 33 koldt i Danmark, men Australien ligger jo på den 34 sydlige halvkugle, så her er det sommer i januar. Den 35 australske sommer er meget 36 varmere end den 37 danske, og vejret var rigtig 38 varmt, mens vi var der ja, sommetider var det næsten for 39 varmt. Alt i alt var det en virkelig 40 skøn tur. Jeg blev meget 41 glad for australierne, for de var rigtig 42 søde og 43 afslappede, og de var altid i 44 godt humør. Og så er de generelt også lidt 45 venligere end danskerne, synes jeg. De 46 fleste ting er også lidt 47 billigere i Australien end i Danmark. Det er selvfølgelig 48 dyrere at gå ud at spise i de 49 store byer som Sydney og Brisbane end i de 50 små byer, men det er stadigvæk ikke så 51 dyrt som i Danmark. Så kan du lære det Lærervejledning 128

130 1.4 Superlativ 1. Paradis Is laver verdens bedste is. 2. Louisa og Pedro har to drenge: Den ældste hedder Carlos, og den yngste hedder Alex. 3. Det største shoppingcenter i Danmark hedder Field s. Jeg ved ikke, hvad det mindste hedder. 4. Hvad er sjovest, at stå på ski eller at surfe? 5. De fleste danskere er vilde med slik, chokolade og jordbær. 6. Om sommeren er Vesterhavet et af de mest populære steder at holde ferie i Danmark. 7. Hvem er rigest, Bill Gates eller sultanen af Brunei? 8. I Danmark blæser det det meste af tiden. 9. Det er en af de mest interessante film, jeg nogensinde har set. 10. Der var det dejligste vejr i går: Solen skinnede, og det var 27 grader. Det er den danske sommer, når den er bedst! 1.6 SYNES, TROR, MENER eller TÆNKER 1. Katharina har lige været i Rom. Hun synes, at det er en af verdens smukkeste byer. 2. A: Skat, synes du ikke, at vi skal invitere min mor med på sommerferie? B: Nej, det synes jeg ikke! 3. Mener du virkelig, at du vil begynde at gå til faldskærmsudspring?! 4. A: Tror du, at det bliver en dejlig sommer? B: Ja, det tror jeg. 5. Mikkels kæreste synes, at han bruger for få penge på tøj. 6. Hvad sidder du og tænker på? Jeg tænker på, om Beyoncé snart giver koncert i Danmark?! 7. Lotte synes, hendes mand ser træt ud, så hun synes, at de skal tage på en lang ferie sammen. 8. Hvornår er der premiere på den nye film med Ryan Gosling? Jeg er ikke helt sikker, men jeg mener (/tror), at det er næste fredag. 9. Angelina går til italiensk, for hun synes, at det er et utrolig smukt sprog. 10. Jeg tænker ikke så meget over, hvad jeg spiser. 11. A: Siger du, at jeg er blevet tyk?! B: Nej, nej, det er ikke det, jeg mener! Jeg siger bare, at du måske skulle prøve et nummer større! 12. Thor har aldrig været på Bornholm, men han tror, at det er en smuk ø. 13. Lizette har både været i Island og på Færøerne, og hun synes, at begge steder er meget interessante. 14. Hedder Danmarks dronning ikke Marianne? Nej, jeg mener (/tror), at hun hedder Margrethe. 15. Jeg tænker på at købe en sejlbåd. Jeg synes, det er så dejligt at være ude på havet og mærke den friske havluft. 1.7 Infinitiv (med eller uden at) og nutid: 1. Når jeg har fri, kan jeg rigtig godt lide at sidde derhjemme i sofaen og læse bøger. 2. Jeg elsker at gå i biografen, men jeg foretrækker faktisk at se film derhjemme. Det er meget hyggeligere, synes jeg og så kan jeg også sætte filmen på pause, hvis telefonen ringer, eller jeg skal tisse. 3. Jeg synes, det er lidt svært at vænne sig til vejret her i Danmark, for det skifter hele tiden. Jeg plejer at cykle til arbejde, og nogle gange begynder det pludselig at regne, når jeg er på vej til arbejde, også selvom solen skinner, når jeg tager hjemmefra. Så kan du lære det Lærervejledning 129

131 4. Louisa er vild med sin mand, men hun er ikke så vild med at høre ham synge, for han synger virkelig falsk. 5. Søren plejer at bruge en masse tid på at dyrke sport, men nu skal han snart være far, så i fremtiden vil han ikke kunne dyrke lige så meget sport, som han gør i dag. 6. Jeg er meget glad for at arbejde som forsker, men jeg er tit nødt til at arbejde over, og det kan godt være lidt trættende. 7. A: Gider du ikke godt hjælpe mig med at vaske op? Det er altid mig, der står og vasker op! B: Jo, jo, det skal jeg nok! Jeg skal bare lige se den her fodboldkamp færdig! 8. Jeg trænger til at tabe mig. Jeg tror hellere, jeg må begynde at dyrke noget mere sport og drikke lidt mindre rødvin 9. A: Mor, må vi ikke godt gå ud i haven og lave en snemand?! B: Jo, selvfølgelig. Men husk at tage noget varmt tøj på, så I ikke begynder at fryse! 1.8 Datid og førnutid: 1 A: Har du hørt, at Viktor har fået nyt arbejde? B: Nej, det vidste jeg ikke! Hvor har han fået arbejde henne? A: I Carlsberg. Han begyndte faktisk i sidste uge. B: Nå! Jeg troede, han var glad for at være selvstændig? A: Jo, men han var ret træt af, at han altid havde nogle meget lange arbejdsdage. Nu har han fået et job, hvor han kun skal arbejde 37 timer om ugen. B: Godt for ham! Så får han også mere tid til at være sammen med familien. A: Ja, da han havde sit eget firma, havde han jo aldrig tid til at holde ferie, men nu er de allerede begyndt at snakke om, hvor de skal hen i sommerferien så det er jo dejligt. 2 (i telefonen) A: Jeg er meget ked af det, men jeg kan desværre ikke komme til din fødselsdag i aften jeg er blevet syg. B: Jamen, det er jeg da ked af at høre! Hvad fejler du? A: Influenza. Jeg har været syg i næsten en uge nu det er vildt irriterende! B: Ja, det kan jeg godt forstå. Og du plejer jo aldrig at være syg. A: Nej, jeg tror faktisk ikke, jeg har haft influenza, siden jeg var barn. B: Har du været hos lægen? A: Ja, jeg var der i onsdags, men han sagde bare, at jeg skulle tage hjem og hvile mig og så huske at drikke en masse vand. B: Går det så bedre nu? A: Ja, jeg har fået det lidt bedre, men jeg er stadig ikke blevet helt rask. B: Jamen, så må du have rigtig god bedring! A. Tak skal du have. Så kan du lære det Lærervejledning 130

132 1.9 Datid og førdatid: 1. Da jeg havde gjort rent, satte jeg mig i sofaen og læste lidt i en god bog. 2. Min gamle bedstemor fortalte, at hun altid havde drømt om at blive dyrlæge. 3. Da jeg var studerende, drak vi altid en stor fadøl, når vi havde været til eksamen. 4. Jeg fandt nogle gulerødder i køleskabet i går, som havde ligget der så længe, at de var blevet helt rådne. 5. Da vi havde spist aftensmad, gik jeg en tur med hunden. 6. Da jeg havde gået en tur med hunden, gik jeg i seng, for det havde været en lang dag, og jeg var helt vildt træt. 7. Han kunne ikke huske, om han havde låst døren. 8. Da jeg snakkede med Peter i går, fortalte han, at han var blevet fyret. 9. I går var Jens og Fie til middag hos nogle venner, som de ikke havde set i meget lang tid. 10. Jeg mødte en mand i lørdags, der havde arbejdet som postbud i 20 år, men som nu arbejdede som børnehavepædagog. 11. De havde været gift i 25 år, da de blev skilt. 12. Han begyndte at gå til fitness den 2. januar, fordi han havde taget tre kilo på i julen Verbernes tider Da Oliver 1 blev 20, 2 fik han en rygsæk i fødselsdagsgave af sin kæreste, Rikke. I rygsækken 3 lå der to flybilletter til Marokko, og Rikke 4 havde betalt begge flybilletter. Oliver 5 blev selvfølgelig glad for gaven, men han 6 blev også lidt nervøs, for han 7 havde aldrig været på rygsækrejse før. Rikke 8 sagde, at han ikke 9 skulle 10 være nervøs, men Oliver 11 var ikke sikker på, at en rygsækrejse til Marokko 12 var en god idé: Hvad nu, hvis vi 13 bliver syge, eller hvis vi ikke 14 kan 15 finde nogen gode hoteller eller restauranter, 16 sagde han. Selvfølgelig 17 kan vi 18 finde nogle gode hoteller og restauranter, 19 sagde Rikke. Jeg 20 har været på rygsækrejse mange gange, og det 21 er meget nemt. Oliver 22 kiggede på Rikke med et nervøst blik. 23 Skal vi ikke hellere 24 tage til Mallorca i stedet for? Der 25 er vejret dejligt, hotellerne 26 er gode, og maden 27 plejer også 28 at være rigtig god! 29 Slap nu af, skat. Det 30 bliver en rigtig dejlig ferie! Vi 31 kan både 32 tage en tur til Atlasbjergene og til Marrakesh, og vi 33 kan også 34 bade i Atlanterhavet. Jeg 35 glæder mig allerede! Så kan du lære det Lærervejledning 131

133 KAPITEL skal/ vil 1. A: Vil/ Skal du ikke med i byen i aften? B: Det ved jeg ikke rigtig Jeg er så træt. A: Arj, kom nu! Det er jo fredag, så du skal ikke på arbejde i morgen! B: Jamen, så okay. Hvor skal vi tage hen? A: Skal vi ikke tage på Banana Bar? B: God idé. Og hvad med Line og Pernille? Tror du ikke også, de vil med? A: Jo, det vil de helt sikkert gerne. Jeg synes også, vi skal spørge Lars, om han vil med. 2. A: Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal/ vil give min nye kæreste i fødselsdagsgave. Har du nogen forslag? B: Jeg synes, du skal købe en lækker skjorte til ham. Det tror jeg, han vil blive glad for. 3. A: Jeg tror, jeg vil tage på stranden i weekenden. B: Så skal du huske at tage masser af solcreme på ellers bliver du solskoldet! A: Ja, ja, det skal jeg nok. 4. Du vil aldrig få en rigtig god udtale, hvis du ikke øver dig hele tiden. 5. Hvis du er forkølet, skal du bare drikke noget te med ingefær, honning, citron og hvidløg. Så vil du få det meget bedre. 6. A: Jeg skal være færdig med den her rapport i morgen, men den er helt vildt svær. Vil du ikke lige kigge på den? Det vil være en stor hjælp! B: Jeg skal til møde nu, så det kan jeg desværre ikke. Men prøv at spørge Louise hun vil sikkert gerne hjælpe dig. 2.2 kan/ må 1. A. Undskyld, ved du, om man må ryge her? B. Nej, det må man ikke. Man må kun ryge udenfor. 2. A. Skat, kan du fortælle mig, hvornår vi sidst har været på en romantisk storbyferie sammen? B. Ja, det kan jeg godt. Vi var i Paris sidste sommer! Det må du da kunne huske!? A. Nå ja, det er rigtigt, skat. Det må vi snart gøre igen! 3. (Hos ostehandleren) A. Jeg kan ikke lide den ost her. Den er alt for stærk for mig. Har du en anden, jeg må smage? 4. (på diskotek) A. Hej smukke! Må jeg ikke få dit mobilnummer? B. Næ, det må du ikke! Men du kan spørge min veninde. Hun er single! Så kan du lære det Lærervejledning 132

134 5. (på kontoret) Øv! Jeg kan ikke finde ud af det her computerprogram. Jeg må snart have et kursus. Ellers kan jeg ikke lave mine rapporter. 6. (i klassen) A. Må jeg sidde her? B. Nej, desværre. Her sidder Rasmus. 7. A. Jeg må simpelthen have en cigaret. Jeg har ikke røget hele dagen. B. Du må altså snart stoppe med at ryge! Kan du ikke forstå, at rygning er dårligt for dit helbred? A. Jo, men jeg kan bare ikke stoppe, når jeg har så travlt på arbejdet. Det må du da kunne forstå! 2.3 kunne/ skulle/ ville/ måtte/ burde/ turde Kære Mathias! Tillykke med de 18 år! Du er nu en voksen mand, og du skal snart vælge, hvordan du vil leve dit liv. Når man bliver voksen, skal/ må man beslutte, hvad man skal/ vil studere, og hvor man skal/ vil bo. Senere skal man også vælge et arbejde. Mathias, du skal jo snart til at tage kørekort, så du kan/ må køre bil. Når du har fået kørekort, må du selvfølgelig godt låne din mors og min bil, hvis du altså vil. Snart er du også færdig med gymnasiet. Så skal/ må du beslutte, om du vil/ skal ud og rejse i nogle måneder, eller om du vil/ skal begynde at studere med det samme. Jeg ved, at du gerne vil rejse en tur til Asien med rygsæk, men jeg ved også, at du godt kunne tænke dig at læse medicin eller fysik på universitetet. Det er ingen hemmelighed, at din mor synes, at du skal/ bør begynde at studere lige efter din studentereksamen. Men du ved også, at jeg synes, at du skal/ bør rejse ud og se verden og få nogle sjove oplevelser, før du beslutter dig for, hvad du skal/ vil studere. Da jeg var 18 år, skulle/ måtte jeg arbejde fra morgen til aften. Dengang kunne man ikke bare rejse ud og se verden, som man kan i dag. Man skulle/ måtte have et job, så man kunne betale sin husleje. Senere skulle man finde en kone, blive gift og få sig nogle børn. Mathias, du har en rigtig sød kæreste, Mathilde, som din mor og jeg er rigtig glade for. Mathilde har allerede planlagt, at hun skal/ vil til Kenya og arbejde på et børnehjem, når hun er færdig med gymnasiet om nogle måneder. Hun vil/ skal være væk i et halvt år, så I kommer nok til at savne hinanden. Men det skal I nok klare! I kan jo skype med hinanden og sende lange romantiske s! Mathias, mor og jeg ønsker dig det allerbedste i fremtiden. Du skal vide, at vi altid vil elske dig. Husk: Du kan, hvad du vil her i livet! Kære gæster! Nu må/ skal I alle sammen rejse jer op, så vi kan skåle for verdens dejligste dreng, Mathias: SKÅL!!!! Så kan du lære det Lærervejledning 133

135 2.4 Imperativ 1. Kom lige herhen! Du skal altså lige se det her! 2. Spis din mad, Lasse! Ellers bliver du aldrig stor og stærk som din mor. 3. Prøv at gætte, hvor mange kalorier der er i en Big Mac. 4. Husk at børste dine tænder, inden du går i seng. 5. Ring til mig, når du får tid. 6. Luk lige vinduet, skat jeg hundefryser! 7. Hold nu op, Nikolaj! Det bliver da hyggeligt at få besøg af mine forældre hele næste uge! 8. Slap nu af det går nok! 9. Ræk mig lige stegepanden. 10. Giv mig lige to minutter, og så er jeg klar! 2.9 Fra aktiv til passiv 1. Jeg bliver klippet hver sjette uge. 2. Læreren bliver tit bedt om at forklare, hvornår man bruger sin, sit og sine. 3. Peter blev stoppet, fordi han kørte alt for hurtigt. 4. Beyoncés album blev udgivet lige før jul. 5. Henrik er blevet ansat som sælger. 6. Min cykel er blevet stjålet. 7. Alle pandekagerne er blevet spist. 8. Restauranten er blevet lukket. 9. Charlottes feriebilleder er blevet liket mere end tusind gange. 10. Jørgens gamle, røde lædersofa blev solgt på dba.dk Tekstsammenhæng Der er rigtig mange ting, 1 som man skal vænne sig til, 2 når man som udlænding flytter til Danmark. Det siger Aline Poulsen fra Brasilien, 3 der flyttede til Danmark for fem år siden: I starten var det ret svært at vænne sig til danskernes humor. Mange danskere synes selv, at de er verdens sjoveste mennesker, men det synes jeg altså ikke, 4 for de er nemlig altid så ironiske! Brasilianerne er slet ikke lige så ironiske som danskerne, 5 så det tog ret lang tid, før jeg forstod den danske humor. Danskerne er generelt meget høflige og hjælpsomme, synes Aline, men samtidig er de meget direkte og uformelle, 6 så det er også noget, man skal lære, 7 hvis man kommer fra et land, hvor folk ikke er så direkte: 8 Da jeg begyndte at arbejde her i Danmark, blev jeg meget overrasket over, hvor direkte og uformelle danskerne er. Folk siger, hvad de mener, 9 og man kan også gå til sin chef, 10 hvis man har et problem, uden at han eller hun bliver sur. I dag kan jeg rigtig godt lide, at danskerne er så uformelle og afslappede, 12 men det tog altså lidt tid, før jeg havde vænnet mig til det. Men 13 selvom danskerne er ret uformelle og afslappede, synes Aline også, at danskerne tit er ret lukkede. 14 Derfor kan det godt være lidt svært for udlændinge at få danske venner: Så kan du lære det Lærervejledning 134

136 Jeg tror, at det er, 15 fordi de fleste danskere allerede har nogle faste venner, 16 så de har måske ikke rigtig brug for en masse nye venner. Hvad kan udlændinge så gøre for at få danske venner? Det er en rigtig god idé at deltage i de sociale arrangementer på arbejdet. Man kan også melde sig ind i en forening eller klub, 17 og så hjælper det selvfølgelig også at være gift med en dansker, 18 for man møder jo en masse danskere igennem sin danske partner. 19 Men det allervigtigste er at lære dansk, 20 for det er nødvendigt at kunne dansk, 21 hvis man virkelig vil ind under huden på danskerne. Det med sproget er dog ikke altid så nemt, siger Aline: I dag taler jeg flydende dansk, 22 men jeg møder stadig danskere, 23 som jeg næsten ikke kan forstå, 24 for de taler meget hurtigt og utydeligt! Det lyder, 25 som om de har en varm kartoffel i munden, 26 når de taler. Det tror jeg aldrig, jeg vænner mig til Tidsudtryk Linda og Bryan har boet i Danmark i fem år. Siden de kom hertil, har de boet tre forskellige steder. Først boede de i en rigtig hyggelig lejlighed i København, men den var alt for lille, så et år senere flyttede de til en større lejlighed. Her boede de i et par år, men så fik de tvillinger, og derfor ville de gerne bo lidt uden for byen, hvor der er mere fred og ro. For to år siden købte Linda og Bryan så et lækkert rækkehus i Allerød, og her bor de stadig. De er meget glade for at bo der, men nu skal de faktisk flytte igen, for Linda har fået et rigtig spændende job som arkitekt i Aarhus. Hun begynder i sit nye job om et halvt år, så i weekenden skal hun og Bryan til Aarhus for at kigge på hus. Det glæder de sig meget til Verbernes tider Jeff og Vanessa fra Arizona i USA 1 blev gift for tre måneder siden. De 2 holdt en stor bryllupsfest, hvor de 3 havde inviteret 110 gæster til festen. Det 4 var et meget smukt bryllup, og festen 5 sluttede klokken 4 om morgenen. Mange af gæsterne 6 blev overraskede, da de 7 hørte, at brudeparret 8 skulle til København på bryllupsrejse. Hvorfor 9 tager I ikke til Mexico eller Costa Rica?, 10 spurgte en af Jeffs venner. Vi 11 vil begge to rigtig gerne 12 se København, 13 sagde Jeff, og Vanessa 14 har drømt om 15 at besøge Tivoli, lige siden hun 16 var 7-8 år gammel, hvor hun 17 så et tv-program om København i fjernsynet. Da hun 18 var lille, 19 læste hun alle H. C. Andersens eventyr, så vi 20 skal selvfølgelig også 21 se Den Lille Havfrue på Langelinie, 22 sagde Jeff. To dage efter brylluppet 23 fløj det nygifte brudepar fra Houston til København. De 24 glædede sig meget til at bo på Københavns fineste hotel, Hotel D Angleterre. De 25 skulle 26 være i København i fem dage, og her 27 skulle de blandt andet 28 se Rosenborg Slot, Nyhavn og Tivoli. Vanessa 29 ville også rigtig gerne 30 besøge Christiania, for hun 31 havde læst i en amerikansk avis, at man 31 kan/ kunne 32 få god vegetarisk mad og 33 købe joints på Christiania. Jeff 34 var ikke så vild med ideen om, at de 35 skulle 36 besøge Christiania. Han 37 ville hellere 38 sejle en tur på de københavnske kanaler og bagefter 39 spise en god frokost og 40 drikke en kold øl på en hyggelig smørrebrødsrestaurant i Nyhavn. Så kan du lære det Lærervejledning 135

137 41 Kom nu, Jeff! Vi 41 besøger først Christiania, og bagefter 42 tager vi på kanalrundfart. Det 43 bliver rigtig sjovt!, 44 sagde Vanessa. Næste dag 45 lejede Jeff og Vanessa to cykler og 46 cyklede en tur rundt i Københavns hyggelige gader. De 47 besøgte Christiania, hvor de 48 spiste god mad, og efter maden 49 røg Vanessa en stor joint, mens Jeff 50 drak en jordbær-ingefær-spinat-smoothie. Om eftermiddagen 51 sejlede de en tur på de københavnske kanaler, og da de om aftenen 52 lå i deres store seng på D Angleterre og 53 talte om, hvad de 54 havde oplevet i løbet af dagen, 55 sagde Jeff, at det 56 havde været den sjoveste dag i hans liv. Så kan du lære det Lærervejledning 136

138 KAPITEL Ordstilling efter så 1. Jeg har ferie i næste uge, så jeg tager til Spanien med min kæreste. Først skal vi være i Madrid i tre dage, og så kører vi sydpå til Costa del Sol. 2. Jeg sov over mig i morges, så jeg kom desværre lidt for sent på arbejde. 3. Jeg siger altid til mine kolleger, at de skal tale dansk til mig, så jeg kan blive bedre til dansk. 4. Det er en god idé at prøve at tale dansk med sine danske kolleger, for så lærer man det meget hurtigere. 5. Når det regner, så tager jeg altid bussen til arbejde. 6. Det regner, så jeg tager bussen til arbejde. 7. I går var jeg ude at spise med nogle kolleger efter arbejde, og så tog vi på bar bagefter, så jeg var ikke hjemme før kl Først skrev jeg en jobansøgning, så var jeg til samtale, og så ringede de efter et par dage og sagde, at jeg havde fået jobbet. 9. Jeg arbejder på deltid, så jeg kan være mere sammen med mine børn. 10. Mine børn er vilde med Lego, så på lørdag skal vi en tur i Legoland. 3.5 da/ når 1. Nå, lille Peter Hvad vil du gerne være, når du bliver stor? 2. Han spurgte altid læreren, når der var noget, han ikke forstod. 3. Jeg var fire år gammel, da jeg fik min første cykel. 4. I min barndom spillede min far næsten altid klaver, når han kom hjem fra arbejde. 5. Jeg var vildt træt, da jeg kom hjem fra arbejde i går. 6. Jeg er altid træt, når jeg kommer hjem fra arbejde, så jeg går næsten altid i seng, når klokken er blevet Teresa fra Spanien siger tit han, når hun mener hun, og hun, når hun mener han. 8. Kunne du godt lide fisk, da du var barn? 9. Da jeg boede i Holland, tog jeg næsten altid cyklen, når jeg skulle på arbejde. 10. I starten syntes jeg, det var svært at forstå danskerne, når de talte dansk til mig, men nu går det meget bedre. 3.6 skal/ må 1. A: Moar, må jeg godt sove hos Peter i aften? B: Ja, det må du godt! Men du skal huske at lave dine lektier til i morgen. 2. Skat, skal vi ikke gå ud og spise på lørdag? 3. Undskyld, men må jeg godt gå lidt før i dag? Jeg er så forkølet! 4. A: Skal vi gå nu? B: Nej, Jeg skal/ må altså lige have en kop kaffe til, før vi går! 5. Skal vi tage hjem til dig eller mig? 6. Må jeg låne 500 kroner til på torsdag? Jeg skal købe en gave til min svigermor. 7. Skal du også på ferie til Mallorca? Det vidste jeg slet ikke! 8. Må man have hund der, hvor du bor? Så kan du lære det Lærervejledning 137

139 3.7 skal/ vil A: Skat, vil du gifte dig med mig? B: Åhh, skat, selvfølgelig vil jeg det! A: Skal vi så ikke holde brylluppet til sommer?! B: Nej, jeg vil hellere vente til næste vinter. A: Hvorfor vil du vente? B: Jeg vil se, om du stadig elsker mig til den tid A: Skat! Du ved da, at jeg i hvert fald vil elske dig, indtil du fylder 40 år 3.8 må/ kan 1. A: Undskyld, men kan du sige mig, hvad klokken er? B: Ja, det kan jeg godt. Den er A: Ved du, om man må ryge her? B: Det kan jeg godt fortælle dig: Det må man selvfølgelig ikke! 3. A: Jens-Ole, kan du komme til min fest på lørdag? B: Ja, det kan jeg godt. Men må jeg tage min kone med? Hun kan ikke fordrage, når jeg går til fest uden hende. 4. A: Jeg må simpelthen have Justin Biebers autograf, når han kommer til København! B: Det kan du ikke mene! Du må være fuldstændig sindssyg! Han kan jo ikke synge! 3.9 tør/ bør 1. Man bør betale sin skat med glæde. 2. Tør du flyve med luftballon? 3. Man bør altid rejse sig i bussen for ældre mennesker. 4. (på diskotek) A: Ciao, smukke pige! Tør du danse med en italiener? B: Ja, det tør jeg godt. 5. Jeg ved ikke, om jeg tør/ bør spørge min kæreste, om hun vil gifte sig med mig 6. Martin! Du bør nok ikke drikke flere øl i aften! Du skal jo på arbejde i morgen klokken 6! 7. Jeg ved ikke, om jeg bør sige det til dig, men jeg synes, at du er den dygtigste lærer, jeg nogensinde har haft! 3.10 Tekstsammenhæng 1 Da Hannibal var fem år gammel, flyttede han og hans forældre ind i Svanholm Storkollektiv. Året var 1980, 2 og dengang boede der 100 voksne og 75 børn i storkollektivet. Svanholm var en af pionererne inden for økologisk landbrug i Danmark, 3 og i dag producerer kollektivet økologisk kød, korn og grøntsager til mange danske supermarkeder. 4 Da Hannibal flyttede ind på Svanholm sammen med sine forældre, boede familien i kollektivets store hovedbygning sammen med 25 andre familier. Hannibals far arbejdede som skolelærer på en lokal folkeskole, 5 og hans mor var sygeplejerske på Roskilde Sygehus. Begge forældrene gav hver måned hele deres løn til kollektivet, 6 for på Svanholm havde man besluttet, 7 at alle voksne kun skulle have 1200 Så kan du lære det Lærervejledning 138

140 kroner om måneden til privat forbrug. På kollektivet kunne man nemlig spise gratis i fælleskøkkenet og låne tøj og cykler eller en bil, 8 hvis man ville køre en tur. Mange af de voksne arbejdede også i kollektivet, 9 hvor de fx arbejdede i landbruget, i storkøkkenet eller i kollektivets børnehave. 10 Da Hannibal var lille, elskede han at bo i kollektivet, 11 fordi der altid var nogen, 12 som han kunne lege med. I kollektivet var der også altid nogle voksne, 13 der ville hjælpe ham med lektierne eller lære ham, 14 hvordan man reparerer en cykel. Alle børnene i kollektivet gik på den lokale folkeskole, 15 og mange af de andre børn syntes, 16 at børnene fra Svanholm var ret mærkelige. De andre børn kunne slet ikke forstå, 17 at man ikke ejede sin egen cykel og lånte hinandens tøj. 18 Da Hannibal blev teenager, spillede han trommer i et reggae-band i kollektivet, 19 der hed Bob Marleys drenge. Bandet spillede en masse koncerter på forskellige gymnasier, og 20 selv om bandet ikke spillede særligt godt, fik de flere og flere jobs. En dag spillede de en koncert på et gymnasium i Roskilde, og foran scenen stod den smukkeste pige, 21 som Hannibal nogensinde havde set. Efter koncerten var der fest på gymnasiet, og 22 selv om det allerede var over midnat, blev Hannibal til festen. Han ville se, 23 om han kunne finde den smukke pige igen. Først kiggede han ud på dansegulvet, 24 men der var hun ikke, 25 så han gik op i baren, 26 og der stod hun pludselig og smilede til ham. Tre måneder efter flyttede Hannibal sammen med sin nye kæreste, Ida-Marie, i en lille lejlighed i Roskilde, 27 og et år senere fik de en lille datter, Paprika. I dag bor familien sammen i storkollektivet på Svanholm, 28 for Hannibal vil rigtig gerne give sin datter de samme sjove og spændende muligheder, 29 som han selv havde i sin barndom på Svanholm Verbernes tider Dagmar fra Island 1 var lige blevet 25, da hun 2 flyttede til Aalborg for 3 at studere. Det 4 var i 2010, og hun 5 kendte overhovedet ikke Aalborg. Det eneste, hun 6 vidste, 7 var, at det var Danmarks fjerdestørste by. Hun 8 skulle 9 læse til ingeniør i Aalborg, og hun 10 skulle derfor 11 bo i Aalborg i mindst 5 år. Dagmar 12 blev hurtigt glad for 13 at bo i Aalborg. Hun 14 fik mange nye veninder, og hun 15 begyndte også 16 at spille håndbold i en klub. I weekenderne 17 gik hun tit i byen med sine veninder, og så 18 gik de næsten altid ned i Jomfru Ane Gade, hvor de 19 drak nogle drinks og 20 dansede til noget god musik. En kold januar-aften i byen 21 mødte Dagmar en sød og charmerende fyr. Fyren 22 var høj og bredskuldret, og så 23 havde han det sødeste smil, Dagmar nogensinde 24 havde set. Dagmar 25 stod oppe i baren med sine veninder, da fyren pludselig 26 stod ved siden af hende. 27 Skal vi 28 danse? 29 spurgte han. Det 30 kan vi godt, 31 svarede Dagmar. Men jeg 32 danser altså ikke så godt! Fyren 33 grinede og 34 sagde, at det 35 gjorde han heller ikke. De næste to timer 36 dansede de til en masse popmusik. Fyren 37 var ikke nogen Michael Jackson på et dansegulv, men han 38 smilede hele tiden, og Dagmar 39 ville rigtig gerne 40 lære ham bedre 41 at kende. To dage senere 42 var de på deres første date, og tre måneder senere 43 flyttede Mikkel og hans lille hund, Billie Jean, ind i Dagmars lejlighed. I blev Dagmar og Mikkel gift, og i fik de tvillingerne Jens-Peter og Karl-Oscar. Var det ikke en romantisk historie?! Så kan du lære det Lærervejledning 139

141 KAPITEL DER/ SOM eller SOM (eller ikke noget) 1. Der er en fyr på mit arbejde, der/ som altid kommer en halv time for sent. 2. Helle Helle har skrevet en ny bog, (som) jeg godt kunne tænke mig at læse. 3. Minna og Klaus har tre små børn, der/ som glæder sig helt vildt til juelaften. 4. Niklas har en hobby, (som) han bruger rigtig meget tid på 5. Jeg har en storebror, (som) jeg næsten aldrig ser, for han bor i Australien. 6. Jeg har en kollega, der/ som altid holder sommerferie i Norge. 7. Min kæreste stillede mig et spørgsmål, (som) jeg ikke kunne svare på. 8. Diana har en irriterende overbo, der/ som altid spiller høj musik. 9. Jeg har en gammel, grim cykel, (som) jeg faktisk er rigtig glad for. 10. Jeg arbejder sammen med en kvinde, der/ som har været i mere end 50 forskellige lande. 4.2 DER/ SOM eller SOM (eller ikke noget) 1. Er der noget i dit hjemland, (som) du savner her i Danmark? 2. Hvad er nogle af de ting, der/ som gør dig mest glad? 3. Hvad er nogle af de ting, der/ som irriterer dig mest? 4. Er der nogen af danskernes vaner, (som) du synes det er svært at vænne sig til? 5. Hvem er den person, der/ som har betydet mest for dig? 6. Er der en bog eller en film, der/ som har gjort et særlig stort indtryk på dig? 7. Er der en bestemt slags musik, (som) du bedst kan lide at lytte til? 8. Er der nogen danske ord, der/ som er særlig svære at udtale? 9. Hvilke råd ville du give en dansker, der/ som skal flytte til dit hjemland? 10. Er der noget, (som) du er holdt op med at gøre, efter du er kommet til Danmark? 11. Er der noget, (som) du er begyndt at gøre, efter du er kommet til Danmark? 4.4 mennesker (eller ikke noget), folk eller personer 1. Jeg møder hele tiden folk, der siger, at de er lidt stressede. Jeg tror, at mange (mennesker) er stressede, fordi de synes, det er svært at få tid til både arbejde, familie og venner. 2. Jeg møder en masse spændende mennesker i mit arbejde. 3. Det grønlandske folk har deres eget sprog og deres egen kultur. 4. Prisen er 3000 kr. for to personer. 5. Darwin mente, at mennesker er i familie med aberne. 6. Folk bruger deres fritid til mange forskellige ting. 7. De fleste (mennesker) vil gerne have ros. Jeg kender i hvert fald ikke nogen (mennesker), der ikke kan lide at blive rost. 8. Der er tre personer på billedet. De står og snakker sammen. 9. Det er helt naturligt at have følelser på jobbet. Vi er jo mennesker, ikke maskiner. 10. De har lige ansat en masse nye folk i regnskabsafdelingen. 11. Gert har lige købt en rød Ferrari. Det er en rigtig lækker bil, men der kan kun sidde to personer i den, så når hele familien skal i sommerhus, er de nødt til at køre i Toyotaen. Så kan du lære det Lærervejledning 140

142 12. Camilla kan snakke med alle (mennesker). Søren, derimod, kan ikke så godt lide at snakke med folk, han ikke kender. 13. A: Jeg synes, at der er mange (mennesker), der bruger alt for meget tid på at tjekke deres mobil! Jeg var til fest i går, og folk sad bare og kiggede på deres skide telefon, når jeg prøvede at snakke med dem. Det er vildt irriterende! B: Måske synes folk bare, du er kedelig 14. Hvor mange personer må der være i elevatoren? 15. Folk i København snakker for hurtigt og for meget. 4.7 Tekstsammenhæng Leila kommer fra Iran og har boet i Danmark i to et halvt år. Hun er uddannet laborant og har et arbejde, som hun er rigtig glad for. Hun arbejder på fuld tid i et stort biotekfirma, der ligger i Odense. Leila bor i en lille by langt fra Odense, og derfor tager hun næsten altid bilen til arbejdet. Hun skal møde på arbejde kl. ni, men der er tit kø på motorvejen om morgenen, så hun kører altid hjemmefra kl. halv otte. I starten overvejede Leila, om hun skulle flytte til Odense, men hun kan rigtig godt lide den lille by, hvor hun bor nu, så hun har besluttet, at hun ikke vil flytte til Odense. Da Leila boede i Iran, gik hun tit i biografen, når hun havde fri, men det gør hun næsten aldrig her i Danmark, for hun synes, det er for dyrt. 4.9 Tekstsammenhæng Tekst 1: Olena Nu har jeg arbejdet på den samme tegnestue nogle år, og jeg er blevet utrolig glad for mit arbejde. I starten var det lidt svært, 1 for det er meget anderledes at arbejde her i Danmark end i Rusland. 2 Fx er der ikke det samme hierarki mellem ledelsen og medarbejderne som i Rusland. På min arbejdsplads er der en mere flad struktur: Vi kan tale meget direkte til hinanden, og 3 hvis jeg er uenig med min chef om noget, så kan jeg altid sige det til hende, 4 uden at jeg får problemer. Jeg er med i en lille madklub på arbejdet, 5 og det vil jeg altså virkelig anbefale! Vi er seks kolleger, 6 som spiser sammen en gang om måneden hjemme hos én af os. Det er super hyggeligt, synes jeg. Jeg var også til fest hos en kollega i lørdags, så vi mødes faktisk tit i fritiden. Jeg synes, det er rigtig dejligt, når man bliver en slags venner med sine kolleger, 7 for så er det meget sjovere at komme på arbejde, og man er heller aldrig bange for at bede sine kolleger om hjælp, 8 hvis der er noget, man ikke kan finde ud af. De fleste af mine kolleger er danskere, og de taler selvfølgelig altid dansk sammen, så 9 derfor kan man godt nogle gange føle sig lidt udenfor, hvis man ikke er så god til dansk. I dag har jeg ikke nogen problemer med sproget, 10 men i starten var jeg sommetider lidt frustreret, 11 fordi jeg ikke var så god til at tale dansk. Og så er der lige det der med danskernes humor: 12 Selvom jeg har boet her i mere end fire år, har jeg stadig lidt svært ved at finde ud af, hvornår mine kolleger er ironiske, for det er de nemlig ret tit, og det er jeg ikke så vant til fra Rusland. Så kan du lære det Lærervejledning 141

143 Jeg synes, at det allerbedste ved mit arbejde er, at jeg kan arbejde meget selvstændigt, og at jeg selv har ansvaret for de opgaver, jeg laver. Jeg har arbejdet i flere forskellige lande, 13 men jeg har aldrig haft lige så meget frihed i mit arbejde som her i Danmark. Jeg ved selvfølgelig ikke, 14 om det er sådan på alle danske arbejdspladser, men det er i hvert fald noget, 15 som jeg er rigtig glad for. Tekst 2: Heinrich Jeg er uddannet ingeniør, og jeg boede og arbejdede i Danmark fra 2014 til I begyndelsen var jeg glad for at arbejde i en dansk virksomhed, 1 men efter nogle måneder begyndte jeg at blive dødtræt af den danske arbejdspladskultur. I starten var jeg vild med den flade struktur, 2 der eksisterer mellem ledelsen og medarbejderne i Danmark, 3 og det var også rart, at min chef gav mig meget ansvar og frihed i mit job. 4 Men efter et halvt års tid var der flere ting, 5 som jeg begyndte at blive rigtig træt af. 6 Fx havde vi hele tiden en masse møder, 7 der altid tog utrolig meget tid. Alle mine kolleger skulle altid sige deres personlige mening, 8 selvom de ikke havde noget nyt at sige. Jeg syntes også, at det var ret mærkeligt, 9 når vi spiste frokost i kantinen, for man skulle altid sætte sig sammen med nogle kolleger, 10 der sad og spiste deres mad. Det var meget vigtigt, 11 at man ikke sad alene. Og 12 når vi sad og spiste vores frokost, spurgte mine kolleger mig altid om en masse personlige ting som fx Hvad hedder din kone?, Hvor gammel er hun?, Hvor længe har I været gift? og Hvornår skal I have børn? Det var vildt irriterende! 13 Hvorfor kan man ikke bare sidde og snakke om jobbet eller vejret eller biler eller sådan noget? Det værste, 14 som jeg oplevede, var til firmaets julefrokost: Vi begyndte at spise klokken 16, 15 men allerede klokken 18 var de fleste af mine kolleger blevet ret fulde. 16 Selvom jeg godt kan lide alkohol, drikker jeg hverken snaps eller stærke øl, 17 så mine kolleger syntes, at jeg var meget mærkelig, 18 fordi jeg sagde nej tak til snaps. Senere på aftenen stod alle de fulde danskere ude på dansegulvet og dansede vildt til nogle forfærdelige danske popsange. Et par af mine kvindelige kolleger spurgte mig, 19 om jeg ville danse med dem, 20 men jeg sagde nej tak hver gang. Hvorfor skulle jeg danse med dem, 21 når musikken var så dårlig? 22 Da jeg cyklede hjem den aften, besluttede jeg, at jeg ville sige mit job op og rejse tilbage til Köln. Farvel, Danmark! Hallo, Deutschland! 4.10 Tidsudtryk Frederikke arbejder som frisør. Hun blev færdig med sin uddannelse for ti år siden, og en måned efter hun var færdig, fik hun et job som frisør i Herning. Hun kunne godt lide sit arbejde, men efter et par år besluttede hun, at hun ville være selvstændig og åbne sin egen frisørsalon. I dag har Frederikke haft sin egen salon i næsten otte år. Hun er meget glad for at arbejde som selvstændig, for hun kan rigtig godt lide at være sin egen chef. Siden hun åbnede salonen, har hun ansat i alt syv medarbejdere, så det går rigtig godt. I morgen skal hun have en nyuddannet frisør til jobsamtale, så snart har hun måske otte medarbejdere. Så kan du lære det Lærervejledning 142

144 Frederikke har ofte nogle lange arbejdsdage, men når hun har fri, kan hun godt lide at dyrke sport. Hun har altid været vild med at svømme, og da hun var barn, gik hun til svømning fem dage om ugen. I dag har hun ikke så meget fritid, men hun plejer alligevel at tage i svømmehallen en eller to gange om ugen. Hun er også vild med at vandre, og om et halvt år skal hun og hendes kæreste på vandretur i Nordnorge. De plejer at tage på vandretur en gang om året, og de har vandret mange forskellige steder Possessive pronominer Det var en fredag eftermiddag først i december, og Agnes stod foran spejlet i 1 sin lejlighed på Østerbro. Om aftenen skulle hun til julefrokost på 2 sit arbejde, og det glædede hun sig meget til. Hun syntes altid, at julefrokosten var årets sjoveste begivenhed på 3 hendes arbejde, fordi alle kollegerne altid var i rigtig godt humør og havde 4 deres pæneste tøj på. Agnes prøvede flere af 5 sine kjoler foran spejlet, før hun valgte en smuk gul kjole, som passede rigtig godt til 6 hendes grønne sko. Da hun var færdig med at tage tøj på og lægge make-up, gik hun ned i cykelkælderen for at hente 7 sin cykel. Men vejret var rigtig dårligt. Det var koldt, og det sneede også lidt, så Agnes ringede til 8 sin kæreste, Anders, der boede på Nørrebro, og spurgte ham, om han ikke ville køre hende ind til 9 hendes arbejde i 10 sin gamle røde Volvo. Det ville han selvfølgelig godt, og kort efter sad de i 11 hans bil på vej mod 12 hendes arbejdsplads. Julefrokosten var rigtig sjov. Agnes spiste en masse god julemad, og hun drak også et par store juleøl, som 13 hendes kollega Jens købte til hende. Efter maden var der et partyband, der spillede julemusik, og Agnes dansede med mange af 14 sine kolleger. Flere af 15 hendes kolleger var blevet lidt fulde, men stemningen var rigtig god, og bandet spillede alle de store julehits. På et tidspunkt dansede Agnes med 16 sin kollega Jens. Han var en fantastisk danser, og han havde vundet mange dansekonkurrencer, da han var teenager, indtil han en dag var væltet på 17 sin cykel og havde slået 18 sin venstre fod. Men til julefrokosten havde Jens glemt alt om 19 sin dårlige fod. Måske havde han drukket lidt for mange øl, for han og Agnes dansede, som om dansegulvet var 20 deres. Mens Agnes dansede med Jens, tænkte hun kun på 21 sin kæreste, Anders. Hvorfor ville han aldrig danse med hende? 22 Hans fødder fejlede jo ikke noget. Hun besluttede, at hun ville spørge ham, om de ikke skulle begynde at gå til dans sammen. Hun tænkte også på 23 sin mor. 24 Hendes mor sagde altid: Man skal danse med 25 sin kæreste. Det er godt for 26 ens parforhold. Efter et par timers dans havde Agnes fået meget ondt i 27 sine fødder, og 28 hendes ryg gjorde også lidt ondt, så hun besluttede sig for at tage hjem. Klokken var lidt i tolv, da hun åbnede døren til 29 sin lejlighed. Hun blev meget overrasket og glad, da hun så, at 29 hendes kæreste sad og ventede på hende i 30 hendes sofa. Hun gik hen til ham, gav ham et kys og sagde: Søde Anders! Skal vi danse? Og det gjorde de så, lige midt i 31 hendes stue, mens Last Christmas spillede fra Agnes iphone. Agnes følte sig meget lykkelig. Måske var det faktisk den lykkeligste dag i 32 hendes liv. Så kan du lære det Lærervejledning 143

145 4.12 Verbernes tider Daniel 1 blev student fra gymnasiet, da han 2 var 18 gammel. Efter gymnasiet 3 vidste han ikke rigtig, hvad han 4 skulle 5 lave. På den ene side 6 ville han gerne ud 7 at rejse, men på den anden side 8 ville han også gerne i gang med 9 at studere. Da Daniel 10 havde ligget i sofaen hjemme hos sine forældre i et par uger, 11 sagde hans mor: Nu 12 skal du altså ud og 13 finde et job! Du 14 kan ikke 15 ligge på sofaen hele sommeren, din dovne dreng! 16 Gå på nettet og 17 se, om du 18 kan 19 finde et job! Daniel 20 skyndte sig 21 at tænde for sin computer, og da der var gået en time 22 havde han sendt tre ansøgninger. Han 23 havde søgt tre jobs på tre forskellige tankstationer. Nu 24 måtte han bare 25 vente og 26 se, om han 27 var heldig 28 at komme til en jobsamtale. To dage senere 29 fik Daniel en mail fra en mand ved navn Knud Mogensen fra Q8 i Avedøre. I mailen 30 stod der, at han meget gerne 31 måtte 32 komme til en jobsamtale dagen efter. Næste morgen 33 tog Daniel en flot blå skjorte på og 34 cyklede ud til Q8 i Avedøre. Samtalen med Knud Mogensen 35 gik godt, og Daniel 36 blev ansat med det samme. Han 37 skulle 38 begynde næste morgen, og han 39 skulle 40 møde allerede klokken seks om morgenen. Du 41 må ikke 42 komme for sent, 43 sagde Knud Mogensen, for så 44 bliver du fyret! Næste morgen 45 mødte Daniel på tankstationen 10 minutter i seks, og han 46 blev hurtigt glad for jobbet. På tankstationen 47 havde han mange søde kolleger, og han 48 kunne også godt lide, at han 49 mødte så mange forskellige mennesker hver dag. Efter fire måneder 50 sagde Daniel sit job op. Han 51 ville 52 rejse til Sydamerika sammen med en kammerat. Nå, Knud, vi 53 ses, når jeg 54 kommer/ er kommet) tilbage fra rejsen!, 55 sagde Daniel. Så 56 kan jeg måske 57 arbejde lidt på tankstationen, når jeg 58 begynder/ er begyndt) 59 at studere? Det 60 er en aftale, 61 sagde Knud. Jeg 62 håber, at du 63 får en rigtig god tur. Og 64 husk 65 at passe på dig selv, de vilde dyr og de smukke kvinder derovre! 66 sagde Knud og 67 gav Daniel 1000 kroner i afskedsgave. Så kan du lære det Lærervejledning 144

146 KAPITEL mange flere flest(e) meget mere mest(e) få færre færrest(e) lidt mindre mindst(e) 1. Skal vi ikke lave noget mere kaffe? Der er næsten ikke mere tilbage i kanden. 2. Jeg arbejder færre timer om ugen her i Danmark, end jeg gjorde i Tyskland, for i Tyskland havde jeg tit meget overarbejde, og det har jeg ikke her. 3. Titanic er den mest fantastiske film, jeg nogensinde har set. 4. I 1964 var det kun 15 % af alle voksne danskere, der dyrkede motion, men i dag er det over 64 %. Der er altså flere og flere voksne danskere, der dyrker motion. 5. I 2000 røg 33 % af alle voksne danskere, men i 2015 var det under 18 %. Der er altså færre og færre danskere, der ryger. 6. Min læge siger, jeg bør drikke lidt mindre alkohol og dyrke lidt mere motion. Han siger også, jeg bør spise lidt mindre kage og lidt flere grøntsager. 7. Dennis arbejder rigtig meget, omkring 80 timer om ugen, så sommetider føler han, at han har for lidt tid til sin familie. 8. De fleste danskere har en cykel, og danskerne er også blandt dem, der cykler mest. 9. Louisa er meget træt af sit arbejde, for selvom hun tjener mange penge, arbejder hun alt for meget. Hun vil gerne finde et andet arbejde, hvor hun ikke skal arbejde så mange timer om ugen. Så tjener hun måske heller ikke så meget, men det er mindre vigtigt, synes hun. Hun vil hellere have mere tid til at være sammen med sin familie. 10. Jeg havde mega tømmermænd i lørdags, så jeg brugte det meste af dagen på at se tv-serier og spise junkfood. 5.5 Substantiverne i den rigtige form: 1. Jeg havde glemt min hue, så jeg frøs om ørerne. 2. Martin løb et maraton i går, så han har sindssygt ondt i benene i dag. 3. Da jeg var ung, ville jeg gerne være rocksanger, men nu arbejder jeg som børnehavepædagog. 4. Jeg elsker at lave mad, så min mand og jeg går ikke så tit på restaurant. 5. Min cykel var punkteret, så jeg måtte tage bussen til arbejde. 6. Lille Ole har spist for meget kage, så nu har han ondt i maven. 7. Jeg var i svømmehallen i går. Jeg havde glemt svømmebrillerne derhjemme, så jeg fik en masse klorvand i øjnene. 8. Louisa er lige blevet ansat som chef i en virksomhed, hvor medarbejderne får kage, kaffe og øl hver fredag eftermiddag. 9. Jeg synes tit, det er svært at komme ud af sengen om morgenen. 10. A: Så du kampen mellem Spanien og Tyskland i går? B: Ja, den var rigtig spændende! Jeg synes faktisk, spanierne var bedst, selvom det var tyskerne, der vandt. Så kan du lære det Lærervejledning 145

147 5.6 Infinitiv eller nutid: 1. A: Hvad tid står du op om morgenen? B: Det er meget forskelligt. Men jeg plejer at stå op klokken A: Står du op lige med det samme, når vækkeuret ringer? B: Nej, jeg kan godt lide at ligge og vågne i sengen et kvarters tid, inden jeg står op. 2. Kære kolleger! Skal vi ikke alle rejse os op og skåle for Bent, som fylder 60 år i dag? 3. Når man har feber, skal man huske at lægge sig i sin seng og hvile sig. 4. Jeg elsker at høre musik, når jeg løber. 5. Det er vigtigt at tage solcreme på, inden man lægger sig ud i solen. 6. A: Skal vi ikke sætte os ind i stuen og se en film på Netflix? B: Jo, men jeg gider ikke sidde i sofaen. Jeg vil sidde i den bløde lænestol. 7. Når man er hos tandlægen, skal man altid ligge helt stille i tandlægestolen. 8. A: Rejs dig op fra sofaen, Trine, så skal jeg lære dig at danse salsa! B: Åhh, Julio, det lyder romantisk! Men jeg er altså virkelig træt, så jeg tror, at jeg vil lægge mig ind i soveværelset og tage en middagslur i stedet for. 9. Hvorfor sidder du altid og kigger på din mobiltelefon? Jeg synes, at du skal lægge den ned i tasken. 10. Jeg håber på at kunne tale flydende dansk, når jeg er færdig med at gå til dansk. 11. Jeg vil gerne prøve at holde op med at ryge, men det er ret svært, synes jeg, for det er bare så hyggeligt at ryge. 12. Jeg mener ikke, man bør lade sine børn få alt, hvad de vil have. 13. Nu skal du altså lægge dig ned og sove, Emil! Jeg er træt af at skulle sige det igen og igen! 14. Alex er forelsket i sin nye kollega, Pamela. Når han ser hende smile og hører hende le, bliver han helt blød i knæene. 5.7 Datid eller førnutid: 1. A: Adam, nu slukker du for den computer! Du har siddet og spillet hele dagen! B: Nej! Jeg har lavet mit hjemmearbejde og vasket op og støvsuget. 2. Jeg har haft en rigtig hyggelig dag i dag: Jeg har ligget på sofaen og set en hel sæson af Breaking Bad. 3. A: I går spiste vi sushi, og vi drak også nogle gode japanske øl. B: Jeg tror aldrig, jeg har smagt japansk øl! Nå, jo! Jeg smagte nogle japanske øl til min søsters bryllup sidste sommer. 4. Jeg har været i Spanien mange gange. For tre måneder siden var jeg fx en uge i Alicante, og om fire måneder skal jeg derned igen. 5. A: Kan du godt lide at synge? B: Ja, jeg elsker det! Jeg har sunget, siden jeg var helt lille. Hvad med dig? A: Jeg kan også godt lide at synge men jeg synger kun, når jeg er alene! Jeg har prøvet at synge foran et publikum en enkelt gang, og det var altså ikke nogen succes. B: Nå, hvad skete der? A: Altså, vi var i Tokyo sidste år, og så en aften var vi på karaokebar, hvor jeg sang New York, New York. Jeg kunne hurtigt se på de andre gæster, at det lød helt forfærdeligt. Så i dag synger jeg kun derhjemme under bruseren! 6. Da Bent var 18, tog han på ferie til Thailand med nogle venner. Han har været i Thailand mange gange siden dengang, og hans yndlingssted er Chiang Mai, hvor han har været mere end 10 gange. Så kan du lære det Lærervejledning 146

148 7. Jeg har boet i Jylland hele mit liv. Hele min barndom boede jeg i Randers, og da jeg blev 18, flyttede jeg til Ringkøbing. For fem år siden fik jeg så en rigtig lækker lejlighed i Ribe, hvor jeg har boet lige siden. 5.8 Datid eller førdatid: 1. Først boede jeg i Madrid i tre år, bagefter flyttede jeg til Barcelona, og da jeg havde boet der i 4 år, flyttede jeg til Odense, byernes by. 2. Da jeg var barn, spillede jeg altid fodbold, når jeg havde lavet mit hjemmearbejde. 3. Peter og jeg giftede os, da vi begge var 19. Da vi havde været gift i 3 år, fik vi tvillingerne Brian og Liam, og tre år senere blev jeg gravid igen. 4. Sidste år fik jeg meget ondt i ryggen. Jeg lå faktisk i sengen i flere uger. 5. Jonas havde en forbinding om den ene fod, da jeg mødte ham i går. Da jeg spurgte ham, hvad der var sket, fortalte han, at han var faldet ned ad trappen og havde forstuvet anklen. 6. Da Storm, Eva-Sol og Liv studerede, havde de alle tre et studiejob. 7. Da Storm, Eva-Sol og Liv havde studeret i 5 år, fik de alle tre job i FN. 8. Da jeg var yngre, hørte jeg næsten altid popmusik, når jeg kørte i bil. 9. Vi vaskede op, da vi havde spist, og da vi havde vasket op, så vi en film i fjernsynet. 10. Eriks kone blev ret sur, da hun kom ind i stuen og så, at han havde spist hele kagen. 11. Jeg var hjemme hos min brasilianske ven, Paulo, i går. Mens vi sad og snakkede, indrømmede han, at han aldrig rigtig havde vænnet sig til danskernes humor. 12. Jeg arbejdede hele dagen i går, så jeg var rigtig træt i mine ben om aftenen, fordi jeg havde stået op i butikken hele dagen. 5.9 lægge sig/ ligge, sætte sig/ sidde, rejse sig/ stå eller stille sig/ stå 1. Skat?! Jeg tror, jeg er ved at få migræne. Jeg går lige ind i stuen og lægger mig på sofaen. 2. Må jeg ikke sætte mig/ sidde ved siden af dig? 3. Det er en ret hård eksamen, for man skal sidde ned i over fire timer i træk. 4. Katrine lå i sengen hele sidste uge, fordi hun havde influenza. 5. Skal vi ikke gå udenfor og sætte os/ lægge os i solen? 6. Man bør altid rejse sig for de ældre i bussen, så de kan sidde ned. 7. Helle gik op i baren og stillede sig/ satte sig ved siden af den flotte fyr, der stod/ sad og snakkede med sin ven. 8. Nej, nu skal du altså lægge dig ned og sove, Mads! Jeg gider ikke sige det mere! 9. Britt synes, det er lidt hårdt at arbejde som butiksassistent, for hun står næsten altid op, når hun er på arbejde. 10. Når solen skinner, og det er er varmt, går Kris altid over i parken og sætter sig/ lægger sig i græsset, for han elsker at solbade. Så kan du lære det Lærervejledning 147

149 5.10 kan, skal, må eller vil 1. Trine og hendes veninder har snakket om at tage i sommerhus i sommerferien. Trines onkel og tante har et sommerhus, som Trine og veninderne gerne vil låne. 2. Sommerhuset ligger på en bakketop ikke så langt fra kysten, så man kan se havet fra sommerhuset. 3. Nu ringer Trine til sin onkel og tante, for hun vil høre, om hun må låne deres sommerhus. 4. Hvor længe vil du låne det, og hvor mange er I?, spørger hendes tante. 5. Vi er fem veninder, og jeg vil gerne låne sommerhuset i en uge, hvis jeg må, siger Trine. 6. Det må du godt, siger Trines tante. 7. Hvor meget skal jeg betale?, spørger Trine. 8. Du skal ikke betale noget, søde Trine. Men du må gerne komme og besøge os lidt oftere, siger hendes tante. Det vil være så hyggeligt! 9. Det skal jeg nok, siger Trine. Mange tak, fordi I vil låne mig jeres sommerhus. Nu vil/ skal/ må jeg skynde mig og ringe rundt til mine veninder og sige, at de skal pakke deres kufferter, for i morgen skal vi i sommerhus! Det vil helt sikkert blive en fantastisk ferie! 5.12 Tekstsammenhæng: Jeg er faktisk ikke så vild med at dyrke motion, men jeg gør det 1 alligevel. Jeg synes 2 nemlig, at det er vigtigt at holde sig i form. Jeg løber et par gange om ugen, og jeg løber normalt om morgenen. Sommetider løber jeg også om aftenen, 3 når vi har spist aftensmad og børnene er kommet i seng, 4 men det er ikke så tit. Jeg er også begyndt at gå til svømning hver lørdag, 5 selvom jeg ikke er så god til at svømme. Jeg kan huske, at vi skulle lære at svømme, 6 da jeg gik i skole, men jeg havde en helt vildt dårlig svømmelærer, 7 der overhovedet ikke kunne finde ud af at undervise, 8 så jeg lærte aldrig rigtig at svømme dengang. 9 Derfor har jeg nu meldt mig ind i den lokale svømmeklub, og jeg er allerede blevet meget bedre til at svømme. Der er kun én motionsform, 10 som jeg virkelig godt kan lide, og det er at stå på ski. Det er desværre ikke så billigt at tage på skiferie, så jeg ved ikke, 11 om vi får råd til at tage af sted i år. Men 12 hvis vi får råd, vil vi gerne til de østrigske alper, 13 for vi har aldrig stået på ski i Østrig før. Så kan du lære det Lærervejledning 148

150 KAPITEL nogen 1, noget 2 eller nogle 3 : 1. Der er noget, jeg gerne vil spørge dig om: Kender du overhovedet nogen, der ikke kan lide pandekager? 2. Jeg skal til en meget fin middag på lørdag, men jeg har ikke noget pænt tøj, og jeg har heller ikke nogen pæne sko. 3. Har du nogen børn? 4. Jeg spiser næsten altid noget slik eller nogle popcorn, når jeg er i biografen. 5. John har ikke nogen bil, men han har nogle venner, der har en bil, som han nogle gange låner. 6. I dag betaler de fleste med kort eller via mobilen, når de køber ind, men der er stadig nogle, der foretrækker at betale kontant. 7. Åh, hvor er jeg sulten! Skal vi ikke lave noget at spise? 8. Jeg vil gerne lave nogle pandekager, men vi har ikke nogen æg, og vi har heller ikke noget sukker. 9. Jeg kunne godt tænke mig noget frugt. Ved du, om der er nogen bananer tilbage i frugtskålen? 10. Det er meget sjældent, jeg møder nogen, der ikke er på Facebook. 6.4 Rækkefølge: 1. Erik læser mange krimier. 2. Erik plejer altid at læse mange krimier i sommerferien. 3. Erik læste tit krimier i sommerferien, da han var yngre/ Da Erik var yngre, læste han tit krimier i sommerferien. 4. Erik har ikke læst så mange krimier, siden han begyndte på sit nye arbejde/ Siden Erik begyndte på sit nye arbejde, har han ikke læst så mange krimier. 5. Tror du også, at Erik læser mange krimier? 6. Erik siger, at han godt kan lide at læse mange krimier. 7. Erik vil gerne læse mange krimier, når han bliver pensionist/ Når Erik bliver pensionist, vil han gerne læse mange krimier. 8. Er det rigtigt, at Erik læser flere krimier end sin kone? 6.5 Adjektiver: 1. Kris og Lena har lige købt et dejligt hus. Det er ikke så stort som deres gamle, men de er rigtig glade for det, for det er et meget charmerende hus med flotte, højloftede rum, og så er der også en lille, hyggelig have og den skønneste udsigt over vandet. 2. Det bliver dyrere og dyrere at bo i København, så der er flere og flere, der flytter ud af byen. 3. I mange, gamle lejligheder er badeværelserne meget små. 4. Katharina er vild med dyre designermøbler, men hun har ikke så mange penge, så hun køber næsten kun billige, brugte møbler. 5. Den danske møbelarkitekt Hans J. Wegner har lavet nogle af de smukkeste og mest elegante stole i verden. Så kan du lære det Lærervejledning 149

151 6. Lines nye lejlighed er mindre end hendes gamle. Til gengæld synes jeg, den er meget hyggeligere. 7. Jeg har nogle ret larmende overboer, der tit spiller høj musik om aftenen. 8. Vesterbro er det mest interessante kvarter i København, synes jeg, men det er også et af de mest larmende. 9. Han måtte vaske det snavsede gulv tre gange med brun sæbe, før det blev rent. 10. Majken bor på et hyggeligt kollegium i Aalborg. Hun har en ældre søster, der også bor på kollegiet sammen med sin fem år yngre, brasilianske kæreste. 6.6 Hvor tit? 1. Der er VM i fodbold hvert fjerde år. 2. Der er nyheder i radioen hver time/ en gang i timen. 3. Tina og Torben spiller squash hver fjortende dag/ to gange om måneden. 4. Birte tjekker sin mobil hvert andet minut. 5. Toget går hver halve time/ to gange i timen. 6. Bussen går hvert tyvende minut/ tre gange i timen. 7. Deres lille baby skal have noget at spise hver fjerde time/ seks gange i døgnet. 8. Orla og Vibeke tager til Costa del Sol to gange om året/ hver sjette måned/ hvert halve år. 9. Jytte skifter bil hvert femte år. 10. Sara snakker i telefon med sin mor hver dag. 6.7 Førnutid og nutid: 1. Når jeg har vækket børnene, vækker jeg min kone. 2. Når alle gæsterne er kommet, åbner vi champagnen. 3. Når Tiago har ringet til sin mor, går han i seng. 4. Når Emilie har været i byen, har hun altid tømmermænd. 5. Når de har gjort rent, går de ud og spiser. 6. Når Jonas har været til fitness, drikker han altid en halv liter kakaomælk. 7. Når jeg har læst bogen færdig, må du gerne låne den. 8. Når Laura har været til boksning, er hun mega træt. 9. Når solen er gået ned, kommer flagermusene frem. 10. Når børnene har set Disney Sjov, skal de i seng. 6.8 Førdatid og datid: 1. Da jeg var faldet i søvn, ringede telefonen. 2. Da jeg havde arbejdet for min svigerfar i tre år, sagde jeg op. 3. Da Rie havde løbet 30 km, var hun dødtræt i benene. 4. Da Mark havde gået til svømning i tre år, begyndte han at gå til fodbold. 5. Da de havde været på stranden i seks timer, tog de hjem. 6. Da lille Peter havde fået plaster på såret, var han glad igen. 7. Da de havde boet i Odense i fire år, flyttede de til Aarhus. 8. Da Sofie havde ligget og læst i et par timer, slukkede hun lyset og lagde sig til at sove. 9. Da de var blevet gift, begyndte deres problemer. 10. Da de var blevet blev skilt, købte hun en hund. Så kan du lære det Lærervejledning 150

152 6.9 Datid eller førnutid: Rigmor og Freddy 1 blev gift i 1966, så de 2 har været gift i mere end halvtreds år nu. De 3 gik begge på pension for cirka 10 år siden, så i dag bruger de det meste af tiden på at rejse, mødes med deres venner og besøge deres børn og børnebørn. Rigmor og Freddy 4 mødte hinanden i lufthavnen i Zürich en aften i december Det 5 var Rigmors første dag på arbejde som stewardesse i SAS, og Freddy 6 var kaptajn på det fly, hun 7 fløj med. Det 8 var kærlighed ved første blik, og et halvt år senere 9 blev de gift. Rigmor og Freddy 10 har boet i København, siden de 11 gik på pension, men de 12 har boet i flere forskellige lande: Da de 13 mødte hinanden, 14 boede de begge to i Schweiz, men efter nogle år 15 flyttede de til Paris, og fem år senere 16 flyttede de til London, inden de endelig 17 vendte hjem til Danmark i Mens de 18 boede i London, 19 fik Rigmor og Freddy to drenge, Glen og Simon. I dag er Glen og Simon voksne, og begge to 20 har fået både kone og børn. Glen og hans familie 21 har boet i København i de sidste 7 år, og for tre år siden 22 flyttede Simon og hans familie også til København, så i dag ser de Rigmor og Freddy ret tit. Freddy 23 har haft nogle problemer med ryggen i de senere år, så han 24 er begyndt at gå i svømmehallen, og det 25 har hjulpet, for i dag har han næsten ikke nogen rygsmerter mere. Rigmor hader at svømme, så når Freddy er i svømmehallen, går hun en tur med deres puddelhund, Vaks. De 26 har haft mange forskellige hunde gennem årene, men Vaks er den sødeste hund, de nogensinde 27 har haft Tidsudtryk Lotte og Henrik har boet sammen 1 i mange år. De er begge to københavnere og har boet mange forskellige steder i København, men 2 for fem år siden købte de et hus i Valby, og her har de boet 3 lige siden. Det er et lille, ældre hus fra 1934, så de har brugt 4 de sidste par år på at renovere huset. 5 I dag er de næsten færdige med arbejdet, og huset er blevet rigtig flot. 6 På det seneste har Lotte haft en del kvalme og ondt i maven, så 7 i sidste uge tog hun til lægen, og her fandt hun ud af, at hun er gravid med tvillinger. De er superlykkelige over at skulle være forældre, for de har prøvet at få børn i lang tid. Men deres hus er ret lille, så de er allerede begyndt at tænke på at finde noget større. 8 I starten vil det selvfølgelig ikke være noget stort problem, men 9 senere, når børnene bliver større, bliver de nødt til at finde et hus eller en lejlighed med mere plads. De synes begge to, det ville være dejligt at finde en ny bolig, 10 inden børnene bliver født, så 11 om en uge har de et møde i banken for at høre, hvor meget de kan låne, og allerede 12 ugen efter skal de ud at se på det første hus. Lotte og Henrik overvejer at flytte ud på landet, for de vil gerne have, at deres børn vokser op i nogle stille og rolige omgivelser med masser af natur uden for døren. Og selvom de altid har boet i byen, kan de begge to rigtig godt lide at være ude på landet. Lottes bedsteforældre bor i en lille landsby på Vestsjælland, og 13 da hun var barn, besøgte hun dem mindst 14 to gange om året, og hun syntes altid, det var rigtig hyggeligt. Og Henrik var altid i sommerhus 15 om sommeren, for hans forældre har et sommerhus på Mols. Så hvem ved: 16 når tvillingerne bliver født, bor Lotte og Henrik måske ude på landet. Så kan du lære det Lærervejledning 151

153 KAPITEL hvis/ om: Hvis Jamie Oliver ikke var gift, så ville jeg gerne giftes med ham. For hvis en mand skal vinde mit hjerte, skal han i hvert fald kunne lave en god risotto og en lækker cheese cake. Jeg ved ikke, om det er det første, jeg spørger en fyr om, når jeg er på date, men hvis han ikke selv fortæller, om han kan lide at lave mad eller ej, så spørger jeg ham direkte. Jeg elsker selv at lave mad, og hvis det altid kun er den ene i et parforhold, der laver mad, så er jeg ikke sikker på, om parforholdet holder. Hvis man kan lide at spise god mad sammen, så skal man også kunne lide at lave den sammen. Men om alle mænd er enige med mig, ved jeg selvfølgelig ikke. Mine to eksmænd var begge to vilde med at lave mad, så hvis jeg nogensinde skal giftes igen, så skal fyren helt sikker være en troldmand i køkkenet. Han må selvfølgelig også gerne se godt ud, men det er faktisk ikke så vigtigt for mig, om han ligner Brad Pitt. For mig kommer det først og fremmest an på, om han kan lide at lave mad. Og så ville det selvfølgelig være rigtig dejligt, hvis han også gider tage opvasken. 7.2 når/ da: Da jeg boede i Aarhus, spiste jeg sjældent morgenmad, når jeg skulle på arbejde. Når jeg havde været i bad og klædt mig på om morgenen, drak jeg bare en kop kaffe. Da jeg flyttede til Paris, var madkulturen meget anderledes. Her gjorde jeg ligesom mange franskmænd: Jeg satte mig hver morgen på en café og drak en cafe au lait og spiste en croissant med chokolade, når jeg havde afleveret min datter i skolen. Og på kontoret fik vi også altid et godt glas rødvin, når der var én, der havde fødselsdag. Da jeg så flyttede hjem til Danmark for tre år siden, skulle jeg lige vænne mig til, at danskerne ikke drikker så meget alkohol på arbejdet. Jeg arbejder i en stor virksomhed i København, og vi drikker da en gang imellem lidt alkohol om fredagen, når vi er færdige med at arbejde, men aldrig i arbejdstiden. Til gengæld har jeg taget 7 kilo på, siden jeg flyttede hjem, for vi spiser altid en masse kage, når vi har møder. Sådan var det ikke, da jeg boede i Paris. Næste år, når min datter er blevet færdig med gymnasiet, flytter hele familien til Seattle, og så tror jeg, at jeg vil spise en stor doughnut hver morgen. 7.3 Ordstilling efter SÅ: 1. Jeg var ikke hjemme før kl i går, så jeg gik i seng med det samme. 2. Da klokken var 23.30, børstede jeg tænder, og så gik jeg i seng. 3. Hvis lyset er tændt, så kan min søn ikke falde i søvn. 4. Mine overboer spillede høj musik hele natten, så jeg kunne ikke sove. 5. Du skal bare fortsætte lige ud, og så skal du dreje til venstre ved Rådhuspladsen. 6. Min cykel var punkteret, så jeg måtte tage bussen. 7. Min cykel var punkteret, så derfor måtte jeg tage bussen. 8. Jeg synes, du skal begynde at løbe. Så kommer du hurtigt i form. 9. Jeg synes, du skal begynde at løbe, så du kan komme i form. Så kan du lære det Lærervejledning 152

154 10. Min morfar hører ikke så godt, så han skruer altid helt op for radioen, så han kan høre, hvad de siger. 11. Du må ikke skrue ned for radioen, for så kan jeg ikke høre, hvad de siger! 12. Jeg har fri på fredag, så jeg tror, jeg vil tage på stranden, hvis vejret er godt. 13. Hvis det bliver godt vejr på fredag, så tror jeg, jeg vil tage på stranden. 14. Vi var lige kommet ud til stranden, men så begyndte det at regne, så vi tog hjem igen med det samme. 15. A: Kommer du til sommerfesten? B: Det ved jeg ikke rigtigt. Gør du? A: Ja, selvfølgelig! B: Okay, så kommer jeg også. 7.6 Komma: Da Rene Redzepi blev født den 16. december 1977, lå det ikke i kortene, at han en dag skulle blive køkkenchef og medejer af verdens bedste restaurant. I hans barndomshjem var der ikke så mange penge, så han og hans bror gik med aviser for at hjælpe forældrene økonomisk. I skolen var Rene heller ikke den store succes, men heldigvis blev han optaget på Hotel og Restaurationsskolen, og senere fik han en praktikplads på en Michelin-restaurant i København, der hed Pierre André. Rene var et naturtalent i et køkken, og senere arbejdede han et år på den verdensberømte restaurant El Bulli i Barcelona. Da Rene vendte hjem til København, fik han et job som kok på restaurant Kong Hans, men samme år blev han kontaktet af kokken Claus Meyer, der tilbød ham stillingen som køkkenchef på restauranten Noma. Selvom han kun var 25 år, havde han allerede så meget erfaring, at han ikke var nervøs for at sige ja. I begyndelsen var Noma ikke nogen succes. Restauranten, som blandt andet serverede levende myrer for gæsterne, fik ikke særlig gode anmeldelser af avisernes madanmeldere, og danskerne syntes, at maden var ret mærkelig. Et par år senere var det nordiske køkken pludselig blevet meget berømt i udlandet, og i 2008 fik restauranten to Michelin-stjerner. Året efter blev den kåret til verdens tredje bedste restaurant, og i 2010, 2011, 2012 og 2014 blev den kåret som verdens bedste. I 2012 kom Rene Redzepi på Time Magazines liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden, og i dag er Noma en populær turistattraktion i København, når gastronomielskere kommer til byen. 7.7 Tekstsammenhæng: Jeg har altid spist masser af kød, 1 så man kan godt sige, at jeg er en typisk dansker, 2 for danskerne spiser generelt rigtig meget kød. 3 Der er mange, som mener, at danskerne spiser for meget kød, og 4 det er måske rigtigt nok, 5 men mange af os er vokset op med kødpålæg i madpakken og så en kødret til aftensmad de fleste dage om ugen, 6 så jeg tror, at 7 det vil tage tid at få danskerne til at spise mindre kød. For to år siden mødte jeg Gudrun, og 8 det har betydet, at jeg er begyndt at spise meget mindre kød. Gudrun er 9 nemlig vegetar, og 10 derfor laver vi næsten altid vegetarmad både til frokost og til aftensmad. 11 Selvom hun ikke spiser kød, er hun ikke fanatisk vegetar, 12 så jeg får da noget kød en gang imellem. Men jeg prøver 13 alligevel at spise lidt mindre kød af hensyn til Gudrun. Så kan du lære det Lærervejledning 153

155 Jeg er blevet ret glad for vegetarmad, 14 for det smager faktisk meget godt, synes jeg, og 15 så er det også ret sundt. Jeg har i hvert fald tabt mig et par kilo, 16 siden jeg mødte Gudrun, og det er helt sikkert, 17 fordi jeg er begyndt at spise meget sundere, 18 end jeg gjorde før. 7.9 Substantivet i den rigtige form: Louise og Peter Christensen bor i 1 et hus sammen med deres 2 datter, Maja. De er rigtig glade for deres 3 hus, for det ligger tæt på 4 havet, og så har de også 5 en have med store 6 frugttræer og 7 en græsplæne, hvor Maja kan lege med sine 8 venner. I 9 huset er der 10 en stue, tre 11 soveværelser, 12 et badeværelse og 13 et køkken. I 14 køkkenet er der både 15 et komfur, 16 et køleskab og 17 en opvaskemaskine. 18 Komfuret er 19 et induktionskomfur, som de købte sidste år. De er meget glade for deres 20 induktionskomfur, for 21 kogepladerne bliver meget hurtigt kolde, når man slukker for 22 varmen. Til gengæld er de ikke så glade for 23 køleskabet, for det er gammelt og bruger en masse 24 strøm, så de har besluttet, at de vil tage 25 en tur i Elgiganten og kigge på 26 køleskabe/ et køleskab. De vil prøve at finde 27 et køleskab, der bruger mindre 28 strøm. 29 Stuen er ikke så stor, men der er 30 et spisebord med fire 31 spisebordsstole, og der er også 32 en sofa, 33 et sofabord og to 34 lænestole. 35 Stuen har nogle store 36 vinduer, der vender ud mod 37 havet, så når man sidder i 38 sofaen og kigger ud ad 39 vinduet, har man den mest fantastiske 40 udsigt. I 41 stuen hænger der også 41 et fjernsyn på en af 42 væggene, men Louise og Peter har besluttet at smide 43 fjernsynet ud, for de ser næsten aldrig 44 fjernsyn. Når de sidder i 45 stuen og slapper af, vil de nemlig meget hellere bare nyde 46 udsigten end at sidde og se noget ligegyldigt i 47 fjernsynet Imperativ: 1. Rør først kødet med salt og mel. 2. Kom derefter et æg i, og tilsæt de finthakkede løg. 3. Hæld/ Kom mælken i, og ælt/ rør det hele godt sammen. 4. Dyp en spiseske i varmt vand, og form frikadellerne. 5. Kom dem derefter på panden, og steg dem i smør i ca. 4 min. på hver side. 6. Vend frikadellerne regelmæssigt, så de får en sprød skorpe S-passiv: 1. Løgene pilles og skæres i tynde skiver og steges derefter gyldne på en stegepande i halvdelen af smørret, mens der røres rundt. 2. Oksekødet deles/ skæres i otte lige store stykker og formes til bøffer. 3. Derefter vendes bøfferne i mel, som er blandet med krydderierne. 4. Resten af smørret kommes på panden, og hakkebøfferne brunes/ steges ved høj varme i ca. 2 min. på hver side. 5. Hakkebøfferne steges derefter ved svag varme i ca. 6 minutter, og de vendes ofte. 6. Når bøfferne er færdigstegte, tages de af panden. 7. Panden koges af med bouillon, og sovsen farves med kulør og hældes uden om bøfferne eller serveres separat til. Velbekomme! Så kan du lære det Lærervejledning 154

156 KAPITEL at møde/ at mødes: 1. John kan rigtig godt lide sit arbejde som taxachauffør, for han møder en masse forskellige mennesker hver dag. 2. A: Jeg skal hilse dig mange gange fra Peter jeg mødte ham i Føtex her i eftermiddags. B: Tak! Hvordan har han det? A: Han har det vist meget godt. Han havde ikke rigtig tid til at snakke, men vi har aftalt at mødes til en kop kaffe en af dagene. 3. Louise og Alma er bedste veninder. De mødes stadig mindst en gang om ugen, selvom de begge har travlt med karrierejob og familie. 4. Jeg mødte min kæreste for et halvt år siden. Vi mødte hinanden på dansegulvet på Club Mambo kl. halv fire om morgenen. 5. Jeg skal mødes med Cecilie og Sofia i aften. Vi skal i teatret og se Jeppe på bjerget. 6. Jeg møder mellem 8 og 8.30 mandag til torsdag, men om fredagen møder jeg først kl Jeg mødes med mine gamle studiekammerater en gang om året. 8. Jeg mødte en af mine gamle studiekammerater på gaden i går. Vi havde ikke set hinanden i rigtig lang tid, så det var meget hyggeligt at se hende igen. 9. A: Hvor var I henne at spise i går? B: Vi mødtes på Café Rejen og fik et glas hvidvin, og så tog vi på Madklubben bagefter. 10. Jeg kan godt lide at rejse alene, for man møder mange flere mennesker, når man rejser alene. 8.4 Refleksive verber: 1. Mandag morgen sker det tit, at jeg sover over mig, og så kommer jeg for sent på arbejde. 2. A: Mor, hvad ønsker du dig til din fødselsdag? B: Jeg ønsker mig en sød dreng og et par nye sko. 3. Da Jimmy var teenager, vaskede han sig flere gange om dagen, for han syntes altid, at han lugtede af sved. 4. Jens var ret træt, da han kom hjem fra arbejde i går, så han lagde sig på sofaen og faldt i søvn lige med det samme. 5. Ulrik kunne rigtig godt tænke sig en ny bil, men hans kone vil hellere bruge penge på en dejlig sommerferie. 6. Malene interesserede sig meget for ishockey, da hun var yngre. 7. Min kæreste og jeg har besluttet os for at tage til Barcelona til sommer. 8. Nu er det snart jul! Jeg glæder mig til at åbne mine gaver. 9. Erik studerer otte timer hver dag. Han er nemlig ved at forberede sig til sin eksamen. 10. Raul keder sig tit, når der ikke er fodbold i fjernsynet. 11. I aften skal vi hygge os derhjemme. Jeg har både købt slik, chokolade og en flaske rødvin. 12. Skynd dig nu, Lars! Ellers kommer vi for sent til toget. 13. Pia er pianist, så hun øver sig i mange timer hver dag. 14. Det er svært at koncentrere sig om sit arbejde, når kollegerne snakker sammen på kontoret. 15. Mange udlændinge undrer sig over, at danskerne elsker sild, lakrids og remoulade. Så kan du lære det Lærervejledning 155

157 8.5 Datid og førnutid: 1. A: Ved du, hvor længe Barbara har boet i Danmark? B: Altså, hun kom hertil i slutningen af 90 erne, så hun har boet her i cirka 20 år nu. 2. Du har hørt, at Peter er blevet far, ikke? 3. Min kæreste har spillet violin, lige siden han var lille. 4. Paula er ikke i Danmark lige nu. Hun er taget til Rio de Janeiro for at besøge sin søster, der lige er flyttet derned. Paula har været i Rio én gang før. Sidste gang var hun der kun i en uge, men den her gang skal hun være der i en hel måned. 5. Verner og Margrethe har boet i Danmark det meste af deres liv, men for tre år siden gik de begge to på pension, og så besluttede de at flytte til Costa del Sol i Spanien. De har boet der i ca. to et halvt år nu, og de er rigtig glade for det. 6. Johnny har ændret sig meget i løbet af de sidste fem år. For fem år siden var han meget overvægtig, for han spiste ret usundt, og han dyrkede ikke noget motion. Derfor besluttede han at ændre livsstil, og i dag har han det meget bedre. Han har dyrket yoga hver morgen i de sidste fem år, og han har fået nogle meget sundere madvaner, og det har betydet, at han har tabt sig Yvonne har været gift med tre forskellige mænd: Først var hun gift med sin ungdomskæreste, Karl, så giftede hun sig med en italiener, Filippo, og for fem år siden blev hun så gift med Steve fra Colorado. De første to år af deres ægteskab boede Yvonne og Steve i Colorado, men for tre år siden flyttede de ind i et lille, hyggeligt hus i Tisvildeleje i Nordsjælland, hvor de har boet lige siden. 8.6 Datid og førdatid: 1. Da Orla havde været syg i over en uge, sagde hans kone, at han skulle tage til lægen. 2. Min mormor begyndte at gå til fægtning, da hun var 77. Det var noget, hun altid gerne havde villet prøve. 3. Da Lasse var seks år gammel, begyndte han at gå til fodbold, men da han havde spillet i ti år, droppede han fodbolden og begyndte at gå til synkronsvømning i stedet for. 4. Henrik vidste ikke, hvad han skulle sige, da Regitze fortalte, at hun havde mødt en anden. 5. Børnene blev meget ivrige efter at komme ud og lege i sneen, da de kiggede ud ad vinduet og så, at der var faldet en masse sne i løbet af natten. 6. Kris og Marianne havde været kærester i fem år, da de blev gift. Da de havde været gift i otte måneder, fik de deres første barn, Børge. 7. Da han stod ved kassen og skulle til at betale, opdagede han, at han havde glemt sit kreditkort derhjemme. 8. Hun slappede af med en kold øl på terrassen, da hun havde slået græs. 9. Per var til julefrokost på sit arbejde i går. Lige før desserten måtte han ud på toilettet og kaste op, fordi han havde drukket for meget. 10. Da hun var færdig med sine studier, fik hun arbejde som revisor. Da hun havde arbejdet som revisor i 15 år, sagde hun sit job op, solgte sin lejlighed og brugte de næste to år på at rejse jorden rundt. Så kan du lære det Lærervejledning 156

158 8.7 SYNES, TRO, MENE eller TÆNKE: 1. A: Synes du ikke, vi skal tage i biografen i aften?!? B: Det kan vi godt. Hvad synes du, vi skal se? A: Hvad med den nye film med Mads Mikkelsen? Jeg har hørt, den er rigtig god. B: Fint med mig. Hvor går den henne? A: Jeg mener (/ tror) både, den går i Palads og Cinemaxx. 2. Der er nogle, der mener (/ synes), vi bør afskaffe militæret. 3. A: Jeg tror, jeg vil begynde at gå til boksning. B: Mener du virkelig det?! 4. Jeg tror ikke, min kone mente det, da hun sagde, hun ville begynde at gå til boksning. Jeg sagde til hende, at jeg syntes, hun var tosset, men hun var ligeglad. 5. A: Tror du ikke, Carla vil med i sommerhus i weekenden? B: Det ved jeg ikke men jeg synes, du skal ringe og spørge hende. 6. A: Jeg synes, du ser rigtig godt ud, skat! B: Åh, tak men jeg har det faktisk ikke så godt. Jeg tror, jeg er ved at blive syg. 7. Jeg tænker ikke så meget over, om det, jeg spiser, er sundt. Det vigtigste er, at det smager godt, synes jeg. 8. A: Hvad synes du om marineret sild? B: Jeg har aldrig smagt det men jeg synes, det lyder ret ulækkert. A: Synes du det?! Jeg har heller ikke smagt det, men jeg tror, det smager meget godt. 9. A: Jeg synes, vi skal tage på ferie til Caribien næste år. Hvad tror du, det vil koste? B: Caribien?! Det tror jeg ikke, vi får råd til, skat. Jeg synes, vi skal tage til Bornholm, som vi plejer. Synes du ikke, det lyder som en god idé? 10. A: Du må meget undskylde, men jeg tror altså ikke, jeg kan nå at være der før kl. 19, for jeg har et vigtigt møde, som jeg desværre ikke kan aflyse. B: Det skal du ikke tænke på. Du kommer bare. 11. Jeg er ikke 100 % sikker på, hvornår hun bliver færdig med sit studium, men jeg mener (/tror), hun har halvandet år tilbage. 12. Jeg synes, Casablanca er en fantastisk film. Jeg tror, jeg har set den mere end 20 gange. 13. Vi har tit tænkt på at sælge vores lejlighed og købe en husbåd. 14. Hold så op, børn! Jeg mener det! 15. Jeg mener (/ tror), han er 32. Han havde i hvert fald rund fødselsdag for et par år siden. 16. Hvem tror du, Louise har inviteret til sin fødselsdagsfest? 17. Hvem synes du, vi skal invitere til festen? 18. Jeg kunne se på ham, at han mente det alvorligt, da han sagde, at han ville sige sit job op som bankrådgiver og starte en strudsefarm. 8.8 Tekstsammenhæng: Jeg har altid haft travlt i min fritid, 1 for jeg har altid haft mange fritidsinteresser. De fleste, 2 som jeg kender, har mange fritidsinteresser. Jeg synes især, det er vigtigt, 3 at man har noget at lave i de mørke vinteraftener. 4 Der er mange, som mener, 5 at man kun har et godt liv, 6 hvis man er meget aktiv i sin fritid, 7 men det mener jeg faktisk ikke er rigtigt. Min mand er en rigtig sofakartoffel, og 8 når han har fri fra arbejde, Så kan du lære det Lærervejledning 157

159 elsker han at slappe af i sofaen og se fjernsyn. Musik er helt klart den fritidsinteresse, 9 som jeg har haft længst, 10 for da jeg fyldte syv, fik jeg et klaver af mine forældre i fødselsdagsgave. Jeg begyndte også at gå til klaver, 11 og siden dengang har jeg elsket at spille klaver. 12 Da jeg var barn, elskede jeg at sætte mig ved klaveret og spille Bach og Beethoven, 13 når jeg havde fri fra skole, men 14 hvis jeg ikke havde haft min klaverlærer, Ingeborg, så er det ikke sikkert, 15 at jeg var blevet så vild med at spille klaver, for hun var 16 nemlig utrolig dygtig og inspirerende. I mange år spillede jeg badminton hver fredag sammen med min mand, 17 selvom han altid bedst har kunnet lide at slappe af derhjemme foran fjernsynet. Jeg ved ikke, 18 om jeg var bedre til badminton end ham, 19 men jeg vandt i hvert fald de fleste kampe. I dag spiller vi kun backgammon sammen, 20 for vi er begge to blevet for gamle til at spille badminton. Det er lidt ærgerligt, 21 for jeg savner faktisk vores badmintonkampe. 8.9 Adjektiver: 1. Claus er gift med Sofia fra Grækenland. Han siger selv, han er verdens lykkeligste mand. 2. Yvonne er tre år yngre end sin mand og fem år ældre end sin søster. 3. Kødbyen er et af de fedeste steder at gå i byen i København. 4. Dostojevskij, Tolstoj og Bulgakov er tre af de mest fantastiske forfattere i verden. 5. Lady Gaga er god, Rihanna er bedre, men den bedste er altså Taylor Swift. 6. Juliette har to små hunde og en gammel, billig bil. 7. Franck er en succesfuld forretningsmand. Han har et godt firma, der sælger dyre, franske vine og antikke biler. 8. Danmark er ikke et af de største lande i verden, og vejret er heller ikke så godt. Til gengæld er danskerne nogle af de lykkeligste mennesker i verden. 9. Søren er vild med farver. I dag har han røde bukser på, en lyserød skjorte, gule sokker og et par brune sko. 10. Der er flere cyklister i Danmark end i Norge, men der er ikke lige så mange som i Holland. 11. Gitte elsker sin nye, renoverede lejlighed. Det er også en af de dyreste lejligheder i Aarhus Tidsudtryk: Marianne og Bjarne har været gift 1 i rigtig mange år. Faktisk kan de snart fejre deres sølvbryllup. Bjarne kommer fra Amager, og Marianne er bornholmer, og de mødte hinanden på Roskilde Festival. Det var den 1. juli, og de var begge til en koncert med Dizzy Mizz Lizzy, og da Bjarne havde stået og kigget på Marianne 2 i ti minutter, spurgte han hende, hvad hun hed. Marianne blev lidt forskrækket, for Bjarne havde et kæmpe stort fuldskæg, mange mærkelige lædersmykker og langt rødt hår. Da Bjarne spurgte, om han måtte give hende en øl, sagde hun ja tak, og 3 fem minutter efter stod han igen ved siden af hende med to store kolde fadøl i hænderne. Marianne og Bjarne hørte resten af koncerten sammen, og 4 bagefter fandt de en madbod, hvor de spiste to store burgere. Marianne kunne ikke spise hele sin burger, for der var mindst 400 gram oksekød i. Men det var ikke noget problem, for 5 da Bjarne havde spist sin egen burger, spiste han også resten af Mariannes. Det tog ham faktisk kun 6 få minutter at spise det hele. Marianne var meget imponeret og Så kan du lære det Lærervejledning 158

160 hun syntes, Bjarne var rigtig sød. Hun blev hurtigt smaskforelsket i ham, og den 1. august, 7 en måned efter de havde mødt hinanden på Roskilde, flyttede hun ind hos Bjarne i hans lille lejlighed på Amager. 8 Efter et par år solgte Marianne og Bjarne lejligheden og flyttede til Ballerup, hvor de købte et parcelhus 9 fra De var meget glade for at bo i Ballerup, og da de havde boet i huset 10 i et halvt år, opdagede Marianne, at hun var gravid. 11 Syv en halv måned senere fødte hun sønnen, Thor. En meget smuk dreng, der var helt rødhåret ligesom sin far. Så kan du lære det Lærervejledning 159

161 KAPITEL 9: 9.3 Hvem/ hvem der, hvad/ hvad der, hvilken/ hvilken der, hvad for en/ hvad for en der 1. A: Hvem har spist min kanelsnegl?! Jeg stillede den på bordet for en halv time siden, og nu er den væk!! 2. Jeg ved ikke rigtigt, hvad for en af hendes film jeg bedst kan lide. 3. Ved du, hvad for nogle af kurserne der er på dansk? 4. Jeg ved ikke, hvor mange af mine klassekammerater der har en dansk partner. 5. A: Vil du ikke med i biografen i aften? B: Det kommer an på, hvad for en film vi skal se. 6. Jeg ved ikke rigtigt, hvad der er hårdest: at løbe et maraton eller have besøg af svigermor. 7. Nu skal I høre to forskellige historier, og så skal I prøve at gætte, hvad for en af dem der er sand, og hvad for en der er løgn. Bagefter skal I snakke om, hvad for en af dem I bedst kan lide. 8. Jeg er ikke helt sikker på, hvem der har skrevet Farvel til Våbnene, men jeg mener, det er Hemingway. 9. Louisa bor sammen med to fyre, men jeg kan altså ikke lige huske, hvem af dem der er hendes kæreste, og hvem af dem hun bare er venner med. 10. Han kunne ikke beslutte sig for, hvad for nogle sko han skulle købe. 11. Han kunne ikke beslutte sig for, hvad for nogle sko der var pænest. 12. Jeg ved ikke, hvor mange af Alice Munros bøger der er blevet oversat til dansk. 13. Han spurgte læreren om, hvad for nogle ordbøger der er bedst. 14. Kan du huske, hvad prisen er? 15. Jeg ved ikke, hvor mange danskere der ryger, men jeg tror, det er rigtig mange. 16. A: Jeg ved faktisk ikke, hvad der er billigst: at købe en lagkage hos bageren eller bage en selv. B: Det ved jeg heller ikke men jeg ved godt, hvad der smager bedst! 9.5 Tekstsammenhæng: Der var engang en mand, der hed Ulrik. Ulrik var 43 år, single og boede hjemme hos sin mor i en meget lille by langt ude på landet. Ulrik arbejdede som slagterimedarbejder og var næsten altid i dårligt humør, 1 for han hadede sit arbejde på slagteriet. Hver uge plejede Ulrik at købe en Lottokupon på byens tankstation. Han håbede på at vinde den store gevinst, 2 så han ikke længere behøvede at arbejde på slagteriet. En dag ringede en hr. Andersen fra Danske Spil og fortalte, at Ulrik havde vundet 25 mio. kroner i Lotto. 25 MILLIONER!? råbte Ulrik flere gange ind i telefonen, mens hr. Andersen forsikrede ham om, 3 at det var rigtigt nok. Nu kan jeg gøre alle de ting, 4 som jeg altid har drømt om, tænkte Ulrik. Da de mange millioner var rullet ind på kontoen, besluttede Ulrik at sige sit job op på slagteriet, købe en Harley-Davidson og bruge nogle millioner på et nyt hus, 5 som han, moren og deres 14 katte kunne bo i. Han var også nødt til at give nogle af pengene til sine søskende. Han havde 6 nemlig lovet sin mor mange gange, at han ville hjælpe hele sin familie, hvis han en dag blev rig, og nu havde han vundet rigtig mange penge, 7 så han måtte jo gøre, hvad han havde lovet. Men hvor meget skulle han give sine søskende og skulle de alle have lige meget? Og skulle han også give nogle penge til sin irriterende storebror, der var direktør på slagteriet og havde masser af penge? Så kan du lære det Lærervejledning 160

162 Byen var så lille, at alle kendte alle, 8 så da der var gået en uge, vidste alle i byen, at Ulrik var blevet mangemillionær. Folk begyndte at hilse så venligt på ham, 9 når de mødte ham på gaden, og der var flere og flere, der kom forbi og bad om lidt økonomisk hjælp. Ulrik vidste ikke, 10 hvad han skulle gøre, for han kunne jo ikke hjælpe dem alle sammen, 11 selvom han gerne ville. Han blev mere og mere frustreret og begyndte at sove dårligt om natten. Ja, det var slet ikke så nemt at blive Lotto-millionær. En dag, 12 hvor Ulrik var henne på tankstationen for at købe kattemad, opdagede han, at der var blevet ansat en ny ekspedient. Hun hed Josefine og var helt utrolig sød. Ulrik havde mødt søde kvinder før, 13 men Josefine var den sødeste, han nogensinde havde mødt, og han blev forelsket i hende lige med det samme. Han begyndte at komme dagligt på tankstationen, og efter seks måneder spurgte han hende, 14 om hun ville på date med ham. Han havde været bange for, at hun ville sige nej, 15 så han blev så lykkelig, da hun sagde ja, at han skreg YES!! og dansede på stedet. Fem måneder efter deres første date flyttede Josefine ind hos Ulrik og hans mor. Ulrik var lykkeligere, end han nogensinde havde været, 16 for nu boede han sammen med de to mennesker, han elskede mest i hele verden. Men det blev mere og mere trættende at være millionær, 17 for der var hele tiden en masse mennesker, der meget gerne ville have nogle af hans mange penge. 18 Derfor besluttede han at give resten af pengene til Kattens Værn. Nu var han både arbejdsløs og fattig, og pludselig blev han bange for, at Josefine ikke længere ville have ham. 19 Men Josefine elskede ham stadig og sagde, at hun var faldet for ham og ikke hans penge. Ulrik græd af glæde og sagde, at hun var en engel, og at hun var alt for god til ham. 14 dage senere blev Ulrik og Josefine gift, 20 og de levede lykkeligt til deres dages ende. Så kan du lære det Lærervejledning 161

163 9.7 hans, hendes, ens, sin/ sit/ sine eller deres: 1. Rasmus bor i et hus i Ølstykke sammen med sin kone og deres labrador, Hugo. Rasmus har arvet huset fra sine forældre, der døde for mange år siden. Hans forældre købte huset tilbage i 30 erne, så det er et gammelt hus. Rasmus og hans kone kan godt lide at bo der, for selvom huset er gammelt, et det rigtig hyggeligt, og det er også ret stort, så der er altid plads nok, når deres venner og familie kommer på besøg. 2. Efter min mening bør man altid tage en snak med sin chef, hvis man har problemer med at arbejde sammen med nogle af sine kolleger, også selvom man ikke er sikker på, hvordan ens chef vil reagere. 3. Rikke og hendes tyske kæreste har lige ændret deres ferieplaner: Det var egentlig planen, at Rikke skulle besøge sine forældre hjemme i Ålborg, mens hendes kæreste skulle besøge sin familie i Tyskland, men så her i sidste uge fik Rikke pludselig en mail fra sin franske ekskæreste, Jean-Piérre. I sin mail fortalte Jean-Pierre, at han skulle på jordomrejse med sin nye kæreste de næste seks måneder, så han ville bare høre, om Rikke og hendes kæreste kunne tænke sig at låne hans lejlighed i Paris i deres ferie, mens han var væk. Først var Rikke ikke så vild med tanken om at låne sin ekskærestes lejlighed, men hendes kæreste syntes, det lød som en super god idé og sagde, at han ville ønske, at hans egne ekskærester var lige så søde som hendes ekskæreste. Så nu har Rikke og hendes kæreste besluttet sig for at tage til Paris i deres ferie. 9.9 der/ som eller som: 1. Jeg kender en fyr, der/ som har masser af slanger hjemme i kælderen. 2. Jeg har købt noget til dig, (som) jeg virkelig håber, du bliver glad for. 3. Mette mødte engang en mand, der/ som havde 12 fingre og 12 tæer. 4. Min nabo har en hund, der/ som altid gør, når det ringer på døren. 5. Min chef gav mig en opgave, (som) jeg ikke kunne løse. 6. Da jeg boede i Malaysia, købte jeg tit nogle frugter, (som) man slet ikke kan få i Danmark. 7. Jeg har nogle kolleger, der/ som altid drikker for meget snaps til julefrokosten. 8. Jeg bor i en lejlighed, (som) jeg ikke er så glad for, så jeg overvejer at flytte. 9. Benny har en hund, der/ som kun har tre ben. 10. Jeg har lige købt den ordbog, (som) min lærer sagde, at jeg skulle købe. Så kan du lære det Lærervejledning 162

164 9.10 Refleksive verber: Hannibal og hans kone går tit på museum, selvom han overhovedet ikke interesserer sig for kunst. 1. Dovendyret er et dyr, der bevæger sig meget langsomt. 2. Jeg undrer mig over, hvorfor han ikke har ringet. Han lovede jo, at han ville ringe ved 17-tiden. 3. Tiago kommer fra Brasilien, hvor alle snakker med alle, også selvom de ikke kender hinanden. Derfor synes han, det er svært at vænne sig til, at danskerne aldrig taler med hinanden i bussen eller i toget. 4. Kom nu, skat! Vi er nødt til at skynde os, ellers kommer vi for sent til toget! 5. A: Mor, vil du ikke hjælpe mig med mine lektier? Jeg kan ikke finde ud af det! B: Selvfølgelig, skat. Kom herhen og sæt dig ned så kigger vi på det! 6. A: Vil du ikke med på stranden?! Vejret er supergodt! B: Desværre jeg er nødt til at forberede mig til modultesten i næste uge. 7. Erik sov over sig i morges, så han kom en halv time for sent på arbejde. 8. Det er vigtigt at øve sig i at tale dansk hver dag. 9. Nå, børn hvad kunne I tænke jer at få til aftensmad, frikadeller eller pandekager? 10. Hun er træt af at være studerende, så hun glæder sig til at blive færdig med sin uddannelse. 11. Det kan være svært at koncentrere sig om sit hjemmearbejde, når naboen spiller høj, tysk techno. 12. Lille Frank, hvad ønsker du dig i julegave? 13. Kim var meget træt, da han kom hjem fra arbejde, så han lagde sig på sofaen og faldt i søvn med det samme. 14. Jeg har fire søskende, så jeg kedede mig næsten aldrig, da jeg var barn, for der var altid nogen at lege med. 15. Nå, jeg smutter du må hygge dig! Så kan du lære det Lærervejledning 163

165 KAPITEL det er, fordi eller det er derfor, (at): 1. A: Hvorfor har du altid slips på? B: Det er, fordi rigtige mænd går med slips! 2. A: Hej Peter! Sikke noget pænt tøj, du har på i dag! Skal du til bryllup eller sådan noget? B: Nej, jeg er på vej til jobsamtale. A: Nå, så det er derfor, (at) du er så velklædt! 3. Louise er allergisk over for hvedemel. Det er derfor, (at) hun aldrig spiser kage. 4. A: Godmorgen, Henrik! Jeg synes, du kommer lidt sent i dag?! B: Jamen, det er, fordi der var problemer med S-togene. Igen! 5. Mit arbejde kan da godt være lidt hårdt en gang imellem, men jeg elsker at hjælpe andre mennesker. Det er derfor, (at) jeg er blevet politibetjent. 6. A: Har du hørt, at Petra har fået ny kæreste?! B: Nå, så det er derfor, (at) hun går rundt og stråler som en sol! 7. A: Skat, hvorfor går vi aldrig ud og spiser? B: Det er, fordi vi ikke har nogen penge! 8. A: Vi kører til Spanien til sommer. B: Hvorfor kører I?! Det er da meget nemmere at flyve derned! A: Jamen, det er, fordi jeg hader at flyve. 9. Jeg hader at flyve. Det er derfor, (at) vi altid kører, når vi skal på ferie til udlandet. 10. A: Er du sikker på, at du ikke vil have et lille glas rødvin? Har du hovedpine eller sådan noget? B: Nej, Det er, fordi jeg er gravid. A: Er du gravid?! Til lykke! Det vidste jeg ikke! Så det er derfor, (at) du ser så glad ud! 10.4 mange flere flest(e) og meget mere mest(e): 1. Laura bruger det meste af sin fritid på at dyrke sport. 2. Der lever flere sibiriske tigre i fangeskab end i naturen. 3. De fleste danskere har en cykel. Der er også mange, der har mere end én cykel. 4. Henrik drikker ikke så meget alkohol, som han gjorde før, men han drikker stadig mere, end hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler. 5. Jeg forstod ikke ret meget af, hvad hun sagde, for hun brugte rigtig mange svære ord, jeg ikke kendte. 6. Skat, hvorfor køber du altid så meget tøj og så mange sko? Der er jo snart ikke plads til mere i skabet! Så kan du lære det Lærervejledning 164

166 7. Der faldt rigtig meget sne i weekenden, men det meste af det er allerede smeltet. 8. De fleste danskere har en profil på et eller flere sociale medier. 9. Der er flere og flere, der tager til udlandet for at blive gift. 10. Louisa tjener meget mere end sin mand. Alligevel bruger han mange flere penge end hende få færre færrest(e) og lidt mindre mindst(e): 1. Børn i Danmark bruger mindre og mindre tid på at være sammen med deres venner. 2. De studerende på landets universiteter har færre og færre undervisningstimer. 3. Der er kommet meget mindre sne i år end normalt. I København er der fx kun faldet få centimeter inden for de sidste par måneder. 4. Jeg kommer fra Bornholm. Jeg er nok den i familien, der taler mindst bornholmsk. 5. Vil du ikke have lidt kaffe? 6. Det er de færreste danskere, der ikke kan lide risalamande. 7. Jeg har fået færre arbejdsopgaver og mindre overarbejde, efter at jeg har skiftet job. 8. Det er lidt overraskende, at der er så få danskere, der kan tale tysk. 9. December og januar er de to måneder, der har færrest solskinstimer. 10. Det er chokerende, at de har valgt den mindst kvalificerede kandidat til jobbet Indsæt adverbierne det rigtige sted i sætningerne: 1. Er det virkelig rigtigt, at du aldrig har smagt risalamande?! 2. Da jeg var studerende, spiste jeg tit spaghetti med ketchup, når jeg ikke havde så mange penge. 3. Jeg er desværre ikke helt sikker på, om jeg kan komme på lørdag, for jeg har allerede sagt ja til en anden fest. Men hvis jeg ikke kan komme, så giver jeg dig selvfølgelig lige besked. 4. A: Hvorfor er han altid så sur? B: Jeg ved det ikke. Måske er det, fordi han ikke sover nok. 5. Selvom vejret tit er ret dårligt, cykler jeg som regel til arbejde. Det er faktisk kun om vinteren, når det virkelig sner, at jeg ikke cykler, for jeg kan ikke lide at cykle, når vejene er glatte. 6. Hvis du gerne vil tabe dig, skulle du nok lade være med at spise så meget slik. 7. Jeg ved ikke, hvorfor der altid er så mange, der hele tiden taler om, at man ikke skal spise så meget sukker. 8. Paula fra Brasilien siger altid, at hun aldrig har mødt en dansker, der ikke er ironisk. 9. A: Der er mange ældre, der altid siger, at de unge i dag ikke er så velopdragne som i gamle dage. B: Det er ikke rigtigt, synes jeg. Jeg har i hvert fald tit mødt nogle gamle mennesker, der ikke var særlig høflige eller venlige. 10. For mig gælder det ikke om at blive færdig med min danskuddannelse så hurtigt som muligt. Det vigtigste er, at jeg faktisk lærer noget Retnings- og stedsadverbier: Indsæt det rigtige adverbium: 1. Skal vi ikke gå ud i haven? Alle de andre er derude. 2. Hvad hedder ham derhenne, der står og snakker med Stina? 3. A: Jeg var i Oslo i går. B: Hvordan kom du derop? A: Jeg fløj. 4. A: Skat, ved du, hvor al julepynten er?! B: Ja, ligger det ikke nede i kælderen? A: Nej, jeg har lige været dernede for at hente det, men der var det ikke. B: Nå, men så ligger det nok oppe på loftet. 5. A: Mor, hvor er far henne? Så kan du lære det Lærervejledning 165

167 B: Han står ude i køkkenet og laver mad. 6. Kom lige herhen, skat! 7. A: Hvad skal du lave her i weekenden? B: Jeg skal besøge min storebror ovre i Malmø. A: Kører du derover? B: Nej, jeg tager toget. 8. A: Undskyld, ved du, hvordan man nemmest kommer fra lufthavnen og ind til Nørreport? B: Ja, du kan tage metroen hele vejen derind. Det er i hvert fald det hurtigste. 9. A: Vil du ikke med hjem til mig efter undervisningen? Jeg har en masse julekager derhjemme, som jeg bagte i går, så vi kan lave vores hjemmearbejde sammen og så drikke noget te og spise julekager. B: Åh, det lyder helt vildt hyggeligt. Hvor bor du henne? A: Jeg bor lige lidt længere nede ad gaden, så det er ret tæt på Indsæt at være eller at blive i den rigtige tid: 1. A: Er Sofie færdig med sin uddannelse? B: Ja, det blev hun sidste sommer. 2. Henrik arbejder rigtig meget, så han er altid træt, når han kommer hjem fra arbejde. 3. Hvordan kan det være, at du altid er så glad? 4. Min kone blev sur, da jeg fortalte hende, at jeg havde købt en lækker, ny Audi til os. 5. Mange gode oste bliver bedre med tiden. 6. Jeg synes, det er dejligt at kunne sove længe i weekenden. 7. Pedro, du bliver aldrig god til dansk, hvis du ikke øver dig uden for skolen! 8. Peter holdt en stor fest, da han blev student. 9. Jeg er glad for, at du kan komme til festen. Jeg tror, det bliver en rigtig sjov fest. 10. Brian blev rød i hovedet af raseri, da hans lille søn Egon kom til at sparke bolden igennem ruden Indsæt at have eller at få i den rigtige tid: 1. Christina og Jens kan ikke få børn, så de overvejer at adoptere. 2. Lille Peter havde fødselsdag i går. Han blev helt vildt glad, da han fik et trommesæt i gave. 3. A: Har du tid til at hjælpe mig et øjeblik? B: Desværre jeg har mega travlt! 4. Jeg er helt vildt sulten. Jeg fik en kop kaffe og en croissant kl. 12, men ellers har jeg næsten ikke fået noget at spise i dag. 5. Skat, jeg har lige fået en fantastisk idé: Skal vi ikke sælge lejligheden og flytte ud på landet?! 6. Lise har en hunkat, som hun har haft i tre år. For to måneder siden fik katten killinger, så nu har hun faktisk 10 katte. 7. Da jeg gik i gymnasiet, havde jeg en ven, der altid fik 12 i alle fag. 8. Det kan godt være svært at få danske venner, når man ikke taler dansk. 9. Vi flytter ind i vores nye lejlighed i weekenden. Den er ikke så stor, så jeg tror, det bliver svært at få plads til alle vores ting. 10. Susanne har et arbejde, som hun ikke er så glad for. I sidste uge fik hun et andet jobtilbud, som lød rigtig spændende, så derfor har hun besluttet at sige op. 11. A: Skat, du får et kæmpe kys, hvis du køber en billet til Justin Bieber-koncerten til mig! B: En billet til Justin Bieber?! Den koster jo 600 kroner. Så mange penge har jeg slet ikke. Så kan du lære det Lærervejledning 166