Sådan 1 Lærervejledning

Transkript

1 Einar Pihl Helleland og Frank Sebastian Hansen Sådan 1 Lærervejledning

2 INDHOLD 1: Introduktion... 3 områder... 3 Bogens opbygning : Opgavetyper... 6 Universer... 6 Variationer... 7 Udtaleøvelser... 7 Læseøvelser... 8 Lytteøvelser... 9 Grammatik... 9 Mundtlig kommunikation Skriftligt hjemmearbejde : Forslag til arbejdsgang : Kommentarer til de enkelte kapitler Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Vokalskema : Udskrifter af lytteøvelser Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel Sådan 1 - Lærervejledning 2014 Gyldendal A/S, København Forfattere: Einar Pihl Helleland og Frank Sebastian Hansen Forlagsredaktion: Lars Schmidt Møller Grafisk tilrettelæggelse: Sidsel Gaustadnes, Spagat.dk Denne lærervejledning må printes og kopieres til brug for lærere og kursister på de institutioner, der anvender lærebogssystemet Sådan. saadan.gyldendal.dk

3 1: Introduktion Sådan 1 er en grundbog i dansk, der primært henvender sig til voksne udlændinge, der lærer dansk på Danskuddannelse 3 Modul 1 eller modtager arbejdsmarkedsrettet danskundervisning svarende til Danskuddannelse 3 Modul 1. Bogen indeholder 21 kapitler, og dertil kommer en hjemmeside, hvor man kan lytte til diverse indtalinger til materialet. På hjemmesiden finder man også en lang række selvrettende grammatikopgaver samt en komplet ordliste, hvor alle ord, der anvendes i materialet, er oversat til engelsk. Ordene i ordlisten optræder alfabetisk og efter ordklasse. Ordlisten foreligger i PDF-format, og således kan man ved hjælp af søgefunktionen søge på enkeltord. Sådan 1 efterfølges af Sådan 2, der henvender sig til kursister, som lærer dansk på Danskuddannelse 3 Modul 2 eller modtager arbejdsmarkedsrettet danskundervisning svarende til Danskuddannelse 3 Modul 2. områder I Sådan 1 arbejdes der med en række simple sproghandlinger, der giver kursisterne de fornødne sproglige værktøjer til at kunne begå sig på dansk på begynderniveau, mundtligt såvel som skriftligt. Bogen har således et klart pragmatisk sigte: Kursisterne skal gøres fortrolige med basale, relevante sproghandlinger såsom at præsentere sig, at spørge om noget, at invitere nogen, at spørge ind til et ords betydning etc. Samtidig er der i bogen en konsekvent fokus på de grammatiske regler og strukturer, der udgør fundamentet for begynderdansk: Hvert kapitel rummer to til tre grammatikopgaver, og dertil kommer en række grammatikforklaringer i de enkelte kapitler, som samtidig illustrerer de grammatiske fænomener med relevante eksempler. Således kan Sådan 1 siges at bygge på både et funktionelt og et strukturelt sprogsyn. Disse to sprogsyn er efter vores mening ikke uforenelige; tværtimod kan ingen af dem stå alene i danskundervisningen for udlændinge. I Sådan 1 præsenteres kursisterne for et dagligdagssprog med fokus lagt på et moderne og autentisk dansk. Målet er at udstyre kursisterne med et dansk, som det rent faktisk tales og skrives af danskerne i dag. Igennem bogens 21 kapitler får kursisterne endvidere mulighed for at arbejde med mange forskellige temaer som fx hverdagsliv, familie, arbejde, bolig, uddannelse osv. Det betyder, at Sådan 1 indeholder et relativt stort ordforråd, og ordforrådsarbejde er således også et vigtigt element i bogen. Mundtlighed og skriftlighed Centralt i Sådan 1 står arbejdet med at styrke kursisternes mundtlige færdigheder, og det er derfor også det, der fylder mest i samtlige kapitler i bogen. Hvert kapitel indeholder en række forskelligartede mundtlige opgaver, hvoraf nogle er relativt bundne og andre lægger op til lidt friere mundtlig kommunikation. I lærervejledningens kapitel 2: Opgavetyper, fortæller vi lidt mere detaljeret om de vigtigste mundtlige opgavetyper i bogen, og i kapitel 4: Kommentarer til de enkelte kapitler, gøres der rede for de specifikke fokuspunkter for det mundtlige arbejde (og andet arbejde i øvrigt) i hvert enkelt kapitel. Arbejdet med kursisternes skriftlige færdigheder er et andet fokusområde i Sådan 1. Vores holdning er, at jo tidligere man sætter ind med skriftlige opgaver, jo bedre rustede er kursisterne til de skriftlige test, de møder senere i deres danskuddannelsesforløb, og derfor er der i næsten alle kapitler i bogen en opgave i skriftlig fremstilling ( Skriftligt hjemmearbejde ). Disse opgaver tager udgangspunkt i de enkelte kapitlers overordnede tema eller grammatiske fokusområde. Ud over at styrke kursisternes skriftlige færdigheder betyder disse mange skriftlige opgaver også, at kursisterne får endnu en mulighed for at arbejde med de sproghandlinger og det ordforråd, som Sådan 1 Lærervejledning 3

4 de allerede har arbejdet med mundtligt i samme kapitel. Den skriftlige repetition af det mundtlige forarbejde kan således være med til at forstærke kursisternes overordnede sprogfærdigheder yderligere. Grammatik og selvrettende onlineopgaver Grammatik fylder en del i Sådan 1. Vi mener, det er særdeles vigtigt, at kursisterne får et solidt kendskab til de underliggende grammatiske strukturer i dansk, og derfor er der indtil flere grammatikopgaver i hvert kapitel samt en del grammatikforklaringer undervejs i bogen. På den til bogen hørende hjemmeside finder man desuden fem-seks selvrettende grammatikopgaver til hvert kapitel. Disse selvrettende opgaver inkluderer de grammatikopgaver, der er i det pågældende kapitel, plus yderligere to-tre opgaver, der typisk holder sig inden for samme grammatiske emne. De selvrettende opgaver betragter vi primært som et supplement til den almindelige undervisning og en måde, hvorpå kursisten på egen hånd kan finpudse sin grammatiske kompetence. Hvis man som lærer har brug for at tjekke kursisternes online-aktivitet, foreslår vi, man instruerer kursisterne i at gøre følgende: Efter kursisten har afsluttet besvarelsen af en opgave, bruger han/ hun resultatsidens send mail -funktion og sender resultatet til sin egen mailadresse. Kursisten vil så modtage en pdf med sit resultat, som han/hun kan videresende til en af læreren angivet mailadresse, evt. med tilføjelse af en kommentar. Man kan også gemme pdf erne med resultater og senere vedhæfte flere pdf er i en enkelt mail, alt efter aftale med læreren. Hvis kursisterne bruger resultatsidens send mail -funktion til at sende resultatet direkte til lærerens mailadresse, vil mailen være anonym, og læreren vil ikke have mulighed for at gennemskue, hvem afsenderen er. Alternativt kan man bruge resultatsidens udskriv - funktion til at printe sine resultater eller til at gemme en pænere, mere læsbar pdf på sin computer. Man kan naturligvis også bare tage et screenshot af resultatsiden, fx hvis man arbejder på ipad. Syntaks Det bør også nævnes, at ordforrådet i Sådan 1 (med undtagelse af Univers A i kapitel 21) er klinisk renset for ledsætninger. Dette er et ganske bevidst valg fra vores side, da vi først og fremmest ønsker at etablere en mundtlig og skriftlig sikkerhed hos kursisten, når denne benytter sig af hovedsætninger. Rigtig mange kursister har overordentlig svært ved at skulle jonglere med både hoved- og ledsætningssyntaks allerede på modul 1, og i Sådan 1 arbejdes der derfor kun med hovedsætninger, da hovedsætningssyntaks efter vores mening er rigeligt for kursisterne at skulle forholde sig til på modul 1. Til gengæld indeholder Sådan 1 en lang række opgaver, hvor der eksplicit arbejdes med de vigtigste syntaktiske strukturer i hovedsætninger: Ligefrem ordstilling, inversion samt centraladverbiets placering i hovedsætningen. Kursisterne kan så lære alt om ledsætninger senere i deres danskuddannelsesforløb. Sådan 2 fortsættelsen til Sådan 1 indeholder således en systematisk introduktion til forskellige ledsætningstyper, de vigtigste ledsætningskonjunktioner og de syntaktiske forskelle på hoved- og ledsætninger. Udtale Udtalearbejde er en vigtig del af al danskundervisning for udlændinge og spiller derfor også en markant rolle i Sådan 1. Hvert kapitel indeholder mindst én udtaleøvelse, hvor der arbejdes intensivt med vigtige udtalefænomener i dansk, herunder de forskellige vokallyde samt mere komplekse konsonanter som r og d. Derudover er der i de to helt centrale opgaver i alle bogens kapitler Universer og Variationer angivet hovedtryk, da vi mener, det er afgørende for kursisternes tilegnelse af en korrekt dansk prosodi, at de hele tiden gøres opmærksomme på tryk på både ord- og sætningsniveau. Andre fonetiske træk som fx stød, vokallængde, reduktion og assimilation indgår også eksplicit i udtalearbejdet i Sådan 1. Sådan 1 Lærervejledning 4

5 Bogens opbygning 1) Systematik Sådan 1 består af 21 kapitler, der alle indeholder stort set identiske opgavetyper, og de enkelte opgaver optræder altid i samme rækkefølge i kapitlerne. Vi har valgt denne systematiske opbygning af flere grunde: For det første betyder det, at kursisterne ret hurtigt bliver fortrolige med de forskellige arbejdsformer, som bogen præsenterer dem for. Derved bliver der mere tid til det, som det hele handler om, nemlig sprogindlæring, da man som lærer ikke skal bruge en masse tid hver mødegang på at instruere kursisterne i nye opgavetyper. For det andet har den systematiske opbygning også den store fordel, at kursisterne ret hurtigt lærer, præcis hvordan de enkelte opgaver skal løses, både i klassen og derhjemme. Og det betyder, at når en kursist er fraværende en eller flere mødegange, vil hun/ han altid kunne arbejde med materialet på egen hånd og indhente noget af det forsømte. 2) Omhyggelig progression Bogens pædagogiske rygrad er en gradvis opbygning og indlæring af sproget. Kapitel efter kapitel udvides den semantiske og syntaktiske kompleksitet man kan sige, at bogen bygger kursistens sprogfundament op i etaper. Kapitlerne er typisk bygget op omkring introduktionen af et nyt grammatisk fænomen eller et nyt tema, som derefter gennemspilles i de forskellige øvelser kapitlet igennem. 3) Gentagelse fremmer forståelsen Sådan 1 har en ganske hurtig progression. For ikke at risikere at progressionen går for stærkt, og kursisterne ikke kan følge med, vælger vi i adskillige kapitler at vende tilbage til diverse grammatiske eller fonetiske fænomener, som allerede er blevet introduceret i tidligere kapitler. Som eksempler kan nævnes adjektivernes endelser, udtalen af konsonanterne d og r, modalverber og verbalforbindelser med enhedstryk. Disse fænomener møder kursisten adskillige gange og i forskellige kapitler. Vigtigt er det her at understrege, at vi ikke nærer nogen illusioner om, at de omtalte fænomener sidder fast, første gang kursisterne møder dem. Tværtimod mener vi, at det kun er igennem repetition, at kursisterne får mulighed for at genkende og automatisere de grammatiske og fonetiske fænomener, som bogen gennemgår. Således rummer bogen også flere pausekapitler, hvor der ikke introduceres ny grammatik, og hvor kursisterne i stedet får mulighed for at konsolidere det allerede introducerede. Som nævnt ovenfor byder Sådan 1 på et relativt stort ordforråd, hvorfor vi heller ikke her forestiller os, at kursisterne uden videre husker og gør aktivt brug af samtlige nye ord, de møder i hvert kapitel. Men der er visse ord, udtryk og basale sproghandlinger, som har større umiddelbar relevans end andre, og disse går derfor igen i rigtig mange af kapitlerne. Fx møder kursisterne udtrykkene jeg er vild med og jeg kan godt/ ikke lide første gang i kapitel 4, og disse udtryk optræder så i stort set alle efterfølgende kapitler. Vores erfaring er, at selv kursister på begynderniveau har stor gavn af at lære sådanne udtryk, da det giver dem mulighed for at udtrykke holdninger, følelser og præferencer. 4) Et nyt kapitel hver gang Stort set alle kapitler har en sådan længde, at man normalt vil kunne afslutte et kapitel hver mødegang. Dette er blandt andet med til at give en succesoplevelse hos kursisterne, da dagens tema hermed føles gennemgået og afrundet. Bogen er samtidig bygget således op, at man som underviser har mulighed for at repetere/ arbejde videre med det gamle kapitel og samtidig introducere det nye kapitel samme mødegang. Ideen er her, at eleven først møder kapitlet i klassen og dernæst går hjem og arbejder videre med det for til sidst at arbejde til bunds med det den efterfølgende mødegang. På den måde inkorporeres der en grad af repetition til gavn for kursistens sprogindlæring. Sådan 1 Lærervejledning 5

6 2: Opgavetyper I det følgende vil vi beskrive bogens forskellige opgavetyper mere indgående. Vi vil også komme med en række forslag til, hvordan man som lærer kan vælge at arbejde med de enkelte opgavetyper. Universer Universerne er selve rygraden i Sådan 1. Universerne er det bærende element i hvert eneste kapitel, og alt andet, som kursisterne møder i kapitlerne, er mere eller mindre variationer over de temaer og grammatiske fænomener, der præsenteres i universerne. I universerne møder kursisterne en række forholdsvis simple sproghandlinger, der opererer inden for relevante emner som hverdagsliv, familie, arbejde, bolig, uddannelse, fritidsaktiviteter osv. Langt de fleste af universerne er udformet som små dialoger på hverdagsdansk, da autentisk talesprog har vores store prioritet. Vi har valgt betegnelsen universer for at signalere, at hver enkelt dialog udgør en lille, afgrænset verden eller virkelighed et sprogligt univers som kursisten træder ind i. Som tidligere nævnt er der i alle universer angivet hovedtryk. Hensigten er, at kursisterne konstant skal gøres opmærksomme på vigtigheden af tryk i det danske talesprog, og ekspliciteringen af hovedtryk i universerne er tænkt som en hjælp til kursisterne, så de i arbejdet med universerne får indarbejdet nogle gode udtalevaner, hvad angår tryk på både ord- og sætningsniveau. For rigtig mange af universerne i bogen gælder det selvfølgelig, at man kan vælge at udtale de enkelte sætninger med andre hovedtryk end de angivne; det afhænger i mange tilfælde af, hvad den talende ønsker at kommunikere via sin talehandling. Derfor er det vigtigt at understrege, at vi har valgt at markere hovedtryk efter, hvad vi mener er det mest plausible i netop de talesprogssituationer, som universerne opstiller. Når læreren introducerer et nyt kapitel, er det oplagt at begynde med at introducere universerne. I mange af bogens kapitler udgør universerne et sammenhængende hele, dvs. en fortløbende samtale mellem to personer. Dette er dog ikke altid tilfældet, og derfor er det altid bedst at bearbejde universerne et ad gangen. Vi foreslår, at man gør følgende: Læreren gennemgår det enkelte univers ved at læse det højt linje for linje, oversætte det for kursisterne og kommentere særligt vigtige nye ord, udtryk og grammatiske/ fonetiske fænomener. Hvis tiden tillader det, kan det også være en god idé at få kursisterne til at hjælpe med oversættelsen, da de på den måde bliver inddraget mere aktivt. Dernæst læses hele universet i plenum: Læreren læser en replik i dialogen, og kursisterne gentager i kor hvis replikken er lang, kan man i mange tilfælde dele den over i mindre sætningselementer. Når alle replikker i universet er læst, er arbejdet med universet afsluttet, og man kan nu gå videre til det næste univers. Det er vigtigt, at man er særlig opmærksom på kursisternes udtale i denne første fase af arbejdet med universerne, da universerne i hvert kapitel er grundlaget for det sprog, de møder i resten af kapitlet. Derfor skal man altid tage sig tid til at rette/ kommentere kursisternes udtale under arbejdet med universerne. Ud over at give kursisterne nogle basale sproglige værktøjer til at kunne begå sig på dansk på begynderniveau fungerer universerne også som ordforrådsarbejde. Det er her, de møder de vigtigste ord og udtryk i materialet, og derfor bør der også arbejdes med universerne i hvert enkelt kapitel over flere mødegange, for netop i repetitionen ligger en af nøglerne til effektiv ordforrådsindlæring. Vi foreslår derfor, at læreren altid begynder hver mødegang med at repetere universerne i det kapitel, som er blevet introduceret og gennemgået mødegangen før. Her kan læreren så igen læse de enkelte universer, hvorefter kursisterne gentager i kor. Dette udgør således en form for opvarmningsøvelse: Kursisterne er blevet introduceret for universerne den forudgående mødegang, de har efterfølgende arbejdet med dem derhjemme, og nu får de så mulighed for at arbejde med dem tredje Sådan 1 Lærervejledning 6

7 gang. Universerne skal som sagt betragtes som kapitlernes rygrad, og jo bedre og mere indgående kursisterne har arbejdet med universerne, jo lettere vil den resterende del af kapitlet forekomme. Undervejs i repetitionen af universerne kan læreren med fordel indlede små, lidt friere dialoger med kursisterne i klassen: Med udgangspunkt i universernes overordnede tema stiller læreren spørgsmål til kursisterne, der på dette tidspunkt i arbejdet med universerne bør kunne respondere uden alt for store problemer, så længe man som lærer sørger for at holde sig inden for kapitlets ordforråd. Variationer Samtlige kapitler i Sådan 1 indeholder øvelsen Variationer, der består af en række variationer over de dialoger, der optræder i universerne. Her præsenteres kursisterne for en række nye ord, udtryk og sproghandlinger, der alle udspringer af det overordnede tema, som etableres i universerne. I arbejdet med disse variationer får kursisterne mulighed for at udvide deres aktive ordforråd, og det primære sigte med variationerne er således ordforrådsindlæring. Som med universerne er der også angivet hovedtryk i samtlige variationer. Dette er igen tænkt som en hjælp til kursisterne, når de sidder derhjemme og laver udtalearbejde på egen hånd: Ved at lytte til variationerne på bogens hjemmeside og sammenholde det auditive input med trykangivelserne i bogen forsøger vi at understøtte kursisterne i deres tilegnelse af en korrekt dansk udtale. Hvor universerne i de enkelte kapitler ofte har form af en længere, sammenhængende samtale mellem to personer, er variationerne indholdsmæssigt ofte noget mere løsrevne fra hinanden, og derfor bør man altid arbejde med variationerne et sæt ad gangen. Vi foreslår, at man gør følgende: Læreren begynder med at gennemgå Variationer A ved at læse variationerne højt linje for linje, oversætte det for kursisterne og kommentere særligt vigtige nye ord, udtryk og grammatiske/ fonetiske fænomener. Hvis tiden tillader det, kan det også være en god idé at få kursisterne til at hjælpe med oversættelsen, da de på den måde bliver inddraget mere aktivt. Dernæst læses hele Variationer A i plenum: Læreren læser højt, og kursisterne gentager i kor linje for linje. Når alle replikker er læst, er arbejdet med Variationer A afsluttet, og læreren kan nu gå videre til Variationer B og så fremdeles. Det er vigtigt, at man også her er opmærksom på kursisternes udtale, da variationerne i hvert kapitel er med til at understøtte det sprog, kursisterne møder i resten af kapitlet. Man bør derfor tage sig god tid til at rette og kommentere kursisternes udtale. Som nævnt i afsnittet Universer bør læreren altid begynde hver mødegang med at repetere universerne i det kapitel, som er blevet introduceret og gennemgået mødegangen før. Denne opvarmningsøvelse er kursisterne som regel ret glade for, da det giver dem en kærkommen mulighed for at få genopfrisket det vigtigste ordstof i kapitlet universerne samt få rettet deres udtale endnu en gang. På samme måde kan læreren også vælge at repetere variationerne, mødegangen efter de er blevet introduceret. På mange intensive undervisningsforløb med relativt få undervisningstimer til rådighed er det dog ikke givet, at der er tid til også at repetere variationerne. Som lærer må man derfor gøre op med sig selv, om man vil repetere variationerne mødegangen efter, eller om man i stedet vil undlade at repetere variationerne og således frigøre noget mere undervisningstid til nogle af de andre øvelser i kapitlerne. Udtaleøvelser Alle kapitler i bogen rummer mindst én udtaleøvelse. I udtaleøvelserne arbejdes der med nogle af de vigtigste fonetiske fænomener på dansk, herunder udtalevariationer af de enkelte vokaler i dansk, særligt komplekse konsonanter som r og d, vokallængde, reduktion, assimilation, verbalforbindelser med enhedstryk osv. I enkelte kapitler findes desuden udtaleøvelser, der i tillæg til udtalearbejdet indeholder et klart grammatisk eller ordforrådsrelateret formål som eksempel kan nævnes udtaleøvelsen i kapitel 3, der fokuserer på lande, nationaliteter og sprog, eller udtaleøvelsen i kapitel 4, der fokuserer på substantivernes bøjningsformer. Sådan 1 Lærervejledning 7

8 Udtaleøvelserne er primært tænkt som klassearbejde, dvs. øvelser, som ikke gives for som hjemmearbejde, men i stedet introduceres, gennemgås og afsluttes i klassen. Som lærer kan man selvfølgelig vælge at give bogens udtaleøvelser for som hjemmearbejde, men da der i forvejen er en hel del hjemmearbejde, bør man passe på ikke at overbebyrde kursisterne, særligt på intensive undervisningsforløb med forholdsvis få undervisningslektioner til rådighed. På mindre intensive undervisningsforløb med flere undervisningslektioner til rådighed kan man omvendt vælge at give udtaleøvelserne for som hjemmearbejde. Vi foreslår, at man gør følgende: Læreren introducerer øvelsen i klassen ved at gennemgå udtalevarianterne i øvelsen og forklare relevante fonetiske principper. Derefter læser læreren alle eksemplerne højt, og eleverne gentager i kor (dette kan eventuelt gøres to gange). Så sætter kursisterne sig sammen i par og gennemgår alle ord i øvelsen og diskuterer for hvert enkelt ord, hvilken udtalevariant de hører. Til sidst gennemgås alle eksempler i plenum. Det er en god idé at opfordre kursisterne til at lytte til udtaleøvelsen derhjemme, efter den er blevet gennemgået i klassen, da en sådan efterbehandling giver dem mulighed for at øve udtalen igen, ligesom de denne gang kan støtte sig til de rigtige besvarelser. Udtaleøvelserne kan også bearbejdes i en noget kortere, tidsbesparende form: Læreren introducerer først udtaleøvelsen og gennemgår umiddelbart derefter alle eksempler sammen med kursisterne i plenum, herunder øver udtalen af hvert enkelt ord i øvelsen sammen med kursisterne. Det er meget vigtigt at understrege, at udtalearbejdet i danskundervisningen for os at se ikke bør isoleres til bogens udtaleøvelser. Udtalearbejdet bør i høj grad være en integreret del af alt, hvad der foregår i klassen, og læreren bør derfor rette, kommentere og forklare udtale under afviklingen af alle øvelser i bogen, ikke kun udtaleøvelserne. Det er selvfølgelig op til den enkelte lærer at skønne, hvornår og hvor meget det er hensigtsmæssigt at rette kursisternes udtale. Spørgsmålet om, præcis hvor meget man som lærer bør udtalerette, afhænger af mange faktorer, ikke mindst hvilken øvelsestype kursisterne arbejder med: Er de fx i gang med friere mundtlig kommunikation i form af en interviewrunde i klassen, bør man som lærer nok vælge en lidt mere tilbagetrukken rolle og udtalerette knap så meget som under andre øvelsestyper. Men i udgangspunktet mener vi, at man som lærer bør medtænke udtalearbejdet i alle bogens arbejdsfaser og er der noget, de fleste kursister samstemmende efterlyser og gerne vil have mere af, så er det netop udtalearbejde. Læseøvelser Sådan 1 indeholder både kortere og længere læseøvelser. Det primære formål med disse læseøvelser er at skærpe kursisternes læseforståelse. I de fleste tilfælde findes der en række arbejdsspørgsmål umiddelbart efter teksten. Ofte er det simple spørgsmål, hvis svar findes relativt nemt i teksten. I læseteksterne i kapitel 11, 12 og 13 arbejdes der med referatformen: Her skal kursisterne lære at genfortælle en tekst ud fra en række nøgleord. Generelt for læseteksterne er det tanken, at de gives for som hjemmearbejde. Hvis tiden tillader det, kan læreren vælge at læse teksten højt i klassen (eller afspille den indtalte version fra bogens hjemmeside, saadan.gyldendal.dk) og kommentere særligt interessante/ væsentlige sproglige fænomener i teksten, inden kursisterne går hjem og arbejder med teksten derhjemme. Dette kan være med til at gøre kursisternes efterfølgende bearbejdning af teksten på egen hånd noget nemmere. Den efterfølgende mødegang sættes kursisterne så sammen i par, hvorefter de snakker om arbejdsspørgsmålene to og to (eller som i kapitel 11, 12 og 13 hjælper hinanden med at genfortælle teksten). Til sidst gennemgås arbejdsspørgsmålene i plenum (eller historien genfortælles i plenum som i kapitel 11, 12 og 13). Har man tid til det hvilket ikke altid er tilfældet på mere intensive undervisningsforløb kan man også lade kursisterne læse op af teksten på skift, mens man som lærer retter deres udtale, og eventuelt spørge ind til grammatiske fænomener i teksten. Sådan 1 Lærervejledning 8

9 Lytteøvelser I bogen findes der grundlæggende to slags lytteøvelser: Huludfyldningsøvelser med tekstligt forlæg og lytteforståøvelser (uden tekstligt forlæg). I huludfyldningsøvelserne møder kursisterne en tekst, hvori der er fjernet en række ord. På bogens hjemmeside finder kursisterne den relevante lydfil, og ved at sammenholde det tekstlige forlæg i bogen med det auditive input skriver kursisten så de manglende ord ind i teksten. I huludfyldningsøvelserne opereres der således med et mere lokalt sprogligt fokus på enkeltord og korrekt stavning. For langt de fleste af de tommer felter i teksten gælder det, at kursisten bliver bedt om at lytte sig frem til og skrive ord, som spiller en central rolle i det aktuelle kapitel. Derudover har vi ofte valgt, at kursisten skal lytte sig frem til og dechifrere længere passager eller i enkelte tilfælde hele sætninger, hvor assimilation er særlig markant. Dette kunne eksempelvis være sætningerne Det er en mand eller Jeg er dansker : To sætninger, hvor det typisk kræver et opmærksomt øre at udfylde de tomme felter korrekt. I lytteforståøvelserne trænes kursisten i at forstå en eller flere dialoger i deres helhed. I forlængelse af disse lytteforståøvelser er der en række arbejdsspørgsmål, og kursisterne skal så lytte sig frem til svarene på spørgsmålene. I denne øvelsestype er der som sagt ikke noget tekstligt forlæg i bogen, og kursisten skal altså alene igennem lytningen kunne besvare de stillede spørgsmål. I modsætning til huludfyldningsøvelserne har denne type lytteøvelse således et mere globalt fokus: Kursisten skal her lytte sig frem til det mere overordnede handlingsforløb i det auditive input, og der stilles ikke noget krav om, at hun/ han nødvendigvis forstår alle enkeltord og udtryk i lytteøvelsen. I de tilfælde, hvor lytteforståøvelsen indeholder ord eller udtryk, som kursisterne ikke har mødt tidligere i materialet, er der en kort ordforklaringsboks i umiddelbar forlængelse af øvelsen. Denne ordforklaringsboks er samtidig en påmindelse til læreren om at huske at forklare disse ords betydning for kursisterne, når lytteøvelsen introduceres. På undervisningsforløb med relativt mange undervisningstimer til rådighed kan lytteøvelserne både introduceres, gennemlyttes og bearbejdes i klassen. Dette kan dog være ret tidskrævende, så i udgangspunktet vil vi foreslå, at lytteøvelserne gives for som hjemmearbejde ikke mindst fordi det giver den enkelte kursist mulighed for at lytte til lytteøvelsen så mange gange, som han/ hun har brug for. Den efterfølgende mødegang gennemgås lytteøvelsen først i par og derefter i plenum. Hvis tiden er knap, kan man for huludfyldningsøvelsernes vedkommende springe pararbejdet over og gå direkte til gennemgangen i plenum. Grammatik Som nævnt i introduktionen lægger vi i Sådan 1 stor vægt på arbejdet med kursisternes grammatiske færdigheder, og derfor indeholder alle bogens kapitler typisk to grammatikopgaver. For alle kapitler gælder det, at der i grammatikopgaverne primært arbejdes med de nye grammatiske fænomener, som optræder i samme kapitel. Derudover arbejdes der i adskillige kapitler med grammatiske fænomener, som kursisten allerede har arbejdet med i tidligere kapitler, da det efter vores erfaring altid er gavnligt for kursisten at repetere. Der er typisk 7-10 spørgsmål i hver opgave, ligesom der altid er angivet eksempler, der viser, hvad opgaven går ud på, og hvor de centrale elementer er fremhævet med fed skrift. For de særligt ambitiøse kursister eller på undervisningsforløb, hvor der i lektionsantallet er indregnet online-undervisning findes der på den tilhørende hjemmeside (saadan. gyldendal.dk) fem til seks selvrettende grammatikopgaver til hvert kapitel, som kursisterne kan løse, når det passer dem. På undervisningsforløb med mange undervisningstimer til rådighed kan grammatikopgaverne både introduceres, bearbejdes og gennemgås i klassen. På mere intensive undervisningsforløb med færre undervisningstimer til rådighed kan grammatikopgaverne i bogen med fordel gives for som hjemmearbejde og så gennemgås i plenum den efterfølgende undervisningsgang. Når læreren introducerer grammatikop- Sådan 1 Lærervejledning 9

10 gaverne, er det altid en god idé at gennemgå eksemplerne i de enkelte grammatikopgaver for derigennem at sikre sig, at kursisterne har forstået opgaven. I alle bogens kapitler findes der indtil flere infobokse, der typisk omhandler et givent grammatisk fænomen, som er i fokus i det enkelte kapitel. Nogle af disse infobokse er forholdsvis detaljerede og byder på forklaringer på det grammatiske fænomen, mens andre er ret ordfattige og blot opstiller en række eksempler. I kapitel 4 i herværende lærervejledning, Kommentarer til de enkelte kapitler, har vi knyttet nogle uddybende kommentarer til en del af disse infobokse. Infoboksene optræder typisk sammen med kapitlernes universer eller umiddelbart derefter og er i princippet henvendt til både læreren og kursisten: Læreren bliver mindet om, at hun/ han bør forklare det pågældende grammatiske fænomen for kursisterne, og omvendt har kursisterne her en infoboks, som fortæller dem, hvad det grammatiske fokus er i det enkelte kapitel. Derudover har infoboksene også den fordel, at kursisterne altid kan vende tilbage til dem senere, hvis de får brug for at repetere et givent grammatisk fokuspunkt i Sådan 1. Mundtlig kommunikation Sådan 1 rummer en række forskelligartede øvelser i mundtlig kommunikation. Den langt vigtigste øvelsestype Dialoger går igen i samtlige kapitler, og derudover byder bogen på forskellige former for pararbejde, interviewrunder i klassen, rollespil m.m. Kapitlerne 11, 12, 14, 17, 19 og 21 indeholder desuden en billedopgave, der blandt andet giver kursisterne mulighed for at træne de færdigheder, der forudsættes i delprøve 2 ved den mundtlige modultest 1 på Danskuddannelse 3. Øvelsen Dialoger præsenterer kursisterne for en række simple dialoger, der er mere eller mindre identiske med de dialogbaserede universer i samme kapitel. Enkelte ord eller sætninger kan være lidt forskellige fra det i universerne præsenterede forlæg, men de små variationer, der måtte være, holder sig altid inden for rammerne af de sproghandlinger og det ordforråd, kursisterne møder i universerne (og til dels variationerne) i samme kapitel. I dialogerne er der fjernet en række ord, og det er så kursisternes opgave at stykke de præsenterede sætningsstumper sammen til sammenhængende, mundtlige dialoger. Det er meget vigtigt, at man giver kursisterne mulighed for at arbejde med dialogerne ad flere omgange, herunder som hjemmearbejde. Gør man det, så er det til gengæld vores erfaring, at langt de fleste kursister er i stand til mundtligt at udfylde de tomme felter i dialogerne nogenlunde korrekt. Det primære formål med dialogøvelsen er således at give kursisterne mulighed for at automatisere en række basale sproghandlinger, som danner grundlag for et funktionelt begynderdansk. Vi har derfor også valgt at placere dialogerne som en af de sidste øvelser i hvert kapitel, da de bør anskues som en sidste, afsluttende opsamling på de centrale sproghandlinger, som kursisterne har mødt adskillige gange undervejs i kapitlet. Vi foreslår, at man lader arbejdet med dialogerne falde i tre faser 1) introduktion og første gennemspilning i klassen, 2) bearbejdning og gennemspilning på egen hånd derhjemme og til sidst 3) bearbejdning og gennemspilning i klassen den efterfølgende undervisningsgang (Hvad bogens øvrige mundtlige øvelser angår, henvises til kapitelgennemgangen i kapitel 4, Kommentarer til de enkelte kapitler): 1) Introduktion og første gennemspilning i klassen Hver gang et nyt kapitel introduceres i klassen, er det tanken, at læreren som noget af det sidste under gennemgangen af kapitlet sætter kursisterne sammen i par og beder dem om at gennemspille dialogerne. Dette sker altså på et tidspunkt, hvor kursisterne allerede er blevet introduceret for kapitlets universer og variationer. I denne arbejdsfase må kursisterne selvfølgelig gerne krydstjekke med det sproglige input i universerne og variationerne. Hvis tiden tillader det, kan man herefter gennemspille dialogerne i plenum, fx ved at lade en kursist påtage Sådan 1 Lærervejledning 10

11 sig rollen som person A og så lade en anden kursist ikke arbejdsmakkeren spille rollen som person B. 2) Bearbejdning og gennemspilning på egen hånd derhjemme Efter at kursisterne har haft mulighed for at arbejde med dialogerne i klassen, gives de for som hjemmearbejde. Kursisterne får altså til opgave at øve og gennemspille dialogerne på egen hånd derhjemme, indtil de kan gennemspille dialogerne nogenlunde flydende. Denne bearbejdning derhjemme er således med til at styrke deres forståelse og anvendelse af de mest centrale sproghandlinger i kapitlet sproghandlinger, som danner selve fundamentet for det sprog, kursister på begynderniveau forventes at kunne beherske. 3) Bearbejdning og gennemspilning i klassen den efterfølgende undervisningsgang I gennemgangen af dialogøvelsen den efterfølgende undervisningsgang sætter kursisterne sig endnu engang sammen to og to og øver dialogerne, og derefter gennemspilles alle dialoger i plenum. (Hvis tiden er knap, kan man vælge at springe det indledende pararbejde over og gå direkte til gennemspilningen af dialogerne i plenum): Læreren udvælger vilkårligt et par kursister, der gennemspiller den første dialog; når de er færdige med at gennemspille dialogen, udvælges et andet kursistpar, der så tager sig af dialog 2, og sådan forsættes øvelsen, indtil alle dialoger er blevet gennemspillet. Under denne afsluttende gennemspilning må kursisterne ikke kigge i universerne eller variationerne (eller deres noter); dette er tredje gang, kursisterne arbejder med dialogerne, så på dette tidspunkt bør de kunne gennemspille dialogerne uden for meget besvær. Denne tredje gennemspilning i plenum giver derfor også læreren et godt fingerpeg om, i hvilken grad kursisterne behersker de mundtlige sprogfærdigheder, som kapitlet lægger op til. Det er i den forbindelse meget vigtigt at understrege over for kursisterne, at de ikke må skrive på siden med dialogerne, for hvis kursisterne blot skriver de manglende ord ind i dialogerne, går hele idéen med opgaven fløjten. Dialogerne er ikke en skriftlig opgave, men en mundtlig opgave, der har til formål at teste kursisternes evne til mundtligt at (re)konstruere simple sætninger ud fra et begrænset skriftligt input. Skriftligt hjemmearbejde I så godt som alle kapitler findes der skriftligt hjemmearbejde. Opgavetypen varierer fra, at kursisten skal producere simple sætningskonstruktioner, til mere bundne opgaver, hvor kursisten skal forsøge at udtrykke sig i mere komplekse skriveøvelser. Inden for sidstnævnte kategori skal kursisten fx skrive om et specifikt emne ud fra nogle spørgsmål eller nøgleord. Andre gange skal kursisten svare på en mail, som er skrevet i en tilstræbt autentisk og uformel sprogtone, som typisk benyttes i en mail. I udgangspunktet relaterer det skriftlige hjemmearbejde sig i hvert kapitel til det pågældende kapitels indholdsmæssige tema eller grammatiske fokusområde. Således får kursisten her prøvet kræfter med det aktuelle ordforråd og de aktuelle grammatiske emner i en mere fri og kreativ skriftlig form og efter vores erfaring er det gavnligt for indlæringen, at de på denne måde får mulighed for skriftligt at efterbehandle det ordforråd, de møder i de enkelte kapitler. Det skriftlige hjemmearbejde skal altså ses som en art opsamlende opgave, der runder kapitlet af, og det figurerer derfor også altid som den sidste opgave i kapitlerne. Sådan 1 Lærervejledning 11

12 3: Forslag til arbejdsgang Som lærer står det selvfølgelig en frit for at arbejde med Sådan 1 i undervisningen, som man vil. Alligevel vil vi i dette kapitel gerne sige lidt om, hvordan man med fordel kan arbejde med bogen på en velstruktureret facon. Tilegnelsen af dansk som andetsprog er efter vores bedste overbevisning mest effektiv, når kursisterne møder en struktureret undervisning en undervisning, hvor de aldrig er i tvivl om, hvad der foregår i den konkrete undervisningssituation, hvorfor det foregår, som det gør, og hvad de i det hele taget skal bruge det til. Som nævnt i introduktionen er Sådan 1 ganske systematisk i sin opbygning, og vi har netop valgt denne systematiske tilgang for at understøtte muligheden for at kunne give kursisterne en struktureret undervisning. Sådan 1 lægger op til, at hver mødegang afvikles på præcis samme måde: Først gennemgås det gamle kapitel det kapitel, som er blevet introduceret mødegangen før og dernæst introduceres det nye kapitel, som så den efterfølgende mødegang bliver til det gamle kapitel. Ud over at læse gammelt og nyt kapitel hver mødegang møder kursisterne tilmed de samme øvelsestyper i næsten hvert kapitel og de enkelte øvelsestyper optræder altid i samme rækkefølge. En så systematisk tilgang til danskundervisningen har som sagt den indlysende pædagogiske fordel, at den hurtigt etablerer nogle faste rammer for undervisningen, hvilket betyder, at den enkelte kursist allerede efter et par mødegange opnår en fortrolighed med både materialet og arbejdsgangen. Og efter vores erfaring er netop kursisternes fortrolighed med både materialet og arbejdsgangen noget af det mest befordrende for deres indlæring. Det er klart, at undervisningsforløbets samlede lektionsantal såvel som antallet af lektioner hver mødegang har betydning for, i hvilken udstrækning det er muligt, endsige hensigtsmæssigt at følge nedenstående forslag til arbejdsgang. Alligevel vil vi mene, at man i langt de fleste tilfælde vil have mulighed for at følge den foreslåede arbejdsgang, også på intensive undervisningsforløb med relativt få lektioner til rådighed. I forbindelse med bogens tilblivelse er materialet blevet afprøvet af adskillige undervisere på Studieskolen i København over en periode på mere end et år, og nedenstående forslag til arbejdsgang er således blevet brugt uden problemer på meget korte, intensive undervisningsforløb (to ugentlige mødegange à tre lektioner hver mødegang). Bogens 21 kapitler rummer som sagt stort set de samme øvelsestyper. Der er dog enkelte variationer: Hvor nogle kapitler har en læseøvelse, har andre i stedet en lytteøvelse, og derudover er der også et par kapitler, der indeholder en ekstra øvelse kaldet klassearbejde. Disse små variationer har dog ingen større betydning for den foreslåede arbejdsgang, da man rent tidsmæssigt stadig vil kunne nå at gennemgå det hele, hvad enten kapitlet indeholder en læseøvelse, en lytteøvelse og/ eller noget ekstra klassearbejde (Se i øvrigt kapitel 4, Kommentarer til de enkelte kapitler, her i lærervejledningen for uddybende kommentarer til de forskellige læse- og lytteøvelser samt klassearbejdsøvelserne). I nedenstående forslag til arbejdsgang skitseres proceduren for de første tre mødegange; stort set alle de øvrige kapitler følger samme procedure. Eneste undtagelse er kapitlerne 11 og 21, der begge er så omfangsrige, at man bør afsætte en hel mødegang til disse to kapitler og altså ikke introducere noget nyt kapitel de pågældende mødegange. Kapitel 11 og 21 indeholder blandt andet en særdeles vigtig ekstra øvelse Opsamlingsøvelse der samler op på det mest centrale ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger i Sådan 1, og det er derfor vigtigt, at man tager sig god tid til denne øvelse (Opsamlingsøvelsen i kapitel 11 samler op på det mest centrale ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger i de første 11 kapitler i bogen, mens kapitel 21 samler op på bogens sidste 10 kapitler). Sådan 1 Lærervejledning 12

13 Første mødegang: A. Introduktion af kapitel 1 ( nyt kapitel ): Universerne + variationerne introduceres og gennemgås Dialogerne introduceres og gennemspilles Hjemmearbejdet til næste gang introduceres/ forklares: universer, variationer, læseøvelse, grammatik, dialoger, skriftligt hjemmearbejde Tredje mødegang: A.Gennemgang af kapitel 2 ( gammelt kapitel ): Opvarmning: Universerne repeteres, og læreren stiller sideløbende hermed spørgsmål til kursisterne ud fra det sproglige input i universerne (og variationerne) Udtaleøvelsen introduceres, bearbejdes og afsluttes i klassen Hjemmearbejdet gennemgås: læseøvelse, grammatik og dialoger Anden mødegang: A. Gennemgang af kapitel 1 ( gammelt kapitel ): Opvarmning: Universerne repeteres, og læreren stiller sideløbende hermed spørgsmål til kursisterne ud fra det sproglige input i universerne (og variationerne) Udtaleøvelsen introduceres, bearbejdes og afsluttes i klassen Hjemmearbejdet gennemgås: læseøvelse, grammatik og dialoger (+ kursisterne afleverer det skriftlige hjemmearbejde til læreren) B. Introduktion af kapitel 2 ( nyt kapitel ): Universerne + variationerne introduceres og gennemgås Dialogerne introduceres og gennemspilles Hjemmearbejdet til næste gang introduceres/ forklares: universer, variationer, læseøvelse, grammatik, dialoger B. Introduktion af kapitel 3 ( nyt kapitel ): Universerne + variationerne introduceres og gennemgås Dialogerne introduceres og gennemspilles Hjemmearbejdet til næste gang introduceres/ forklares: universer, variationer, læseøvelse, grammatik, dialoger, skriftligt hjemmearbejde De resterende mødegange: Samme procedure som ovenfor! (Med undtagelse af de mødegange, hvor kapitel 11 og 21 gennemgås, da disse kapitler som sagt er usædvanligt omfangsrige). Sådan 1 Lærervejledning 13

14 4: Kommentarer til de enkelte kapitler Kapitel 1 Dette første kapitel præsenterer kursisterne for nogle helt elementære sproghandlinger, som det er oplagt at starte ud med i et lærebogsmateriale for begyndere: at hilse på hinanden, spørge ind til et navns stavemåde (for derigennem at kunne øve alfabetet), at spørge til, hvordan det går, at sige farvel og ønske hinanden god weekend osv. Infoboks med oversigt over personlige pronomener, side 5 I kapitel 1 møder kursisterne en hel del forskellige personlige pronomener, og derfor er det en god idé kort at gennemgå de forskellige personlige pronomener i infoboksen og derefter læse dem sammen i plenum (læreren læser højt, kursisterne gentager i kor). Hvor man i nogle lærebøger opererer med subjektform og objektform, har vi valgt at sondere mellem nominal og oblik, da pronomener i oblikform også kan optræde som subjekt, fx i sætninger som Ham den lille, halvskaldede hedder Lasse og Dem, der sidder derovre, kommer fra USA. Udtaleøvelse, side 6 Dette er en øvelsestype, kursisterne møder igen i kapitel 2 og 12, altså tre gange i alt i Sådan 1. Kursisterne præsenteres for en række sætninger (løftet fra teksten i samme kapitels læseøvelse), og de skal så markere, hvor i de enkelte sætninger der er (hoved)tryk og stød, og samtidig strege de bogstaver ud, de ikke kan høre. Formålet med denne øvelse er primært at skærpe kursisternes bevidsthed om vigtigheden af tryk i dansk samt gøre dem opmærksomme på de mange stumme bogstaver og ord i dansk, og dermed også hvor stor forskel der ofte er på dansk i henholdsvis tale og skrift. (en mere omfangsrig oversigt findes i kapitel 4, side 29). Den sidste boks giver eksempler på, hvorledes vi på dansk ofte udelader artikler, når vi omtaler en persons arbejde: Frederik er lærer. Denne type konstruktioner optræder primært sammen med verberne være og blive samt udtryk som fx arbejde som og uddanne sig som. Den samme konstruktion ser man i øvrigt også tit, når der refereres til en persons nationalitet ( Hun er dansker ), uddannelsesbaggrund ( Hun er jurist ) og visse andre generelle kategorier (fx Han er teenager, Hun er ekspert i russisk historie ). Mundtlig kommunikation 6B. Klassearbejde, side 10 Her skal kursisterne gå rundt i klassen og interviewe deres klassekammerater på baggrund af de tre spørgsmål. Det er vigtigt at understrege over for kursisterne, at de ikke skal tage noter/ skrive; dette er udelukkende en mundtlig opgave, der har til formål at give dem mulighed for at anvende det ordforråd og de sproghandlinger, de har mødt tidligere i kapitlet, i en lidt friere mundtlig form. Kapitel 2 Dette kapitel fokuserer på flere ting, men først og fremmest giver kapitlet et metasprog, som kursisterne kan benytte, når de på dansk skal spørge ind til, hvad et givent ord hedder på dansk, og hvordan det udtales. Derudover bygges der videre på det første kapitels præsentation af navne; i dette kapitel fokuseres der mere detaljeret på stavning, således at alfabetet (og ikke mindst udtalen af enkeltbogstaverne) endnu engang kommer i spil. Infobokse efter læseøvelsen Tirsdag aften, side 8 Læreren bør her kort forklare de tre infobokse. Den første lille boks viser de to køn fælleskøn og intetkøn i dansk, og den næste boks giver en kort introduktion til substantivernes bøjningsformer Udtaleøvelse, side 14 Dette er en øvelsestype, kursisterne allerede har mødt i kapitel 1 (og som de siden møder i kapitel 12). Kursisterne præsenteres for en række sætninger (løftet fra kapitlets læseøvelse, Jacob Juul), og de skal Sådan 1 Lærervejledning 14

15 så markere, hvor i de enkelte sætninger der er (hoved) tryk og stød, og samtidig strege de bogstaver ud, de ikke kan høre. Ligesom i kapitel 1 er formålet med denne øvelse primært at skærpe kursisternes bevidsthed om vigtigheden af tryk i dansk samt gøre dem opmærksomme på de mange stumme bogstaver og ord i dansk, og dermed også hvor stor forskel der ofte er på dansk i henholdsvis tale og skrift. Læseøvelse, Jacob Juul, side 15 Læseøvelsens primære sigte er at få udbygget kursisternes ordforråd samt under en eventuel oplæsning i klassen at få trænet udtale og rytmeforståelse. De efterfølgende spørgsmål skal træne kursisten i simpel læseforståelse. Infobokse efter læseøvelsen Jacob Juul, side 15 De to første bokse skal henlede kursistens (og lærerens) opmærksomhed på to ret frekvente former for adverbialer, nemlig adverbialer med fokus på hhv. hyppighed og tidspunkt (Man bør her særligt understrege brugen af præpositionen om plus bestemt artikel). Den tredje boks har til formål at vise, at der på dansk altid er inversion, når vi begynder en hovedsætning med et adverbial (herunder tidsadverbialer som i det viste eksempel). Særligt sidstnævnte er et fænomen, som behandles i den efterfølgende grammatikopgave 5A og flere gange sidenhen i Sådan 1. Kapitel 3 I dette kapitel møder kursisterne et ordforråd, der gør dem i stand til at fortælle, hvor de kommer fra, hvad deres nationalitet er, og hvor mange sprog de kan tale (herunder deres modersmål). Hvad nye grammatiske fænomener angår, så er dette endvidere første gang, de møder modalverber i dansk (dog kun modalverberne at kunne og at ville ; en grundigere indføring i modalverberne i dansk møder de i kapitel 6, hvis primære fokusområde netop er modalverber). Endelig er der i kapitlet også fokus på centraladverbiets placering i (hoved)sætningen. Infoboks om infinitiv og nutid, side 18 Mange kursister har problemer med at skelne mellem infinitiv og nutid. Dette gælder særligt dem, hvis modersmål er engelsk, da disse to tider næsten altid har samme stavemåde i engelsk (undtagelsen er 3. person ental). Det er derfor vigtigt, at man som lærer bruger god tid på at gennemgå denne infoboks, herunder kommenterer brugen af infinitiv efter modalverber samt nutidsendelsen -r for langt de fleste verbers vedkommende. Kursisterne får så lejlighed til at arbejde mere systematisk med infinitiv og nutid senere i kapitlet (i grammatikøvelse 6A, side 24). Univers D + infoboks med de possessive pronomener, side 19 Univers D er et af de ganske få universer i Sådan 1, der ikke er udformet som en dialog, men derimod skrevet i 3. person. Dette skyldes, at vi gerne vil præsentere kursisterne for de possessive pronomener i dansk. I infoboksen umiddelbart efter Univers D findes således en oversigt over de possessive pronomener (NB: det possessive pronomen sin/ sit/ sine er medtaget her for en god ordens skyld, men er ikke anvendt i kapitlet i øvrigt: Sin/ sit/ sine er et af fokusområderne i kapitel 7, og man bør som lærer derfor ikke bruge for meget krudt på det her). Infoboks om centraladverbiets placering, side 19 Det er vigtigt at gennemgå denne boks og gøre opmærksom på, at centraladverbiet som hovedregel altid er placeret efter subjekt og verbal i hovedsætninger. Kursisterne får så lejlighed til at arbejde mere systematisk med centraladverbiets placering i sætningen senere i kapitlet (i grammatikøvelse 6B, side 24). Udtaleøvelse 3A. Lande, nationaliteter og sprog, side 21 Denne øvelse har et dobbelt fokus: Først og fremmest præsenteres kursisterne her for et ordforråd, som må siges at være relevant for dem at lære, og samtidig er det en anledning til at arbejde med deres udtale af disse lande, nationaliteter og sprog. Senere i kapitlet (i øvelse 7B) skal kursisterne ud på gulvet og interviewe deres klassekammerater om netop hjemland, nationalitet og sprog, og derfor er det vigtigt, at de Sådan 1 Lærervejledning 15

16 allerede her får indøvet nogle gode udtalevaner, hvad dette ordforråd angår. Kapitel 4 fx mor, som vi i denne type opgave rubricerer som vokalisk r. Men pointen er her, at r et i spiser netop ikke er en selvstændig lyd; det er e og r i spiser, der tilsammen producerer vokallyden [ ], og ikke r et alene (hvilket omvendt er tilfældet med mor ). Kapitel 4 tematiserer substantivernes bøjning i de fire former. Således viser såvel universer, variationer samt oversigtssiden over substantivernes bøjningsformer brugen af substantiver i hhv. ubestemt ental, bestemt ental, ubestemt flertal og bestemt flertal. Udtaleøvelse 3C, side 30 Denne udtaleøvelse er primært tænkt som en huskepille til kursisterne, når det gælder udtalen af disse meget frekvente sætningskonstruktioner bestående af pronomen + er. Her gælder det om, at kursisterne forstår og benytter sig af assimilation. Substantiver bøjningsformer, side 29 I denne oversigt over substantivernes bøjningsformer optræder kun substantiver, kursisterne har mødt i Sådan 1 indtil nu. Som det fremgår af oversigten, er substantiverne arrangeret efter bøjningsform. Det er vigtigt, at læreren kort gennemgår de forskellige bøjningsformer i oversigten har man tid til det, kan man med fordel også læse de viste substantiver (eller i det mindste nogle fra hver enkelt bøjningsform) i plenum og rette kursisternes udtale. Udtaleøvelse 3A. Korte og lange vokaler, side 30 Denne udtaleøvelse tematiserer forskellen mellem de korte og lange vokaler. Her kan det være en god idé, hvis læreren på tavlen med fonetiske tegn viser, hvordan man udtaler endelserne af substantiverne i de fire former. Særlig vigtigt er det at understrege det grundlæggende fonetiske princip i dansk, at enkeltkonsonanter, der optræder mellem to vokaler, normalt betyder, at vokalen før konsonanten udtales som en lang vokal (som i danskere, hvor r et i -ere står alene mellem to vokaler, og hvor den pågældende udlyd [ ] derfor er en lang vokallyd). Udtaleøvelse 3B. R-varianter, side 30 Denne udtaleøvelse fokuserer på udtalen af det svære danske r. Her arbejdes der med det konsonantiske r (ikke-rullende bagtunge-r), det vokaliske r (hvor r udtales som vokallyden [ ]) samt den ikke-selvstændige r-lyd som i fx far og spiser. Læseøvelse, Charlotte, side Læseøvelsen viser i praksis brugen af substantivernes bestemthed, ligesom den efterfølgende infoboks viser centraladverbiernes placering i en hovedsætning med og uden inversion. Boksen viser også forskellige måder at udtrykke sin holdning på. Boksens venstre side fokuserer på den noget specielle verbalkonstruktion at kunne lide samt centraladverbiets syntaktiske placering, mens boksens højre side præsenterer kursisterne for nogle populære, holdningstilkendegivende udtryk som Jeg elsker, Jeg er vild med osv. Mundtlig kommunikation 6B. Pararbejde, side 34 Her skal kursisterne interviewe hinanden to og to ved at stille de seks spørgsmål til hinanden. Denne øvelse kan, hvis tiden tillader det, derefter gennemspilles i plenum. Skriftligt hjemmearbejde, side 34 Som skriftligt hjemmearbejde skal kursisterne skrive om deres klassekammerater her er det en god idé, hvis de benytter skemaet i kapitel 3 opgave 9A. For at styre kursisterne på rette vej er det vigtigt, at læreren understreger, at kursisterne bør følge eksemplet. Mange kursister vil bemærke, at udlyden [ ] i fx spiser stort set er samme lyd som den r-endelse i Sådan 1 Lærervejledning 16

17 Kapitel 5 Dette kapitel udgør det andet og sidste eksplicit metalingvistiske kapitel i Sådan 1, og kapitlet udbygger således det ordforråd, kursisterne har mødt i kapitel 2. Universerne præsenterer nogle typiske lærer-kursist-udvekslinger i danskundervisningen, og der lægges dermed op til, at kursisterne fremover så vidt muligt benytter sig af disse sproghandlinger i undervisningen. Hvad nye grammatiske fænomener angår, er der i dette kapitel fokus på imperativ. Infoboks om infinitiv og imperativ, side 35 Læreren bør kort kommentere de semantiske og morfologiske forskelle på infinitiv og imperativ (herunder pointere tabet af anden konsonant i verber med dobbeltkonsonant, fx kigge kig ). Kursisterne får lejlighed til at arbejde mere systematisk med både infinitiv, imperativ og nutid senere i kapitlet (i 6. Klassearbejde, side 41). Infoboks om demonstrative pronomener, side 36 Her bør man ganske kort kommentere brugen af demonstrative pronomener i de viste eksempler. Vi vil dog ikke anbefale at bruge for megen tid på det allerede her: Infoboksen er medtaget her, da vi ofte anvender demonstrative pronomener i dansk i ytringer som Vil du godt udtale det her ord for mig? (og således også i Univers D), men ellers er det ikke et fænomen, vi tematiserer mere systematisk førend i Sådan 2. Udtaleøvelse 3A. Infinitiv, nutid og imperativ, side 38 Verberne i denne udtaleøvelse er alle løftet fra dette kapitel eller tidligere kapitler her optræder altså ikke nogen verber, kursisterne ikke har mødt før. Det er værd at bemærke over for kursisterne, at e-bortfaldet i skiftet fra infinitiv til imperativ meget ofte medfører introduktionen af stød i imperativ (fx at spise spi s ). Har man tid til det, kan man også her gå i detaljer omkring udtalefænomenerne reduktion og assimilation. På kortere undervisningsforløb med få undervisningstimer til rådighed vil vi dog anbefale, at man venter med at diskutere hhv. reduktion og assimilation til de to udtaleøvelser i kapitel 14, der netop omhandler reduktion og assimilation. Grammatikøvelserne 5A, 5B og 5C, side 40 I disse tre øvelser arbejdes der med substantivernes bøjningsformer, som er et af fokusområderne i kapitel 4. Øvelserne giver således kursisterne mulighed for at samle op på et vigtigt grammatisk fænomen substantivernes bøjningsformer som de har mødt før i Sådan 1. Skriftligt hjemmearbejde, side 42 Her får kursisterne lejlighed til igen at arbejde med seks simple udtryk, som de har mødt før. Den efterfølgende infoboks er løftet direkte fra kapitel 4 og tjener derfor blot som en påmindelse om, hvordan disse udtryk kan bruges. Efter vores bedste overbevisning hører disse seks udtryk til blandt nogle af de mest relevante sproghandlinger, som kursisterne bør lære hurtigst muligt, da det gør dem i stand til at udtrykke holdninger, præferencer osv. Af samme grund går disse seks udtryk igen i stort set samtlige af de resterende kapitler i Sådan 1. Kapitel 6 Dette kapitel har et dobbelt sigte: Dels på de fire mest anvendte modalverber i dansk skal, vil, må, kan og dels modsætningen mellem de dynamiske retningsadverbier og de statiske stedsadverbier (hen/ henne, ud/ ude, hjem/ hjemme og så videre). Universerne og kapitlet i øvrigt gennemspiller således forskellige scenarier, hvori de fire modalverber anvendes i nogle af deres forskellige betydninger. Infoboks om reciprokke verber, side 43 I den lille infoboks over for Univers C vises det reciprokke verbum mødes (som indgår i Univers C), og det kontrasteres med det transitive verbum møde. Her kan man eventuelt give kursisterne eksempler på andre hyppigt anvendte reciprokke verber som fx ses, følges snakkes (ved) og tales (ved). Sådan 1 Lærervejledning 17

18 Oversigt over modalverber, side 44 I oversigten umiddelbart efter universerne gennemgås nogle af de mest frekvente betydninger af modalverberne kan, skal, vil og må. Det er vigtigt at bruge god tid på at forklare disse forskellige betydninger samt gennemgå de viste eksempler. Det bør nævnes, at ikke alle de beskrevne betydninger er i spil i dialogerne fx er der i universerne ingen eksempler på må som udtrykkende nødvendighed eller vil i betydningen forudsigelse. Vi har dog valgt at inkludere dem i oversigten, da alle de beskrevne betydninger er ganske hyppigt forekommende på dansk. Udtaleøvelse, side 46 Denne øvelse fokuserer på udtale af vokalen a på dansk. Vi har i vores vokalskema valgt at arbejde med tre a-lyde, hvorfor kursisterne her skal lytte sig frem til, om der er tale om det lange, flade [а] som i abe, det korte, lidt mere åbne [а] som i han eller det åbne [α] som i far. Lytteøvelse, Karoline og Anne Sophie, side 46 Dette er den første lytteøvelse i Sådan 1. Her er der tale om en klassisk lytteforståøvelse, hvor kursisterne lytter til en dialog mellem to personer og derefter besvarer en række spørgsmål til det auditive input. I denne lytteøvelse optræder der en del steds- og retningsadverbier, hvilket det kan være hensigtsmæssigt at minde kursisterne om, inden de på egen hånd arbejder med lytteøvelsen derhjemme. Grammatikøvelser, side 47 5A er en øvelse, der træner kursisterne i at benytte modalverberne korrekt, mens 5B repeterer brugen af de mest frekvente hv-ord i hovedsætninger. Skriftligt hjemmearbejde, side 49 Her skal kursisterne færdiggøre nogle basale sætninger, hvori der optræder modalverber. Ideen med denne øvelse er, at kursisten tvinges til at gøre sig overvejelser over, hvad de forskellige modalverber præcist udtrykker, og i hvilke sproghandlinger og sammenhænge de normalt optræder. Erfaringen har vist os, at kursisterne ellers nemt mister overblikket over modalverbernes individuelle betydning. Kapitel 7 Dette kapitel handler om boligforhold: Kursisterne møder et ordforråd, der gør dem i stand til at fortælle om, hvor de bor, hvilken type bolig de bor i (hus/ lejlighed etc.), størrelsen på deres bolig, om de bor alene eller sammen med nogen osv. Det primære grammatiske fokusområde i kapitlet er de possessive pronomener. Infoboks efter Univers B, side 50 Det er en god idé kort at kommentere pronominel kongruens på dansk: Når et personligt pronomen refererer tilbage til noget allerede kendt, skal pronomenet have samme form som det, der refereres til. Univers D og E + oversigt over de possessive pronomener, side 51 Universer D og E adskiller sig fra de fleste øvrige universer i Sådan 1 ved at være skrevet i 3. person. Formålet er at få det possessive pronomen sin/ sit/ sine i spil i en simpel, letforståelig form. Disse to universer efterfølges af en oversigt over de possessive pronomener på dansk og eksempler på deres brug: Her er det meget vigtigt, at man tager sig tid til at forklare især brugen af sin/ sit/ sine. Kursisterne får så lejlighed til at arbejde mere systematisk med de possessive pronomener, herunder sin/ sit/ sine, senere i kapitlet (i Grammatik 5A og 5B, side 55-56). Udtaleøvelse: Verbalforbindelser med enhedstryk, side 53 Dansk er spækket med verbalforbindelser med enhedstryk og dette er derfor noget, man er nødt til at bruge tid på i undervisningen. Verbalforbindelser med enhedstryk er et relativt komplekst fænomen, som nogle kursister til at begynde med kan have lidt svært ved at forstå, men da det jo er et overordentlig centralt aspekt af talesproget, er der efter vores mening ingen vej udenom. Og jo tidligere man sætter fokus på fænomenet, jo bedre det gælder om at udstyre kursisterne med de rigtige udtalevaner fra starten, så de ikke senere på modul 3 og 4 skal forsøge at aflære nogle forkerte udtalevaner. Sådan 1 Lærervejledning 18

19 I mange tilfælde kan man forklare verbalforbindelser med enhedstryk ved at kontrastere det generelle, fx Marie spiser kage, med det specifikke, fx Hun spiser kagen. I førstnævnte eksempel er det ikke interessant, hvor meget kage eller hvor mange kager Marie spiser; her er fokus blot, at hun nu er i gang med den generelle aktivitet, som er at spise kage. I det kontrasterende eksempel er der derimod fokus på den konkrete, specifikke handling, som verbet beskriver: Her er Marie i færd med at spise en enkelt, konkret kage. Og hun er ikke i gang med at bage kagen eller købe den; hun er netop i gang med at spise den. Denne kontrast mellem det generelle uden fokus på verbets bogstavelige betydning og så det specifikke med understregning af verbets bogstavelige betydning er måske særlig tydelig i forbindelse med verbet at gå her kan man med fordel kommentere den semantiske forskel på Jeg går til dansk henholdsvis med og uden enhedstryk. dog advare mod at bruge for megen tid på at forklare adjektivernes bøjningsformer her: Adjektiver er det primære fokusområde i kapitel 8, og da kapitel 7 i øvrigt er ret omfangsrigt, bør man nok nøjes med en ganske kort gennemgang af infoboksen og så ellers arbejde videre med kapitlet. Infoboks om refleksive pronomener, side 55 På samme måde som med infoboksen om adjektiver ovenfor har vi her medtaget en kort infoboks med eksempler på de refleksive pronomener, da læseteksten indeholder et enkelt eksempel (i tekstafsnit C) på et refleksivt pronomen. De refleksive verber bliver dog ikke tematiseret yderligere i dette kapitel, så vi anbefaler, at man ikke bruger alt for meget tid på fænomenet her (kursisterne får mulighed for at arbejde mere systematisk med de refleksive pronomener i Sådan 2). Endelig er det også værd at pointere over for kursisterne, at langt de fleste verbalforbindelser med enhedstryk, som kombinerer et verbum med et substantiv, har substantivet i nøgen form, dvs. uden artikel: Jeg går på kursus / Hun læser bøger / Jeg bor i hus etc. (Undtagelser fra denne regel er udtryk som at gå på toilettet / at gå på universitetet / at gå i biografen ). Udtalen af verbalforbindelser med enhedstryk er i øvrigt i fokus igen i kapitel 17 (udtaleøvelse 3B, side 130). Læseøvelse, Forskellige boligformer, side Denne læseøvelse består af fire kortere tekster, der hver især fortæller om nogle personer og deres forskelligartede boligforhold. Ud over at træne kursisternes læseforståelse har øvelsen også til formål at give dem et relevant ordforråd, som de kan trække på senere i kapitlet, når de skal ud på gulvet og interviewe deres klassekammerater om deres boligforhold (øvelse 6B. Interview, side 57). Infoboks om adjektiver, side 55 Der optræder en del adjektiver i læseteksten, og derfor har vi medtaget denne korte infoboks med eksempler på adjektivernes bøjningsformer. Vi vil Kapitel 8 Dette kapitel er et af de mest omfangsrige i bogen, da det introducerer og gennemarbejder adjektivernes bøjninger i positiv form. Tematisk omhandler kapitlet tøj og beklædningsgenstande og byder således på et ordforråd, som kursisterne gerne vil lære, ligesom emnet egner sig glimrende til brug af adjektiver. I universerne optræder adjektiverne både attributivt (som i et lyseblåt slips ) og prædikativt (som i De er spanske ). Oversigt over adjektivernes endelser, side 59 I forbindelse med gennemgangen af kapitlets universer anbefales det, at man nøje forklarer de specifikke bøjningsformer, adjektiverne optræder i, så kursisterne dermed lærer, hvornår man på dansk tilføjer t og e til adjektiverne. Det kan være en fordel, hvis man som det allerførste altså inden gennemgangen af universerne forklarer reglerne for adjektivernes endelser; til det formål kan man gennemgå eksemplerne i denne oversigt over adjektivernes forskellige endelser i hhv. ubestemt og bestemt form. Sådan 1 Lærervejledning 19

20 Infoboks vedr. skal have på/ tager på/ har på, side 58 Universerne gennemspiller forskellige scenarier, der både involverer nutid og planlagt fremtid. Her henledes kursisternes opmærksomhed på, at man både kan konstruere fremtid med Hvad skal du have på og Hvad tager du på, mens Hvad har Emma på omvendt signalerer nutid. Infoboks med diverse farver, side 59 Efter variationerne er der en infoboks, hvor de mest almindelige farver er angivet, samt en illustration, hvor der optræder to personer iklædt forskellige beklædningsgenstande. Har man god tid, kan man evt. bede sine kursister om to og to kort at beskrive, hvad de to personer på illustrationen har på. Oversigt over adjektivernes former, side 60 Denne oversigt er en samlet liste over de adjektiver, som anvendes i kapitlet (eller tidligere kapitler). Adjektiverne er angivet i de tre former i positiv grundform, t-form og e-form og er inddelt i afsnit alt efter bøjningsmønster. Her er det særligt vigtigt, at man kort forklarer de forskellige bøjningsmønstre, der vises, herunder kommenterer adjektiver uden t-form og adjektiver uden e-form osv. Har man god tid, kan det anbefales at læse alle de viste adjektiver i plenum: Læreren læser adjektiverne op, og kursisterne gentager dem, hvorefter læreren til sidst samler op på specifikke udtalefænomener. Udtaleøvelse, side 61 Udtaleøvelsen omhandler de fire forskellige ø-lyde: [ø] som i sø, [ö] som i søn, [ ] som i gør og [ j] som i nøgle (hvor særligt den sidste udtalevariant vil være et nyt fænomen, da denne diftong ikke findes som en separat vokallyd i vores vokalskema). Lytteøvelse, På udsalg, side 61 Dette er den anden lytteøvelse i Sådan 1, og denne er udformet som en huludfyldningsopgave. Man kan med fordel informere kursisterne om, at de tomme felter i dialogen der handler om to veninder på shoppingtur primært skal fyldes ud med adjektiver i positiv form, og at der vil være eksempler på både grundform, t-form og e-form. Grammatikøvelser, side Grammatikøvelserne i dette kapitel er en tretrinsraket, hvor kursisterne i 5A skal indsætte den ubestemte form af adjektivet (ental/flertal), mens de i 5B skal indsætte den bestemte form af adjektivet (ental/ flertal). I 5C skal kursisterne sluttelig vælge mellem de to former. Da der i dette kapitel optræder tre grammatikopgaver, indeholder hver af de tre øvelser kun 7 eksempler. Mundtlig kommunikation 6B. Pararbejde, side 64 I denne opgave skal kursisterne to og to beskrive, hvad personerne har på af tøj. For at styre kursisternes beskrivelse i en hensigtsmæssig retning har vi angivet, hvordan de med fordel kan begynde deres beskrivelse. Kursisterne har til den aktuelle mødegang skrevet om billederne hjemme (Skriftligt hjemmearbejde, side 64), hvilket gerne skulle gøre dialogerne relativt nemme at gå til. Kapitel 9 Det primære formål med dette kapitel er at præsentere kursisterne for de mest gængse kortsvarsstrukturer i dansk. Danskerne gør meget ofte brug af disse kortsvar, når de skal besvare et spørgsmål, så jo tidligere kursisterne møder disse, jo bedre. I modsætning til de fleste øvrige kapitler i Sådan 1 er der rent indholdsmæssigt ikke noget gennemgående tema i kapitlet; således handler kapitlets universer først og fremmest om at præsentere kursisterne for nogle korte, autentiske hverdagsdialoger, hvori der netop indgår kortsvar. Infoboks om står, ligger og sidder, side 65 Med denne infoboks gøres der opmærksom på, at vi på dansk oftest er ret præcise i vores angivelse af et givent objekts fysiske, rumlige position som hhv. stående, liggende eller siddende. Hvis man ikke allerede har gjort det, så kan det også være en god idé kort at pointere over for kursisterne, at vi på dansk typisk bruger der som formelt, foreløbigt subjekt, Sådan 1 Lærervejledning 20

21 når det egentlige subjekt er ubestemt form, som i fx Der ligger en bog på bordet. Infoboks om identifikations-det, side 65 Med denne infoboks gøres der opmærksom på, at pronomenet det kan optræde som formelt subjekt med et efterfølgende prædikat, der identificerer subjektet. Denne brug af det har vi valgt at kalde identifikations-det : Dette identifikations-det bruger vi meget tit i dansk, når vi ønsker at identificere et givent fænomen når vi ønsker at fortælle eller spørge til, præcis hvad eller hvem subjektet overhovedet er. Og her er det vigtigt at understrege over for kursisterne, at vi netop altid bruger det som subjekt, uanset hvilket køn eller tal prædikatet har: Er det din bog/ dit hus/ dine bøger? Det er min bog/ mit hus/ mine bøger. Dette identifikations-det er et relativt kompliceret fænomen, som en del kursister til at begynde med kan have lidt svært ved at forstå, da det ofte ikke er noget, de kender fra deres eget sprog (fx findes der ikke nogen direkte ækvivalent i engelsk). Ikke desto mindre har vi valgt at eksplicitere fænomenet allerede her, simpelthen fordi det er en så fundamental, højfrekvent sproghandling i dansk, at vi mener, kursisterne bør møde den så tidligt som muligt. Det kan være en rigtig god idé at give kursisterne et par eksempler som nedennævnte, der tydeligt kontrasterer en sætningskonstruktion med identifikations-det (1) med en, hvor der anvendes et simpelt personligt pronomen (2): (1) Jeg har en hund. (2) Jeg har en hund. Det er en sød hund. > < Den er sød. I eksempel (1) bruger vi identifikations-det: Her optræder det som formelt subjekt med det efterfølgende prædikat en sød hund som identifikation af subjektet. I modsætning hertil optræder prædikatet sød i eksempel (2) ikke identificerende: Prædikatet sød er blot et beskrivende prædikat, der angiver én blandt mange andre mulige kvaliteter/ egenskaber, som min hund kan tænkes at have. Og når prædikatet er rent beskrivende som i eksempel (2) og ikke identificerende som i eksempel (1), så anvendes i stedet et personligt pronomen her den som subjekt. Infoboks om typiske kortsvarsstrukturer, side 66 Denne infoboks giver et overblik over de mest almindelige typer kortsvar i dansk. Der er andre mulige kortsvar end dem, vi har medtaget her fx kan spørgsmål, hvor der spørges med synes, tror, mener, håber etc., både besvares med samme verbum samt verbet gør. Dette mener vi dog ikke, der er nogen grund til at nævne for kursisterne allerede her, da de slet ikke møder disse verber i Sådan 1. I kapitlets universer præsenteres kursisterne for diverse eksempler på de forskellige kortsvarsstrukturer, der er indeholdt i infoboksen. Kursisterne får i øvrigt lejlighed til at arbejde mere systematisk med typiske kortsvarsstrukturer i dansk senere i kapitlet (i Grammatik 5A og 5B, side 70-71). Udtaleøvelse, side 68 I denne udtaleøvelse arbejdes der med vokalerne [u], [o], [å¹], [å²] og [ ], der alle er bagtungevokaler. Her kan det være en god idé hurtigt at kaste et blik på vokalskemaet i klassen og minde kursisterne om de artikulatoriske principper, de gør sig gældende for disse bagtungevokaler. Læseøvelse, side Læseøvelsen består af fire korte tekster, der hver især fortæller kort om en person og dennes forhold til musik. Langt de fleste kursister har et eller andet forhold til musik, så denne læseøvelse plejer at være ganske populær. Ud over at træne deres læseforståelse giver teksterne også kursisterne et ordforråd, der gør dem i stand til at fortælle lidt om deres eget forhold til musik og det er præcis, hvad de bliver bedt om at gøre senere i kapitlet i hhv. opgave 6B. Interviewrunde og 7. Skriftligt hjemmearbejde (side 72). I tråd med kapitlets fokus på kortsvarsstrukturer er dette endvidere den første læseøvelse i Sådan 1, hvor en del af de opfølgende arbejdsspørgsmål til læseøvelsen lægger op til brugen af kortsvar. Infoboks om verbet at tage, side 69 Læseøvelsen indeholder flere eksempler på verbet Sådan 1 Lærervejledning 21

22 at tage i betydningen at transportere sig. Det har vi valgt at fremhæve her, så kursisterne fra starten vænner sig til at bruge verbet at tage i stedet for at forfalde til den velkendte anglicisme: Jeg går til London på lørdag J. Kapitel 10 i dette kapitel er kardinaltal, ordenstal, datoer samt ord og udtryk, der relaterer sig til familien. Derudover rummer universerne fraser, som vi ofte benytter, når vi spørger til alder, fødselsdag, dato og familieforhold. Infoboks om de ubestemte pronomener, side 74 Denne infoboks viser ganske kortfattet, hvordan vi benytter de ubestemte pronomener nogen, noget og nogle. Infoboksen er ikke en fyldestgørende forklaring på brugen af de ubestemte pronomener, men er blot tænkt som en kort introduktion til nogle af de hyppigst anvendte former. Infoboks om familiemedlemmer, side 74 Det er en god idé kort at gennemgå bøjningsformerne i denne korte infoboks, da de fleste af disse substantiver omhandlende familiemedlemmer er uregelmæssige; har man tid til det, kan man også læse de viste eksempler i plenum og rette kursisternes udtale. Udtaleøvelser, side 76 De to udtaleøvelser i dette kapitel er viet til kardinalog ordenstallene. Det kan her anbefales, at læreren bruger god tid på kommentere især stød og specifikke vokalforskelle mellem fx syv/ sytten, otte/atten, ni/ nitten etc. Særligt ordenstallene volder ofte problemer, hvorfor kursisterne med fordel kan gentage øvelsen hjemme efter dagens undervisning. Lytteøvelse, side 77 Man kan hjælpe kursisterne godt på vej i deres arbejde med lytteøvelsen derhjemme, hvis man på forhånd gør opmærksom på, at disse fire dialoger primært indeholder ord hentet fra universerne samt en række kardinal- og ordenstal. Grammatikøvelser, side A er en multiple choice-øvelsestype, som handler om at indsætte verber, der passer i konteksten. Alle verberne er i nutid, da fokus er verbernes betydning og ikke deres bøjning. I Variationer I og J (side 75) optræder ordene/ udtrykkene både og hverken eller begge begge to, og i grammatikøvelse 5B får kursisterne efterfølgende lejlighed til at arbejde lidt mere systematisk med disse ord/ udtryk. Da det er første gang, kursisterne møder både, begge (to) og hverken, er det vigtigt at tage sig god tid i gennemgangen af de viste eksempler i grammatikøvelsen. Mundtlig kommunikation 6B. Pararbejde, side 80 I denne mundtlige opgave får kursisterne mulighed for at arbejde med kapitlets ordstof i en lidt friere mundtlig form, da de to og to skal fortælle om egne familieforhold på baggrund af de angivne spørgsmål. Skriftligt hjemmearbejde, side 80 Det skriftlige hjemmearbejde, hvor kursisterne skal besvare de i opgave 6B angivne spørgsmål, giver kursisterne mulighed for at arbejde med det centrale ordforråd i kapitlet i skriftlig form Kapitel 11 Det primære tema i dette kapitel er arbejde/ arbejdsliv, og i kapitlets universer og variationer præsenteres kursisterne for et ordforråd, der gør dem i stand til at fortælle lidt om deres eget arbejde. Der vil tit være enkelte studerende blandt kursisterne i en klasse, så derfor er der også et enkelt univers (Univers A/ Variationer A), der handler om det at være studerende. Sådan 1 Lærervejledning 22

23 Hvad grammatik angår, er dette et pausekapitel i den forstand, at der ikke introduceres noget ny grammatik kapitlet er derfor en kærkommen mulighed for at samle op på mange af de emner, der er blevet behandlet i de forudgående kapitler. Kapitel 11 er på flere måder et opsamlingskapitel: Kapitlets læseøvelse gør brug af en række sproghandlinger, kursisterne har mødt flere gange før, de to grammatikøvelser repeterer begge tidligere behandlede fænomener, den nye billedopgave (6B. Spørgsmål og svar, side 88) lægger op til, at kursisterne gør brug af det ordforråd, de har tilegnet sig på nuværende tidspunkt, og kapitlet afsluttes med en øvelse 8. Opsamlingsøvelse (kapitel 1-11), side 89 der samler op på de mest centrale sproghandlinger i de første 11 kapitler. Kapitel 11 er i det hele taget så omfangsrigt, at man her ganske undtagelsesvis bør afsætte en hel mødegang til dette ene kapitel og altså ikke introducere kapitel 12 denne mødegang. Infoboks om dynamiske og statiske adverbier, side 81 Kursisterne har allerede mødt fænomenet dynamiske og statiske adverbier før (i kapitel 6, side 43), og nu møder de det så igen i Univers B umiddelbart ovenfor. Denne infoboks er således blot en lille påmindelse (til både læreren og kursisterne). til at støtte sig til ordlisten på saadan.gyldendal.dk, når de læser teksten derhjemme. Infoboks om at bruge tid på noget, side 85 Udtrykket at bruge tid på optræder adskillige gange i teksten Sara Dalborg, og da det er et ganske ofte brugt udtryk på dansk, som kursisterne er glade for at lære, har vi valgt at fremhæve det med denne infoboks. Grammatik, side Som sagt introduceres der ikke nogen nye grammatiske fænomener i dette kapitel, så disse to grammatikøvelser giver kursisterne lejlighed til endnu engang at arbejde med hhv. adjektivernes endelser (5A) og ordstilling (5B) to grammatiske emneområder, som det efter vores erfaring ofte er nødvendigt at arbejde med igen og igen (og igen). 6B. Spørgsmål og svar, side 88 Denne øvelse er en helt ny mundtlig opgavetype, som kursisterne præsenteres for yderligere fem gange i de resterende kapitler. Det primære formål med disse i alt seks øvelser er at give kursisterne mulighed for mundtligt at arbejde med det ordforråd, som de indtil nu har tilegnet sig gennem arbejdet med Sådan 1. Læseøvelse, Sara Dalborg, side Denne læseøvelse udgør sammen med læseøvelserne i kapitel 12 og 13 tre ganske specielle læseøvelser: For det første er teksterne i disse tre læseøvelser noget længere end de øvrige læsetekster i Sådan 1, og for det andet arbejdes der i disse læseøvelser med referatformen: Her skal kursisterne lære at genfortælle en tekst ud fra en række nøgleord. Teksten Sara Dalborg er som sagt relativt lang, og den indeholder også en hel del informationer. Teksten er dog forsøgt holdt i et så simpelt sprog som muligt, og vores erfaring er, at selv de svageste kursister formår at navigere rundt i teksten og genfortælle den nogenlunde sammenhængende, efter at de har bearbejdet den på egen hånd derhjemme. Selvom teksten i vid udstrækning gør brug af ord og udtryk, kursisterne har mødt før i Sådan 1, er der dog også en hel del nye ord; her er det en god idé at opfordre kursisterne Som det fremgår af instruktionerne i bogen, er det tanken, at kursisterne først to og to stiller spørgsmål til hinanden om det, de ser på billedet, og svarer på spørgsmålene; derefter er der en fælles spørgsmål og svar-runde i plenum. Det kan anbefales at afsætte god tid til denne øvelse: Ud over at kursisterne oftest synes, det er en ret underholdende øvelse, så giver den som sagt kursisterne mulighed for endnu engang at få anvendt deres aktive ordforråd i mundtlig form. Opsamlingsøvelse (kapitel 1-11), side 89 Dette kapitel indeholder en hel særlig opsamlingsøvelse: Øvelsen består af 45 spørgsmål, der alle er løftet fra de allervigtigste universer i bogens første 11 kapitler. Øvelsen giver kursisterne mulighed for endnu engang at arbejde med det mest centrale ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger i bogen hidtil, denne gang i en noget friere form. Det er vores Sådan 1 Lærervejledning 23

24 erfaring, at kursisterne er ret glade for denne øvelse og hvad vigtigere er, så kan den også give læreren (for ikke at tale om kursisten selv!) et ganske godt fingerpeg om, i hvor høj grad vedkommende har tilegnet sig det ordforråd og de sproghandlinger, han/ hun har mødt i bogens første 11 kapitler. Det er derfor vigtigt at afsætte rigeligt med tid til denne opgave. Kursisterne møder i øvrigt opsamlingsøvelsen igen i kapitel 21, hvor der samles op på det mest centrale ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger i bogens sidste 10 kapitler. Kapitel 12 i dette kapitel er ord og udtryk, som relaterer sig til forskellige fritidsaktiviteter eller aktiviteter, som udføres regelmæssigt. Udtryk som at gå til noget, at lave noget, at dyrke og at bruge tid på optræder sammen med Hvad laver du for tiden, ligesom tidsadverbialerne om morgenen og om aftenen illustrerer, hvordan man sprogligt kan udtrykke generelle handlinger på dansk. I variationerne udbygges ordforrådet med en række frekvente centraladverbier ( Jeg går aldrig/ næsten aldrig/ sjældent/ ikke så tit i biografen ), men der optræder også en række almindelige stedsadverbialer ( Jeg lærer italiensk på en sprogskole tæt på/ i nærheden af/ lige ved Kongens Nytorv ). Udtaleøvelser, side 92 Udtaleøvelse 3A handler om tryk, stød og stumme bogstaver. Akkurat som i kapitel 1 og 2 er der her igen fokus på, hvilke hovedtryk og stød vi har på dansk, samt hvilke bogstaver vi ikke udtaler. Øvelsens sætninger er hentet fra læseøvelsen i det aktuelle kapitel, Martin Knudsen, så kursisterne ad flere omgange kan arbejde med rytmen og fonetiske fænomener i en tekst, som der i øvrigt arbejdes med på forskellige måder. I udtaleøvelse 3B er der igen fokus på verbalforbindelser med enhedstryk. her er, at der aldrig er hovedtryk på verbet, når handlinger udtrykker en generel aktivitet som i Jeg går til italiensk eller Jeg laver mad (se også kommentarer til kapitel 7). Læseøvelse, Martin Knudsen, side Dette er den anden ud af de tre længere tekster i Sådan 1. Teksten er relativt lang, og den indeholder også en hel del informationer. Teksten er dog forsøgt holdt i et så simpelt sprog som muligt, og vores erfaring er, at selv de svageste kursister formår at navigere rundt i teksten og genfortælle den nogenlunde sammenhængende, efter at de har bearbejdet den på egen hånd derhjemme. Selvom teksten i vid udstrækning gør brug af ord og udtryk, kursisterne har mødt før i Sådan 1, er der dog også en hel del nye ord. Derfor er det en god idé at opfordre kursisterne til at støtte sig til ordlisten på saadan.gyldendal.dk, når de læser teksten derhjemme. Lytteøvelse, Patrick, side 94 Man kan hjælpe kursisterne godt på vej i deres arbejde med lytteøvelsen derhjemme, hvis man på forhånd gør opmærksom på, at de manglende ord i denne ganske korte lytteøvelse primært er hentet fra universerne og variationerne og omhandler gentagne handlinger/ regelmæssige aktiviteter samt fritidsaktiviteter. Grammatik, side 95 6A er en opgave, som træner kursisterne i at benytte verbet i de rigtige tider, idet kursisten her skal vælge mellem infinitiv, nutid og imperativ. Også grammatikøvelse 6B er en gammel kending: Her skal kursisten indsætte centraladverbiet i forskellige hovedsætninger med og uden inversion. Sådan 1 Lærervejledning 24

25 Kapitel 13 I kapitel 13 lærer kursisterne at sige, hvad klokken er. Samtidig er kapitlet en kærkommen mulighed for at få repeteret kardinaltallene. Det gennemgående tema i kapitlet er hverdagsrutiner, med fokus på tidspunktet for de enkelte handlinger/ rutiner. Udtaleøvelse Hvad er klokken?, side 101 I denne udtaleøvelse er det tanken, at kursisterne to og to skal finde ud af, hvordan man siger, hvad klokken er i de viste eksempler. Forud for dette pararbejde bør læreren derfor gennemgå de 12 eksempler i oversigten Hvad er klokken (side 100) og forklare de underliggende principper bag angivelsen af klokkeslæt på dansk. Ved den efterfølgende gennemgang af udtaleøvelsen i plenum retter læreren kursisternes udtale. Læseøvelse, Jakob Clevinsen, side Dette er den tredje af de tre længere læseøvelser i Sådan 1 (de to andre er læseøvelserne i kap. 11 og 12. Teksten i denne læseøvelse handler om Jakob Clevinsens hverdag og hverdagsrutiner, med fokus på tidspunktet for de enkelte handlinger og rutiner. Dette giver altså kursisterne endnu en mulighed for at øve sig i at angive klokkeslæt. Som med alle andre læseøvelser i bogen læses teksten derhjemme, og den efterfølgende mødegang skal kursisterne arbejde sammen i par og øve sig i at genfortælle teksten ud fra en række nøgleord. Der arbejdes altså her med referatformen (præcis som med læseøvelserne i kap. 11 og 12). Infobokse om inversion ved foranstillet adverbial og centraladverbiets placering, side 103 Læseøvelsen Jakob Clevinsen indeholder en række centraladverbier og er desuden spækket med eksempler på inversion ved foranstillet adverbial. Eksemplerne i disse to infobokse alle løftet fra læseøvelsen er således en lejlighed til at minde kursisterne om disse to grundlæggende syntaktiske fænomener i dansk. I begge kapitlets grammatikøvelser (side 104) får kursisterne endvidere mulighed for igen at arbejde med centraladverbiets placering i (hoved) sætningen. Mundtlig kommunikation, 6B. Gruppearbejde, side 106 I denne ekstra mundtlige øvelse er det tanken, at kursisterne sættes sammen i mindre grupper a 3-4 personer, og de skal så på skift fortælle om deres hverdag ud fra de angivne spørgsmål. Som med alle andre afsluttende mundtlige øvelser i Sådan 1 er det hensigtsmæssigt at afvikle denne øvelse som det allersidste, således at kursisterne allerede har haft mulighed for at formulere nogle svar i skriftlig form i forbindelse med det skriftlige hjemmearbejde (7. Skriftligt hjemmearbejde: Min hverdag, side 106). Samtidig bør man understrege over for kursisterne, at dette først og fremmest er en mundtlig øvelse, og at de derfor ikke må skrive noget på denne side (og ej heller kigge i deres skriftlige hjemmearbejde J. Kapitel 14 I dette kapitel møder kursisterne for første gang spørgsmål, der optræder uden inversion (fx: Du er italiener, ikke? og Din mand taler ikke dansk, vel? ). Erfaringsmæssigt er spørgsmål uden inversion ikke noget, der volder kursisterne større besvær (de kender det bl.a. fra engelsk og andre sprog), men det kan alligevel være en god idé lige at give kursisterne et par kommentarer med på vejen, når man gennemgår kapitlets universer: Adverbierne ikke og vel fungerer som parentetiske led, når de optræder i spørgsmål af typen Du er italiener, ikke? / Din mand taler ikke dansk, vel?. I begge spørgsmålskonstruktioner spørges der til et udsagn, som afsenderen forventer eller formoder, at modtageren vil være enig i/ bekræfte. Begge konstruktioner består af en simpel fremsættende sætning Du er dansker / Din mand taler ikke dansk der så efterfølges af en spørgende hovedsætning, hvor verbal + subjekt oftest blot er underforstået: Du er dansker, (er du) ikke? / Din mand taler ikke dansk, (gør han) vel?. I Variationer A, B og C på side 108 gives der nogle eksempler på ikke og vel som parentetiske led, hvor subjekt og verbal er henholds- Sådan 1 Lærervejledning 25

26 vis underforstået og ekspliciteret. I gennemgangen af disse variationer kan man med fordel påpege, at der således også i disse typer spørgsmål faktisk er inversion, men at inversionen så at sige gemmer sig i det underforståede verbal + subjekt i de parentetiske led ikke og vel. I universerne er der derudover fokus på diverse frekvente kortsvar, hvor vi svarer med det samme verbum som det, der indgår i spørgsmålet (Fx Kan du tale russisk? Ja, det kan jeg godt ). Kursisterne har allerede fået en systematisk introduktion til sådanne kortsvarsstrukturer i kapitel 9, så dette er en mulighed for igen at henlede kursisternes opmærksomhed på fænomenet. Infoboks om brugen af de parentetiske led ikke og vel, side 107 De to bokse mellem universerne viser de svarmuligheder, man har, når man enten er enig eller uenig i de udsagn, der fremsættes i spørgsmålene uden inversion. Udtaleøvelser 3A og 3B, side 109 I disse to øvelser øves udtalen af en række verber i infinitiv og nutid, med særlig fokus på henholdsvis reduktion og assimilation af e-endelsen i infinitiv: I øvelse 3A arbejdes der med reduktion (fx snakke = snαg) og i 3B med assimilation (fx tale = taaal). Lytteøvelse, Kim og Daniel, side 110 I denne lytteøvelse skal kursisten svare på 15 spørgsmål, som bl.a. relaterer sig til dato, klokkeslæt samt ordstof, der omhandler arbejde, studier og sprog. Grammatik, side 111 I de to grammatikøvelser skal kursisterne svare på spørgsmål uden inversion. De skal være både enige og uenige i en række udsagn, hvori indgår de parentetiske led ikke og vel. Mundtlig kommunikation 6B. Spørgsmål og svar, side 113 Her kan læreren med fordel opmuntre kursisterne til at tage et svømmetag ud på det dybe vand og benytte sig af spørgsmål med, ikke? og, vel? og derefter svare med hhv. jo og nej. Kapitel 15 Dette er et af pausekapitlerne i Sådan 1, og der introduceres altså ikke nogen afgørende nye grammatiske fænomener. Kursisterne har allerede fået en grundig introduktion til modalverberne i kapitel 6, og i dette kapitel har vi så valgt endnu engang at fokusere på brugen af modalverber i dansk. Det gennemgående tema i både universerne og kapitlet i øvrigt er nær fremtid: Hvad skal du lave i aften?, Hvad skal du lave i weekenden?, Vil du med i byen på lørdag? osv. Læseøvelse, Ditte skriver en , side 117 Denne lidt specielle læseøvelse består af en mail, som kursisterne læser derhjemme, og så et opfølgende rollespil i klassen den efterfølgende mødegang (se instruktionerne i bogen). Kursisterne plejer at klare rollespillet uden problemer, og de får samtidig mulighed for at få brugt en masse modalverber i en lidt friere mundtlig form, idet mailen og flere af de spørgsmål i mailen, som de skal bruge i rollespillet er fyldt med modalverber. I det skriftlige hjemmearbejde (side 120) skal kursisterne besvare mailen og får derved også lejlighed til at arbejde med modalverberne i skriftlig form. Grammatik, side I den første grammatikøvelse, 5A, får kursisterne endnu engang lejlighed til at arbejde med modalverber. Grammatikøvelse 5B, der omhandler brugen af de, det, den og der, er en noget mere krævende øvelse, og det er derfor ganske vigtigt, at man tager sig god tid til at gennemgå og forklare eksemplerne i bogen, inden kursisterne går hjem og prøver at løse opgaven på egen hånd. En grammatikøvelse som denne vil altid være svær, men brugen af de, det, den og der er et så grundlæggende element i dansk, at kursisterne efter vores mening bør have mulighed for at arbejde med dette så tidligt i deres danskuddannelsesforløb som muligt (Af samme grund er dette en øvelse, der kommer igen i Sådan 2). Mundtlig kommunikation 6B. Klasseøvelse: Interview, side 120 Dette er endnu en øvelse, hvis overordnede formål er Sådan 1 Lærervejledning 26

27 at give kursisterne mulighed for at øve sig i brugen af modalverber (her primært skal og vil) i en lidt friere mundtlig form. om at indsætte ord, som relaterer sig til indkøbssituationer med andre ord møder kursisterne her ord og vendinger, som er hentet fra kapitlets universer og variationer. Kapitel 16 I dette kapitel møder kursisterne nogle af de ord og udtryk, vi ofte benytter, når vi ønsker at købe noget: Her lærer de bl.a. at spørge om prisen på en vare ( Hvad koster en is med fire kugler og flødeskum? ), at tilkendegive et ønske om at købe en vare ( Jeg vil gerne have en grovbolle med skinke og ost ) og at efterlyse en vare ( Undskyld, har I sojamælk? ). Derudover præsenterer Univers E + Variationer J kursisterne for nogle af de ord og vendinger, vi typisk anvender, når vi betaler med dankort. Infoboks om pronominel kongruens, side 121 Her fokuseres der på de personlige pronomeners kongruens på dansk: Når et personligt pronomen refererer tilbage til noget allerede kendt, skal pronomenet have samme form som det, der refereres til ( Hvad koster en is? Den koster 28 kroner osv.). I infoboksen på side 50 (kapitel 7) er der ligeledes fokus på pronominel kongruens, så denne infoboks tjener primært til påmindelse om noget, kursisterne har mødt før. Udtaleøvelse, side 123 Denne udtaleøvelse omhandler forskellige d-varianter: hårdt d [d] som i dag, blødt d [ ð ] som i hedder og stumt d [ ) som i vand. Man kan med fordel minde kursisterne om, at d et oftest er stumt i følgende konsonantkombinationer: -nd- (som i danskvand, undskyld, kvinde osv.) -rd- (som i jordbær, hård, ord osv.) -dt- (som i godt, midterste, lidt, rødt osv.) -ds- (som i plads, gods, spids osv.) -ld- (som i undskyld, hylde, kold, mild osv.) Lytteøvelse, Carsten og Morten på café, side 124 I denne huludfyldningsøvelse drejer det sig primært Grammatik, side 125 I dette kapitel er der kun en enkelt grammatikøvelse, der her byder på repetition af adjektiverne anvendt i positivformen. I øvelsen skal kursisterne indsætte adjektivet i den rigtige form: ubestemt/ bestemt, ental/ flertal. Man kan i denne forbindelse minde kursisterne om oversigten over adjektivernes bøjning i kapitel 8. Mundtlig kommunikation 6B. Klasseøvelse, side 127 Tanken er her, at kursisterne skal gå rundt i klassen og øve dialogerne med 2-3 klassekammerater. Det er oplagt at give kursisterne mulighed for at øve sig på forskellige indkøbssituationer, da kapitlets ordstof lægger op til dialoger, som ville kunne reproduceres ude i den virkelige verden. Vores erfaring er også, at kursisterne finder det både morsomt og givende at gennemspille disse korte og hverdagsrelevante dialoger. Kapitel 17 Det primære fokus i dette kapitel er brugen af hhv. dynamiske retningsadverbier og statiske stedsadverbier, både i deres rene form (hen/ henne, ud/ ude osv.) og i de hyppigt anvendte kombinationer med stedsadverbierne her og der (herhen/ derhenne, derud/ herude osv.) Infobokse om dynamiske og statiske adverbier, side 129 Vi vil anbefale, at man kort gennemgår eksemplerne i disse to infobokse for at sikre sig, at alle kursister forstår begrebsmodsætningen dynamisk statisk. Derudover er det også en god idé kort at arbejde med udtalen af disse adverbier, fx ved at læse eksemplerne sammen i plenum og samtidig gøre opmærksom på, at de dynamiske adverbier alle har stød (med Sådan 1 Lærervejledning 27

28 undtagelse af op ), mens de samme adverbier i statisk form omvendt udtales uden stød (og typisk også med assimileret e-endelse). der grammatisk fokus på planlagt fremtid ( Jeg skal til Frederikshavn på onsdag ) versus regelmæssig tid ( Jeg tager derned et par gange om måneden ). Udtaleøvelser, side 130 I disse to udtaleøvelser vender vi tilbage til øvelser, kursisterne har mødt før i Sådan 1. Udtalen af konsonanten r er tit svær at få styr på for mange kursister, så ligesom i udtaleøvelse 3B i kapitel 4 får kursisterne her mulighed for at arbejde med de forskellige r-varianter. I udtaleøvelsen i kapitel 7 præsenteres kursisterne for første gang for verbalforbindelser med enhedstryk, og her møder de så fænomenet igen i øvelse 3B. Lytteøvelse, side 131 Man kan hjælpe kursisterne godt på vej i deres arbejde med lytteøvelsen derhjemme, hvis man på forhånd gør opmærksom på, at disse fire dialoger alle indeholder en række eksempler på både dynamiske og statiske adverbier. Grammatik, side I tråd med kapitlets overordnede fokus skal kursisterne i øvelse 5A arbejde med dynamiske og statiske adverbier. I øvelse 5B samles der op på nogle af de præpositioner og præpositionsforbindelser, kursisterne har mødt i tidligere kapitler (her primært præpositioner hentet fra kapitel 1-5). Præpositioner og præpositionsforbindelser er et notorisk svært grammatisk område, så derfor mener vi, det er vigtigt at give kursisterne mulighed for at arbejde med dette, gerne flere gange (Kapitel 21 indeholder ligeledes en grammatikøvelse omhandlende præpositioner og præpositionsforbindelser, denne gang med præpositioner hentet fra kapitel 6-21). Kapitel 18 Univers D, side 135 Det er en god idé at understrege brugen af de to tidsadverbialer først og så i dette univers, da de er meget hyppigt anvendte markører af temporal rækkefølge. Univers D og G, side Man bør kort kommentere betydningen af verbet at komme i disse to universer: Kursisterne er vant til at arbejde med verbet i betydningen at ankomme, men her optræder verbet i stedet i betydningen at bevæge sig hen mod et sted som i Hvordan kommer du derop? i Univers D og Hvordan kommer du ind til Danskcentralen? i Univers G (Hvis man bruger engelsk som referencesprog i undervisningen, kan man minde kursisterne om, at hvor de hidtil har mødt verbet at komme i betydningen to come / to arrive, bruges verbet her i betydningen to get somewhere ). Univers E, side 135 Her kan man med fordel minde kursisterne om, at vi på dansk meget tit bruger verbet at tage i betydningen at transportere sig noget, der typisk volder kursisterne problemer, da de ofte gerne vil benytte sig af det engelskinspirerede gå (en klassisk ordvalgsfejl, som når kursisterne fx siger: Jeg går til London på fredag ). At tage i betydningen at transportere sig er i øvrigt blevet tematiseret i kapitel 9, så dette er ikke første gang, kursisterne oplever denne brug af verbet (Kapitel 9, infoboks side 69). Udtaleøvelse, side 137 Denne udtaleøvelse viser eksempler på forskellige adresser i Danmark. Her bør der især fra lærerens side være fokus på tal og ordenstal. Kapitel 18 handler om adresse og transportvaner: om lokalisering og transport til og fra en given lokation. I universerne spørges der således til, hvor folk bor, hvad deres adresse og telefonnummer er, hvordan de kommer til og fra arbejde osv. Desuden er Læseøvelse, side Læseøvelsen rummer fire korte tekster, som hver især skildrer forskellige måder, man kan bo på. Til teksterne hører en række spørgsmål, som kursisterne skal besvare to og to. Sådan 1 Lærervejledning 28

29 Grammatikøvelser, side Øvelse 5A: I denne øvelse skal kursisten indsætte et passende personligt pronomen i enten nominativ eller oblik form. Øvelsen er en repetitionsøvelse, som dels skal agere som en slags huskepille for de kursister, som har problemer med pronominerne, dels tjene som en succesoplevelse for de kursister, som umiddelbart finder øvelsen let. Også grammatikøvelse 5B. er repetition: Her får kursisterne endnu engang lejlighed til at arbejde med brugen af nutid og infinitiv hhv. med og uden at. Mundtlig kommunikation 6B. Interview pararbejde, side 141 I denne øvelse skal kursisterne bruge kapitlets ordstof i en lidt friere mundtlig form. Kursisterne skal, to og to, interviewe hinanden om aspekter, der omhandler boligforhold og adresse, postnummer, adresse etc. Kursisterne skal bruge de 10 spørgsmål som udgangspunkt for deres interview spørgsmål, som de allerede har besvaret i skriftlig form i forbindelse med det skriftlige hjemmearbejde i kapitlet (7. Skriftligt hjemmearbejde, side 141). Udtaleøvelse: verber, side 145 Denne øvelse fungerer både som udtaleøvelse og som grammatisk oversigt over verbernes bøjningsformer i hhv. infinitiv, nutid, datid og førnutid. Vi anbefaler, at man først kort forklarer de forskellige bøjningsmønstre og dernæst læser samtlige verber i plenum: Læreren læser højt, kursisterne gentager i kor, og læreren kommenterer og retter udtale undervejs. I øvelsen optræder der adskillige verber med hjælpeverbet er (eller både har og er). Hvis man som lærer her bliver bedt om at forklare brugen af hhv. er og har som hjælpeverbum, vil vi anbefale, at man henstiller til, at det vil blive tematiseret i det efterfølgende kapitel (Kapitel 20, side 152). Læseøvelser, Ekaterina og Amélie og Jan og Niels, side I forlængelse af kapitlets overordnede fokus på verbaltiderne datid og førnutid indeholder de to læseøvelser en række eksempler på datid og førnutid. De opfølgende arbejdsspørgsmål til begge øvelser giver således kursisterne mulighed for at øve sig i brugen af disse nye verbaltider. Kapitel 19 I dette kapitel møder kursisterne for første gang verbaltiderne datid og førnutid. I de forudgående 18 kapitler har vi valgt udelukkende at arbejde med verber i infinitiv og nutid (og enkelte steder imperativ), så på dette tidspunkt er kursisterne erfaringsmæssigt klar til at prøve kræfter med disse to nye verbaltider. Infoboks om datid og førnutid, side 143 Det er vigtigt at gennemgå eksemplerne i denne infoboks og forklare brugen af hhv. datid og førnutid for kursisterne (Det skal understreges, at denne infoboks kun beskriver verbaltiderne datid og førnutid, som de optræder i Sådan 1, og at der derfor ikke er tale om nogen udtømmende oversigt over disse tiders mange anvendelsesmuligheder). Grammatik, side 148 I tråd med kapitlets overordnede fokus på verbaltiderne datid og førnutid skal kursisterne i både 5A og 5B arbejde med disse to nye verbaltider. Det er som altid vigtigt at gennemgå og forklare de viste eksempler i begge øvelser. Mundtlig kommunikation 6B, 6C og 6D, side Kapitel 19 indeholder hele tre mundtlige opgaver ud over dialogerne (6A), da vi gerne vil give kursisterne mulighed for at arbejde med verbaltiderne datid og førnutid på flere forskellige måder. Da kapitlet i forvejen er ganske omfangsrigt er det ikke givet, at man på meget intensive undervisningsforløb med relativt få lektioner til rådighed vil kunne få tid til at lave alle tre øvelser i klassen. Er man i tidsnød og tvunget til at springe noget af det mundtlige arbejde over, vil vi anbefale, at man i det mindste laver øvelse 6C: Denne øvelse genbruger mere eller mindre direkte ordforrådet i kapitlets universer og giver således kursisterne en oplagt mulighed for at få indarbejdet det centrale ordforråd i kapitlet i en lidt friere mundtlig form. Sådan 1 Lærervejledning 29

30 Kapitel 20 I dette kapitel bygges der videre på datid og førnutid, denne gang dog med særlig fokus på hjælpeverberne er og har i førnutid. På side 152 præsenteres kursisterne for en oversigt over brugen af hjælpeverberne er og har, da vi mener, at man bør tage tyren ved hornene og med det samme introducere kursisterne for dette komplicerede fænomen. Dermed ikke være sagt, at kursisterne fra første dag lærer at benytte de to hjælpeverber korrekt hver gang, de er i spil, men med denne korte introduktion til fænomenet bliver de i det mindste gjort bevidste om, hvornår vi bruger det ene eller det andet hjælpeverbum. (Bemærk, at vi i oversigten på side 152 har valgt ikke at omtale de kopulative verber. De kopulative verber er fåtallige, og de to mest frekvente at være og at blive kan man nemt forklare i førnutid: har været beskriver en tilstand og ikke en forandring med subjektet, hvorimod er blevet i udgangspunktet altid signalerer en forandring med subjektet fra en tilstand til en anden). Infoboks, side 153 Denne infoboks illustrerer, hvordan vi på dansk refererer til en bestemt dag versus et bestemt tidspunkt på dagen ( Jeg tog hjem i søndags versus Jeg tog hjem søndag morgen ): Her pointeres det over for kursisterne, at vi ikke længere bruger en præposition (som i i søndags ), når vi præciserer tidspunktet på dagen: Jeg tog hjem søndag morgen. Lytteøvelse, Fætter Troels fra Bornholm, side Denne lytteøvelse er en huludfyldningsøvelse, hvor kursisterne især skal fokusere på at vælge de rigtige verbaltider. Grammatik, side 156 I øvelse 5A fokuseres der igen på verbernes tider. I denne øvelse skal kursisten vælge mellem nutid og infinitiv. Øvelse 5B er en repetitionsøvelse, som omhandler inversion efter adverbial. Mundtlig kommunikation, 6B. Klassearbejde: Lørdag aften, side 157 Her lægges der op til mundtlig kommunikation i en noget friere form, idet kursisterne skal interviewe hinanden om, hvad de foretog sig den foregående lørdag. Ideen er selvfølgelig, at de skal gøre brug af datidsformen. Inden kursisterne slippes løs, bør man kort gennemgå eksemplerne i infoboksen nederst på siden ( Husk inversion ): Ud over at minde kursisterne om inversion ved foranstillet adverbial viser eksemplerne, hvordan de kan angive temporal rækkefølge i fortiden ved at benytte adverbierne først og så. Derved undgår man, at kursisterne forsøger at gøre brug af førdatid. Skriftligt hjemmearbejde, side 158 Kursisterne skal her besvare en mail fra vennen Henrik. De understregede passager i Henriks mail lægger op til, at kursisterne benytter både datid og førnutid. Kapitel 21 Kapitel 11 er det første opsamlingskapitel i Sådan 1, og kapitel 21 er det andet: Det primære sigte med dette kapitel er at give kursisterne mulighed for at samle op på det mest centrale ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger i kap Derfor præsenteres der ikke en masse nye grammatiske fænomener i kapitlet, som kursisterne skal forholde sig til. Ligesom kapitel 11 er kapitel 21 ganske omfangsrigt, og man bør nok regne med at afsætte en hel mødegang til gennemgangen af kapitlet (ud over den sædvanlige introduktion til kapitlet mødegangen før). Universerne og variationerne præsenterer nogle sproghandlinger, der må siges at være velkendte på de fleste danskhold: at undskylde for at komme for sent, at melde afbud til danskundervisningen, at forklare et fravær fra undervisningen, at spørge til det kommende danskkursus osv. Universerne og variationerne byder således på ord og udtryk, som er ganske nyttige at lære for langt de fleste kursister. Sådan 1 Lærervejledning 30

31 Infoboks om modalverbernes bøjningsformer, side 159 I Univers A optræder modalverbet skulle i datid, og derfor har vi valgt her kort at præsentere kursisterne for modalverberne kunne, ville, skulle og måtte i infinitiv, nutid, datid og førnutid. Kursisterne har mødt modalverber flere gange før i Sådan 1 og burde således være rimelig fortrolige med disse verber på dette tidspunkt. Men da dette som sagt er første gang i bogen, de ser et modalverbum i datid, bør læreren derfor kort gennemgå infoboksen, herunder øve udtalen af alle fire modalverber i alle fire tider med kursisterne. Lytteøvelse, side 161 Lytteøvelsen består af fire korte dialoger, der alle gør brug af nogle af de ord og udtryk, kursisterne har mødt i kapitlets universer og variationer. Derudover indeholder flere af dialogerne eksempler på modalverberne kunne, skulle og ville i datid; dette kan man med fordel nævne for kursisterne, inden de går hjem og lytter til øvelsen, for på den måde at hjælpe dem godt på vej med deres hjemmearbejde. Opsamlingsøvelse (kapitel 12-21), side 167 Dette er den anden af de to opsamlingsøvelser i Sådan 1. Hvor opsamlingsøvelsen i kapitel 11 består af 45 spørgsmål løftet fra de vigtigste universer i bogens første 11 kapitler, er der denne gang 47 spørgsmål, som er hentet fra universerne i bogens sidste 10 kapitler. Opsamlingsøvelsen giver kursisterne mulighed for endnu engang at arbejde med det mest centrale ordforråd/ de mest centrale sproghandlinger i kapitel 12 til 21, denne gang i en noget friere form. Det er vores erfaring, at kursisterne er ret glade for denne øvelse og hvad vigtigere er, så kan den også give læreren (samt kursisten selv!) et ganske godt fingerpeg om, i hvor høj grad vedkommende har tilegnet sig det ordforråd og de sproghandlinger, han/ hun har mødt i bogens sidste 10 kapitler. Det er derfor vigtigt at afsætte rigeligt med tid til denne opgave. Læseøvelse (klassearbejde!), Fra Chicago til Vejle, side Dette er en af de ekstra øvelser i kapitel 21, som vi vil anbefale, man laver i klassen. Har man ikke så god tid, kan man afvikle øvelsen forholdsvis hurtigt, men ellers er det en øvelse, som man med fordel kan bruge en masse tid på, da kursisterne her får endnu en lejlighed til at træne deres læseforståelse samt øvet sig i at formulere spørgsmål og så plejer det at være en øvelse, som de fleste kursister synes er ret underholdende. Grammatik, side 164 Dette er anden gang i Sådan 1, at kursisterne får mulighed for at arbejde med nogle af de præpositioner og præpositionsforbindelser, som de har mødt indtil flere gange tidligere i bogen. I grammatikøvelse 5B i kapitel 17 blev der samlet op på nogle af de præpositioner, kursisterne har mødt i kapitel 1-5; i denne øvelse samles der så i stedet op på nogle af de præpositioner, som er anvendt i kapitel Sådan 1 Lærervejledning 31

32 Vokalskemaet, side 168 I de fleste udtaleøvelser i denne bog gør vi brug af en række fonetiske tegn, som de færreste kursister vil være bekendte med, når de begynder at lære dansk. Derfor er det overordentlig vigtigt, at man meget tidligt i undervisningsforløbet og allerhelst første mødegang afsætter lidt tid til at gennemgå vokalskemaet på side 168. Gør man det, så har kursisterne til gengæld en meget nyttig reference for hver enkelt vokallyd, når de i arbejdet med Sådan 1 skal forsøge at tilegne sig en nogenlunde korrekt dansk udtale. Vi vil altså anbefale, at man allerede første mødegang gennemgår vokalskemaet med kursisterne, ikke kun for at præsentere dem for de vigtigste vokallyde i dansk, men også fordi det er en oplagt mulighed for at gøre dem bevidste om nogle mere generelle udtaletræk. Med udgangspunkt i nogle af ordeksemplerne i vokalskemaet kan man bl.a. pointere følgende: En enkeltkonsonant imellem to vokaler betyder, at vokalen før konsonanten er lang (som i mase ), hvorimod dobbeltkonsonant næsten altid betyder, at den forudgående vokal er kort (som i masse ). Det er vigtigt at understrege, at herværende vokalskema ikke er en aldeles udtømmende oversigt over samtlige vokallyde i dansk. Vi har efter moden overvejelse valgt at præsentere, hvad vi mener er de 15 mest frekvente vokallyde, selv om vi er fuldt ud klar over, at listen kunne udvides til at omfatte endnu flere vokallyde. Der vil altid være diskussioner omkring vokalskemaer som dette: Nogle vil have flere vokallyde med, andre færre. Vi har dog af rent pædagogiske årsager forsøgt at begrænse os; fx har vi hverken medtaget de forskellige diftonger i dansk eller ekstremt små vokalvarianter af enkeltvokaler. Et eksempel kunne være spørgsmålet om, præcis hvor mange a-varianter man bør præsentere kursisterne for: I nogle lærebøger opereres der med to a er det flade [а] som i abe og det åbne [α] som i far mens andre lærebøger, herunder denne, opererer med tre a-varianter: det lange, flade [а] som i abe, det korte, lidt mere åbne [а] som i han og det åbne [α] som i far. Og der findes også lærebøger, der præsenterer kursisterne for hele fire forskellige a-varianter. At vi i dette tilfælde så er landet på tre a- varianter skyldes, at det erfaringsmæssigt har vist sig at være pædagogisk mest hensigtsmæssigt. Dobbeltkonsonant betyder ofte vokalsænkning (som i lige versus ligge ) (Har man god tid, kan man eventuelt supplere med andre eksempler som side versus sidde, vener versus venner, rune versus runde osv., osv.) Når konsonanten g kommer efter en vokal og efter- følges af vokalen e, så er g et næsten altid stumt (som i sige, læge, kage, uge ) Assimilation (som i sige, læge, kage, gade, uge, skole ) Meget ofte vokalsænkning ved vokaler, der op- træder før eller efter konsonanten r (som i far, rød, børn, går, for ) Sådan 1 Lærervejledning 32

33 5: Udskrifter af lytteøvelser Lytteøvelse kapitel 6 [audio 6.12] A: Hej Karoline! B: Hej Anne Sophie! Hvordan går det? A: Jamen, det går godt. Hvad med dig? Hvordan har du det? B: Jeg har det helt fint. Hvad hvor skal du hen? A: Jeg skal til tennis. B: Okay! Det lyder dejligt. Hvor spiller du tennis henne? A: Jeg spiller i en klub på Østerbro. B: Hvor tit spiller du? A: Jeg spiller 2 gange om ugen: hver mandag og torsdag. Og hvad med dig? Hvor skal du hen? B: Jeg skal på arbejde. A: Skal du på arbejde nu?! B: Ja, jeg arbejder som sygeplejerske, så jeg arbejder tit om aftenen. A: Nå, okay. Hvor arbejder du henne? B: Jeg arbejder på Hvidovre Hospital. A: Er du glad for dit arbejde? B: Ja, meget. For resten Frederik og jeg skal på stranden på lørdag vil du ikke med? A: Meget gerne! Hvornår skal vi mødes? B: Hvad siger du til klokken 11? A: Det er perfekt. Nå, du jeg skal til tennis nu. Vi ses på lørdag klokken 11. B: Ja, vi ses hej hej! A: Hej hej! Sådan 1 Lærervejledning 33

34 Lytteøvelse kapitel 8 [audio 8.12 ] På udsalg Pernille: Waauw, se lige den her Gucci-taske. Den er vildt fed! Og så er den på tilbud! Marie: Ja, den er flot. Hvad koster den? Pernille: Lad mig lige se. Den koster kun 799. Marie: Ja, det er billigt. Jeg er nu ret vild med Prada-tasker. Men de er normalt alt for dyre. Pernille: Hey, prøv lige at se her. De har også mange billige sko! Marie: Fedt! Jeg mangler et par højhælede, røde sko. Jeg skal nemlig til min fætters bryllup om tre uger. Pernille: De her røde sko er rigtig smarte. Og så koster de kun 1299! Marie: 1299! Det er for dyrt! Pernille: Her er et par flotte spanske sko, og de er næsten røde Marie: Røde!? De er jo lyserøde! Og hælene er også alt for høje! Jeg kan da ikke komme til min fætters bryllup i et par høje, lyserøde sko! Pernille: Okay, okay. Hvad så med dem her? Marie: Ja, farven er flot, men de er jo helt flade. Jeg tager ikke til bryllup i flade sko! Pernille: Hvorfor ikke?! Det er nemt at danse i flade sko! Marie: Ja, ja! Den er god med dig. Lad os finde en anden butik. Sådan 1 Lærervejledning 34

35 Lytteøvelse kapitel 10 Dialog 1 [audio 10.20] A: Hvor gammel er du? B: Jeg er 27. A: Hvad med din mand? Hvor gammel er han? B: Han bliver snart 30. A: Nå! Hvornår har han fødselsdag? B: Den 24. april. Dialog 2 [audio 10.21] A: Hvornår er du født? B: Jeg er født den 19. oktober A: Så har du jo snart fødselsdag! Holder du så en stor fødselsdagsfest? B: Ja, det gør jeg. Og du skal også med! Dialog 3 [audio 10.22] A: Hvor gamle er dine forældre? B: Min mor er 54, og min far er 61. A: Hvornår har din mor fødselsdag? B: Det har hun den 31. juli. Dialog 4 [audio 10.23] A: Har du nogen søskende? B: Nej, det har jeg ikke. Jeg er enebarn. Har du nogen søskende? A: Ja, jeg har tre: to brødre og en halvsøster. Sådan 1 Lærervejledning 35

36 Lytteøvelse kapitel 12 [audio 12.15] Patrick Patrick arbejder som pædagogmedhjælper i en børnehave i Odense. Han arbejder 37 timer om ugen, og han er glad for sit arbejde. I sin fritid har Patrick rigtig travlt, for han svømmer tre gange om ugen, og han cykler og løber også et par gange om ugen. Patrick elsker at dyrke sport. Han er vild med at svømme, og han kan også godt lide at løbe og cykle lange ture. 3-4 gange om året deltager han i forskellige triatlonkonkurrencer i Danmark, Sverige og Norge. Til næste forår skal han til New York. Her skal han løbe New York maraton. Det glæder han sig meget til. Sådan 1 Lærervejledning 36

37 Lytteøvelse kapitel 14 [audio 14.13] En samtale i S-toget Det er lørdag den 23. maj. Klokken er ti minutter over ni om morgenen. Kim sidder i S-toget. Han er på vej til Hillerød for at besøge sine forældre. Hans mor har nemlig fødselsdag. I S-toget møder Kim sin studie-kammerat Daniel. Daniel og Kim læser økonomi sammen på Københavns Universitet. Kim: Hej Daniel! Hvad laver du her? Daniel: Hej Kim! Godt at se dig! Jeg er på vej på arbejde. Kim: På arbejde? Arbejder du ikke i København? Daniel: Nej, det gør jeg ikke. Jeg arbejder i en vinforretning i Hillerød hver lørdag. Kim: Nå for søren! Men du arbejder også stadig i Magasin, ikke? Daniel: Nej, ikke længere. Nu arbejder jeg kun i Hillerød. Kim: Hvad med din kæreste bor hun ikke stadig i Sverige? Daniel: Jo, Anika bor stadig i Malmø. Men vi flytter snart sammen i min lejlighed på Nørrebro. Kim: Spændende. Din lejlighed er også ret stor, ikke? Daniel: Næh, det er faktisk kun en toværelses. Kim: Nå, okay. Hvad med Anika? Går hun så til dansk? Daniel: Nej, det gør hun ikke. Men hun begynder i august. Hun skal gå til dansk to gange om ugen. Om mandagen og onsdagen. Kim: Og hvad med dig? Du går da ikke til svensk, vel? Daniel: Jo, det gør jeg faktisk. Jeg vil gerne kunne tale svensk med mine svigerforældre, så jeg går til svensk én gang om ugen. Kim: Svensk er ret nemt, er det ikke? Daniel: Hmm jo, udtalen er ret nem, men grammatikken er faktisk lidt svær. Kim: Men dine svigerforældre kan da godt forstå dansk, ikke? Daniel: Jo, men ikke så godt. Kim: Nå, okay. Så må du hellere lære noget svensk! Daniel: Jag försöker... Sådan 1 Lærervejledning 37

38 Lytteøvelse kapitel 16 [audio 16.19] Carsten og Morten på café Det er torsdag eftermiddag, og Carsten og Morten er på café. De sidder og kigger på menukortet, for de er begge to rigtig sultne. Carsten: Åh, jeg er helt vildt sulten! Morten: Det er jeg også! Hvad siger du til en sandwich med røget laks? Carsten: Aaarj, jeg kan ikke så godt lide fisk. Morten: Nå, okay. Hvad vil du så have? Carsten: Jeg vil gerne have en kyllingesalat. Morten: Det lyder også lækkert. Carsten: Og så vil jeg også gerne have en blåbærmuffin til dessert. Nej, to. Morten: To blåbærmuffins? Carsten: Ja, hvorfor ikke? Jeg er hundesulten! Morten: Ja, okay. Carsten: Hvad med dig? Skal du ikke også have en blåbærmuffin? Morten: Nej, jeg kan ikke fordrage blåbær. Carsten: Hvad så med nogle pandekager? De laver nogle rigtig gode pandekager her. Morten: Mmmm pandekager! Med sirup, sukker og solbærsyltetøj? Carsten: Ja, du kan få både sirup, sukker og solbærsyltetøj. Morten: Jamen, så vil jeg have fem af dem. Og et stort glas cola. Hvad med dig? Hvad skal du have at drikke til? Carsten: Jeg skal bare have et glas vand. Og så en kop kaffe bagefter. Sådan 1 Lærervejledning 38

39 Lytteøvelse kapitel 17 Dialog 1 [audio 17.16] A: Hvor skal du hen? B: Jeg skal ned i kiosken og købe en sandwich. A: Vil du ikke købe en pakke tyggegummi til mig? B: Jo, selvfølgelig. Dialog 2 [audio 17.17] A: Hvor skal du hen? B: Jeg skal ud til Amager Strandpark. Vil du med derud? A: Jeg har desværre ikke tid. Jeg skal ind på Hovedbiblioteket. B: Nå, okay. Vil du så med på stranden i morgen? A: Det kan jeg desværre heller ikke. Jeg skal besøge min søster ovre i Malmø. B: Hvornår tager du til Malmø? A: Jeg tager derover i morgen tidlig. Dialog 3 [audio 17.18] A: Hvor er Peter henne? B: Han er ude i haven. A: Nå! Hvad laver han derude? B: Han sidder og læser avis. Dialog 4 [audio 17.19] A: Er du hjemme i weekenden? B: Nej, det er jeg ikke. Vi skal op i vores sommerhus. A: Hvor ligger jeres sommerhus henne? B: Det ligger i Skagen. A: Åh, det lyder dejligt. Der er så smukt deroppe. Sådan 1 Lærervejledning 39

40 Lytteøvelse kapitel 20 [audio 20.12] Fætter Troels fra Bornholm Katrine: Har du haft en god weekend? Charlotte: Ja, det har jeg. Det var en rigtig sjov weekend. Katrine: Nå, hvad lavede du? Charlotte: Jeg var til fødselsdag på Bornholm. Min fætter Troels blev 30. Katrine: Troels er det ikke ham den høje, flotte landmand? Charlotte: Jo, det er rigtigt. Han holdt en kæmpe fest for hele familien og alle sine venner. Katrine: Det lyder sjovt. Charlotte: Det var det også. Det var en rigtig hyggelig fest. Vi spiste og drak og dansede hele natten. Katrine: Dansede du? Jeg har aldrig set dig danse! Charlotte: Selvfølgelig gjorde jeg det! Jeg dansede med en masse af Troels venner. Katrine: Hvornår tog du derover? Charlotte: Jeg tog derover allerede i torsdags. Katrine: I torsdags!? Hvorfor tog du af sted så tidligt? Charlotte: Jeg skulle hjælpe Troels med at købe ind og lave mad til festen. Katrine: Kan Troels lave mad? Charlotte: Ja, han er en rigtig god kok! Og han elsker at lave mad. Katrine: Hvornår kom du tilbage til København? Charlotte: Jeg kom hjem i går aftes. Katrine: Sig mig, er Troels stadig single? Charlotte: Troels!? Ja, det er han. Han er jo lidt genert. Katrine: Jeg har aldrig været på Bornholm. Charlotte: Har du ikke?! Så skal du da besøge Troels! Han vil helt sikkert gerne vise dig alle de smukke steder på Bornholm. Katrine: Det er en rigtig god idé. Har du hans telefonnummer? Charlotte: Selvfølgelig. Et øjeblik. Det er Katrine: Tusinde tak. Jeg glæder mig allerede! Sådan 1 Lærervejledning 40

41 Lytteøvelse kapitel [audio 21.13] A: Undskyld, jeg kommer for sent. Jeg skulle arbejde over. B: Det er helt i orden. Har du meget travlt på arbejdet for øjeblikket? A: Ja! Siden januar har jeg haft utrolig travlt. I øjeblikket arbejder jeg omkring 55 timer om ugen. B: Ja, det er mange timer. A: Jeg skal også arbejde meget i næste uge, så jeg kan desværre ikke komme til dansk på mandag. B: Det er okay. Du kan bare maile dit hjemmearbejde til mig. A: Det er en aftale. 2. [audio 21.14] A: Hvorfor kom du ikke til firmafesten i fredags? B: Jeg kunne desværre ikke. Jeg skulle til min svigermors 60-års fødselsdag. A: Var det en hyggelig fødselsdag? B: Ja, det var det. Vi fik rigtig lækker mad og hørte en masse god, gammel dansk musik. 3. [audio 21.15] A: Hvorfor er Laura ikke til dansk i dag? B: Hun er syg. A: Hvor længe har hun været syg? B: Hun har været syg i over en uge nu. Hun har influenza. A: Så vil jeg sende hende en sms og ønske hende god bedring! 4. [audio 21.16] A: Du var ikke med til julefrokosten i fredags, vel? B: Jo, det var jeg faktisk. A: Jamen, var du ikke syg i hele sidste uge? B: Jo, men jeg blev heldigvis rask i løbet af fredagen, og jeg ville rigtig gerne med til julefrokosten! Men jeg så ikke dig til festen var du syg? A: Nej, men jeg kunne desværre ikke komme. Jeg skulle hjælpe min kærestes bror med at flytte. B: Nå, det var ærgerligt. Vi holder jo kun julefrokost én gang om året! A: Ja, det er rigtigt. Og næste år vil jeg også gerne med! Sådan 1 Lærervejledning 41