WRAPHØ OG HØ FORBEDRER MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN
|
|
- Claus Thøgersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 WRAPHØ OG HØ FORBEDRER MAVESUNDHED HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR To gange daglig tildeling af 50 g tørt hø eller wraphø pr. slagtesvin reducerer frekvensen af maveforandringer uden at påvirke produktionsresultaterne negativt. Der er behov for udvikling af systemer til rationel håndtering af stråfoder. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING ELSE VILS OG HELLE MØLGAARD SOMMER UDGIVET: 23. NOVEMBER 2018 Dyregruppe: Fagområde: slagtesvin ernæring Sammendrag Der var statistisk sikker effekt på mavesundheden ved tildeling af både wraphø og tørt hø til slagtesvin. Slagtesvin i grupperne, der fik tildelt wraphø og hø, havde en statistisk sikker lavere forekomst af mavesårsscore mellem 6 og 10 i forhold til kontrolgruppen, der ikke fik stråfoder. Mens kontrolgruppen havde en forekomst på 93,2 % mavescore 6-10, havde wraphø- og hø-grupperne en forekomst på hhv. 44,6 % og 47,4 %. Der var ikke forskel mellem gruppen med hø og gruppen med wraphø (p=0,67). Der var ikke statistisk sikker effekt i daglig tilvækst, daglig foderoptagelse, foderforbrug pr. kg tilvækst og kødprocent, uanset om grisene fik tildelt wraphø eller tørt hø i forhold til kontrolgruppen, der ikke fik stråfoder. I foderopgørelsen blev der ikke korrigeret for energiværdi i wraphø og hø, da det ikke var muligt at registrere, hvor meget der faktisk blev ædt. Der blev tildelt 100 g. pr. gris pr. dag, men en del af det blev aldrig ædt men blev tilsvinet og fjernet. Hvis alle 100 g wraphø og hø var blevet ædt, kunne foderforbruget pr. kg tilvækst være påvirket med op til 0,02 FEsv, hvilket er ubetydeligt sammenholdt 1
2 med et andet virkemiddel mod mavesår, som er grov partikelfordeling i foder, der kan koste 0,1-0,15 FEsv pr. kg tilvækst. Tidsforbruget til håndtering af wraphø/hø var i gennemsnit 2,3 minutter pr. sti pr. dag fordelt på 0,9 minutter til tildeling og 1,4 minutter til rengøring af spaltegulvet før ny tildeling. Omkostninger til ekstra arbejde ved tildeling af wraphø eller tørt hø to gange dagligt i hele vækstperioden vil være urealistisk store under praktiske forhold. Indtil der er udviklet mere rationelle metoder til håndtering af stråfoder i stier med spaltegulv og rørudslusning, kan tildeling af wraphø eller hø især anvendes i perioder med mavesårsproblemer og i sygestier. Baggrund SEGES Svineproduktions strategi sigter mod at reducere forekomsten af alvorlige mavesår (score 8-10) til maks. 8 % hos slagtesvin og maks. 20 % hos søer i Indsatsen skal fremskaffe viden til reduktion af mavesår, uden at det forringer produktiviteten. Forekomsten af mavesår hos slagtesvin er meget besætningsafhængig, idet mange faktorer som bl.a. foderstruktur, foderforarbejdning, fodringssystem og sygdomsforekomst har betydning. Mange undersøgelser har vist, at melfoder og grovere foderstruktur reducerer forekomsten af mavesår sammenlignet med pelleteret foder [1-4], men også at anvendelse af melfoder forringer foderudnyttelse og daglig tilvækst sammenlignet med pelleteret foder [1-9]. I besætninger, der anvender pelleteret foder, vil foderudnyttelse og tilvækst således blive forringet, hvis det pelleterede foder erstattes med foder med grov partikelfordeling. Flere undersøgelser tyder på, at tildeling af stråfoder har effekt på forekomst af mavesår [9-11]. Halm tildelt til slagtesvin én gang dagligt på stiens lejeareal fra 10 gram op til gram pr. gris pr. dag reducerede andelen af maver med indeks 6-10 ca. 50 % til 30 %. En højere tildeling op til 500 gram pr. gris pr. dag reducerede ikke forekomsten af mavesår yderligere [10]. Tildeling af hel wraphø ad libitum i høhæk, svarende til 100 g pr. dag i hele vækstperioden, reducerede andelen af maver med indeks 6-10 fra 87 % til 22 % [11]. I denne afprøvning var der desuden en fastere konsistens af maveindholdet samt mere fyldte maver ved slagtning. Det er sandsynligt, at den gavnlige effekt på mavesundheden skyldes det fastere maveindhold [12]. Set i forhold til tidligere forsøg havde halm mindre effekt på mavesundheden end wraphø og groft formalet melfoder, ligesom effekten af strå i maven og konsistensen af maveindholdet ved halmtildeling var mindre end ved tildeling af wraphø [10]. Det er ikke undersøgt, om tildeling af wraphø har effekt på foderudnyttelse og tilvækst. Det er dog vigtig viden i vurderingen af, om den enkelte besætnings indsats skal være en grovere foderstruktur eller tildeling af wraphø ved problemer med mavesår. Stråfoder er vanskeligt at håndtere i svinestalde med spaltegulve og rørudslusning. Tildeling af strå i stier med spaltegulve bevirker i mange tilfælde svineri i stierne, bl.a. fordi stråene tilstopper 2
3 spalteåbningerne. I det tidligere forsøg [11] blev wraphøet tildelt via halmhække med en krybbe under for at minimere spild. Grisene fik dog hurtigt pillet wraphøet ud af hækken og ud på spaltegulvet, som kittede til, hvilket gav svineri på disse. Som indledning til nærværende forsøg blev det forsøgt at presse wraphøet i store 10 mm piller. Dette blev udført hos Dansk Dyrestimuli A/S på et anlæg beregnet til halmpiller. Til forsøget blev relativt tørt wraphø med et tørstofindhold på ca. 76 % anvendt. Alligevel var materialet for vådt, hvorfor det var nødvendigt at tilsætte 2/3 halm, for at presningen kunne lykkes rent teknisk. Det blev vurderet, at presning af wraphø til piller ikke er en farbar vej til at lette håndteringen og tildelingen til svin. Holdbarheden af wraphø er begrænset. Erfaringer har vist, at holdbarheden efter åbning af wrapballen er begrænset til syv dage i vinterperioden og to til fire dage i varme perioder. Såfremt der kan opnås samme positive effekt på mavesundheden med tørt hø som med wraphø, vil tørt hø være lettere at håndtere, hvad angår opbevaring og holdbarhed. Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten på mavesår og produktivitet ved daglig tildeling af 100 g wraphø eller hø til slagtesvin i hele vækstperioden. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i slagtesvinestaldene på Forsøgsstation Grønhøj. Der var 18 stier pr. sektion og otte grise pr. sti. Grisene blev fodret ad libitum i en Gropa-enkeltdyrsautomat, og der var én vandkop pr. sti. Gulvtypen var 1/3 drænet spaltegulv og 2/3 fuldspaltegulv. Grisene blev køns- og størrelsessorteret ved indsættelse. I forsøget indgik tre grupper med følgende behandlinger: Gruppe Kontrol Wraphø Hø Pelleteret tørfoder tildelt ad libitum Usnittet wraphø, 50 g pr. gris x 2 pr. dag + Usnittet hø, 50 g pr. gris x 2 pr. dag + Grisene indgik i forsøg ved ca. 32 kg. En forsøgsenhed var en sti á otte grise, og forsøgsenhederne blev sammensat i hold á tre stier med samme køn og tilnærmelsesvis samme indsættelsesvægt. De tre stier i et hold fik hvert sit gruppenummer, hvilket vil sige hver sin forsøgsbehandling. 3
4 Registreringer Grisenes indsættelsesvægt og vægt ved mellemvejning blev registreret på stiniveau. Slagtevægt og kødprocent blev registreret fra slagteriafregning. Slutvægt blev beregnet som slagtevægt x 1,31. Døde, antibiotikabehandlede samt udtagne grise blev ligeledes registreret med dato og årsag. Grisenes mavesundhed blev registreret ved udtagning af maver fire gange i den periode, hvor grisene blev slagtet. Maverne blev sendt til USK-analyse på Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup. Definition og beskrivelse af maveindeks fremgår af Appendiks 1. Foder, wraphø og hø Der blev anvendt samme pelleterede foderblanding i alle tre grupper. Dosering af foder og registrering af foderforbrug pr. sti blev styret af et computerstyret fodringsanlæg fra Bopil. Nøjagtigheden på dosering af foder blev løbende kontrolleret. Der blev udtaget repræsentative foderprøver løbende gennem afprøvningen. Fire samleprøver heraf blev analyseret for FEsv, fytase, calcium og fosfor på Eurofins Steins Laboratorium. Fodersammensætning og analyseresultater fremgår af Appendiks 2. Gruppe 2 og 3 fik tildelt hhv. wraphø og hø, 50 g pr. gris på gulvet to gange dagligt med minimum syv timer imellem tildelingerne. Overskydende wraphø/hø blev fjernet fra stien før hver tildeling. Der blev anvendt wraphø og hø af dansk oprindelse for at minimere smittefare. Af wraphø og hø blev to prøver analyseret for FEsv (EFOSi), calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin og to prøver som Græsensilage, Norfor Nir. Analyseresultater fremgår af Appendiks 3. Figur 1. Foto af 50 gram wraphø og 50 gram hø ved siden af et A4-ark Håndtering af hø og wrap Tidsforbrug til håndtering af wraphø, hhv. hø blev registreret i én uge (syv dage) midt i afprøvningsperioden. Statistik Der blev udført statistiske analyser på daglig tilvækst, foderoptagelse, foderudnyttelse, kødprocent og mavesårsscore baseret på data for hele vækstperioden. I de fem forskellige modeller indgik følgende 4
5 forklarende variable: gruppe, startvægt, køn, stald, sti og hold, de to sidstnævnte blev modelleret som tilfældige variable. Stald blev modelleret som fikst effekt, da der kun var tre niveauer. Fordelingen af grisene ud i stierne i alle hold foregik systematisk (ikke randomiseret), så holdene hver for sig bestod af rene køn, hold var derfor konfunderet med køn. Strukturen i modellerne var hierarkisk, hvor sti var underordnet hold, og hold var underordnet stald. Alle analyserne, undtagen analysen for mavesår, blev modelleret som mixed modeller i Proc Mixed i SAS. Analysen for mavesår blev modelleret i Proc Glimmix i SAS, da mavesårsdataene efter opdeling 0-5 og 6-10 var binomial fordelte. Resultater og diskussion Analyser af foder, wraphø og hø Resultaterne af foderanalyserne viste, at der var en god overensstemmelse mellem det garanterede og det analyserede indhold i det anvendte færdigfoder, se Appendiks 3. Analyser af wraphø og hø viste, at såvel den anvendte wraphø som det anvendte hø var mere tørt end de gennemsnitlige tabelværdier. Energiværdierne var 0,19 FEsv pr. kg wraphø og 0,09 FEsv pr. kg hø. Forskellen skyldes formentlig, at fiberindholdet var lavere i wraphø end i hø. ph var 5,9 og 5,8 i hhv. wraphø og hø, hvilket sammen med det lave indhold af organiske syrer tyder på, at fermenteringsprocessen har været sparsom, se Appendiks 3. Mavesundhed Som det ses af Tabel 1, var der stor effekt af wraphø og hø på mavesårsscoren hos slagtesvin. Slagtesvin, der fik tildelt henholdsvis wraphø og hø, havde en statistisk sikker lavere forekomst af mavesårsscore mellem 6 og 10 i forhold til grise i kontrolgruppen. Mens kontrolgruppen havde en forekomst på 93,2 %, havde wraphø-og hø-grupperne en forekomst på hhv. 44,6 % og 47,4 %, se Tabel 1. Der var ikke forskel mellem gruppen med hø og gruppen med wraphø (p=0,67). Tabel 1. Mavesårsscore hos slagtesvin, pct. maver med indeks 6-10, LS-means værdier. Værdier med forskelligt bogstav, a,b, er signifikant forskellige Gruppe Kontrol Wraphø Hø P-værdi Antal maver undersøgt, stk Mavesår indeks 6-10, % 93,2 a 44,6 b 47,4 b 0,0001 5
6 Selvom effekten på mavesår score 6-10 i denne afprøvning ligger på et lidt lavere niveau, bekræftes resultaterne fra den tidligere wrapafprøvning [11], hvor tildeling af wraphø reducerede forekomsten af maver med indeks 6-10 fra 87 % i kontrolgruppen til 22 % i forsøgsgruppen. Samtidigt viser resultaterne, at tørt hø har samme effekt som wraphø. De statistiske analyser viste, at galte havde en signifikant større risiko for at få mavesårsscore på 6 eller over i forhold til sogrise (13 % point større). Vurdering af mængden af strå i maveindholdet viste, at tildeling af wraphø resulterede i mange strå i 73 % af maverne. Høgruppen påviste ligeledes mange strå i 77 % af maverne (Figur 3) % af grisene i gruppe 2 og 3 havde til gengæld ingen strå i maveindholdet. Dette tyder på, at 3/4-dele af grisene har ædt wraphø/hø kort tid før levering til slagteriet, men også at ikke alle grise æder stråfoder, selvom de får det tilbudt. Disse observationer er i overensstemmelse med en tidligere afprøvning [11]. Figur 2 viser typiske eksempler på maver uden og med strå. Figur 2. Foto af mave uden strå fra kontrolgruppen (tv) og mave med mange strå (th). Appendiks 4 indeholder fordelingen af mavesårsscoren i de tre grupper. Desuden vises to figurer, der illustrerer sammenhængen mellem mavesårsscore og fastfase. Fastfase angives som den sedimenterede fase i % af hele maveindholdet efter henstand i 24 timer. Maver med mavesårsscore under 6 havde alle en fastfase over 40 %. Måling af fast fase er tidligere vist at have en god korrelation til mavesårsscore [12]. 6
7 Produktivitet Der var ikke statistisk signifikant forskel i slagtesvinenes daglig tilvækst, daglig foderoptagelse, foderforbrug pr. kg tilvækst og kødprocent, uanset om grisene fik tildelt wraphø eller hø, se Tabel 2. Tabel 2. Produktionsresultater kg. Der er ikke korrigeret for energiværdi i wraphø og hø. Gruppe Kontrol Wraphø Hø P-værdi Hold indsat, stk Grise indsat, stk Vægt ved indsættelse, kg 32,7 32,6 32,7 Slagtevægt, kg 84,5 84,5 85,1 LS-means med p-værdier* Daglig tilvækst, g/dag ,88 Foderoptagelse, FEsv pr. gris pr. dag 3,01 3,05 3,01 0,27 Foderforbrug, FEsv pr. kg tilvækst* 2,78 2,81 2,79 0,50 Kødprocent 59,7 59,7 59,5 0,69 *) I foderopgørelsen er der ikke korrigeret for energiværdi i wraphø og hø, da det ikke var muligt at registrere, hvor meget der faktisk blev ædt. Der blev tildelt 100 g. pr. gris pr. dag, men en del af det blev aldrig ædt og blev i stedet tilsvinet og fjernet. Hvis alt wraphø og hø var blevet optaget, kunne foderforbruget pr. kg tilvækst være mindre end 0,02 FEsv højere i wrapgruppen og mindre end 0,01 højere i høgruppen. Dette er ubetydende sammenholdt med, at grov partikelfordeling i foder kan koste 0,1-0,15 FEsv pr. kg tilvækst. Appendiks 5 illustrerer de rå gennemsnitstal for produktivitet før og efter mellemvejning. Bemærk, at der ikke er regnet statistik på disse. Dødelighed og sygdomsbehandlinger Appendiks 5 viser ligeledes de rå gennemsnit for % døde og udtagne grise samt behandlingsfrekvens og dødelighedsårsager. Bemærk, at der ikke er regnet statistik på disse, da forsøget ikke var dimensioneret til det. Det er derved ikke muligt at fastslå, om de numeriske forskelle skyldes tilfældigheder. Tidsforbrug og håndtering Til håndtering af wraphø/hø blev der i gennemsnit brugt 2,3 minutter pr. sti pr. dag fordelt på 0,9 minutter til tildeling og 1,4 minutter til rengøring af spalterne før ny tildeling. Da wraphø og hø blev håndteret i samme arbejdsgang, blev tidsregistreringen samlet. Erfaringen var dog, at rengøringen var lidt mere bøvlet ved wraphø end ved hø, da det sad mere fast i spalteåbningerne, hvorimod tidsforbruget til tildeling af hø og wraphø var det samme. Omkostninger til ekstra arbejde ved tildeling af wraphø/hø to gange dagligt i hele vækstperioden vil være urealistisk store under praktiske forhold. Der er derfor behov for at videreudvikle metoder til tildeling af wraphø og hø til svin, som kan anvendes i praksis. 7
8 Mavesår hos grise i vækst kan udvikle sig hurtigt. Ligeledes kan en bedring af mavesundhed ske hurtigt. Dette er tidligere vist i forsøg, hvor et skift fra meget fint formalet til groft formalet melfoder reducerede forekomsten af grise med mavesår eller ar efter mavesår fra 95 % til 43 % og forbedrede derved mavesundheden signifikant allerede efter to uger [13]. Wraphø eller hø kan formentligt anvendes med succes i perioder med udbrud af mavesår i besætninger. Appendiks 6 viser fotos fra tildeling, rengøring og grise fra de forskellige grupper, henholdsvis 10 og 30 minutter efter tildeling. Konklusion To gange daglig tildeling af 50 g wraphø eller hø pr. slagtesvin reducerede antal grise med mavesår eller ar efter mavesår (mavesårsscore mellem indeks 6 og 10) fra 93,2 % i kontrolgruppen uden stråfoder til 44,6 % i gruppen, der fik tildelt wraphø, og 47,6 % i gruppen, der fik tildelt hø. Sammenlignet med gruppen, der ikke fik stråfoder, var der ikke statistisk sikker forskel i daglig tilvækst, daglig foderoptagelse, foderforbrug pr. kg tilvækst og kødprocent, uanset om grisene fik tildelt wraphø eller hø. Tidsforbruget til håndtering af wraphø og hø var 2,3 minutter pr. sti pr. dag. Der er behov for udvikling af mere rationelle metoder til håndtering af stråfoder i spaltegulvssystemer. 8
9 Referencer [1] Sloth, N.M.; Tybirk, P. Dahl, J.; Christensen, G. (1998): Effekt af formalingsgrad og varmebehandling/pelletering på mavesundhed, salmonella-forebyggelse og produktionsresultater hos slagtesvin. Meddelelse nr. 385, Landsudvalget for Svin. [2] Jørgensen, L.; Dahl, J.; Jensen, B.B.; Poulsen, H. D. (1999): Effekt af ekspandering, pelletering og formalingsgrad på salmonella, produktionsresultater og mave-tarmsundhed hos slagtesvin samt på fytaseaktivitet og vitaminstabilitet i foder. Meddelelse nr. 426, Landsudvalget for Svin. [3] Hansen, C.F.; Callesen, J. (2000): Effekt af formalingsgrad og pelletering på slagtesvins produktionsresultater og mavesundhed. Meddelelse nr. 475, Landsudvalget for Svin. [4] Jørgensen, L., Jensen, B.B., Kjærsgaard, H. (2000): Effekt af Formi LHS, Acid One og Expandat på Salmonella-forekomst, mave-tarmsundhed og produktivitet hos slagtesvin. Meddelelse nr. 489, Landsudvalget for Svin. [5] Johansen, M., Jørgensen, L., Bækbo, P., Wachmann, H., Møller, K. (2003): Melfoders effekt på regional tarmbetændelse (Lawsonia), diarré og produktivitet (7-100 kg). Meddelelse nr. 596, Landsudvalget for Svin. [6] Sloth, N.M. og Jørgensen, L. (2004): Melfoder og pelleteret foder til slagtersvin. Meddelelse nr. 664, Landsudvalget for Svin. [7] Vils, E., Møller, S. & Vinther, J. (2015): Pelleteret tørfoder forbedrer foderudnyttelsen. Meddelelse nr. 1043, Videncenter for Svineproduktion. [8] Jørgensen L., Nielsen, M.B.F. (2015): Kommercielt foder giver enten god mavesundhed eller god foderudnyttelse. Meddelelse nr. 1035, SEGES Videncenter for Svineproduktion. [9] Canibe N.; Blaabjerg K. og Lauridsen C. (2016): Gastric ulcers in pigs- en vidensyntese om årsag og omfang af mavesår. DCA- Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug [10] Jørgensen, L., Pedersen, L. J., Herskin, M. S., Jensen, K. H., Hansen, L. H. B. (2015): Halm reducerer forekomst af mavesår.meddelelse nr Videncenter for Svineproduktion. [11] Poulsen J., Thoning, H., Hansen, L.H.B. (2015). Wraphø reducerer forekomst af mavesår. Meddelelse nr. 1038, Videncenter for Svineproduktion [12] Kjeldsen N.J., Sommer H.M. (2017) Sammenhæng mellem konsistens af maveindhold og score for mavesår. Meddelelse 1109, SEGES Svineproduktion, Den rullende afprøvning. [13] Nielsen, E. O., Haugegaard, S., Jørgensen, L. & Nielsen M.B.F. (2013): Mavesår kan opstå indenfor få uger og afhele indenfor få uger. Meddelelse nr. 992, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Tekniker: Per Mark Hagelskær Andre deltagere: Seniordyrlæge Svend Haugegård, Laboratorium for svinesygdomme, Eurofins Steins Laboratorium A/S Afprøvning nr Aktivitetsnr
10 Appendiks 1 Graduering af maveforandringer og beregning af mavesårsindeks. Nedenstående tabel gælder kun for mavens hvide del, dvs. den del, hvor spiserøret indmunding findes. Totalt maveindeks angives som den højeste score i ar-indeks/sår-indeks. Aktuelle forandringer Forandring Forklaring Grad Fund Sår-index Ingen Mavens hvide del er hvid, Mavens hvide del er hvid, glat og 0 forandringer glat og smidig. smidig. Forhorning Slimhinden i mavens hvide 1 Let grad < 1mm 1 del ændrer gradvis struktur 2 Let grad 1-3 mm 2 (forhærdes) til fligede nydannelser. 3 Papillomatøse > 3 mm 3 Erosioner Sår Vævstab i slimhindens øvre lag, nerver og blodkar er ikke beskadiget. Vævstab i slimhindens dybere lag, nerver og blodkar er blotlagt og evt. beskadiget. 1 Erosion < ½ cm i diameter 4 2 Erosion ½-2 cm i diameter 5 3 Erosion > 2 cm. i diameter 5 1 Små overfladiske sår < ½ cm 6 2 Mellemstore sår ½-2 cm eller 7 mindre, hvis de er dybtgående. 3 Store sår > 2 cm eller mindre, hvis 8 de er dybtgående. Afhelede forandringer Forandring Forklaring Grad Fund Ar-index Ingen Mavens hvide del er smidig. 0 Mavens hvide del er smidig. 0 forandringer Ar Ved heling af sår sker der en 1 En eller flere fibrøse strenge 6 arvævsdannelse, der føles som en forhærdning af vævet, og mavens hvide del bliver uelastisk. 2 mærkes perifert. Fibrøse strenge danner en næsten cirkulær struktur, der kan være let eftergivende. 7 3 Fibrøse strenge danner en cirkulær, fast struktur. 8 Striktur I de mest udtalte grader af forhærdningen forsnævres spiserørets indmunding til en snæver uelastisk åbning. 1 Spiserørets diameter > ½ cm. 9 2 Spiserørets diameter < ½ cm
11 Betydningen af forandringerne for grisenes velfærd og produktivitet er usikker, da der mangler forskning på området. Med vore farvekoder har vi forsøgt at komme med et bud. Det skal understreges, at det ikke er baseret på eksakt forskning. Grøn: Normale eller tilnærmelsesvis normale anatomiske forhold. Gul: Lette forandringer, der kan være forstadier til større forandringer. Orange: Mellemstore forandringer. Rød: Udtalte forandringer. 11
12 Appendiks 2 Fodersammensætning og analyser Tabel 2.1. Fodersammensætning. Procent Hvede 37,5 Byg 37,0 Sojaskrå, afskallet toasted 10,1 Solsikkeskrå, afskallet 9,0 Kridt 1,4 Fedtsyredestillater fra fysisk raffinering 1,2 Hvedeklid 1,1 Sukkerroemelasse 0,4 Natriumklorid 0,5 Monocalciumfosfat 0,4 Forblanding min.-vit. 0,2 Tabel 2.2. Færdigfoder analyseret og garanteret, gns. af fire analyserede prøver. Parameter Enhed Analyseret Garanti Råprotein (N*6,25) % af varen 15,7 15,7 Råfedt % af varen 3,8 3,7 Råaske % af varen 4,7 5,1 Vand i varen % af varen 13,1 13,7 EFOS svin % 87,1 87,2 FEsv pr. 100kg (I-faktor) FEsv/100 kg vare 105,6 105,0 Fytase aktivitet FTU/Kg Calcium (Ca) g/kg vare 7,6 7,4 Fosfor (P) g/kg 5,0 4,8 12
13 Appendiks 3 Analyser af wraphø og hø Tabel 3.1. Kemisk analyse af wrap og hø. To prøver af hver. Enhed Wraphø Hø Tørstof % i vare Råprotein (N*6,25) % af TS 10,1 9,6 Råfedt % af TS 2,5 2,1 Råaske % af TS 5,6 4,6 EFOSsvin % 33,6 26,5 EFOSi % 30,4 22,4 FEsv pr. 100kg FEsv/100 kg TS 24,6 10,0 FEso pr. 100kg FEso/100 kg TS 37,7 25,8 Calcium (Ca) g/kg TS 5,0 3,6 Fosfor (P) g/kg TS 3,1 2,5 Lysin g/kg TS 4,1 4,1 Methionin g/kg TS 1,5 1,6 Cystein +Cystine g/kg TS 1,0 1,0 Threonin g/kg TS 4,1 4,0 Tabel 3.2. NORFOR Analyse af wrap og hø (NIR), til sammenligning er tabelværdier vist. Wraphø Analyseret Wraphø Tabelværdier* Hø Analyseret Hø Tabelværdier* Tørstof % 79,6 70,2 86,6 74,6 Kg tørstof pr. FE (kvæg) Norfor 1,4 1,72 1,7 1,70 Protein % af TS 11,3 11,1 9,2 10,5 Sukker % af TS 11,0 10,1 6,6 10,2 Træstof % af TS 28,8 36,1 Neutral detergent fiber % af TS 55,2 54,6 67,4 54,6 ph 5,9 5,6 5,8 5,6 Mælkesyre % af TS 0,7 1,0 0,7 0,5 Eddikesyre % af TS 1,1 0,6 1,3 0,8 NH4-N % af TS 0,1 0,1 Antal Prøver 2 19 wrapballer I høprøver *) Landbrugsinfo 13
14 Appendiks 4 Fordelingen af mavesårsscore i de tre grupper og sammenhæng til fastfase Fig. 4.1 Fordeling af mavesårsscore i de tre grupper: 1 kontrol, 2 wraphø, 3 tørt hø. Tabel 4.1. Mavesårsscore hos slagtesvin, pct. maver med indeks 8-10, Rå gns. 1 2 Gruppe Kontrol Wraphø Antal maver undersøgt, stk Mavesår indeks 8-10, % 34,8 21,5 19,0 3 Hø 14
15 Figur 4.2. Fast fase fordeling i de tre grupper, kontrol, wrap og hø. Figuren viser, at der er flere maver med fast maveindhold i gruppe 2 og 3 men fortsat også maver med lav fastfase. Figur 4.3. Sammenhæng mellem forekomsten af mavesår og fast fase i maverne. Maver med mavescore lavere end 6 har alle en fastfase% over
16 Appendiks 5 Produktivitet før og efter mellemvejning, samt dødelighed og behandlingsfrekvens. Tabel 5.1. Produktivitet før og efter mellemvejning. Rå gennemsnit. Gruppe Kontrol Wraphø Hø Hold indsat, stk Grise indsat, stk Vægt ved indsættelse, kg 32,7 32,6 32,7 Daglig tilvækst, g/dag (fm) Foderoptagelse, FEsv pr. gris pr. dag (fm) 2,15 2,13 2,13 Foderforbrug, FEsv pr. kg tilvækst (fm) 2,37 2,33 2,36 Vægt ved mellemvejning, kg 61,3 60,7 61,8 Slagtevægt, kg 84,5 84,5 85,1 Daglig tilvækst, g/dag (em) Foderoptagelse, FEsv pr. gris pr. dag (em) 3,72 3,76 3,75 Foderforbrug, FEsv pr. kg tilvækst (em) 3,04 3,10 3,07 fm = før mellemvejning em= efter mellemvejning Tabel 5.2. Døde, udtagne og behandlede grise. Rå gennemsnit. Gruppe Kontrol Wraphø Hø Døde, % 2,6 0,5 2,1 Døde og udtagne, % 5,2 1,6 5,2 Total behandlingsfrekvens, dage pr. gris, % 4,4 2,8 3,7 - luftvejslidelser diarré 3,9 2,2 3,1 - mavesår benproblemer 0,53 0,58 0,56 - halebid andre sygdomme
17 Appendiks Håndtering Fjernelse af ubrugt wrap/hø før tildeling af frisk wrap/hø Tildeling Kontrol 10 min. efter tildeling Kontrol 60 min. efter tildeling Wrap 10 min. efter tildeling Wrap 60 min. efter tildeling 17
18 Hø 10 min. efter tildeling Hø 60 min. efter tildeling Fjernelse af ubrugt wrap/hø i stier kort tid før sidste levering af grise 18
19 Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 19
SAMMENHÆNG MELLEM KONSISTENS AF MAVEINDHOLD OG SCORE FOR MAVESÅR HOS SLAGTESVIN
SAMMENHÆNG MELLEM KONSISTENS AF MAVEINDHOLD OG SCORE FOR MAVESÅR HOS SLAGTESVIN NOTAT NR. 1723 Der blev ikke fundet forskel mellem to slagtesvineblandinger på mavescore, men en signifikant sammenhæng mellem
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereSIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT
SIMPEL TØRFODERAUTOMAT GIVER BEDRE PRODUKTIONSVÆRDI END EN RØRFODERAUTOMAT MEDDELELSE NR. 1159 Slagtesvin fodret ad libitum i en simpel tørfoderautomat uden vand i krybben, med vandkop som vandforsyning,
Læs merePELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN
PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.
Læs mereStatus på mavesår. Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro.
Status på mavesår Lola Tolstrup, seniorkonsulent, dyrlæge Else Vils, chefforsker, cand. agro. Vurdering af mavesår Hvordan vurderes mavesår? Sår-index (aktuelt index) Akutte forandringer, friske skader
Læs mereFOREKOMST AF MAVESÅR HOS SMÅGRISE
Støttet af: FOREKOMST AF MAVESÅR HOS SMÅGRISE NOTAT NR. 1812 I ti smågrisebesætninger, som anvendte indkøbt foder med fin partikelstørrelse, havde ca. 1/3 af de 200 undersøgte grise maveforandringer i
Læs mereFIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: FIN FORMALING AF BÅDE HVEDE OG BYG FORBEDRER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1012 Fin formaling giver det bedste økonomiske resultat både i byg og hvede. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereINGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG
INGEN EFFEKT AF 0,5 % BENZOESYRE EFTER 60 KG MEDDELELSE NR. 1123 Der blev modsat tidligere forsøg ikke fundet forskel i produktionsværdien mellem grise, der fik foder henholdsvis uden benzoesyre, en halv
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereSvend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI?
Kongres for Svineproducenter, 25. okt. 2016 Svend Haugegaard, Laboratorium for Svinesygdomme Marie Erika Busch, Innovation, Sundhed MAVESÅR HVAD VED VI? MAVESÅR HVAD VED VI? 3.. DAGSORDEN Spiserør Mavens
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish
Læs mereBedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014
Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE
Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereHAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT
HAMPESKALLER I PELLETERET FODER REDUCERER FOREKOMSTEN AF MAVESÅR MARGINALT MEDDELELSE NR. 1069 Tilsætning af hampekage til pelleteret foder reducerer ikke forekomsten af mavesår. Tilsætning af hampeskaller
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereSENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereTILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE
TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20
Læs mereWRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR
Støttet af: WRAPHØ REDUCERER FOREKOMST AF MAVESÅR MEDDELELSE NR. 1038 Tildeling af wraphø af tredje slet som supplement til tørfoder forbedrede mavesundheden statistisk sikkert hos slagtesvin INSTITUTION:
Læs mereSAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR
SAMMENHÆNG MELLEM FODER OG MAVESÅR Chefkonsulent Niels Kjeldsen, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 INDHOLD Noget vi ved meget om Noget vi ved noget om Noget vi ved lidt om Noget vi
Læs mereWRAPHØ TIL SØER I FARESTALDEN GIVER BEDRE MAVESUNDHED
WRAPHØ TIL SØER I FARESTALDEN GIVER BEDRE MAVESUNDHED MEDDELELSE NR. 1142 Daglig tildeling af 100-150 gram wraphø til søer i farestalden har en forbyggende effekt på mavesår. Der var ingen effekt på antal
Læs mereMAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN
MAVESÅRS INDFLYDELSE PÅ PRODUKTIVITETEN Lola Tolstrup 31. maj INDHOLD Hvad er mavesår? Hvor udbredt er mavesår? Hvad betyder mavesår for produktiviteten? Hvad er årsagerne, og hvad kan du gøre for at undgå
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES
ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereFODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1100 Forskellig foderstyrke fra 30-60 kg og stigende foderstyrke fra 60 kg til levering sammenlignet med en normal slutfoderstyrke, når
Læs mereNUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER
NUVÆRENDE DANSK VIDEN OM MAVESÅR OG FODER Niels Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Svinepraksis.dk 19.Januar 2016 HANDLINGSPLAN Altid på baggrund af USK på mindst 20 maver Indeholder: Foderændringer
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar Niels J. Kjeldsen
Nyt om foder Fodringsseminar 2014 Niels J. Kjeldsen Emner Blodplasma og PED Calcium til smågrise Mavesår Formalingsgrad af byg henholdsvis hvede Firmaafprøvning - smågrise Foreløbig vurdering af risiko
Læs mere& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre
Læs mereBEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER
BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.
Læs mereSUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge
SUNDE GRISE Poul Bækbo, Chefkonsulent, dyrlæge 23. maj 2.. Salmonella hos slagtesvin hvordan reducerer jeg risikoen for salmonella-fradrag? Jan Dahl, Dyrlæge Status Forskellige typer besætninger Negative
Læs mereFodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
Læs mereHESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1081 Tanninholdige hestebønner af sorten Fuego kan indgå med 21 % i foder til slagtesvin. Der var ikke effekt på dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger.
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereBETYDNINGEN AF MAVESÅR OG DIARRÉ FOR TILVÆKST OG FODERFORBRUG HOS SLAGTESVIN
BETYDNINGEN AF MAVESÅR OG DIARRÉ FOR TILVÆKST OG FODERFORBRUG HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1124 Mavesår havde en negativ indflydelse på tilvæksten ved galtgrise, hvilket ikke var tilfældet hos sogrisene.
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)
Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:
Læs mereKORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation
KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation Fodringsseminar, Billund 17. april 2018 DAGENS EMNER 1. Nye normer til smågrise 2. Nye normer til slagtesvin 3. Nye natrium- og klorid-normer 4.
Læs mereFAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER
FAKTORER AF BETYDNING FOR MAVEFORANDRINGER HOS SLAGTESVIN FRA 37 BESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 1047 I 37 slagtesvinebesætninger blev der ikke fundet sammenhæng mellem dødelighed og forekomst af maveforandringer.
Læs mereFOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE
FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1145 Ved brug af cirka 250 % af standard-fytasedosis var slagtesvins produktionsresultater stort set uændrede fra 3,8 til 5,3 gram totalfosfor
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Nye sorter, bedre udbytter Fodringsmæssig værdi Sædskiftefordele Bekæmpelse af græsukrudt Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereFASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Læs mereMavesår hos søer, smågrise og slagtesvin
Mavesår hos søer, smågrise og slagtesvin Andreas Birch, Ø-Vet Christian Fink Hansen, Københavns Universitet Dias 1 Mavesår 2 Mavesår 3 Mavesår 4 Mavesår Årsmøde Ø-Vet, 26/1-2016 Institut for Produktionsdyr
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs merePRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE
PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.
Læs mereHANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET
Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE
SAMMENLIGNING AF TO VACCINER MOD ALMINDELIG LUNGESYGE MEDDELELSE NR 962. Grise vaccineret med ThoroVAX Vet havde signifikant færre lungeforandringer relateret til almindelig lungesyge sammenlignet med
Læs mereGRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN
GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE
Læs mereHANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
Læs mereSIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereFosfor, fytase og harmoniareal. Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES
Fosfor, fytase og harmoniareal Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Hvad skal i høre om? 2.. Fosforlofter bestemmer krav til jord! Reduceret fosfor i foder giver flere svin pr. ha! Høj dosis af fytase er
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter
Læs mereINGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING
INGEN ØKONOMISK GEVINST VED FASEFODRING MED SLUTBLANDING MEDDELELSE NR. 980 Produktiviteten hos sogrise blev forbedret ved fasefodring med en start- og slutblanding, men pga. en øget foderpris blev det
Læs mereÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING
ÆNDRET FODERSAMMENSÆTNING ÆNDREDE IKKE FODEREFFEKTIVITETEN I ØKOLOGISK SLAGTESVINEBESÆTNING I afprøvningen blev produktionsegenskaber, herunder foderudnyttelsen, for første gang i økologisk slagtesvineproduktion
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mere35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereHALMS EFFEKT PÅ MAVESÅR HOS SLAGTESVIN
HALMS EFFEKT PÅ MAVESÅR HOS SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1042 Tildeling af halm i stien til slagtesvin svarende til op til ca. 300 g pr. gris pr. dag fjernede ikke, men reducerede forekomsten af mavesår/-ar
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereOVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE
OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden
Læs mereegen jord - fosforforsøg med slagtesvin
Mest mulig slagtesvinegylle på egen jord - fosforforsøg med slagtesvin Per Tybirk, HusdyrInnovation, SEGES Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation, SEGES Emner 2.. Fosforlofter regler Effekt af fosfor i foder
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereFUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM
Støttet af: FUNKTION AF STIER TIL SLAGTESVIN HVOR DER TILDELES HALM MEDDELELSE NR. 1091 Fast gulv i lejet i stier til slagtesvin gav meget store udfordringer i relation til svineri i lejet og tilkitning
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014
Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereLANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014
LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret
Læs mereFodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
Læs mereAFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG
AFPRØVNING: NYT SMÅGRISEFODER- SORTIMENT 2018 FRA DLG MEDDELELE NR. 1143 Resultaterne fra en afprøvning af DLG s nye smågrisesortiment 2018 bestilt af firmaet viste, at der ikke var forskel i produktivitet
Læs mereSKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereTemagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereSøer og slagtesvin med topmaver. Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23.
Søer og slagtesvin med topmaver Elisabeth Okholm Nielsen og Lisbeth Jørgensen, VSP Kongres for Svineproducenter, d. 23. oktober 2012 De næste 45 minutter Hvordan finder du ud af, om dine slagtesvin/søer
Læs mereINGEN SAMMENHÆNG MELLEM SØERS MAVESUNDHED OG FODEROPTAGELSE I DIEGIVNINGSPERIODEN
Støttet af: INGEN SAMMENHÆNG MELLEM SØERS MAVESUNDHED OG FODEROPTAGELSE I DIEGIVNINGSPERIODEN MEDDELELSE NR. 1013 USK-undersøgelse af søer der blev udsat efter fravænning viste, at mavesundheden ikke var
Læs mereTEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd
Læs mereFIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE
Støttet af: FIBRE REDUCERER SKATOL I HANGRISE MEDDELELSE NR. 1055 Forsøg viser, at skatoltallet reduceres ved at fodre hangrise udelukkende med korn i minimum 3 dage og ved at fodre med 15 % cikorie eller
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
AREAL TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 913 Areal pr. slagtesvin blev øget fra 0,67 m 2 pr. gris til 0,73 m 2 pr. gris og 0,79 m 2 pr. gris, hvilket ikke viste nogen statistisk sikker forbedring af grisenes
Læs mereINDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER
INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:
Læs mereFermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen.
MEDDELELSE NR. 873 Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION OG DEN
Læs mereStil skarpt på poltene
Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur
Læs mereFODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereDet lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
Læs mereFodermøde 2012. Program
Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny
Læs mereFodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011
Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011 DW128133 Disposition Foderkurver til slagtesvin Anbefaling vedrørende regulering af foderkurve Afprøvning af slutfoderstyrke Afprøvning
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mere