S T U D I E P L A N. U N I T B R e S c r i p t

Transkript

1 S T U D I E P L A N U N I T B R e S c r i p t studieår efterårssemesteret 2014 forårssemesteret 2015 Arkitektskolen Aarhus

2 Studieplanen for Unit B er udarbejdet på baggrund af Studieordningen for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus. Studieplanen er en overordnet beskrivelse af studieåret s faglige tema, studiemetode, studieform, læringsudbytte og bedømmelsesgrundlag samt ects. For øvrige undervisningsforløb i studieåret se Studieplanen, der er fælles for alle units 2./3. år. Unit B ReScript ligger inden for feltet Bygningskunst. Studierne lægger vægt på arkitekturens relation til kontekst i bred og snæver forstand. Det handler dels om, hvordan arkitekturen forholder sig til de nære, fysiske omgivelser, dels om hvilken teoretisk indfaldsvinkel og samfundsmæssig tilstand, arkitekturen indskriver sig i. Fælles for alle units på studieår er, at den faglige indfaldsvinkel i efterårssemesteret er et undersøgelses- og udviklingsforløb (research), mens det i forårssemesteret er et projektudviklingsforløb (production), hvor viden, færdigheder og kompetencer fra efterårssemesteret aktiveres. På Unit B er grundlaget for research at granske eksisterende kilder inden for en defineret, kontekstuel ramme med henblik på at udforske et emnes potentiale gennem en serie eksperimenter, teoretiske referencer, analyser og diskussioner, som i processen åbner for ny viden, indsigt og erfaring. Studiematerialet reflekteres, dokumenteres og systematiseres i en form for formidling, der er tilgængelig for andre og anvendelig for den studerendes egne videre studier. Grundlaget for production er programmering på baggrund af en række undersøgelser, der bla omhandler studier og faglig viden fra research-semesteret og endvidere kontekstuelle analyser gennem eksempelvis registrering, mapping, teoretiske diskussioner samt viden om bygningskonstruktion. Denne omfattende programmering danner udgangspunkt for designudvikling, som i processen hele tiden nærmer sig en konkretisering af et arkitektonisk bud på en defineret problemstilling. FAGLIGT TEMA Anchoring er det fælles faglige tema for alle units på 2. og 3. studieår i studieåret I efterårssemesterets research arbejder vi på Unit B med anchoring som grounds, hvor fokus er på arkitekturens forankring i konteksten og arkitekturens møde med fladen/terrænet, the ground. I relation til kontekst er udfordringen at studere forskellige tilstande af, hvordan arkitekturen forholder sig til de sammenhænge, som den indgår i. Det kan eksempelvis være med udgangspunkt i stedet (de fysiske omgivelser), i begrebet tid (fx tradition og tidsperiode) og i det arkitektoniske udtryk (fx materialer). Studierne af begrebet ground åbner for en nærmere undersøgelse af den arkitektoniske udformning med terrænfladen som omdrejningspunkt. Her kan fokus være på det vertikale og horisontale, hvor situationer som lethed og tyngde, det udhulede og det sammensatte er karakteristiske træk. De opnåede erfaringer samles i henholdsvis et groundscape-arkiv og en Book of Research, som føres videre i forårssemesterets designproces. I forårssemesteret udfoldes det overordnede tema, anchoring, i en mere konkret produktion, og tilføres samtidig temaet habitation, der ligeledes er fælles for alle units på studieår. På Unit B studerer vi habitation forstået som bosætning og territorium Derudover inddrager vi ideen om Hybrid Buildings. Sammen med begreberne anchoring og habitation, danner hybrid buildings grundlag for en designproces, der fører til et arkitektonisk bud på et bygningskompleks på et site i Århus. Hybrid betyder krydsning af forskellige arter, som i dette tilfælde vil være en blanding af forskellige programmer, der åbner op for mødet mellem forskellige mennesker og måske kulturer. Det kan samtidig også være en hybrid af strukturer i form af en kompleksitet af horisontale, vertikale og måske flydende og opløste strukturer, der forholder sig på særlige måder til terrænfladen. STUDIEMETODE Studierne på Unit B lægger vægt på metode og metodebevidsthed. ReScript som studiemetode baserer sig på en aktiv designproces, hvor eksisterende forhold bevidst fortolkes, omsættes eller merges til en anden tilstand gennem nye inputs, medier og formater. Karakteristisk for metoden er, at den indebærer en proces, der veksler mellem abstrakte forhold og det fysisk konkrete. Overordnet handler det om en interaktion mellem en række eksisterende forhold fx at ét eksperiment fra én kontekst møder en anden

3 kontekst og en ny tilstand opstår. I mødet og interaktionen blandes og sammenstilles de eksisterende forhold på uforudsigelige måder, hvorved eventuelle etablerede ordner forstyrres, samtidig med at en stabil tilstand ændres og en ny erfaring giver sig til kende. Udgangspunktet for begge semestre består således i at hente stof fra en eksisterende kontekst og lade det blande sig med faglige temaer i en ny kontekst, som studeres, analyseres, tolkes og omsættes til andre faglige tilstande. Som en del af at opbygge denne form for metodebevidsthed lægges der vægt på at samle og formidle studiematerialet på en systematisk, tilgængelig og faglig anvendelig måde. I denne forbindelse skal der arbejdes med medier, som hele tiden fordrer kvalificerede faglige valg - procesbog, layout og formidlende refleksion, diagrammatiske visualiseringer, analog og digital model og tegning, fotografering, film. Studierne foregår i flere skalaer og på forskellige abstraktionsniveauer. Formålet med studiemetoden er at udvikle en metodebevidsthed, der inddrager en diskuterende arbejdsform og samtidig opbygger en faglig viden, som forbinder det abstrakte med det konkrete gennem aktive og operationelle fremgangsmåder. Hermed lægges der vægt på studier og eksperimenter, der samtidig systematiseres, reflekteres og formidles en vekselvirkning mellem på den ene side at åbne op for en undersøgende udfoldelse og på den anden side at træffe valg og opsamle erfaringer. I efterårssemesteret kommer metoden til udtryk gennem research-studier, hvor udgangspunktet er forskellige eksisterende kilder, der i mødet med faglige emner udfoldes i en række eksperimenter. I forårssemesterets production tager metoden ligeledes udgangspunkt i en eksisterende kontekst, der i mødet med en faglig problemstilling udvikler sig til nye tilstande og erfaringer. Mens research-semesteret bygger på en serie udforskninger, baserer production-semesterets sig på en mere konkret designudvikling. Studiemetoden er én blandt flere måder at arbejde undersøgende med arkitektoniske temaer og problemstillinger. Det er en form, der har til hensigt at åbne op for uforudsigelige aspekter, som kan få indflydelse på processen. På den måde kan eksperimenter komme i fokus som ekspeditioner på ukendt territorium, hvor man drager ud og måske kommer på vildspor, men også opdager nye, brugbare elementer og situationer. STUDIEFORM På Unit B arbejder vi med en eksperimenterende tilgang med vægt på diskussioner og formidling af studier i designprocessen. Studierne foregår hovedsagelig i teams á to personer gennem hele unitsemesteret, men der vil være faser, hvor studerende arbejder individuelt og i større grupper. Hvert team er tilknyttet et fast hovedvejleder. Udover de faste vejledere på Unit B, vil Byoung Cho og Sara Kim, begge fra Sydkorea, i en kort periode fungere som gæstelærer. Studieåret er tilrettelagt således, at 2. og 3. årsstuderende følger samme semesterforløb, dog kan der være særlige udfordringer for 3. årsstuderende, som også opfordres til i højere grad at inddrage teoretiske studier. Alle studerende skal føre en individuel studieregistrerende og analyserende logbog med notater fra oplæg, forelæsninger, diskussioner og andet fagligt relevant stof.

4 Efterår 2014 Undersøgelses- og udviklingsforløb Research Lab september I undersøgelsesserier studeres begreberne anchoring-grounds i flere betydninger. Studierne foretages på baggrund af dels egne observationer dels eksisterende kilder. Guide september Som forberedelse til studierejse til Paris laves fælles guide-materiale samt forberedende analyser af værker, der skal studeres i Paris. Desuden er der i denne fase læsning af udvalgte tekster i Unit B`s reader, der diskuteres på teori-møder. Studierejse til Paris september I Paris analyserer og dokumenterer hvert team gennem forskellige notationsteknikker bla. Antiwalk/Situationisterne samt går på opdagelse efter anchoring-ground situationer generelt. Groundscape arkiv oktober Studiemateriale og faglig viden fra Paris samles, redigeres og uddybes i groundscapes arkiv med henblik på formidling og på tilgængelighed for egne studier i efterfølgende faser. Eksperiment 20. oktober 4. november Hvert team foretager en serie undersøgelser af anchoring-grounds situationer med fokus på arkitektoniske forbindelser. Udgangspunktet er emner fra groundscape arkivet, der møder en diagrammatisk udgave af en bygning fra Paris. Individuelt designes en arkitektonisk forbindelse med afsæt undersøgelsesserien. Anti-walk november I et urbant felt omkring forårssemesterets site i Aarhus foretages individuelle notationer i form af antiwalks. Notationerne omsættes til én fortællende tegning. Refleksion november Semesterets studiemateriale organiseres, reflekteres og sammenstilles og der skabes forbindelser mellem materialets dele og eventuelt andre kilder. Materialet samles til en Book of Research. Læringsmål Viden om: Arkitekturteori og -værker i relation til semesterets tematiske ramme, anchoring-grounds Metode i relation til undersøgelser og studier Rum, form og struktur i kontekst Metode og teknikker inden for registrering og mapping Færdigheder inden for: Indsamling af studiemateriale Analyse, diagrammatisk tegning, notationsteknikker Anvende arkitekturteori i udforskende studier Anvende metode i relation til undersøgelser, studier og eksperimenter Vurdere eget studiemateriale med henblik på at foretage kvalificerede valg for videre undersøgelser i studieprocessen Diskutere faglige problemstillinger og at kunne arbejde både i teams og individuelt Dokumentere reflektere, formidle og præsentere eget studiemateriale Kompetence inden for: At kunne håndtere en undersøgelses- og studieproces der baserer sig på udforskning af et arkitektonisk tema At kunne foretage analyser og anvende analyserne i udforskning At kunne anvende en teoretisk referenceramme og at diskutere faglige problemstillinger At kunne dokumentere, reflektere, formidle og præsentere eget studiemateriale.

5 Forår 2015 Projektudviklingsforløb Kontekst februar Forårssemesteret site registreres og mappes i forhold til kontekst i fysisk (topografi, cirkulation, infrastruktur) og kulturel forstand (bygningstradition, kvarterets bygningstradition og livsformer). Desuden laves analyser og teoristudier af hybride bygningers karakteristika og potentialer. Programmering februar På baggrund af studier i kontekstfasen opsættes et program for design af en hybrid bygning i forhold til sitets karakter og i forhold til at udforme boenheder samt at skabe et socialt- og kulturelt mødested. Projektudvikling marts Med udgangspunkt i programmet udformes en hybrid bygning, som i designprocessen har fokus på rum, form, cirkulation, konstruktion og kontekst. Syntetisering april Projektudviklingen konkretiseres. Formidling april (afsluttende kritik april) Der tages stilling til formidling af den arkitektoniske produktion, processen, ideen og fortællingen med henblik på præsentation til den afsluttende kritik. Læringsmål Viden om: Arkitekturteori og -analyse med fokus på ideer om hybrid buildings, habitation og kontekst Rum, form og struktur i kontekst Metode og teknikker indenfor registrering, mapping og dataindsamling Formgenerende metode og konceptudvikling Bygningskonstruktion Færdigheder inden for: Anvende en formgenerende metode i konceptudvikling som udgangspunkt for designprocessen Anvende grundlæggende viden om bygningskonstruktion Anvende arkitekturteori, -analyser og referencer aktivt i designprocessen Programmere en designproces med fokus på rum, form og struktur på baggrund af kontekststudier Vurdere eget studiemateriale med henblik på at foretage kvalificerede valg for videre undersøgelser i designprocessen Diskutere faglige problemstillinger og at kunne samarbejde Dokumentere, reflektere, formidle og præsentere eget studiemateriale Designudvikle og dokumentere studieprocessen analogt og digitalt Kompetence inden for: At kunne håndtere en designproces med en grad af kompleksitet At kunne håndtere en designproces med fokus på rum, form og struktur i kontekst At kunne håndtere programmering og designproces med udgangspunkt i en formgenerende metode og i kontekststudier i bred forstand At kunne dokumentere, reflektere, formidle og præsentere eget studiemateriale At kunne diskutere faglige problemstillinger og at kunne samarbejde At kunne håndtere en designproces og at kunne dokumentere en studieproces analogt og digitalt

6 Bedømmelse Efterårssemesterets undersøgelses- og udviklingsforløb og forårssemesterets projektudviklingsforløb bedømmes med karakter efter 7-trin skalaen. Tildeling af karakter beror på, i hvilken grad den studerende kan dokumentere opfyldelse af studieordningens læringsmål. Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsen sker på baggrund af opfyldelse af læringsmål, der henholdsvis er beskrevet ovenfor og i Studieordning for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus. Desuden sker bedømmelsen på baggrund af præsentationen og høringen til den afsluttende kritik og på baggrund af det samlede studiemateriale for det pågældende semester. Angående bedømmelse, karakter og beståkrav for hvert enkelt semestertrin se Studieordning for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus. Ects Studieforløbets elementer opgøres til 60 ects for hele studeåret. Se Studieordning for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus PRAKTISKE INFORMATIONER Vejledere Charlotte Bundgaard, Nørreport 15, 1. sal (bygningsafsnit mod Nørreport) Jane Willumsgaard Ann Aloy Kilpatrick, Nørreport 15, 1. sal (bygningsafsnit mod Studsgade) Gæstelærer Byoung Cho og Sara Kim, Sydkorea Studieadministrativ koordinator Karin Neimann Thomsen, Nørreport 15, stuen Skolebetjent Per Engholt Informationer Se dagligt det digitale rum for Unit B Illustration på forsiden af Man Ray