Torben Rytter Kristensen på vegne af rektor

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 60, 27. januar 2012 Pkt. 5. Bilag 1. Torben Rytter Kristensen på vegne af rektor Høringssvar om forslag til vedtægt for Københavns Universitet 19. JANUAR 2012 Det Farmaceutiske Fakultet FARMA har behandlet forslaget til vedtægt i fakultetsledelsen og i et fælles møde mellem Akademisk Råd og FSU. Her følger fakultetets høringssvar fra disse tre organer. Institutlederne gennemfører høringen på institutniveau og svarer særskilt. FARMA har følgende bemærkninger: Ad 5 Et flertal af videnskabelige medlemmer i Akademisk Råd ønsker det indskrevet i vedtægten, at det enkelte fakultet kan vælge at organisere sig med uddannelsesråd. Begrundelsen er, at det hermed bliver slået fast, at der bliver taget højde for profilering af uddannelses buketter i meget store fakulteter. SAG: / Sagsnr. oplyses ved henv. Ad 16, stk. 1, nr. 6 og 22, stk. 1, og 42, stk. 1: Fakultetsledelsen finder den meget brede formulering i 16, stk. 1, nr. 6 af bestyrelsens kompetence i spørgsmål vedr. universitetets organisation meget uhensigtsmæssig. Som bestemmelsen er formuleret vil selv mindre organisationsændringer skulle forelægges til godkendelse i bestyrelsen. Iflg. universitetsloven fastlægger bestyrelsen retningslinjer for universitetets organisation, jfr. lovens 10, stk. 1. Det fremgår endvidere af lovens 14, stk. 7, at rektor fastlægger universitetets interne organisation inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. I henhold til bestemmelsens stk. 1 varetager den øvrige ledelse sine opgaver efter bemyndigelse fra rektor. Iflg. dekaninstruksen for KU opbygger dekanen en organisation til at løfte fakultetets samlede opgaver og forelægger herunder forslag til den faglige struktur på fakultetet herunder til studienævnsstrukturen til rektors godken-

2 delse. Forslag til institutstruktur forlægges tillige til rektors godkendelse, og dekanen skal inddrage rektor ved væsentlige ændringer af organisationen. Dekaninstruksen forekommer at være bedre i overensstemmelse med lovteksten end med den foreslåede nye 16, stk 1., nr. 6. Bestemmelsen i den foreslåede 16, stk. 1, nr. 6 synes heller ikke afstemt med forslagets 40 og 42, hvor der i 40, 1. stk. er anført, at institutlederen varetager instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver, og videre i 42, stk. 1 er anført, at institutlederen skal opbygge en organisation til at varetage instituttets samlede opgaver. Sammenhængen mellem de forskellige ledelseslags kompetencer og bestyrelsens kompetence i spørgsmål vedr. universitetets organisation trænger efter fakultetsledelsens opfattelse til en nærmere bearbejdning. Fakultetsledelsen foreslår, at intentionen i loven følges, således at rektor fastlægger universitetets organisation efter retningslinjer fastlagt af bestyrelsen, og at bestyrelsens retningslinjer herfor indskrives i vedtægten. SIDE 2 AF 45 Ad 29: Fakultetsledelsen finder, at bestemmelsen om, at universitetsdirektørens arbejdsopgaver fastlægges af bestyrelsen, er uhensigtsmæssig. Opmærksomheden henledes på universitetslovens 14, stk. 1, hvorefter universitetets øvrige ledelse varetager sine opgaver efter bemyndigelse fra rektor, jfr. også den nugældende vedtægts 29, hvorefter universitetsdirektøren leder universitetets administration efter aftale med rektor. Bestyrelsen kan i henhold til loven fastsætte rammer for rektors varetagelse af universitetets daglige ledelse. Den foreslåede bestemmelse virker unødig tung og bureaukratisk og fratager reelt rektor ledelsen af universitetsdirektøren. Ad 31 Fakultetet undrer sig over, at det ikke kan læses ud af 31, at dekanen er født medlem af Akademisk Råd. I universitetslovens 15, stk 4, står at Akademisk Råd sammensættes af rektor eller den videnskabelige leder på det organisatoriske niveau, akademisk råd skal dække, og af medlemmer, der repræsenterer. Når KU som nævnt i 5 er organiseret i fakulteter, med hver ét Akademisk Råd ( 30) og én dekan ( 36), må det vel indebære, at dekanen er den videnskabelige leder, som er født medlem af Akademisk Råd? Studentermedlemmerne af Akademisk Råd udtrykker opbakning til 31, stk. 3, hvor det står, at dekanen deltager i Akademisk Råds møder, ud fra den betragtning, at det er svært at rådgive én, der ikke er til stede.

3 Ad 32, stk. 3: Fakultetsledelsen finder, at bestemmelsen om, at Akademisk Råd afgiver en rapport årligt om rådets virke til rektor, er unødigt bureaukratisk. Opmærksomheden henledes på, at der systematisk udarbejdes referater af rådets møder. SIDE 3 AF 45 Ad 36, stk. 10 og 11: Ph.d.-skolelederen og ph.d.-skolen bør skrives i ental, jfr. forslagets 46 og 47. Ad 42: Den foreslåede bestemmelse om, at institutlederen skal nedsætte et Institutråd, forekommer uhensigtsmæssig. Organet er uomtalt i loven. Institutrådets kompetencer er ikke afstemt med andre kollegiale organers kompetence, idet institutrådet må formodes at skulle beskæftige sig med instituttets samlede opgaver, jfr. bestemmelsens første helsætning, herunder med opgaver der tillige henhører under samarbejdsudvalg, arbejdsmiljøorganisationen, Akademisk Råd, studienævn og ph.d.-udvalg, undervisningsudvalg og forskningsudvalg. Det er en almindelig erfaring, at forskellige kollegiale organer med parallelle kompetencer ikke bidrager til at fremme en effektiv opgavevaretagelse. Det er fakultetsledelsens opfattelse, at det tekniske og videnskabelige personales mulighed for medbestemmelse og medinddragelse er tilgodeset ved de anførte øvrige kollegiale organer. Fakultetsledelsen opfordrer til, at Institutrådets oprettelse genovervejes, og at de studerendes mulighed for medbestemmelse og medinddragelse i instituttets forhold søges tilgodeset uden oprettelse af et organ med kompetence parallelt med eksisterende organer, fx ved at fastsætte at der skal oprettes undervisningsudvalg eller uddannelsesråd dækkende alle uddannelser. Medlemmer af FSU har udtrykt bekymring ved tanken om et dobbelt organ ved siden af samarbejdsudvalget og ved, at der oprettes endnu flere mødeorganer. En stor del af Akademisk Råds medlemmer går ind for institutråd som et organ, hvor såvel studerende som medarbejdere kan få indflydelse på hele instituttets forhold. Studenterrepræsentanter i Akademisk Råd ønsker en klarere angivelse af vægtningen mellem de forskellige repræsenterede grupper i institutrådet.

4 Akademisk Råd og FSU ønsker en nærmere definition af institutrådets opgaver og en klarere beskrivelse af rollefordelingen mellem universitetets forskellige organer. SIDE 4 AF 45 Ad 45, stk. 2 og 47, stk. 1: Fakultetsledelsen finder bestemmelserne om, at studielederen og ph.d.- skolelederens kompetencer fastlægges efter bemyndigelse af såvel rektor som dekanen, er uhensigtsmæssig. Studielederens og ph.d.-skolelederens kompetencer bør fastlægges af dekanen i overensstemmelse med den almindelige ledelsesstruktur. Bestemmelsen i forslagets 45, stk. 2 synes i øvrigt ikke afstemt med bestemmelsen i 36, stk. 7, ifølge hvilken dekanen fastlægger studielederens ansvarsområder i relation til studienævnsstrukturen. Ad 53: Det ønskes fastslået, at ph.d.-skolelederen deltager i ph.d.-udvalgets møder. Ad kapitel 18: Kapitelnummereringen bør være fortløbende, således at kapitlet får nummer 16. Med venlig hilsen Sven Frøkjær Dekan

5 Vedrørende vedtægts ændring for KU - 42, NY Institutråd. SIDE 5 AF 45 TAP repræsentanter for LSU på Institut A, kan ikke se ideen i endnu et møde forum. LSU på Institut A, er et velfungerende udvalg med repræsentanter fra alle faggrupper og øvrige udvalg. Et Institutråd vil være endnu et udvalg der skal passes, og informeres om, så hellere bruge tid og kræfter på de eksisterende udvalg. Det nuværende LSU varetager allerede de under 42, nævnte områder, som budget, strategi og de fysiske rammer på Instituttet, hvilket er i overensstemmelse med Samarbejdsaftalen 2011, side 10 5 særlige arbejdsområder for samarbejdsudvalget. Venlig Hilsen TAP repræsentanter: Tonnie Skovhus Christiansen (TR farmakonomer) Susanne Hermansen (Arbejdsmiljø repræsentant) Dorthe Ørbæk (Næst formand LSU) Flemming Madsen Institutleder Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Der er modtaget følgende kommentarer til høringen af den nye vedtægt: LSU: Jeg er IKKE bekymret for mødeaktiviteten, da man jo kan aflyse møder uden indhold. Med hensyn til rådets opgaver, så har medarbejdersiden i HSU lavet nogle konkrete forslag, som fremsendes til bestyrelsen. Jeg synes generelt det er en god idé at have et institutråd fra et medarbejderperspektiv, der holder hånd i hanke med hvad institutledere beslutter - under forudsætning af at opgaverne som det står i forslaget på LSUs vegne afklares i forhold til øvrige råds og udvalgs opgaver. Der er ingen grund til at lave dobbeltarbejde. Jeg ser heller ikke at studerende skal sidde med i et institutråd som beskrevet. Til gengæld synes jeg at det er vores LTB-grupper, der udgør vores nuværende institutråd her på instituttet

6 Fra LTB (rådgivende udvalg): KU s nye vedtægt høring: Der lægges op til, at der med den nye vedtægt, fremover skal være et institutråd på min. 10 medlemmer, hvor bl.a. de studerende skal have sæde. Man er bekymret over, at det vil blive et dobbeltorgan med deraf følgende øget mødeaktivitet. Manglende beskrivelse af beføjelser for et institutråd. SIDE 6 AF 45 Ole Thastrup Institutleder Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Høringssvar fra Institut M Vedtægten har nu været til skriftlig høring I instituttets udvalg. Der har ikke været nogle kommentarer, som ikke er fremført på anden måde. Den 16. december behandledes vedtægten på et LSU møde og følgende blev refereret: 2. Vedtægt for Københavns Universitet Der var enighed om, at når det nye institutråd kommer, så giver det ikke mening også at have en institutledelse. Der er faste punkter på dagsorden som overlapper, men som skal behandles i både LSU og i institutrådet. Det vil være anbefalelsesværdigt med årshjul og referater fra institutrådsmøder, så medarbejderne får indblik i mødernes dagsorden og beslutninger. Fredrik Björkling Institutleder Institut for Molekylær Lægemiddelforskning

7 Det Teologiske Fakultet Hermed fremsendes fakultetets høringssvar. SIDE 7 AF 45 Høringssvar På Det Teologiske Fakultet har vi haft bestyrelsens udkast til nye vedtægter til høring i Akademisk Råd og Samarbejdsudvalg samt de to studienævn. Akademisk Råd og Samarbejdsudvalg, der dækker hele fakultetet, har ganske få kommentarer til forslaget: - 31: Paragraffen skriver dekanen ud af Akademisk Råd, hvilket er i modstrid med Universitetslovens 15, stk bør affattes således, at dekanen er medlem af Akademisk Råd og kan vælges som formand. - 32: Paragraffens stk. 3 bør slettes. Det er svært at se, hvem der skulle have glæde af en årlig rapport om Akademisk Råds virke, som jo vil være dokumenteret ved mødereferater, og der bliver således blot tale om overflødigt papirarbejde og meradministration. - 42: Bestemmelsen om, at " Institutlederen nedsætter et Institutråd" rejser det spørgsmål, om der på enhedsfakulteterne skal nedsættes tilsvarende råd. Det ville ikke være hensigtsmæssigt, da et sådant råd ville få opgaver og kompetencer, som allerede varetages og indehaves af Akademisk Råd og Samarbejdsudvalget. Studenter og medarbejdere ville kunne komme til at behandle de samme sager to eller tre gange. Resultatet ville blive et helt unødigt merforbrug af tid og administrative ressourcer. Som den står vil 42 tillige være en trussel mod en række velfungerende, lokale initiativer til sikring af medinddragelse og medindflydelse. Det foreslås, at institutråd fastholdes som en mulighed. Fra det teologiske studienævn har man yderligere følgende kommentarer: - 36 stk. 5 jf. 52 stk. 2: At dekanen godkender formænd og næstformænd for studienævn er nyt i forhold til universitetsloven og griber ind i studienævnenes demokratiske struktur. Denne bestemmelse bør udgå af vedtægten. - 66: "Københavns Universitets bestyrelse udarbejder universitetets vedtægt og ændringer heri, som godkendes af ministeren." Formuleringen muliggør i teorien, at bestyrelsen (næsten) øjeblikkeligt ændrer på universitetets organisation, herunder studienævnets arbejdsopgaver. Kan man ikke som minimum indføre en pligt til at sende ændringsforslag i høring? Fra studienævn på Center for Afrikastudier har man følgende ændringsforslag vedr. 3 stk 2: Oprindelig tekst: Universitetet skal værne om sin forskningsfrihed og den enkelte forskers forskningsfrihed samt søge højeste niveau af videnskabelig standard og etik.

8 SN's forslag: Universitetet skal sikre forskningsfrihed og den enkeltes forskers forskningsfrihed samt sikre højeste niveau af videnskabelig standard og etik. SIDE 8 AF 45 Med venlig hilsen Niels Chr. PS: Som nævnt på seneste LT-møde foreslår fakultetet endvidere, at det i 54 eksplicit fastlægges, at ph.d.-udvalget alene indstiller bedømmelsesudvalg vedrørende bedømmelse af ph.d.-afhandlinger, medens bedømmelsesudvalg vedr. tildeling af ph.d.-stipendier indstilles af akademiske råd. Niels Chr. Tolvang-Nielsen Sekretariatschef Det Teologiske Fakultet Dekansekretariat Københavns Universitet Købmagergade Postboks København K. TLF DIR nct@teol.ku.dk

9 . Høringssvar fra Det Humanistiske Fakultet vedr.: SIDE 9 AF 45 Vedtægt for Københavns Universitet Fakultetets høringsproces Forslaget til ny vedtægt for København Universitet været drøftet i to omgange i direktionen på Det Humanistiske Fakultetet, som består af dekan, prodekan, stabschef og otte institutledere. Via institutlederne har institutterne (MEF, ToRS, CST, IKK, NFI, SAXO, INSS og Engerom) haft forslaget til høring i institutternes relevante råd og udvalg, herunder de lokale samarbejdsudvalg, og institutterne har meldt høringssvar tilbage til fakultetet. Herudover er fakultetets samarbejdsudvalg blevet orienteret om vedtægtsudkastet og har ikke indsendt høringssvar. Akademisk Råd har også haft forslaget til skriftlig høring uden at der efterfølgende er indsendt høringssvar. Forslag til ændringer og kommentarer til vedtægten er indføjet i teksten nedenfor under de enkelte paragraffer.. Vedtægt for Københavns Universitet I medfør af 13, stk. 1 i bekendtgørelse af lov nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (universitetsloven) fastsættes: Ad Vedtægt (kommentar direktionen): Ordet medbestemmelse optræder i 16 pkt. 7, 30, 42 og 49. I det internationale evalueringspanels definition på begrebet identificeres medbestemmelse som inddragelse af videnskabeligt personale i beslutninger om forsknings- og uddannelsesanliggender, inddragelse af studerende i studie- og uddannelsesrelaterede anliggender, inddragelse af administrative medarbejdere i beslutninger om administrative anliggender og inddragelse af teknisk personale i beslutninger om tekniske anliggender. (Universitetsevalueringen 2009, Evalueringsrapport; afsnit p 32). Direktionen på Det Humanistiske Fakultet finder det utilfredsstillende, at de to termer medbestemmelse og medinddragelse bruges så upræcist og undertiden med sammenfaldende betydning. Det skaber forvirring om hensigten og især oversættelsen af medbestemmelse til praksis. Ad Vedtægt (kommentar - Engerom):

10 KU-vedtægterne skal ikke være mere diffuse eller generelle end selve Universitetsloven. Der bør ikke være behov for at konsultere universitetsloven for at forstå vedtægterne. SIDE 10 AF 45 Ad Vedtægt (kommentar - SAXO): Generelt efterspørges en større konsekvens i relation til hvorvidt universitetslovens bestemmelser gentages eller udelades i vedtægterne. Et eksempel kan være at der i vedtægtsforslagets 36 stk. 8 (dekan-kapitlet) står at dekanen godkender studieordninger efter forslag fra studienævnet, mens der i vedtægtsforslagets afsnit om studienævn (kapitel 10, 49-52) slet ikke står noget om forholdet mellem studienævn og udarbejdelse af studieordninger. Jfr. universitetsloven ( 18, stk. 4, punkt 2) skal studienævnet udarbejde forslag til studieordninger og ændringer i eksisterende studieordninger. Selv om det at nogle bestemmelser i loven ikke indgår i vedtægterne selvfølgelig ikke betyder at de sættes ud af kraft, virker det alligevel mærkelig arbitrært at kun dele af loven gentages i vedtægterne. Ad Vedtægt (kommentar - dekanat): Det bemærkes, at prodekaner ikke er nævnt i vedtægterne, hvilket virker underligt, når både prorektor og viceinstitutledere hver har en paragraf. Måske er det en forglemmelse. Kapitel Københavns Universitet er en statsfinansieret selvejende institution inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Ad 1 (rettelse): I teksten står der: Københavns Universitet er en statsfinansieret selvejende institution inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Her bør der rettelig stå: ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. 2. Københavns Universitet har hjemsted og værneting i København. 3. Universitetets formål er at drive grundforskning og anden forskning samt at give forsknings-baseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområ-

11 der. Universitetet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse, foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater. SIDE 11 AF 45 Ad 3 (kommentar - Engerom): Man bør overveje om det i allerede i denne paragraf kunne indsætte en kommentar vedr. undervisningspædagogikken på KU Stk. 2. Universitetet skal værne om sin forskningsfrihed og den enkelte forskers forskningsfrihed samt søge højeste niveau af videnskabelig standard og etik. Stk. 3. Universitetet skal leve i vekselvirkning med det øvrige samfund og bidrage til udvikling af det internationale samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling. Universitetet skal tilskynde medarbejderne til at medvirke til at kvalificere den offentlige debat. Stk. 4. Universitetet kan med grundlag i sin forskning udføre myndighedsbetjening efter aftale med den pågældende ressortminister. 4. Københavns Universitets forelæsninger og mundtlige eksaminer er offentlige med de begrænsninger, der fastsættes af universitetet. 5. Københavns Universitet organiseres som et klassisk universitet med fakulteter, institutter m.v.. Ad 5 stk. 1 (forslag til ændring - direktionen): Københavns Universitet organiseres som et flerfakultært universitet. Kapitel 2. Bestyrelsen 6. Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet. 7. Bestyrelsen har 11 medlemmer: 6 udefra kommende medlemmer, 2 medlemmer, der vælges af og blandt univer-

12 sitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.- studerende, 1 medlem, der vælges af og blandt det tekniskadministrative personale, og 2 medlemmer, der vælges af og blandt universitetets studerende. SIDE 12 AF 45 Stk. 2 Bestyrelsens sammensætning skal afspejle universitetets samlede opgaver. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme universitetets strategiske virke med deres erfaringer og indsigt i uddannelse, forskning, videnformidling, videnudveksling og myndighedsbetjening jf. vedtægtens 3 stk. 4. Stk. 3. De udefra kommende bestyrelsesmedlemmer skal træde ud af bestyrelsen senest ved udgangen af det år, hvori de fylder 70. Ad 7 stk. 3 (kommentar - SAXO): Formuleringen om at bestyrelsesmedlemmer fratræder i det år, hvor de fylder 70, bør gælde alle, ikke blot de eksterne, 8. De 6 udefra kommende medlemmer udpeges af bestyrelsen på baggrund af deres kvalifikationer og ikke som repræsentanter for bestemte interesser, organisationer eller sektorer. De udefra kommende medlemmer skal desuden have erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber. Stk. 2. Udefra kommende medlemmer må ikke være indskrevet som studerende ved Københavns Universitet eller være ansat ved universitetet. 9. Udpegning af de udefrakommende bestyrelsesmedlemmer foretages af den samlede bestyrelse på baggrund af en begrundet indstilling fra et af bestyrelsen nedsat indstillingsudvalg. Stk. 2. Indstillingsudvalget består af bestyrelsesformanden eller en af denne bemyndiget person som formand og af én repræsentant for de videnskabelige medarbejdere, én repræsentant for det teknisk-administrative personale, én repræsentant for de studerende, én repræsentant for ledelsen samt to eksterne repræsentanter fra universitetets aftagere.

13 Ad 9 stk. 2 (kommentar - SAXO): Paragraffen bestemmer at indstillingsudvalget består af bestyrelsesformanden (eller af denne udpeget) mens stk. 3 bestemmer at medlemmer af bestyrelsen ikke kan udpeges til indstillingsudvalget. Det virker modsætningsfyldt. I øvrigt er det positivt at der er blødt op på bestyrelsens selvsupplering. SIDE 13 AF 45 Stk. 3. Repræsentanten for det videnskabelige personale udpeges af universitetets akademiske råd. Repræsentanten for det teknisk-administrative personale udpeges af medarbejderrepræsentanterne i HSU. Repræsentant for de studerende udpeges af den eller de organisationer, der er valgt til bestyrelsen. Repræsentanten for ledelsen udpeges af rektors ledelsesteam. De to eksterne repræsentanter udpeges af bestyrelsen. Der kan ikke udpeges medlemmer af bestyrelsen til indstillingsudvalget. Stk. 4. Indstillingsudvalget foretager sin begrundede indstilling på baggrund af en af bestyrelsen fastsat proces- og profilbeskrivelse. Indstillingsudvalget indhenter forslag til udefra kommende medlemmer fra universitetet, bestyrelsen, aftagerpaneler og indstillingsudvalget. 10. Repræsentanterne for de ansatte skal have Københavns Universitet som hovedarbejdsplads. 11. Bestyrelsesmedlemmers funktionsperiode er 4 år. Funktionsperioden for bestyrelsens studentermedlemmer er dog 2 år. Ad 11 (kommentar - MEF): Bestemmelsen vedr. bestyrelsens studentermedlemmer bør også inkludere ph.d.-studerende. Stk. 2. De udefra kommende medlemmer kan genudpeges én gang. Stk. 3. De interne medlemmer kan sidde i bestyrelsen i maksimalt 8 år, de studerende dog maksimalt 4 år. 12. Et bestyrelsesmedlem, som på grund af sygdom eller af andre grunde ser sig ude af stand til at varetage hvervet som medlem af bestyrelsen, skal udtræde af bestyrelsen. For så vidt angår de eksterne bestyrelsesmedlemmer sørger

14 bestyrelsen for, at bestyrelsespladsen genbesættes for fire år eller for den resterende del af perioden. For så vidt angår de interne bestyrelsesmedlemmer indtræder suppleanten i det udtrædende bestyrelsesmedlems plads for den resterende periode. SIDE 14 AF 45 Ad 12 (kommentar direktion): Det bør fremgå af bestemmelsen, at hvis et bestyrelsesmedlem får ansættelse på Københavns Universitet, udtræder vedkommende af bestyrelsen. 13. Bestyrelsen vælger en formand og en stedfortræder for denne blandt de udefra kommende medlemmer. Stk. 2. Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen. 14. Bestyrelsesmøderne er offentlige. Sager kan dog behandles for lukkede døre, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Alle personsager, sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, og sager, der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt, skal behandles for lukkede døre. Stk. 2. Bestyrelsens mødemateriale, herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt tilgængelige. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt, må dog ikke offentliggøres. Sager, der behandles bag lukkede døre, jf. stk. 1, kan undtages for offentligheden, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. 15. Bestyrelsen varetager på samfundets vegne universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. 16. Bestyrelsen har følgende opgaver: 1. Bestyrelsen har ansvaret for forvaltningen af universitetets midler. 2. Bestyrelsen godkender, efter indstilling fra rektor, univer-

15 sitetets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse, og underskriver regnskabet. 3. Bestyrelsen indgår udviklingskontrakt med ministeren. 4. Bestyrelsen kan delegere indgåelse af aftaler om myndighedsbetjening efter aftale med den pågældende ressortminister, jf. vedtægtens 3 stk. 4 til rektor. 5. Bestyrelsen kan delegere indgåelse af aftaler om udbydelse af uddannelser med den pågældende ressortminister i henhold til regler fastsat af denne, jf. universitetslovens 7, til rektor. 6. Bestyrelsen godkender universitetets organisation. 7. Bestyrelsen sikrer, at der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejderne og studerende i væsentlige beslutninger. SIDE 15 AF [Bestyrelsen vedtog nedsættelse af et studenterombud på mødet den 6. december. Bestemmelse herom afventer endelig beslutning om embedets indhold, ophæng og omfang] Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter nærmere bestemmelser om udførelse af sit hverv i en forretningsorden. Ad 16 (kommentar direktion): Henvisningen til forretningsorden bør ændres til standardforretningsorden. 17. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger, efter indstilling fra rektor, universitetets prorektor(er) og universitetsdirektør, jf. 21, 25 og 28. Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter rammerne for rektors daglige ledelse i en rektorinstruks. 18. Bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for universitetets virke, herunder forvaltningen af universitetets samlede ressourcer. 19. Bestyrelsen kan tegne sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring. Kapitel 3. Ledelse

16 Rektor SIDE 16 AF Rektor er universitetets daglige leder inden for de rammer, der fastlægges af universitetsloven og bestyrelsen. Den øvrige ledelse varetager sine opgaver efter bemyndigelse af rektor. 21. Rektor ansættes og afskediges af bestyrelsen. Stk. 2. Rektor ansættes efter eksternt opslag i henhold til regler om stillingsopslag i staten. Ansættelse sker som udgangspunkt efter reglerne om åremålsansættelse. Stk. 3. Rektor skal være anerkendt forsker inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i uddannelsessektoren. Rektor skal have erfaring med ledelse og organisering af forskningsmiljøer og skal have indsigt i et universitets virke og samspil med det omgivende samfund. Stk. 4. Ansættelsesproceduren skal sikre, at rektor har faglig og ledelsesmæssig legitimitet. Med henblik herpå træffer bestyrelsen beslutning om besættelse af rektorstillingen. Stk. 5. Ansættelsesproceduren kan gennemføres af den samlede bestyrelse, eller bestyrelsen kan af sin midte nedsætte et indstillingsudvalg, der udarbejder opslag, udvælger kandidater til samtale, gennemfører ansættelsessamtaler og fremlægger en begrundet prioritering for bestyrelsen. Stk. 6. Et indstillingsudvalg skal bestå af formanden eller en af denne bemyndiget person som formand samt repræsentanter for de udefrakommende og de internt valgte medlemmer af bestyrelsen. Stk. 7. Ansættelsesbeslutningen træffes af den samlede bestyrelse. 22. Rektor tegner universitetet, dog ikke med hensyn til dispositioner over fast ejendom, og træffer afgørelse i alle sager, som i universitetsloven, vedtægterne eller rektorinstruksen ikke er henlagt til bestyrelsen, Akademisk Råd, studienævn, eller ph.d.-udvalg. Stk. 2. Rektor indstiller budgettet til bestyrelsen og under-

17 skriver regnskabet. SIDE 17 AF 45 Stk. 3. Rektor fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende. Stk. 4. Rektor fastsætter nærmere retningslinjer for dokumentationssystemer for evalueringer og opfølgning heraf. Rektor fastlægger og delegerer ansvaret for studie- og erhvervsvejledning. Stk. 5. Rektor eller en af rektor bemyndiget person skal godkende alle eksterne samarbejdsaftaler, der forpligter universitetet jf. dog vedtægtens 16 stk.1 nr. 4 og 5. Stk. 6. Rektor udarbejder en standardforretningsorden til brug for Akademisk Råd, studienævn, ph.d.-udvalg m.fl. Stk. 7. Rektor nedsætter et praksisudvalg for at fremme god videnskabelig praksis ved universitetet samt at skabe grundlag for rådgivning af rektor i sager herom. Rektor fastsætter nærmere regler om udvalget. 23. Rektor er øverste ansættelsesmyndighed, jf. dog 17. Stk. 2. Rektor indstiller ansættelse og afskedigelse af prorektor(er) og universitetsdirektør til bestyrelsen. Stk. 3. Rektor ansætter og afskediger dekaner. Stk. 4. Rektor udpeger en stedfortræder fra universitetets ledelse, som bemyndiges til at varetage rektors beføjelser i dennes fravær. 24. Rektor delegerer, inden for rammerne i universitetsloven, opgaver til dekaner, institutledere og studieledere, hvor dette findes hensigtsmæssigt. Prorektor(er) 25. Prorektor(er) ansættes og afskediges af bestyrelsen efter indstilling fra rektor. Stk. 2. Prorektor(er) ansættes som udgangspunkt efter reglerne om åremålsansættelse.

18 26. Prorektors arbejdsopgaver fastlægges af bestyrelsen efter indstilling fra rektor. SIDE 18 AF I forbindelse med ansættelse af prorektor(er) nedsætter rektor et indstillingsudvalg, idet det sikres, at der i rådgivningen inddrages repræsentanter for det videnskabelige og teknisk-administrative personale og de studerende, som beskrevet i en ansættelsespolitik for ledere. Universitetsdirektør Ad 25-27: (kommentar CST og direktion): Der mangler et stk. 3 svarende til 20, 34 og 38. I modsætning til rektor, dekaner og institutledere skal prorektorer efter forslaget ikke nødvendigvis have forskningskompetence ved ansættelsen. Det er uheldigt for KU s brand som et forskningsstærkt universitet. Det svarer heller ikke til, at VIP er skal inddrages i rådgivning vedr. udvælgelsen. Prorektor bør opfylde kriteriet om at være en anerkendt forsker i lighed med rektor, dekaner og institutledere. I tilfælde af at man har mere end én prorektor, kan man måske forestille sig, at en af disse har en anden profil, men så længe universitet kun har én prorektor, bør kriteriet om anerkendt forsker også gælde for prorektor. 28. Universitetsdirektøren ansættes og afskediges af bestyrelsen efter indstilling fra rektor. 29. Universitetsdirektørens arbejdsopgaver fastlægges af bestyrelsen efter indstilling fra rektor. Kapitel 4. Akademisk Råd 30. Der oprettes et Akademisk Råd for hvert fakultet for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse om akademiske forhold. Rektor nedsætter de akademiske råd efter indstilling fra dekanen om rådets størrelse og sammensætning. 31. Akademisk Råd består af mindst 6 repræsentanter valgt af henholdsvis de studerende og det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, i forholdet 1:2. Akademisk Råd vælger en formand blandt sine med-

19 lemmer. SIDE 19 AF 45 Stk. 2. Ud over de i stk. 1 valgte medlemmer, vælges af og blandt det teknisk-administrative personale, to eller flere repræsentanter som deltager i møderne som observatører. Stk. 3. Dekanen deltager i Akademisk Råds møder. 32. Akademisk Råd har til opgave at rådgive dekanen om den interne fordeling af bevillinger, forskning, uddannelse og planer for videnudveksling; at indstille til bedømmelsesudvalg; og at tildele ph.d.-grader, doktorgrader og priser. Stk. 2. Akademisk Råd skal udarbejde en forretningsorden ud fra standardforretningsordenen. Stk. 3. Akademisk Råd afgiver årligt en rapport om rådets virke til rektor. Kapitel 5. Aftagerpaneler 33. Der oprettes et eller flere aftagerpaneler for hvert fakultet. Rektor nedsætter aftagerpanelerne efter indstilling fra dekanen om panelernes størrelse og sammensætning. Stk. 2. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Stk. 3. Universitetet sikrer dialog mellem aftagerpanelet og universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrager aftagerpanelet ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Aftagerpanelet kan afgive udtalelse og stille forslag til universitetet om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Aftagerpanelet skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som universitetet forelægger for aftagerpanelet. Ad 33 (kommentar - direktion): Der efterspørges klarhed om formålet med bestemmelsen. Det er hensigtsmæssigt, at man både har et eller flere aftagerpane-

20 lere på institutniveau og et aftagerpanel eller advisory board på fakultetsniveau. SIDE 20 AF 45 Kapitel 6. Dekaner 34. Dekanen ansættes og afskediges af rektor. Stk. 2. Dekanen ansættes som udgangspunkt efter reglerne om åremålsansættelse. Stk. 3. Dekanen skal være anerkendt forsker og have erfaring med og indsigt i uddannelse, ledelse og et universitets samspil med det omgivende samfund. Ad 34, stk. 3 (kommentar - Engerom): Bestemmelsen fra. 21 om at rektor har faglig og ledelsesmæssig legitimitet bør også gælde for dekaner. Dekanen bør være endvidere en anderkendt forsker på minimum lektorniveau. 35. I forbindelse med ansættelse af dekanen nedsætter rektor et indstillingsudvalg, idet det sikres, at der i rådgivningen inddrages repræsentanter for det videnskabelige og teknisk-administrative personale og de studerende på det pågældende fakultet som beskrevet i en ansættelsespolitik for ledere. Ad 35 (kommentar SAXO): Sætningen bør omformuleres til: nedsætter rektor et indstillingsudvalg med repræsentanter for det videnskabelige og teknisk-administrative personale og de studerende på det pågældende fakultet, som rådgiver ved indstillingen som beskrevet i en ansættelsespolitik for ledere. 36. Dekanen leder fakultetet efter rektors bemyndigelse, sikrer sammenhæng mellem forskning og uddannelse samt myndighedsbetjening, og har ansvar for kvaliteten af uddannelse, undervisning samt myndighedsbetjening og tværgående kvalitetsudvikling af fakultetets uddannelse og forskning samt myndighedsbetjening. Stk. 2. Dekanen ansætter og afskediger institutledere. Stk. 3. Dekanen nedsætter, efter indstilling fra Akademisk

21 Råd, sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger på fakultetet. SIDE 21 AF 45 Stk. 4. Dekanen ansætter videnskabelige medarbejdere efter retningslinjer fra rektor. Stk. 5. Dekanen nedsætter studienævn og godkender formænd og næstformænd for studienævn. Stk. 6. Dekanen udpeger og afsætter studieledere efter indstilling fra de studienævn, der er nedsat i henhold til 49. Stk. 7. Dekanen fastlægger studielederens ansvarsområder i relation til studienævnsstrukturen. Stk. 8. Dekanen godkender studieordninger efter forslag fra studienævnet. Stk. 9. Dekanen nedsætter ph.d.-udvalg. Dekanen udpeger formand og næstformand for ph.d.-udvalg efter indstilling fra ph.d.-udvalget Stk. 10. Dekanen udpeger og afsætter ph.d.-skoleledere. Stk. 11. Dekanen skal med inddragelse af ph.d.- skolelederne igangsætte internationale evalueringer af ph.d.-skolerne og følge op på evalueringer, herunder internationale evalueringer. Ad 36, stk. 11 (kommentar - MEF): Det er uklart, hvorfor der skal stå i vedtægten at dekanen skal sikre internationale evalueringer af ph.d.-skolerne. Til sammenligning kunne man overveje om ikke også der skal sikres internationale evalueringer af institutterne eller forskningsmæssige områder eller af andre uddannelsesaktiviteter. Hvad er begrundelsen for specifikt at nævne ph.d.-skolerne som et område, der skal evalueres internationalt? Kapitel 7. Institutlederen 37. Forskning og undervisning på Københavns Universitet foregår normalt ved institutter.

22 Stk. 2. Hvert institut ledes af en institutleder efter bemyndigelse fra rektor og dekanen. SIDE 22 AF 45 Stk. 3. Ved fakulteter uden institutopdeling varetager dekanen institutlederens opgaver. 38. Dekanen ansætter og afskediger en institutleder ved hvert institut. Stk. 2. Institutledere ansættes som udgangspunkt efter reglerne om åremålsansættelse. Stk. 3. Institutlederen skal være anerkendt forsker og skal have ledelses- og undervisningserfaring. Ad 38 stk. 3 (kommentar - CST): Rektor har faglig og ledelsesmæssig legitimitet. Formuleringen fra rektor og dekan bør overføres til institutleder i et forsøg på at professionalisere det lokale ledelsesniveau. Institutlederen bør være en anerkendt forsker på minimum lektorniveau. 39. I forbindelse med ansættelse af institutlederen nedsætter dekanen et indstillingsudvalg, idet det sikres, at der i rådgivningen inddrages repræsentanter for det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende på det pågældende institut som beskrevet i en ansættelsespolitik for ledere. 40. Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse, herunder planlægning og fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. De videnskabelige medarbejdere har forskningsfrihed og forsker frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer i den tid, hvor de ikke er pålagt sådanne opgaver. Det videnskabelige personale må ikke over længere tid pålægges opgaver i hele deres arbejdstid, således at de reelt fratages deres forskningsfrihed. Ad 40 (kommentar direktion): Følgende sætninger bør ændres: Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. De videnskabelige medarbejdere har forskningsfrihed og forsker frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer i den tid, hvor de

23 ikke er pålagt sådanne opgaver. Sætninger bør ændres til: De videnskabelige medarbejdere har forskningsfrihed og forsker frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer. Institutlederen kan dog pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. SIDE 23 AF Institutlederen kan, efter aftale med dekanen, udpege og afsætte viceinstitutledere og forskningsledere, der varetager ledelsesopgaver efter institutlederens nærmere bemyndigelse. 42. Institutlederen skal opbygge en organisation til at varetage instituttets samlede opgaver og nedsætter et Institutråd for at sikre medbestemmelse til og medinddragelse af det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.- studerende, det teknisk administrative personale og de studerende om instituttets forhold, herunder budget, strategi, fysiske rammer og studenterrelaterede emner Stk. 2. Dekanen godkender Institutrådets størrelse og sammensætning efter indstilling fra institutlederen. Sammensætningen skal sikre en passende repræsentation af det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.- studerende, det teknisk administrative personale og de studerende. Stk. 3. Institutrådet har institutlederen som formand og består derudover af mindst 10 repræsentanter valgt af henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk administrative personale og de studerende. Stk. 4. Institutrådet skal udarbejde en forretningsorden ud fra standardforretningsordenen. Stk. 5. Institutlederen indbyder mindst en gang årligt de ansatte og de studerende til et møde om instituttets forhold. Ad 42 (kommentar) 1 (direktion): Vedr. institutråd vil det på nogle institutter kunne overtage funktioner fra samarbejdsudvalgssystemet. Men der mangler en klar funktionsdeling mellem institutråd og samarbejdsudvalg. Man bør undgå at pålægge institutter ekstra administrative opgaver. Ved oprettelse af institutråd bør man lave en mod-

24 foranstaltning, der indebærer, at andre råd eller udvalg nedlægges. Det er endvidere problematisk, at 42 taler om medbestemmelse, da et institutråd ikke kan være andet end rådgivende. Det bør også præciseres, hvad institutrådet arbejdsopgaver skal være, særligt i forhold til samarbejdsudvalget, som ikke forefindes i vedtægten, ej heller i universitetsloven. Man skal ikke skabe overlap mellem forskellige råd og udvalg. Det skal præciseres, hvordan fordelingen af VIP, TAP og studerende skal være i institutrådet. Ad 42 (kommentar - INSS): Bestemmelserne vedr. Institutråd er ikke klare. Måske skal og nedsætter forstås således, at dette sker som led i opbygningen af en organisation til varetagelse af instituttets samlede interesser. Tilbage står under alle omstændigheder den centrale uklarhed, der er mellem medbestemmelse og medinddragelse. Hvis det første skal tages alvorligt, begrænses institutlederens ansvar og beføjelser, ligesom det rejser sig som et problem, hvorledes en sådan forsamling kan gøres ansvarlig, økonomisk og juridisk. Hvis Institutråd indføres, bør det have konsekvenser for sagsområdet i SU. Et Institutråd på 10 medlemmer kan være et problem på små institutter. SIDE 24 AF 45 Ad 42 (kommentar NFI ): Fakultetets udkast til høringssvar vedrørende institutråd svarer meget godt til de synspunkter, som er kommet frem i NFI's samarbejdsudvalg, men der står mange spørgsmål tilbage: Hvem skal vælge de personer der skal sidde i institutrådet? Hvilket talmæssigt forhold skal der være mellem de forskellige stænder? Hvordan skal snittet være mellem institutråd og det lo- kale samarbejdsudvalg? Hvor tit skal institutrådet mødes? vel ikke én gang om året (jf. stk. 5)? Det er klart, at nogle af spørgsmålene vil blive besvaret i en forretningsorden (stk. 4) eller i rektors valgstatut ( 56), men det var rart at vide hvad der tænkes på. Ad 42 (kommentar MEF): Det er positivt at der lægges op til at oprette et institutråd, men det er ikke helt klart, hvad der ligger i vendingen om at sikre medbestemmelse. Institutrådet opfattes umiddelbart som et parallelt organ til akademisk råd, og det ville derfor være oplagt at overveje, om ikke institutrådet også skulle vælge en

25 formand af sin midte i stedet for at have institutlederen som formand. Dette ville også i højere grad gøre rådet til medarbejdernes fremfor ledelsens organ. Det er uklart, hvordan arbejdsfordelingen vil blive mellem lokale SU og institutrådet og det forudses at de lokale SU vil blive afskaffet, hvis der indføres et institutråd. Dette opfattes dog ikke som et problem. Det forudses at det kan blive vanskeligt at finde studerende, der vil deltage aktivt i institutrådets arbejde. SIDE 25 AF 45 Ad 42 (kommentar - Engerom): Der efterspørges klarhed om institutrådets relationer til samarbejdsudvalgsstrukturen. Er der lighed mellem (1) at institutlederen skal opbygge en organisation til at varetage instituttets samlede opgaver og (2) institutlederen skal nedsætte et institutråd? Det er uklart hvad der menes med fysiske rammer i stk. 1. Vedr. institutrådets størrelse bør man bruge samme formulering som under akademisk råd i 31. Vedr. institutlederen som formand bør man som i Akademisk Råd bør rådet vælge formanden blandt medlemmerne. Vedr. bestemmelsen om mindst to repræsentanter er det ikke konsekvent i forhold til 42 stk 2, hvor der står, at sammensætning og størrelse godkendes af dekanen. Vedr. et årligt møde for ansatte bør mødet finde sted mindst to gange årligt, dvs. en gang hvert semester. Vedr. stk. 5 er det uklart, om der her tænkes på et stormøde for alle ansatte og studerende, eller om det kun er institutrådet der skal indbydes, eller om det er Institutrådet der indbyder alle ansatte og studerende. Det sidste synes mest logisk. Ad 42 (kommentar SAXO): Vi hilser mere medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i ledelsen velkommen, men savner en nærmere fastlæggelse af institutrådets rolle og især i relation til de øvrige lovpligtige organer SU og SN. Er institutrådet rådgivende bør det præciseres og da de forhold hvor medbestemmelse skal sikres overlapper med SU (budget og fysiske rammer) og SN (studenterrelaterede emner) bør den nærmere relation mellem disse instanser fastlægges. På humaniora hvor instituttet også er den institutionelle afgrænsning for SN og LSU er dette særlig påkrævet. Det er endvidere uklart hvordan den nedsættelse af institutråd som institutlederen i 42 pålægges svarer til det valg der indføres i 42 stk. 3 ( består derudover af mindst 10 repræsen-

26 tanter valgt af det hhv. det videnskabelige personale ). Er det institutlederen der organiserer valget? Forholdet mellem studenter og ansatte bør fastsættes (skal der være paritet som i SN?) ligesom man kunne overveje om DVIP-gruppen skulle sikres repræsentation. SIDE 26 AF 45 Kapitel 8. Studielederen 43. Studieledere udpeges og afsættes af dekanen efter indstilling fra de studienævn, der er nedsat i henhold til Studielederen skal have Københavns Universitet som hovedarbejdsplads og have fastansættelse ved universitetet. 45. Studielederen har til opgave, i samarbejde med et eller flere studienævn, at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Stk. 2. Studielederen varetager sine opgaver efter bemyndigelse af rektor og dekanen. Kapitel 9. Ph.d.-skolelederen 46. Der oprettes én ph.d.-skole ved hvert fakultet til varetagelse af ph.d.-uddannelsen. 47. Hver ph.d.-skole ledes af én ph.d.-skoleleder efter bemyndigelse af rektor og dekanen. Stk. 2. Ph.d.-skolelederen udpeges og afsættes af dekanen. Ph.d.-skolelederen skal være anerkendt forsker og have erfaring med og indsigt i ph.d.-uddannelse. Stk. 3. I forbindelse med udpegningen af ph.d.-skolelederen nedsætter dekanen et indstillingsudvalg, idet det sikres, at der i rådgivningen inddrages repræsentanter for det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de ph.d.-studerende på fakultetet som beskrevet i en ansættelsespolitik for ledere. Stk. 4. Ph.d.-skolelederen skal have Københavns Universitet

27 som hovedarbejdsplads og have fast-ansættelse ved universitetet. SIDE 27 AF Ph.d.-skolelederen udpeger ph.d.-vejledere i henhold til regler fastsat af rektor, godkender ph.d.-studerende efter indstilling fra repræsentanter for det videnskabelige personale i ph.d.-udvalget, forestår med inddragelse af ph.d.- udvalget planlægning af skolens uddannelse, herunder internationale ophold, forestår med inddragelse af ph.d.- udvalget løbende evalueringer af skolens aktiviteter og indstiller til dekanen om opfølgning på disse evalueringer. Ad 48 (kommentar - Engerom) Der bør tilføjes, at ph.d.-skolelederen udpeger efter indstilling fra institutlederen ph.d.-vejledere Kapitel 10. Studienævn 49. Dekanen nedsætter studienævn for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse og undervisning i overensstemmelse med en studienævnsstruktur der er godkendt af rektor. Der kan nedsættes studienævn for en enkelt uddannelse, for dele af en uddannelse og studienævn fælles for flere uddannelser. 50. Dekanen fastsætter antallet af medlemmer i de enkelte studienævn, dog mindst 4 og højst 10 medlemmer. I særlige tilfælde kan dekanen dog fastsætte et højere antal af medlemmer i studie-nævnet. Hvert studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende. Sammensætningen af studienævnet skal så vidt muligt afspejle de uddannelser, studienævnet dækker. 51. Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning. Stk. 2. Studienævnet indstiller en studieleder til dekanen, jf. 36, stk. 6. Stk. 3. Studienævnet skal udarbejde en forretningsorden på

28 baggrund af en standardforretningsorden, der er godkendt af rektor. SIDE 28 AF Studienævnet vælger af sin midte blandt det videnskabelige personale en formand og blandt de studerende en næstformand. En studieleder, der ikke er formand for studienævnet eller medlem af studienævnet, deltager i studienævnets møder som observatør. Stk. 2. Dekanen godkender formænd og næstformænd for studienævn, jf. 36, stk. 5. Kapitel 11 - Ph.d. - udvalg 53. Dekanen nedsætter et ph.d.-udvalg for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes indflydelse på ph.d.-uddannelsen. Dekanen fastsætter antallet af medlemmer i det enkelte ph.d.-udvalg, dog mindst 4 og højst 10 medlemmer. I særlige tilfælde kan dekanen dog fastsætte et højere antal af medlemmer i ph.d.-udvalget. Hvert ph.d.- udvalg består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de ph.d.-studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de ph.d.-studerende. Stk. 2. Ph.d.-udvalget indstiller en formand blandt ph.d.- udvalgets videnskabelige personale og næstformand blandt ph.d.-udvalgets studerende til dekanen. 54. Ph.d.-udvalget indstiller sammensætningen af bedømmelsesudvalg til dekanen, godkender ph.d.-kurser, udarbejder forslag om interne retningslinjer for ph.d.-skolen, herunder ph.d.-vejledning, til ph.d.-skolelederen, udtaler sig om evaluering af ph.d.-uddannelse og vejledning, herunder internationale evalueringer af ph.d-skolen, til ph.d.- skolelederen, godkender ansøgninger om merit og dispensation samt udtaler sig inden for sit område om alle sager af betydning for ph.d.-uddannelse og -vejledning, som dekanen eller den, dekanen bemyndiger hertil, forelægger. 55. Ph.d.-udvalget skal udarbejde en forretningsorden på baggrund af en standardforretningsorden, der er godkendt af rektor.

29 Kapitel 12. Valg SIDE 29 AF Rektor udarbejder en valgstatut med regler om udøvelse af valgret og om afholdelse af valg til bestyrelsen og de i vedtægtens øvrige fastsatte råd, nævn og udvalg. Valgstatutten godkendes af bestyrelsen. Kapitel 13. Eksterne samarbejder, integrering af eksterne enheder og særlige enheder inden for universitetet 57. Rektor kan, efter bemyndigelse fra bestyrelsen, indgå samarbejde med enheder uden for universitetet og forberede aftaler om integrering af eksterne enheder på universitetet. 58. Bestyrelsen fastsætter den nærmere regulering af: 1) samarbejder eller sammenlægninger som er etableret med ministeriets godkendelse, jf. universitetsloven 31 2) enheder under universitetet som med ministeriets godkendelse styres efter regler som afviger fra universitetslovens styrebestemmelser. 59. Biotech Research & Innovation Center - forkortet BRIC - er den 1. januar 2005 integreret som en særlig forskningsenhed under Københavns Universitet. Stk. 2. BRIC reguleres af en selvstændig vedtægt. Vedtægten skal godkendes af Københavns Universitets bestyrelse og BRIC's rådgivende bestyrelse. Stk. 3. BRIC's rådgivende bestyrelse rådgiver den daglige ledelse samt behandler og indstiller budget, årsregnskab og årsberetning. Endvidere udpeger den rådgivende bestyrelse medlemmer til BRICs videnskabelige rådgivende udvalg. Stk. 4. Den daglige ledelse af BRIC varetages af en direktør efter bemyndigelse fra rektor. Direktøren ansættes af rektor efter indstilling fra BRIC's bestyrelse. Direktøren tegner BRIC, godkender samarbejder og kontrakter mv. samt fastsætter bedømmelsesudvalg.