Apoteksmanual fra projektet

Transkript

1 Apoteksmanual fra projektet Det Rådgivende Apotek - Basisskrankerådgivning 2001 Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel Fax

2 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af ydelsen Basisskrankerådgivning - Apotekets kvalitetshåndbog: Kvalitetsprocedure og Apotekets kvalitetshåndbog: Procedure: Faglig rådgivning - Apotekets kvalitetshåndbog: Procedure: Egenomsorg 2. Kvalitetsstyring af ydelsen Instruktion for praktisk organisering af astmaydelser - Instruktion: Faglig rådgivning - niveau Instruktion: Egenomsorg - niveau Forløbsdiagram: Faglig rådgivning, niveau 2 - Forløbsdiagram: Egenomsorg, niveau 2 - Forslag til protokol - Caseskema - Checkliste: Kvalitetsniveauer - Checkliste: røde, gule og grønne kunder - Astmamedicin, Astmaår 2001, Danmarks Apotekerforening og Pharmakon - Apotekets temaydelser: Instruktion for skrankerådgivning til allergikere 3. Dokumentation af ydelsen Formular: Måling af faglig rådgivning - Formular: Måling af egenomsorg - Formular: Faglig vurdering Se Handlings- og tidsplan, Evaluering af RAP, Projektbeskrivelse, Aktivitetsplan for projektet, Dokumentationsdiagram og Introduktionsmateriale til apoteket i Manualen for egenomsorg, da det er ens i alle 4 manualer for Det rådgivende apotek.

3 1. Beskrivelse af ydelsen Basis skrankerådgivning Apotekets kvalitetshåndbog: Kvalitetsgrundlag og Apotekets kvalitetshåndbog: Procedure: Faglig rådgivning Apotekets kvalitetshåndbog: Procedure: Egenomsorg RAP Basis skrankerådgivning Pharmakon Marts

4 Basis skrankerådgivning Ydelsen sigter mod implementering af Apotekerforeningens basiskvalitetskoncept for faglig rådgivning og egenomsorg på et nærmere specificeret kvalitetsniveau. Hvem Eksempler på elementer Formål Alle på apoteket Personer på apoteket 1. Informere om lægemidler, naturlægemidler og stærke vitaminer og om brug af produkterne Virkning, bivirkning, interaktioner, kontraindikationer Brug af lægemidler Hjælpemidler til lægemidler Kommunikation Dokumentation af information. 2. Terapiområder fordelt blandt apotekets personale Specialist på området (følger med, nyheder, opdateret kundemateriale mm). Sørger for at det øvrige apotekspersonale er generalister (informere og udarbejder materiale til rådgivning). Initierer og planlægger kundeaktiviteter indenfor området (udstilling, temadag, demonstration, borgermøde mm.) At alle kunder er i stand til at anvende deres lægemidler og ved, hvor de kan få yderligere information. At apoteket til stadighed har opdateret deres faglige viden. At apoteket samarbejder med fx patientforeninger. At patientgrupper kender og anvender apoteket. Apoteket 3. Indretning Diskretionslinie Mulighed for uforstyrret samtale Udstilling, der signalerer faglig indhold. Apoteket 4. Kvalitetssikring Udarbejde kvalitetssystem Audit. Mulighed for hensynsfuld ekspedition. Mulighed for information. Sikre, at apotekets skrankerådgivning lever op til apotekets kvalitetskrav. RAP Basis skrankerådgivning Pharmakon Marts

5 2.3.3 Faglig rådgivning Omfang Til faglig rådgivning henregnes aktiviteter der vedrører information om receptordinerede lægemidler til kunder, medicinalpersoner og myndigheder Egenomsorg Kvalitetsmålsætning, politik og mål Det er apotekets målsætning, at: Brugerne gives optimal faglig rådgivning mht. at anvende receptordinerede lægemidler på den mest hensigtsmæssige måde. Det er apotekets politik, at: Kunne rådgive om receptordinerede lægemidler Rådgivningen sker på baggrund af en behovsafdækning Personalet som rådgiver har den nødvendige kompetence hertil Det er apotekets mål, at: Afdækning af kundernes behov sker hos mindst 50 % af kunderne i skranken Mindst 10 % af kunderne modtager faglig rådgivning Der mindst en gang årligt foretages en faglig vurdering af den faglige rådgivning der gives Omfang Til egenomsorg henregnes aktiviteter der vedrører information om håndkøbs- og naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler mv Kvalitetsmålsætning, politik og mål Det er apotekets målsætning, at: Fremme kundernes mulighed for hensigtsmæssig egenomsorg og selvbehandling Det er apotekets politik, at: Rådgivningen sker på baggrund af en behovsafdækning Kunne rådgive om alle håndkøbslægemidler, registrerede naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler Det er apotekets mål, at: Kunden føler sig tilstrækkeligt informeret til selv at foretage et hensigtsmæssigt valg Der mindst en gang årligt foretages en faglig vurdering af den rådgivning der gives. Version 2 Kvalitetsgrundlag side 10 af 19 4

6 Procedure: Faglig rådgivning P Udstedt af: DA Godkendt af: Gyldig fra: Formål: Sikre at den faglige rådgivning bidrager til en sikker og rationel anvendelse af receptordinerede lægemidler. Omfang: Proceduren omfatter information om receptpligtige lægemidler. Udførelse: Under faglig rådgivning hører en række aktiviteter der skal bidrage til en sikker og rationel anvendelse af receptpligtige lægemidler. Information til enkeltpersoner m.v.: Rådgivning om brug af receptpligtige lægemidler Rådgivning om lægemidlernes virkning, relevante bivirkninger, interaktioner og kontraindikationer Rådgivning om hjælpemidler til lægemiddelanvendelse Rådgivning om lægemidlers opbevaring Faglig rådgivning til medicinalpersoner og myndigheder Metoder: Behovsafdækning Mundtlig rådgivning Telefonisk rådgivning Indlægssedler Interaktionskontrol Medicingennemgang Faglig vurdering: Vurdering af den faglige rådgivning der gives til kunderne Vurdering af alle medarbejdere der giver faglig rådgivning om receptpligtige lægemidler Referencer: Instruktioner Registreringer: Vurdering af den faglige rådgivning Version 2 P side 1 af 2 5

7 Forløbsdiagram: Kunde Behovsafdækning: Har kunden behov for faglig rådgivning? Faglig rådgivning: Brug Virkning Bivirkninger Interaktioner Kontraindikationer Hjælpemidler Opbevaring Faglig vurdering: Vurdering af den rådgivning der gives Vurdering af alle medarbejdere der giver rådgivning Version 2 P side 2 af 2 6

8 Procedure: Egenomsorg P Udstedt af: DA Godkendt af: Gyldig fra: Formål: Sikre, at kunderne får mulighed for hensigtsmæssig egenomsorg og selvbehandling. 2. Omfang: Proceduren omfatter rådgivning om håndkøbs- og naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler. 3. Udførelse: 3.1 Aktiviteter: Rådgivning om brug af håndkøbs- og naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler 3.2 Metode: Behovsafdækning Mundtlig rådgivning Telefonisk rådgivning Mærkning herunder indlægssedler 3.3 Faglig vurdering: Vurdering af den rådgivning der gives til kunderne Vurdering af alle medarbejdere der giver rådgivning om håndkøbs- og naturlægemidler 4. Referencer: Instruktioner 5. Registreringer: Vurdering af rådgivning Version 2 P side 1 af 2 7

9 Forløbsdiagram: Kunde Behovsafdækning: Har kunden behov for rådgivning? Rådgivning: Brug af håndkøbs- og naturlægemidler, stærke vitaminer og mineraler Faglig vurdering: Vurdering af den rådgivning der gives Vurdering af alle medarbejdere der giver rådgivning Version 2 P side 2 af 2 8

10 2. Kvalitetsstyring af ydelsen Instruktion for praktisk organisering af astmaydelser Instruktion: Faglig rådgivning niveau 1 Instruktion: Faglig rådgivning niveau 2 Instruktion: Faglig rådgivning niveau 3 Instruktion: Egenomsorg niveau 1 Instruktion: Egenomsorg niveau 2 Instruktion: Egenomsorg niveau 3 Forløbsdiagram: Faglig rådgivning, niveau 2 Forløbsdiagram: Egenomsorg, niveau 2 Forslag til protokol Caseskema Astmamedicin, Astmaår 2001, Danmarks Apotekerforening og Pharmakon Apotekets temaydelser: Instruktion for skrankerådgivning til allergikere RAP Kvalitetsstyring af ydelsen 9 Pharmakon Marts 2001

11 Instruktion for praktisk organisering af astmaydelser Formål Formålet med denne instruktion er at sikre, at apoteket er i stand til at forberede og tilbyde ydelser til apotekets kunder. Derudover er formålet, at apoteket bliver i stand til at kvalitetssikre ydelsen, således at kunden får et optimalt udbytte af ydelsen. Omfang Praktisk organisering af ydelser omfatter alle ydelser, som apoteket tilbyder, herunder prisbærende sundhedsydelser. Instruktionen omfatter alt faglært personale. Udførelse Indhold Instruktionen omfatter en generel beskrivelse af, hvilke elementer apoteket bør overveje, inden ydelsen udbydes, herunder organisering på apoteket. Derudover omfatter instruktionen en generel beskrivelse af, hvilke forberedelser der er for ydelsen. Endelig omtales generelle punkter til kvalitetssikring og dokumentering. Med ydelser menes veldefinerede og kvalitetssikrede faglige aktiviteter, som apoteket tilbyder brugere, sundhedsprofessioner og andre samarbejdspartnere Prisbærende sundhedsydelser er karakteriseret ved faglige ydelser fra apoteket til brugere, sundhedsprofessioner og andre samarbejdspartnere, som ligger ud over den lovpligtige information, og som skal honoreres særskilt. Prisbærende sundhedsydelser adskiller sig fra den tekniske information ved at være fx vurderende eller lærende, af længere varighed eller strækkende sig over et længere forløb. Ydelserne kan foregå i eller uden for apoteket. Udførelse Instruktionen indeholder følgende punkter: 1. Før beslutning om etablering af ydelse Behov Er der behov for ydelsen blandt apotekets kunder (behovsvurdering)? Hvorledes passer ydelsen ind i apotekets image? Målformulering i forhold til ydelsen Hvad er apotekets overordnede målsætning med at tilbyde ydelsen? Hvilke mål har apoteket for kunden? Hvilke mål har apoteket for virksomheden og personalet? Organisering Hvem er ansvarlig for ydelsen (etablering, udførelse, evaluering)? Skal der evt. nedsættes en projektgruppe? Hvordan påvirker ydelsen det øvrige personale (er der opbakning)? Hvilken tidsplan er der for opstart af ydelsen? Kræver ydelsen tidsbestilling? Kan apoteket organisere det? Ressourcevurdering Hvorledes er ydelsen og opgaverne i forbindelse med ydelsen prioriteret? Hvilke budget er der for ydelsen (brugerbetalt ydelse versus ressourceforbrug mm)? Skal ydelsen være kontinuerlig eller et engangstilbud? Har apoteket de ressourcer, der skal bruges? 2. Forberedelse af ydelse Uddelegering af opgaver Astma-allergi rådgiveren er fx ansvarlig for: At organisere og strukturere rådgivningen At apotekspersonalet er i stand til at yde teknisk og faglig vejledning At apotekspersonalet ved, hvornår de skal henvise Skrankepersonalet er fx ansvarlig for: At anvende god kommunikationsteknik, når brugerne rådgives At vurdere brugernes brug af inhalatorer og håndkøbsmedicin At anvende spørgeteknik for at indsamle præcis, omfattende og relevant information At anvende spørgeteknik for at afdække alarmsignaler RAP Kvalitetsstyring af ydelsen 10 Pharmakon Marts 2001

12 At udlevere skriftligt informationsmateriale som supplement til mundtlig rådgivning At rådgive brugerne om brug af inhalationssystemer og håndkøbsmedicin. Ressourcer Er der brug for uddannelse (direkte involverede, øvrige personale, apotekets generelle kompetence på området)? Hvilke redskaber, materialer skal fremskaffes/udarbejdes? Hvor skal ydelsen finde sted, indretning af lokale? Er der brug for en særlig skemalægning? Skal der søges samarbejde med sponsorer? Markedsføring Hvordan skal ydelsen sælges (direkte salg i skranken, annoncer i lokalaviser mm.)? Hvilke materialer skal der udarbejdes til markedsføring (brochurer, annoncer, reklameskilte mm.)? Hvem retter markedsføringen sig mod (apotekets kunder generelt, udvalgte kunder, sundhedsprofessionelle mm.) Eksterne forhold Skal ydelsen foregå i samarbejde med eksterne (fx lægemiddelkonsulent, lokale læger, skoler, andre apoteker, patientforeninger mm.) Skal apotekets samarbejdspartnere orienteres om ydelsen (fx lokale læger m.h.p. henvisninger)? Kan der opstå konflikter i forbindelse med etablering af ydelsen (fx i forhold til DA, patientforeninger, øvrige samarbejdspartnere)? 3. Kvalitetssikring og dokumentation af ydelse Hvorledes kvalitetssikres ydelsen (udarbejdelse af fx instruktion, formularer) Hvad skal registreres (målemetoder, udarbejdelse af registreringsskemaer)? Strukturindikatorer Personalets vidensniveau/uddannelse for ydelsens område Procesindikatorer Antal henvisninger til ydelsen Antal kunder, der modtager ydelsen Antal materialer udleveret Antal og type af identificerede problemer Antal henvisninger (fx til læge) Antal samarbejdspartnere i forbindelse med ydelsen Antal klager over ydelsen Mængde af anvendt tid på ydelsen Udgifter til ydelsen/indtjening ved ydelsen Eventuelle ændringer i lægemiddelforbrug som følge af ydelsen RAP Kvalitetsstyring af ydelsen 11 Pharmakon Marts 2001

13 Resultatindikatorer Kundernes tilfredshed med ydelsen Samarbejdspartneres tilfredshed med ydelsen Apotekets tilfredshed med ydelsen Bedre livskvalitet for kunder, der modtager ydelsen Færre symptomer for kunder, der modtager ydelsen Færre problemer for kunder, der modtager ydelsen Ændringer i adfærd Ændringer i vidensniveau 4. Evaluering Hvornår evalueres (fx efter ydelsen er afholdt (engangsydelse), efter 1 år (kontinuerlig ydelse))? Hvad evalueres (fx økonomi, behov/efterspørgsel af ydelsen, målopfyldelse, tilfredshed med ydelsen, apotekets kompetence, de anvendte redskaber)? Hvordan foretages evalueringen (fx gennemgang af registreringer, spørgeskema/interview af relevante personer)? Derudover kan der for de enkelte ydelser være specielle forhold, som man skal tage højde for. RAP Kvalitetsstyring af ydelsen 12 Pharmakon Marts 2001

14 Faglig rådgivning, niveau 2 Hvordan bruger du lægemidlet? Problemfrit brug Ikke problemfrit brug Nej Har du nogen spørgsmål? Ja Nej Informer om rigtig brug Har du andre spørgsmål? Nej Udvalgt kundegruppe Ja Check alarmsignaler livsstil kundespørgsmål Ja Rådgiv Har du andre spørgsmål? Lægemiddel samt evt. skriftlig information udleveres, og der betales RAP Kvalitetsstyring af ydelsen 13 Pharmakon Marts 2001

15 Egenomsorg, niveau 2 Beder om præparat Præsenterer symptom Har kunden fået det før? Ja Er det et lille problemfrit forbrug? Nej Nej Udredt af apotek/læge Symptomvurdering Vurdering/valg af behandling Vurdering af livsstilsproblemer/ brugerønsker Information og rådgivning Nej Ja Ja Har du nogen spørgsmål? Nej Vurdering af behandling Information og rådgivning Ekspeditionen afsluttes RAP Kvalitetsstyring af ydelsen 14 Pharmakon Marts 2001

16 Forslag til protokol Alarmsignaler Lægemiddelrelaterede problemer Spørgsmål til kunden Apotekets rådgivning Henvisningskriterier RAP Kvalitetsstyring af ydelsen 15 Pharmakon Marts 2001

17 Caseskema 1. kontakt Patientdata (fx køn, alder, sygdom, medicin) Problem (Hvad er problemet? Årsagen til problemet) Mål og løsning (Hvad er målet, og hvordan blev problemet løst?) Resultat (Hvad var udbyttet for patienten?) RAP Kvalitetsstyring af ydelsen 16 Pharmakon Marts 2001

18 Astmamedicin - En ydelse fra apoteket Baggrund WHO og EuroPharm Forum har i 1998 udgivet Pharmacy-based asthma services, som indeholder protokoller og guidelines for forskellige niveauer af rådgivning til apotekets astmakunder. I forbindelse med kurset Astma Allergi Rådgiver på apotek (som udbydes af Pharmakon i samarbejde med Astma- Allergi Forbundet) er udviklet en tilsvarende dansk manual, hvori der indgår ydelsen skrankerådgivning om astmamedicin. Denne ydelse er udviklet ud fra overstående, så den kan indgå under faglig rådgivning i apotekets kvalitetsstyringssystem, fx baseret på Apotekets Kvalitetshåndbog. Mål - for kunden Målet er at få bedst mulig udbytte af lægemiddelbehandlingen ved at kunden: anvender lægemidlet korrekt har den fornødne viden om brug, virkning, bivirkninger, interaktioner, kontraindikationer, hjælpemidler og opbevaring henvises til læge ved behov - for apoteket Målet for det enkelte apotek er at synliggøre og dokumentere apotekets faglige rådgivning over for kunder, læger og andre lokale samarbejdspartnere. For apotekssektoren som helhed er målet tillige, at synliggøre og dokumentere apotekets sundhedsfaglige rolle overfor politikere, beslutningstagere i sundhedssektoren og samfundet som helhed. Behovsvurdering Det skønnes, at ca. 5% af den danske befolkning lider af astma. Ca. 1% er mellem 0-3 år (har astma eller astmatisk bronkitis). Dertil kommer ca. 4% som lider af KOL. Fra Lægemiddelstyrelsens statistikker ved man, at ca. 8% af den danske befolkning i 1999 var i behandling med astmamedicin. Et apotek med et kundegrundlag på fx vil således have omkring 2000 potentielle kunder til ydelsen fordelt på ca med astma, 800 med KOL og 200 børn med astma eller astmatisk bronkitis. Dertil kommer et mindre antal kunder med andre lungelidelser som lungebetændelse og bronkitis. Apoteket kan vurdere behovet for rådgivning ved fx at registre antal førstegangsrecepter eller spørgsmål om astmamedicin i skranken eller ved at udføre ydelsen i en kort periode, hvor antal lægemiddelrelaterede problemer i skranken og antal kunder som selv ønsker information bliver registret. Indhold og omfang Skrankerådgivning om astmamedicin omfatter: Opsporing af kunder med ubehandlet/dårlig kontrolleret astma Afklaring af om kunden har astma eller KOL At kunden modtager faglig rådgivning om korrekt brug, virkning, bivirkninger, interaktioner, kontraindikationer, hjælpemidler og opbevaring af lægemidlerne At rådgivningen er tilpasset kundens ønsker og behov At kunden henvises korrekt til læge Dokumentation af rådgivningen Derudover kan rådgivningen omfatte check af kundens inhalationsteknik. Check på inhalation er en selvstændig ydelse, og der henvises til manualen herfor. I praksis udføres ydelsen ved, at apoteket reagerer på alarmsignaler på lægemiddelrelaterede problemer og ved behov henviser til lægen. Eksempler på alarmsignaler er hyppig indløsning af recept på anfaldsmedicin eller for sen indløsning af recept på inhalationssteroid. Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 17

19 Ydelsens udførelse er beskrevet i instruktion og forløbsdiagram. Personalets kompetence Ydelsen kan gennemføres af farmaceuter og farmakonomer, der har viden om astmamedicin, fx ved at have gennemgået Uddannelsesmateriale til AstmaÅret og/eller har fået uddannelse og træning gennem i kurser i astmamedicin. De faglige forudsætninger er fx: Basal viden om astma og astmabehandling; ligheder og forskelle mellem astma og KOL; anvendelse og rengøring af inhalationssystemer Evne til at kommunikere, afdække behov og formidle rådgivning Kendskab til at gennemføre og dokumentere ydelsen Organisering Ledelsen er ansvarlig for: At de nødvendige materialer er til stede At ydelsen implementeres på apoteket Den faglige vurdering af de medarbejdere som udfører ydelsen Alt personale med kundekontakt er ansvarlige for: At tilbyde ydelse til brugere af astmamedicin At udføre ydelsen i henhold til instruktion og forløbsdiagram Redskaber og IT Materialer til kunden Skrankerådgivningen bør foregå så uforstyrret for den enkelte kunde som muligt, hvilket stiller krav til indretning af apotekets publikumsrum. Som hurtig løsninger foreslås etablering af en diskretionslinie på gulvet eller et roligt hjørne. Relevante opslagsværker: Vedlagte protokoller og oversigter Uddannelsesmateriale til AstmaÅret Lægemiddelkataloget Indlægssedler Relevante redskaber på Internettet: Astma-Allergiforbundets materialer ( Samtlige materialer til AstmaÅret ( Foredragsmateriale til intern uddannelse ( Samling af patientinformationsmateriale, se fx Ideer til et kundebibliotek på astmaområdet: Foldere fra Apotekernes AstmaÅr Bøger og foldere fra Astma-Allergiforbundet Relevante brochurer fra diverse firmaer Udskrifter fra Medicinhåndbogen Henvisningsblanket til lægen Nyttige links, hvor kunden selv kan søge information: Eksternt samarbejde Apoteket kan formidle eller diskutere kriterier for henvisning til læge med de lokale læger, ambulatorier og speciallæger i lungemedicin. Lægerne kan henvise deres patienter til apotekets ydelser, fx ved brug af formularen: Henvisning fra lægen. Markedsføring Til markedsføring af ydelsen overfor kunderne kan apoteket anvende AstmaÅrets folder om Astmamedicin, som indirekte opfordrer kunderne til at søge information på apoteket. Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 18

20 Økonomi Da ydelsen er en del af apotekets lovpligtige information bliver apotekets omkostninger på nuværende tidspunkt finansieret via bruttoavanceaftalen. Der skal således ikke opkræves anden betaling for ydelsen. Tids- og materialeforbruget, og dermed apotekets omkostninger til gennemførelse af ydelsen, forventes ikke at ligge væsentlig over apotekets generelle omkostninger til faglig rådgivning. Dokumentation og kvalitetsstyring Ydelsen kvalitetsstyres ved, at gennemføre den efter den vedlagte instruktion og forløbsdiagram. Til dokumentation af kvaliteten kan anvendes de vedlagte formularer: Måling af faglig rådgivning Registrering af intervention ved rådgivning om astmamedicin Registreringer kan udføres 1-2 gange om året i en periode på 1-2 uger, samt ved igangsætning af nye rådgivningstiltag. Apoteket kan vælge at følge de mål, som er fastsat i Apotekets Kvalitetshåndbog eller sætte sine egne kvalitetsmål. Formularen: Måling af faglig rådgivning indgår som dokumentation for udført behovsafdækning og faglig rådgivning i henhold til Apotekets Kvalitetshåndbog. Formularen: Registrering af apotekets intervention ved rådgivning om astmamedicin kan anvendes til at dokumentere apotekets faglige indsats. Evaluering Ydelsen kan evalueres i henhold til krav og mål i Apotekets Kvalitetshåndbog, dvs. mindst hvert halve år. Derudover foreslås evaluering af følgende indikatorer: Antal identificerede og løste lægemiddelrelaterede problemer Kundernes tilfredshed med ydelsen Lægernes vurdering af henvisningernes relevans Antal og art af lægernes henvisninger Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 19

21 Kvalitetsstyring Forløbsdiagram: Skrankerådgivning om astmamedicin Instruktion: Skrankerådgivning om astmamedicin Formular: Måling af faglig rådgivning Formular: Registrering af intervention ved rådgivning om astmamedicin Formular: Henvisningsblanket til lægen Formular: Henvisning fra lægen Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 20

22 Forløbsdiagram: Skrankerådgivning om astmamedicin Recept på astmamedicin Behovsafdækning: Er det til kunden selv? ja Har kunden fået det før? ja Check korrekt brug nej nej Vedlæg evt. skriftlig information Faglig rådgivning: (Rød kunde) Korrekt anvendelse og opbevaring Check af inhalationsteknik (ifølge forløbsdiagram herfor) Er der alarmsignaler? (i følge lægemiddelprotokol) ja nej Ønsker kunden yderligere information om medicinen? ja Problemanalyse: Har kunden astma eller KOL? Identifikation af lægemiddelrelaterede problemer og årsager Faglig rådgivning: (Gul kunde) ih I henhold h til kundens ønsker Faglig rådgivning: (Rød kunde) Rådgivning i henhold til identificerede lægemiddelrelaterede problemer nej Produktinformation Henvisning til apotekets astmaekspert Henvisning til læge Skriftlig information Anden Information Fx om tilskud Henvisning til andre ydelser Afslutning - Registrering af rådgivning Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 21

23 Instruktion: Skrankerådgivning om astmamedicin Formål Formålet med denne instruktion er at sikre, at apoteket afdækker kundens behov for og yder faglig rådgivning til brugere af astmamedicin med henblik på at fremme hensigtsmæssig anvendelse af denne. Omfang Instruktionen omfatter alle ekspeditioner, der er relateret til astmamedicin. Dvs. kunder med astma, KOL, astmatisk bronkitis og evt. andre luftvejssygdomme, som behandles med astmamedicin. Instruktionen omfatter alt faglært personale. Udførelse Skrankerådgivning indeholder følgende punkter: Behovsafdækning Problemanalyse Rådgivning Afslutning Behovsafdækningen differentierer kunderne i følgende 3 kategorier (rød, gul og grøn ("trafiklys")) afhængig af kundens behov for rådgivning. Røde kunder (stop) Er kunder med et stort behov for faglig rådgivning. Kunden har dog ikke nødvendigvis selv erkendt behovet og har derfor ingen specielle ønsker til rådgivningen. Det er derfor op til apoteket at vurdere, hvilke informationer kunden har behov for. Hertil hører: Førstegangsbrugere Erfarne brugere hvor alarmsignaler tyder på, at der er problemer med lægemiddelbehandlingen, fx med at anvende lægemidlet korrekt Gule kunder (vent) Kunder som selv ønsker faglig rådgivning, men hvor der ikke er problemer med lægemiddelbehandlingen. Hertil hører: Erfarne brugere, hvor der ikke er alarmsignaler, men kunden ønsker information om fx virkning, bivirkninger eller interaktioner Grønne kunder (kør) Kunder, hvor apotekets behovsafdækning viser, at der ikke er behov for rådgivning, eller hvor kunden ikke selv ønsker information. Hertil hører: Ekspeditioner, hvor det ikke er kunden selv, som henter medicinen Kunder som afviser apotekets spørgsmål eller tilbud om rådgivning Kunder uden alarmsignaler på lægemiddelrelaterede problemer Kunder som ikke ønsker yderligere information Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 22

24 Behovsafdækning 1. Afklaring af om medicinen er til kunden selv eller evt. dennes barn. Hvis det ikke er brugeren selv, som henter medicinen, vil det være relevant at vedlægge skriftlig information eller tilbud om rådgivning (fx folderen om astmamedicin eller foldere om apotekets ydelser). 2. Afklaring af om kunden er førstegangsbruger eller erfaren bruger, dvs. har fået medicin før. Alle førstegangsbrugere vurderes at have behov for grundig rådgivning om korrekt anvendelse og opbevaring af astmamedicin. Rådgivningen afstemmes med den information, som kunden i forvejen har fået fra lægen Erfarne brugere har forskellige behov for rådgivning. 2a. Den erfarne bruger stilles spørgsmål til check af, om der er problemer med at anvende lægemidlet korrekt fx: Hvilke gener oplever du i forbindelse med din astma? Hvor ofte har du anfald? Hvordan bruger du medicinen? Vil du vise mig, hvordan du tager medicinen? Hvor ofte bruger du den blå medicin? Evt. udføres check af inhalationsteknik jf. instruktion herfor 2b.Ud fra kundens svar reageres på alarmsignaler på lægemiddelrelaterede problemer En liste over alarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer for de enkelte lægemiddelgrupper er anført i de tilhørende lægemiddelprotokoller Hvis der er alarmsignaler, er der behov for en nærmere analyse af problemerne, før rådgivning/problemløsning kan finde sted. 3. Afdækning af kundens egne ønsker om rådgivning. Problemanalyse Hvis der ved behovsafdækningen viser sig alarmsignaler, stilles evt. yderligere spørgsmål til identifikation og analyse af lægemiddelrelaterede problemer fx: Hvorfor undlader du at tage din steroidmedicin? Hvilken anden medicin bruger du for andre symptomer? Hvad tror du er årsagen til dine astma/kol symptomer? Hvornår har du sidst været til kontrol hos din læge? Fortæl mig, hvordan din medicin virker? Måler du jævnligt dit peakflow? Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 23

25 Faglig rådgivning Kun røde og gule kunder får faglig rådgivning. Faglig rådgivning: Røde kunder Folderen om astmamedicin kan aktivt bruges som støtte og til den mundtlige rådgivning. Gennemgå evt. folderen sammen med kunden og marker fx de afsnit, som er særlig relevante for den pågældende kunde. Førstegangsbruger 1. Informer om korrekt anvendelse og opbevaring af lægemidlet ifølge den relevante lægemiddelprotokol 2. Instruer i inhalationsteknik ifølge instruktion herfor 3. Check, at kunden har forstået informationen 4. Hvis kunden ønsker yderligere information, gives dette i henhold til kundens ønsker og behov Erfaren bruger med lægemiddelrelateret problem 1. Informer i relation til det lægemiddelrelaterede problem 2. Ved problemer med inhalationsteknik rådgives ifølge instruktion herfor 3. Check, at kunden har forstået informationen 4. Hvis kunden ønsker yderligere information, gives dette i henhold til kundens ønsker og behov Faglig rådgivning: Gule kunder 1. Informer i henhold til kundens ønsker og behov Afslutning 1. Udlever folderen om astmamedicin (hvis kunden ikke tidligere har fået den) og anden relevant skriftlig information, henvisningsblanket til læge eller andet 2. Aftal evt. opfølgning eller henvis til andre apoteksydelser 3. Registrer at faglig rådgivning er udført jf. instruktion herfor Referencer Ydelsen: Check på inhalation Protokoller for lægemidler Protokoller for inhalationsudstyr Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 24

26 Formular: Måling af faglig rådgivning F-19 Udstedt af: Godkendt af: Gyldig fra: Faglig rådgivning - astmamedicin Her registreres det samlede antal recepter udleveret i skranken, antal kunder hvor behovsafdækning er foretaget, samt antal kunder der har modtaget faglig rådgivning Antal recepter udleveret i skranken Behovsafdækning: antal kunder Faglig rådgivning: antal kunder Apotek Filial Apoteksudsalg Registreringerne kan fx opdeles i røde, gule og grønne kunder Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 25

27 Formular: Registrering af intervention ved rådgivning om astmamedicin For hver kunde angives hvilken form for intervention, der er udført. Der kan således godt sættes flere krydser ud for hver kunde. Kunder uden alarmsignaler: Kundenr. Dato Generel faglig rådgivning: - brug - virkning - bivirkninger - interaktioner - kontraindikationer - hjælpemidler - opbevaring Kunder med alarmsignaler på lægemiddelrelaterede problemer: Identificeret lægemiddel-relateret problem? Ubehandlet indikation Uhensigtsmæssigt præparat Underdosering Uhensigtsmæssig anvendelse Overdosering Bivirkninger Interaktioner Manglende indikation Problemløsning: Generel faglig rådgivning Check af inhalationsteknik Henvisning til farmaceut eller apotekets astmaekspert Henvisning til læge Skriftlig information Anden information Henvisning til andre apoteksydelser Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 26

28 Henvisningsblanket til lægen Henvisning til: Baggrund for henvisningen (udfyldt af apoteket): Årsag til kontakt med apoteket: Beskrivelse af problemet: Apotekets rådgivning: Husk at aflevere denne blanket til lægen! Udfyldes af lægen/behandleren: Vurdering af henvisningens relevans: Meget relevant Relevant Ikke relevant Hvilke konsekvenser vurderer du, at det kunne have fået, hvis apoteket ikke havde henvist? Venligst returner blanketten til apotek, evt. per telefax. Apotekets stempel og navn på kontaktperson Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 27

29 Rådgivningstilbud fra apoteket til Brugere af astmamedicin Generel rådgivning om medicin Instruktion i korrekt inhalationsteknik Førstegangsbruger Check af inhalationsteknik Erfaren bruger Instruktion i selvmåling af peakflow meter Andet Rådgivningen er gratis! Lægens stempel Dato: Afleveres på apoteket! Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 28

30 Faglig rådgivning Protokol: Forebyggende medicin til inhalation - Steroider og cromoner Protokol: Luftvejsudvidende medicin til inhalation - β 2 -agonister og anticholinergika Protokol: Forebyggende medicin til oral anvendelse - Glukokortikoider Protokol: Forebyggende medicin til oral anvendelse - Leukotrien-antagonister Protokol: Luftvejsudvidende medicin til oral anvendelse - β 2 -agonister Protokol: Luftvejsudvidende medicin til oral anvendelse - Methylxantiner Checkliste: Opsporing af ubehandlet og dårligt behandlet astma Checkliste: Ligheder og forskelle mellem astma og KOL Oversigt over inhalationsmidler ved astma Oversigt over β 2 -agonister til oral anvendelse - voksen- og børnedosering Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 29

31 Protokol: Forebyggende medicin til inhalation - Steroider og cromoner Steroider: Beclometason, budesonid, fluticason Cromoner: Natriumcromoglicat, natriumnedocromil Alarmsignaler Lægemiddelrelaterede problemer Apotekets rådgivning Kunden er generet af astmasymptomer, men får ikke steroid Kunden klager over inhalatorens funktion Kunden har tiltagende symptomer (anfald, natlig hoste m.m.) Kundens peakflow falder/varierer meget i forhold til tidligere Kunden klager over manglende effekt i forhold til tidligere Der går for lang tid i mellem hver indløsning af recepten Kunden klager over hæshed eller svamp i munden Kunden er bange for bivirkninger (steroidskræk) Kunden viser karakteristiske tegn på anden lungesygdom fx KOL Behov for inhalationssteroid Den valgte inhalationsform er uhensigtsmæssig for kunden Der er behov for at øge dosis Kunden tager for lidt af lægemidlet Kunden kan ikke anvende inhalatoren korrekt Anden form for uhensigtsmæssig anvendelse Lægen bør forsøge at reducere dosis Kunden oplever bivirkninger Kunden, som anvender lægemidlet, har ikke astma/astmatisk bronkitis Steroider Steroider er forebyggende og skal bruges, selvom der ikke er symptomer Der går ca. 2 uger, inden medicinen virker optimalt, og 2 uger til den holder helt op med at virke Inhalationerne skal tages fast hver dag efter aftale med lægen for at opnå fuld virkning Inhalationsteroider optages ikke i kroppen og giver derfor ikke alvorlige bivirkninger De hyppigste bivirkninger er hæshed og svamp i munden Man bør skylle munden eller børste tænder efter inhalation - det forebygger bivirkninger Børn, der får steroider i spacer med ansigtsmaske, bør have vasket ansigtet efter inhalationen. Cromoner Cromoner er forebyggende og skal bruges, selvom der ikke er symptomer Inhalationerne skal tages fast hver dag efter aftale med lægen for at opnå fuld virkning Kapsler er beregnet til inhalation. Ikke til at sluge. Henvisningskriterier Til lægen Hvis medicinen trods korrekt inhalationsteknik ikke virker Hvis kunden oplever bivirkninger Hvis astmaen er forværret Til farmaceut eller apotekets astmaekspert Hvis kunden ikke ved, hvordan medicinen virker Hvis kunden skal have checket inhalationsteknik Hvis kunden ikke kender til peakflowmåling eller selvmonitorering Hvis kunden har behov for andre apoteksydelser Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 30

32 Protokol: Luftvejsudvidende medicin til inhalation - β 2 -agonister og anticholinergika β 2 -agonister-kortidsvirkende: Fenoterol, salbutamol og terbutalin β 2 -agonister-langtidsvirkende: Formoterol, salmeterol Anticholinergika: Ipratropium Kombinationer: Ipratropium+feneterol, Ipratropium+salbutamol Alarmsignaler Lægemiddelrelaterede problemer Apotekets rådgivning Kunden klager over symptomer Kunden klager over manglende effekt i forhold til tidligere Recept på anticholinergika og øjendråber til grøn stær (kontraindikation) Kunden klager over inhalatorens funktion Kunden ønsker mere end receptens pålydende eller med kortere interval β 2 -agonist anvendes mere end 3-4 gange ugentlig ved astma Kunden ønsker ikke at indløse samtidig ordineret steroid Kunden oplever rysten, hjertebanken, indre uro eller mundtørhed Samtidig recept på β-blokkere og β 2 -agonister Recept på β 2 -agonist med indikationen lungebetændelse, slimløsende Der er behov for endnu et lægemiddel (fx langtidsvirkende β 2 -agonist ) Den valgte inhalationsform er uhensigtsmæssig for kunden Lægemidlet er kontraindiceret hos kunden Præparatets styrke er for lav Kunden tager ikke anticholinergika i fast dosering Kunden får for lidt lægemiddel pga. forkert inhalationsteknik Kunden tager mere medicin end ordineret/anbefalet Bivirkninger af medicinen Interaktion med ikke selektive β-blokkere Medicin tages gennem længere tid trods manglende indikation β 2 -agonister-kortidsvirkende Medicinen virker akut og kan bruges ved anfald Før dagbog over forbruget og kontakt lægen, hvis det stiger Rysten, indre uro, hjertebanken og søvnproblemer er hyppige bivirkninger af medicinen. Det kan hjælpe at skifte til et præparat med et andet indholdsstof Medicinen kan afslappe spiserørets lukkemuskel, hvilket kan give halsbrand og sure opstød specielt om aftenen Jo større dosis der tages. Jo større risiko for bivirkninger β 2 -agonister-langtidsvirkende Medicinen udvider luftvejene i ca. 12 timer Medicinen skal tages fast morgen og aften Henvisningskriterier Anticholinergika og komb. heraf. Medicinen virker efter ½ til 1½ time og skal derfor tages fast for at opnå optimal virkning Kapsler er beregnet til inhalation. De skal ikke sluges Kapsler skal opbevares ved under 25 C, da pulveret ellers kan klumpe Til lægen Hvis medicinen trods korrekt anvendelse ikke virker Ved astma, hvor kunden anvender korttidsvirkende β2-agonist mere 3-4 gange ugentlig Ved øget behov for luftvejsudvidende medicin Hvis kunden trods grundig instruktion har problemer med inhalatoren Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 31

33 Til farmaceut eller apotekets astmaekspert Hvis kunden får anden medicin, der kan interagere Hvis kunden ikke ved, hvordan medicinen virker Hvis kunden skal have checket inhalationsteknik Hvis kunden har behov for andre apoteksydelser Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 32

34 Protokol: Forebyggende medicin til oral anvendelse - Glukokortikoider Hydrokortison, dexamethason, methylprednisolon, prednisolon, prednison. Alarmsignaler Lægemiddelrelaterede problemer Apotekets rådgivning Henvisningskriterier Kunden klager over svære astmasymptomer Kunden får ikke samtidig inhalationssteroid Recept med dosering efter behov Kunden kender ikke til dosering eller aftrapningsprincippet (husk ikke alle skal nedtrappes) Kunden ønsker en mindre portion end ordineret Kunden ønsker mere end receptens pålydende eller med kortere interval Kunden er i risikogruppe for osteoporose Kunden ønsker oplysninger om bivirkninger/er bange for bivirkninger Recept på carbamazepin, phenytoin, phenobarbital, rifampicin, perorale antidiabetika eller diuretika Kunden kender ikke til indikationen for præparatet Svær astma (grad IV). Behov for oral glukokortikoid Kunden er underbehandlet Kunden anvender ikke præparatet hensigtsmæssigt Kunden oplever bivirkninger Der er risiko for interaktioner Seponering eller nedtrapning bør forsøges For at nedsætte risikoen for bivirkninger bør tabletterne tages på én gang om morgenen Sædvanligvis må man ikke pludselig stoppe med behandlingen - behandlingen skal aftrappes kontakt lægen, hvis der ikke er givet besked Samtidig indtagelse af kalk og D3-vitamin kan modvirke risiko for afkalkning Tages præparatet som en kortvarig kur, er risikoen for bivirkninger begrænset Meget andet medicin kan påvirke behandlingen Til lægen Hvis der ikke samtidig er ordineret inhalationssteroid Hvis kunden ikke kender til doseringen eller evt. aftrapning Hvis lægen ikke har fastsat et kontrolbesøg Til farmaceut eller apotekets astmaekspert Hvis kunden ønsker oplysninger om bivirkninger Hvis kunden er usikker på behandlingen. Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 33

35 Protokol: Forebyggende medicin til oral anvendelse - Leukotrien-antagonister Montelukast Alarmsignaler Lægemiddelrelaterede problemer Apotekets rådgivning Henvisnings- Kriterier Kunden klager over svære astmasymptomer Kunden synes ikke medicinen virker Kunden får ikke samtidig inhalationssteroid Kunden ønsker en mindre portion end ordineret Kunden ønsker mere end receptens pålydende eller med kortere interval Kunden har mavegener eller generel utilpashed Recept på phenytoin, phenobarbital eller rifampicin Kunden har ikke astma Der er behov for leukotrienantagonist (astma grad III eller IV) Forkert dosis ordineret (fx voksendosis til barn) Kunden tager ikke præparatet fast hver aften Kunden oplever bivirkninger Der er risiko for interaktioner Ingen bedring trods korrekt anvendelse. Behandling bør seponeres Præparatet er forebyggende og kan ikke anvendes ved akutte anfald Leukotrienantagonister er et supplement til inhalationer med steroider og β- agonister. Ikke en erstatning Medicinen skal tages hver aften for at opnå fuld effekt Mavegener, utilpashed eller udslæt kan skyldes medicinen Til lægen Hvis der ikke samtidig er ordineret inhalationssteroid Hvis der er ringe effekt af behandlingen på trods af korrekt anvendelse (fx hvis det er forsøgt ved KOL) Til farmaceut eller astmaekspert Hvis kunden ønsker oplysninger om bivirkninger Ved behov for andre apoteksydelser Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 34

36 Protokol: Luftvejsudvidende medicin til oral anvendelse - β 2 -agonister Bambuterol, salbutamol, terbutalin Alarmsignaler Lægemiddelrelaterede problemer Apotekets rådgivning Henvisningskriterier Kunden klager over symptomer Kunden klager over manglende effekt Kunden ønsker mere end receptens pålydende eller med kortere interval Kunden har besvær med at synke tabletter Kunden oplever rysten, hjertebanken, indre uro eller søvnproblemer Samtidig recept på ikke selektive β-blokkere Gentagne recepter med indikationen lungebetændelse, slimløsende Behov for oral β 2 -agonist som alternativ til inhalationsbehandling Uhensigtsmæssig dispenseringsform for kunden Inhalation er foretrukken ifølge retningslinier for astmabehandling Den ordinerede dosis er for lav (fx forkert børnedosering af mikstur) Kunden tager først medicinen, når anfaldssymptomerne opstår Kunden tager mere medicin end ordineret/anbefalet (fx mikstur) Den ordinerede dosis er for høj (fx forkert børnedosering af mikstur) Bivirkninger af medicinen Interaktion med ikke selektive β-blokkere Medicin tages gennem længere tid trods manglende indikation (fx gentagne bestillinger hos lægevagten til barn med hoste) Medicinen virker efter ½-1 time Depotpræparater skal synkes hele Mikstur ved sengetid: Børst tænder efter medicinen er taget Medicinen er ikke anfaldsmedicin Pga. risiko for bivirkninger må inhalationsbehandling foretrækkes Rysten, indre uro, hjertebanken og søvnproblemer kan skyldes medicinen Mikstur til børn er ikke almindelig hostemedicin. Kontakt derfor altid lægen, før ny behandling iværksættes Til lægen Ved gentagne behov for mikstur mod hoste hos små børn Behandling med inhalationsmedicin foretrækkes i stedet Uacceptable bivirkninger Til farmaceut eller apotekets astmaekspert Hvis kunden får anden medicin, der kan interagere Hvis kunden ikke ved, hvordan medicinen virker Ved behov for andre apoteksydelser (fx Rygestop eller Beskyt dit barn mod astma/allergi) Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 35

37 Protokol: Luftvejsudvidende medicin til oral anvendelse - Methylxantiner Theofyllin og aminofyllin Alarmsignaler Lægemiddelrelaterede problemer Apotekets rådgivning Henvisningskriterier Kunden klager over symptomer Kunden klager over manglende effekt Kunden ønsker mere end receptens pålydende eller med kortere interval Kunden kan ikke synke medicinen Kunden klager over kvalme, opkastning, søvnforstyrrelser, rastløshed, hovedpine eller hjertebanken Recept på cimetidin, ciprofloxacin, clarithromycin, erytromycin eller verapamil Køb af naturmedicin, som indeholder perikum (grønne lykkepiller) Recept på medicin til hjerteinsufficiens (diuretika, ACE-hæmmer, digoxin) Køb af produkter til rygestop (theofyllin dosis skal evt. justeres) Behandling med theofylliner bør iværksættes (fx ved KOL) Mikstur er et mere hensigtsmæssigt valg for kunden Dosis tager ikke hensyn til, at kunden er ryger Depotpræparater tygges eller knuses Kunden følger ikke lægens ordination Kunden oplever bivirkninger (meget sandsynligt pga. snævert terapeutisk indeks) Dosis er for høj i forhold til, at kunden har hjerteinsufficiens Der er risiko for interaktioner Medicinen har ringe effekt. Bør seponeres Medicinen skal tages fast efter lægens ordination Depottabletter/kapsler må ikke knuses eller tygges Risikoen for bivirkninger er stor, hvis der tages mere medicin end ordineret Kvalme, opkastning, søvnforstyrrelser, rastløshed, hovedpine og hjertebanken kan skyldes medicinen Meget anden medicin kan påvirke medicinen Rygere har behov for større doser end ikke-rygere. Ved rygestop skal medicindosis derfor eventuelt justeres hos lægen Til lægen Hvis kunden har problemer med hjertet Hvis kunden ikke har fået præparatet før og ikke har fået besked om gradvis øgning af dosis over 1-3 dage Hvis kunden ikke skal se lægen igen inden for 2 uger efter opstart af medicinen Ved forekomst af uacceptable bivirkninger Ved rygestop med henblik på justering af dosis Til farmaceut eller apotekets astmaekspert Hvis kunden bruger anden medicin Hvis kunden ønsker oplysninger om bivirkninger. Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 36

38 Checkliste: Opsporing af ubehandlet og dårligt behandlet astma Alarmsignaler Gentagne køb af hostemedicin Køb af allergimedicin for hoste Gentagne køb af hostemedicin til børn med natlig hoste eller tilfælde af hvæsen Gentagne køb af antibiotika til børn pga. luftvejslidelser Afhenter astmamedicin for ofte (f.eks. pga. dårlig inhalationsteknik) Undlader at købe astmamedicin fx steroider Øget behov for β2-agonist (f.eks. pga. forværring i sygdom, forkert inhalationsteknik, ikke samtidigt brug af steroider) Medicinen hjælper ikke, som den plejer Øgede symptomer på astma (hoste, indsnævret brystkasse, hvæsen eller vejrtrækningsproblemer) Astmatikeren giver udtryk for angst, usikkerhed eller frustration Astmatikeren reklamerer over medicinen Lægemiddelrelaterede problemer Udiagnosticeret astma (forkølelse, allergi, KOL, andre lungelidelser m.m.) Dårligt kontrolleret astma (ingen selvmonitorering, ikke kendskab til peakflow m.m.) Bivirkninger (svamp, rystelser m.m.) Henvisningskriterier Henvisning til farmaceut eller apotekets astmaekspert: Astmatikere som behøver udvidet rådgivning fx vedrørende selvmonitorering, selvkontrol, patientuddannelse om astma/astmamedicin, inhalationsteknik Hvis der er problemer med bivirkninger eller virkning af medicinen Astmatikere eller forældre til astmabørn, som er bekymrede over bivirkninger ved anvendelse af astmamedicin fx steroider Henvisning til lægen: Kunder som gentagne gange køber hostemedicin, hvor hostemedicinen ikke virker Børn som gentagne gange får antibiotika hos vagtlægen for luftvejslidelse Børn som ikke har effekt af antibiotika Astmatikere som anvender medicinen teknisk korrekt og - bruger mere β2-agonist end lægen ordinerer - klager over, at medicinen ikke virker, som den plejer - har hyppige eller forværrede symptomer - har symptomer, som påvirker dagligdagen - har symptomer eller problemer, som kan skyldes bivirkninger Astmatikeren anvender ikke lægemidlet teknisk korrekt til trods for gentagen instruktion i inhalationsteknik Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 37

39 Checkliste: Ligheder og forskelle mellem astma og KOL Både astma og kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) er almindelige, kroniske luftvejslidelser, som er karakteriseret af åndenød, hoste, hvæsen, forøget slimproduktion samt luftvejsobstruktion. Man kan udfra symptomerne alene ikke skelne mellem astma og KOL. Forskellen mellem astma og KOL fremgår af følgende simplificerede skema: Oversigt over typiske forskelle KOL Astma Debut for sygdom Midaldrende Alle aldre Rygning Ryger næsten altid Ryger mindre hyppigt Allergier Sjældent Hyppigt Allergi i familien Mindre hyppigt Hyppigt Åndenød Stigende, langsom forværring Anfaldsvis Periodevis hvæsen Mindre almindeligt; kan optræde ved Almindeligt anstrengelse Natlige symptomer Ikke almindeligt Almindeligt Reversibel Nej I princippet fuldstændig (ved velkontrolleret astma) Hastighed hvormed lidelsen Høj Lav forværres over år Effekt af β2-agonist Middel og varierende God Effekt af inhalerede steroider Varierende God Forværringsfaktorer Motion/anstrengelse, infektioner Tilstedeværelse af irritanter fx pollen, rygning, husdyr Bedste peakflow Lille variation Stor variation (når astmaen ikke er behandlet optimalt) Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 38

40 Oversigt: Inhalationsmidler ved astma Korttidsvirkende β 2 -agonister. Virker akut bronkodilaterende Indholdsstof Præparatnavn Spray Pulver Spacer Fenoterol Berotec Ja Inhalator M AeroChamber Salbutamol Airomir Ja Autohaler AeroChamber Buventol Nej Easyhaler - Salbutamol NM Ja - AeroChamber Salbutamol Nej Turbuhaler - Salbuvent Ja - AeroChamber Ventoline Ja Discos Volumatic Babyhaler Terbutalin Bricanyl Ja Nebulator Terbasmin Ja Turbuhaler NES-spacer Terbutalin Nej - Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 39

41 Langtidsvirkende β 2 -agonister. Virker langvarigt bronkodilaterende Indholdsstof Præparatnavn Spray Pulver Spacer Formoterol Foradil Ja Aerolizer AeroChamber Volumatic Oxis Nej Turbuhaler - Salmeterol Serevent Ja Discos Volumatic Babyhaler Steroider. Virker forebyggende og inflammationsdæmpende Indholdsstof Præparatnavn Spray Pulver Spacer Beclometason Aerobec Ja Autohaler AeroChamber Beclomet Nej Easyhaler - Budesonid Budesonid Nej Turbuhaler - Miflonide Nej Aerolizer - Pulmicort Ja Turbuhaler Nebulator Spirocort Ja NES-spacer Fluticason Flixotide Ja Discos Volumatic Babyhaler Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 40

42 Kombination af steroid og langtidsvirkende β 2 -agonist Indholdsstof Præparatnavn Spray Pulver Spacer Fluticason Salmeterol Seretide Nej Discos - Anticholinergika og komb. med β 2 -agonister. Virker bronkodilaterende Indholdsstof Præparatnavn Spray Pulver Spacer Ipratropium Atrovent Ja Inhalator M AeroChamber Ipratropium Fenoterol Berodual Ja Ipratropium Salbutamol Combivent Ja - AeroChamber Cromoner. Virker forebyggende og lettere inflammationsdæmpende Indholdsstof Præparatnavn Spray Pulver Spacer Natrium-cromoglicat Lomudal Ja Spinhaler Natrium-nedocromil Tilade Ja - Fisonar Kilde: Lægemiddelkataloget 2000 Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 41

43 Oversigt: β 2 agonister til oral anvendelse - voksen og børnedosering Indholdsstof Præparatnavn Lægemiddelform Virker (timer) Dosering voksne Dosering børn 6-12 år Dosering børn < 5 år β 2 agonister. Virker bronkodilaterende Bambuterol Bambec Tabl.10, 20 mg mg x 1 10 mg x 1 10 mg x 1 (fra 2 år) Salbutamol Salbutard Depotkaps. 4, 8 mg 12 8 mg x 2 4 mg x 2 4 mg x 2 (fra 3 år) Salbuvent Mikstur 0,4 mg/ml ml x ml x 3-4 ¼ ml/kg x 3-4 Ventoline Mikstur 0,4 mg/ml ml x ml x 3-4 ¼ ml/kg x 3-4 Tabl. 2, 4 mg mg x mg x Volmax Depottabl. 4, 8 mg 12 8 mg x 2 4 mg x 2 4 mg x 2 (fra 3 år) Terbutalin Bricanyl Mikstur 0,3 mg/ml ml x 3 10 ml x 3 ¼ ml/kg x 3 Depottabl. 5, 7,5 mg 12 7,5 mg x 2 5 mg x 2 - Astmaår 2001 Danmarks Apotekerforening og Pharmakon 42

44 Instruktion for skrankerådgivning til allergikere Formål Formålet med denne instruktion er at sikre, at apoteket medvirker til at identificere uopdaget allergi og rådgive allergikere om selvmedicinering og egenomsorg. Formålet for kunden er at sikre, at allergien bliver behandlet optimalt, således at akutte symptomer og eventuel forværring forhindres eller mindskes. Skrankerådgivningens formål er at sikre, at uopdaget allergi henvises til læge optimal anvendelse af lægemidler og dermed optimal effekt opfølgning på brugerens eventuelle spørgsmål at brugeren sikres god mulighed for egenomsorg og selvbehandling Omfang Instruktionen omfatter alle kunder, der henvender sig med allergisymptomer eller køber produkter relateret til allergi. Instruktionen omfatter alt faglært personale. Udførelse Indhold Skrankerådgivning indebærer: At brugeren modtager systematisk information om korrekt brug af lægemidlerne (teknisk lægemiddelinformation) At brugere modtager korrekt egenomsorg i forbindelse med allergisymptomer At brugere med tegn på udiagnosticeret allergi henvises korrekt Instruktionen omfatter reaktion på alarmsignal, identifikation af årsag til alarmsignal, rådgivning og eventuel henvisning samt opfølgning og dokumentation. Forberedelse Før selve ydelsen tilbydes kunden, er flg. forberedt Apotekspersonalet har fået undervisning i: Basal viden om allergi og allergibehandling; ligheder og forskelle mellem allergi og almindelig forkølelse; anvendelse og rengøring af næse- og øjendevices Kommunikation fx at stille åbne spørgsmål At implementere og markedsføre ydelsen At dokumentere ydelsen Materialer til ydelsen Samling af patientinformationsmateriale Internt uddannelsesmateriale til apotekspersonalet Instruktioner for henvisningskriterier, rådgivning og alarmsignaler Dokumentationssystem Udførelse Skrankerådgivning indeholder følgende punkter: 1. Opfølgning på alarmsignaler Symptomer på allergi Symptomer trods brug af allergimedicin, utilfredshed med medicinens virkning Brug af allergimedicin uden kendt allergi Brug af andre lægemidler (håndkøb, recept, frihandelsvarer) Klager over bivirkninger fra medicinen Usikkerhed på brug af lægemiddel Forespørgsel om information vedr. allergi Apotekets astmaydelser 43 Pharmakon 2000

45 2. Identifikation af mulige årsager til alarmsignaler Uopdaget allergi, ikke diagnosticeret allergi Uhensigtsmæssigt præparatvalg (lægemiddel, systemisk/lokal behandling) Uhensigtsmæssigt brug (over-, underdosering, tidspunkt, forkert teknisk anvendelse) Bivirkninger (sløvende, allergi over for indholdsstoffer) Interaktioner (alkohol, mao-hæmmere) Brug af allergimedicin uden indikation 3. Rådgivning og henvisning A. Produktorienteret information Virkning Relevante bivirkninger, herunder råd om hvordan de mindskes, og hvad man skal gøre, når de opstår Doseringsvejledning Hvornår lægen skal kontaktes Vejledning i korrekt brug af inhalatorer (inhalationsteknik og rengøring) B. Egenomsorg Information om allergikilder (hvor, hvornår, krydsallergier) Hensigtsmæssig adfærd Rengøring Bolig generelt (indretning, husdyr) C. Henvisning til fx farmaceut (astma-allergi rådgiver) eller læge fx Ved intet kendskab til allergikilden (ikke diagnosticeret) Ved symptomer trods behandling Hvor der er mulighed for allergivaccination Problemer med anvendelse trods instruktion Bivirkninger ved lægemidlet Lægemidlet ikke virker, som det plejer Manglende forståelse for, hvordan lægemidlet virker Ved mulighed for økonomisk tilskud D. Skriftligt informationsmateriale (udleveres til brugere med ønske herom) 4. Opfølgning på rådgivning og dokumentation af resultater Aftalt opfølgning og videre kontakt til kunden fx i skranken, per telefon, per brev, per e-post Dokumentation af apotekets indsats/intervention fx caseskemaer, registreringsskemaer. Referencer Forløbsdiagram for processen for rådgivning i skranken til allergikere Protokol for høfeber Interviewguide - høfeber Symptomscore for henvisning ved allergisk snue 3.4 Instruktion for forebyggelse af allergiske lidelser hos små børn 6.3 Protokoller for lægemidler 6.4 Eksempel på kundeskema - allergi Apotekets astmaydelser 44 Pharmakon 2000

46 Forløbsdiagram for processen for rådgivning i skranken til allergikere Kunde køber allergimedicin Kunde præsenterer symptomer eller beder om råd angående allergi Er der alarmsignaler? Er der behov for henvisning? Har kunden behov for vejledning? Giv rådgivning tilpasset kundens behov Produktorienteret information Rådgivning om egenomsorg og forebyggelse herunder brug af håndkøbsmedicin Henvisning til farmaceut eller læge Skriftlige informationsmaterialer Apotekets astmaydelser 45 Pharmakon 2000

47 Protokol for høfeber Alarmsignaler Symptomer på allergi (forkølelse gennem længere tid; kløe i næse eller gane; stoppet næse; snøvlet tale; nedsat lugtesans; gentagne bihulebetændelser; rødme og kløe i øjne, astma) Utilfredshed med medicinens virkning (ingen effekt) Brug af allergimedicin uden kendt allergi Daglig brug af adrenerge næsemidler i mere end 1 uge Egenomsorg, selvbehandling uden effekt Klager over, at inhalator/spray ikke fungerer Klager over gener, som kan være bivirkninger fx sløvhed eller mundtørhed Gravid eller ammende beder om antihistamin til systemisk anvendelse Forældre beder om allergimedicin til børn Usikkerhed på brug af lægemiddel Forespørgsel om information vedr. allergi. Lægemiddelrelaterede problemer Ubehandlet sygdom Forkølelse, bihulebetændelse eller pandehulebetændelse, andre akutte infektioner fx i mellemøret, allergi, astma Uhensigtsmæssigt præparatvalg Adrenerge næsemidler ved allergi Allergimedicin ved forkølelse Sederende antihistaminer uden god indikation for sederende effekt Nasale antihistaminer, hvor symptomet primært er stoppet næse Nasale kortikosteroider ved kortvarige og lejlighedsvise allergigener eller til børn under 5 år Systemiske antihistaminer hvor behandling med lokal antihistamin var bedre Benadryl eller Duact til børn under 12 år Præparat med for høj styrke til børn Selektive H1-antagonister til gravide Symptomer trods optimal dosering Uhensigtsmæssig brug Der bruges mere allergimedicin end anbefalet Der bruges mindre allergimedicin end anbefalet Daglig brug af adrenerge næsemidler i mere end 1 uge Næsemiddel med kortikosteroid tages ikke kontinuerligt Allergimidler tages for sent (fx efter, at man har slået græsset i stedet for inden) Forkert teknisk anvendelse af næsemidler Bivirkninger Sløvhed pga. brug af ikke selektive H1-antagonister Snuesymptomer pga. hyppig og langvarigt brug af adrenerge næsemidler Allergi over for konserveringsmiddel i næsemidler Allergi over for NSAID, ASA eller andre lægemidler Interaktioner Samtidig indtagelse af alkohol og Benadryl eller Duact Duact og samtidig brug af MAO-hæmmere Medicin bruges uden god indikation Brug af allergimedicin ved forkølelsessymptomer eller andre tilstande, som ikke er allergi. Apotekets rådgivning Fysiologiske/patologiske årsager til symptomerne Symptomer på snue skyldes en betændelsestilstand i næseslimhinden (rhinitis) Antihistaminer skal seponeres min. 3 dage inden evt. allergitest hos lægen, da testen i modsat fald kan give falsk negative resultater Optræder symptomerne kun i det ene næsebor, kan årsagen være en genstand, som er puttet op i næsen hos et barn, eller anden årsag som kræver lægeundersøgelse Snue, tilstoppet, løbende næse, nysen kan skyldes forkølelsessnue (akut smitsom rhinitis), høfeber (allergisk rhinitis) eller karsnue (vasomotorisk rhinitis) Apotekets astmaydelser 46 Pharmakon 2000

48 Akut smitsom rhinitis: Lyst slimet sekret, tilstoppet næse, hoste, ondt i halsen, hovedpine, evt. feber. Skyldes en virusinfektion. Varighed sjældent mere end 1-2 uger Allergisk rhinitis: Lyst vandig sekret, tilstoppet næse, nysen, kløe i næse og øjne, rindende øjne. Symptomerne kan være udløst af forskellige allergener. De hyppigste i luften er pollen, hustøvmider, hår og skæl fra kæledyr og sporer fra skimmelsvampe. Det kan også være visse fødevarer. Varighed ofte mere end 2-3 uger. Pollenallergi er sæsonbetonet, hvorimod fx husstøvmideallergi varer hele året (helårsrhinitis) Vasomotorisk rhinitis: Symptomer som allergisk rhinitis, men uden påvisning af et udløsende allergen. Udløsende faktorer er ofte røg eller stærke dufte. Den tilgrundliggende årsag kendes ikke Lyst sekret mere end 2-3 uger kan skyldes allergisk rhinitis eller vasomotorisk rhinitis Gulgrønt sekret fra næsen kan skyldes bihulebetændelse eller pandehulebetændelse med bakterier især ved samtidig feber og/eller smerter over kinden eller i panden. Kan også skyldes andre akutte bakterielle infektioner fx i mellemøret Hvis symptomerne ikke bedres efter 5-7 dages hensigtsmæssig egenomsorg, er der risiko for bakteriel infektion, og der bør foretages en udredning hos lægen Pibende åndedræt, længerevarende hoste kan skyldes astma eller anden lungesygdom (se hoste) Allergivaccination er en mulighed, hvis der er symptomer trods optimal dosering eller andre problemer, der gør, at man ikke kan behandles optimalt. Egenomsorg Generelt Fjern/undgå kendte allergener eller ting, som vides at forværre symptomerne jf. listen Fjern/undgå allergener eller andre ting, som fremkalder symptomer Er næsen tilstoppet om natten, kan det hjælpe at hæve sengens hovedgærde min cm Næsespray med isotonisk saltvand kan bruges som en del af egenomsorgen eller som supplement til farmakologisk behandling Pollenallergi Lyt til dagens pollental og -varsel Luft kun ud om morgenen eller om aftenen, da der er mindre pollen i luften på disse tidspunkter Tør ikke tøj ude i pollensæsonen Lad ikke klapvogn/barnevogn stå ude, når den ikke bruges Tag om muligt hensyn til pollensæsonen ved planlægning af ferie (fx birkepollen i Sverige) Hold græsplænen kortklippet og lad en anden gøre arbejdet ved allergi over for græspollen Tag ikke grene og planter med indenfor Vær opmærksom på, at hunde og katte kan slæbe pollen, som hænger i pelsen, med ind i boligen Check at der er pollenfilter i bilen, og at det er intakt Skimmelsvampeallergi Lyt til dagens svampetal Slå ikke græsplænen selv Undgå skovture i tåget vejr eller lige efter regnvejr Saml ikke visne blade o.lign. op fra jorden Værd opmærksom på, at kompostbunker giver god grobund for skimmelsvamp Luft ud i 5-10 min 2-3 gange dagligt (gennemtræk), især i badeværelse og andre rum, hvor der er meget fugt Sørg for god ventilation i boligen og hold ventiler og kanaler rene Husstøvmideallergi Undgå fugtigt miljø, som støvmiderne trives i Luft ud i 5-10 min 2-3 gange dagligt (gennemtræk) Luft ud hyppigere, hvis der er dug på indersiden af ruden, ved madlavning, efter badning, under rengøring Læg låg på gryderne under madlavning Sørg for god ventilation og udluftning i badeværelset Undgå at tørre tøj i beboelsesrum Undgå planter med et stort vandforbrug Tilstræb at luftfugtigheden i mindst 3 måneder (vintermåneder) er under 45% Undgå støvsamlere i boligen, såsom gulvtæpper, gardiner, puder, uldne tæpper, plysdyr, tørrede blomster Vask sengetøj, sengetæpper m.m. 2-4 gange om måneden Vask dyner og puder 2-4 gange om året ved 60 0 Vask rullemadras, liggeunderlag mm gange om året ved 60 0 Støvsug madras og sengebund 1 gang om måneden Grundig rengøring 1 gang om ugen. Apotekets astmaydelser 47 Pharmakon 2000

49 Henvisningskriterier Til farmaceut Hvis utilfredshed med medicinens virkning Ved mistanke om bivirkninger eller interaktioner Hvis kunden ønsker oplysninger om allergivaccination Til læge Ved gulgrønt sekret med feber eller stærke smerter over kinden eller i panden, hvor der er forsøgt egenomsorg 5-7 dage uden effekt Ved lyst sekret mere end 2-3 uger med ikke kendt allergi og pibende åndedræt, længerevarende hoste uden kendt astma, hvor der er forsøgt egenomsorg 1 uge uden effekt Hvis kunden ikke er allergitestet Hvis kunden kan have gavn af allergivaccination Patientmaterialer Udskrift fra apoteket on-line om allergimedicin Produktinformation fra medicinhåndbogen Brochurer Dagens Pollental og Pollenvarsling (Astma-Allergi Forbundet og DMI) Pollenallergi og mad (Levnedsmiddelstyrelsen) Forebyg allergi fra fødslen (Astma-Allergi Forbundet) Høfeber (Astma-Allergi Forbundet) Se endvidere listen over Astma-Allergi Forbundets publikationer. Apotekets astmaydelser 48 Pharmakon 2000

50 Interviewguide - høfeber Karakteristik af kunden (køn, alder, ærinde): Kundens beskrivelse af problemet (Subjektive og objektive data, alarmsignaler) Hvorfor bruger du denne medicin? Hvordan vil du beskrive dine symptomer? Hyppighed Andre symptomer Kendt allergi el. allergi i nær familie Symptomer Hvor længe har du haft symptomerne? Ændringer gennem tiden Tidspunkter/relation til noget bestemt (pollensæson, hund, kat) Varighed Hvad har du prøvet for at lindre eller slippe af med dine gener? Medicin, hvor ofte Læge, hvornår, resultat, grund til ikke at søge læge Ændringer i adfærd (hyppig udluftning, rygestop m.m.) Aktion Hvilken anden medicin tager du for andre symptomer? Kendt astma Medicin Hvordan har du det med dine symptomer? Problemer i hverdagen (forståelse fra omverden, aktivitet, søvn) Opfattelse af årsager til symptomerne Adfærd: (rengøring, udluftning, rygestop, undgår kat m.m.) Ønsker og behov for rådgivning Personen Opsummering af problemer, udfyldning af registeringsskemaer Rådgivning og forslag til løsning på problemer Gør dig klart, hvad der er: Kundens mål: Hvilke ønsker og behov for rådgivning giver kunden udtryk for? Apotekets mål: Hvad vil du opnå med den rådgivning, du vil give kunden? Apotekets astmaydelser 49 Pharmakon 2000

51 Symptomskema 1 for henvisning ved allergisk snue Høfeber: Snue og/eller kløende, rindende øjne Beder om antihistamin, næsebråber eller øjendråber Symptomer på forkølelse: Feber, hovedpine, ondt i halsen, hæshed Ja Symptombehandling af forkølelse Nej Gulgrønt sekret fra næsen Nej Ja Feber, stærke smerter over kinden eller i panden Nej Ja Læge Forsøgt egenomsorg 5-7 dage uden effekt Ja Læge Nej Egenomsorg Lyst sekret mere end 2-3 uger og/eller kløende, rindende øjne Nej Egenomsorg Ja Kendt allergi Ja Pibende åndedræt, længerevarende hoste (uden kendt astma) Nej Ja Læge mhp. allergitest Læge mhp. allergivaccination Nej Forsøgt korrekt egenomsorg 1 uge uden effekt Ja Læge Nej Egenomsorg Henvist til læge Ikke henvist til læge. Årsag: 1 Forløbsdiagrammet er udarbejdet med udgangspunkt i Symptomskolen Apotekets astmaydelser 50 Pharmakon 2000

52 3. Dokumentation af ydelsen Formular: Måling af faglig rådgivning Formular: Måling af egenomsorg Formular: Faglig vurdering RAP Dokumentation af ydelsen 51 Pharmakon Marts 2001

53 Formular: Måling af faglig rådgivning F-19 Udstedt af: Godkendt af: Gyldig fra: Faglig rådgivning Antal kunder med recepter der udleveres i skranken Behovsafdækning: antal kunder Faglig rådgivning: antal kunder Apotek Filial Apoteksudsalg Version 2 Side 1 af 1 52

54 Formular: Måling af egenomsorg F-18 Udstedt af: Godkendt af: Gyldig fra: Måling foretaget den: Behovs- Information afdækning om brug Kunde bekræftet Køb foretaget Råd accepteret Version 2 Side 1 af 1 53

55 Formular: Faglig vurdering F-17 Udstedt af: Godkendt af: Gyldig fra: Produkt Behovsafdækning Faglig rådgivning: - brug - virkning - bivirkninger - interaktioner - kontraindikationer - hjælpemidler - opbevaring - medicinalpersoner Egenomsorg: - brug Medarbejder Version 1 side 54 af 1 54