Anbefalet proces for udvikling af fagligt indhold i en forløbsplan

Transkript

1 Anbefalet proces for udvikling af fagligt indhold i en forløbsplan Det følger af overenskomstaftalen for 2018 mellem RLTN og PLO, at forløbsplaner skal udvikles og udbredes til patienter med type 2-diabetes og kroniske lænderygsmerter, senere evt. multisyge og andre sygdomsgrupper. For at sikre genkendelighed og sammenhæng, bør udvikling og implementering af nye forløbsplaner tage udgangspunkt i de generiske løsninger, som er udviklet hos DAK-E, i lægesystemerne og på sundhedsmappen. Når det er sagt, skal der for hver ny forløbsplan naturligt udvikles nyt specifikt fagligt indhold, og det vil være nødvendigt at tage beslutninger omkring fx placeringer af funktioner, visninger af overblik mv. En forløbsplan er en løsning for den praktiserende læge såvel som patienten og involverer således flere interessentgrupper. Formålet med nærværende dokument er at beskrive best pratice for udvikling af fagligt indhold til nye forløbsplaner under hensyntagen til involvering af flere interessentgrupper. Notatet er udarbejdet med udgangspunkt i erfaringer fra udviklingen af det faglige indhold til forløbsplaner for hhv. KOL og diabetes og omhandler alene de design- og indholdsmæssige dele af en forløbsplan og ikke den tekniske implementering heraf. Lægefaglig arbejdsgruppe Det anbefales, at der ifm. udarbejdelse af en ny forløbsplan nedsættes en lægefaglig arbejdsgruppe, som har til ansvar at definere og kvalificere det specifikke indhold i en ny forløbsplan. En vigtig erfaring fra udvikling af eksisterende forløbsplaner er, at alle interessenter inddrages aktivt i udviklingsarbejdet. Dette gælder såvel de, som redskabet skal skabe værdi for og aktivt anvendes af (her specielt borgeren og den praktiserende læge), og de, som teknisk skal udvikle løsningen. I den lægefaglige arbejdsgruppe bør der således ske en inddragelse af flere interessenter. Nedenfor beskrives fire vigtige interessenter, som bør inddrages aktivt i en lægefaglig arbejdsgruppe og dermed i udviklingen af fagligt indhold i en forløbsplan. Det er afgørende, at interessenterne aktivt anvender hinandens input i udviklingsprocessen. Almen praksis Patienter Lægefaglig arbejdsgruppe Faglige organisatione r Teknisk ekspertise (DAK-E) 1

2 Almen praksis (praktiserende læger og klinikpersonale) Beskrivelse: Som en af de primære brugere af løsningen, er almen praksis en vigtig interessent i udviklingen af det faglige indhold i nye forløbsplaner. Almen praksis bør være bredt repræsenteret hvad angår geografi og størrelse, da dette kan have betydning for den enkelte lægepraksis patientsammensætning samt de arbejdsgange, der forventes anvendt ifm. udarbejdelse af forløbsplaner. Forløbsplaner oprettes i samarbejde med patienten - af den praktiserende læge (evt. klinikpersonalet). Den praktiserende læge har interesse i, at der skabes et redskab, som giver mening at anvende i en klinisk hverdag, og som kan støtte lægen i sin dialog med patienten. Det er vigtigt for den praktiserende læge, at værktøjet ikke opfattes som forstyrrende i dialogen med patienten med derimod som en hjælp. Lægepraksis har også interesse i at understøtte patientens egenomsorg ved at give patienten online adgang til egne relevante data samt at kunne formidle vigtig viden til patienten via en patientinformationsside med artikler og videoer, som almen praksis selv har været med til at definere og kvalificere. Udbytte af at inddrage almen praksis: Inddragelse af almen praksis er en forudsætning for at kunne definere det lægefaglige indhold i en ny forløbsplan. Derudover sikres det i højere grad, at der skabes et redskab, som aktivt anvendes, fordi det giver mening og støtter den enkelte lægepraksis i den kliniske hverdag. Almen praksis rolle: Definere lægefagligt indhold i forløbsplanen som dialogværktøj Definere det lægefaglige indhold i patientens egen (online) forløbsplan Udvælge artikelemner, og skrive og kvalificere disse Patienter Beskrivelse: Som en af de primære brugere af løsningen, er patienten en vigtig interessent. Det gælder såvel i dialogen med den praktiserende læge (som kan tage afsæt i forløbsplanen), som i de løsninger/visninger, som patienten får mulighed for at tilgå på internettet (patientens egen forløbsplan samt patientforum med artikler og videoer). Det er ikke hensigten, at patienten skal sidde som aktiv deltager i udviklingen, men at der foretages en række interviews, som afdækker patientens informationsbehov og evne til at navigere i den information, der stilles online tilgængelig (brugertests af mock-ups). Det er vigtigt at sikre en bred repræsentation af patienter, så både stærke og mindre stærke patienter er repræsenteret dette gælder også ift. it-tekniske færdigheder. I relation hertil bør relevante patientforeninger (fx Diabetesforeningen eller Lungeforeningen afhængigt af sygdomsområdet) involveres som vigtige repræsentanter for den større patientpopulation for det aktuelle sygdomsområde. Herved sikres en vis bredde i patientinputs. Udbytte af at inddrage patienter: Ved at inddrage patienter og lade dem kvalificere det faglige indhold (samt den tekniske udstilling af det faglige indhold) sikres det i højere grad, at den viden, som lægen finder vigtig at formidle til patienten, kan fremfindes og forstås af patienten, og at den information, som patienten har brug for, er omfattet af løsningen. Dette er afgørende for patientens udbytte og brug af løsningen. Patientens rolle: Give feedback på anvendelse af forløbsplanen som dialogværktøj (brugertest) Give feedback på indhold og præsentation af patientens egen (online) forløbsplan (brugertest) Identificere artikelemner for kortlægning af patientens informationsbehov Give feedback på patientinformationssiden indhold og præsentation af artikler og videoer (brugertest) Faglige organisationer og andre repræsentanter 2

3 Beskrivelse: Der bør i udviklingsprocessen ske en involvering fra relevante faglige organisationer (bl.a. DSAM, PLO, Patientforeningen mv.). Det kan også være nødvendigt at involvere repræsentanter fra andre informationssider, såsom Sundhed.dk, Patienthåndbogen mv. Graden af inddragelse vil være varierende, idet nogle organisationer aktivt bør involveres i udviklingsarbejdet, mens andre organisationer primært har karakter af at skulle holdes informeret og evt. kvalificere det faglige indhold. Udbytte af at inddrage relevante faglige organisationer: Ved at inddrage relevante faglige organisationer, sikres ejerskab og løbende opbakning til den løsning, der udvikles. Faglige organisationer vil desuden kunne bidrage med vigtig viden af relevans for det faglige indhold i forløbsplanen (fx nye kliniske retningslinjer, som er på vej, RKKPindberetning osv.). De faglige organisationers rolle er varierende men kan være at: Sikre, at der udvikles inden for de fastsatte rammer Formidle organisationens ønsker og holdninger til bestemte emner Sikre organisationens opbakning til forløbsplanens indhold Bidrage med vigtig viden med relevans for forløbsplanen (fx aftalestof, nye kliniske retningslinjer, RKKP-indberetning, øvrige projekter med relevans osv.) Sikre og kvalificere den faglige kvalitet i løsningen (fx v. brugertest) Bidrage med informationsmateriale, fx kendskab til videoer, som kan genbruges på patientinformationssiden. Teknisk ekspertise v. DAK-E Beskrivelse: Det vil under udviklingsprocessen være nødvendigt løbende at afklare, hvorvidt ønsker til såvel forløbsplanen som dialogværktøj, patientens egen forløbsplan og patientinformationssitet er teknisk mulige at indarbejde i den generiske løsning, som allerede er udviklet. Det vil desuden være nødvendigt løbende at udvikle mock-ups, som kan kvalificeres og brugestestes af såvel lægepraksis, patienter og faglige organisationer. Udbytte: Ved løbende at inddrage teknisk ekspertise sikres det, at den løsning, der udvikles, kan implementeres teknisk. Samtidig gør brugen af mock-ups til brugertests det muligt i højere grad at afprøve løsningen, inden den reelle tekniske udvikling igangsættes. Rolle: At sikre, at de ønsker, der fremlægges, også teknisk kan udvikles og kan indarbejdes i den generiske løsning At udvikle mock-ups til brugertests 3

4 Den lægefaglige arbejdsgruppes sammensætning og rolle Den lægefaglige gruppe har det primære ansvar for at definere og kvalificere det faglige indhold i nye forløbsplaner (herunder udarbejdelse af materiale til patientinformationssiden). Når der er taget beslutning om udvikling af en ny forløbsplan, mødes gruppen med jævne mellemrum og drøfter det faglige indhold, fx med udgangspunkt i mock-ups, som løbende opdateres, og under hensyntagen til resultater fra patientinterviews. På møderne inviteres relevante faglige organisationer til deltagelse, og der inviteres videnspersoner ind ved behov. Det er god skik, at mødernes drøftelser og konklusioner dokumenteres ved referater, der rundsendes og godkendes af alle deltagere. Mellem lægegruppens møder foretages der patientinterview (foretaget af eksternt konsulentfirma) og mock-up udvikles på baggrund af de inputs, der kommer fra hhv. den lægefaglige arbejdsgruppe og patientinterviews (DAK-E). Se Bilag 1 for illustration af muligt arbejdsflow. Sammensætning: Den lægefaglige arbejdsgruppe foreslås sammensat af: Formand fra DAK-E (lægefaglig viden og teknisk ekspertise) Alment praktiserende læger Relevante faglige organisationer (fx DSAM, PLO) Koordinator med kendskab til projektet (fx MedCom) Andre eksperter efter behov, fx i forbindelse med afrapportering af indsigter fra patientinterviews DAK-E har formandskabet i arbejdsgruppen. Herved sikres en tæt dialog til det tekniske setup, således at der sikres sammenhæng mellem forslag til design, funktionalitet og det teknisk mulige. Formanden indkalder og sammensætter arbejdsgruppen og sørger for, at styregruppen løbende orienteres. Den lægefaglige arbejdsgruppes sammensætning er som udgangspunkt midlertidig, idet den lægefaglige arbejdsgruppe bør sammensættes af specialister inden for den sygdomsgruppe, som der skal udvikles en forløbsplan til. Ansvarsområder: Definere lægefagligt indhold i forløbsplanen som lægens dialogværktøj Definere det lægefaglige indhold i patientens egen (online) forløbsplan Udvælge artikelemner, og skrive og kvalificere disse Sikre inddragelse af faglige organisationer når nødvendigt Evt. afprøvning af den nye forløbsplan Den lægefaglige arbejdsgruppes opgaver er midlertidige, idet efterfølgende udvikling og vedligehold af det redaktionelle indhold i forløbsplanen varetages af en redaktionsgruppe, mens forslag til og prioritering af udviklingstiltag sker i en klinisk brugergruppe (se Bilag 2 for governancestruktur). Mødeaktivitet: For udvikling er hver ny forløbsplan forventes mødeaktivitet svarende til minimum 4 møder med ca. 6 ugers mellemrum. Mødeaktiviteten afhænger i høj grad af sygdomsgruppens parathed, idet det for nogle sygdomsgrupper vil være nødvendigt at indtænke et konkretiserende forarbejde. 4

5 Eksternt konsulenthus (patientinddragelse) Arbejdsgruppe (lægefaglig) DAK-E (teknisk) Bilag 1 Forslag til arbejdsflow Mock-up 1 Mock-up 2 udvikles Mock-up 3 udvikles Teknisk implementering Etablering 1. arbejdsmøde (etableringsmøde) 2. arbejdsmøde 3. arbejsmøde 4. arbejdsmøde ½ Udvikling af artikelmateriale Research Patientinterviews og analyse Interviews m. patientforeninger Præsentation af findings Brugertest af mock-up og analyse (patienter) Brugertest af mock-up og analyse (patientforening) Præsentation af findings Brugertest af mock-up og analyse (patienter) Præsentation af findings 5

6 Bilag 2 - Governance for forløbsplaner i almen praksis Den nationale bestyrelse for sundheds-it + PLO Lægefaglige arbejdsgrupper Projektledelse under MedCom Lægefaglige arbejdsgrupper Redaktionsgruppe Teknisk arbejdsgruppe Kliniske brugergrupper Evalueringsgruppe KOL Type 2-diabetes Kroniske længerygsmerter Andre 6