UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Transkript

1 DET BEMÆRKES, AT DER ER TALE OM EN ANONYMISERET UDGAVE AF ØSTRE LANDSRETS DOM AF 12. DECEMBER 2013 OG SÅLEDES IKKE TALE OM EN OFFICIEL UDSKRIFT FRA DOMBOGEN. UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 12. december 2013 af Østre Landsrets 3. afdeling (landsdommerne Ejler Bruun, Karen Hald og Ann-Britt Belisario (kst.)). 3. afd. nr. B : [Indklagede] (advokat Tomas Ilsøe Andersen) Biintervenient: FAAF Foreningen af Advokater og advokatfuldmægtige i DJØF (advokat Karen-Margrethe Schebye) mod Advokatnævnet (advokat Georg Lett) Denne sag er anlagt ved Københavns Byret den 8. december 2011 og af denne ved kendelse af 26. januar 2012 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt [indklagede] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens 126, ved at repræsentere [Totalentreprenøren] i sager mod [Bygherren], der tidligere havde været repræsenteret af advokat [A], før hun pr. 1. maj 2009 blev ansat i den afdeling af [advokatfirma 2], som [indklagede] var partneransvarlig for. Sagsøgeren, [indklagede], har nedlagt principal påstand om, at sagsøgtes, Advokatnævnets, kendelse af 10. november 2011 i sag nr ophæves. Subsidiært skal den i Advo-

2 - 2 - katnævnets kendelse af 10. november 2011 i sag nr fastsatte sanktion i form af bøde bortfalde eller mere subsidiært nedsættes. Biintervenienten FAAF, Foreningen af Advokater og advokatfuldmægtige i DJØF, har støttet de af [indklagede] nedlagte påstande. Advokatnævnet har påstået frifindelse. Sagsfremstilling Advokat [A] var ansat ved [advokatfirma 1] fra juni 2008 til den 23. marts Hendes principal var [klager], der var ansvarlig for klienten [Bygherren]. Advokat [A] udførte arbejdsopgaver for [Bygherren] i nogle sager mod [Totalentreprenøren] i perioden fra august Hun deltog med [klager] i klientmøder med [Bygherren], hvor blandt andet byggeriet [Byggeri XX] blev drøftet. I den forbindelse fremsendte advokat [A] til [Totalentreprenøren] brev af 30. oktober 2008 med krav om dagbod for forsinkelse og brev af 2. december 2008, hvori hun oplyste, at hun var ved at udarbejde klageskrift til Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Den 10. februar 2009 fremsendte advokat [A] udkast til klageskrift til advokat [B] fra [advokatfirma 2], der repræsenterede [Totalentreprenøren] i sagen. I anledning af byggeriet [Byggeri YY] fremsendte advokat [A] den 8. august 2008 et brev til [Bygherren], hvori hun vurderede [Bygherrens] muligheder for at rejse et dagbodskrav mod [Totalentreprenøren]. Det fremgår heraf blandt andet: Til brug for min vurdering af [Bygherrens] dagbodskrav har jeg modtaget sagens omfattende materiale, herunder totalentreprisekontrakten, standardbetingelser, hovedtidsplan af 1. juli 2005, omfattende korrespondance, referater fra bygherremøder mv. Nedenfor skal jeg, som aftalt telefonisk i går, kort redegøre for [Bygherrens] retsstilling i anledning af det varslede dagbodskrav over for [Totalentreprenøren]. Den 17. marts 2009 deltog advokat [A] sammen med [klager] og [en repræsentant] fra [Bygherren] i et forligsmøde med repræsentanter fra [Totalentreprenøren], heriblandt advokat [B].

3 - 3 - Advokat [A] opsagde sin stilling hos [advokatfirma 1] i slutningen af marts Den 6. april 2009 indgav [Bygherren] ved advokat [C] fra [advokatfirma 1] klagesag for Voldgiftsnævnet vedrørende dagbodskrav for [Byggeri XX]. Advokat [A] tiltrådte pr. 1. maj 2009 en stilling hos [advokatfirma 2]. Hendes principal var [indklagede]. [Klager] indgav den 9. december 2009 en adfærdsklage til Advokatnævnet over [indklagede]. Advokatnævnet pålagde ved kendelse af 10. november 2011 [indklagede] en bøde på kr. for at have tilsidesat god advokatskik. Af kendelsen fremgår blandt andet: [Klager] har på vegne af [Bygherren] klaget over, at [indklagede] har handlet i strid med god advokatskik ved som advokat for [Totalentreprenøren] at have behandlet nogle sager mellem [Totalentreprenøren] og [Bygherren], selvom advokat [A], der er ansat hos [indklagede], tidligere som advokat for [Bygherren] har deltaget i behandlingen af sagerne. Sagsfremstilling: Det fremgår af sagen, at advokat [A] den 1. maj 2009 blev ansat hos [advokatfirma 2], og at hun indtil den 23. marts 2009 havde været ansat hos [advokatfirma 1]. Under sin ansættelse hos [advokatfirma 1] deltog hun i perioden fra august 2008 til ansættelsens ophør bl.a. i behandlingen af nogle sager, der var opstået som følge af nogle tvister mellem [Totalentreprenøren] og [Bygherren]. [Bygherren] havde som bygherre opført nogle byggerier, som [Totalentreprenøren] var totalentreprenør på, og tvisterne var opstået i forbindelse med byggerierne [Byggeri XX] (opførsel af ejerlejligheder) og [Byggeri YY] (opførelse af udlejnings- og ejerlejligheder). Enkelte af tvisterne mellem [Totalentreprenøren] opstod først efter det tidspunkt, hvor advokat [A] tiltrådte stillingen hos [advokatfirma 2]. [Totalentreprenøren] var i forbindelse med sagerne repræsenteret af advokat [B], [advokatfirma 2] og senere af [indklagede]. Det fremgår af sagen, at advokat [A] under sin ansættelse hos [advokatfirma 1] bl.a. korresponderede om sagerne med [Bygherren] og advokat [B], [advokatfirma 2]. Advokat [A] deltog endvidere i møder om sagerne med [Bygherren], ligesom hun deltog i et forligsmøde om i hvert fald en af sagerne hos [advokatfirma 2] med deltagelse af repræsentanter for sagernes parter og advokater.

4 - 4 - Det fremgår endvidere af sagen, at advokat [A] tiltrådte sin stilling hos [advokatfirma 2] den 1. maj 2009, og at hun arbejder i den af advokatfirmaets afdelinger og fokusgrupper, der beskæftiger sig med entrepriseret. [Indklagede] er partner i advokatfirmaet og er partneransvarlig for den pågældende afdeling, ligesom han som nævnt ovenfor repræsenterer [Totalentreprenøren] i forbindelse med sagerne mellem [Totalentreprenøren] og [Bygherren]. Under sin ansættelse i [advokatfirma 2] har advokat [A] arbejdet med entrepriseretlige sager med [indklagede] som ansvarlig partner, men hun har ikke været involveret i sager med [Bygherren] som modpart. Det fremgår i den forbindelse af sagen, at advokat [A] over for formanden for [advokatfirma 2 s] etikudvalg den 5. januar 2010 har oplyst, at hun ikke under sin ansættelse hos [advokatfirma 2] har videregivet oplysninger om sin deltagelse i behandlingen hos [advokatfirma 1] af sagerne mellem [Totalentreprenøren] og [Bygherren]. Det fremgår endelig af sagen, at [klager] på tidspunktet for indgivelse af klagen var partner hos advokatfirmaet [ ], at hun nu er partner hos advokatfirmaet [ ], og at hun fortsat repræsenterer [Bygherren] i de pågældende sager. Parternes påstande og anbringender: [Klager] på vegne af [Bygherren]: [Klager] har på vegne [Bygherren] påstået, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik ved som advokat for [Totalentreprenøren] at have behandlet nogle sager mellem [Totalentreprenøren] og [Bygherren], selvom advokat [A], der er ansat hos [indklagede], tidligere som advokat for [Bygherren] havde deltaget i behandlingen af sagerne. [Klager] har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at advokat [A] i forbindelse med behandlingen af sagerne har modtaget væsentlige og fortrolige oplysninger om både [Bygherren] og de tvister, der er opstået i byggesagerne, og at [indklagede] har bistået [Totalentreprenøren], efter at advokat [A] har bistået [Bygherren] i de samme sager. [Klager] har endvidere gjort gældende, at der er identitet mellem advokat [A] og [advokatfirma 2], fordi advokat [A] ved skift af arbejdsplads til [advokatfirma 2] har medtaget fortrolige oplysninger i de konkrete byggesager om sin tidligere klient ([Bygherren]). [Indklagede] og [advokatfirma 2] er derfor inhabile, og de skal derfor udtræde af de pågældende sager. [Klager] her herudover gjort gældende, at der ikke er indhentet samtykke fra [Bygherren] til, at [indklagede] kan repræsentere [Totalentreprenøren] i den pågældende sag, at samtykke ikke vil kunne indhentes, og at der i øvrigt ikke er søgt, indhentet eller meddelt et sådant samtykke.

5 - 5 - [Klager] har endelig gjort gældende, at hun ikke siden advokat [A]s ansættelse hos [advokatfirma 1] har været i kontakt med den pågældende om hendes ansættelse hos [advokatfirma 2]. Indklagede: [Indklagede] har påstået frifindelse og har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at advokat [A] efter sin tiltræden den 1. maj 2009 udelukkende har arbejdet med entrepriseretlige sager og primært i teams med indklagede som ansvarlig partner. Advokat [A] har ikke været involveret i sager med [Bygherren] som modpart, ligesom hun ikke er blevet anmodet eller har videregivet oplysninger om sager behandlet hos sin tidligere arbejdsgiver. [Indklagede] har endvidere gjort gældende, at advokat [A] direkte adspurgt har erklæret, at hun ikke befandt sig i en interessekonflikt, når det gjaldt de aktuelt konkret verserende sager, som [indklagede] var ansvarlig for behandlingen af i sin afdeling. Advokat [A] har endvidere overfor formanden for [advokatfirma 2]s etikudvalg bekræftet, at hun ikke har ladet oplysninger fra sin behandling af de konkrete byggesager hos sin tidligere arbejdsplads tilflyde nogen hos [advokatfirma 2], og at hun ikke på nogen måde hos [advokatfirma 2] har været involveret i behandlingen af de pågældende sager. [Indklagede] har endvidere anført, at der om de konkrete sager ikke hos advokat [A] er viden om [Bygherrens] forhold, og hvis der er en sådan viden, er denne viden ikke fortrolig og angår ikke omtvistede forhold. Hvis der har været en fortrolig viden hos advokat [A] om [Bygherrens] forhold, er denne fortrolighed for længst udtømt. [Indklagede] har endvidere anført, at [klager] har accepteret, at advokat [A] fik ansættelse i den relevante afdeling i [advokatfirma 2], hvis advokat [A] ikke involveres i sagerne mellem [Totalentreprenøren] og [Bygherren], og at denne betingelse var opfyldt. Der er endvidere ikke i denne sag antydet, dokumenteret eller beskrevet nogen fortrolig viden hos advokat [A], som [Totalentreprenøren] og [advokatfirma 2] ikke var i besiddelse af på lovlig vis. Der foreligger ikke tilstrækkeligt væsentlige grunde til med betydelig skade for [Totalentreprenøren] til følge at pålægge [indklagede] og [advokatfirma 2] at ophøre med at repræsentere [Totalentreprenøren]. [Indklagede] har endelig anført, at [klager] kunne have undgået inhabiliteten ved anskrig eller indsigelse mod advokat [A]s tiltræden hos [advokatfirma 2] eller mod [advokatfirma 2]s fortsatte klientrepræsentation gennem hele april måned 2009 og inden advokat [A]s tiltræden, hvilket hun imidlertid ikke gjorde.

6 - 6 - [Indklagede] har anmodet om, at der i medfør af retsplejelovens 147 b, stk. 4, foranstaltes isoleret bevisoptagelse ved afhøring ved en byret af bl.a. advokat [A]. Advokatnævnets behandling: Sagen har været behandlet på et møde i Advokatnævnet med deltagelse af 15 medlemmer. Nævnets afgørelse og begrundelse: Hovedspørgsmålet i den foreliggende sag er, om [indklagede] befandt sig i en interessekonflikt og dermed har tilsidesat god advokatskik, da han efter ansættelsen af advokat [A] fortsatte med at repræsentere [Totalentreprenøren] i tvisterne mellem [Totalentreprenøren] og [Bygherren]. Spørgsmålet om en eventuel interessekonflikt skal bedømmes efter reglerne om interessekonflikter, som de har udviklet sig i Advokatnævnets og domstolenes praksis. Det følger af reglerne bl.a., at en advokat ikke må bistå en part efter tidligere at have bistået modparten. Hovedhensynet bag denne regel er at modvirke risikoen for, at en advokat uberettiget videregiver eller bruger fortrolige oplysninger om en nuværende eller en tidligere klient i andre sager til gavn for andre end den pågældende klient. Samtidig må det ikke fremstå over for omverdenen, herunder for den klient, hvis oplysning har krav på beskyttelse, som om der er en risiko for videregivelse af fortrolig information. Reglerne for interessekonflikter omfatter advokatvirksomheder, der udøves i fællesskaber, i aktieselskaber og i kontorfællesskaber, ligesom reglerne omfatter andre samarbejder, samvirker og fællesskaber mellem advokatvirksomheder, hvis de i forhold til tredjemand fremtræder som et fællesskab eller en advokatvirksomhed. Af den foreliggende sag fremgår det, at advokat [A] under sin ansættelse hos [advokatfirma 1] i perioden fra august 2008 til ansættelsens ophør den 23. marts 2009 behandlede nogle sager, der var opstået som følge af tvister mellem [Totalentreprenøren] og [Bygherren]. Advokat [A] korresponderede i den forbindelse om sagerne med [Bygherren] og med advokat [B], [advokatfirma 2], der var advokat for [Totalentreprenøren], ligesom hun deltog i møder om sagerne med [Bygherren] og i et forligsmøde med deltagelse af repræsentanter for [Bygherren] og [Totalentreprenøren]. Det fremgår endvidere af sagen, at advokat [A] under sin ansættelse i [advokatfirma 2] arbejder i den af advokatfirmaets afdelinger, der beskæftiger sig med entrepriseret. [Indklagede] er partneransvarlig for den pågældende afdeling og repræsenterer samtidig [Totalentreprenøren] i sagerne mod [Bygherren].

7 - 7 - Advokatnævnet finder, at der med hensyn til de sager mellem [Totalentreprenøren] og [Bygherren], som advokat [A] deltog i behandlingen af under sin ansættelse hos [advokatfirma 1], kan have været en risiko for, at fortrolige oplysninger om [Bygherrens] forhold af betydning for disse sager ville blive anvendt til gavn for andre end [Bygherren], eller at det i hvert fald for [Bygherren] kan have fremstået som om, at der var en risiko for videregivelse af oplysningerne til andre. Advokatnævnet finder på den baggrund, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens 126, stk. 1, da han efter ansættelsen af advokat [A] fortsatte med at repræsentere [Totalentreprenøren] i de pågældende sager. 11 medlemmer udtaler herefter: Som følge af det anførte finder vi, at [indklagede] bør tildeles en bøde på kr., jf. retsplejelovens 147 c, stk medlemmer udtaler: Vi er enige i, at [indklagede] har tilsidesat god advokatskik, men finder under de givne omstændigheder, at indklagede alene bør tildeles en irettesættelse. Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet. [Indklagede] kan indbringe nævnets afgørelse for retten inden 4 uger efter modtagelsen af kendelsen, jf. retsplejelovens 147 d. Advokatnævnet finder endvidere, at sagen er tilstrækkelig oplyst, og nævnet afslår derfor [indklagedes] anmodning efter retsplejelovens 147 b, stk. 4, om afhøring af vidner i sagen ved en byret. Advokat [A] har den 18. februar 2011 afgivet sålydende erklæring til Advokatnævnet: På foranledning af advokat [D] afgiver undertegnede advokat [A] herved nedenstående erklæring til Advokatnævnet til brug for behandlingen af en klage, som [Bygherren] efter det oplyste har indgivet mod [indklagede]. Af hensyn til iagttagelse af min tavshedspligt vedrørende forhold og klienter hos min tidligere arbejdsgiver, [advokatfirma 1], giver jeg ikke erklæring om det faktiske indhold af min viden om klienters forhold. Jeg blev fritstillet hos [advokatfirma 1] den 24. marts 2009 og påbegyndte arbejde hos [advokatfirma 2] den 1. maj Jeg kan erklære, at jeg ikke har givet hverken mundtlige eller skriftlige oplysninger om [Bygherrens] forhold til nogen hos [advokatfirma 2]. Jeg kan endvidere erklære, at jeg ikke af [indklagede] eller andre hos [advokatfirma 2] er blevet spurgt om mit kendskab til [Bygherrens] stilling til de krav, som forud for min ansættelse hos [advokatfirma 2] var, eller som senere måtte være rejst mellem [Bygherren] og [Totalentreprenøren] eller min vurdering af kravene. Jeg har fuldt ud iagttaget min tavshedspligt som advokat.

8 - 8 - Jeg har ikke hos [advokatfirma 2] set dokumenter eller processkrifter vedrørende tvister mellem [Bygherren] og [Totalentreprenøren]. Jeg er heller ikke i øvrigt blevet orienteret om forhold i disse sager og har ikke hverken direkte eller indirekte deltaget i behandlingen af sådanne sager. Jeg har heller ikke set den nævnte klage til Advokatnævnet eller deltaget i besvarelsen heraf. [Bygherren] havde før min ansættelse hos [advokatfirma 1] i 2008 etableret et klientforhold hos [klager], som er ansvarlig partner, og jeg bistod under min ansættelse som ansat advokat. Jeg har bistået [klager] med at repræsentere [Bygherren] over for [Totalentreprenøren] angående et krav om dagbøder vedrørende byggeriet [Byggeri XX]. Jeg har i den forbindelse og sammen med [klager] deltaget i et møde med advokat [B] den 17. marts Der var tale et relativt kortvarigt møde, og drøftelsen på mødet angik kun dette dagbodskrav vedrørende [Byggeri XX]. Jeg har ikke assisteret [Bygherren] over for [Totalentreprenøren] om andre spørgsmål vedrørende [Byggeri XX] end dagbodskravet. Jeg har ikke repræsenteret [Bygherren] over for [Totalentreprenøren] i anledning af byggeriet [Byggeri YY], hverken [Byggeri YY]-Almen eller [Byggeri YY]-Privat. Jeg er i dag blevet foreholdt advokatnævnssagens bilag 6 og 8, som er henholdsvis et brevudkast af 29. oktober 2008 og et brev af 8. august 2008, som jeg har udarbejdet og afsendt til [Bygherren]. Jeg kan bekræfte, at disse breve kun angår byggeriet [Byggeri YY]-Privat og kun angår et dagbodsspørgsmål. Jeg har ikke nogen viden om eventuelle krav vedrørende byggeriet [Byggeri YY]-Almen, ligesom jeg ikke har nogen viden om krav fremført af [Totalentreprenøren], hverken vedrørende [Byggeri YY]-Almen eller [Byggeri YY]- Privat. Jeg har ikke beskæftiget mig med spørgsmålet vedrørende eventuelle dagbodskrav angående byggeriet [Byggeri YY]-Privat siden november Jeg stiller mig gerne til rådighed for uddybende forklaring, forudsat at dette kan ske uden krænkelse af min tavshedspligt, hvis [Bygherren] og [advokatfirma 1] ikke frigør mig herfra. Forklaringer [Indklagede] har forklaret, at han har været advokat i 25 år, siden midt i 1990 erne med speciale i entrepriseret. Han er partneransvarlig for en af [advokatfirma 2]s [ ] afdelinger. I hans afdeling beskæftiger man sig med løbende rådgivning. [B] er ansvarlig for en anden afdeling, der primært beskæftiger sig med retssagsbehandling. Der er ikke en egentlig en-

9 - 9 - trepriseafdeling, og entrepriseretlige spørgsmål behandles af flere afdelinger i firmaet. Opdelingen af advokatfirmaet i [ ] afdelinger skyldes et ønske om at have organisatoriske enheder med et vist fagligt fællesskab, men alle med grænseflader og overlap til andre afdelinger. Forskellige branchekendetegn kan være opdelt på kryds og tværs mellem afdelingerne, det gælder blandt andet entrepriseret, som man så drøfter på månedlige møder i en fokusgruppe. Han har i løbet af årene været med til at ansætte mange advokater. I den pågældende periode blev der løbende ansat et par advokater om året i hans afdeling. [Byggeri XX] kom til hans afdeling kort efter afslutningen af byggeriet i 2007, da man havde problemer med færdiggørelse af nogle gulve. Der blev som altid foretaget et habilitetstjek, da sagen kom ind. Han deltog i nogle møder om [Byggeri XX] i 2007 og 2008, og der blev udført syn og skøn i en af lejlighederne. Blandt andet gik han rundt med [en repræsentant] og advokat [E] fra [Bygherren] for at se på gulve i [Byggeri XX] den 8. oktober [E] kom ind i sagen som advokat for [Bygherren] et par måneder efter, at [advokatfirma 2] havde fået sagen som advokat for [Totalentreprenøren]. I løbet af 2008 overgik sagen efterhånden til [F], der også arbejder i hans afdeling, og som herefter blev den sagsbehandlede advokat hos [advokatfirma 2]. Han har ikke mødt [A] som repræsentant for [Bygherren]. Udover [E] har han fra [Bygherren] mødt en kvindelig sekretariatschef, [en repræsentant] og måske et par varmemestre. [Advokatfirma 2] havde på daværende tidspunkt stort behov for advokater med entrepriseret som speciale. En medarbejder hos [advokatfirma 2], [ ], kendte [A] og foreslog hende. Han kendte ikke [A] på forhånd, men havde fået hendes CV. I ansættelsessamtalen deltog fra [advokatfirma 2], ud over ham selv, HR-chef [ ]og [ ]. På mødet drøftede de cv et, og [A] redegjorde for sin baggrund. Det var usædvanligt med en advokat, der var så indstillet på at beskæftige sig med entrepriseret. Fra [advokatfirma 2]s side oplyste man om sine sager, blandt andet fyldte [en sag] rigtig meget på kontoret i de år. Han nævnte også, at [Totalentreprenøren] var en klient, og [A] nævnte, at hun som advokatfuldmægtig hos advokat [ ] kendte [Totalentreprenøren] fra en sag, hvor hun havde repræsenteret en tømrermester fra Hellerup. [A] blev ikke spurgt, hvem hun tidligere havde repræsenteret. Han havde overhovedet ingen anledning til at spørge, om hun havde haft noget med [Byggeri XX]-sagen at gøre, for han vidste, at det var [E], der havde med den sag at gøre. Han fik et godt indtryk af [A], der fik tilbudt ansættelse i umiddelbar forlængelse af samtalen. [A] havde en måneds opsigelse hos [advokatfirma 1]. Under en telefonsamtale før sin tiltræden oplyste hun, at hun fra [advokatfirma 1] havde fået at vide, at der ikke var inte-

10 ressekonflikter i forhold til hendes forestående ansættelse hos [advokatfirma 2]. Det var formentlig [ ], der introducerede [A] til sine nye sager hos [advokatfirma 2]. Det kunne typisk være et hjørne af [en sag] eller en sag om et byggeri i [bynavn], som [Totalentreprenøren] havde opført. [A] havde intet med [Byggeri XX]-sagen at gøre, men det var helt tilfældigt. Hun nævnte ikke på dette tidspunkt noget om interessekonflikter i forhold til [Totalentreprenøren]. [Advokatfirma 2]s fokusgruppe om entrepriseretlige spørgsmål har ikke været involveret i ansættelsen af [A]. Ved ansættelsen af [A] kendte han ikke til, at der hos [B] var kommet en sag om dagbodskrav vedrørende [Byggeri XX]. Han fik kendskab til denne sag i begyndelsen af maj 2009, da [F] for [Totalentreprenøren] havde forberedt et klageskrift mod [Bygherren] til Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed om gulvvarmekravet. I den forbindelse blev hans afdeling spurgt, om man kunne kombinere sagerne om [Byggeri XX], og klageskriftet blev som følge heraf til et svarskrift i [B]s sag. Det var ikke i [advokatfirma 2]s sagssystem muligt at konstatere, at sagen om [Byggeri XX] angik [A]. I løbet af sommeren 2009 kom en sag ind i huset vedrørende [Byggeri ZZ], som [Totalentreprenøren] også havde opført. [F] udfærdigede også i denne sag klageskrift til voldgiftsnævnet. Derefter modtog [advokatfirma 2] [Byggeri YY]-sagerne, og [F] udfærdigede udkast til klageskrift i juli og august Mandag den 20. juli 2009 blev han i sin ferie ringet op fra [advokatfirma 2] vedrørende [C]s brev af 17. juli 2009 til [B]. Han bekræftede i den forbindelse, at [A] var ansat, og at hun ikke havde haft med [Byggeri XX]-sagen at gøre. [B] fortalte efterfølgende, at han havde været i kontakt med [klager], der havde givet udtryk for, at brevet aldrig skulle være sendt. [B] modtog dog ikke efterfølgende nogen tilbagekaldelse af habilitetsindsigelsen, som han ellers mente at være stillet i udsigt. Først i august 2009 talte han med [A] om [Byggeri XX]. Han var da klar over, at der ville komme en adcitationsstævning i en byretssag, der var anlagt af to lejlighedskøbere, og [Totalentreprenøren] skyndte sig derfor at indgive sag for voldgiftsnævnet. Adcitationssagen blev følgelig den 25. maj 2010 afvist fra byretten. Han har kun været involveret i adcitationssagen ved at rådgive [F] en smule.

11 Den 19. august 2009 bad han [A] om at oplyse, om der var et problem omkring [Bygherren]. Dette svarede [A] nej til, idet hun ikke besad nogen fortrolig viden, og hun henviste til telefonsamtalen, hvor hun havde meddelt, at hun fra [advokatfirma 1] havde fået at vide, at der ikke var noget problem. Hun henviste endvidere til [en repræsentant for Bygherren]. Den 24. august 2009 talte han så med [klager] og gav udtryk for, at det var urimeligt at tage [A] som gidsel på grund af en indsigelse, der efter hans opfattelse ikke var reel. Under denne samtale nævnte [klager], at [A] havde haft med [Byggeri YY]-sagerne at gøre. Han bad [klager] om at fremsende, hvad hun eventuelt måtte ligge inde med om dette. På det tidspunkt var [advokatfirma 2] i færd med at udfærdige udkast til klageskrifter i [Byggeri YY]-sagerne. [Klager] gav udtryk for, at [advokatfirma 2] måtte færdiggøre klageskrifterne, hvorefter man kunne mødes og drøfte alt det foreliggende med henblik på forlig. Først derefter ville hun tage stilling til, om der var et habilitetsproblem. Han opfattede det, som om [klager] mente, at det var [advokatfirma 2] som sådan, der var inhabil. Han sagde udtrykkelig til [klager], at hun måtte sende noget om inhabiliteten, ellers ville [advokatfirma 2] uændret arbejde videre, og da han ikke efterfølgende hørte mere om det, mente han, at han både var berettiget og forpligtet til at fortsætte som advokat for [Totalentreprenøren] i [Byggeri YY]-sagerne. Da udkast til klageskrifterne var færdiggjort, blev de vist sendt direkte til [Bygherren] til brug for forligsdrøftelserne, ikke til [klager]. Advokaterne deltog ikke i de efterfølgende forligsforhandlinger mellem [Bygherren] og [Totalentreprenøren]. Forhandlingerne mellem [Bygherren] og [Totalentreprenøren] førte imidlertid ikke til noget forlig, og [advokatfirma 2] indgav herefter klageskrifterne til voldgiftsnævnet den 9. december Dagen efter modtog han [klagers] adfærdsklage til Advokatnævnet, og han blev dybt forundret, idet han ikke forstod, hvorfor han skulle være inhabil. For ham at se kunne han ikke på noget tidspunkt have handlet anderledes. Han deltog alene i telefonmødet i voldgiftssagen den 16. december 2009 for at gøre det klart, at adfærdsklagen ikke havde noget med voldgiftssagen at gøre. Han fik kun to gange oplysninger fra [klager] og [Bygherren] om habilitetsspørgsmålet i [Byggeri YY]-sagerne, dels under hans telefonsamtale med [klager] den 24. august 2009, dels da han modtog adfærdsklagen i december Han oplevede Advokatnævnets sagsbehandling som meget frustrerende og i strid med almindelig retssikkerhed, herunder blev han nægtet adgang til under indenretlig afhøring at spørge navnlig [A] om hendes viden.

12 [Byggeri ZZ]-sagen blev hovedforhandlet ved årsskiftet , og voldgiftsnævnets kendelse kom i begyndelsen af januar [Totalentreprenøren] blev tilkendt et beløb, mens [Bygherren] ikke fik noget beløb i anledning af dagbod. Parterne fortsatte derefter direkte forligsforhandlinger i [Byggeri YY]-sagerne, der blev forligt den 3. maj 2011 med et nogenlunde tilsvarende resultat som i [Byggeri ZZ]-sagen. [F] kørte gulvvarmesagen vedrørende [Byggeri XX] i hans navn for byretten og i eget navn for voldgiftsnævnet. [F] underskrev brevet af 24. november 2009 i hans navn, fordi brevet ved en fejl var journaliseret under gulvvarmesagens journalnummer, og han kom dermed automatisk til at stå som ansvarlig, selvom sagen var overgået til [B]. Det samme gælder et brev af 23. august 2010 til voldgiftsnævnet. Som følge af Advokatnævnets kendelse i nærværende sag udtrådte han i november 2011 som advokat for [Totalentreprenøren]. [B] har forklaret, at han er partner i [advokatfirma 2] og er ansvarlig for firmaets procesafdeling, der behandler retssager og voldgiftssager. Der er typisk mange tvister i entreprisesager, og afdelingen behandler derfor mange af denne type sager. Han mødte første gang [A] ved det møde, der blev holdt den 17. marts 2009 mellem [Totalentreprenøren] og [Bygherren]. Mødet blev holdt på [Bygherren]s initiativ for at afsøge forligsmulighederne vedrørende [Byggeri XX]. [Klager] førte ordet for [Bygherren]. Han forberedte sig på mødet ved at læse op på [Byggeri XX]-sagen. Der forelå et udkast fra [Bygherren], der ville have en dagbod på vist [ ] kr. Han drøftede også sagen med [en repræsentant] fra [Totalentreprenøren]. Fra [advokatfirma 2]s side var det alene [Byggeri XX]-sagen, der var til drøftelse på dette møde. [Advokatfirma 2]s løsningsforslag gik ud på, at [Bygherren] skulle betale et beløb til [Totalentreprenøren] i anledning af modkrav. [Repræsentanten] deltog i mødet den 17. marts 2009, fordi han havde kendskab til de andre sager mellem parterne. Efter hans opfattelse var der dog ikke på mødet drøftelser om disse andre sager, fordi [Bygherren] ikke var interesseret i [Totalentreprenørens] oplæg. [Totalentreprenørens] krav i [Byggeri XX]-sagen bestod af betaling for ekstraarbejder og krav i anledning af, at en forsinkelse efter [Totalentreprenørens] opfattelse var begrundet i bygherren, [Bygherrens], forhold. På det tidspunkt var det ham, der behandlede voldgiftskravet fra [Bygherren], mens [F] behandlede sagen vedrørende gulvvarmeproblematikken, der senere blev inddraget som modkrav i hans sag.

13 Han blev første gang bekendt med, at [A] var blevet ansat hos [advokatfirma 2], da han modtog brevet af 17. juli 2009 fra [C]. Han havde ikke tidligere mødt [C]. Den 17. juli 2009 var en fredag, og han modtog brevet om mandagen, den 20. juli Samme dag blev blandt andre [indklagede] orienteret om brevet. Han tænkte, at det var et besynderligt brev, både fordi han ikke havde nogen relation til afsenderen, og fordi han ikke hidtil havde haft kendskab til [A]s ansættelse. Han tænkte desuden, at [klager] vel på et tidligere tidspunkt ville være kommet til ham, hvis der var tale om en reel konflikt. Han forsøgte ikke at kontakte [C]. [Klager] forsøgte derimod flere gange at få fat på ham. Under en telefonsamtale beklagede [klager] herefter, at brevet var afsendt, og hun oplyste, at det ikke var godkendt af hende. Under en samtale en uges tid senere oplyste [klager], at hun ikke nu kunne ændre på tingene, da oplysningen var kommet frem. Efter hans opfattelse stod [Bygherren] bag dette. Han havde slet ingen anledning til at kontakte [indklagede] i den forbindelse, da habilitetsindsigelsen jo var rettet mod ham selv. Han havde heller ingen anledning til at kontakte [A]. Voldgiftsnævnet var blevet orienteret om habilitetsindsigelsen, der vist af [klager] blev brugt som begrundelse for at søge voldgiftssagen udsat. Hans arbejde i [Byggeri XX]-sagen bestod i at udfærdige svarskrift. De efterfølgende forligsdrøftelser blev næsten udelukkende varetaget af parterne selv. Han har ingen kontakt til sagen i dag, idet [advokatfirma 2] efter Advokatnævnets kendelse har måttet udtræde af alle sager med relation til [Bygherren]. Efter hans opfattelse kunne adfærdsklagen lige så godt være rettet mod ham selv eller mod [A]. [A] har forklaret, at hun er uddannet advokat hos [ ], hvor hun var ansat fra 2004 til 2008, hvorefter hun blev ansat hos [advokatfirma 1] indtil den 1. maj Da hun søgte ansættelse hos [advokatfirma 1], vidste hun, at kontoret havde en del entreprenørklienter, og hun blev stillet i udsigt, at hun skulle arbejde en del med entrepriseret. Hun kendte ikke i forvejen [klager]. Opgaverne med [Byggeri XX] og [Byggeri YY] kom efter sommeren Allerede som fuldmægtig hos [ ] havde hun haft sager for [Bygherren]. [Klager] var ikke specielt meget inde over hendes arbejde, og hun godkendte for eksempel ikke brevene til [Bygherren] om dagbod. Udover [klager] og vidnet selv arbejdede også [E] og [C] med entrepriseret hos [advokatfirma 1]. Hun var ikke klar over, at [E] havde en sag om gulvvarme i [Byggeri XX]-bygningen.

14 Hun fandt med tiden ud af, at hun ikke fungerede godt sammen med [klager], og hun mente endvidere ikke, at hun fik de opgaver, som hun var stillet i udsigt. Hun kendte hverken [indklagede] eller [ ], før hun blev ansat hos [advokatfirma 2]. Under ansættelsessamtalen drøftede de hendes cv. Hun fortalte, så vidt hun husker, ikke noget om [Byggeri XX] eller [Byggeri YY] eller de klienter, hun havde arbejdet for hos [advokatfirma 1], fordi det ville føles forkert at oplyse om dette. Hun husker ikke, om [indklagede] eller [ ] nævnte [Totalentreprenøren], men det var i hvert fald ikke for hende omdrejningspunktet for samtalen. Hun vidste godt, at [Totalentreprenøren] var klient hos [advokatfirma 2], for det er almindeligt kendt i branchen. Hun ved ikke, hvilke undersøgelser [advokatfirma 2] foretog i forbindelse med ansættelsen af hende. Hun sagde i realiteten op hos [advokatfirma 1], før hun havde fået ansættelse hos [advokatfirma 2]. Hun sagde op over for den personaleansvarlige advokat i firmaet. Hun husker ikke, om [klager] var til stede på kontoret. Hun husker ikke, at nogen hos [advokatfirma 1] skulle have spurgt hende om, hvem hos [advokatfirma 2] hun skulle arbejde for, men hun ved, at hun oplyste til [ ], at hun skulle arbejde for [indklagede]. Hun hørte ingen reaktion fra [klager] i forbindelse med sin opsigelse. Der var ingen sager, som hun skulle afslutte hos [advokatfirma 1], før hun sluttede på kontoret. Da hun begyndte hos [advokatfirma 2], blev hun primært modtaget af [F] og [indklagede]. Der var sager til hende fra første dag, også for [Totalentreprenøren], herunder en sag i Jylland mod en jysk kommune. Hun har ikke på nogen måde hos [advokatfirma 2] arbejdet med [Byggeri XX]- eller [Byggeri YY]- sagerne, ligesom hun ikke har drøftet disse sager med nogen, herunder ikke i fokusgrupper. Hun hørte første gang om problematikken i nærværende sag omkring august 2009, hvor [indklagede] orienterede hende om problemet og spurgte hende, om hun havde deltaget i rådgivning af [Bygherren] og deltaget i møder. Hun svarede ja. Siden har hun ikke drøftet sagen med [indklagede]. Under sin ansættelse hos [advokatfirma 1] var hun som advokat for [Bygherren] tæt på sin klient. Hun havde kontakt med navnlig [en repræsentant], som hun holdt møder med. Hun har ikke behandlet andre spørgsmål vedrørende [Byggeri XX] end dagboddelen, idet hun af [repræsentanten] specifikt blev bedt om kun at tage sig af dette. Proceduren var, at hun fik opgaver af [repræsentanten] og udarbejdede udkast til klageskrift, som hun så drøftede primært med [repræsentanten]. Hun skrev selv breve under som sagsbehandlende advokat. Før forligsmødet i marts 2009 deltog hun i et lille formøde på kontoret med [klager] og

15 [repræsentanten]. Hun husker ikke, at der på mødet blev drøftet andre spørgsmål end dagbod. Hun var mest med som bisidder, lyttede og var ikke nævneværdigt aktiv. Da hun modtog en af 2. april 2009 fra [ ] med spørgsmålet om, hvorvidt hun skulle arbejde for [B] hos [advokatfirma 2], sad hun hjemme. Hendes erklæring fra februar 2011 blev udfærdiget over for Advokatnævnet på foranledning af [advokatfirma 2], der havde lavet et oplæg til erklæringen formentlig på baggrund af det, som [indklagede] havde oplyst, og de oplysninger, som man i øvrigt kunne trække i [advokatfirma 2]s systemer. Hun har så tilføjet rettelser til udkastet. Hun har ikke haft sagerne om [Byggeri XX] og [Byggeri YY] til gennemsyn. Det er ret almindeligt, at klienter som [Bygherren] og [Totalentreprenøren] bruger flere advokatkontorer til deres entrepriseopgaver. Man kan godt sige, at der blandt advokatkontorerne med speciale i entrepriseret er visse kontorer, der har en overvægt af bygherreklienter, og at andre har en overvægt af entreprenørklienter. Der er, så vidt hun ved, i Københavnsområdet maksimalt ti kontorer, der er specialiseret inden for området. [G] har forklaret, at hun er associeret partner hos [advokatfirma 2] og er specialiseret i entrepriseret. Hun arbejder i samme afdeling som [indklagede], men har aldrig arbejdet med [Byggeri XX]-sagerne. Forud for ansættelsessamtalen med [A] var hun kort stødt på [A] i en tidligere sag, og de drøftede indledningsvis dette kort under samtalen. Hun mener, at [A] blev præsenteret som en, [ ] kendte. Det var formentlig mest [indklagede], der førte ordet under samtalen. [Byggeri XX] eller [Byggeri YY]-sagerne blev ikke nævnt. Fra [advokatfirma 2]s side oplyste man om typen af opgaver, men det blev ikke nævnt, hvem der var klienter på kontoret. Hun husker ikke, at [A] skulle have omtalt, hvilke klienter hun tidligere havde haft. Det var meget positivt, at [A] i så høj grad brændte for entrepriseret, og hun og [indklagede] var ikke i tvivl om, at [A] skulle ansættes. Hun har ikke efter ansættelsen hørt [A] tale om [Byggeri XX] eller [Byggeri YY]. Hun har heller ikke talt med [A] om denne sag. [X] har forklaret, at han fra 2002 har været underdirektør i [Totalentreprenøren], der havde adskillige byggesager i samarbejde med [Bygherren]. Som følge af en organisationsændring havde han ansvaret for disse sager fra omkring [Totalentreprenøren] havde egne interne jurister og brugte i perioden hovedsagelig [advokatfirma 2] som advokatforbindelse. Han vil mene, at 95 % af [Totalentreprenørens] sager blev varetaget af

16 [advokatfirma 2], og [Totalentreprenøren] var godt tilfreds med det arbejde, [advokatfirma 2] leverede. Sagerne blev behandlet forskellige steder i [advokatfirma 2]s organisation. Klagesagerne blev mange, da boligmarkedet brast sammen. De to sager om [Byggeri XX], dagbodskravet og gulvvarmesagen, begyndte på forskellige tidspunkter. Han har aldrig mødt [A] som advokat for [Bygherren], og han deltog ikke i forligsmødet den 17. marts Han har formentlig mødt [A] som ansat advokat i [advokatfirma 2]. Han var ikke opmærksom på, at hun havde været advokat for [Bygherren], før han i sommeren 2009 hørte om det. Han husker ikke, hvem der orienterede ham om det. Han opfattede det ikke som et problem i forhold til sagen, der var af ren byggeteknisk karakter. De fire klagesager, som han omtaler i sin af 30. juni 2009, er de fire sager vedrørende [Byggeri YY] og [Byggeri ZZ], hvor han havde bedt [advokatfirma 2] om at udarbejde klageskrifter. Han husker ikke, at der kom nogen reaktion på hans efterfølgende af 2. juli 2009 til [ ]. Han gjorde sig ikke på det tidspunkt overvejelser om, at [A] havde været advokat for [Bygherren], og han har formentlig ikke været klar over det. [Totalentreprenøren] foretrak at løse sagen direkte med [Bygherren], og parterne førte direkte forhandlinger om dette, hvor man forsøgte at samle sagerne om både [Byggeri YY], [Byggeri ZZ] og [Byggeri XX]. Det førte imidlertid ikke til noget resultat. Alle var klar over, at [Totalentreprenøren] havde penge til gode, men der var en ikke afklaret skønssag om gulvvarmen i [Byggeri XX], som bevirkede, at forliget strandede. Da [advokatfirma 2] udtrådte af [Byggeri XX]-sagen, blev han meget skuffet. Det gik helt klart ud over fremdriften i sagen, at der skulle en ny advokat på, for det var en byggeteknisk meget kompliceret sag. Et supplerende syn og skøn blev vist udskudt som følge af advokatskiftet. Han har aldrig hørt nogen fra [advokatfirma 2] omtale [A] som en kilde til viden, lige som han ikke har oplevet, at nogen fra [advokatfirma 2] har haft en viden, som han ikke har haft. Han har aldrig selv spurgt til, om [A] medvirkede på sagerne. [Klager] har forklaret, at [A] blev ansat hos [advokatfirma 1] for at tage sig af de voldgiftssager, som kontoret førte for [Bygherren]. [A] var i direkte kontakt med [Bygherren] og havde i perioder nærmest daglig kontakt med [en repræsentant]. Hun holdt både selvstændige møder med [Bygherren] og forestod selvstændig sagsbehandling, mens vidnet som ansvarlig for klienten stod for de overordnede linjer. [A] var ambitiøs og arbejdede hurtigt meget selvstændigt og kom meget tæt på klienterne.

17 [A] var involveret i [Byggeri YY] og [Byggeri XX], mens [Byggeri ZZ] endnu ikke var opstået, før hun fratrådte. [Byggeri XX] var en stor kompleks sag, og [A] kendte til alle elementer, herunder manglerne om gulvvarmen. Forligsmødet den 17. marts 2009 kom vist i stand via [Y] fra [Bygherren] og [X] fra [Totalentreprenøren], der ønskede et forligsmøde med deltagelse af advokater. Mødet handlede ikke kun om [Byggeri XX], idet [Bygherren] havde den opfattelse, at der kun kunne blive tale om et samlet forlig af alle sagerne mellem parterne. Dette gjorde [Bygherrens] advokater klart over for [Totalentreprenøren]. [Repræsentanten] sagde endogså, at man skulle sikre sig, at der ikke efterfølgende kunne opstå et problem med [Byggeri ZZ]. [A] havde udfærdiget et risikonotat i forbindelse med sagerne, som [repræsentanten] kunne bruge over for [Bygherrens] bestyrelse til vurdering af bestyrelsens ansvar. Det var også [A], der havde kendskab til og kunne vurdere tallene i de forskellige krav, der var rejst, henholdsvis om dagbod og gulvvarme vedrørende [Byggeri XX] og nogle ekstraarbejder og dagbod vedrørende [Byggeri YY]. [A] var også inddraget i forberedelsen op til mødet. For [Bygherren] deltog [A], [en repræsentant] og vidnet. For [advokatfirma 2] deltog [X], [Z], [B] og [ ]. [Totalentreprenøren] ønskede ikke et samlet forlig, og [B] sagde på mødet, at han intet vidste om [Byggeri YY]. Men det gjorde [Z] og [X] til gengæld. På et tidspunkt trak [en repræsentant], [A] og vidnet sig tilbage og drøftede sagen. Hovedsynspunktet var, at man i hvert fald ikke blev enige den dag. Vidnet blev ærgerlig over, at [A] sagde op. Hun havde en samtale med hende, og [A] sagde ikke noget om, hvad hun skulle efterfølgende. Vidnet fik først ved [ ] af 2. april 2009 besked om, at [A] havde fået ansættelse hos [advokatfirma 2], og hun reagerede straks ved at skrive til partnerkredsen i [advokatfirma 1], at der var et problem i forhold til de to store voldgiftssager mod [Totalentreprenøren]. Hun vidste, at [repræsentanten] ikke ville blive glad, og han sagde da også, at det ikke kunne lade sig gøre. Selvom hun forklarede ham, at [A] skulle ansættes hos [indklagede] og ikke skulle behandle sager mod [Bygherren], lå det samtidig klart, at [A] vidste alt om [Bygherrens] procesretlige overvejelser omkring [Byggeri XX] og også om [Byggeri YY], selvom denne sag endnu ikke var rejst på dette tidspunkt. Samtidig ville man gerne undgå en klagesag, og hun aftalte derfor med [en repræsentant], at der ikke var noget problem, hvis det lykkedes at indgå forlig. [C]s brev af 17. juli 2009 til [B], der var sendt i kopi til voldgiftsnævnet, blev sendt i hendes ferie og uden hendes godkendelse. Selv ville hun have ringet til [B] først. Hun havde

18 ikke på dette tidspunkt haft nogen drøftelse med nogen fra [advokatfirma 2] om det, men det fik hun så anledning til nu. Hun sagde til [B], at der var et problem, og at de måtte være enige om, at [advokatfirma 2] ikke kunne deltage i forligsforhandlinger. [B] sagde hverken ja eller nej, men bad hende om at trække brevet tilbage. Efterfølgende talte hun med [D] fra [advokatfirma 2] og gentog, at det var et reelt problem for [Bygherren]. De sluttede samtalen med at være enige om, at man lige nu og her ville træde vande og afvente forligsforhandlingerne. Hun talte efterfølgende også med [indklagede], der ringede til hende som principal for [A]. Hun kan blankt afvise, at adfærdsklagen ikke var reelt begrundet. Hun oplevede det som meget ubehageligt at indgive klagen. Af samme grund mente hun, at det var en smart løsning at lade inhabilitetsindsigelsen afvente parternes forligsforhandlinger. Efter at forligsforhandlingerne var strandet, bad [indklagede] voldgiftsnævnet om at fastsætte en frist i [Byggeri XX]-sagen og fremsendte klageskrift til voldgiftsnævnet i [Byggeri YY]-sagerne. Dette fik hende til at indgive klagen af 8. december 2009 til Advokatnævnet. I [Byggeri YY]-sagerne optrådte [indklagede] konsekvent som advokat for [Totalentreprenøren], og det gjorde han også i [Byggeri ZZ]-sagen. I tiden mellem adfærdsklagens indgivelse og Advokatnævnets afgørelse ønskede [Bygherren], at begge sager hos voldgiftsnævnet skulle sættes i bero, men det fik man ikke medhold i. Efter at [Byggeri ZZ] var forligt, blev [Byggeri YY] også snart forligt, mens [Byggeri XX] fortsat verserer. Blandt andet har skønsmændene i [Byggeri XX] været over et år om at udfærdige skønsrapport, og en oprindelig berammelse til november i år er nu ophævet [ ]. Det er rigtigt, at [E] på et tidspunkt behandlede et spørgsmål om [Byggeri XX], men hun overtog det med tiden. Det undrer hende, hvis [X] ikke har deltaget i mødet den 17. marts Selvom [A] ikke førte ordet i drøftelserne på mødet, tog hun ordet og oplyste om faktum. Man drøftede også på mødet gulvvarmeproblematikken vedrørende [Byggeri XX]. Da [B] indgav svarskrift til byretten, hvor gulvvarmespørgsmålet var inddraget, indgav hun ikke straks adfærdsklage mod ham, fordi hun helst ville undgå at klage. Kun hvis det fik betydning for [Bygherren], ville hun klage. Det var dog samtidig afgørende, at [advokatfirma 2] ikke beskæftigede sig med [Byggeri YY]. Når [advokatfirma 1] alligevel fremsendte brevet af 26. juni 2009 om dagbodskrav vedrørende [Byggeri YY] til advokat [B], var det, fordi der var en frist, der skulle overholdes, og fordi man ikke måtte kontakte klienten direkte. Hun ved, at dette blev drøftet, men hun husker ikke nærmere detaljer. Hun

19 kontaktede ikke [advokatfirma 2] for at få tilladelse til at sende brevet direkte til [Totalentreprenøren]. Hun har ikke haft konkret mistanke om, at [A] har brugt sin viden om [Bygherren] under sin ansættelse hos [advokatfirma 2]. Når hun straks reagerede på [ ] mail af 2. april 2009, var det, fordi hun var klar over, at der var noget galt. [B] udtrådte ikke af sagen efter at have modtaget [C]s brev af 17. juli Hun gentog, hver gang hun fik lejlighed til det, at hun på vegne af [Bygherren] var af den opfattelse, at [advokatfirma 2] måtte udtræde af sagen. Hun mener ikke at have set korrespondancen af 30. juni, 1. og 2. juli 2009 mellem [X], [ ] og [Y], hvor det omtales, at [advokatfirma 2] var i færd med at udarbejde klageskrifter i [Byggeri YY]. Hun er helt sikker på, at [en repræsentant] har protesteret over det, men hun ved ikke, om han har gjort det skriftligt. Hun er ikke klar over, om hun så udkast til klageskrifter fra [advokatfirma 2] om [Byggeri YY]. Hun talte i denne periode med [repræsentanten] flere gange om ugen, herunder om at [advokatfirma 2] ikke havde tænkt sig at udtræde af sagen. Det ville helt utvivlsomt være et problem, hvis [A] udarbejdede udkast til klageskrifter i [Byggeri YY], som så dannede grundlag for parternes egne forligsforhandlinger. Men hun havde på den anden side ingen lyst til at indgive adfærdsklage og var derfor fodslæbende. Da [A] blev ansat hos [advokatfirma 1], var vidnet bekendt med, at [A] ikke havde haft sager mod klienter hos [advokatfirma 1]. Hun havde selv tidligere erklæret sig inhabil i en sag for [Bygherren], der så overgik til [ ], og hun vidste derfor, at [A] derfra kendte [Bygherren]. Hun overvejede ikke på noget tidspunkt at henvende sig til [A] med sine habilitetsovervejelser, fordi det er et spørgsmål, der efter hendes opfattelse bør afgøres af principalerne og de klientansvarlige. Hun vidste ikke i foråret 2009, at [indklagede] allerede fra 2007 var involveret i [Byggeri XX]. Da hun valgte at udskyde adfærdsklagen på forligsforhandlinger, var det samtidig planen, at klagen ville blive indgivet, hvis det måtte vise sig, at sagen ikke blev forligt. Efter hendes opfattelse er [indklagede] inhabil, fordi [A] hos [advokatfirma 1] har behandlet sager som advokat for [Bygherren]. [Repræsentanten for Bygherren] har forklaret, at han er tidligere administrationschef hos [Bygherren]. Han er jurist og har forud for sin ansættelse hos [Bygherren] virket som advokat i ti år. Han var involveret i byggerierne af [Byggeri XX], [Byggeri YY] og [Byggeri ZZ], som [Bygherren] havde bygget i samarbejde med [Totalentreprenøren]. [Bygherren] brugte [klager] som advokat, og han var i den forbindelse i tæt kontakt med [A]. [ ].

20 Forud for [A]s brev af 8. august 2008 til [Bygherren] havde der været en meget lang møderække med [Totalentreprenøren] for at opnå forlig. Hans egen vurdering af [Bygherrens] mulighed for at få medhold i et dagbodskrav vedrørende [Byggeri YY]-Privat svarede nogenlunde til [A]s opfattelse. Han husker ikke, om [A]s efterfølgende brev af 29. oktober 2008 er blevet sendt til [Totalentreprenøren]. Brevet af 30. oktober 2008 vedrørende dagbod for forsinkelser med [Byggeri XX] blev sendt til [Totalentreprenøren]. Han husker ikke reaktionen. [Byggeri XX] er en relativt stor og kompleks sag, mens [Byggeri YY] er mindre kompleks. Han drøftede alle disse problemer med [A]. Mødet den 17. marts 2009 var et forsøg på at løse alle disse problemer. Før mødet holdt han, [klager] og [A] et formøde for at forberede og koordinere, hvad de skulle forsøge at opnå, og hvordan de skulle gøre det. For [Totalentreprenøren] deltog [X], [Z] og advokat [B] samt en kvindelig advokat fra [advokatfirma 2]. [Totalentreprenøren] lagde ud med at ville forsøge at løse [Byggeri XX], mens [Bygherren] gjorde det klart, at man måtte lade alle sager om [Byggeri XX], [Byggeri YY] og [Byggeri ZZ] indgå. Det var ikke noget specielt kort møde, og han mener, at man kom rundt om mange drøftelser. Man drøftede dog vist kun hovedtallene og kun vedrørende [Byggeri XX] og [Byggeri YY], men man kom aldrig ned i detaljerne. Hver side havde sine tal med. Han mener, at han havde lavet et notat på alle sagerne, og at [klager] havde samlet det til et notat. Han opfattede det straks som et problem, da han fik at vide, at [A] skulle skifte job til [advokatfirma 2] og skulle være i den afdeling, der behandlede [Byggeri XX]. Han diskuterede det med [klager]. Under [klagers] ferie godkendte han [C]s brev af 17. juli 2009, før det blev sendt. Da han efterfølgende talte med [klager], gav hun udtryk for, at hun gerne ville have haft lov til at tale med [advokatfirma 2], før brevet blev sendt. Han drøftede flere niveauer i habilitetsindsigelsen med [klager], herunder om man kunne undgå, at det fik tidsmæssige konsekvenser for sagen. Han sagde til [klager], at de kunne forsøge at undgå en klage, så længe der var mulighed for en mindelig løsning. Til sidst sagde han til hende, at nu kunne de ikke længere undgå at klage. Han husker at have set et klageskrift til voldgiftsnævnet vedrørende [Byggeri YY], som [X] har sendt til ham. Han sagde vist direkte til [X], at [advokatfirma 2] ikke kunne repræsentere [Totalentreprenøren] i [Byggeri YY], fordi [A] havde været direkte involveret i sagen. Det var ham, der bad [klager] om at indgive klagen til Advokatnævnet.