Kultur- og Fritidsudvalget

Transkript

1 Kultur- og Fritidsudvalget Referat 12. marts 2018 kl. 17:00 Udvalgsværelse 1 - ekstraordinært møde Indkaldelse Mette Schmidt Olsen Hanne Agersnap Ib Carlsen Kasper Langberg Charlotte Shafer John Tefke Magnus Von Dreiager Magnus Von Dreiager var fraværende, i stedet deltog Dorthe la Cour. Derudover deltog: Pernille Holmgaard Charlotte Bidsted Lasse Toudahl Hansen (referent)

2 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Ansøgning om at blive idræts-visionskommune (Beslutning) 3 2

3 Punkt 1 Ansøgning om at blive idræts-visionskommune (Beslutning) Resumé Økonomiudvalget besluttede den 26. oktober 2017, at forvaltningen skulle arbejde videre med at afdække konsekvenser af at blive en visionskommune på idrætsområdet med henblik på, at den nye kommunalbestyrelse kan tage stilling hertil. Oprindeligt var stillingtagen hertil programsat i april Forvaltningen blev imidlertid i uge 9 kontaktet af DGI, som oplyste, at fristen for at indsende en interessetilkendegivelse til Bevæg Dig For Livet visionskommune allerede er den 20. marts I sagen forelægges udkast til interessetilkendegivelse om at blive visionskommune. Indstilling Forvaltningen foreslår, at Lyngby-Taarbæk Kommune ansøger om at blive visionskommune. Sagsfremstilling Idrætsorganisationerne DGI og DIF har besluttet at arbejde for en fælles vision "Bevæg dig for livet". Målsætningen er, at 75 % af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 % af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. I dag er 68 % af den danske befolkning idrætsaktive, og 41 % er det i en forening. For at nå målet samarbejder idrættens organisationer med Trygfonden og Nordea Fonden om at indgå partnerskaber med i alt 15 visionskommuner i Danmark. Indtil videre er der udvalgt 11 visionskommuner, heriblandt bl.a. Gentofte og Frederiksberg kommuner. DGI har overfor forvaltningen oplyst, at fristen for at indsende en interessetilkendegivelse til de sidste fire Bevæg Dig For Livet visionskommuner er den 20. marts Formålet med visionskommuner på idrætsområdet er i den enkelte kommune at højne idrætsdeltagelsen. Med udgangspunkt i kommunens forhold arbejdes der med, at flere borgere bliver fysisk aktive gennem en række indsatser overfor målgrupper præget af inaktivitet. Som visionskommune forpligter kommunen sig til en bred indsats, der involverer hele kommunen på tværs af de fleste udvalgs- og forvaltningsområder. Det betyder, at arbejdet skal være forankret centralt i kommunen, typisk i et tværgående udvalg eller lignende med bl.a. politisk repræsentation, og kræver en bred politisk og tværfaglig opbakning bag såvel politikker, strategier og indsatser. Der vil som minimum skulle defineres indsatser inden for nedenstående områder: Kultur og fritid Børn og unge Sundhed og ældre Socialområdet Planlægning, teknik og miljø En aftale om at være visionskommune vil bero på de forskellige forvaltningsområder, herunder forventninger til konkrete politikker, strategier og ressourcer. Aftalen kan både tage udgangspunkt i eksisterende eller nye strategier, som udarbejdes i løbet af aftaleperioden. Derudover skal aftalen indeholde initiativer, som igangsættes under visionsaftalen. Vejen til visionskommmune er beskrevet i vedlagte pjece "Introduktion til arbejdet med visionskommuner" (bilag). DIF/DGI har oplyst, at forhandlingerne om eventuelt at gøre Lyngby-Taarbæk til visionskommune vil tage udgangspunkt i kommunens strategier og planer på idrætsområdet samt kommunens data om borgernes sundhedstilstand og motionsvaner. Kultur- og Fritidsudvalget indledte i 2017 en proces henimod udarbejdelse af en Idræts- og Bevægelsesstrategi, som forventes færdiggjort i løbet af Kommissorium for det videre arbejde forelægges Kultur- og Fritidsudvalget den 26. april Lyngby-Taarbæk har tillige 3

4 en Sundhedstrategi, en Folkeoplysningspolitik og en Handleplan for Frivillighed og Medborgerskab, som alle støtter op om målsætningerne for en visionskommune. Lyngby- Taarbæk er derudover i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut igang med at undersøge borgernes idræts- og motionsvaner mv., som vil kunne danne grundlag for at udarbejde mål og konkrete indsatser for borgerne. Med afsæt i ovenstående har forvaltningen udarbejdet et udkast til en interessetilkendegivelse (bilag) samt et tilhørende potentialepapir, der udfolder potentialerne bag Lyngby-Taarbæk Kommunes ønske om at blive visionskommune (bilag). DGI Storkøbenhavn sender kommunernes interessetilkendegivelser den 6. april 2018 med en motiveret indstilling til DGI og DIFs fælles visionsgruppe, som herefter træffer beslutning om hvilke kommuner, som der indledes forhandlinger med i foråret Kommunerne har således ikke med en interessetilkendegivelse endeligt afgjort, hvad den endelige aftale skal indeholde. I foråret 2018 udarbejdes aftalernes ordlyd sammen med kommunerne med henblik på opstart af en femårig indsatsperiode pr. 1. august Forud for forhandlingerne forventes relevante fagudvalg, herunder udover naturligvis Kulturog Fritidsudvalget, særlig Børne- og Ungdomsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Teknikog Miljøudvalget, samt Økonomiudvalget at få drøftet et konkret forhandlingsgrundlag. En ansøgning om at blive visionskommune forudsætter politisk vilje til dels at nedsætte et fælles tværgående udvalg eller styregruppe, som er centralt politisk forankret, til at styre det samlede projekt, dels til at afsætte de fornødne ressourcer til at understøtte arbejdet. Derudover bør der i en endelig stillingtagen til en eventuel ansøgning om at blive visionskommune omfatte overvejelser om, hvorvidt dette vil bidrag positivt til kommunens samlede brand. Er disse forhold til stede anbefaler forvaltningen set fra en idrætspolitisk synsvinkel, at Lyngby-Taarbæk Kommune ansøger om at blive udvalgt til at indgå i forhandlinger om at blive en eventuel kommende visionskommune. En sådan aftale forventes at skulle endeligt godkendes i Kommunalbestyrelsen. Lovgrundlag Kommunalfuldmagten. Økonomi Hvis kommunen udvælges som visionskommune i en femårig periode, vil DGI/DIF bidrage med et halvt årsværk til projektledelse i hvert af de fem projektår. Derudover er det en forudsætning, at kommunen bidrager tilsvarende ressourcemæssigt til projektledelse. Desuden forventes det, at kommunen står for den økonomi, der er forbundet med de enkelte indsatser. Der er fra og årene frem afsat kr. årligt til en Idræts- og Bevægelsesstrategi. Derudover er der i budgetaftalen for og årene frem afsat kr. til at understøtte idrætsområdet. Til orientering forelægger forvaltningen en sag for Kultur- og Fritidsudvalget den 22. marts 2018, hvori det foreslås at afsætte kr. i en etårig periode til at formulere en Idrætsog Bevægelsesstrategi, som også er en væsentlig forudsætning for at blive visionskommune. Beslutningskompetence Kommunalbestyrelsen. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget, den 12. marts 2018 Anbefalet. Magnus Von Dreiager (C) var fraværende. I stedet deltog Dorthe la Cour (C) 4

5 Bilag Pjece - introduktion til arbejdet med visionskommuner Tilkendegivelsesbrev til DGI og DIF ang. Visionkommune Potentialer for at blive idrætsvisionskommune 5

6 Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner.

7 DEN KOMMUNALE ENHED PROJEKTLEDER: PER NEDERGAARD RASMUSSEN VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til at være fysisk aktive gennem indsatser på alle forvaltningsområder, der kan spille ind i forhold til målet. Målsætningen for den fælles vision for DGI og DIF er, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. Ved opstarten af projektet var status, at 68 procent af befolkningen var idrætsaktive, og 41 procent var medlem af en idrætsforening. Målsætningen betyder at flere danskere skal dyrke idræt og motion i Med det fælles initiativ fra DGI og DIF om at indgå aftaler med 15 kommuner sættes der fokus på at højne idrætsdeltagelsen. Med udgangspunkt i den enkelte kommunes kontekst skal der arbejdes med at gøre flere fysisk aktive gennem en række indsatser overfor de målgrupper og de arenaer, som er præget af inaktivitet. Målgrupperne og arenaerne identificeres gennem data fra den enkelte kommune, således at de enkelte indsatser gøres målbare, og at der løbende kan justeres for at sikre den nødvendige effekt. Eksempler på målgrupper og arenaer: Teenager som frafalder fra idræt og motion Socialt udsatte Borger med ingen eller kort uddannelse Seniorer Sociale boligområder Skoler og institutioner Idrætsfaciliteter Arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner Som det fremgår af ovenstående eksempler er der tale om en bred indsats der involvere hele kommunen og de fleste forvaltningsområder, hvilket betyder at arbejdet skal være forankret centralt i kommunen og kræver at der er bred politisk opbakning bag såvel politiker, strategier som indsatser. Der vil således minimum skulle laves indsatser inden for følgende forvaltningsområder: Kultur og fritid Børn og unge Sundhed og ældre Socialområdet Planlægning, teknik og miljø Indsatser Aftalen vil bero på en række parametre på de forskellige forvaltningsområder. Parametrene opererer med følgende niveauer: Politiske, strategiske samt handlings og ressourcemæssige. De politiske parametre opstiller forventninger om hvilke politikker, som de pågældende visionskommune allerede har vedtaget forud for visionsaftalen eller politikker som kommunerne i løbet af visionsaftalens varighed vil formulere og vedtage i byrådet. De strategiske parametre dækker over, hvilke konkrete strategier, som kommunerne implementerer med henblik på at sikre konkrete bidrag fra de forskellige forvaltningsområder til indfrielsen af målet om flere idræts- og foreningsaktive i de pågældende kommuner.

8 DEN KOMMUNALE ENHED PROJEKTLEDER: PER NEDERGAARD RASMUSSEN De ressource- og handlingsmæssige parametre dækker over de helt specifikke initiativer, som kommunerne igangsætter i regi af den visionsaftale, som indgås med DIF og DGI. Som tidligere beskrevet skal alle indsatser bero på gennemarbejdet datamateriale. Der vil i forhold til identificering af de forskellige indsatser allerede i de enkelte kommuner forefindes den nødvendige data, men der kan også være specifikke områder, hvor det er nødvendigt at indhente ny data. I denne forbindelse er det oplagt at inddrage eksempelvis universiteter eller andre videns institutioner. I forhold til de konkrete handlingsmæssige initiativer vil disse kunne bero på: en udvidelse eller udvikling af allerede eksisterende initiativer, brug af nye koncepter målrettet målgruppen eller arenaen fra DIF, DGI eller andre udbydere eller ved at igangsætte et fælles udviklingsarbejde i forhold til det konkrete behov. For hvert initiativ sættes der målbare mål og delmål, så der løbende følges op på effekten og justeres, der hvor dette er nødvendigt. Forløb En aftale vil have følgende faser: Udvælgelse Dialogisk indbydelsesproces Ansøgning / Udpegning Aftale om at igangsætte aftalefase, hvor det endeligt afklares om der kan laves en visonsaftale. Aftale Nedsættelse af styre- og projektgruppe Foranalyse Fastsættelse af mål og indsatser Indgåelse af aftale Arbejde De enkelte indsatser sættes i handling Løbende opfølgning Justering i forhold til erfaringer og løbende udvikling Evaluering Evaluering på fastsatte mål og indsaster Fremadrettet implementering og fastholdelse Mulighed for ny aftale Udvælgelsesfase DGI s landsdelsforeninger indstiller gennem en dialogisk proces med kommunerne de enkelte kommuner overfor den kommunale enhed, der i samarbejde med den af DIF og DGI nedsatte visionsgruppe udvælger de kommuner, hvor der igangsættes en egentlig aftaleproces.

9 DEN KOMMUNALE ENHED PROJEKTLEDER: PER NEDERGAARD RASMUSSEN Aftalefasen Målet med aftalefasen er at få lavet en aftale om indsatser og mål. Det er aftalefasen der afgør, om der kan laves en aftale om at være Bevæg dig for livet kommune. Fasen afsluttes med en presseevent, hvor aftalen underskrives af kommunen og DGI/DIF. Styregruppe og projektgruppe nedsættes fra start. Projektgruppen har ansvaret for, at der inden styregruppen mødes udarbejdes en startanalyse, som peger frem imod en række indsatsområder og mål. Med baggrund i en udarbejdet startanalyse, der beror de kendte nøgletal om kommunen, udvælges de konkrete målgrupper og arenaer, der skal arbejdes med i den enkelte kommune. Med baggrund i denne analyse udvælges de indsatser mål og delmål, som skal være de bærende for aftalen. De valgte indsatser og mål bearbejdes af projektgruppen og foreligges styregruppen, hvorefter de justeres til et endeligt aftaleudkast. Aftalefasens varighed vil variere fra kommune til kommune, men vil maximalt have en varighed på 5 mdr. Arbejdsfase - målindfrielse Arbejdsfasen igangsættes når aftalen er underskrevet. Varigheden afhænger af den indgåede aftalen, men vil som udgangspunkt være 5 år. Med en så lang arbejdsfase vil der blive brug for en række justeringer undervejs. Det er de ansvarlige for de indsatser, der indgår i aftalen at koordinere disse justeringer med projektledelsen og styregruppen. For at følge udviklingen mødes styregruppen min to gange årligt i projektfasen. Evalueringsfasen Som det fremgår af ovenstående vil projektfasen og evalueringsfasen smelte sammen således, at der hele tiden evalueres og måles på indsatser, så det er muligt at lave de nødvendige justeringer. Måle- og evalueringsværktøjer skal være fastlagt i aftalefasen. Det vil inden for forskellige indsatser og i det omfang at der er inddraget eksterne samarbejdspartnere være nødvendigt at tilkøbe ekstern evaluering for at sikre validitet. Hver kommune er forpligtet til, hvert kvartal at indrapportere til den kommunale enhed, således at denne kan foretage den nødvendige benchmarking og centrale kommunikation af resultater samt videns opsamling. Enheden vil løbende afholde inspirations- og erfaringsmøder for alle involverede i kommuneaftaler. Organisering For hver kommune nedsættes der en styregruppe, der har såvel politisk som administrativ deltagelse. Styregruppens sammensætning aftales separat for hver kommune med udgangspunkt i den administrative og politiske struktur og organisering. Et bud kunne være: fra kommunalbestyrelsen (udvalgsformænd og borgmester) fra den kommunale direktion inkl. kommunaldirektør - Formand for landsdelsforeningen - 1 Politiker fra DGI/DIF udpeget af visionsgruppen. - Direktøren fra landsdelsforeningen - Projektlederen fra landsdelsforeningen - Projektlederen fra kommunen - Projektleder fra den fælles kommunale enhed for DIF og DGI. Projektgruppe:

10 DEN KOMMUNALE ENHED PROJEKTLEDER: PER NEDERGAARD RASMUSSEN Projektlederen fra landsdelsforeningen - Projektlederen fra kommunen - Projektleder/medarbejder fra den fælles kommunale enhed for DIF og DGI. Projektlederen fra den lokale landsdelsforening bliver den hovedansvarlige for at partnerskabet med kommune bliver så målindfriende som muligt. Økonomi I forhold til projektledelse afsætter DIF og DGI et halvt årsværk om året. Derudover vil den centrale kommunale enhed bidrage i forhold til at sikre den nødvendige videndeling og benchmark med andre kommuner, samt at de kompetencer som DIF og DGI kan stille til rådighed for udvikling af indsatser bliver bragt i spil. Det forudsættes at kommunen ligeledes bidrager ressourcemæssigt til projektledelsen. Den økonomi, der er forbundet med de enkelte indsatser, skal findes inden for de kommunale økonomiske rammer for den enkelte kommune eller gennem fælles fundraising til specifikke indsatser. I den indgåede aftale vil der, der hvor det giver mening, indgå overslagsbudgetter.

11 Borgmesteren Kære DGI og DIF Dato: J.nr.: A Ref: tss Interessetilkendegivelse om at blive visionskommune Lyngby-Taarbæk Kommune skal hermed tilkendegive sin interesse for at indgå partnerskab med DGI og DIF med henblik på at blive visionskommune i forbindelse med Bevæg Dig For Livet. Visionerne for at flere borgere bliver idrætsaktive hænger godt sammen med kommunens visioner. Vi har igennem det seneste år inddraget borgerne i, hvordan vi sammen kan arbejde med forskellige temaer inden for idræt og bevægelse. Det er tanken at borgernes idéer skal indgå i en ny ambitiøs idræts- og bevægelsesstrategi. Udformningen af strategien sker i et tæt samarbejde med blandt andre Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby-Taarbæk Kommune (FIL). FIL har allerede igennem nogle år arbejdet på at 75 % af kommunens borgere i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 % skal gøre det i en forening. I øjeblikket er vi i gang med en undersøgelse af borgernes idræts- og motionsvaner i samarbejde med IDAN. I kommunen har vi en god tradition for at udarbejde strategier og handleplaner i et samarbejde på tværs af sektorerne og med inddragelse af borgerne. På denne måde opnår vi en god forankring af arbejdet blandt både borgere og komunens ansatte. Det har bl.a. været tilfældet med kommunens Sundhedsstrategi og handleplanen for Frivillighed og Medborgerskab for årene Lyngby-Taarbæk Kommune håber at komme med i betragtning, når I skal finde de sidste kommuner til indgåelse af partnerskabsaftaler, og vi håber at blive udvalgt til at indgå i en videre dialog om en egentlig aftale. Venlig hilsen Sofia Osmani Lyngby Rådhus Lyngby Torv Kgs. Lyngby Tlf. borgmester@ltk.dk

12 Udkast til Potentialer for udvikling på idrætsområdet oplæg til Lyngby-Taarbæk Kommune som Idrætsvisionskommune Dato: 6. marts 2018 Ref.: tss Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang og rig tradition for at understøtte kommunens idrætsliv og borgernes mulighed for at bevæge sig. Formålet med at blive visionskommune er i endnu større grad at forbedre borgernes muligheder for at dyrke idræt og motion og dermed at øge andelen af aktive borgere i kommunen. Det forudsætter en bred indsats med involvering af alle sektorer. Nedenfor er oplistet Lyngby-Taarbæk Kommunes potentialer i forbindelse med arbejdet med at blive en visionskommune. Afdækning af Borgernes idræts- og motionsvaner børn og unge samt voksne dyrker idræt i idrætsforeningerne i Lyngby-Taarbæk Kommune. Hertil kommer de mange borgere, der er aktive i regi af aftenskoler, fitnesscentre eller benytter kommunens naturskønne omgivelser til at bevæge sig i. Lyngby-Taarbæk er netop i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut i gang med at analysere borgernes idræts- og motionsvaner. Analysen forventes færdig i foråret 2018 og skal danne grundlag for at fastlægge konkrete mål for udviklingen af idrætsområdet. En ny Idræts- og Bevægelsesstrategi på vej Lyngby-Taarbæk Kommune har i det seneste år i dialog med bl.a. idrætsforeninger, friluftsforeninger, borgere, skoler, ansatte, unge fra Bytinget, Lokale- og Anlægsfonden, DGI og Naturstyrelsen, samt Kultur- og Fritidsudvalget i diverse workshops drøftet potentialerne for at understøtte et rigt og bredt idrætsliv og give kommunens borgere gode muligheder for at få et aktivt fritidsliv. Strategien skal udstikke rammerne for arbejdet med idræt og bevægelse i de kommende år og skabe en stærk idræts- og bevægelsesprofil i Lyngby-Taarbæk Kommune. Målgruppen er bred og strækker sig fra børn til ældre, og fra de foreningsorganiserede borgere til de selvorganiserede borgere. I forbindelse med dialogen om strategien er der særligt sat fokus på udvikling af faciliteterne, idræt og motion i natur og byrum, særlige initiativer for børn og unge og større fokus på små og store stævner. Det forventes, at Idræts- og Bevægelsesstrategien udarbejdes i løbet af Samtidig bakker en række andre strategier op om målet om at øge borgernes bevægelsesaktiviteter. Det gælder særligt Sundhedsstrategien, hvor et af fokusområderne er at fremme det sunde hverdagsliv. Dels ved at fremme mulighederne for at leve et sundt liv ved at tilbyde sunde rammer der, hvor borgerne færdes til hverdag. Dels ved at målrette indsatser for særlige målgrupper fx særlige forebyggende indsatser rettet mod børn,

13 ældre eller grupper af voksne med særlige behov. Også Ældrestrategien, samt Handleplanen for Frivillighed og Medborgerskab og Folkeoplysningspolitikken understøtter borgernes mulighed for et aktivt fritidsliv. Flot ny Lyngby Idrætsby I 2017 stod idrætsbyen næsten færdig med nyt stadionanlæg, ny multihal, atletikstadion, nye omklædningslokaler og en række andre nye idræts- og fælleslokaler. Der er i alt investeret ca. 125 mio. kr. på faciliteterne i Lyngby Idrætsby henover nogle år og kommunen forventer i de kommende år at udbygge området yderligere. 35 foreninger træner i idrætsbyen og tilsammen har de knap medlemmer. Det gennemsnitlige besøgstal på hverdage er estimeret til ca Lyngby-Taarbæk Kommune har anlæg og idrætsfaciliteter i alle byområder hovedparten er kommunale, og kommunen arbejder hele tiden i tæt samarbejde med foreningerne på at udvikle og gøre dem tidssvarende. I de kommende år ønsker kommunen at udarbejde en mere strategisk og dialogbaseret proces og værktøj til udvikling af kommunens idrætsfaciliteter. Plads til alle Stadig flere borgere dyrker idræt og motion i kommunens haller og anlæg, og det betyder at kommunens anlæg og haller er under stærkt pres. I 2017 indførte kommunen i tæt samarbejde med foreningerne nye lokale- og halfordelingsprincipper og i de kommende år følger vi op med en analyse af alle kommunens bygninger med henblik på at undersøge mulighederne for at aktivere flere lokaler til bevægelse og andre formål. Det gælder fx også ved at skolegårde tænkes i et bredere brugerperspektiv, hvor arealerne også inviterer til leg og bevægelse uden for skolen åbningstid for alle kommunens borgere. Kommunen ønsker også at åbne op for borgernes adgang til kommunens faciliteter. Som et nyt tiltag er det fra 2018 muligt for selvorganiserede idrætsudøvere at leje en hal eller fx en badmintonbane. En løsning, hvor borgerne via en App har let adgang til at se og booke ledige faciliteter. Samtidig planlægges forsøg med Åben hal aktiviteter, hvor foreningerne står for aktiviteter for borgerne for dermed at give flere mulighed for at benytte kommunens mange anlæg. En rig natur med gode udfoldelsesmuligheder og en by i stærk udvikling i de kommende år Lyngby-Taarbæk Kommune rummer store naturområder med rekreative muligheder, der allerede i dag danner ramme om borgernes bevægelse hvad enten det er gåture, mountainbike, løb, sejlads, vinterbadning eller anden form for udfoldelse. Med Øresund i øst og Furesø, Lyngby sø og Bagsværd sø i vest og Dyrehaven og Mølleåen i midten har alle borgere adgang til natur næsten lige uden for døren. I forbindelse med arbejdet med Idræts og Bevægelsesstrategien er potentialerne for at udvikle borgernes muligheder for at bevæge sig blevet fremhævet som et oplagt ud-

14 viklingsområde i de kommende år. Samtidig har flere af de lokale aktører peget på mulighederne for at understøtte borgernes mulighed for bevægelse i byudviklingen. Lyngby-Taarbæk Kommune skal i de kommende år udvikle hele Lyngby bymidte som følge af den kommende letbane og det er en oplagt mulighed at samtænke borgernes mulighed for fysisk udfoldelse i denne proces. Samarbejde på tværs om børn og unges bevægelse Et flertal af Lyngby-Taarbæk Kommunes børn og unge er aktive i deres fritid. Men der er også børn og unge, som aldrig kommer i gang eller som falder fra i løbet af deres teenage-liv. Vi kender i dag ikke børnenes idræts- og motionsvaner, men alle børn fra klasse indgår i den igangværende idræts- og motionsvaneundersøgelse. Resultaterne herfra skal danne afsæt for udpegning af konkrete initiativer også målrettet særligt de børn og unge som i dag er inaktive, udsatte børn eller børn, der har særlige behov. Lyngby-Taarbæk Kommune har bl.a. gode erfaringer med kommunens tilbud om fritidspas til de børn, hvor det er svært for forældrene at betale foreningskontingent. Herudover er der et ønske om, at en kommende strategi fokuserer på de overgange, hvor børn og unge skal vælge at fortsætte med, fravælge eller tilvælge idræt fx når unge starter på en ungdomsuddannelse eller ikke har niveau til eller ønsker at dyrke eliteidræt. Samtidigt har det været et centralt ønske i forbindelse med udarbejdelsen af Idræts- og Bevægelsesstrategien at sætte fokus på alle børns bevægelse gerne i et tæt samspil med skolerne. Små og store stævner motiverer til bevægelse Hvert år huser Lyngby-Taarbæk Kommune en lang række idrætsog motionsevents, der sætter fokus på de forskellige sportsgrene og giver både amatører og elite mulighed for at dyste. I forbindelse med arbejdet med Idræts- og Bevægelsesstrategien er det fra foreningerne blevet påpeget både store stævner og små idrætsevent for lokalforeninger, byen og borgene har stor betydning for idrætslivet. Foreningerne i Lyngby-Taarbæk er hvert år værter for det store håndboldstævne Påske Cup, svømmestævnet Lyngby Open og en lang række fodbold-, håndbold-, tennis- og svømmeskoler. Samtidigt lægger kommunen landskab til en række markante idrætsbegivenheder hvert år, som fx halvmaraton, Sjælsø Rundt og mange andre løb og events. I 2020 forventes Danmarks nye Rostadion ved Bagsværds Sø at stå klar i en ny udgave. Planen er at forbedre robanerne og dermed optimere træningsforholdende for Danmarks elite i roning, kano og kajak både inden- og udendørs. Banerne benyttes derudover af alle medlemmer i Lyngby-Taarbæk Kommunes ro- og kano/kajakklubber i den daglige træning.

15 Aktive foreninger som samarbejdspart Lyngby-Taarbæk Kommune rummer mere end 100 foreninger inden for idræts- og foreningslivet, som er aktive medspillere i udviklingen af kommunens idrætsliv. Ca. 60 af foreningerne er organiseret i Fællesrepræsentationen for Idrætsforeninger i Lyngby- Taarbæk Kommune, som vil kunne inddrages som partner i forbindelse med udformning og implementering af Lyngby-Taarbæk Kommune som visionskommune.