- PDF Gratis download

Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19

20 RKSK kommune Bevæg dig for livet 26. april 2017 Side 20

21 . Bevæg dig for livet vision og mål DIF og DGI fælles vision flere danskere skal dyrke idræt i % af danskere skal dyrke idræt ( %) - heraf 50 % i foreninger ( %) - Nordeafonden, Trygfonden, DIF og DGI investerer 100 mill. kr. i perioden Visionsaftaler - badminton, fodbold, håndboldfitness, løb, cykling, floorball, fitness og tennis med særlig fokus på voksne, motionister og nybegyndere el. genstartere - Foreningsudvikling udviklingsforløb og lederakademi - DGI Vestjylland og Bevæg dig for livet Side 21

22 . Kommunerne og visionen Visionskommuner - Kommuners medvirken afgørende for at realisere visionen - Kommuner berøring med borgeres hverdag og mulighed for at skabe incitamenter for mere fysisk aktivitet i alle livssituationer - På tværs af forvaltninger og på alle niveauer optimere ressourcer og indsatser - Særlig rolle i.f.t. de 75 % Side 22

23 . Kommunerne og visionen Visionskommuner to spor - a) Intensivering af nuværende samarbejdsformer med afsæt i visionen - b) Kommunal visionsaftale Side 23

24 . Visionskommuner Kommunal visionsaftale - Samlet kommunal strategi på tværs af forvaltningsgrene for flere fysisk aktive borgere med konkrete mål over en 5-årig periode - Konkrete initiativer i og på tværs af alle forvaltningsgrene definere målgrupper og arenaer - Politikker, strategier og handleplaner understøtter visionen. - Tværgående visionsudvalg på direktionsniveau. - Afsætte beløb til visionens realisering. - Gennemføre et årligt motionsevent for kommunens borgere Side 24

25 . Visionskommuner Kommunal visionsaftale - DIF og DGI bidrager med kompetencer og ressourcer i organisationernes kommuneteam - Visionsaftaler under Bevæg dig for livet - Eksisterende koncepter i DIF/specialforbund og DGI - Nye fælles løsninger kombination af eksisterende - Opskalering af eksisterende og nye projekter i RKSK Kommune Side 25

26 . Visionskommuner Kommunal visionsaftale - DIF og DGI etablerer fælles kommuneteam bestående af relevante medarbejderressourcer i de to organisationer - Kommunen ret og pligt til at kalde sig Bevæg dig for livet kommune - Mulighed for at benchmarke med andre visionskommuner, herunder mulighed for netværksdannelse. - DIF og DGI profilerer visionskommuner på medieplatforme - 15 visionskommuner i Side 26

27 . Visionskommuner Kommunal visionsaftale - DGI-landsdelsforening som spilfordeler i samarbejde med bl.a. Idrætssamvirke - Visionsmidler fra fonde til ½ tids visionskommune-projektleder - Konkrete initiativer finansieres af kommunen i.h.t. den konkrete visionsaftale Side 27

28 . Visionskommuner RKSK Kommune som visionskommune? - Muligheder og perspektiver set fra de enkelte forvaltninger? - Bevæg dig for livet og RKSK Kommunes politikker og strategier? - Den politiske opbakning? - Proces og involvering? - Next step? Side 28

29

30 Visionskommune Introduktion til arbejdet med visionskommuner. Side 30

31 DEN KOMMUNALE ENHED PROJEKTLEDER: PER NEDERGAARD RASMUSSEN VISIONSKOMMUNE Målsætninger En visionskommune er en kommune, der bevidst i hele kommunens virke arbejder for at få flest mulige borgere til at være fysisk aktive gennem indsatser på alle forvaltningsområder, der kan spille ind i forhold til målet. Målsætningen for den fælles vision for DGI og DIF er, at 75 procent af danskerne i 2025 skal dyrke idræt, og at 50 procent af befolkningen skal dyrke idræt i en forening. Ved opstarten af projektet var status, at 68 procent af befolkningen var idrætsaktive, og 41 procent var medlem af en idrætsforening. Målsætningen betyder at flere danskere skal dyrke idræt og motion i Med det fælles initiativ fra DGI og DIF om at indgå aftaler med 15 kommuner sættes der fokus på at højne idrætsdeltagelsen. Med udgangspunkt i den enkelte kommunes kontekst skal der arbejdes med at gøre flere fysisk aktive gennem en række indsatser overfor de målgrupper og de arenaer, som er præget af inaktivitet. Målgrupperne og arenaerne identificeres gennem data fra den enkelte kommune, således at de enkelte indsatser gøres målbare, og at der løbende kan justeres for at sikre den nødvendige effekt. Eksempler på målgrupper og arenaer: Teenager som frafalder fra idræt og motion Socialt udsatte Borger med ingen eller kort uddannelse Seniorer Sociale boligområder Skoler og institutioner Idrætsfaciliteter Arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner Som det fremgår af ovenstående eksempler er der tale om en bred indsats der involvere hele kommunen og de fleste forvaltningsområder, hvilket betyder at arbejdet skal være forankret centralt i kommunen og kræver at der er bred politisk opbakning bag såvel politiker, strategier som indsatser. Der vil således minimum skulle laves indsatser inden for følgende forvaltningsområder: Kultur og fritid Børn og unge Sundhed og ældre Socialområdet Planlægning, teknik og miljø Indsatser Aftalen vil bero på en række parametre på de forskellige forvaltningsområder. Parametrene opererer med følgende niveauer: Politiske, strategiske samt handlings og ressourcemæssige. De politiske parametre opstiller forventninger om hvilke politikker, som de pågældende visionskommune allerede har vedtaget forud for visionsaftalen eller politikker som kommunerne i løbet af visionsaftalens varighed vil formulere og vedtage i byrådet. De strategiske parametre dækker over, hvilke konkrete strategier, som kommunerne implementerer med henblik på at sikre konkrete bidrag fra de forskellige forvaltningsområder til indfrielsen af målet om flere idræts- og foreningsaktive i de pågældende kommuner. Side 31

32 DEN KOMMUNALE ENHED PROJEKTLEDER: PER NEDERGAARD RASMUSSEN De ressource- og handlingsmæssige parametre dækker over de helt specifikke initiativer, som kommunerne igangsætter i regi af den visionsaftale, som indgås med DIF og DGI. Som tidligere beskrevet skal alle indsatser bero på gennemarbejdet datamateriale. Der vil i forhold til identificering af de forskellige indsatser allerede i de enkelte kommuner forefindes den nødvendige data, men der kan også være specifikke områder, hvor det er nødvendigt at indhente ny data. I denne forbindelse er det oplagt at inddrage eksempelvis universiteter eller andre videns institutioner. I forhold til de konkrete handlingsmæssige initiativer vil disse kunne bero på: en udvidelse eller udvikling af allerede eksisterende initiativer, brug af nye koncepter målrettet målgruppen eller arenaen fra DIF, DGI eller andre udbydere eller ved at igangsætte et fælles udviklingsarbejde i forhold til det konkrete behov. For hvert initiativ sættes der målbare mål og delmål, så der løbende følges op på effekten og justeres, der hvor dette er nødvendigt. Forløb En aftale vil have følgende faser: Udvælgelse Dialogisk indbydelsesproces Ansøgning / Udpegning Aftale om at igangsætte aftalefase, hvor det endeligt afklares om der kan laves en visonsaftale. Aftale Nedsættelse af styre- og projektgruppe Foranalyse Fastsættelse af mål og indsatser Indgåelse af aftale Arbejde De enkelte indsatser sættes i handling Løbende opfølgning Justering i forhold til erfaringer og løbende udvikling Evaluering Evaluering på fastsatte mål og indsaster Fremadrettet implementering og fastholdelse Mulighed for ny aftale Udvælgelsesfase DGI s landsdelsforeninger indstiller gennem en dialogisk proces med kommunerne de enkelte kommuner overfor den kommunale enhed, der i samarbejde med den af DIF og DGI nedsatte visionsgruppe udvælger de kommuner, hvor der igangsættes en egentlig aftaleproces. Side 32

33 DEN KOMMUNALE ENHED PROJEKTLEDER: PER NEDERGAARD RASMUSSEN Aftalefasen Målet med aftalefasen er at få lavet en aftale om indsatser og mål. Det er aftalefasen der afgør, om der kan laves en aftale om at være Bevæg dig for livet kommune. Fasen afsluttes med en presseevent, hvor aftalen underskrives af kommunen og DGI/DIF. Styregruppe og projektgruppe nedsættes fra start. Projektgruppen har ansvaret for, at der inden styregruppen mødes udarbejdes en startanalyse, som peger frem imod en række indsatsområder og mål. Med baggrund i en udarbejdet startanalyse, der beror de kendte nøgletal om kommunen, udvælges de konkrete målgrupper og arenaer, der skal arbejdes med i den enkelte kommune. Med baggrund i denne analyse udvælges de indsatser mål og delmål, som skal være de bærende for aftalen. De valgte indsatser og mål bearbejdes af projektgruppen og foreligges styregruppen, hvorefter de justeres til et endeligt aftaleudkast. Aftalefasens varighed vil variere fra kommune til kommune, men vil maximalt have en varighed på 5 mdr. Arbejdsfase - målindfrielse Arbejdsfasen igangsættes når aftalen er underskrevet. Varigheden afhænger af den indgåede aftalen, men vil som udgangspunkt være 5 år. Med en så lang arbejdsfase vil der blive brug for en række justeringer undervejs. Det er de ansvarlige for de indsatser, der indgår i aftalen at koordinere disse justeringer med projektledelsen og styregruppen. For at følge udviklingen mødes styregruppen min to gange årligt i projektfasen. Evalueringsfasen Som det fremgår af ovenstående vil projektfasen og evalueringsfasen smelte sammen således, at der hele tiden evalueres og måles på indsatser, så det er muligt at lave de nødvendige justeringer. Måle- og evalueringsværktøjer skal være fastlagt i aftalefasen. Det vil inden for forskellige indsatser og i det omfang at der er inddraget eksterne samarbejdspartnere være nødvendigt at tilkøbe ekstern evaluering for at sikre validitet. Hver kommune er forpligtet til, hvert kvartal at indrapportere til den kommunale enhed, således at denne kan foretage den nødvendige benchmarking og centrale kommunikation af resultater samt videns opsamling. Enheden vil løbende afholde inspirations- og erfaringsmøder for alle involverede i kommuneaftaler. Organisering For hver kommune nedsættes der en styregruppe, der har såvel politisk som administrativ deltagelse. Styregruppens sammensætning aftales separat for hver kommune med udgangspunkt i den administrative og politiske struktur og organisering. Et bud kunne være: fra kommunalbestyrelsen (udvalgsformænd og borgmester) fra den kommunale direktion inkl. kommunaldirektør - Formand for landsdelsforeningen - 1 Politiker fra DGI/DIF udpeget af visionsgruppen. - Direktøren fra landsdelsforeningen - Projektlederen fra landsdelsforeningen - Projektlederen fra kommunen - Projektleder fra den fælles kommunale enhed for DIF og DGI. Projektgruppe: Side 33

34 DEN KOMMUNALE ENHED PROJEKTLEDER: PER NEDERGAARD RASMUSSEN Projektlederen fra landsdelsforeningen - Projektlederen fra kommunen - Projektleder/medarbejder fra den fælles kommunale enhed for DIF og DGI. Projektlederen fra den lokale landsdelsforening bliver den hovedansvarlige for at partnerskabet med kommune bliver så målindfriende som muligt. Økonomi I forhold til projektledelse afsætter DIF og DGI et halvt årsværk om året. Derudover vil den centrale kommunale enhed bidrage i forhold til at sikre den nødvendige videndeling og benchmark med andre kommuner, samt at de kompetencer som DIF og DGI kan stille til rådighed for udvikling af indsatser bliver bragt i spil. Det forudsættes at kommunen ligeledes bidrager ressourcemæssigt til projektledelsen. Den økonomi, der er forbundet med de enkelte indsatser, skal findes inden for de kommunale økonomiske rammer for den enkelte kommune eller gennem fælles fundraising til specifikke indsatser. I den indgåede aftale vil der, der hvor det giver mening, indgå overslagsbudgetter. Side 34

35

36 Side 36

37 Side 37

38 Side 38

39 Side 39

40 Side 40

41 Side 41

42 Side 42

43 Side 43

44 Side 44

45 Side 45

46 Side 46

47 Side 47

48

49 Skema 1 Nye tiltag/aktivitetsændringer med kompenserende finansieringsforslag og effektvurderinger Udvalg Kultur- og Fritidsudvalget BUDGETPERIODEN Afdeling/område Kultur, Natur og fritid Initialer JCWI Udfærdiget dato 8/ Prioritering Projektnavn: Streetpark Ringkøbing-Skjern Politikområde: Kultur og Fritid Politisk mål: Funktion: 1. Projektbeskrivelse: Streetpark Ringkøbing-Skjern er opstået som et samarbejde imellem DGI Vestjylland, Ringkøbing- Skjern Ungdomsskole og Fritidsafdelingen, på baggrund af en gadeidrætskonference afholdt i Skjern i forsommeren Streetpark Ringkøbing-Skjern åbnede i uge 41, 2016, med økonomisk støtte fra Ildsjælepuljen. I denne periode er der kommet ca. 400 registrerede medlemmer i Streetparken. Der har været holdt åben i mere end 715 timer, fordelt over 3 faste åbningsdag og en række ad hoc åbninger som de frivillige omkring streetparken har stået bagved. Det er i gennemsnit 50 brugere pr. aften, fordelt over både børn og voksne. Streetpark Ringkøbing-Skjern har i den periode centret har været åbnet vist at netop streetparken, har en tiltrækningskraft på mange børn og unge som ellers ikke ses i det etablerede forenings og idrætsmiljø. Ligeledes har streetparken vist sig som værende et inkluderende sted hvor brugerne på tværs af alder og kundskaber har kunne rumme hinanden, og igennem et gensidige forpligtende fællesskab har arbejdet sammen omkring vedligeholdelsen og forbedringen af faciliteten. Streetparken er bygget op omkring et stort frivilligt arrangement hos brugerne, og en enkel ansat tovholder som medvirker til at samle trådene omkring de forskellige aktiviteter i streetparken. Foruden tovholder funktionen arbejdes der med streetparkens kultur, de unges interne relationer og deltagelse i fællesskabet. Projektet har som en del af betingelserne i tilsagnet fra Ildsjælepuljen, været uden brugerbetaling. Ved en videreførelse af streetparken forventes det er der indføres en brugerbetaling på mellem 200 og 300 kr. for et årskort til børn og unge under 25 år. Samt et kontingent på 400 til 600 kr. for et årskort til voksne over 25 år. Kontingentet er fast sat ud fra en markedssammenligning med Streetmekka Esbjerg som har lignende tilbuds-pallette. Streetpark Ringkøbing-Skjern har et årligt forventet driftsbudget fordelt på: Husleje kr. El, vand, varme kr. Vedligehold kr. Tovholder Total kr. (er det løn, honorar eller momsregistreret konsulent??) kr. inkl. moms. Side 49

50 Nye tiltag/aktivitetsændringer Skema 1 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af budgetforøgelsen (uddybende og dokumenteret beskrivelse): Det forventes at et tilskud til driften af Streetpark Ringkøbing-Skjern vil bevirke en styrkelse af streetidrætsmiljøet, samt give et løft til den selvorganiserede gadeidræt som finder sted i Ringkøbing- Skjern Kommune. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: Fritidsafdelingen og Ungdomsskolen i Ringkøbing-Skjern Kommune, vil fortsat holde løbende koordineringsmøder med streetparkens brugere og aktører. 4. Kompenserende finansieringsforslag (inden for fagudvalget): Projektet kan delfinansiers indenfor det forventede overskud på lokaletilskudsbudgettet. 5. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Driftstilskud Side 50

51 Skema 4 Anlægsforslag Udvalg Kultur- og Fritid BUDGETPERIODEN Afdeling/område Kultur og Fritid Initialer JCWI Udfærdiget dato 8/ Prioritering Projektnavn: Forhøjelse af anlægspuljen Funktion: Bedes afkrydset. Omflytning af eksisterende forslag X Nyt forslag 1. Projektbeskrivelse: På baggrund af de senere års ansøgninger til anlægspuljen, søges der om udvidelse af puljen for på denne måde at kunne imødekommende den forventede stigende mængde ansøgninger om anlægstilskud til energi- og almindelig renovering, fra Idrætshaller, Kultur- og Fritidscentre i Ringkøbing- Skjern Kommune. Der ansøges derfor om udvidelsen af anlægspuljen fra nuværende niveau til 2700 t.kr. i 2018 og 3200 t.kr. i 2019 og fremover. 2. Beskrivelse af den effekt der forventes opnået af anlægsprojektet (uddybende og dokumenteret beskrivelse): På sigt vil et øget kommunalt tilskud til anlægsprojekter i de selvejende idrætshaller, kultur- og fritidscentre medvirke til at den samlede bygningsmasse bliver mere energieffektiv, og flere ældre bygninger bliver renoveret således de kan møde brugernes krav i dag. 3. Opfølgningsplan på tiltaget: Løbende dialog med hallerne, samt modtagne regnskaber fra de haller som modtager kommunalt anlægstilskud. 4. Viden & Strategi s bemærkninger til forslaget: Viden og Strategi bemærker at der i anlægsbudgettet er afsat 2,188 mio. kr. i 2018 og 2,275 mio. kr. i 2019 og frem. FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER (1.000 kr. ekskl. moms) Tekst Efterfølgende år Anlægsudgifter Anlægsindtægter Afledte driftsudg. Afledte driftsindt. Side 51

52

53 Side 53

54 Side 54

55 Side 55

56 Side 56

57 Side 57

58 Side 58

59 Side 59

60 Side 60

61 Side 61

62 Side 62

63 Side 63

64 Side 64

65 Side 65

66 Side 66

67 Side 67

68 Side 68

69 Side 69

70 Side 70

71 Side 71

72 Side 72

73 Side 73

74 Side 74

75 Side 75

76 Side 76

77 Side 77

78 Side 78

79 Side 79

80 Side 80

81 Side 81

82 Side 82

83 Side 83

84 Side 84

85 Side 85

86

87 Side 87

88 Side 88

89 Side 89

90 Side 90

91 Side 91

92 Side 92

93 Side 93

94 Side 94

95 Side 95

96

97 Side 97

98 Side 98

99 Side 99

100 Side 100

101 Side 101

102 Side 102

103 Side 103

104 Side 104

105 Side 105

106 Side 106

107 Side 107

108 Side 108

109 Side 109

110 Side 110

111 Side 111

112 Side 112

113 Side 113

114 Side 114

115 Side 115

116 Side 116

117 Side 117

118 Side 118

119 Side 119

120 Side 120

121 Side 121

122

123 Årsplan 2017 for Kultur- og Fritidsudvalget Opgave Evaluering af udvalgets arbejde i 2016 Planlægning af besøg hos Kultur- og Fritidsaktører Børneåbningen Aarhus 2017 Officiel åbning af Aarhus 2017 Orientering om lokale 2017 aktiviteter Indstilling af emner til Kultursamarbejdet s Kulturpriser Takster for Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2017/18 Talentprisen 2016 Møde med Bork Havn Festival Årligt dialogmøde med Ringkøbing-Skjern Museum Kulturfestival Off Road - Program (Festivalperiode 11. april 6. maj 2017) Drøftelse af budgetprocedure, rammer mv. for 2018 budgettet, herunder drøftelse af inddragelse af Fag MED Kultursamarbejdet s generalforsamling Temadrøftelser med Bibliotekerne Behandling af ansøgninger til anlægspuljen 2017 Budget 2018 (Diverse ønsker der skal arbejdes med inden den oprindelige budgetbehandling) Dialog med Kulturelt Samråd KL s Kultur- og Fritidskonference i Aarhus Budgetbehandling (drift og anlæg) Opdatering på hallernes lån, jfr. Tilsagn om driftstilskud Godkendelse af regnskab 2016 Teatret OM Godkendelse af Ringkøbing-Skjern Museum s regnskab 2016 Evaluering af Kulturfestival OFF ROAD Naturmødet i Hirtshals Godkendelse af Generator s årsrapport for 2016 Fastsættelse af lokaletilskudsprocenter 2018 Fastsættelse af max tilskudsberettigede timepriser (lokaler) for 2018 Kulturmødet på Mors Temadag Byrådet Kulturen som brobygger Godkendelse af Teatret Om s budget for 2018 samt overslagsårene. Godkendelse af Ringkøbing-Skjern Museums s budget for 2018 Kulturprisen 2017 Udvalgsmødet, den 17. januar 17. januar 20. januar 21. januar 21. februar 21. februar 21. februar 21. februar 21. februar 14. marts 14. marts 14. marts 16. marts 18. april 18. april 18. april 18. april maj 16. maj 16. maj 16. maj 16. maj 16. maj maj 13. juni 15. august 15. august august 7. september 14. november 14. november 12. december Bemær kninge r Åbnings- og telefontider Mandag Tirsdag-fredag Side 123

124

125 Side 125

126 Side 126

127 Side 127

128 Side 128

129 Side 129

130 Side 130

131 Side 131

132 Side 132

133 Side 133

134 Side 134

135 Side 135

136 Side 136

137 Side 137

138 Side 138

139 Side 139