Tema: Nøgletal om flygtningeudfordringen

Transkript

1 Aktuel Statistik 1/ februar 216 Tema: Nøgletal om flygtningeudfordringen Notatet beskriver den aktuelle udvikling med flere asylansøgere og familiesammenførte. Der fremlægges konkrete tal omkring asylansøgernes alder og uddannelsesmæssige baggrund, ligesom der rettes fokus på integrationsudfordringen set fra arbejdsmarkedet, herunder det stigende behov for flere aktiveringspladser på virksomhederne. Effektstudier af aktiveringsindsatsen fra såvel KORA som Carsten Koch-udvalget peger på, at der opnås størst beskæftigelseseffekt af den virksomhedsrettede aktivering, og en vigtig del af løsningen på integrationsudfordringen ligger derfor i en større udbredelse af brugen af virksomhedspraktik og løntilskudsjob. Hvem og hvor mange? Over de seneste år har der været en markant stigning i flygtningestrømmen, hvilket kommer til udtryk ved flere asylansøgere. Da asylansøgernes sager behandles over længere tid, fører stigningen med sidenhen til flere opholdstilladelser, jf. figur 1a. Dertil kommer de familiesammenføringer, der potentielt følger med, når en asylansøger har fået opholdstilladelse. Figur 1a. Asylansøgere og opholdstilladelser Figur 1b. Personer i integrationsprogram Personer 25. Personer 25. Antal aktiverede 3. Antal aktiverede Opholdstilladelser (asyl) Opholdstilladelser Asylansøgere (fam.-sammenføring) Anm.: Tal for 215 i figur 1a dækker perioden januar-november. I figur 1b ses antallet af personer, der er aktiveret under integrationsprogrammet. Skønnet for 216 er baseret på de aktuelle prognoser for tilstrømningen i samme år. Kilde: Udlændingestyrelsen, Jobindsats.dk samt LO s beregninger 5. I 215 var der frem til november ca bruttoasylansøgere. I samme periode blev der givet opholdstilladelse til ca. 1. flygtninge og 11. familiesammenføringer Antal aktiverede Skøn Andelen af asylansøgere, der får opholdstilladelse, har traditionelt varieret med store udsving, da sammensætningen af asylansøgere ligeledes har varieret meget over tid. I 215 var godt 8. af ansøgerne fra Syrien, ligesom en relativ stor del kom fra lande som Eritrea, Afghanistan og Irak. På grund af situationen i disse lande, forventes en meget stor del at få opholdstilladelse. 5. Side 1 af 19

2 Tema: Nøgletal om flygtningeudfordringen Når flygtninge eller familiesammenførte i den arbejdsdygtige alder har fået opholdstilladelse, er de som udgangspunkt omfattet af integrationsloven og skal tilbydes et integrationsprogram. Gruppen af personer i integrationsprogrammet er vokset i takt med tilstrømningen og udgjorde i 215 ca. 16. personer, jf. figur 1b 1. Integrationsprogrammet varer som udgangspunkt i tre år, og derfor er der i løbet af et år både personer, der træder ind og ud af programmet. LO skønner, at der i 216 vil være ca. 28. personer i integrationsprogrammet over en kortere eller længere periode. Mange unge asylansøgere Ser man på den aktuelle aldersfordeling blandt asylansøgerne, er det vigtigt at bemærke, at en relativ stor del er unge i den arbejdsdygtige alder, jf. figur 2. Figur 2. Aldersfordeling blandt bruttoasylansøgere, 215 Pct. 5 Pct år 18-3 år år Over 42 år Anm.: Tallene er opgjort for bruttoansøgere til og med november 215. Kilde: Udlændingestyrelsen. Det fremgår, at 28 pct. var i aldersgruppen -17 år, mens hele 45 pct. var i aldersgruppen 18-3 år. Derudover befandt 19 pct. af asylansøgerne sig i aldersgruppen år, mens blot 8 pct. var over 42 år. Det skal bemærkes, at aldersfordelingen blandt de familiesammenførte formentlig er anderledes, da nogle familier vil sende personer mellem 18 og 3 år af sted først og siden søge om familiesammenføring. 1 Reelt udgjorde gruppen 18. personer, men i denne opgørelse ser vi kun på den aktiverede del. En lille del af gruppen under integrationsprogrammet blev fritaget for aktivering eksempelvis af helbredsmæssige årsager. Side 2 af 19

3 Tema: Nøgletal om flygtningeudfordringen Aldersfordelingen er dog vigtig at tage højde for i tilrettelæggelsen af integrationsindsatsen, da det vil være særligt fordelagtigt at prioritere uddannelse for nogle aldersgrupper frem for andre. Begrænset viden om uddannelsesniveau Debatten præges af mange postulater omkring flygtningenes uddannelsesbaggrund, men reelt er det meget sparsomt med viden om emnet. Der er ikke foretaget registreringer af asylansøgernes uddannelsesmæssige baggrund, men som nyankommet bliver man visiteret til sprogundervisning på tre forskellige niveauer, som er tilrettelagt efter uddannelsesmæssig baggrund, jf. figur 3. Figur 3. Førstegangshenvisning til danskuddannelse, Pct. 6 Pct kvartal kvartal 215 Dansk-uddannelse 1 (ingen uddannelse) Dansk-uddannelse 2 (kort uddannelse) Dansk-uddannelse 3 (mellem eller lang skolebaggrund) Anm.: Fordelingen er opgjort for førstegangsvisitationen af personer i integrationsprogrammet, der henvises til danskundervisning. Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets danskundervisningsdatabase. I 2. Kvartal 215 blev 9 ud af 1 visiteret til dansk-uddannelse 1 eller 2, hvilket er tilrettelagt personer med kort eller ingen uddannelse. Således viser denne statistik, at kun hver tiende har en mellem eller lang skolebaggrund. Når man sammenligner 214 med 2. kvartal 215, er der en tendens til, at flere bliver visiteret til dansk-uddannelse 2, mens færre visiteres til 1. Den udvikling kan tyde på et skift i visitationen, da det forekommer usandsynligt, at det over den korte periode skulle være en stigende andel med længere uddannelsesniveau. Kvantificering af udfordringen for arbejdsmarkedet Som tidligere beskrevet, vokser gruppen af flygtninge og familiesammenførte i integrationsprogrammet, hvor kommunerne over en treårig periode har pligt til at aktivere programdeltagerne. Ak- Side 3 af 19

4 Tema: Nøgletal om flygtningeudfordringen tiveringen kan tage form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Flere studier viser, at den virksomhedsrettede indsats har den største effekt på varig beskæftigelse. KORA 2 samler op på den eksisterende litteratur på området, hvor der overordnet findes empirisk opbakning til, at den virksomhedsrettede aktivering giver den største beskæftigelseseffekt, herunder i særligt grad når det foregår i private virksomheder. Carsten Koch-udvalget analyserede personer, der startede i integrationsprogrammet mellem 29 og 213 med fokus på, hvor stor en andel af disse der var i enten beskæftigelse eller under uddannelse henholdsvis et, to, tre og fire år efter start i integrationsprogramemt. Af denne gruppe var der ca. 3 pct., der var i beskæftigelse eller uddannelse tre år efter, de startede i programmet. Over de senere år har der dog været en tendens til, at den virksomhedsrettede indsats er mere udbredt blandt aktiverede kontanthjælpsmodtagere end for flygtninge og familiesammenførte i integrationsprogrammet. LO har skønnet over behovet for integrationsindsatser via aktivering ved at tage højde for følgende forudsætninger: Flere flygtninge og familiesammenførte giver flere personer i integrationsprogrammet. Udbredelsen af virksomhedsrettede aktiveringsforløb skal svare til det generelle niveau for kontanthjælpsmodtagere. Tages der højde for de to forudsætninger, skønnes der i 216 at være behov for 3. flere fuldtidsstillinger indenfor virksomhedsrettet aktivering blandt personer i integrationsprogrammet, jf. figur 4. 2 KORA, marts 214: Effekter af virksomhedsrettet aktivering for ikke-vestlige indvandrere Side 4 af 19

5 Tema: Nøgletal om flygtningeudfordringen Figur 4. Virksomhedsrettet aktivering, fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner målsætning Aktiverede ydelsesmodtagere Anm.: Da der endnu ikke foreligger endelige tal for 215 er niveauet baseret på faktiske data til og med november. Dertil er lagt det gennemsnitlige antal for årets første måneder. Aktiverede omfatter personer på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalidering, sygedagpenge, ressourceforløb og ledighedsydelse. I 216- målsætningen er indsatsen videreført fra 215-niveauet. Kilde: Jobindsats.dk og LO s beregninger. Det indebærer en tredobling i forhold til 215, hvilket kan lyde af meget. Set i forhold til den samlede virksomhedsrettede synes udfordringen dog opnåelig, ikke mindst i lyset af, at arbejdsmarkedet fortsat er i bedring med stigende beskæftigelse. Desuden falder ledigheden, hvilket mindsker gruppen af øvrige personer, der har behov for virksomhedsrettet aktivering. Omfattet af integrationsprogrammet Virksomhederne åbner op Noget tyder på, at virksomhederne i højere grad tager flygtninge og familiesammenførte ind til aktiveringsforløb. I 215 var der over dobbelt så mange i virksomhedsrettede aktiveringsforløb sammenlignet med 214, jf. figur 5. Side 5 af 19

6 Tema: Nøgletal om flygtningeudfordringen Figur 5. Aktivering af personer i integrationsprogrammet Antal personer Antal personer Aktiverede i integrationsprogrammet Anm.: Antallet af aktiverede er personer, der har været aktiveret i kortere eller længere tid indenfor perioden. Virksomhedsrettede aktiveringsforløb dækker over virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Én person kan godt have deltaget i begge typer aktivering og tæller derfor med to gange. Kilde: Jobindsats.dk og LO s beregninger. Fra 214 til 215 steg gruppen af aktiverede under integrationsprogrammet fra ca. 1.6 til 16.3 personer. I samme periode steg antallet af aktiveringsforløb på virksomhederne fra 2.9 til 6.7 personer, hvilket er mere end en fordobling. Det indikerer, at den øgede tilstrømning rent faktisk også følges op af flere aktiveringspladser ude på arbejdspladserne. Virksomhedsrettet aktivering (h. akse) Fortrænger ikke aktivering af øvrige kontanthjælpsmodtagere I samme periode er det samlede antal kontanthjælpsmodtagere faldet på grund af fremgangen på arbejdsmarkedet. Alligevel er der i 215 sket en stigning i omfanget af virksomhedsrettet aktivering som andel af det samlede antal aktiverede, jf. figur 6. Virksomhedsrettet aktivering er generelt blevet mere udbredt blandt aktiverede kontanthjælpsmodtagere. I 28 var der ca. 2,5 virksomhedsrettede forløb pr. 1 kontanthjælpsmodtagere, mens tallet i 215 var steget til 5. Fra 211 til 214 faldt udbredelsen af virksomhedsrettede aktiveringsforløb blandt personer i integrationsprogrammet, men den udvikling ser altså ud til at være knækket i 215. Side 6 af 19

7 Tema: Nøgletal om flygtningeudfordringen Figur 6. Udbredelse af virksomhedsrettet aktivering Pct. 6 Pct Kontanthjælpsmodtagere generelt Kontanthjælpsmodtagere i integrationsprogram Anm.: Udbredelsen er beregnet som antal virksomhedsrettede forløb divideret med antallet af personer, der har været aktiveret i kortere eller længere tid i perioden. Personer i integrationsprogrammet er en delmængde af den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere. Kilde: Jobindsats.dk og LO s beregninger. Side 7 af 19

8 Konjunkturstatistik Konjunkturstatistik Konjunkturbarometer for serviceerhverv Positive forventninger indenfor service Konjunkturindikatoren for serviceerhvervene har det seneste halve år haft en svag stigende tendens og lå i januar 216 på 1. Et positivt nettotal for konjunkturbarometeret indikerer, at der er positive forventninger i serviceerhvervet. Siden midten af 213 har indikatoren været positiv. Anm.: Fra maj 211 ændrede Danmarks Statistik deres opgørelse af konjunkturbarometer for serviceerhverv. Konjunkturbarometer for industrien Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Konjunkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomhed Stadigt bedre forventninger i industrien Efter nogle store fald i løbet af 214 har forventningerne i industrien siden starten af 215 haft en stigende tendens. Indikatoren ligger nu på det højeste niveau siden midten af 214. Tilliden i industrien påvirkes af den økonomiske udvikling hos Danmarks samhandelslande. Den aftagende vækst i flere af de store Emerging Markets lande, herunder specielt Kina, har øget usikkerheden i den internationale økonomi. Krisen i Mellemøsten skaber også fortsat usikkerhed. Fortsat negative forventninger i byggeriet Konjunkturindikatoren for bygge- og anlægssektoren lå i januar 216 på -6, og dermed var der fortsat negative forventninger i byggeriet. Indikatoren har dog siden foråret 215 været svagt stigende, og niveauet er stadig væsentligt over lavpunktet i 29. Side 8 af 19

9 Detailomsætningsindeks Detailsalg i bedring Konjunkturstatistik Detailhandlen har generelt ligget stabilt siden midten af 213 med en svagt stigende tendens siden starten af 214. Indeksets gennemsnit for 215 er 1,2 pct. højere end gennemsnittet for 214. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Produktionsindeks for industri Industriproduktionen tæt på før-krise-niveau Industriproduktionen faldt kraftigt i forbindelse med den økonomiske krise. Industriproduktionen er meget volatil fra måned til måned, men har siden efteråret 29 haft en tydelig stigende tendens og ligger nu tæt på niveauet fra før krisen. Anm.: Sæsonkorrigerede tal for industriproduktion, ekskl. skibe. Det samlede påbegyndte boligbyggeri Boligbyggeriet er stadigt lavt Fra november til december 215 faldt det påbegyndte boligbyggeri fra 995 til 491 boliger. Om end boligbyggeriet svinger meget fra måned til måned (efter sæsonkorrektionen), har antallet af påbegyndte boligbyggerier ligget omkring et fast niveau de sidste par år. Boligbyggeriet ligger stadig langt under niveauet fra før krisen. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Side 9 af 19

10 Byggebeskæftigelsen Stigende byggebeskæftigelse Konjunkturstatistik Den sæsonkorrigerede byggebeskæftigelse steg med 1.4 personer fra 3. kvartal 215 til 4. kvartal 215, hvilket svarer til en stigning på,9 pct. Byggebeskæftigelsen har været jævnt stigende siden midten af 213. I dag er byggebeskæftigelsen dog stadig ca. 35. personer lavere end i 27. Kilde: Danmarks Statistik. Konkurser Stigning i antallet af konkurser Der var 93 konkurser i januar 216 mod 5 i december 215. Den markante stigning skyldes sandsynligvis, at et stort antal af konkursramte virksomheder først blev sendt til konkursbehandling i januar. Antallet af konkurser i januar skal derfor tolkes med forsigtighed. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Tvangsauktioner Fald i antallet af tvangsauktioner Antallet af tvangsauktioner var i januar 216 på 229 mod 33 i december 215. Det seneste år har antallet af tvangsauktioner ligget på omkring 25-3 om måneden med små udsving. Det er væsentligt under de ca. 45 tvangsauktioner pr. måned under krisen. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Side 1 af 19

11 Forbrugerforventninger Konjunkturstatistik Fortsat optimistiske forbrugere trods fald i forventningerne Forbrugertilliden steg kraftigt fra midten af 213 til foråret 215. Siden foråret 215 er der sket et fald i forbrugertilliden. I de seneste par måneder har tilliden dog stabiliseret sig, og trods faldet i starten af 215 er forbrugerne fortsat optimistiske. Nyregistrerede personbiler Flere nyregistrerede personbiler Antallet af nyregistrerede personbiler har været stigende siden midten af 214. I 215 var der i alt 27.3 nyregistreringer, hvilket er 18.5 flere end i 214. Stigningen i 215 skyldes en stigning i nyregistrerede personbiler inden for erhverv, mens antallet inden for det private omtrent var uændret. Side 11 af 19

12 Prisudvikling Prisudvikling Forbruger- og nettopriser Harmoniseret prisudvikling i EU Fortsat lav inflation Forbrugerprisindekset steg med,5 pct. i december 215 i forhold til december 214. Dermed er inflationen fortsat historisk lav. Den underliggende inflation (dvs. ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer) er imidlertid tiltaget i 215 og lå i december på 1,2 pct. Således trækker udviklingen i energipriserne fortsat inflationen ned. I 215 steg det gennemsnitlige forbrugerprisindeks,5 pct. i forhold til 214. Dermed ligger den gennemsnitlige årlige prisstigning på det laveste niveau siden Fortsat lav inflation i Europa Inflationen i EU målt ved det EU-harmoniserede forbrugerindeks, HICP, lå i december 215 på,2 pct. Dette er,1 pct.-point højere end i november 215. Sverige havde i december en inflation på,7 pct., mens Tysklands inflation lå på,2 pct. Den danske inflation (HICP) var,3 pct. i december 215 og lå dermed,1 pct.-point over inflationen i eurolandene. Anm.: ØMU-referencen er defineret som 1,5 pct. plus gennemsnittet af prisudviklingen for de tre lande i EU28 med lavest prisudvikling. Bemærk, at der i Gns. af tre laveste i EU28 og ØMU-reference er frasorteret outliers. Kilde: Danmarks Statistik. Ejendomspriser Stigende boligpriser Fra oktober til november 215 faldt priserne på enfamiliehuse med 1,2 pct. I samme periode faldt priserne på ejerlejligheder med,9 pct. Priserne på enfamiliehuse har generelt været faldende siden maj 215. Priserne på både enfamiliehuse og ejerlejligheder steg dog markant i starten af 215, og sammenlignes perioden september-november med samme periode sidste år, er priserne på ejerlejligheder steget med 1,6 pct., mens priserne på enfamiliehuse er steget med 3,7 pct. Kilde: Danmarks Statistik. Side 12 af 19

13 Europæisk rente Kilde: Thomson Reuters. Prisudvikling Pengepolitikken er fortsat meget lempelig ECB satte i efteråret 214 renten ned til blot,5 pct. og startede opkøb af særlig dækkede obligationer samt asset-backed securities. I januar 215 udvidede ECB opkøbene til også at omfatte obligationer udstedt af stater mv. Det har betydet, at centralbanken siden marts 215 har opkøbt for i alt 6 mia. euro af blandt andet statsobligationer hver måned. ECB forventer, at opkøbene som minimum vil fortsætte frem til september 216. For at holde den danske kronekurs stabil over for euroen valgte Nationalbanken i løbet af januar/februar 215 at sænke både udlånsog indskudsbevisrenten til henholdsvis,5 pct. og -,75 pct. Indskudsbevisrenten blev januar 216 hævet en smule til -,65 pct. Diskontoen er blevet fastholdt på pct. Renten på de 1-årige danske statsobligationer er faldet en smule fra,8 pct. i november 215 til,6 pct. i januar 216. Renten på de 1- årige tyske statsobligationer er også faldet en smule og lå i januar 216 på,3 pct. Side 13 af 19

14 Udenrigshandel Udenrigshandel Betalingsbalancen Stort overskud på betalingsbalancen Der har de senere år været et stort overskud på betalingsbalancens løbende poster. I november 215 viste betalingsbalancens løbende poster et overskud på 12 mia. kr. Overskuddet det seneste år var på 141 mia. kr., og dermed er der fortsat et stort overskud på betalingsbalancen. Udenrigshandelsbalancen, sum af seneste 12 måneder Handelsoverskuddet er stadig stort Varehandlen bidrager stadig til et stort overskud, idet summen af de seneste 12 måneders udenrigshandelsbalance i november 215 lå på knap 94 mia. kr. Dermed har overskuddet ligget på et højt niveau siden 21. Udenrigshandelsbalancen er opgjort som nettoeksporten af varer eksklusiv skibe. Vareeksport og -import Stigning i vareeksporten Eksporten af varer målt i løbende priser steg med 1, pct. fra oktober til november 215. Det skyldes især en stigning i eksporten af lægemidler. Vareeksporten har dog i flere måneder været faldende efter kraftige stigninger i starten af 215. Importen faldt med 1,6 pct. fra oktober til november 215. Dette fald skyldes blandt andet et fald i købet af olieprodukter. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Kilde: Danmarks Statistik. Side 14 af 19

15 Den effektive kronekurs Svagere kronekurs Udenrigshandel Den effektive danske kronekurs, der opgøres som et vægtet gennemsnit af Danmarks vigtigste samhandelspartneres valutakurs overfor kronen, lå i januar 216 på 1,2. Kronekursen har det seneste år været svag sammenlignet med året før. Dette har alt andet lige bidraget til en styrket konkurrenceevne. Aktiekurser Kilde: Thomson Reuters. Olieprisen Det danske aktieindeks har stabiliseret sig Det danske aktieindeks, OMXC2, har generelt været stigende siden slutningen af 211. Indekset har dog siden starten af 215 ligget relativt fladt og befinder sig pr. 1. februar 215 på 381. Det svarer til en stigning på 19 pct. siden den seneste bund i oktober 211. Det amerikanske og europæiske aktieindeks, Standard & Poors 5 composite og MSCI Europe, har udviklet sig mere moderat. Det gælder særligt det europæiske, som det seneste år har ligget fladt på ca. 1. Indekset ligger nu 25 pct. over niveauet i oktober 211. Fortsat lave oliepriser I andet halvår 214 faldt olieprisen markant fra omkring 11 USD pr. tønde til ca. 45 USD pr. tønde. Efter at være steget til 65 USD pr. tønde i løbet af 1. kvartal 215, er olieprisen igen faldet til 33 USD pr. tønde. Kilde: Thomson Reuters. Side 15 af 19

16 Arbejdsmarked Arbejdsmarked Bruttoarbejdsløshed Arbejdsløsheden fortsætter med at falde For tredje måned i træk er bruttoledigheden på 4,5 pct. Antallet af arbejdsløse var omtrent uændret fra november til december, og bruttoarbejdsløsheden er nu på fuldtidspersoner. Generelt har bruttoarbejdsløsheden været faldende siden medio 212 og er det seneste år faldet med 9.2 fuldtidspersoner. Anm.: Bruttoarbejdsløsheden bliver opgjort som summen af de registrerede arbejdsløse og de aktiverede. Varslede fyringer Antal varslede fyringer er under kriseniveau Målt på et tremåneders glidende gennemsnit var der 86 varslede fyringer i december 215, hvilket er på niveau med samme periode sidste år. Antallet af varslede fyringer befinder sig dog fortsat på et markant lavere niveau end under krisen. Anm.: På grund af manglende sektoropdeling for december 214 på Jobindsats.dk vises kun det samlede antal varslede fyringer for december 214 og frem. Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion. Side 16 af 19

17 Arbejdsmarked Nyopslåede stillinger Kilde: Jobindsats.dk og egen brancheinddeling. Der er taget tremåneders glidende gennemsnit på alle serier. Fortsat flere nyopslåede stillinger Antallet af nyopslåede stillinger har generelt været stigende de sidste to år med undtagelse af industrien, hvor antallet først begyndte at stige i starten af 215. Antallet af nyopslåede stillinger er steget med knap 85 stillinger (12,5 pct.) indenfor privat service i december 215 i forhold til december 214. I samme periode er antallet af nyopslåede stillinger i den offentlige sektor steget med knap 26 stillinger (6,3 pct.) og 13 stillinger (21 pct.) i bygge og anlæg. Indenfor industri er antallet af stillinger steget med 16 stillinger (37,8 pct.). Lønstigninger i den private sektor, årlig stigning i pct kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. 3.kv. Industri 1,2 1,1 1,3 1,9 1,9 Bygge og anlæg 1,9 1,5 1,8 2,7 1,4 Handel og transport 1,3 1,3 1,,9,9 Information og kommunikation,9 1, 1,3 1,3 2, Finansiering og forsikring 1,6 1,8 1,7 2,2 2,3 Ejendomshandel og udlejning 2,3 2,3 1,7 3,1 2,4 Erhvervsservice 2,7 2,5 2,4 1,7 2, Undervisning og sundhed,4,8,6,6 1,4 Kultur, fritid og anden service,7 1,3,5,6,2 I alt 1,4 1,5 1,4 1,5 1,5 Kilde: Danmarks Statistik. Lønstigninger på DA-området, årlig stigning i pct kv. 4. kv. 1. kv. 2. kv. 3. kv. Fremstillings-virksomhed 1,9 1,6 1,5 1,6 1,7 Bygge og anlæg 1,3 1,2 2, 2,7 2,4 Serviceprægede erhverv 1,6 1,9 2, 2,3 2,4 Funktionærer 2, 2, 2, 2, 2,2 Arbejdere 1,4 1,4 1,7 2,2 2,2 Hele DA 1,7 1,7 1,8 2,1 2,2 Kilde: DA s KonjunkturStatistik. Stabile lønstigninger i den private sektor Lønstigningerne i den private sektor lå i 3. kvartal 215 på 1,5 pct. Indenfor bygge og anlæg steg lønnen med 1,4 pct. i 3. kvartal mod 2,7 pct. i 2. kvartal 215. I industrien steg lønnen med 1,9 pct. i 3. kvartal. Lønstigningerne var størst inden for ejendomshandel og udlejning, hvor lønnen steg med 2,4 pct., og lavest indenfor kultur, fritid og anden service, hvor lønnen steg med,2 pct. Højere lønstigninger på DA-området Lønstigningerne på DA-området lå i 3. kvartal 215 på 2,2 pct., hvilket ligger over referenceforløbet. For både funktionærer og arbejdere var lønstigningstakten på 2,2 pct. i 3. kvartal 215. Bygge og anlæg og serviceprægede erhverv havde den højeste lønstigning på 2,4 pct. i 3. kvartal 215. Side 17 af 19

18 Arbejdsmarked Lønstigninger for den offentlige sektor Kommunalt ansatte, årlig stigning i pct. Højere offentlige lønstigninger kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. 3.kv. Administration 1,2 1,3,6 1,9 2, Undervisning 1,5 1,9 1,2 2,1 2, Sundhedsvæsen -,1,9,2 1,2 1,7 Sociale institutioner,9 1,9,7 1,4 1,7 Kultur og fritid 1,2 2,2 2,1 2,5 2, Rengøring og anden operationel service 1,3 2, 1,3 1,9 2,4 I alt 1,1 1,9 1, 1,8 1,9 Anm.: Som følge af revision af sektoropdelingen er vandforsyning og renovation udgået. Kilde: Danmarks Statistik. Lønstigningstakten steg i både kommuner, regioner og i staten fra 2. kvartal til 3. kvartal 215. Lønstigningstakten i kommunerne var i 3. kvartal 215 på 1,9 pct., hvilket er,1 pct.- point højere end i kvartalet før. Lønstigningerne i 3. kvartal lå over referenceforløbet, der var på 1,6 pct. Lønnen steg mest i rengøring og anden operationel service med 2,4 pct. Regionalt ansatte, årlig stigning i pct kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. 3.kv. Administration,1 1,1,3 1,6 2,2 Sundhedsvæsen,8 2,2 1,4 1,9 2,7 Sociale institutioner 1,9 2,4 1,9 1,9 2,3 I alt,8 2,2 1,4 1,8 2,5 Kilde: Danmarks Statistik. For regionalt ansatte var lønstigningstakten i 3. kvartal 215 på 2,5 pct., hvilket er,7 pct.- point mere end i 2. kvartal. Lønstigningstakten lå,8 pct.-point over referenceforløbet. Sundhedsvæsenet, der er drivende for den samlede lønudvikling i regionerne, havde i 3. kvartal en lønstigningstakt på 2,7 pct. mod 1,9 pct. i 2. kvartal. I 3. kvartal var lønstigningstakten for sociale institutioner på 2,3 pct., mens administration oplevede en lønstigning på 2,2 pct. Statsansatte, årlig stigning i pct kv. 4.kv. 1.kv. 2.kv. 3.kv. Forskning og udvikling,3 1,3,,6,3 Statslig administration 1,6 1,3,4,3,8 Kultur og fritid,3,2,8,2 1,4 Undervisning,2,6,2,3,4 I alt,8,9,4,4,8 Anm.: Som følge af revision af sektoropdelingen er transportvirksomhed udgået. Kilde: Danmarks Statistik. I staten steg lønnen med,8 pct. i 3. kvartal 215, hvilket svarer til en stigning på,4 pct.- point fra 2. kvartal 215. Lønstigningerne i 3. kvartal 215 lå over referenceforløbet, der var på,5 pct. Den største stigning i lønnen i 3. kvartal 215 for statsansatte var på 1,4 pct. for kultur og fritid. Forskning og udvikling havde den laveste lønstigning i 3. kvartal på,3 pct. Side 18 af 19

19 Nationalregnskabet Nationalregnskabet Bruttonationalprodukt BNP faldt med,4 pct. i 3. kvartal BNP faldt med,4 pct. i 3. kvartal 215. Faldet blev især trukket af en tilbagegang i vareeksporten og industrien, mens det private forbrug trak op. BNP har dog generelt været stigende siden midten af 213, og i de første tre kvartaler af 215 steg BNP med 1,2 pct., når der sammenlignes med samme periode sidste år Beskæftigelsen Flere i privat beskæftigelse Den private beskæftigelse inkl. personer på orlov steg med 8. personer i den private sektor fra 2. kvartal til 3. kvartal 215, når der korrigeres for sæsonudsving. I samme periode faldt beskæftigelsen i den offentlige sektor med ca. 9 personer. Anm.: Tallene er inkl. orlov. Kilde: Danmarks Statistik. Kvartalsvis BNP-vækst, udlandet Vækst i udlandet I Eurolandene steg BNP med,3 pct. i 3. kvartal 215. Det kommer efter en stigning på,4 pct. i 2. kvartal 215. Tyskland havde i 3. kvartal 215 en vækst på,3 pct., mens Storbritannien og USA i 4. kvartal havde en vækst på hhv.,5 pct. og,2 pct. Kilde: Thomson Reuters og nationale statistikbureauer. Side 19 af 19