Lys i øjnene. hos børnene, de unge og de voksne. Den sammenhængende Børne- og Ungdomspolitik

Transkript

1 Lys i øjnene hos børnene, de unge og de voksne Den sammenhængende Børne- og Ungdomspolitik Godkendt i xx den xx.xx.2010

2 Indhold Forord Værdier Tværgående målsætninger og indsatsområder Målsætninger og indsatsområder for de enkelte fagområder Dagtilbud Skoler Klubber Ungdomsskolen Familieområdet Sundhedsplejen PPR Tandplejen Standarder for sagsbehandling på familieområdet Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet/den unge Inddragelse af familie og netværk Opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen i den enkelte sag Særlig indsats til unge der er fyldt 15 år

3 3

4 Forord 4 Hvis vi behandler et individ, som den han er, vil han blive ved med at være den, han er. Men hvis vi behandler ham, som om han var den, han kunne være, vil han være den, han kunne blive, Citat: Johan Wolfgang Goethe Denne politik skal bidrage til at skabe lys i øjnene hos børn og unge sammen med de voksne, der omgiver dem. Viborg Kommune har det børnesyn, at ethvert barn er unikt og kompetent og skal behandles som sådan. Uanset børns forskellighed, så har de alle lige stor værdi, og vi har som voksne en fælles forpligtelse til at sikre gode rammer for deres trivsel, udvikling, læring og fritid. Børne- og ungeområdet og familieområdet blev i 2009 samlet politisk og administrativt, hvilket allerede har vist sig at rumme nye muligheder for at arbejde helhedsorienteret og tværfagligt. Med denne udgave af Lys i øjnene er der vedtaget en fælles politik for hele 0-18 års området, som skal bidrage til at styrke sammenhæng og helhed i indsatsen for børn, unge og deres familier. Lys i øjnene udpeger de værdier, målsætninger og indsatsområder, som Viborg Byråd ønsker skal præge børne- og ungeområdet. Politikken er med til at konkretisere Viborg Kommunes vision om at skabe børnenes og børnekulturens kommune. Der er i denne vision fokus på, at vi skal give børnene en tryg, god og indholdsrig opvækst. I processen med at udarbejde denne udgave af Lys i øjnene har Viborg Byråd modtaget idéer og synspunkter fra mange engagerede forældre, borgere og medarbejdere indenfor børneog ungeområdet. Det har en stor værdi, da politikken netop henvender sig meget bredt. Lys i øjnene er et konkret arbejdsredskab for de mange medarbejdere, som arbejder på børne- og ungeområdet. Samtidigt tilkendegiver politikken overfor forældre, brugere og interesserede borgere, hvad Viborg Byråd ønsker at sætte fokus på i de kommende år. Karin Gaardsted, Udvalgsformand Børne- og Ungdomsudvalget

5 Politikkens opbygning Lys i øjnene består af nogle fælles værdier og tværgående målsætninger og indsatsområder, som omfatter alle fagområder indenfor børneog ungeområdet. Som supplement hertil er der udarbejdet målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for de enkelte fagområder. Sammenhængen mellem de forskellige dele af politikken er illustreret i denne figur. Lys i øjnene udgør også den sammenhængende børne- og ungdomspolitik for Viborg Kommune, der har til formål at sikre sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med særlig behov for støtte. Standarder for sagsbehandling på Familieområdet er vedlagt som bilag. Værdier Tværgående mål Sundhedsplejen Dagtilbud Familie PPR Skoler Tandplejen Klubber Ungdomsskole Nogle af politikkens mål og de tilhørende indsatsområder er ret konkrete og kan nås i løbet af en kort årrække, mens andre af målene har en længere tidshorisont. Alle målene kan opfattes som den tilstand, vi alle stræber efter at nå. 5

6 6

7 Værdier Følgende værdier udgør et fælles grundlag for arbejdet med børn og unge i Viborg Kommune. Børnesyn Ethvert barn er unikt og kompetent og skal mødes som sådan Børn og Unge Børn og unge udvikler sig aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børn og unges liv Forældrene Børn er forældrenes ansvar - Derfor samarbejder vi med forældrene om deres børns og unges udvikling og trivsel Forebyggelse Alle arbejder målrettet med en forebyggende og tidlig indsats - Derfor har vi særligt fokus på det brede tværfaglige samarbejde i nærmiljøet De professionelle Børn og unge møder engagerede voksne, der besidder faglig kompetence - Derfor arbejder vi ud fra og anvender viden, der virker 7

8 Tværgående målsætninger og indsatsområder Følgende målsætninger og indsatsområder, er fælles for alle fagområder på børne- og ungeområdet. Målsætninger 8 Barnet/den unge at børn og unge mødes med anerkendelse og er aktive i sunde fællesskaber at dialog og samarbejde er en naturlig del af arbejdet med børn og unge at alle børn og unge oplever, at der er relevante indsatser og tilbud i nærmiljøet at der er helhed og sammenhæng i børn og unges liv at børn, unge og voksne oplever gode relationer Forældre at dialog og samarbejde med forældre og netværk er en naturlig del af arbejdet med børn og unge at forældresamarbejdet er gensidigt forpligtende, og der er en tydelig ansvarsfordeling mellem forældre og fagpersoner Forebyggelse at en hurtig og relevant indsats sikrer, at udsatte børn og unge har en tryg, god og indholdsrig opvækst at sundhedsfremme og forebyggelse bidrager til, at børn og unge træffer sunde valg De professionelle at udvikling tager udgangspunkt i dokumenteret viden om det, der virker at evaluering og dokumentation bruges aktivt i arbejdet med børn og unge at Viborg Kommune bidrager til udvikling af ny viden på børne- og ungeområdet

9 Indsatsområder Barnet/den unge Alle medarbejdere understøtter børn og unges deltagelse i sunde fællesskaber og fremmer deres forståelse af fællesskabets betydning Løbende tilpasning og udvikling af lokale tilbud til børn og unge i Viborg Kommune Forældre Udvikling af nye metoder til forpligtende samarbejde med forældrene Forebyggelse KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) og seksuel sundhed indarbejdes i indsatsen Fortsat udvikling af sundhedsfremmegrupperne De professionelle Fælles kompetenceudvikling i en inkluderende og anerkendende tilgang for alle medarbejdere Udvikling af enkle og overskuelige kvalitetsplaner på alle områder 9

10 10

11 Målsætninger og indsatsområder for de enkelte fagområder I de næste afsnit beskrives de mål og indsatsområder, som er specifikke for de enkelte fagområder indenfor børne- og ungeområdet. Disse mål og indsatsområder supplerer de tværgående mål og indsatsområder, som gælder for alle fagområder. Dagtilbud Skoler Klubber Ungdomsskolen Familieområdet Sundhedsplejen PPR Tandplejen 11

12 Dagtilbud Målsætninger 12 Dagtilbudene i Viborg Kommune består af dagpleje, vuggestuer og børnehaver. De er organiseret i en områdestruktur, hvor hvert område har en områdeleder, som er øverste leder for både dagpleje og kommunale institutioner i det pågældende område. Hvert område har en forældrebestyrelse, og i de enkelte institutioner kan forældrene engagere sig i forældreråd og aktivitetsudvalg. Nogle daginstitutioner er selvejende daginstitutioner, som har en driftsoverenskomst med Viborg Kommune. På dagtilbudsområdet findes også flere specialtilbud, som dels er knyttet op på enkelte institutioner og dels er selvstændige enheder. Læreplaner anvendes i alle dagtilbud som et arbejdsredskab til at sætte fokus på læring og skabe rum for børnenes leg, læring og udvikling. Barnet at alle børn udvikler sig både fysisk, intellektuelt og socialt at fremme børnenes trivsel og læring at børn oplever en tryg og genkendelig hverdag at børn mødes med anerkendelse og indgår i ligeværdige fællesskaber at børn medinddrages i en dagligdag, hvor mangfoldighed og forskellighed respekteres at forældre tager ansvar for barnets liv i dagtilbuddet og barnets medvirken i sociale fællesskaber at børn bliver fortrolige med andre kulturer Udvikling at ny viden om pædagogiske tilgange og metoder bliver anvendt i den pædagogiske praksis at etablere en praksis for videndeling mellem dagtilbudene

13 Indsatsområder Ramme at de fysiske rammer tilgodeser et spændende og udviklende læringsmiljø at der er fleksible tilbud, som tilgodeser forældrenes ønsker og behov for pasning og som samtidig tilgodeser den pædagogiske praksis at dagtilbud kan udvikle deres faglige profil med forskellige interesse- og fokusområder Fortsat udvikling og implementering af områdestrukturen Løbende udvikling af specialgrupper og institutioner mht. struktur og fagligt indhold Skabelse af både fagligt og økonomisk bæredygtige institutionsenheder Indsats for, at forældre tager aktiv del i og ansvar for arbejdet med fællesskaber og anerkendelse Udbredelse af kendskabet til udvikling og nye initiativer på dagtilbudsområdet Udvikling af den forebyggende indsats 13

14 Skoler 14 Skolerne i Viborg Kommune er kendetegnet ved at være afdelingsopdelte i en indskolingsafdeling for klasse, et mellemtrin for klasse og en udskoling for klasse. Indskolingsafdelingen er organiseret som en helhedsskole med et tæt og naturligt samarbejde med skolefritidsordningen. Der ydes specialundervisning på alle skoler og på kommunens specialskoler. Alle lærere og pædagoger er organiseret i selvstyrende team. Skolens ledelse er de fleste steder opdelt i pædagogisk og administrativ ledelse under en skoleleder. Alle skoler arbejder efter anerkendende og inkluderende principper, og på alle skoler er der et kompetencecenter, der koordinerer indsatsen for børn med behov for særlig opmærksomhed. Målsætninger Barnet/den unge at børn og unge dannes og uddannes, så de mestrer deres liv bedst muligt ud fra deres individuelle forudsætninger at børn og unge opnår det højest mulige faglige niveau at alle børn og unge får udfordringer i forhold til deres potentiale at der anvendes forskellige læringsrum og forskellige læringspartnere, så børn og unge oplever en vedvarende lyst til læring og fortsat uddannelse at skolens SFO-tilbud bidrager til børn og unges udvikling dels ved egne aktiviteter og dels i samspil med undervisningsdelen i helhedsskolen at børn og unge undervises i almenundervisningen at børn og unge, der kun kan profitere af et specialiseret tilbud, undervises i deres nærmiljø at styrke børnenes og de unges kreative, sociale og innovative kompetencer at børn og unge bliver fortrolige med andre kulturer og i stand til at begå sig i en globaliseret verden, både fysisk og virtuelt

15 Indsatsområder Udvikling at skolerne løbende vurderer og inddrager nye forskningsmæssige resultater i undervisningen at skolerne har øje for best future practice at skolerne indgår i partnerskaber med andre skoler i Viborg Kommune, Danmark og/ eller udlandet om skoleudviklingsprojekter at etablere en praksis for videndeling mellem skolerne Ramme at sikre relevante, differentierede og kvalificerede undervisningstilbud til alle at de strukturelle rammer løbende justeres efter behov, så de enkelte skoler og deres tilbud er pædagogisk og økonomisk bæredygtige at skolen har de nødvendige tidssvarende undervisningsmidler og faciliteter til rådighed at skolens rammer giver let adgang til udnyttelse af de teknologiske muligheder Udviklingssamarbejdsaftaler med skoler i og uden for kommunen Forsøgsprojekter i partnerskaber mellem skoler og eksterne læringsmiljøer Afprøvning af nye veje til at øge andelen af børn, der går i almenskolen Etablering af egne kommunale tilbud til elever med autismespektrumforstyrrelser Udvikling af en plan for, hvordan den internationale dimension praktiseres på hver skole Afprøvning af teknologiens muligheder i forhold til undervisningsmidler, kommunikation og samarbejde Fortsat udvikling af helhedsskolen Indsatser, der bidrager til, at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse 15

16 Klubber Klubområdet tilbyder fritidsklubtilbud for børn i klasse og ungdomsklubtilbud for unge i 7. klasse og op til 18 år. Fritidsklubberne har fortrinsvis dagåbent og ungdomsklubberne har fortrinsvis aftenåbent. Området er kendetegnet ved, at de forskellige tilbuds omfang, organisering og struktur er tilpasset de forskellige lokale betingelser og forhold. I Viborg, Bjerringbro og Rødkærsbro er fritidsog ungdomsklubberne opdelt i områder med områdeledelse. I de enkelte klubber er der ansat en daglig leder, som refererer til områdelederen. Løgstrup Fritidscenter, Kværnen i Bruunshåb og Sted1 er selvstændige fritids- og ungdomsklubber med egen ledelse. I de øvrige områder har skolerne SFO-klubber for børn i klasse, og Viborg Ungdomsskole har ungdomsklubber for 7. klasse - 18 år. Klubområdet er kendetegnet ved, at det er et bredt tilbud til alle børn og unge med mange forskellige aktiviteter, der alle har fokus på fællesskaber og de gode relationer. Der lægges vægt på, at børn og unge inddrages i beslutninger om indholdet i klubtilbuddet, og at der er plads til alle børn og unge i klubberne. 16

17 Målsætninger Barnet/den unge at alle børn og unge tilbydes samvær med andre børn og unge i sociale fællesskaber i fritiden at børn og unge indgår i demokratiske processer, hvor indflydelse og medbestemmelse medvirker til, at de kan tage medansvar og være med til at strukturere deres fritid at børn og unge udfordres og styrker deres sociale kompetencer gennem fælles oplevelser Udvikling Det er Byrådets mål: at det opsøgende arbejde integreres i klubbernes almindelige arbejde med de ældste børn og unge i hele kommunen at det forebyggende og tværfaglige samarbejde med skoler og øvrige institutioner udvikles og styrkes gennem SSP-samarbejdet at udbuddet af klubtilbud afspejler de lokale behov Rammer Det er Byrådets mål: at sikre gode fysiske rammer, der giver mulighed for at lave aktiviteter som tilgodeser de unges interesser og udviklingsbehov at klubstrukturen tilpasses efter behov Indsatsområder Udvikling af nye veje og metoder til inklusion, så det er attraktivt for alle børn og unge at komme i klubberne Samarbejde både på tværs af klubområdet og på hele børne- og ungeområdet om den pædagogiske udvikling Udbygning og udvikling af det opsøgende arbejde i forhold til børn og unge, der har behov for et klubtilbud 17

18 Ungdomsskolen Målsætninger Viborg Ungdomsskole tilbyder frivillig undervisning for unge fra og med 7. klasse til de 18-årige. Det er et fritidstilbud som både omfatter den almene undervisning, prøveforberedende undervisning, specialundervisning og særligt tilrettelagt undervisning for unge indvandrere. Al 10. klasses undervisning i Viborg Kommune er samlet på Viborg Ungdomsskole. Derudover tilbyder ungdomsskolen i dagtimerne specialundervisning, Erhvervs- og Grunduddannelsen samt undervisning for unge tosprogede og unge sent ankomne flygtninge og indvandrere. Barnet/den unge at unge får mulighed for at uddybe og udvide deres alsidige kompetencer at unge udvikler deres sociale, kreative og innovative potentiale at unge får øget indhold i deres tilværelse i kraft af, at de forstår og dygtiggør sig til samfundslivet at unge udvikler deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund at unge lærer at tage ansvar for egen uddannelse at ungdomsskolen yder en særlig indsats for at gøre unge i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse Udvikling at Ungdomsskolen udvikler læringsmiljøer, hvor den enkelte udvikler kompetencer og oplever, at dette lykkes 18

19 Indsatsområder Rammer at Ungdomsskolen fremstår som et attraktivt og dynamisk ungdomsmiljø at Ungdomsskolen har de nødvendige tidssvarende undervisningsmidler og faciliteter til rådighed Styrkelse af samarbejdet med skolerne og øvrige uddannelsesinstitutioner for at lette overgangen mellem uddannelser Etablering af nye undervisningsmiljøer med afsæt i analyser og undersøgelser af unges behov og interesser Udvikling af det internationale perspektiv i uddannelsen Styrkelse af den pædagogiske mangfoldighed i forhold til ungdomsskolens forskellige målgrupper Særlige indsatser, der bidrager til, at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse Tiltag, der sikrer, at Ungdomsskolen til stadighed er en aktiv medspiller i udviklingen af Viborg Kommunes ungeindsats 19

20 Familieområdet Målsætninger Familieområdet tilbyder særlig støtte til børn, unge og deres familier efter serviceloven. Målgruppen er børn og unge under 18 år, som har behov for en særlig indsats på grund af manglende trivsel eller nedsat funktionsevne. På familieområdet udgør Familieafdelingen myndighedsområdet og Dagbehandlingen og en række døgninstitutioner udgør udførerområdet. Barnet/den unge at alle børn og unge støttes til at mestre eget liv, så de opnår de samme muligheder som deres jævnaldrende at fremme inklusion af børn og unge gennem en konsultativ rolle i det tværfaglige samarbejde at den særlige indsats ydes i nærmiljøet Familieafdelingen yder råd og vejledning til børn, unge og deres familier og giver sparring til samarbejdspartnere. Når det viser sig, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, udarbejder Familieafdelingen en socialfaglig undersøgelse, og en handleplan der beskriver den nødvendige hjælp. Der er fokus på anbringelsesforbyggende foranstaltninger og tidlig indsats. 20 De konkrete foranstaltninger, som Familieafdelingen iværksætter, ydes primært af Dagbehandlingen og døgninstitutionerne på familieområdet.

21 Udvikling at det tværfaglige samarbejde bliver en naturlig del af det forebyggende arbejde og arbejdet med familiesager at Familieafdelingens rådgivende og konsultative funktion i det tværfaglige samarbejde udvikles og synliggøres at samarbejdet med voksenområdet udbygges at Viborg Kommunes tilbudsvifte på familieområdet til enhver tid kan opfylde behovet for både forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger. at Dagbehandlingen skal være fundamentet for det foregribende arbejde i Børn og Unge at der sker en god opfølgning på og evaluering af iværksatte tiltag i alle sager, så det sikres, at indsatsen til en hver tid rettes mod de opstillede mål for indsatsen Rammer at der er den nødvendige kapacitet på dagog døgnbehandlingsområdet i Viborg Kommune 21

22 Familieområdet - fortsat Indsatsområder Familieafdelingen Styrkelse af en koordineret helhedsorienteret sagsbehandling i samarbejde med voksenområdet Styrkelse af samarbejdet i SSP-regi Tilpasning og udvikling af tilbudsviften i et tæt samarbejde på tværs Udvikling og forankring af de selvstyrende team Udbygning og udvikling af aflastnings- og plejefamilieområdet Døgninstitutioner Etablering af egne døgntilbud i nærområdet, som er målrettet kommunens konkrete behov for at leve op til anbringelsesreformens tanker om udnyttelse af nærområdets resurser Udvikling af kommunale døgntilbud i nærområdet Dagbehandlingen Implementering af en ny distriktsopdelt struktur og et fælles udgangspunkt for arbejdet i Dagbehandling Tilpasning og udvikling af tilbudsviften i et tæt samarbejde på tværs Udarbejdelse af en ydelsesbeskrivelse, som skaber tydelighed omkring de ydelser der tilbydes i Dagbehandling Anvendelse af behandlingsplaner som et redskab i arbejdet 22

23 23

24 Sundhedsplejen Målsætninger Sundhedspleje er et tilbud til alle børn fra nul til 16 år og deres familier. Det er et tilbud om besøg i hjemmet som næsten alle forældre tager imod. Sundhedsplejen arbejder efter at styrke forældrene i at kunne handle og tage forældreansvar. Sundhedsplejerskerne arbejder med udgangspunkt i et skoledistrikt. Sundhedsplejen arbejder professionelt med tidlig indsats, sundhedsfremme og forebyggelse i almenområdet. Den overvejende del af indsatsen sker de første af barnets leveår. Der arbejdes med familiedannelse, forældreansvar og forældrenes positive ledelse. Sundhedsplejen anvender elektroniske journaler og har udarbejdet faglige standarder, der fungerer som et fælles fagligt udgangspunkt for arbejdet. Barnet/den unge at styrke børn, unge og deres familier at forberede familierne til familiedannelse og understøtte familiernes ressourcer at styrke forældrene i at kunne handle og tage forældreansvar at sikre tilsyn med børn og unges fysiske, mentale og sociale sundhed og udvikling Udvikling at sundhedsplejens tilbud og praksis matcher den moderne families behov at definere og synliggøre sundhedsplejerskernes rolle og funktion i den tværfaglige model at videreudvikle samarbejdet med Region Midt om de gravide og den nye familie at sundhedsplejen udvikler indsatsen på skolerne 24

25 Indsatsområder Rammer at arbejdet tager udgangspunkt i de fælles faglige standarder, der kontinuerligt opdateres og udvikles at tilbuddet til de nye familier tager udgangspunkt i hjemmebesøg at sundhedsplejen har åbne, fleksible og let tilgængelige tilbud i lokalområderne Udvikling af samarbejdet med nul til seksårs området med særligt fokus på dagpleje og vuggestuer Samarbejde internt i Familie og Rådgivning om at udvikle indsatsen til sårbare familier og mødre Udarbejdelse af en struktur- og behovsanalyse, som bl.a. indeholder en revurdering af sundhedsplejens tilbud og praksis set i forhold til sundhedsstyrelsens anbefalinger Udvikling af tilbud til børn og familier i kommende sundhedscentre Kvalificering af sundhedsplejens konsulentfunktion Opkvalificering af sundhedsplejens skriftlighed og datakvalitet gennem en bedre udnyttelse af elektronisk journalsystem 25

26 PPR Målsætninger PPR s indsats er rettet mod børn og unge i alderen nul til 18 år, som har særlige vanskeligheder og behov. PPR arbejder efter folkeskoleloven. Indsatsen omfatter også rådgivning og vejledning af forældrene og de dagtilbud og skoler, som børnene og de unge er tilknyttet. Henvisning til PPR sker fra skoler, dagtilbud eller den kommunale sundhedstjeneste. Forældre, børn og unge kan også selv henvende sig direkte til PPR. Barnet/den unge at der ydes den rette rådgivning og vejledning til børn, unge og deres familier og til dem, der arbejder med barnet og/eller den unge at den forebyggende indsats understøtter almenområdets arbejde med at fremme inklusion af børn og unge Udvikling Det er Byrådets målsætning, at PPR har en synlig konsultativ rolle i det tværfaglige og forebyggende arbejde at PPR aktivt bidrager til udviklingen af det tværfaglige samarbejde, så det gensidige kendskab og samarbejde mellem afdelinger styrkes 26

27 Indsatsområder Udvikling af PPR s konsultative kompetencer Konsolidering af kompetencecentret i skolerne og fokusgruppemøderne i børnehaverne Udvikling af samarbejdet med børnepsykiatrien, så arbejdet i højere grad baseres på en fælles tænkning, en klar opgavefordeling og respekt for hinandens arbejde Tidlig indsats på det motoriske område 27

28 Tandplejen Målsætninger Den kommunale tandpleje tilbyder tandpleje til alle børn og unge mellem nul og 18 år. Der ydes tandpleje uden egenbetaling på Viborg Kommunes egne klinikker og hos de private klinikker, som Viborg Kommune har en særlig aftale med. Ønsker man et andet tilbud, end det Viborg Kommune stiller til rådighed uden egenbetaling, kan man benytte en anden kommunens tandpleje eller en privatpraktiserende tandlæge efter eget valg. Her vil der dog være egenbetaling på 35 % for børn og unge mellem nul og 15 år. Unge mellem 16 og 18 år kan vælge et andet tilbud uden egenbetaling. Barnet/den unge at den enkelte tager vare på egen tandsundhed Udvikling at Tandplejen indgår i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde Rammer at Tandplejen diagnosticerer og behandler opståede skader og medfødte dentale forstyrrelser, så yderligere sygdom forebygges at der gives den bedst mulige individuelle behandling at de fysiske rammer løbende tilpasses behovet at alle børn og unge med handicap tilbydes tandpleje, der tager hensyn til den enkeltes muligheder og resurser og sikrer, at der tilbydes et relevant tandplejetilbud efter børne- og ungdomstandplejens afslutning 28

29 Indsatsområder Faglige indsatsområder Udarbejdelse af fælles standarder for undervisning, instruktion og motivation samt præcise mål for tandsundhedsfremme og handleplaner for forebyggelsesindsatsen på alle klinikker. Formålet er at sikre en mere effektiv forebyggelsesindsats Private klinikker og den kommunale tandpleje Udarbejdelse af standarder og retningslinjer for de mest almindelige procedurer Analyse af, hvilke organisatoriske og strukturelle konsekvenser det kan få for den kommunale tandpleje at implementere IKAS kvalitetsstandarder for kommunal tandpleje Teknologi, fysiske rammer og kvalitet Analyse af de fysiske rammer med henblik på at tilpasse disse til de ændrede behov, der opstår som følge af generationsskifte og det ændrede sygdomsmønster Implementering af IKAS kvalitetsstandarder for kommunal tandpleje inden 2011 Indretning af en handicapklinik for børn og unge, der slet ikke eller kun meget vanskeligt kan anvende de almindelige klinikker 29

30 Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Målsætninger at en hurtig og relevant indsats sikrer, at udsatte børn og unge har en tryg, god og indholdsrig opvækst Den tværfaglige samarbejdsmodel: realisering af den politiske målsætning Forebyggelse og en hurtig og relevant indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en tryg, god og indholdsrig opvækst. Alle medarbejdere på børne- og ungeområdet er ansvarlige for, at børn og unge trives. De har dermed også ansvaret for at bidrage til at løse de udfordringer, som kan opstå i og omkring det enkelte barn og dennes familie. Der er udarbejdet en tværfaglig samarbejdsmodel, der er udgangspunktet for den sammenhængende tidlige indsats. Forældrene, barnet eller den unge og eventuelt netværket og nærmiljøet omkring barnet el-ler den unge inddrages i hele processen. Samarbejdsmodellen består af fire niveauer før det bliver til en familiesag. De er kort beskrevet her: 30

31 Niveau 1: Når den enkelte medarbejder er bekymret for et barn. Den enkelte medarbejder, der er bekymret for et barn, forsøger at finde en løsning sammen med barnet og barnets forældre. Hvis problemet ikke løses, løftes sagen til niveau 2 Niveau 2: Kollegateamet Medarbejderen, der har en bekymring, inddrager kollegaer i et kollegateam. På det første møde drøftes sagen, og der udpeges en tovholder for sagen. Problemets løsning er dog stadig et fælles ansvar. Kollegateamet har mulighed for at få råd og vejledning fra Sundhedsplejen, PPR og Familieafdelingen. Hvis problemet ikke løses, løftes sagen til niveau 3 Niveau 3 Institutionsteamet Tovholderen bringer sagen ind i institutionsteamet. Institutionsteamet er et team på institutionen eller i afdelingen. I institutionsteamet deltager lederen altid i møderne. Institutionstemaet vurderer, hvilke tværfaglige samarbejdsparter det er nødvendigt at involvere. De samarbejdsparter, der kontaktes af institutionsteamet, har pligt til at indgå i samarbejdet om barnet eller den unge. Hvis problemet ikke løses, løftes sagen til niveau 4 Niveau 4 Trivselsteamet Tovholderen bringer sagen ind i trivselsteamet, der er et fast team med repræsentanter fra sundhedsplejen, kompetencecentret, PPR og Familieafdelingen. Teamet forsøger at finde en løsningsmodel, der kan forbedre barnets eller den unges trivsel. Alle i teamet har ansvar for opgavens løsning, og alle deltagere i trivselsteamet tager som udgangspunkt en opgave med fra hvert møde. Hvis problemet ikke løses, bliver sagen til en familiesag. Niveau Familiesag Familieafdelingen starter sagen hos den rådgiver, der ifølge cpr-fordelingen er ansvarlig for sagen. Der udarbejdes en lokal handleguide med udgangspunkt i den tværfaglige samarbejdsmodel, som er illustreret på næste opslag. 31

32 Underretning: Alle fagpersoner skal være bekendte med Retningslinjer og procedurer for underretning Familieafdelingens handlemåder i forbindelse med underretninger og samarbejdsmuligheder i den forbindelse Den lokalt aftalte procedure ved bekymring for et barns trivsel og udvikling med henblik på at afklare hvorvidt Familieafdelingen skal underrettes Der udarbejdes en vejledningspjece, som informerer om underretningspligten og proceduren i forbindelse med en underretning. Modtagelse af underretningen 1. Når Familieafdelingen har modtaget en underretning, skal der sendes en kvittering til underretter inden 6 dage. Modtages underretningen via telefon, gøres ved telefonsamtalens start opmærksom på notatpligt og tavshedspligtreglerne. I kvitteringsskrivelsen gøres opmærksom på hvilken navngiven sagsbehandler, der fremover er ansvarlig for sagen 2. Familieafdelingen tager kontakt til familien, som orienteres, om at Familieafdelingen har modtaget underretningen 3. Derefter vurderes sagens karakter, og sagsbehandleren udarbejder en handleplan for at sikre en hurtig, effektiv og tidlig indsats. Det vurderes altid, om der er behov for en 50 undersøgelse 32

33 Model for det tværfaglige samarbejde Centralt Distrikt Institution Sundhedspleje Kompetencecenter/Fokusgrupper enc u Nødvendig involvering Skal involvering PPR Familieafdeling-team l Nødvendig involvering Forældre Nødvendig konsultativ bistand Barnet/den unge 2 Den enkelte medarbejder 1 Trivselsteam Fast team 4 Institutions team Leder deltager 3 Kollega team Handling Handling Handling SAG Handling Positiv udvikling Positiv udvikling Positiv udvikling Positiv udvikling Positiv udvikling 33

34 Inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet/den unge Målsætninger at dialog og samarbejde er en naturlig del af arbejdet med børn og unge at samarbejdet er gensidigt forpligtende, og der er en tydelig ansvarsfordeling mellem forældre og fagpersoner Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Viborg Kommune inddrager forældre og barnet/den unge så tidligt som muligt og løbende gennem hele processen. Forældre og barnet/den unge mødes altid med åbenhed og en anerkendende tilgang. I en ligeværdig dialog findes en fælles forståelse af problemstillingen, hvilke mål man skal arbejde hen imod, og hvordan disse bliver opfyldt. Helt konkret sker inddragelsen af forældrene og barnet/den unge i følgende faser: Ved afklaring af problemstillingen Ved indhentning af oplysninger om barnets og familiens forhold Ved socialfaglig undersøgelse efter servicelovens 50 Ved overvejelser om beslutninger/beslutningsprocessen Ved udarbejdelse af handleplaner Ved opfølgning i sagerne Ved ændringer af støtteforanstaltning Ved ophør af støtte til børn og unge 34

35 Inddragelse kan ske på flere måder bl.a. ved: Personlig samtale Mundtlig orientering Skriftlig kommunikation breve, Telefonisk Aktindsigt I forbindelse med sagsbehandlingen oplyses altid om: Sagsbehandlerens myndighedsrolle At barnet har ret til en bisidder At forældremyndighedsindehaveren har ret til aktindsigt At forældremyndighedsindehaveren kan inddrage en anden forvaltning, hvis problemstillingen er tværgående. 35

36 Inddragelse af familie og netværk Målsætninger at dialog og samarbejde med forældre og netværk er en naturlig del af arbejdet med børn og unge Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Inddragelsen af familie og netværk skal ses i sammenhæng med den afdækning af problemstillinger og ressourcer, som finder sted i 50 undersøgelsen. Sagsbehandleren afdækker i samtaler med barnet og forældremyndighedsindehaveren, hvilke muligheder og barrierer, der findes i familien og i netværket, herunder både det private og det professionelle netværk. Ved alle former for inddragelse skal sagsbehandleren sikre en ligeværdig og respektfuld dialog med barnet, forældremyndighedsindehavere, samt det private og professionelle netværk. 36 Når det vurderes at være til barnets bedste, inddrages familien og netværket i følgende sagsbehandlingsfaser - under forudsætning af barnets og forældremyndighedsindehaverens accept: Udarbejdelse af handleplaner Iværksættelse af handleplan Opfølgning og revision af handleplan Ophør af foranstaltningen

37 Konkrete metoder til inddragelse af familie og netværk er: Udarbejdelse af netværkskort eller genogram (stamtræ) Afholdelse af netværksmøder, som enten kan være Sagsbehandlerens formelle møde med barnet/den unge, forældremyndighedsindehaveren, familien og det private netværk Sagsbehandlerens formelle møde med barnet/den unge, forældremyndighedsindehaveren, familien, det private netværk og det professionelle netværk. Familierådslagning Samtaler med barnet og forældremyndighedsindehaveren er udgangspunktet for de metoder, der konkret tages i anvendelse i forbindelse med inddragelse af familie og netværk, ligesom barnet og forældremyndighedsindehaveren altid skal være indforstået med inddragelsen af familie og netværk. 37

38 Opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen i den enkelte sag Målsætninger at der sker en god opfølgning på og evaluering af iværksatte tiltag i alle sager, så det sikres, at indsatsen til en hver tid rettes mod de opstillede mål for indsatsen Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Opfølgning og evaluering i den enkelte sag tager udgangspunkt i en ligeværdig dialog med barnet, forældremyndighedsindehaver og barnets familie/netværk. Der lægges også stor vægt på, at den professionelle opfølgning og vurdering af indsatsen sker i et tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i et helhedssyn på barnet/den unge. Der foretages opfølgning i alle sager på baggrund af en konkret vurdering af hyppighed og behov, dog minimum første gang efter 3 måneder og derefter mindst 1 gang årligt. Ved anbringelser sker opfølgningen på baggrund af det løbende tilsyn med barnet/den unge. I tilsynet er indeholdt regelmæssig kontakt med forældre, barnet/den unge og anbringelsesstedet. Der afholdes en personlig samtale mellem sagsbehandleren og barnet minimum 1 gang om året. Hyppigheden vurderes i den enkelte sag. Ved hjemgivelse sikres, at der udarbejdes plan for den videre indsats, og at netværket orienteres i det omfang, at det er muligt. 38 Ved forlængelse af foranstaltninger udover det 18. år sikres, at handleplanen revideres, samt at sagen overleveres til evt. ny opholds- og handlekommune.

39 Særlig indsats til unge der er fyldt 15 år Målsætninger at den særlige indsats ydes i nærmiljøet Metoder, indsatser og initiativer til realisering af den politiske målsætning Udgangspunktet for den indsats og de metoder, der anvendes til unge, der er fyldt 15 år, er, at der altid tages udgangspunkt i den unges resurser og egne ønsker. Det er helt afgørende for indsatsen, at den unge føler ejerskab til målet og indsatsens enkelte elementer. Derfor er det vigtigt, at der etableres et tæt samarbejde med den unge, så den unge involveres i alle beslutninger. I arbejdet med unge er der ofte behov for en intensiv indsats i perioder, da der ofte opstår akutte situationer, der hurtigt skal tages hånd om. I anerkendelse af, at der er behov for en helt særlig indsats i forhold til de unge over 15 år, er der etableret et Team Ung, der udelukkende beskæftiger sig med ungesager. I forhold til at sikre relevante tilbud i nærmiljøet arbejdes der i øjeblikket på at tilpasse og udvikle tilbudsviften. 39

40 Børne- og Ungdomspolitik