SÅDAN ER VI ORGANISERET

Transkript

1 SÅDAN ER VI ORGANISERET

2 SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil her stifte bekendtskab med en række fora, der alle spiller en væsentlig rolle i det forebyggende arbejde, og som du derfor bør kende til. DET FOREBYGGENDE OG TVÆRFAGLIGE ARBEJDE Retningslinerne for det forebyggende og tværfaglige samarbejde har sit udgangspunkt i grundlagsforståelsen, dvs. de grundlæggende principper for arbejdet med børn, unge og familier samt den sammenhængende børnepolitik, som har et selvstændigt kapitel i denne håndbog. Vi definerer tværfaglighed som: Den tværfaglighed, der handler om, at forskellige faggrupper arbejder sammen på den samme opgave og efter de samme mål, men med hver deres egen faglige tilgang. Målet med det tværfaglige samarbejde er at styrke en helhedsopfattelse af barnet og den unge for derigennem at sikre den bedst mulige indsats. I et tværfagligt samarbejde mødes de forskellige faggruppers viden omkring fælles stillingtagen til barnet og den unge ud fra respekt for hinandens faglige viden. Det medfører afsmitning fagene imellem, hvilket igen betyder ny viden og nye holdninger for faggrupperne. Den tværfaglige gruppe skal således være præget af åbenhed, fleksibilitet, løbende samarbejde, dynamik og foranderlighed. Tværfagligheden bliver på den måde mere end summen af de fag, som gruppen repræsenterer. Når vi arbejder tværfagligt, er det vigtigt at være sig bevidst om reglerne for udveksling af personoplysninger samt reglerne for, hvornår man har tavshedspligt. Disse er derfor beskrevet i håndbogens kapitel 8. For at sikre helhed og sammenhæng og for at begrænse mødeaktiviteterne foregår organiseringen af det forebyggende og tværfaglige samarbejde og styringen af den tværgående visitation i én og samme organisation. Kapitel 3 side 2

3 Organisationsplanen ser således ud: Kapitel 3 side 3

4 Forebyggelses- og visitationsudvalget Forebyggelses og visitationsudvalget er et forum, hvis opgave det er at visitere til specialtilbud og tildele støttetimer. Det er altså her, der sker en overordnet prioritering af ressourcerne. Derudover skal forebyggelses- og visitationsudvalget generere viden og udvikle organisationen i retning af grundlagsforståelsens intentioner og sikre omsætningen af Den sammenhængende børnepolitik til praksis. Forebyggelses- og visitationsudvalget refererer til forvaltningsdirektøren og består p.t. af: Forebyggelseschef (Formand) Skolechef Børnechef (Næstformand) Leder af PPR Leder af Børne- og familierådgivningen. Leder af Sundhedsplejen (SP). Faglig leder af Børne- og Familierådgivningen Leder af Familiecenteret (FC) Forebyggelses- og visitationsudvalget skal besidde en stærk tværfaglig viden og erfaring og samtidig være opmærksom på egne og andre faggruppers faglige kompetencer. Der kan tilknyttes specialister ad hoc til udvalget eksempelvis hjemmevejledere, personer fra handicapområdet, SSP, politi, læger, ledere fra privatskoler, tandplejen etc. Forebyggelses- og visitationsudvalget afholder møder hver 14. dag, og herudover planlægges der en række årlige tematiserede møder med formanden evt. næstformanden eller andre nøglepersoner for distriktsgrupperne. Distriktsgrupperne Kommunen er opdelt i 8 distrikter, der hver har en distriktsgruppe. Distriktsgruppen er et lokalt tværfagligt forum, hvor repræsentanter fra de instanser i området, som har med børn, unge og deres forældre at gøre, samarbejder, vidensdeler, udvikler, koordinerer, opbygger og generelt styrker det tværfaglige samarbejde. Disse instanser er bl.a.: Skoler, Daginstitutioner, SFO/LBO, Dagpleje, Sundhedsplejen, Børne - og Familierådgivningen, PPR, Foreninger der arbejder med børn og unge. I distriktsgruppen skal der ikke drøftes konkrete sager, hvilket bl.a. skal ses i sammenhæng med anbringelsesreformen og grundlagsforståelse. Det er alene de personer, som er knyttet til en konkret sag, der udveksler synspunkter og løsningsforslag. Distriktsgrupperne arbejder lokalt i området, og gruppen aftaler selv sine mødeintervaller. Formanden/næstformanden indkalder og leder møderne. Han/hun skal desuden sikre, at de nødvendige sekretariatsfunktioner varetages, herunder at der vælges en ordstyrer, at der udarbejdes dagsorden og referat, samt at der laves aftaler omkring tidsfrister, tovholdere, deadlines mv. Af hensyn til distriktsgruppens handlekraft/beslutningskompetence er det lederen, der repræsenterer den enkelte skole/institution i gruppen. Kapitel 3 side 4

5 Distriktsgruppen kan tilknytte ad-hoc medlemmer til gruppen i nødvendigt omfang. Det kan fx være repræsentanter fra SSP, politi, ungdomsskole, medarbejdere fra Familiecentret, læger, ledere fra private skoler, eller pasningstilbud, tandplejen, handicapområdet etc. Kompetenceforum Kompetenceforum er et forum, der skal understøtte grundlagsforståelsen og styrke tænkningen i det forebyggende og tværfaglige arbejde i skoler, i børnehaver og i dagplejen. I praksis vil kompetenceforum i samarbejde med de nære professionelle (fx lærere og pædagoger) søge at finde kvalificerede pædagogiske handlemuligheder i forhold til børnene i skole-, og dagpasningstilbuddene, og ad den vej styrke inklusionen af børn i normalområdet. Der er etableret kompetenceforum på skoler, i dagsinstitutioner og i dagplejen: Kompetenceforum er skole- og dagtilbudslederens og institutionens forum til at kvalificere lederens og institutionens opgaveløsning. Lederen har ansvaret for at udarbejde dagsorden, indkalde relevante deltagere, styre møderne og udsende referater fra møderne til deltagerne. Det er centralt, at der i kompetenceforum er plads i dagsordenen og tid til fælles refleksion i hver enkelt sag ligesom, at hvert møde bør afsluttes med en evaluering af mødet til fælles læring og udvikling. PPR er fast deltager i kompetenceforum, og Børne- og Familierådgivningen samt Sundhedsplejen deltager ved mindst hvert 3. møde på skolerne. Det aftales konkret mellem den enkelte skoleleder og sagsbehandler/sundhedsplejerske. Dagsordenen skal ved disse kompetenceforumsmøder have et indhold, som er afstemt med den tværfaglige deltagerkreds. Drøftes der konkrete børn, som ikke er en del af socialrådgivers sager, er socialrådgivers rolle konsultativ i et socialfagligt perspektiv. Har socialrådgiver den dagsordenssatte sag, kan den drøftes på kompetenceforum. Sagen kan endvidere drøftes ved netværksmøde eller ved tværprofessionelt arbejdsmøde. Målsætning At understøtte grundlagsforståelsen og tænkningen i det forebyggende og tværfaglige arbejde. At skabe et rum for refleksion og faglig sparring både på det generelle niveau og i forhold til enkeltsager. At ruste de nære professionelle til opgaverne med inklusion. At kvalificere arbejdet med børn, hvis situation kræver en særlig indsats. At støtte lærere og pædagoger, så de bliver i stand til at finde kvalificerede pædagogiske handlemuligheder i forhold til børn med særlige behov. At ansvaret for løsningen af problemstillingen forbliver hos læreren eller pædagogen. At læreren eller pædagogen opnår nye handlemuligheder i forhold til problemstillingenved deltagelse i kompetenceforum. På kompetenceforumsmødet kan det aftales, at man vil foreslå forældrene, at der etableres et tæt samarbejde med rådgivere i samarbejde med de nære professionelle. Underretninger til BFR vil, inden fremsendelse, være drøftet på skolen og daginstitutionens kompetenceforum. I tvivlstilfælde kan drøftelsen foregå direkte med BFR s visitationsafsnit. Underretninger vedrørende mistanke om seksuelle og voldelige overgreb underrettes Kapitel 3 side 5

6 direkte og straks. Det er de enkelte kompetencefora, der sammensætter deltagerkredsen. Netværksgrupper/møder En sag omkring et barn, eller en ung kan opstå i mange forskellige sammenhænge. Det kan eksempelvis ske gennem kompetenceforum, på initiativ af en af de nære professionelle, en rådgiver fra Børne- og familierådgivningen, PPR eller sundhedsplejen, eller måske på foranledning af henvendelser fra pårørende, eller de involverede selv. Når en sag bliver til en sag af social, eller pædagogisk karakter, begynder den egentlige sagsbehandling i netværksgrupper. Sagsbehandling omkring det enkelte barn/familie foregår som udgangspunkt gennem rådgiveren fra Børne- og familierådgivningen, PPR eller i særlige tilfælde sundhedsplejen. Det er rådgiverne, der har den koordinerende og ledende rolle i forhold til de tiltag og foranstaltninger, der iværksættes omkring det enkelte barn, ung eller familie. I det omfang det er relevant, foregår sagsbehandlingen og koordineringen i netværksgruppen (eksempelvis mellem børne- og familierådgiver, en lærer/pædagog, psykolog, sundhedsplejerske eller andre relevante fagpersoner).vær opmærksom på, at det for forældrene kan være overvældende med et meget stort antal fagpersoner. Det er en selvfølge, at forældrene og børn/unge med en vis alder deltager i netværksgruppen, ligesom andre personer fra familiens netværk kan være relevante deltagere. Der vil være sager, hvor en anden end børne- og familierådgiveren, eller psykologen har den bedste relation til familien. I de tilfælde afklarer netværksgruppen, hvem der skal have den primære kontakt til familien, barnet eller den unge. Formålet med samarbejdet i netværksgruppen er: at sikre inddragelse af familien fra begyndelsen at sikre en optimal rådgivning af den enkelte familie at sikre en tidlig, hurtig og forebyggende indsats i forhold til det enkelte barn at udnytte den tværfaglige viden om familier, børn og unge at udnytte familiernes egne ressourcer optimalt at sikre så få eksperter i de enkelte hjem som muligt. Ud fra et helhedssyn udarbejder netværksgruppen i samarbejde med forældrene en plan/strategi for, hvad der skal foregå i den enkelte sag. Der skal bl.a. tages stilling til: hvad der skal ske i sagen, hvem der er kontaktled til familien, Udarbejdelse af masterplan bl.a. på baggrund af de eventuelle handleplaner der er udarbejdet i den øvrige del af organisationen. hvornår og hvordan der skal ske tilbagemeldinger til netværksgruppens medlemmer. Kapitel 3 side 6

7 I bilag 6 findes en skabelon til indkaldelse samt referat af et netværksmøde. Hvis du vil vide mere om formålet med og tankerne bag organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Jammerbugt Kommune, kan du orientere dig i bilag 5 Det tværfaglige samarbejde og styringen af den tværgående visitation. Rapporten er det grundlæggende fundament for kommunens organisering af det tværfaglige samarbejde inden for børne-ungeområdet; men da rapporten er udformet tilbage i 2007, er enkelte detailoplysninger ikke længere korrekte. Hvis vi kigger på organisationsdiagrammet kan man se, at der er 4 gennemgående fora, der spiller en central rolle i det forebyggende arbejde. Dem vil vi kort introducere i det følgende. Kapitel 3 side 7