Forord. Læsevejledning
|
|
- Sebastian Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og hvor forskellighed og mangfoldighed er en styrke. En folkeskole, der griber, støtter og udfordrer den enkelte elev og tilgodeser fællesskabet. Middelfart Kommunes hensigt er en folkeskole med fokus på læring, udvikling og trivsel. Værdier, der er afgørende for at gennemføre en ungdomsuddannelse og for at ruste eleverne til at deltage i samfundet. Middelfart Kommune ønsker et skoleområde, der bygger på stabilitet og innovation. Et skoleområde, der har mod og styrke til at balancere mellem tradition og fornyelse. Skolepolitikken er formuleret med udgangspunkt i Folkeskoleloven, nationale bekendtgørelser og vejledninger og kommunale politikområder som Børne-og unge politikken og Den Røde tråd. Skolepolitikken er Middelfarts kommunes afsæt til kommunal skoleudvikling. Læsevejledning Skolepolitikkens vision er beskrevet som en helhed og med nedslag på fire fokusområder: Undervisning og læring, organisation og samarbejde, ledelse og skolebyggeri. Der er for disse fokusområder formuleret en politik og nogle politiske mål. Målene tydeliggør skolepolitikken og er samtidig bud på, hvordan skoleområdet og skolerne kan realisere skolepolitikken. Evalueringen er beskrevet som en proces, hvor skolepolitikken tages op hvert år og evalueres grundigt hvert 4. år. Evalueringen er vigtig, for hele tiden at samle op på igangværende indsatser, afslutte indsatser, formulere nye indsatser justere og reorganisere med blik for skolen i morgen. Skolepolitikkens opbygning 1.Indledning 2.Vision for skolepolitikken
2 3.Fokusområder: 3.1 Undervisning og læring 3.2 Organisation og samarbejde 3.3 Ledelse 3.4 Skolebyggeri 1. Indledning Denne skolepolitik skal skabe en helhedsorienteret skolegang for kommunens elever. Skolepolitikken skal dække både skolens undervisning og SFO, og målet er, at den skal kunne ses helt ud i klasseværelset. Skolepolitikken er blevet til i en proces, hvor alle skolernes interessenter, forældre, elever, skolebestyrelser, medarbejdere, skoleledere og politikere har været inddraget. Det har været ambitionen, at skolepolitikken skal være vedkommende, involverende og motiverende for alle i og omkring skolen. Den enkelte skole kan vælge sin egen vej til at implementere skolepolitikken, men alle skoler er forpligtede til at følge op på politikken, evaluere og dokumentere indsatsen over for Skoleudvalget. Skolepolitikken er bygget op omkring en vision med fire fokusområder formuleret som mål for: undervisning og læring, organisation og samarbejde, ledelse og skolebyggeri. Skolepolitikken beskriver indsatsområder og stiller krav til, at alle skoler hvert år planlægger med afsæt i den formulerede skolepolitik. Skolerne har frihed til at op- og nedprioritere indsatserne med afsæt i den lokale forankring. Skolepolitikken skaber mening og retning for evalueringer, så der fremover bliver en naturlig sammenhæng mellem den formulerede politik og udarbejdelse af kvalitetsrapporter. 2. Vision for skolepolitikken Visionerne for skolepolitikken dækker et ønske om en fælles skolepolitik, der formulerer rammer og samtidig giver den enkelte skole mulighed for at virke og udvikle i overensstemmelse med skolens og SFOs kultur og lokale forhold. Visionens pejling fokuserer på gennemførelse af en ungdomsuddannelse, inklusion og livsduelighed. Så elever, der forlader folkeskolen er i stand til fagligt, personligt og socialt at mestre ungdommen på vej mod voksenlivet som aktive og engagerede medborgere.
3 Det kræver sammenhængskraft i den kommunale struktur og tilbud til børn og unge at gøre unge borgere i Middelfart Kommune i stand til at imødekomme fremtidens krav til arbejdsmarkedet. Der er i særlig grad fokus på: - At Middelfart Kommunes skoler skaber sammenhængende og inkluderende læringsfællesskaber, der giver udfordringer for alle. - at skolens og SFOs opgave lykkes, når der er etableret et gensidigt forpligtende samarbejde, mellem skole og forældre, mellem de professionelle i skolen og overgangene i elevernes liv. - at skoleledelse i Middelfart Kommune skal være trivsels-, lærings- og kreativitetsfremmende, så skolerne er attraktive arbejdspladser for de bedste medarbejdere. Undervisning og læring Middelfart Kommune ønsker at styrke og udvikle almenundervisningen med inddragelse af viden og erfaringer, der skubber og griber den enkelte elevs behov, udvikling og læring i fællesskabet. Tiltag indtænker og inddrager sundhedsfremme særlig i forhold til kost, rygning og motion i skolernes hverdag - i undervisningen, ved arrangementer, emneuger, frikvarterer m.m. Undervisning og aktiviteter gennemføres sådan, at det giver alle elever udfordringer samt styrker fællesskabet. Middelfart Kommune ønsker sammenhængskraft på uddannelsesområdet med fokus på at overlevere og ikke aflevere elever i overgangene På alle skoler skal der være en progressiv IT-struktur og strategi samt omfattende ITbaserede undervisningsmidler, der målretter, udvikler og styrker anvendelsen af digitale medier i undervisningen. Skolerne skal have et særligt fokus på Fælles Mål 2, Engelsk, om at arbejde internationalt i alle fag og tilskynde til og give mulighed for at den internationale dimension opprioriteres i undervisningen. Organisation og samarbejde Middelfart Kommune ønsker at videreudvikle et forpligtende skole/hjem samarbejde, hvor forældrene inddrages i arbejdet med at give deres børn gode forudsætninger for deres skolegang og medvirke til at forankre fællesskab.
4 Et aktivt skole/hjem samarbejde, hvor processen med at skabe en god og inkluderende skole/klasse, skal bygge på anerkendelse og respekt for den enkelte og retten til at deltage. Inddragelse af eleverne, elevdemokrati, indsats omkring demokratiforståelse og Middelfart som en elevvenlig kommune er vigtige afsæt og samarbejdsforudsætninger for god undervisning og for at give eleverne redskaber til at forstå og agere i samfundet. Ledelse Skoleledelse i Middelfart Kommune skal være trivsels-, lærings- og kreativitetsfremmende, så skolerne er attraktive arbejdspladser for de bedste medarbejdere. Skoleledelsen skal påtage sig lederskabet og være bevidst om ledelsesrum og den politiske kontekst skoleledelse er en del af. Skoleledelse skal være i stand til at reflektere over og have mod til at udvikle ledelsesrummet balanceret mellem tradition og fornyelse. Et ledelsesfagligt repertoire, personlig integritet og autoritet er væsentlige elementer for ledelse af skolerne i en mangfoldig og forandringsfyldt hverdag. Skolebyggeri Middelfart Kommune ønsker, at skolerne fremstår som velholdte og moderne læringsmiljøer, der modsvarer tidens krav til undervisning. Der afsættes hvert år mange penge til vedligeholdelse og bygningsmodernisering, så det fysiske arbejdsmiljø er inspirerende og tidssvarende for elever og medarbejdere. Middelfart Kommune etablerer inde- og udemiljøer til kreative undervisningstiltag og rekreative aktiviteter. Derudover etableres sammenhæng og relevans mellem skolernes undervisningstiltag og Middelfart Kommunes målsætning på energiområdet og Grøn Vækst kommune 3. Fokusområder Undervisning og læring Inklusion Fokus på undervisningsdifferentiering og tiltag for talentfulde elever Inklusionsbegrebet - er for alle børn - og ikke kun for elever med særlige behov. Det er et begreb, der tager afsæt i
5 almenpædagogikken og tilstræber at bane vej for alle børns deltagelse i betydningsfulde fællesskaber og relationer i almene fællesskaber Middelfart Kommune tilbyder specialklasserækker og en specialskole til elever med særlige behov, hvor det ikke giver mening for eleven at inkludere i almen undervisningen. Fremme, kvalificere og øge virkningen af Videncenter Vejlby Undervisningsteknologi Læseindsats Naturfagsløft Faglighed Fokus på praktiske og konkrete materialers anvendelse i undervisningen Skolerne anvender teknologi til at øge børn og unges læring og dermed skabe mere kompetente børn og unge Alle ledere og medarbejdere har viden om, og kompetence til, at udnytte teknologien på deres fagområde. Skolerne udvikler brugen af it til at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater, med fokus på at understøtte elevernes digitale dannelse. Formulering af en læsestrategi og fokus på faglig læsning læsning i alle fag. Læsestrategien implementeres fra skoleåret 2013/2014 Skabe sammenhæng mellem kommunens energiprojekter og Grøn vækst Kommune og skolernes undervisning Højt fagligt udbytte og udvikling af lokaler og lærermidler, der stimulerer og udfordrer det faglige, pædagogiske og sociale læringsmiljø og læringsfællesskaber. En tilgang, der skaber de bedste betingelser for elevens livsduelighed og samarbejdsevne. Samarbejde med Fonden for Entreprenørskab og lokale virksomheder og iværksættere. Udvikling gennem mange måder at lære
6 på Organisation og samarbejde Skole/hjem samarbejde Overgange Sundhed Udskoling og vejledning 10.klasse Efter videreuddannelse for lærere og pædagoger Skabe netværk på skolerne i forhold til faglige og sociale udfordringer og tiltag og involvere og aktivere forældre i fællesskaber omkring skole og SFO Tydelig struktur for overgange: Dagtilbud og skole (Den røde tråd) Folkeskole og ungdomsuddannelse Motion og bevægelse er tænkt ind i planlægning af undervisningen. Faghæfte 21, Sundheds-seksualundervisning og familiekundskab, inddrages i teamets årsplanlægning. Opfølgning på og handleplaner for sundhedsprofilerne for elever i 0. og 8. Klasse. Skolerne arbejder hele tiden på at forbedre overgangen til ungdomsuddannelserne ved at styrke uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering og målrettet vejledning. Skolerne udvikler faglige ungdomsmiljøer i skolernes ældste klasser. 10. klasse er et skoletilbud til elever, der har brug for et år mere til afklaring i forhold valg af ungdomsuddannelse og opfyldelse af 95% målsætningen.10 klasse arbejder med innovation som tænkning og ind i et højt fagligt læringsmiljø, hvor ungeperspektivet er i centrum. Samarbejde med ungdomsskolen omkring enkelte elever og projekter Skabe mulighed for Videndeling og netværksdannelse på tværs af skolerne. Skabe muligheder for og opfordre til selvudvikling og iværksætte eftervidereuddannelse med afsæt i den
7 formulerede skolepolitik kommunalt og på den enkelte skole. Eleverne skal gennem udsyn og globaliseringstænkning præsenteres for, forstyrres og tilbydes alternative muligheder Ledelse Personalemæssig og pædagogisk kvalificering af ledelsesstrukturen Styrkelse og udvikling af ledelseskompetencen, i forståelse af at ledelse er særdeles vigtig for en skoles udvikling og drift. Fokus på ledelsesstrukturen, så den tilpasses og styrkes i forhold til den til enhver tid eksisterende skolestruktur. Fokus på kommunikation og udvikling af ledelse Fokus på ledelsesgrundlag: formulering af god skoleledelse i Middelfart Kommune Skolebyggeri Skolemoderniseringsplanen 2009 Skolerenoveringsplanen er et redskab til prioritering af indsatser på skoleområdet og på den enkelte skole. Der afsættes hvert år midler til gennemførelse af etaper af renoveringsplanen Dokumentation. Middelfart Kommune arbejder bredt med dokumentation og evaluering. Skoleområdet har valgt fælles udviklings- og evalueringsværktøjer som er Vækstmodellen, praksis og metafortællinger og SMTTE modellen (Sammenhæng, Mål, Tegn, Tiltag og Evaluering). Disse værktøjer anvendes bredt på skolerne til evaluering omkring inklusion, undervisning, indsatser osv. Dette sikrer sammenhængen mellem mål og evaluering og bidrager til videndeling i Middelfarts Kommunes skolevæsen. Skoleudvalgets mål for en periode og skolens egne tiltag skal beskrives og målsættes ved hjælp af et af ovenstående værktøjer, og når indsatsen slutter anvendes samme redskab. Efterfølgende bliver mål og evaluering for en given indsats et væsentligt bidrag til kvalitetsrapporten. Dette giver et fremadrettet perspektiv på udvikling, justering og evt. ændringer med afsæt i skolepolitikken. Læsestrategien formulerer mål og handlinger for alle klassetrin og SFO på skolerne. Samtidig koordinerer læsekonsulenten testning på skolerne, så resultaterne af skolernes læsetests generer en samlet viden for skoleområdet, så udviklingen kan
8 følges for hele skoleområdet, på den enkelte skole og i den enkelte klasse. Dette følges op af rådgivning og sparring til skolernes læsevejledere, der formidler til lærerne og pædagogerne. Elevplanerne bliver et vigtigt værktøj for den enkelte elevs udvikling. Hver år samler læsekonsulenten skolernes resultater og informerer og synliggør resultatet for Skoleudvalget. Skolerne skal som led i implementering af skolepolitikken formulere beskrivelser, strategier og evaluering for hvert fokusområde i skolepolitikken. Formuleringerne bliver afsæt til dialogmøder, indsatsbeskrivelser, udviklings- og uddannelsestiltag. Evaluering Skolepolitikken er afsæt for Skoleafdelingens og skolernes tiltag og udvikling på skoleområdet. Skoleudvalget modtager hvert år en orientering om tiltag og udvikling på skoleområdet i forhold til skolepolitikken. Skoleudvalget peger på områder eller indsatser, som evalueringen skal fokusere på og skoleafdelingen og skolerne vælger evalueringsredskaber. Skoleafdelingen fremlægger evalueringsresultaterne for Skoleudvalg og Byråd Skolepolitikken justeres hvert fjerde år, i andet valgår, af Skoleudvalg og Byråd. Justering af skolepolitikken følger kommunalvalgene. Skolepolitikken indgår i kvalitetsrapporten for den enkelte skole og kommunens samlede kvalitetsrapport.
Forord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af Byrådet den 4. februar 2013
Skolepolitik Vedtaget af Byrådet den 4. februar 2013 Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for skolelederne-
Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I KRUDTUGLEN Indhold Handleplan for inklusion i Krudtuglen... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper... 3 Aktører.... 4 Metoder...
Læs mereDen gode inklusion. DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt. Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning
Den gode inklusion DATO 3. december 2012 SAGSNR. Kontakt Sagsansvarlig: Fagcenter Småbørn og Undervisning Kalundborg Kommune 4400 Kalundborg www.kalundborg.dk Telefon, omstilling: 59 53 44 00 1/12 Indholdsfortegnelse
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereBYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE
BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereSkoleleder Søndersøskolen
Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik 2012-2016
Greve Kommunes skolepolitik 2012-2016 Fem fokusområder Læring Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Innovation og kreativitet Inklusion Vedtaget af Greve Kommunes Byråd den 26. juni 2012 1 Forord
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereSkolepolitik 2012-2015
Skolepolitik 2012-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 3 2.1 SKOLEPOLITIKKENS RAMMER 3 2.2 SKOLEPOLITIKKENS OPBYGNING 4 3. SKOLEPOLITIKKENS LÆRINGSSYN OG VÆRDIGRUNDLAG 5 4. SKOLEPOLITISKE
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereBeretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014
Beretning fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole for skoleåret 2013-2014 Dette er årsberetningen fra skolebestyrelsen på Vinderup Skole, hvor vi redegør for de væsentligste opgaver, bestyrelsen har varetaget
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereUdvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge
Udvalgsplaner og resultataftale Politikker Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Den sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge har som overordnet vision, at Alle børn og unge
Læs mereSkolepolitik i Hjørring Kommune unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitik i Hjørring Kommune 2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Forord Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget har i foråret 2018 i en involverende samarbejdsproces mellem forældre, elever,
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereFolkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale
Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010 Politikker, mål og resultataftale Politikker på folkeskoleområdet...3 Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge...3 Horsens Kommunes Børnekulturpolitik...5
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereSkoleleder til Glostrup Skole
Job- og personprofil Center for Dagtilbud og Skole Skoleleder til Glostrup Skole 22. december 2015 1. Omgivelserne du skal navigere i Glostrup Kommune fik ny skolestruktur den 1. august 2012. De fire gamle
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereSkolepolitisk vision for Assens Skolevæsen
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Læs mereSådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler. Helt i mål. Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017
Sådan arbejder vi med læring i dagtilbud og skoler Helt i mål Prioriteringer i perioden feb. 2013 feb. 2017 Prioriteringer i perioden 2013-2017 1 2 Indholdsfortegnelse Forord...5 Indledning...6 Fredensborg
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereMål og Midler Ungdomsskoler
Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereJammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereDybkær Specialskole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09
Dybkær Specialskole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Dybkær Specialskoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør på de ti fokusområder,
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereNy skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen
Ny skoleleder til ny tid på Katrinebjergskolen Katrinebjergskolen søger en visionær skoleleder, der inspirerer, udfordrer og samler skolens medarbejdere, og som er et nærværende og tydeligt midtpunkt for
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Outrup Skole 2015 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereInklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune
Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs merePolitik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019
Politik for Børn og Unge på Nordfyn 2015-2019 En del af Vision 2021. Vi skaber fremtidens Nordfyn sammen Dokument nr. 480-2015-139520 Sags nr. 480-2014-140826 Indhold Forord... 2 Hvorfor, hvem og hvad?...
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereUdviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud
Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mere