Forslag til anbringelsesgrundlag

Transkript

1 Forslag til anbringelsesgrundlag December

2 Indhold Baggrund og formål...3 Forudsætninger...4 Fagligt perspektiv...6 Rammer...8 Økonomisk perspektiv...8 Målgruppe Om anbringelse, opfølgning og hjemgivelse

3 Baggrund og formål For at kunne skabe de bedst mulige betingelser for sikker faglig og økonomisk styring af området børn med særlige behov ønsker Bornholms Regionskommune at anvende et anbringelsesgrundlag. Anbringelsesgrundlaget er overordnet en fastlæggelse kommunens serviceniveau. Bornholms Regionskommunes sammenhængende børnepolitik beskriver værdier, mål og målgrupper, mens anbringelsesgrundlaget er en detaljeret beskrivelse af det grundlag, som er gældende for Bornholms Regionskommunes anbringelser. Regionskommunen ønsker, i det omfang det er muligt, at hjælpe og støtte børn og unge i deres eget miljø og med inddragelse af de ressourcer, der er til stede i familien og det øvrige private netværk samt i almensystemet. Anbringelsesgrundlaget beskriver det kommunale serviceniveau på anbringelsesområdet på det overordnede grundlag. Det fungerer samtidig som et rammesættende styringsredskab for den enkelte sagsbehandler. Anbringelsesgrundlaget er således en vejledning til sagsbehandlerne i forbindelse med overvejelser om anbringelser af børn og unge uden for hjemmet. Det giver samtidig vigtige informationer til Bornholms FamilieCenters øvrige medarbejdere og de eksterne samarbejdspartnere. Mens anbringelsesgrundlaget vejleder sagsbehandlerne i deres overvejelser om anbringelse, styres sagsbehandlernes konkrete arbejde med anbringelsen og beslutningen om denne af kompetenceplanen, de udarbejdede handleguider, undersøgelsesmodellen og visitationskompetenceplanen. 3

4 Forudsætninger Der er en række forudsætninger, som skal være til stede for at anbringelsesgrundlaget kan virke, som det er tænkt. Politisk opbakning For at Bornholms FamilieCenter, der varetager myndighedsopgaven, kan realisere intentionerne i anbringelsesgrundlaget, er det en forudsætning, at der fortsat er en tydelig og synlig politisk opbakning til afgørelser truffet af myndighedsafdelingen. Rummelighed i almensystemet Anbringelsespolitikkens succes afhænger af en betydelig rummelighed i almensystemerne 1. Her er ikke mindst udfoldelsen af den vedtagne Politik for inkluderende læringsmiljøer en afgørende faktor, hvor der netop er fokus på, hvilke politiske og administrative tiltag, der løbende kan øge almensystemets rummelighed, således at så mange børn som muligt kan rummes uanset, om barnet bor hjemme eller er anbragt. Tværfagligt samarbejde Det er Bornholms FamilieCenters opgave at hjælpe og støtte de mest udsatte og truede børn og deres familier. Dette gør, at centrets forebyggende arbejde finder sted i et samarbejde med andre afdelinger og virksomheder. Det forudsætter et tæt samarbejde med daginstitutioner og skoler, herunder løbende tværgående samarbejdsmøder mellem skoler, daginstitutioner og Bornholms FamilieCenter. Kendskab til anbringelsesgrundlaget Det er afgørende, at anbringelsesgrundlaget er kendt og anerkendt blandt de nærmeste samarbejdspartnere (skoler, daginstitutioner, PPR og sundhedsplejen). Det er derfor en løbende proces at orientere om anbringelsesgrundlaget. Dagligt samarbejde Et løbende, fleksibelt samarbejde mellem sagsbehandlerne i Bornholms FamilieCenter og kolleger i andre afdelinger og virksomheder må fremhæves som meget betydningsfuldt for anbringelsespolitikkens succes. Klare kompetenceforhold Det daglige arbejde skal hvile på en veldefineret handlekompetence. Kompetencen til at iværksætte anbringelser ligger i Bornholms FamilieCenters visitationsudvalg, men herudover har teamlederne den størst mulige kompetence, som kan udøves i samarbejde med sagsbehandlerne. Dermed fastholdes ansvarligheden og muligheden for at nå det fælles mål. 1 Med almensystemerne menes her daginstitution, skole m.v. 4

5 Udredning Forud for enhver anbringelse skal der foreligge en børnefaglig undersøgelse, der afdækker barnet/den unge, søskende, forældre og netværkets ressourcer og vanskeligheder samt en handleplan. Formålet er at skabe de mest optimale betingelser for succesfulde indsatser, herunder kontinuitet i anbringelser. Det betyder: At vi tager udgangspunkt i systematiske metoder i udredningsarbejdet At vi aktivt gør brug af eksisterende oplysninger såvel indenfor som udenfor Bornholms Regionskommune At vi undersøger skånsomt, grundigt og fyldestgørende Budgetopfølgning Anbringelsesgrundlaget anviser, hvilke forudsætninger der skal være til stede for at træffe beslutning om anbringelse af børn og unge. Der vil over tid være tale om et varierende antal, som falder indenfor rammerne. Det er derfor nødvendigt, at der er en tæt og præcis budgetopfølgning, som løbende giver overblik over, om det besluttede anbringelsesgrundlag kan realiseres indenfor den givne budgetramme. 5

6 Fagligt perspektiv Anbringelsesgrundlaget bygger på en række betragtninger, som samlet udgør et fagligt perspektiv på og tydeliggør hvilke børn, der kan anbringes. Betragtningerne tager afsæt i Børnepolitikkens målsætninger for børn og unge med særlige behov og med Børnelinealen som overordnet ramme for forståelse og styring i forhold til anbringelser. Betragtningerne er: Der vil altid være børn og unge, der skal anbringes, hvis kommunen skal leve op til sin forpligtelse til at sikre børn og unges udvikling og trivsel. En anbringelse er altid en meget dramatisk indgriben i en families liv og er således principielt sidste udvej. Forældrene er de centrale voksne i barnets liv og har ansvaret for barnets opvækst, opdragelse og trivsel. Familiens problemer skal forebygges og afhjælpes tidligt og så vidt muligt inden for familiens ramme. Barnet har ret til at blive hørt og inddraget og intet hensyn må gå forud for hensynet til barnets tarv. Når et barn er anbragt, arbejder vi om muligt med en hjemgivelse for øje, idet vi er bevidste om, at en hjemgivelse er en lige så vanskelig og sårbar proces som en anbringelse og derfor skal være genstand for samme omhu. Et barn anbringes ikke alene pga. vanskelige hjemlige forhold, som det for andre kan være vanskeligt at være vidne til. Bornholms FamilieCenter bestræber sig derfor på at skabe forståelse i omgivelserne for sit arbejde på at søge den løsning, der er bedst for barnet, men ikke nødvendigvis er baseret på anbringelse. Der skal være en begrundet formodning om, at målet med anbringelsen rent faktisk kan nås. Hvis ikke det er tilfældet, skal der findes alternative løsninger til støtte for barnets fortsatte ophold i hjemmet. Dette forudsætter typisk, at almensystemet fortsat vil skulle rumme barnet, selv om barnet opholder sig i hjemmet med en behandlingsindsats til familien. Flest mulig udsatte børn og unge skal inkluderes i almensystemet i overensstemmelse med Regionskommunens inklusionspolitik og ud fra et princip om at bevare og støtte barnet i dets nære miljø. Ved anbringelser vil Bornholms FamilieCenter så vidt muligt benytte Regionskommunens egne eller lokale tilbud. I undersøgelsesarbejdet er vi grundlæggende optaget af at afdække og aktivere de ressourcer i barnets familie og øvrige netværk, der kan fremme en løsning, hvor anbringelse undgås. Bornholms FamilieCenter anvender derfor den sagsbehandlings- og udredningsmetode som benævnes som Integrated Children s System (ICS). Metoden anvendes i hele sagsgangen fra den børnefaglige undersøgelse til udarbejdelse af og opfølgning på mål for indsatsen. Anbringelser ophører som udgangspunkt ved det fyldte 18. år. Reglerne om efterværn giver imidlertid mulighed for efter konkret vurdering at forlænge en anbringelse til det fyldte 23. år. Beslutningen om en forlængelse træffes senest ½ år før den unge fylder 18. Beslutning om forlængelse kan kun træffes i henhold til kompetenceplanen. 6

7 Det faglige perspektiv betyder i praksis, at børn og unge kan anbringes, når: Der ikke findes mindre indgribende, formålstjenlige indsatser, der kan afhjælpe barnets mistrivsel. Forældrene pga. sygdom eller dødsfald er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Forældrene ønsker barnet anbragt og ikke vil medvirke til ambulante, forebyggende indsatser (primært gældende for børn under 15 år). Der er grundlag for anbringelse uden samtykke. Unge, som har tidligere har afvist efterværn, som efterfølgende ønsker, at det etableres. Unge under 18 år, som er omfattet af behandlingsgarantien vedr. misbrug, hvor opfyldelse af garantien alene kan ske ved en døgnanbringelse. Endvidere betyder perspektivet, at børn og unge ikke skal anbringes, når: De er vurderet til at være normalt fungerende, men midlertidigt har nedsat trivsel. De kan tilgodeses ved hjælp af indsatser fra netværket, normalsystemet samt forebyggende hjælpeforanstaltninger. De alene har vanskeligheder i forhold til undervisning og skolegang. Ambulant behandling kan afhjælpe problemstillingen. Der i netværket er mulighed for at etablere privat aftale om familiepleje. Der ikke kan opnås samtykke til anbringelse, og der ikke er grundlag for anvendelse af tvang. Generelt om over 17 årige: Unge over 17 år anbringes kun i situationer, hvor den unge har et særligt behandlingsbehov eller, hvor en forbliven i nærmiljøet udgør en trussel for den unges sundhed og udvikling. I stedet for anbringelse iværksættes indsatser, der målrettes den unges behov med særlig fokus på overgangen til voksenlivet. 7

8 Rammer 46 i Lov om social service er en formålsparagraf for den særlige støtte til børn og unge. Der lægges særlig vægt på, at støtten til barnet ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø og i samarbejde med familien. 47 understreger forpligtelsen en systematisk inddragelse af familien og dens netværk. I 50 hedder det, at såfremt det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, skal kommunen sørge for, at barnets eller den unges forhold undersøges. Der lægges vægt på, at undersøgelsen baseres på en tværfaglig indsats, at der er fokus på familiens egne ressourcer, og at undersøgelsen ikke er mere omfattende, end formålet tilsiger. Når undersøgelsen er tilendebragt, kan kommunen træffe afgørelse om, at der skal iværksættes en eller flere foranstaltninger jf. Lov om social service 52 stk. 1. Forudsætningen er dels, at forældrene giver tilsagn og dels at foranstaltningen anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Endelig understreges det, at der blandt foranstaltningerne skal vælges den eller de, som er nødvendige og tilstrækkelige. Den lovgivningsmæssige hjemmel til anbringelse findes i Lov om social service 52 stk. 3 nr. 7. For at kunne opnå formålet med anbringelsen, kan det være nødvendigt at kombinere anbringelsen med andre foranstaltninger for familien. I 140 fastslås kommunens pligt til at udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet. Handleplanen skal sikre, at der er klarhed og enighed om formålet med anbringelsen, ligesom den skal sikre målrettede og systematiske overvejelser og indsatser til fremme af formålet med anbringelsen Økonomisk perspektiv 1 stk. 3 nr. 3 i Lov om social service præciserer, at kommunen skal inddrage både faglige og økonomiske hensyn, når der træffes afgørelse i en konkret sag. Økonomiske hensyn skal forstås som hensyn til, om tilbud efter loven er anskaffet og/eller leveret på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Det betyder, at hvis valget står mellem to tilbud, som er lige egnede til at opfylde borgerens behov, vil valget falde på det billigste. Forud for beslutninger om anbringelser, skal der være skabt klarhed om det konkrete indhold, omfang af ydelsen samt de økonomiske omkostninger ved indsatsen. For at træffe de mest hensigtsmæssige afgørelser om anbringelser skal pris og kvalitet, i videst muligt omfang, være afdækket. Viden om effekterne af de indsatser, der arbejdes med, er en helt grundlæggende forudsætning for en sikker økonomistyring. Derfor lægges der vægt på at have og få viden om, hvad indsatserne indeholder, at der sættes succeskriterier på indholdet og at der måles på effekterne. Det gør det muligt, at koble indhold med ressourcer. Det vil også øge mulighederne for at styre indsatsen i en bestemt retning indenfor den økonomiske ramme samt prioritere de indsatser, der giver mest værdi for borgeren. 8

9 Der vil derfor som en del af økonomistyringen være fokus på om en indsats er effektiv i forhold til at håndtere barnets vanskeligheder. Det betyder: At der altid løbende revurderes anbringelser, hvis opfølgningen viser manglende målopfyldelse At det sikres, at anbringelsen ophører, når målene med anbringelsen er nået. 9

10 Målgruppe Bornholms FamilieCenters målgruppe I Bornholms Regionskommune arbejdes der i overensstemmelse med Børnelinealen med børn og unge i fem kategorier. Kompetente børn Barnet udvikler sig almindeligt både socialt, emotionelt, fysisk og intellektuelt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. Forældreomsor-gen er god. Forældrene søger rådgivning, hvis barnet i en periode ikke trives. Forældrene søger måske bistand hos læge, sundhedsplejerske, i daginstitution, skole mv. Kompetente børn med midlertidig risiko for trivselsproblemer Barnet er udsat for lette (men konstante) belastninger og viser tegn på, at noget er galt ELLER Barnet er udsat for større (men forbigående) belastning og viser tegn på at noget er galt (Barnet kan fx være påvirket psykisk og socialt) Forældrene gør på opfordring brug af råd og vejledning fra lærer, pædagog, sundhedsplejerske, psykolog m.fl. Børn med specifikke behov for særlig støtte Barnet viser tydelige tegn på, at noget er galt fx ved handicaps, spisefor-styrrelser mm. Forældrenes omsorg er god (f.eks. i relation til handicappede børn) ELLER Forældrenes omsorg er konstant eller midlertidig nedsat (aktuelle kriser, sygdom, arbejdsløshed). Børn med væsentlige behov for støtte Barnet er udsat for langvarig tung belastning og viser meget tydelige tegn på, at noget er galt. Barnet fungerer meget dårligt og udvikler sig permanent i en dårlig retning. Barnet har vanskeligt ved at knytte sig til eller skabe relationer til andre børn eller voksne. Personlighedsmæssig begyn-dende fejlud-vikling. Forældreomsorgen er reduceret i så høj grad, at belastninger i familien ikke magtes. Barnets tegn på at noget er galt, tager til i styrke om omfang. Børn i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling Barnet sender dagligt signaler om forsinket udvikling som følge af omsorgssvigt. Barnet mistrives alvorligt fx psykiske lidelser, kontaktsvaghed, evt. massivt misbrug. Og/eller Barnet har varige skader i personligheden. Forældreom-sorgen mangler helt. Forældrene er stærkt belas-tede i form af personlige, psykiske, soci-ale faktorer. Alle lokale tilbud er afprøvet uden den ønskede effekt. Bornholms FamilieCenters målgruppe for anbringelser er de to sidstnævnte kategorier, som i skemaet er markeret med orange og rødt. Inden for disse kategorier kommer myndighedsafdelingen i kontakt med en lang række familier med meget forskellige vanskeligheder. Mange af disse familier er det muligt at hjælpe med råd og vejledning eller dagbehandling. En mindre del er imidlertid så belastede og marginaliserede, at en anbringelse vil indgå i over-vejelserne. I enkelte tilfælde gælder dette for børn med væsentlige behov for særlig støtte og i alle tilfælde for børn i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling. 10

11 Det betyder, at børnene typisk vil være karakteriseret ved udviklingsproblemer på det motoriske, emotionelle, sproglige, intellektuelle og sociale felt. Herudover kan der hos forældrene være tale om fysisk eller psykisk sygdom, misbrug af alkohol eller stoffer, kriminalitet, dårlig begavelse, posttraumatisk stress eller asocial levevis; alt sammen forhold, der begrænser forældrekompetencen. Endeligt kan der hos familiens netværk også være problemer, som forværrer barnets situation. Når et barn har væsentlige behov for særlig støtte eller er i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling, er det oftest resultatet af et uheldigt samspil mellem barnet selv, familien og familiens netværk. Beslutningen om en anbringelse beror i hvert enkelt tilfælde på en vurdering af barnet, familien og netværket. Barnets karakteristika er således ikke i sig selv tilstrækkelige til at kunne afgøre, om et barn kan eller skal anbringes. 11

12 Om anbringelse, opfølgning og hjemgivelse Når beslutningen om anbringelse er truffet, udarbejdes en handleplan jf. Lov om social service 140 for at sikre den bedst mulige anbringelse. I handleplanen fastlægges følgende: Formålet med anbringelsen Anbringelsens forventede varighed Særlige forhold vedrørende barnets pleje, behandling, uddannelse m.v. Foranstaltninger til støtte for familien Opfølgning Formålet med anbringelsen fastlægges således, at det kan vurderes, hvornår det er indfriet, så der skal ske en hjemgivelse. Målet med anbringelsen styres af barnets primære behov for støtte og behandling og formuleres ud fra dette. Handleplanen skal indeholde konkrete mål og indsatser, der fremmer opfyldelsen af formålet med anbringelsen. Anbringelsens forventede varighed angives i handleplanen af hensyn til barnet, forældrene og anbringelsesstedet. Når handleplanen revideres kan slutdatoen fremrykkes eller udskydes. Når målet med anbringelsen er opnået, skal barnet hjemgives. Særlige forhold vedrørende barnets pleje, behandling, uddannelse m.v. beskrives i en behandlingsplan, som tager udgangspunkt i handleplanens formål og mål. Det skal sikre en målrettet indsats under anbringelsen. Foranstaltninger til støtte for familien sættes der mål for i forbindelse med udarbejdelsen af barnets handleplan i en selvstændig handleplan. Herunder tilbydes forældrene en særlig støtteperson jf. Lov om social service 54. Støtten til forældrene kan indebære et tæt samarbejde med for eksempel Jobcenter eller andre instanser. Endvidere kræver det en effektiv planlægning og koordinering i forhold til Bornholms FamilieCenters egne behandlingstilbud. Opfølgning finder sted i overensstemmelse med kravene i Lov om social service, når der er tale om anbringelser af mere permanent karakter. Det betyder, at der sker opfølgning senest 3 måneder efter anbringelsens iværksættelse og derefter med 6 måneders mellemrum. I anbringelser af kortere varighed tilstræbes en mere intensiv løbende opfølgning for at sikre, at hjemgivelse bliver iværksat, så snart formålet med anbringelsen er nået. Hjemgivelse skal finde sted, når formålet anbringelsen er opnået. Hvis forældrene tilbagekalder deres samtykke til en frivillig anbringelse, hjemgives barnet eller den unge. Det kan i disse tilfælde overvejes, om der er brug for at anvende bestemmelserne i 68 stk.4, så hjemgivelsen kan ske så hensigtsmæssigt som muligt. Det kan endvidere overvejes, hvorvidt der bør iværksættes en tvangsforanstaltning af hensyn til barnet eller den unge. Kan formålet med anbringelsen ikke opnås udskrives barnet af anbringelsen, og der arbejdes med at finde en anden løsning, enten andet anbringelsessted eller hjemgivelse, der kan tilgodese formålet. 12