Sammenhængende Børnepolitik. Anbringelsesgrundlag

Transkript

1 Sammenhængende Børnepolitik Anbringelsesgrundlag

2 Baggrund og formål...3 Forudsætninger...4 Grundholdninger...6 Økonomisk fleksibilitet...8 De lovgivningsmæssige rammer for anbringelse...9 Om døgnanbringelser...10 Familieafdelingens målgruppe...11 Selve anbringelsen...13 Hjemgivelse...19 Gældende fra 1. januar 2007 Dette anbringelsesgrundlag er vedtaget den 28. februar 2007 af Vejle kommunes byråd. 2

3 Baggrund og formål Med henblik på at skabe de bedst mulige betingelser for en sikker faglig og økonomisk styring af anbringelsesområdet ønsker Byrådet, at der anvendes et anbringelsesgrundlag. Anbringelsesgrundlaget, som overordnet er en fastlæggelse af kommunens serviceniveau på området, træder i kraft den 1. marts 2007 og skal fremover gøres til genstand for revision en gang om året. Imens Vejle Kommunes sammenhængende børnepolitik beskriver værdier, mål og målgrupper, så udgør anbringelsesgrundlaget en detaljeret beskrivelse af, på hvilket grundlag Vejle Kommune anbringer børn og unge. dere rummer anbringelsesgrundlaget vigtige informationer til Familieafdelingens øvrige medarbejdere og til de mange eksterne samarbejdspartnere. Nærværende reviderede udgave af anbringelsesgrundlaget er udarbejdet indenfor rammerne af lov om social service; herunder anbringelsesreformen, som trådte i kraft den 1. januar I Vejle Kommune er det ambitionen så vidt muligt at hjælpe og støtte børn og unge i deres eget miljø og med inddragelse af de ressourcer, der er til stede i familien, i det øvrige private netværk og i normalsystemet¹. Anbringelsesgrundlaget er et værktøj, der på det overordnede plan beskriver det kommunale serviceniveau på anbringelsesområdet, samtidig med at det fungerer som et styringsredskab for den enkelte familierådgiver. Der er ikke tale om en facitliste, men om en vejledning til familierådgiverne i forbindelse med overvejelser om anbringelser af børn og unge uden for hjemmet. Endvi- ¹ Ordet normalsystemet dækker i denne forbindelse og i det følgende over skolen, daginstitutionen, sundhedsplejen m.fl. 3

4 Forudsætninger En række forudsætninger skal være til stede, for at anbringelsesgrundlaget, som er formuleret med baggrund i Vejle Kommunes børne- og familiesyn, kan virke efter hensigten: Politisk opbakning Først og fremmest er det afgørende, at der er en konsekvent og synlig politisk opbakning til stede, således at den enkelte familierådgiver kan være sikker på, at han/hun er på sikker grund, når der administreres efter anbringelsesgrundlaget. I visse tilfælde vil en stram praksis uvægerligt medføre reaktioner fra borgere og samarbejdspartnere. Rummelighed i normalsystemet Anbringelsespolitikken kan ikke stå alene. Dens succes er helt afhængig af en betydelig rummelighed i normalsystemerne. I den sammenhæng er ikke mindst den rummelige skole en afgørende faktor, som bør have stor opmærksomhed. Der bør være fokus på, hvilke politiske og administrative tiltag, der løbende kan øge skolens rummelighed, således at skoleproblemer i sig selv ikke bliver anledning til en anbringelse. Tværfagligt samarbejde Familieafdelingens opgave er at hjælpe og støtte de mest udsatte og truede børn og deres familier. Afdelingen er således ikke som udgangspunkt en forebyggelsesafdeling. Det forebyggende arbejde kan og skal derfor kun finde sted i et samarbejde med andre afdelinger og forvaltninger. Den overordnede tværfaglige gruppe og ikke mindst de enkelte tværsgrupper, hvor Familierådgivningen er repræsenteret, udgør en hensigtsmæssig ramme om dette arbejde, hvor intentionen er i fællesskab at tackle problemerne, inden de vokser sig store, og før barnet eller familien bliver til en sag i Familierådgivningen. Kendskab til anbringelsesgrundlaget Det er afgørende, at anbringelsesgrundlaget er kendt og anerkendt blandt de nærmeste samarbejdspartnere (skoler, daginstitutioner, PPR og sundhedsplejen). Det er derfor en løbende proces at orientere om anbringelsesgrundlaget. Dagligt samarbejde Udover de formaliserede samarbejdsstrukturer skal vigtigheden af et løbende fleksibelt samarbejde mellem Familierådgivningens sagsbehandlere og kolleger i andre forvaltninger og afdelinger betones. Kvalitet i sagsbehandlingen Velkvalificerede familierådgivere er en afgørende forudsætning, hvis en stram styring af anbringelsesområdet skal lykkes, idet det kræver stor ekspertise at finde andre veje i samarbejde med den enkelte familie og øv- 4

5 rige samarbejdspartnere. Tilstrækkelige personaleressourcer samt løbende efteruddannelse og supervision bør derfor fortsat have høj prioritet. Kvalificerede dagbehandlingstilbud En passende vifte af gode og velkoordinerede dagbehandlingstilbud er ligeledes af afgørende betydning. Der skal til stadighed være fokus på udvikling af nye tilbud og videreudvikling af de eksisterende, således at udbuddet bedst muligt matcher behovet. Klare kompetenceforhold Den enkelte familierådgivers handlekompetence skal være veldefineret. Kompetencen til at iværksætte anbringelser skal ligge hos afdelingsslederen, men herudover skal den enkelte rådgiver have størst mulig kompetence. Kun herved fastholdes ansvarligheden og muligheden for at nå det fælles mål. Budgetopfølgning Anbringelsesgrundlaget skal give anvisninger på hvilke børn og unge, der kan anbringes, men antallet af børn og unge, der falder indenfor rammerne, vil variere over tid. En tæt og præcis budgetopfølgning skal derfor sikre, at der hele tiden er overblik over, hvorvidt den vedtagne anbringelsespraksis kan gennemføres indenfor den afsatte budgetramme. 5

6 Grundholdninger Anbringelsesgrundlaget er baseret på en række grundholdninger, som er konkretiseret i beskrivelserne af hvilke børn, der kan og ikke kan anbringes. Grundholdningerne er: Der vil altid være børn og unge, der skal anbringes, hvis kommunen skal leve op til sin forpligtelse til at sikre børn og unges udvikling og trivsel. En anbringelse er altid en meget dramatisk indgriben i en families liv og er således principielt sidste udvej. Anbringelser kan være vanskelige at bringe til ophør, når de først er etableret. Når et barn er anbragt, arbejder vi med mindre der er tale om en permanent anbringelse (se side 18) altid med en hjemgivelse for øje, idet vi er bevidste om, at en hjemgivelse er en lige så vanskelig og sårbar proces som en anbringelse og derfor skal være genstand for samme omhu. Et barn anbringes ikke alene pga. vanskelige hjemlige forhold, som det for andre kan være vanskeligt at være vidne til. Familierådgivningen skal derfor kunne rumme et betydeligt pres fra omgivelserne i sine bestræbelser på at søge en løsning, der ikke er baseret på anbringelse. Der skal være en begrundet formodning om, at målet med anbringelsen rent faktisk kan nås. Hvis ikke det er tilfældet, skal der findes alternative løsninger, som typisk vil forudsætte, at normalsystemet fortsat vil skulle rumme barnet. I undersøgelsesarbejdet (Lov om social service 50) er vi grundlæggende optaget af at afdække og aktivere de ressourcer i barnets familie og øvrige netværk, der kan fremme en løsning, hvor anbringelse undgås. Lov om social service giver ikke adgang til at anbringe et barn udenfor hjemmet, fordi hensynet til omgivelserne taler for det. Loven taler om hjælpeforanstaltninger overfor børn og unge ikke om beskyttelse af det omgivende samfund. Anbringelser ophører som udgangspunkt ved det fyldte 18. år. Lov om social service 76 stk. 3 giver imidlertid mulighed for efter konkret vurdering at forlænge en anbringelse til det fyldte 23. år. Drøftelse af en forlængelse indledes senest ½ år før den unge fylder 18. Beslutning om forlængelse kan kun træffes af afdelingslederen. 6

7 Disse grundholdninger betyder i praksis, at børn og unge kan anbringes, når: Der ikke findes mindre indgribende, formålstjenlige indsatser, der kan afhjælpe barnets mistrivsel. Forældrene ønsker barnet anbragt og ikke vil medvirke til ambulante, forebyggende indsatser (primært gældende for børn under 15 år). Forældrene p.g.a. sygdom eller dødsfald er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. De kan profitere af ambulant behandling. Der er mulighed for at etablere privat familiepleje. Der ikke kan opnås samtykke til anbringelse, og der ikke er grundlag for anvendelse af tvang. Vi vil som hovedregel ikke anbringe: De årige med mindre formålet med anbringelsen skønnes at kunne opnås inden det fyldte 18. år. Disse unge vil få et alternativt tilbud. Barnet er kommet hertil som uledsaget flygtningebarn. Der er grundlag for anbringelse uden samtykke, jf. Lov om social service 42. Søskendeflokke, hvor familiens primære problem er at få skabt struktur i hjemmet, og hvor det i samarbejde med forældrene er muligt at etablere dag- eller døgndækning i hjemmet. Endvidere betyder grundholdningerne, at børn og unge ikke skal anbringes, når: De er vurderet til at være normalt fungerende, men midlertidigt har nedsat trivsel. De kan tilgodeses ved hjælp af indsatser fra netværket, normalsystemet samt forebyggende hjælpeforanstaltninger. De udelukkende har et undervisningsbehov. 7

8 Økonomisk flesibilitet En fortsat stram praksis på anbringelsesområdet vil til stadighed kunne mærkes på andre områder i Familieafdelingen. Anbringelser og dagbehandling fungerer som forbundne kar, og der må således forventes et øget pres på dagbehandlingen. Tilsvarende må det forudses, at der vil blive behov for opkvalificering af medarbejderne i form af efteruddannelse m.v. Det er derfor afgørende, at der er størst mulig frihed til at anvende ressourcerne, der hvor behovene viser sig. Herved kan det sikres, at der fortsat vil være kvalificerede tilbud til de familier, der har behov derfor. 8

9 De lovgivningsmæssige rammer for anbringelse 46 i Lov om social service er en formålsparagraf for den særlige støtte til børn og unge. Der lægges særlig vægt på, at støtten til barnet ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø og i samarbejde med familien. I 46 stk. 5 understreges det i overensstemmelse med principperne i FN s konvention om børns rettigheder at støtten skal ydes ud fra barnets eller den unges bedste herunder at der lægges vægt på at give barnet en stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten. Hensynet til barnet skal således veje tungest, såfremt der er konflikt mellem forældrenes interesser og barnets bedste. I 50 hedder det, at såfremt det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder p.g.a. nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, skal kommunen sørge for, at barnets eller den unges forhold undersøges. Der lægges vægt på, at undersøgelsen baseres på en tværfaglig indsats, at der er fokus på familiens egne ressourcer, og at undersøgelsen ikke er mere omfattende, end formålet tilsiger. Når undersøgelsen er tilendebragt, kan kommunen træffe afgørelse om at iværksætte en eller flere foranstaltninger jf. Lov om social service 52 stk. 1. Forudsætningen er, dels at forældrene giver tilsagn, dels at foranstaltningen anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Endelig understreges det, at der blandt foranstaltningerne skal vælges den eller de mindst indgribende, formålstjenlige foranstaltninger. Den lovgivningsmæssige hjemmel til anbringelse findes i Lov om social service 58 stk. 3 nr. 8. For at kunne opnå formålet med anbringelsen, kan det være nødvendigt at kombinere anbringelsen med andre foranstaltninger for familien. I 140 fastslås kommunens pligt til at udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet. Handleplanen skal sikre, at der er klarhed og enighed om formålet med anbringelsen, ligesom den skal sikre målrettede og systematiske overvejelser og indsatser til fremme af formålet med anbringelsen. 9

10 Om døgnanbringelser Som tidligere nævnt betragter Vejle Kommune en døgnanbringelse som et særdeles voldsomt indgreb i et barns og en families liv. Derfor bør det kun finde anvendelse, når det absolut ikke er muligt at pege på en mindre indgribende, formålstjenlig indsats. I den sammenhæng foretages der en kvalificeret faglig helhedsvurdering af vanskeligheder og ressourcer hos barnet/den unge i familien og i det private og det offentlige netværk. af, hvorvidt der er væsentlige forhold, der taler for en forlængelse. Kompetencen til at beslutte anbringelser og forlængelser ligger hos lederen af Familierådgivningen. Erfaringen har vist, at mange børn, trods vanskelige opvækstvilkår, klarer sig lige så godt som deres jævnaldrende. Derfor kan vanskelige opvækstvilkår aldrig i sig selv være anbringelsesårsag. Det skal altid være en konkret vurdering af det enkelte barns forudsætninger og behov, der lægges til grund for valget af indsats. Under anbringelsen foretages der løbende opfølgning med henblik på at sikre, at formålet med anbringelsen forfølges systematisk. I forbindelse hermed overvejes mulighederne for en hjemgivelse. For at tilgodese barnets behov for kontinuitet i opvæksten og stabil og god voksenstøtte er der i lovgivningen åbnet mulighed for, at en døgnanbringelse kan forlænges til det 23. år, ligesom der kan etableres efterværn og andre former for støtte. Udgangspunktet i Vejle Kommune er, at anbringelserne ophører ved det fyldte 18. år. Ca. ½ år forinden foretages der en faglig vurdering 10

11 Familieafdelingens målgruppe I Vejle Kommune arbejdes der med en opdeling i 5 kategorier, som anvendes til at vurdere indsatsbehovet for det enkelte barn. Disse kategorier er: Børn i optimal udvikling / almindelige børn med almindelige problemer. Børn med midlertidigt behov for støtte. Børn med specifikke behov for særlig støtte. Børn med væsentlige behov for særlig støtte. Børn i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling². Familieafdelingens kernemålgruppe er børn og unge fra de to sidstnævnte kategorier. Inden for disse kategorier kommer afdelingen i kontakt med en lang række familier med vidt forskellige vanskeligheder. Langt de fleste af disse familier er det muligt at hjælpe med råd og vejledning eller dagbehandling. En mindre del er imidlertid så belastede og marginaliserede, at en anbringelse vil indgå i overvejelserne. I enkelte tilfælde gælder dette for børn med væsentlige behov for særlig støtte og i alle tilfælde for børn i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling. Det betyder, at børnene typisk vil være karakteriseret ved udviklingsproblemer på det motoriske, emotionelle, sproglige, intellektuelle og sociale felt. Herudover kan der hos forældrene være tale om fysisk eller psykisk sygdom, misbrug af alkohol eller stoffer, kriminalitet, dårlig begavelse, posttraumatisk stress eller asocial levevis; alt sammen forhold, der begrænser forældrekompetencen. Endeligt kan der hos familiens netværk også være problemer, som forværrer barnets situation. Når et barn har væsentlige behov for særlig støtte eller er i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling, er det oftest resultatet af et uheldigt samspil mellem barnet selv, familien og familiens netværk. ²Opdelingen er inspireret af Per Schultz Jørgensens begrebsopdeling børn i risikozonen, om børn der i større eller mindre grad mistrives i dagligdagen. Per Schultz Jørgensen inddeler børn i risikozonen i følgende undergrupper: Børn med specifikke behov, børn med væsentlige behov og børn i åbenbar risiko. Arbejdet er endvidere inspireret af psykolog Else Christensens begreb trængte familier, som er karakteriseret ved at bestå af to generationer, hvor voksengenerationen ikke har tilstrækkelige ressourcer, kræfter og overskud til at sikre børnegenerationen opvækstvilkår, der i rimelig grad sikrer børnenes fysiske og psykiske sundhed 11

12 Beslutningen om en anbringelse beror altså på en vurdering af barnet, familien og netværket. Barnets karakteristika er således ikke i sig selv tilstrækkelige til at kunne afgøre, om et barn kan eller skal anbringes. Et eksempel: Et barn med svære personlige og sociale vanskeligheder, som har ressourcestærke forældre med et stærkt netværk, vil kunne karakteriseres som tilhørende gruppen af børn med væsentlig behov for særlig støtte. Dette barn vil muligvis modtage støtte i dagtilbud og skole og ellers fungere i hjemmet pga. familiens ressourcer og netværkets karakteristika. Et andet barn med lignende svære personlige og sociale vanskeligheder, som har forældre, der er i krise, måske er midt i en skilsmisse eller har andre vanskeligheder, og som måske ikke har et støttende netværk, vil også være karakteriseret som tilhørende gruppen af børn med væsentlig behov for særlig støtte, men dette barn vil modsat barnet i det første eksempel muligvis have behov for en anbringelse uden for hjemmet i en kortere eller længere periode pga. familiens og netværkets begrænsede ressourcer. 12

13 Selve anbringelsen Når der er truffet beslutning om en anbringelse, skal følgende defineres i handleplanen jf. Lov om social service 140 med henblik på at sikre den bedst mulige anbringelse : Formålet med anbringelsen. Den primære anbringelsesårsag. Anbringelsens forventede varighed. Særlige forhold vedr. barnets pleje, behandling, uddannelse m.v. Foranstaltninger til støtte for familien. Den lovpligtige handleplan skal indeholde konkrete mål og indsatser til fremme af formålet med anbringelsen. Den primære anbringelsesårsag I Vejle Kommune er vi mere optaget af barnets/den unges pædagogiske og behandlingsmæssige behov end af den bagvedliggende diagnose. Ikke desto mindre er der behov for at fastlægge den primære anbringelsesårsag. Som tidligere nævnt træffes beslutning om en anbringelse ud fra en vurdering af barnets, familiens og netværkets karakteristika. Disse karakteristika beskrives i tabelerne på de næste sider. Opfølgning. I det følgende gives en kort uddybning af disse 6 elementer. Formålet med anbringelsen Det realistiske mål med anbringelsen skal fastlægges, således at det er muligt at vurdere, hvornår det er indfriet, så der skal ske en hjemgivelse. Anbringelsesårsagen og barnets primære behov for støtte/behandling skal være udslagsgivende for formuleringen af målet med anbringelsen. 13

14 Tabel 1: Oversigt over eksempler på barnets karakteristika Målgrupper Eksempler på barnets karakteristika: Børn med væsentlige behov for særlig støtte. Børn i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling. Ikke alderssvarende udvikling (socialt, følelsesmæssigt og indlæringsmæssigt). Fremtræden som en lille voksen. Fysisk mistrivsel / gentagne infektioner. Seksualiseret adfærd. Mangelfuld evne til at lege. Tvangspræget adfærd. Traumer. Kriminalitet. Selvskadende adfærd. Social isolation. Handicap og udadreagerende adfærd. Udviklingshæmning med svære følgesygdomme. Muskelsvind (kørestolsbruger). Autisme-spektrum-forstyrrelser i svær grad. Ikke alderssvarende udvikling (socialt, følelsesmæssigt og indlæringsmæssigt). Offer for fysisk eller psykisk vold. Offer for gentagne gange at blive efterladt alene. Svær grad af mistrivsel / understimulering. Svære personlige og sociale vanskeligheder. Kontaktsvaghed med dårlig social og kulturel integration til følge. Destruktiv adfærd, herunder vold og massiv mobning af andre. Selvmordstanker og selvmordsforsøg. Ophørt skolegang (i utide). 14

15 Tabel 1: Oversigt over eksempler på barnets karakteristika Målgrupper Eksempler på barnets karakteristika: Børn i åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling. Alvorlige traumer. Psykisk lidelse. Offer for incest / krænkelser. Misbrug. Kriminalitet. Psykisk lidelse. Offer for incest / krænkelser. Misbrug. Kriminalitet. Svær spastisk lammelse (kørestolsbruger). Svær hjerneskade kombineret med bevægelseshandicap mv. Handicap evt. med psykiatrisk lidelse og en meget udadreagerende adfærd. Udviklingshæmning i kombination med svær psykiatrisk lidelse. Handicap med massivt pleje behov (somatisk) og evt. behov for overvågning. Det er også af stor betydning, hvilke karakteristika der kendetegner barnets omgivelser. Dette gælder særligt for forældre og netværket. Både forældre og netværket kan, ligesom barnet, beskrives ud fra nogle karakteristika, som har betydning for en beslutning om anbringelse. 15

16 Tabel 2: Oversigt over eksempler på familiens ressourcer Grupper Eksempler på familiens ressourcer Forældrene er/har: Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Velfungerende. Gode kompetencer i forhold til løsning af daglige problemer. Gode kompetencer i forhold til løsning af særlige problemer. Usikkerhed (træt, meget ung mor, ældre førstegangsfødende, enlig mor / far uden kræfter). Mangelfulde danskkundskaber (møde med dansk kultur, institution / skole). Periodevis travle / ikke nærværende forældre. Periodevis lettere misbrug. Forbigående psykosomatisk / psykisk sygdom. Arbejdsløshed, hvor dette forvaltes problematisk. Umodenhed. Afhængighed af alkohol / medicin / spil mv. Krise, skilsmisse. Dødsfald eller alvorlig sygdom, der ikke håndteres konstruktivt. Dårlig begavelse. Vanskeligheder med at yde omsorg pga. egen psykiske eller somatiske sygdom herunder misbrug og længerevarende indlæggelse. Mangel på empati og evne til at tilsidesætte egne behov. Fravær af forpligtende omsorgsevne. Alvorlige traumer (f.eks. krigstraumer). Mangel på social kompetence (empati, refleksion, fleksibilitet og evne til dialog). Familiekonflikter igennem generationer ( den sociale arv ). 16

17 Tabel 2: Oversigt over eksempler på familiens ressourcer Grupper Eksempler på familiens ressourcer Forældrene er/har: Gruppe 3 Autoritært eller distanceret forældreskab ofte med anvendelse af fysisk og psykisk vold i opdragelsen. Dårligt eller intet netværk (familien er et lukket system med egen logik, struktur og normsæt). Fravær af omsorgspersoner (eks. bedsteforældre). Misbrug. Svær kriminalitet / vold. Tabel 3: Oversigt over karakteristika for familiens netværk Grupper Eksempler på familiens ressourcer Familiens netværk er: Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Velfungerende. Hjælpsomt og betydningsfuldt. Nærmeste familie og venner støtter familien eller barnet i vanskelige perioder. Sparsomt eller ressourcefattigt netværk. Kun delvist i stand til at kompensere for mangelfuld forældrekompetence. Problemskabende eller problemfornægtende. Fraværende. 17

18 Anbringelsens forventede varighed Af hensyn til barnet, familien og anbringelsesstedet sættes der altid en forventet slutdato for anbringelsen. Denne dato angives i handleplanen. I forbindelse med revision af handleplanen kan slutdatoen fremrykkes eller udskydes. Når målet med anbringelsen er opnået, skal barnet hjemgives. Vi skelner mellem tre kategorier af anbringelser: Kortvarige anbringelser dvs. under 2 år. Langvarige anbringelser dvs. over 2 år. Permanente anbringelser dvs. anbringelser, der formodes at vare til barnets 18. år. Vedr. kortvarige anbringelser Her vil typisk være tale om anbringelser, hvor forældrene følelsesmæssigt har accepteret nødvendigheden af anbringelsen, og hvor de er motiverede for at indgå i et samarbejde om de forhold hos sig selv eller hos barnet, der har nødvendiggjort anbringelsen. I forbindelse med denne type anbringelser er en parallel indsats rettet mod forældrene (iværksat af Familieafdelingen og/ eller andre instanser) af afgørende betydning. Vedr. langvarige anbringelser Her vil typisk være tale om svært behandlingskrævende børn og unge, hvor indsatsen må formodes at ville strække sig over flere år. Der vil endvidere ofte ses man- gelfuld erkendelse, forandringsevne og samarbejdsvilje hos forældrene. Vedr. permanente anbringelser Her vil der være tale om anbringelser, hvor der er en sikker formodning om, at forældrene p.g.a. psykisk sygdom eller stærkt afvigende levevis aldrig vil blive i stand til at få barnet hjem. Der kan ligeledes være tale om forældre/ barnrelationer, der reelt er afbrudt. Særlige forhold vedr. barnets pleje, behandling, uddannelse m.v. Med henblik på at sikre en målrettet indsats under anbringelsen udarbejder Familierådgivningen en indsatsbeskrivelse, der med udgangspunkt i den primære anbringelsesårsag indkredser hvilken type indsats, der først og fremmest er behov for. Indsatsbeskrivelsen er en støtte til familierådgiveren med henblik på at sikre, at det bedst mulige anbringelsessted vælges, samt at stedet får det bedst tænkelige udgangspunkt for sit arbejde. Foranstaltninger til støtte for forældrene Når der sættes mål for barnets anbringelse, skal der samtidig sættes mål for arbejdet med familien. I den forbindelse kræves et tæt samarbejde med andre instanser (f.eks. Jobcentret, Voksenafdelingen m.fl) og en effektiv planlægning og koordinering i forhold til Familieafdelingens egne dagtilbud. 18

19 Opfølgning Lov om social service fastsætter minimumskrav til opfølgning af handleplanen. Det fremgår, at der skal ske opfølgning senest 3 måneder efter anbringelsens iværksættelse og herefter med maksimalt 12 måneders interval. I anbringelser, der er karakteriseret som permanente, vil ovenstående være niveauet for opfølgning. Hjemgivelse Barnet eller den unge hjemgives, når formålet med anbringelsen er opnået. Barnet eller den unge hjemgives, hvis forældrene tilbagekalder deres samtykke til en frivillig anbringelse. I disse tilfælde overvejes det, hvorvidt der er brug for at anvende bestemmelserne i 60a, således at hjemgivelsen kan ske så hensigtsmæssigt som muligt. Det vil ligeledes være niveauet i de langvarige anbringelser, med mindre særlige forhold taler for en periodevis hyppigere opfølgning. I de kortvarige anbringelser tilstræbes en mere intensiv løbende opfølgning med henblik på at sikre, at en hjemgivelse kan iværksættes, så snart formålet med anbringelsen er nået. Hvis formålet med anbringelsen ikke kan opnås, hjemgives barnet eller den unge, uanset om der er tale om frivillig eller tvangsmæssig anbringelse. Forinden en hjemgivelse overvejes det dog, hvorvidt en flytning til et andet anbringelsessted kunne være en god løsning. 19

20 Børne- & Ungeforvaltningen Vejle Kommune, Kommunikation