STUD1JRDN ING for. iologi. Molekylærbiologi D.SCI ENT JIVERSITET

Transkript

1 -. STUD1JRDN ING for iologi og Molekylærbiologi D.SCI ENT JIVERSITET

2 Denne studieordning udstedes i henhold tit bekendtgørelse nr at 16. december 2013 om bachetor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (UddannelsesbekendtgøreLsen) med senere ændringer og Fætlesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 TiteL 1.6 Stud ienævn 1.7 CensorkorpstiLknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddanne[sens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. GenereLle bestemmelser 6.1 TiLmeLding/frameLding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 FagLige udvælgelseskritenier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 KLageadgang 8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bachetoruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.scient. i Miljøbiologi og Molekylærbiologi er en tværfaglig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf MiljøbioLogi udgør fag i og Molekylærbiologi udgør fag FormåL Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Miljøbiologi og Molekylærbiologi er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for [væsentlige emneområder i miljøbiologi og molekylærbiologi. Teoretiske og praktiske færdigheder tit løsning af problemstillinger under anvendelse af begreber, ræsonnementer og metoder, der er karakteristiske for fagene, samt kvalifikationer til præsentation af resultater på et videnskabeligt niveau. Gennem det problemorienterede projektarbejde vil den studerende opnå kompetencer til selvstændigt at kunne anvende sine faglige kvalifikationer i komplekse sammenhænge. De studerendes projektarbejde åbner herudover mulighed for at udvikle indsigter i fagenes historiske, kulturelle og teknologiske udvikling samt anvende og udvikle miljøbiologiske og molekylærbiologiske modeller og metoder og kritisk diskutere deres gyldighed. Kandidatuddannelsen giver derved dimittenden kompetencer tit selvstændigt og i samarbejde med andre at varetage akademiske erhvervsfunktioner inden for begge fag. Kandidatuddannelsen er målrettet erhvervsfunktioner, hvor fagene kan bringes i samspil i anvendetsesmæssige, videnskabelige og uddannelsesmæssige sammenhænge. med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for i offentlige eller private forsknings- eller kontroltaboratorier, f.eks. i sundhedssektoren, i miljøkontrol, i den bioteknologiske industri, i uddannetsessektoren eller i konsulentvirksomheder indenfor f. eks. miljøkontrot. Kombinationskandidatuddannelsen skat endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke ru dda n n else. Uddannelsen udbydes på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i Mitjøbiologi og Molekylærbiotogi giver den studerende følgende kompetencer: : Om cellebiologi og -fysiologi, molekylær genetik, biokemi, gen-og proteinteknologi og bioinformatik om biologiske systemer på alle niveauer (fra subcellulær til økosystemer), sammenspiltet mellem mikro såvel som makroorganismer og deres omgivelser Om menneskeskabte påvirkninger om biologiske og økologiske systemer, genetiske kontra miljømæssige påvirkninger af organismer samt nærings- og stofkredsløbsprocesser i økosystemer Om vilkår og problemstiltinger knyttet til fagenes traditioner Om videregående metoder og fremgangsmåder i forskningen inden for udvalgte områder i fagene Om nye videnskabelige landvindinger inden for udvalgte områder i begge fag Om hvad der konstituerer miljøbiologi og molekylærbiologi som fag mht. vidensområder, erkendelsesformer, fokuspunkter og udvikling Om begrebsverdener, tankegange, ræsonnementer og repræsentations- og anskuelsesmåder der er karakteristiske for fagene. : I at analysere, formulere og diskutere problemstillinger indenfor miljøbiologi og molekylærbiotogi (særligt biokemi, genetik, mikrobiotogi, økotoksikologi, populations- og systemøkologi, biologisk ressourceforvaltning) i videnskabelig terminologi I at afgrænse og definere problemstillinger indenfor fagene samt opstille testbare/bevisbare hypoteser på videnskabeligt grundlag 3

4 I at udvælge, gennemføre og evaluere eksperimentelle undersøgelser eller simuleringer I at sammenfatte og vurdere videnskabelig litteratur herunder empirisk materiale og modeller at udarbejde og præsentere forskrifter, redegørelser og vejledninger efter professionelle standarder I at bidrage med central miljø- og molekylærbiologiskviden til samarbejdsprojekter at tværfaglig karakter Kom petencer: til at identificere, formalisere, analysere, vurdere og løse videnskabelige problemstillinger med baggrund miljøbiologi og molekytærbiologi selvstændigt eller i samarbejde med andre tit at forstå, forfine, udvikle, udføre og vurdere eksperimentelle undersøgelser, simuleringer, ræsonnementer eller beviser til at forstå, opstille, anvende og vurdere kvalitative og/eller kvantitative modeller i fagene tit at forholde sig reflekterende og perspektiverende til måder fagene anvendes på til at tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering inden for særlige områder at fagene til at formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt som mundtligt 1.3 Hovedområdetitknytning Uddannelsen hører under det naturvidenskabelige hovedområde. Uddannetseselementerne for Molekytærbiologi hører under det naturvidenskabelige hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.scient. i 120 ECTS. Miljøbiologi og Molekylærbiotogi er en 2-årig uddannelse normeret til 1.5 Titel cand.scient. i Miljebiologi og Molekylærbiotogi Master of Science (MSc) in Environmental Biotogy and Molecular Biology 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for biologi. Uddannelseselementer for Molekylærbiologi hører under censorkorpset for biologi. 2. Adgangs krav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat at universitetet, godkende, at beståede uddannetseselementer, jf. uddannelsesbekendtgøretsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelsesetementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannetseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgerelsen. 4

5 Ansøgere har pligt til at søge ment for evt. tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 23 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelsesetementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender RoskiLde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer feks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplanisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforleb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb. Det projektonienterede praktikforlob, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 1. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforlob. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende 5

6 monitoring videregående skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 30 ECTS FAG1 FAGI.. FAG2 FAG2 5ECTS IOECTS 5ECTS IOECTS FAG 2 3OECTS 3OECTS 4.2 Anbefalet stuclieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Den studerende kan vælge enten at skrive to 1 projekter, et i Miljøbiologi og et i Molekylærbiologi samt et 30 ECTS tværfagligt speciale, eller at skrive et 60 ECTS integreret eksperimentelt speciale Rækkefølgen af uddannelseselementerne afhænger af om den studerende starter om efteråret eller om foråret og at valget at 30 eller 60 ECTS speciale. Ved start om foråret, med 30 ECTS speciale, vil projekter i de to fag indgå sammen med kurser fra de respektive fag, udbudt på det 2. modul i understående, hvorfor kurserne fra understående modul 1 og 3 vil indgå i ét samlet efterårssemeter ved forårsstart med 30 ECTS speciale. Variant TS: 30 ECTS tværfagligt speciale anbefalet studieforløb modul 1 efterår Miljøbio logi Projekt i Miljøbiologi (1-point) 3 kurser i videregående miljøbiologi (afhængigt af udbud)(3 x ) o Principper og praksis i økotoksikologi (-point) Biologiske ressourcer og production (-point) o Energi- og stofkredsløb I økosystemer (-point) o Populations- og samfundsøkologi analyser (-point) modul 2 forår Miljøbiologi Valgkursus Miljøbiologi o Fordybelse i Miljøbiologi () Laboratory exercises in Ecotoxicology () Feltkurset: Practical Ecology techniques () Molekylærbiologi Kursus i Eksperimentel Bioteknologi (-point) Kursus i Eukaryot Cellebiologi (-point) 6

7 monitoring videregående Valgkursus (-point) Metodekursus i videregående molekylærbiologi eller Udvidet Eukaryot Cellebiologi modul 3 efterår M ole kylæ rb iologi Projekt i Videregående Molekylærbiologi (1-point) Valgkursus () Seminarkursus i videregående molekylærbiotogi Valgkursus i molekylærbiologi () Valgkursus i molekylærbiologi () modul 2 Miljøbiologi og Molekylærbiologi Tværfagligt speciale (30 ECTS) FAG1 1 Speciale 60 ECTS FAG2 1 FAG1 FAG2 1 1 Variant les: 60 ECTS integreret eksperimentelt speciale. Studerende som starter på kandidatuddannelsen i efteråret og som ønsker at skrive 60 ECTS-points specialeprojekt anbefales følgende studieforløb Efterår 1 Mi tjøbio logi 3 kurser i videregående miljøbio[ogi (3 x ) Principper og praksis i økotoksikologi (-point) o Biologiske ressourcer og production (-point) Energi- og stofkredsløb I økosystemer (-point) o Populations- og samfundsøkologi analyser (-point) Molekylærbiologi Kursus i Eksperimentel Bioteknologi (-point) Valgkursus () Seminarkursus i videregående molekylærbiologi Valgkursus i molekylærbiologi () Forår 1 Mi lj øb io logi Valgkursus Miljøbiologi o Fordybelse i Miljøbiologi () Laboratory exercises in Ecotoxicology () FeltKurset: Practical Ecology techniques () Molekylærbiologi Kursus i Eukaryot Cellebiologi (-point) Valgkursus (-point) Metodekursus i videregående i molekylærbiologi Valgkursus i molekylærbiologi (-point) (Udvidet Eukaryot Cellebiologi) Efterår 2 og forår 2 Miljøbiologi og Molekylærbiologi Integreret eksperimentelt speciale (60 ECTS) 7

8 videregående 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give den studerende faglig fordybelse i faget Miljøbiologi med udgangspunkt i flere af fagets kerneområder. Kurserne på det første semester sikrer en systematisk indføring i teorier og begreber inden for væsentlige Miljøbiologiske deldiscipliner. Semestret bygger videre på de adgangsgivende uddannelsers viden, færdigheder og kompetencer i Miljøbiologi og beslægtede fag. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: 3 af 4 kurser (I alt 1-point): o Principper og praksis i økotoksikologi (-point) Biologiske ressourcer og production (-point) o Energi- og stofkredsløb I okosystemer (-point) o Populations- og samfundsøkologi analyser (-point) Fagprojekt i Miljøbiologi (1-point). Eller Projektorienteret praktik (1-point) (Det er dog kun muligt at tage ét praktikforløb under uddannelsen) TiteL Projektorienteret praktikfor[øb (Mitjøbiologi) Praktik forløb 1 Gennem praktikforløbet tilegner den studerende sig viden om miljøbiologis teorier og begreber samt viden om metoder til at beskrive, forstå, analysere, og vurdere relevante miljøbiologiske problemstillinger i praksis. Den studerende opnår dybere indsigt i mødet mellem miljøbiologiens teorier, metoder og begreber sammenholdt med fagområdets praksis. Den studerende opnår praktiske færdigheder til at kunne beskrive, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp Læringsudbytte/. af miljøbiologiske teorier, begreber og metoder. bedømmelseskriterier.. Den studerende tilegner sig færdigheder i at kunne finde, vurdere og anvende relevante metoder til løsning af konkrete problemstillinger. Den studerende opnår praksiserfaring i at kunne formidle viden, planlægge og indgå i dialog med såvel eksperter som samfundsaktører omkring udførelse af konkrete opgaver under inddragelse af miljøbiologisk viden og metode. Kompetence Den studerende opnår praksisrettet kompetence til at kunne indgå i udarbejdelse af løsningsstrategier med udgangspunkt i kritisk anvendelse af miljøbiologiens teorier og metoder. Overordnet indhold Praktikstedet kan være en virksomhed, en offentlig myndighed, en organisation eller lignende, der beskæftiger sig med opgaver, der er relevante for kandidatuddannelsen, og som repræsenterer en mulig erhvervsfunktion. Studienævnet fastsætter nærmere regler for forløbet. Studieleder skal godkende praktikstedet. Den studerende tilrettelægger selv forløbet inden for studieordningens rammer. Forløbet foregår under vejledning på såvel praktiksted som på uddannelsen og afsluttes med udarbejdelse af en praktikrapport. Omfanget af praktikrapporten, basseret på 2400 anslag inkl mellemrum pr. side, 8

9 er på max 30 sider. Praktikrapporten bygges op på samme måde som en traditionel projektrapport, hvor vægtningen at operationaliseringen at teorier og metoder er centrum. Der ud over afsluttes rapporten med en refleksion over læringsudbytte ved praktikforløbet. Praktikprojektet skal indeholde en undersøgelse at en miljøbiologisk problemstilling. Projektarbejdet skal være baseret på empiriske data indsamlet under praktikken og kan være at eksperimentel karakter eller baseret på teltarbejde. Det anbefales at den studerende i praktikrapporten inddrager metoder og teorier fra begge fag, dog med hovedvægt i Miljøbiologi. Ved gruppepraktik forhøjes antallet af sider med 1,5 gang pr. gruppemedlem. Praktikforløb samt vejledning. Praktikken skal minimum udgøre 350 arbejdstimer for at fa tildelt 1-point. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. Prøveform. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor. De(n) studerende eksamirieres med udgangspunkt i hele praktikrapporten. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger de(n) studerende et oplæg af. maks. 7 minutters varighed om et selvvalgt afgrænset tema i relation til praktikforløbet. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse at praktikrapporten og den mundtlige præstation. Hjælpemidler til eksamen Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titel Læringsudbytte!. bedømmelseskriterier. Biologiske ressourcer og produktion (MiLjøbiologi) Valgkursus om forskellige typer at biologiske ressourcer og deres økologiske betingelser. Forståelse for hvilke faktorer der regulerer populationer der anvendes som biologiske ressourcer. Forståelse for hvordan man påvirker og regulerer økologiske betinger i kunstige omgivelser. Den studerende kan anvende og vurdere økologiske teorier og metoder,, med henblik pa at producere, styre og anvende biologiske ressourcer. Den studerende kan anvende og vurdere økologiske teorier og metoder til at designe og styre biologiske produktionssystemer. Kom petencer Den studerende kan indgå i samarbejder og arbejde tværfagligt med sin viden om økologiske betingelser i biologiske produktionssammenhænge, med henblik på at løse konkrete problemstillinger. 9

10 Overordnet indhold. Kurset er teoretisk og praktisk kursus i anvendt økologi i forhold til anvendelsen af biologiske ressourcer. Kursets mål er at integrere elementer af populationsøkologi, fysiologi (ernæring og energitik) og samfundsvidenskab (økonomi, samfundsbehov, mm.) med henblik på at løse anvendelsesorienterede.. problemstiltinger i forhold til brugen, forvaltning og overvagnrng af dyre- og plantepopulationer. Emnerne omfatter populationsdynamik, høst/fangst teori, forvaltning af naturlige (feks. fisk) populationer og planlagt biologiske produktion (feks., akvakultur). Forelæsninger, klasseøvelser og studenteroplæg. røve orm Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Skriftlig hjemmeopgave (caseopgave). De studerende får stillet en konkret caseopgave som skal besvares med en rapport. Omfanget af rapporten er 15 sider, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Energi- og stofkredsiøb I økosystemer (Mi[jøbiologi) Valgkursus Den studerende tilegner sig viden om energi- og stofkredsløb I økosystemer. Den studerende skal særligt have forståelse for organismens rolle heri. Den studerende får kendskab til de væsentligste biogeokemiske kredsløb(c, N, P, S, metaller) Indsigt I regulerende faktorer for energi- og stofkredstøb I økosystemer. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Den studerende kan definere, identificere og analysere de væsentligste stof-kredsløbsprocesser i varierende økosystemer. Den studerende kan vurdere væsentligste stof- og energistrømninger i varierende økosystemer. Kom petencer Den studerende kan rådgive og samarbejde omkring løsning af økologiske problemstillinger, hvor stofkrecislobsprocesser er af afgørende betydning. Overordnet indhold Kurset har til formål at introducere de studerende til principperne for energi- og stofkredsløb i økosystemer, med fokus på biogeokemiske processer, herunder de underliggende fysiske-, kemiske- og biokemiske mekanismer. Vægten lægges særligt på betydningen af organismer i disse processer. Kurset fokuserer på de væsentligste stofkredsløb og processerne, der regulerer strøm og omdannelse af energi og stof i terrestriske og akvatiske økosystemer. De grundlæggende principper i organiskstof- (C), næringsstof- (N, P), svovl- og metalkredsleb gennemgås, med fokus på de biogeokemiske processer og miljøfaktorer der regulerer dem. Forelæsninger, klasseøvelser og studenteroplæg. Mundtlig prøve. Prøveform, Mundtlig eksamen baseret pa trukket spørgsmal. 10

11 videregående Den studerende får 30 min (inklusiv trækning af spørgsmål) til forberedelse. Den studerende starter eksamen med en kort præsentation (max 5. min) af sit eksamensspørgsmål Eksamen forgår som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor. Eksaminationen varer 30 min inkl votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Alle 7-trins-skalaen Intern Titel Populations- og samfundsøkol.ogi (M itjøbio logi) Valgkursus analyser Den studerende lærer kvantitative metoder og teknikker til analyse at økologiske populationer og samfund. Forståelse for betydningen af biodiversitet og biologiske samfundsinteraktioner. Indsigt i økologiske samfunds og populations dynamikker Forståelse for økologisk stabilitet, tærskler og resistens. Læringsudbytte! Kan kvantitativt analysere og matematisk fremstille økologiske bedømmelseskriterier samfunds- og populationer. Samt vurdere relevansen af varierende metoder i forskellige sammenhænge. Kan anvende relevante univariate og statistiske metoder til at analysere populationer og økologiske samfund. Kom petencer Den studerende kan rådgive og samarbejde omkring løsning at økologiske problemstillinger, under inddragelse at tillærte metoder. Den studerende kan beskrive og forklare kvantitative dataanalyser til releva nte tværfaglige arbejdssammenhænge. Kurset omhandler den kvantitative vurdering at populationer og økologiske samfund. Der fokuseres særligt på beskrivelsen at dynamikken og Overordnet indhold artsinteraktioner i økologiske samfund. Den studerende vil lære at vurdere og sammenligne forskellige populationer og økologiske samfund ved hjælp at kvantitative metoder. Forelæsninger, klasse- og computerøvelser. Skriftlig opgave. Den studerende udarbejder på 4 dage en hjemmeopgave baseret på en udleveret case. Prøveform. Opgaven er en analyse af en udvalgt populations eller økologisk samfundscase, hvor anvendelse at teorier(ne) og redskaber(ne) Lært i kurset er et krav. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Opgaven udgør 15 sider, baseret på 2400 anslag, inkl mellemrum pr. side., eksklusiv bi[ag(fx matematiske analyser). 11

12 . Hjælpemidler til eksamen Alle 7-trins-skalaen Ingen Tite[ Fagprojekt (MiI.jøbio[ogi) Projekt 1 Gennem arbejdet med en selvvalgt miljøbiologisk relevant problemstilling opnår den studerende viden om den nyeste internationale forskning på højeste niveau og dennes praktiske anvendelighed i analysen af emnet. Den studerende opnår viden om muligheder og begrænsninger i mitjøbiologiske metoders anvendelighed i analysen at konkrete faglige prob lemstitlinge r. om grundlæggende miljøbiologiske dataindsamlingsmetoder og om hvordan man kan identificere og diskutere analysens datamateriate. Den studerende kan definere og afgrænse en miljøbiologisk problemstilling og opstille videnskabeligt funderede testbare hypoteser Den studerende kan udtrykke sig klart og differentieret under anvendelse at relevante faglige begreber og i overensstemmelse med Læririgsudbytte/ videnskabelige krav og normer. bedommetseskriterier Den studerende kan designe og udføre eksperimenter eller undersøgelser til test af de opstillede hypoteser (i tilfældet eksperimentelt eller feltbaseret projekt), eller gennemføre sammenlignende og/eller tværgående analyser af allerede eksisterende data (i tilfældet teoretisk projekt) til test af de opstillede hypoteser. Den studerende kan kritisk analysere, tolke, og diskutere data i relation til modeller, teorier og data fra litteraturen Kom petencer Til selvstændigt at begrunde og diskutere den valgte fag[itteraturs relevans og værdi i forhold til belysningen af den valgte problemstilling og den valgte case. Til selvstændigt at kunne identificere og diskutere indholdet i analyser eller designs og datamateriale. Kan kritisk analysere, tolke, og diskutere data i relation til modeller, teorier og data fra litteraturen, samt sætte disse ind i et større perspektiv og vurdere eventuelle konsekvenser. De(n) studerende skal igennem arbejdet med projektarbejde omsætte relevante teorier og metoder til analyser inden for fagets forskellige genstands- og praksisfetter. Overordnet indhold. Projektet skal indeholde en undersøgelse af en miljøbiologisk problemstilling. Projektarbejdet skal være baseret pa empiriske data og kan være at eksperimentel karakter eller baseret på feltarbejde. Der opfordres endvidere til at projektet relaterer sig til de særlige faglige tilgange, der er knyttet til kombinationsuddannelsen kombinationsfag. Gruppearbejde, vejledning. Projektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for Prøveform deltagerne i projektet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med 12

13 udgangspunkt i hele projektrapporten og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Som udgangspunkt for eksaminationen fremlægger hvert gruppemedlem et op æg at maks. 5 minutters varighed om et afgrænset tema i relation til projektet. Omfang af projektrapporten, baseret på 2400 anstag (inkl mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Utteraturliste og eventuelle bilag, er følgende: 1 person max 70 normalsider 2 personer max 85 normalsider 3 personer max 100 normalsider 4 personer max 115 normatsider 5 personer og derover max 130 normalsider Projektrapporterne skal forsynes med et resume på enten dansk eller engelsk på mellem 1-2 sider. Resumeet indgår i de maximale sideantal angivet ovenover. Der foretages en individuel bedømmelse at den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse at projektrapporten og den mundtlige præstation. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Prøvens omfang er 30 minutter per studerende inkl. votering. 7-trins-skalaen Ekstern Titel Principper og praksis i økotoksikologi (Miljøbiologi) Valgkursus Den studerende får forståelse for dosis-respons forhold I økotoksikologi Indsigt i hvordan organismer er eksponeret og påvirket at kemikalier i miljøet. Indsigt i hvordan kemiske egenskaber og miljetaktorer er afgørende for påvirkningen af organismer. Læringsudbytte/ i at kunne lave risiko og fare (hazard) vurdering af bedømmelseskriterier kemikalier Den studerende kan detinere og tolke effektkoncentrationer(fx., LC5O, EC5O) Den studerende kan estimere effekter af kemikalske stoffer på populationer af organismer Kom petencer Kan anvende karakteristika og målte egenskaber til at tolke og vurdere risiko af kemikalier på organismer i varierende arbejdssammenhænge. Overordnet indhold Kurset giver viden om, hvorfor og hvordan kemikalier reguleres. Kurset omfatter kvantitativ økotoksikologi, herunder modellering af dosis-effekt / dosis-respons, og indsigt i kemikaliers virkninger på poputations-, økologisk samfunds- og økosystemsniveauer med henblik på at udføre miljørisikovurdering. Karakterisering at kemikalier i henhold til deres fare for organismer præsenteres sammen med de relevante toksikologiske og økologiske teorier. Kurset fokuserer 13

14 . på, hvordan videnskabelige principper anvendes i praksis med henblik på risikovurdering og regulering af kemikalier. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler tit eksamen Et teoretisk og praktisk kursus (forelæsninger og øvelser). Kurset indeholder forelæsninger, panel diskussioner, klasse- og computerøvelser. Skriftlig eksamen. Skriftlig stedprøve med udleveret eksamensspørgsmål og eksamensopgaver der besvares pa 3 timer. Individuel prøve Lommeregner, Dansk-Engelsk ordbog. 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål Semesteret har til formål at udbygge den studerendes viden, færdigheder og kompetencer pà kandidatniveau inden for celtebiotogi, cellefysiologi og eksperimentet molekylærbiotogi. UddannelseseLementer i 2. semester Semesteret omfatter: Obligatorisk kursus i Eksperimentet Bioteknologi (-point) Obligatorisk kursus i Eukaryot Cellebiologi (-point) Vatgkursus (-point), Seminarkursus i videregående motekytærbiologi eller Metodekursus i videregående i molekytærbiotogi eller Udvidet Eukaryot Cellebiologi Projekt i Molekylær cellebiologi (1-point) eller Projektorienteret praktikrapport (1) (Det er dog kun muligt at tage ét praktikfortøb under uddannelsen) Tite[ Undervisningssprog Læri ngsud bytte! bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Eksperimente[ Bioteknologi, Experimenta[ Biotechnology (Mo[eky[ærbiol.ogi) Engelsk Obligatorisk taboratoriekursus om mulighederne for at isotere, karakterisere og modificere gener og genprodukter Indsigt i videnskabelige undersøgelser af geners og proteiners egenskaber og deres anvendelse i bioteknologiske processer Færdighed i selvstændig planlægning og udførelse af eksperimentelt arbejde ud fra standard protokoller Færdighed god praksis for at føre Laboratoriejournaler Færdighed i anvendelse af digitale programmer til analyse af de opnåede data Kompetencer Til ud fra en bunden opgave at planlægge, udføre og analysere eksperimenter under anvendelse af gen- og proteinteknologiske metoder 14

15 Et praktisk kursus DNA og protein teknologi til opnåelse af indsigt i geners og genprodukters funktion og regulering. Introduktion til forskellige metoder der anvendes i nutidig molekylærbiologisk forskning Intensivt laboratoriekursus med introduktions forelæsninger og studenteroplæg til. dagens arbejde. De studerende arbejder i grupper pa 2 (3) personer Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Tilstedeværelse 80%, godkendelse af mundtligt oplæg, godkendelse af laboratoriejournal. Skriftlig prøve i form af aflevering af laboratorierapport. Hver studerende afleverer rapport over en af øvelserne. Ved lodtrækning i slutningen af kurset bestemmes det hvem der afleverer rapport for hvilken at øvelserne. Afleveringen sker 2-4 uger efter kurset afslutning Reeksamen: Ikke godkendt rapport genafleveres senest 2 uger efter resultatets offentliggørelse. Ved længerevarende dokumenteret sygdom kan kurset erstattes at valgkurset Temakursus B. 7-trins-skalaen Intern TiteL Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedemmelseskriterier. Overordnet indhold Prøveform Eukaryot ce[tebiologi, Eu karyotic CeLI. Biotogy (MoLekyLærbio[ogi) Engelsk Obligatorisk kursus Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen om organisation og funktion af kromosomer, membraner og organeller, intracedulær proteinsortering og vesikulær trafik i den eukaryote celle om organisering og regu[ation af processer i og mellem eukaryote celler, herunder celledeling, signaltransduktion og genekspression Indsigt i hvordan eksperimenter har bidraget til nuværende viden om cellu lære mekanismer... Færdighed i at beskrive proteinernes og nukleinsyrernes rolle i.. celledeling, transskription og translation i eukaryote celler Færdighed i at redegøre detaljeret for proteiners funktion i eukaryote celler som f.eks. receptorer, transportproteiner, ionkanaler og strukturelle proteiner Kom petencer Kompetence til at udføre teoretisk gennemgang at den nyeste videnskabelige litteratur inden for eukaryot cellebiologi Kompetence til at formulere nye videnskabelige hypoteser som udgangspunkt for et specialeprojekt inden for eukaryot cellebiologi Teoretisk kursus i eukaryot cellebiologi, der skal give de studerende et bredt kendskab tit dannelse af cellulære kompartments og organeller samt til celtulære reguleringsmekanismer Forelæsninger samt fælles gennemgang af udleverede opgaver Skriftlig stedprøve af tre timers varighed Ikke-programmerbar lommeregner og sprogordbøger 15

16 7-trins-skalaen Ekstern Tt i e [ Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Prøveform Udvidet eukaryot cellebiotogi, Advanced Eukaryotic Cet[ Biology (Moteky[ærbiotogi) Engelsk Valgkursus Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen om organisation og regulering af multicellulære systemer, herunder fosterudvikling, stamceller og nervesystemet om organisation og regulering af processer i og mellem eukaryote celler, herunder cellecyklus, differentiering, mobilitet, apoptose og cancer Indsigt hvordan eksperimenter har bidraget til nuværende viden om specialiserede cetlulære mekanismer Færdighed i at beskrive struktur og funktion af molekyler i den eukaryote celle, som er vigtige for regulering af cellulær vækst og intercellulær interaktion Færdighed i at redegøre detaljeret for proteiners funktion i eukaryote celler som feks. receptorer, morfogener og cytoskelet Kompetencer Kompetence til at udføre teoretisk gennemgang af den nyeste videnskabelige litteratur inden for udvidet eukaryot cellebiologi Kompetence til at formulere nye videnskabelige hypoteser som udgangspunkt for et specialeprojekt inden for eukaryot cellebiologi Teoretisk kursus i udvidet eukaryot cellebiologi, der skal give de studerende kendskab til regulering af cellulær vækst og intercellulær interaktion Forelæsninger samt fælles gennemgang af udleverede opgaver Skriftlig stedprøve af 3 timers varighed Ikke programmerbar lommeregner og sprogordbøger 7-trins-skalaen Intern Tt i e [ Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Projekt i videregående motekytærbiologi, Project in Advanced Motecutar Biotogy (Molekyl.ærbiologi) Projekt 1 Forskningsbaseret viden inden for et udvalgt cellebiologisk fagområde og forståelse af fagområdets placering i det faglige felt Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden i relation til modeller og teorier og data fra den videnskabelige litteratur på området 16

17 i at designe og udføre relevante eksperimenter og/eller analyser af originale data til analyse af en afgrænset, faglig og relevant problemstilling i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med problemstillingen Færdighed i at behandle og tolke egne eksperimentelle data og/eller analyseresultater i relation til modeller og teorier og data fra litteraturen Færdighed i at formidle og diskutere projektets resultater på en klar og overskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer Kom petencer Kompetencer i at igangsætte, styre og gennemføre en videnskabelig undersøgelses- og skriveproces Overordnet indhold Et dybdegående arbejde, der omhandler en celtebiologisk problemstilling belyst under indragetse af metoder fra biokemi, genetik, cellefysiologi, bioinformatik eller matematisk modellering Projektarbejde i grupper på 2-6 studerende. Projektarbejde i grupper på 2-6. studerende. Projektarbejde i grupper pa 2-6 studerende Projektrapporten skat være forsynet med en forside med titel, projektdeltager(e), vejleder(e), uddannelse og semester; en indhoidsfortegnelse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skat være på mellem 20 og 50 normalsider, eksklusive litteraturliste og evt, bilag. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Projektrapporten skal skrives med letlæselig front En rapport, der ikke lever op til disse krav, kan afvises som grundlag for projektprøven. Og der er brugt ét eksamensforsøg. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigetse fra omfangskravet, tildeles 24 timer tit at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afleveres Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve baseret på en projektrapport Prøveform Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved eksamen tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. I prøven indgår individuelle oplæg inden for et af eksaminator udvalgt emne, der meddeles den studerende 3 hverdage inden prøven. Hvert individuelt oplæg inkl, spørgsmål hertil har en varighed på 15 minutter. De individuelle oplæg efterfølges af en samlet eksamination i projektet. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor At der tages udgangspunkt i projektrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele projektrapporten, men også herudover inden for projektmodulets faglige område Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. n er en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Prøvens længde inklusive votering er 30 minutter per studerende 7-trins-skalaen Ekstern Titel Projektorienteret praktikrapport (MoLekytærbiotogi) 17

18 Projektorienteret praktikforløb 1 Forskningsbaseret viden inden for et udvalgt cellebiologisk fagområde og forståelse af fagområdets placering i det faglige felt Identifikation at videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden i relation til modeller og teorier og data både fra den videnskabelige litteratur på området og de erfaringer der tilegnes i praktikken Kendskab til den del af erhvervslivet, hvor der arbejdes med et fagligt genstandsområde der er omfattet at molekylærbiologi i at designe og udføre relevante eksperimenter og/eller analyser at originale data til analyse at en afgrænset, faglig og relevant problemstilling i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med problemstillingen Færdighed i at behand[e og tolke egne eksperimentelle data og/eller Læringsudbytte/ analyseresultater i relation til modeller og teorier og data fra bedømmelseskriterier litteraturen Færdighed i at formidle og diskutere projektets resultater på en klar og overskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer At den studerende kan kritisk reflektere over den praksis der er i en konkret arbejdsplads ud fra de teorier og metoder der arbejdes med i mo lekylærb iologi Kom petencer Kompetencer i at i gangsætte, styre og gennemføre en videnskabelig undersogelses- og skriveproces Den studerende kan efter praktikken deltage aktivt og selvstændigt i løsningen at opgaver i organisationer/virksomheder, hvor fagligheden og kompetencerne fra molekylærbiologi bidrager til at skabe værdi for organisationen/virksomheden Den studerende vil være i stand til at gå i dialog med andre faggrupper om hvordan egen viden og færdigheder kan bidrage til en kvalificeret opgavetøsning Overordnet indhold. Praktikken skal give den studerende mulighed for at afprøve sin faglige profil og kvalificere sine jobmuligheder. Praktiktorløbet skal give den studerende mulighed for at opnå praktiske erfaringer med at arbejde professionelt med. problemstillinger inden for molekylærbiotogiens fagfelt. Den studerende skal udarbejde et praktikprojekt med en molekylærbiologisk problemstilling, der er relevant i forhold til praktikstedet og de opgaver, den studerende har haft Som hovedregel sørger den studerende selv for et praktiksted. Den studerende tildeles en praktikprojektvejleder fra molekylærbiologi. Der afholdes et formøde med vejleder. Vejlederen er behjælpelig med at indgå de nødvendige aftaler med praktikstedet, herunder en skriftlig gensidig praktikaftale mellem vejleder, studerende og praktiksted. Vejlederen skal vurdere, at praktikstedet og de funktioner den studerende skal varetage under praktikken, er at en sådan karakter, at den studerendes læring og kompetenceudvikling sikres. Vejlederen bidrager til, at den studerende etablerer et akademisk fagligt fundament, gennemfører en vidensproduktion i forbindelse med praktikken, og sammenfatter praktikerfaringerne og den etablerede viden i et praktikprojekt. Praktikprojektet har karakter af en almindelig projektrapport, i hvilken der indgår case-baseret viden, hvor casen i dette tilfælde er praktikstedets organisation og/eller de 18

19 opgaver praktikanten tøser. Praktikstedet kan evt, også bidrage tit vejtedningen af den studerende Projektrapporten skat være forsynet med en forside med titel, projektdettager, vejteder, uddannetse og semester; en indholdsfortegnetse, et abstract, samt en litteraturliste. Rapporten skat være på mettem 20 og 50 normatsider, eksktusive titteraturtiste og evt, bilag. Sider forstås her som normatsider à 2400 tegn inktusive mellemrum. Projektrapporter skat skrives med tetlæselig font En rapport, der ikke tever op tit disse krav, kan afvises som grundtag for projektprøven. Studerende der har fået afvist deres projektrapport grundet afvigelse fra omfangskravet har brugt et eksamensforsøg. Den studerende tildeles 24 timer til at tilpasse opgaven til omfangskravet, hvorefter opgaven afteveres Praktikken bedømmes ved en mundtlig prøve baseret på praktikprojektrapporten Prøveform Eksamen indledes med individuett oplæg å 15 minutters varighed fra den studerende på baggrund at på forhånd udteverede spørgsmål, som meddeles 3 hverdage inden prøven. Eksaminationen foregår efter oplægget, som en samtate mellem den studerende, eksaminator og censor Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hete praktikprojektet, herunder især det indgående element at refteksion. At der tages udgangspunkt i praktikprojektet medfører, at der kan stilles spørgsmåt tit hele projektmodutets faglige område n er en samlet bedømmelse af praktikprojektet og den mundttige præstation Gruppeprøve etler individuel prøve Individuel Prøvens tængde inklusive votering er 30 minutter 7-trins-skalaen Ekstern Tt i e, Undervisningssprog Seminarkursus i videregående moiekylærbio[ogi, Seminar course in advanced motecular biol.ogy (MoLekytærbio[ogi) Engetsk Vatgkursus om centrate biokemiske, cellebiologiske etler fysiologiske processer i forskellige organismer Indsigt i forskellige organismers fysiotogiske og reguleringsmæssige respons på ændringer i det ydre etter indre mitjø Læringsudbytte/ i at uddrage retevant viden fra videnskabetige bedømmetseskriterier oversigtsartikler i kritisk analyse af ny videnskabelig original Litteratur, og fortolkning og vurdering at eksperimentelle data og hypoteser indenfor biokemi, fysiologi eller cettebiologi i mundtlig præsentation for medstuderende af videnskabelige hypoteser, resultater og fortolkninger Kom petencer 19

20 Kompetence til at kunne reflektere over de nyeste videnskabelige hypoteser og eksperimenter indenfor kursets faglige område Kompetence til at opstille en relevant problemstilling og formulere en testbar hypotese som udgangspunkt for et eksperimentelt specialeprojekt med tilknytning til biokemi, fysiologi eller cellebiologi Overordnet indhold Kurserne beskæftiger sig med biokemiske, fysiologiske og celtebiologiske respons, mekanismer og tilpasninger Hovedvægt på viden, teori og videnskabelig metode, samt mundtlig formidling Indholdet at det enkelte kursus fremgår af beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Et teoretisk kursus med en blanding af oversigtsfore[æsninger, studenterpræsentationer og holddiskussion af original artikler og med peer feedback på præsentationerne Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse i undervisningen, hvilket indebærer: fremlæggelse og godkendelse af 2-5 mundtlige præsentationer af små opgaver, originalartikler eller reviews samt feedback på medstuderendes fremlæggelser... Omprøve: Godkendelse af skriftlig 48 timers individuel hjemmeopgave 3-5 normalsider med analyse af en originalartikel med redegørelse for arbejdets formål, metoder, resultater og forfatternes fortolkninger og diskussion af resultaterne i forhold til tidligere viden på området Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e Undervisningssprog Metodekursus i videregående mo[eky[ærbiologi, Methods course in advanced mo[ecutar biology (Molekytærbiotogi) Engelsk Valgkursus om udvalgte eksperimentelle eller bioinformatiske metoder indenfor specifikke områder af molekylærbiologien Færdighed i planlægning og udførelse at eksperimentelt eller bioinformatisk arbejde ud fra standard protokoller Færdighed i god praksis for at føre arbejdsjournaler Læringsudbytte/ Færdighed i anvendelse at software til analyse af eksperimentelle data bedømme Ises kriterier Kompetence Kompetence til at læse og forstå den videnskabelige litteratur inden for et molekylærbiologisk specialfelt Kompetence til at udvælge og anvende metoder som led i et eksperimentelt projekt indenfor kursets specifikke faglige område Kompetence til at opstille en relevant problemstilling og formulere en testbar hypotese som udgangspunkt for et eksperimentelt specialeprojekt med tilknytning til kursets faglige område Overordnet indhold skabelige metoder til undersøgelse at udvalgte molekylærbiotogiske problemstillinger Indholdet af det enkelte kursus fremgår at beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> 20

21 monitorerings videregående Forelæsninger, studenterpræsentationer og laboratoriearbejde i det enkelte kursus fremgår at beskrivelsen i <kursus,ruc.dk> Forudsætning for deltagelse Eventuelle forudsætninger for deltagelse i det enkelte kursus fremgår af beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse i undervisningen, hvilket indebærer: tilstedeværelse krav på 80%, fremlæggelse og godkendelse af 2-5 Prøveform. mundtlige oplæg og aflevering og godkendelse at skriftlige rapporter. Ikke godkendte rapporter genafleveres 2 uger efter resultatets offentliggørelse Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bestået/Ikke bestået Ingen semester Det 3. semester består at uddannelsesaktiviter på både Miljøbiologi og Molekylærbiologi. Formål 3. semester har til formål at give den studerende en dybtgående indsigt i den videnskabelige forskning indenfor et eller flere udvalgte områder at molekylærbiologien og viden om eksperimentelle eller bioinformatiske metoder der anvendes i forskningen. Gennem semesteret trænes den studerende i diverse praktiske færdigheder (felt- og [aboratorie baseret) der bruges i forskning og erhvervsfunktioner inden for faget Miljøbio[ogi. Semesteret har ligeledes, via sin valgfrihed det formål, at den studerende kan tilpasse og specialisere sin uddannelse. Uddanne[sese[ementer i 3. semester Semesteret omfatter: Molekylærbiologi: Valgkursus () Seminarkursus i videregående molekylærbio[ogi Valgkursus () Metodekursus i videregående i molekylærbiologi Valgkursus (): Seminarkursus i videregående molekylærbiologi eller Metodekursus i videregående i molekylærbiologi eller Temakursus A eller B Miljøbiologi: Feltkursus: Praktisk økologi teknikker (5 ECIS) Enten:Laboratorieøvelser i økotoksikologi () eller: Laboratorieøvelser i biologiske stressfaktorer (5 ECTS) Valgkursus Miljøbiologi () o Fordybelse i Miljøbiologi () I o Laboratorieøvelser i økotoksikologi () o Laboratorieøvelser i biologiske stressfaktorer () o Principper og praksis i ekotoksikologi () Biologiske ressourcer og production () o Energi- og stofkredsløb økosystemer () o Populatioris- og samfundsøkologi -. analyser () eller kurser på Environmental Risk ER4: Environmental Regulation and History () o ER5: Introduktion to Quantitative Methods in Environmental Risk Assessment () Titel Biologiske ressourcer og produktion (Miljøbiol.ogi) Valgkursus Læringsudbytte/. om forskellige typer at biologiske ressourcer og deres økologiske bedømmelseskriterier betingelser. 21

22 Forståelse for hvilke faktorer der regulerer populationer der anvendes som biologiske ressourcer. Forståelse for hvordan man påvirker og regulerer økologiske betinger i kunstige omgivelser. Den studerende kan anvende og vurdere økologiske teorier og metoder, med henblik på at producere, styre og anvende biologiske ressourcer. Den studerende kan anvende og vurdere økologiske teorier og metoder til at designe og styre biologiske produktionssystemer. Kompetencer Den studerende kan indgå i samarbejder og arbejde tværfagligt med sin viden om økologiske betingelser i biologiske produktionssammenhænge, med henblik på at løse konkrete problemstillinger. Overordnet indhold. Kurset er teoretisk og praktisk kursus i anvendt økologi i forhold til anvendelsen af biologiske ressourcer. Kursets mål er at integrere elementer af populationsøkologi, fysiologi (ernæring og energitik) og samfundsvidenskab (økonomi, samfundsbehov, mm.) med henblik på at løse anvendelsesorienterede. problemstillinger i forhold til brugen, forvaltning og overvagning af dyre- og plantepopulationer. Emnerne omfatter populationsdynamik, høst/fangst teori, forvaltning af naturlige (f.eks. fisk) populationer og planlagt biologiske produktion (f.eks., akvakultur). Forelæsninger, k[asseøvelser og studenteroplæg. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Skriftlig hjemmeopgave (caseopgave). De studerende får stillet en konkret caseopgave som skal besvares med en rapport. Omfanget af rapporten er 15 sider, baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste og eventuelle bilag. Alle 7-trins-skalaen Ingen Titel Energi- og stof kredsløb I økosystemer (Mitjøbiologi) Valgkursus Den studerende tilegner sig viden om energi- og stofkredsløb I økosystemer. Den studerende skal særligt have forståelse for organismens rolle heri. Den studerende får kendskab til de væsentligste biogeokemiske kredslob(c, N, P, 5, metaller) Indsigt I regulerende faktorer for energi- og stofkredsløb I økosystemer. Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Den studerende kan definere, identificere og analysere de væsentligste stof-kredsløbsprocesser i varierende økosystemer. Den studerende kan vurdere væsentligste stof- og energistrømninger i varierende økosystemer. Kompetencer Den studerende kan rådgive og samarbejde omkring løsning af økologiske problemstillinger, hvor stofkredsløbsprocesser er af afgørende betydning. Overordnet indhold 22

23 Kurset har til formål at introducere de studerende tit principperne for energi- og stofkredsløb i økosystemer, med fokus på biogeokemiske processer, herunder de underliggende fysiske-, kemiske- og biokemiske mekanismer. Vægten lægges særligt på betydningen af organismer i disse processer. Kurset fokuserer på de væsentligste stofkredsløb og processerne, der regulerer strøm og omdannelse af energi og stof i terrestriske og akvatiske økosystemer. De grundlæggende principper i organiskstof- (C), næringsstof- (N, P), svovl- og metalkredsløb gennemgås, med fokus på de biogeokemiske processer og miljøfaktorer der regulerer dem. Forelæsninger, klasseøvelser og studenteroplæg. Mundtlig prøve. Mundtlig eksamen baseret på trukket spørgsmål. Prøveform Den studerende får 30 min (inklusiv trækning af spørgsmål) til forberedelse. Den studerende starter eksamen med en kort præsentation (max 5. min) af sit eksamensspørgsmål. Eksamen forgår som en dialog mellem den studerende, eksaminator og censor. Eksaminationen varer 30 min inkl. votering. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Alle 7-trins-skalaen Intern Tte[ I Populations- og samfundsøkotogi videregående anal.yser (MiI.jøbiotogi) Valgkursus Den studerende lærer kvantitative metoder og teknikker til analyse af økologiske populationer og samfund. Forståelse for betydningen af biodiversitet og biologiske samfundsinteraktioner. Indsigt i økologiske samfunds og populations dynamikker Forståelse for økologisk stabilitet, tærskler og resistens. Læringsudbytte/ Kan kvantitativt analysere og matematisk fremstille økologiske bedømmelseskriterier samfunds- og populationer. Samt vurdere relevansen af varierende metoder i forskellige sammenhænge. Kan anvende relevante univariate og statistiske metoder til at analysere populationer og økologiske samfund. Kompetencer Den studerende kan rådgive og samarbejde omkring løsning af økologiske problemstillinger, under inddrage[se af tillærte metoder. Den studerende kan beskrive og forklare kvantitative dataanalyser til relevante tværfaglige arbejdssammenhænge. Overordnet indhold Kurset omhandler den kvantitative vurdering af populationer og økologiske samfund. Der fokuseres særligt på beskrivelsen af dynamikken og artsinteraktioner i økologiske samfund. Den studerende vil lære at vurdere og 23

24 sammenligne forskellige populationer og økologiske samfund ved hjælp af kvantitative metoder. Forelæsninger, klasse- og computerøvelser. Skriftlig opgave. Den studerende udarbejder på 4 dage en hjemmeopgave baseret på en udleveret case. Prøveform Opgaven er en analyse af en udvalgt populations eller økologisk samfundscase, hvor anvendelse af teorier(ne) og redskaber(ne) lært kurset er et krav. Opgaven udgør 15 sider, baseret på 2400 anslag, inkl mellemrum pr. side., eksklusiv bilag(fx matematiske analyser). Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen ndividuel prøve Alle 7-trins-skalaen Ingen Titet Principper og praksis i økotoksikotogi (Mitjøbio[ogi) Valgkursus Den studerende får forståelse for dosis-respons forhold I økotoksikologi Indsigt i hvordan organismer er eksponeret og påvirket af kemikalier i miljøet. Indsigt i hvordan kemiske egenskaber og miljøfaktorer er afgørende for påvirkningen at organismer. Læringsudbytte/ i at kunne lave risiko og fare (hazard) vurdering af bedømmetseskriterier kemikalier Den studerende kan definere og tolke effektkoncentrationer(fx., LC5O, EC5O) Den studerende kan estimere effekter af kemikalske stoffer på populationer af organismer Kom petencer Kan anvende karakteristika og målte egenskaber til at tolke og vurdere risiko af kemikalier på organismer i varierende arbejdssammenhænge. Overordnet indhold. Kurset giver viden om, hvorfor og hvordan kemikalier reguleres. Kurset omfatter kvantitativ okotoksikologi, herunder modeltering af dosis-effekt / dosis-respons, og indsigt i kemikaliers virkninger på populations-, økologisk samfunds- og økosystemsniveauer med henblik på at udføre miljørisikovurdering..... Karakterisering at kemikalier i henhold til deres fare for organismer præsenteres sammen med de relevante toksikologiske og økologiske teorier. Kurset fokuserer på, hvordan videnskabelige principper anvendes i praksis med henblik på risikovurdering og regulering at kemikalier. Et teoretisk og praktisk kursus (forelæsninger og øvelser). Kurset indeholder. forelæsninger, panel diskussioner, klasse- og computerøvelser. Skriftlig eksamen. Skriftlig stedprove med udleveret eksamensspørgsmå[ og Prøveform - eksamensopgaver der besvares pa 3 timer. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Lommeregner, Dansk-Engelsk ordbog. 24

25 . 7-trins-skalaen Ekstern Tite[ Fehkursus: Praktisk økoi.ogi monitorerings teknikker (Miljøbiotogi) Obligatorisk feltkursus Den studerende får viden om anvendelsen af miljøbiologiske teorier og metoders anvendelse i praksis Den studerende får hands-on viden om vurdering at miljøtilstande i naturen (monetering). Læringsudbytte/ Den studerende kan gennemføre eksemplarisk miljøvurdering ved bedømmelseskriterier anvendelse at relevante feltbaserede metoder og teorier. Den studerende kan anvende relevante måleredskaber og feltteknikker, og vurdere appliceringsmuligheder i praksis. Kompetence Den studerende kan omsætte indsamlede målinger og data til konkrete miljøvurderinger og sætte dem i et bredere samfundsperspektiv og indgå i samarbejde om løsning at problemstillinger. Overordnet indhold.. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeeksamen Hjælpemidler til eksamen Feltkurset giver den studerende hands-on erfaring med anvendelse at feltmetoder miljøvurdering og overvagning. Et praksis feltkursus hvor den studerende lærer og anvender udvalgte felt baserede metodikker og teknikker, der anvendes til vurdering og overvågning at. økologisk status og miljøtitstanden at udvalgte akvatiske og terrestriske økosystemer. Mundtlig fremlæggelse at udvalgte resultater samt vurdering at miljøtilstande baseret på indsamlet empiri ved slutningen at kurset. Omprøve udgør et skriftligt arbejde med præsentation at indsamlede resultater på maksimalt 15 sider at 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side. Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titet LaboratorieøveLser i biologiske stressfaktorer (M itjøbio[ogi) Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Valgkursus om relevante og målbare fysiologiske respons parametere for planter og dyr (fx, respiration, totosyntese). Forståelse for hvordan miljø- og økologisk stress påvirker organismers fysiologi. Forstaelse for behovet for kontrollable [aboratorieforhold for økofysiologiske test. Den studerende kan selvstændigt gennemføre kontrollerede økofysiologiske eksperimenter (dyr og planter) Den studerende kan måle og analysere udvalgte fysiologiske respons. 25

26 Kom petencer Den studerende kan tolke og formidle relevante laboratorie resultater til såvel fagfolk som eksperter og vurdere den fysiologiske tilstand af organismer og deres repons på økologiske stressfaktorer. Den studerende kan begå sig i laboratorier og behandle analyseret data. Overordnet indhold Et praksisorienteret laboratoriekursus hvor den studerende undersøger fysiologisk respons (f.eks. respirations- eller fotosynteserate) for udvalgte organismer under kontrollerede miljøbetingelser. Praksisorienteret undervisning i laboratorie, hvor den studerende vil lære og gennemføre relevante målinger til vurdering at den økofysiologiske tilstand af dyr og planter i forhold til miljøstressfaktorer. Mundtlig fremlæggelse, ved kursets afslutning, at udvalgte dele af analyser fortaget under kurset, samt en vedlagt digital kopi (f.eks. PowerPoint slides) af præsentation. Proveform... Omprøve udgør et skriftligt arbejde med præsentation at indsamlede resultater pa maksimalt 15 sider af 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeeksamen Hjælpemidler til eksamen Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Laboratorieøvelser i økotoksi kologi (M itjøbiologi) Læringsudbytte/ bediammelseskriterier Overordnet indhold. VaLgkursus om standardiserede akutte økotoksikologiske test. om relevante akutte og kroniske målepunkter (endpoints) i økotoksikologiske test. Forståelse for behovet for kontrollable laboratorieforhold for økotoksikologiske test. Den studerende kan selvstændigt gennemføre standardiserede økotoksikologiske test. Den studerende kan selvstændigt designe ikke-standardiserede økotoksikologiske test at udvalgte malepunkter (endpoints). Den studerende kan analysere dosis-respons data og estimere effekt konsentrationer (fx., LC5O or EC5O) Den studerende kan arbejde eksemplarisk og indenfor gældende sikkerhedsnormer i økotoksikologiske laboratorier Kom petencer Den studerende kan folke og formidle relevante laboratorie resultater til såvel fagfolk som eksperter og vurdere faren ved det undersøgte kemikalier. Den studerende kan begå sig i laboratorier og behandle kemisk farlige stoffer. Laboratoriekurset giver den studerende hands-on erfaring med standard og.. avancerede labaratoriemetoder som bruges i økotoksikologi. 26

27 Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeeksamen Praksisorienteret undervisning i laboratorie,, hvor den studerende vil lære at gennemføre standardiserede og ikke-standardiserede økotoksikologiske test. Herunder biologiske og analysekemiske målinger som er relevante for testene. Mundtlig fremlæggelse af udvalgte dele af analyser fortaget ved afslutning af kurset, samt en vedlagt digital kopi (feks. PowerPoint slides) af præsentation. Omprøve udgør et skriftligt arbejde med præsentation af indsamlede resultater på maksimalt 15 sider af 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side. Hjælpemidler til eksamen Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel. FordybeLse i Mitjobiologi (Mitjøbiologi) Undervisningssprog Engelsk Kursus Et kursus om et udvalgte miljøbiologisk forskningsområde. De kurser af denne type, som udbydes i det aktuelle semester, fremgår af <kursus.ruc.dk>. baseret på højeste internationale niveau i forhold til det udvalgte forskningsfelt Indsigt i og kritisk refleksion på et videnskabeligt grundlag over det udvalgte områdes teorier, metoder og praksisser, samt identifikation af centrale videnskabelige problemstillinger inden for området. Kendskab til de vigtigste forskningsresultater i det det udvalgte forskningsfelt Den studerende kan kritisk analysere forskningsresultater i det udvalgte Læringsudbytte/ forskningsfelt bedømmelseskriterier Den studerende kan anvende passende Miljøbiologiske teori i analysen af udvalgte forskningsresultater Den studerende kan selvstændigt finde og analyserer relevante forskningsresultater Kompetence Den studerende kan tolke og formidle relevante forsknings resultater til såvel fagfolk som eksperter Den studerende kan gøre status på og formidle et kompliceret forskningsfelt eller emne Den studerende kan diskutere et kompliceret forskningsfelt og tilhørende teorier, metoder, osv, med fageksperter Overordnet indhold. Et kursus der belyser teorier, hovedresultater og metoder i et udvalgte... forskningsfelt Miljøbiologi. Kurset kører som kollokvium hvor lærerne og de studerende mødes og diskuterer teorier, metoder og forskningsresultater i det udvalgte forskningsfelt. Undervisningsform kan omfatte oplæg fra lærer og studerende efter behov og Individuelt mundtlig prøve på baggrund af skriftligt rapport samt et trukket Prøveform, spørgsmal Spørgsmalene trækkes 3 arbejdsdage inden eksamen. 27

28 Skriftlig rapport som analyserer et udvalgt om et selvvalgt case inden fra den forskningsfelt kurset omhandler. Rapporten er maksimal 10 sider af 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side (eksklusiv referenceliste). Rapporten kan skrives alene eller i grupper. Reeksamen udgør et skriftligt arbejde med præsentation af indsamlede resultater sat i relation til relevant teori på maksimalt 15 sider af 2400 anslag inkl, mellemrum pr. side. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel 7-trins-skalaen Intern Tt i e. Undervisningssprog Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Prøveform. Seminarkursus i videregående mo[ekyl.ærbio[ogi, Seminar course in advanced rnotecutar biology (Motekytærbiotogi) Engelsk Valgkursus om centrale biokemiske, cellebiologiske eller fysiologiske processer i forskellige organismer Indsigt i forskellige organismers fysiologiske og reguleringsmæssige respons på ændringer i det ydre eller indre miljø i at uddrage relevant viden fra videnskabelige oversigtsarti kier i kritisk analyse af ny videnskabelig original litteratur, og fortolkning og vurdering af eksperimentelle data og hypoteser indenfor.. biokemi, fysiologi eller cellebiologi i mundtlig præsentation for medstuderende af videnskabelige hypoteser, resultater og fortolkninger Kom petencer Kompetence til at kunne reflektere over de nyeste videnskabelige hypoteser og eksperimenter indenfor kursets faglige område Kompetence til at opstille en relevant problemstilling og formulere en testbar hypotese som udgangspunkt for et eksperimentelt specialeprojekt med tilknytning til biokemi, fysiologi eller cellebiologi Kurserne beskæftiger sig med biokemiske, fysiologiske og cellebiologiske respons, mekanismer og tilpasninger Hovedvægt på viden, teori og videnskabelig metode, samt mundtlig formidling Indholdet af det enkelte kursus fremgår af beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Et teoretisk kursus med en blanding af oversigtsforelæsninger, studenterpræsentationer og holddiskussion af original artikler og med peer feedback på præsentationerne Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse i undervisningen, hvilket indebærer: fremlæggelse og godkendelse af 2-5 mundtlige præsentationer af små.. opgaver, originalartikler eller reviews samt feedback pa medstuderendes fremlæggelser. 28

29 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Omprøve: Godkendelse at skriftlig 48 timers individuel hjemmeopgave 3-5 normalsider med analyse at en originalartikel med redegørelse for arbejdets formål, metoder, resultater og forfatternes fortolkninger og diskussion af resultaterne i forhold til tidligere viden på området Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e Undervisningssprog Metodekursus i videregående molekytærbio[ogi, Methods course in advanced motecular biology (MoLekytærbioLogi) Engelsk Valgkursus om udvalgte eksperimentelle eller bioinformatiske metoder indenfor specifikke områder af motekylærbiologien Færdighed i planlægning og udførelse at eksperimentelt eller bioinformatisk arbejde ud fra standard protokoller Færdighed i god praksis for at føre arbejdsjournaler Læringsudbytte/ Færdighed i anvendelse at software til analyse af eksperimentelle data bedømme lses kriterier Kompetence Kompetence tit at læse og forstå den videnskabelige litteratur inden for et molekytærbiologisk specialfelt Kompetence tit at udvælge og anvende metoder som led i et eksperimentett projekt indenfor kursets specifikke faglige område Kompetence til at opstille en relevant problemstilling og formulere en testbar hypotese som udgangspunkt for et eksperimentelt specialeprojekt med tilknytning tit kursets faglige område Overordnet indhold skabelige metoder til undersøgelse af udvalgte molekylærbiologiske problemstitlinger Indholdet af det enkelte kursus fremgår at beskrivelsen i <kursus.ruc.dk> Forelæsninger, studenterpræsentationer og taboratoriearbejde Forudsætning for deltagelse i det enkelte kursus fremgar at beskrivelsen <kursus.ruc.dk> Eventuelle forudsætninger for deltagelse i det enkelte kursus fremgår at beskrivelsen <kursus.ruc.dk> Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse i undervisningen, hvilket indebærer: tilstedeværelse krav på 80%, fremlæggelse og godkendelse at 2-5 mundtlige oplæg og aflevering og godkendelse af skriftlige rapporter. Ikke godkendte rapporter genafleveres 2 uger efter resultatets offentliggørelse Bestået/Ikke bestået Ingen Tt i e [ Temakursus A - Litteratur review, Theme course A litterature review (Motekylærbiotogi) 29

30 Undervisningssprog Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Prøveform. Engelsk Vaigkursus Indsigt i den nyeste videnskabelige forskning indenfor et afgrænset molekylærbiologisk emne Færdighed i at udføre en dækkende søgning i databaserne for den videnskabelige litteratur indenfor det afgrænsede faglige emne Færdighed i at opsummere og diskutere den nyeste forskningsbaserede., viden, teorier og resultater pa en klar og overskuelig made i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer Kom petencer Kompetence til at afsøge den videnskabelige Litteratur for den relevante teori og eksperimentelle metoder til formuleringen af en problemstilling for specialeprojektet Et litteratur review over et afgrænset molekylærbiologisk emne inden for fysiologi, cetlebiologi, biokemi, genetik eller molekylærbiologiske metoder Selvstudium; individuelt eller i gruppe på 2-4 studerende. 4 timers vejledning for en studerende, 2 timer ekstra for hver ekstra studerende Skriftlig prøve i form af udarbejdelse af et review. Opgaven skal være forsynet med en forside med titel, deltager(e), og vejleder. Opgaven skal være på mellem 15 og 30 normatsider (eksklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag) ved individuel opgave. Antallet af sider øges med 50 % for hver ekstra deltager. En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Et review, der ikke lever op til omfangskravet, afvises. Der er brugt et eksamensforsøg og de(n) studerende tilmeldes reeksamen Hvis reviewet er udarbejdet af en gruppe skal det individualiseres med angivelse af hvilken studerende der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis de studerende ikke ønsker at individualisere reviewet afholdes en individuel mundtlig prøve på 10 min per studerende hvor opgaven diskuteres med vej lederen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Reeksamen: Genaflevering af den reviderede opgave. Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Undervisningssprog Temakursus B - eksperimentelt forstudie, Theme course B experimental prestudy (Motekylærbiologi) Engelsk Valgkursus Indsigt i eksperimentelle metoder til undersøgelse af et afgrænset biologisk problem Læringsudbytte/ bedommelseskriterier. Færdighed i at udføre en eller flere eksperimentelle metoder eller procedurer tit undersøgelse af en afgrænset faglig problemstilling Færdighed i at analysere data opnået med denne/disse metoder 30

31 Færdighed i at præsentere de(n) eksperimentelle metode(r) og de opnåede resultater på en klar og overskuelig måde i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer Komp ete n cer Kompetence til at bedømme om denne (disse) metoder er egnede til at undersøge den relevante problemstilling i forbindelse med et specialeprojekt Overordnet indhold. Et eksperimentelt studie til vurdering at en eller flere eksperimentelle metoder.. indenfor fysiologi, cellebiologi, biokemi, bioteknologi eller bioinformatik Selvstændigt laboratoriearbejde; individuelt eller i gruppe på 2 studerende. 6 timers vejledning for en studerende, 9 timer ved 2 studerende Forudsætninger for at kunne gå til. Temakursets emne og vejlederen skal forhandsgodkendes af Biologistudielederen eksamen Prøveform Skriftlig prøve i form af udarbejdelse af en rapport over det eksperimentelle arbejde. Rapporten skal indeholde en kort introduktion til mulige eksperimentelle metoder til at undersøge det pågældende problem, en udførlig beskrivelse af procedurerne for de(n) testede metode, et resultatafsnit og en kort diskussion af metoden(erne)s egnethed. Rapporten skal være forsynet med en forside med titel, deltager(e), og vejleder. Rapporten skal være på mellem 10 og 20 normalsider (eksklusive forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag). En normalside er 2400 tegn inklusive mellemrum. Rapporten skal skrives med letlæselig font. En rapport, der ikke lever op til omfangskravet afvises. Der er brugt et eksamensforsøg og de(n) studerende tilmeldes reeksamen. Hvis rapporten er udarbejdet af en gruppe skal den individualiseres med angivelse at hvilken studerende der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis de studerende ikke ønsker at individualisere rapporten afholdes en individuel mundtlig prøve på 10 min per studerende hvor rapporten diskuteres med vej lederen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Reeksamen: genaflevering at den reviderede rapport. Bestået/Ikke bestået Ingen semester - specialet Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Mitjøbiologi og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Miljøbiotogis undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget at et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation at videnskabelige problemstill.inger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. 31

32 i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru p pe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Specialeafhandlingen må maksimalt udgøre 75 sider + 15 sider pr. studerende (2400 anslag, inkl, mellemrum pr. side), eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, resumé, litteraturliste og bilag. Resumét skal fylde 1-3 sider og være skrevet på et andet sprog end specialesproget. Integreret eksperimentelt speciale Specialet er tværfagligt og er normeret til 60 ECTS-point. Specialet skrives med udgangspunkt i den tværfaglighed der udspændes af uddannelsen og indeholder et væsentligt element af eksperimentelt arbejde. Specialet skrives på uddannelsens undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. eksamensordningen, samt en plan for specialevejledning af den studerende. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog som er et andet end uddannetsessproget. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation at videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikations situtation som specialet indgår i. om eksperimentelle metoders placering i den videnskabelige proces i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må Igru ppe. Færdighed i at benytte eksperimentelle metoder i en forskningsproces Kompetencer Kompetencer til selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence til at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. 32

33 og fastsættes medmindre Kompetence til at udvælge, tilpasse, forbedre eller designe eksperimentelle metoder i problem [øsn ingsprocesser. Specialeafhandlingen må maksimalt udgøre 75 sider + 15 sider pr. studerende (2400 anslag, inkl, mellemrum pr. side), eksklusiv forside, indhoidsfortegnelse, resumé, Utteraturliste og bilag. Resumét skal fylde 1-3 sider og være skrevet på et andet sprog end specialesproget. Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. sformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet af en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag at specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og tormuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege Isa mli ng/u d dannelse! 6.1 TitmeLding/framelding og om prøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige provevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning at prøvens niveau. 6.3 Faglige udvæ[gelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser, benyttes følgende udvæ Igelses kriterier: 33

34 Da kurserne kan have forskellige faglige udvælgelseskriterier, er den konkrete procedure beskrevet under hvert kursuselement kapitel 5. I de tilfælde hvor der ikke er beskrevet en procedure i kursusbeskrivelsen trækkes der lod. 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 4 i et studieår, vil bhve udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår at universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår at uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat at studienævnet. 7.2 K[ageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beslåede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannetseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og lnternationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannetseskva[ifikationer mv.). Fristen for indgive[se af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbringes for Styre[sen for Videregående UddanneLse. 8. Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemmel.ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler 34

35 Godkendt i Studienævn for Naturvidenskabelige uddannelser d. 3. juni 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Naturvidenskabeligbacheloruddannetse på RUC i Miljøbiologi og Molekylærbiotogi, har du retskrav på at btive optaget på kandidatuddannelsen i Miljøbiologi og Molekylærbiologi (cand.scient. i Mitjøbiologi og Molekylærbiologi). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Miljøbiologi og Molekylærbiologi skat du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse at din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skat søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC Humanistiske bachetoruddannelser Ingen adgangsgivende bacheloruddanne[ser, se dog punkt 5. Humanistisk-teknologiske bache[oruddannetser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabetige bachetoruddannetser Naturvidenskabelig bacheloruddannelse med Molekylærbiologi og Miljøbiologi Naturvidenskabelig bacheloruddannetse med Medicinatbiologi og Miljøbiologi hvis du i medicinalbiologi-fagmodulet har taget to at følgende kurser som valgfag: fagmodul kurserne 2-4 (Biokemi, Genetik, Molekylærbiologisk metoder) Naturvidenskabelig bacheloruddannelse med Medicinalbiologi og Molekylærbiologi Samfundsvidenskabelige bacheloruddannetser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. 35

36 9.3 Adgangsgivende bachetoruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Bioteknologi (medicinsk og molekylær bioteknologi) Mi Ij øte kn olog i IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Bio kem i Biologi (med specialisering i molekylærbiologi) Biotogi-Bioteknologi Kemi (miljøkemi) Molekylær biomedicin Naturressourcer Syddansk Universitet (SDU) Biokemi og molekylærbiologi Biologi Biomedicin Miljøteknologi Aarhus Universitet (AU) Biologi Motekylærbiologi Bioteknologi Molekylærmedicin Aa[borg Universitet (AAU) Biologi Kemi, miljø- og bioteknologi Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Århus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskoten Kolding ngen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Fn5ôskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbachel.oruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestà 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannetsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. 36

37 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en at de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering at det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvauficerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannetser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannelse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachetorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 37