Tegn på sprog. 10 års samarbejdeom flersprogethed og literacy i danske skoler. Line Møller Daugaard VIA University College

Transkript

1 Tegn på sprog 10 års samarbejdeom flersprogethed og literacy i danske skoler Line Møller Daugaard VIA University College Stockholms Universitet 11. oktober oktober

2

3 Et socialsemiotisk perspektiv på skriftsprogstilegnelse Tilegnelse af skriftsystemer forstås som en proces, hvorigennem børn aktivt og kreativt skaber betydning ud fra den information, der er tilgængelig for dem i de sociale fællesskaber, de indgår i. (Kress 1997, 1998; Kenner 2004; Kenner m.fl. 2004; Kenner & Kress 2003; Laursen 2009)

4 Plan for præsentationen Hvad er Tegn på sprog? To eksempler på arbejde med literacy og flersprogethed: At få øje på elevernes samlede sproglige repertoire (2. klasse og 9. klasse) Tekster på mange sprog (1. klasse og 8. klasse) Hvis man vil vide mere Viden og ressourcer fra Tegn på sprog

5 Hvad er Tegn på sprog?

6 Tegn på sprog tosprogede børn lærer at læse og skrive Netop afsluttet nationalt forsknings- og udviklingsprojekt ( ) Længdestudie baseret på tæt samarbejde mellem forskere og pædagogiske professionelle Samarbejde mellem fem kommuner, fire professionshøjskoler, DPU Aarhus Universitet og Undervisningsministeriet grammer/didaktik-oglaeringsrum/projektoversigt/tegn-paasprog

7 Herningvej Skole, Aalborg NOVAskolen, Vejle Søndervangskolen, Aarhus Blågård Skole, København Abildgårdskolen, Odense

8 Eksterne forskere Forskningsmedarbejder docent, ph.d. Line Møller Daugaard VIA University College Aarhus Kommune Søndervangskolen Forskningsmedarbejder lektor Winnie Østergaard UC Nordjylland Aalborg Kommune Herningvej Skole Forskningsleder lektor, ph.d. Helle Pia Laursen DPU Forskningsmedarbejder lektor Uffe Ladegaard UC Lillebælt Vejle Kommune NOVAskolen Forskningsmedarbejder lektor Birgit Orluf UC Lillebælt Odense Kommune Humlehaveskolen Forskningsmedarbejder Lektor Lone Wulff KP (tidligere UCC) Københavns Kommune Blågård Skole

9

10 Dansk, engelsk Dari Arabisk Urdu Fransk Somali Kinesisk Ungarsk Dansk Engelsk Rumænsk Swahili Kantonesisk Pashto Kurdisk - og arabisk, dari, fransk, kantonesisk, kinesisk, kurdisk, pashto, rumænsk, urdu, somali, swahili, tyrkisk, ungarsk, urdu

11 Grundskolen i Sverige og Danmark Sverige: Årskurs 1 är det första skolåret i den svenska grundskolan och eleverna börjar vanligtvis i första klass i augusti det kalenderår de fyller 7. Vad undervisningen handlar om i de olika årskurserna anges i läroplanen Lgr 11, vilken består av kunskapskrav och centralt innehållet uppdelat per årskurserna 1 3, 4 6, 7 9 och ett övergripande syfte med ett antal förmågor som ska genomsyra undervisningen under alla årskurser. Danmark: I Danmark begynder børn i skole det år, de fylder 6. De starter i 0. klasse, og grundskoleforløbet afsluttes efter 9. klasse. 10. klasse er et frivilligt tilbud klasse kaldes indskolingen, klasse mellemtrinnet og klasse udskolingen.

12 Overordnet mål Projektet blev igangsat i 2008 med det overordnede mål: få indsigt i tosprogedes børns møde med skriftsproget afsøge pædagogiske muligheder for at inddrage disse børns forudsætninger og behov i læse- og skriveundervisningen i indskoling og mellemtrin skabe et fagligt og forskningsmæssigt grundlag for videreudvikling af den pædagogiske praksis i folkeskolen og i grund-, efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger.

13 Projektets justerede mål at få indsigt i tosprogedes børns møde med skriftsproget og udvikling deraf i udskolingen i lyset af den øgede sproglige diversitet, de ændrede krav til læse- og skriveundervisningen og de unge menneskers orientering mod, hvad der skal ske efter grundskolen og at afsøge pædagogiske muligheder for at inddrage disse elevers forudsætninger og behov i læse- og skriveundervisningen med henblik på at skabe de bedst mulige vilkår for alle også i forhold til deres videre uddannelsesforløb for på den måde at skabe et fagligt og forskningsmæssigt grundlag for videreudvikling af den pædagogiske praksis i folkeskolen og i grund-, efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger.

14 Projektets vidensambition Tegn på sprog blev i 2008 sat i verden med en ambition om, at den viden, der skabes, både er forskningsbaseret og praksisorienteret, og dermed også at den genererede viden både er målrettet og relevant for videreudviklingen af praksis, og at den skriver sig ind i og bidrager til en national og international forskning.

15 Projektets to spor Socialsemiotisk udgangspunkt: Spor 1: Forskerstyrede aktiviteter Tilegnelse af skriftsystemer forstås som en proces, hvorigennem børn aktivt og kreativt skaber betydning ud fra den information, der er tilgængelig for dem i de sociale fællesskaber, de indgår i. Spor 2: Aktionsforskningsforløb i samarbejde mellem forskere og lærere At få indsigt i tosprogedes børns møde med skriftsproget At afsøge pædagogiske muligheder for at inddrage disse børns forudsætninger og behov i læse- og skriveundervisningen

16 Forskerstyrede aktiviteter 12. oktober

17 Forskerstyrede aktiviteter 0. klasse: Hvad hører sammen? 12. oktober

18 Forskerstyrede aktiviteter 1. klasse: Peer teaching 12. oktober

19 Forskerstyrede aktiviteter 2. klasse: Min sprogverden 12. oktober

20 Forskerstyrede aktiviteter 3. klasse: Tekster på mange sprog 12. oktober

21 Forskerstyrede aktiviteter 4. klasse: Dictogloss 12. oktober

22 Forskerstyrede aktiviteter 5. klasse: Min sprogverden II 12. oktober

23 Forskerstyrede aktiviteter 6. klasse: Portræt af mig som læser 12. oktober

24 Forskerstyrede aktiviteter 7. klasse: 10 års jubilæum 12. oktober

25 Forskerstyrede aktiviteter 8. klasse: Multimodal og flersproget 12. oktober reklame

26 Forskerstyrede aktiviteter 9. klasse: På vej videre: Farvel og tak-snak 12. oktober

27 Aktionsforskningsbaserede undervisningsforløb

28 Undervisningsforløb i Aarhus 0. klasse: Skriftsprogsoplevelser med Fidus Ord på flere sprog udforskning af skrift på tværs af sprog 1. klasse: Læserum og læseoplevelser Læseoplevelser på mange sprog 2. klasse: Talemåder på dansk og andre sprog 2.A som meteorologer 3. klasse: At skabe betydning og strække sproget i mødet med kunst Spil op og skriv ned 4. klasse: Skriftsprog, der sælger Skriv med liv 5. klasse: Tegneserier og metaliteracy Tegn på sprog i Tegn på sprog, del I 6. klasse: Tegn på sprog i Tegn på sprog, del II Vi er alle polyglotter 7. klasse: At læse det periodiske system Projektuge: Glogsteri fysik/kemi 8. klasse: Giver det mening? Læseforståelse og læsestrategier Læs read atuaruk! Sammen om læsning 9. klasse: Sprogportrætter i 9.A

29 Længde Bredde Dybde

30 Et stærkt videnskredsløb

31 Eksempel 1: At få blik for elevernes samlede sproglige repertoire

32 To nedslag Indskoling Udskoling 2. klasse 9. klasse (2010) (2017) Min sprogverden Sprogportrætter i 9.A (forskerstyret aktivitet) (undervisningsforløb)

33 Tosprogede elever

34 2. klasse: Min sprogverden

35 2. klasse: Sprogverdensinterview Mål: At få indblik i børnenes sprog- og literacypraksisser og de hertil knyttede værdiforestillinger, som de kommer til udtryk i børnenes modeller over deres sprogverden og i de efterfølgende interviews. Temaer: Børnenes modeller Konkrete sproglige praksisformer Værdiforestillinger Fremtidsforestillinger

36

37 Min sprogverden - hvordan? 1) Udarbejdelse af sprogverdensdiagrammer 2) Opfølgende interviews i mindre grupper med to-tre børn

38 Abdullahis sprogverdensdiagram Titel på præsentationen 12. oktober

39

40 Opfølgende interviews Interviewene tager udgangspunkt i nedenstående spørgeguide. Man bør i hvert interview bestræbe sig på at komme omkring de fem hovedpunkter, men herudover er spørgsmålene vejledende, og der skal være plads til at gribe det, børnene kommer med under samtalen (i hvert fald det, som har med deres sprogverdener at gøre). 1) Runde 2) Konkrete sproglige praksisformer 3) Værdiforestillinger 4) Fremtidsforestillinger 5) Afrunding

41 1) Runde Nu skal I skiftes til at fortælle om, hvad der er på jeres ark. Runde, hvor børnene på skift fortæller om deres ark. Hvis der er bobler, de ikke fortæller om, spørges der ind. Hvis der er kontekster, der ikke er repræsenteret på modellerne, kan der spørges til det: Hvad med, når du er på internettet? Bruger du ikke sprog der? Eller når du spiller fodbold? De andre børn opfordres til at spørge til de andres ark: Er der noget, I undrer jer over? 2) Konkrete sproglige praksisformer Blander I nogen gange sprog, eller bruger I ét sprog af gangen? Hvorfor blander man? Er det godt at blande? Pjatter I med sprog? Leger? På hvilket sprog - og hvornår? Skriver I mails? Er I på facebook? Skriver I sms er? På hvilke sprog? Hvordan kommunikerer I med jeres familie i Danmark og resten af verden? På hvilke sprog?

42 3) Værdiforestillinger Hvad for nogle bobler synes I er sjovest? Hvad er mest træls? Hvorfor? Hvad for nogle sprog synes I er nemmest? Er der forskel på, om man taler eller læser? Skriver? Lytter? Hvad for nogle sprog synes jeres mor og far er vigtige? Hvilke sprog vil du gerne læse og skrive på? Hvordan går det med det? 4) Fremtidsforestillinger Det her er jo jeres sprogverden lige nu som børn i 2. klasse. Hvordan tror I, det ser ud, når I bliver voksne? Hvad er der så i boblerne? Er der noget, I vil gøre som voksne, som I ikke gør nu? Og er der noget af det, I gør nu, som I ikke gør mere som voksne? Når I selv får børn, hvilke sprog skal de så lære? Hvorfor? 5) Afrunding Hvis du skulle lave en ny boble nu, hvad skulle der så være i den?

43 Levende fortællinger om komplekse sprogverdener

44 Det er nogen, der sidder og lærer koran. Jeg går der også mandag, tirsdag, onsdag og torsdag.

45 Jeg har et stramt program om torsdagen. Først i skole, så til koran, så hjem og spise, så lave bøn og så hjælpe far i butikken. Og nogle gange over til bedstefar.

46 Det er arabiske bogstaver. Det er fordi at det er en profet, der har skrevet dem. En, der hedder profeten Mohammed. Han skrev koranen på arabisk, fordi han var selv araber.

47 Sproglige repertoirer (Laursen 2011:13) (Laursen 2011:16)

48 9. klasse: Sprogportrætter i 9.A

49

50 Digitale sprogportrætter The kids were delighted to see themselves on paper where they could complete the picture. I think they loved that. It gave them a sense of this is personal, this is really about me, this is not just any old body (Prasad 2014:58)

51 Tekstflowet i arbejdet med digitale sprogportrætter App: SketchMe!

52 Sprogportrætter i 9.A er et danskfagligt undervisningsforløb med fokus på sproglige repertoirer, flersprogethed og identitet. Forløbet sigtede mod at bevidstgøre eleverne om deres sproglige repertoirer og skabe rammer for elevernes refleksion over sig selv og hinanden som flersprogede sprogbrugere.

53

54

55 Titel på præsentationen

56 Håndboldsprog

57 Samsurs

58

59

60 Pointer fra eksempel 1 Det er vigtigt for både lærere og elever (og lærerstuderende) at få indblik i elevernes samlede sproglige repertoirer Metoder, der som sprogverdensdiagrammer og sprogportrætter rummer visuelle og kreative elementer (ud over tale eller skrift), inviterer eleverne til at tænke over og formulere sig om deres sproglige repertoirer på nye måder Visuelle metoder til udforskning af sproglige repertoirer kan i forskellige former og med forskellige målsætninger gøres relevante gennem hele grundskoleforløbet

61 Summeøvelse: Tre minutter med sidemanden Hvilke erfaringer har I med at arbejde med at få blik for elevernes samlede sproglige repertoirer? Ville sprogverdensdiagrammer eller sprogportrætter give mening i jeres praksis? Hvis ja: I hvilken form og med hvilke målovervejelser? Hvis nej: Hvorfor ikke?

62 Eksempel 2: At arbejde med tekster på flere sprog

63 To nedslag Indskoling Udskoling 1. klasse 8. klasse (2010) (2017) Læseoplevelser på flere sprog (undervisningsforløb) Læs read atuaruk! Sammen om læsning (undervisningsforløb)

64 1. klasse: Læseoplevelser på flere sprog

65 tosprogede bøger duallanguagebooks bilingual/multilingualbooks

66 Hvad er tosprogede bøger? Tosprogede bøger er bøger, hvor den samme historie fortælles på to eller flere sprog.

67

68

69 Bilingual books biliterate children This fascinating study shows how young children work simultaneously in two languages to decode unfamiliar text, negotiate meaning and explore the differences between their languages. Set in the context of current research and practice in relation to multiliteracy, personal and learner identity, and issues in translation, the book explores dual language books and their use in England since the 1980s. Developed from action research work by primary teachers at the University of East London and in the London Borough of Redbridge, the book follows seven children aged 6 to 10 as they use dual language story books to learn to read in Albanian, Urdu, Turkish, French and Gujerati, with the help of their mothers or their friends. (Sneddon 2009)

70 Læseoplevelser på flere sprog Åben og eksplorativ målsætning: Hvad sker der, når der skabes mulighed for læseoplevelser på flere sprog?

71

72 Forløbet i overskrifter Tema 1 Højtlæsning og læsearbejde på mange sprog Beskrivelse Højtlæsning på forskellige sprog i fem grupper: somali, arabisk, dari/pashto, fransk og blandet gruppe. Samtale om teksten og arbejde med ordene Flodhest, venner og fortalte på begge sprog. 2 Matematik på mange sprog Sammenligning af tal på tværs af sprog på klassen. Individuelt arbejde med taldiktat. 3 Opfølgning blandet gruppe Opfølgende samtale om læseoplevelser hjemme. 4 Frilæsning på mange sprog Frit valg på alle hylder i skolens læringscenter. Individuelt arbejde med boganmeldelse på klassen. 5 Sammenligning af ord på mange sprog 6 Evaluering af læseoplevelser på mange sprog Sammenligning på klassen af ordene Flodhest, venner og fortalte på tværs af sprog. Gruppesamtaler med afsæt i oplæsning af samme sætning på flere sprog. 7 Forældremøde Præsentation af børnenes arbejde og de voksnes overvejelser.

73 Tre fokusord venner => ental-flertal fortalte => nutid-datid Flodhest => sammensatte ord, egennavne

74 Ental-flertal Rækkefølge i sammensatte ord (flod-hest eller hestflod) Direktionalitet Forskellen mellem alfabetiske sprog og logografiske sprog Sprogs oprindelse

75 Jeg har aldrig været med til at lave noget, hvor man har fanget sådan en energi og koncentration og spænding og glæde fra både elever og lærere over det, vi er i gang med

76 Hvad sagde børnene i 1. klasse? Sjovt svært spændende interessant hyggeligt Det var spændende at lære om de forskellige sprog Jeg er ikke vant til at høre historier på mit sprog, men til at tale Det var første gang, jeg havde en somalisk bog med hjem fra skole Min mor var glad og stolt Far læste på kinesisk, og jeg læste på dansk Jeg har lært ordet pludselig på dari Måske kan jeg læse lidt for min lillesøster?

77 Hvad oplevede vi også? En gruppe børn med afghansk baggrund står foran reolen med bøger på flere sprog i skolebiblioteket. De sammenligner den overfyldte arabiske hylde med de mindre fyldte hylder med bøger på dari og pashto og bliver enige om, at det er snyd, at arabisk har alle de sejeste bøger. En somalisk mor mener ikke, at hendes søns somaliske frilæsningsbog fra biblioteket er skrevet på ordentligt somali. Ebrahim, den afghanske tosprogede medarbejder, er utilfreds med kvaliteten af sin dual language bog. Ikke nok med, at den er på farsi (kunne ikke fås på hverken dari eller pashto); stillejet er også helt upassende i forhold til børn, mener han. Det er ikke børnenes skyld, at de ikke kunne forstå, det er bogens, forklarer han.

78 Seks eller bambus?

79 Ayaan er ikke klassens præsident i engelsk

80

81 Herningvej Skole, Aalborg NOVAskolen, Vejle Søndervangskolen, Aarhus Blågård Skole, København Abildgårdskolen, Odense

82 media/1392/18_lone-wulff.pdf

83

84

85 8. klasse: Læs read atuaruk! Sammen om læsning

86 Læs read atuaruk! Forløbets tekstlige omdrejningspunkt: suluk Air Greenlands inflight magazine med tekster på dansk, engelsk og grønlandsk

87 På opdagelse i suluk Fokus på før-læsning: Forudsigelse ud fra nøgleord Fokus på under-læsning: Rollelæsning Fokus på efter-læsning: Cloze og pusletekster Anmeldelse af suluk

88 Differentiering med suluk Organisering i grupper à 3-4 elever fordelt på 2-3 hold Grundlæggende mødte alle grupper og hold de samme opgavetyper, men på forskellige måder Differenteringsparametre: Tekstlængde Tekstens sværhedsgrad Tekstens sprog Interaktion med teksten: Læse eller lytte

89 Titel på præsentationen

90 1. læsning, grønlandsk tekst: Gætte på tekstens indhold ud fra genkendelige ord og udtryk læsning, engelsk tekst: Tjekke forståelse, fokus på vanskelige ord Titel på præsentationen 3. læsning, dansk tekst: Tjekke helhedsforståelse og vanskelige ord, sammenligne læseforståelse på tværs af sprog

91 1. læsning, grønlandsk tekst: Gætte på tekstens indhold ud fra genkendelige ord og udtryk 2. læsning, engelsk tekst: Tjekke forståelse, fokus på vanskelige ord Titel på præsentationen

92 1. læsning, grønlandsk tekst: Gætte på tekstens indhold ud fra genkendelige ord og udtryk 2. læsning, engelsk tekst: Tjekke forståelse, fokus på vanskelige ord Titel på præsentationen 3. læsning, dansk tekst: Tjekke helhedsforståelse og vanskelige ord, sammenligne læseforståelse på tværs af sprog

93 Er der enkelte ord, I kan kende? Brug disse ord, brug billedet: Hvad er det mon for en historie? Snak sammen i gruppen skriv historien ned hver især

94 Neeeeeeej, han var ikke gift med en på 56 de havde været gift i 56 år!

95 Genren inflight magazine: Jeg ville lægge mærke til de blade der er i flyet fra nu af Det grønlandske sprog: Sproget har mange forskellige ord og det lyder sjovt når man prøver at læse det At arbejde sig ind i teksten: Jeg vil huske den grønlandske tekst (Kaj) og hvordan man med få ord forstår noget af en tekst

96 Forudsigelse ud fra nøgleord

97 Pusle på dansk, engelsk, begge eller ovenpå

98 Ind i teksten - sammen

99 Pointer fra eksempel 2 Tænk bredt om tekster på flere sprog: Både fiktive tekster og faktatekster I alle fag På tværs af grundskoleforløbet Tekster på modersmål, andetsprog - og tekster på helt andre sprog

100 Summeøvelse: Tre minutter med sidemanden Hvilke erfaringer har I med at inddrage tekster på andre sprog end svensk i undervisningen? I hvilke sammenhænge kunne det være meningsfuldt at bringe tekster på flere sprog ind i jeres praksis?

101 Hvis man vil vide mere Viden og ressourcer fra Tegn på sprog

102 mer/didaktik-oglaeringsrum/projektoversigt/tegn-paa-sprog

103

104 Fire inspirationsmaterialer Gennem Tegn på sprog-forløbet har vi udgivet i alt fire inspirationsmaterialer, som vi har givet forskellige former, og som vi derfor håber hver for sig på forskellige måder og ikke mindst i et indbyrdes samspil og afhængig af den enkelte læsers mål med og rammer for læsningen i sammenhæng med de mere udfoldede analyser i statusrapporter, formidlings- og forskningsartikler kan bidrage med inspiration til den pædagogiske praksis og videre forskning i og udvikling af feltet.

105 Inspiration til indskolingen _og_betydning_i_flersprogede_klasserum_0.pdf

106 Inspiration til mellemtrinnet t/files/tegn_paa_sprog_ins piration_til_literacyundervisningen_i_flersprog ede_klasserum.pdf

107 Inspiration til udskolingen y_og_andetsprog_i_udskolingen._ni_for loeb_fra_tegn_paa_sprog_.pdf

108 Spørgsmål, kommentarer?

109 Tak for nu! 12. oktober