Børnehaven Grønnegården 2016

Transkript

1 Børnehaven Grønnegården

2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog Science - Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for natur og naturfænomener Eget indsatsområde... 9 Digital Læring

3 Fakta oplysninger Institutionens navn Børnehaven Grønnegården Adresse Grønnegade 57C, 6700 Esbjerg Telefonnummer Hjemmeside Leder Daglig pædagogisk leder Navn Betina Smedegaard Billede Mailadresse Telefon nr Antal børn 0-2 år Antal børn 3-6 år 68 3

4 Indsatsområder 2016 Dagtilbuds fælles indsatsområder for året er: Sprog Science Vores egne indsatsområder for året er: Mobning Sprog Science Mobning Digital Læring

5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog. Der gøres brug af Sprogpakkens faglige tilgange, herunder dialogisk læsning, tematisk sprogarbejde og samtaler i hverdagen. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At give barnet et sprog, så det har mulighed for at udtrykke sig positivt og kommunikere med andre, både nonverbalt og verbalt. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At barnet mestrer kommunikation barn/barn og barn/voksen imellem. At der er færre konflikter børnene imellem. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? De voksne er i dialog med børnene, sætter ord på handlinger, alfabetet bliver aktivt italesat / synlig i storebørns gruppen synlig og italesættes på Grøn og Gul stue. Møder børn og forældre med et godmorgen, og siger barnets navn. Inddrage forældrene i, hvad vi forstår ved sprog og hvad de kan gøre for at udfordre barnets sprog i hjemmet. Ved samling, i små eller større grupper, lader det enkelte barn komme til orde / ord styrkelse. Lære barnet at tale / lytte / høre efter, hvad de andre siger/ fortæller. Rim og remser, synger sange efter årstiderne og børnenes egne ønsker til en sang. Dialogisk læsning, hvor vi præsenterer forskellige bog genrer i samarbejde med biblioteket. Sprogspil med storbørns gruppen. Projektuger, med fokus på sproglige aktiviteter. Tilegnende af begyndende skriftsprog / billedsprog Sprogkufferten bliver taget frem i projektugerne. 5

6 Pædagogerne går i dialog med det enkelte barn om hjemlige aktiviteter (har du været til gymnastik, musik, svømning, fodbold osv..) Hver stue har et opslagstavle med bogstaver, tal, billeder af årstiderne samt ugedagene benyttes til dialog ved samling. Bruger børneprogrammet Hr. Skæg. Indkøber og anvender materialer, der har fokus på sprogudvikling. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Ved brug af tablets med div. sprogprogrammer. Tablets er et let tilgængeligt dokumentations middel og passer godt ind i den travle hverdag. Tabulex bliver brugt til dokumentation, og vores forældre får en større visuel dokumentation på det vi laver sammen med børnene. Der bliver printet billeder ud til ophæng på stuen, så børn og voksne kan være i dialog om det gennemførte projekt. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet _x_ Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad _x_ Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Vi har sprog som indsatsområde hver dag, og vi prioriterer at reflektere løbende, det er en del af vores pædagogiske tilgang. Forældrene giver tilkendegivelse overfor personalet, at det er rart at blive mødt med et godmorgen, forældrene oplever, at deres barn blevet set og anerkendt af personalet, samt at der altid siges farvel ved afhentning. Tilbagemeldinger fra forældre, som nu har børn i førskolegruppen på skolen oplever, at deres barn har fået en god viden om brug af sprogets mange facetter med fra børnehavetiden, de oplever, at deres barn er klar til skole. 6

7 Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Vores foreløbige evaluering er: Ved konstant at have fokus på de sproglige elementer som der til stadighed forskes i, har vi fået øje på, at det er af stor værdi at deltage på kurser og være i dialog med andre ligesindede. Ved at være med på nytænkning om sproglig tilgang og handlemåder, vil vores viden i videst mulig omfang kunne understøtte og udvikle det enkelte barns kompetencer. Når vi laver ny årsplan, inddrages det sidste nye viden omkring sprog. Vi ser den sproglige udviklingsarena som en løbende udvikling i vor tid. Science - Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for natur og naturfænomener. Børnene skal med indsatsen, få viden om og erfaring med natur, naturfænomener og teknik. Børnene skal endvidere have mulighed for at undersøge og eksperimentere med naturvidenskabelige fænomener. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At barnet lærer om naturen og naturfænomener med alle sanser, og oplever det som inspiration til leg, udforskning og viden. Børnene gør brug af de forskellige sanser og bliver nysgerrige på den science de har fået viden om af en voksen, og går selv i gang med at eksperimentere. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? Pædagogen går i dialog med det enkelte barn om - hvad kan barnet fortælle om emnet inden de går i gang og hvilken viden har barnet tilegnet sig efter projektet. Børnene går selv i gang med forskning efter de har gennemført et science projekt med en voksen. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Pædagogerne skriver børnenes udsagn ned før og efter emneugen og ser herved, om barnets viden er øget. 7

8 Følger børns leg på legepladsen at der er større mod til at eksperimentere f.eks. (hvor langt kan en spand vand løbe hen ad fliserne inden den er opslugt af jorden? Hvor tung er en sten når den falder i en spand vand hvor tung er en korkprop, kan den synke?) Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Lytte til børnenes udsagn og notere det ned, som børnene er blevet optaget af i processen Billeddokumentation på TABULEX, optagelser på Ipad. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet _X_ Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad _X_ Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Vi har flere projekter i gang i løbet af året: f.eks. grene med og uden vand, frø æg hvad sker der med æggene? Vandlege hvad kan flyde og hvad falder til bunds. Der var et fælles opmærksomhedsfokus på disse projekter Der kom mange gode snakke omkring projekterne, både under forløbet og når de blev afslut. Forældrene kommentere og bidrager med egen viden til de forskellige projekter, så der kommer en løbende dialog om det vi går og laver med børnene. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Vores foreløbige evaluering er: Ved at gøre et projekt synligt for alle (forældre og øvrige i hele institutionen), er der børn, som har fået øje på andre børn på den anden stue. Der er dannet nye legerelationer på tværs af stuerne på en naturlig måde, børnene fik en fælles viden, som de kunne gå ud og blive nysgerrige på i fællesskab med nye kammerater. 8

9 Egen indsatsområde: mobning. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: At støtte barnet i, at turde udfordre sig, tro på sig selv og blive accepteret for den jeg er og ikke kun for det jeg gør. Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At børnene trives i fællesskab. Det enkelte barn har legekammerater. At børnene søger legekammerater i hele huset. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Ved at lade drenge og piger lege opdelt. Bruge mobbekufferten. Massage./yoga./styrkekort. Opfordre børnene til, at hjælpe hinanden. Legeliste. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Løbende dialog med forældrene omkring barnets trivsel. Dialog med børnene til samling en god kammerat. Pædagogerne evaluere løbende barnets trivsel på stuerne og P-møderne. TOPI og DPU 9

10 Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet _X_ Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad _X_ Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Vi oplever, at børnene får øje på hinanden når vi bruger mobbekufferten. Efter projektugerne leger børnene mere på tværs af stuerne, de har fået øje på flere legekammerater i løbet af et projektforløb. I et projektforløb bliver det tydeligt for pædagogerne, hvilke børn der har dårlig trivsel eller ikke kan finde ind i et fællesskab. Vores legeliste bliver benyttet efter et projekt venskaber -. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Vores foreløbige evaluering er: Vi har siden 2013 indført projektuger i årsplanen omkring venskaber. Vi ser, at det kommer flere af vores børn til gode, og vi oplever rent pædagogisk, at børnene får en bedre trivsel og kan deltage i et fællesskab. De børn, som ikke trives, bliver synlige for alle, og gør os mere skarpe på, hvilke tiltag vi skal gøre i forhold til det enkelte barn. Digital Læring. Indsatsområde for Esbjerg Kommune. Institutionens ønskede læringsmål for indsatsområdet: Gennem brug af digitale redskaber, at fremme børnenes udvikling og læring. At styrke barnets digitale kompetencer. 10

11 Hvilke tegn kan vi se hos børnene, når vi har nået målet? At børnene selv bruger og videreudvikler legen via digitale medier At børnene eksperimentere med videooptagelser, foto m.m. At digitale medier bliver benyttet som pædagogisk redskab. Hvilke konkrete handlinger/tiltag skal I udføre for at se tegnene? Præsentere digitale medier for børnene Ipad, digital kamera Ved projektuger planlægges konkrete funktions opgaver til børnene med digitale medier. Adgang til Ipad med pædagogisk udfordrende spil. Bruge digitale medier i alle projektugerne, så børnene bliver præsenteret for de digitale mediers mangfoldigheder. Hvilken dokumentation vil I bruge til at indfange netop disse tegn og hvorfor? Lytte til børnenes udsagn og notere det ned, som børnene er blevet optaget af i processen Billeddokumentation på TABULEX. Udstille børnenes egne optagelser og foto. Hvilket resultat viser dokumentationen, at I nåede i forhold til børnenes tegn på læring? (sæt x) Vi nåede målet _X_ Vi nåede ikke målet I hvilken grad, blev målet opfyldt: Høj grad _X_ Middel grad Ringe grad Refleksion beskriv, hvilken refleksion dokumentationen gav jer. Børnene er meget optaget af brugen af de digttale medier Ipads og digital kamera det foretrukne digitale medie er Ipad. Børnene blev hurtigt optaget af anvendelsesmulighederne, bl.a. ved videooptagelse af sig selv, en kammerat eller de voksne. Alt blev zoomet ind, og børnene fik øje på detaljer, som de tidligere ikke havde set fx, en 11

12 edderkop kunne zoomes så meget ind, at de kunne se hårene på benene, deres ansigt kunne fylde hele skærmen. Farvelære blev lige pludselig sjov, de skulle tage foto af bestemte farver med Ipad eller digital kamera rundt omkring i institutionen og på legepladsen. Det gave en egen oplevelse, dannede fællesskaber og inddragede alle i gruppen. Evaluering hvad betyder den viden I fik i refleksionen, for jeres fremtidige pædagogiske praksis? Vores foreløbige evaluering er: Det giver god mening at benytte digitale medier i vores planlagte projektuger, vi oplevede, at alle børn blev nysgerrige og kunne følge med i deres eget tempo og alligevel få den læring, som vores mål er for digital læring. 12