Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse
|
|
|
- Astrid Mørk
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle
2 AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign model Eleverne som didaktiske designere Interventioner praksiseksempler Evaluering Opsamling og konklusion
3 Demonstrationsskoleprojekt Elevernes egenproduktion og elevinddragelse Her er vi i tidsplanen Aug Nov Sommer 2014 Apr Dec Projektet etableres Interventioner Løbende implementering Interventioner Videnspredning Formidling Afslutning, Videnspredning Formidling
4 Introduktion til projektet On-going project: Forsknings- og udviklingsprojekt Støttet af Undervisningsministeriet og Kommunernes Landforening 2 universiteter og 3 university colleges (læreruddannelser) 5 folkeskoler omkring 500 elever 6 interventioner på 1 st - 2 nd & 5 th - 6 th & 10 th klassetrin
5 Projektet bygger på tidligere projekter + Digital produktion som praksis Multimodale tilgange Stærk læringsform Kvalificerer elevernes læreprocesser Elevernes udvikler kompetencer i at tilrettelægge og organisere deres læreprocesser Lægger op til kreative og innovative processer
6 Projektets formål Forsknings- og udviklingsprojekt At undersøge hvordan elevernes digitale egenproduktion facilitere deres læreprocesser og kvalificere deres faglige og tværfaglige læringsresultater hvordan it-didaktiske rammedesign har indflydelse på elevernes faglige udbytte, engagement og motivation, når eleverne som didaktiske designere inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningens form, rammer og indhold hvordan it kan frigøre tid til mere undervisning.
7 Centrale omdrejningspunkt: Elevernes digitale produktion Faciliterer det elevernes læreprocesser? Kvalificerer det elevernes læringsresultater?
8 Projektet er baseret på Konstruktivistisk og kollaborativ læringsteori, herunder teorier om formelle og uformelle læreprocesser og videndeling Didaktisk designteori Teori om multimodalitet Legeteori Kreativitetsteori Human Computer Interaction-teori
9 6 Interventioner Designkrav Elever skal producere digitalt Skal indgå naturligt i skolehverdagen Kompleksiteten øges fra nr. 1 nr. 6 Elever skal lave læringsressourcer til andre elever
10 6 Interventioner Matematik: Dansk: Matematik: Elevproducerede opgaver Digitale fortællinger Spil Produktioner med spildynamikker Læringsressourcer til andre elever Fremmedsprog/dansk: Online-samarbejde og kommunikation Naturfag/NT + dansk : LEGO Mindstorms og multimodal dokumentation Vores Nærmiljø - undersøge og intervenerer i hverdagsrum (byrum, historie, erhverv ) Publicerer materiale online Læringsressourcer til andre elever & Tværfaglig samarbejde med andre klasser/skoler
11 Organisering og udvikling af interventioner Planlægningsmøder (lærere, forsker og UC ere) Løbende dialog før gennemførelse Gennemførelse af intervention Forsker/læreruddannere observation Løbende dialog (lærere, forsker, UC ere) Evaluering og opsamling til videre brug i udviklingsprojektet til forskning til spredning
12 Elevernes digitale produktion Lærere og elever som didaktiske designere Læreren opsætter didaktisk rammedesign: mål, indhold, organisering, ressourcer og evaluering Feedforward Elever agerer som didaktiske designere i relation hertil
13 Elever som producenter Elever som didaktiske designere Produktion af læringsressourcer til 7.kl. 10 kl. Fysik og dansk
14 Lærer og elever som didaktiske designere 4 niveauer af didaktisk design kompetencer: Praksis elever lærer Tilrettelæggelse elever lærer Refleksion i /om praksis elever lærer Teori-baseret refeksion lærer (Sørensen & Levinsen 2012)
15 Eksempler fra praksis Intervention 1 og 3: Produktioner til andre elever matematik 10. klasse
16 Universitet møder folkeskolen
17 LÆRINGSREDSKAB VS. FRITIDSREDSKAB?
18
19 Computer i undervisningen læring i undervisningen Nødvendigvis Fordring Vi skal sætte rammerne for brug og ikke-brug af IT i undervisningen Vi skal designe undervisningsforløb der: 1. er kollaborative 2. kalder på IT for løsning. IT som nødvendighed 3. Peer Learning (Ved målsætning, arbejde / proces, evaluering)
20 opg. 26 (klassisk) En firesidet pyramide har en kvadratisk grundflade med sidelængden 2,2 m. -Hvor høj er pyramiden, når dens rumfang er 7,26 m? - Discussion Based Learning: 1. Brug multimedier 2. Stil det kortest mulige spørgsmål 3. Opfordrer til elevgæt / intuition 4. lad eleverne 5. vær mindre hjælpsom
21 Intervention 1 Faglige matematiske opgaver, som andre elever skal løse Teknologi: Mobiltelefoner (kamera) Computer Geogebra
22
23 Lego Mindstorm vs. The Intervenator
24
25 Kan I bygge og programmere en robot til at komme over en 5 cm høj forhindring?
26 Tinkering= 10 Matematik og IT= 7 Peer Learning =5 Selvstændighed=8
27 Tinkering= 10 Matematik og IT= 7 Peer Learning =5 Selvstændighed=8 SUCCES!
28 Elev 10.klasse: Sjovt, det visuelle er godt at få ind. Det er godt at forklare for så forstår man det bedre. Når man skal forklare, så finder man ud af, om man har forstået det. Det er udfordrende. Det at vi selv skal finde på opgaverne. Du er nødt til at sætte dig ind i matematikken for at kunne lave opgaven. Jeg skal forklare med ord og vise det samtidig, man er nødt til at være inde i processen. Det tager længere tid, til gengæld lærer man mere.
29 Eksempler fra praksis Intervention 4: Engelsk, online kommunikation og samarbejde på tværs af skoler/lande. 6.klasse
30 Fra slutevaluering > proces- og slutevaluering Procesevaluering - meget betydningsfuld i produktive processer Lærerplanlagte selv-, peer - & lærerevalueringer
31 Evaluering som læringspraksis Elev-initieret planlagt evaluering Elev-initieret ad hoc evaluering Elever som producenter Elever som didaktiske designere Lærer-initieret ad hoc evaluering Lærerplanlagte selv-, peer & lærer evalueringer
32 Eksempel 1 Forgrenede fortællinger med brug af inklewriter 10. klasse Lærer fastsatte peer evalueringer sprog fortællingens forståelighed genre Forløbet i tid I skulle bruge en synonymordbog Elev-initierede ad hoc evalueringer Slutevaluering om peer respons: Elever: Vi lærte meget af peer evaluering Godt at være respons gruppe for andre elever Du får inspiration fra andre grupper Vi giver andre gode ideer Peer evaluering er den bedste form for evaluering l
33 Baseline 1 Lærerne bruger mest tid på Præsentere emnet Introducere opgaver Instruktion Det er ikke normalt med dialog om Mål Rammer Elever stiller spørgsmål vedr. Bekræftelse Fakta Hvad skal jeg nu Lærerne giver udtryk for at Eleverne er gode til at holde fokus Lærene bruger meget tid på at fastholde fokus Få lærene giver udtryk for mere end middel IKT kompetence Foreløbige resultater Ramme og igangsætning Løbende faglige input Proces- & slutevaluering Samtaler om mål og rammer Vurderingskriterier Vurderingspraksis Undren Hvad nu hvis (hypotetisk) Hvordan (eksplorativ) Søge viden Elever fastholder fokus Lærere kan differentiere Lærerne er mere didaktisk sikre i forhold til IKT
34
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater
6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Elevernes digitale egenproduktion og elevinddragelse
Elevernes digitale egenproduktion og elevinddragelse Birgitte Holm Sørensen Metropol 11.november 2013 Birgitte Holm Sørensen ForskningsLab: It og LæringsDesign Aalborg Universitet, København Elevernes
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv
It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet
CODING CLASS. Mikala Hansbøl, Ph.d., Docent, Metropol Stine Ejsing-Duun, Ph.d., Lektor, AAU CPH
CODING CLASS Mikala Hansbøl, Ph.d., Docent, Metropol Stine Ejsing-Duun, Ph.d., Lektor, AAU CPH Coding Class Kreative og skabende it-kompetencer i grundskolen Projektets intentioner Erfaringer fra Coding
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Den danske strategi for it i folkeskolen
Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet
19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD
IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD Forskningsresultater 3.9.2013 Kommunale It-koordinatorer I Region Syddanmark Mads Bo-Kristensen DETTE OPLÆG 1. Baggrund 2. Forskningsforløbet
Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC
Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet
Kan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring?
Kan vi give eleverne et større udbytte læringsmæssigt og menneskeligt ved at bruge andre former for læring? Michael Lund-Larsen Centerchef [email protected] Differentiering og effektivisering It som læringsredskab
Inspiration til it-didaktisk og innovativ undervisning Erfaringer fra skoler, der har deltaget i demonstrationsskoleforsøgene
Inspiration til it-didaktisk og innovativ undervisning Erfaringer fra skoler, der har deltaget i demonstrationsskoleforsøgene INSPIRATION TIL IT-DIDAKTISK OG INNOVATIV UNDERVISNING 2 Indhold Indledning
DET EVENTYRLIGE MINECRAFT
DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION
It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014
It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Afslutningskonference for demonstrationsskoleforsøg. it-baseret læring
KONFERENCEN ER ARRANGERET AF STYRELSEN FOR IT OG LÆRING, KL & DIGITALISERINGSSTYRELSEN Afslutningskonference for demonstrationsskoleforsøg om it-baseret læring 2 Program den 8. oktober 2015 09.30 10.00:
MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven
SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal
Padlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse
Padlet som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse Indholdsfortegnelse Intro Mål Fra Fælles mål Kompetenceområder Faglige mål Teknologiske mål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg
Den 28. januar 2013 Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg 1. Baggrund Regeringen har afsat 500 mio. kr. til øget anvendelse af it i folkeskolen i perioden 2012-2015. Indsatsen
Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere
Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy Alle fortjener at kunne programmere App Academy Jernbanegade 27 6000 Kolding +45 51 922 722 [email protected] www.appacademy.dk Programmering på skemaet
Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Didaktisk design og multimodalitet. Begrebsafklaring Praksisafprøvning remediering fra lyrik til poetisk dokumentarfilm
Didaktisk design og multimodalitet Begrebsafklaring Praksisafprøvning remediering fra lyrik til poetisk dokumentarfilm Program 1. Opsamling fra sidst studiegruppernes multimodale tekster 2. Begrebsafklaring
Den læringsmålstyrede undervisning
Den læringsmålstyrede undervisning Kravet i fremtiden er: 1. Diagnosticere læringsudbytte ud fra undervisningen. 2. Sætte mål for undervisningsforløb hvilke mål skal nås hvornår? 3. Opstille tegn for målopnåelse
Læringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) [email protected]
Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) [email protected] Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når
Rikke Christoffersen Denning 2017
Rikke Christoffersen Denning 2017 Profession Professionsfaglighed Professionsidentitet Professionsdannelse Læremidler Funktionelle læremidler Semantiske læremidler Didaktiske læremidler (Carlsen og Hansen
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013
Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning
Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Kompetencemålstyring
Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Den danske strategi for it i folkeskolen
Den danske strategi for it i folkeskolen Kristoffer Lange, kontorchef Undervisningsministeriet Styrelsen for It og Læring Effekt af digitale - Pædagogiske og tidsmæssige effekter kan bidrage til at understøtte
Københavns Professionshøjskole
F Kontakt Pia Maria Lie - Experimenarium Professonshøjskole Morten Philipps - It-didaktiker Thomas Dyreborg Andersen - Lektor og naturfagsdidaktiker Rasmus Høiby - forfatter F Hvorfor Flipped Learning
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it
Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ
KvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC
Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet
SIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Barrierer for IT støttet undervisning Fokus på andetsprogs- og specialundervisning
Barrierer for IT støttet undervisning Fokus på andetsprogs- og specialundervisning Mads Bo-Kristensen Chefkonsulent, ph.d. Uddannelse & Læring Vejle Kommune [email protected] www.madsbokristensen.dk www.madsbokristensen.dk
VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT. Workshop om Fremtidens skole læring og læring' Fremtidens skole læring og teknologi
VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Workshop om Fremtidens skole læring og læring' Fremtidens skole læring og teknologi Bred tilslutning fra mange skoler i Danmark 45 skoler i 28 kommuner Dagens værter
Vejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April
ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg
Udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg vedr. it i folkeskolen
Ansøgningsskema Udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg vedr. it i folkeskolen A. Projektets titel GENERELLE OPLYSNINGER Elevernes egenproduktion og elevinddragelse B. Ansøger (konsortiets parter)
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
DIGITAL DANNELSE OG DIGITALE KOMPETENCER
DIGITAL DANNELSE OG DIGITALE KOMPETENCER FORSKNINGSPROJEKT OM DIGITALE KOMPETENCER Francesco Caviglia Helle Meibom Færgemann Mette Alma Kjærsholm Boie Anders Hjortskov Larsen Mette Brinch Thomsen Christian
Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent
Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Videndeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE
UPCOMING LÆRERVEJLEDNING GRUNDSKOLE 1 UPCOMING Klassetrin Varighed Fag Pris 8.-10. klasse. 2½ time Dansk, men med engelsk som supplement. Forløbet kan dog varieres efter de enkelte fag, så klassen udelukkende
Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning
Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning Louise Bach Jensen Merethe Hollen Radiografuddannelsen, Professionshøjskolen University College Nordjylland 1 Baggrund Siden 2008:
Udvikling af multimodal praksis i skolen
Udvikling af multimodal praksis i skolen Af Ole Christensen og Frank Støvelbæk, Videreuddannelsen, UCC Her skal belyses hvorledes der kan udvikles en multimodal praksis i skolen som medtænker børns uformelle,
Teknologiforståelse som ny faglighed
Teknologiforståelse som ny faglighed Opstartsinformation om Forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Få svar på: HVAD er teknologiforståelse? HVORFOR er det en vigtig faglighed?
Elev-til-elev læring med opgaveeksempler. uden hjælpemidler
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Elev-til-elev læring med opgaveeksempler fra prøven uden hjælpemidler Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Peter Dallmann, Sct. Knuds Gymnasium, 2h Ma, matematik, B. Underviser, skole, klasse/ kursus, fag, niveau. 4 moduler a 100 min. Forløbets varighed
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Programmering i folkeskolen
Programmering i folkeskolen Danmark har et mål om at være et af verdens førende it-samfund, men virkeligheden er desværre en anden. Kun ganske få unge mennesker har en tilstrækkelig indsigt i den måde,
Pædagogiske eksperimenter
Pædagogiske eksperimenter - med Pædagogisk Læringscenter som udviklingsenhed Af: Michael Grosspietsch, Morten Riegels Jensen, Ole Nedergård Johansen, Didde Gade Lærkesen og Sidsel Juul Nielsen. Alle læringsvejledere
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Webaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen
MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse [email protected] Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen
teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt
teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik
Spil og læring i det 21. århundrede. Thorkild Hanghøj Center for Anvendt Spilforskning Aalborg Universitet
Spil og læring i det 21. århundrede Thorkild Hanghøj Center for Anvendt Spilforskning Aalborg Universitet Udfordringer i skolen Stor grad af individuel færdighedstræning Dominans af relativ traditionel
Ny skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
