Trafikdage. Specialsession. Nye vejregelhåndbøger om letbane på strækninger og standsningssteder. Mogens Møller

Transkript

1 Trafikdage Specialsession Nye vejregelhåndbøger om letbane på strækninger og standsningssteder Mogens Møller Martin Louis Madsen Niels Buch Per Antvorskov Morten Nørgaard Olsen 1 Martin Fischer martin.fischer@aalborg.dk

2 Indhold 1. Indholdet i de to nye letbanehåndbøger Mogens Møller og Martin L. Madsen, Via Trafik 2. Håndbøgernes baggrund og forankring Niels Buch, Trafikstyrelsen og Per Antvorskov, Vejdirektoratet 3. Krydsning af letbanen for fodgængere Morten Nørgaard Olesen, Metroselskabet og Martin Fischer, Aalborg Kommune 4. Debat 2 2

3 Formål Tracetyper i forhold til hvor gælder jernbaneloven og færdselsloven Krydsning af letbanespor for lette trafikanter 3 3

4 Letbanen i færdselsloven Letbanen betragtes som en bus 4 4

5 Letbanehåndbøger 5 5

6 Letbaner på strækninger 6 6

7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Definitioner 3. Linjeføring og længdeprofil 4. Fritrumsprofil 5. Horisontale og vertikale værdier 6. Tracétyper 7. Lette trafikanter 8. Sportyper og materialer 9. Køreledninger og strømforsyning 10. Øvrige forhold 11. Appendiks 7 7

8 Definitioner Letbanetracéens placering i forhold til vejtrafik Grundlæggende tracétyper og gaderelationer Gaderelation Gadeafhængig færdselsloven Gadeuafhængig - jernbaneloven Tracétyper Delt tracé Særlig tracé Egen tracé Varianter Med vejtrafik Midtliggende Letbanespor Med fodgængere Sideliggende Tunnelbane Bynær særlig tracé Højbane Rendestenstracé Jernbane Kombineret tracé Ensrettet tracé / Enkeltspor Grundlæggende tracérelationer, tracétyper og varianter heraf. 8 8

9 Hastighedsklasser 9 9

10 Fritrumsprofil Fritrumsprofilet definerer det område, der er reserveret til letbanen og hvor der ikke må opstilles faste genstande eller forekomme uvedkommende trafik. Fritrumsprofilet består af: - Togkarrosseriets statiske dimensioner (SD) Tillæg for toges dynamiske bevægelser pga. tolerancer i sporgeometrien, defineret som hhv.: - Dynamisk/kinematisk frirumsprofil (DKF) Tillæg for at sikre afstand fra letbanetoges udsving i forhold til vejtrafikken, defineret som: - Slingrezone (SZ) Tillæg for skarpe kurver med overhøjde i sporet, defineret som: - Kurvetillæg (KT) 10 10

11 Fritrumsprofil Slingrezonen (SZ) udgør det samlede arealbehov for kørende letbaner, hvori der ikke må forekomme trafikanter på hver side af vognen. Anbefalet 3.35 min SZ SD 3.40 DKF 11 11

12 Fritrumsprofil Anbefalet 6.4 min min SD 3.40 DKF SZ 12 12

13 Tracetyper km/t Anbefalet 6.4 min km/t SZ DKF SZ 13 13

14 Tracetyper Anbefalet 6.4 min km/t SZ DKF SZ 14 14

15 Tracetyper Anbefalet 6.7 min min 3.35 min km/t SZ SZ SZ DKF SZ 15 15

16 Tracetyper km/t Anbefalet 6.4 min km/t SZ DKF SZ 16 16

17 Afstand til køremaster Anbefalet 6.7 (min 6.6) Anbefalet 3.45 (min 3.35) SD DKF SZ

18 Afstand til køremaster 3.05 min SD DKF 18 18

19 Tracetyper km/t 0.7 min 7.4 min 0.7 min km/t SZ DKF DKF SZ 19 19

20 Tracetyper Bredde afhænger af hastigheden 3.50 Op til 70 km/t 0.7 min 0.7 min Bredde afhænger af hastigheden 3.50 Op til 70 km/t SZ DKF DKF SZ 20 20

21 Tracetyper 7.4 min min Op til 70 km/t Op til 70 km/t SZ DKF 0.1 min 70 km/t 0.5 min 0.5 min 70 km/t SZ DKF 21 21

22 Lette trafikanter 22 22

23 Cykelkrydsninger 23 23

24 Cykelkrydsninger 24 24

25 Cykelkrydsninger 25 25

26 Cykelkrydsninger 26 26

27 Hindring af vilkårlige cykelkrydsninger 27 27

28 Fodgængerarealer 28 28

29 Bynære arealer gågader, pladser og shared space 29 29

30 Sporskifter 30 30

31 Fodgængerkrydsninger 31 31

32 Standsningssteder for letbaner 32 32

33 Indhold 1 - Indledning 2 - Definitioner 3 - Overordnede principper for placering af standsningssteder 4 - Trafiksikkerhed og tilgængelighed 5 - Standsningssteders kapacitet 6 - Perrontyper 7 - Udformning af standsningssteder 8 - Øvrige forhold 33 33

34 Perronopbygning 34 34

35 Ind- og udstigningszone Den yderste del af perronen, som vender ud mod letbanesporene, bor holdes fri for ventende og cirkulerende passagerer og inventar, og må kun benyttes til ind- og udstigning Det er vigtigt at zonen fremhaves tydeligt for at ventende passagerer ikke placerer sig hvor de kan risikere at blive ramt af letbanen

36 Gangzone Der bør etableres en gangzone på perronerne for den langsgående færdsel på perronerne. Hvis der etableres en for smal gangzone vil det medføre nedsat tilgængelighed og øget uheldsrisiko. Dette er især gældende på befærdede standsningssteder, hvor der i spidsperioder vil være risiko for at passagerer presses ud i ind- og udstigningszonen eller helt ud på sporene

37 Eksempel på udformning af krydsning 37 37

38 Eksempel på udformning af krydsninger ved standsningssteder Midterlagt tracé - sideperroner 38 38

39 Eksempel på udformning af krydsninger ved standsningssteder Midterlagt tracé Ø-perron 39 39

40 Eksempel på udformning af krydsninger ved standsningssteder Midterlagt tracé Ø-perron med støttepunkter 40 40

41 Eksempel på udformning af krydsninger ved standsningssteder Rendestenstracé 41 41

42 Eksempel på udformning af krydsninger ved standsningssteder Sidelagt tracé sideperroner 42 42

43 Krydsninger 43 43

44 Krydsninger 44 44

45 Standsningssteder til lette trafikanter 45 45

46 Regulering af letbaner Aalborg Trafikdage d. 25. august 2015

47 Eksisterende lovgivning på letbaneområdet - Love: - Jernbaneloven - Anlægs- og projekteringslove for de enkelte letbaner - Lov om ændring af Færdselsloven - Bekendtgørelser: - Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet - Kommende bekendtgørelse om krav til letbanekøretøjer - Andet: - BOStrab - Sikkerhedsmål for letbaner, udgivet af Trafikstyrelsen i

48 Jernbaneloven (lov nr. 686 af ) - Kapitel 7 - Bybaner Transportministeren kan fastsætte særlige regler om bybaner, herunder beløbsstørrelser for ansvarsforsikring, indberetning, kørestrøm, drifts- og trafikstyringsregler, tekniske krav og helbredsog kompetencekrav for bybaneførere. - Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om særlige forhold for letbaner, der er skinnebåren trafik, som både kan køre i vej efter færdselslovens regler og i eget tracé. Sådanne regler fastsættes efter forhandling med justitsministeren, hvis de regulerer forhold af betydning for kørsel på områder omfattet af færdselslovens 1. - Ved kongelig resolution af overføres sager vedrørende dansk og international regulering af færdsel og færdselssikkerhed samt sager vedførende færdselsadfærd fra Justitsministeriet til Transport- og Bygningsministeriet.

49 Lov om Aarhus Letbane (lov nr. 432 af ) med senere rettelser - Linjeføring - Selskabsopbygning og ejerforhold - Ekspropriationsforhold og byggelinjer

50 Lov om ændring af Færdselsloven (lov nr af ) - 2 nr. 11: Letbanekøretøj defineres som: Transportmiddel, som er indrettet til befordring af passagerer eller til udførelse af arbejde på letbanespor m.v., og som kører i eget letbanespor på vej i et lukket letbanesystem adskilt fra anden jernbaneinfrastruktur - 21 stk. 2: Overhaling højre om et letbanekøretøj tillades under særlig agtpågivenhed og hvis det kan ske uden fare eller ulempe for andre - 32 a. Føreren af et letbanekøretøj kan anvende lydsignal, når der er særligt behov for at gøre andre trafikanter opmærksom på letbanekøretøjet - Stk. 2. Transportministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren nærmere bestemmelser om krav til lyd- og lyssignaler på letbanekøretøjer

51 Lov om ændring af Færdselsloven (lov nr af ) - 43 b. Hastigheden for letbanekøretøj må ikke overstige hastighedsgrænsen for busser, jf. 42 og 43, stk. 1 og Stk. 2. For en vejstrækning, hvor der fremføres både letbanekøretøj og motordrevne køretøjer, og hvor letbanekøretøj fremføres klart adskilt fra den øvrige færdsel, kan der for letbanekøretøj fastsættes en højere hastighedsgrænse end de generelle hastighedsgrænser, hvis ikke afgørende færdselsmæssige hensyn taler imod det

52 Lov om ændring af Færdselsloven (lov nr af ) - Kapitel 9 a - Særlige regler for letbanekøretøjer - 52 a. 6, stk. 1 og 2, 9, stk. 3, 10, stk. 4-7, 24 og 25, 26, stk. 1, 2, 4, 5 og 7, 27, stk. 1, 3 og 5-8, 32, stk. 1, 1., 2. og 4. pkt., 33 og 34 samt 82 finder tilsvarende anvendelse i forhold til letbanespor og kørsel med letbanekøretøj b. Transportministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren bestemmelser om særlige forhold for letbaner, herunder om tekniske krav til letbaner, ansvarsforsikring og krav til førere af letbanekøretøj - Bestemmelser om frakendelse af kørekort efter fremføring af letbanekøretøj i spiritus- eller bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv. - Div. tilføjelser

53 Bekendtgørelse om krav til letbaneførere og trafikstyringspersonale på letbaneområdet - Fastsætter krav til letbaneførere indenfor: - Kompetencer - Helbred - Letbanevirksomheden skal udforme uddannelsen, herunder efteruddannelse og uddannelse i ny infrastruktur og nye køretøjer - Trafik- og Byggestyrelsen skal godkende uddannelserne - Ovenstående gælder også uddannelse af trafikstyringspersonale - Trafik- og Byggestyrelsen udsteder helbredsattester for letbaneførere og trafikstyringspersonale

54 Kommende bekendtgørelse om krav til letbanekøretøjer - Bekendtgørelsen forventes at komme til at indeholde krav til: - Lydgivere - Lys (letbanekøretøjer skal have bremselys og afviserblink) - Havarilog

55 Andet - BOStrab (Strassenbahn-Bau- und Betriebsordning) - Alle letbaner i DK har valgt at have BOStrab som en del af virksomhedsreglerne - Sammen med underliggende retningslinjer, anbefalinger og forskrifter fra VDV (Verein Deutscher Verkehrsunternehmen), som f.eks. Metroselskabet er medlem af, er der tale om et af de mest omfattende sæt af regler for Letbaner - Sikkerhedsmål for letbaner, udgivet af Trafikstyrelsen i Det nationale sikkerhedsmål for de samlede danske letbaner er 0,26 FWSI pr. million tog-km (FWSI: Fatalities and Weighted Serious Injuries) - Tilsvarende tal for (tunge) jernbaner er 0,3. - Det forventes ikke at alle letbaner hver for sig kan overholde sikkerhedsmålet

56 Hvilke love gælder hvor? Eget tracé: Jernbaneloven Delt tracé: Færdselsloven

57 Hvilke love gælder hvor? Særligt tracé:???

58 Fodgængerfelter Foto: Google Street View - Anden afmærkning/belægning ved krydsning af letbane, ej fodgængerfelt (eksempel Valenciennes, Frankrig)

59 Fodgængersignaler - Færdselslovens 10: - Stk. 7. På steder, hvor færdslen reguleres af politi eller ved signalanlæg, må kørebane og cykelsti kun betrædes, når signal, der gælder for den gående, viser grønt lys, eller når det ved politiets tegngivning tilkendegives, at færdslen er fri i den gåendes færdselsretning.

60 Fodgængersignaler - Færdselslovens 10: - Stk. 7. På steder, hvor færdslen reguleres af politi eller ved signalanlæg, må kørebane og cykelsti kun betrædes, når signal, der gælder for den gående, viser grønt lys, eller når det ved politiets tegngivning tilkendegives, at færdslen er fri i den gåendes færdselsretning. Intet grønt lys ved overgangen over letbanen, men gult blink når letbanetoget kommer (hollandsk eksempel)

61 Fodgængersignaler og letbaner

62 Fodgængersignaler og letbaner

63 Fodgængersignaler og letbaner Der er jo ingen letbanetog i nærheden

64 Fodgængersignaler og letbaner Manglende respekt for signalet!!!!!

65 Fodgængersignaler og letbaner

66 Fodgængersignaler og letbaner

67 Fodgængersignaler og letbaner

68 Fodgængersignaler og letbaner

69 Fodgængersignaler og letbaner Trafik- og Byggestyrelsens foretrukne løsning

70 Fodgængersignaler og letbaner Den mest sikre løsning

71 Vejafmærkning i fht. letbaner Fodgængerafmærkning og brug af røde blinksignaler

72 Færdselsloven Lovens område 1. Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.

73 Færdselsloven Hvornår køres der efter Færdselsloven? Eget trace Særligt trace Delt trace Hvilken adskillelse/afskærmning anvendes? Trafikstyrelsen projekterne/vejmyndigheder - politi

74 På vej I 2 indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:»11. Letbanekøretøj: transportmiddel, som er indrettet til befordring af passagerer eller til udførelse af arbejde på letbanespor m.v., og som kører i eget letbanespor på vej i et lukket letbanesystem adskilt fra anden jernbaneinfrastruktur.«

75 På vej Færdsel over jernbanespor m.v. 5. Trafikanter, der skal passere jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel over jernbaneoverkørsel må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. Kørende skal afpasse hastigheden således, at standsning om nødvendigt kan ske før sporene. Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold. Stk. 2. Trafikanter må ikke passere jernbaneoverkørsel, når: 1) pligt til standsning er tilkendegivet ved signalanlæg, 2) bomme er lukkede, eller medens bomme lukkes eller åbnes, eller 3) jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig. Stk. 3. Standsning skal ske i betryggende afstand fra sporene og før signal eller bom. Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også for passage af andre overkørsler samt for kørsel på eller over spor, der ligger i vej, havneplads eller lignende uden at være afgrænset derfra men dog ikke for letbanespor.

76 Færdselsregler for gående Færdselsregler for gående 10 Stk. 4. Gående, der vil passere kørebane eller cykelsti, skal, når kørebanen eller cykelstien betrædes, udvise den forsigtighed, der er nødvendig under hensyn til afstanden til og hastigheden af kørende, der nærmer sig stedet. Passagen skal ske uden unødigt ophold. Stk. 5. Ved passage over kørebane eller cykelsti skal fodgængerfelt benyttes, såfremt et sådant findes i nærheden. Findes fodgængerbro eller -tunnel i nærheden, skal broen eller tunnelen om muligt benyttes. Stk. 6. I andre tilfælde end nævnt i stk. 5 skal passagen ske lige over kørebane eller cykelsti og fortrinsvist i tilslutning til vejkryds. Stk. 7. På steder, hvor færdslen reguleres af politi eller ved signalanlæg, må kørebane og cykelsti kun betrædes, når signal, der gælder for den gående, viser grønt lys, eller når det ved politiets tegngivning tilkendegives, at færdslen er fri i den gåendes færdselsretning.

77 Færdselsregler for kørende Forpligtelser over for gående 27. Kørende, som møder eller kører forbi gående, skal give den gående tid til at vige til side samt i øvrigt give den gående fornøden plads på vejen. Stk. 2. Kørende, som kører over fortov eller gangsti, eller i øvrigt fører køretøj ind på kørebanen fra udkørsel fra ejendom ved vejen, skal holde tilbage for gående. Det samme gælder ved kørsel ind på eller over gågade. Stk. 3. Ved kørsel på gågade skal de kørende udvise særlig agtpågivenhed og hensynsfuldhed over for gående.

78 Færdselsregler for kørende Stk. 5. Ved svingning i vejkryds må kørende ikke være til fare for gående, der passerer den kørebane, som skal benyttes under den fortsatte kørsel. Tilsvarende gælder ved kørsel over eller bort fra kørebanen uden for vejkryds. Stk. 6. Ved fodgængerfelt på steder, hvor færdslen reguleres af politi eller ved signalanlæg, skal den kørende, selv om han i øvrigt ifølge signalet eller politiets tegngivning kan passere fodgængerfeltet, holde tilbage for gående, som befinder sig i feltet på vej over kørebanen. Er et sådant fodgængerfelt beliggende ved vejkryds, skal den kørende, som efter svingning i krydset skal passere feltet, køre med passende lav hastighed og om nødvendigt standse for at lade de gående passere, som befinder sig i fodgængerfeltet eller er på vej ud i dette. Stk. 7. Kørende, som nærmer sig et fodgængerfelt, der ikke er reguleret, skal afpasse hastigheden således, at der ikke opstår fare eller ulempe for gående, som befinder sig i feltet eller er på vej ud i dette. Den kørende skal om nødvendigt standse for at lade de gående passere. Stk. 8. Kørende skal så vidt muligt undgå, at køretøjet standses i fodgængerfeltet.

79 Signaler for fodgængere ARTICLE 24 Signals for pedestrians only 1. The only lights which may be used as light signals for pedestrians are the following, which shall have the meanings here assigned to them: (a) Non-flashing lights: (i) A green light shall mean that pedestrians may cross; (iii) A red light shall mean that pedestrians may not enter the carriageway; (b) Flashing lights: a flashing green light shall mean that the period during which pedestrians may cross the carriageway is about to end and the red light is about to appear.

80 Signaler for køretøjer (b) Flashing lights: ARTICLE 23 Signals for vehicular traffic (i) A red flashing light, or two red lights flashing alternately, one light appearing when the other is extinguished, and mounted on the same support, at the same height, and facing the same direction shall mean that vehicles shall not pass the stop line or, if there is no stop line, shall not pass beyond the level of the signal; these lights may be used only at levelcrossings, at approaches to swing bridges or ferry-boat landing stages, and to indicate that traffic may not proceed because of fire-fighting vehicles entering the road or of the approach of an aircraft which will cross the road at a lower altitude;

81 Fodgængerfelt Bek /6/2013 (ændring til anv bek) X 18 Fodgængersignal 212. Ved S 17 Fodgængerfelt på kørebanen i signalregulerede kryds skal der anvendes X 18 Fodgængersignal. Der skal afmærkes S 17 Fodgængerfelt, hvor der anvendes X 18 Fodgængersignal. Stk. 2. X 18 Fodgængersignal skal placeres ved den fjerneste ende af det fodgængerfelt, som signalet gælder for, på en sådan måde, at det er synligt under hele passagen.

82 Regulering af særligt tracé

83

84 Fodgængerkrydsninger - Praktiske udfordringer og eksempler fra udlandet Morten Nørgaard Olesen, Metroselskabet / Hovedstadens Letbane

85 FODGÆNGERKRYDSNINGER PÅ HOVEDSTADENS LETBANE (RING 3) 1. Sikkerhed 2. Sikkerhed 3. Sikkerhed Proces for (bane) sikkerhedsgodkendelse Letbanen skal opnå sikkerhedsgodkendelse jf. CSM RA Hazarder kortlægges Henvise til anvendt og anerkendt praksis ELLER kvantificeret risikoanalyse Projektets målsætninger og dilemma i planlægningen: Understøtte de lokale byområders udvikling Flere gående i gaderummene Skabe en højklasset kollektiv transport mellem Københavnsområdets byfingre Hurtigkørende letbane

86 PROJEKTERINGSGRUNDLAG - BAGGRUND 1. Letbanens anlæg udformet med udgangspunkt i tyske BoStrab 2. Grænseflader ift. vejanlæg jf. tysk vejregel, Empfehlungen für Anlagen des Öffentlichen Verkehr, EAÖ 3. Tilpasning til praksis i danske vejregler 4. Tilføjelse af udvalgte anbefalinger og praksisser fra øvrige lande

87 PROJEKTETS PRAKSIS FOR FODGÆNGERES KRYDSNING AF LETBANEN Udgangspunkt Størstedelen af berørte veje er 4-sporede veje med midterrabat og autoværn Byerne har indrettet sig efter barrieren Planlægning Hegn eller autoværn kan bruges til at forhindre / reducere fodgængeres krydsning på fri strækning Fodgængerkrydsninger koncentreres da i sikrede punkter / kryds Ønsker at indarbejde løsninger, der skærper fodgængerens opmærksomhed

88 Krydsløsning Signalreguleret fodgængerovergang over kørespor Støttepunkt på min. 2 m indarbejdet på begge sider af tracé Muliggør opdeling af krydsningen i flere faser Regulering over letbanens tracé endnu ikke specificeret Problemstilling: Vil generelt undgå grøn bag rød

89 TRAFIKSIKKERHEDSREVISOR - GENERELT PROBLEM Anbefaling: I signalregulerede kryds bør fodgængerfelter ikke afbrydes ved letbanetracéen, men også afmærkes gennem denne. Dette princip bør kun fraviges, såfremt der kan etableres en betydelig forsætning af fodgængernes gangrute, og krydsningen af letbanetracéen dermed fremstår klart adskilt fra signalreguleringen. Hvor det ikke er hensigten, at fodgængere skal kunne krydse en vejgren (inkl. letbanetracé) i én grønperiode, bør fodgængerfelterne om muligt også forsættes. I forbindelse med ikke-signalregulerede fodgængerkrydsninger på fri strækning bør der ikke afmærkes med fodgængerfelt hverken på letbanetracéen eller på de øvrige færdselsarealer. I overensstemmelse med eksisterende afmærkningspraksis

90 PLADSFORHOLD De faktiske forhold i byerne og gaderne er ofte snævre Enkelte tilfælde ikke plads til støttepunkt Fodgængerfelt føres gennem tracé Ikke muligt at faseadskille Forsætning kræver yderligere bredde

91 Praksis i udlandet Afvigelser mellem anbefalinger og praksis Begrænset datamateriale til éntydige konklusioner om løsninger virkning Løbende sikkerhedsarbejde på historiske udformninger tilpasninger! MEN DOG: skrevne anbefalinger / regelværker i udlandet er dannet af løbende erfaringer Derfor anvendelige som anerkendt praksis ift. sikkerhedsgodkendelse

92

93 De små forskelle Små forskelle i praksisser i DK og andre lande Kan vi være sikre på at danske fodgængere reagerer som i udlandet?

94 Seneste viden fra Frankrig Undersøgelsesrapport fra CEREMA, juni 2015 Undersøgelse af ulykker på veje med spor for kollektiv transport Foreløbigt 3 interessante konklusioner: 1. 2 ud af 3 fodgængere der påkøres i bus/letbane spor rammes i det første / nærmeste spor 2. Risiko for påkørsel af fodgængere markant højere ved midtlagt tracé end sidelagt 3. Risiko for påkørsel af fodgænger i kryds er mindst hvor både kørebane og letbane krydsning er reguleret ved signal (type uspecificeret) og størst hvor krydsning af kørespor er signalreguleret og letbane uden signal Baseret på en foreløbig oversættelse Alle forbehold tages 11

95 Trafikdage, specialsession Fodgængerkrydsning af letbane en særlig udfordring i arbejdet med nye vejregler for letbaner i DK Martin Fischer, afdelingsleder Aalborg Kommune & Formand VRG Letbaner

96 Aalborg Letbane, 12,3 km - 23/24 stoppesteder

97 Eksempel på typisk tværprofil, Jyllandsgade

98 Eksempel på typisk tværprofil, Østerågade

99 Eksempler på typisk tværprofil, - busvejen letbanevejen

100 Fodgængerkrydsninger, særligt tracé, uden støttepunkter på begge sider Hvor letbanen kører et i et særligt spor (særligt tracé) evt. sammen med busser, er der i VRG enighed om: Letbanen kører på bussignaler Fodgængere reguleres med rød / grøn mand, når traceet er ført gennem kryds uden støttepunkter

101 Skal støttepunkter for fodgængere afgøre signalvisningen? I de større kryds i Aalborg, kan der være behov for at etablere støttepunkter for fodgængere, for ikke at få meget lange omløbstider i krydset (krydse max 3 vognbaner) Krydset:Jyllandsgade / Sønderbro

102 Forskellig signalvisning skaber forvirring og usikkerhed I nogle kryds vil det være tilstrækkeligt med kun ét støttepunkt til fodgængere for at opnå acceptable gangafstande i krydset Et støttepunkt ved letbanens særlige tracé To støttepunkter ved busvejen Krydset: Sohngårdsholmsvej / Universitets Boulevarden / Busvejen

103 Kompromiset! Fortalerne for de udenlandske signalløsninger fremhæver ofte disse fordi: "Det blinkende signal giver en større synlighed, hvilket er en stor fordel". Dette synspunkt vil kunne forenes i en løsning, hvor man fastholder brugen af rød / grøn mand, men ændrer signalvisning ved letbanekrydsninger, således at det røde signal blinker.

104 I DK skal vi - modsat mange lande i Europa - starte helt forfra med nye vejregler for, hvordan moderne letbaner bedst og mest sikkert kan integreres i gaderummet sammen med den øvrige trafik. Kan det virkelig være så svært?