Trafik- og Byggestyrelsens

Transkript

1 Trafik- og Byggestyrelsens sikkerhedskonference Nye vejregelhåndbøger om letbane på strækninger og standsningssteder Mogens Møller 1

2 Letbanehåndbøger Formålet med letbanehåndbøgerne er at skabe fælles grundlag for udformning og regulering af letbanesystemer på vejarealer i Danmark. 2 2

3 Letbaner på strækninger 3 3

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Definitioner 3. Linjeføring og længdeprofil 4. Fritrumsprofil 5. Horisontale og vertikale værdier 6. Tracétyper 7. Lette trafikanter 8. Sportyper og materialer 9. Køreledninger og strømforsyning 10. Øvrige forhold 11. Appendiks 4 4

5 Fritrumsprofil Fritrumsprofilet definerer det område, der er reserveret til letbanen og hvor der ikke må opstilles faste genstande eller forekomme uvedkommende trafik. Fritrumsprofilet består af: - Togkarrosseriets statiske dimensioner (SD) Tillæg for toges dynamiske bevægelser pga. tolerancer i sporgeometrien, defineret som hhv.: - Dynamisk/kinematisk frirumsprofil (DKF) Tillæg for at sikre afstand fra letbanetoges udsving i forhold til vejtrafikken, defineret som: - Slingrezone (SZ) Tillæg for skarpe kurver med overhøjde i sporet, defineret som: - Kurvetillæg (KT) 5 5

6 Fritrumsprofil Slingrezonen (SZ) udgør det samlede arealbehov for kørende letbaner, hvori der ikke må forekomme trafikanter på hver side af vognen. Anbefalet 3.35 min SZ SD 3.40 DKF 6 6

7 Definitioner Letbanetracéens placering i forhold til vejtrafik Grundlæggende tracétyper og gaderelationer Gaderelation Gadeafhængig færdselsloven Gadeuafhængig - jernbaneloven Tracétyper Delt tracé Særlig tracé Egen tracé Varianter Med vejtrafik Midtliggende Letbanespor Med fodgængere Sideliggende Tunnelbane Bynær særlig tracé Højbane Rendestenstracé Jernbane Kombineret tracé Ensrettet tracé / Enkeltspor Grundlæggende tracérelationer, tracétyper og varianter heraf. 7 7

8 Hastighedsklasser Hastighedsklasser for de enkelte tracétyper. Hastigheder højere end 70 km/t hører under Jernbaneloven. 8 8

9 Særligt tracé km/t Anbefalet 6.4 min km/t SZ DKF SZ 9 9

10 Særligt bynært tracé km/t Anbefalet6.4 min km/t SZ DKF SZ 10 10

11 Delt tracé Anbefalet 6.7 min min 3.35 min km/t SZ SZ SZ DKF SZ 11 11

12 Særligt tracé / eget tracé? km/t 0.7 min 7.4 min 0.7 min km/t SZ DKF DKF SZ 12 12

13 Lette trafikanter Cykler der færdes langs og på tværs af letbanestrækninger (især ved rillespor som udgør en særlig uheldsrisiko for cyklister) Fodgængere, som færdes på tværs af letbanestrækninger i bynære omgivelser Fodgængerkrydsninger Særlige forhold, der skal tages højde for ved letbaner i gågader, på pladser samt shared space Dobbeltrettede cykelstier (her henvises desuden til cirkulære nr. 95 af 06/07/1984 om dobbeltrettede cykelstier langs vej)

14 Adskillelse af cykeltrafik langs med letbanetracéet På strækninger med delt tracé bør cykelstier langs tracéet være adskilt fra letbanesporet af en kantsten. Underlaget for det delte tracé bør udføres i materialer, som f. eks. brosten, der ikke ind-byder til kørsel på cykel i letbanetracéet 14 14

15 Cykelkrydsninger Som udgangspunkt bør alle cykelkrydsninger med letbanen anlægges vinkelret på tracéet. Desuden bør det nøje vurderes, om cyklistkrydsninger skal forsynes med separate cykelsignaler og cykelbaner eller lignende tiltag, de steder hvor cykeltrafik skal krydse letbanetracéen

16 Cykelkrydsninger I cykelstikrydsninger bør det sikres, at cyklister har gode oversigtsforhold, og at der afmærkes hjæl-pelinjer, der sikrer, at cykeltrafikken så vidt muligt krydser letbanespor vinkelret (min 70 ), således at hjul ikke risikerer at fanges af rilleskinne med fald til følge

17 Fodgængerarealer Letbaner er nemme at indpasse i fodgængerområder, forudsat hastigheden tilpasses derefter (gangtempo). Fordelen ved en sporvogn (ift. tog og metro) er, at den giver direkte forbindelse til butiksområder og lignende. Ulempen er, at sporvognen har stor indflydelse på butiksområdet gennem sit pladsbehov og fremtrædelsesform, og at dette indebærer en fare for sikkerheden. Desuden mister sporvognen en del af sin hastighed, fordi den kun kan køre med begrænset hastighed gennem et sådant område. Ved valget af anlæg af sporvognen gennem et fodgænger- eller butiksområde skal det altid forudsættes, at sporvognen er på besøg. Det anbefales derfor at fremhæve konturerne af sporvognstracéen med en farve og/eller mønsterkontrast for at øge synligheden og forudsigeligheden. På den måde er det for de øvrige, sårbare trafikanter tydeligt, at en sporvogn er i bevægelse

18 Fodgængerkrydsninger Fodgængerkrydsninger bør anlægges, således at fodgængere har et godt overblik over strækningen. Letbanetoget bør kunne ses i så god tid før passagen, at tracéen kan passeres sikkert. Er overblikket begrænset, bør der etableres signalanlæg med et advarselsanlæg (blinkende signaler) eller en signalregulering

19 Bynære arealer gågader, pladser og shared space I bynære omgivelser og ved delte tracéer med fodgængertrafik er det særligt vigtigt at gøre fodgængerne opmærksomme på letbanetracéet vha. afvigende belægning, farve og taktil markering. Det bør være en forudsætning, at sporanlægget ved fodgængerpassager har rilleskinner belagt med en fast belægning op til en skinneoverkant

20 Standsningssteder for letbaner 20 20

21 Indhold 1 - Indledning 2 - Definitioner 3 - Overordnede principper for placering af standsningssteder 4 - Trafiksikkerhed og tilgængelighed 5 - Standsningssteders kapacitet 6 - Perrontyper 7 - Udformning af standsningssteder 8 - Øvrige forhold 21 21

22 Perronopbygning 22 22

23 Ind- og udstigningszone Den yderste del af perronen, som vender ud mod letbanesporene, bor holdes fri for ventende og cirkulerende passagerer og inventar, og må kun benyttes til ind- og udstigning Det er vigtigt at zonen fremhaves tydeligt for at ventende passagerer ikke placerer sig hvor de kan risikere at blive ramt af letbanen

24 Gangzone Der bør etableres en gangzone på perronerne for den langsgående færdsel på perronerne. Hvis der etableres en for smal gangzone vil det medføre nedsat tilgængelighed og øget uheldsrisiko. Dette er især gældende på befærdede standsningssteder, hvor der i spidsperioder vil være risiko for at passagerer presses ud i ind- og udstigningszonen eller helt ud på sporene

25 Eksempel på udformning af krydsninger ved standsningssteder Midterlagt tracé - sideperroner 26 26

26 Eksempel på udformning af krydsninger ved standsningssteder Midterlagt tracé Ø-perron med støttepunkter 27 27

27 Eksempel på udformning af krydsninger ved standsningssteder Sidelagt tracé sideperroner 28 28

28 Krydsninger 29 29

29 Krydsninger og færdselslov 30 30