Analyse: Markante forskelle på universiteternes produktivitet

Transkript

1 UDDANNELSE OG FORSKNING Analyse: Markante forskelle på universiteternes produktivitet Flere af de små naturvidenskabelige forskningsinstitutioner har svært ved at følge med de store - Forskerne får optaget færre artikler og får mindre international opmærksomhed - Det skyldes, at de har for få kollegaer omkring sig - Undersøgelsen sætter fokus på et ømtåleligt spørgsmål i dansk forskningspolitik: Skal de store forskningsmiljøer favoriseres? Der er markante forskelle mellem de danske naturvidenskabelige forskeres produktivitet og internationale gennemslagskraft. Forskerne ved de store universiteter i København og Århus er i en liga for sig selv. De får optaget fire gange så mange artikler i internationale tidsskrifter sammenlignet med forskerne ved landets mindst produktive forskningsmiljø:. Og de bliver citeret næsten dobbelt så meget af deres internationale kollegaer i forhold til forskerne på. Det viser nye beregninger foretaget af Øresundsuniversitetet og Aalborg Universitet. Det er første gang, at der er lavet en sammenligning af de såkaldte hårde forskningsmiljøer inden for teknik, natur- og sundhedsvidenskab i Danmark. Se også figur 1. Analysen kaster lys over et nærmest tabubelagt emne i forskningsverdenen: Hvem publicerer mest forskning, og hvor læst er den? Undersøgelsen får dog også en række kritiske røster med på vejen. Flere univeristeter er ikke enige i talgrundlaget eller mener, at denne form for opgørelser ikke er meningsfulde. Selv analysens ophavsmænd gør opmærksom på, at resultaterne skal læses med varsomhed. Men hvis man skal tro undersøgelsen, har flere af de små forskningsmiljøer svært ved at følge tempoet blandt forskerne på de store universiteter. De store universiteters forskningsmedarbejdere er langt mere produktive, selvom man tager højde for, at der er flere af dem. Sammenlignet med deres kollegaer i København er forskerne ved f.eks. og karakteriseret ved følgende:! De er enten mindre produktive eller mindre anerkendte: Forskerne på Københavns Universitet får f.eks. optaget to til tre gange så mange artikler i internationale tidsskrifter som forskerne på.! De modtager mindre international opmærksomhed: Københavnerne er næsten dobbelt så citerede som forskerne på. De er også langt mere citerede end forskerne ved Danmarks Farmaceutiske Højskole. hænger dog godt med.! De arbejder i et forskningsmiljø med for få kollegaer: Jo færre forskere der er samlet på institutionerne, jo færre artikler får de hver især optaget i internationale tidsskrifter.! De er optaget af at publicere andre steder end de store internationale tidsskrifter: Nogle forskere prøver ikke på at publicere i de prestigefyldte tidsskrifter som f.eks. Nature, Science og Scientific American. De vil hellere skrive i skandinaviske tidsskrifter eller i mindre og alternative tidsskrifter inden for f.eks. miljøområdet. Undersøgelsen lægges frem på et tidspunkt, hvor forskningskvalitet og de små universiteters fremtid er på den politiske dagsorden. Forskningsminister Jan Trøjborg planlægger at styrke rektorernes magt og lave resultatkontrakter med universiteterne. Han har samtidig selv igangsat en måling af forskellen i kvaliteten af de videnskabelige publikationer mellem universiteterne. Odense Universitet styrker nu sin position ved at fusionere med bl.a. Sydjysk Universitetscenter. Store forskelle i forskernes produktivitet Den nye oversigt over de naturvidenskabelige forskningsmiljøer i Danmark giver et nøgternt, kvantitativt billede af, hvor produktive de enkelt forskningsmiljøer er. Oversigten er opgjort ved at lave avancerede søgninger i databaser, der indeholder artikler fra de vigtigste faglige tidsskrifter i verden. Se boks. Analysen afslører, at der er store forskelle på, hvor produktive forskerne er i de pågældende videnskabelige tidsskrifter. Forskerne ved Roskilde Universitetscenter ligger lavest med hensyn til at publicere artikler, skarpt forfulgt af s forskere. Hvis alle landets for- Nr juni

2 Sådan findes Danmarks stærkeste forskningsmiljø Danmark har i mange år haft en svag tradition for at evaluere forskning. I de senere år har Danmarks Tekniske Videncenter, DTV, på Danmarks Tekniske Universitet imidlertid arbejdet med metoder for bibliometriske undersøgelser. En bibliometrisk undersøgelse består i at tælle, hvor mange artikler forskerne har fået optaget og dermed offentliggjort i internationalt anerkendte tidsskrifter. Det er interessant, fordi artiklerne bliver sendt til vurdering hos en eller flere anonyme fagkyndige, før de optages. Det er derfor et kvalitetsstempel at få optaget sin artikel. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af databasen Science Citation Index. Basen indeholder artikler fra tidsskrifter inden for medicin, naturvidenskab og teknik. Tallene er justeret for, at der bliver skrevet mange videnskabelige artikler blandt lægerne ved universitetssygehusene i Danmark. Disse artikler er ikke medtaget. Men i optællingerne indgår andre artikler skrevet af forskere, der har en løsere eller ekstern relation til universiteterne. skere publicerede lige så lidt som dem på, ville videnskabelige artikler ikke se dagens lys - hvert år. Det svarer til ca. 75 pct. af den nuværende årlige pro-duktion af artikler. Se figur 1. Det natur- og sundhedsvidenskabelige forskningsmiljø på Københavns Universitet fører an, når det gælder om at få artikler optaget i internationalt anerkendte tidsskrifter. I 1996 har forskerne i gennemsnit fået optaget ca. to artikler om året. De er dermed omkring fire gange så produktive som kollegaerne på. Figur 1: Der er store forskelle på, hvor produktive forskerne er på de enkelte universiteter. Forskerne ved Københavns Universitet får f.eks. optaget fire gange så mange artikler i de anerkendte internationale tidskrifter som forskerne ved. Ekskl. eksterne forskningstilskud 1 1,27 1,61 1,58 1,57 2,29 Inkl. eksterne forskningstilskud 2 1,03 1,01 0,97 1,18 1,47 1,24 0,78 0,48 0,78 Artikler per forsker, ,39 0,66 Artikler per forsker, 1996 Anm.: : Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, : Danmarks Farmaceutiske Højskole, Note 1 : VIP-årsværk til basisforskning og uddannelse Note 2 : VIP-årsværk til basisforskning, tilskudsfinansieret forskning, kontraktforskning og udd. s beregninger. Kilde: Øresundsuniversitetet: Analyse af tre regioners forskning, maj 1998, og Aalborg Universitet Ét sæt af beregninger medregner alene fastansatte forskere, der bliver finansieret via universiteternes egne pengekasser. Nogle af landets mindre universiteter klarer sig bedre i sammenligningen, hvis der indregnes de mere eller mindre løst tilknyttede forskere, der løbende får støtte via ekstern tilskudsfinansieret forskning fra fonde, virksomheder og statslige programmidler. Det er en støtte, som alle universiteter i princippet har lige gode muligheder for at tiltrække. Og der er uenighed, om midlerne reelt resulterer i særlig mange forskningsartikler. Men de store universiteter er notorisk bedre til at få fat i midlerne. Det er der derfor taget højde for i den højre del af figur 1. Det er i høj grad traditioner og forskningspolitisk magtpolitik der afgør, hvilke institutioner, der er gode til at få fat i de eksterne bevillinger. Jeg mener, at som et ungt universitet reelt ikke har den samme mulighed for at få fat i dem, selvom vi prøver. har f.eks. et 10 kilometers forspring, vi ikke bare kan hale ind på, siger rektor ved Aalborg Universitet, Sven Caspersen. Selvom beregningerne til højre i figur 1 tager højde for, at de store universiteter har lettere ved at tiltrække bevillinger fra eksterne fonde, mener Caspersen alligevel ikke, det er rimeligt 2 Nr juni 1998

3 Figur 2: Forskerne er afhængige af, hvor mange penge universiteterne har. Danmarks Farmaceutiske Højskole får optaget et stort antal artikler i forhold til, hvor mange midler institutionen råder over. Figur 3: Det internationale forskningsmiljø er meget opmærksom på den forskning, der bliver bedrevet i Odense, København og Århus. Forskningsartikler fra Odense Universitet bliver citeret dobbelt så meget som artikler fra. at sammenligne med f.eks. Københavns Universitet: Vi har ikke den samme type forskning. Vores forskere publicerer andre steder end de i store internationale tidsskrifter, som er medtaget i beregningerne. Man kan faktisk overhovedet ikke bruge disse sammenligninger til noget, vurderer Sven Caspersen. Se også tekstboks. Forskningsbevillingerne spiller ind Aalborg Universitetscenter mener, at det er mere relevant at fokusere på, hvor meget forskning samfundet får for pengene på de enkelte universiteter. Universiteterne får nemlig ikke lige mange penge og er dermed ikke stillet lige. Antal artikler i forhold til forskningsmidler 1,00 1,55 1,50 1,80 1,78 1,69 2,24 2,20 Note: Forskningsmidler er udgifter til basisforskning, tilskudsfinansieret forskning og kontraktforskning inden for naturvidenskab, teknik og sundhedsvidenskab Kilde: Beregninger foretaget af Aalborg Universitet p.b.a. universiteternes egne virksomhedsregnskaber, 1996 Antal citeringer per artikel 3,04 3,86 4,57 4,45 5,14 4,91 5,52 6, Note: Citationsgennemsnittet er udregnet ved at optælle, hvor mange artikler skrevet i 1994 der er citeret i perioden Kilde: Øresundsuniversitetet: Analyse af tre regioners forskning, maj 1998 Hvis beregningerne tager højde for, hvor mange bevillinger de forskellige forskningsmiljøer har til deres rådighed, er det muligt at vurdere, hvor en ekstra krone til forskning vil give størst effekt på publiceringen. Se figur 2. Aalborg Universitets regnestykke bekræfter, at der vil være god økonomi i at hælde flere penge i de store universiteter i København og Århus. Det kan man ikke sige om og Danmark Tekniske Universitet. Beregningerne tager dog ikke højde for, at noget forskning kræver mange penge til apparatur. Politikerne får virkelig value for money på Danmarks Farmaceutiske Højskole, hvis man skal tro beregningerne. For hver million samfundet bruger på forskningen på Danmarks Farmaceutiske Højskole, producerer forskerne lidt over to artikler. Det er dobbelt så mange som på Roskilde Universitetscenter. Her resulterer en forskningsmillion kun i én artikel om året. Forskerne får ikke samme internationale opmærksomhed Det er afgørende, at forskningens resultater har en international gennemslagskraft. Det er vigtigt at vide, hvor meget andre forskere fra hele verden bruger de danske forskeres resultater. Som et mål for dette er der optalt, hvor meget danske artikler fra 1994 er blevet citeret i perioden 1994 frem til Universiteterne i København og Århus ligger igen godt placeret. En artikel fra en forsker ved de to store universiteter bliver i gennemsnit citeret lidt over fem gange i løbet af tre år. Tallene tyder på, at det særligt er på det medicinske område, at københavnerne klarer sig godt. Forskerne i Odense har en bemærkelsesværdig Danmarksrekord. De er de forskere, der læses og refereres flittigst. Artiklerne bliver i gennemsnit citeret lidt over seks gange over tre år. De får dobbelt så meget opmærksomhed som artikler fra. Den fynske rekord afliver en myte. Små universiteter kan godt måle sig med de store, når det gælder om at få international opmærksomhed, selvom de ikke har så stor en produktion af artikler som de store universiteter. Se figur 3. Nr juni

4 Figur 4: Der er noget der tyder på, at der er en sammenhæng mellem, hvor mange artikler forskerne får optaget, og hvor mange kollegaer de har omkring sig. Jo flere forskere der er samlet på institutionerne, desto mere produktive er de. Det nordjyske forskningsmiljø er det, der får mindst opmærksomhed, vurderer undersøgelsen. Hvis alle danske forskere blev citeret lige så lidt, ville de tilsammen blive citeret halvt så meget i den internationale forskningsverden. Antallet af citater ville falde fra ca på tre år for en artikelårgang til citeringer. Store forskningsmiljøer mere produktive De danske forskningsmiljøer er små internationalt set. har f.eks. kun forskere inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag. Københavns Universitet har mellem 600 og 900 forskere ansat, afhængigt af hvordan man opgør det. På Europas førende naturvidenskabelige forskningsinstitutioner er der langt flere forskere. Cambridge University har ca forskere og ETH i Zürich har forskere. Undersøgelsen stiller skarpt på en følsom del af dansk forskningspolitik: Stordriftsfordelene i forskningen. Største forskningsmiljøer er mest produktive 1 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Artikler per forsker Kbh. Uni. Forskere på univ Note 1 : Beregningen forklarer statistisk ca. 70 pct. af variationen i forskernes produktivitet med universiteternes størrelse (antal ansatte forskere: Målt i VIP-årsværk. Lunds Universitet og Landbrugsuniversitetet i Alnap indgår i observationerne. Note 2 : Ekskl. forskere finansieret via tilskudsfinansieret forskning. Hvis beregningen foretages inkl. tilskudsfinansieret forskning, forklares kun 40 pct. af variationen. Kilde: Øresundsuniv. og Ugebrevet Mandag Morgen De nye tal peger nemlig på, at der er en sammenhæng mellem de danske forskningsmiljøers størrelse og deres produktivitet. Jo færre forskere der er samlet på institutionerne, des færre artikler får de hver især optaget i internationale tidsskrifter. Det viser en såkaldt regressionsanalyse, hvor universiteternes størrelse - målt som antallet af videnskabelige medarbejdere - er sat i forhold til antallet af publicerede artikler fra Se figur 4. De statistiske beregninger viser, at for hver gang der ansættes 100 ekstra forskere ved de danske naturvidenskabelige forskningsmiljøer, stiger forskernes produktivitet og evne til at få optaget artikler med ca. en tredjedel artikel per forsker om året. Store forskningsmiljøer er imidlertid ingen garanti for høj produktivitet. Forskerne på Danmarks Tekniske Universitet er f.eks. halvt så gode til at få optaget artikler i internationale tidsskrifter som deres kollegaer i København, selvom der stort set er lige mange ansatte. Det kan skyldes, at forskerne på lægger mere vægt på anvendt forskning end på grundvidenskab. Der bør satses mere på eliten Analysens resultater sætter også fokus på et andet ømtåleligt forskningspolitisk spørgsmål: Skal der satses mere på eliten blandt forskerne? Hvis et forskningsmiljø er 5-6 gange mindre produktivt end et andet, og forskningskvaliteten i øvrigt ikke hæver sig over gennemsnittet, bør det have konsekvenser. Hvorfor opretholder vi miljøer, der er så meget dårligere? Evalueringerne bør få konsekvenser. Men det får de sjældent. Der er ingen, der kan forestille sig at lukke et lille universitet i provinsen, selvom det klarer sig dårligt. Det er de lokale politikere alt for velorganiserede til, siger professor i regionaløkonomi ved Handelshøjskolen i København Peter Maskell. Han mener, at pengene til forskning bliver spredt ud i et for tyndt lag på og mellem universiteterne. Dermed er der risiko for, at man ikke får den forskningsmæssige dybde og specialisering, der er behov for. Københavns Universitet får en topkarakter i undersøgelsen. Alligevel er lederen af det naturvidenskabelige fakultet, dekan Henrik Jeppesen, utilfreds: Hver gang vi får tildelt nogle forskningsmidler, kommer de andre universiteter og forsøge at forhindre det. Vi kan kun få bevillinger i forbindelse med et stort slagsmål, hvor de andre sikrer sig en bid af kagen. Forskningspolitikken er blevet regionalpolitik. Hvis man vil have en international gennemslagskraft i et lille land som Danmark, bør politikerne satse 4 Nr juni 1998

5 Strid om tallene Beregningerne er følsomme over for, hvor mange forskere der antages at være tilknyttet institutionerne, fordi forskernes produktion holdes sammen med, hvor mange forskere de er. Det opgør universiteterne selv en gang om året i deres virksomhedsregnskaber. Undersøgelsen bygger på disse tal. Der findes imidlertid også andre beregninger over, hvor mange forskere der er på institutionerne. Eksperter betegner området som et morads, fordi der er ikke findes én entydig kilde eller ministerierapport at støtte sig til. Undersøgelsens resultater skal derfor tolkes med stor varsomhed. Et af formålene med den omtalte analyse har været at sætte fokus på disse problemer. Der er en intens debat mellem universiteterne om, hvem der opgiver de mest retvisende tal. Alle forskningsinstitutioner, som Mandag Morgen har været i kontakt med, klynger sig til det tal, der er mest fordelagtigt for dem selv. hævder endda, at manipulerer med tallene, fordi ikke medregner 133 forskere på DIA. Hvis det er rigtigt, vil det selvsagt ændre beregningerne. Ph.D.er er ikke medregnet som en del af universiteternes forskergruppe. Ph.D.er skriver imidlertid også artikler til de tidsskrifter, der er medtaget i denne undersøgelse., Odense Universitetet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet er dermed favoriseret af at have relativt mange Ph.D.er og er noget overvurderet i undersøgelsen. Det viser beregninger, Mandag Morgen har foretaget på baggrund af tal fra Forskerakademiet. Målingerne tager samtidig ikke højde for, at forskere laver andet end at publicere artikler. Forskerne indgår f.eks. i innovative samarbejder med private virksomheder. mere på de store forskningsmiljøer. København hæver sig langt over de andre. Relativt får vi færre bevillinger per forsker. Alligevel laver vi mere, siger en stolt Henrik Jeppesen. Han anbefaler som Maskell, at de små universiteter bør skærpe deres profil. De bør ikke dække så mange forskningsområder, men koncentrere deres indsats. Nr juni