Svag samarbejdskultur blandt danske forskere

Transkript

1 SAMFUND Svag samarbejdskultur blandt danske forskere Dansk forskning er på 20 år blevet overraskende international - Men forskerne konkurrerer mere indbyrdes, end de samarbejder - Samarbejde i f.eks. hovedstaden er der ikke meget af, og r elationerne tværs over Sundet er endnu mere kølige - Universitetslærerne og Danmarks Forskningsråd taler for at koncentrere forskningsmiljøerne Danske universiteter har forsvindende lidt samarbejde om forskning. Forskerne arbejder gerne sammen med kolleger nede ad gangen eller på den anden side af kloden. Men når det gælder kolleger på en anden læreanstalt få kilometer borte, i en anden del af landet eller Skåne, har de svært ved at få øje på en person, de kan samarbejde med. Forskere sidder derfor ofte i små og adskilte miljøer, og den regionale samarbejdskultur er svag. Danmark forspilder dermed mulighederne for at skabe slagkraftige regionale netværk, der kan gøre forskerne synlige og tiltrække det internationale erhvervsliv. Det viser en ny undersøgelse af Danmarks mest anerkendte og prestigefyldte forskning foretaget af en analysegruppe på Danmarks Tekniske Universitet. Analysen gennemgår næsten videnskabelige artikler offentliggjort i verdens førende internationale tidsskrifter fra 1998 til og med år På denne måde er det kortlagt, hvilke regioner, lande, institutioner og virksomheder hvert enkelt dansk universitet samarbejder med. Se tekstboks. Undersøgelsen konkluderer, at forskerne typisk arbejder med kolleger på deres eget universitet eller udenlands. Der er kun ganske lidt samarbejde regionalt og nationalt. For hver 10 artikler, en dansk forsker har publiceret sammen med en kollega, er de 5 lavet sammen med en udlænding, godt 3 med en kollega på samme institution, men under 2 med en kollega fra et af de mange andre danske universiteter. Se figur 1.Undersøgelsen dokumenterer tillige, at forskningssamarbejde inden for det såkaldte Øresundsuniversitet stort set ikke eksisterer. Vi har aldrig haft denne indsigt før, og det er et særdeles overraskende billede, der tegner sig. Der er et ganske beskedent fagligt fællesskab mellem institutionerne omkring den konkrete forskning i Danmark. Selvom mange arbejder geografisk tæt på hinanden - f.eks. i hovedstadsregionen - er der ikke meget samarbejde at spore. Forskerne sidder nærmest i hver sin celle og arbejder, siger chefkonsulent Søren Find fra DTUs center for analyse og forskningsformidling, D ARC. Den lave grad af samarbejde er bemærkelsesværdig, fordi der gennem det sidste tiår er oprettet en række forskningscentre mellem forskellige universiteter, sygehuse og sektorforskningsinstitutioner. Det gælder f.eks. Levnedsmiddelcentret, Center for IT-forskning og Center for Epidemiologisk Grundforskning. Der har også været et meget tæt nationalt samarbejde om f.eks. strategisk miljøforskning. Regeringen er optaget af at få sat mere skub i den forskning, der går på tværs af fag og institutioner og krydser grænsen mellem den private og den offentlige sektor. Som led i finanslovsaftalen fra december er der afsat en pulje på 275 millioner kr. til at styrke større tværgående forskergrupper i Danmark. De nye tal viser, at pengene falder på et tørt sted. Analysen bliver fremlagt op til to store forskningspolitiske konferencer i denne uge. I morgen afholder Venstre en stor høring på Christiansborg om Viden og vækst. Og på torsdag arrangerer Rektorkollegiet en strategikonference under overskriften Universiteter for fremtiden på Arkitektskolen på Holmen. Fælles for konferencerne bliver spørgsmålet om, hvordan de højere læreanstalter sikrer deres kvalitet og synlighed, når uddannelse og forskning i stigende grad bliver en international handelsvare på en global markedsplads. Dansk forskning er blevet international... Danmark klarer sig - sammen med de andre skandinaviske lande - traditionelt flot, når det gælder publicering af videnskabelige resultater. Danske forskere står for lidt mere end 1 pct. af verdens produktion, selvom danskerne kun udgør 0,08 pct. af klodens befolkning. Det er langt bedre end f.eks. USA eller England. Også når man ser på, hvor meget artiklerne bliver citeret, ligger Danmark i top. Til gengæld er danskerne ikke så skrappe til at få patent på deres opfindelser. Den nye analyse har én ny positiv melding om udviklingen af dansk forskning: De sidste 20 år er den blevet stadigt mere internationalt funderet. I slutningen af 70 erne var det kun ca. 10 pct. af den danske forskning, der nåede frem i de førende internationale tidsskrif- Nr februar

2 Tabel 1: Danske forskere finder åndsfæller i udlandet som aldrig før. Universiteterne er dermed ved at opbygge et væld af internationale kontakter. ter, skrevet i samarbejde med forskere fra udlandet. I dag er tallet mere end fordoblet. Udviklingen varierer lidt fra universitet til universitet. Forskningscentret ved Risø har i årtier ligget et hestehoved foran universiteterne. Se tabel 1. Mm Udlandet trækker Internationale samforfatterskaber, pct Risø RUC AUC AAU SDU DTU KVL DFH KU Note 1 Lille datamængde og derfor usikre værdier. Kilde: D ARC. Tallene skal selvfølgelig tolkes med en vis varsomhed. Verdens førende forskning er i sagens natur international. Og det forskningsfelt, danske naturvidenskabelige forskere befinder sig i, er internationalt - ikke dansk. Danske forskere er så få på verdensplan, at de er tvunget til at finde kollegaer i udlandet at samarbejde med. De senere år er der blevet gjort meget for at sende ph.d.erne til udlandet for at knytte kontakter. Og nogle danske universiteter indgår nu i internationale netværk: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) har f.eks. med sine søsterinstitutioner i Norden dannet NOVA-universitetet - The Nordic Forestry, Veterinary and Agricultural University - med et tæt samarbejde om uddannelse og forskning. Forskningssamarbejdet over Atlanten mellem Europa og USA fylder imidlertid relativt lidt i global sammenhæng. Og i lande med langt flere forskere fylder det grænseoverskridende samarbejde langt mindre end i Danmark. Det gælder f.eks. Storbritannien. De fleste danske forskere er orienteret mod Europa. Forskningsmiljøer i Tyskland, Sverige og England udgør samlet set de vigtigste partnere. USA tegner sig som enkeltland - i kraft af sin størrelse - som Danmarks største forskningspartner. Se figur 1. For de enkelte institutioner varierer billedet dog noget. Risø har således flest kontakter til Tyskland....men uden stærke regionale bånd At mange danske forskningsartikler er skrevet sammen med en udenlandsk skribent, udelukker ikke, at der også kunne indgå en tredje forfatter fra f.eks. en dansk virksomhed, et andet universitet, en forskerpark, en sektorforskningsinstitution eller et hospital. Det sker imidlertid sjældent. Forskerne på universiteterne publicerer f.eks. ikke meget sammen med ansatte i den private sektor eller på sektorforskningsinstitutioner. Det sker i under en femtedel af tilfældene, men der er store forskelle mellem de enkelte institutioner. RUC har exceptionelt få af sådanne kontakter. Institutioner som f.eks. Syddansk Universitet og KVL har tre gange så meget samarbejde. Se figur 2. Samarbejdet mellem forskere på universiteterne er på samme relativt lave niveau. Det ligger i gennemsnit på 18 pct. af publikationerne. Og blandt hovedstadens universiteter er det svært at få øje på. Det foregår kun i 10 pct. af de videnskabelige papers. Det er særligt på de små og unge universiteter som Roskilde, Aalborg og Syddansk, at de ansatte plejer forbindelser med andre universitetsforskere. På Københavns Universitet, som er det klart største universitet i hovedstadsområdet, er det snarere undtagelsen end reglen, at KU-forskerne indgår samarbejde med de andre forskningsinstitutioner i det storkøbenhavnske område. Kun 7 pct. af artiklerne skrives med andre kollegaer i hovedstaden, mens over 40 pct. bliver til sammen med forskere fra udlandet. København er dermed langtfra den sammenhængende universitetsby, politikerne taler om. Inden for naturvidenskab i bred forstand er der ellers et hav af institutioner. Alene i det storkøbenhavnske område findes der omkring 55 institutter, ud over en række mindre forskningscentre. Undervisningsminister Margrethe Vestager bemærkede for nylig i Ugebrevet, at det nok ikke fremstår som en indlysende fordel, at Københavnsområdet har 5-7 forskellige kemiske institutter, der hver især har begrænset viden om, hvad de andre laver. Se også Ugebrevet nr. 3, Nr februar 2001

3 Figur 1: Danske forskere kan godt finde nogle at samarbejde med på deres eget universitet eller ude i den store verden. Men regionalt og nationalt er der ikke mange kontakter Samforfatterskaber mellem forskere 1...fra universiteter i Storkøbenhavn og... Pct. af publikationer 32% Eget universitet 2 11% 7% Andre i Storkøbenhavn Fyn og Jylland 18% 45% Andre institutioner Udlandet 12 % 7 % 6 % 6 % 15 % USA Tyskland Sverige England Resten af verden fra universiteter i Jylland/Fyn og... Pct. af publikationer 35% Eget universitet 2 11% 9% Andre i Storkøbenhavn Fyn og Jylland 18% 45% Andre institutioner Udlandet Storkøbenhavns universiteter: DTU, KU, KVL, DFH, Risø og RUC Fyn og Jyllands universiteter: SDU, AUC og AAU Andre institutioner: Sektorforskning, hospitaler, virksomheder mv. Note 1 : En publikation kan tælle i flere kategorier. Note 2 : Stikprøve baseret på de 100 nyeste artikler i SCI i år 2000 for hver institution. Kilde: D ARC. Undersøgelsen dokumenterer tillige, at det svensk-danske universitetssamarbejde i det såkaldte Øresundsuniversitet stort set ikke eksisterer for forskerne. I 1997 var 1,9 pct. af de artikler, forskerne i København og Lund fik offentliggjort, publikationer med forfattere fra begge sider af sundet. I 2000 var dette samarbejde stadig på et mikroskopisk niveau, endda i tilbagegang. Der har i de senere år været store visioner for øresundssamarbejdet. Og flere undersøgelser viser, at der er en del parallel frontforskning på Sjælland og i Skåne, f.eks. inden for miljø, medicin og bioteknologi. Men på det seneste er Øresundsuniversitetet blevet omdøbt til det usynlige universitet, og en ny evaluering viser, at institutionernes topledelser ikke har kunnet samarbejde. Se også Ugebrevet nr. 2, 2001, og nr. 15, Konkurrencementalitet blokerer for samarbejde Det holder således hårdt med regionale forskningsnetværk inden for hovedstadsregionen, Øresundsregionen eller Danmark som helhed. Enten er forskerne for specialiserede, eller også er det kappestriden, der er i højsædet. Spørgsmålet er, om ikke konkurrencen i nogen grad er destruktiv: Forskningsverdenen har altid være karakteriseret af konkurrence, der også ligger ud over, hvad der er sundt. Det er drønærgerligt, hvis man ikke vil samarbejde med et nabouniversitet for at stå sig bedre end sin kollega. Jeg kan ikke afvise, at det er sådan, siger direktør for Akademiet for De Tekniske Videnskaber Torben Klein og fortsætter: Vi kunne bestemt opbygge mere frodige forskningsmiljøer, hvor der var en mere kollektiv ånd, end der er i øjeblikket. Det drejer sig om forskningsledelse, om at få reduceret forskernes bureaukrati med at få tildelt penge og om at få særligt dygtige forskere til at lyse op og samle kolleger i forskerteams. Kransekagefiguren skal have det som succeskriterie, at hele holdet fungerer - ikke bare at han selv får publiceret mest muligt. Sådan er det overhovedet ikke i dag. Som professor får man et bord og en stol, og så kan man elles gå i gang med at skrive ansøgninger på lige vilkår med alle andre, siger han med ærgrelse i stemmen. Han understreger dog, at det er godt, at danske forskere knytter bånd til udlandet. Det er heldigvis sådan, at det lykkes forskere at få kontakt til de mennesker, der lige præcis passer bedst til deres eget behov for viden - også selvom de er på den anden side af kloden. For Nr februar

4 forskernes rolle er også at trække ny viden og nye metoder til Danmark. Når det nationale og regionale samarbejde er relativt svagt, skyldes det, at forskerne ikke kan finde den optimale samarbejdspartner i Danmark. Figur 2: Der er forskel på, hvor dygtige universiteterne er til at bedrive og offentliggøre forskning sammen med andre offentlige institutioner og det private er-hvervsliv. RUC og Risø har i særklasse få kontakter, hvor de publice-rer med andre instituti-oner. I beregningerne indgår dog ikke patienter, kontrakter og sam-arbejdsaftaler. De skal derfor tolkes med varsomhed. Se også tekstboks. Samforfatterskab med andre institutioner 1 KU KVL SDU DFH AAU AUC DTU RUC Risø Pct Note 1 : Andre institutioner er f.eks. sektorforskningsinstitutioner, hospitaler og virksomheder mv., tal. Kilde: D ARC. Klein erkender, at der alene i hovedstaden er 6-7 steder, hvor de ansatte skal bedrive f.eks. forskning i kemi på højt fagligt niveau. Det er i sig selv lidt af en udfordring. Han mener dog først og fremmest, det går ud over undervisningen, og anser det for et oplagt område at bløde grænserne mellem institutionerne op: Universiteterne opretholder en stivhed i studiestrukturen, der er helt unødvendig. De studerende kunne have enorm glæde af at blande fag sammen. Og der er behov for større grad af sammenlignelighed mellem uddannelserne. Lærerne skulle undervise mere i moduler, der minder om hinanden. Og de studerende skulle have bedre adgang til at flyde mellem universiteterne, foreslår han. Danmarks Forskningsråd: Forskerne er for spredte Formanden for Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd, Bente Aagaard Lomstein, er også optaget af, at der skabes stærke og tiltrækkende forskningsregioner og -netværk i Danmark. Men hun mener, det først og fremmest drejer sig om at have forskningsmiljøer, der er store nok til at lave gode kandidat- og ph.d.-uddannelser. Miljøerne må dog ikke blive så store, at der ikke er nogen konkurrence. Evalueringen af ph.d.-uddannelsen peger på, at nogle miljøer kan være for små. Lomstein forklarer bl.a. danske forskeres internationale orientering med den måde, de får bevillinger på. Når forskerne søger penge, skal de vise, at der er et internationalt moment i forskningen. Hvis forskere skal lave en ansøgning til EUs fonde, skal der være en europæisk dimension i projektet. Her kan en kontakt til en kollega i Danmark ikke gøre det: Over for EU er det ikke et særlig godt argument, at verdens bedste ekspert findes på Syddansk Universitet, hvis du selv er ansat i Århus. Forskeren skal helst have en nord-syd-dimension med i projektet, siger hun. Søren Isaksen, formand for Danmarks Forskningsråd, der er regeringens rådgiver i spørgsmål om forskningspolitik, formulerer det på denne måde: Det er naturligt, at samarbejdet med resten af verden fylder mere end det lokale. Det er også godt, at der er konkurrence mellem de lokale miljøer i Danmark. Derfor er der en barriere for, hvor meget danske forskere ønsker at arbejde sammen. Omvendt må vi erkende, at den tekniske og naturvidenskabelige forskning ofte kræver store investeringer i udstyr og laboratorier. Her er det kedeligt, hvis man ikke udnytter hinandens faciliteter. Han vurderer, at der kunne vindes betydeligt inden for teknik og naturvidenskab i Københavnsområdet ved et tættere samarbejde. En række aktiviteter bør fysisk koncentreres ét sted. Bare tænk på, hvor mange steder der er forskning inden for fysik. Det er der f.eks. på Risø, DTU, Erhvervsministeriets Institut for Fundamental Meteorologi, Københavns Universitet, KVL, Rumforskningsinstituttet osv. Nogle af kræfterne kunne med fordel slås sammen for at skabe bæredygtige miljøer, siger Søren Isaksen. Lærerne: For små forskningsmiljøer Danmark er et lille land med kun 5 millioner indbyggere. Hvordan pokker kan vi konkurrere på det internationale vidensmarked? Der er alt for meget indbyrdes rivalisering. Rektorerne er tit i strid konkurrence med hinanden. Det kunne man måske komme ud af, hvis universiteterne betragtede sig selv som én stor organisation, siger formanden for Dansk Magisterforenings universitetslærerafdeling, Leif Søndergaard. 4 Nr februar 2001

5 Han så gerne, at alle universiteter i Danmark blev slået sammen under University of Denmark, samtidig med at de enkelte institutioner specialiserede sig mere. Han taler dermed for en mere ambitiøs plan end den, som bl.a. Akademikernes Centralorganisation lancerede i sidste måned. AC ønsker, at der etableres et egentligt hovedstadsuniversitet ved at samle alle læreanstalterne for at skabe et mere attraktivt og dynamisk miljø for forskere og studerende, der også er meget synligt i udlandet. I øjeblikket er de enkelte fakulteter så presset økonomisk, at de står i vejen for megen nytænkning og omfordeling af penge internt på f.eks. Københavns Universitet. Se Ugebrevet nr. 2, Søndergaard er enig i, at Danmark har ganske mange institutter inden for f.eks. kemi og fysik. Og han beklager, at der er så mange forskellige, men alligevel beslægtede naturvidenskabelige uddannelser. Det er ejendommeligt, at hvert universitet har sin egen uddannelse inden for f.eks. biologi, siger han. Han afviser imidlertid, at den lave grad af samarbejde skyldes, at danske forskere ikke ønsker at hjælpe kollegaen til at snuppe et professorat, man selv har udsigt til, eller forskerpenge fra en af de mange fonde, forskningsråd og puljer: Forskerne har ikke tid til at rivalisere. Men vi er så specialiserede, at vi ikke laver meget, der har overlap med kolleger her i landet. Miljøerne er små. Det er enkelt- eller fåmandsmiljøer, vi har opbygget. Det er svært af finde forskere, der matcher ens egen forskning. De brede og tværfaglige forskningssamarbejder har i virkeligheden trange kår, vurderer han. Søndergaard mener, at danske forskere kunne befrugte hinanden mere, og at det er en god ide at samle nogle af Danmarks forskningsmiljøer. Forskerne sidder for tit med deres eget lille projekt og deler kontor med kollegaer, der laver noget helt andet. Det skal være nemmere at koncentrere og flytte et helt forskningsfelt fra f.eks Københavns Universitet til Syddansk. I dag er det højst inden for det enkelte universitet, disse beslutninger tages. Sådan er danske forskeres samarbejde kortlagt Grundlaget for undersøgelsen er en såkaldt bibliometrisk undersøgelse. Udgangspunktet er, at det er lige meget, hvad den lokale forsker ved. Det afgørende er, hvad han kan fortælle andre via videnskabelige artikler og publikationer. Undersøgelsen består i at tælle, hvor mange artikler forskere har fået offentliggjort i internationalt anerkendte tidsskrifter som f.eks. Nature, Science, Lancet og Scientific American. Før disse artikler optages, bliver de sendt til vurdering hos en eller flere anonyme fagkyndige på feltet. Det er derfor et kvalitetsstempel at få optaget sin artikel. Analysen er foretaget på baggrund af databasen Science Citation Index (SCI). Basen omfatter de tidsskrifter, der hyppigst citeres i verdens øvrige videnskabelige tidsskrifter. SCI dækker videnskabelige tidsskrifter fra hele verden inden for naturvidenskab, lægevidenskab, teknik samt jordbrugs- og veterinærvidenskab. Det er således kun Danmarks mest synlige og internationale forskning, der er målt på. I beregningerne indgår alle danske universitetslovsinstitutioner samt en række sektorforskningsinstitutioner, herunder Risø. I universiteternes tal er medregnet universitetshospitalernes publikationer. SCI registrerer samtlige forfatteres adresse. Det gør det muligt at optælle, hvor meget den enkelte forsker skaber af publikationer:! Lokalt - sammen med en eller flere kollegaer, der har kontor nede ad gangen - dvs. på samme institut eller universitet.! Regionalt - i samarbejde med en person, der arbejder i samme del af Danmark (Øresundsregionen, hovedstadsområdet eller Jylland/Fyn).! Nationalt - med en anden dansker fra et andet universitet, en sektorforskningsinstitution eller virksomhed i Danmark.! Internationalt - med en forsker eller privat person fra udlandet. Undersøgelsen er foretaget af D'ARC, som er et analyse- og formidlingscenter for forskning på Danmarks Tekniske Universitet. D'ARC kan foretage analyser af hvert enkelt universitets forskningsprofil. Det gælder f.eks., hvilke lande og forskningsmiljøer de samarbejder med, hvor mange artikler de får optaget i anerkendte tidsskrifter, og hvor meget de bliver citeret. Det gælder også helt ned på specifikke fagområder som f.eks. bio- eller informationsteknologi. D'ARC understreger, at en bibliometrisk undersøgelse blot er én blandt mange måder at evaluere forskeres virke på. Og undersøgelsen giver f.eks. kun et ufuldstændigt billede af omfanget af universiteternes samarbejde med erhvervslivet, da dette kun i mindre grad afspejles i den akademiske publicering. Nr februar

6 Jeg ville have troet, der var mere samarbejde i hovedstaden, der nåede de internationale tidsskrifter. Der er behov for mere bæredygtige miljøer. Det er da godt, at forskerne går op og ned ad nogen, der laver noget andet end dem selv. Men det skal ikke være så langt væk fra det, de selv laver, at de aldrig vil kunne trække på deres viden. Og sådan er det flere steder i dag, siger han. Jasper Steen Winkel jsw@mm.dk REFERENCER - Rektorkollegiet: Universiteter for fremtiden. Antologi om universiteterne i videnssamfundet. København, februar Matthiessen, Schwarz og Find: Research Centres of the World, Geografisk Tidsskrift nr. 100, København D ARC: Analyse af den offentlige forskningsproduktion i Danmark de seneste 10 år. København, december Nr februar 2001